Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 161
Offentligt
2331186_0001.png
Til høringsparterne
Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering
Vermundsgade 38
2100 København Ø
T +45 72 21 74 00
E [email protected]
www.star.dk
CVR 55568510
Høring af forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløsheds-
forsikring m.v. (Forlængelse af suspension af dagpengefor-
brug, 4-månedersperioden ved opgørelse af karens og forbrug
af supplerende dagpenge)
4. februar 2021
J.nr. 21/01433
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vedlægger hermed udkast til lovforslag
om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. ((Forlængelse af suspension af
dagpengeforbrug, 4-månedersperioden ved opgørelse af karens og forbrug af sup-
plerende dagpenge)
I forbindelse med aftale af 25. januar 2021 om erstatning mv. til minkavlerne og
følgeerhverv berørt af COVID-19, er Regeringen, Venstre, Radikale Venstre, Soci-
alistisk Folkeparti og Liberal Alliance, enige om at udvide suspensionen af dagpen-
geforbruget til også at omfatte marts 2021.
Dermed forlænges den eksisterende suspensionsperiode for januar og februar 2021,
der blev genindført med
Aftale om tillæg til aftale om genåbning af generelle kom-
pensationsordninger.
Lovforslaget indeholder følgende elementer:
Suspensionen af dagpengeforbruget, herunder en eventuel forlænget dagpenge-
periode, for alle dagpengemodtagere forlænges til også at omfatte marts 2021,
så dagpengeforbruget samlet set vil være suspenderet i perioden fra den 1. ja-
nuar 2021 til og med 31. marts 2021. Perioden medregnes ikke i den lediges
dagpengeanciennitet. Det vil være en betingelse, at den ledige er medlem af a-
kassen i perioden.
Tilsvarende vil lediges forbrug af supplerende dagpenge, herunder en eventuelt
forlænget periode med supplerende dagpenge, også forlænges til at omfatte
marts 2021. Dermed vil perioden fra og med den 1. januar 2021 til og med den
31. marts 2021 ikke tælle med i tidsbegrænsningen for supplerende dagpenge.
Forlængelsen af suspensionen omfatter også muligheden for at få en karens som
følge af manglende beskæftigelse i en 4-månedersperiode. Dermed omfatter
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 161: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Forlængelse af suspension af dagpengeforbrug, 4-månedersperioden ved opgørelse af karens og forbrug af supplerende dagpenge), fra beskæftigelses
2331186_0002.png
denne suspension også den samlede perioden fra og med den 1. januar 2021 til
den 31. marts 2021.
Der vil administrativt blive fastsat regler om, at personer, hvis dagpengeret blev
opbrugt i perioden fra den 1. marts 2021 og til lovens ikrafttræden den 22. marts
2021, og som i denne periode eventuelt har meldt sig ud af deres arbejdsløsheds-
kasse, vil kunne genindmelde sig indtil den 31. marts 2021.
Lovforslaget træder i kraft den 22. marts 2021. Det betyder, at ændringerne får
virkning for udbetalingen af dagpenge gældende for marts måned.
Lovforslaget fremsættes den 10. februar 2021 med forventet 1. behandling den 23.
februar 2021.
Styrelsen skal anmode om eventuelle bemærkninger til lovforslaget senest
torsdag
den 11. februar 2021.
Høringssvar sendes til styrelsen, [email protected], Henrik Loop
([email protected]) og Uzma Khan ([email protected])
Venlig hilsen
Uzma Khan
Fuldmægtig
YPC
T +45 72217529
E [email protected]
2