Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 16
Offentligt
2268999_0001.png
Beskæftigelsesudvalget
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
Erhvervssygdomsudvalgets
og AES’ opfølgning på
dom om PTSD
CVR 10172748
Kære udvalgsmedlemmer
28. oktober 2020
Som jeg tidligere har orienteret udvalgene om, afsagde Vestre Landsret den 26.
juni 2020 dom i en sag om PTSD hos en tidligere udsendt soldat. Dommen rejser
en række spørgsmål i forhold til praksis for anerkendelse af PTSD som en er-
hvervssygdom.
Erhvervssygdomsudvalget har den 15. september 2020 drøftet dommen. Erhvervs-
sygdomsudvalget har efterfølgende oplyst, at det centrale i dommen er tilsidesæt-
telsen af den nuværende praksis for vurderingen af den tidsmæssige sammenhæng i
sager om PTSD. Udvalget har på den baggrund anmodet Arbejdsmiljøforsknings-
fonden om at igangsætte en medicinsk udredning, der blandt andet skal belyse den
seneste medicinske forskning om PTSD, herunder i forhold til udviklingen af
symptomer på PTSD. Dette arbejde er nu sat i gang, og det er jeg meget tilfreds
med.
Administrationen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) har besluttet og ori-
enteret bestyrelsen om, at sagsbehandlingen af de konkrete og verserende PTSD-
sager vil fortsætte, mens udredningen er i gang. Sagerne vil blive forelagt Er-
hvervssygdomsudvalget, der vil foretage en konkret og individuel vurdering i hver
enkelt sag. Tidligere afviste sager om PTSD vil tillige kunne genoptages med hen-
blik på forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget, hvis manglende tidsmæssig
sammenhæng er en central årsag til afvisningen.
AES har orienteret mig om, at tilskadekomne selv skal bede om at få sin sag gen-
optaget, men at AES tilbyder hjælp og vejledning, hvis man som borger er i tvivl
om, hvorvidt genoptagelse er relevant i forhold til sin arbejdsskadesag. AES har
lagt
tilgængelig information på AES’ hjemmeside.
AES har i den sammenhæng op-
lyst, at AES har så betydelige vanskeligheder ved at identificere de relevante sager,
der er afgjort gennem årene, at sagerne ikke kan genoptages på eget initiativ.
J.nr.
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Erhvervssygdomsudvalgets og AES’ opfølgning på dom om PTSD, fra beskæftigelsesministeren
Det er AES og AES’
bestyrelse, der har ansvaret for behandlingen af arbejdsskade-
sager, og som derfor skal sikre korrekt efterlevelse af dommen på arbejdsskadeom-
rådet. Jeg har derfor taget AES’ beslutninger til efterretning og håber, at mange vil
gøre brug af
AES’
vejledning og henvende sig til AES, hvis de er i tvivl.
Jeg ser fortsat frem til de politiske drøftelser af veteranindsatsen, hvor der også vil
være mulighed for at drøfte orienteringen fra Erhvervssygdomsudvalget.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
2