BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 158: Lovudkast: udkast til lov om ændring af lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, kildeskatteloven og pensionsbeskatningsloven (førtidig udbetaling af resterende tilgodehavende feriemidler), fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 158
Offentligt

Fremsat den xx. dato 2021 af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om forvaltning og administration af tilgodehavende

feriemidler, kildeskatteloven og pensionsbeskatningsloven

(Førtidig udbetaling af resterende tilgodehavende feriemidler)

§1

I lov nr. 58 af 30. januar 2018 om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, som ændret

ved § 3 i lov nr. 496 af 1. maj 2019, § 22 i lov nr. 1559 af 27. december 2019, § 1 i lov nr. 1223 af 21. august

2020 og senest ved § 10 i lov nr. 2202 af 29. december 2020, foretages følgende ændringer:

§ 3, stk. 1,

indsættes efter »§ 4, stk. 3«: », medmindre lønmodtager har fået førtidig udbetaling af løn-

modtagers resterende tilgodehavende feriemidler, jf. § 17 a, stk. 1 og 3. I så fald kan arbejdsgiver ikke redu-

cere i de indberettede tilgodehavende feriemidler efter den 28. februar 2022«.

§ 3, stk. 7,

indsættes som

2. pkt.:

»Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om, at arbejdsgiver afholder udgifter for-

bundet med ændring af indberetning, hvis arbejdsgiver ændrer i mange lønmodtageres indberetninger efter

fristen, jf. stk. 1.«

§ 7, stk. 2,

indsættes efter »senest den 31. maj«: », dog i 2021 inden førtidig udbetaling af feriemidler ef-

ter kapitel 5 a,«.

§ 8, stk. 1 og 2,

affattes således:

»§ 8.

Fonden træffer hvert år inden udgangen af juli måned afgørelse om arbejdsgivers indbetaling af tilgo-

dehavende feriemidler for lønmodtagere, der når folkepensionsalderen i henhold til kapitel 1 i lov om social

pension i perioden fra den 1. marts i afgørelsesåret og frem til udgangen af februar måned i det følgende år. I

2021 træffes endvidere afgørelse om indbetaling af andre tilgodehavende feriemidler, som i medfør af § 15,

stk. 1, 1. pkt., jf. § 15, stk. 5, kan kræves udbetalt den 1. oktober 2021. Indbetaling skal ske senest den 1. sep-

tember i afgørelsesåret.

Stk. 2.

Fonden træffer hvert år inden udgangen af juli måned afgørelse om arbejdsgivers indbetaling af tilgo-

dehavende feriemidler for lønmodtagere som i perioden fra den 1. marts i det forudgående år og frem til ud-

gangen af februar måned i afgørelsesåret har fået udbetalt tilgodehavende feriemidler efter § 15, stk. 2, eller

hvor lønmodtageren i denne periode er afgået ved døden. Fonden træffer tillige hvert år inden udgangen af

juli måned afgørelse om arbejdsgivers indbetaling af tilgodehavende feriemidler for lønmodtagere, hvis sam-

lede indberettede tilgodehavende feriemidler på dette tidspunkt ikke overstiger 1.500 kr. I 2021 træffes end-

videre afgørelse om indbetaling af tilgodehavende feriemidler for lønmodtagere, der er afgået ved døden in-

den udgangen af februar 2021. Indbetaling skal ske senest den 1. september i afgørelsesåret.«

§ 13, stk. 1,

indsættes efter »jf.

stk. 2«:

og »og

stk. 3«

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 158: Lovudkast: udkast til lov om ændring af lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, kildeskatteloven og pensionsbeskatningsloven (førtidig udbetaling af resterende tilgodehavende feriemidler), fra beskæftigelsesministeren

§ 13, stk. 2,

indsættes efter »på

tidspunktet for«:

og »fondens beregning af«.

§ 13

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3.

Ved udbetaling efter § 17 a, stk. 3, reguleres de tilgodehavende feriemidler med fondens resultat på

ansøgningstidspunktet. Foretages der ændringer i lønmodtagerens krav i medfør af § 12 senere end 1 år efter

lovens ikrafttræden, sker reguleringen dog på tidspunktet for fondens beregning af udbetaling.«

§ 17 a, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »ansøgning fra lønmodtageren« til: »en ansøgningsrunde i 2020«.

§ 17 a

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3.

Fonden kan efter en ansøgningsrunde i 2021 foretage en førtidig udbetaling af en lønmodtagers tilgo-

dehavende feriemidler efter § 12.«

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.

10.

§ 17 a, stk. 3, 1. pkt.,

der bliver stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »stk. 1«: »og 3,«.

11.

§ 17 a, stk. 4, 1. pkt.,

der bliver stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »stk. 1«: »og stk. 3«.

12.

§ 17 a

indsættes efter stk. 4, der bliver stk. 5, som nyt stykke:

»Stk.

Førtidig udbetaling af feriemidler efter stk. 1 og 3, der hidrører fra en indbetaling fra Lønmodtager-

nes Garantifond til Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler efter § 8 b i lov om Lønmodtager-

nes Garantifond, medregnes ikke ved opgørelsen af lønmodtagerens skattepligtige indkomst.«

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 7 og 8.

13.

§ 17 a, stk. 5,

der bliver stk. 7, indsættes efter »stk. 1«: »og stk. 3«.

14.

§ 17 a

indsættes efter stk. 5, der bliver stk. 7, som nye stykker:

»Stk.

En førtidig udbetaling af tilgodehavende feriemidler efter stk. 1 kan af lønmodtageren skattemæssigt

vælges behandlet, som om udbetalingen var sket på tidspunktet for ansøgningen om udbetaling, og således at

udbetalingen får skattemæssig virkning på ansøgningstidspunktet, såfremt der er gået mere end 14 dage fra

ansøgningstidspunktet til udbetalingstidspunktet. Anmodning herom skal være told- og skatteforvaltningen i

hænde senest den 1. juli 2021.

Stk. 9.

En førtidig udbetaling af tilgodehavende feriemidler efter stk. 3 kan af lønmodtageren skattemæssigt

vælges behandlet, som om udbetalingen var sket på tidspunktet for ansøgningen om udbetaling, og således at

udbetalingen får skattemæssig virkning på ansøgningstidspunktet, såfremt der er gået mere end 14 dage fra

ansøgningstidspunktet til udbetalingstidspunktet. Anmodning herom skal være told- og skatteforvaltningen i

hænde senest den 1. december 2021.«

Stk. 6 bliver herefter stk. 10.

15.

§ 17 a, stk. 6,

der bliver stk. 10, indsættes efter »stk. 1«: »og 3«.

16.

§ 17 a, stk. 6,

der bliver stk. 10, ændres », kontrol og tilbagesøgning« til: »og kontrol«, og som 3. pkt.,

indsættes:

»Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om tilbagesøgning, herunder om at der

ikke skal ske tilbagebetaling af feriemidler, som lønmodtageren ikke havde krav på, jf. stk. 3, under en nær-

mere fastsat bagatelgrænse.«

17.

§ 17 b, stk. 2, 2. pkt.,

ændres »2022« til: »2023«.

18.

§ 26, stk. 1,

affattes således:

»§

26.

Afgørelser efter denne lov kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i lov

om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. dog stk. 3.

Stk. 2.

Klagen indgives til fonden inden fire uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Ved Ankestyrelsens be-

handling af sagerne finder kapitel 9 a og kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område anvendelse.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

19.

§ 26, stk. 2,

som bliver til stk. 3, indsættes efter »§ 17 a, «: »stk. 1, « og »ankenævnet for Arbejdsmar-

kedets Tillægspension« ændres til: »Ankestyrelsen«.

§2

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 117 af 29. januar 2016, som ændret senest ved § 7 i lov nr. 2226

af 29. december 2020, foretages følgende ændring:

Efter

§ 49 D

indsættes:

»§ 49 E.

I de tilfælde, hvor Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler har indeholdt A-skat og

arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med udbetaling af tilgodehavende feriemidler, og Lønmodtagernes Ga-

rantifond efterfølgende har udbetalt fondens krav på feriemidlerne efter § 8 b, jf. § 8 a, stk. 2, i lov om løn-

modtagernes garantifond, kan Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler efter anmodning få ud-

betalt et beløb svarende til den indeholdte A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, som er indbetalt til told- og skat-

teforvaltningen.«

§3

I pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1327 af 10. september 2020, som ændret ved § 4 i lov

nr. 1521 af 27. oktober 2020, § 2 i lov nr. 2197 af 29. december 2020, § 15 i lov nr. 2202 af 29. december

2020 og ved § 1 i lov nr. 2223 af 29. december 2020, foretages følgende ændringer:

§ 14 B, stk. 1, 1. pkt.,

affattes således:

»Udbetaling af tilgodehavende feriemidler med tillæg af regulering, jf. § 13, stk. 2, og § 15 i lov om forvalt-

ning og administration af tilgodehavende feriemidler, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige ind-

komst, i det omfang de hidrører fra ferie med løn eller feriegodtgørelse i feriekortordninger uden feriekasser,

jf. dog stk. 2.«

§ 14 B, stk. 2,

indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Udbetalinger af tilgodehavende feriemidler, der hidrører fra en indbetaling som nævnt i 1. pkt., medregnes

ikke ved opgørelsen af lønmodtagerens skattepligtige indkomst.«

§4

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning og baggrund for forslaget

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Førtidig udbetaling af resterende feriemidler

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2. Beskatning af førtidige udbetalinger af resterende feriemidler

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Den foreslåede ordning

2.3. Tilbagebetaling af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag til fonden m.v.

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Den foreslåede ordning

2.4. Statslig lånefinansiering af førtidig udbetaling af feriemidler

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klima- og miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning og baggrund for forslaget

Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Kon-

servative Folkeparti og Alternativet indgik den 2. december 2020 aftale om udbetaling af resterende to ugers

indefrosne feriemidler, eksportpakke og reserve til forlængelse af hjælpepakker. Aftalen skulle gennemføre

initiativer, der bidrager til at stimulere privatforbruget, understøtte danske styrkepositioner inden for eksport

og holde hånden under danske lønmodtagere, danske arbejdspladser og danske virksomheder i en periode,

hvor samfundet fortsat er præget af begrænsninger på den økonomiske aktivitet som følge af covid-19. Der

blev i den forbindelse indgået aftale om udbetaling af resterende to ugers indefrosne feriemidler. Dette lov-

forslag skal udmønte aftalen om udbetaling af resterende feriemidler.

Den 1. september 2020 blev den tidligere ferieordning erstattet af en ny ferieordning med samtidighedsferie,

hvor lønmodtagerne i Danmark kan afholde ferie, når ferien er optjent.

Ved overgangen til samtidighedsferie har lønmodtagerne optjent ferie, som endnu ikke er afholdt. Overgan-

gen kunne dermed medføre, at lønmodtagere havde op til 10 ugers ferie til gode det første år med samtidig-

hedsferie. Af hensyn til bl.a. arbejdsgivernes likviditet og samfundsøkonomien, blev der indført en over-

gangsordning, som indebærer, at lønmodtagernes optjente feriemidler for perioden fra 1. september 2019 til

31. august 2020 hensættes i Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler (fonden) til udbetaling,

når lønmodtageren når folkepensionsalderen eller af andre grunde varigt forlader det danske arbejdsmarked.

Arbejdsgivere skulle frem til 31. december 2020 indberette tilgodehavende feriemidler for deres ansatte. Ar-

bejdsgiverne kan som udgangspunkt vælge frivilligt at indbetale de tilgodehavende feriemidler til fonden el-

ler de kan vælge at beholde midlerne, indtil midlerne opkræves af fonden som følge af udbetaling til lønmod-

tageren. Dette indebærer, at arbejdsgiverne skal betale indeksering af midlerne svarende til lønudviklingen

for den periode, hvor arbejdsgiverne beholder midlerne i virksomhederne.

Indførelsen af en overgangsordning byggede på flere hensyn, herunder hensynet til arbejdsgivernes likviditet

og samfundsøkonomien.

I lyset af coronakrisen står det danske samfund i en ny situation, hvor der er behov for at samfundsøkono-

mien stimuleres. Der blev derfor i juni 2020 indgået aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre,

Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Alternativet om ud-

fasning af hjælpepakker, stimuli-initiativer og eksportinitiativer. I den forbindelse fik lønmodtagere mulig-

hed for at søge om udbetaling af feriemidler optjent i perioden 1. september 2019 til 31. marts 2020. Ifølge

den politiske aftale skulle der ikke ske modregning i indkomstoverførsler m.v. Lønmodtagere med optjente

feriemidler for perioden 1. september 2019 til 31. marts 2020 fik derfor mulighed for at søge om udbetaling

af disse feriemidler fra 29. september 2020 til 1. december 2020. Det blev samtidig aftalt, at partierne bag

aftalen i efteråret skulle drøfte behovet for udbetaling af resterende feriemidler.

Aftalepartierne blev den 2. december 2020 enige om, at give lønmodtagere mulighed for at få udbetalt de re-

sterende feriemidler fra ultimo marts 2021. Det svarer til op til ca. to ugers ferie for en lønmodtager, der har

fået udbetalt førtidige feriemidler efter de nugældende regler, og op til fem uger for en lønmodtager, der ikke

har fået udbetalt førtidige feriemidler. Det blev i den forbindelse aftalt, at udbetalingen af resterende ferie-

midler baseres på samme principper som udbetalingen efter nugældende regler om førtidig udbetaling af fe-

riemidler. Dog vil udbetalingen baseres på arbejdsgivers indberetning af lønmodtagers tilgodehavende ferie-

midler, og med eventuelle ændringer af indberetningerne efter fondens underretning og høring af arbejdsgi-

vere og lønmodtagere i starten af 2021. Eventuelle allerede udbetalte tilgodehavende feriemidler fradrages i

udbetalingen.

For at undgå at presse virksomhedernes likviditet i forbindelse med udbetalingen, vil staten mellemfinansiere

den førtidige udbetaling af feriemidler ved at yde et lån til fonden, ligesom det var tilfældet efter de nugæl-

dende regler om førtidig udbetaling af feriemidler. Dermed vil arbejdsgivernes indbetaling til fonden være

uafhængig af, om lønmodtager har fået udbetalt feriemidlerne førtidigt.

Udviklingen af den tekniske løsning for den førtidige udbetaling af tilgodehavende feriemidler i foråret 2021

betyder, at nogle øvrige opgaver med tilgodehavende feriemidler må udskydes. Det vil eksempelvis medføre

udskydelse af fondens opkrævning af arbejdsgivere, der skal indbetale til fonden, fondens overdragelse af

krav til Lønmodtagernes Garantifond i tilfælde af arbejdsgivers konkurs eller udflytning og fondens tilbage-

søgning af uberettiget udbetaling i efteråret 2020.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Førtidig udbetaling af resterende feriemidler

2.1.1. Gældende ret

Arbejdsgiver skulle senest den 31. december 2020 indberette feriedage og feriebetaling optjent i perioden 1.

september 2019 til 31. august 2020 til fonden for hver enkelt lønmodtager. Arbejdsgivere, der anvender Fe-

rieKonto eller en feriekasse, har løbende skulle indberette og indbetale feriemidlerne til FerieKonto eller fe-

riekassen.

I § 15 i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, udbetaler fonden feriemidlerne til

lønmodtageren, når lønmodtageren har nået folkepensionsalderen, eller efter ansøgning når lønmodtageren har

forladt arbejdsmarkedet, når lønmodtageren 1) har fået tilkendt førtidspension, 2) har fået tilkendt seniorpen-

sion, 3) overgår til tidlig pension i henhold til kapitel 3 b i lov om social pension, 4) er overgået til efterløn, 5)

har fået tilkendt fleksydelse, 6) har fået udbetalt alderspension oprettet som led i et ansættelsesforhold, og/eller

7) har taget varigt ophold i udlandet.

Derudover udbetales feriemidlerne eksempelvis ved lønmodtagers død, hvis lønmodtagers samlede tilgodeha-

vende feriemidler på indberetningstidspunktet ikke overstiger 1.500 kr., eller hvis lønmodtageren søgte om,

og opfyldte betingelserne for udbetaling af fondsferiedage efter § 28. Fondsferiedage efter § 28 gav mulighed

for tidligere udbetaling af feriemidler optjent i perioden 1. september 2019 til 31. december 2019 til lønmod-

tagere, der i perioden 1. januar 2019 til 31. august 2019 havde opsparet mindre end 8,4 feriedage til brug for

det forkortede ferieår fra 1. maj 2020 til 31. august 2020.

Det er alene lønmodtagere i ferielovens forstand, der kan være berettiget til tilgodehavende feriemidler. I fe-

rieloven defineres en lønmodtager som en person, der modtager vederlag for personligt arbejde i tjenestefor-

hold. Fx er direktører derfor ikke lønmodtagere i ferielovens forstand, i det tilfælde, direktøren ikke befinder

sig i et tjenesteforhold. Vederlaget vil typisk være i form af løn, men kan også være i form af personalego-

der.

Arbejdsgiveren kan vente med at indbetale de tilgodehavende feriemidler for lønmodtagere med ret til løn

under ferie, der var i fortsat ansættelse ved udgangen af overgangsåret, indtil de tilgodehavende feriemidler

forfalder. Tilsvarende kan en arbejdsgiver, der er omfattet af en feriekortordning uden feriekasse vente med

at indbetale feriemidlerne for lønmodtagere med ret til feriegodtgørelse indtil forfaldstidspunktet.

Arbejdsgiver skal derfor hvert år indbetale tilgodehavende feriemidler, som er udbetalt eller skal udbetales til

lønmodtageren i perioden fra den 1. marts i afgørelsesåret og frem til udgangen af februar måned i det føl-

gende år i forbindelse med at lønmodtageren, der når folkepensionsalderen, og tilgodehavende feriemidler,

som i perioden fra 1. marts i det forudgående år og frem til udgangen af februar måned i afgørelsesåret er

blevet udbetalt til en lønmodtager der varigt forlader arbejdsmarkedet, afgår ved døden, eller hvis lønmodta-

gerens indberettede feriemidler udbetales, fordi feriemidlerne ikke overstiger 1.500 kr., jf. § 15, stk. 2-4. Af-

gørelsesåret er det år, fonden træffer afgørelse om arbejdsgivers indbetaling.

I 2021 skal arbejdsgivere indbetale tilgodehavende feriemidler for lønmodtagere, der har nået eller vil nå fol-

kepensionsalderen inden 1. marts 2022, og for lønmodtagere, hvor fonden inden udgangen af februar måned

i 2021 har bestemt, at der skal ske udbetaling af feriemidler, når lønmodtager søger om feriemidlerne i for-

bindelse med at lønmodtageren fx bliver tilkendt førtidspension eller seniorpension eller tager varigt ophold i

udlandet, hvis lønmodtageren afgår ved døden, eller hvis de samlede indberettede feriemidler ved udgangen

af juni 2021 for lønmodtager ikke overstiger 1.500 kr., jf. § 15, stk. 2-4.

Med lov nr. 1223 af 21. august 2020 om ændring af lov om forvaltning og administration af tilgodehavende

feriemidler, SU-loven og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension blev det i perioden fra den 29. september

2020 til 1. december 2020, muligt at søge om førtidig udbetaling af feriemidler optjent i perioden 1. september

2019 til 31. marts 2020. Udbetalingen forudsatte ansøgning fra lønmodtageren om udbetaling, og det var alene

muligt at søge om udbetaling af samtlige af de optjente feriemidler for perioden 1. september 2019 til 31. marts

2020. Lønmodtagere, der ikke søgte om udbetaling kan fortsat have op til fem ugers feriemidler stående i

fonden.

Den førtidige udbetaling af feriemidler var baseret på oplysninger fra eIndkomst, FerieKonto, feriepengeinfo

m.v. Havde arbejdsgiver foretaget indberetning af feriemidler for den afgrænsede periode til FerieKonto eller

Feriepengeinfo, skete udbetalingen på baggrund af indberetningerne, som de fremstod på udbetalingstidspunk-

tet. I øvrige tilfælde beregnede fonden den førtidige udbetaling på grundlag af oplysninger om a-skattepligtig

indkomst med AM-bidrag i perioden. Feriebetaling i forbindelse med afholdelse af fondsferiedage efter § 28

blev fratrukket i den førtidige udbetaling i efteråret 2020, ligesom den førtidige udbetaling efter gældende

regler fratrækkes lønmodtagerens krav mod fonden på tilgodehavende feriemidler efter § 12. Den førtidige

udbetaling er uden betydning for arbejdsgiverens pligt til indberetning, opgørelse og betaling af tilgodehavende

feriemidler.

Det betyder, at hvis lønmodtager har valgt at få førtidig udbetaling af feriemidler, vil lønmodtagers tilbagevæ-

rende krav på tilgodehavende feriemidler efter lovens § 12 som udgangspunkt bestå af feriemidler optjent i

perioden 1. april 2020 til 31. august 2020. Da de tilgodehavende feriemidler var baseret på arbejdsgivers ind-

beretning, mens den førtidige udbetaling i 2020 var baseret på eIndkomst, FerieKonto, Feriepengeinfo m.v.,

svarer den førtidige udbetaling af feriemidler i en lang række tilfælde ikke til det faktiske tilgodehavende. Den

førtidige udbetaling kan derfor afvige fra lønmodtagerens optjente og indberettede feriemidler i perioden 1.

september 2019 til 31. marts 2020, og som følge heraf kan de resterende op til to ugers feriemidler efter udbe-

talingen efter lovens § 17 a også afvige fra de indberettede midler for perioden 1. april til 31. august 2020. Den

førtidige udbetaling af feriemidler fratrækkes i lønmodtagerens samlede krav på tilgodehavende feriemidler,

inden regulering.

Det bemærkes i den forbindelse, at lønmodtagers krav på tilgodehavende feriemidler er de indberettede tilgo-

dehavende feriemidler med tillæg af regulering, hvorved fondens resultat tilskrives lønmodtagers krav. Hvis

lønmodtageren har fået udbetalt feriemidler efter gældende regler for førtidig udbetaling eller har fået udbetalt

feriemidler efter § 28, fragår de udbetalte beløb i lønmodtagerens samlede krav på tilgodehavende feriemidler,

inden regulering med tilskrivning af fondens resultat. Reguleringen består af to komponenter; et investerings-

afkast og en indeksering. Investeringsafkastet opnås på de midler, som arbejdsgiverne har indbetalt til fonden,

og som fonden er forpligtet til at investere. Midler som arbejdsgiver ikke har indbetalt til fonden, og som ikke

skulle indbetales til FerieKonto eller en feriekasse, indekseres. Indekseringen for perioden 1. september 2020

til 31. maj 2021 skal efter gældende regler i § 7, stk. 2, fastlægges inden udgangen af maj 2021.

Hvis modtageren af førtidigt udbetalte feriemidler efter gældende regler har fået udbetalt midler, som modta-

geren ikke har krav på, kan fonden kræve det beløb, som er udbetalt for meget, tilbagebetalt. Eksempel 1. Hvis

modtageren ikke var lønmodtager i ferielovens forstand på optjeningstidspunktet, og der derfor ikke er indbe-

rettet feriemidler til fonden. Det kan fx skyldes, at modtageren er direktør eller medejer, uden at være i et

tjenesteforhold. Eksempel 2. Midlerne kan også være udbetalt for meget til lønmodtagere i ferielovens for-

stand, hvis dele af lønnen ikke har givet ret til ferie efter den tidligere ferielov. Det er ikke en forudsætning for

tilbagesøgning, at modtageren er vidende om ikke at være berettiget til udbetalingen. Tilbagesøgningen gælder

kun i det tilfælde, hvor den førtidige udbetaling overstiger de samlede tilgodehavende feriemidler for perioden

1. september 2019 til 31. august 2020. Tilbagebetalingskrav vedrørende feriemidler, der er udbetalt med urette,

er omfattet af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, og skal derfor inddrives af Gældsstyrelsen.

Den førtidige udbetaling medregnes ved opgørelsen af lønmodtagerens skattepligtige indkomst, i det omfang

den træder i stedet for ferie med løn eller feriegodtgørelse i feriekortordninger uden feriekasser. Dette svarer

til beskatning af fondsferiedage efter § 28 og til den beskatning, der vil ske, når feriemidler udbetales i forbin-

delse med at lønmodtageren når folkepensionsalderen, afgår ved døden, varigt forlader arbejdsmarkedet, eller

hvis lønmodtagerens indberettede feriemidler ikke overstiger 1.500 kr., jf. § 15, stk. 1-4.

Udbetalingen medregnes ikke ved opgørelsen af lønmodtagerens skattepligtige indkomst, i det omfang den

træder i stedet for øvrig feriegodtgørelse. Hvis førtidig udbetaling af feriemidler træder i stedet for feriegodt-

gørelse under FerieKonto, eller feriegodtgørelse fra en feriekasse, vil udbetalingen således være skattefri, da

der er sket beskatning ved indbetaling til FerieKonto eller feriekasse.

For en nærmere beskrivelse af den skattemæssige behandling af både førtidige og ordinære udbetalinger af

tilgodehavende feriemidler i forskellige situationer henvises til afsnit 2.2 nedenfor.

Det fremgår udtrykkeligt af loven, at den førtidige udbetaling af feriemidler er beskyttet mod modregning med

gæld. Der kan således ikke ske modregning med gæld, der er under inddrivelse hos Gældsstyrelsen eller under

opkrævning hos en offentlig fordringshaver. Beløbet blev derfor udbetalt til lønmodtagere, som har anmodet

om udbetaling, uden modregning med gæld. Det er derimod muligt for Gældsstyrelsen at gennemføre lønin-

deholdelse i feriemidlerne, da disse er A-indkomst, hvori der også skal ske indeholdelse af A-skat og arbejds-

markedsbidrag.

Den førtidige udbetaling af feriemidler indgår ikke i tildelingen eller udmålingen af forsørgelsesydelser eller

andre indkomst- eller formueafhængige offentlige ydelser til personen selv eller andre, herunder ægtefæller og

børn indtil 2022. Den førtidige udbetaling af feriemidlerne skal derfor undtages fra beregningsgrundlaget i

forbindelse med tildeling og udmåling af ydelser, der er afhængige af indkomst eller formue. Det bemærkes,

at retten til arbejdsløshedsdagpenge og efterløn bl.a. afhænger af medlemskab af en arbejdsløshedskasse og

opfyldelse af et indkomst- eller beskæftigelseskrav, hvori udbetaling af feriemidler vil indgå. I forhold til § 17

b, stk. 2, anses dagpenge og efterløn ikke for en indkomst- eller formueafhængig ydelse.

Feriemidlerne kan dog allerede have haft betydning for indkomstafhængige ydelser for personer, der allerede

er blevet beskattet, fx timelønnede, hvor arbejdsgiveren indbetaler til FerieKonto eller anden feriekasse samt

funktionærer, hvor arbejdsgiveren indbetaler til FerieKonto eller anden feriekasse i forbindelse med, at løn-

modtageren er fratrådt i overgangsåret. Det skyldes, at det for nogle ydelser er tidspunktet for beskatningen,

der er afgørende for, om feriemidlerne skal tælle med i indkomsten, og dermed beregningsgrundlaget for ydel-

sen. Den generelle regel om, at feriemidlerne ikke må medføre fradrag i ydelser ved førtidig udbetaling af

feriemidler gælder således kun i forbindelse med selve udbetalingen af feriemidlerne, og ikke i den situation,

hvor lønmodtageren allerede ved indbetalingen

–

det vil sige før udbetalingen er sket

–

har fået beskattet de

førtidigt udbetalte feriemidler, som derved på daværende tidspunkt kan have påvirket en forsørgelsesydelse

eller anden indkomstafhængig ydelse.

Der er ikke klageadgang over den førtidige udbetaling til ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension,

ligesom der heller ikke kunne klages til anden administrativ myndighed. Klager over førtidig udbetaling af

feriemidler blev derfor ikke oversendt til Ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det skyldes, at

den eksisterende mulighed for at klage over fondens afgørelser til ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægs-

pension er etableret ud fra en forudsætning om, at fondens udbetalinger sker over en lang årrække. Det eksi-

sterende klagesystem er derfor ikke indrettet til at kunne behandle et så stort antal sager og henvendelser til

ankenævnet, som førtidig udbetaling af feriemidler sandsynligvis ville medføre. Det gælder dog, at klager over

den endelige afgørelse om tilgodehavende feriemidler i medfør af lovens § 12 forsat kan oversendes til anke-

nævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvis klager ikke får medhold ved fonden.

Beskæftigelsesministeren har i bekendtgørelse nr. 2157 af 9. december 2020 om førtidig udbetaling af ferie-

midler fastsat nærmere regler om førtidig udbetaling af feriemidler, herunder regler for ansøgning, ansøgnings-

frist, udbetaling, fondens administration, kontrol og tilbagesøgning. I bekendtgørelse nr. 2157 af 9. december

2020 om førtidig udbetaling af feriemidler, er der bl.a. fastsat en bagatelgrænse for tilbagesøgning over for

lønmodtager på 100 kr.

2.1.2.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser

Der er indgået en bred aftale i Folketinget om at lønmodtagere skal kunne få udbetalt samtlige deres tilgode-

havende feriemidler.

Arbejdsgiverne skulle senest den 31. december 2020 foretage indberetning af optjente feriemidler i perioden

1. september 2019 til 31. august 2020 for de af deres medarbejdere, der var omfattet af lov om ferie, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1025 af 4. oktober 2019 (den tidligere ferielov). I januar 2021 underrettede fonden alle ar-

bejdsgivere om de indberettede feriemidler, og orienterede samtidig om, at arbejdsgiver fortsat indtil udgangen

af januar 2021 havde mulighed for at indberette og korrigere tidligere indberetninger. Beskæftigelsesministe-

riet vurderer på den baggrund, at udbetalingen af feriemidler i foråret 2021 skal baseres på arbejdsgivers ind-

beretninger.

Arbejdsgiver har i visse tilfælde mulighed for at ændre i indberetningen indtil 30. juni 2025. Dermed kan der

opstå tilfælde, hvor lønmodtagers tilgodehavende feriemidler viser sig at være et højere eller et lavere beløb

end det oprindeligt indberettede, der er førtidigt udbetalt. Hvis indberetningen medfører en forhøjelse af ar-

bejdsgivers indberetning, vil fonden udbetale beløbet til lønmodtager, medfører indberetningen en reduktion,

kan der være foretaget førtidig udbetaling af et større beløb, end lønmodtageren havde krav på. Beskæftigel-

sesministeriet vurderer, at det er mest hensigtsmæssigt med en løsning, hvor både lønmodtagere, staten og

arbejdsgivere i kombination deles om udgifterne forbundet med, at der er udbetalt mere end lønmodtager var

berettiget til. Udgangspunktet vil således være tilbagesøgning hos lønmodtager, hvis lønmodtager har fået

udbetalt for meget, kombineret med en bagatelgrænse og tidsbegrænsning for, hvornår arbejdsgiver kan re-

ducere i indberetning for lønmodtagere, der har fået udbetalt samtlige tilgodehavende feriemidler førtidigt

efter den foreslåede ordning.

Efter gældende regler er lønmodtagers krav på tilgodehavende feriemidler de indberettede tilgodehavende fe-

riemidler med tillæg af regulering, hvorved lønmodtagerens forholdsmæssige andel af fondens resultat tilskri-

ves kravet. Erfaringerne med førtidig udbetaling efter gældende regler viser, at der bliver tale om, at et ikke

ubetydeligt antal lønmodtagere vil søge om udbetaling af feriemidlerne i foråret 2021. For at skabe størst mulig

sikkerhed for fondens resultat, og gennemsigtighed for lønmodtagere, der søger om feriemidlerne, vurderer

Beskæftigelsesministeriet, at det vil være hensigtsmæssigt, at beskæftigelsesministeren i en bekendtgørelse

forud for udbetalingerne fastsætter indekseringen.

Med den foreslåede ordning er der tale om en endelig udbetaling af lønmodtagerens resterende tilgodehavende

feriemidler i fonden. Beskæftigelsesministeriet vurderer derfor, at afgørelsen om førtidig udbetaling bør kunne

påklages til anden administrativ myndighed. Der forventes et stort antal ansøgninger til fonden om førtidig

udbetaling af feriemidler inden for rimelig kort tid. Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at der bør

sikres en klageinstans, der inden for rimelig tid kan behandle sager og henvendelser vedrørende udbetalingen.

Beskæftigelsesministeriet vurderer derfor, at klagesagsbehandlingen for afgørelser fra fonden bør rykkes fra

ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension til Ankestyrelsen.

2.1.3.

Den foreslåede ordning

Med den foreslåede ordning vil lønmodtagere kunne ansøge om førtidig udbetaling af feriemidler optjent i

perioden 1. september 2019 til 31. august 2020. Hvis der ikke ansøges om udbetaling vil midlerne blive stående

i fonden med henblik på senere udbetaling efter § 15. Ansøgningen gælder hele perioden fra 1. september 2019

til 31. august 2020, og omfatter lønmodtagerens samlede krav på tilgodehavende feriemidler med tillæg af

regulering, og efter fradrag af midler, der allerede måtte være udbetalt efter gældende regler for førtidig udbe-

taling af op til tre ugers feriemidler eller efter § 28 om fondsferiedage. Det forventes, at lønmodtagerne vil

kunne ansøge fra ultimo marts 2021 indtil 31. maj 2021.

Perioden vil svare til udbetaling af op til fem ugers feriemidler. For en lønmodtager der har arbejdet i hele

optjeningsperioden, vil hele optjeningsperioden altså svare til optjening af fem ugers ferie. Inden udbetaling

af feriemidler fratrækkes eventuel førtidig udbetaling af feriemidler efter gældende regler, samt eventuel ud-

betaling af fondsferiedage. Den førtidige udbetaling af feriemidler gav mulighed for udbetaling af feriemidler

for perioden 1. september 2019 til 31. marts 2020, mens ordningen om førtidig udbetaling af resterende ferie-

midler vedrører perioden 1. september 2019 til 31. august 2020.

Udbetalingen af de resterende feriemidler fra ultimo marts 2021 vil baseres på arbejdsgivers indberetninger.

Det bemærkes, at arbejdsgiver fortsat kan foretage indberetning eller korrigere i tidligere indberetninger, men

fra det tidspunkt, hvor lønmodtagerhøring påbegyndes i februar 2021, vil kun indberetninger, der godkendes

af lønmodtager, indgå i opgørelsen af lønmodtagers feriemidler efter lovens § 12. Hvis fonden på tidspunktet

for udbetaling har modtaget dokumentation for, at der hos arbejdsgiver og lønmodtager pågår behandling af

indsigelser mod de indberettede feriemidler, vil fonden dog kun udbetale den del af de tilgodehavende ferie-

midler, der er enighed om, jf. bekendtgørelse nr. 2156 af 9. december 2020 om forvaltning og administration

af tilgodehavende feriemidler.

Det er muligt for arbejdsgiver at gøre indsigelse med krav om en reduktion i de indberettede feriemidler, efter

at der er sket udbetaling til lønmodtager. Med den foreslåede ordning afskæres arbejdsgiver fra at reducere i

indberetninger af tilgodehavende feriemidler efter 28. februar 2022, hvis lønmodtageren har fået udbetalt samt-

lige sine tilgodehavende feriemidler i efteråret 2020 eller foråret 2021. Arbejdsgiver kan fortsat forhøje indbe-

retningen. I så fald vil forhøjelsen udbetales til lønmodtager. Hvis arbejdsgiver reducerer i indberetningen

inden 28. februar 2022, vil der som udgangspunkt ske tilbagesøgning hos lønmodtager af det beløb, som løn-

modtageren havde krav på, medmindre reduktionen er under en nærmere fastsat bagatelgrænse. Det kan skyl-

des, at arbejdsgiver ved fristen for indberetning, har indberettet et for lavt beløb, herunder hvis arbejdsgiver

ikke har indberettet feriemidler. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om bagatelgrænsen,

herunder størrelsen af bagatelgrænsen. Det forudsættes, at bagatelgrænsen svarer til cirka en feriedag for en

lønmodtager. Endvidere vil beskæftigelsesministeren med den foreslåede ordning kunne fastsætte nærmere

regler for at arbejdsgiver afholder udgifter forbundet med ændring af indberetning, hvis arbejdsgiver ændrer i

mange lønmodtageres indberetninger efter arbejdsgivers mulighed for at ændre i indberetninger i januar 2021.

Bemyndigelsen forudsættes anvendt til, at arbejdsgiveren afholder udgifter forbundet med, at fonden i visse

situationer ikke vil tilbagesøge udbetalte tilgodehavende feriemidler, som lønmodtageren ikke havde krav på.

Formålet med bestemmelsen er således, at arbejdsgivere der har lavet mange fejl i indberetninger, er med til

at finansiere udgifterne forbundet hermed.

Lønmodtager vil med den foreslåede ordning om førtidig udbetaling af feriemidler i foråret 2021 få reguleret

sit krav på tilgodehavende feriemidler med tilskrivning af fondens resultat, som tilskrives de enkelte lønmod-

tageres krav forholdsmæssigt ud fra den enkelte lønmodtagers andel af den samlede formue i fonden. Da fon-

dens resultat omfatter både afkast på investerede feriemidler, der er indbetalt til fonden fra FerieKonto, ferie-

kasser eller arbejdsgivere, og fondens krav på indeksering af midler, der fortsat står hos arbejdsgiverne, kan

det samlede resultat være positivt eller negativt. I fondens resultat fragår også pensionsafkastskat og omkost-

ninger, herunder både løbende omkostninger og etableringsomkostninger. Det forudsættes, at beskæftigelses-

ministeren inden udbetaling fastsætter indekseringen for perioden 1. september 2020 til 31. maj 2021.

Efter forslaget vil der i forbindelse med førtidig udbetaling ske regulering frem til ansøgningstidspunktet.

Reguleringen tilskrives én gang pr. kalendermåned vedrørende den foregående kalendermåned. Det vil sige,

at i den måned, hvor lønmodtager ansøger, vil det være af betydning om lønmodtager søger før eller efter

tilskrivning af regulering for måneden før. Bliver der efter førtidig udbetaling af lønmodtagers feriemidler

indberettet supplerende feriemidler, vil der ved den automatiske supplerende udbetaling også blive tilskrevet

regulering frem til det oprindelige ansøgningstidspunkt. Sker supplerende indberetning, senere end 1 år efter

lovens ikrafttræden, vil der dog blive tilskrevet regulering af den supplerende udbetaling frem til fonden be-

regner en ny udbetaling.

Med den foreslåede ordning vil fonden fortsat kunne sagsbehandle efter de nugældende regler om førtidig

udbetaling af feriemidler, såfremt en sag endnu ikke er færdigbehandlet, herunder ved vurdering af tilbagesøg-

ning m.v. Hvis en lønmodtager søger om dispensation eller anmoder om genoptagelse af en sag vedrørende

førtidig udbetaling af feriemidler efter gældende regler, efter det bliver muligt at søge om udbetaling af reste-

rende feriemidler, vil ansøgningen om dispensation eller genoptagelse blive afvist med henvisning til, at man

kan søge om udbetaling af resterende feriemidler efter de foreslåede regler.

Lovforslaget indebærer desuden, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler for den førtidige ud-

betaling, herunder både for de dele, der fortsat er relevante efter den gældende § 17 a, og for udbetalingen i

foråret 2021. Det gælder både for ansøgning, ansøgningsfrist, udbetaling, fondens administration, kontrol og

tilbagesøgning. Forventeligt vil der i den forbindelse fastsættes regler om, at der i særlige tilfælde vil være

mulighed for dispensation fra ansøgningsfristen, der forventes fastsat til 31. maj 2021. Dispensation vil bl.a.

kunne forekomme, når arbejdsgivers indberetning foreligger sent, således at lønmodtageren vanskeligt har

kunnet anmode om udbetaling indenfor tidsfristen.

Med forslaget vil førtidig udbetaling efter § 17 a, stk. 1, sidestilles med en ordinær udbetaling i de tilfælde,

hvor Lønmodtagernes Garantifond (LG) sikrer fondens krav mod arbejdsgiver på tilgodehavende feriemidler.

Lønmodtagernes Garantifond sikrer fondens krav, når arbejdsgiveren går konkurs m.v. ved, at Lønmodtager-

nes Garantifond betaler fondens krav mod arbejdsgiveren. Dette følger af § 8 a i lov om Lønmodtagernes

Garantifond. Betalingen fra Lønmodtagernes Garantifond dækker ikke den udestående indkomstskat, hvorfor

lønmodtagerens tilgodehavende feriemidler, der træder i stedet for ferie med løn eller feriegodtgørelse i en

feriekortordning uden feriekasse, ved Lønmodtagernes Garantifonds betaling til fonden bliver afgiftsberegnet

med 38 pct. Det medfører også, at lønmodtager, der modtager ordinær udbetaling af feriemidlerne, ikke bliver

beskattet i forbindelse med at fonden modtager betaling fra Lønmodtagernes Garantifond og ikke liver mod-

regnet i eventuelle indkomstafhængige ydelser i det år, hvor beløbet indbetales til fonden. Hvis lønmodtager

allerede har fået midlerne udbetalt inden Lønmodtagernes Garantifond dækker fondens krav mod arbejdsgiver,

vil lønmodtager blive beskattet af udbetalingen efter reglerne for ordinær udbetaling, og fonden vil kunne

tilbagesøge indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag hos skatteforvaltningen. Den indsatte bestemmelse sva-

rer til § 14 b, stk. 2, 1. pkt., i pensionsbeskatningsloven.

Den foreslåede ordning vil være uden betydning for arbejdsgivers betalingspligt over for fonden, og derfor

også uden betydning for arbejdsgivers mulighed for at beholde feriemidler i virksomheden frem til det tids-

punkt, hvor midlerne forfalder til betaling. Det betyder, at førtidig udbetaling til lønmodtager ikke vil indebære

en betalingspligt for arbejdsgiver, som fortsat er berettiget til at beholde midlerne i virksomheden.

Efter en førtidig udbetaling vil der ikke være flere tilgodehavende feriemidler i fonden for lønmodtagere, der

har søgt om førtidig udbetaling af resterende feriemidler. Fonden vil derfor heller ikke modtage ansøgninger

fra lønmodtager om udbetaling i forbindelse med udtræden af arbejdsmarkedet. For de lønmodtagere, der har

fået førtidig udbetaling, vil arbejdsgivers betalingspligt knyttes til lønmodtagers folkepensionsalder eller løn-

modtagers død, da begge disse forhold er objektivt konstaterbare forhold for fonden og dermed kan danne

grundlag for fondens opkrævning hos arbejdsgiver af forfaldne feriemidler. Der foreslås ingen ændringer for

feriemidler, der efter gældende regler forfalder til betaling, fordi der er indberettet mindre end 1.500 kr. for

lønmodtager.

Med forslaget vil

udbetalingen af feriemidler ikke medføre fradrag i indkomst- eller formueafhængige ydel-

ser til og med 2023. Det gælder både for førtidig udbetaling af feriemidler efter gældende regler, jf. lov nr.

1223 af 21. august 2020, og for førtidig udbetaling efter den foreslåede ordning. Den udbetalende myndighed

skal derfor se bort fra førtidigt udbetalte feriemidler i forbindelse med ansøgning om og udbetaling af en

ydelse eller i forbindelse med den årlige formueopgørelse frem til udgangen af 2023. Dette vil med hensyn

til nogle ydelser ske automatisk, og i andre tilfælde skal borgeren selv gøre opmærksom på det. Det bemær-

kes i forhold til arbejdsløshedsdagpenge, at der ikke foretages fradrag bl.a. for feriepenge og betaling for fe-

riefridage, der udbetales, uden at ferien eller feriefridagene afholdes efter ferieloven.

Med den foreslåede ordning, vil fonden oversende klager til behandling i Ankestyrelsen, hvis fonden ikke

giver klager fuldt ud medhold. Som udgangspunkt afgøres sagerne administrativt, dog vil principielle sager

forelægges Ankestyrelsens beskæftigelsesudvalg.

2.2 Beskatning af førtidig udbetaling af resterende feriemidler

2.2.1 Gældende ret

Efter gældende ret er der ikke mulighed for at få udbetalt tilgodehavende feriemidler, før man forlader arbejds-

markedet. Der kan dog fortsat ske førtidig udbetaling af tilgodehavende feriemidler på baggrund af endnu ikke

færdigbehandlede ansøgninger om førtidig udbetaling efter den gældende ordning efter § 17 a, stk. 1, i lov om

forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler. Sådanne udbetalinger beskattes efter § 17 a, stk.

4, hvorefter den førtidige udbetaling bliver medregnet ved opgørelsen af lønmodtagerens skattepligtige ind-

komst, i det omfang den træder i stedet for ferie med løn eller feriegodtgørelse i feriekortordninger uden ferie-

kasser. Den førtidige udbetaling medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, i det omfang

den træder i stedet for øvrig feriegodtgørelse.

Tilgodehavende feriemidler, der udbetales til lønmodtagere, der forlader arbejdsmarkedet, beskattes efter pen-

sionsbeskatningslovens § 14 B.

For lønmodtagere med ret til ferie med løn og lønmodtagere med feriegodtgørelse i feriekortordninger uden

feriekasser indbetaler arbejdsgiveren de tilgodehavende feriemidler til fonden, medmindre arbejdsgiveren øn-

sker at beholde feriemidlerne i virksomheden, indtil de forfalder til betaling til fonden, hvilket de gør, når

lønmodtageren forlader arbejdsmarkedet. For disse lønmodtagere skal arbejdsgiverens indbetaling til fonden

ikke medregnes ved opgørelsen af deres skattepligtige indkomst. Det følger af pensionsbeskatningslovens §

19, stk. 5. Først når fonden til sin tid udbetaler de tilgodehavende feriemidler til lønmodtageren, medregnes

feriemidlerne med tillæg af årlige reguleringer ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. pensionsbe-

skatningslovens § 14 B, stk. 1, 1. pkt., ligesom der vil skulle betales arbejdsmarkedsbidrag af udbetalingen til

lønmodtageren, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 6.

De ordinære udbetalinger beskattes som personlig indkomst, og der beregnes arbejdsmarkedsbidrag af udbe-

talingerne. For topskatteydere udgør marginalskatten på arbejdsindkomst 55,9 pct. inkl. arbejdsmarkedsbidrag

i en gennemsnitskommune (ekskl. kirkeskat), mens marginalskatten under topskattegrænsen udgør 42,1 pct.

inkl. arbejdsmarkedsbidrag i en gennemsnitskommune (ekskl. kirkeskat).

De ordinære udbetalinger beskattes som personlig indkomst, uanset om de hidrører fra almindelig lønindkomst

i perioden fra og med den 1. september 2019 til og med den 31. august 2020, eller om de hidrører fra lønind-

komst, der er optjent under den såkaldte forskerskatteordning, også selvom den pågældende lønmodtager sta-

dig måtte være omfattet af forskerskatteordningen, når folkepensionsalderen nås, eller når lønmodtageren i

øvrigt får udbetaling i henhold til § 15, herunder forlader arbejdsmarkedet varigt, og i den forbindelse søger

om udbetaling. Under forskerskatteordningen kan forskere og nøglemedarbejdere, som rekrutteres i udlandet,

vælge at betale en bruttoskat på 32,84 procent (27 procent plus arbejdsmarkedsbidrag) af lønnen i op til syv år

i stedet for almindelig indkomstskat.

Også ordinære udbetalinger, der hidrører fra lønindkomst omfattet af den særlige lempelsesregel i ligningslo-

vens § 33 A, hvor en lønmodtager kan få skattenedsættelse for løn optjent ved personligt arbejde i tjenestefor-

hold under ophold uden for riget i mindst 6 måneder, beskattes som almindelig indkomst, medmindre den

pågældende lønmodtager fortsat er omfattet af den særlige lempelsesregel for sin løn på tidspunktet for den

ordinære udbetaling af tilgodehavende feriemidler.

Hvis den ordinære udbetaling sker på et tidspunkt, hvor den pågældende persons lønindkomst er omfattet af

ligningslovens § 33 A, vil udbetalingen også være omfattet af ligningslovens § 33 A, uanset om den lønind-

komst, som de indefrosne feriemidler hidrører fra, var omfattet af ligningslovens § 33 A eller ej.

Er der tale om ordinære udbetalinger, der hidrører fra lønindkomst for personer, som har været berettiget til en

forholdsmæssig nedsættelse af skatten af lønnen i optjeningsperioden efter en dobbeltbeskatningsoverens-

komst (eksemptionslempelse), vil den pågældende person være berettiget til en forholdsmæssig nedsættelse af

skatten af den ordinære udbetaling. Har lønnen været skattefritaget efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst,

vil feriemidlerne således også være det i forbindelse med den ordinære udbetaling.

For lønmodtagere med feriegodtgørelse hos FerieKonto eller i en feriekasse har FerieKonto og feriekasserne

overført de tilgodehavende feriemidler til fonden. Disse lønmodtagere har været skatte- og arbejdsmarkedsbi-

dragspligtige af de tilgodehavende feriemidler, da de blev optjent i perioden fra og med den 1. september 2019

til og med den 31. august 2020. Når fonden til sin tid udbetaler de tilgodehavende feriemidler til lønmodtage-

ren, vil der derfor være tale om nettomidler, som ikke skal medregnes ved opgørelsen af lønmodtagerens skat-

tepligtige indkomst, jf. pensionsbeskatningslovens § 14 B, stk. 1, 2. pkt.

Det gælder også for den særlige lønmodtagergruppe, der er under den såkaldte DIS-ansættelse. For fuldt skat-

tepligtige personer, der erhverver lønindkomst ved arbejde om bord på et dansk skib, som er registreret i Dansk

Internationalt Skibsregister, DIS, eller et udenlandsk skib, der er registreret med hjemsted i en EU-eller EØS-

medlemsstat, nedsættes den samlede indkomstskat af den nævnte lønindkomst, DIS-lønnen, med det beløb,

der forholdsmæssigt falder på lønindkomsten, når en række betingelser er opfyldt.

DIS-ordningen er en statsstøtteordning til fordel for søfartssektoren. Statsstøtten gives på den måde, at rederi-

erne kan udbetale en skattefri nettohyre til de søfolk, der er omfattet af ordningen. Den sparede skat tilfalder

rederierne som statsstøtte i form af en lavere lønudgift. DIS-ordningen er godkendt af Kommissionen som

statsstøtte, der er forenelig med det indre marked. DIS-løn optjent i perioden den 1. september 2019 til den 31.

august 2020 er dermed teknisk set blevet beskattet, hvilket også gælder de tilgodehavende feriemidler, der er

beregnet af DIS-lønnen. Dermed vil en ordinær udbetaling af feriemidler, der hidrører fra DIS-løn ikke skulle

medregnes ved opgørelsen af lønmodtagerens skattepligtige indkomst.

Der beregnes såvel beskæftigelsesfradrag som jobfradrag af indkomstskattepligtige udbetalinger af tilgodeha-

vende feriemidler, jf. ligningslovens § 9 J, stk. 1-4, og § 9 K, stk. 1-3, idet det dog bemærkes, at det ikke gælder

feriemidler, som beskattes som DIS-løn. En udbetaling af indkomstskattepligtige ferietilgodehavender vil end-

videre kunne indgå i grundlaget for beregning af standardfradrag efter ligningslovens § 9 H, stk. 2 og 3, i det

omfang de tilgodehavende feriemidler er optjent ved udførelse af dagpleje, jf. ligningslovens § 9 H, stk. 1. Det

er dog en betingelse, at dagplejeren udfører arbejde som dagplejer efter ligningslovens § 9 H, stk. 1, i det

indkomstår, hvor udbetalingen finder sted.

2.2.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås som tidligere nævnt, at lønmodtagere vil kunne ansøge om førtidig udbetaling af feriemidler op-

tjent i perioden fra og med den 1. september 2019 til og med den 31. august 2020.

Det foreslås, at beskatningen af disse førtidige udbetalinger vil skulle ske efter den gældende § 17 a, stk. 4, i

lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler. Beskatningsmetoden vil altså være den

samme som beskatningsmetoden knyttet til de førtidige udbetalinger af de første tre ugers tilgodehavende

feriemidler, herunder beskatningsmetoden knyttet til de ikke færdigbehandlede ansøgninger herom.

Beskatningen foreslås at skulle gælde for de lønmodtagere, der allerede har fået udbetalt de første tre ugers

ferietilgodehavende, og som vælger førtidigt at få udbetalt de resterende to ugers ferietilgodehavende, eller

som har fået udbetalt fondsferiedage, og for de lønmodtagere, som ikke tidligere har fået udbetalt ferietilgo-

dehavende, men som vælger førtidigt at få udbetalt alle fem ugers ferietilgodehavende.

Den førtidige udbetaling vil skulle medregnes ved opgørelsen af lønmodtagerens skattepligtige indkomst, i

det omfang den træder i stedet for ferie med løn eller feriegodtgørelse i feriekortordninger uden feriekasser,

jf. § 17 a, stk. 4, 1. pkt., som bliver stk. 5, 1. pkt., i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende

feriemidler. Udbetalingerne henregnes til A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 43, og medregnes til grundlaget

for arbejdsmarkedsbidrag efter arbejdsmarkedsbidragsloven. De nævnte førtidige udbetalinger vil blive be-

skattet som personlig indkomst, ligesom der beregnes arbejdsmarkedsbidrag af udbetalingerne.

For så vidt angår førtidige udbetalinger, som hidrører fra lønindkomst i perioden fra og med den 1. septem-

ber 2019 til og med den 31. august 2020, som er optjent under forskerskatteordningen, vil de førtidige udbe-

talinger som udgangspunkt skulle beskattes som forskerløn. Det er dog en forudsætning for beskatning med

forskerskat af den førtidige udbetaling, at lønmodtageren fortsat er omfattet af forskerbeskatning, når de før-

tidige feriemidler udbetales.

En førtidig udbetaling, der hidrører fra lønindkomst omfattet af den særlige lempelsesregel i ligningslovens §

33 A, vil være skattepligtig, medmindre den pågældende lønmodtager fortsat er omfattet af den særlige lem-

pelsesregel for sin løn på tidspunktet for den førtidige udbetaling af tilgodehavende feriemidler. I denne situ-

ation vil udbetalingen være omfattet af ligningslovens § 33 A.

Hvis den førtidige udbetaling sker på et tidspunkt, hvor den pågældende persons lønindkomst er omfattet af

ligningslovens § 33 A, vil udbetalingen også være omfattet af ligningslovens § 33 A, uanset om den lønind-

komst, som de tilgodehavende feriemidler hidrører fra, var omfattet af ligningslovens § 33 A eller ej.

For så vidt angår en førtidig udbetaling, der hidrører fra lønindkomst for en lønmodtager, som har været be-

rettiget til en forholdsmæssig nedsættelse af skatten af lønnen i optjeningsperioden efter en dobbeltbeskat-

ningsoverenskomst (eksemptionslempelse), vil den pågældende lønmodtager være berettiget til en forholds-

mæssig nedsættelse af skatten af den førtidige udbetaling. Har lønnen været skattefritaget efter en dobbeltbe-

skatningsoverenskomst, vil feriemidlerne således også være det i forbindelse med den førtidige udbetaling.

Førtidige udbetalinger medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, i det omfang de træder

i stedet for øvrig feriegodtgørelse, dvs. i det omfang de ikke træder i stedet for ferie med løn eller feriegodt-

gørelse i feriekortordninger uden feriekasser, jf. § 17 a, stk. 4, 2. pkt., der bliver stk. 5, 2. pkt., i lov om for-

valtning og administration af tilgodehavende feriemidler. Disse førtidige udbetalinger er således skatte- og

arbejdsmarkedsbidragsfri. De pågældende lønmodtagere har været skatte- og arbejdsmarkedsbidragspligtige

af de tilgodehavende feriemidler, da de blev optjent i perioden fra og med den 1. september 2019 til og med

den 31. august 2020.

Det gælder også lønmodtagere med DIS-ansættelse, som aflønnes med en nettoløn. DIS-løn optjent i perioden

fra og med den 1. september 2019 til og med den 31. august 2020 er således teknisk set blevet beskattet, hvilket

også gælder indefrosne feriemidler, der er beregnet af DIS-lønnen.

Vælger den enkelte lønmodtager at hæve de tilgodehavende feriemidler førtidigt, hvad enten der er tale om to

eller fem ugers ferietilgodehavende, beregnes der såvel beskæftigelsesfradrag som jobfradrag af indkomstskat-

tepligtige udbetalinger af tilgodehavende feriemidler, jf. ligningslovens § 9 J, stk. 1-4, og § 9 K, stk. 1-3, idet

det dog bemærkes, at det ikke vil gælde feriemidler, som vil blive beskattet som DIS-løn. En førtidig udbetaling

af indkomstskattepligtige ferietilgodehavender vil endvidere kunne indgå i grundlaget for beregning af stan-

dardfradrag efter ligningslovens § 9 H, stk. 2 og 3, i det omfang de tilgodehavende feriemidler er optjent ved

udførelse af dagpleje, jf. ligningslovens § 9 H, stk. 1. Det er dog en betingelse, at dagplejeren udfører arbejde

som dagplejer efter ligningslovens § 9 H, stk. 1, i det indkomstår, hvor udbetalingen finder sted.

I det omfang, at den enkelte lønmodtager vælger ikke at få udbetalt de tilgodehavende feriemidler førtidigt,

hvad enten der er tale om to eller fem ugers ferietilgodehavende, vil de tilgodehavende feriemidler til sin tid -

når lønmodtageren forlader arbejdsmarkedet - ikke blive beskattet efter § 17 a, stk. 4, der bliver stk. 5, i lov

om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, men efter pensionsbeskatningslovens § 14

B. Der henvises til afsnit 2.2.1 for en beskrivelse af beskatningen af ordinære udbetalinger af tilgodehavende

feriemidler, herunder om beregning af beskæftigelsesfradrag og jobfradrag m.v.

For så vidt angår anmodninger om førtidig udbetaling af de op til tre ugers feriemidler efter den gældende

ordning efter § 17 a i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, blev de allerfleste

af disse anmodninger færdigbehandlet indenfor 14 dage. I visse situationer, herunder først og fremmest an-

søgninger fra lønmodtagere med specielle skattemæssige forhold, jf. ovenfor, var sagsbehandlingstiden dog

længere, ligesom en del ansøgninger fortsat ikke er færdigbehandlede. Som beskrevet ovenfor har lønmodta-

gerens skattemæssige status på udbetalingstidspunktet i visse situationer betydning for den skattemæssige

behandling af udbetalingen af feriemidlerne. Eksempelvis vil førtidige udbetalinger, som hidrører fra lønind-

komst i perioden fra og med den 1. september 2019 til og med den 31. august 2020, som er optjent under for-

skerskatteordningen, skulle beskattes som forskerløn under forudsætning af, at lønmodtageren fortsat er om-

fattet af forskerbeskatning, når de førtidige feriemidler udbetales.

Er lønmodtagerens skattemæssige status ændret kort tid efter ansøgningen, vil en lang sagsbehandlingstid af

ansøgningen dermed kunne betyde, at den skattemæssige behandling vil være anderledes.

Da en forsinket førtidig udbetaling oftest ikke kan tilskrives den enkelte lønmodtagers handlinger, foreslås

det, at den enkelte lønmodtager til og med den 1. juli 2021 kan vælge, at udbetalingen skattemæssigt behand-

les, som om udbetalingen var sket på tidspunktet for ansøgningen om udbetaling, og således at udbetalingen

får skattemæssig virkning på ansøgningstidspunktet, såfremt der er forløbet mere end 14 dage fra ansøg-

ningstidspunktet til udbetalingstidspunktet. Den skattemæssige behandling af den førtidige udbetaling vil

dermed komme til at afhænge af lønmodtagerens status på ansøgningstidspunktet. Det foreslås, at anmodning

om sådan skattemæssig behandling skal være Skatteforvaltningen i hænde senest den 1. juli 2021.

Tilsvarende foreslås at skulle gælde for anmodninger om førtidig udbetaling af feriemidler efter den foreslå-

ede ordning, jf. § 17 a, stk. 3, i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, som fore-

slået affattet ved lovforslagets § 1, nr. [et eller andet], hvis der forløber mere end 14 dage fra ansøgning til

udbetaling. Det foreslås, at anmodning om sådan skattemæssig behandling skal være Skatteforvaltningen i

hænde senest den 1. december 2021.

2.3 Tilbagebetaling af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag til fonden m.v.

2.3.1 Gældende ret

Tilgodehavende feriemidler, der ikke er førtidigt udbetalt til den enkelte lønmodtager enten efter gældende

regler, i 2021 efter den foreslåede mulighed for førtidig udbetaling, eller som er udbetalt som fondsferiedage,

vil blive udbetalt, når lønmodtageren forlader arbejdsmarkedet. En sådan udbetaling beskattes efter pensions-

beskatningslovens § 14 B.

For lønmodtagere med ret til ferie med løn og lønmodtagere med feriegodtgørelse i feriekortordninger uden

feriekasser vil fonden opkræve de tilgodehavende feriemidler med tillæg af indeksering, når lønmodtageren

forlader arbejdsmarkedet, eller når arbejdsgiveren inden da måtte vælge frivilligt at indbetale de tilgodeha-

vende feriemidler til fonden. Tidspunktet for opkrævningen er det samme, uanset om lønmodtageren har fået

de tilgodehavendende feriemidler helt eller delvist udbetalt.

Hvis en arbejdsgiver, som har valgt at beholde feriemidlerne i virksomheden, inden opkrævningstidspunktet

går konkurs, sender fonden kravet mod arbejdsgiver til opkrævning via LG. Det gælder også, hvis arbejdsgi-

veren inden opkrævningstidspunktet misligholder sine forpligtelser overfor fonden, eller hvis arbejdsgiveren i

øvrigt ikke foretager indbetaling til fonden af de tilgodehavende feriemidler. LG indbetaler herefter et beløb

svarende til 62 pct. af de tilgodehavende feriemidler tillagt indeksering til fonden.

Som led i vedtagelsen af lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler blev det sikret, at

lønmodtagere, hvis tilgodehavende feriemidler indbetales til fonden af LG, ikke bliver modregnet i eventuelle

indkomstafhængige offentlige ydelser, når LG foretager den nævnte indbetaling til fonden. Det beløb, som LG

indbetaler til fonden, medregnes således ikke ved opgørelsen af lønmodtagerens skattepligtige indkomst, jf.

pensionsbeskatningslovens § 14 B, stk. 2, 1. pkt. Der blev hermed varetaget et hensyn til, at lønmodtageren

først vil modtage en udbetaling af ferietilgodehavendet ved pensionering m.v. og dermed ikke reelt har ind-

tægten i det år, hvor beløbet indbetales til fonden, og hvor indbetalingen fra LG til fonden ellers ville være

skattepligtig for lønmodtageren. Når de tilgodehavende feriemidler siden hen udbetales til lønmodtageren, dvs.

når denne forlader arbejdsmarkedet, vil udbetalingen være skattefri for lønmodtageren.

Når LG foretager indbetaling til fonden af de tilgodehavende feriemidler, pålægges arbejdsgiveren eller dennes

konkursbo en afgift på 38 pct. af de tilgodehavende feriemidler tillagt indeksering. Det følger af pensionsbe-

skatningslovens § 14 B, stk. 2, 2. pkt.

Den særlige afgiftsmæssige behandling i tilfælde af arbejdsgivers konkurs m.v. gælder ikke kun de beskrevne

tilfælde, hvor lønmodtager endnu ikke har modtaget udbetalinger af tilgodehavende feriemidler fra fonden. Af

bemærkningerne til lovforslag L 117 til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler,

jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 117 som fremsat, s. 61, fremgik således, at i tilfælde hvor fonden

allerede før arbejdsgiverens konkurs m.v. har udbetalt tilgodehavende feriemidler til den berettigede lønmod-

tager efter at have indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, inden LG godtgør 62 pct. af det krav, fonden

havde mod arbejdsgiveren, kan fonden få godtgjort den indeholdte skat hos Skatteforvaltningen. Derved und-

går fonden at tabe skatteandelen af det krav, som fonden havde mod arbejdsgiveren. Bemærkningerne vedrørte

den situation, hvor fonden har foretaget en ordinær udbetaling efter § 15 i lov om forvaltning og administration

af tilgodehavende feriemidler, dvs. når lønmodtageren når folkepensionsalderen, når lønmodtageren afgår ved

døden, hvis lønmodtagers samlede tilgodehavende på indberetningstidspunktet ikke overstiger 1.500 kr., eller

når lønmodtageren, i visse situationer i forbindelse med at arbejdsmarkedet forlades, ansøger om udbetaling

af de tilgodehavende feriemidler. Bemærkningerne vedrørte også en situation, hvor fonden har udbetalt fonds-

feriedage efter § 28 i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.

Af bemærkningerne fremgik endvidere, at Skatteforvaltningen - når LG havde godtgjort 62 pct. af fondens

krav mod arbejdsgiveren - i stedet ville skulle opkræve indkomstskatten hos arbejdsgiveren eller boet efter

denne, selvom det som beskrevet ovenfor fremgår af pensionsbeskatningslovens § 14 B, stk. 2, 2. pkt., at

arbejdsgiveren eller dennes konkursbo er afgiftspligtig med 38 pct. af ferietilgodehavendet tillagt indeksering,

jf. også forudsætningerne i Ferielovsudvalgets betænkning nr. 1568/2017. Arbejdsgiveren eller dennes kon-

kursbo er således afgiftspligtig med 38 pct., uanset om fonden har foretaget en skattepligtig udbetaling til

lønmodtageren før konkursen m.v. eller ej. Det bemærkes, at afgiften på 38 pct. ikke har betydning for den

skattemæssige behandling af den ordinære udbetaling af tilgodehavende feriemidler eller den udbetaling af

fondsferiedage, der allerede er sket til lønmodtageren forud for, at kravet godtgøres af LG. Sigtet med den

særlige afgiftsmæssige behandling i konkurssituationer m.v. var som tidligere nævnt et hensyn til de situatio-

ner, hvor lønmodtageren først modtager en udbetaling af ferietilgodehavendet ved pensionering m.v. og der-

med ikke reelt har indtægten i det år, hvor LG foretager indbetaling til fonden, og hvor indbetalingen fra LG

til fonden ellers ville være skattepligtig for lønmodtageren, ligesom indbetalingen ville kunne give anledning

til modregning i offentlige ydelser.

Fondens mulighed for tilbagesøgning gælder også indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af de førtidige,

indkomstskattepligtige udbetalinger af feriemidler, der er sket efter § 17 a i lov om forvaltning og administra-

tion af tilgodehavende feriemidler i efteråret 2020. Af bemærkningerne til lovforslag L 207 til lov nr. 1223 af

21. august 2020, jf. Folketingstidende 2019-20, tillæg A, L 207 som fremsat, s. 27, A fremgik således, at hvis

fonden har foretaget førtidig udbetaling af feriemidler til den berettigede lønmodtager og i forbindelse hermed

har trukket skat af midlerne, er fonden berettiget til at tilbagesøge skattebetalingen på 38 pct. hos Skattefor-

valtningen. Det bemærkes dog, at da der ikke er sket en skattebetaling på 38 pct., men en skattebetaling sva-

rende til lønmodtagerens trækprocent, vil fonden mere præcist kunne tilbagesøge indeholdt A-skat og arbejds-

markedsbidrag hos Skatteforvaltningen.

Også i den situation vil arbejdsgiveren eller dennes konkursbo være afgiftspligtig med 38 pct. af de tilgodeha-

vende feriemidler tillagt indeksering.

Det bemærkes, at afgiften på 38 pct. ikke har betydning for den skattemæssige behandling af den førtidige

udbetaling af tilgodehavende feriemidler, der allerede er sket til lønmodtageren. Efter § 17 a, stk. 4, i lov om

forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler medregnes udbetaling af fondsferiedage ved op-

gørelsen af lønmodtagerens skattepligtige indkomst i det omfang, den træder i stedet for ferie med løn eller

feriegodtgørelse i feriekortordninger uden feriekasser.

Det er kildeskatteloven, der regulerer indbetaling af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag og tilbagebetaling heraf.

Det følger imidlertid af kildeskatteloven, at fonden ikke er berettiget til at tilbagesøge indeholdt A-skat og

arbejdsmarkedsbidrag fra Skatteforvaltningen, da beskatningen af lønmodtageren, som nævnt ovenfor, opret-

holdes.

2.3.2 Den foreslåede ordning

Det foreslås at ændre reglerne i kildeskatteloven, så fonden hos Skatteforvaltningen kan anmode om udbetaling

af tidligere indeholdt og indbetalt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af indkomstskattepligtige udbetalinger af

feriemidler fra fonden i de situationer, hvor LG godtgør 62 pct. af det krav, fonden har mod arbejdsgiveren, jf.

§ 8 b, jf. § 8 a, stk. 2, i lov om lønmodtagernes garantifond. I forbindelse hermed foreslås det at tydeliggøre

den skattemæssige behandling af ordinære udbetalinger af lønmodtageres tilgodehavende feriemidler, jf. pen-

sionsbeskatningslovens § 14 B, herunder i de tilfælde, hvor LG godtgør 62 pct. af det krav, fonden har mod

arbejdsgiveren. Det tydeliggøres dermed, at afgiften på 38 pct. ikke har betydning for den skattemæssige be-

handling af den ordinære udbetaling af tilgodehavende feriemidler eller den udbetaling af fondsferiedage, der

tidligere måtte være sket til lønmodtageren.

Forslaget indebærer, at i tilfælde hvor fonden allerede før arbejdsgiverens konkurs m.v. har udbetalt tilgode-

havende feriemidler til den berettigede lønmodtager efter at have indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag,

inden LG godtgør 62 pct. af det krav, fonden havde mod arbejdsgiveren, kan fonden få godtgjort den indeholdte

A-skat og arbejdsmarkedsbidrag hos Skatteforvaltningen. Dette har ikke betydning for beskatningen af den

berettigede lønmodtager. Afgiften på 38 pct. påhviler arbejdsgiveren, og den indberettes til Skatteforvaltningen

af Lønmodtagernes Garantifond, som samtidig anmelder Skatteforvaltningens afgiftskrav i arbejdsgivers kon-

kursbo i de situationer, hvor Lønmodtagernes Garantifonds dækning af ferietilgodehavendet sker i anledning

af arbejdsgivers konkurs

Desuden foreslås to rent tekniske justeringer af reglen i pensionsbeskatningslovens § 14 B. For det første fo-

reslås det at tydeliggøre den skattemæssige behandling af tilgodehavende feriemidler, der hidrører fra ferie

med løn eller feriegodtgørelse i feriekortordninger uden feriekasser, jf. pensionsbeskatningslovens § 14 B,

stk. 1. For det andet foreslås det at tydeliggøre, at ordinære udbetalinger af tilgodehavende feriemidler, der

hidrører fra en indbetaling fra LG til fonden, er skattefri for lønmodtageren, jf. pensionsbeskatningslovens §

14 B, stk. 2.

Svarende til den foreslåede tydeliggørelse af pensionsbeskatningslovens § 14 B, stk. 2, foreslås at indsætte en

regel i 17 a i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, således at førtidige udbeta-

linger af tilgodehavende feriemidler, der hidrører fra en indbetaling fra LG til fonden, vil være skattefri for

lønmodtageren.

2.4 Statslig lånefinansiering af førtidig udbetaling af feriemidler

2.4.1 Gældende ret

Efter lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler indefryses værdien af

lønmodtagernes fem ugers feriemidler optjent i perioden 1. september 2019 til 31. august 2020, indtil

lønmodtageren når folkepensionsalderen, eller af andre grunde varigt forlader det danske arbejdsmarked.

Arbejdsgivere for lønmodtagere der afholder ferie med løn, og arbejdsgivere, der benytter feriekortordninger

uden feriekasse, indbetaler de opsparede feriemidler til fonden, enten ved udbetalingstidspunktet eller

frivilligt før tid, jf. lovens kapitel [3]. Hvis arbejdsgiveren indbetaler til fonden, vil fonden investere midlerne

i værdipapirer og opnå et investeringsafkast herpå, ellers vil arbejdsgiverens forpligtelse blive indekseret

med lønudviklingen. Fondens investeringsafkast omfattes af den almindelige beskatning af pensionsafkast.

Arbejdsgivere, der løbende indbetaler til FerieKonto og private feriekasser for lønmodtagere, der optjener ret

til feriepenge, har inden udgangen af 2020 indbetalt feriemidler til indefrysning i fonden. Indbetalingerne er

løbende blevet overført fra FerieKonto eller feriekasserne til fonden, og investeret i værdipapirer som en del

af fondens forvaltning, ligesom fonden af det overførte beløb har finansieret udbetalinger af fondsferiedage

efter § 28. Efter gældende regler omfattes feriemidler, der indberettes og betales til fonden af FerieKonto og

private feriekasser ikke af indeksering.

Når en lønmodtager når folkepensionsalderen, afgår ved døden, varigt forlader arbejdsmarkedet, eller hvis

lønmodtagerens indberettede feriemidler ikke overstiger 1.500 kr., jf. § 15, stk. 1-4, indkræver fonden den

indekserede forpligtelse fra arbejdsgiveren, såfremt arbejdsgiveren ikke frivilligt har indbetalt forinden.

Fonden opkræver en gang årligt beløb hos arbejdsgiverne, som modsvarer fondens udbetalinger, dog med

nogen tidsmæssig forskydning idet fonden i en række tilfælde vil have foretaget udbetaling forud for

arbejdsgivers betaling til fonden. Fonden udbetaler et beløb af den samlede tilgodehavende ferieformue,

svarende til værdien af lønmodtagerens tilgodehavende feriemidler inklusiv den regulering, der som

førnævnt følger af fondens investeringsafkast og indeksering hos arbejdsgiveren baseret på den generelle

lønudvikling. Alle lønmodtageres tilgodehavende bliver reguleret på samme måde uanset om deres

arbejdsgiver frivilligt har indbetalt førtidigt til fonden eller ej. Reguleringen kan være såvel positiv som

negativ.

Det offentlige har ikke direkte økonomiske interesser i betalingerne mellem lønmodtagerne og

arbejdsgiverne, ud over de offentlige arbejdsgiveres interesser.

Med den førtidige udbetaling af feriemidler optjent i perioden 1. september 2019 til 31. marts 2020, svarende

til op til ca. tre ugers feriemidler, blev der givet et lån fra staten til fonden til at dække det samlede udbetalte

beløb. Lånemodellen er indrettet, så den afspejler de samme vilkår som arbejdsgivernes indbetalinger til

fonden. Lånet forrentes med samme indeks for lønudviklingen som arbejdsgivernes forpligtelse vedrørende

de tilgodehavende feriemidler, og renterne bliver tilskrevet hovedstolen.

Når en arbejdsgiver foretager en indbetaling vedrørende en lønmodtager, der har fået feriemidler udbetalt

førtidigt, bliver der opgjort et afdrag på statens lån til fonden. Afdraget opgøres ved for hver lønmodtager at

beregne den forholdsmæssige andel af lønmodtagerens førtidige udbetaling i forhold til lønmodtagerens

endeligt indberettede tilgodehavende feriemidler. Når en arbejdsgiver indbetaler sin forpligtelse til fonden,

bliver den beregnede andel, der er førtidigt udbetalt, afregnet for disse lønmodtagere og overført til staten.

Dette afdrag svarer til statens oprindelige udlæg inklusive forrentningen på statens lån for den pågældende

lønmodtager.

De tilbageværende indefrosne feriemidler for lønmodtagere, der efter gældende regler valgte at få udbetalt

indefrosne feriemidler optjent i perioden 1. september 2019 til 31. marts 2020, og tilgodehavende feriemidler

for lønmodtagere, der har valgt ikke at benytte sig af førtidig udbetaling, forvaltes af fonden, og reguleres

som tidligere beskrevet.

En lønmodtager kan have haft flere forskellige arbejdsgivere og dermed flere forskellige indbetalinger

tilknyttet sit ferietilgodehavende. Fondens afregning over for staten skal ske ved arbejdsgiverens indbetaling,

uanset om lønmodtager har flere arbejdsgivere og der ikke er afregnet af alle lønmodtagerens arbejdsgivere.

Når en arbejdsgiver indbetaler til fonden, ophører indekseringen af feriepengeforpligtelsen. Derfor stopper

tilskrivningen af renter for det tilsvarende afdrag til staten på tidspunktet for arbejdsgiverens indbetaling. Ved

arbejdsgiverens frivillige indbetaling efter [§ 6, stk. 5], vil arbejdsgiverens indbetaling til fonden falde i to

trin, nemlig dels indbetalingen og dernæst fondens opkrævning af den forholdsmæssige indeksering for

perioden siden seneste indeksering og frem til tidspunktet for indbetaling, jf. lovens § 6, stk. 4. Tilsvarende

vil fondens afdrag til staten i disse tilfælde falde i to trin. Da der kan være en forsinkelse mellem

indbetalingen fra arbejdsgiverne og det tilsvarende afdrag for statens andel, fordi fonden fx skal opgøre

hvilke lønmodtagere, midlerne omfatter, bliver denne mellemperiode ikke forrentet. En forrentning af denne

mellemperiode ville medføre, at fonden skulle betale forrentningen af de øvrige lønmodtageres afkast.

Tilsvarende bliver afdrag vedrørende allerede indbetalte midler, såsom midler fra FerieKonto og private

feriekasser, heller ikke tilskrevet en rente. Når fonden har opgjort, hvilke lønmodtagere midlerne tilhører,

bliver den tidligere beskrevne forholdsmæssige andel af disse midler afregnet og afdraget til staten. De

resterende midler forbliver i fonden og forrentes med det af fonden opnåede afkast på de finansielle

markeder. I det omfang fondens forrentning af de allerede indbetalte midler samlet set har været negativ, vil

staten dog skulle bære sin forholdsmæssige andel af det negative afkast.

Fonden har aktuelt ikke mulighed for at optage lån hos staten til at gennemføre førtidig udbetaling af de

resterende feriemidler optjent i perioden 1. april 2020 til 31. august 2020, eller feriemidler vedrørende alle

fem ugers indefrosne ferie, som lønmodtagerne ikke i efteråret 2020 valgte at få ubetalt.

2.4.2 Den foreslåede ordning

Den foreslåede ordning indebærer, at fonden kan optage lån direkte fra staten til at foretage en førtidig

udbetaling af de resterende feriemidler, som den enkelte lønmodtager har til gode, hvis lønmodtageren

vælger at få dem udbetalt. Det foreslås at finansiere fondens førtidige udbetaling med statslån, da det vil

være den billigste mulighed for det offentlige til at formidle udbetalingen.

Arbejdsgiverne er som udgangspunkt uberørte af den foreslåede ordning, da deres forpligtelse fortsat

forfalder efter gældende regler, når lønmodtageren fx opnår folkepensionsalderen eller ved lønmodtagers

død. Arbejdsgiver kan derfor fortsætte med at indbetale deres forpligtelse til fonden som tidligere. I de

tilfælde hvor arbejdsgiver efter de gældende regler skal indbetale til fonden, fordi lønmodtager får udbetalt

tilgodehavende feriemidler efter § 15, stk. 2, fx i forbindelse med at lønmodtager bliver tilkendt

førtidspension eller seniorpension, eller tager varigt ophold i udlandet, vil førtidig udbetaling til lønmodtager

i 2021 medføre, at arbejdsgivers indbetaling i stedet udsættes til det tidspunkt, hvor lønmodtager når

folkepensionsalderen eller dør, hvis ikke arbejdsgiver inden da har valgt at foretage frivillig indbetaling.

Den lånemodel, der blev etableret med den førtidige udbetaling af feriemidler optjent i perioden 1. september

2019 til 31. marts 2020, svarende til op til ca. tre ugers feriemidler, foreslås udvidet til at omfatte førtidig

udbetaling af de resterende feriemidler i foråret 2021. Vilkårene for den udvidede låneordning vil som

udgangspunkt være uændrede i forhold til den eksisterende låneordning beskrevet ovenfor.

Finansministeren kan fastsætte de nærmere vilkår for låneordningen, herunder bl.a. udbetalingen af lånet,

opgørelse af hovedstolen, renteberegning, betalingsfrister for fondens afdrag, og fondens rapportering om

lånet m.v. Vilkårene for låneordningen vil blive udmøntet i et tillæg til den eksisterende låneaftale mellem

Finansministeriet og fonden.

Tilgodehavende feriemidler fra arbejdsgivere, der benytter FerieKonto og private feriekasser, er indbetalt til

fonden senest 31. december 2020. Øvrige arbejdsgivere har mulighed for at foretage frivillige indbetalinger

til fonden fra 1. februar 2021 og derved frigøre sig fra deres forpligtelse over for fonden. Feriemidler, der er

indbetalt til fonden vil blive forvaltet af fonden og forrentes med det af fonden opnåede afkast på de finan-

sielle markeder. Feriemidler indbetalt af FerieKonto og private feriekasser, forvaltes frem til det tidspunkt,

hvor fonden kan opgøre statens andel af midlerne på baggrund af udbetaling efter den foreslåede § 17 a og

overføre statens andel som et afdrag på statslånet. Frivilligt indbetalte midler fra arbejdsgiverne forvaltes li-

geledes, dog således at der løbende sker afdrag på statens lån til fonden.

Reguleringen, der tilskrives den enkelte lønmodtagers konto forud for førtidig udbetaling, kan være såvel

positiv som negativ, og reguleringen vil variere måned for måned. Fonden udbetaler et beløb svarende til

værdien af de tilgodehavende feriemidler forrentet med den regulering, der følger af fondens investeringsaf-

kast og indeksering baseret på den generelle lønudvikling. Reguleringen kan være såvel positiv som negativ.

Lønmodtagernes krav reguleres med samme procentvise regulering uafhængigt af, om deres arbejdsgiver fri-

villigt har indbetalt førtidigt til fonden eller ej. Hvis reguleringen, der tilskrives lønmodtagers krav i april på

baggrund af fondens resultat i marts måned, er positiv, kan en lønmodtager få mere udbetalt ved ansøgning i

april, end lønmodtager ville have fået ved ansøgning i marts. Det kan omvendt også være tilfældet, at løn-

modtager får mindre udbetalt ved at vente med at ansøge til efter reguleringen i april.

Indbetalinger som fonden løbende modtager fra arbejdsgiverne vil blive opgjort for de enkelte lønmodtagere

på månedsbasis. Fonden vil midlertidigt kunne finansiere førtidige udbetalinger af resterende tilgodehavende

feriemidler efter den foreslåede § 17 a gennem yderligere statslån, indtil indbetalinger modtaget fra arbejds-

givere kan henføres til den enkelte lønmodtager, der har valgt førtidig udbetaling. Når den enkelte lønmodta-

gers konto reguleres forud for førtidig udbetaling, vil reguleringen til dels afspejle et urealiseret investerings-

afkast. I det omfang fondens afkast på de allerede indbetalte midler samlet set har været negativ, vil staten

skulle bære sin forholdsmæssige andel af det negative afkast, som fonden afdrager på lånet fra staten til førti-

dig udbetaling. Såfremt der efterfølgende realiseres et tab eller en gevinst i forhold til det tilskrevne afkast,

reguleres hovedstolen på statslånet forholdsmæssigt, når den førtidige udbetaling i foråret 2021 er afsluttet.

Arbejdsgivere kan efter fondens underretning og høring foretage ændringer til de indberettede

tilgodehavende feriemidler. Fra 1. februar 2021 får en ændret indberetning først effekt, når den er godkendt

af lønmodtager. Det foreslås, at arbejdsgiver afskæres fra at kunne ændre i indberetningerne i negativ retning

efter den 28. februar 2022. Ændrede indberetninger efter tidsgrænsen, hvor lønmodtager har fået udbetalt for

meget, dækkes af arbejdsgiveren selv. Hvis arbejdsgiver ændrer indberetningerne efter førtidig udbetaling i

foråret 2021, og indtil et år efter lønmodtagers ansøgning om førtidig udbetaling, kan fonden tilbagesøge

feriemidler, der er udbetalt til personer, der ikke var berettiget, eller hvor der er udbetalt mere end berettiget.

Hvis det ikke er muligt for fonden at få det for meget udbetalte beløb tilbageført fra lønmodtager, oversendes

kravet til inddrivelse i Gældsstyrelsen. Det er således staten, der dækker det tab, som den negative ændring i

arbejdsgivers indberetning har påført fonden, således at lønmodtagere i fonden ikke belastes af tab

vedrørende den førtidige udbetaling efter § 17 a. Staten hæfter for tilbagesøgningskrav, der falder under

bagatelgrænsen. Beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte en grænse, der skal sikre, at arbejdsgiver

dækker hele tabet uagtet bagatelgrænsen, hvis en arbejdsgiver foretager ændringer i mange lønmodtageres

indberetninger.

Hovedstolen på statens lån til fonden vil blive øget med den nødvendige lånefinansiering af de faktiske udbe-

talinger efter den foreslåede § 17 a. Tab knyttet til den førtidige udbetaling efter den foreslåede § 17 a [som

følge af ændrede indberetninger fra arbejdsgiverne eller] som følge af ændrede regler for indeksering af fe-

riemidler hos arbejdsgiverne kan betyde, at hovedstolen på statens lån til fonden overstiger fondens samlede

afdrags- og renteforpligtelse over for staten. Disse tab dækkes af staten ved, at hovedstolen på statslånet re-

guleres forholdsmæssigt.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

3.1 Samlede økonomiske konsekvenser for det offentlige

Overgangen til den nye ferieordning med samtidighedsferie betyder, at der indefryses op til fem ugers ferie-

penge, som blev optjent fra den 1. september 2019 til den 31. august 2020. De indefrosne feriemidler skøn-

nes at udgøre i størrelsesordenen [109] mia. kr. (2021-niveau). For at stimulere privatforbruget og den øko-

nomiske aktivitet efter coronakrisen, blev der i efteråret 2020 givet mulighed for førtidig udbetaling af ferie-

midler optjent i perioden fra den 1. september 2019 til den 31. marts 2020, svarende til op til ca. tre ugers

ferie. Der blev anmodet om førtidig udbetaling af ca. [80] pct. af feriemidlerne optjent i perioden 1. septem-

ber 2019 til 31. marts 2020, og der blev udbetalt feriemidler svarende til ca. [52] mia. kr. i oktober-december

2020. Der skønnes at restere ca. [56] mia. kr. i indefrosne feriemidler. Det er frivilligt for den enkelte løn-

modtager at få udbetalt de resterende feriemidler.

Det forventes, at udbetalingen af de resterende feriemidler vil kunne påbegynde ultimo marts 2021. De reste-

rende feriemidler vil for en lønmodtager, som har arbejdet i hele optjeningsperioden fra 1. september 2019 til

31. august 2020, svare til ca. to ugers ferie, når lønmodtager har fået førtidig udbetaling i 2020. For en løn-

modtager, der ikke har valgt at få udbetalt tilgodehavende feriemidler i efteråret 2020, vil de resterende ferie-

midler udgøre op til fem ugers ferie.

Udbetalingen af de resterende feriepenge vil ske på baggrund af lønmodtagernes faktiske tilgodehavende fe-

riemidler, når der foreligger en konsolideret opgørelse af borgernes tilgodehavende feriemidler på baggrund

af indberetninger fra arbejdsgiverne om lønmodtagernes optjente ferie.

Den tidligere aftalte udbetaling af tilgodehavende feriemidler optjent i perioden fra 1. september 2019 til 31.

marts 2020 skete for størstedelen af lønmodtagerene

–

det vil sige de lønmodtagere, hvor arbejdsgiveren

endnu ikke havde foretaget indberetning af feriemidlerne for den afgrænsede periode til FerieKonto eller Fe-

riepengeinfo

–

på baggrund af et skøn over lønmodtagerens tilgodehavende feriemidler optjent i perioden

beregnet ud fra den indberettede A-indkomst inklusiv arbejdsmarkedsbidrag i eIndkomst-registret. Indkom-

sten i eIndkomst-registret adskiller sig dog på visse områder fra den ferieberettigede løn. Det betyder, at der

forventes at være udbetalt for meget i nogle situationer, og for lidt i andre situationer. Der vil for den enkelte

lønmodtager ske en korrektion af evt. afvigelser i de resterende indefrosne feriemidler optjent i perioden 1.

april til 31. august 2020, når den enkelte lønmodtagers tilgodehavende feriemidler opgøres på grundlag af

arbejdsgiverens indberetning. Arbejdsgiverne havde frist for indberetning den 31. december 2020, men kan

fortsat indberette og korrigere indberetninger efter 1. januar 2021. Opgørelsen af lønmodtagernes tilgodeha-

vende feriemidler forventes først at foreligge i marts 2021, umiddelbart før udbetalingen af de resterende fe-

riepenge påbegyndes, og efter at både arbejdsgiver og lønmodtager er underrettet om de indberettede ferie-

midler.

Udbetalingen af feriemidlerne er indkomstskattepligtig, såfremt arbejdsgiver ikke allerede har indeholdt ar-

bejdsmarkedsbidrag og skat af A-indkomst i forbindelse med indberetning til FerieKonto eller Feriepenge-

info, hvor feriekasser udbetaler. Udbetalingen af feriemidlerne medfører ikke fradrag i indkomstoverførsler

m.v.

For at undgå at presse virksomhedernes likviditet i forbindelse med udbetalingen vil staten på samme måde

som under den tidligere udbetaling af indefrosne feriemidler mellemfinansiere den førtidige udbetaling af de

resterende feriemidler. Der ændres dermed ikke på arbejdsgivernes forpligtigelse i forhold til at indbetale fe-

riemidlerne. Arbejdsgiverne er fortsat forpligtede til senest at indbetale de tilgodehavende midler årligt i det

omfang, som lønmodtagerne enten når folkepensionsalderen, afgår ved døden, eller ved lønmodtagers ansøg-

ning om udbetaling, når lønmodtager af anden grund varigt forlader arbejdsmarkedet.

Førtidig udbetaling af de resterende feriemidler har som konsekvens, at arbejdsgivers indbetalingsforplig-

telse først vil indtræde, når lønmodtageren opnår folkepensionsalderen eller afgår ved døden, uanset om løn-

modtageren har forladt arbejdsmarkedet i forbindelse med at lønmodtageren har fået tilkendt førtidspension,

er overgået til seniorpension, efterløn, tidlig pension, fleksydelse, har fået udbetalt alderspension oprettet

som led i et ansættelsesforhold eller har taget varigt ophold i udlandet. Det skyldes, at lønmodtagere, der har

fået udbetalt samtlige feriemidler, ikke vil søge om feriemidler i forbindelse med at lønmodtageren varigt

forlader arbejdsmarkedet. De tilgodehavende feriemidler indekseres med lønudviklingen. Indekseringen er

bagudrettet, således at den indeksering, som beskæftigelsesministeren fastsætter efter § 7, medfører en forhø-

jelse af tilgodehavende midler, der står hos arbejdsgiverne på tidspunktet for fastsættelsen af indekseringen,

samt en forholdsmæssig indeksering af de midler, arbejdsgiverne frivilligt har indbetalt i en periode på 12

måneder forud herfor.

Det fremgår af bekendtgørelse nr. 2156 af 9. december 2020 om forvaltning og administration af tilgodeha-

vende feriemidler, at indekseringen starter den 1. september 2020, således at indberettede feriemidler efter §

3, indekseres fra 1. september 2020, uanset hvornår indberetningen er modtaget i fonden. Dog pålignes mid-

ler indberettet af FerieKonto eller feriekasse efter gældende regler ikke indeksering. Reglerne for indeksering

fastholdes uden ændringer, herunder også startdato for indeksering og perioden der indekseres for.

Det forventes, at udbetalingen af de resterende feriemidler vil udgøre ca. [36] mia. kr., svarende til ca. [22]

mia. kr. efter skat. Der er usikkerhed om størrelsen af de samlede feriemidler, som først endeligt afklares, når

muligheden for at gøre indsigelser fra arbejdsgiver og lønmodtager ophører den 30. juni 2025. Det forventes

dog, at hovedparten af indberetningerne ikke vil blive ændret, når arbejdsgiver og lønmodtager har været

hørt i løbet af januar-februar 2021.

En førtidig udbetaling af feriemidler vil betyde en fremrykning af skatte- og afgiftsprovenu og dermed styrke

den faktiske saldo i det år, hvor midlerne udbetales. Udbetalingen skønnes at øge indtægterne fra indkomst-

skatter samt moms og afgifter med ca. [14,5] mia. kr. i 2021. Virkningen på den strukturelle saldo er dog be-

grænset i udbetalingsåret, hvor virkningen på indkomstskat og tilbageløb gennem moms og afgifter er af

midlertidig karakter. Fremrykningen af skatteprovenu vil dog isoleret set indebære en vis svækkelse af den

strukturelle saldo i de efterfølgende år, herunder i 2025.

Forslaget vil endvidere have økonomiske konsekvenser for Udbetaling Danmark samt Lønmodtagernes Fe-

riemidler, hvor sidstnævnte er en særskilt økonomisk enhed i Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

De økonomiske konsekvenser af forslaget skal forhandles med kommunerne.

Udbetalingen vil øge statsgælden. Idet renterne på statsgælden aktuelt er overvejende negative, forventes den

øgede statsgæld frem mod 2025 at medføre negative renteudgifter. Samtidig vil indekseringen med lønudvik-

lingen af den del af feriepengeforpligtelsen, som arbejdsgiverne vælger at beholde som likviditet i virksom-

hederne, og som vedrører den førtidige udbetaling, udgøre en positiv renteindtægt for staten.

Samlet set skønnes lovforslaget at indebære en varig forbedring af de offentlige finanser i størrelsesordenen

[250] mio. kr., jf. tabel 1.

Tabel 1. Virkninger på faktisk saldo ved udbetaling af ca. to ugers feriemidler i 2021

Mio. kr. (2021-niveau)

1. Fremrykning af indkomstskat og øvrige

skattemæssige virkninger, jf. tabel 2

2. Renteudgifter til øget statsgæld

3. Renteindtægter fra lån til LD

4. Administrative udgifter

Faktisk saldo i alt (1–2+3-4)

2021

[14.640]

[-40]

[160]

[41,5]

[14.779]

2022

[90]

[-30]

[530]

[7,7]

[642]

2023

[20]

[-20]

[560]

[4,6]

[595]

2024

[-60]

[-20]

[560]

[0,5]

[520]

2025

[-110]

[-30]

[570]

[0,5]

[490]

Varig

virkning

[30]

[-30]

[190]

[0,0]

[250]

Anm.: Virkningen af fremrykning af indkomstskat mv. er i 2021-2022 en indtægt for staten. Indtægten er i tabellen anført med positivt fortegn. Renteudgifter til øget statsgæld

har negativt fortegn idet den øgede statsgæld som følge af de aktuelt negative renter forventes at medføre negative renteudgifter frem mod 2025. De administrative udgifter er i

tabellen anført med positivt fortegn. Det er forudsat at feriemidlerne udbetales marts 2021.

I beregningerne af de økonomiske konsekvenser er det beregningsteknisk lagt til grund, at resterende ferie-

midler svarende til 36 mia. kr., udbetales. Forudsætningerne trækker på erfaringer fra den første førtidige ud-

betaling af feriemidler i efteråret 2020, hvor det er skønnet, at ca. [80] pct. af det samlede mulige beløb var

udbetalt ultimo 2020. Det er således lagt til grund, at de lønmodtagere, der benyttede muligheden for førtidig

udbetaling i efteråret 2020, vil vælge at få deres resterende feriemidler udbetalt, samt at ca. 5 pct. af de løn-

modtagere, der ikke valgte at få tilgodehavende feriemidler udbetalt i efteråret 2020, nu vælger at få udbetalt

deres op til 5 ugers tilgodehavende feriemidler.

3.1.1. Skattemæssige konsekvenser

De samlede konsekvenser for den offentlige saldo af overgangen til den nye ferieordning med samtidighed

vurderes at være omtrent neutrale set over hele indfasningsperioden. Det samme gælder ved tidligere udbeta-

ling af feriemidlerne.

Udbetalingen af de resterende feriemidler vil imidlertid påvirke den faktiske saldo i forhold til det hidtil for-

udsatte i de enkelte indfasningsår.

3.1.1.1. Beskatning af lønmodtagernes øgede rentebærende opsparing

Mens lønmodtagerne under den tidligere ferielov havde opsparing i form af tilgodehavende feriepenge med

ind i det første år som pensionist, modtager nye årgange, der indtræder på arbejdsmarkedet under den nye

ferieordning, deres feriepenge tidligere. Det øger alt andet lige behovet for opsparing, idet det dog må formo-

des, at lønmodtagerne vil forbruge en stor del af den forøgede likviditet. En del af den øgede likviditet for

nye årgange, der indtræder på arbejdsmarkedet under den nye ferieordning, skønnes derfor at blive opsparet i

rentebærende fordringer (eller brugt til gældsnedbringelse). Udbetaling af resterende feriemidler i 2021 bety-

der, at også årgange, der startede på arbejdsmarkedet under den gamle ferieordning, ikke vil have opsparede

feriepenge ved pensionering, hvis de benytter muligheden for førtidig udbetaling. En større del af tilpasnin-

gen af den rentebærende opsparing vil derfor ske allerede i 2021. Kapitalindkomstbeskatningen af lønmodta-

gernes øgede rentebærende opsparing øges derfor i perioden 2021-2078. Husholdningernes afkast efter skat

af den øgede opsparing vil desuden give anledning til et øget forbrug og dermed et tilbageløb gennem moms

og afgifter mv.

Det skønnes, at kapitalindkomstbeskatningen af lønmodtagernes øgede rentebærende opsparing inkl. tilbage-

løb øges med ca. [60] mio. kr. årligt i perioden 2021-2025. På længere sigt falder virkningen, efterhånden

som de opsparede feriemidler også uden førtidig udbetaling ville komme til udbetaling, for helt at bortfalde

efter 2078.

3.1.1.2. PAL-skat vedrørende overgangsordningen

Det er uvist, i hvilket omfang virksomhederne vil indbetale deres ferieforpligtigelser til fonden. I Ferielovs-

udvalgets beregninger er det antaget, at 25 mia. kr. (2014-niveau) overføres til fonden primo 2021, mens ar-

bejdsgiverne forrenter det resterende beløb med lønudviklingen. I tråd med Ferielovsudvalgets beregninger

er det forudsat, at der i 2021 er indbetalt 30 mia. kr. til fonden (2021-niveau). Afkastet beskattes med pensi-

onsafkastskat (PAL-skat). Den førtidige udbetaling af skønsmæssigt [36] mia. kr. af de resterende tilgodeha-

vende feriemidler betyder, at hovedparten af arbejdsgivernes indbetalinger skal anvendes til afdrag på stats-

lånet. Provenuet fra PAL-skatten skønnes derfor at mindskes svarende til ca. 40 mio. kr. årligt frem mod

2025. På længere sigt falder mindreprovenuet, efterhånden som feriemidlerne også i fravær af førtidig udbe-

taling ville være udbetalt til lønmodtagerne.

3.1.1.3. Fremrykning af indkomstskat og tilbageløb af udbetaling af feriemidler

Overgangen til den nye ferielov med samtidighedsferie medfører, at lønmodtagerne får op til 25 ekstra ferie-

dage svarende til ca. [109] mia. kr. (2021-niveau), der indefryses og udbetales i perioden 2021-2078 efter-

hånden som lønmodtagerne forlader arbejdsmarkedet og får feriemidlerne udbetalt. Heraf skønnes knap [99]

mia. kr. at være før skat-midler, hvoraf der betales indkomstskatter (inkl. arbejdsmarkedsbidrag), når mid-

lerne udbetales. De resterende ca. [10,5] mia. kr. vedrører indbetalinger til FerieKonto, private feriekasser,

for timelønnede, fratrådte funktionærer m.v. og er beskattet på indbetalingstidspunktet.

Førtidig udbetaling af de resterende feriemidlerne svarende til ca. to ugers ferie i 2021 medfører at beskatnin-

gen af de udbetalte feriemidler fremrykkes. Den førtidige udbetaling af feriemidler er frivillig, og den enkelte

lønmodtager kan vælge i stedet at lade feriemidlerne stå, indtil vedkommende når folkepensionsalderen eller

af andre årsager varigt forlader arbejdsmarkedet. Virkningen på indkomstskatterne i 2021 afhænger af, hvor

mange der vælger at få feriemidlerne udbetalt.

Udbetalingen af feriemidler beskattes som personlig indkomst før arbejdsmarkedsbidrag. For topskatteydere

udgør marginalskatten på arbejdsindkomst 55,9 pct. inkl. arbejdsmarkedsbidrag i en gennemsnitskommune

(ekskl. kirkeskat), mens marginalskatten under topskattegrænsen udgør 42,1 pct. inkl. arbejdsmarkedsbidrag

i en gennemsnitskommune (ekskl. kirkeskat). For personer, der er topskatteydere i 2021 med udbetaling af

feriemidlerne, og som ikke forventer at blive topskatteydere, når de har forladt arbejdsmarkedet, vil det

kunne være en skattemæssig fordel af lade feriemidlerne stå til pensionstidspunktet. Fem ud af seks lønmod-

tagere skønnes at have en indkomst, hvor førtidig udbetaling af indefrosne feriepenge i 2021 ikke beskattes

med topskat. Desuden forventes en stor del af de skatteydere, der er topskatteydere som erhvervsaktive, også

at være topskatteydere, når de er gået på pension.

Det skønnes, at der vil ske førtidig udbetaling af 80 pct. af ca. to ugers feriemidler samt 5 pct. af op til fem

ugers feriemidler i 2021 svarende til ca. [36] mia. kr., som medfører, at beskatningen af disse feriemidler

fremrykkes fra overgangsperioden 2021-2078 til 2021. Indkomstskatterne (inkl. arbejdsmarkedsbidrag)

skønnes på denne baggrund at stige med godt [13] mia. kr. i 2021. I årene 2022-78 reduceres indkomstskat-

terne samlet set tilsvarende.

Den førtidige udbetaling medfører desuden øgede indtægter fra moms og afgifter, når de udbetalte midler

omsættes til forbrug. Det er lagt til grund, at 40 pct. af udbetalingen omsættes til forbrug i det første år efter

udbetalingen. Udbetalingen af resterende feriemidler i 2021 skønnes dermed at give anledning til et tilbage-

løb på godt 1 mia. kr. i 2021, mens en del af tilbageløbet forudsættes at forbedre den faktiske saldo i 2022 og

i årene frem mod 2025. Tilbageløbet påvirker ikke den strukturelle saldo.

Samlet set skønnes førtidig udbetaling af de tilgodehavende feriemidler i 2021 at øge indtægterne fra skatter

og afgifter med ca. [14,5] mia. kr. i 2021,

jf. tabel 2.

De skattemæssige virkninger skønnes samtidig at inde-

bære en varig forbedring af de offentlige finanser i størrelsesordenen [30] mio. kr.

Tabel 2. Skattemæssige virkninger på den faktisk saldo af muligheden for udbetaling af resterende

indefrosne feriemidler i 2021

Mio. kr. (2021-niveau)

Kapitalindkomstbeskatning af lønmodtagernes øgede

rentebærende opsparing inkl. tilbageløb

Fremrykning af indkomstskat og tilbageløb af udbetaling

feriemidler vedr. overgangsåret

PAL-skat af opsparede feriemidler

I alt

Umiddelbart virkning for kommunal indkomstskat

2021

[60]

[14.620]

[-40]

[14.640]

[7.040]

2022

[60]

[70]

[-40

[90]

[-100]

2023

[60]

[10]

[-40]

[20]

[-190]

2024

[60]

[-80]

[-40]

[-60]

[-200]

2025

[60]

[-140]

[-40]

[-110]

[-210]

Varig

virkning

[20]

[-10]

[30]

[10]

Den strukturelle saldo påvirkes kun i mindre grad af udbetalingen i udbetalingsåret, hvor virkningen på ind-

komstskat og tilbageløb er af midlertidig karakter. Fremrykningen af skatteprovenu vil dog indebære en vis

svækkelse af den strukturelle saldo i de efterfølgende år, herunder i 2025.

Det umiddelbare merprovenu for kommunerne skønnes at udgøre ca. [7,0] mia. kr. i 2021.

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for regionerne.

3.1.2. Virkninger på statsgæld og nettorenteudgifter

Da staten mellemfinansierer den førtidige udbetaling, vil der være en tilsvarende forøgelse af statsgælden,

som hernæst reduceres i takt med, at arbejdsgiverne efter gældende lov indbetaler feriemidler til fonden, og

staten modtager en forholdsmæssig andel heraf.

Der vil derfor være renteudgifter forbundet med udbetalingen, indtil den øgede statsgæld er afdraget. Den

optagne gæld og tilbagebetalingstidspunktet vil afhænge af ordningens anvendelsesomfang, arbejdsgivernes

indbetalinger, lønindekseringen og renteudviklingen.

Der er, jf. de skattemæssige konsekvenser i pkt. 3.1.1.3, lagt til grund for beregningerne, at der vil blive ud-

betalt ca. [36] mia. kr. af de resterende feriemidler.

Renteudgifterne på den øgede statsgæld afhænger af, hvornår arbejdsgiver vælger at indbetale feriemidlerne

til fonden. I det omfang at arbejdsgiverne indbetaler tidligere, vil den øgede statsgæld blive tilbagebetalt hur-

tigere, hvilket vil reducere effekternes størrelse. Arbejdsgivernes finansieringsmuligheder kan få betydning

for, i hvilken udstrækning arbejdsgiverne fremrykker betalingerne til fonden i forhold til det tidspunkt, hvor

feriemidlerne forfalder til betaling.

Statens låntagning til finansiering af den førtidige udbetaling af de resterende feriemidler vil ske fra [ultimo]

marts 2021, når anden runde af førtidig udbetaling påbegyndes. Arbejdsgiverne vil kunne påbegynde frivillig

indbetaling fra 1. februar 2021. Hvis det antages, at ingen arbejdsgivere indbetaler førtidigt, vil staten tidligst

modtage afdrag fra fonden i oktober 2021, dog overfører fonden i starten af 2021 afdrag til staten baseret på

indbetalinger fra FerieKonto og feriekasser. Ved eventuelle førtidige indbetalinger fra arbejdsgiverne, vil

fonden afdrage statens forholdsmæssige andel dels i forbindelse med indbetalingstidspunktet, og dels når der

efterfølgende sker indbetaling af den forholdsmæssige indeksering. Fondens afdrag vil falde i flere trin, idet

fonden kan afdrage i 1. kvartal af 2021 i forhold til statens lånefinansiering af førtidige udbetalinger i 2020,

og dernæst kan foretage yderligere afdrag af statens lånefinansiering af førtidig udbetaling i 2021.

Statens hæfte for tilbagesøgningskrav under bagatelgrænsen medfører at der i mindre grad afbetales på stats-

lånet. Det forudsættes at bagatelgrænsen vil svare til ca. en dag for meget indberettet for en gennemsnitlig

lønmodtager. Det skønnes at føre til statslige udgifter i form af manglende afdrag på statslånet for ca. 7 mio.

kr.

Renteudgifterne forventes i en årrække at være negative på grund af det negative renteniveau. Efterhånden

som renteniveauet forventes at stige, skønnes der i en periode at være positive renteudgifter, indtil det øgede

niveau af statsgæld er fuldt afdraget.

Arbejdsgiverne kan vælge at beholde de tilgodehavende feriemidler som likviditet i virksomheden, indtil

midlerne opkræves af fonden, når lønmodtagere, der har valgt at lade feriemidler indestå i fonden, når folke-

pensionsalderen, afgår ved døden, af anden grund varigt forlader arbejdsmarkedet, og søger om at få udbetalt

feriemidlerne, eller når feriemidlerne udbetales, fordi lønmodtagers samlede tilgodehavende feriemidler ikke

overstiger 1.500 kr. For de lønmodtagere, der har fået udbetalt samtlige feriemidler førtidigt, vil arbejdsgi-

verne kunne beholde feriemidlerne, indtil lønmodtager får feriemidlerne udbetaling, fordi de samlet ikke

overstiger 1.500 kr., til lønmodtager når folkepensionsalderen eller afgår ved døden.

Dette indebærer, at arbejdsgiverne skal betale indeksering af midlerne svarende til lønudviklingen for den

periode, hvor arbejdsgiverne beholder midlerne i virksomhederne. Indekseringen vil blive bogført som en

årlig renteindtægt, selvom den først indbetales når arbejdsgiveren afvikler sin forpligtelse over for fonden.

Størrelsen af denne renteindtægt vil afhænge af dels anvendelsen af ordningen hos lønmodtagerne, dels i

hvilket omfang arbejdsgiverne vælger at indbetale førtidigt til fonden og dels den efterfølgende lønudvikling.

Der er derfor betydelig usikkerhed forbundet med skønnet. Særligt omfanget af arbejdsgivernes frivillige

indbetaling af lønmodtagernes tilgodehavende feriemidler til fonden er usikkert. Det er lagt til grund, at ar-

bejdsgiverne indbetaler ca. 30 mia. kr. til fonden, når det bliver muligt at foretage frivillige indbetalinger 1.

februar 2021. Hvis arbejdsgiverne foretager frivillige indbetalinger i mindre omfang, vil renteindtægterne fra

indekseringen af feriepengeforpligtelsen være større end skønnet. Hvis arbejdsgiverne vælger at indbetale

hele forpligtelsen, bortfalder statens indtægter fra indeksering fra 2021.

3.1.3. Virkning på den økonomiske aktivitet

Muligheden for førtidig udbetaling af de resterende feriemidler forventes at medføre en markant stimulering

af privatforbruget. Udbetaling af de resterende ca. to ugers feriemidler forventes at medføre en stimulering af

privatforbruget svarende til ca. 11 mia. kr. i 2021. Samlet set skønnes den økonomiske aktivitet i Danmark

øget med ca. 0,3 pct. af BNP i 2021, mens beskæftigelsen på kort sigt øges med ca. 4.800 personer. Det vur-

deres, at udbetaling af midlerne vil kunne skabe en højere økonomisk aktivitet allerede efter den politiske

aftale og før den faktiske udbetaling, som følge af at lønmodtagerne kan forvente øgede forbrugsmuligheder.

3.2 Implementeringskonsekvenser for det offentlige

Det skønnes, at forslaget om førtidig udbetaling af de tilgodehavende feriemidler samlet medfører administra-

tive merudgifter 0,8 mio. kr. i 2020, 43,2 mio. kr. i 2021, 8,2 mio. kr. i 2022, 5,1 mio. kr. i 2023, 1,0 mio. kr.

i 2024 og 1,0 mio. kr. i 2025.

Den førtidige udbetaling af de tilgodehavende feriemidler faciliteres af ATP. Forslaget om førtidig udbetaling

af de resterende tilgodehavende feriemidler vil derfor medføre administrative merudgifter i Arbejdsmarkedets

Tillægspension. Arbejdsmarkedets Tillægspension arbejder på omkostningsdækket basis. På baggrund af op-

lysninger fra Arbejdsmarkedets Tillægspension skønnes udgifter for 0,8 mio. kr. i 2020, 27,4 mio. kr. i 2021,

6,4 mio. kr. i 2022, 0,4 mio. kr. i 2023, 0,4 mio. kr. i 2024, 0,4 mio. kr. i 2025.

Fonden er en særskilt økonomisk enhed i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, som driver fonden med teknisk og

administrativ bistand fra Arbejdsmarkedets Tillægspension. Lønmodtagernes Dyrtidsfond varetager formue-

forvaltningen og den finansielle styring og rapportering af fonden.

Staten finansierer de faktiske meromkostninger i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, der følger direkte af førtidig

udbetaling de resterende tilgodehavende feriemidler. Det vurderes, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond har udgif-

ter for 8,0 mio. kr. i 2021.

Staten finansierer som led i den førtidige udbetaling dertil en andel af etableringsomkostningerne i Lønmod-

tagernes Dyrtidsfond. Etableringsomkostningerne i Lønmodtagernes Dyrtidsfond er afholdt i 2018 og 2019.

Statens finansieringsandel vurderes at udgøre 1,9 mio. kr., som betales til Lønmodtagernes Dyrtidsfond i 2021.

Lovforslaget vurderes at medføre administrative udgifter for Skatteforvaltningen på samlet set 2,6 mio. kr. i

2021 og 0,2 mio. kr. årligt i 2022-2026.

ATP vil iværksætte tiltag til forebyggelse af svig. Det forventes at medføre merudgifter på 1,2 mio. kr. i ud-

viklingsomkostninger i 2021.

Forslaget forventes endvidere at medføre økonomiske konsekvenser for Udbetaling Danmark på 1,4 mio. kr. i

2021 og 4,0 mio. kr. i 2023.

Forslaget om førtidig udbetaling af feriemidler forventes at medføre udgifter for Ankestyrelsen, som forventes

at skulle behandle 1.200 sager i alt. Det forventes at medføre udgifter på 3,0 mio. kr. i 2021 1,3 mio. kr. i 2022,

0,2 mio. kr. i 2023, 0,1 mio. kr. i 2024 og 0,1 mio. kr. i 2025.

De administrative økonomiske konsekvenser af lovforslaget vedrørende 2021 vil blive indarbejdet i lov om

tillægsbevilling for 2021. De administrative økonomiske konsekvenser af lovforslaget fra 2022-2025 vil blive

afspejlet på regeringens forslag til finanslov for 2022.

ATP's udgifter på 0,8 mio. kr. i 2020 er afholdt på § 17.11.01. Departementet, hvor der er hjemmel til at afholde

udgifter til lovforberedende arbejde i ATP. Udgiften på 0,8 mio. kr. finansieres fra § 35.11.19. Regeringsre-

serve i 2021.

De øvrige administrative udgifter på 41,5 mio. kr. i 2021 finansieres af § 35.11.19. Regeringsreserve. Der

overføres således 37,3 mio. kr. til § 17.19.33 Administration ved udbetaling af tilgodehavende feriemidler mv.,

1,2 mio. kr. til § 17.41.10 Udbetaling Danmark, 3,0 mio. kr. til § 15.11.21. Ankestyrelsen på forslag til lov om

tillægsbevilling for 2021. Udgifterne på i alt 41,5 mio. kr. i 2021 finansieres af § 35.11.19. Regeringsreserve.

Det følger af lovens § 19, stk. 2, at Arbejdsmarkedets Tillægspensions administrationsudgifter i forbindelse

med de tilgodehavende feriemidler finansieres af arbejdsgiverne, og at Arbejdsmarkedets Tillægspension op-

kræver pengene som en del af fællesopkrævningen.

De administrative udgifter på 7,7 mio. kr. i 2022, 4,6 mio. kr. i 2023, 0,5 mio. kr. i 2024 og 0,5 mio. kr. i 2025

vil være afspejlet på regeringens forslag til finanslov for 2022.

Tabel 3: Administrative udgifter

Mio. kr., 2021 pl

2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026

Arbejdsmarkedets Tillægspension 0,8 27,4 6,4 0,4 0,4 0,4

LD-Fonde Administration

LD-Fonde Etableringsudgifter

1,9

Skatteforvaltning

2,6 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2

Ankestyrelsen

3 1,3 0,2 0,1 0,1

UDK

1,4

I alt

0,8 44,3

7,9

4,8

0,7

0,2

De administrative udgifter, der fremgår af tabel 3 adskiller sig fra de administrative udgifter, der fremgår af

tabel 1. Det skyldes at ikke samtlige administrative udgifter påvirker den faktiske saldo. De administrative

udgifter til skatteforvaltning afholdes af Skatteministeriets egen ramme og påvirker således ikke den faktiske

saldo. UDK har i 2021 udgifter for 0,2 mio. kr., som både er relateret til førtidig udbetaling i efteråret 2020 og

i foråret 2021. Da UDK kan afholde denne udgift inden for de midler, der blev afsat ved førtidig udbetaling i

efteråret 2020, påvirkes den faktiske saldo ikke.

De administrative økonomiske konsekvenser af lovforslaget vedrørende 2021 vil blive indarbejdet i lov om

tillægsbevilling for 2021. De administrative økonomiske konsekvenser af lovforslaget fra 2022-2025 vil være

afspejlet på regeringens forslag til finanslov for 2022.

Det følger endvidere af lovens § 18, at administrationsudgifter for fonden finansieres af det afkast, som Løn-

modtagernes Dyrtidsfond genererer af de tilgodehavende feriemidler. Lønmodtagerne afholder således de ad-

ministrative omkostninger hos Lønmodtagernes Dyrtidsfond via et mindre afkast.

Ved udarbejdelsen af lovforslaget har de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning været overvejet.

Lovforslaget er i overensstemmelse med princip 2 om, at kommunikation skal ske digitalt, da det med lov-

forslaget forventes, at borgerens ansøgning om førtidig udbetaling af feriemidler skal ske digitalt, dog med

mulighed for ansøgning på blanket, der sendes til fonden. Det forventes samtidig, at beregning af den førtidige

udbetaling som udgangspunkt vil ske automatisk på baggrund af arbejdsgivers indberetninger, fondens oplys-

ninger om tidligere udbetalte feriemidler og betaling til fondsferiedage, samt skatteoplysninger indhentet fra

Skattestyrelsen. Fonden vil dermed foretage automatiseret behandling af ansøgninger, dog med mulighed for

manuel behandling efter nogle nærmere angivne kriterier, der forventes fastsat ved bekendtgørelse. Dermed er

lovforslaget også i overensstemmelse med princip 3 og 4 om automatisk sagsbehandling og genbrug af data.

Derudover er lovforslaget i overensstemmelse med princip 6, da den tekniske løsning på førtidig udbetaling af

feriemidler forventes baseret på borger.dk, Digital Post og med udbetaling til borgernes NemKonto. Offentlig

infrastruktur benyttes derfor i løsningen.

Der vil forventeligt fastsættes nærmere regler i bekendtgørelse om fondens kontrol ved førtidig udbetaling af

feriemidler, både i forbindelse med behandling af borgerens ansøgning og når udbetaling er afsluttet. Der vil

eksempelvis kunne fastsættes regler om manuel behandling af ansøgninger for personer, hvor indberetningen

af feriemidler fremstår usædvanlig, eller muligvis uberettiget, sådan at der kan tages hensyn til dette ved be-

regning af udbetalingen. Hvis arbejdsgiver ændrer i indberetningerne efter førtidig udbetaling i foråret 2021,

kan fonden tilbagesøge feriemidler, der er udbetalt til personer, der ikke var berettiget eller hvor der er udbetalt

mere end berettiget i forhold til arbejdsgivers indberetning. Fra foråret 2022 vil arbejdsgiver ikke længere

kunne ændre i indberetningerne for de lønmodtagere, der har fået udbetalt feriemidler efter den foreslåede

ordning. Lovforslaget er således også i overensstemmelse med princip 7 om forebyggelse af snyd og fejl.

De øvrige principper for digitaliseringsklar lovgivning synes ikke relevante.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Arbejdsgiverne kan fortsat vælge mellem at indbetale midlerne til feriefonden, når det bliver muligt at fore-

tage frivillige indbetalinger 1. februar 2021, eller beholde de indefrosne feriemidler som likviditet i virksom-

herden, indtil lønmodtageren varigt forlader arbejdsmarkedet. Arbejdsgivernes frister for indberetning og vil-

kår for indbetalinger mv. fortsætter derfor som udgangspunkt som efter gældende ret. I de tilfælde hvor ar-

bejdsgiver efter de gældende regler skal indbetale til fonden, fordi lønmodtager får udbetalt tilgodehavende

feriemidler efter § 15, stk. 2, fx i forbindelse med at lønmodtager bliver tilkendt førtidspension eller senior-

pension, eller tager varigt ophold i udlandet, vil førtidig udbetaling til lønmodtager i 2021 dog medføre, at

arbejdsgivers indbetaling udsættes til det tidspunkt, hvor lønmodtager når folkepensionsalderen eller dør,

hvis ikke arbejdsgiver inden da har valgt at foretage frivillig indbetaling. Fra foråret 2022 vil arbejdsgiver

ikke længere kunne reducere i indberetningerne for de lønmodtagere, der har fået udbetalt feriemidler efter

den foreslåede ordning. Arbejdsgiverne hæfter for fejlindberetninger, der ændres efter, at arbejdsgiver i for-

året 2022 ikke længere vil kunne reducere indberetningerne.

Udviklingen af den tekniske løsning for den førtidige udbetaling af tilgodehavende feriemidler i foråret 2021

betyder, at nogle opgaver må udskydes nogle måneder.

Det vil bl.a. medføre en udskydelse af fondens opkrævning af arbejdsgivere, fondens udsendelse af rykker for

betaling af feriemidler, der skulle være indbetalt til FerieKonto eller en privat feriekasse, og opkrævning af

renter for forsinket betaling. Endvidere udskydes fondens overdragelse af krav til Lønmodtagernes Garanti-

fond i tilfælde af arbejdsgivers konkurs eller udflytning.

Det vurderes, at udbetalingen vil skabe en højere økonomisk aktivitet, og at annonceringen af udbetaling af

midlerne vil skabe en højere økonomisk aktivitet allerede før den faktiske udbetaling, som følge af borgernes

forventning om øgede forbrugsmuligheder, jf. afsnit 3.1.3.

Det vurderes endvidere, at de fem principper for agil, erhvervsrettet regulering, som skal gøre det lettere at

anvende nye digitale teknologier og forretningsmodeller, herunder 1) muliggør anvendelse af nye forret-

ningsmodeller, 2) teknologineutral, 3) mere enkel og formålsbestemt, 4) helhedstænkende og 5) sikrer bru-

gervenlig digitalisering, ikke har betydning i forhold til denne lov.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Den foreslåede ordning giver lønmodtagere mulighed for at få førtidig udbetaling af resterede feriemidler.

Førtidig udbetaling af resterende feriemidler forudsætter med forslaget, at lønmodtageren ansøger herom.

Med forslaget vil der derfor også være mulighed for at lade tilbageværende tilgodehavende feriemidler blive

i fonden indtil ordinær udbetaling, når lønmodtager opnår folkepensionsalderen, afgår ved døden, får ferie-

midlerne udbetalt, fordi de indberettede midler samlet ikke overstiger 1.500 kr., eller hvis lønmodtager søger

om feriemidlerne i forbindelse med at lønmodtageren varigt forlader det danske arbejdsmarked, jf. § 15, stk.

1-4.

Udviklingen af den tekniske løsning for den førtidige udbetaling af tilgodehavende feriemidler i foråret 2021

betyder, at tilbagesøgning af for meget udbetalte feriemidler førtidigt efter lovens § 17 a, stk. 5, udskydes.

Lønmodtagerne vil ikke have mulighed for at tilbagebetale beløb, de eventuelt måtte have fået for meget el-

ler uberettiget, før i sommeren 2021. Dette skyldes, at fonden først efter 1. juli 2021 afgør, om der skal gøres

et tilbagebetalingskrav gældende.

Fondens overdragelse af ubetalte krav mod lønmodtagere til Gældsstyrel-

sen udsættes til oktober 2021.

6. Klima- og miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen klima- og miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Forslaget har ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag er i høring perioden fra [3. februar 2021 til 10. februar 2021] hos følgende myndighe-

der og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikerne (AC), Arbejdsretten, Ankenævnet for ATP, Ankestyrelsen,

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Danske A-Kasser, ASE, Arbejdsmarkedets Feriefond, Arbejdsmarkedets

Tillægspension, Beskæftigelsesrådet (BER), Business Danmark, Centralorganisationernes Fællesudvalg

(CFU), CEPOS, Cevea, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Danske Advokater, Danske A-kasser, Dansk Er-

hverv, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Det Faglige Hus, Dansk Industri (DI),

Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), FerieKonto,

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Finansforbundet, Finans Danmark, Forhandlingsfællesskabet,

Frie, Foreningen Danske Revisorer, FSR

–

danske revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fælles-

råd (FTF), Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A), Ingeniørforeningen (IDA), Justitia.

Kommunernes Landsforening (KL), Kooperationen, Kraka, Kristelig Arbejdsgiverforening (KA), Kristelig

Fagbevægelse (KRIFA), Landsskatteretten, Lederne, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD Fonde), Lønmodta-

gernes Garantifond, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, Parasollen, Skatteankestyrelsen, SRF Skattefag-

lig Forening, Sundhedskartellet og Ældresagen.

9. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)

Negative konse-

kvenser/merudgif-

ter (hvis ja, angiv

omfang/Hvis nej,

anfør »Ingen«)

Ingen

Økonomiske konsekven-

ser for det offentlige

Samlet set skønnes lovforslaget at indebære en varig

forbedring af de offentlige finanser i størrelsesordenen

[250] mio. kr. I 2021 skønnes den faktiske saldo mid-

lertidigt forbedret med ca. [14,8] mia. kr., primært

som følge af fremrykning af indtægter fra skatter og

afgifter. På længere sigt aftager virkningen på de of-

fentlige finanser.

Stat: Ingen

Kommune: Ingen

Regioner: Ingen

Implementeringskonse-

kvenser for stat, kommu-

ner og regioner

Stat: 0,8 mio. kr. i

2020

44,3 mio. kr. i 2021

7,9 mio. kr. i 2022

4,8 mio. kr. i 2023

0,7 mio. kr. i 2024

0,7 mio. kr. i 2025

Kommune: Ingen

Regioner: Ingen

Økonomiske konsekven-

ser for erhvervslivet

Forslaget har ingen direkte økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet. Forslaget vil bidrage til at øge den

økonomiske aktivitet i samfundet.

Ingen

Administrative konse-

kvenser for erhvervslivet

Administrative konse-

kvenser for borgerne

Forslaget giver lønmodtagere mulighed for at få førti-

dig udbetaling af lønmodtagers resterende feriemidler.

Lønmodtagerne skal ansøge om udbetalingen af ferie-

midlerne. Lønmodtagerne kan vælge at få udbetaling

som efter gældende regler.

Ingen

Klima- og miljømæssige

konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Ingen

Lovforslaget har ingen EU-retlige aspekter.

Er i strid med de fem

principper for implemen-

tering af erhvervsrettet

EU-regulering /Går vi-

dere end minimumskrav i

EU-regulering (sæt X)

NEJ

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af den nugældende § 3, stk. 1, at der for hver enkelt lønmodtager skal ske indberetning til fon-

den af tilgodehavende feriemidler opgjort efter § 2 senest den 31. december 2020. Arbejdsgiveren kan ved

undskyldelige fejl gøre indsigelse imod indberetningen på samme måde som angivet i § 4, stk. 3.

Efter fondens underretning og høring i februar 2021 af lønmodtager over de indberettede tilgodehavende fe-

riemidler efter § 4, stk. 1 og 2, kan arbejdsgiver gøre indsigelse ved at foretage supplerende indberetning, der

dog kun får effekt, såfremt lønmodtager godkender indberetningen. Godkender lønmodtager ikke indberet-

ningen kan arbejdsgiver over for lønmodtager gøre indsigelse på de i § 4, stk. 3, jf. § 35, stk. 2, i lov om fe-

rie, nævnte måder, fx fagretlig sag.

Det foreslås i § 1, nr. x, efter

§ 3, stk. 1,

at tilføje en undtagelse til arbejdsgivers adgang til at gøre indsigelse,

hvis lønmodtager har fået førtidig udbetaling af lønmodtagers resterende tilgodehavende feriemidler, jf. § 17

a, stk. 1 og 3. I så fald kan arbejdsgiver ikke reducere i de indberettede tilgodehavende feriemidler efter den

28. februar 2022.

Med forslaget vil arbejdsgiver efter 28. februar 2022 ikke kunne reducere i tidligere indberetninger af tilgo-

dehavende feriemidler, jf. bestemmelsens 1. og 2. pkt., hvis lønmodtageren har fået tilgodehavende feriemid-

ler udbetalt efter lovens § 17 a, stk. 1, eller den foreslåede § 17 a, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. x. Dette

gælder kun for de arbejdsgivere, hvor lønmodtager har fået udbetalt samtlige feriemidler. Det gælder dermed

ikke for arbejdsgivere, hvis lønmodtageren ikke har fået førtidig udbetaling af feriemidler, eller hvis udbeta-

lingen efter § 17 a, stk. 1, ikke var samtlige lønmodtagers tilgodehavende.

Arbejdsgiveren vil med forslaget skulle gøre indsigelse senest 28. februar 2022, hvis ændringen i indberet-

ningen medfører reduktion. I forbindelse med indsigelsen skal arbejdsgiver fremlægge dokumentation for

enighed med lønmodtageren om ændringen eller at arbejdsgiveren har foretaget de i § 35, stk. 2, i lov om fe-

rie, lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9. oktober 2015 nævnte skridt.

Forslaget er en konsekvens af, at lønmodtagere får mulighed for at få udbetalt samtlige tilgodehavende ferie-

midler fra ultimo marts 2021, jf. lovforslagets § 1, nr. x, og bestemmelsen skal sikre, at lønmodtager ikke

skal tilbagebetale flere år efter, at lønmodtageren har fået udbetalt feriemidlerne.

Arbejdsgiverne vil fortsat kunne ændre i indberetningerne, hvis det medfører en forhøjelse af de indberettede

feriemidler. I disse tilfælde vil fonden udbetale det resterende beløb til lønmodtageren, hvis lønmodtageren

har fået udbetalt feriemidler efter den foreslåede § 17 a, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. x. Forslaget ændrer

ikke på lønmodtagers mulighed for at gøre indsigelse, jf. lovens § 3, stk. 1, og arbejdsgivers mulighed for at

ændre i indberetningerne, hvis lønmodtageren ikke har fået udbetalt samtlige feriemidler efter lovens § 17 a,

stk. 1, eller efter den foreslåede § 17 a, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. x.

Bestemmelsen omfatter ikke indberetninger foretaget af Lønmodtagernes Garantifond i medfør af § 3, stk. 6,

hvorfor Lønmodtagernes Garantifond fortsat vil kunne foretage ændringer efter denne dato.

Til nr. 2

Lovens § 3 vedrører arbejdsgivers indberetning af tilgodehavende feriemidler.

Det fremgår af den gældende § 3, stk. 6, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om indberet-

ningen, herunder om dens indhold og form, samt nærmere regler om opkrævning af et administrationsbidrag

ved indberetning af et krav, der kan afvises efter stk. 4, herunder om opkrævning af gebyrer for rykkerskri-

velser og niveauet herfor.

De nærmere regler om arbejdsgivers indberetning er fastsat i bekendtgørelse nr. 2156 af 9. december 2020

om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.

Med lovforslagets § 1, nr. x, foreslås det, at der i

§ 3, stk. 6,

indsættes et

2. pkt.,

hvorefter beskæftigelsesmi-

nisteren kan fastsætte nærmere regler om, at arbejdsgiver afholder udgifter forbundet med ændring af indbe-

retning, hvis arbejdsgiver ændrer i mange lønmodtageres indberetninger efter fristen, jf. bestemmelsens stk.

Med forslaget kan beskæftigelsesministeren bl.a. fastsætte nærmere regler om, hvilke kriterier der skal være

opfyldt for, at man som arbejdsgiver kan skulle afholde udgifter forbundet med ændringer af indberetninger.

Det forudsættes bl.a., at der vil fastsættes nærmere regler for, antal lønmodtagere, som arbejdsgiveren skal

ændre i indberetningerne for, førend arbejdsgiver kan pålægges at afholde udgifter, og over hvor lang tid,

disse ændringer i indberetninger skal være foretaget. Det kan derfor være ændringer i indberetninger over en

længere periode, såfremt det er efter fristen. Det bemærkes i den forbindelse, at det forudsættes, at det ikke

gælder for ændringer i indberetninger foretaget i forbindelse med arbejdsgivers mulighed for at ændre i ind-

beretninger i januar 2021.

Der vil endvidere fastsættes nærmere regler om, hvilke udgifter arbejdsgiver skal afholde. Det forudsættes, at

bemyndigelsen anvendes til, at arbejdsgiveren afholder udgifter forbundet med, at der i visse situationer i

medfør af den foreslåede § 17 a, stk. 6, 3. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. x (§ 17 a, stk. 5, 3. pkt.) ikke vil ske

tilbagesøgning af udbetalte tilgodehavende feriemidler, som lønmodtageren ikke havde krav på. Formålet

med bestemmelsen er således, at arbejdsgivere der har lavet fejl i indberetninger, er med til at finansiere ud-

gifterne forbundet med, at der er udbetalt for mange feriemidler til lønmodtagere.

Arbejdsgiver vil således alene vil skulle afholde udgifter for ændrede indberetninger hos de lønmodtagere,

der har fået førtidig udbetaling af feriemidler, jf. den foreslåede § 17 a, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. x.

Det bemærkes, at der er tale om en mulighed for beskæftigelsesministeren til at fastsætte nærmere regler

herom.

Til nr. 3

Det følger af den gældende § 7, stk. 2, at beskæftigelsesministeren eller den, som beskæftigelsesministeren

bemyndiger hertil, hvert år senest den 31. maj fastsætter størrelsen af den indeksering, arbejdsgiverne skal

anvende til at regulere de tilgodehavende feriemidler, som arbejdsgiverne skal indbetale til fonden.

Efter de gældende regler er det således beskæftigelsesministeren eller den, som beskæftigelsesministeren be-

myndiger hertil, der fastsætter størrelsen af indekseringen, som arbejdsgiverne skal anvende til at regulere de

tilgodehavende feriemidler. Størrelsen fastsættes efter gældende regler årligt senest den 31. maj.

Indekseringen fastsættes til den procentvise ændring i årslønnen i lønåret set i forhold til året forud for

lønåret. Det opgøres hvert år den 31. maj på baggrund af Dansk Arbejdsgiversforenings årlige lønstatistik

(Strukturstatistikken). Ved lønåret forstås kalenderåret forud for det år, hvor der sker fastsættelse af indekse-

ringen i maj måned.

I bekendtgørelse nr. 2156 af 9. december 2020 om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemid-

ler har beskæftigelsesministeren fastsat at tilgodehavende feriemidler indekseres første gang fra 1. september

2020 til 31. maj. 2021. Arbejdsgivernes betalingspligt over for fonden vil således omfatte tilgodehavende

feriemidler med tillæg af den indeksering, der gælder for perioden 1. september 2020 indtil arbejdsgiver ind-

betaler.

Når fonden udbetaler tilgodehavende feriemidler til lønmodtagere, omfatter udbetalingen fondens regulering

efter § 13, stk. 2. Fonden har ved fastsættelse af reguleringen opgjort værdien af de tilgodehavende feriemid-

ler, som endnu ikke er indbetalt til fonden. Værdien af tilgodehavende feriemidler, der endnu ikke er indbe-

talt til fonden, og som stadig står hos arbejdsgiverne, fastsættes som summen af de beløb arbejdsgiverne ville

skulle indbetale til fonden, hvis arbejdsgiverene på dagen for værdiansættelsen skulle frigøre sig helt fra de

økonomiske forpligtelser over for fonden efter § 6, stk. 3 og 4, samt § 7, i lov om forvaltning og administra-

tion af tilgodehavende feriemidler. Fonden skal i den forbindelse estimere lønudviklingen og dermed den in-

deksering, der forventes at finde sted i den førstkommende maj måned, således at fonden hver måned kan

værdiansætte en lønmodtagers tilgodehavende i fonden. Fonden vil således i årsregnskabet for 2020 samt i

månedsresultaterne i 2021 indregne en estimeret indeksering. For at kunne indregne indekseringen i de lø-

bende månedsresultater, som danner grundlag for regulering af lønmodtagers krav ved udbetaling, estimerer

fonden indekseringen ud fra tilgængelige statistiske kilder. Den difference, der måtte vise sig, når beskæfti-

gelsesministeren endeligt fastsætter indekseringssatsen i maj måned, indregnes som gevinst eller tab i fon-

dens resultatopgørelse på det tidspunkt, hvor indekseringen er kendt.

Det følger af den foreslåede ændring i bestemmelsen i § 1, nr. 2, at bemyndigelsen i lovforslaget

§ 7, stk. 2,

ændres, således at størrelsen af indekseringen, som arbejdsgiverne skal anvende fastsættes inden førtidig ud-

betaling af feriemidler efter kapitel 5 a, jf. den foreslåede § 17 a, stk. 3, i lovforslagets § 1, nr. x (§ 17 a, stk.

3).

Med forslaget vil indekseringssatsen i 2021 fastlægges inden den foreslåede førtidige udbetaling af feriemid-

ler, jf. forslaget til § 1, nr. x (§ 17 a, stk. 3), frem for ved udgangen af maj. Det vil fortsat være beskæftigel-

sesministeren eller den, som beskæftigelsesministeren bemyndiger hertil, der skal fastsætte indekseringen.

Med forslaget vil Dansk Arbejdsgiverforenings konjunkturstatistik for lønudviklingen i 2020 danne udgangs-

punkt for fastsættelsen af indekseringen inden den foreslåede førtidige udbetaling af feriemidler. Efter gæl-

dende regler er det Dansk Arbejdsgiverforenings strukturstatistik over lønudviklingen i den foregående ka-

lender år, der udgør grundlaget for fastsættelsen af indekseringen. Dansk Arbejdsgiverforenings strukturstati-

stik foreligger imidlertid først senere på foråret, og vil ikke være til rådighed allerede inden den førtidige ud-

betaling af feriemidler, jf. forslaget til § 1, nr. x (§ 17 a, stk. 3). Anvendelsen af konjunkturstatistikken i ste-

det for strukturstatistikken forventes kun at give begrænsede afvigelser i indekseringen, set i forhold til hvis

indekseringen var blevet fastsat efter Dansk Arbejdsgivers strukturstatistik.

Forslaget vil derudover medføre, at arbejdsgiverne skal indeksere de tilgodehavende feriemidler med den

sats, der fastsættes inden førtidig udbetaling i 2021, da denne sats træder i stedet for den sats, der efter gæl-

dende regler ville blive fastsat i maj 2021.

Anvendelsen af konjunkturstatistikken og fastsættelse af indekseringen inden den foreslåede førtidige udbe-

taling af feriemidler gælder kun for fastsættelse af indeksering i 2021 i perioden 1. september 2020 til 31.

maj 2021. For 2022 og efterfølgende år, finder de hidtil gældende regler efter § 7, stk. 2, anvendelse. Det vil

sige at beskæftigelsesministeren inden udgangen af maj 2022 fastsætter indekseringen for perioden 1. juni

2021 til 31. maj 2022.

Til nr. 4

De gældende regler for arbejdsgivers indbetaling af en lønmodtagers feriemidler, når arbejdsgiver ikke frivil-

ligt har indbetalt ikke-forfaldne feriemidler, følger af lovens § 8.

Det fremgår af den gældende § 8, stk. 1, 1. pkt., at fonden hvert år inden udgangen af juli måned træffer af-

gørelse om, at tilgodehavende feriemidler, som er udbetalt eller skal udbetales til lønmodtageren i perioden

fra den 1. marts i afgørelsesåret og frem til udgangen af februar måned i det følgende år, jf. § 15, stk. 1, 1.

pkt., skal indbetales af arbejdsgiveren til fonden senest den 1. september i afgørelsesåret, jf. dog § 17 a, stk.

3, og § 28, stk. 4.

Fonden skal således efter den gældende bestemmelse hvert år i juli træffe afgørelse om, at arbejdsgivers ind-

betaling af tilgodehavende feriemidler forfalder til betaling den 1. september, når en lønmodtagers tilgodeha-

vende feriemidler er udbetalt eller skal udbetales fra 1. marts til og med februar året efter, fordi lønmodtage-

ren har nået folkepensionsalderen i henhold til kapitel 1 i lov om social pension. Eventuel udsat udbetaling

efter § 15, stk. 1, 2. pkt., er uden betydning for arbejdsgivers indbetaling.

Indbetalingen omfatter samtlige lønmodtagere, der opfylder betingelserne i § 15, stk. 1, 1. pkt., hvis arbejds-

giver ikke allerede har indbetalt feriemidlerne efter § 6.

Afgørelsen omfatter alle indberettede tilgodehavende feriemidler, uanset om der tidligere er sket førtidig ud-

betaling efter § 17 a i lov nr. 1223 af 21. august 2020 og/eller udbetalt fondsferiedage efter § 28. § 17 a i lov

nr. 1223 af 21. august 2020 gav mulighed for førtidig udbetaling af feriemidler optjent i perioden 1. septem-

ber 2019 til 31. marts 2020, og § 28 gav mulighed for tidligere udbetaling af feriemidler i form af fondsferie-

dage optjent i perioden 1. september 2019 til 31. december 2019 til lønmodtagere, der i perioden 1. januar

2019 til 31. august 2019 havde opsparet mindre end 8,4 feriedage til brug for det forkortede ferieår fra 1. maj

2020 til 31. august 2020.

Det fremgår af den gældende § 8, stk. 1, 2. pkt., at der i 2021 endvidere træffes afgørelse om indbetaling af

andre tilgodehavende feriemidler, som i medfør af § 15, stk. 1, 1. pkt., jf. § 15, stk. 5, kan kræves udbetalt

den 1. oktober 2021.

Baggrunden for bestemmelsen er, at der i forbindelse med fondens oprettelse og igangsætning er behov for

særregler om, hvad der skal indbetales til fonden i 2021, jf. også lovbemærkningerne hertil i Folketingsti-

dende 2017-18, tillæg A, L117 som fremsat.

Lovforslaget indebærer, at der ved en ansøgningsrunde i 2021 gives mulighed for førtidig udbetaling af tilgo-

dehavende feriemidler. Førtidig udbetaling til en lønmodtager medfører ikke, at arbejdsgiveren skal indbetale

lønmodtagerens tilgodehavende feriemidler til fonden, idet staten mellemfinansierer udbetalingen. Der er

derfor behov for en ændring af den gældende § 8, stk. 1, hvorefter det ikke længere er udbetalingen, men den

omstændighed at lønmodtageren når folkepensionsalderen, som er afgørende for, at arbejdsgiverens indbeta-

ling af en lønmodtagers feriemidler forfalder til betaling.

Med lovforslagets § 1, nr. x, foreslås

§ 8, stk. 1,

nyaffattet.

Med den foreslåede

§ 8, stk. 1, 1. pkt.,

fastsættes, at fonden hvert år inden udgangen af juli måned træffer af-

gørelse om arbejdsgivers indbetaling af tilgodehavende feriemidler for lønmodtagere, der når folkepensions-

alderen i henhold til kapitel 1 i lov om social pension i perioden fra den 1. marts i afgørelsesåret og frem til

udgangen af februar måned i det følgende år.

Med den foreslåede

§ 8, stk. 1, 2. pkt.,

fastsættes, at der i 2021 endvidere træffes afgørelse om indbetaling af

andre tilgodehavende feriemidler, som i medfør af § 15, stk. 1, 1. pkt., jf. § 15, stk. 5, kan kræves udbetalt

den 1. oktober 2021.

Med den foreslåede

§ 8, stk. 1, 3. pkt.,

fastsættes, at indbetaling skal ske senest den 1. september i afgørelse-

såret.

Afgørelsesåret er det kalenderår, hvor fonden træffer afgørelse om indbetaling til fonden.

Forslaget til ny § 8, stk. 1, medfører, at arbejdsgivers indbetaling af tilgodehavende feriemidler forfalder til

betaling den 1. september, når en lønmodtager, som den pågældende arbejdsgiver har indberettet tilgodeha-

vende feriemidler for, når folkepensionsalderen i perioden fra den 1. marts i afgørelsesåret og frem til udgan-

gen af februar måned i det følgende år. I 2021 betyder forslaget desuden, at arbejdsgivers indbetaling af til-

godehavende feriemidler forfalder til betaling for lønmodtagere, der har nået folkepensionsalderen inden 1.

marts 2021.

Det fremgår af den gældende § 8, stk. 2, 1. pkt., at fonden hvert år inden udgangen af juli måned træffer af-

gørelse om, at tilgodehavende feriemidler, som i perioden fra den 1. marts i det forudgående år og frem til

udgangen af februar måned i afgørelsesåret er blevet udbetalt til lønmodtager efter § 15, stk. 2-4, skal indbe-

tales af arbejdsgiver til fonden senest den 1. september i afgørelsesåret, jf. dog § 17 a, stk. 3, og § 28, stk. 4.

Fonden skal således efter den gældende bestemmelse hvert år i juli træffe afgørelse om, at arbejdsgivers ind-

betaling af tilgodehavende feriemidler forfalder til betaling den 1. september, når en lønmodtagers tilgodeha-

vende feriemidler er udbetalt i perioden fra den 1. marts i det forudgående år og til og med februar måned i

det år, hvor afgørelsen træffes, fordi lønmodtageren har ansøgt om udbetaling i medfør af § 15, stk. 2. Ifølge

denne bestemmelse udbetaler fonden efter ansøgning tilgodehavende feriemidler til lønmodtagere, der har

forladt arbejdsmarkedet, når lønmodtageren 1) har fået tilkendt førtidspension i henhold til kapitel 3 i lov om

social pension, 2) er overgået til efterløn i medfør af reglerne i kapitel 11 a i lov om arbejdsløshedsforsikring,

3) har fået tilkendt fleksydelse efter kapitel 2 i lov om fleksydelse, 4) har fået udbetalt alderspension oprettet

som led i et ansættelsesforhold eller 5) har taget varigt ophold i udlandet.

Fonden skal endvidere efter bestemmelsen træffe afgørelse om arbejdsgivers indbetaling af feriemidler, der i

perioden er udbetalt til dødsbo i forbindelse med lønmodtagers død, eller hvis lønmodtagers samlede tilgode-

havende feriemidler på indberetningstidspunktet ikke overstiger 1.500 kr.

Indbetalingen omfatter samtlige lønmodtagere, der opfylder betingelserne i § 15, stk. 2-4, hvis arbejdsgiver

ikke allerede har indbetalt feriemidlerne efter § 6.

Afgørelsen omfatter alle indberettede tilgodehavende feriemidler, uanset om der tidligere er sket førtidig ud-

betaling efter § 17 a i lov nr. 1223 af 21. august 2020, og/eller udbetalt fondsferiedage efter § 28.

Det fremgår af den gældende § 8, stk. 2, 2. pkt., at der i 2021 endvidere træffes afgørelse om indbetaling af

tilgodehavende feriemidler, hvorom fonden inden udgangen af februar måned 2021 har bestemt, at der skal

ske udbetaling efter § 15, stk. 2-4, den 1. oktober 2021, jf. § 15, stk. 5.

Baggrunden for bestemmelsen er, at der i forbindelse med fondens oprettelse og igangsætning er behov for

særregler om, hvad der skal indbetales til fonden i 2021, jf. også lovbemærkningerne hertil i Folketingsti-

dende 2017-18, tillæg A, L117 som fremsat.

Lovforslaget indebærer, at der ved en ansøgningsrunde i 2021 gives mulighed for førtidig udbetaling af tilgo-

dehavende feriemidler. Førtidig udbetaling til en lønmodtager medfører ikke, at arbejdsgiveren skal indbetale

lønmodtagerens tilgodehavende feriemidler til fonden, idet staten mellemfinansierer udbetalingen. Der er

derfor behov for en ændring af den gældende § 8, stk. 2, hvorefter det ikke længere er udbetalingen, men den

omstændighed at lønmodtageren når folkepensionsalderen, som er afgørende for, at arbejdsgiverens indbeta-

ling af en lønmodtagers feriemidler forfalder til betaling.

Med lovforslagets § 1, nr. x, foreslås

§ 8, stk. 2,

nyaffattet.

Med den foreslåede

§ 8, stk. 2, 1. pkt.,

fastsættes, at fonden hvert år inden udgangen af juli måned træffer af-

gørelse om arbejdsgivers indbetaling af tilgodehavende feriemidler for lønmodtagere som i perioden fra den

1. marts i det forudgående år og frem til udgangen af februar måned i afgørelsesåret har fået udbetalt tilgode-

havende feriemidler efter § 15, stk. 2, eller hvor lønmodtageren i denne periode er afgået ved døden.

Med den foreslåede

§ 8, stk. 2, 2. pkt.,

fastsættes, at fonden tillige hvert år inden udgangen af juli måned

træffer afgørelse om arbejdsgivers indbetaling af tilgodehavende feriemidler for lønmodtagere, hvis samlede

indberettede tilgodehavende feriemidler på dette tidspunkt ikke overstiger 1.500 kr.

Med den foreslåede

§ 8, stk. 2, 3. pkt.,

fastsættes, at der i 2021 endvidere træffes afgørelse om indbetaling af

tilgodehavende feriemidler for lønmodtagere, der er afgået ved døden inden udgangen af februar 2021.

Med den foreslåede

§ 8, stk. 2, 4. pkt.,

fastsættes, at indbetaling skal ske senest den 1. september i afgørelse-

såret.

Afgørelsesåret er det kalenderår, hvor fonden træffer afgørelse om indbetaling til fonden.

Forslaget medfører, at arbejdsgivers indbetaling af tilgodehavende feriemidler forfalder til betaling den 1.

september, når en lønmodtager, som den pågældende arbejdsgiver har indberettet tilgodehavende feriemidler

for, varigt forlader arbejdsmarkedet som omtalt i § 15, stk. 2, og på den baggrund får udbetalt tilgodehavende

feriemidler efter ansøgning, og dette er sket i perioden fra den 1. marts i det forudgående år og frem til ud-

gangen af februar måned i afgørelsesåret.

Indbetalingen forfalder også, hvis lønmodtagerens samlede indberettede tilgodehavende feriemidler ikke

overstiger 1.500 kr.; dette vil blive opgjort på baggrund af de indberetninger, der er foretaget til og med juni

måned, og herefter vil fonden inden udgangen af juli måned træffe afgørelse om indbetaling med forfalds-

dato den 1. september.

I 2021 betyder lovforslaget desuden, at tilgodehavende feriemidler for lønmodtagere, der er afgået ved døden

inden udgangen af februar 2021, forfalder til betaling den 1. september 2021.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.

Til nr. 5

Ifølge den gældende § 13, stk. 1, tilskrives fondens resultat en gang årligt de enkelte lønmodtageres tilgode-

havende feriemidler i forhold til deres andel af den samlede formue, dog løbende ved udbetaling, jf. stk. 2.

Ifølge stk. 2 reguleres de tilgodehavende feriemidler ved udbetaling efter § 15 for de lønmodtagere, der skal

have midlerne udbetalt, med fondens resultat på tidspunktet for udbetaling i forhold til den enkeltes andel af

den samlede formue i fonden.

Udbetaling efter § 17 a, stk. 1, reguleres ikke efter gældende § 13.

Det foreslås, at der i

§ 13, stk. 1,

henvises til både stk. 2 og nyt stk. 3.

Forslaget er en konsekvens af det med lovforslaget foreslåede nye stk. 3 i § 13, hvorefter de tilgodehavende

feriemidler ved udbetaling efter § 17 a, stk. 3, reguleres med fondens resultat på ansøgningstidspunktet. Fo-

retages der supplerende indberetninger, der ændrer i lønmodtagerens krav i medfør af § 12 efter ansøgnings-

tidspunktet, sker reguleringen dog på tidspunktet for udbetaling. Sker supplerende indberetning, senere end

1 år efter lovens ikrafttræden, vil der dog blive tilskrevet regulering af den supplerende udbetaling frem til

det tidspunkt, hvor fonden beregner den nye udbetaling.

Til nr. 6

Ifølge den gældende § 13, stk. 1, tilskrives fondens resultat en gang årligt de enkelte lønmodtageres tilgode-

havende feriemidler i forhold til deres andel af den samlede formue, dog løbende ved udbetaling, jf. stk. 2.

Ifølge stk. 2 reguleres de tilgodehavende feriemidler ved udbetaling efter § 15 for de lønmodtagere, der skal

have midlerne udbetalt, med fondens resultat på tidspunktet for udbetaling i forhold til den enkeltes andel af

den samlede formue i fonden.

Det foreslås, at der foretages en præcisering i

§ 13, stk. 2,

hvorved »fondens beregning af« tilføjes efter

»tidspunktet for«.

Det vil herefter fremgå tydeligt, at reguleringen sker med fondens resultat på tidspunktet for fondens bereg-

ning af udbetalingen, og en eventuel forsinkelse i selve udbetalingen, fx på grund af forkerte bankoplysnin-

ger, vil dermed ikke have betydning for, hvilket tidspunkt der skal lægges til grund ved reguleringen.

Til nr. 7

Ifølge den gældende § 13, stk. 1, tilskrives fondens resultat en gang årligt de enkelte lønmodtageres tilgode-

havende feriemidler i forhold til deres andel af den samlede formue, dog løbende ved udbetaling, jf. stk. 2.

Ifølge stk. 2 reguleres de tilgodehavende feriemidler ved udbetaling efter § 15 for de lønmodtagere, der skal

have midlerne udbetalt, med fondens resultat på tidspunktet for udbetaling i forhold til den enkeltes andel af

den samlede formue i fonden.

Udbetaling efter § 15 sker efter gældende regler månedligt og umiddelbart efter at fonden har foretaget regu-

lering med tilskrivning af resultatet for den seneste kalendermåned, dog sker dødsfaldsudbetalinger løbende.

Det følger af lovens § 18, at reglerne i kapitel 3, 4 og 5, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond gælder for

forvaltning af de indefrosne feriemidler. Lønmodtagernes Dyrtidsfond har således det ledelsesmæssige an-

svar for fonden, og dermed også ansvaret for at tilrettelægge en proces for fondens regulering af lønmodta-

gers krav inden for de regler, der følger af lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemid-

ler. Dyrtidsfondens ledelse skal varetage denne opgave under iagttagelse af de krav, der i øvrigt er stillet til

ledelsen i medfør af lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Fondens resultatopgørelse og grundlag for fastsættelse af den månedlige regulering af lønmodtagernes krav

vil først kunne foreligge nogle dage efter kalendermånedens ultimo. Tilskrivningen af resultatet og dermed

regulering af lønmodtagernes krav, vil således ske op til 2 uger senere end månedsafslutningen. Den enkelte

lønmodtager kan ikke gøre krav på reguleringen forud for det tidspunkt, hvor fonden konkret gennemfører

reguleringen på lønmodtagernes krav. Heller ikke hvis fondens månedsresultat foreligger. Det forudsættes, at

fonden oplyser om principper for reguleringen, herunder tidsterminer for tilskrivning af regulering, således at

lønmodtageren er informeret om grundlaget for den regulering, der finder sted i forbindelse med udbetaling

efter lovens § 15.

Det foreslås, at der i

§ 13

efter stk. 2 indsættes et nyt

stk. 3,

hvor det fastsættes, at ved udbetaling efter § 17 a,

stk. 3, reguleres de tilgodehavende feriemidler med fondens resultat på ansøgningstidspunktet. Foretages der

ændringer i lønmodtagerens krav i medfør af § 12 senere end 1 år efter lovens ikrafttræden, sker reguleringen

dog på tidspunktet for fondens beregning af udbetaling. Med forslaget vil udbetalinger efter den foreslåede §

17 a, stk. 3, ske løbende i takt med lønmodtagernes ansøgninger. Det vil med den foreslåede ordning være

ansøgningstidspunktet, der er afgørende for reguleringen af lønmodtagers krav. Dette gælder uanset hvornår

der udbetales. Principperne for regulering i § 13, stk. 2, vil også gælde ved udbetaling efter den foreslåede §

17 a, stk. 3

Løbende daglige udbetalinger ændrer dog ikke kravene til fondens regulering af lønmodtagernes krav. Regu-

lering vil derfor fortsat ske en gang månedligt på baggrund af fondens månedsresultat, med de tidsterminer

som fondens ledelse informerer om. Det vil betyde, at det vil være af betydning for reguleringen af lønmod-

tagers tilgodehavende feriemidler, om lønmodtager søger før eller efter tilskrivning af den forudgående må-

neds regulering. Søger lønmodtager før månedlig tilskrivningen af regulering, vil lønmodtageren således

ikke have krav på regulering i den indeværende måned, uanset om udbetaling af feriemidlerne sker før eller

efter tilskrivningstidspunktet.

Bliver der efter førtidig udbetaling af lønmodtagers feriemidler indberettet supplerende feriemidler, vil der

ved den automatiske supplerende udbetaling også blive tilskrevet regulering frem til det oprindelige ansøg-

ningstidspunkt.

Der kan forekomme tilfælde, hvor arbejdsgivers indberetning foreligger betydeligt senere end tidsfristen for

indberetning efter § 3, stk. 1. Dette kan skyldes indsigelse fra arbejdsgiver eller lønmodtager mod opgørelsen

af de indberetterede feriemidler. Hvis udbetaling til lønmodtager først kan ske længe efter lønmodtagers mu-

lighed for at ansøge om førtidig udbetaling, vil fonden kunne dispensere fra tidsfristen for ansøgning om før-

tidig udbetaling og midlerne vil kunne udbetales til lønmodtagerne. Det følger af forslaget, at såfremt der fo-

retages ændringer i lønmodtagerens krav i medfør af § 12 senere end 1 år efter lovens ikrafttræden, sker re-

guleringen på tidspunktet for fondens beregning af udbetaling. Ved en supplerende indberetning vil dette

tidspunkt være ved lønmodtagers godkendelse af denne indberetning.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.

Til nr. 8

Det følger af den gældende § 17 a, stk. 1, 1. pkt., at fonden efter ansøgning fra lønmodtageren kan foretage en

førtidig udbetaling af feriemidler, der er omfattet af § 48 a, stk. 2, i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1025

af 4. oktober 2019, og optjent i perioden fra den 1. september 2019 til den 31. marts 2020.

Det var dermed i perioden fra den 29. september 2020 til 1. december 2020 muligt at søge om førtidig udbe-

taling af de feriemidler, som lønmodtageren havde optjent i perioden 1. september 2019 til 31. marts 2020.

Perioden svarer til optjening af op til tre ugers ferie.

Med lovforslagets § 1, nr. x, foreslås det, at

§ 17 a, stk. 1, 1. pkt.,

ændres, sådan at formuleringen »ansøgning

fra lønmodtageren« ændres til »en ansøgningsrunde i 2020«.

Ændringen er en konsekvens af, at det med den foreslåede § 17 a, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. x (§ 17 a,

stk. 3), fra ultimo marts 2021 vil blive muligt at søge om lønmodtagerens resterende tilgodehavende ferie-

midler. Med forslaget vil der sondres mellem udbetalingen i 2020 efter lovens § 17 a, stk. 1, og udbetaling i

2021 efter forslaget til § 17 a, stk. 3.

Fonden vil fortsat kunne behandle ansøgninger fra første runde af førtidig udbetaling af tilgodehavende ferie-

midler, jf. lovens § 17 a, stk. 1, ligesom de gældende regler om beregning, tilbagesøgning og klagebehand-

ling m.v. fortsat vil finde anvendelse i forhold til de udbetalinger, der er eller vil blive foretaget på baggrund

af ansøgningerne efter § 17 a, stk. 1.

Det bemærkes, at hvis en lønmodtager søger om førtidig udbetaling af feriemidler efter lovens § 17 a, stk. 1,

eller genberegning af fondens udbetaling efter tidligere ansøgning, efter det bliver muligt at søge om udbeta-

ling af resterende feriemidler, jf. den foreslåede § 17 a, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. x (§ 17 a, stk. 3), vil

fonden afvise ansøgningen om dispensation for ansøgningsfristen eller fristen for anmodning om genbereg-

ning, og i den forbindelse vejlede ansøgeren om muligheden for at søge om førtidig udbetaling af resterende

feriemidler. Der vil således ikke være mulighed for at få dispensation for ansøgningsfrist eller frist for an-

modning om genberegning for førtidig udbetaling efter gældende regler, når der åbnes for ansøgninger om

resterende feriemidler i foråret 2021.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 17 a, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. x (§ 17 a, stk. 3), §

17 a, stk. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. x (§ 17 a, stk. 6, der bliver stk. 10), og bemærkningerne hertil.

Det henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.

Til nr. 9

De gældende regler om udbetaling af tilgodehavende feriemidler fremgår af kapitel 5 og 5 a i lov om forvalt-

ning og administration af tilgodehavende feriemidler.

De tilgodehavende feriemidler vedrører ferie optjent i perioden fra den 1. september 2019 til den 31. august

2020, og udbetales som udgangspunkt efter § 15 som led i overgangen til den ny ferielov med samtidigheds-

ferie. Det betyder, at beløbet kommer til udbetaling, når lønmodtageren opnår folkepensionsalderen, jf. lovens

§ 15, stk. 1, eller af andre grunde varigt forlader det danske arbejdsmarked, hvis lønmodtageren i den forbin-

delse ansøger om udbetaling, jf. lovens § 15, stk. 2.

Derudover udbetales feriemidlerne eksempelvis ved lønmodtagers død, jf. lovens § 15, stk. 3, hvis lønmodta-

gers samlede tilgodehavende feriemidler på indberetningstidspunktet ikke overstiger 1.500 kr., jf. § 15, stk. 4,

eller hvis lønmodtageren har søgt om, og opfylder betingelserne for udbetaling af fondsferiedage efter § 28.

Fondsferiedage efter § 28 gav mulighed for tidligere udbetaling af feriemidler optjent i perioden 1. september

2019 til 31. december 2019 til lønmodtagere, der i perioden 1. januar 2019 til 31. august 2019 havde optjent

mindre end 8,4 feriedage til brug for det forkortede ferieår fra 1. maj 2020 til 31. august 2020.

Derudover var det i perioden fra den 29. september til 1. december 2020 muligt at søge om førtidig udbetaling

af feriemidler optjent i perioden 1. september 2019 til 31. marts 2020. Reglerne herom følger af § 17 a, jf. § 1,

nr. 6, i lov nr. 1223 af 21. august 2020.

Det følger af den gældende § 17 a, stk. 1, 1. pkt., at fonden efter ansøgning fra lønmodtageren kan foretage en

førtidig udbetaling af feriemidler, der er omfattet af § 48 a, stk. 2, i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1025

af 4. oktober 2019, og optjent i perioden fra den 1. september 2019 til den 31. marts 2020. Perioden svarer til

optjening af op til tre ugers ferie.

Førtidig udbetaling af feriemidler efter den gældende § 17 a forudsætter en ansøgning fra lønmodtageren om

udbetaling. Det var ikke muligt at søge om delvis udbetaling af de optjente feriemidler for perioden 1. septem-

ber 2019 til 31. marts 2020, og ansøgningen vedrørte således feriemidler for hele perioden. Lønmodtagere, der

ikke søgte om udbetaling, kan fortsat have op til fem ugers feriemidler stående i fonden.

Fonden træffer på baggrund af ansøgningen afgørelse om, hvorvidt ansøgeren er berettiget til førtidig udbeta-

ling af feriemidler. Det bemærkes i den forbindelse, at det alene er lønmodtagere i ferielovens forstand, der

kan være berettiget til tilgodehavende feriemidler, jf. § 48 a, stk. 2, jf. § 1, stk. 2, i lov om ferie, jf. lovbekendt-

gørelse nr. 1025 af 4. oktober 2019.

Muligheden for at søge om førtidig udbetaling gælder for alle lønmodtagere, der har optjent tilgodehavende

feriemidler efter den tidligere ferielov. Ved den førtidige udbetaling af feriemidler stilles der således ikke krav

om, at lønmodtageren har nået folkepensionsalderen eller i øvrigt har forladt arbejdsmarkedet.

Efter gældende regler vil det alene være muligt at få udbetalt feriemidlerne efter de almindelige udbetalings-

regler i § 15, hvis lønmodtageren ikke har søgt om at førtidig udbetaling af feriemidlerne efter lovens § 17 a,

inden for ansøgningsfristen, medmindre betingelserne for dispensation er opfyldt. Dispenseres der fra ansøg-

ningsfristen, vil afgørelse om førtidig udbetaling fortsat ske på baggrund af den gældende ordning efter § 17

a, jf. § 1, nr. 6, i lov nr. 1223 af 21. august 2020.

Det følger af den gældende § 17 a, stk. 1, 2. pkt., at feriebetaling i forbindelse med afholdelse af fondsferiedage

efter § 28 fratrækkes i udbetalingen. Det skyldes, at feriebetaling af fondsferiedage vedrører perioden 1. sep-

tember 2019 til 31. december 2019, som er en del af den periode, der udbetales efter den gældende ordning

om førtidig udbetaling af feriemidler.

Derudover følger det af den gældende § 17 a, stk. 1, 3. og 4. pkt., at feriegodtgørelse, løn under ferie og

ferietillæg, som vedrører en lønperiode hen over månedsskiftet fra august til september 2019, anses for optjent

i september 2019. Feriegodtgørelse, løn under ferie og ferietillæg, som vedrører en lønperiode hen over må-

nedsskiftet fra marts til april 2020, anses for optjent i april 2020. Det betyder, at alle lønperioder, der slutter i

perioden fra og med 1. september 2019 til og med 31. marts 2020 som udgangspunkt anses for optjent i den

periode, der kan udbetales efter den gældende ordning.

Endelig følger det af den gældende § 17 a, stk. 2, 1. pkt., at førtidig udbetaling efter stk. 1 fratrækkes lønmod-

tagerens krav mod fonden på tilgodehavende feriemidler efter § 12.

Dette indebærer, at hvis lønmodtager efter gældende regler om førtidig udbetaling valgte at få førtidig udbeta-

ling af feriemidler efter stk. 1, ville lønmodtagers tilbageværende krav på tilgodehavende feriemidler efter §

12 således som udgangspunkt bestå af feriemidler optjent i perioden 1. april 2020 til 31. august 2020.

Den førtidige udbetaling i efteråret 2020 var baseret på oplysninger fra eIndkomst, FerieKonto, feriepengeinfo

m.v. Havde arbejdsgiver foretaget indberetning af feriemidler for den afgrænsede periode til FerieKonto eller

Feriepengeinfo, kunne udbetalingen ske på baggrund af indberetningerne, som de fremstod på udbetalingstids-

punktet. I øvrige tilfælde beregnede fonden den førtidige udbetaling på grundlag af oplysninger om A-skatte-

pligtig indkomst med AM-bidrag i perioden. Da de tilgodehavende feriemidler er baseret på arbejdsgivers

indberetning, mens den førtidige udbetaling i 2020 var baseret på eIndkomst, FerieKonto, Feriepengeinfo m.v.,

svarer den førtidige udbetaling af feriemidler i en lang række tilfælde ikke præcist til det faktiske tilgodeha-

vende.

En førtidig udbetaling af feriemidler efter gældende regler, der var større end det beløb, lønmodtageren reelt

havde krav på for den pågældende periode vil medføre, at lønmodtageren bliver modregnet i de resterende

tilgodehavende feriemidler for den øvrige del af optjeningsperioden, der går fra den 1. april 2020 til 31. august

2020. Ligeledes vil en udbetaling, der var mindre end det beløb, lønmodtageren reelt havde krav på, indebære,

at lønmodtagerens resterende tilgodehavende i fonden er et højere beløb, end der faktisk er optjent i den øvrige

del af optjeningsperioden, der går fra 1. april 2020 til 31. august 2020. Dermed kan de tilbageværende tilgo-

dehavende feriemidler svare til mere eller mindre end de feriemidler, som lønmodtageren faktisk har optjent i

perioden 1. april 2020 til 31. august 2020.

Det fremgår af § 17 a, stk. 2, 2. pkt., at forud for høring af lønmodtageren efter § 4, stk. 1, skal fonden under-

søge, om lønmodtageren har fået førtidig udbetaling af feriemidler efter stk. 1, som skal fratrækkes ved opgø-

relsen af lønmodtagerens tilgodehavende feriemidler.

Efter § 4, stk. 1, skal arbejdsgiver og lønmodtager underrettes om indberettede feriemidler efter § 3. Kravet i

§ 17 a, stk. 2, 2. pkt., indebærer derfor, at lønmodtager skal underrettes om, hvad der skal fratrækkes efter §

17 a, jf. § 1, nr. 6, i lov nr. 1223 af 21. august 2020, om førtidig udbetaling af feriemidler, og § 28 om fonds-

feriedage.

Det følger af den gældende § 17 a, stk. 3, at førtidig udbetaling efter stk. 1 og fradrag efter stk. 2 er uden

betydning for arbejdsgiverens pligt til indberetning, opgørelse og betaling af tilgodehavende feriemidler efter

kapitel 2 og 3. Fradrag i lønmodtagerens krav på tilgodehavende feriemidler, jf. stk. 2, skal således ikke indgå

i opgørelsen af, hvad arbejdsgiveren skal indbetale til fonden, og arbejdsgiveren vil skulle indbetale samtlige

tilgodehavende feriemidler for en lønmodtager, selv om lønmodtageren har fået førtidig udbetaling af tilgode-

havende feriemidler.

Det følger endvidere af den gældende § 17 a, stk. 4, 1, pkt., at førtidig udbetaling efter stk. 1 medregnes ved

opgørelsen af lønmodtagerens skattepligtige indkomst, i det omfang den træder i stedet for ferie med løn eller

feriegodtgørelse i feriekortordninger uden feriekasser. Dette svarer til beskatning af fondsferiedage efter § 28

og til den beskatning, der vil ske, når feriemidler udbetales i forbindelse med at lønmodtageren når folkepen-

sionsalderen, afgår ved døden, varigt forlader arbejdsmarkedet, eller hvis lønmodtagerens indberettede ferie-

midler ikke overstiger 1.500 kr., jf. § 15, stk. 1-4.

Det følger desuden af § 17 a, stk. 4, 2. pkt., at udbetalingen ikke medregnes ved opgørelsen af lønmodtagerens

skattepligtige indkomst, i det omfang den træder i stedet for øvrig feriegodtgørelse.

Hvis førtidig udbetaling af feriemidler træder i stedet for feriegodtgørelse under FerieKonto, eller feriegodt-

gørelse fra en feriekasse, vil udbetalingen således være skattefri, da der er sket beskatning ved indbetaling til

FerieKonto eller feriekasse.

I det omfang, at den enkelte lønmodtager vælger ikke at hæve de tilgodehavende feriemidler førtidigt, hvad

enten der er tale om to eller fem ugers ferietilgodehavende, vil de tilgodehavende feriemidler til sin tid

–

når

lønmodtageren forlader arbejdsmarkedet - ikke blive beskattet efter § 17 a, stk. 4, i lov om forvaltning og

administration af tilgodehavende feriemidler, men efter pensionsbeskatningslovens § 14 B.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, hvor den skattemæssige

behandling af både førtidige og ordinære udbetalinger af tilgodehavende feriemidler er nærmere beskrevet.

Den gældende § 17 a, stk. 5, medfører, at fonden kan kræve førtidigt udbetalte feriemidler efter stk. 1, som

modtageren ikke har krav på, tilbagebetalt. Det er ikke en betingelse for tilbagesøgningen, at modtageren ved

udbetalingen var vidende om, at denne ikke havde krav på førtidig udbetaling efter stk. 1.

Det er således ikke en forudsætning for fondens mulighed for at tilbagesøge førtidigt udbetalte feriemidler, at

modtageren var eller er vidende om ikke at være berettiget til udbetalingen. Bestemmelsen giver således mu-

lighed for tilbagesøgning i videre omfang end efter grundsætningen om condictio indebiti, hvorefter et fejlag-

tigt udbetalt beløb som udgangspunkt kun kan kræves tilbagebetalt, hvis modtageren indså eller burde have

indset, at betalingen skyldtes en fejl.

Tilbagesøgningen vi kun finde sted i det tilfælde, hvor den førtidige udbetaling overstiger de samlede tilgode-

havende feriemidler for perioden 1. september 2019 til 31. august 2020. Hvis muligt vil fonden i stedet mod-

regne i øvrige tilgodehavende feriemidler.

Det følger af den gældende § 17 a, stk. 6, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om førtidig

udbetaling af feriemidler efter stk. 1, herunder regler for ansøgning, ansøgningsfrist, udbetaling, fondens ad-

ministration, kontrol og tilbagesøgning. Disse regler er udmøntet i bekendtgørelse nr. 2157 af 9. december

2020 om førtidig udbetaling af feriemidler.

Den gældende § 17 b, stk. 1, medfører, at krav på førtidig udbetaling af feriemidler efter § 17 a ikke kan

anvendes til modregning med gæld.

Det følger af desuden af § 17 b, stk. 2, 1. pkt., at førtidig udbetaling efter § 17 a ikke indgår i tildelingen eller

beregningen af eller medfører ikke fradrag i forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige

ydelser for ydelsesmodtageren, dennes ægtefælle eller samlever eller andre husstandsmedlemmer. Den førti-

dige udbetaling vil derfor hverken påvirke retten til eller størrelsen af den ydelse, som borgeren har ret til.

Dog kan feriemidlerne allerede have haft betydning for indkomstafhængige ydelser for personer, der allerede

er blevet beskattet, fx timelønnede, der indbetaler til FerieKonto eller anden feriekasse samt funktionærer, hvor

arbejdsgiveren indbetaler til FerieKonto eller anden feriekasse i forbindelse med, at lønmodtageren er er fra-

trådt i overgangsåret. Den gældende ordning har ikke tilbagevirkende kraft for lønmodtagere, der allerede er

beskattet.

Den

gældende § 17 b, stk. 2, 2. pkt., medfører, at der kan ses bort fra udbetalingen til og med år 2022. Det skal

i den forbindelse bemærkes, at dette ikke i alle tilfælde vil kunne ske automatisk, idet nogle borgere i visse

tilfælde først kan få en beregning eller en ydelse, hvori beløbet ikke indgår ved henvendelse til myndigheden.

Med lovforslagets § 1, nr. x, foreslås det i et nyt

§ 17 a, stk. 3,

at fonden efter en ansøgningsrunde i 2021 kan

foretage en førtidig udbetaling af en lønmodtagers tilgodehavende feriemidler efter § 12.

Med forslaget vil fonden efter ansøgning fra lønmodtager i 2021 kunne foretage førtidig udbetaling af ferie-

midler, der er omfattet af § 48 a, stk. 2, i den tidligere ferielov, og optjent i perioden fra den 1. september

2019 til den 31. august 2020. Det forventes, at der vil kunne søges om feriemidler fra ultimo marts 2021 til

31. maj 2021. Der vil i særlige tilfælde være mulighed for dispensation fra ansøgningsfristen, hvilket eksem-

pelvis vil kunne være tilfældet, hvis arbejdsgiver indberetter for sent.

Det bemærkes, at hvis en lønmodtager søger om førtidig udbetaling af feriemidler efter lovens § 17 a, stk. 1,

eller genberegning af fondens udbetaling efter tidligere ansøgning, efter det bliver muligt at søge om udbetaling

af resterende feriemidler, jf. den foreslåede § 17 a, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. x (§ 17 a, stk. 3), vil fonden

afvise ansøgningen om dispensation for ansøgningsfristen eller fristen for anmodning om genberegning, og i

den forbindelse vejlede ansøgeren om muligheden for at søge om førtidig udbetaling af resterende feriemidler.

Der vil således ikke være mulighed for at få dispensation for ansøgningsfrist eller frist for anmodning om

genberegning for førtidig udbetaling efter gældende regler, når der åbnes for ansøgninger om resterende ferie-

midler i foråret 2021.

For en lønmodtager der har arbejdet i hele optjeningsperioden, vil hele optjeningsperioden svare til optjening

af fem ugers ferie. Det vil samtidig medføre, at en lønmodtager, der ikke har fået indberettet tilgodehavende

feriemidler, ikke vil have ret til førtidig udbetaling, ligesom en lønmodtager, hvor samtlige tilgodehavende

feriemidler allerede er udbetalt som fondsferiedage eller førtidig udbetaling efter gældende § 17 a, jf. § 1, nr.

6, i lov nr. 1223 af 21. august 2020, heller ikke vil kunne få førtidig udbetaling.

Med forslaget vil udbetaling skulle ske løbende efter ansøgning fra lønmodtageren. Ansøgningen gælder hele

optjeningsperioden fra 1. september 2019 til 31. august 2020. Der er derfor ikke mulighed for at søge om delvis

udbetaling. Fonden vil på baggrund af ansøgningen træffe afgørelse om, hvorvidt ansøgeren er berettiget til

førtidig udbetaling af feriemidler.

Udbetalingen vil med forslaget være lønmodtagers resterende tilgodehavende feriemidler med tilskrevet regu-

lering, der er opgjort efter lovens § 12. Opgørelsen vil blive tillagt regulering efter § 13. Det er ansøgnings-

tidspunktet, der er bestemmende for hvilken periode, lønmodtageren får tilskrevet regulering, således at et

eventuelt senere udbetalingstidspunkt ikke får betydning for reguleringen af lønmodtagers krav på tilgodeha-

vende feriemidler. Reguleringen tilskrives én gang pr. kalendermåned vedrørende den foregående kalender-

måned. Det vil sige, at i den måned, hvor lønmodtager ansøger, vil det være af betydning om lønmodtager

søger før eller efter tilskrivning af regulering for måneden før. Søger lønmodtager før månedlig tilskrivningen

af regulering, vil lønmodtageren således ikke have krav på denne regulering. Bliver der efter førtidig udbeta-

ling af lønmodtagers feriemidler indberettet supplerende feriemidler, vil der ved den automatiske supplerende

udbetaling også blive tilskrevet regulering frem til det oprindelige ansøgningstidspunkt. Hvis arbejdsgivers

indberetning, som skal danne grundlag for den førtidige udbetaling, først foreligger efter ansøgningstidspunk-

tet, vil ansøgningstidspunktet fortsat være bestemmelse for hvilken periode, lønmodtagers krav reguleres. Hvis

arbejdsgivers indberetning, først foreligger senere end et år efter lovens ikrafttræden, vil den supplerende ud-

betaling dog blive tilskrevet regulering til det tidspunkt, hvor fonden beregner den nye udbetaling, jf. lovforsla-

gets § 1, nr. x (§ 13, stk. 2).

Den førtidige udbetaling af feriemidler i foråret 2021 vil baseres på arbejdsgivers indberetninger.

Arbejdsgiverne skulle senest den 31. december 2020 foretage indberetning af optjente feriemidler i perioden

1. september 2019 til 31. august 2020 for de af deres medarbejdere, der var omfattet af den tidligere ferielov.

I januar 2021 underretter fonden alle arbejdsgivere om de indberettede feriemidler, og orienterer om, at ar-

bejdsgiver fortsat indtil udgangen af januar 2021 har mulighed for at indberette og korrigere tidligere indbe-

retninger. I februar 2021 underretter fonden lønmodtagerne om deres indberettede tilgodehavende feriemidler.

Arbejdsgiver kan fortsat foretage indberetning eller korrigere i tidligere indberetninger, men fra det tidspunkt,

hvor lønmodtagerhøring påbegyndes, vil kun indberetninger, der godkendes af lønmodtager, indgå i opgørel-

sen af lønmodtagers feriemidler efter lovens § 12.

En lønmodtager der er uenig i de af arbejdsgiveren indberettede tilgodehavende feriemidler vil efter lovens §

4, stk. 3, skulle gøre indsigelse over for arbejdsgiveren senest den 30. juni 2025.

Med forslaget vil der sondres mellem den første udbetaling af feriemidler i efteråret 2020, jf. lovens § 17 a,

stk. 1, og førtidig udbetaling af de resterende feriemidler i foråret 2021, herunder med hensyn til hvilken op-

tjeningsperiode der udbetales.

Der ændres med forslaget ikke på, at lønmodtager ikke kan overdrage kravet på feriemidlerne, og at lønmod-

tager har mulighed for at lade tilgodehavende feriemidler for hele optjeningsperioden forblive hensat i fonden

indtil udbetaling efter de gældende regler i § 15 om udbetaling af tilgodehavende feriemidler. Derudover æn-

drer forslaget ikke på, at feriegodtgørelse, løn under ferie og ferietillæg, som vedrører en lønperiode hen over

månedsskiftet fra august til september 2019, anses for optjent i september 2019, mens feriegodtgørelse, løn

under ferie og ferietillæg, som vedrører en lønperiode hen over månedsskiftet fra marts til april 2020, anses

for optjent i april 2020.

Det bemærkes dog, at i de tilfælde hvor lønmodtager efter de gældende regler ville kunne have ansøgt om

udbetaling af de tilgodehavende feriemidler efter § 15, stk. 2, i forbindelse med at lønmodtager blev tilkendt

førtidspension, seniorpension eller fleksydelse, overgik til efterløn, tidlig pension, fik udbetalt alderspension

eller tog varigt ophold i udlandet, og hvor dette ville medføre at arbejdsgiver skulle indbetale til fonden, vil

lønmodtagers ansøgning om førtidig udbetaling i 2021 medføre, at arbejdsgivers indbetaling udsættes til løn-

modtager når folkepensionsalderen, afgår ved døden, eller hvis lønmodtager får eller kunne have fået udbetalt

feriemidler, fordi lønmodtagers samlede tilgodehavende ikke overstiger 1.500 kr., og arbejdsgiver ikke inden

da har valgt at foretage frivillig indbetaling.

Hvis der ikke ansøges om udbetaling vil midlerne blive stående i fonden med henblik på senere udbetaling

efter § 15.

Det henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.

Til nr. 10

Den nugældende § 17 a, stk. 3, blev indsat i loven i forbindelse med førtidig udbetaling af feriemidler ved lov

nr. 1223 af 21. august 2021, og fastsætter, at førtidig udbetaling af feriemidler efter lovens kapitel 5 a ikke har

betydning for arbejdsgiverens pligt til at indberette, opgøre og indbetale tilgodehavende feriemidler vedrø-

rende den pågældende lønmodtager.

Det følger af den nugældende § 17 a, stk. 3, 1. pkt., at førtidig udbetaling efter stk. 1 og fradrag efter stk. 2 er

uden betydning for arbejdsgiverens pligt til indberetning, opgørelse og betaling af tilgodehavende feriemidler

efter kapitel 2 og 3.

Bestemmelsen indebærer således, at der ved opgørelsen af, hvad arbejdsgiveren skal indbetale til fonden,

skal ses bort fra, at der måtte være sket fradrag i, hvad lønmodtageren har krav på at få udbetalt som følge af

en førtidig udbetaling af feriemidler.

Med lovforslagets § 1, nr. x, foreslås det, at der i

§ 17 a, stk. 3, 1. pkt.,

der bliver stk. 4, 1. pkt., indsættes en

henvisning til bestemmelsens stk. 3.

Forslaget vil medføre, at førtidig udbetaling af resterende feriemidler i 2021 ikke har betydning for arbejds-

givers pligt til at indberette, opgøre og betale tilgodehavende feriemidler. Ændringen er en konsekvens af, at

der med den foreslåede § 17 a, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. x (§ 17 a, stk. 3), vil blive mulighed for at søge

om resterende feriemidler fra ultimo marts 2021. Bestemmelsen i § 17 a, stk. 3, 1. pkt., vil således både

gælde for udbetaling efter lovens § 17 a, stk. 1, og forslaget til § 17 a, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. x (§ 17

a, stk. 3).

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 17 a, stk. 3, jf. forslagets § 1, nr. x (§ 17 a, stk. 3), og

bemærkningerne hertil.

Til nr. 11

Efter gældende ret er der ikke mulighed for at få udbetalt tilgodehavende feriemidler, før man forlader arbejds-

markedet. Der kan dog fortsat ske førtidig udbetaling af tilgodehavende feriemidler på baggrund af endnu ikke

færdigbehandlede ansøgninger om førtidig udbetaling efter den gældende ordning efter § 17 a, stk. 1, i lov om

forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler. Sådanne udbetalinger beskattes efter § 17 a, stk.

4, der bliver stk. 5, hvorefter den førtidige udbetaling bliver medregnet ved opgørelsen af lønmodtagerens

skattepligtige indkomst, i det omfang den træder i stedet for ferie med løn eller feriegodtgørelse i feriekortord-

ninger uden feriekasser. Den førtidige udbetaling medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige ind-

komst, i det omfang den træder i stedet for øvrig feriegodtgørelse.

Det foreslås, at også førtidige udbetalinger af tilgodehavende feriemidler, der sker efter den foreslåede § 17 a,

stk. 3, i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, beskattes efter § 17 a, stk. 4, der

bliver stk. 5.

Der foreslås i § 17 a, stk. 4, der bliver

§ 17 a, stk. 5,

i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende

feriemidler indsat en henvisning til udbetalinger, der sker efter § 17 a, stk. 3, i lov om forvaltning og admini-

stration af tilgodehavende feriemidler, jf. lovforslagets § 1, nr. [et eller andet].

Dermed vil førtidige udbetalinger af de resterende tilgodehavende feriemidler blive beskattet på samme måde

som de førtidige udbetalinger af tilgodehavende feriemidler efter § 17 a, stk. 1, i lov om forvaltning og admi-

nistration af tilgodehavende feriemidler, der skete i efteråret 2020, og som fortsat vil kunne ske på baggrund

af endnu ikke færdigbehandlede ansøgninger om førtidig udbetaling efter den gældende ordning efter § 17 a,

stk. 1.

Til nr. 12

For lønmodtagere med ret til ferie med løn og lønmodtagere med feriegodtgørelse i feriekortordninger uden

feriekasser opkræver fonden efter gældende regler de tilgodehavende feriemidler med tillæg af indeksering,

når lønmodtageren forlader arbejdsmarkedet, eller hvis arbejdsgiveren inden da frivilligt indbetaler de tilgo-

dehavende feriemidler til fonden. Hvis en arbejdsgiver, som har valgt at beholde feriemidlerne i virksomheden,

inden opkrævningstidspunktet går konkurs m.v., sender fonden kravet mod arbejdsgiver til opkrævning via

LG. LG indbetaler herefter et beløb svarende til 62 pct. af de tilgodehavende feriemidler tillagt indeksering til

fonden.

Det beløb, som LG indbetaler til fonden, medregnes efter gældende ret, jf. pensionsbeskatningslovens § 14 B,

stk. 2, 1. pkt., ikke ved opgørelsen af lønmodtagerens skattepligtige indkomst. I det omfang, at de tilgodeha-

vende feriemidler - som altså hidrører fra indbetalingen fra LG - udbetales til lønmodtageren, når denne forla-

der arbejdsmarkedet, vil udbetalingen være skattefri for lønmodtageren, jf. forudsætningerne i Ferielovsudval-

gets betænkning nr. 1568/2017.

Skattefriheden foreslås også at skulle gælde førtidige udbetalinger til lønmodtageren af tilgodehavende ferie-

midler, som hidrører fra en indbetaling fra LG. Det vil både skulle gælde førtidige udbetalinger efter den

gældende § 17 a, stk. 1, i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, som hidrører fra

en indbetaling fra LG, og førtidige udbetalinger efter den foreslåede § 17 a, stk. 3, i lov om forvaltning og

administration af tilgodehavende feriemidler, jf. lovforslagets § 1, nr. [et eller andet], som hidrører fra en

indbetaling fra LG.

Det foreslås således, at indsætte et

nyt stykke

efter stk. 4, der bliver stk. 5, i § 17 a i lov om forvaltning og

administration af tilgodehavende feriemidler, hvorefter førtidige udbetalinger af tilgodehavende feriemidler

efter § 17 a, stk. 1 eller stk. 3, der hidrører fra en indbetaling fra LG til Lønmodtagernes Fond for Tilgodeha-

vende Feriemidler efter § 8 b i lov om Lønmodtagernes Garantifond, ikke vil blive medregnet ved opgørelsen

af lønmodtagerens skattepligtige indkomst.

Det bemærkes, at lønmodtageren efter gældende ret, jf. pensionsbeskatningslovens § 14 B, stk. 2, 1. pkt., ikke

er skattepligtig af indbetalingen fra LG til fonden.

Det bemærkes endvidere, at er der i stedet tale om, at indbetalingen fra LG til fonden sker på et tidspunkt efter,

at lønmodtageren har fået de tilgodehavende feriemidler, der hidrører fra ferie med løn eller feriegodtgørelse i

feriekortordninger uden feriekasser, førtidigt udbetalt, vil LG’s indbetaling til fonden ikke ændre på, at udbe-

talingen til lønmodtageren er skattepligtig, jf. § 17 a i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende

feriemidler.

Til nr. 13

Det følger af den nugældende § 17 a, stk. 5, at fonden kan kræve førtidigt udbetalte feriemidler efter stk. 1,

som modtageren ikke har krav på, tilbagebetalt. Det ikke er en betingelse for tilbagesøgningen, at modtage-

ren ved udbetalingen er vidende om, at denne ikke har krav på førtidig udbetaling efter stk. 1.

Dette medfører, at fonden kan kræve tilbagebetaling af førtidigt udbetalte feriemidler, hvor det viser sig, at

modtageren ikke har et tilsvarende krav på tilgodehavende feriemidler.

Med lovforslagets § 1, nr. x, foreslås det, at der i

§ 17 a, stk. 5,

der bliver stk. 6, indsættes henvisning til be-

stemmelsens stk. 3.

Forslaget medfører, at hvis en person har fået udbetalt førtidige feriemidler ved ansøgningsrunde i 2021 uden

at være berettiget til det, kan fonden kræve det for meget udbetalte beløb tilbagebetalt, uanset modtagerens

kendskab hertil. Ændringen er en konsekvens af, at der med den foreslåede § 17 a, stk. 3, jf. lovforslagets §

1, nr. x (§ 17 a, stk. 3), vil blive mulighed for at søge om resterende feriemidler fra ultimo marts 2021.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 17 a, stk. 3, jf. forslagets § 1, nr. x (§ 17 a, stk. 3), og

bemærkningerne hertil.

Til nr. 14

Det var i perioden fra den 29. september 2020 til 1. december 2020 muligt at søge om førtidig udbetaling af

feriemidler optjent i perioden 1. september 2019 til 31. marts 2020. En sådan førtidig udbetaling af tilgodeha-

vende feriemidler skulle medregnes ved opgørelsen af lønmodtagerens skattepligtige indkomst, i det omfang

den trådte i stedet for ferie med løn eller feriegodtgørelse i feriekortordninger uden feriekasser, jf. § 17 a, stk.

4, i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler. Udbetalingen skulle ikke medregnes

ved opgørelsen af lønmodtagerens skattepligtige indkomst, i det omfang den trådte i stedet for øvrig feriegodt-

gørelse. Der kan desuden fortsat ske førtidig udbetaling af tilgodehavende feriemidler på baggrund af endnu

ikke færdigbehandlede ansøgninger om førtidig udbetaling efter den gældende ordning efter § 17 a, stk. 1, i

lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, og også sådanne udbetalinger vil blive

beskattet på den nævnte måde.

Med lovforslaget foreslås det, at lønmodtagere vil kunne ansøge om førtidig udbetaling af feriemidler optjent

i perioden fra og med den 1. september 2019 til og med den 31. august 2020. Det foreslås, at beskatningen af

disse førtidige udbetalinger vil skulle ske efter den gældende § 17 a, stk. 4, i lov om forvaltning og admini-

stration af tilgodehavende feriemidler, jf. lovforslagets § 1, nr. x. Beskatningen foreslås altså at skulle ske på

samme måde som den beskatning, der er sket af førtidige udbetalinger af de første tre ugers tilgodehavende

feriemidler, og som fortsat vil ske af ikke færdigbehandlede ansøgninger herom.

Lønmodtagerens skattemæssige status på udbetalingstidspunktet har i visse situationer betydning for den

skattemæssige behandling af udbetalingen af feriemidlerne. Førtidige udbetalinger, som er optjent under for-

skerskatteordningen, vil skulle beskattes som forskerløn under forudsætning af, at lønmodtageren fortsat er

omfattet af forskerbeskatning, når de førtidige feriemidler udbetales. En førtidig udbetaling, der hidrører fra

lønindkomst omfattet af den særlige lempelsesregel i ligningslovens § 33 A, vil være skattepligtig, medmin-

dre den pågældende lønmodtager fortsat er omfattet af den særlige lempelsesregel for sin løn på tidspunktet

for den førtidige udbetaling af tilgodehavende feriemidler. I denne situation vil udbetalingen være omfattet af

ligningslovens § 33 A.

Er lønmodtagerens skattemæssige status ændret kort tid efter ansøgningen, vil en lang sagsbehandlingstid af

ansøgningen kunne betyde, at den skattemæssige behandling vil være anderledes.

Det foreslås at indsætte et nyt

stk. 8,

i § 17 a i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende ferie-

midler, hvorefter den enkelte lønmodtager vil kunne vælge, at en førtidig udbetaling af tilgodehavende ferie-

midler efter § 17 a, stk. 1, skattemæssigt behandles, som om udbetalingen var sket på tidspunktet for ansøg-

ningen om udbetaling, og således at udbetalingen får skattemæssig virkning på ansøgningstidspunktet, så-

fremt der er forløbet mere end 14 dage fra ansøgningstidspunktet til udbetalingstidspunktet. Har lønmodtage-

ren eksempelvis ansøgt fonden om udbetaling den 14. oktober 2020, men udbetalingen først er sket den 29.

oktober 2020 eller senere, vil lønmodtageren kunne vælge, at udbetalingen skattemæssigt behandles, som om

den var sket den 14. oktober 2020.

Den skattemæssige behandling af den førtidige udbetaling vil dermed komme til at afhænge af lønmodtage-

rens status på ansøgningstidspunktet, og udbetalingen vil få skattemæssig virkning på ansøgningstidspunktet.

Hvis eksempelvis en førtidig udbetaling, som er optjent under forskerskatteordningen, først er kommer til

udbetaling en måned efter ansøgningen om udbetaling, på hvilket tidspunkt den pågældende lønmodtager

ikke længere er omfattet af forskerskatteordningen, vil den førtidige udbetaling ikke desto mindre

–

i medfør

af den foreslåede regel - kunne beskattes efter forskerskatteordningen på ansøgningstidspunktet, hvis den på-

gældende lønmodtager var omfattet af forskerskatteordningen på ansøgningstidspunktet.

Det foreslås, at anmodning om sådan skattemæssig behandling skal være Skatteforvaltningen i hænde senest

den 1. juli 2021.

Tilsvarende foreslås det at indsætte et nyt

stk. 9,

i § 17 a i lov om forvaltning og administration af tilgodeha-

vende feriemidler, hvorefter den enkelte lønmodtager vil kunne vælge, at en førtidig udbetaling af tilgodeha-

vende feriemidler efter § 17 a, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. [et eller andet], skattemæssigt behandles, som

om udbetalingen var sket på tidspunktet for ansøgningen om udbetaling, og således at udbetalingen får skat-

temæssig virkning på ansøgningstidspunktet, såfremt der er forløbet mere end 14 dage fra ansøgningstids-

punktet til udbetalingstidspunktet. Har lønmodtageren eksempelvis ansøgt fonden om udbetaling den 14.

april 2021, men udbetalingen først sker den 29. april 2021 eller senere, vil lønmodtageren kunne vælge, at

udbetalingen skattemæssigt behandles, som om den var sket den 14. april 2021.

Den skattemæssige behandling af den førtidige udbetaling vil dermed komme til at afhænge af lønmodtage-

rens status på ansøgningstidspunktet, og udbetalingen vil få skattemæssig virkning på ansøgningstidspunktet.

Det foreslås, at anmodning om sådan skattemæssig behandling skal være Skatteforvaltningen i hænde senest

den 1. december 2021.

Til nr. 15

Det følger af den nugældende § 17 a, stk. 6, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om

førtidig udbetaling af feriemidler efter stk. 1, herunder regler for ansøgning, ansøgningsfrist, udbetaling, fon-

dens administration, kontrol og tilbagesøgning.

Reglerne er udmøntet i bekendtgørelse nr. 2157 af 9. december 2020 om førtidig udbetaling af feriemidler.

Beskæftigelsesministeren fastsætter således bl.a. regler om lønmodtagers ansøgning om førtidig udbetaling

af feriemidler, herunder at der senest skulle kunne ansøges fra 1. oktober 2020 og indtil 1. december 2020,

og at fonden kan behandle en ansøgning, der indgives efter ansøgningsfristen, hvis lønmodtageren på grund

af langvarig sygdom eller andre særligt undskyldelige forhold har været forhindret i at ansøge til tiden. Der

er endvidere fastsat regler om fondens behandling, indhentning af oplysninger og meddelelse af afgørelse,

fondens beretning af feriemidler til førtidig udbetaling, fondens afgørelse om og udbetaling af feriemidler

samt klagebehandling.

Med lovforslagets § 1, nr. x, foreslås det, at der i

§ 17 a, stk. 6,

der bliver stk. 10, indsættes henvisning til be-

stemmelsens stk. 3.

Forslaget vil medføre, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om førtidig udbetaling af

feriemidler efter den foreslåede § 17 a, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. x (§ 17 a, stk. 3). Ændringen er en

konsekvens af, at der med den foreslåede § 17 a, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. x (§ 17 a, stk. 3), vil blive

mulighed for at søge om resterende feriemidler fra ultimo marts 2021.

Bemyndigelsen forudsættes bl.a. anvendt til at fastsætte regler om, at der i særlige tilfælde vil være mulighed

for dispensation fra ansøgningsfristen, der i bekendtgørelsen forventes fastsat til 31. maj 2021. Dispensation

vil bl.a. kunne forekomme, når arbejdsgivers indberetning foreligger sent, således at lønmodtageren vanskeligt

har kunnet anmode om udbetaling inden for tidsfristen. Der forventes i medfør af bemyndigelsen at blive

fastsat regler om, at såfremt en lønmodtager søger om førtidig udbetaling af feriemidler efter lovens § 17 a,

stk. 1, eller genberegning af fondens udbetaling efter tidligere ansøgning, efter det bliver muligt at søge om

udbetaling af resterende feriemidler, jf. den foreslåede § 17 a, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. x (§ 17 a, stk. 3),

vil fonden afvise ansøgningen om dispensation for ansøgningsfristen eller fristen for anmodning om genbe-

regning, og i den forbindelse vejlede ansøgeren om muligheden for at søge om førtidig udbetaling af resterende

feriemidler. Der vil således ikke være mulighed for at få dispensation for ansøgningsfrist eller frist for anmod-

ning om genberegning for førtidig udbetaling efter gældende regler, når der åbnes for ansøgninger om reste-

rende feriemidler i foråret 2021.

Bemyndigelsen forudsættes endvidere fortsat benyttet til at fastsætte nærmere regler om bl.a. ansøgning, an-

søgningsfrist, udbetaling, fondens administration, kontrol og tilbagesøgning. Dette gælder både regler om

ansøgning efter § 17 a, stk. 1, og den foreslåede § 17 a, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. x (§ 17 a, stk. 3).

Fonden vil derfor fortsat kunne behandle ansøgninger fra første runde af førtidig udbetaling af tilgodeha-

vende feriemidler, jf. lovens § 17 a, stk. 1, ligesom de gældende regler om beregning, tilbagesøgning og kla-

gebehandling m.v. fortsat vil finde anvendelse i forhold til de udbetalinger, der er eller vil blive foretaget på

baggrund af disse ansøgninger.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 17 a, stk. 3, jf. forslagets § 1, nr. x (§ 17 a, stk. 3), for-

slaget til § 17 a, stk. 6, der bliver stk. 10, jf. forslagets § 1, nr. x (§ 17 a, stk. 6), og bemærkningerne hertil.

Til nr. 16

Det følger af den nugældende § 17 a, stk. 6, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om

førtidig udbetaling af feriemidler efter stk. 1, herunder regler for ansøgning, ansøgningsfrist, udbetaling, fon-

dens administration, kontrol og tilbagesøgning.

Beskæftigelsesministeriet har i kapitel 5 i bekendtgørelse om førtidig udbetaling af feriemidler nr. 2157 af 9.

december 2020, fastsat nærmere regler om fondens tilbagesøgningsadgang.

Det følger bl.a. af bekendtgørelsen at hvis det beløb, der er udbetalt for meget, ikke overstiger 100 kr. efter

beskatning, kræves beløbet ikke tilbagebetalt, jf. bekendtgørelsens § 14, stk. 6.

Bestemmelsen medfører dermed en bagatelgrænse for fondens tilbagesøgningskrav på 100 kr. for førtidigt

udbetaling af feriemidler i forbindelse med ansøgningsrunde i 2020, jf. lovens § 17 a, stk. 1. Satsen for baga-

telgrænsen er fastsat administrativt under hensyntagen til administrative udgifter forbundet med tilbagesøg-

ning.

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. x, at ordet

»tilbagesøgning«

ophæves i

§ 17 a, stk. 6,

der bliver stk.

10, og at der tilføjes et nyt

3. pkt.,

hvorefter beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om tilba-

gesøgning, herunder om at der ikke skal ske tilbagebetaling af feriemidler, som lønmodtageren ikke havde

krav på, jf. stk. 3, under en nærmere fastsat bagatelgrænse.

Forslaget medfører, at beskæftigelsesministeren i bekendtgørelsen kan fastsætte nærmere regler om, at der

ikke skal ske tilbagebetaling af for meget udbetalte feriemidler, jf. stk. 3, hvis det for meget udbetalte beløb

udgør et mindre beløb.

Det forventes, at bagatelgrænsen fastsættes under hensyntagen til, at lønmodtagere ikke vil blive mødt med

tilbagebetalingskrav fra fonden, som skyldes arbejdsgivers mindre indberetningsfejl, som lønmodtager ikke

kan forventes at være opmærksom på. Det forudsættes, at bagatelgrænsen svarer til cirka en feriedag for en

lønmodtager.

Til nr. 17

Lovens § 17 b vedrører, at udbetalingen af førtidig udbetaling af feriemidler ikke vil medføre fradrag i ind-

komst- og formueafhængige ydelser. Det gælder for selve udbetalingen af feriemidlerne.

Det følger af den nugældende § 17 b, stk. 2, 2, pkt., at der kan ses bort fra udbetalingen til og med år 2022.

Det betyder, at den førtidige udbetaling af feriemidler efter lovens § 17 a, ikke indgår i beregningsgrundlaget

og opgørelsen af formueopgørelsen frem til udgangen af 2022. Det betyder, at førtidig udbetaling af feriemid-

ler for perioden 1. september 2019 til 31. marts 2020 frem til og med år 2022 ikke skulle indgå i tildelingen

eller udmålingen af forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser til personen selv eller

andre, herunder ægtefæller og børn. Den førtidige udbetaling vil derfor hverken have betydning for, hvorvidt

personen er berettiget til ydelser eller selve udmålingen af ydelserne. Uden en særregel om, at udbetalingen

ikke skal have betydning for udbetaling af ydelser, ville udbetalingen kunne medføre fradrag i ydelser eller

afskære modtageren fra at være berettiget til en ydelse, da en række offentlige ydelser, herunder kontanthjælp,

SU, pension, boligstøtte, statslig elevstøtte til elever på efterskoler m.v. afhænger af indtægt eller formue.

Det gælder for indkomst- og formueafhængige ydelser, jf. § 17 b, stk. 2, samt § 23, stk. 3, nr. 3, og § 26, stk.

1, i SU-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1037 af 30. august 2017.

Det bemærkes, at hvis en ydelsesmodtager ikke inden udgangen af 2020 havde brugt feriemidlerne, og mid-

lerne dermed stadig indestår på borgerens NemKonto, vil beløbet indgå i skattemyndighedernes slutligning for

skatteåret 2020. Disse oplysninger lægges som udgangspunkt til grund for formueopgørelsen i 2022, herunder

den årlige formueopgørelse pr. 1. januar 2022 i forbindelse med udbetaling af en række ydelser, fx pension og

boligstøtte. For at sikre at en lønmodtager, der har fået feriemidler udbetalt, men endnu ikke forbrugt dem ved

udgangen af 2020, ikke får fradrag af midlerne i 2022, skal der ses bort fra udbetalingen indtil 2022. Borgeren

vil derfor kunne anmode den udbetalende myndighed om at se bort fra førtidigt udbetalte feriemidler i forbin-

delse med ansøgning om en ydelse eller i forbindelse med den årlige formueopgørelse frem til udgangen af

2022.

Feriemidlerne vil kunne indgå i en beregning modtagerens formue ved tildeling m.v. af offentlige forsørgel-

sesydelser fra den 1. januar 2023, hvis feriemidlerne ikke er forbrugt inden denne dato.

Det følger af den foreslåede ændring i bestemmelsen i § 1, nr. x, til lovforslagets

§ 17 b, stk. 2, 2. pkt.,

»2022« ændres til »2023«.

Forslaget vil betyde, at udbetaling af feriemidlerne efter den foreslåede § 17 a, jf. lovforslagets § 1, nr. x

(§17 a, stk. 3), ikke vil medføre fradrag i indkomst- eller formueafhængige ydelser indtil 2023.

Hvis en ydelsesmodtager ikke inden udgangen af 2021 har brugt feriemidlerne, således at de stadig står på

borgerens NemKonto, vil beløbet indgå i slutningen for skatteåret 2021. Borgeren vil med forslaget kunne

anmode den udbetalende myndighed om at se bort fra førtidigt udbetalte feriemidler i forbindelse med ansøg-

ning om en ydelse eller i forbindelse med den årlige formueopgørelse frem til udgangen af 2023.

Udbetalingen vil med forslaget først indgå i beretning af modtagerens formue ved tildeling m.v. af offentlige

forsørgelsesydelser fra 1. januar 2024, hvis feriemidlerne ikke er forbrugt.

Ordningen med fradrag i ydelser

ved førtidig udbetaling af feriemidler vil fortsat ikke have tilbagevirkende kraft for lønmodtagere, der alle-

rede var beskattet af de feriemidler, lønmodtageren fik førtidigt udbetalt. Det er således selve udbetalingen,

der ikke medfører fradrag i ydelser.

Ændringen vil gælde for både udbetaling efter lovens § 17 a, stk. 1, og den foreslåede § 17 a, stk. 3, jf. lov-

forslagets § 1, nr. x (§ 17 a, stk. 3).

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 17 a, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. x (17 a, stk. 3), og

bemærkningerne hertil.

Til nr. 18

Lovens § 26 vedrører klageadgang til afgørelser truffet af fonden efter denne lov.

Det følger af den nugældende § 26, stk. 1, 1. pkt., at klage over afgørelser, der er truffet af fonden efter

denne lov, skal indgives til fonden inden fire uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt.

Det følger af den nugældende § 26, stk. 1, 2. og 3. pkt., at fonden vurderer, om der er grundlag for at give

klageren helt eller delvis medhold. Giver fonden ikke klageren fuldt ud medhold, sender fonden klagen og

begrundelsen for afgørelsen og genvurderingen videre til ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension,

jf. dog stk. 2.

Det følger af den nugældende § 26, stk. 2, at fondens afgørelse om førtidig udbetaling af feriemidler, jf. § 17

a, ikke kan påklages til ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension eller anden administrativ myndig-

hed

Ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension behandler konkrete klagesager over afgørelser, som er

truffet af Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP). Ankenævnet består af 5 medlemmer, der udnævnes af

beskæftigelsesministeren for en periode af 3 år, efter indstilling af myndigheder og faglige organisationer

med tilknytning til området. Nævnet betjenes af et sekretariat, der er forankret i Beskæftigelsesministeriet.

Med lovforslaget overføres behandlingen af klager efter loven fra ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægs-

pension til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Det foreslås på den baggrund i lovforslagets § 1, nr. xx, at

bestemmelsen nyaffattes.

Med den foreslåede nyaffattelse af

§ 26, stk. 1,

fastsættes, at afgørelser efter denne lov kan indbringes for

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale om-

råde, jf. dog stk. 3.

Det foreslås som ny

§ 26, stk. 2,

at klagen indgives til fonden inden fire uger fra den dag, afgørelsen er med-

delt. Ved Ankestyrelsens behandling af sagerne finder kapitel 9 a og kapitel 10 i lov om retssikkerhed og ad-

ministration på det sociale område anvendelse.

Forslagets § 26, stk. 1, vil medføre, at klageadgangen over afgørelser efter lov om forvaltning og administra-

tion af tilgodehavende feriemidler flyttes fra ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension til Ankesty-

relsen. Dog således at der fortsat ikke kan klages over afgørelser efter lovens § 17 a, stk. 1.

Forslaget § 26, stk. 2, 1. pkt., indebærer, at klagen skal indsendes til fonden inden fire uger fra den dag, afgø-

relsen efter § 17 a, stk. 3, er meddelt til modtageren af afgørelsen.

Fonden skal herefter vurdere, om der er grundlag for at give klageren helt eller delvis medhold, og giver fon-

den ikke klageren fuldt ud medhold, sender fonden klagen og begrundelsen for afgørelsen og genvurderingen

videre til Ankestyrelsen. Dette følger af §§ 66 og 67 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område.

Forslagets § 26, stk. 2, 2. pkt., vil medføre, at ved Ankestyrelsens behandling af sagerne finder kapitel 9 a og

kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område anvendelse.

Når der er klageadgang til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg indebærer det, at Ankestyrelsen, afhængigt

af sagens karakter, vil behandle sagen administrativt eller ved forelæggelse for Ankestyrelsens Beskæftigel-

sesudvalg. Udvælgelse af om sagen er af principiel eller generel betydning, vil ske i overensstemmelse med

de kriterier for Ankestyrelsens øvrige udvælgelse af principielle og generelle sager, som følger af lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område.

Forslaget vil medføre, at Ankestyrelsen, afhængigt af sagens karakter, vil behandle sagen administrativt eller

ved forelæggelse for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a, stk. 1 og 2, i lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område.

Med den foreslåede ordning foreslås det, at sager der har betydning ud over den konkrete sag ved sin princi-

pielle eller generelle karakter, alene behandles med involvering af blandt andet de faglige organisationer, der

har tilknytning til området, ligesom i den nugældende ordning i ankenævnet for Arbejdsmarkedets tillægs-

pension. Ved behandlingen af sager, der vurderes at have principiel eller generel betydning i Ankestyrelsens

Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a, stk. 2, vil der herefter (efter § 59 a, stk. 4) deltage to ankechefer fra Anke-

styrelsen, hvoraf den ene er formand, og et medlem udpeget af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra

hver af følgende organisationer KL (Kommunernes Landsforening), Fagbevægelsens Hovedorganisation, og

Dansk Arbejdsgiverforening.

Ankestyrelsens behandling af sagerne vil følge reglerne i kapitel 9 a og kapitel 10 i lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område. Det indebærer bl.a., at Ankestyrelsen alene efterprøver afgørelsens ret-

lige spørgsmål. Dette følger af § 59 a, stk. 2, jf. stk. 1 og § 67, stk. 1, § 66, stk. 1 og 2, samt § 69 i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område.

Forslaget skyldes, at ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke er indrettet til at kunne behandle

så stort antal sager og henvendelser, som førtidig udbetaling af feriemidler sandsynligvis må medføre.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 26, stk. 2, som bliver til stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. x

(§ 26, stk. 3), og bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til kapitel 9 a og 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

(Lovbekendtgørelse nr. 1555 af 4. november 2020 med senere ændringer).

Til nr. 19

Lovens § 26 vedrører klageadgang til afgørelser truffet af fonden efter denne lov.

Det følger af den nugældende § 26, stk. 2, at fondens afgørelse om førtidig udbetaling af feriemidler, jf. § 17

a, ikke kan påklages til ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension eller anden administrativ myndig-

hed.

Efter den nugældende § 26, stk. 2, oversendes klager over den førtidige udbetaling ikke til ankenævnet for

Arbejdsmarkedets Tillægspension, ligesom der heller ikke kan klages til en anden administrativ myndighed.

Endvidere stilles der ikke krav om klagevejledning ved afgørelser om førtidig udbetaling af feriemidler.

Med lovforslagets § 1 nr. x, foreslås det, at der i

§ 26, stk. 2,

der bliver til stk. 3, indsættes en henvisning til

lovens § 17, a, stk. 1. Det foreslås desuden, at ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension ændres til

Ankestyrelsen.

Forslaget vil betyde, at der fortsat ikke kan klages over afgørelser efter § 17 a, stk. 1, til anden administrativ

myndighed. Ændringen er en konsekvens af, at der med den foreslåede § 17 a, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr.

x (§ 17 a, stk. 3), vil blive mulighed for at søge om resterende feriemidler fra ultimo marts 2021. Ændringen

er desuden en konsekvens af ændringen i forslagets § 1, nr. x (§ 26, stk. 1), hvor ankeinstansen ændres fra

ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension til Ankestyrelsen. Ændringen medfører, at der vil være

sammenhæng mellem ankemyndigheden i bestemmelsens stk. 1 og 2, og at der ikke kan ankes efter stk. 3.

Med forslaget vil der sondres mellem udbetalingen efter lovens § 17 a, stk. 1, og udbetaling efter forslaget

til § 17 a, stk. 3. Med forslaget vil det alene være klager over afgørelser efter § 17 a, stk. 1, der ikke kan på-

klages til Ankestyrelsen eller anden administrativ myndighed.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 26, stk. 1, jf. forslagets § 1, nr. x (§ 26, stk. 1), og be-

mærkningerne hertil.

Til § 2

Af bemærkningerne til lovforslag L 117 til lov nr. 58 af 30. januar 2018, jf. Folketingstidende 2017-18, til-

læg A, L 117 som fremsat, s. 61, fremgik, at i tilfælde, hvor fonden allerede før arbejdsgiverens konkurs m.v.

har udbetalt tilgodehavende feriemidler til den berettigede lønmodtager efter at have indeholdt A-skat og ar-

bejdsmarkedsbidrag, inden LG godtgør 62 pct. af det krav, fonden havde mod arbejdsgiveren, kan fonden få

godtgjort den indeholdte skat hos Skatteforvaltningen. Dette følger imidlertid ikke af kildeskattelovens regler

om indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Det foreslås derfor, at der indsættes en ny bestemmelse

som kildeskattelovens

§ 49 E.

Det foreslås, at Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler i de

tilfælde, hvor der er indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med udbetaling af tilgodeha-

vende feriemidler, og LG efterfølgende har udbetalt fondens krav på feriemidlerne efter § 8 b, jf. § 8 a, stk.

2, i lov om lønmodtagernes garantifond, efter anmodning vil kunne få udbetalt et beløb svarende til den inde-

holdte A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, som er indbetalt til Skatteforvaltningen.

I de tilfælde hvor fonden får dækket sit krav mod arbejdsgiveren på indbetaling af tilgodehavende feriemid-

ler af LG, indebærer den foreslåede ændring, at fonden efter anmodning til Skatteforvaltningen vil kunne få

udbetalt tidligere indeholdt og indbetalt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag vedrørende de pågældende ferie-

midler.

Bestemmelsen omhandler den situation, hvor de tilgodehavende

feriemidler forud for LG’s dækning af fon-

dens krav mod arbejdsgiveren er blevet udbetalt til lønmodtageren, og at fonden i den forbindelse har inde-

holdt og indbetalt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng

med, at arbejdsgiveren pålægges en afgift på 38 pct. af det pågældende beløb ved LG’s dækning af fondens

krav mod arbejdsgiveren. LG udbetaler herefter 62 pct. af det krav, fonden har mod arbejdsgiveren, jf. § 8 b,

jf. § 8 a, stk. 2, i lov om Lønmodtagernes Garantifond.

Uden denne mulighed for regulering af de indeholdte beløb ville fonden alene få dækket 62 pct. af udbetalin-

gen til lønmodtageren.

Til § 3

Til nr. 1

Tilgodehavende feriemidler, der udbetales til lønmodtagere, der forlader arbejdsmarkedet, beskattes efter

pensionsbeskatningslovens § 14 B.

For lønmodtagere med ret til ferie med løn og lønmodtagere med feriegodtgørelse i feriekortordninger uden

feriekasser indbetaler arbejdsgiveren de tilgodehavende feriemidler til fonden, senest i forbindelse med at

lønmodtageren når folkepensionsalderen. Når fonden i den forbindelse eller tidligere efter de øvrige situatio-

ner i § 15 i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler , hvor lønmodtager vil være

berettiget til at få udbetalt feriemidlerne, udbetaler de tilgodehavende feriemidler til lønmodtageren, medreg-

nes feriemidlerne med tillæg af årlige reguleringer ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. pensi-

onsbeskatningslovens § 14 B, stk. 1, 1. pkt., i det omfang de hidrører fra indbetalinger til fonden omfattet af

pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 5, dvs. i det omfang at arbejdsgiverens indbetaling til fonden er bort-

seelsesberettiget for lønmodtageren.

I de situationer, hvor arbejdsgiveren ikke på et tidligere tidspunkt har foretaget indbetaling af de tilgodeha-

vende feriemidler til fonden, vil opkrævning hos arbejdsgiveren ofte først ske efter, at fonden har udbetalt de

tilgodehavende feriemidler til lønmodtageren, idet fonden kun foretager opkrævning hos arbejdsgiverne én

gang årligt. Når der sker udbetaling til lønmodtageren, har lønmodtageren derfor ikke nødvendigvis haft

bortseelsesret for arbejdsgivernes indbetaling til fonden, idet arbejdsgiverens indbetaling til fonden ikke vil

være sket endnu. Bortseelsesretten indtræder først ved arbejdsgiverens indbetaling til fonden, jf. pensionsbe-

skatningslovens § 19, stk. 5.

Det foreslås at nyaffatte pensionsbeskatningslovens

§ 14 B, stk. 1, 1. pkt.,

således at ordinære udbetalinger af

tilgodehavende feriemidler med tillæg af regulering efter § 13, stk. 2, i lov om forvaltning og administration

af tilgodehavende feriemidler medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, i det omfang de hid-

rører fra ferie med løn eller feriegodtgørelse i feriekortordninger uden feriekasser.

Med den foreslåede ændring tydeliggøres, at tilgodehavende feriemidler, der hidrører fra ferie med løn eller

feriegodtgørelse i feriekortordninger uden feriekasser, er skattepligtige, uanset at der ikke nødvendigvis

endnu har været bortseelsesret for arbejdsgiverens indbetalinger til fonden, på det tidspunkt hvor fonden fo-

retager udbetaling af midlerne til lønmodtageren.

Det gælder også i de situationer, hvor LG på et tidspunkt efter at fonden har foretaget udbetaling af tilgode-

havende feriemidler til lønmodtageren foretager indbetaling til fonden af 62 pct. af de tilgodehavende ferie-

midler. Situationer, hvor fonden ikke har foretaget udbetaling af tilgodehavende feriemidler til lønmodtage-

ren, før LG foretager indbetaling til fonden, behandles efter pensionsbeskatningslovens § 14 B, stk. 2, som

foreslås præciseret ved lovforslagets § 2, nr. 2, hvortil der henvises.

Med den foreslåede ændring ændres ikke på, at lønmodtageren først beskattes af ordinære udbetalinger af

tilgodehavende feriemidler på udbetalingstidspunktet, svarende til at lønmodtageren før dette tidspunkt ikke

er blevet beskattet af de tilgodehavende feriemidler, jf. forudsætningerne i Ferielovsudvalgets betænkning nr.

1568/2017 om, at ferietilgodehavender, der hidrører fra ferie med løn eller feriegodtgørelse i feriekortordnin-

ger uden feriekasser først beskattes, når lønmodtageren forlader arbejdsmarkedet.

Det bemærkes, at lønmodtagere med ret til ferie med løn, som er fratrådt i optjeningsperioden fra og med den

1. september 2019 til og med den 31. august 2020, vil have fået beregnet feriegodtgørelse ved fratrædelsen,

som har været skattepligtig på fratrædelsestidspunktet. Sådanne lønmodtagere vil være omfattet af pensions-

beskatningslovens § 14 B, stk. 1, 2. pkt., hvorefter ordinære udbetalinger af tilgodehavende feriemidler, der

ikke er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 14 B, stk. 1, 1. pkt., er skattefri.

Med den foreslåede nyaffattelse af pensionsbeskatningslovens § 14 B, stk. 1, 1. pkt., tages der desuden højde

for, at der ved udbetaling til lønmodtagere sker udbetaling af de tilgodehavende feriemidler med det, der sva-

rer til den enkelte lønmodtagers forholdsmæssige andel af fondens resultat på udbetalingstidspunktet. Regu-

leringsreglerne i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler blev således ændret ved

§ 3, nr. 7 og 8, i lov nr. 496 af 1. maj 2019, således at der ved udbetaling tilskrives regulering frem til udbeta-

ling, og ikke blot med tilskrivning af regulering frem til seneste årlige opgørelse af fondens resultat som op-

rindeligt fastsat i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.

Til nr. 2

For lønmodtagere med ret til ferie med løn og lønmodtagere med feriegodtgørelse i feriekortordninger uden

feriekasser vil fonden opkræve de tilgodehavende feriemidler med tillæg af indeksering, når lønmodtageren

forlader arbejdsmarkedet m.v., medmindre arbejdsgiveren inden da frivilligt har indbetalt de tilgodehavende

feriemidler til fonden.

Hvis en arbejdsgiver, som har valgt at beholde feriemidlerne i virksomheden, inden opkrævningstidspunktet

går konkurs m.v., sender fonden kravet mod arbejdsgiver til opkrævning via LG. LG indbetaler herefter et

beløb svarende til 62 pct. af de tilgodehavende feriemidler tillagt indeksering til fonden.

Det beløb, som LG indbetaler til fonden, medregnes efter gældende ret, jf. pensionsbeskatningslovens § 14

B, stk. 2, 1. pkt., ikke ved opgørelsen af lønmodtagerens skattepligtige indkomst. Når de tilgodehavende fe-

riemidler - som altså hidrører fra indbetalingen fra LG - siden hen udbetales til lønmodtageren, dvs. når

denne forlader arbejdsmarkedet, vil udbetalingen være skattefri for lønmodtageren, jf. forudsætningerne i

Ferielovsudvalgets betænkning nr. 1568/2017.

At en udbetaling til lønmodtageren af tilgodehavende feriemidler, som hidrører fra en indbetaling fra LG, er

skattefri, fremgår dog ikke tydeligt af pensionsbeskatningslovens § 14 B, stk. 2.

Det foreslås derfor at indsætte et nyt punktum i pensionsbeskatningslovens

§ 14 B, stk. 2,

hvorefter udbeta-

linger af tilgodehavende feriemidler, der hidrører fra en indbetaling som nævnt i pensionsbeskatningslovens

§ 14 B, stk. 2, 1. pkt., ikke vil blive medregnet ved opgørelsen af lønmodtagerens skattepligtige indkomst.

Feriemidler, der hidrører fra en indbetaling som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 14 B, stk. 1, 2. pkt., er

feriemidler, der hidrører fra en indbetaling fra LG til fonden, jf. ovenfor.

Dermed tydeliggøres det, at lønmodtageren hverken er skattepligtig af indbetalingen fra LG til fonden, eller

af udbetalingen til lønmodtageren af feriemidler, der hidrører fra indbetalingen fra LG til fonden.

Er der derimod tale om, at indbetalingen fra LG til fonden sker på et tidspunkt efter, at lønmodtageren har

fået de tilgodehavende feriemidler, der hidrører fra ferie med løn eller feriegodtgørelse i feriekortordninger

uden feriekasser, udbetalt, ændrer LG’s indbetaling

til fonden ikke på, at udbetalingen til lønmodtageren er

skattepligtig, jf. pensionsbeskatningslovens § 14 B, stk. 1, som foreslås præciseret ved lovforslagets § 2, nr.

1, hvortil der henvises.

Til § 4

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Forslaget vil medføre, at processen for udbetaling af feriemidler vil kunne gå i gang hurtigst muligt efter

vedtagelsen. For at imødekomme hensynet til udbetaling ultimo marts 2021, og samtidig undgå en hastebe-

handling af lovforslaget, foreslås det, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Det forventes, at man kan søge om førtidig udbetaling af feriemidler senest fra ultimo marts 2021. Udbetalin-

gen som udgangspunkt kunne finde sted få dage efter ansøgningen, medmindre sagens kompleksitet medfø-

rer behov for manuel sagsbehandling. Det nærmere ansøgningstidspunkt afhænger af, hvad der teknisk er

muligt for Lønmodtagernes Dyrtidsfond, der har ansvar for at drive fonden, og for ATP, der yder teknisk og

administrativ bistand til fonden.