BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Lovudkast: Orientering om høring af lovforslag vedr. udmøntningen af Aftale om bedre ressourceforløb og initiativ om wildcard til veteraner, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 157
Offentligt

UDKAST

Udkast

til

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om or-

ganisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om

aktiv socialpolitik og lov om social pension

(Bedre ressourceforløb m.v.)

§1

I lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats, som ændret

bl.a. ved § 1 i lov nr. 1051 af 30. juni 2020, § 1 i lov nr. 1054 af 30. juni

2020, § 4 i lov nr. 2189 af 29. december 2020, § 1 i lov nr. 2201 af 29.

december 2020 og senest ved § 6 i lov nr. 2202 af 29. december 2020, fore-

tages følgende ændringer:

§ 112

indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3.

For personer, der har mindre end 6 år til folkepensionsalderen, jf.

§ 1 a i lov om social pension, skal der ikke iværksættes et ressourceforløb,

medmindre personen selv ønsker det. En person, der i løbet af et ressource-

forløb får mindre end 6 år til folkepensionsalderen, skal fortsætte forløbet,

til det er afsluttet.«

§ 113

indsættes efter stk. 1, som nye stykker:

»Stk. 2.

Kommunen skal forelægge en persons sag om ressourceforløb for

rehabiliteringsteamet, jf. kapitel 2 i lov om organisering og understøttelse af

beskæftigelsesindsatsen m.v., når personen ikke er påbegyndt et tilbud efter

kapitel 11, 12 eller 14, en indsats efter lov om social service eller en kom-

munal indsats efter sundhedsloven senest 6 måneder efter, at ressourcefor-

løbet er påbegyndt.

Stk. 3.

En person i ressourceforløb, der mener, at et beskæftigelsesrettet

tilbud ikke tager tiltrækkeligt hensyn til personens helbredstilstand, jf. § 53,

stk. 4, har ret til at få en samtale med en sundhedskoordinator fra regionens

kliniske funktion og den koordinerende sagsbehandler. Personen skal ikke

påbegynde tilbuddet, før jobcenteret har taget stilling til, om tilbuddet skal

tilpasses i de tilfælde, hvor personen gør brug af retten, inden tilbuddet er

påbegyndt.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 4.

Efter § 113 indsættes før overskriften før § 114:

»§ 113 a.

Personer i ressourceforløb har ret til en personlig jobformidler.

Jobformidleren skal i samarbejde og tæt dialog med personen understøtte,

at der bliver

skabt det rigtige match mellem personen og en arbejdsgiver, så

personen kan ansættes ordinært som lønmodtager, herunder med få ugent-

lige timer, eller påbegynde et virksomhedsrettet tilbud efter kapitel 11 eller

Side 1 af 60

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Lovudkast: Orientering om høring af lovforslag vedr. udmøntningen af Aftale om bedre ressourceforløb og initiativ om wildcard til veteraner, fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

12. Jobformidleren skal indgå i et samarbejde med personens koordinerende

sagsbehandler, jf. § 36, stk. 3.«

§ 114, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »5« til: »3«.

§ 114

efter stk. 2 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 3.

For personer mellem 40 og 50 år kan den samlede periode, hvor

personen er i ressourceforløb, ikke overstige 5 år, medmindre personen øn-

sker det. Personer, der fylder 40 år under et ressourceforløb, fortsætter dog

i forløbet, til det er afsluttet, uanset at den samlede periode kommer til at

overstige 5 år.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

§ 114, stk. 3,

der bliver til stk. 4, ændres »40« til: »50«.

Efter § 115 indsættes i

kapitel 19:

»Bemyndigelsesbestemmelse om ressourceforløb

§ 115 a.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvornår

kommunen skal forelægge en sag for rehabiliteringsteamet jf. § 113, stk. 2,

herunder nærmere regler om, hvordan indsatserne opgøres, hvilke indsatser,

der medregnes, og i hvilke tilfælde kommunen ikke skal forelægge sagen

for rehabiliteringsteamet, uanset at personen ikke er påbegyndt en indsats

senest 6 måneder efter, at personen påbegyndte ressourceforløbet.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om personens

ret til en samtale med en sundhedskoordinator og personens koordinerende

sagsbehandler jf. § 113, stk. 3, herunder nærmere regler om hvornår kom-

munen skal vejlede personen om denne ret, hvem der skal deltage i samta-

len, og hvordan kommunen skal anvende rådgivningen fra sundhedskoordi-

nator.«

I §

195

udgår »8,«.

§ 197, nr. 1,

udgår »og 8«.

§2

I lov nr. 1482 af 23. december 2014 om organisering og understøttelse af

beskæftigelsesindsatsen m.v., som ændret ved bl.a. § 3 i lov nr. 1868 af 29.

december 2015, § 2 i lov nr. 456 af 25. maj 2016, § 1 i lov nr. 551 af 7. maj

UDKAST

2019 og senest ved § 2 i lov nr. 2201 af 29. december 2020, foretages føl-

gende ændringer:

§ 9, stk. 1, 4. pkt.,

udgår »og«, og efter »lov om sygedagpenge« ind-

sættes: », og i sager om ressourceforløb, der forelægges for rehabiliterings-

teamet som følge af, at borgeren ikke er påbegyndt en indsats inden 6 må-

neder, jf. § 113, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

§ 11, stk. 3,

indsættes som

2. pkt.:

»Stk. 1, nr. 1, finder endvidere ikke anvendelse i sager om ressourceforløb,

der forelægges for rehabiliteringsteamet som følge af, at borgeren ikke er

påbegyndt en indsats inden 6 måneder, jf. § 113, stk. 2, i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats.«

§ 14

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Sundhedskoordinatoren skal yde sundhedsfaglig rådgivning til

jobcenteret i sager om ressourceforløb, når en person gør brug af retten til

en samtale med en sundhedskoordinator og personens koordinerende sags-

behandler, jf. § 113, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«

§3

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 23. september

2019, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 59 af 19. januar 2021, foretages

følgende ændring:

§ 68 a, stk. 2,

ændres »30 pct. af lønindtægten, indtil den samlede

lønindtægt inkl. pension udgør 13.000 kr. (2012-niveau), og med 55 pct. af

lønindtægten derudover« til: »55 pct. af den samlede lønindtægt inkl. pen-

sion, der overstiger 15.264 kr. (2021-niveau) per måned«.

§4

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 983 af 23. september

2019, som senest ændret ved lov nr. 2202 af 29. december 2020, foretages

følgende ændring:

§ 44

indsættes som

stk. 4:

»Stk.

Der kan ikke ske frakendelse af pension for tidligere udsendte sol-

dater og andre statsansatte med diagnosticeret posttraumatisk belastningsre-

aktion, belastnings- og stressrelaterede tilstande, angst, depression, person-

lighedsforstyrrelser, misbrug, søvnforstyrrelser, andre psykiatriske lidelser

og komorbide lidelser. Ved tidligere udsendte soldater og andre statsansatte,

UDKAST

jf. 1. pkt., forstås personer, der som led i ansættelsen i staten har været ud-

sendt mindst en gang eller i øvrigt i tjenstligt medfør har opholdt sig i ud-

landet i områder, hvor danske statsansatte deltager i konfliktforebyggende,

fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende opgaver.

Personen skal dokumentere, at vedkommende er diagnosticeret med en af

de diagnoser, som fremgår af 1. pkt., og at vedkommende er omfattet af

personkredsen i 2. pkt.

Stk. 5.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om doku-

mentation efter stk. 4, 3. pkt.«

§5

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2021, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§ 1, nr. 3, træder i kraft den 1. august 2021.

§6

Stk. 1.

Er en person i ressourceforløb påbegyndt forløbet forud for den 1.

august 2021, skal jobcenteret hurtigst muligt og senest den 1. december

2021 have vejledt om retten til en jobformidler efter § 113 a i lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3.

Stk. 2.

Er en person, der er påbegyndt et ressourceforløb før 1. juli 2021,

ikke påbegyndt et tilbud efter kapitel 11, 12 eller 14, en indsats efter lov om

social service eller en kommunal indsats efter sundhedsloven, skal kommu-

nen forelægge personens sag for rehabiliteringsteamet, hvis personen ikke

påbegynder en indsats senest den 1. januar 2022.

Stk. 3.

For personer, der forud for den 1. juli 2021 er påbegyndt et ressour-

ceforløb af mere end 3 års varighed, fortsætter forløbet, til det er afsluttet.

Stk. 4.

For personer omfattet af § 6, nr. 8, i lov om en aktiv beskæftigel-

sesindsats, der den 30. juni 2021 eller tidligere har deltaget i tilbud m.v. eller

fået mentorstøtte, hvor udgifterne er refusionsberettigende efter de gæl-

dende refusionsregler i lovens § 195 og § 197, nr. 1, og der ikke er hjemtaget

refusion, kan kommunen berigtige og hjemtage refusion i 2021 eller senere.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

Indledning

Lovforslagets hovedpunkter

2.1.

Seniorer skal ikke tvinges i ressourceforløb

2.1.1.

Gældende ret

2.1.2.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2.

Indsatsgaranti i ressourceforløb

2.2.1.

Gældende ret

2.2.2.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3.

Tryghed i ressourceforløb

–

ret til sundhedsfaglig rådgivning

2.3.1.

Gældende ret

2.3.2.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.4.

Flere i virksomhedsrettede forløb

2.4.1.

Gældende ret

2.4.2.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.5.

Kortere ressourceforløb og nye aldersgrænser

2.5.1.

Gældende ret

2.5.2.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.6.

Afskaffelse af refusion af driftsudgifter ved aktivering og udgifter til mentor-

støtte

2.6.1.

Gældende ret

2.6.2.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.7.

Ændrede fradragsregler for lønindtægter i ressourceforløbsydelse under res-

sourceforløb

2.7.1.

Gældende ret

2.7.2.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.8.

Bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om opgørelse af indsatsen i res-

sourceforløb og opfølgning på kommunernes indsats

2.8.1.

Gældende ret

2.8.2.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.9.

Førtidspension kan ikke frakendes udsendte soldater og andre statsansatte

2.9.1.

Gældende ret

2.9.2.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.10.

Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klima- og miljømæssige konsekvenser

UDKAST

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

1. Indledning

Forligskredsen (Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale Ven-

stre, Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance) bag refor-

men af førtidspension og fleksjob fra 2013 har den 11. december 2020 ind-

gået

”Aftale om bedre ressourceforløb”.

Aftalen skal skabe bedre ressour-

ceforløb til gavn for landets udsatte borgere.

Ressourceforløb blev indført i 2013 med henblik på i højere grad at sætte

fokus på den enkelte og dennes ressourcer. Udviklingen af personens ar-

bejdsevne skal være i centrum i ressourceforløbet. Det skal ske via investe-

ringen i den enkelte via en tværfaglig indsats, der er tilpasset og målrettet

den enkeltes behov.

Lovforslaget har til formål at udmønte aftalen, som handler om at justere

ressourceforløbsordningen som følge af, at flere undersøgelser og evalue-

ringer har vist, at ressourceforløbsordningen på flere områder ikke lever op

til intentionen med reformen, og at ikke alle personer i ressourceforløb i dag

får den nødvendige, herunder virksomhedsrettede og tidlige indsats, som

skal hjælpe dem videre mod job eller uddannelse.

Aftalen har også til formål at øge motivationen blandt personer i ressour-

ceforløb ved at sikre større fokus på, at den enkelte opnår fodfæste på det

ordinære arbejdsmarked og opnår lønnede timer, samt at der fremover etab-

leres forløb, hvor der ikke er unødig lang ventetid på at få igangsat en ind-

sats, der kan hjælpe dem videre.

Endelig ønsker forligskredsen med

”Aftale

om bedre ressourceforløb”

højere grad, at ressourceforløbsordningen målrettes de personer, som vil

have mest gavn af en langsigtet tværfaglig indsats for at udvikle arbejdsev-

nen.

Med lovforslaget foreslås det, at der indføres en indsatsgaranti, som inde-

bærer, at en sag skal drøftes i rehabiliteringsteamet, hvis der ikke er iværksat

en beskæftigelsesindsats, social indsats eller kommunal sundhedsindsats in-

den for de første 6 måneder i ressourceforløb.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil offentliggøre en syste-

matisk opgørelse, som vil synliggøre, hvilken og hvor meget indsats de en-

kelte kommuner giver målgruppen de første 6 måneder. Opgørelsen vil være

et supplement til det skærpede tilsyn, der trådte i kraft den 1. januar 2020,

som følge af

”Aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats”.

Det vil dermed

være muligt for forligskredsen, Beskæftigelsesministeriet og landets kom-

muner at følge med i den kommunale praksis.

Dertil styrkes den virksomhedsrettede indsats ved, at det med lovforslaget

foreslås, at der indføres en ret til en personlig jobformidler, som blandt andet

UDKAST

skal hjælpe med at etablere virksomhedsrettede forløb samt en lempelse af

fradraget for lønindkomst i ressourceforløbsydelse under ressourceforløb,

således at der fremover kun er fradrag for lønindkomst på over 15.264 kr.

(2021-niveau) om måneden. Forslagene skal desuden være med til at øge

motivationen for personer i ressourceforløb til at have ordinære løntimer.

Det skal samtidig altid være trygt for den enkelte at deltage i ressourcefor-

løbet. Derfor foreslås det også, at der med lovforslaget indføres en ret for

personer i ressourceforløb til en samtale med en sundhedskoordinator, som

kan rådgive kommunen i forhold til, hvorvidt et beskæftigelsesrettet tilbud

tager tilstrækkeligt hensyn til den enkeltes helbredsmæssige situation.

Med forslaget vil personer med mindre end 6 år til folkepensionsalderen

ikke skulle deltage i et ressourceforløb, medmindre de selv ønsker det. Dette

med henblik på at målrette ordningen mod de personer, som vil have mest

gavn af en langsigtet tværfaglig indsats for at udvikle arbejdsevnen. I for-

længelse heraf foreslås det, at personer mellem 40 og 50 år fremover kan

bevilges ét eller flere ressourceforløb dog i sammenlagt maksimalt 5 år. Det

afspejler, at personer i denne aldersgruppe kan have gavn af flere forløb med

henblik på at udvikle deres arbejdsevne.

Den foreslåede målretning af ressourceforløb indebærer ligeledes, at den

maksimale varighed af et ressourceforløb reduceres til 3 år mod 5 år i dag

for alle aldersgrupper. Formålet er at fokusere forløbene og bidrage til at

fremme en tidlig indsats.

Endeligt foreslås det, at afskaffe den statslige refusion af kommunernes

udgifter til beskæftigelsesindsatsen i ressourceforløb. Dermed tilpasses den

økonomiske styring med de fleste øvrige ydelsesområder på beskæftigelses-

området. Formålet er at forenkle den økonomiske styring og dermed under-

støtte, at indsatsen i ressourceforløb tilrettelægges efter, hvad der bedst hjæl-

per den enkelte i job eller uddannelse.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Seniorer skal ikke tvinges i ressourceforløb

2.1.1. Gældende ret

Efter den gældende § 112, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

er ressourceforløb med tilhørende ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a i

lov om aktiv socialpolitik en ordning for personer, der har komplekse pro-

blemer ud over ledighed, som ikke har kunnet løses gennem en indsats efter

denne lov eller efter lov om aktiv socialpolitik, og som kræver et helheds-

orienteret forløb med en kombination af indsats efter denne lov og sociale

eller sundhedsmæssige indsatser.

Efter § 112, stk. 2, er et ressourceforløb relevant, når der er et udviklings-

perspektiv i forhold til personens arbejdsevne. Kun når det er dokumenteret,

eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke

kan forbedres ved deltagelse i et ressourceforløb, skal et ressourceforløb

ikke iværksættes.

UDKAST

Det er således en forudsætning for at iværksætte et ressourceforløb, at der

kan peges på indsatser, hvor der er en realistisk forventning om, at personen

kan drage nytte af indsatsen og på sigt forbedre sin situation og blive i stand

til at deltage på arbejdsmarkedet, f.eks. i et fleksjob.

Det betyder, at kommunen skal vurdere, om det kan forventes, at den en-

kelte person vil kunne udvikle sin arbejdsevne i et ressourceforløb, inden

der visiteres til forløbet. Dermed skal der visiteres til ressourceforløb, hvis

der på sigt er en mulighed for, at den enkeltes arbejdsevne kan udvikles i en

sådan grad, at vedkommende vil kunne blive i stand til at have indtægtsgi-

vende arbejde i form af ordinære timer eller i et fleksjob − eventuelt efter

gennemførelse af en uddannelse.

Hvis det er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan udvikles, skal kommu-

nen endvidere vurdere, om nedsættelsen af arbejdsevnen er varig og har et

sådant omfang, at betingelserne for at tilkende førtidspension er til stede.

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Ressourceforløb skal bl.a. ses i sammenhæng med reglerne om førtidspen-

sion og blev indført for at udvikle den enkeltes arbejdsevne og dermed, hvis

det er muligt, forebygge førtidspension. Det er således intentionen med reg-

lerne, at der kun skal iværksættes ressourceforløb, når der kan peges på ind-

satser, hvor der er en realistisk forventning om, at vedkommende kan drage

nytte af indsatsen og udvikle sin arbejdsevne.

Gennem en langsigtet og tværfaglig sammenhængende indsats er målet

med ressourceforløb at hjælpe personen i ressourceforløb til at få fodfæste

på arbejdsmarkedet eller komme i uddannelse. Forligspartierne er enige om,

at personer med under 6 år til pensionsalderen ikke skal tilkendes ressour-

ceforløb, medmindre de selv ønsker det.

Det foreslås derfor, at personer med under 6 år til pensionsalderen ikke

skal bevilliges ressourceforløb, medmindre de selv ønsker det.

Forslaget betyder, at en person, der har mindre end 6 år til folkepensions-

alderen, kun vil kunne tilbydes et ressourceforløb, hvis vedkommende selv

ønsker det. Det gælder, uanset om personen tidligere har deltaget i et eller

flere ressourceforløb. Uanset at en person, der har mindre end 6 år til folke-

pensionsalderen, selv ønsker et ressourceforløb, vil det altid bero på en kon-

kret vurdering, om et ressourceforløb vil være relevant for vedkommende.

Med den foreslåede ordning vil ressourceforløb blive målrettet de perso-

ner, som vil have mest gavn af en langsigtet tværfaglig indsats for at udvikle

arbejdsevnen.

For nærmere om ændringen af målgruppen for ressourceforløb henvises

til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

2.2. Indsatsgaranti i ressourceforløb

2.2.1. Gældende ret

UDKAST

Efter den gældende § 113, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

kan ressourceforløbet bestå af tilbud efter lovens kapitel 11 (virksomheds-

praktik), kapitel 12 (ansættelse med løntilskud) og kapitel 14 (vejledning og

opkvalificering), samt en indsats efter anden lovgivning, herunder efter lov

om social service og sundhedsloven. Ressourceforløbet kan tillige inde-

holde mentorstøtte som en understøttende indsats efter lovens kapitel 26 og

indsatser, der kan stabilisere og forbedre personens fysiske, psykiske og so-

ciale tilstand, med henblik på at personen efterfølgende kan deltage i tilbud

efter denne lov.

Efter den gældende § 9 i lov om organisering og understøttelse af beskæf-

tigelsesindsatsen m.v. skal kommunen oprette et rehabiliteringsteam, som

bl.a. skal afgive indstilling i sager, inden der træffes beslutning om og til-

kendes ressourceforløb. Det fremgår af lovens § 11, at rehabiliteringsteamet

bl.a. skal drøfte og afgive indstilling om, hvilke beskæftigelsesmæssige, so-

ciale og sundhedsmæssige indsatser, der er nødvendige for, at den enkelte

opnår tilknytning til arbejdsmarkedet, og hvordan indsatserne koordineres.

Det fremgår videre af bestemmelsen, at kommunen træffer afgørelse i sagen

på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling.

Det fremgår desuden af lovens § 10, at borgeren og borgerens sagsbehand-

ler deltager i rehabiliteringsteamets møder, når borgerens sag behandles.

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Evalueringer af ressourceforløb og en fokusrevision på området fra 2020

viser, at en betydelig andel personer i ressourceforløb ikke har modtaget en

indsats inden for de første 6 måneder. Det fremgår af aftalen, at der indføres

en indsatsgaranti for at bidrage til at sikre personer i ressourceforløb en tid-

lig og målrettet indsats, der hjælper dem videre, og som tager udgangspunkt

i rehabiliteringsteamets indstilling. Intentionen er, at indsatsen i ressource-

forløbet igangsættes hurtigst muligt og senest inden for 6 måneder. Ud-

gangspunktet er, at personen i ressourceforløb skal have en jobrettet indsats,

evt. suppleret med øvrige relevante indsatser.

I overensstemmelse med aftalen foreslås det derfor, at en sag skal forelæg-

ges rehabiliteringsteamet, hvis personen efter de første 6 måneder i ressour-

ceforløb ikke er påbegyndt et tilbud efter kapitel 11 (virksomhedspraktik),

kapitel 12 (ansættelse med løntilskud) eller kapitel 14 (vejledning og opkva-

lificering) i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, en indsats efter lov om

social service eller kommunal indsats efter sundhedsloven. Det foreslås end-

videre, at rehabiliteringsteamet alene skal drøfte og afgive indstilling om,

hvilke indsatser der skal igangsættes.

Det forventes, at der vil blive fastsat nærmere regler om indholdet af reha-

biliteringsteamets indstilling, herunder regler om at rehabiliteringsteamets

indstilling skal indeholde en plan for borgerens forløb med angivelse af tids-

punkter for, hvornår indsatserne skal iværksættes. Reglerne vil blive fastsat

med hjemmel i den gældende § 12 i lov om organisering og understøttelse

UDKAST

af beskæftigelsesindsatsen m.v., hvorefter beskæftigelsesministeren kan

fastsætte nærmere regler om indhold og procedurer for rehabiliteringstea-

mets indstilling i sager om ressourceforløb.

Både personen i ressourceforløb og personens koordinerende sagsbehand-

ler skal deltage i mødet i rehabiliteringsteamet som efter de gældende regler.

Hvis der er sket væsentlige ændringer i personens situation, skal sagen, på

samme måde som i dag, forelægges rehabiliteringsteamet med henblik på

en vurdering af, hvorvidt personen fortsat er i målgruppen for ressourcefor-

løb.

Indsatsgarantien vil i forbindelse med indfasningen ligeledes omfatte

igangværende ressourceforløb, hvor der ikke er igangsat en indsats.

For nærmere om indsatsgarantien henvises i øvrigt til afsnit 2.8. om be-

myndigelse til at fastsætte nærmere regler om opgørelse af indsatsen i res-

sourceforløb og opfølgning på kommunernes indsats og til lovforslagets §

1, nr. 2 og 7, og § 2, nr. 1 og 2, samt bemærkningerne hertil.

2.3. Tryghed i ressourceforløb

–

ret til sundhedsfaglig rådgivning

2.3.1. Gældende ret

Efter den gældende § 113, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

kan et ressourceforløb bestå af tilbud efter lovens kapitel 11 (virksomheds-

praktik), kapitel 12 (ansættelse med løntilskud) og kapitel 14 (vejledning og

opkvalificering), og en indsats efter anden lovgivning, herunder lov om so-

cial service og sundhedsloven.

Efter § 54, stk. 4, i loven, skal et beskæftigelsesrettet tilbud altid være til-

passet personens helbredstilstand.

Efter den gældende § 15 i lov om organisering og understøttelse af be-

skæftigelsesindsatsen m.v., kan kommunen alene benytte sundhedsfaglig

rådgivning og vurdering fra den kliniske funktion og den praktiserende læge

i sagsbehandlingen i sager, som skal behandles i rehabiliteringsteamet, og i

sager om ressourceforløb m.v.

Ved sundhedsfaglig rådgivning fra klinisk funktion forstås den rådgivning

om den enkeltes muligheder for arbejde eller uddannelse, som en sundheds-

koordinator fra klinisk funktion yder på baggrund af sagens oplysninger i

sager, der skal behandles i rehabiliteringsteamet og i sager, hvor borgeren

er i ressourceforløb m.v., jf. § 2 i bekendtgørelse om sundhedsfaglig rådgiv-

ning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension, se-

niorpension m.v.

Det er kommunen, der efter behov inddrager sundhedskoordinatoren i sa-

ger om ressourceforløb. Efter de gældende regler har personer i ressource-

forløb ikke ret til at få inddraget en sundhedskoordinator fra klinisk funk-

tion, i de tilfælde, hvor personen mener, at et konkret beskæftigelsesrettet

tilbud ikke tager tilstrækkeligt hensyn til personens helbredstilstand.

2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

UDKAST

Et ressourceforløb må ikke forværre personens helbred, og de konkrete

beskæftigelsesrettede tilbud i et ressourceforløb skal altid være tilpasset den

enkeltes helbredstilstand. Den enkelte person kan dog blive bekymret for,

om det vil forværre deres helbred, hvis de deltager f.eks. i en virksomheds-

praktik.

Som led i initiativpakken om

”Bedre rammer for ressourceforløb”

blev

der i 2017-2019 gennemført et forsøg med styrket rådgivning fra den regio-

nale sundhedskoordinator. I forsøgsordningen fik personer i ressourceforløb

ret til at få inddraget en sundhedskoordinator fra klinisk funktion i tilrette-

læggelsen af den konkrete indsats i ressourceforløbet. Hvis en person i res-

sourceforløb mente, at et konkret beskæftigelsesrettet tilbud ikke tog til-

strækkelig hensyn til personens helbredsmæssige situation, fik personen ret

til en samtale med en sundhedskoordinator og personens sagsbehandler. Var

der tale om virksomhedsrettede tilbud, skulle en virksomhedskonsulent også

deltage i samtalen.

Evalueringen af forsøget viste, at ordningen kun har været anvendt i be-

grænset omfang. De personer, der anvendte ordningen, har i forbindelse med

evalueringen fortalt, at de oplevede, at samtalen hjalp dem videre i deres

sag. Der er således tale om en ordning, som kan være nyttig i forhold til de

få, men vanskelige sager, hvor en person i ressourceforløb føler sig presset

til at skulle deltage i et beskæftigelsesrettet tilbud, som efter personens op-

fattelse ikke tager tilstrækkeligt hensyn til vedkommendes helbredsmæssige

situation.

Det foreslås derfor, at personer i ressourceforløb får ret til en samtale med

en sundhedskoordinator fra klinisk funktion og personens koordinerende

sagsbehandler, hvis personen mener, at et konkret beskæftigelsesrettet til-

bud ikke tager tilstrækkeligt hensyn til vedkommendes helbredsmæssige si-

tuation. Retten gælder både inden personen i ressourceforløb begynder i til-

buddet og undervejs i tilbuddet. Det foreslås endvidere, at personen ikke

skal påbegynde tilbuddet, før jobcenteret har taget stilling til, om tilbuddet

skal tilpasses i de tilfælde, hvor personen gør brug af retten inden tilbuddet

er påbegyndt.

Forslaget vil styrke retssikkerheden for personer i ressourceforløb og un-

derstøtte, at jobcentrene har særligt fokus på, at personer i ressourceforløb

er trygge ved at deltage i beskæftigelsesrettede tilbud.

Det foreslås endeligt, at der med lovforslaget fastsættes en bemyndigelses-

bestemmelse, hvorefter beskæftigelsesministeren bl.a. fastsætter nærmere

regler om retten til en samtale med en sundhedskoordinator og personens

koordinerende sagsbehandler, herunder nærmere regler om, hvornår jobcen-

teret skal vejlede personen om denne ret, hvem der skal deltage i samtalen,

og hvordan kommunen skal anvende rådgivningen fra sundhedskoordinato-

ren.

For nærmere om retten til en samtale med en sundhedskoordinator henvi-

ses til lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 2 og 7, og § 2, nr. 3.

UDKAST

2.4. Flere i virksomhedsrettede forløb

2.4.1. Gældende ret