BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 156: Orientering om statusrapport vedr. tilsyn med a-kasser og kommuner for 2019, fra

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 156
Offentligt

Status for tilsyn med

a-kasser og kommuner

2019

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 156: Orientering om statusrapport vedr. tilsyn med a-kasser og kommuner for 2019, fra

Indhold

Kapitel 1. Indledning ........................................................................................ 4

Kapitel 2. Tilsynet med a-kasserne .................................................................... 5

2.1. Det lovmæssige grundlag for STARs tilsyn med a-kasserne .............................. 5

2.2. Turnusmøder

–

Dialogbaseret tilsyn .................................................................. 8

2.2.1. Turnusmøder ............................................................................................. 8

2.3. Dagpengereformen og tilsynet ........................................................................ 10

2.3.1. Administrations- og tilsynsmodel ............................................................ 11

2.3.2. Advismodellen i samspillet mellem STAR og a-kasserne ......................... 14

2.3.3. Resultater ved brug af Advismodellen i 2019 .......................................... 16

2.4. Det moderniserede rådighedstilsyn med a-kasserne ...................................... 19

2.4.1. Udstilling af tilsynene på baggrund af benchmarkingen ......................... 22

2.4.2. Fortsat udvikling af det moderniserede rådighedstilsyn med a-kasserne

........................................................................................................................... 22

2.5 Styrelsens tilsyn med a-kassernes administration af reglerne om rådighed og

selvforskyldt ledighed ............................................................................................. 23

Kapitel 3. Resultater af a-kasse-tilsynet .......................................................... 30

3.1. Styrelsens kontrol med selvstændige på baggrund af data fra Skattestyrelsen

ophører (Skatteregisterkontrollen)......................................................................... 30

3.1.1. Kontrollen af selvstændige

–

indkomstår 2018 ....................................... 31

3.2. A-kassernes digitale stikprøvekontrol ved brug af data fra FerieKonto .......... 33

3.3. Tilbagebetaling fra medlemmerne .................................................................. 36

3.4. Anmeldelser fra andre myndigheder ............................................................... 38

3.5. Revision af a-kasserne...................................................................................... 39

3.5.1. A-kassernes økonomi og it ....................................................................... 40

3.5.2. De særligt risikobetonede områder ......................................................... 44

3.5.4. A-kassernes brug af oplysninger fra registre ........................................... 53

Kapitel 4. Eksport af dagpenge ....................................................................... 56

4.1. Eksport af dagpenge til et andet EU/EØS-land ................................................ 56

4.1.1. Udviklingen i eksporter af dagpenge til et andet EU/EØS-land ............... 57

4.1.2. Udviklingen i hvilke statsborgere, der benytter retten til eksport .......... 58

4.1.3 Udviklingen i hvilke lande, der eksporteres til.......................................... 59

4.1.4. Antal eksporter til hjemland .................................................................... 60

4.1.5. De 8 største eksportlande

–

eksport til hjemlandet ................................ 61

4.1.6. Antallet af eksporter, hvor medlemmet ikke vender tilbage til Danmark

efter endt eksportperiode ................................................................................. 62

4.1.7. Ledighedsprofil før eksport - 2019........................................................... 62

4.1.8. A-kassernes registrering af underretninger fra arbejdsformidlinger i

udlandet ............................................................................................................. 64

4.1.9. A-kassernes registrering af modtagelse af underretning fra den

udenlandske arbejdsformidling om forhold, der kan have betydning for retten

til ydelser............................................................................................................ 65

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 156: Orientering om statusrapport vedr. tilsyn med a-kasser og kommuner for 2019, fra

4.1.10. A-kassernes registrering af tilbagebetaling af dagpenge, som

medlemmet har eksporteret med urette .......................................................... 66

4.1.11. Administration i forbindelse med personer, der eksporterer retten til

ydelser fra et andet EU/EØS-land, Schweiz eller Færøerne til Danmark ........... 67

4.2. Indberetning af udenlandske forsikrings- og beskæftigelsesperioder, der kan

danne grundlag for ret til udbetaling af en ydelse fra a-kassen ............................. 68

Kapitel 5. Tilsyn med kommunernes administration ........................................ 71

5.1. De kommunale revisionsberetninger............................................................... 71

5.2. Det kommunale rådighedstilsyn ...................................................................... 73

5.2.1. Det kommunale rådighedstilsyn før 2020 ............................................... 73

5.2.1. Det kommunale rådighedstilsyn fra 2020................................................ 73

Kapitel 6. Resultatet af kommunetilsynet ....................................................... 75

6.1. Gennemgangen af de kommunale revisionsberetninger 2018 ....................... 75

6.2. Det kommunale rådighedstilsyn 2019 ............................................................. 75

6.3. Det moderniserede rådighedstilsyn med kommunerne .................................. 77

6.3.1. Benchmarking i 2019 ............................................................................... 80

Kapitel 7. Udviklingsinitiativer ........................................................................ 81

7.1. Styregruppen for Fejludbetalinger og Kontrol ................................................. 81

7.2. EESSI - Elektronisk udveksling af oplysninger vedrørende socialsikring .......... 81

7.3. Faglig monitorering og skærpet tilsyn med kommunernes indsat .................. 84

Kapitel 8. Lufthavnstilsynet ............................................................................ 88

Kapitel 9. Rigsrevisionsundersøgelser ............................................................. 90

9.1. Beretninger i 2019 på Beskæftigelsesministeriets tilsynsområde ................... 90

9.2. Opfølgning på beretninger på Beskæftigelsesministeriets tilsynsområde ...... 90

9.2.1. Jobcentrenes effektivitet (opfølgning) .................................................... 91

9.2.2. Beskæftigelsesministeriets data om ressourceforløb (opfølgning) ......... 91

9.3. Øvrigt afgivne beretninger ............................................................................... 92

9.3.1. Åbne data ................................................................................................. 92

9.3.2. Transaktionsomkostninger ved udbud i staten ....................................... 93

9.4. Opfølgning på øvrigt afgivne beretninger ........................................................ 94

9.4.1. Åbne data (opfølgning) ............................................................................ 94

9.4.2. Transaktionsomkostninger ved udbud i staten (opfølgning)................... 95

Kap 10. Tilsyn med Tilskudsbevillinger ............................................................ 96

10.1. Tilsynsmodellen i tilskudsadministrationen................................................... 96

10.2. Konkrete værktøjer i tilsynet med tilskudsbevillingerne ............................... 99

10.3. Særlige tilsynsopgaver i 2019 ...................................................................... 100

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 156: Orientering om statusrapport vedr. tilsyn med a-kasser og kommuner for 2019, fra

Kapitel 1. Indledning

Denne statusrapport giver en status på aktiviteterne og resulta-

terne af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings (STAR)

samlede tilsynsindsats i 2019.

Rapporten indeholder dels en gennemgang af udviklingen på ud-

valgte områder, dels en beskrivelse af nye initiativer og digitale

tilsynsværktøjer.

Første del af rapporten handler om arbejdsløshedsforsikringsområ-

det, og kapitel 2 og 3 omhandler tilsynet med a-kasserne og resul-

taterne heraf, mens kapitel 4 specifikt omhandler eksport af dag-

penge, der igennem en årrække har været stor interesse for.

Næste del af rapporten omhandler styrelsen tilsyn på kommune-

området, og kapitel 5 og 6 omhandler således tilsynet med kom-

munernes administration via hhv. kommunale revisionsberetninger

og sagsgennemgang af rådighedssager samt resultaterne heraf.

Herefter beskrives en række udviklingsinitiativer i kapitel 7, bl.a.

det fortsatte udviklingsarbejde med programmet EESSI, der un-

derstøtter koordination med udbetalingen af sociale ydelser blandt

socialsikringsmyndigheder i EU. Kapitel indeholder også en beskri-

velse af styrelsen implementering af den del af

Aftale om en for-

enklet beskæftigelsesindsats,

der omhandler styrket monitorering

af kommunernes performance og indsats over for borgerne, her-

under muligheden for at sætte kommuner under skærpet tilsyn el-

ler administration.

I kapitel 8 gennemgås kortfattet styrelsens såkaldte lufthavnstil-

syn, der har til formål at forhindre, at der bliver udbetalt forsørgel-

sesydelser til borgere, der ikke har ret til ydelserne

I kapitel 9 gennemgås de Rigsrevisionsundersøgelser, der har be-

rørt styrelsen i 2019, og der gives en status på beretninger og sty-

relsen opfølgning.

Endelig indeholder statusrapporten som noget nyt et kapitel 10 om

styrelsens administration af tilskudsbevillinger.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 156: Orientering om statusrapport vedr. tilsyn med a-kasser og kommuner for 2019, fra

Kapitel 2. Tilsynet med a-kasserne

STAR fører tilsyn med a-kasserne, jf. bl.a. § 88 i lov om arbejds-

løshedsforsikring m.v. om tilsyn med de anerkendte a-kassers ad-

ministration, økonomi, regnskaber og revision. Herudover føres der

tilsyn med a-kassernes medlemmer og et særskilt tilsyn med a-

kassernes administration af rådighedsreglerne. STAR fører også til-

syn i samarbejde med andre offentlige myndigheder, jf. lov om ar-

bejdsløshedsforsikring m.v. §§ 90a-91b.

Styrelsens tilsyn er dels baseret på opfølgning på resultaterne af

det dialogbaserede tilsyn, som først og fremmest foregår på lø-

bende turnusmøder med samtlige a-kasser, dels via digitale til-

synsværktøjer. Fx føres der tilsyn med hhv. a-kassernes admini-

stration og udbetalingen af dagpenge via testcases samt med a-

kassernes administration af rådighedsreglerne via digitale register-

oplysninger.

En anden del af tilsynet med a-kasserne er baseret på opfølgningen

på revisionen af a-kasserne, som udføres af a-kassernes revisorer.

Denne årlige revisionsmæssige gennemgang af a-kassernes regn-

skab afrapporteres i a-kassernes revisionsprotokollater, som sen-

des til styrelsen til nærmere gennemgang og opfølgning. Det sikres

derved, at a-kassernes regnskaber er rigtige, og statens tilskud er

modtaget og brugt i overensstemmelse med lovgivningen.

2.1. Det lovmæssige grundlag for STARs tilsyn

med a-kasserne

STAR fører et bredspektret tilsyn med a-kasserne og a-kassernes

administration og udbetalingen af dagpenge jf. også figuren på side

11.

Styrelsens tilsyn er baseret på følgende grundlag:



Bekendtgørelse om krav til a-kassernes kontrol og administra-

tion (bekendtgørelse nr. 150 af 20. februar 2019)

Bekendtgørelse om tilsynet med de anerkendte a-kassers øko-

nomi og regnskabsvæsen mv. (bekendtgørelse nr. 982 af 29.

juni 2016)



BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 156: Orientering om statusrapport vedr. tilsyn med a-kasser og kommuner for 2019, fra



Bekendtgørelse om revision af de anerkendte a-kasser (be-

kendtgørelse nr. 289 af 20. april 2018)

Bekendtgørelse om tilsynet med de anderkendte arbejdsløs-

hedskassers administration (bekendtgørelse 983 af 29. juni

2016)



I tilsynsindsatsen har styrelsen bl.a. fokus på følgende områder:

1. A-kassernes administration og udbetaling af ydelser og lov-

medholdeligheden af administrationen af udbetalingen af ydel-

ser.

2. A-kassernes rådighedsadministration, der knytter sig til a-kas-

sernes administration af reglerne om rådighed og selvforskyldt

ledighed.

3. A-kassernes administration af egne midler (medlemsbidrag).

4. Opfølgningen på a-kassernes administration og revisionen af a-

kasserne er et væsentligt grundlag for vurderingen af om a-

kasserne aflægger korrekt regnskab, herunder også revisorer-

nes gennemgang af relevante sagsområder via stikprøver. Det

er særligt a-kassernes sagsbehandling af efterregulering, rå-

dighed, selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, over-

gang til efterløn, selvstændig virksomhed samtidig med efter-

løn, efterregulering af efterløn, opkrævning af restancekrav og

statskrav hos medlemmet, EØS-administrationen m.v. der er i

fokus i forbindelse med revisionsarbejdet.

5. Tilsyn med revisionens udførelse.

6. A-kassernes kommunikation med andre myndigheder i den be-

skæftigelsespolitiske indsats

–

fx kommunerne.

7. Indsatsen vedrørende snyd og fejludbetalinger.

8. Eventuelle andre forhold herunder vedtægtsforhold, spørgsmål

om a-kassernes formål, klagesager og -frekvens på baggrund

af oplysninger fra Center for Klager om Arbejdsløshedsforsik-

ring, medlemsbidrag og medlemskontingent, administrative

fælleskaber, IT-sikkerhed (og databeskyttelseslovgivning),

medlemshenvendelser m.m.

Hovedelementerne illustreres i figur 1 nedenfor.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 156: Orientering om statusrapport vedr. tilsyn med a-kasser og kommuner for 2019, fra

Figur 1: Elementer i tilsynet med a-kasserne

1. Turnusgennemgang med a-kasser på baggrund af det særskilt udarbejdede

tilsynsoverblik vedrørende væsentlige fokusområder i hver enkelt a-kasse

2. Revisionsgennemgang og årsregnskab

–

a-kassens økonomi administration,

IT-systemer og administrationsområder bl.a. efterregulering af dagpenge,

rådighed, selvstændig virksomhed, overgang til og fradrag i efterlønnen, drift

af selvstændig virksomhed samtidig med efterløn, efterregulering af efterløn,

opkrævning af krav og statskrav hos medlemmet, EØS-administrationen m.v.

3. Løbende gennemgang af udvalgte sagsområder i alle a-kasser

4. Konkret sagsbehandling og evt. genopretning af a-kassens administration

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

På

første trin

i tilsynet er udgangspunktet for styrelsens tilsyn

nøgletalsoversigter og tilsynsoverblik over a-kasserne, som lægges

til grund for gennemførelsen af de løbende turnusmøder med a-

kasserne.

Kilderne til denne gennemgang

fremgår af ”tilsynsoverblikket”,

som bl.a. omfatter medlems- og økonomioversigter fra revisi-

onsprotokollaterne, revisorernes bemærkninger i forbindelse med

gennemgangen, klagesager og -frekvenser, resultatet af register-

samkørsler m.v.

På

andet trin

foretages en gennemgang af de indsendte årsregn-

skaber og revisorernes beretninger om den udførte revision, der er

gennemført i henhold til reglerne i bekendtgørelsen om revision af

de anerkendte a-kasser.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 156: Orientering om statusrapport vedr. tilsyn med a-kasser og kommuner for 2019, fra

En meget væsentlig del af den særligt risikobetonede administra-

tion i a-kasserne afrapporteres i forbindelse med det årlige revisi-

onsarbejde, og styrelsen anvender a-kassernes regnskab som et

væsentlig grundlag for vurderingen af den generelle administra-

tion. Tilsynet omfatter både a-kassens egne midler og de modtagne

statslige refusionstilskud. Styrelsens tværgående vurdering af re-

visionens resultater afrapporteres også samlet over for a-kasser-

nes revisorer.

Med den ændrede tilsynsindsats med implementeringen af dagpen-

gereformen fra den 1. juli 2017 er fokus udvidet, idet der på

tredje

trin

foretages en løbende vurdering af udvalgte sagsområder i alle

a-kasser. Der er dels tale om overvågning af administrationen men

også tilsyn med a-kassernes administration på baggrund af ud-

valgte temaer på tværs af samtlige a-kasser. Det drejer sig f.eks.

om resultaterne af rådighedstilsynet, Advismodellen, a-kassernes

inddrivelse af udestående samt senest også en tværgående indsats

med henblik på at styrke a-kassernes interne forretningsgange og

instrukser.

På

fjerde trin

kan styrelsen i særlige tilfælde, på baggrund af op-

lysninger fra trin 1-3 og yderligere indhentede redegørelser i a-

kassen, foretage en mere vidtgående gennemgang af konkrete om-

råder af a-kassens administration. Styrelsen kan pålægge a-kassen

at foretage en nærmere fastlagt opfølgning, indtil a-kassens admi-

nistration er rettet op igen.

2.2. Turnusmøder

–

Dialogbaseret tilsyn

Styrelsen afholder som led i tilsynet med a-kasserne løbende tur-

nusmøder med samtlige a-kasser efter en fast kadence.

2.2.1. Turnusmøder

Turnusmøder er et væsentligt led i det resultatorienterede og dia-

logbaserede tilsyn med den enkelte a-kasse. Mødekadencen er, at

der inden for en periode på ca. 1�½ år løbende gennemføres indivi-

duelle møder med samtlige a-kasser.

Et væsentligt element i turnusmøderne er en drøftelse af styrelsens

vurdering af a-kassens kvalitetsniveau på udvalgte væsentlige om-

råder. Til brug for denne vurdering udarbejder styrelsen et tilsyns-

overblik med det formål at have et grundlag for en drøftelse med

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 156: Orientering om statusrapport vedr. tilsyn med a-kasser og kommuner for 2019, fra

den enkelte a-kasse om performance, effektivitet, kvalitetsmeto-

dik, sagsbehandlingskvalitet og regeloverholdelse, rettidighed,

grad af egenkontrol, evaluering af a-kassens samlede performance

i styrelsens tilsyn, serviceprofil, udbetalingsrutiner, fejl, klager, di-

gitalisering m.v.

Styrelsens datakilder giver mulighed for at tilføre tilsynsoverblikket

flere informationer om den enkelte a-kasse og dermed en mere

præcis vurdering af a-kassens administration, økonomi og arbejds-

markedspolitiske indsats. Foruden disse datakilder og resultaterne

af styrelsens udtræk i advismodellen, (se nedenfor afsnit 2.3.2 Ad-

vismodellen i samspillet mellem STAR og a-kasserne) indgår der i

tilsynsoverblik tillige:



Resultaterne af styrelsens forskellige tilsynsinitiativer.

A-kasserevisorernes konklusioner i a-kassernes revisions-

protokollater om bl.a.

a. administrationen af udbetalingsgrundlaget for a-kas-

seydelser,

b. administrative rutiner, kvalitetssikring og beskrivelser

af arbejds- og kontrolprocedurer,

c. it-system, herunder sikkerhedspolitik, tredjepartser-

klæringer og forretningsgangsbeskrivelser,

d. a-kassens tilsyn og kontrolfunktioner i forhold til

eventuelle afdelinger,

e. regeloverholdelse,

f. overholdelse af retningslinjer i forbindelse med even-

tuelt administrationsfællesskab med en faglig organi-

sation, og

g. a-kassens økonomi og regnskab, herunder refusions-

regnskab og bogholderi.



Data og udtræk fra a-kassernes indrapporteringer af tæller-

data og til STARs øvrige registre som DFDG, FLEUR, UPH-

registeret m.m.

Antal og karakter af indberetninger fra Center for Klager om

Arbejdsløshedsforsikring (CKA), hvis CKA har udtalt kritik af

a-kassens sagsbehandling herunder antal af klagesager,

omgørelsesprocenter, hjemvisninger mm.



BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 156: Orientering om statusrapport vedr. tilsyn med a-kasser og kommuner for 2019, fra



Statistik over styrelsens opgørelse over a-kassernes afreg-

ning af tilbagebetalinger, herunder fordelingen mellem be-

løb, som vedrører uagtsomhed, svig og a-kassens egne ad-

ministrative fejl (eneansvarssager).

A-kassens overholdelse af tidsfrister i forhold til fx afregnin-

ger af refusioner, renter, medlemsbidrag og indsendelse af

månedsbalancer.

Antal og karakteren af klager fra medlemmer over a-kassens

administration.

A-kassernes ønsker og behov for administrative tilpasninger

og forbedringer.



Afholdte turnusmøder i 2019

Styrelsen har i 2019 afholdt turnusmøder med fem a-kasser, hvor

der bl.a. har været fokus på a-kassernes økonomiske bæredygtig-

hed. Herudover har styrelsen haft en tæt og løbende dialog med to

a-kasser i forbindelse med deres fusion, som trådte i kraft den 1.

januar 2020.

En gennemgående problemstilling i tre a-kasser var, at disse havde

regnskabsmæssigt underskud i 2018 og negativ eller faldende

egenkapital. Årsagen til den vanskelige økonomiske situation var

særlig begrundet i faldende medlemstal og dermed udfordringer for

den økonomiske bæredygtighed.

Et andet gennemgående emne på turnusmøderne har i 2019 været

status for implementering af forretningsgange for ledelsens befø-

jelser og kompetence som opfølgning på styrelsens brev til a-kas-

serne af den 19. februar 2019 om indskærpelse af en række forhold

for alle a-kasser som resultat af undersøgelsen af Akademikernes

A-kasse.

2.3. Dagpengereformen og tilsynet

Pr. 1. juli 2017 trådte dagpengereformen

Aftale om et tryggere

dagpengesystem

fra 2015 i kraft. Reformen og lovændringerne sig-

ter mod at understøtte en digitaliseret sagsbehandling med færrest

mulige manuelle processer i a-kasserne. Med reformen er der etab-

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 156: Orientering om statusrapport vedr. tilsyn med a-kasser og kommuner for 2019, fra

leret et digitalt, registerbaseret og mere automatiseret dagpenge-

system, hvor beregningen af retten til ydelser og sats foregår på

baggrund af objektive oplysninger fra bl.a. Indkomstregisteret.

Som led i opfølgningen indberettes en lang række oplysninger fra

a-kasserne til styrelsen om a-kassens sagsbehandling.

2.3.1. Administrations- og tilsynsmodel

Med dagpengereformen er rammerne for et fleksibelt og indkomst-

baseret dagpengesystem med månedsudbetaling af dagpenge fast-

lagt. Dagpengereformen har med den øgede digitalisering givet

styrelsen nye muligheder for at føre tilsyn og kontrol med a-kas-

sernes administration, herunder beregning, dataindberetning og

udbetaling af ydelser jf. figuren nedenfor.

Figur 2: Tilsyns- og kontrolindsatsen efter implementering af dagpengereformen

Beregning

Tilsyn med a-kassernes admini-

stration, herunder om IT-systemer

regner rigtigt

Dataindberetning

Tilsyn med at a-kasserne indberet-

ter data korrekt (fx tællere)

Udbetaling

Tilsyn med at udbetalingen fore-

går korrekt

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Under hver af overskrifterne i ovenstående figur (hhv. Beregning,

Dataindberetning og Udbetaling) beskrives først regelgrundlaget

og herefter styrelsens generelle tilsynsaktiviteter inden for hvert

område.

Beregning

I styrelsens tilsynsindsats indgår bl.a. at a-kassernes IT-systemer

beregner rigtigt, hvad angår medlemmernes satser, opfyldelse af

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 156: Orientering om statusrapport vedr. tilsyn med a-kasser og kommuner for 2019, fra

indkomstkrav, udbetaling mv. Til dette formål er a-kassernes gen-

nemførelse af de såkaldte testcases det vigtigste værktøj.

Testcases

Af dagpengereformens regelgrundlag fremgår det, at for at sikre,

at alle a-kassers IT-systemer regner korrekt og ens, skal den en-

kelte a-kasse gennemføre testcases, som er tilrettelagt af styrel-

sen. Styrelsen fastsætter et konkret testresultat, som a-kassens

gennemførelse af testcasen skal opnå. A-kasserne skulle gennem-

føre testcases i forbindelse med reformen, og styrelsen kan på-

lægge a-kasserne at gennemføre testcases.

Der har været tilrettelagt op til 55 testcases inden for følgende om-

råder:



Sats

Indkomst- og beskæftigelseskrav

Udbetaling

Regulering

Supplerende dagpenge

Karens

Deltidsforsikring og skift af forsikringsstatus

Selvstændige

Styrelsens testcases opdateres løbende, så de til stadighed opfyl-

der og er dækkende for de gældende regler, beløbsgrænser og sat-

ser. A-kasserne har dermed mulighed for at teste deres it-syste-

mer, fx ved lovændringer og særligt ved årsskiftet, når der fast-

sættes nye satser. Såfremt der er tale om mere indgribende æn-

dringer i lovgivningen eller en a-kasses IT-system, kan styrelsen

stille krav om gennemførelse af testcases på alle eller enkelte om-

råder, herunder om revisorattestation.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 156: Orientering om statusrapport vedr. tilsyn med a-kasser og kommuner for 2019, fra

Dataindberetning

Grundlaget for styrelsens tilsyn er data fra alle de registre, som

indgår i kassernes løbende udbetalingsforvaltning. Det er både de

registre, som styrelsen selv ”ejer”,

og registre som leveres af andre

myndigheder.

Det gælder bl.a. FLEUR

-registeret, hvortil a-kasserne afleverer op-

lysninger om udbetaling af dagpenge, efterløn, feriedagpenge mv.,

og det gælder Det Fælles Datagrundlag (DFDG), hvor a-kasserne

afleverer oplysninger om beskæftigelsesforanstaltninger mv. Vi-

dere er det registeroplysninger fra Indkomstregisteret, CPR (Det

Centrale Personregister), CVR (Det Centrale Virksomhedsregister)

og andre offentlige registre.

Senest har styrelsen fået adgang til Dataudvekslingsplatformen

(DUPLA), hvor SKAT siden den 24. juni 2019 har udstillet årsopgø-

relser mv., som a-kasserne bl.a. anvender til beregning af ret til

arbejdsløshedsdagpenge for selvstændige og atypisk beskæfti-

gede, jf.

Aftale om et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejds-

marked.

Da det er afgørende for gennemførelsen af styrelsens tilsyn, at data

til brug for tilsynet er korrekt, har styrelsen haft fokus på den nye

datakilde, tællerdata, som er nærmere beskrevet nedenfor.

Tællere

Af regelgrundlaget for dagpengereformen fremgår det, at a-kas-

serne skal benytte et ensartet opgørelsesgrundlag (tællere) i for-

bindelse med opgørelse af medlemmernes ret til ydelser. Arbejds-

løshedskassen skal opgøre, registrere og løbende indberette tæller

oplysninger.

Styrelsen har tilrettelagt en række rapporter, som løbende kontrol-

ler datakvaliteten. I samarbejde med a-kasserne vil data løbende

blive valideret for at sikre høj datakvalitet.

Udbetaling

I styrelsens tilsyn med a-kasserne indgår, at udbetalingen af dag-

penge foregår efter reglerne.

Forsikrede Ledige & Efterlønsmodtageres Udbetalings Register.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 156: Orientering om statusrapport vedr. tilsyn med a-kasser og kommuner for 2019, fra

Tidligere gennemførte styrelsen en bagudrettet Indkomstregister-

kontrol, men med dagpengereformen er denne erstattet af den lø-

bende månedskontrol. De nye regler har derved gjort den tidligere

gennemførte Indkomstregisterkontrol overflødig.

2.3.2. Advismodellen i samspillet mellem STAR og

a-kasserne

I forbindelse med dagpengereformens implementering blev styrel-

sens muligheder for at føre tilsyn med a-kassernes administration

og udbetaling digitaliseret og forbedret.

De nye tællerdata, som indberettes af a-kasserne, kan samkøres

med offentlige registre samt styrelsens egne oplysninger i

det fæl-

les datagrundlag

(DFDG). Det har givet mulighed for at udvikle en

digital og databaseret løsning for tilsyn med og overvågning af a-

kassernes udbetaling af ydelser. Via sammenkørslen af data er det

muligt at advisere a-kasserne om mulige fejl i a-kassernes admini-

stration og udbetalinger.

Såfremt der identificeres sager, som ser ud til at stride mod lov-

givningen, sendes disse som undringslister til kontrol i a-kassen,

som senere tilbagerapporterer resultatet til styrelsen.

Med baggrund i lovgivningen og ud fra risiko og væsentlighed er

der udpeget en række regler og krav, hvor der er øget risiko for

fejladministration i a-kasserne. På baggrund af disse regler er der

udviklet en række målrettede tilsynsspor.

Der udvikles løbende nye tilsynsspor, bl.a. i forbindelse med regel-

ændringer. Senest er der arbejdet på tilsynsspor målrettet de nye

regler i forbindelse med dagpengereformen for selvstændige, som

trådte i kraft 1. oktober 2018. De nye tilsynsspor for selvstændige

vil blive implementeret i 2020.

Tilsynssporene retter sig både mod beregning og udbetaling af ar-

bejdsløshedsdagpenge, og løsningen er afhængig af korrekt data-

indberetning af bl.a. tællerdata fra a-kasserne.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 156: Orientering om statusrapport vedr. tilsyn med a-kasser og kommuner for 2019, fra

Faktaboks: Eksempler på tilsynsspor:



A-kassen skal sikre, at et ledigt medlem har haft tilstrækkelig indkomst/timer inden for en bestemt

periode eller har gennemført en uddannelse for at opnå ret til dagpenge (beskæftigelseskrav)

Underoplysning af timer og efterfølgende regulering af udbetaling. A-kassen skal kontrollere med-

lemmer, der underoplyser antallet af arbejdstimer på ydelseskortet med mere end 37 timer (”Stud-

setærskel”)



Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Udveksling af

”undringslister”

og data mellem styrelsen og a-kas-

ser

Som illustreret i nedenstående figur 3 foregår de nye tilsynsaktivi-

teter i tæt samspil med a-kasserne, idet styrelsen ved hjælp af

Advismodellen udarbejder forskellige dataudtræk som udveksles

med a-kasserne.

Via dataudtræk kan der udsøges enkeltsager på CPR-niveau, som

giver anledning til undring. Styrelsen samler sagerne i undringsli-

ster til de enkelte a-kasser ud fra en formodning om, at sagerne

kan være udtryk for fejl i sagsbehandlingen, og en gennemgang af

sagen af a-kasserne vil kunne belyse, om den formodning er kor-

rekt.

A-kasserne vil kunne anvende undringslisterne på CPR-niveau i de-

res interne arbejde med tilpasning af egne kontrolforanstaltninger

og justering af forretningsgange, således at fejl forebygges. På den

måde bliver Advismodellen også bedre.

Fejlspor og overvågningsspor

Ud over tilsynsspor, der afsøger sager med formodninger om fejl,

såkaldte ”fejlspor”, indeholder løsningen også ”overvågningsspor”.

I stedet for at fremstille undringslister med enkeltsager, overvåger

disse spor mængder, tendenser og udvikling i et antal sager.

Overvågningssporene kan fx anvendes til at sammenligne admini-

strationspraksis på tværs af a-kasser. Dog kan en udvikling i et

overvågningsspor lede til, at styrelsen finder eksempler på fejl,

som styrelsen sender ud på lister efter samme metode som et fejl-

spor.

Fælles for fejlspor og overvågningsspor er, at styrelsen kan ud-

veksle dataudtrækket med a-kasserne og senere få tilbagemeldin-

ger herfra. A-kassernes tilbagemeldinger skaber grundlag for et

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 156: Orientering om statusrapport vedr. tilsyn med a-kasser og kommuner for 2019, fra

læringsloop, som gør det muligt for styrelsen at tilpasse og for-

bedre Advismodellen.

Nedenstående figur 3 illustrerer udvekslingen af undringslister i Ad-

vismodellen.

Figur 3: Udveksling af data og undringslister mellem a-kasser og styrelsen i 2019

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

2.3.3. Resultater ved brug af Advismodellen i 2019

Udviklingen af sporene sker i tæt samarbejde med en gruppe a-

kasser bestående af: Fælles faglig A-kasse, HK-A, Lederne og Aka-

demikernes A-kasse samt Danske A-kasser (DAK). Ved udgangen

af 2019 var der i alt udviklet og idriftsat syv tilsynsspor. Det er

forventningen, at der i 2020 vil blive udviklet og idriftsat yderligere

fem spor, så der ved udgangen af 2020 i alt vil være 12 tilsynsspor

i drift.

I 2019 er der udsendt undringslister af fem omgange samt gen-

nemført et pilottilsyn ved brug af Advismodellen. I 2019 gennem-

førtes tilsyn ved brug af modellen på to områder: Om a-kasserne

udbetaler dagpenge efter den rigtige sats til dimittender med og

uden forsørgerforpligtigelse og om udbetalinger til medlemmer

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 156: Orientering om statusrapport vedr. tilsyn med a-kasser og kommuner for 2019, fra

uden tilmelding til jobcenteret, hvilket er et krav for at stå til rå-

dighed for arbejdsmarkedet.

Figur 4: Tilsyn med korrekt udbetaling til dimittender - Spor 9

175

124

Undringer

Udsendt

Undring bekræftet

Andet

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

I styrelsens tilsyn med om a-kasserne anvendte den rigtige sats i

beregningen og udbetalingen af dagpenge til dimittender udsendte

styrelsen 175 undringer. Styrelsens undringer blev bekræftet i ca.

70 pct. af sagerne.

Styrelsen har gennemgået de undringer, som

ikke

blev bekræftet

og har på den baggrund foretaget mindre justeringer på den måde,

data sammenkøres og udtrækkes på.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 156: Orientering om statusrapport vedr. tilsyn med a-kasser og kommuner for 2019, fra

Figur 5: Tilsyn med udbetaling uden tilmelding til jobcenter - spor 7

115

Underinger

Undring bekræftet Manglende EØS-

indberetning fra a-

kasse

Andre datafejl

Fejl fra jobcenter

(korrekt udsøgt af

STAR

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

I styrelsens tilsyn med udbetaling til medlemmer uden tilmelding

til jobcenteret udsendte styrelsen 115 undringer. Styrelsens un-

dringer blev bekræftet i ca. 40 pct. af sagerne. Herudover skyldtes

25 undringer manglende indberetninger om medlemmers eksport

af dagpenge fra a-kassen, og 8 undringer skyldtes fejlregistrerin-

ger i jobcenteret.

Pilottilsyn

Der blev i foråret 2019 gennemført et pilottilsyn over for de fem a-

kasser, som deltager i det fælles arbejde med udvikling af Advis-

modellen. Pilottilsynet er en ”live test” af et spor inden det idrift-

sættes overfor alle a-kasser.

Pilottilsynene gennemføres for at sikre, at styrelsens dataudtræk

er korrekte. Pilottilsynet vedrørte de beskæftigelseskrav for løn-

modtagere med bibeskæftigelse (spor 12), som blev indført med

lovændringerne på området i oktober 2018. Resultatet ses neden-

for:

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 156: Orientering om statusrapport vedr. tilsyn med a-kasser og kommuner for 2019, fra

Figur 6: Pilottilsyn Beskæftigelseskrav for lønmodtagere med bibeskæftigelse

–

spor 12

Undringer

Udsendt

Undring bekræftet

Kunne ikke

bekræftes

Datafejl

Andet

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

I styrelsens pilottilsyn med opfyldelse af beskæftigelseskravet ud-

sendte styrelsen 25 undringer. Undringerne blev bekræftet i 64 pct.

af sagerne.

2.4. Det moderniserede rådighedstilsyn med a-

kasserne

Det er afgørende for det danske arbejdsmarked, at ledige står til

rådighed imens de er på dagpenge. Dette sikrer, at virksomhe-

derne har den tilstrækkelige arbejdskraft til rådighed og danner

grundlaget for tilliden til den danske arbejdsmarkedsmodel. Derfor

skal ledige søge arbejde og deltage i den aktive beskæftigelsesind-

sats, imens de modtager en ydelse.

Det moderniserede rådighedstilsyn består bl.a. af en benchmarking

af ledige dagpengemodtageres jobsøgning fordelt på a-kasser. Op-

gørelsen opdateres månedligt og ligger offentligt tilgængeligt på

styrelsens hjemmeside, STAR.dk.

Med implementeringen af det moderne rådighedstilsyn er det tidli-

gere stikprøvebaserede tilsyn erstattet med en digital benchmar-

king. Hermed udvides tilsynet fra at være en vurdering af rådighed

baseret på et smalt stikprøveudtag af sager til en monitorering af

en population på i princippet alle dagpengemodtagere med fokus

på de lediges registreringer i Jobloggen.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 156: Orientering om statusrapport vedr. tilsyn med a-kasser og kommuner for 2019, fra

Styrelsen forventer, at den offentligt tilgængelige benchmarking af

de lediges søgeadfærd vil tilskynde a-kasserne til at styrke admi-

nistrationen af rådighedsreglerne og sikre, at medlemmerne er ak-

tivt jobsøgende, imens de er på dagpenge. Ligeledes anvender sty-

relsen benchmarkingen i tilsynet med a-kasserne.

Benchmarkingen, som er udviklet i dialog med Danske A-kasser,

består af intuitive og letforståelige smileykategorier, der illustrerer

søgeadfærden på tværs af a-kasser ved brug af 3 smiley-katego-

rier:



Grøn smiley: 1,5 jobsøgninger eller flere i gennemsnit om

ugen

Lysegrøn smiley: Færre end 1,5 jobsøgninger om ugen

Rød smiley: Ingen registreret jobsøgning



Smileykategorierne er baseret på den gennemsnitlige søgeadfærd

blandt dagpengemodtagere. Således er det

–

i overensstemmelse

med den politiske intention om ret og pligt i den aktive beskæfti-

gelsesindsats

–

muligt at følge op på, om de ledige søger job og

står til rådighed for arbejdsmarkedet, mens de modtager dag-

penge.

Benchmarkingen giver mulighed for at sammenligne dagpenge-

modtageres jobsøgning på tværs a-kasser i den opgjorte måned

(søljediagrammet i venstre side af skærmen) samt følge udviklin-

gen i søgeadfærden et år tilbage i tid (kurvediagrammet i højre

side af skærmen):

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 156: Orientering om statusrapport vedr. tilsyn med a-kasser og kommuner for 2019, fra

Figur 7: Benchmarking af dagpengemodtagers jobsøgning for alle a-kasser

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Derudover kan der stilles skarpt på søgeadfærden i enkelte a-kas-

ser, som vist herunder:

Figur 8: Benchmarking af dagpengemodtagers jobsøgning for udvalgt a-kasse

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Benchmarkingen følger ligeledes op på udviklingen i antallet af le-

dige, der i længere perioder (1-3 måneder) ikke søger arbejde,

imens de er på dagpenge.

Dette giver et billede af a-kassernes opfølgning i forhold til de le-

dige medlemmer, der ikke lever op til kravet om løbende jobsøg-

ning.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 156: Orientering om statusrapport vedr. tilsyn med a-kasser og kommuner for 2019, fra

Figur 9: Benchmarking af dagpengemodtagers jobsøgning tabel visning af udvik-

lingen i antal ledige med ”rød smiley”

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Benchmarkingen af dagpengemodtageres jobsøgning er første

gang offentliggjort på STAR.dk den 3. januar 2018.

2.4.1. Udstilling af tilsynene på baggrund af bench-

markingen

Styrelsen præsenterer løbende Tilsynsrådet for resultaterne, her-

under hvilke a-kasser, styrelsen har været i kontakt med ved brug

af benchmarkingen.

Resultater for 2019

I 2019 har styrelsen har været i dialog med to a-kasser om

benchmarkingens resultater. Dialogen blev påbegyndt i primo

april 2019 omkring målingens resultater for december 2018.

STAR har generelt haft en konstruktiv dialog med a-kasserne,

som både har givet anledning til forbedringer i a-kassernes ar-

bejdsgange for administration af rådighedsreglerne samt forbed-

ringer af STARs anvendelse af smiley-modellen som et nyt digitalt

tilsynsværktøj.

2.4.2. Fortsat udvikling af det moderniserede rå-

dighedstilsyn med a-kasserne

STARs rådighedstilsyn med a-kassernes administration af reglerne

om rådighed skal som led i Trepartsaftale II om tilstrækkelig og

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 156: Orientering om statusrapport vedr. tilsyn med a-kasser og kommuner for 2019, fra

kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser moder-

niseres. STARs strategi for det moderne rådighedstilsyn er, at det

med udgangspunkt i registerdata skal omfatte:



Lediges jobsøgning

Deltagelsen i den aktive beskæftigelsesindsats

Sanktionspraksis og selvforskyldt ledighed

A-kasseindblik

Den fortsatte udmøntning af trepartsaftalen vil således omfatte ud-

viklingen af tre nye benchmarkings, som giver et indblik i a-kas-

sernes beskæftigelsespolitiske indsats:



Sanktionspraksis i a-kasserne

Rettidighed af afholdte CV-samtaler

Rettidighed af afholdte rådighedssamtaler

De nye benchmarkings vil supplere den implementerede bench-

marking af dagpengemodtageres jobsøgning. Samlet betegnes de

fire benchmarkings som

A-kasseindblik,

der i takt med den nød-

vendige validering påregnes offentliggjort på STARs hjemmeside i

løbet af 2020.

2.5 Styrelsens tilsyn med a-kassernes admini-

stration af reglerne om rådighed og selvfor-

skyldt ledighed

Styrelsen fører et særskilt tilsyn med a-kassernes administration

af reglerne om selvforskyldt ledighed, jf. § 88, stk. 2, i lov om ar-

bejdsløshedsforsikring m.v.

Tilsynet består bl.a. i en undersøgelse af a-kassernes administra-

tion af jobcentrenes beskeder til a-kasserne om f.eks. et medlems

afslag eller ophør i et beskæftigelsesrettet tilbud eller udeblivelse

fra en jobsamtale m.v., også kaldet negative underretningspligtige

hændelser. Undersøgelsen har til formål at belyse, om a-kasserne

træffer korrekte afgørelser, når jobcentrene underretter a-kas-

serne om en negativ underretningspligtig hændelse.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 156: Orientering om statusrapport vedr. tilsyn med a-kasser og kommuner for 2019, fra

Kontrollen af a-kassernes administration af negative underret-

ningspligtige hændelser

Kontrollen af a-kassernes afgørelser af negative underretningsplig-

tige hændelser fra jobcentrene er baseret på opfølgningen på revi-

sionen af a-kassernes administration af reglerne om selvforskyldt

ledighed, som afrapporteres i a-kassernes årsprotokollater. En ne-

gativ underretningspligtig hændelse er en underretning, som job-

centrene sender digitalt til a-kasserne, når en hændelse kan give

anledning til tvivl om, hvorvidt den ledige dagpengemodtager står

til rådighed. A-kasserne skal altid foretage en rådighedsvurdering,

når de modtager en negativ underretningspligtig hændelse fra et

jobcenter.

Revisors stikprøvekontrol af a-kassens rådighedsvurderinger

A-kassens revisor skal gennemføre en stikprøvekontrol af a-kas-

sens administration af reglerne for selvforskyldt ledighed ved at

efterprøve, om a-kassens vurdering af jobcentrenes negative un-

derretningspligtige hændelser er korrekte.

Stikprøvekontrollen i 2018, som a-kassernes revisorer afrapporte-

rede i 2019, omfatter 714 sager, som er udvalgt på baggrund af et

grundudtræk, der indeholder samtlige tilbagemeldinger fra a-kas-

serne til jobcentrene. Underretninger, hvor a-kasserne har med-

delt, at medlemmet er i beskæftigelse på hændelsesdagen, er und-

taget fra grundudtrækket.

Styrelsen har bedt a-kassernes revisorer om i hver a-kasse at ud-

tage 30 stikprøver

, hvoraf af 10 procent af sagerne skal vedrøre

henvisninger (formidling af job), 10 procent skal vedrøre jobplans-

aktiviteter (virksomhedspraktik, job med løntilskud, vejledning og

opkvalificering) og 80 procent skal vedrøre kontakt til jobcentrene

(møde i jobcentrene)

Resultatet af a-kassernes administration af negative underret-

ningspligtige hændelser

DSA har udtaget 30 stikprøver og har i 6 sager konstateret, at der ikke er sendt svarkode

til jobcentrene, hvorfor DSA kun har medtaget 24 sager, hvor der sendt svarkoder.

I 14 a-kasser har revisorer ikke kunnet udtage 10 procent sager vedrørende henvisning,

da der ikke har været et tilstrækkeligt antal sager inden for den pågældende kategori. I

disse tilfælde har revisor i stedet udtaget flere sager vedrørende henholdsvis jobplansakti-

viteter og kontakt til jobcentrene.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 156: Orientering om statusrapport vedr. tilsyn med a-kasser og kommuner for 2019, fra

Styrelsen har opdelt a-kassens vurderinger af de negative under-

retningspligtige hændelser efter om a-kassen har vurderet hæn-

delserne som værende rådighedsrelevante eller som værende ikke

rådighedsrelevante underretninger. Ved revisionen skal revisor ef-

terprøve, om a-kassens rådighedsvurderinger er korrekte. I de til-

fælde, hvor revisor er enig i a-kassens vurdering af, at de under-

retningspligtige hændelser skal anses som værende ikke rådig-

hedsrelevante, skal revisorer anføre årsagsforklaringer. Herudover

har styrelsen bedt revisor om at afgive en generel udtalelse om

kvaliteten af a-kassens administration af rådighedsreglerne.

Undersøgelsens resultat for rådighedsrelevante underretninger

Undersøgelsen omfatter som nævnt 714 sager i alt, hvoraf a-kas-

serne i 359 sager har vurderet, at jobcentrenes underretninger var

rådighedsrelevante.

A-kasserne har i disse 359 sager skullet foretage en vurdering af,

om en hændelse skulle have dagpengemæssige konsekvenser for

en ledig dagpengemodtager i form af en sanktion eller udelukkelse

fra dagpenge på grund af manglende rådighed.

Revisorerne har i 24 ud af de 359 sager vurderet, at a-kassernes

afgørelser var forkerte, hvorfor underretningerne ikke skulle have

været vurderet som værende rådighedsrelevant. Det betyder, at

fejlprocenten i a-kassernes vurdering af rådighedsrelevante under-

retninger er 6,7 procent i 2018.

Figur 10: Udviklingen i fejlprocent i a-kassernes administration af reglerne om

selvforskyld ledighed (andel af sager, hvor a-kasserne har truffet forkerte afgørel-

ser vedrørende rådighedsrelevante underretninger fra jobcenteret)

Procent

2014

2016

2018

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 156: Orientering om statusrapport vedr. tilsyn med a-kasser og kommuner for 2019, fra

Udviklingen fra 2014 til 2018 viser at fejlprocenten i 2014 var 2,7

procent og 6,7 procent i 2018. På trods af, at der kan konstateres

en stigning i andelen af sager, hvor a-kassen fejlagtigt vurderer

underretningerne som rådighedsrelevante, så kan det konkluderes,

at fejlprocenten fortsat er lav.

Undersøgelsens resultat for ikke rådighedsrelevante underretnin-

ger

Undersøgelsen omfatter 714 sager, hvoraf a-kasserne i 355 sager

har vurderet, at jobcentrenes underretninger ikke var rådighedsre-

levante, fordi et medlem på det konkrete tidspunkt for hændelsen

ikke havde pligt til rådighed, f.eks. pga. arbejde eller sygdom.

Det betyder, at andelen af underretninger fra jobcentrene til a-kas-

serne, som ikke er rådighedsrelevante, er 49,7 procent svarende

til ca. halvdelen af sagerne.

Figur 11: Udviklingen i ikke rådighedsrelevante underretninger

Procent

2014

2016

2018

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Udviklingen fra 2014 til 2018 viser et lille fald i andelen af negative

underretningspligtige hændelser fra jobcentrene, som a-kasserne

vurderer som værende ikke rådighedsrelevante.

Selvom det kan konstateres, at udviklingen i ikke rådighedsrele-

vante underretninger er faldende, så er andelen af underretninger,

som vurderes ikke rådighedsrelevante, forsat høj og på den bag-

grund er der i 2020 taget initiativ til mellem STAR, DAK og KL at

modernisere og målrette kommunikationen mellem jobcentrene og

a-kasserne.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 156: Orientering om statusrapport vedr. tilsyn med a-kasser og kommuner for 2019, fra

Revisorerne har oplyst, at der var fejl i 8 ud af de 355 underret-

ningsager, som a-kasserne havde vurderet som ikke rådighedsre-

levante, hvilket giver en fejlprocent på 2,25 procent.

Styrelsen vil også i den kommende undersøgelse for 2020 anmode

revisorerne om at være særligt opmærksomme på, om a-kasser-

nes vurdering om en underretning er rådighedsrelevant eller ikke

rådighedsrelevant, er korrekt.

Revisorerne i revisionsprotokollaterne har i årsagsforklaringen op-

listet, hvorfor de negative underretningspligtige hændelser fra job-

centrene ikke skulle vurderes som rådighedsrelevante.

Tabellen nedenfor er en samlet oversigt over årsagsforklaringerne

for årene 2014, 2016 og 2018:

Tabel 1. Fordelingen af ikke rådighedsrelevante underretninger oplistet efter årsagsforklaring.

Årsagsforklaringer

Medlemmet havde overtaget varigt arbejde

Medlemmet havde overtaget midlertidigt arbejde

Medlemmet havde ikke pligt til rådighed på grund af sygdom

Fejlunderretning fra jobcentret

Fejlagtig underretning fra arbejdsgiver eller uddannelsesinstitution

Medlemmet havde ikke pligt til rådighed af andre årsager

Medlemmet havde ikke pligt til rådighed på grund af rettidig ferie

Underretninger skyldes en fejl, som ikke kunne tilregnes en af de involve-

rede parter

Medlemmet havde ikke eller for sent modtaget indkaldelse til den aktivitet,

som indkaldelsen vedrørte

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

2014

125

166

2016

257

2018

148

I revisors oplistning af årsagsforklaringer fremgår det, at den år-

sagsforklaring, som ligger til grund for flest af de ikke rådigheds-

relevante underretninger, er fejlunderretninger fra jobcentrene.

Udviklingen i antallet af fejlunderretninger fra jobcentrene er illu-

streret i tabellen nedenfor sammen med de øvrige 8 andre årsags-

forklaringer.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 156: Orientering om statusrapport vedr. tilsyn med a-kasser og kommuner for 2019, fra

Figur 12: Udviklingen i årsagsforklaringer

Medlemmet havde

overtaget varigt

arbejde

Medlemmet havde

overtaget

midlertidigt

arbejde

Medlemmet havde

ikke pligt til

rådighed på grund

af sygedom

Fejlunderretning

fra jobcentret

Procent

Fejlagtig

underretning fra

arbejdsgiver eller

uddannelsesinstitut

ion

Medlemmet havde

ikke pligt til

rådighed af andre

årsager

Medlemmet havde

ikke pligt til

rådighed på grund

af rettidig ferie

2014

2016

2018

Underretninger

skyldes en fejl,

som ikke kunne

tilregnes en af de

involverede parter

Medlemmet havde

ikke eller for sent

modtaget

indkaldelse til den

aktivitet, som

indkaldelsen

vedrørte

Årstal

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 156: Orientering om statusrapport vedr. tilsyn med a-kasser og kommuner for 2019, fra

Udviklingen i årsagsforklaringer

Udviklingen fra 2014 til 2018 viser, at årsagsforklaringen ”Fejlun-

derretninger fra jobcentret” har været stigende siden 2014 på trods

af, at der har været et lille fald fra 2016 til 2018. Årsagsforklaringen

”Fejlunderretninger

fra jobcentret” udgør i 2018 lidt over 40 pro-

cent af de samlede årsagsforklaringer på, hvorfor a-kasserne har

vurderet jobcentrenes underretning som værende ikke rådigheds-

relevante.

Af figuren fremgår det endvidere, at den årsagsforklaring som pro-

centmæssigt ligger til grund for næst flest fejlunderretninger, er

årsagsforklaringen ”Medlemmet havde ikke pligt til rådighed på

grund af sygdom” med 17,9 procent. Den tredje mest anvendte

årsagsforklaring er ”Medlemmet havde ikke pligt til rådighed af an-

dre årsager” med 11,2 procent.

Det kan på baggrund af den procentvise udvikling i årsagsforkla-

ringer konkluderes, at årsagsforklaringen ”fejlunderretning fra job-

centret” udgør tæt på halvdelen af årsagsforklaringerne på, hvorfor

a-kasserne ikke kan vurdere jobcentrenes negative underretnings-

pligtige hændelser som værende rådighedsrelevante.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 156: Orientering om statusrapport vedr. tilsyn med a-kasser og kommuner for 2019, fra

Kapitel 3. Resultater af a-kasse-tilsy-

net

Styrelsen fører et supplerende tilsyn med rigtigheden og a-kasser-

nes anvendelse af de oplysninger, som ledige medlemmer og med-

lemmer på efterløn giver a-kassen om arbejde og indtægter mv.,

jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. §§ 88-91b.

Kontrollen består bl.a. i overvågning af a-kassernes anvendelse af

oplysninger i Indkomstregistret, ved udtræk af ydelsesmodtageres

oplysninger til SKAT og ved anmeldelser.

3.1. Styrelsens kontrol med selvstændige på

baggrund af data fra Skattestyrelsen ophører

(Skatteregisterkontrollen)

Som det også fremgår af statusrapporten for 1. halvår 2019, fort-

sætter kontrollen af selvstændige erhvervsdrivende indtil Skatte-

ministeriet har færdigudviklet Dataudvekslingsplatformen (DU-

PLA).

Bekendtgørelse nr. 150 af 20. februar 2019 om krav til a-kassernes

kontrol og administration udmønter elementer i lov om arbejdsløs-

hedsdagpenge m.v., således at a-kasser digitalt skal indhente data

om indkomst m.m. fra skattemyndighederne om selvstændig virk-

somhed. Formålet med reglerne er, at administrationen af selv-

stændige i dagpengesystemet sker efter samme principper, som

reglerne for lønmodtagere.

Bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. juli 2019, da det var det tids-

punkt, hvor Skatteministeriet havde færdigudviklet Dataudveks-

lingsplatformen, der stilles til rådighed for a-kasserne og som in-

deholder de nødvendige datakilder til administrationen af medlem-

mer med selvstændig virksomhed.

Styrelsen har gennemført kontrollen af selvstændige erhvervsdri-

vende for så vidt angår 2018, idet der fortsat er risiko for fejludbe-

taling frem til Selvstændige-reformens implementering fra 1. okto-

ber 2018 og overgangen til Dataudvekslingsplatformen.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 156: Orientering om statusrapport vedr. tilsyn med a-kasser og kommuner for 2019, fra

I forbindelse med implementeringen af reformen om selvstændige

i dagpengesystemet og ibrugtagningen af SKATs dataudvekslings-

løsning har styrelsen ultimo 2019 udarbejdet og offentliggjort yder-

ligere to testcases vedr. selvstændige, som finder anvendelse i for-

bindelse med a-kassernes test af egne it-løsninger.

Skatteregisterkontrollen af selvstændige ophørte dermed pr. 30.

september 2018 jfr. nedenfor.

3.1.1. Kontrollen af selvstændige

–

indkomstår

2018

Som et supplement til a-kassernes egenkontrol har styrelsen - til

og med indkomståret 2016 - anvendt oplysninger fra Skattestyrel-

sen (skatteregisterkontrollen) til at føre kontrol med, om selvstæn-

dige på dagpenge og efterlønsmodtagere har modtaget dobbeltfor-

sørgelse. Styrelsen har fra 2017 fået adgang til data fra Skattesty-

relsen og udvælgelse af medlemmer, der indgår i kontrollen, sker

derfor i styrelsen.

Risikoen for fejludbetaling har bestået frem til Selvstændige-refor-

men den 1. oktober 2018. Styrelsens undersøgelse vedrører derfor

perioden 1. januar

–

30. september 2018.

Erfaringerne viser, at for gruppen af medlemmer, der har modtaget

mere end 100.000 kr. i ydelser og samtidig er registreret med drift

af selvstændig virksomhed, er der risiko for fejludbetaling. Styrel-

sen har derfor udvalgt de medlemmer, der har modtaget mere end

100.000 kr. i ydelser og hvor den registrerede salgsmoms i 2018

af deres selvstændige virksomhed er mellem 100.000 kr.

–

1.500.000 kr.

De udtrukne sager er manuelt vurderet, idet erfaringerne viser, at

der er nogle typer af selvstændig virksomhed, der ikke er relevant

for undersøgelsen. Det er typisk medlemmer, der er medejer af et

selskab i forbindelse med modtagelse af vedvarende energi og

medlemmer, der driver virksomhed ved udlejning af erhvervsejen-

domme. Medlemmer registreret med drift af disse typer virksom-

heder er derfor frasorteret i undersøgelsen.

Videre viser erfaringerne, at risikoen for fejludbetaling foreligger,

hvis medlemmet er registreret med udbetaling af dagpenge og

salgsmoms i samme kvartal. Medlemmer som alene har udbetaling

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 156: Orientering om statusrapport vedr. tilsyn med a-kasser og kommuner for 2019, fra

af dagpenge eller salgsmoms i det samme kvartal, er derfor frasor-

teret i undersøgelsen.

Kontrollen for 2018 omfatter i alt 88 medlemmer.

Af de 88 sager om selvstændige erhvervsdrivende er der 25 sager,

der allerede er behandlet af a-kassen af andre årsager

end i rela-

tion til skatteregisterkontrollen. Det betyder, at disse sager ikke er

medregnet i styrelsens resultat af kontrollen. Kontrollen af selv-

stændige omfatter således 63 sager.

Resultat

Der er truffet afgørelse om tilbagebetaling i 8 sager med et samlet

tilbagebetalingsbeløb på i alt 615.133 kr. Det giver et gennemsnit-

ligt tilbagebetalingsbeløb på ca. 76.892 kr. pr. sag. Hertil skal læg-

ges det økonomiske resultat af sanktion, idet medlemmet skal af-

holde den pålagte sanktion i form af karantænetimer, inden der

igen kan udbetales ydelser til medlemmet. Der er pålagt i alt 3.055

karantænetimer.

Tabel 2. Resultatet af undersøgelsen vedr. selvstændige i perioden 2014 -2018 i mio. kr. i årets priser

Resultater

2014

2015

2016

2017

2018

(mio.kr) (mio.kr) (mio.kr) (mio.kr) (mio.kr)

Tilbagebetalingsbeløb

0,8

1,0

0,5

0,1

0,6

Økonomisk resultat af kasse- eneansvar

0,2

0,7

0,0

Økonomisk resultat af sanktioner(karantæneti-

0,4

0,6

0,3

0,1

0,4

mer)

Det samlede økonomiske resultat i alt

1,4

1,8

1,5

0,2

1,0

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Det samlede økonomiske resultat af skatteregisterkontrollen for

selvstændige for indkomståret 2018 er således ca. 1,0 mio. kr.

Det økonomiske resultat for 2018 er væsentligt højere end i 2017.

Dette skyldes bl.a., at antallet af kontrollerede sager er flere i

2018, men også, men også at det gennemsnitlige tilbagebetalings-

beløb i 2017 var godt 40.000 kr. pr. sag, mens det i 2018 er næsten

77.000 kr. pr. sag.

At a-kassen af egen drift allerede har undersøgt, om medlemmet drev selvstændig virk-

somhed skyldes, at medlemmet selv har oplyst om drift af selvstændig virksomhed ved

ledigheden eller i forbindelse med opstart af virksomheden, eller fordi medlemmet ikke drev

selvstændig virksomhed i perioder med ydelser fra a-kassen.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 156: Orientering om statusrapport vedr. tilsyn med a-kasser og kommuner for 2019, fra

3.2. A-kassernes digitale stikprøvekontrol ved

brug af data fra FerieKonto

A-kasserne har siden den 1. januar 2012 gennemført digital kontrol

ved brug af data fra FerieKonto som sikring mod dobbeltforsør-

gelse. Kontrollen omfatter ca. 2,4 mio. lønmodtagere og sker ved,

at oplysninger om udbetaling af feriepenge registersamkøres med

a-kassernes oplysninger om udbetaling af ydelser. A-kasserne

modtager data fra FerieKonto inden hver udbetalingsperiode er

slut.

For en del medlemmers vedkommende er oplysningerne fremad-

rettet og her kan a-kassen

”forhåndsbelægge” medlemmets ydel-

seskort med data om ferie. Når ydelseskortet herefter bliver ud-

stillet til medlemmet, vil medlemmet ikke kunne anmode om ydel-

ser for dage hvor der afholdes ferie. På denne måde reduceres an-

tallet af fejludbetalinger.

For de øvrige medlemmer leveres data bagudrettet, og oplysninger

ferie kan derfor ikke ”forhåndsbelægges” på medlemmets ydel-

seskort.

Hvis et medlem har modtaget feriepenge og ydelser fra a-kassen

for den samme periode, kan der være tale om dobbeltforsørgelse.

I disse tilfælde skal medlemmet oplyse til a-kassen, om medlem-

met har holdt ferie og dermed modtaget ydelser med urette, eller

om medlemmet ikke har holdt ferie og derfor stod til rådighed og

var berettiget til ydelser fra a-kassen.

Hvis medlemmet oplyser at have holdt ferie, skal a-kassen træffe

afgørelse om eventuel tilbagebetaling af ydelsen fra a-kassen og

om sanktion. A-kassen indberetter til STAR om resultatet af kon-

trollen.

Tabel 3. Oversigt over fejludbetalinger og økonomisk resultat ved a-kassernes brug af data fra FerieKonto

Periode

2014

2015

2016

2017

2018

1. halvår 2019

Antal fejludbetalinger Økonomisk resultat af tilbagebetalingssager (mio. kr.)

559

1,8

895

6,7

478

3,3

532

2,8

549

3,0

349

1,4

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 156: Orientering om statusrapport vedr. tilsyn med a-kasser og kommuner for 2019, fra

Hvis medlemmet oplyser ikke at have holdt ferie, skal a-kassen

sende en indberetning herom til STAR. STAR træffer afgørelse om,

hvorvidt der er sket en fejludbetaling af feriepengene og at ferie-

pengene derfor skal indbetales til Arbejdsmarkedets Feriefond.

Tabel 4. Oversigt over fejludbetalinger og beskeder til STAR fra a-kasserne

Periode

2014

2015

2016

2017

2018

1.halvår 2019

Antal fejludbeta-

linger

559

895

478

532

549

349

Antal beskeder Antal fejludbetalinger + antal be-

til STAR

skeder til STAR

532

1.091

827

996

880

1.046

1.216*

1.722

1.474

1.412

1.595

1.565**

*Antal indberetninger for hele 2019

** Antal fejludbetalinger i 1. halvår 2019 + antal beskeder til STAR i hele 2019.

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

A-kassernes kontrol for dobbeltforsørgelse ved brug af data fra Fe-

rieKonto resulterer altså både i et antal sager med fejludbetaling i

a-kasserne og i et antal indberetninger fra a-kasserne til STAR om

eventuel dobbeltforsørgelse i form af fejludbetaling af feriepenge.

Status for 1. halvår 2019

A-kasserne afrapporterer resultatet af kontrollen halvårsvis, 3 må-

neder efter halvårets afslutning.

I 1. halvår 2019 traf a-kasserne 349 afgørelser om, at et medlem

havde fået udbetalt ydelser samtidig med, at medlemmet havde

fået udbetalt feriepenge. Det samlede økonomiske resultat af kon-

trollen var 1,4 mio. kr.

Herudover har a-kasserne i 2019 sendt 1.216 indberetninger til

STAR om, at et medlem havde fået udbetalt feriepenge samtidig

med, at medlemmet modtog ydelser fra a-kassen. Resultaterne er

uddybet nedenfor.

A-kasser og kommuner skal sende indberetning til STAR

om even-

tuel uretmæssig udbetaling af feriepenge.

STAR behandler sager om Ferieloven, herunder om tvister mellem lønmodtagere og ar-

bejdsgivere om feriebetalingen eller retten hertil, indberetninger vedrørende kontrol med

dobbeltforsørgelse, ansøgninger om u-hævede feriepenge, udbetaling af forældede ferie-

penge, modregning i feriepenge og overførsel af feriepenge. Herudover rådgiver STAR

mundtligt borgere og andre interessenter om regelfortolkning. Det sker primært telefonisk.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 156: Orientering om statusrapport vedr. tilsyn med a-kasser og kommuner for 2019, fra

Hvis et medlem eller en borger har modtaget feriepenge og ydelser

fra a-kassen/kommunen for den samme periode, kan der være tale

om dobbeltforsørgelse. I disse tilfælde skal borgeren oplyse til a-

kassen/kommunen, om borgeren har holdt ferie.

Hvis borgeren oplyser at have holdt ferie, skal a-kassen / kommu-

nen træffe afgørelse om eventuel tilbagebetaling af ydelsen fra a-

kassen/kommunen og om sanktion.

Hvis borgeren oplyser ikke at have holdt ferie, skal a-kassen/kom-

munen sende besked herom til STAR. STAR træffer afgørelse om,

hvorvidt der er sket en fejludbetaling af feriepengene og at ferie-

pengene derfor skal indbetales til Arbejdsmarkedets Feriefond.

For 2019 har STAR som nævnt modtaget 1.216 indberetninger fra

a-kasserne og 198 indberetninger fra kommunerne.

En del af indberetningerne vedrører udbetalte feriepenge, der er til

brug i indeværende ferieår (1. maj 2019 til 30. april 2020). Borge-

ren kan derfor stadig nå at afholde ferien helt frem til 30. april

2020. I disse sager sender STAR borgeren en vejledning om, at

ferien skal afholdes inden 30. april 2020. STAR påbegynder sags-

behandlingen den 1. maj 2020, såfremt borgeren ikke inden da har

fremsendt dokumentation for, at ferien er afholdt eller at borgeren

har haft en feriehindring ifølge ferieloven.

For 2019 er der 722 sager der omhandler ferieåret fra 1. maj 2019

til 30. april 2020, som mangler at blive endeligt færdigbehandlet.

Det foreløbige samlede økonomiske resultat for a-kassernes og

kommunernes indberetninger til STAR for 2019 er 1,8 mio. kr.

Tabel 5. Oversigt over indberetningssager fra a-kasser og kommuner til STAR om eventuel fejludbetaling i

2019

Periode

Antal indbe- Antal uafsluttede sager (der af- Antal afslut-

2019

retninger

venter ferieårets afslutning)

tede sager

Antal indberetninger

1.216

687

529

fra a-kasser

Antal indberetninger

198

163

fra kommuner

Antal indberetninger

1414

722

692

i alt

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Samlet tilbage-

betalingsbeløb

1,3 Mio. kr.

0,5 Mio. kr.

1,8 Mio. kr.

STAR har også tilsynsforpligtelsen for de private feriefonde og administrationen af Ferie-

Konto og Feriepengeinfo. Endelig administrerer STAR den Dansk-tyske ferieaftale og dertil

hørende sager. STAR har årligt ca. 2.200 henvendelser i telefonvagten og ca. 3.500 sager

på skriftligt grundlag.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 156: Orientering om statusrapport vedr. tilsyn med a-kasser og kommuner for 2019, fra

Det samlede resultat af a-kassernes kontrol for 1. halvår 2019

I 1. halvår 2019 traf a-kasserne 349 afgørelser om tilbagebetaling

med et samlet økonomisk resultat

på 1,4 mio. kr., jf. tabellen ne-

denfor. Hertil skal lægges den økonomiske effekt (samlet tilbage-

betalingsbeløb) af a-kassernes indberetninger til STAR om eventuel

fejludbetaling på 1,3 mio. Kr.

Tabel 6. Oversigt for 1. halvår 2019 over det samlede resultat af a-kasserne kontrol ved a-kassernes brug af

data fra FerieKonto

Økonomisk resultat af a-kasser-

nes

kontrol

1,4 mio. kr.

Økonomisk resultat af a-kasser-

nes indberetninger til STAR om

evt. fejudbetaling

1,3 mio. kr.

Samlet økonomisk resultat

af kontrollen

2,7 mio. kr.

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Det samlede resultat af kontrollen i a-kasserne og i STAR er således

i alt 2,7 mio. kr. for 1. halvår 2019.

3.3. Tilbagebetaling fra medlemmerne

Når en a-kasse har truffet afgørelse om tilbagebetaling af en

ydelse, indberettes beløbet til styrelsen med angivelse af, om der

er tale om et svigskrav, et kasseeneansvar i henhold til § 86, stk.

4 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. nr. 1092 af 1. november

2019, eller et uagtsomhedskrav.

Videre skal a-kasserne i forbindelse med den månedsvise kontrol

af udbetalinger regulere eventuelle uoverensstemmelser mellem

ydelseskort og indkomstregisteret, jf. lovens § 85 e. Hvis regule-

ringen ikke kan gennemføres, skal a-kassen træffe afgørelse om,

at medlemmet skal betale reguleringsbeløbet tilbage.

Tilbagebetalingskrav

A-kassen har ikke ret til refusion for fejludbetalinger, med mindre

der er tale om, at medlemmet har begået svig over for a-kassen.

Derfor skal a-kassen indbetale beløb, der er fejludbetalt, som kas-

seeneansvar eller på grund af uagtsomhed, til staten, når kassen

har truffet afgørelsen om tilbagebetaling over for medlemmet. A-

kassen skal indbetale svigskrav til staten i den takt, medlemmet

indbetaler kravet til a-kassen.

Det økonomiske resultat er det samlede tilbagebetalingsbeløb + den økonomiske værdi af

de pålagte karantænetimer. Den økonomiske værdi af en karantænetimer beregnes som

antal karantænetimer divideret med 160,33 timer, gange med dagpengesatsen for det på-

gældende år. I 2019 var timesatsen 18.866 kr. / måned.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 156: Orientering om statusrapport vedr. tilsyn med a-kasser og kommuner for 2019, fra

Med kasseeneansvar menes, at a-kassen er ansvarlig for fejlen og

derfor mister retten til refusion fra staten og i stedet selv skal af-

holde udgiften.

Disse tilbagebetalinger kan opstå enten som en følge af a-kasser-

nes egenkontrol, eller som følge af styrelsens tilsyn, fx udsøgninger

via styrelsens Advismodel eller myndighedssamarbejde mellem

STAR og henholdsvis SKAT, Udbetaling Danmark, kommuner, politi

m.v.

Reguleringsbeløb

Med dagpengereformens ikrafttræden den 1. juli 2017 blev der fo-

retaget en ændring i udbetalingsreglerne, således at medlemmerne

afleverer ydelseskort månedsvis med en eventuel efterfølgende re-

gulering, hvis der måtte være udbetalt for meget eller for lidt i den

pågældende måned sammenlignet med de oplysninger, der af ar-

bejdsgivere er indberettet til indkomstregisteret.

A-kassernes månedsvise efterkontrol af medlemmernes oplysnin-

ger på ydelseskortene betyder derfor, dels at der ikke kan ske fejl-

udbetalinger over en længere periode og dels, at en eventuel fejl-

udbetaling, der måtte konstateres i den enkelte måned, efter lo-

vens § 85 e skal betragtes (og konteres) som ”regulering” og ikke

som en ”fejludbetaling”.

Er det i 3 på hinanden følgende måneder ikke muligt at gennemføre

en regulering, skal a-kassen opkræve beløbet som et tilbagebeta-

lingskrav efter de regler, som er fastsat i lovens § 86.Tabellerne 5

og 6 nedenfor viser omfanget af tilbagebetalinger fordelt på svig,

kasseeneansvar, uagtsomhed og reguleringer i årene 2017 til og

med 2019.

Tabel 7. Opgjorte tilbagebetalingskrav i mio. kr.

Tilbagebetalingskrav

Svig

Kasseeneansvar

Uagtsomhed

I alt

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

2017

15,3

5,3

94,6

115,2

2018

28,9

7,4

119,5

155,8

2019

25,9

6,4

66,4

98,7

De indbetalte beløb vedrørende svig er inklusiv beløb afregnet via

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 156: Orientering om statusrapport vedr. tilsyn med a-kasser og kommuner for 2019, fra

RIM under SKAT. Statskrav skal efter reglerne oversendes til Re-

stanceinddrivelsesmyndigheden (RIM) under SKAT, når a-kassen

har udtømt sine opkrævningsmuligheder. RIM har mulighed for at

inddrive statskrav fx gennem lønindeholdelse.

Der er et fald i uagtsomhedsbeløbet for 2017 og 2018 til 2019.

Tallene for 2019 bekræfter forventningen om, at der med dagpen-

gereformens regler om regulering, ville ske et fald i a-kassernes

afgørelser om uagtsomhed og svig.

Dette skyldes, at samtlige udbetalinger i en måned bliver efterkon-

trolleret i den efterfølgende måned og herefter reguleres, såfremt

kontrollen viser, at der er udbetalt for meget eller for lidt. Alene

hvis der er udbetalt for mere end 37 timer, kan der blive tale om,

at tilbagebetalingen bliver vurderet som forsøg på svig over for a-

kassen.

Tabel 8 Opgjorte reguleringsbeløb i mio. kr.

Tilbagebetalingskrav

Reguleringsbeløb

2017

20,8

2018

88,0

2019

103,2

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Tallene viser en stigning i reguleringsbeløbene fra 2017 til 2019.

Det forholdsvis lille reguleringsbeløb for 2017 skyldes, at reglerne

om månedsvis udbetaling med efterfølgende kontrol og regulering

i den efterfølgende måned trådte i kraft den 1. juli 2017. Regule-

ringsbeløbet for 2017 dækker derfor kun et halvt år.

I 2018 opstod der i a-kasserne uklarhed om konteringen af regu-

leringsbeløb i forhold til tilbagebetalingskrav som følge af uagtsom-

hed. Dette blev afklaret i løbet af året, således at effekten af den

månedsvise regulering og opgørelse af reguleringsbeløbene endelig

slog igennem i 2019.

3.4. Anmeldelser fra andre myndigheder

Såfremt en anden myndighed, fx SKAT eller en kommune, kommer

i besiddelse af oplysninger, der tyder på, at der er fejludbetalt ydel-

ser fra en a-kasse, skal styrelsen underrettes. Sagerne bliver sendt

videre til sagsbehandling i a-kassen. Hvis pågældende ikke er med-

lem af en a-kasse, videresender styrelsen oplysningen til den kom-

mune, hvor borgeren bor eller til Udbetaling Danmark.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 156: Orientering om statusrapport vedr. tilsyn med a-kasser og kommuner for 2019, fra

Tabel 9. Oversigt over anmeldelser fordelt på myndigheder

Myndighed

SKTST(løbende indberetninger/anmeldelser)

Kommuner

Politi

PET

Andre myndigheder fx Kriminalforsorgen

SØIK

I alt

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

2014

241

123

453

2015

224

117

432

2016

261

415

2017

123

302

2018

112

114

104

345

2019

101

259

3.5. Revision af a-kasserne

A-kassernes regnskaber revideres hvert år af a-kassens revisor i

henhold til reglerne i § 34, stk. 2, nr. 4, i lov om arbejdsløsheds-

forsikring mv. og bekendtgørelse nr. 520 af 23. maj 2018 om revi-

sion af de anerkendte a-kasser.

Ved revisionen efterprøver revisor, om regnskabet er rigtigt og om

de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i

overensstemmelse med love og andre forskrifter samt indgåede

aftaler og sædvanlig praksis.

Det reviderede årsregnskab skal være forsynet med en revisions-

påtegning, der er udformet i overensstemmelse med de af styrel-

sen og Rigsrevisionen givne retningslinjer, herunder bestemmel-

serne i erklæringsbekendtgørelsen og relevante revisionsstandar-

der. Hvis der er forbehold, skal det fremgå af påtegningen.

A-kassernes årsregnskaber og revisionsprotokoller sendes til sty-

relsen hvert år. Materialet for regnskabsåret 2018 er modtaget i

styrelsen den 15. marts 2019.

Styrelsen har gennemgået a-kassernes regnskaber og revisions-

protokoller for 2018, fulgt op på revisorernes bemærkninger og un-

dersøgt, om revisorerne har revideret de områder, som revisionen

skal omfatte, herunder de uafsluttede forhold fra gennemgangen

af regnskaber og revisionsprotokoller for 2017.

I den forbindelse har styrelsen opgjort de forhold, som a-kasserne

skal følge op på, dvs. uhensigtsmæssig administration, forretnings-

gange, kontroller mv., der enten har givet anledning til fejladmini-

stration i a-kassen eller som giver risiko for fejladministration. Re-

sultaterne er gennemgået nedenfor.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 156: Orientering om statusrapport vedr. tilsyn med a-kasser og kommuner for 2019, fra

Gennemgangen er afsluttet ved, at der er sendt afsluttende brev

til den enkelte a-kasse og kassens revisor. I det omfang, at a-kas-

sen ved afslutningen af gennemgangen mangler at følge op på et

eller flere forhold, fremgår det af det afsluttende brev. Endelig vil

styrelsen følge op på eventuelle uafsluttede forhold i gennemgan-

gen af årsregnskaberne og revisionsprotokollerne for 2019.

3.5.1. A-kassernes økonomi og it

Revisionsresultaterne for 2016-2018 er opdelt på 4 kategorier i ta-

bel 8.

Tabel 10. Antal forhold, som a-kasserne skal følge op på angående a-kassernes økonomi og it, 2016-2018

År

Regnskab og økonomi

Antal tredjepartserklæringer med en eller flere bemærkninger/forbehold

It og kontroller

Manglende oplysninger til revisorerne

I alt

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

2016

2017

119

2018

173

Det samlede antal forhold, som a-kasserne skal følge op på angå-

ende a-kassernes økonomi og it er steget i perioden 2016-2018 fra

66 i 2016 til 119 i 2017 og 173 forhold i 2018.

De enkelte områder er uddybet nedenfor.

Ad punktet Regnskab og økonomi

Uddrag af tabel 10. Antal forhold, som a-kasserne skal følge op på angående a-kassernes regnskab og øko-

nomi, 2016-2018

År

Regnskab og økonomi

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

2016

2017

2018

Antallet af forhold, som a-kasserne skal følge op på angående a-

kassens regnskab og økonomi, er næsten uændret i perioden

2016-2018 fra 15 forhold i 2016 til 17 forhold i 2017 og 16 forhold

i 2018.

4 ud af 16 forhold skyldes manglende ajourføring af forretnings-

gange. Forholdene angående regnskab og økonomi omhandler

f.eks. fejl og mangler i a-kassens afstemning af konti, opdate-

ring/udarbejdelse af økonomiske forretningsgange, udarbejdelse af

årsregnskab, bemærkninger om a-kassens likviditet mv.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 156: Orientering om statusrapport vedr. tilsyn med a-kasser og kommuner for 2019, fra

Styrelsen følger op i gennemgangen af 2019 på alle de forhold om

a-kassens regnskab og økonomi, der er konstateret i gennemgan-

gen af 2018.

Ad punktet Antal tredjepartserklæringer med en eller flere be-

mærkninger/forbehold

Uddrag af tabel 10. Antal tredjepartserklæringer med en eller flere bemærkninger/forbehold, 2016-2018

År

Tredjepartserklæringer med en eller flere bemærkninger/forbehold

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

2016 2017

2018

Antallet af tredjepartserklæringer med en eller flere bemærknin-

ger/forbehold er steget i perioden 2016-2018 fra 17 i 2016 til 62 i

2017 og 92 i 2018. Denne stigning skyldes en teknisk skærpelse i

styrelsens praksis fra 2017, hvor styrelsen konsekvent har spurgt

ind til, om der er bemærkninger i de modtagne revisorerklæringer,

der er relevante for a-kassen.

De 92 tredjepartserklæringer med en eller flere bemærkninger/for-

behold er 92 tilfælde, hvor en a-kasse

har

modtaget en tredjeparts-

erklæring fra a-kassens it-leverandør og hvor a-kassens revisor op-

lyser, at der er bemærkninger/forbehold i erklæringen om forhold,

der er relevante for a-kassen, dvs. bemærkningerne har betydning

for a-kassens it-miljø.

I gennemgangen af 2016 lagde styrelsen revisors oplysninger om

tredjepartserklæringer indeholdt bemærkninger til grund uden

nødvendigvis at spørge nærmere ind hertil. I forbindelse med gen-

nemgangen af 2017 blev styrelsen opmærksom på, at revisorerne

ikke altid oplyste, når en tredjepartserklæring indeholdt bemærk-

ninger/forbehold. Styrelsen har derfor i gennemgangen af 2017

konsekvent efterspurgt, om der var bemærkninger i tredjepartser-

klæringerne, hvilket teknisk har medført en stigning i det registre-

rede antal af tredjepartserklæringer med bemærkninger.

I forbindelse med gennemgangen af 2018 blev styrelsen opmærk-

som på, at der var revisorer, der kun oplyste styrelsen om be-

mærkninger i erklæringerne, når revisor vurderede, at bemærknin-

gerne var væsentlige for a-kassens regnskab. Formålet med tred-

jepartserklæringerne er imidlertid at give a-kasserne og reviso-

rerne det nødvendige indseende med forholdene hos a-kassens it-

leverandører, så det kan sikres, at a-kassernes samlede it-miljø er

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 156: Orientering om statusrapport vedr. tilsyn med a-kasser og kommuner for 2019, fra

betryggende. Formålet med tredjepartserklæringerne er således

ikke kun rettet mod at sikre et korrekt regnskab.

Stigningen er således ikke nødvendigvis et udtryk for, at a-kas-

serne eller a-kassernes it-leverandører er begyndt at performe dår-

ligere.

Styrelsen følger i gennemgangen af 2019 op på bemærkningerne

konstateret i tredjepartserklæringerne for 2018 fra a-kassernes it-

leverandører.

Ad punktet It og kontroller

Uddrag af tabel 10. Antal forhold, som a-kasserne skal følge op på angående a-kassernes it og kontroller,

2016-2018

År

2016 2017 2018

It og kontroller

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Antallet af forhold angående it og kontroller er steget beskedent i

perioden 2016-2018 fra 11 forhold i 2016, 14 forhold i 2017 og 22

forhold i 2018.

Forhold angående it og kontroller omfatter både forhold, som a-

kasserne bør følge op på i a-kassernes it-systemer og forhold, som

a-kasserne bør følge op på i a-kassernes kontroller til sikring af, at

it-systemerne er indrettet og anvendes på betryggende vis.

Fejl i a-kassernes it er f.eks., når it-systemet er indrettet, så it-

systemet udfører handlinger, som medfører fejl i regnskabet (der

er registreret forkerte sats, it-systemet udfører ikke rentebereg-

ning mv.), når it-systemet ikke kan levere nødvendige oplysninger

til a-kassens interne kontroller (f.eks. til a-kassens afstemning af

konti) og når it-systemet ikke kan indberette de nødvendige oplys-

ninger til eksterne systemer (f.eks. til SKAT eller styrelsen).

Fejl i a-kassernes kontroller er f.eks., når a-kassens it-sikkerheds-

politik ikke er ajourført, a-kassen ikke har opdaterede beskrivelser

af it-systemer, a-kassen ikke har en betryggende funktionsadskil-

lelse og mangelfuld it-sikkerhed i øvrigt.

Stigningen fra 14 forhold i 2017 til 22 i 2018 skyldes primært, at

der er flere fejl i a-kassernes it. I 2018 skyldes således 12 ud af 22

forhold fejl i a-kassens it og 7 af de 12 fejl angår regler, der er

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 156: Orientering om statusrapport vedr. tilsyn med a-kasser og kommuner for 2019, fra

indført med dagpengereformen den 1. juli 2017. I 2017 skyldtes

4 ud af 14 forhold fejl i a-kassens it.

En del af stigningen kan forklares ved, at a-kasserne i 2018 endnu

ikke havde fået tilrettet deres it-systemer fuldt ud til de ændringer,

som følger af dagpengereformen, der trådte i kraft den 1. juli 2017,

men der har også været fejl på områder, hvor reglerne ikke har

været ændret i en årrække.

Styrelsen følger op i gennemgangen af 2019 på alle forhold, hvor

a-kasserne skal følge op angående a-kassens it og kontroller.

Ad punktet Manglende oplysninger til revisorerne

Uddrag af tabel 10. Antal tilfælde, hvor a-kassen mangler at levere oplysninger til sin revisor til brug for

revisionen, 2016-2018

År

Manglende oplysninger til revisorerne

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

2016

2017 2018

Antallet af tilfælde, hvor revisor har manglet oplysninger til revisi-

onen er steget i perioden 2016-2018 fra 23 i 2016 til 26 i 2017 og

43 tilfælde i 2018.

I alle de 43 tilfælde er der tale om, at a-kassen mangler at levere

oplysninger til revisor, som revisor skal bruge til revision af a-kas-

sen. Det vil sige, at a-kassernes revisorer har manglet oplysninger,

som revisor skulle anvende i sin revision af a-kassen for 2018.

37 af 43 tilfælde omhandler, at a-kassernes it-leverandører enten

slet ikke har leveret en erklæring om beskyttelse af personoplys-

ninger eller har leveret en erklæring, der kun dækker en del af

2018.

Databeskyttelsesforordningen trådte i kraft den 25. maj 2018 og

styrelsen har i den forbindelse ændret kravene til de tredjeparts-

erklæringer, som skal udarbejdes til brug for revisionen af a-kas-

sen. A-kasserne og a-kassernes it-leverandører har ikke fået im-

plementeret de nødvendige ændringer i tide.

Styrelsen forventer, at problemstillingen vil være løst for 2019, idet

alle de berørte a-kasser har oplyst, at erklæringerne om beskyt-

telse af personoplysninger vil foreligge for 2019.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 156: Orientering om statusrapport vedr. tilsyn med a-kasser og kommuner for 2019, fra

Styrelsen følger igen i gennemgangen af 2019 op på, om reviso-

rerne til brug for sin revision har modtaget de oplysninger, som

revisor har brug for.

Fordeling på a-kasser

Tabel 9 viser, at der generelt har været en stigning i antallet af

forhold, der skal følges op på hos den enkelte a-kasse.

Tabel 11. Fordelingen på a-kasser af antal forhold, som a-kasserne skal følge op på, 2016

–

2018

Antal a-kasser

Antal forhold

1-2

3-4

5-6

7-9

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

2016

2017

2018

3.5.2. De særligt risikobetonede områder

Styrelsen har i bekendtgørelsen om revision af de anerkendte a-

kasser fastsat et antal særligt risikobetonede områder, som skal

gennemgås årligt ved stikprøver. Det drejer sig om:



Efterregulering af dagpenge (pkt. 1)

Rådighed (pkt. 2)

Selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse ved udbeta-

ling af dagpenge (pkt. 3)

Overgang til og fradrag i efterløn (pkt. 4)

Drift af selvstændig virksomhed samtidig med efterløn (pkt.

Efterregulering af efterløn (pkt. 6)

Opkrævning af krav og statskrav hos medlemmet (pkt. 7)

EØS-administrationen (pkt. 8)



BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 156: Orientering om statusrapport vedr. tilsyn med a-kasser og kommuner for 2019, fra

Ud over de særligt risikobetonede områder, som skal gennemgås

årligt, skal a-kassens øvrige administrationsområder gennemgås

mindst én gang over en 3-årig periode ved stikprøver.

Tabel 10 viser udviklingen for den årlige revision af de særligt risi-

kobetonede områder 2016-2018.

Tabel 12. Resultater af den årlige revision af risikobetonede områder efterregulering af dagpenge og efter-

løn, rådighed, selvstændig virksomhed ved udbetaling af dagpenge og efterløn, opkrævning og EØS-admi-

nistration, 2016-2018

Den årlige revision af risikobetonede områder

Antal stikprøver i alt

Antal fejl i alt

Fejlprocent

Antal stikprøver med systematisk/betydelige fejl*

2016

3.329

199

2017

2.986

191

2018

2.436

246

147

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

*Fejl, der må forventes at opstå i tilsvarende sager fremover, med mindre der sker en ændring

Det fremgår af tabel 10, at antallet af stikprøver er faldet fra 3.329

i 2016 til 2.986 i 2017 og 2.436 i 2018. Samtidig er antallet af fejl

steget fra 199 i 2016 til 246 i 2018, hvilket medfører, at fejlpro-

centen er steget fra 6% i 2016 til 10% i 2018. Antallet af stikprøver

med systematisk/betydelige fejl er steget fra 34 i 2016 til 54 i 2017

og til 147 i 2018.

Resultaterne i tabel 10 tyder på, at revisionsindsatsen er blevet

mere effektiv, idet fejlprocenten er steget samtidig med at antallet

af stikprøver er faldet. Samtidig viser en nærmere gennemgang af

områderne, at der er behov for fortsat fokus på særligt a-kassernes

administration inden for områderne rådighed, opkrævning af krav

og statskrav fra medlemmet samt efterregulering af henholdsvis

dagpenge og efterløn. Områderne er gennemgået nedenfor.

Styrelsen har i 2018 ændret kravene til den årlige revision, så der

skulle revideres 8 områder som en del af den årlige revision i stedet

for de tidligere 9 områder.

Ved ændringen er det sikret, at revisor også efter dagpengerefor-

mens ikrafttrædelse den 1. juli 2017 fokuserer sin revision på sær-

ligt risikobetonede områder. Ændringerne består i, at tre af de

tidligere 9 områder er taget ud af den årlige revision og to nye

områder er tilføjet.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 156: Orientering om statusrapport vedr. tilsyn med a-kasser og kommuner for 2019, fra

6 af de 8 områder er revideret både 2016, 2017 og 2018. Det drejer

sig om:



Rådighed (pkt. 2)

Selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse ved udbeta-

ling af dagpenge (pkt. 3)

Overgang til og fradrag i efterløn (pkt. 4)

Drift af selvstændig virksomhed samtidig med efterløn (pkt.

Opkrævning af krav og statskrav hos medlemmet (pkt. 7)

EØS-administrationen (pkt. 8)



2 af de 8 områder er nye i 2018. Det drejer sig om:



Efterregulering af dagpenge (pkt. 1)

Efterregulering af efterløn (pkt. 6)

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 156: Orientering om statusrapport vedr. tilsyn med a-kasser og kommuner for 2019, fra

Tabel 13. Resultater af den årlige revision af de særligt risikobetonede områder, 2016-2018

Rådighed (pkt. 2)

Antal stikprøver i alt

Antal fejl i alt

Fejlprocent

Antal stikprøver med systematisk/betydelige fejl*

Antal a-kasser med systematisk/betydelige fejl

Selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse ved udbetaling af dagpenge

(pkt. 3)

Antal fejl i alt

Fejlprocent

Antal stikprøver med systematisk/betydelige fejl*

Antal a-kasser med systematisk/betydelige fejl

Overgang til og fradrag i efterløn (pkt. 4)

Antal stikprøver i alt

Antal fejl i alt

Fejlprocent

Antal stikprøver med systematisk/betydelige fejl*

Antal a-kasser med systematisk/betydelige fejl

Drift af selvstændig virksomhed samtidig med efterløn (pkt. 5)

Antal stikprøver i alt

Antal fejl i alt

Fejlprocent

Antal stikprøver med systematisk/betydelige fejl*

Antal a-kasser med systematisk/betydelige fejl

Opkrævning af krav og statskrav hos medlemmet (pkt. 7)

Antal stikprøver i alt

Antal fejl i alt

Fejlprocent

Antal stikprøver med systematisk/betydelige fejl*

Antal a-kasser med systematisk/betydelige fejl

EØS-Administrationen (pkt. 8)

Antal stikprøver i alt

Antal fejl i alt

Fejlprocent

Antal stikprøver med systematisk/betydelige fejl*

Antal a-kasser med systematisk/betydelige fejl

I alt for 6 af de 8 særligt risikobetonede områder (pkt. 2, 3, 4, 5, 7 og 8)

Antal stikprøver i alt

Antal fejl i alt

Fejlprocent

Antal stikprøver med systematisk/betydelige fejl*

Antal a-kasser med systematisk/betydelige fejl

Efterregulering af dagpenge (pkt. 1)**

Antal stikprøver i alt

Antal fejl i alt

Fejlprocent

Antal stikprøver med systematisk/betydelige fejl*

Antal a-kasser med systematisk/betydelige fejl

2016

669

2017

595

2018

586

112

258

124

336

156

1.764

148

224

323

128

1.537

130

263

418

163

1.698

186

119

456

282

Efterregulering af efterløn (pkt. 6)**

Antal stikprøver i alt

Antal fejl i alt

Fejlprocent

Antal stikprøver med systematisk/betydelige fejl*

Antal a-kasser med systematisk/betydelige fejl

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

*Fejl, der må forventes at opstå i tilsvarende sager fremover, medmindre der sker en ændring.

**Området er revideret første gang i 2018

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 156: Orientering om statusrapport vedr. tilsyn med a-kasser og kommuner for 2019, fra

Tabel 11 viser resultaterne af den årlige revision af de særligt risi-

kobetonede områder fordelt på de 8 områder, der er revideret i

2018.

Resultaterne for de 6 områder, der er revideret i både 2016, 2017

og 2018 viser, at antallet af stikprøver er faldet fra 1.764 i 2016 til

1.537 i 2017 og herefter steg til 1.698 i 2018. I samme periode er

fejlprocenten steget fra 8% i 2016 og 2017 til 11% i 2018.

Disse resultater tyder således også på, at revisionsindsatsen er ble-

vet mere effektiv, idet fejlprocenten er steget samtidig med at an-

tallet af stikprøver er faldet.

Revisorerne har opdelt fejlene i henholdsvis enkeltstående og sy-

stematisk/betydelige fejl, hvor systematisk/betydelige fejl er fejl,

der må forventes at opstå i tilsvarende sager fremover, med min-

dre de sker en ændring. Formålet med opdelingen er at rette det

primære fokus mod de systematisk/betydelige fejl, hvor der er

størst risiko for, at fejlene opstår igen.

Antallet af stikprøver med systematisk/betydelige fejl er steget fra

34 i 2016 til 53 i 2017 og 119 i 2018.

Det er naturligvis ikke positivt i sig selv, at antallet af systemati-

ske/betydelige fejl er steget. Styrelsen vurderer dog, at det er et

tegn på en mere effektiv revision af a-kasserne, at revisorerne i

højere grad synes at rette revisionen imod at identificerer syste-

matiske/betydelige fejl i stedet for enkeltstående fejl.

Den primære ændring i perioden 2016 til 2018 har været på to

områder: Rådighed (pkt. 2) og opkrævning af krav og statskrav

hos medlemmet (pkt. 7). Resultaterne på de to områder er uddybet

nedenfor.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 156: Orientering om statusrapport vedr. tilsyn med a-kasser og kommuner for 2019, fra

Ad punktet Rådighed

Uddrag af tabel 13. Rådighed, 2016

–

2018 (pkt. 2)

2016

669

2017

595

2018

586

112

Antal stikprøver i alt

Antal fejl i alt

Fejlprocent

Antal stikprøver med systematisk/betydelige fejl*

Antal a-kasser med systematisk/betydelige fejl

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

*Fejl, der må forventes at opstå i tilsvarende sager fremover, medmindre der sker en ændring.

På området rådighed blev der i 2016 taget 669 stikprøver, 595

stikprøver i 2017 og 586 stikprøver i 2018. Antallet af stikprøver er

således tilnærmelsesvis uændret fra 2017 til 2018. Antallet af fejl

er imidlertid steget fra 90 i 2016 til 93 i 2017 og 112 i 2018. Fejl-

procenten er steget fra 13% i 2016 til 16% i 2017 og 19% i 2018.

Samtidig er antallet af stikprøver med systematisk/betydelige fejl

steget fra 28 i 2016 til 50 i 2017 og 84 i 2018 og antallet af a-

kasser med systematisk/betydelige fejl er steget fra 3 a-kasser i

2016 til 6 a-kasser i 2018.

Det betyder, at der i perioden 2016-2018 er konstateret flere sy-

stematisk/betydelige fejl samlet set inden for a-kassernes rådig-

hedsadministration og at der er fundet systematisk/betydelige fejl

i et stigende antal a-kasser.

Dette finder styrelsen ikke tilfredsstillende, idet a-kassernes admi-

nistration af rådighedsreglerne er en vigtig del af den aktive be-

skæftigelsespolitik. Styrelsen bemærker dog samtidig, at resulta-

terne også viser, at der i 2018 er 18 a-kasser, hvor der

ikke

fundet systematisk/betydelige fejl i a-kassernes rådighedsadmini-

stration.

De systematisk/betydelige fejl i de 6 a-kasser handler primært om,

at a-kasserne ikke har afholdt to rådighedssamtaler indenfor 6 må-

neder.

Rådighed er et område, som i stigende grad er i fokus i forhold til

a-kasserne og styrelsen har og vil fortsat fremover have fokus på

området, herunder på at få en bedre rettidighed i afholdelsen af

samtaler. I den sammenhæng er styrelsen ved at udvikle tre nye

benchmarkings, som giver indblik i a-kassernes beskæftigelsespo-

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 156: Orientering om statusrapport vedr. tilsyn med a-kasser og kommuner for 2019, fra

litiske indsats, herunder rettidighed i afholdelsen af både CV-sam-

taler og af rådighedssamtaler, jf. afsnit 2.4.1 om udstilling af tilsy-

net på baggrund af benchmarkingen (A-kasseindblik).

Styrelsen vil i gennemgangen af 2019 følge op på alle de systema-

tisk/betydelige fejl fra 2018 om rådighed, herunder om a-kassens

revisor kan konstatere, at de systematisk/betydelige fejl er i mø-

degået med nye initiativer i a-kassen.

Ad punktet Opkrævning af krav og statskrav hos medlemmet

Uddrag af tabel 13. Opkrævning af krav og statskrav hos medlemmet, 2016-2018 (pkt. 7)

År

Antal stikprøver i alt

Antal fejl i alt

Fejlprocent

Antal stikprøver med systematisk/betydelige fejl*

Antal a-kasser med systematisk/betydelige fejl

2016

336

2017

323

2018

418

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

*Fejl, der må forventes at opstå i tilsvarende sager fremover, medmindre der sker en ændring.

På området opkrævning af krav og statskrav hos medlemmet blev

der taget 336 stikprøver i 2016, 323 stikprøver i 2017 og 418 stik-

prøver i 2018. Antallet af stikprøver er således steget. Antallet af

fejl er steget fra 20 i 2016 til 55 i 2018. Det har betydet, at fejl-

procenten er steget fra 6% i 2016 til 13% i 2018.

Samtidig er antallet af stikprøver med fejl, hvor fejlen er systema-

tisk/betydelige steget fra 6 i 2016 til 35 i 2018 og antallet af a-

kasser med systematisk/betydelige fejl er steget fra 2 a-kasser i

2016 til 6 a-kasser i 2018.

Det betyder, at der i perioden 2016-2018 er konstateret flere sy-

stematisk/betydelige fejl samlet set inden for a-kassernes opkræv-

ning af krav og statskrav hos medlemmet og at der er fundet sy-

stematisk/betydelige fejl i et stigende antal a-kasser.

Dette finder styrelsen ikke tilfredsstillende, idet opkrævningen af

krav og statskrav hos medlemmerne er vigtig for den almindelige

opfattelse af rimelighed i arbejdsløshedsforsikringssystemet og at

a-kasserne har fokus på nedenstående fordringer. Det er således

en forudsætning for retten til dagpenge og retten til at være med-

lem af en a-kasse, at hvert medlem betaler eventuel gæld til a-

kassen og staten.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 156: Orientering om statusrapport vedr. tilsyn med a-kasser og kommuner for 2019, fra

Derudover sikrer a-kasserne ved opkrævningen, at der afdrages på

statens tilgodehavender hos medlemmerne. Styrelsen skal dog

også bemærke, at resultaterne samtidig viser, at der i 2018 er 18

a-kasser, hvor der

ikke

er fundet systematisk/betydelige fejl i a-

kassernes opkrævning af krav og statskrav hos medlemmet.

Styrelsen har den 21. september 2018 præciseret over for a-kasser

og revisorer, hvordan området skal revideres.

Styrelsen gjorde opmærksom på, at stikprøverne skal indeholde

både nyere og ældre krav. Styrelsen har således konstateret, at

nogle af a-kassernes revisorer kun reviderede nyere statskrav.

Det betød, at de reviderede sager ikke var gamle nok til, at pro-

blemstillinger som rykning af medlemmet for betaling samt efter-

følgende slettelse og oversendelse til inddrivelse ved fortsat mis-

ligholdelse kunne være opstået.

De systematisk/betydelige fejl i de 6 a-kasser handler netop pri-

mært om, at a-kasserne ikke har rykket medlemmet, når medlem-

met ikke har medvirket til afviklingen af gælden og at revisor kon-

staterer, at a-kasserne efterfølgende ikke har truffet afgørelse om,

at medlemmet slettes som medlem og heller ikke har fået sendt

misligholdte statskrav til restanceinddrivelsesmyndigheden (RIM).

Det tyder på, at stigningen antallet af systematisk/betydelige fejl

skyldes, at revisorerne er blevet bedre til at udvælge sine stikprø-

ver, så stikprøverne er bedre egnet til at belyse a-kassernes admi-

nistration af opkrævning af krav og statskrav fra medlemmerne.

Styrelsen vil i gennemgangen af 2019 følge op på alle de systema-

tisk/betydelige fejl fra 2018 om opkrævning af krav og statskrav

fra medlemmet, herunder om a-kassens revisor kan konstatere, at

risikoen for systematisk/betydelige fejl er imødegået af nye initia-

tiver i a-kassen.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 156: Orientering om statusrapport vedr. tilsyn med a-kasser og kommuner for 2019, fra

Ad punkterne Efterregulering af dagpenge og efterløn

Uddrag af tabel 13. Efterregulering af dagpenge og efterløn, 2018 (pkt. 1 og 6)

År

Antal stikprøver i alt

Antal fejl i alt

Fejlprocent

Antal stikprøver med systematisk/betydelige fejl*

Antal a-kasser med systematisk/betydelige fejl

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

*Fejl, der må forventes at opstå i tilsvarende sager fremover, medmindre der sker en ændring.

2018

738

Der er taget 738 stikprøver i alt, og der har været fejl i 60 stikprø-

ver,

St relse

der er

smar e Re r tteri

på 8. Antallet af stikprøver med sy-

Kil e:

dvs.

f r Ar ej

en fejlprocent

stematisk/betydelige fejl er 28. De 28 stikprøver med systema-

tisk/betydelige fejl

e Re r tteri

på 4 a-kasser. Der er således ikke

Kil e: St relse f r Ar ej smar

fordeler sig

konstateret systematisk/betydelige fejl for 20 a-kasser.

Resultaterne viser, at implementeringen af reglerne om efterregu-

lering stadig giver anledning til en del fejl. Fejlene drejer sig pri-

mært om, at a-kasserne ikke har rejst krav om betaling efter reg-

lerne om a-kassernes opkrævning af tilbagebetalingsbeløb, når det

ikke har været muligt for a-kassen at efterregulere i en ydelse, som

a-kassen har udbetalt til medlemmet. Det medfører en risiko for,

at staten ikke får sit tilgodehavende tilbage fra medlemmerne.

Styrelsen har og vil også fremadrettet have fokus på området, men

styrelsen må formode, at a-kasserne i 2019 har forbedret sin ad-

ministration på området. 2018 er første år, hvor områderne efter-

regulering af dagpenge og efterregulering af efterløn indgår i revi-

sionen af de risikobetonede områder, idet reglerne om efterregu-

lering er trådt i kraft den 1. juli 2017 med dagpengereformen.

Implementeringen af reglerne om efterregulering har være res-

sourcekrævende i a-kasserne, idet der har været behov for en del

manuelle arbejdsgange i en overgangsperiode og der har været

behov for en del genopretning af fejl, idet a-kassernes it-systemer

ikke har kunne håndtere processerne automatisk.

Styrelsen vil i gennemgangen af 2019 følge op på alle de systema-

tisk/betydelige fejl fra 2018 om regulering af dagpenge og efterløn,

herunder om a-kassens revisor kan konstatere, at a-kasserne har

taget initiativer til at imødegå de konstaterede fejl.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 156: Orientering om statusrapport vedr. tilsyn med a-kasser og kommuner for 2019, fra

3.5.4. A-kassernes brug af oplysninger fra registre

Pr. 1. januar 2017 fik a-kasserne udvidede muligheder for at slå op

i indkomstregisteret, CPR-registeret og CVR-registeret uden på for-

hånd at indhente samtykke fra de personer, som oplysningerne an-

går.

Ændringen er implementeret ved en ændring af lov om arbejdsløs-

hedsforsikring mv. og det følger af lovbemærkningerne, at styrel-

sen skal føre kontrol med, at hver a-kasse kun indhenter oplysnin-

gerne uden samtykke på personer, der enten er medlem af a-kas-

sen eller har været medlem af a-kassen.

Kontrollen udføres ved at a-kassernes revisorer kontrollerer områ-

det årligt og styrelsen følger op på revisorernes bemærkninger.

Opslag i indkomstregisteret

Før den 1. januar 2017 måtte a-kasserne kun indhente oplysninger

fra indkomstregisteret til sin sagsbehandling uden et forudgående

samtykke, hvis personen på opslagstidspunktet var medlem af a-

kassen. Hvis a-kasserne ville slå op på f.eks. tidligere medlemmer,

skulle a-kasserne først indhente personens samtykke. Det var ad-

ministrativt tungt, idet a-kasserne løbende i forbindelse med al-

mindelig sagsbehandling var nødt til at slå oplysninger op i ind-

komstregisteret på tidligere medlemmer.

Den 1. januar 2017 blev a-kassernes mulighed for at indhente op-

lysninger fra indkomstregisteret uden forudgående samtykke udvi-

det til, at a-kassen også kan indhente oplysninger om tidligere

medlemmer.

Gennemgangen af 2018 har vist, at én ud af 24 a-kasser har slået

op på 57 personer, der ikke er medlem, ikke har været medlem af

a-kassen og hvor revisor har fundet at det ikke er dokumenteret,

at der er indhentet samtykke til opslaget. A-kassen har oplyst, at

det skyldtes en teknisk fejlfunktion, som er rettet. A-kassen har

undersøgt opslagene nærmere og oplyser, at opslagene er foreta-

get med de berørte personers accept og viden. Da oplysningerne

derudover er tilgængelige for de berørte personer i deres person-

lige skattemappe vurderer a-kassen ikke, at der har været behov

for hverken at kontakte Datatilsynet eller de berørte personer.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 156: Orientering om statusrapport vedr. tilsyn med a-kasser og kommuner for 2019, fra

A-kassens revisor er blevet bedt om i 2019 at undersøge, hvorvidt

den tekniske fejlfunktion er rettet og styrelsen følger op på dette.

Derudover har gennemgangen af 2018 vist, at en anden ud af 24

a-kassers system har været sat op til automatisk at slette sin log-

ning af opslag i indkomstregisteret løbende. Det har betydet, at a-

kassens revisor ikke har kunne kontrollere alle a-kassens opslag i

indkomstregisteret for hele 2018, men delvist har måtte basere sin

kontrol på stikprøver.

Stikprøvekontrollen har ikke givet anledning til bemærkninger fra

revisor og det er oplyst til styrelsen, at en log for hele året af a-

kassens opslag i indkomstregisteret vil være tilgængelig for a-kas-

sens revisor for 2019 og frem.

De øvrige 22 a-kasser har indrettet deres system, så det enten ikke

er muligt for a-kassen at slå op på personer, der aldrig har været

medlem af a-kassen eller a-kassens revisor har kontrolleret, at der

kun er slået op i indkomstregisteret på personer, der enten er med-

lem af a-kassen, tidligere har været medlemmer, eller som har gi-

vet samtykke til opslaget til a-kassen.

Opslag i CPR-registeret

Den 1. januar 2017 fik a-kassernes lovgivningsmæssigt mulighed

for uden forudgående samtykke at indhente oplysninger fra CPR-

registeret til sin sagsbehandling om beskyttede navne og adresser,

om statsborgerskab og om slægtskab med børn, så længe oplys-

ningerne angår personer, der er medlem af a-kassen på opslags-

tidspunktet eller har været medlem af a-kassen før opslagstids-

punktet.

Hvis a-kassen vil slå disse oplysninger op i CPR-registeret på per-

soner, der ikke er eller har været medlem af a-kassen, skal a-kas-

sen først indhente personens samtykke til opslaget i CPR-registe-

ret.

Gennemgangen af 2017 viser, at a-kasserne alene har foretaget

opslag i oplysninger om beskyttede navne og adresser, statsbor-

gerskab og om slægtsskab med børn på personer, der er medlem

af a-kassen eller tidligere har været medlemmer.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 156: Orientering om statusrapport vedr. tilsyn med a-kasser og kommuner for 2019, fra

Opslag i CVR-registeret

Den 1. januar 2017 fik a-kasserne lovgivningsmæssigt mulighed

for at lave masseopslag i CVR-registreret til sin sagsbehandling,

dvs. a-kasserne må på samme tid indhente oplysninger fra CVR-

registeret på mange sager. A-kasserne må kun lave masseopslag

på personer, der enten er medlem af a-kassen, tidligere har været

medlem af a-kassen eller har givet samtykke til opslaget.

Gennemgangen af 2018 har vist, at a-kasserne ikke har benyttet

sig af muligheden for at foretage masseopslag. A-kasserne anven-

der i stedet Erhvervsstyrelsens hjemmesider (virk.dk mv.) til at

lave enkeltopslag i CVR-registeret. Disse enkelte opslag kræver

ikke samtykke og skal ikke kontrolleres af a-kassernes revisorer.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 156: Orientering om statusrapport vedr. tilsyn med a-kasser og kommuner for 2019, fra

Kapitel 4. Eksport af dagpenge

4.1. Eksport af dagpenge til et andet EU/EØS-

land

Ifølge forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale

sikringsordninger er det muligt for et ledigt medlem af en a-kasse

at tage til et andet EU/EØS-land for at søge arbejde og samtidig

modtage dagpenge fra Danmark i op til tre måneder. Tilsvarende

gælder det for andre EU/EØS-borgere, at de kan komme til Dan-

mark for at søge arbejde og medbringe dagpenge fra et andet

EU/EØS-land.

Muligheden for eksport af dagpenge fra Danmark er ifølge forord-

ningen betinget af, at den ledige før sin afrejse har været tilmeldt

jobcenteret som jobsøgende og har stået til rådighed for det dan-

ske arbejdsmarked i sammenlagt mindst fire uger efter, at perso-

nen blev ledig. I særlige tilfælde kan a-kassen dispensere for 4-

ugers-kravet. Det gælder fx hvis medlemmet er statsborger i et

andet EU/EØS-land og eksporterer retten til dagpenge til hjemlan-

det.

Den ledige skal yderligere tilmelde sig som arbejdssøgende ved ar-

bejdsformidlingen i det EU/EØS-land, vedkommende rejser til, og

bliver dermed også omfattet af den kontrol og de betingelser, der

er fastsat i dette lands lovgivning.

Personer, der eksporterer danske dagpenge til et andet EU/EØS-

land, er dermed ikke omfattet af de danske regler om rådighed,

men reglerne i det land de tager ophold i. Det påhviler myndighe-

den i det andet EU/EØS-land at underrette den danske a-kasse om

forhold, der kan have betydning for udbetalingen af dagpenge.

Fra og med 2013 har a-kasserne indberettet oplysninger om ud-

stedelse af eksportdokumenter til STAR. A-kassernes indberetning

er en væsentlig del af styrelsens samlede vidensgrundlag.

Styrelsen afgiver oplysningerne til Den Administrative Kommission

for Vandrende Arbejdstageres Sociale Sikring, som løbende fører

statistik over alle medlemslandenes brug af bl.a. retten til eksport

af arbejdsløshedsydelser efter artikel 64 i forordningen. Oplysnin-

gerne vedrører borgere fra EU/EØS-lande og Schweiz.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 156: Orientering om statusrapport vedr. tilsyn med a-kasser og kommuner for 2019, fra

Tilsynsrådet bliver løbende orienteret om udviklingen i antallet af

eksporter og a-kassernes administration på området. STARs orien-

tering om den generelle udvikling i eksport af dagpenge sker halv-

årligt.

Orientering om betydningen af Brexit

Storbritannien er udtrådt af EU den 31. januar 2020. Ifølge udtræ-

delsesaftalen er der en overgangsordning, som gælder frem til den

31. december 2020. I overgangsperioden finder EU-retten fortsat

fuld anvendelse. Overgangsperioden kan efter aftale mellem EU og

Storbritannien blive forlænget med op til 2 år.

På Beskæftigelsesministeriets område betyder aftalen bl.a., at

medlemmer af en dansk a-kasse i overgangsperioden fortsat kan

eksportere retten til dagpenge i op til 3 måneder under arbejds-

søgning i Storbritannien, ligesom statsborgere i Storbritannien fort-

sat vil kunne søge arbejde i Danmark med britiske dagpenge i op

til 3 måneder, og forsikrings- og beskæftigelsesperioder optjent i

Storbritannien i overgangsperioden kan medregnes ved optjening

af retten til ydelser i Danmark.

EU og Storbritannien vil i løbet af 2020 forhandle om de fremtidige

forhold, der skal gælde efter overgangsperioden.

Tilsynsrådet vil blive løbende orienteret om betydningen af Brexit.

4.1.1. Udviklingen i eksporter af dagpenge til et

andet EU/EØS-land

A-kassernes sagsbehandling i forbindelse med eksporter afsluttes

først, når eksportperioden udløber, og sidste dagpengekort for pe-

rioden er modtaget fra medlemmet. Antallet af eksporter for 2019

kan derfor først endelig opgøres medio 2020.

A-kasserne har ultimo 2019 valideret deres indberetninger om an-

tallet af eksporter i 2018, og antallet af eksporter er derfor ajour-

ført i forhold til tidligere status om 2018.

Udviklingen i antallet af eksporter fremgår af tabel 9. A-kasserne

indberetter løbende, og det endelige antal eksporter for 2019 for-

ventes derfor erfaringsmæssigt at blive højere end opgjort på nu-

værende tidspunkt.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 156: Orientering om statusrapport vedr. tilsyn med a-kasser og kommuner for 2019, fra

Tabel 14. Udviklingen i antallet af eksporter (opgjort pr. 10. februar 2020)

Dokumentperiode påbegyndt i år

Antal udstedte eksporter

2015

1.682

2016

2.161

2017

2.371

2018

3.002

2019

2.729

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Figur 13: Udvikling i antallet af eksporter

Eksporter

3.500

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

2015

2016

2017

2018

2019

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

4.1.2. Udviklingen i hvilke statsborgere, der benyt-

ter retten til eksport

Udviklingen i antallet af statsborgere, der benytter retten til ek-

sport, opgøres for det enkelte statsborgerskabsland, jf. tabellen

nedenfor.

Nedenstående tabel viser udviklingen fordelt på statsborgskab.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 156: Orientering om statusrapport vedr. tilsyn med a-kasser og kommuner for 2019, fra

Tabel 15. Udviklingen i antallet af statsborgere

, der benytter retten til eksport (opgjort pr. 10. fe-

bruar 2020)

Statsborgerskab

Danmark

Polen

Rumænien

Bulgarien

Litauen

Spanien

Ungarn

Tyskland

Italien

Slovakiet

Grækenland

Letland

Island

Norge

Tjekkiet

Sverige

Frankrig

Portugal

Storbritannien

Kroatien

Nederlandene

Finland

Estland

Irland

Slovenien

Østrig

Cypern

Schweiz

Belgien

Malta

Luxembourg

Dobbelt statsbor-

gerskab

Hovedtotal

2015

723

194

182

1682

2016

878

257

249

127

116

2161

2017

762

424

306

146

119

2371

2018

859

609

362

198

130

121

3002

2019

727

572

367

181

138

2729

Anm: Diskretioneret mindre end 3

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

4.1.3 Udviklingen i hvilke lande, der eksporteres

til.

Antallet af eksporter til de enkelte EU/EØS-lande varierer. I 2019

var der 100 eksporter eller mere til hver af de 8 lande: Polen, Ru-

mænien, Spanien, Tyskland, Bulgarien, Storbritannien, Litauen og

Italien. Antallet af eksporter til disse 8 lande udgjorde i alt 1.902,

svarende til ca. 70 pct. af alle eksporter.

Tabellen viser antallet af statsborgere, der har benyttet retten til eksport i 2019. Optæl-

lingen er opgjort på individer og et individ tælles med hver gang retten til eksport benyttes.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 156: Orientering om statusrapport vedr. tilsyn med a-kasser og kommuner for 2019, fra

Tabel 16. Udviklingen i hvilke lande, der eksporteres til (opgjort pr. 10. februar 2020)

EØS land der

eksporteres

til

2015

2016

2017

2018

Polen

190

250

413

587

Rumænien

170

219

283

321

Spanien

142

210

219

265

Tyskland

131

151

162

218

Bulgarien

123

137

185

Storbritannien

203

226

165

167

Litauen

105

121

Italien

100

142

Frankrig

Norge

133

115

104

133

Sverige

Ungarn

Grækenland

Slovakiet

Nederlandene

Letland

Portugal

Færøerne

Island

Belgien

Tjekkiet

Schweiz

Kroatien

Irland

Østrig

Finland

Cypern

Estland

Malta

Slovenien

Luxembourg

Hovedtotal

1682

2161

2371

3002

Anm: Diskretioneret mindre end 3

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

2019

567

349

235

195

177

145

125

109

2729

4.1.4. Antal eksporter til hjemland

Dagpengene kan eksporteres, hvis medlemmet har været tilmeldt

som arbejdssøgende og har stået til rådighed for arbejdsmarkedet

i Danmark i mindst fire uger efter, at vedkommende er blevet ar-

bejdsløs.

Der kan dispenseres fra 4-ugerskravet bl.a., hvis medlemmet er

statsborger i det EU/EØS-land, hvor medlemmet ønsker at søge

arbejde med arbejdsløshedsdagpenge fra sin danske a-kasse. I så

fald stilles krav om mindst én uges registrering som arbejdssø-

gende hos jobcentret.

I 2019 var 67 pct. af eksporterne til statsborgerens hjemland, men

33 pct. var til øvrige EU/EØS-lande.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 156: Orientering om statusrapport vedr. tilsyn med a-kasser og kommuner for 2019, fra

Tabel 17. Oversigt over eksporter af dagpenge i 2017, 2018 og 2019, fordelt på hjemland/ej hjemland.

(opgjort pr. 10. februar 2020).

2017

Andel

100 pct.

59 pct.

41 pct.

2018

Antal

Andel

eksporter

3.002

1.858

1.144

100 pct.

62 pct.

38 pct.

2019

Antal

Andel

eksporter

2.729

1820

909

100 pct.

67 pct.

33 pct.

Antal

eksporter

Samlet antal ek-

sporter

Andel eksporter,

som eksporterer til

hjemland

Andel eksporter til

øvrige EU-lande

2.371

1.407

964

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Note: Hjemland defineres i opgørelsen som eksporter, hvor der er sammenfald mellem statsborgerskab

og eksportland

4.1.5. De 8 største eksportlande

–

eksport til hjem-

landet

Antal eksporter til hjemlandet med dispensation fra 4-ugers kravet

Hvis medlemmet er statsborger i det land, som medlemmet ek-

sporterer til, kan a-kassen dispensere fra 4-ugers kravet om, at

medlemmet skal have været tilmeldt som arbejdssøgende og have

stået til rådighed for arbejdsmarkedet i Danmark i mindst fire uger

efter, at vedkommende er blevet arbejdsløs.

Antallet af eksporter til hjemlandet for de 8 største eksportlande,

hvor der dispenseres fra 4-ugers kravet, fremgår af tabellen.

Tabel 18. Udviklingen i antal eksporter fordelt på lande samt andel med dispensation 2017-2019.

(opgjort pr. 10. februar 2020).

2017

2018

Andel ek-

sporter til

Antal ek-

hjemland

sporter til

sporte til

med dispen-

hjemland

sation fra 4

ugers krav

403

55 pct.

567

60 pct.

275

61 pct.

311

61 pct.

50 pct.

64 pct.

66 pct.

54 pct.

132

42 pct.

181

47 pct.

40 pct.

102

54 pct.

117

38 pct.

64 pct.

107

65 pct.

321

1.407

48 pct.

54 pct.

403

1.858

48 pct.

55 pct.

2019

Andel ek-

sporter til

Antal ek-

hjemland

sporter til

med dispen-

hjemland

sation fra 4

ugers krav

555

65 pct.

341

70 pct.

67 pct.

76 pct.

166

61 pct.

69 pct.

122

63 pct.

73 pct.

396

1.820

57 pct.

65 pct.

EØS-land, som dag-

penge eksporteres til

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Note: Hjemland defineres i opgørelsen som eksporter, hvor der er overensstemmelse mellem statsbor-

gerskab og eksportland.

Polen

Rumænien

Spanien

Tyskland

Bulgarien

Storbritannien

Litauen

Italien

23 lande med mindre

end 100 eksporter

I alt

–

antal eksporter

og gennemsnit

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 156: Orientering om statusrapport vedr. tilsyn med a-kasser og kommuner for 2019, fra

4.1.6. Antallet af eksporter, hvor medlemmet ikke

vender tilbage til Danmark efter endt eksportperi-

ode

Eksport af dagpenge sker med henblik på, at medlemmet finder

arbejde i eksportlandet. Et ”succeskriterie” er derfor, at medlem-

met ikke vender tilbage til Danmark inden for en given periode.

Medlemmer, der op til 6 måneder efter udløb af eksportperioden

ikke er registeret med lønindkomst, offentlige ydelser, SU mv. i

Indkomstregistret i Danmark, anses for at have fundet arbejde i

eksportlandet. Opgørelse over antallet af medlemmer, der ekspor-

terede i 2019, vil derfor først være tilgængelig medio 2020 for hele

2019.

Antallet af medlemmer af en a-kasse, der i 2018 ikke vendte til-

bage til Danmark, er senest opgjort til 677 medlemmer, svarende

til 23 pct., der ikke vendte tilbage til Danmark 6 måneder efter

eksportperiodens udløb.

Tabel 19. Oversigt over eksporter i 2018 hvor medlemmet ikke vender tilbage til Danmark efter endt

eksportperiode (opgjort pr. 10. februar 2020)

Antal

Samlet antal eksporter

Andel eksporter, som ikke vender tilbage til Danmark efter

endt eksportperiode

Andel eksporter i pct. som ikke vender tilbage til Danmark

efter endt eksportperiode

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

3.002

677

23 pct.

4.1.7. Ledighedsprofil før eksport - 2019

Et medlem skal, for at have ret til at eksportere dagpenge, være

tilmeldt som arbejdssøgende og have stået til rådighed for arbejds-

markedet i Danmark i mindst fire uger efter, at vedkommende er

blevet arbejdsløs.

I 1.242 (45 pct.) af eksporterne har medlemmet 0

–

6 måneders

ledighed forud for eksporten, og i 1.487 (55 pct.) af eksporterne

har medlemmet en ledighed på 7

–

24 måneders ledighed forud for

eksporten.

–

6 måneders ledighed

Ud af de 1.242 medlemmer, der har en ledighed på 6 måneder eller

mindre inden eksporten, har 72 pct. en forholdsvis kort ledighed

–

på maks. 3 måneder

–

forud for eksporten.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 156: Orientering om statusrapport vedr. tilsyn med a-kasser og kommuner for 2019, fra

–

24 måneders ledighed

1. 487 har en ledighed på mere end 6 måneder forud for eksporten.

74 pct. af disse har en ledighed på mere end 12 måneder svarende

til, at 41 pct. af alle eksporter sker efter mere end 12 måneders

ledighed.

Figur 14: Oversigt over ledighed før eksport af dagpenge: 0

–

24 måneders ledig-

hed (2019

–

2729 eksporter i alt)

Eksporter

1200

1000

800

600

400

200

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Dimittender, der eksporterer retten til dagpenge uden forudgående

ledighed

Dimittender

opnår ret til dagpenge 1 måned efter uddannelsens

afslutning (karensperiode), hvis arbejdsløshedskassen har modta-

get en skriftlig anmodning om optagelse senest 2 uger efter ud-

dannelsens afslutning. Hvis vedkommende har meldt sig ind i en

a-kasse i studietiden, og har været medlem af a-kassen i mindst

ét år, er der ingen karensperiode og dimittenden kan få dagpenge

dagen efter uddannelsens afslutning. Studerende er fritaget for at

betale kontingent under studiet.

For dimittender med en karensperiode gælder det, at kravet om 4

ugers ledighed i Danmark forud for en eksport kan bestå af karens-

perioden for dimittender. Det betyder, at en dimittend kan ekspor-

tere retten til dagpenge, når karensperioden på 1 måned efter endt

uddannelse er afsluttet.

§ 54 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 156: Orientering om statusrapport vedr. tilsyn med a-kasser og kommuner for 2019, fra

Tabel 20. Oversigt over antal dimittender, der eksporter dagpenge i 2019.

(opgjort pr. 10. februar 2020)

2019

Samlet antal eksporter

Antal dimittender

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Antal eksporter

2.729

953

Andel

100 pct.

35 pct.

I 2019 eksporterede 2.729 medlemmer af en a-kasse retten til dag-

penge. Ud af disse var 953 dimittender

–

svarende til ca. en tred-

jedel af det samlede antal eksporter. Cirka hver tredje dimittend

eksporterede til Bulgarien, Rumænien, Spanien og Tyskland.

291 dimittender var danske statsborgere og 662 dimittender var

statsborgere fra andre EU/EØS-lande end Danmark. 574 af dimit-

tenderne med statsborgerskab i et andet EU/EØS-land eksporte-

rede til hjemlandet.

4.1.8. A-kassernes registrering af underretninger

fra arbejdsformidlinger i udlandet

A-kassemedlemmet skal under jobsøgningen i et andet EU/EØS-

land overholde det pågældende lands kontrolforanstaltninger om

rådighed og selvforskyldt ledighed.

I henhold til reglerne i forordning 883/2004 er den udenlandske

myndighed forpligtet til at sende en underretning til den danske a-

kasse, hvis medlemmet ikke overholder det pågældende lands kon-

trolforanstaltninger.

Hvis den danske a-kasse beder om det, er den udenlandske myn-

dighed også forpligtet til at sende en månedlig underretning om,

hvorvidt medlemmet overholder kontrolforanstaltningerne.

Tabel 21. Oversigt over a-kassernes registrering af afsendelse / modtagelse af underretning fra den

udenlandske arbejdsformidling om overholdelse af det pågældende lands kontrolforanstaltninger

(opgjort pr. 10. februar 2020)

År

Antal udstedte

eksporter

2.161

2.371

3.002

2.729

Antal anmodninger til den uden- Antal eksporter, hvor a-kassen mod-

landske arbejdsformidling

tager besked fra den udenlandske ar-

bejdsformidling

1.911 (88 pct.)

1.587 (73 pct.)

2.193 (92 pct.)

2.781 (93 pct.)

2.567 (94 pct.)

1.828 (77 pct.)

2.342 (78 pct.)

2.008 (74 pct.)

2016

2017

2018

2019

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

A-kasserne modtager månedlige indberetninger i størsteparten af

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 156: Orientering om statusrapport vedr. tilsyn med a-kasser og kommuner for 2019, fra

eksporterne, enten ved anmodning til den udenlandske arbejdsfor-

midling eller ved at angive ønske om månedlig indberetning direkte

i eksportdokumentet. A-kassernes registreringer viser, at a-kas-

serne i 2019 har anmodet de udenlandske myndigheder om må-

nedlig indberetning i 94 pct. af eksporterne. Antallet af eksporter,

hvor a-kassen faktisk modtager besked fra den udenlandske ar-

bejdsformidling ligger i hele perioden 2016

–

2019 på ca. 75 pct.

Når a-kasserne ikke har anmodet om månedlig opfølgning, kan det

fx skyldes, at medlemmet er vendt tilbage til Danmark inden a-

kassen modtager besked fra den udenlandske arbejdsformidling

om, at medlemmet er registreret som jobsøgende, eller at den

udenlandske arbejdsformidling af egen drift har sendt besked om,

at medlemmet lever op til kontrolforanstaltningerne i opholdslan-

det samtidig med besked om, at medlemmet er registreret som

jobsøgende.

4.1.9. A-kassernes registrering af modtagelse af

underretning fra den udenlandske arbejdsformid-

ling om forhold, der kan have betydning for retten

til ydelser

Hvis den udenlandske arbejdsformidling bliver opmærksom på for-

hold, der kan have betydning for retten til ydelser, skal den uden-

landske arbejdsformidling sende besked til den danske arbejdsløs-

hedskasse.

Årsagen til underretningen er typisk, at medlemmet er gået i løn-

arbejde eller driver selvstændig virksomhed, eller at medlemmet

af andre årsager ikke er til rådighed.

Tabel 22. Oversigt over modtagelse af underretning fra den udenlandske arbejdsformidling om forhold,

der kan have betydning for retten til ydelser (opgjort pr. 10 februar 2020)

År

Antal udstedte

eksporter

2.161

2.371

3.002

2.729

Antal underretninger fra den Antal eksporter, hvor a-kas-

udenlandske arbejdsformidling

sen har stoppet for

udbetaling af ydelsen

404 (19 pct.)

447 (19 pct.)

535 (18 pct.)

340 (12 pct.)

2016

2017

2018

2019

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

A-kasserne modtog i 2019 i alt 340 gange besked om forhold, der

kan have betydning for retten til ydelser.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 156: Orientering om statusrapport vedr. tilsyn med a-kasser og kommuner for 2019, fra

Af de 340 underretninger var 141 underretning til a-kassen om, at

medlemmet var gået i arbejde eller havde anden forsørgelse.

I 94 tilfælde underrettede den udenlandske arbejdsformidling a-

kassen om, at medlemmet ikke stillede sig til rådighed for arbejds-

formidling.

I 10 tilfælde havde den ledige undladt at modtage tilbud, var uar-

bejdsdygtig eller havde undladt at overholde kontrolprocedurer.

I 95 tilfælde, oplyste den udenlandske myndighed anden/ingen år-

sag.

Tabel 23. Oversigt over årsager vedr. underretninger fra den udenlandske arbejdsformidling

(opgjort pr. 10. februar 2020)

Årsag

Den ledige er startet lønarbejde eller

selvstændig virksomhed

Den ledige stiller sig ikke til rådighed

for arbejdsformidlingen

Andet

Ingen årsag registeret

Den ledige har undladt at modtage til-

bud om arbejde eller møde til samtale

hos arbejdsformidlingen

Den ledige er uarbejdsdygtig

Den ledige overholder ikke kontrol-

procedurer

Den ledige har anden indtægt

Den ledige har undladt at deltage i en

aktivitet

Hovedtal

An.: Diskretioneret ved mindre end 3 personer.

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

2016

125

2017

156

116

2018

203

133

151

2019

141

404

447

535

340

A-kasserne stoppede i 2019 for udbetaling af ydelser i 49 tilfælde

ud af de 340 beskeder fra den udenlandsk myndighed.

4.1.10. A-kassernes registrering af tilbagebetaling

af dagpenge, som medlemmet har eksporteret med

urette

Fra og med 1. januar 2018 indberetter a-kasserne til STAR, når a-

kassen træffer afgørelse om, at et medlem har modtaget dagpenge

med urette under eksporten. A-kassen registrerer et eventuelt til-

bagebetalingsbeløb og sanktion.

I 2019 har a-kasserne truffet afgørelser i 20 sager. Der er truffet

afgørelse om fejludbetaling for i alt 88.734 kr. og pålagt i alt 401

karantænetimer. Det samlede økonomiske resultat for 2019 er i alt

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 156: Orientering om statusrapport vedr. tilsyn med a-kasser og kommuner for 2019, fra

ca. 0,1 mio. kr. Antallet af afgørelser om fejludbetaling kan forven-

tes at stige i takt med, at alle eksporter med startdato i 2019 af-

sluttes i løbet af 2020.

Tabel 24. Oversigt over antal eksporter, hvor a-kassen har truffet afgørelse om fejludbetaling

(Data pr. 10.februar 2020)

År

Antal udstedte

eksporter

3.002

2.729

Antal afgørelse om

fejludbetalinger

Antal pålagte

karantænetimer

1034

401

Økonomisk resultat

mio. kr.

0,4 mio. kr.

0,1 mio. kr.

2018

2019

Anm: Økonomisk resultat udregnes ud fra den månedlig sats (2018/18.633 kr. og 2019/18.866 kr.)

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

4.1.11. Administration i forbindelse med personer,

der eksporterer retten til ydelser fra et andet

EU/EØS-land, Schweiz eller Færøerne til Danmark

Jobsøgere fra et andet EU/EØS-land, Schweiz eller Færøerne har

mulighed for at eksportere retten til arbejdsløshedsydelser til Dan-

mark. Den udenlandske myndighed udsteder et eksportdokument,

som bl.a. angiver eksportperioden.

Jobsøgeren skal lade sig registrere hos Workindenmark (WiDK).

Jobsøgeren skal ved ankomsten til Danmark registrere sig i ét af

de 3 WiDK-centre og oprette et aktivt CV i WiDKs CV-bank.

CV’et

skal være aktivt i hele eksportperioden.

WiDK varetager opgaven med at påse, at de danske kontrolforan-

staltninger overholdes ved at den jobsøgende opretter CV på Wor-

kindenmark.dk og løbende holder sit CV aktivt.

WiDK varetager herudover dialogen med den udenlandske jobs-

øger, herunder en samtale med jobsøgeren, hvor der bl.a. gives

tilbud om deltagelse i jobsøgningskursus, administration af rele-

vante EU-blanketter samt dialog med myndigheder i jobsøgerens

hjemland.

Nogle landes myndigheder ønsker fx månedlig dokumentation på,

at borgeren fortsat er registreret som arbejdssøgende i Danmark.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 156: Orientering om statusrapport vedr. tilsyn med a-kasser og kommuner for 2019, fra

Fra hvilke lande eksporteres der til Danmark

I 2019 eksporterede 249 borgere retten til arbejdsløshedsydelser

fra et andet EU/EØS-land, Schweiz eller Færøerne til Danmark.

Heraf var 218 borgeres dagpengeperiode afsluttet i Danmark pr.

27. januar 2020. Tallene nedenfor er baseret på de afsluttede sa-

ger.

Tabel 25. Oversigt over antal eksporter i 2019 til Danmark, fordelt på lande.

Land

Tyskland

Færøerne

Frankrig

Island

Norge

Spanien

Letland

Sverige

Østrig

Belgien

Schweiz

Finland

Holland

Litauen

Italien

Luxembourg

Slovakiet

Tjekkiet

I alt

Antal borgere, der eksporter i Andel borgere, der eksporterer,

2019

i pct. i 2019

21,1 pct.

16,1 pct.

12,8 pct.

11,0 pct.

7,3 pct.

6,9 pct.

4,1 pct.

3,7 pct.

2,8 pct.

2,3 pct.

218

100 pct. (afrundet)

Anm. Diskretioneret mindre end 3 personer

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Ca. to tredjedele af eksporterne kom fra Tyskland og de nordiske

lande. Heraf tegnede Tyskland og Færøerne sig for ca. 40 pct. af

det samlede antal eksporter.

Anmodninger fra de udenlandske myndigheder om månedlig op-

følgning på, om borgeren overholder kontrolforanstaltninger i Dan-

mark

I 80 ud af 218 eksporter har en udenlandsk myndighed anmodet

WiDK om månedlig opfølgning på, om borgeren overholder kontrol-

foranstaltningerne i Danmark.

4.2. Indberetning af udenlandske forsikrings-

og beskæftigelsesperioder, der kan danne

grundlag for ret til udbetaling af en ydelse fra

a-kassen

Udenlandske forsikrings- og beskæftigelsesperioder kan danne

grundlag for udbetaling af en ydelse fra a-kassen. Det fremgår af

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 156: Orientering om statusrapport vedr. tilsyn med a-kasser og kommuner for 2019, fra

bekendtgørelse nr. 1313 af 26. november 2015 om arbejdsløsheds-

forsikring ved arbejde mv. inden for EØS, Færøerne og i det øvrige

udland.

Forsikringsperioder i et andet EU/EØS-land, Schweiz eller Færø-

erne kan medregnes til opfyldelse af kravet om medlemsperiode

på 1 år. Det gælder dog som hovedregel, at medlemmet skal søge

om optagelse i en a-kasse og begynde arbejde i Danmark inden 8

uger efter, at personen er ophørt med at være arbejdsløshedsfor-

sikret i det andet EØS-land, Schweiz eller Færøerne.

Arbejdsperioder kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskra-

vet, uanset om arbejdet er udført i et andet EU/EØS-land, Schweiz,

Færøerne. Arbejde i et tredjeland kan kun medregnes, hvis med-

lemmet samtidig er medlem af en dansk a-kasse.

A-kassernes indberetninger om udenlandske forsikrings- og be-

skæftigelsesperioder, der kan danne grundlag for ret til udbetaling

af en ydelse fra a-kassen

A-kasserne indberetter, når et medlem anvender muligheden for

at medregne forsikrings- og beskæftigelsesperioder for at opnå ret

til en ydelse. A-kasserne indberetter om forsikringsperioder fra et

andet EU/EØS-land, Schweiz eller Færøerne og om beskæftigelses-

perioder uanset om arbejdsperioden hidrører fra arbejde i eller

uden for EU/EØS, Schweiz eller Færøerne.

Dagpengereformens månedsbaserede udbetalingssystem trådte i

kraft den 1. juli 2017, og medlemmets indplacering på baggrund

af udenlandsk beskæftigelse fremgår herefter af a-kassens måned-

lige indberetning af tæller-oplysninger til styrelsen.

Det er dog kun oplysning om indplaceringen på baggrund af uden-

landsk beskæftigelse, der fremgår af a-kassernes månedlige ind-

beretning, og a-kasserne fortsætter derfor efter den 1. juli 2017

registreringen af øvrige data, som fx statsborgerskab, optjenings-

land og medregnede perioder.

Afrapporteringen er baseret på a-kassernes indberetninger til sty-

relsen. A-kasserne opdaterer løbende indberetningerne og afrap-

porteringen justeres i overensstemmelse hermed i forhold til tidli-

gere statusrapporter.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 156: Orientering om statusrapport vedr. tilsyn med a-kasser og kommuner for 2019, fra

Hvilke statsborgere benytter muligheden for at medregne forsik-

rings- og beskæftigelsesperioder i udlandet

437 medlemmer benyttede i 2019 muligheden for at medregne for-

sikrings - og beskæftigelsesperioder i forbindelse med beregning af

ret til ydelser.

Størsteparten af medlemmerne

–

i alt 84 pct. - var danske stats-

borgere, og kun 2 pct. var statsborgere i et tredjeland.

Tabel 26. Oversigt over medlemmer med dansk statsborgerskab, Øvrige EU/EØS-statsborgerskab og

Schweiz samt med statsborgerskab fra tredjelande (opgjort pr. 10. februar 2020)

Statsborgerskab

2016

Dansk

417 (88 pct.)

Øvrige EU/EØS og Schweitz

48 (10 pct.)

Tredjelande

(uden for EU/EØS, Schweitz)

I alt

56 (11pct )

57 (9 pct.)

62 (14 pct.)

459 (88 pct.)

540 (89 pct.)

368 (84 pct.)

2017

2018

2019

7 (1 pct.)

472 (100pct.)

7 (1 pct.)

522(100pct.)

10 (2 pct.)

607(100pct.)

7 (2 pct.)

437(100pct.)

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

I hvilke lande optjentes retten til medregning af beskæftigelsespe-

rioder

86 pct. af de medlemmer, der benyttede retten til at medregne

beskæftigelsesperioder, havde optjent retten i et andet EU/EØS-

land eller Schweiz. 14 pct. havde optjent retten til at medregne

beskæftigelsesperioder i et tredjeland. Disse havde i optjeningspe-

rioden bevaret medlemskabet af en dansk a-kasse.

Tabel 27. Oversigt over optjeningsland fordelt på EU/EØS, Schweitz og Færøerne / tredjelande

(Data pr. 10. februar 2020)

Optjeningsland

2016

EU/EØS, Schweitz og Færø-

erne

Tredjelande

(udenfor EU/EØS, Schweitz

og Færøerne)

I alt

380 (81 pct.)

2017

420 (80 pct.)

2018

467 (77 pct.)

2019

377 (86 pct.)

92 (19 pct.)

472 (100pct.)

102 (20 pct.)

522(100pct.)

140 (23 pct.)

607(100pct.)

60 (14 pct..)

437(100pct.)

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 156: Orientering om statusrapport vedr. tilsyn med a-kasser og kommuner for 2019, fra

Kapitel 5. Tilsyn med kommunernes

administration

Styrelsens tilsyn med kommunernes administration af de ydelses-

områder, der ligger under Beskæftigelsesministeriet, sker blandt

andet ved en gennemgang af samtlige kommuners revisionsberet-

ninger i henhold til regnskabsbekendtgørelsens § 72, stk. 3

Derudover fører styrelsen tilsyn med kommunernes rådighedsad-

ministration i sager om jobparate borgere på integrationsydelse el-

ler kontanthjælp, jf. § 13 d, stk.1, i lov om aktiv social politik. Til-

synet omfatter kommunernes afgørelser i sager med negative

hændelser. Det vil sige situationer, hvor ydelsesmodtageren ikke

har bekræftet sin tilmelding som jobsøgende, er udeblevet fra til-

bud eller jobsamtale eller på anden måde har handlet, så kommu-

nen skal tage stilling til, om hjælpen skal reduceres og/eller op-

høre.

5.1. De kommunale revisionsberetninger

I alle 98 kommuner skal der i henhold til § 71 i regnskabs-bekendt-

gørelsen hvert år gennemføres en revision af kommunens forvalt-

ning af de tilskud og refusioner, som den modtager fra staten.

Kommunens revisor samler resultaterne fra revisions-gennemgan-

gen i en revisionsberetning, som afgives til kommunalbestyrelsen.

Det fremgår bl.a. af beretningen, hvis revisor har haft bemærknin-

ger eller kommentarer til kommunens sagsbehandling og admini-

stration på de enkelte lovområder. Styrelsen modtager en kopi af

den del af beretningen, der vedrører Beskæftigelsesministeriets

områder, og det er styrelsens opgave at gennemgå beretningerne

og at følge op over for kommunerne.

Styrelsens behandling af de kommunale revisionsberetninger sker

med udgangspunkt i de regler, der er fastsat i regnskabsbekendt-

gørelsen. Når styrelsen har gennemgået revisionsberetningen,

Bekendtgørelse nr. 1591 af 21. december 2017 om statsrefusion og tilskud samt regn-

skabsaflæggelse og revision på visse områder inden for Børne- og Socialministeriets, Be-

skæftigelsesministeriets, Udlændinge- og Integrationsministeriets, Transport-, Bygnings- og

Boligministeriets ressortområder.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 156: Orientering om statusrapport vedr. tilsyn med a-kasser og kommuner for 2019, fra

sender styrelsen en tilbagemelding (decisionsskrivelse) til kommu-

nalbestyrelsen og kommunens revisor. Decisionsskrivelsen inde-

holder styrelsens stillingtagen til spørgsmål af betydning for stats-

refusion og tilskud samt den eventuelle vejledning, som gennem-

gangen har givet anledning til.

Som reaktion på revisors kritiske bemærkninger kan styrelsen

bede kommunen om:



At følge op på revisors råd og anbefalinger

At fremsende en nærmere redegørelse for en opretning af et

administrationsområde

At gennemgå samtlige sager på et område

At redegøre for tiltag, der skal forbedre sagsbehandlingen At

tilbagebetale modtagne refusioner og/eller tilskud.

På baggrund af revisorernes redegørelser for resultaterne af den

udførte revision i revisionsberetningerne opdeler styrelsen vurde-

ringen af kommunernes administration i 4 kategorier for at sætte

fokus på, om de enkelte personsagsområder generelt bliver admi-

nistreret i overensstemmelse med lovgivningen, og for at følge og

tydeliggøre udviklingen i kommunernes administration på de for-

skellige personsagsområder, jf. tabellen nedenfor.

Tabel 28. Kategorisering af kommunerne

Kategori

Administration

Alle personsagsområder administreres generelt i overensstemmelse

med lovgivningen

Der er et eller flere personsagsområder, der ikke generelt administre-

res i overensstemmelse med lovgivningen og/eller der er revisionsbe-

mærkninger

i delberetningen, men det fremgår af hovedberetningen,

at disse er afsluttet

Der er en eller flere revisionsbemærkninger

Kommunen har igen revisionsbemærkninger på samme personsagsom-

råde. Revisor har taget forbehold på endelig restafregning vedr. refu-

sion /regnskabet

Tilfredsstillende

Ikke helt tilfredsstillende

Ikke tilfredsstillende

Utilstrækkelig

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Når revisionen afgiver revisionsbemærkninger, er der tale om alvorlige fejl, som ifølge

regnskabsbekendtgørelsen kræver et opfølgningsarbejde fra byrådets/ kommunalbestyrel-

sens side.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 156: Orientering om statusrapport vedr. tilsyn med a-kasser og kommuner for 2019, fra

5.2. Det kommunale rådighedstilsyn

Styrelsen fører tilsyn med kommunernes rådighedsadministration i

sager om jobparate borgere på integrationsydelse

og kontant-

hjælp, jf. § 13 d i lov om aktiv social politik.

5.2.1. Det kommunale rådighedstilsyn før 2020

Frem til udgangen af 2019 omfattede rådighedstilsynet sager med

negative hændelser, dvs. tilfælde, hvor ydelsesmodtageren ikke

har bekræftet sin tilmelding som jobsøgende, er udeblevet fra et

tilbud eller en jobsamtale, eller på anden måde har handlet i strid

med rådighedsreglerne, så kommunen skal tage stilling til, om

hjælpen skal reduceres og/eller ophøre.

Tilsynet bestod i en stikprøvebaseret gennemgang af sager med

negative hændelser, som styrelsen fik tilsendt eller fik udleveret

ved tilsynsbesøg i kommunen. Styrelsen så på kommunens sags-

materiale på den pågældende person for et kvartal for at under-

søge, om kommunen havde behandlet alle negative hændelser i

perioden i overensstemmelse med aktivlovens rådigheds- og sank-

tionsregler.

For hver af sagerne med negative hændelser fik kommunen en

skriftlig tilbagemelding med styrelsens vurdering af, om kommu-

nens afgørelse var korrekt eller indeholdt fejl. Desuden sendte sty-

relsen en afrapportering til kommunen med det samlede resultat

af tilsynet, som skulle behandles på et møde i kommunalbestyrel-

sen.

5.2.1. Det kommunale rådighedstilsyn fra 2020

Med virkning fra 1. januar 2020 er aktivlovens § 13 d ændret, så

det løbende, stikprøvebaserede tilsyn med gennemgang af kon-

krete sager med negative hændelser er ophørt.

Styrelsen skal nu føre tilsyn med kommunernes rådighedsadmini-

stration på grundlag af nøgletal (benchmarking) om samtlige

jobparate modtagere af hhv. selvforsørgelses- og hjemrejseydelse,

Integrationsydelse er fra 1. januar 2020 ændret til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse

og overgangsydelse.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 156: Orientering om statusrapport vedr. tilsyn med a-kasser og kommuner for 2019, fra

overgangsydelse og kontanthjælp. Nøgletallene omhandler regi-

streret jobsøgning i jobloggen og kommunernes indberetninger af

rådighedssanktioner.

Resultaterne af benchmarkingen anvendes i styrelsens dialog med

kommunerne. Styrelsen retter systematisk henvendelse til kom-

muner med mindre gode nøgletal eller med en andel af sanktioner,

der afviger væsentligt fra landsgennemsnittet. Såfremt der inden

for en rimelig periode ikke kan iagttages en forbedring, kan styrel-

sen anmode kommunen om at redegøre for, hvilke foranstaltninger

kommunen har iværksat eller vil iværksætte.

Styrelsen vil fremover kun i særlige tilfælde indhente sager til gen-

nemsyn fra kommunerne til brug for tilsynet eller få udleveret sa-

ger til gennemsyn ved besøg i den enkelte kommune. Muligheden

for kontrol af enkeltsager vil f.eks. kunne være relevant, hvis re-

sultaterne af benchmarkingen og den opfølgende dialog med kom-

munen giver formodning om, at kommunens administration ikke er

i overensstemmelse med rådigheds- og sanktionsreglerne.

Ved den særlige kontrol af enkeltsager skal styrelsen i lighed med

den tidligere tilsynsordning vurdere, om de gennemgåede afgørel-

ser er i overensstemmelse med gældende rådigheds- og sanktions-

regler, herunder om der fejlagtigt er udbetalt selvforsørgelses- og

hjemrejseydelse, overgangsydelse eller kontanthjælp med den

virkning, at udgiften ikke vil kunne anmeldes til statsrefusion.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 156: Orientering om statusrapport vedr. tilsyn med a-kasser og kommuner for 2019, fra

Kapitel 6. Resultatet af kommunetil-

synet

6.1. Gennemgangen af de kommunale revisi-

onsberetninger 2018

Gennemgangen af de kommunale revisionsberetninger for 2018 er

afsluttet. Styrelsen forventer, at der i lighed med tidligere år vil

foreligge et samlet resultat af kommunernes supplerende redegø-

relser samt opfølgningen på gennemgangen med udgangen af 1.

kvartal 2020.

Der vil i overensstemmelse med sædvanlig praksis blive udarbejdet

en samlet afrapportering om revisionsgennemgangen forud for en

præsentation for de kommunale revisorer og Rigsrevisionen samt

Tilsynsrådet i 2. kvartal 2020, når det samlede resultat af kommu-

nernes supplerende redegørelser samt opfølgningen på gennem-

gangen foreligger med udgangen af 1. kvartal 2020.

6.2. Det kommunale rådighedstilsyn 2019

I 2019 gennemgik styrelsen sager fra 4. kvartal 2018 i fem kom-

muner: Silkeborg, Bornholm, Frederikssund, Gentofte og Lejre. Tre

tilsyn blev foretaget ved besøg i kommunen (Frederikssund, Gen-

tofte og Lejre), mens de øvrige kommuner indsendte sagsmateriale

til vurdering i styrelsen.

Fra hver af de fem kommuner blev der udtrukket 25 cpr-numre på

jobparate kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere, som

havde fået en rådighedssanktion i 4. kvartal 2018.

Desuden indsendte 4 kommuner (Vordingborg, Thisted, Lyngby-

Taarbæk og Aarhus) sager vedrørende 25 udtrukne cpr-numre på

jobparate kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere, der

havde modtaget en rådighedssanktion i 2. kvartal 2019.

Styrelsens gennemgang af disse sager var endnu ikke afsluttet den

31. december 2019, hvor det stikprøvebaserede rådighedstilsyn

ophørte og blev erstattet af tilsynet på baggrund af benchmarking

af jobparate ydelsesmodtageres jobsøgningsaktiviteter i jobloggen

på Jobnet, jf. beskrivelsen i afsnit 5.2.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 156: Orientering om statusrapport vedr. tilsyn med a-kasser og kommuner for 2019, fra

Styrelsen har dog valgt at færdiggøre gennemgangen af sagerne

fra de 4 kommuner og give kommunerne en tilbagemelding med

styrelsens vurdering af, om afgørelserne er i overensstemmelse

med rådigheds- og sanktionsreglerne. Man skal være opmærksom

på, at et cpr-nummer kan indeholde flere hændelser (sager) så

antallet af sager er ikke umiddelbart svarende til antallet af de ud-

trukne cpr–numre.

Resultaterne af stikprøvekontrollen med de 9 kommuner fremgår

af tabellen nedenfor.

Tabel 29. Resultater af det kommunale rådighedstilsyn 2019: Antal sager fordelt på kommuner

Kommune

Frederikssund

Lejre

Gentofte

Bornholm

Silkeborg

Vordingborg

Thisted

Lyngby-Taarbæk

Aarhus

I alt

Korrekt

223

Fejl

Vurderet i alt

253

Andel fejl

(pct.)

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Styrelsen har sammenlagt vurderet 253 sager med negative hæn-

delser i de 9 udvalgte kommuner, og sagsantallet varierer mellem

23 (Silkeborg) og 36 sager (Gentofte). Årsagen til, at sagsantallet

kan variere, er, at nogle af de udtrukne sager udgik af tilsynet. En

sag udgår fx, hvis der er klaget over kommunens afgørelse til An-

kestyrelsen, eller hvis det viser sig, at den hændelse, som sagen

var udtrukket på baggrund af, var uden for tilsynsperioden. Tilsva-

rende opretter tilsynet flere sager, hvis de udtrukne personsager

viser sig at indeholde flere negative hændelser i det pågældende

kvartal.

I 223 sager, svarende til 87 pct. af alle gennemgåede sager, vur-

derede styrelsen, at kommunens sagsbehandling var i overens-

stemmelse med aktivlovens rådigheds- og sanktionsregler. 30 sa-

ger blev registreret med fejl, dvs. 13 pct. af alle sager, men med

relativt stor variation i antallet af konstaterede fejl i de enkelte

kommuner.

Således havde godt og vel halvdelen af kommunerne (Silkeborg,

Thisted Vordingborg, Lyngby-Taarbæk og Aarhus) kun 0-1 fejl i de

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 156: Orientering om statusrapport vedr. tilsyn med a-kasser og kommuner for 2019, fra

undersøgte sager, 2 kommuner (Frederikssund og Lejre) havde 3-

4 fejl, og 2 kommuner (Gentofte og Bornholm) havde henholdsvis

9 og 11 fejl.

Det er styrelsens vurdering på baggrund af de gennemførte tilsyn,

at kommunerne generelt er meget opmærksomme på at sanktio-

nere manglende overholdelse af rådighedsforpligtelsen, og samlet

set er kvaliteten af kommunernes sagsbehandling forbedret mar-

kant i de senere år. Der er dog fortsat enkelte kommuner, som bør

sætte særlig fokus på at sikre korrekt sanktionering i alle sager.

6.3. Det moderniserede rådighedstilsyn med

kommunerne

Det er afgørende for det danske arbejdsmarked, at jobparate kon-

tanthjælpsmodtagere står til rådighed, imens de modtager kon-

tanthjælp. Det sikrer, at virksomhederne har den tilstrækkelige ar-

bejdskraft til rådighed, og det danner grundlaget for tilliden til den

danske arbejdsmarkedsmodel.

Det moderniserede rådighedstilsyn består bl.a. af en benchmarking

af jobparate kontanthjælpsmodtageres jobsøgning fordelt på kom-

muner. Opgørelsen opdateres månedligt og ligger offentligt tilgæn-

geligt på.

Styrelsen forventer, at den offentligt tilgængelige benchmarking af

de jobparate kontanthjælpsmodtageres søgeadfærd vil tilskynde

kommunerne til at styrke administrationen af rådighedsreglerne og

sikre, at jobparate kontanthjælpsmodtagere er aktivt jobsøgende.

Som første del af moderniseringen af det kommunale rådighedstil-

syn har STAR i dialog med KL udarbejdet en intuitiv og letforståelig

benchmarking, der illustrerer søgeadfærden for jobparate kontant-

hjælpsmodtagere på tværs af kommuner ved brug af 3 smiley-ka-

tegorier:



Grøn smiley: 6 jobsøgninger eller flere i gennemsnit om

måneden

Lysegrøn smiley: Færre end 6 jobsøgninger om måneden

Rød smiley: Ingen registreret jobsøgning i den opgjorte

måned

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 156: Orientering om statusrapport vedr. tilsyn med a-kasser og kommuner for 2019, fra

Benchmarkingen af jobparate kontanthjælpsmodtageres jobsøg-

ning er første gang offentliggjort på STAR.dk den 21. januar 2019.

Opgørelsen svarer til benchmarking af dagpengemodtageres job-

søgning og er ligeledes baseret på de lediges egne registreringer i

Jobloggen. Målingen er valideret i samarbejde med over 30 kom-

muner. Benchmarkingen giver mulighed for at sammenligne job-

søgning blandt jobparate kontanthjælpsmodtagere på tværs af

kommuner i den opgjorte måned:

Figur 15: Benchmarking af jobparate kontanthjælpsmodtagers jobsøgning for maj

måned

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 156: Orientering om statusrapport vedr. tilsyn med a-kasser og kommuner for 2019, fra

Udviklingen i søgeadfærden kan følges et år tilbage i tid

Figur 16: Benchmarking af jobparate kontanthjælpsmodtagers jobsøgning, udvik-

ling overtid

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Benchmarkingen følger ligeledes op på udviklingen i antallet af le-

dige, der i længere perioder (1-3 måneder) ikke søger arbejde,

imens de er på kontanthjælp:

Figur 17: Benchmarking af jobparate kontanthjælpsmodtagers jobsøgning tabel

visning af udviklingen i antal ledige med ”rød smiley”

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

STAR følger udviklingen i tallene løbende og retter henvendelse til

kommuner med lav jobsøgning.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 156: Orientering om statusrapport vedr. tilsyn med a-kasser og kommuner for 2019, fra

6.3.1. Benchmarking i 2019

Fra og med december 2019 har styrelsen månedligt rettet syste-

matisk henvendelse til kommuner med en høj andel af jobparate

kontanthjælpsmodtagere, som ikke har registreret jobsøgning.

Styrelsen har rettet henvendelse til kommuner, som er faldet for

et eller flere af de handlingskriterier, som er opstillet for målingen:

Strakshandling: Der handles straks over for kommuner, som

i en given måned opnår et niveau for borgere, som ikke regi-

strerer jobsøgning (rød smiley), på 50 pct. eller højere.

Handling efter observation: Der handles over for kommuner,

hvor målingen viser, at kommuner i tre sammenhængende

måneder har haft en andel af borgere, som ikke registrerer

jobsøgning (rød smiley) på over 40 pct.

Handling ved fortsat ingen jobsøgning: Der handles over for

kommuner, som har mere end 25 pct. borgere, der i tredje

måned efter opgørelsesmåneden fortsat ingen jobsøgning

har.

I december 2019 udsendte styrelsen breve til 6 kommuner, som

havde høje andele af jobparate kontanthjælpsmodtagere, som ikke

havde registreret jobsøgning.

Styrelsen vil følge udviklingen med et særligt fokus på kommu-

ner, der er faldet for et af de anførte handlekriterier. Såfremt der

ikke kan iagttages en forbedring, vil styrelsen gå i dialog med

kommunen, ligesom styrelsen kan bede om en redegørelse eller

iværksætte sagsgennemgang i kommunens passivsager.

Administrationsmodellen er forudgående drøftet med KL i

løbet af efteråret 2019 og er tilgængelig ved målingen på styrel-

sens hjemmeside.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 156: Orientering om statusrapport vedr. tilsyn med a-kasser og kommuner for 2019, fra

Kapitel 7. Udviklingsinitiativer

Ud over håndtering af de konkrete tilsynsopgaver, der udføres af

STAR, medvirker STAR i en lang række nye udviklingsinitiativer og

projekter på tilsynsområdet.

7.1. Styregruppen for Fejludbetalinger og Kon-

trol

Beskæftigelsesministeriet (STAR) har deltaget i den fællesoffent-

lige Styregruppen for Fejludbetalinger og Kontrol (SFK), som i lyset

af nedsættelsen af Ydelseskommissionen blev afviklet ultimo 2019.

Styregruppen har til og med 2019 været overordnet ansvarlig for

at styrke det tværgående fællesoffentlige samarbejde på kontrol-

området.

Det gælder i forhold til indsatsen mod fejludbetalinger og løbende

sikring af gensidig information om og koordinering med beslægtede

initiativer på tværs af den offentlige sektor.

Desuden har styregruppen understøttet myndighedernes arbejde

for effektiv sagsbehandling via initiativer, som fremmer øget auto-

matisering på diverse ydelsesområder som led i implementeringen

af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Afviklingen af SFK

har ikke betydning for igangværende kontrolinitiativer aftalt som

led i de årlige aftaler økonomiaftaler mellem KL og regeringen.

7.2. EESSI - Elektronisk udveksling af oplysnin-

ger vedrørende socialsikring

EESSI (Electronic Exchange of Social Security Information) er et

IT-system, som skal hjælpe socialsikringsmyndigheder i hele EU

med at udveksle oplysninger hurtigere og mere sikkert - i overens-

stemmelse med forordning nr. 883/2004 og nr. 978/2009 om ko-

ordinering af social sikring mellem EU/EØS-landene.

Forordningen omfatter ydelser, der gives i forbindelse med syg-

dom, barsel, invaliditet, alderdom, efterladelse, arbejdsulykker og

erhvervssygdomme, dødsfald, arbejdsløshed, efterløn og familie-

ydelser. Kontanthjælp er ikke omfattet, da det ikke er en social

sikringsydelse.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 156: Orientering om statusrapport vedr. tilsyn med a-kasser og kommuner for 2019, fra

Hovedparten af de oplysninger, der udveksles med andre instituti-

oner inden for EU, udveksles i dag på papir. Med etableringen af

EESSI vil de nationale institutioner kunne varetage al kommunika-

tion om grænseoverskridende aktiviteter som vedrører social sik-

ring ved hjælp af strukturerede elektroniske dokumenter.

Det vil bidrage til en hurtigere og mere effektiv sagsbehandling og

sikre, at borgere, der er omfattet af de relevante EU-regler, kan

gøre deres rettigheder gældende så hurtigt og effektivt som muligt.

EESSI vil endvidere kunne bidrage til at afdække omfanget af brug

af velfærdsydelser og mulige fejludbetalinger.

I forbindelse med EESSI har EU-kommissionen udviklet et udveks-

lingssystem kaldet RINA (Reference Implementation National Ap-

plication). Udvekslingssystemet vil kunne udveksle SED-dokumen-

ter (Structured Electronic Documents) og stilles i princippet gratis

til rådighed for EU-medlemsstaterne.

Deadline for alle EU-medlemsstater for etablering af EESSI har hid-

til været den 3. juli 2019.

På et møde i Den Administrative Kommission ultimo juni blev det

imidlertid besluttet at udvide transitionsperioden, hvor det fortsat

er legitimt både at udveksle data elektronisk samt med ordinær

post i forhold til myndigheder i andre EU-/EØS-lande. Transitions-

perioden fortsætter indtil 80% af EU-landene er klar til at gå i pro-

duktion. De resterende 20% af landene har derefter 6 måneder til

at få deres nationale digitale løsning på plads. Udvidelsen af tran-

sitionsperioden skyldes, at et flertal af EU-landene ikke kunne nå

at blive produktionsklar på alle sektorområder til den 3. juli.

Danmark var egentlig systemmæssigt parat til at overgå til digital

udveksling af data på arbejdsløshedsområdet (STAR og A-kas-

serne) og arbejdsskadeområdet (Arbejdsmarkedets Erhvervssik-

ring) den 30. juni 2019.

Fordi en række tværeuropæiske sikkerhedsprocedurebeskrivelser

endnu ikke var udarbejdet (af Kommissionen), besluttede Beskæf-

tigelsesministeriet og STAR at udskyde idriftsættelsen på de

nævnte ydelsesområder til den 7. oktober 2019.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 156: Orientering om statusrapport vedr. tilsyn med a-kasser og kommuner for 2019, fra

STAR gik som planlagt i produktion med det internationale arbejds-

løshedsydelsesområde den 7. oktober 2019, og det samme gjorde

alle A-kasserne.

Det nationale knudepunkt

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er ansvarlig for etab-

lering af det nationale knudepunkt, hvor igennem al kommunika-

tion mellem danske institutioner og institutioner i de øvrige EU-

lande vil ske.

Knudepunktet er nu fuldt etableret, og den tilhørende Gateway er

ligeledes etableret. Statens IT drifter systemerne for STAR og 22

af 23 A-kasser. (ASE drifter deres egen løsning)

STARs lokale EESSI-projekt

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er ansvarlig for im-

plementering af EESSI inden for de områder, hvor styrelsen har

lovgivningsansvaret.

Status



STARs lokale EESSI-projekt går efter planen. STAR og A-

kasserne gik i produktion den 7. oktober 2019.

Der er udarbejdet tilslutningsaftaler for de respektive inte-

ressenter (Kommuner og A-kasser på

STAR’s område).

Uddannelse og træning af sagsbehandlere er gennemført for

alle institutioner.

Test af RINA med myndigheder i andre lande er gennemført

i marts og april måned 2019.

BUCerne (Business Use Case) på det internationale arbejds-

løshedsydelsesområde gik i drift den 7. oktober 2019.

BUCerne (Business Use Case) på sygedagpengeområdet for-

ventes at gå i drift i 3. kvartal 2020.



BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 156: Orientering om statusrapport vedr. tilsyn med a-kasser og kommuner for 2019, fra

7.3. Faglig monitorering og skærpet tilsyn med

kommunernes indsat

I august 2018 indgik regeringen

Aftale om en forenklet beskæfti-

gelsesindsats

med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radi-

kale Venstre og Socialistisk Folkeparti. Med aftalen forenkles be-

skæftigelsesindsatsen, og der gives større frihed til kommunerne.

Den øgede kommunale frihed følges af en styrket og systematisk

monitorering og opfølgning på kommunernes indsats. Formålet er

at skærpe fokus på de kommuner, der ikke lever op til intentio-

nerne i beskæftigelseslovgivningen.

Kommuner, der ikke formår at forvalte den nye frihed i overens-

stemmelse med intentionerne om, at der skal gives en aktiv indsats

til borgerne, underlægges en skærpet opfølgning. Hvis de pågæl-

dende kommuner ikke retter op på den manglende indsats, kan de

i yderste konsekvens sættes under administration med faste krav

til indsatsen.

I løbet af 2019 har styrelsens arbejde med aftalen koncentreret sig

om den konkrete udmøntning og formelle implementering af afta-

len. Indledningsvist har det omfattet udarbejdelse af lovforslag,

administrative forskrifter samt vejledningsmateriale til kommuner

og KL omkring det skærpede tilsyn.

Sideløbende har styrelsen udarbejdet værktøjer til monitoreringen

i form af offentligt tilgængelige målinger på Jobindsats.dk, så kom-

munerne kan følge med i egne resultater og indsatser fra starten

af 2020, når aftalen træder i kraft og monitoreringen påbegyndes.

Den endelige model for det skærpede tilsyn beskrives i det føl-

gende.

Monitorering

Monitoreringen af kommunerne vil ske på baggrund af målinger af

kommunernes resultater og indsatser. De kommuner, der har gode

resultater, bliver ikke omfattet af skærpet tilsyn. Skærpet tilsyn er

alene tiltænkt de kommuner, som ikke leverer resultater, og som

samtidig udnytter den styrkede frihed til at efterlade borgere pas-

sive uden indsats og kontakt med jobcentret.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 156: Orientering om statusrapport vedr. tilsyn med a-kasser og kommuner for 2019, fra

Resultatmål

Resultatmålet følger Beskæftigelsesministeriets benchmarkingmo-

del. Resultatmålet opgørs som andelen på offentlig forsørgelse i

forhold til den forventede andel ud fra kommunens rammevilkår.

Det er alene for de kommuner, der performer dårligere end forven-

tet (og dermed har flere på offentlig forsørgelse end forventet),

som dernæst vurderes i forhold til to fokusmål.

Fokusmål

For kommunernes beskæftigelsesindsats er der to fokusmål:

1. Den gennemsnitlige andel af personer med mindst 12 må-

neders anciennitet, der ikke har modtaget minimum ét aktivt

tilbud eller minimum 6 ugers / 225 timers beskæftigelse de

seneste 12 måneder, skal være mindre end 20 pct.

Den

gennemsnitlige andel af personer med mindst 12 måne-

ders anciennitet, som har modtaget færre end fire samtaler

de seneste 12 måneder, skal være mindre end 20 pct.

En måling af den gennemsnitlige andel over 12 måneder sikrer, at

kommunerne ved små udsving ikke kommer i skærpet tilsyn, så

længe de i gennemsnit over de seneste 12 måneder lever op til

fokusmålet.

Målingen giver dermed incitamentet til at levere en stabil og kon-

tinuerlig indsats. Grænseværdien er fastsat til 20 pct., og der tages

højde for personer, der er fritaget fra samtaler og aktive tilbud på

grund af sygdom og andre gyldige grunde til fravær. Disse perso-

ner indgår ikke i målingerne.

Kommunerne kan følge målingerne af deres resultater og indsat-

ser, idet styrelsen løbende offentliggør målinger på Jobindsats.dk.

Kommuner kan blive omfattet af skærpet tilsyn

Resultat- og fokusmålingerne anvendes til årligt at udvælge kom-

muner med dårlige resultater og manglende indsatser, der skal

omfattes af et skærpet tilsyn.

Med det skærpede tilsyn stilles krav til, at kommunerne udarbejder

en redegørelse samt en genopretningsplan for, hvordan kommu-

nerne sikrer, at kommunens borgere modtager en indsats, der er i

overensstemmelse med intentionerne i forenklingen.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 156: Orientering om statusrapport vedr. tilsyn med a-kasser og kommuner for 2019, fra

Herudover skal kommunen få foretaget en ekstern gennemgang af

15 pct. af sagerne for de målgrupper, hvor kommunen ikke lever

op til fokusmålene. Formålet er at afdække, hvilke organisatoriske,

ledelsesmæssige og/eller administrative udfordringer, der er årsa-

gen til kommunens manglende indsats.

Genopretningsperiode

Kommuner, der er omfattet af det skærpede tilsyn, har en genop-

retningsperiode på ni måneder til at rette op på indsatsen.



Hvis en kommune lever op til begge fokusmål ved næste

årlige opgørelsestidspunkt, udgår den af det skærpede til-

syn.

Hvis kommunen opnår halvdelen af den fremgang, som den

skal for at overholde fokusmålene, forlænges genopret-

ningsperioden med 12 måneder.

Hvis kommunen ikke opfylder kravene til at få forlænget

genopretningsperioden, sættes kommunen under admini-

stration.



Såfremt der i løbet af genopretningsperioden ikke kan identificeres

fremgang i kommunen, og kommunen ikke allerede samarbejder

med STAR om genopretningen, får kommunen besøg af en task-

force fra STAR. Formålet med dette besøg er at afdække, hvorledes

STAR kan bistå kommunen fagligt i det videre arbejde med genop-

retningsplanen, herunder identificere mulige initiativer, som kan

hjælpe kommunen.

Kommunen kan komme under administration

Hvis kommunen i løbet af genopretningsperioden, eller den forlæn-

gede genopretningsperiode, ikke formår at leve op til begge fokus-

mål, bliver kommunen sat under administration. Når en kommune

sættes under administration, skal kommunen leve op til nogle cen-

tralt fastsatte krav til antal samtaler og aktive tilbud, som fremgår

af bekendtgørelsen om det skærpede tilsyn.

Der er tale om minimumskrav til indsatsen. Det indebærer, at kom-

munerne under administration skal give alle borgere med 12 må-

neders ydelsesanciennitet mindst 4 samtaler og 1 aktivt tilbud år-

ligt, som svarer til kravene i de to fokusmål.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 156: Orientering om statusrapport vedr. tilsyn med a-kasser og kommuner for 2019, fra

Kommuner, der er under administration, skal desuden indgå aftale

med et eksternt konsulent-/revisionsfirma om en årlig gennem-

gang af samtlige sager, hvor kommunen ikke har overholdt kra-

vene i fokusmålene. Formålet med denne gennemgang er at af-

dække og genvurdere, hvilke organisatoriske, ledelsesmæssige

og/eller administrative udfordringer der er årsag til den manglende

indsats.

De særlige minimumskrav om samtaler og tilbud ophører, når det

ved den årlige opgørelse af kommunernes beskæftigelsesindsats

kan konstateres, at kommunen lever op til fokusmålene.

Implementering

Det skærpede tilsyn trådte i kraft den 1. januar 2020. Kommunerne

kan fra første kvartal 2020 følge centrale målinger af deres resul-

tater og fokusmål på Jobindsats.dk. Bekendtgørelse og vejledning

om skærpet tilsyn er offentliggjort på Retsinformation.dk. Ligele-

des har styrelsen produceret vejledningsmateriale samt spørgs-

mål/svar, som kan tilgås via STAR.dk.

I april 2021 vil STAR første gang foretage en samlet opgørelse af

kommunernes resultater og beskæftigelsesindsats med henblik på

at vurdere, om kommuner skal omfattes af skærpet tilsyn.

For kommunernes resultater gælder, at opgørelsen vil ske på bag-

grund af den seneste benchmarking af kommunernes resultater.

For kommunernes beskæftigelsesindsats gælder det, at opgørelsen

af kommunens opfyldelse af fokusmålene for hhv. samtaler og ind-

sats også foretages i april 2021. Dette vil ske på baggrund af data

for perioden 1. januar - 31. december 2020.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 156: Orientering om statusrapport vedr. tilsyn med a-kasser og kommuner for 2019, fra

Kapitel 8. Lufthavnstilsynet

Formålet med lufthavnstilsynet er at forhindre, at der bliver udbe-

talt forsørgelsesydelser af en a-kasse eller en kommune til borgere,

der ikke har ret til ydelserne, fordi de har opholdt sig i udlandet i

perioden og dermed ikke stået til rådighed.

Når der opstår formodning om en fejludbetaling, er det borgerens

a-kasse eller den kommune, som har udbetalt ydelsen, der træffer

afgørelse om retten til ydelsen. Hjemlen til at gennemføre tilsynene

fremgår af Arbejdsløshedsforsikringslovens § 91 b, stk. 1-5.

Som en del af finanslovsaftalen for 2019 blev det besluttet at styrke

lufthavnstilsynet med yderligere 2 mio. kr. årligt, således at den

samlede årlige bevilling i perioden 2019-2022 er 4,2 mio. kr.

I 2018 gennemførte tilsynet 27 kontrolaktioner i de danske luft-

havne. I 2019 har lufthavnstilsynet gennemført 52 kontrolaktioner,

hvilket er i overensstemmelse med udmøntningsplanen for 2019.

Ti af kontrolaktionerne er gennemført i Billund Lufthavn, seks i Aar-

hus Lufthavn, fem i Aalborg Lufthavn, en i Karup Lufthavn - de

øvrige 30 er gennemført i Kastrup Lufthavn.

Som det fremgår af tabel 31 nedenfor, er der ifm. de 52 kontrol-

aktioner kontrolleret i alt 27.320 passagerer.

Tabel 30. Resultater af lufthavnstilsynet i 2019

Antal kontrol- Antal kontrol- Antal indberetnin- Samlet tilbage-

aktioner

lerede

ger til a-kasse/ betalings-beløb

personer

kommuner

7.823

181

1.303.508 kr.

4.885

163

1.502.676 kr.

10.259

318

1.394.348 kr.

4.353

127

657.867 kr.

27.320

789 4.858.399 kr.

Antal hen-

lagte sager

173

406

Note: Kolonnerne ”samlet tilbagebetalingsbeløb” og ”antal henlagte sager” opdateres i takt med at tilbage-

meldingerne indløber fra kommuner og a-kasser. Det forventes således, at det samlede tilbagebetalingsbe-

løb fra kontrollen bliver noget større.

1. kvartal

2. kvartal

3. kvartal

4. kvartal

I alt

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 156: Orientering om statusrapport vedr. tilsyn med a-kasser og kommuner for 2019, fra

I forbindelse med lufthavnstilsynet arbejder STAR sammen med

Toldstyrelsen. STAR har deltaget i fælles kontrolaktioner med Told-

styrelsen i Kastrup Lufthavn, Aalborg Lufthavn, Billund lufthavn og

Aarhus lufthavn.

STAR har indgået aftale med Toldstyrelsen om løbende at modtage

indberetninger, når Toldstyrelsen i forbindelse med deres kontrol-

arbejde støder på ydelsesmodtagere, der har været udrejst, og der

er en formodning for, at de har modtaget ydelser med urette. Disse

indberetninger bliver i lighed med de sager, der opstår ved STARs

egne kontrolaktioner, sendt til henholdsvis a-kasser og kommuner

med henblik på videre foranstaltning.

Samarbejdet med Toldstyrelsen har i 2019 givet anledning til at

rejse tilbagebetalingskrav på ca. 1,35 mio. kr.

Tabel 31. Resultater af indberetninger fra Toldstyrelsen i 2019:

Antal indberetninger til

a-kasse/kommuner

Samlet tilbage-

betalingsbeløb

839.160 kr.

261.817 kr.

126.049 kr.

123.109 kr.

1.350.135 kr.

Antal henlagte

sager

1. kvartal

2. kvartal

3. kvartal

4. kvartal

I alt

Note: Kolonnerne ”samlet tilbagebetaling” og ”antal henlagte sager” opdateres i takt med at tilbagemeldin-

gerne indløber fra kommuner og a-kasser

I alt 843 personer er indberettet til deres a-kasse/kommune, idet

der er formodning om, at de i forbindelse med ophold i udlandet

har modtaget ydelser med urette. 268 er indberettet til en a-kasse

og 575 til en kommune. Af de i alt 843 indberetninger stammer de

54 fra samarbejdet med Toldstyrelsen.

A-kasser/kommuner har pr. 30. januar 2020 truffet afgørelse om

tilbagebetaling af i alt ca. 6,2 mio. kr. Ca. 1,1 mio. kr. stammer fra

afgørelser i a-kasser og 5,1 mio. kr. fra afgørelser i kommuner. Af

de i alt ca. 6,2 mio. kr. stammer de godt 1,35 mio. kr. fra samar-

bejdet med Toldstyrelsen.

Der mangler fortsat tilbagemeldinger fra kommuner og a-kasser

vedr. 2019, hvorfor det samlede tilbagebetalingsbeløb forventes at

blive noget større.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 156: Orientering om statusrapport vedr. tilsyn med a-kasser og kommuner for 2019, fra

Kapitel 9. Rigsrevisionsundersøgelser

Rigsrevisionen gennemfører løbende særskilte beretningsundersø-

gelser af udvalgte udgifts- og tilsynsområder, hvor kommunerne

eller a-kasserne modtager refusion fra staten. I 2019 har Rigsrevi-

sionen ikke afgivet beretninger på Beskæftigelsesministeriets til-

synsområde.

9.1. Beretninger i 2019 på Beskæftigelsesmini-

steriets tilsynsområde

I 2019 har Rigsrevisionen ikke afgivet beretninger på Beskæftigel-

sesministeriets tilsynsområde.

9.2. Opfølgning på beretninger på Beskæftigel-

sesministeriets tilsynsområde

Rigsrevisionen følger op på de tidligere afgivne beretninger og

Statsrevisorernes bemærkninger, jf. sædvanlig praksis. Det sker

først på baggrund af ministerens redegørelse for de foranstaltnin-

ger og overvejelser, som beretningen har givet anledning til, idet

Rigsrevisionen inden en måned efter modtagelsen fremsender sine

bemærkninger til Statsrevisorerne, jf. Rigsrevisorlovens § 18, stk.

2 og 4.

Det vurderes i den forbindelse, om sagen kan afsluttes, eller om

Rigsrevisionen fortsat vil følge udviklingen og orientere Statsrevi-

sorerne om et eller flere punkter fra beretningen. Såfremt sagen

fortsat følges, udarbejder Rigsrevisionen endnu et opfølgningsnotat

på et senere tidspunkt. I 2019 har Rigsrevisionen afgivet opfølg-

ningsnotater til Statsrevisorerne på nedenstående beretninger på

Beskæftigelsesministeriets tilsynsområde:



Jobcentrenes effektivitet (nr. 5/2018)

Beskæftigelsesministeriets data om ressourceforløb (nr.

10/2016).

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 156: Orientering om statusrapport vedr. tilsyn med a-kasser og kommuner for 2019, fra

9.2.1. Jobcentrenes effektivitet (opfølgning)

Rigsrevisionen har i notat af 11. februar 2019 fulgt op på beretning

nr. 5/2018 om jobcentrenes effektivitet. Notatet bygger på en re-

degørelse fra beskæftigelsesministeren af 22. januar 2019 om de

foranstaltninger og overvejelser, som beretningen har givet anled-

ning til.

Rigsrevisionen finder det positivt at Beskæftigelsesministeriet:



vil se på mulighederne for fremadrettet at anvende data

om kommunernes udgifter i den løbende opfølgning på be-

skæftigelsesindsatsen

har etableret et grundlag for, at kommunerne kan sam-

menligne deres resultater i forhold til, hvad man kan for-

vente ud fra deres rammevilkår.

fortsat vil have fokus på at udarbejde analyser og udforme

tiltag, der kan forbedre effektiviteten af beskæftigelsesind-

satsen i landets jobcentre.



Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevi-

sorerne om Beskæftigelsesministeriets arbejde med at inddrage vi-

den om udgifter i den løbende opfølgning på beskæftigelsesindsat-

sen. Ligeledes vil Rigsrevisionen følge op i forhold til Beskæftigel-

sesministeriets initiativer for at styrke grundlaget for, at de mindst

effektive jobcentre kan lære af de jobcentre, som opnår de bedste

og varige resultater med de samme udgifter.

9.2.2. Beskæftigelsesministeriets data om res-

sourceforløb (opfølgning)

Rigsrevisionen har i notat af 28. oktober 2019 fulgt op på beretning

nr. 10/2016 om Beskæftigelsesministeriets data om ressourcefor-

løb, som også tidligere er behandlet i notat af 3. maj 2017.

Rigsrevisionen finder Beskæftigelsesministeriets initiativer tilfreds-

stillende og vurderer, at sagen kan lukkes.

Rigsrevisionens konklusion bygger bl.a. på følgende forhold:

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 156: Orientering om statusrapport vedr. tilsyn med a-kasser og kommuner for 2019, fra



Beskæftigelsesministeriet har taget en række initiativer for

at styrke datagrundlaget om ressourceforløb, herunder sik-

ret tilgængelighed af de relevante tilgængelige social- og

sundhedsdata i eget datavarehus. Ministeriet deltager des-

uden i en styregruppe med ressortministerierne for at for-

bedre registerdata på social- og sundhedsområdet.

Beskæftigelsesministeriet har med det eksisterende data-

grundlag evalueret reformen af førtidspension og fleksjob,

herunder evalueret brugen af ressourceforløb.

Den nye lov om aktiv beskæftigelsesindsats fra 1. januar

2020 betyder, at jobcentrene skal registrere og indberette

både de beskæftigelsesrettede indsatser og indsatser fra

social- og sundhedsområdet i ressourceforløb. De indberet-

tede data vil give Beskæftigelsesministeriet yderligere mu-

lighed for løbende at følge op på den tværfaglige brug og

kombination af beskæftigelses-, social- og sundhedstilbud i

res-sourceforløb.

Beskæftigelsesministeriet har gennemført 2 vidensprojek-

ter, hvori viden om de indsatser, som borgere i ressource-

forløb deltager i, undersøges.



Hertil kommer at Beskæftigelsesministeriet forventer at foretage

en effektanalyse af ressourceforløb, når datagrundlaget er til det.

På baggrund af Rigsrevisionens opfølgende notat har Statsreviso-

rerne den 15. november 2019 behandlet og afsluttet sagen.

9.3. Øvrigt afgivne beretninger

I 2019 har Rigsrevisionen afgivet følgende øvrige beretninger, som

vedrører Beskæftigelsesministeriets STAR:



Åbne data (nr. 12/2018)

Transaktionsomkostninger ved udbud i staten (nr.

18/2018).

9.3.1. Åbne data

Rigsrevisionen har i december 2017 taget initiativ til en tværmini-

steriel undersøgelse af åbne data. Undersøgelsen omhandler bl.a.

Beskæftigelsesministeriet, herunder STAR.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 156: Orientering om statusrapport vedr. tilsyn med a-kasser og kommuner for 2019, fra

Rigsrevisionen konkluderer i beretningen, at der ikke findes en fyl-

destgørende oversigt over statens åbne data. Det betyder ifølge

Rigsrevisionen, at borgere og virksomheder kan have svært ved at

finde frem til de data, som de ønsker at bruge, og at der dermed

er risiko for, at staten ikke indfrier potentialet ved de data, som er

blevet åbnet.

Derudover konstaterer Rigsrevisionen, at en række ministerier,

herunder Beskæftigelsesministeriet, i høj grad arbejder systema-

tisk med åbne data. Rigsrevisionen har i den forbindelse identifice-

ret en række gode eksempler på ministeriernes arbejde med åbne

data og fremhæver bl.a. Beskæftigelsesministeriets arbejde med

at anonymisere persondata, så ministeriet har kunnet åbne flere

data.

Rigsrevisionen finder det positivt, at en række tværministerielle ini-

tiativer har skabt betydelig viden om værdien af udvalgte statslige

data, men vurderer også at der er behov for yderligere initiativer

til at adressere fx tekniske barrierer. Endelig indeholder Rigsrevisi-

onens beretning en række anbefalinger til at styrke det tværmini-

sterielle arbejde med åbne data, herunder at staten placerer et en-

tydigt ansvar for det pågældende arbejde.

På baggrund af Rigsrevisionens konklusioner bemærker Statsrevi-

sorerne bl.a., at statslige myndigheder kan bidrage til at øge øko-

nomisk vækst i samfundet og transparens i forvaltningen, hvis de

i højere grad åbner deres data.

9.3.2. Transaktionsomkostninger ved udbud i sta-

ten

På baggrund af en anmodning fra Statsrevisorerne i juni 2018 har

Rigsrevisionen gennemført en tværministeriel undersøgelse om

transaktionsomkostninger ved udbud i staten.

Undersøgelsen viser, at bl.a. Beskæftigelsesministeriet på nogle

områder arbejder med at minimere transaktionsomkostningerne

ved udbud. Det sker fx ved at samle kompetencerne til at gennem-

føre indkøb og udbud på ministerområdet og i højere grad koordi-

nere indkøb på tværs af ministerområdet samt ved at inddrage

både faglige og juridiske kompetencer, når der gennemføres ud-

bud.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 156: Orientering om statusrapport vedr. tilsyn med a-kasser og kommuner for 2019, fra

Rigsrevisionen vurderer samlet, at ministerierne kan forbedre de-

res arbejde med at minimere transaktionsomkostningerne, når de

gennemfører udbud. Undersøgelsen viser således, at der er et for-

bedringspotentiale for at minimere ministeriernes og de samlede

transaktionsomkostninger på flere områder, fx ved i højere grad at

afdække markedet og have dialog med leverandører før udbud af

opgave og øget fokus på at undgå unødvendige krav eller detaljer

i udbudsmaterialet og kravsspecifikationen.

På baggrund af Rigsrevisionens beretning finder Statsrevisorerne,

at ministerierne bør styrke indsatsen for at minimere transaktions-

omkostningerne, når de gennemfører udbud. Desuden peger Stats-

revisorerne på, at der er potentiale for at minimere transaktions-

omkostningerne både i ministerier og hos tilbudsgivere på flere

områder.

9.4. Opfølgning på øvrigt afgivne beretninger

I 2019 har Rigsrevisionen fulgt op på følgende øvrige beretninger,

som vedrører Beskæftigelsesministeriets STAR.



Åbne data (nr. 12/2018)

Transaktionsomkostninger ved udbud i staten (nr.

18/2018).

9.4.1. Åbne data (opfølgning)

Rigsrevisionen har den 25. september 2019 fulgt op på den tvær-

gående beretning nr. 12/2018 om åbne data. Rigsrevisionens op-

følgningsnotat bygger på bl.a. beskæftigelsesministerens redegø-

relse af 22. august 2019 for de foranstaltninger og overvejelser,

beretningen har givet anledning til.

Rigsrevisionen noterer sig i forbindelse med opfølgningen bl.a., at

Beskæftigelsesministeriet er i færd med at udarbejde en koncern-

fælles datastrategi og planlægger pilotprojekter med henblik på

øget udstilling af data.

Hertil kommer at Beskæftigelsesministeriet vil tage initiativ til at

udarbejde klare vejledninger og retningslinjer for, hvordan data

udstilles på ministeriets dataportaler. Endelig er Rigsrevisionen op-

mærksom på Beskæftigelsesministeriets indsats for at etablere en

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 156: Orientering om statusrapport vedr. tilsyn med a-kasser og kommuner for 2019, fra

API på Jobindsats.dk, så brugere automatisk kan hente alle data

på Jobindsats.dk uden manuel sagsbehandling.

Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at der på tværs af mini-

sterierne, herunder Beskæftigelsesministeriet, iværksættes en

række initiativer, der skal bidrage til arbejdet med at åbne data.

Rigsrevisionen vurderer derfor, at denne del af sagen kan afslut-

tes.

Samtidig vil Rigsrevisionen fortsat følge udviklingen vedrørende

Finansministeriets afklaringer, vurderinger og beslutninger om

konsekvenserne ved at forpligte alle ministerier til at benytte Da-

tasætkataloget, muligheden for at indføre et ”open by default”-

princip i praksis og de samfundsmæssige effekter af dette samt

opdatering af den tekniske vejledning fra 2010 og eventuelt sup-

plerende tiltag.

9.4.2. Transaktionsomkostninger ved udbud i sta-

ten (opfølgning)

Rigsrevisionen har den 23. oktober 2019 fulgt op på den tværgå-

ende beretning om transaktionsomkostninger ved udbud i staten

(nr. 18/2018).

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes, idet ministerierne,

herunder Beskæftigelsesministeriet, overordnet har oplyst at ville

have fokus på at minimere transaktionsomkostninger ved udbud

og har igangsat og i flere tilfælde implementeret initiativer med

henblik på at nedbringe transaktionsomkostningerne ved udbud.

Statsrevisorerne har den 15. november besluttet fortsat at følge

sagen.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 156: Orientering om statusrapport vedr. tilsyn med a-kasser og kommuner for 2019, fra

Kap 10. Tilsyn med Tilskudsbevillinger

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) administrerer

en række tilskudsbevillinger, som overordnet set kan inddeles i føl-

gende tre kategorier:



Øremærkede bevillinger, som er opført direkte på finanslo-

ven, fx driftstilskud til fx socialøkonomiske virksomheder.

Tilskudspuljer, som fordeles efter objektive kriterier, fx til-

skud som fordeles til kommuner ud fra de enkelte kommu-

nernes andel af kontanthjælpsmodtagere.

Konkurrenceudsatte ansøgningspuljer, hvor tilskud tildeles

efter ansøgning ud fra en række opsatte tildelingskriterier.



I STAR er tilskudsmodtagere primært kommuner, uddannelsesin-

stitutioner, A-kasser og andre professionelle aktører, som er vant

til at gennemføre projekter med tilskud fra STAR. Styrelsen udbe-

taler ikke tilskud til privatpersoner.

I 2019 administrerede STAR samlet set puljebevillinger på 728,3

mio. kr.

10.1. Tilsynsmodellen i tilskudsadministratio-

nen

I STAR forvaltes tilskudsmidler i overensstemmelse med de regler,

anbefalinger og rammer for god tilskudsforvaltning, som fastsat i

Finansministeriets Budgetvejledning samt Moderniseringsstyrel-

sens vejledning om effektiv tilskudsforvaltning. Derudover har

STAR opsat yderligere retningslinjer. Disse fremgår bl.a. af Be-

kendtgørelse om administration af tilskud fra puljer under STAR

(BEK 1276), en sagsbehandlerinstruks til alle medarbejdere, som

arbejder med tilskudsforvaltning, samt en regnskabsinstruks.

I styrelsens tilsyn med tilskudsbevillingerne indgår overordnet set

fire væsentlige aktører:



Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Modtagere af tilskud (offentlige og private)

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 156: Orientering om statusrapport vedr. tilsyn med a-kasser og kommuner for 2019, fra



Tilskudsmodtagers revisor

Rigsrevisionen

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)

STAR fastsætter regler og retningslinjer for administration af til-

skud og fører tilsyn med, at projekterne overholder disse, herunder

at tilskudsmodtager anvender tilskud i overensstemmelse med for-

målet, budgettet og ansøgningen/projektbeskrivelsen.

STAR tager i fastsættelsen af regler og retningslinjer udgangspunkt

i de forvaltningsretlige principper, Finansministeriets Budgetvejled-

ning og Moderniseringsstyrelsens Vejledning om effektiv tilskuds-

forvaltning.

STAR udarbejder puljeopslag for ansøgningspuljer i overensstem-

melse med de politiske intentioner for den afsatte bevilling. Pulje-

opslagene offentliggøres på star.dk og på statens-tilskudspul-

jer.dk. Puljeopslagene indeholder rammerne for ansøgningspul-

jerne, herunder beskrivelse af formål, målgruppe og kriterierne for

tildeling af tilskud. Krav til bl.a. regnskabsaflæggelse og afrappor-

tering fremgår desuden af puljeopslagene og bevillingsbreve.

Modtagere af tilskud fra STAR (offentlige og private)

Tilskudsmodtagere er forpligtet til at forvalte tilskud fra STAR i

overensstemmelse med reglerne/retningslinjerne på området,

samt at gennemføre indsatsen som beskrevet i ansøgning og be-

villingsbreve.

De regler og retningslinjer, som tilskudsmodtager skal efterleve,

fremgår af Bekendtgørelse om administration af tilskud fra puljer

under Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (BEK nr. 1276

af 31/10/2016).

Af bekendtgørelsen fremgår blandt andet regler for bevillingens an-

vendelse, herunder ydelse af tilskud, regnskab og revision samt

tilbagebetaling, endelighed og afvisning af ansøgninger. Endvidere

fremgår krav stillet til budget og regnskab mv. Der er tilknyttet en

vejledning til bekendtgørelsen.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 156: Orientering om statusrapport vedr. tilsyn med a-kasser og kommuner for 2019, fra

I bevillingsbrevet fremgår evt. projektspecifikke krav og betingel-

ser for tilskuddet, f.eks. krav om indsendelse af revideret budget.

Ved accept af tilsagnsbrev forpligter tilskudsmodtager sig til at

overholde de regler, som fremgår af bekendtgørelse og bevillings-

breve, samt at gennemføre indsatsen i overensstemmelse med an-

søgningen/projektbeskrivelsen.

Tilskudsmodtagere er ansvarlige for følgende:



At gennemføre projektet/aktiviteten i overensstemmelse

med ansøgningen/projektbeskrivelsen og det godkendte

budget.

At indsende rapporter og regnskaber i overensstemmelse

med de krav og frister, som fremgår af bevillingsskri-

velse/tilsagnsbrev og bekendtgørelsen.

At efterleve evt. yderligere forpligtelser, som gælder ved

modtagelse af tilskud fra puljen (f.eks. registrering af re-

sultater og samarbejde med evaluator).



Tilskudsmodtagers revisor

Tilskud over bestemte grænseværdier skal revideres af en statsau-

toriseret eller registreret revisor.

Revisor skal revidere regnskaber i overensstemmelse med be-

kendtgørelse om administration af tilskud fra puljer under Styrel-

sen for Arbejdsmarked og Rekruttering (BEK nr. 1276 af

31/10/2016).

Ved revisionen efterprøves, om projektregnskabet er rigtigt, og om

de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i

overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre for-

skrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Der fore-

tages endvidere en vurdering af, hvorvidt der er taget skyldige øko-

nomiske hensyn ved forvaltningen af de midler, der er omfattet af

projektregnskabet, og om tilskuddet er anvendt i overensstem-

melse med projektets formål.

Revisor skal efterprøve:



om projektregnskabet er rigtigt, det vil sige uden væsent-

lige fejl og mangler,

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 156: Orientering om statusrapport vedr. tilsyn med a-kasser og kommuner for 2019, fra



om tilskudsbetingelserne er opfyldt, herunder bestemmel-

serne i denne bekendtgørelse og de vilkår der fremgår af

tilsagnet,

om tilskuddet er anvendt til formålet,

om tilskudsmodtager har udvist sparsommelighed, og

om de evt. data, som ligger til grund for projektets resulta-

ter, er pålidelige.



Rigsrevisionen

Rigsrevisionen gennemfører årligt finansiel revision af tilskudsom-

rådet som led i revision af paragrafregnskabet som helhed for at

efterprøve, om offentlige midler anvendes lovligt og effektivt.

Rigsrevisionen gennemfører desuden juridisk-kritisk revision og

forvaltningsrevision med mellemrum

–

typisk hvert femte år.

Rigsrevisionen kan desuden gennemføre revision og større beret-

ningsundersøgelser af STARs regnskaber og opfyldelse af lovgiv-

ningens intentioner, herunder også af tilskudsområdet.

10.2. Konkrete værktøjer i tilsynet med til-

skudsbevillingerne

STAR har i det løbende tilsyn med puljeområdet ibrugtaget en

række konkrete værktøjer.

STAR fører halvårlig audit med puljeområdet og udtager ud fra en

risiko- og væsentlighedsbetragtning 10-20 projektsager til tilsyn.

De endelige resultater for de gennemførte tilsyn i 2019 forventes

klar i foråret 2020.

Som det fremgår af bekendtgørelsen om administration af tilskud

fra puljer under STAR er der fastsat en beløbsgrænse for, hvornår

et projekts slutregnskab skal revisorpåtegnes, og hvornår det er

tilstrækkeligt, at det ledelsespåtegnes. Tilsynet gennemføres ud fra

et risiko- og væsentlighedsprincip, som bl.a. medfører, at der er

forskel på hvilken dokumentation der indhentes på hvilke sager. Fx

indhentes der i højere grad dokumentation fra tilskudsmodtager for

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 156: Orientering om statusrapport vedr. tilsyn med a-kasser og kommuner for 2019, fra

sager som ikke er revisorpåtegnet ift. dem som er revisorpåteg-

nede.

Der føres tilsyn med dokumentation for afholdte udgifter for pro-

jekter, som ikke har indsendt revisorpåtegnet regnskab. STAR har

derfor udarbejdet forskellige tjeklister, som er differentieret i for-

hold til, om det endelige regnskab er ledelses- eller revisorpåteg-

net.

Herudover gennemfører STAR stikprøvekontrol af afsluttede sager.

Stikprøvekontrollen omfatter systematisk gennemgang af, at sags-

dokumenter indeholder de nødvendige oplysninger.

10.3. Særlige tilsynsopgaver i 2019

I 2019 har STAR haft særlig fokus på yderligere styrkelse af kon-

trolmiljøet i tilskudsforvaltningen som følge af svindelsagen i Soci-

alstyrelsen. Herudover blev der iværksat en række supplerende

kontrolinitiativer som følge af Rigsrevisionens årsrevision af til-

skudsområdet i 2018. Bl.a. kan følgende initiativer fremhæves:

Tilsyn med loggede transaktioner i det tilskudsadministrative sy-

stem (TAS)

TAS er et sagsbehandlingssystem, som STAR bruger i tilskudsad-

ministrationen, herunder kommunikation med tilskudsmodtagere,

behandling af ansøgninger samt udbetalinger mv. Systemet er op-

sat således, at der er funktionsadskillelse ved fx afgivelse af til-

sagn, afslag og udbetalinger. Det betyder fx, at en udbetaling skal

godkendes af to medarbejdere, inden udbetalingen kan foretages.

I 2019 blev tilsynet med loggede transaktioner udvidet. Ved tilsy-

net med transaktionerne i det tilskudsadministrative system (TAS)

kontrolleres det, at aktiviteterne i systemet er i overensstemmelse

med det valgte sikkerhedsniveau og de fastlagte forretningsgange.

I tilsynet i 2019 er der ikke identificeret uregelmæssigheder i for-

hold til kravet om funktionsadskillelse.

Tjekliste og instruks til sagsbehandling af slutregnskaber

For at imødekomme Rigsrevisionens bemærkninger om mangelfuld

dokumentation har STAR iværksat initiativer for at understøtte, at

alle sagsbehandlere systematisk gennemgår alle sagsdokumen-

100

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 156: Orientering om statusrapport vedr. tilsyn med a-kasser og kommuner for 2019, fra

terne med henblik på at sikre, at dokumenterne indeholder de nød-

vendige informationer, inden de enkelte regnskaber godkendes, og

udbetalinger kan gennemføres.

For eksempel er den tjekliste, som sagsbehandlere benytter ved

godkendelse af regnskaber, opdateret i 2019.

I forbindelse med udvidelse af tjeklisten, opdatering af instrukser

mv. har der i 2019 været et øget fokus på de forskellige sagsbe-

handlingsskridt i tilskudsadministrationen.

Ekstra sagscontrolling

Der blev i 2019 iværksat ekstra sagscontrolling af regnskabsgen-

nemgang (stikprøve) forud for godkendelse af udbetalinger med

henblik på at kontrollere, at alle sagsskridt er overholdt.

Herudover blev der iværksat en styrket gennemgang af godken-

delse af projektbudgetter for at understøtte, at budgetter er udfyldt

i overensstemmelse med styrelsens retningslinjer.

Udvidelse af audit af afsluttede tilskudssager

Det eksisterende audit af afsluttede tilskudssager udvides. Til-

skudssager udtages halvårligt, og antallet af sager øges. Herudover

medtages yderligere kriterier for gennemgangen med udgangs-

punkt i Rigsrevisionens gennemgang.

Stikprøvekontrol

Som følge af Rigsrevisionens stikprøvekontrol af sager afsluttet i

2018 har STAR indført en stikprøvekontrol ud fra samme spørger-

amme, som Rigsrevisionen har anvendt.

Der er som opfølgning på Rigsrevisionens observationer gennem-

ført stikprøvekontrol af 160 sager, som er afsluttet i 2018. Herud-

over er der gennemført totalkontrol af alle sager som er afsluttet i

2019.

Resultaterne af stikprøvekontrollen for sager afsluttet i 2019 viser

at der var en fejlprocent på 22,3 pct. i perioden januar

–

august,

mens der i perioden september

–

december var en fejlprocent på

9,2 pct. Der er således tale om en væsentlig reduktion i antallet af

fejl.

101

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 156: Orientering om statusrapport vedr. tilsyn med a-kasser og kommuner for 2019, fra

Der er i langt overvejende grad tale om mindre væsentlige fejl som

f.eks. mangelfuld underskrift eller datoangivelse i regnskaber.

STAR har rettet de konstaterede fejl. Der er i 2019 ikke konstateret

fejludbetalinger i 2019. Styrelsen fortsætter stikprøvekontrollen i

2020.

STAR har gennemført en totalkontrol af alle afsluttede tilskudssa-

ger i 2019, for at skabe et samlet overblik over eventuelle fejl på

de enkelte sager. Den foreløbige opgørelse af totalkontrollen viser,

at der er en sket klar reduktion af fejl i løbet af året, således er

fejlprocenten i 1. kvt. 32,3 pct., i 2. kvt. 23,4 pct., i 3. kvt. 15,8

pct. mens den i 4. kvt. ligger på 19,1 pct. Der er i overvejende grad

tale om mindre væsentlige fejl som f.eks. mangelfuld underskrift

eller mangelfuld datoangivelse i regnskaber.

STAR har fortsat fokus på fejlprocenten i tilskudssager, og fortsæt-

ter totalkontrollen i 2020.

102