Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 15
Offentligt
2268663_0001.png
Fælles initiativer til at nedbringe dimittendledigheden
Indledning
Langt flere får i dag en lang videregående uddannelse. Andelen af personer med lange videregående
uddannelser i arbejdsstyrken er fordoblet over de seneste tyve år, og der er skabt mange nye jobs til
akademikere. Samtidig indtager akademikere i højere grad stillinger på tværs af det private arbejdsmarked.
Der bliver f.eks. ansat både humanister og tekniske kandidater inden for it-branchen, og mange
akademikere videreudvikler life science-branchen og kulturområdet. Det højere uddannelsesniveau er en
gevinst for Danmark.
Alt for mange dimittender er dog ledige i for lang tid, efter de har fået deres uddannelsesbevis. Selv under
den stærke danske økonomi før coronakrisen var den gennemsnitlige ledighedsgrad 30 procent blandt de
færdiguddannede kandidater fra en lang videregående uddannelse i det første år efter færdiggørelse af
deres uddannelse. Det var samtidig en stort set uændret andel siden 2013, på trods af at der i de følgende
år var stor fremgang på arbejdsmarkedet og en generel faldende ledighed.
I år ventes udfordringen med mange nyuddannede ledige akademikere at blive endnu større, fordi
arbejdsmarkedet er forandret af coronakrisen. Der skal være gode rammer for igen at få gang i økonomien
og skabe jobs i Danmark. Men der bør også gøres noget særligt for, at dimittendledigheden bliver nedbragt,
så de unge kan komme i gang med at bruge deres uddannelse, og tiden mellem uddannelse og første job
blive kortere. Det er vores ønske at minimere ledighedsperioden for de nyuddannede, så de hurtigst muligt
kommer i beskæftigelse.
Der er siden 2014 lavet dimensionering på mange uddannelser, og det slår igennem i de kommende år.
Selvom vi har langtidseffekterne af dimensioneringen for øje, skal vi finde løsninger på den høje ledighed
blandt nyuddannede akademikere, der virker både i vanskelige og gode år i dansk økonomi. Det er både
samfundet og de nyuddannede akademikere bedst tjent med.
Dansk Magisterforening, Dansk Industri, Dansk Erhverv og Dansk Arbejdsgiverforening præsenterer på den
baggrund en række initiativer, der kan medvirke til at nedbringe ledigheden blandt dimittender fra lange
videregående uddannelser. Initiativerne har fokus på at skabe en bedre overgang fra uddannelse til
arbejdsmarkedet samt hjælpe dem, der allerede er færdiguddannede, hurtigere i job.
Anbefalinger til at få akademiske dimittender hurtigere ind på arbejdsmarkedet
Der skal gøres en særlig indsats for at få de nyuddannede godt i gang med arbejdslivet og få konkret
erhvervserfaring. Følgende fire initiativer er målrettet de ledige dimittender med en lang videregående
uddannelse.
1.
Prioritér konkrete match mellem de ledige og virksomhederne inden for brancher, hvor der er
jobmuligheder
Der er fortsat gode jobmuligheder inden for visse brancher. Det er derfor vigtigt, at der i
beskæftigelsesindsatsen er fokus på de gode jobmuligheder, der er på tværs af brancher og geografi,
og at dimittender og virksomheder hurtigst muligt bliver matchet i konkrete håndholdte forløb.
1
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 15: 10 anbefalinger fra DM, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri og Dansk Erhverv til at mindske ledigheden blandt nyuddannede kandidater fra de lange videregående uddannelser.
2268663_0002.png
Beskæftigelsesindsatsen skal derfor opprioritere virksomhedsrettet matchmaking, hvor de
nyuddannedes kompetencer hurtigere og bedre matches med virksomheder og offentlige
arbejdspladser med behov for arbejdskraft. Det kan f.eks. etableres gennem nye samarbejder
mellem jobcentre, a-kasser, faglige organisationer og virksomheder. Der kan med fordel bygges oven
på de erfaringer, der er gjort i akademikerkampagnen med at give akademikere kendskab til bredden
og variationen af små og mellemstore virksomheder i hele Danmark.
Den konkrete viden om mangel på arbejdskraft, der er i de løbende rekrutteringssurveys, skal være
en integreret del af indsatsen. Målet for indsatsen skal være ordinære jobs og ikke virksomheds-
praktik, privat løntilskud og lignende.
Det er vigtigt, at der ikke går for lang tid efter studiet, før man kommer i gang med at arbejde. Derfor
er det afgørende, at den enkelte nyuddannede rådgives ud fra realistiske forventninger til, hvilke
muligheder der er for et job inden for det område, som den enkelte har uddannet sig indenfor. Det
kan være bedre at komme hurtigt i gang med et job fremfor at vente på et drømmejob. Det er vigtigt,
at dimittender, som ikke finder job relativt hurtigt, hjælpes til at have fokus på at søge geografisk og
fagligt bredere.
2.
Virksomhederne bør være åbne for at ansætte dimittender
Højtuddannede kan være med til at skabe vækst og udvikling i virksomhederne. Virksomhederne bør
derfor have et fokus på det potentiale, der ligger i at ansætte dimittender og have en åben og divers
tilgang til dimittendernes uddannelsesbaggrund.
Den maksimale varighed af en virksomhedspraktik skal øges fra 4 til 8 uger for nyuddannede
akademikere på dagpenge
I dag er et virksomhedspraktikforløb for dagpengemodtagere varighedsbegrænset til 4 uger. Det kan
være svært for en virksomhed at nå at bringe en nyuddannet akademikers kompetencer i spil på så
kort tid. Dertil kommer, at det gør det sværere for virksomheden at vurdere, om der efterfølgende
kan blive tale om et muligt jobmatch. Det gør det både mindre attraktivt for den enkelte virksomhed
at indgå virksomhedspraktikaftaler, hvis størstedelen af tiden går med introduktion til virksomheden,
og det giver den ledige dimittend lavere afkast af virksomhedsforløbet i form af erfaring fra en
arbejdsplads.
Det er derfor uhensigtsmæssigt, at nyuddannede akademikeres mulighed for virksomhedspraktik
blev forkortet fra 8 til 4 uger i forbindelse med forenklingen af LAB (Lov om Aktiv Beskæftigelses-
indsats), og det foreslås, at varighedsbegrænsningen for forsikrede ledige dimittender med en lang
videregående uddannelse igen bliver fastsat til 8 uger.
4.
Der bør indføres en midlertidig og målrettet tilskudsordning
Der bør indføres en tilskudsordning eller bonus til virksomheder, der ansætter og fastholder
dimittender fra uddannelser med høj dimittendledighed, f.eks. mere end 50 pct. i det første
dimittendår. Tilskuddet til virksomheden skal være tidsbegrænset, men selve ordningen skal også
3.
2
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 15: 10 anbefalinger fra DM, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri og Dansk Erhverv til at mindske ledigheden blandt nyuddannede kandidater fra de lange videregående uddannelser.
2268663_0003.png
være midlertidig og f.eks. gælde i de næste to år, så den er målrettet dem, der bliver uddannet, mens
arbejdsmarkedet er præget af corona.
Anbefalinger under studietiden
Det er vigtigt, at de studerende allerede under studiet får fokus på, hvordan deres uddannelse og
akademiske faglighed kan omsættes til kompetencer, som efterspørges på arbejdsmarkedet. En række
forslag skal være med til at sikre, at flere kan gå direkte fra uddannelse til et første job.
5.
Karriererådgivning og karriereplanlægning på universiteterne skal styrkes
Der bør gøres en særlig indsats for at løfte universiteternes karriererådgivning
–
f.eks. på 5. og 8.
semester forud for bachelor- og kandidatgrad, så de studerende i god tid kan begynde at fokusere
på, hvad de vil bruge deres uddannelse til, hvordan de får skabt kontakt til relevante arbejdspladser,
og hvordan de kan omsætte deres faglighed til kompetencer, som kan bruges bredt på
arbejdsmarkedet og i et første job.
I karriererådgivningen bør der også indgå et fokus på de studerendes muligheder for at få et relevant
studiejob. Gennem et studiejob lærer de studerende arbejdsmarkedet at kende, og kandidater med
tidligere studiejob kommer i højere grad i beskæftigelse som nyuddannede.
Konkret skal der etableres partnerskaber mellem a-kasser, faglige organisationer, jobcentre og
universiteter, hvor a-kasser, faglige organisationer og jobcentre bidrager med deres ekspertise inden
for karriererådgivning og -planlægning, mens universiteterne bidrager med deres viden om den
faglighed, som de studerende får på de pågældende uddannelser.
6.
De studerendes kendskab, kontakt og samarbejde med arbejdsmarkedet undervejs i studiet skal
styrkes
De studerendes kendskab, kontakt og samarbejde med offentlige og private arbejdspladser skal
styrkes igennem hele studiet, så de studerende bliver bedre forberedt til det arbejdsmarked, som de
kommer ud til. Studiejobs giver relevant erfaring fra arbejdsmarkedet.
Det skal også være formelt og praktisk muligt for flere studerende at være i projektorienterede
forløb uden for universitetet samt skrive bacheloropgave eller speciale i samarbejde med en
virksomhed, organisation, offentlig institution m.v.
Derfor skal studieordningerne være tilstrækkelig fleksible, og det skal sikres, at det også i praksis kan
lade sig gøre f.eks. i forhold til andre kurser og eksamener.
Virksomhederne bør ligeledes tilbyde et godt læringsrum og være åbne for projektsamarbejde og
stille cases til rådighed for de studerende.
7.
Hjælp til at påbegynde en aktiv jobsøgning, før de studerende færdiggør deres uddannelse
De studerende kommer hurtigere i job, hvis de påbegynder en aktiv jobsøgning, før de afslutter deres
uddannelse. Der er derfor brug for, at alle studerende obligatorisk deltager i et kort jobafklarings- og
jobsøgningsforløb, hvor de får hjælp til at starte en tidlig jobsøgning, at lave en profilafklaring og med
3
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 15: 10 anbefalinger fra DM, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri og Dansk Erhverv til at mindske ledigheden blandt nyuddannede kandidater fra de lange videregående uddannelser.
2268663_0004.png
selve jobsøgningen. Dette skal også være med til at lette presset på de unge i forhold til den
jobsøgningsproces, som mange står i som færdiguddannede.
Det bør være de relevante a-kasser, som faciliterer den tidlige jobsøgning i samarbejde med de
relevante faglige organisationer. A-kasserne har den specialiserede viden og erfaring i forhold til at
vejlede de kommende dimittender i jobsøgning, og en adgang til de studerende under studiet vil
sikre, at denne vejledning kan begynde tidligere end i dag. Det kan f.eks. ske i samarbejde med alle
fakulteters karrierecentre. Det er vigtigt, at a-kasserne både har fokus på muligheder inden for
vækstbrancher og det bredere arbejdsmarked.
Det er en forudsætning, at de relevante a-kasser og faglige organisationer har tilstrækkelig adgang til
de studerende og ikke oplever barrierer i forhold til at få adgang til de studerende på universiteterne.
Forløbet skal gøres obligatorisk, dog ikke ved at give ETCS-point, da det ikke skal udgøre et fagligt
indhold i uddannelserne.
8.
Bedre mulighed for dimission henover året
Universiteternes nuværende tilrettelæggelse af uddannelserne betyder, at der kommer en
koncentration af nyuddannede kandidater ud lige før sommerferien, hvor der erfaringsmæssigt ikke
er så mange ledige jobs som i resten af året. Derfor kan der være behov for at se på, om
universiteterne kan tilrettelægge uddannelserne, så flere kandidater kan dimittere på andre
tidspunkter af året.
Fortsat fokus på udviklingen på arbejdsmarkedet
Det er vigtigt, at der er et fortsat fokus på, hvordan arbejdsmarkedet udvikler sig, og hvor efterspørgslen er.
9.
Revideret model for ledighedsbaseret dimensionering
Den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel blev indført i 2014 og evalueret i 2018. Grundtanken i
modellen er god, men der skal foretages justeringer i modellen. Der er f.eks. behov for at se på,
hvordan fremmedsprog indgår i modellen. Det kan også overvejes, om modellen skal tage højde for
forskelle på tværs af uddannelsesinstitutionerne og øvrige justeringer.
Vedvarende fokus på behovet for flere studiepladser på uddannelser med lav dimittendledighed
Der afvises hvert år kvalificerede ansøgere på uddannelser med lav ledighed. Der bør derfor være et
vedvarende fokus på behovet for at oprette nye studiepladser på de uddannelser, hvor der er en
forventning om, at der er en efterspørgsel i de kommende år, og hvor dimittendledigheden er lav.
Det er samtidig vigtigt at fortsætte den fremadrettede dialog mellem universiteter og
arbejdsmarkedets parter om fremtidens kompetenceprofiler.
10.
4