Til Folketingets Beskæftigelsesudvalg
22. januar 2021
Bilag 1: Optimering af ATP’s forretningsmodel
Baggrund og ATP’s nuværende forretningsmodel
ATP’s rolle i det danske pensionssystem er at levere økonomisk grundtryghed i form af garanterede,
livslange pensioner til ATP’s medlemmer som et supplement til folkepensionen. Pensionen udbetales i hele
medlemmets pensionstilværelse og suppleres med en dødsfaldsdækning til medlemmets
ægtefælle/samlever og børn under 21 år. ATP Livslang Pension er en enkel, billig, obligatorisk og kollektiv
garanteret pension uden tilvalgsmuligheder.
ATP’s rolle er grundlæggende forskellig fra arbejdsmarkedspensioner og private pensionsordninger, der
har til hensigt at sikre en passende erstatning for borgerens lønindkomst ved pensionering via henholdsvis
aftalebaserede opsparingsordninger og frivillig opsparing. En anden forskel er, at ATP ved lov er forpligtet
til at sikre en garanteret livslang pension, ligesom ATP-bidraget er fastsat som et kronebeløb i modsætning
til arbejdsmarkedspensionsordningerne, hvor bidragene afhænger af lønnen og dermed følger
lønudviklingen. Endelig er ATP anderledes ved at være forpligtet til at tilstræbe en realværdi-/købekrafts-
sikring af medlemmernes pensioner.
ATP’s nuværende forretningsmodel, som sætter rammerne for, hvordan ATP håndterer og forvalter
medlemmernes indbetalinger, har historisk leveret gode resultater og fået international anerkendelse med
udgangspunkt i afdækningen af garantiernes renterisiko. Over tid har forretningsmodellen bl.a. sikret en
forudsigelig pension, finansieret medlemmernes stigende levetider og delvist realværdisikret
pensionsrettighederne.
Forretningsmodellen er dog udfordret af det stadigt lavere renteniveau, der medfører en lav forretning af
den garanterede del, og sammen med forventede lavere afkast generelt betyder, at det er vanskeligere at
realværdisikre pensionerne i fremtiden. Ved at fastholde forretningsmodellen uændret i det nuværende og
forventede rente- og afkastmiljø vil der over tid være øget risiko for, at realværdien af medlemmernes
pensioner reduceres væsentligt. Dette vil især være gældende for yngre medlemmer, som har lang tid til
pensionsalderen, fordi disse ikke i samme omfang, som ældre medlemmer, forventes at optjene garantier
på høje renteniveauer.
Forventede lavere afkast og det nuværende lave renteniveau mindsker ikke behovet for at fastholde de
garanterede pensioner. Kriser med store markedsudsving er uundgåelige, og her giver ATP’s garanterede
1