BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 143: Orientering om fremsættelse af Lov om varsling af ferie m.v. som følge af den genindførte lønkompensati-onsordning i forbindelse med håndteringen af covid-19, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 143
Offentligt

Forslag

til

Lov om varsling af ferie m.v. som følge af den genindførte

lønkompensationsordning i forbindelse med håndteringen af covid-19

§ 1.

Loven gælder for varsel af ferie m.v. for virksomheder, der er omfattet af den midlertidige

lønkompensationsordning for fyringstruede medarbejdere som følge af covid-19. Loven gælder dog

kun i forhold til de lønmodtagere, som arbejdsgiveren har søgt lønkompensation for. Loven gælder

ikke i forhold til lønmodtagere, hvor der er aftalt lønnedgang som følge af covid-19, samt elever,

lærlinge og praktikanter.

Stk. 2.

Loven finder anvendelse på optjent ferie efter ferieloven, lov nr. 60 af 30. januar 2018 eller

tilsvarende regler fastsat ved kollektiv aftale eller overenskomst. Loven finder endvidere anvendelse

på afspadsering eller anden opsparet frihed i ansættelsesforholdet og tjenestefri uden løn.

§ 2.

Loven gælder uanset individuelle aftaler, kollektive aftaler eller overenskomster samt anden

lovgivning og kan ikke fraviges til ugunst for lønmodtageren ved aftale.

§ 3.

En arbejdsgiver, der er omfattet af § 1, stk. 1, kan give meddelelse til lønmodtageren om

afholdelse af 1 feriedag m.v. med mindst én dags varsel pr. lønkompensationsperiode svarende til

28 kalenderdage, hvor arbejdsgiveren får lønkompensation for lønmodtageren. Arbejdsgiveren kan

dog varsle 1 feriedag m.v. til afholdelse fra og med den 18. januar 2021 for de 21 første

kalenderdage, hvor arbejdsgiveren får lønkompensation for lønmodtageren.

Stk. 2.

Lønmodtageren kan vælge, om feriedagen efter stk. 1, skal afholdes som optjent ferie,

afspadsering eller anden opsparet frihed i ansættelsesforholdet. Lønmodtageren kan endvidere efter

aftale med arbejdsgiveren anvende opsparet frihed, som lønmodtageren opnår ret til på et senere

tidspunkt i ansættelsesforholdet.

Stk. 3.

Har lønmodtageren ikke opsparet ferie, afspadsering eller anden frihed i

ansættelsesforholdet, der kan holdes, kan arbejdsgiveren varsle feriedagen som tjenestefri uden løn.

Stk.

4. Lønmodtageren kan højst pålægges at afholde i alt 5 feriedage m.v. efter stk. 1-3.

Optjent ferie, afspadsering, anden opsparet frihed i ansættelsesforholdet og tjenestefrihed uden løn,

der er afviklet efter den 17. januar 2021 i lønkompensationsperioden, indgår i opgørelsen efter 1.

pkt.

Stk. 5.

Arbejder lønmodtageren ikke 5 dage om ugen, afholdes dagene efter stk. 1-4

forholdsmæssigt.

§ 4.

Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse.

§ 5.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 143: Orientering om fremsættelse af Lov om varsling af ferie m.v. som følge af den genindførte lønkompensati-onsordning i forbindelse med håndteringen af covid-19, fra beskæftigelsesministeren

2.1.

2.1.1.

2.1.2.

2.2.

2.2.1.

2.2.2.

Indledning

Lovforslagets hovedpunkter

Anvendelsesområde

Gældende ret

Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Varsling af ferie m.v. med mindst én dags varsel

Gældende ret

Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klima- og miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

1. Indledning

Den 14. marts 2020 blev der indgået en trepartsaftale om at indføre en midlertidig

lønkompensationsordning til virksomheder for fyringstruede lønmodtagere som følge af covid-19

krisen. Med aftalen beholdt tusindvis af lønmodtagere, der ellers ville være blevet fyret, deres job

og løn, mens arbejdsgiverne blev kompenseret økonomisk. Den 5. juni 2020 indgik regeringen og

arbejdsmarkedets parter aftale om forlængelse af lønkompensationsordningen fra og med den 9. juli

2020 til og med den 29. august 2020. Herefter har lønkompensationen bl.a. været anvendt lokalt og

for og for tvangslukkede virksomheder.

Regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik den 10. december 2020 en trepartsaftale om at

genindføre lønkompensationsordningen, hvor alle virksomheder i hele landet kan søge. Regeringen

og arbejdsmarkedets parter har været enige om, at lønkompensationsordningen vil gælde frem til, at

de skærpede restriktioner ophører.

Den 14. januar 2021 indgik regeringen og arbejdsmarkedets parter ”Aftale om forlængelse af

trepartsaftalen om genindførsel af lønkompensation og genindførsel af krav om afholdelse af

feriedage m.v.”, som har følgende indhold:

”Danmark er fortsat hårdt ramt af Covid-19 pandemien med høje smittetal samt udbredelsen af den

særligt smitsomme mutation af coronavirus fra England. Regeringen har derfor på baggrund af

anbefalinger fra sundhedsmyndighederne forlænget perioden med skærpede restriktioner.

Regeringen og arbejdsmarkedets parter har med

Trepartsaftale om genindførsel af

lønkompensationsordningen i 38 kommuner som følge af indførsel af restriktioner

og tilhørende

tillægsaftale af den 10. december 2020 været enige om, at lønkompensationsordningen vil gælde

frem til, at de skærpede restriktioner ophører.

Parterne er enige om, at der med forlængelsen af lønkompensationsordningen gives mulighed for at

arbejdsgivere kan varsle, at den enkelte lønmodtager, som virksomheden søger lønkompensation

for, skal bidrage med 1 feriedag optjent efter ferieloven eller 1 afspadseringsdag med løn eller –

hvis medarbejderen ikke har tilstrækkelig ferie eller afspadsering svarende til 1 dag – afholde

tjenestefri i 1 dag uden løn pr. lønkompenserende måned (svarende til 28 kalenderdage). Der

afholdes dog 1 feriedag m.v. i løbet af de første 21 fulde kalenderdage lønmodtageren er hjemsendt

med lønkompensation, dvs. hjemsendes man under 21 dage afholdes der ikke feriedage m.v. Dette

vil gælde indtil de nuværende skærpede restriktioner ophører, dog kan lønmodtageren maksimalt

pålægges at bidrage med fem feriedage m.v. i perioden omfattet af denne aftale.

Arbejder lønmodtageren deltid eller er lønmodtagerens arbejdstid fordelt på en måde, hvor der ikke

arbejdes 5 dage om ugen, skal lønmodtageren bidrage forholdsmæssigt.

Det er i aftalen forudsat, at allerede varslet eller aftalt ferie m.v., som er fastlagt forud for den 17.

januar 2021, afholdes som planlagt og indgår i de dage, som lønmodtageren efter denne aftale er

forpligtet til at afholde.

Medarbejdere med aftalt lønnedgang som en konsekvens af covid-19 fratrækkes ikke feriedage m.v.

i den lønkompenserende periode.

Virksomhederne modtager lønkompensation for de dage, hvor medarbejderen afholder ferie med

løn på samme vis som i ordningen, der fulgte trepartsaftalen af den 15. marts 2020.

Elever, lærlinge og praktikanter fritages for kravet om at afholde feriedage m.v.

Regeringen og arbejdsmarkedets parter er samtidig enige om, at samme krav om afholdelse af

feriedage m.v. også indføres i lønkompensationsordningen for tvangslukkede virksomheder.

Øvrige betingelser følger den tidligere aftalte generelle lønkompensationsordning. Derudover finder

ferielovens øvrige bestemmelser fortsat anvendelse. Ordningen administreres af Erhvervsstyrelsen.

Når de skærpede restriktioner ophører, vil der være en omstillingsperiode på syv kalenderdage, hvor

virksomheden fortsat kan søge om lønkompensation. Virksomhederne kan fortsat vælge at benytte

sig af arbejdsfordelingsordningen. Tvangslukkede virksomheder kan fortsat benytte sig af

lønkompensationsordningen for tvangslukkede virksomheder, så længe de har forbud mod at holde

åbent.

Parterne er enige om at mødes og gøre status for ordningen primo februar.”

Med de gældende regler i ferieloven fastsætter arbejdsgiveren efter forhandling med

lønmodtageren, hvornår ferien skal holdes i ferieafholdelsesperioden. Arbejdsgiveren skal under

hensyntagen til virksomhedens drift så vidt muligt imødekomme lønmodtagerens ønske om,

hvornår ferien skal holdes, herunder lønmodtagerens ønske om, at hovedferien holdes i

lønmodtagerens barns skolesommerferie. Arbejdsgiveren skal så tidligt som muligt meddele

lønmodtageren, hvornår ferien skal holdes. Arbejdsgiveren skal give meddelelsen senest 3 måneder,

før hovedferien (3 ugers sammenhængende ferie) begynder, og senest 1 måned før ferien begynder

for øvrige feriedage, medmindre særlige omstændigheder hindrer dette.

Lønmodtageren har ret til at holde øvrige feriedage i sammenhæng af mindst 5 dages varighed. Gør

driftsmæssige hensyn det ønskeligt, kan de øvrige feriedage dog gives som enkeltdage.

Regler om afspadsering af eksempelvis merarbejde er ikke reguleret ved lov, men er reguleret ved

kollektiv aftale eller overenskomst samt individuel aftale.

For at sikre hjemmel til, at arbejdsgiveren vil kunne varsle ferie m.v. i overensstemmelse med

aftalen, foreslås det, at en arbejdsgiver, der er omfattet af forslagets ordning, kan give meddelelse til

lønmodtageren om afholdelse af 1 feriedag m.v. med mindst én dags varsel pr.

lønkompensationsperiode svarende til 28 kalenderdage, hvor arbejdsgiveren får lønkompensation

for lønmodtageren. Arbejdsgiveren vil dog kunne varsle 1 feriedag m.v. til afholdelse fra og med

den 18. januar 2021 for de 21 første kalenderdage, hvor arbejdsgiveren får lønkompensation for

lønmodtageren.

Det foreslås desuden, at lønmodtageren kan vælge, om dagen skal afholdes som optjent ferie,

afspadsering eller anden opsparet frihed i ansættelsesforholdet. Lønmodtageren vil endvidere efter

aftale med arbejdsgiveren kunne anvende opsparet frihed, som lønmodtageren opnår ret til på et

senere tidspunkt i ansættelsesforholdet. Har lønmodtageren ikke opsparet ferie, afspadsering eller

anden frihed i ansættelsesforholdet, vil arbejdsgiveren kunne varsle feriedagen som tjenestefri uden

løn.

Det foreslås endeligt, at lønmodtageren højst kan pålægges at afholde i alt 5 feriedage m.v. efter

ordningen. Optjent ferie, afspadsering, anden opsparet frihed i ansættelsesforholdet og

tjenestefrihed uden løn, der er afviklet efter den 17. januar 2021 i lønkompensationsperioden, vil

indgå i opgørelsen efter dagene.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Anvendelsesområde

2.1.1. Gældende ret

Regeringen og arbejdsmarkedets parter (FH og DA) indgik den 14. marts 2020 en "Trepartsaftale

om midlertidig lønkompensation for lønmodtagere på det private arbejdsmarked". Efter aftalen kan

en privat arbejdsgiver, som står overfor at skulle afskedige lønmodtagere, i stedet hjemsende

lønmodtagere med løn i en periode og samtidig få lønkompensation fra staten.

Lønkompensationsordning blev etableret med aktstykke nr. 117 af 25. marts 2020 og er senest

justeret med aktstykke nr. 142 af 21. januar 2021.

Lønkompensationen ydes til private virksomheder omfattet af betingelserne i bekendtgørelse nr.

2131 af 18. december 2020 om en midlertidig og målrettet lønkompensationsordning til

virksomheder i økonomisk krise som følge af covid-19.

Ferieloven, lov nr. 60 af 30. januar 2018 med senere ændringer, finder med enkelte undtagelser

anvendelse på alle lønmodtagere. En række kollektive overenskomster og aftaler indeholder

desuden regler om ferie. Ferielovens regler om varsling af ferie gælder således kun, hvis andet ikke

er fastsat ved kollektiv overenskomst eller individuel aftale.

Rammerne for afvikling af anden opsparet frihed er ikke reguleret ved lov, men kan være reguleret

ved kollektiv aftale eller overenskomst samt ved individuel aftale. Tilsvarende gælder for

arbejdsgiverens mulighed for at pålægge lønmodtageren at holde tjenestefri uden løn.

2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Baggrunden for forslaget er, at lønkompensationsordningen er genoptaget med virkning fra den 10.

december 2020 og vil gælde frem til, at de skærpede restriktioner ophører.

For at sikre hjemmel til, at arbejdsgiveren vil kunne varsle ferie m.v. i overensstemmelse med

aftalen, foreslås det, at ordningen kun vil finde anvendelse, hvis arbejdsgiveren søger om

lønkompensation for den konkrete lønmodtager. Søger arbejdsgiveren ikke om lønkompensation for

alle sine medarbejdere, vil arbejdsgiveren kun kunne anvende reglerne i forhold til de

lønmodtagere, som arbejdsgiveren søger om lønkompensation for.

Den foreslåede ordning vil finde anvendelse på optjent ferie efter ferieloven, lov nr. 60 af 30. januar

2018 eller tilsvarende regler fastsat ved kollektiv aftale eller overenskomst. Loven finder endvidere

anvendelse på afspadsering eller anden opsparet frihed i ansættelsesforholdet. Det vil f.eks. kunne

være afspadsering som følge af merarbejde. Det vil også kunne være optjente feriefridage, som en

lønmodtager kan have krav på efter en kollektiv overenskomst eller aftale. Endelig vil

varslingsreglerne finde anvendelse for pålægning af tjenestefri uden løn, hvis lønmodtageren ikke

har optjent ferie, afspadsering eller opsparet frihed i ansættelsesforholdet.

Den foreslåede ordning vil i overensstemmelse med aftalen ikke finde anvendelse på lønmodtagere,

hvor der er aftalt lønnedgang som følge af covid-19, og elever, lærlinge og praktikanter.

Beskæftigelsesministeriet finder det endeligt hensigtsmæssigt, at forslaget får forrang for

modsatrettede bestemmelser i kollektive eller individuelle aftaler samt anden lovgivning, herunder

ferieloven. Det foreslås derfor, at loven gælder uanset individuelle aftaler, kollektive aftaler og

overenskomster samt anden lovgivning, herunder ferieloven, og at loven ikke kan fraviges til ugunst

for lønmodtageren ved aftale.

Det er desuden forudsat, at på overenskomstdækkede virksomheder kan eventuelle tvister

vedrørende ansættelsesforholdet mellem arbejdsgiver og medarbejder i forhold til nærværende

aftale håndteres fagretligt. I det omfang der ikke i forvejen er hjemmel til fagretlig behandling i

kollektive aftaler, vil tvisterne kunne søges behandlet i Arbejdsretten.

Forslaget vil desuden kun finde anvendelse, så længe de skærpede restriktioner, herunder

lønkompensationsordningen som etableret ved Erhvervsministeriets bekendtgørelse nr. 2131 af 18.

december 2020 og aktstykke nr. 142 af 21. januar 2021, består.

2.2. Varsling af ferie m.v. med mindst én dags varsel

2.2.1. Gældende ret

Det fremgår af ferielovens § 8, stk. 2, 1. pkt., at en lønmodtager har ret til at holde mindst 3 ugers

optjent betalt ferie i sammenhæng (hovedferien) i ferieafholdelsesperioden.

En lønmodtager har ret til at holde øvrige feriedage i sammenhæng af mindst 5 dages varighed.

Udgør de øvrige feriedage mindre end 5 dage, skal disse dage gives i sammenhæng. Gør

driftsmæssige hensyn det ønskeligt, kan de øvrige feriedage dog gives som enkeltdage. Disse regler

fremgår af ferielovens § 8, stk. 3.

Ved den konkrete placering af ferien skal arbejdsgiveren så tidligt som muligt meddele

lønmodtageren, hvornår ferien skal holdes. Arbejdsgiveren skal give meddelelsen senest tre

måneder før hovedferien begynder, og mindst en måned før øvrig ferie begynder, medmindre

særlige omstændigheder hindrer dette. Disse regler fremgår af § 9, stk. 2, i ferieloven.

Bestemmelserne kan fraviges ved kollektiv aftale, jf. ferielovens § 3, stk. 1 og 2, og kan i en

konkret situation fraviges ved individuel aftale, jf. ferielovens § 3, stk. 6.

Muligheden for at varsle afspadsering af eksempelvis merarbejde er ikke reguleret ved lov, men kan

være reguleret ved kollektiv aftale eller overenskomst samt ved individuel aftale. Tilsvarende

gælder for arbejdsgiverens mulighed for at pålægge lønmodtageren at holde tjenestefri uden løn.

2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er Beskæftigelsesministeriets opfattelse, at der bør skabes sikker hjemmel til, at arbejdsgivere

omfattet af ordningen kan varsle ferie m.v. i overensstemmelse med aftalen.

Det foreslås derfor, at

arbejdsgiver, der er omfattet af den foreslåede ordning, kan give

meddelelse til lønmodtageren om afholdelse af 1 feriedag m.v. med mindst én dags varsel pr.

lønkompensationsperiode svarende til 28 kalenderdage, hvor arbejdsgiveren får lønkompensation

for lønmodtageren. Arbejdsgiveren kan dog varsle 1 feriedag m.v. til afholdelse fra og med den 18.

januar 2021 for de 21 første kalenderdage, hvor arbejdsgiveren får lønkompensation for

lønmodtageren.

Det afgørende er antallet af kalenderdage, hvor lønmodtageren får lønkompensation for

lønmodtageren regnet fra og med den 18. januar 2021. Hvis arbejdsgiveren har indkaldt

lønmodtageren til arbejde, vil disse dage fragå i opgørelsen af de henholdsvis 21 og 28

kalenderdage. Det er desuden afgørende, at feriedagen m.v. placeres i lønkompensationsperioden.

Hvis arbejdsgiveren ikke har benyttet sig af ordningen før arbejdsgiverens ret til lønkompensation

for lønmodtageren ophører, kan arbejdsgiveren ikke gøre brug af ordningen, dvs. varsle ferie m.v.

med én dags varsel.

Det foreslås desuden, at lønmodtageren kan vælge, om feriedagen m.v. efter stk. 1, skal afholdes

som optjent ferie, afspadsering eller anden opsparet frihed i ansættelsesforholdet. Lønmodtageren

vil endvidere efter aftale med arbejdsgiveren kunne anvende opsparet frihed, som lønmodtageren

opnår ret til på et senere tidspunkt i ansættelsesforholdet. Har lønmodtageren ikke opsparet ferie,

afspadsering eller anden frihed i ansættelsesforholdet, der kan holdes, vil arbejdsgiveren kunne

varsle feriedagen som tjenestefri uden løn.

Forslaget betyder, at arbejdsgiveren ikke ensidigt vil kunne pålægge lønmodtageren at afholde ferie

optjent efter ferieloven, hvis lønmodtageren har anden opsparet frihed, som f.eks. afspadsering eller

feriefridage efter en overenskomst eller individuel aftale. Arbejdsgiveren og lønmodtageren vil

desuden kunne aftale, at lønmodtageren anvender opsparet frihed, som først opnås senere i

ansættelsesforholdet. Det vil f.eks. kunne være en aftale om afholdelse af ferie på forskud efter

ferielovens § 7, eller anvendelse af overenskomstmæssige feriefridage, som lønmodtageren først

tildeles på et senere tidspunkt i ansættelsesforholdet.

Har lønmodtageren ikke optjent ferie, afspadsering eller anden frihed i ansættelsesforholdet, vil

arbejdsgiveren kunne varsle feriedagen som tjenestefri uden løn.

Det foreslås desuden, at lønmodtageren højst kan pålægges at afholde i alt 5 feriedage m.v. efter

ordningen. Optjent ferie, afspadsering, anden opsparet frihed i ansættelsesforholdet og

tjenestefrihed uden løn, der er afviklet efter den 17. januar 2021 i en lønkompensationsperiode, vil

indgå i opgørelsen af dagene, men ikke f.eks. feriedage, der er varslet til eller ligger efter en

lønkompensationsperiode.

Forslaget betyder, at har arbejdsgiveren forinden den 18. januar 2021 f.eks. fastsat ferie til

afholdelse, også selvom ferien er fastsat til afholdelse uden for den aktuelle

lønkompensationsperiode, vil arbejdsgiveren ikke kunne ændre ferien, medmindre væsentlige,

upåregnelige driftsmæssige hensyn gør det nødvendigt, jf. ferielovens § 9, stk. 3, eller ændringen

sker som følge af en aftale mellem lønmodtageren og arbejdsgiveren.

Det er imidlertid kun ferie, som er fastsat til afholdelse i lønkompensationsperioden, der vil tælle

med i opgørelsen af de 5 dage.

Endelig foreslås det, at arbejder lønmodtageren ikke 5 dage om ugen, afholdes dagene

forholdsmæssigt efter den foreslåede ordning. Det betyder, at en lønmodtager, som f.eks. arbejder 3

dage om ugen højst kan pålægges at holde 3 dage efter forslagets stk. 5.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Forslaget vurderes ikke at medføre offentlige merudgifter eller implementeringskonsekvenser for

det offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget vurderes at medføre mindreudgifter for virksomhederne som følge af medarbejdernes

afholdelse af allerede optjent ferie under lønkompensationsperioden.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klima- og miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klima- eller miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har ikke været sendt i høring, da regeringen ønsker, at reglerne skal træde i

kraft hurtigst muligt. Under hensyntagen til, at lovforslaget ønskes hastebehandlet, er lovforslaget

ikke sendt i høring i forbindelse med fremsættelse.

9. Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/Mindreudgifter

(Hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,

angive »Ingen«)

Negative

konsekvenser/Merudgifter

(Hvis ja, angiv

omfang/Hvis nej, angive

»Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for stat, Ingen

Ingen

kommuner og regioner

Implementeringskonsekvenser for Ingen

Ingen

stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for

Forslaget vurderes at medføre

Ingen

erhvervslivet

mindreudgifter for virksomhederne

som følge af medarbejdernes

afholdelse af allerede optjent ferie

under lønkompensationsperioden.

Administrative konsekvenser for Ingen

Ingen

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for Ingen

Ingen

borgerne

Klima- og miljømæssige

Ingen

konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Er i strid med de fem principper for JA

NEJ

implementering af erhvervsrettet

EU-regulering /Går videre end

minimumskrav i EU-regulering

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Reglerne om varsling af ferie findes i ferieloven, jf. lov nr. 60 af 30. januar 2018 med senere

ændringer. Ferieloven finder med enkelte undtagelser anvendelse på alle lønmodtagere. En række

kollektive overenskomster og aftaler indeholder desuden regler om ferie. Ferielovens regler om

varsling af ferie gælder således kun, hvis andet ikke er fastsat ved kollektiv aftale eller

overenskomst.

Rammerne for afvikling af anden opsparet frihed er ikke reguleret ved lov, men kan være reguleret

ved kollektiv aftale eller overenskomst samt ved individuel aftale. Tilsvarende gælder for

arbejdsgiverens mulighed for at pålægge lønmodtageren at holde tjenestefri uden løn.

Det foreslås i

§ 1, stk. 1, 1. pkt.,

at loven gælder for varsel af ferie m.v. for virksomheder, der er

omfattet af den midlertidige lønkompensationsordning for fyringstruede medarbejdere som følge af

covid-19.

Det foreslås i

stk. 1, 2. pkt.,

at loven kun gælder i forhold til de lønmodtagere, som arbejdsgiveren

har søgt lønkompensation for.

Det betyder, at den foreslåede lov kun vil finde anvendelse i forhold til en bestemt lønmodtager,

hvis arbejdsgiveren søger om lønkompensation for denne lønmodtager. Ansøger arbejdsgiveren

ikke om lønkompensation for alle sine medarbejdere, vil arbejdsgiveren kun kunne anvende

reglerne i forhold til netop de lønmodtagere, som arbejdsgiveren søger om lønkompensation for.

Forslaget vil sikre, at arbejdsgivere, som er omfattet af ordningen, får mulighed for at varsle ferie

m.v., som forudsat i aftalen fra den 14. januar 2021 mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter.

Det foreslås i

stk. 1, 3. pkt.

at loven ikke gælder for lønmodtagere, hvor der er aftalt lønnedgang

som følge af covid-19, samt elever, lærlinge og praktikanter.

Det betyder, at arbejdsgiveren ikke vil kunne varsle ferie m.v. efter den foreslåede ordning, hvis der

i forvejen er aftalt lønnedgang, eller lønmodtageren er ansat som elev eller lærling. Herudover vil

arbejdsgiveren ikke kunne varsle ferie m.v. for praktikanter.

Arbejdsgiveren vil over for disse lønmodtagere skulle anvende de almindelige regler om varsel af

ferie i ferieloven. Tilsvarende vil arbejdsgiveren skulle anvende de regler, som gælder for

afholdelse af anden opsparet frihed og afholdelse af tjenestefri uden løn for virksomheden.

Det foreslås, at der i

stk. 2

fastsættes regler om, at loven finder anvendelse på optjent ferie efter

ferieloven eller tilsvarende regler fastsat ved kollektiv aftale eller overenskomst. Loven finder

endvidere anvendelse på afspadsering eller anden opsparet frihed i ansættelsesforholdet og

tjenestefri uden løn.

Det betyder, at optjent eller anden betalt frihed vil kunne varsles til afholdelse med mindst én dags

varsel, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt. Det er lønmodtageren, der vælger, hvilken form for

betalt frihed i ansættelsesforholdet, der skal anvendes, og har lønmodtageren hverken ferie eller

anden opsparet frihed, kan arbejdsgiveren pålægge lønmodtageren at holde tjenestefri uden løn.

Til § 2

Ferieloven, lov nr. 60 af 30. januar 2018 med senere ændringer, finder med enkelte undtagelser

anvendelse på alle lønmodtagere. Det vil sige personer, der mod vederlag udfører arbejde i et

tjenesteforhold, jf. § 2 i ferieloven. Ferielovens regler om varsling af ferie gælder kun, hvis andet

ikke er aftalt ved kollektiv overenskomst eller aftale.

Rammerne for afvikling af anden opsparet frihed er ikke reguleret ved lov, men kan være reguleret

ved kollektiv aftale eller overenskomst samt ved individuel aftale. Tilsvarende gælder for

arbejdsgiverens mulighed for at pålægge lønmodtageren at holde tjenestefri uden løn.

Det foreslås i

§ 2

at loven gælder uanset individuelle aftaler, kollektive aftaler eller overenskomster

samt anden lovgivning, og at loven ikke kan fraviges til ugunst for lønmodtageren ved aftale.

Det betyder, at forslaget vil have forrang for anden regulering. Forslaget vil sikre, at arbejdsgiveren

vil kunne anvende reglerne på trods af modsatrettede bestemmelser i kollektive eller individuelle

aftaler eller anden lovgivning, herunder ferieloven.

Forslaget er imidlertid ikke til hinder for, at arbejdsgiveren og lønmodtageren aftaler, at

arbejdsgiveren på sin side ikke vil anvende mere end f.eks. to af dagene.

Til § 3

Det fremgår af ferielovens § 8, stk. 2, 1. pkt., at en lønmodtager har ret til at holde mindst 3 ugers

optjent betalt ferie i sammenhæng (hovedferien) i ferieafholdelsesperioden.

En lønmodtager har ret til at holde øvrige feriedage i sammenhæng af mindst 5 dages varighed.

Udgør de øvrige feriedage mindre end 5 dage, skal disse dage gives i sammenhæng. Gør

driftsmæssige hensyn det ønskeligt, kan de øvrige feriedage dog gives som enkeltdage. Disse regler

fremgår af ferielovens § 8, stk. 3.

Ved den konkrete placering af ferien skal arbejdsgiveren så tidligt som muligt meddele

lønmodtageren, hvornår ferien skal holdes. Arbejdsgiveren skal give meddelelsen senest tre

måneder før hovedferien begynder, og mindst en måned før øvrig ferie begynder, medmindre

særlige omstændigheder hindrer dette. Disse regler fremgår af § 9, stk. 2, i ferieloven.

Bestemmelserne kan fraviges ved kollektiv aftale, jf. ferielovens § 3, stk. 1 og 2, og kan i en

konkret situation fraviges ved individuel aftale, jf. ferielovens § 3, stk. 6.

Rammerne for afvikling af anden frihed er ikke reguleret ved lov men kan være reguleret ved

kollektiv aftale eller overenskomst samt individuel aftale. Tilsvarende gælder for afholdelse af

tjenestefri uden løn.

Det foreslås i

§ 3, stk. 1,

at en arbejdsgiver, der er omfattet af den foreslåede ordning, kan give

meddelelse til lønmodtageren om afholdelse af 1 feriedag m.v. med mindst én dags varsel pr.

lønkompensationsperiode svarende til 28 kalenderdage, hvor arbejdsgiveren får lønkompensation

for lønmodtageren. Arbejdsgiveren kan dog varsle 1 feriedag m.v. til afholdelse fra og med den 18.

januar 2021 i de 21 første kalenderdage, hvor arbejdsgiveren får lønkompensation for

lønmodtageren.

Forslaget betyder, at en arbejdsgiver vil kunne varsle 1 feriedag m.v. med én dags varsel for hver

periode af 28 kalenderdages varighed. Arbejdsgiveren vil dog kunne varsle 1 feriedag m.v. for de

første 21 kalenderdage med lønkompensation for lønmodtageren, hvis arbejdsgiveren får

lønkompensation for lønmodtageren fra og med den 18. januar 2021.

Den foreslåede varslingsregel omfatter ikke alene optjent ferie efter ferieloven eller tilsvarende

regler fastsat ved kollektiv overenskomst eller aftale, men omfatter også anden frihed, jf. forslagets

stk. 2.

Det er arbejdsgiveren, der i sidste ende fastsætter den konkrete afholdelse af dagene. Dette følger af

de almindelige regler for varsling af ferie, jf. ferielovens § 9, stk. 1, samt af de almindelige regler

for arbejdsgiverens ledelsesret i forhold til varsling af afspadsering med løn. Det vil dog kunne være

en fravigelse i forhold til andre regler efter kollektiv overenskomst eller aftale.

En arbejdsgiver vil således f.eks. med én dags varsel kunne varsle 1 dag til afholdelse i perioden fra

den 18. januar 2021 og 21 kalenderdage frem med lønkompensation, som vil være til og med den 7.

februar 2021, hvis lønmodtageren er hjemsendt i hele denne periode og 1 dag i en periode med

lønkompensation fra og med den 8. februar 2021 forudsat at restriktionerne er forlænget, og

forudsat at arbejdsgiveren søger om lønkompensation for hele perioden for den enkelte

lønmodtager. Arbejdsgiveren vil imidlertid også kunne vælge, at lønmodtageren skal afholde 2 dage

i den sidste periode.

Det afgørende er antallet af kalenderdage, hvor arbejdsgiveren får lønkompensation for

lønmodtageren regnet fra og med den 18. januar 2021. Hvis arbejdsgiveren har indkaldt

lønmodtageren til arbejde, vil disse fragå i opgørelsen af de henholdsvis 21 og 28 dage og dagen

kan så placeres, hvis antallet senere opnås. Placeres dagen før, skal der ske omberegning, hvis der

f.eks. sker genindkaldelse.

En arbejdsgiver, som mandag den 18. januar 2021 f.eks. hjemsender en lønmodtager med afsæt i

den forlængede lønkompensationsordning, har efterfølgende midlertidigt kaldt lønmodtageren på

arbejde i f.eks. 3 dage, og derpå hjemsendt den pågældende igen. Hvis lønmodtageren fortsat er

hjemsendt under lønkompensationsordningen onsdag den 10. februar 2021, har hjemsendelsen varet

i sammenlagt 21 kalenderdage, og arbejdsgiveren vil derfor efter forslaget være berettiget til at

kræve, at lønmodtageren bidrager med afvikling af 1 feriedag m.v. Arbejdsgiveren vil kunne have

varslet feriedagen afholdt før den 10. februar 2021, eller arbejdsgiveren vil kunne varsle feriedagen

afholdt efter den 10. februar 2021. Hvis lønmodtageren efter den 10. februar 2021 er hjemsendt i

sammenlagt yderligere 28 kalenderdage under lønkompensationsordningen, vil arbejdsgiveren på

ny kunne varsle, at lønmodtageren skal bidrage med yderligere 1 feriedag m.v.

Det er desuden afgørende, at feriedagen m.v. placeres i lønkompensationsperioden. Hvis

arbejdsgiveren ikke har benyttet sig af ordningen, før arbejdsgiverens ret til lønkompensation for

lønmodtageren ophører, vil arbejdsgiveren ikke kunne gøre brug af ordningen, dvs. varsle ferie m.v.

med én dags varsel.

Hvis arbejdsgiveren søger om kompensation for en periode, som begynder efter den 18. januar

2021, vil arbejdsgiveren kun kunne varsle 1 feriedag m.v. hvis lønkompensationsperioden, som

arbejdsgiveren søger for, strækker sig 28 kalenderdage frem.

Det er en betingelse, at arbejdsgiveren søger om lønkompensation for den enkelte lønmodtager.

Arbejdsgiveren vil derfor ikke generelt kunne varsle ferie m.v. efter den foreslåede ordning for alle

sine ansatte, men kun for de lønmodtagere, arbejdsgiveren konkret søger om lønkompensation for.

Det bemærkes, at arbejdsgiveren først vil kunne anvende forslagets varslingsregler, når forslaget er

trådt i kraft.

Den foreslåede ordning vil som udgangspunkt være en fravigelse af § ferielovens § 9, stk. 2, for så

vidt angår varsling af feriedage, hvorefter arbejdsgiveren skal give meddelelsen senest tre måneder

før hovedferien begynder, og mindst en måned før øvrig ferie begynder, medmindre særlige

omstændigheder hindrer dette. Lovforslaget vil tillige kunne være en fravigelse af aftale eller

overenskomstmæssige regler om afholdelse af afspadsering eller anden frihed.

Hvorvidt der vil skulle anvendes feriedage eller anden opsparet frihed, er lønmodtagerens valg, jf.

forslagets stk. 2, 1. pkt. Lønmodtageren vil endvidere efter aftale med arbejdsgiveren kunne

anvende opsparet frihed, som lønmodtageren opnår ret til på et senere tidspunkt i

ansættelsesforholdet, jf. forslagets stk. 2, 2. pkt. Har lønmodtageren ikke opsparet ferie,

afspadsering eller anden frihed i ansættelsesforholdet, vil arbejdsgiveren kunne varsle feriedagen

som tjenestefri uden løn.

Dagene vil kunne varsles som enkeltdage, hvilket i forhold til optjent ferie efter ferieloven som

udgangspunkt vil være en fravigelse af kravet om, at øvrig ferie skal gives i sammenhæng af mindst

5 dages varighed, medmindre driftsmæssige hensyn tilsiger, at ferien holdes i enkeltdage, jf.

ferielovens § 8, stk. 3.

Det foreslås i

stk. 2

at lønmodtageren kan vælge om feriedagen efter stk. 1 skal afholdes som

optjent ferie, afspadsering eller anden opsparet frihed i ansættelsesforholdet. Lønmodtageren kan

endvidere efter aftale med arbejdsgiveren anvende opsparet frihed, som lønmodtageren opnår ret til

på et senere tidspunkt i ansættelsesforholdet.

Forslaget betyder, at arbejdsgiveren ikke ensidigt vil kunne pålægge lønmodtageren at afholde ferie

optjent efter ferieloven, hvis lønmodtageren har anden opsparet frihed, som f.eks. afspadsering eller

feriefridage efter en overenskomst eller individuel aftale.

Har lønmodtageren alene optjent ferie efter ferieloven eller tilsvarende regler fastsat ved kollektiv

aftale eller overenskomst, vil arbejdsgiveren ikke kunne varsle ferie, hvis reglerne om placering af 3

ugers sammenhængende hovedferie blokerer for mere varsling af ferie. Arbejdsgiveren vil i den

situation være henvist til at varsle dagen som tjenestefri uden løn efter forslagets stk. 4 eller indgå

aftale om anvendelse af senere opsparet frihed, som lønmodtageren opnår ret til på et senere

tidspunkt i ansættelsesforholdet. En lønmodtager og arbejdsgiver vil således f.eks. kunne aftale, at

lønmodtageren anvender feriefridage som tildeles på et senere tidspunkt.

Det foreslås i

stk. 3,

at arbejdsgiveren kan varsle feriedagen m.v. som tjenestefri uden løn, hvis

lønmodtageren ikke har optjent ferie, afspadsering eller anden opsparet frihed i

ansættelsesforholdet.

Det betyder, at arbejdsgiveren såfremt lønmodtageren ikke har optjent ferie eller anden frihed i

ansættelsesforhold, vil arbejdsgiveren kunne varsle feriedage som tjenestefri uden løn. Det er i den

forbindelse ikke en betingelse, at arbejdsgiveren vil skulle forsøge at indgå aftale med

lønmodtageren om at anvende opsparet frihed, som opnås på et senere tidpunkt.

En dage efter loven, som afholdes som tjenestefri uden løn, vil ikke indgå i de 5 ugers ferie, som

lønmodtageren har ret til at holde i ferieafholdelsesperioden uanset optjening efter ferielovens § 15,

stk. 1.

Det foreslås i

stk. 4

at lønmodtageren højst kan pålægges at afholde i alt 5 feriedage m.v. efter stk.

1-3. Ferie, afspadsering, anden opsparet frihed i ansættelsesforholdet og tjenestefrihed uden løn,

der er afviklet efter den 17. januar 2021 i lønkompensationsperioden, indgår i opgørelsen efter 1.

pkt.

Forslaget betyder, at der er en grænse på 5 dage, som lønmodtageren vil skulle tåle at afholde efter

ordningen. Anvendelsen af 5 dage vil afhænge af den konkrete lønkompensationsperiode for den

enkelte lønmodtager, jf. forslagets stk. 1.

Forslaget betyder, at har arbejdsgiveren forinden den 18. januar 2021 fastsat ferie til afholdelse,

også selvom ferien er fastsat til afholdelse uden for den aktuelle lønkompensationsperiode, vil

arbejdsgiveren ikke kunne ændre ferie efter ferieloven, medmindre væsentlige, upåregnelige

driftsmæssige hensyn gør det nødvendigt, jf. ferielovens § 9, stk. 3, eller ændringen sker som følge

af en aftale mellem lønmodtageren og arbejdsgiveren. Denne ferie, der således er fastlagt til at ligge

uden for en aktuel lønkompensationsperiode, medfører heller ikke, at lønmodtageren ikke kan

varsles til at holde dage efter ordningen i loven.

Ændring af anden frihed, der er fastsat uden for lønkompensationsperioden, vil tilsvarende kunne

ændres efter de regler, der gælder herfor, herunder regler fastsat ved kollektiv overenskomst eller

individuel aftale.

Det er kun ferie m.v., som er fastsat til afholdelse i lønkompensationsperioden, der vil tælle med i

opgørelsen af de 5 dage.

Hvis der allerede er aftalt f.eks. en uges ferie til afholdelse på et tidspunkt i perioden fra og med den

18. januar frem til og med den 7. februar 2021 efter ferielovens almindelige regler, hvor de

skærpede restriktioner i hvert fald gælder til, vil arbejdsgiveren ikke efterfølgende kunne varsle

mere ferie m.v. efter ordningen, uanset hvor længe restriktionerne løber og uanset for hvor lang tid

arbejdsgiveren søger om lønkompensation for lønmodtageren

Det foreslås i

stk. 5,

at arbejder lønmodtageren ikke 5 dage om ugen, afholdes dagene efter stk. 1-4

forholdsmæssigt.

Det betyder, at en lønmodtager, som f.eks. arbejder 3 dage om ugen, højst kan pålægges at holde 3

dage efter forslagets stk. 5.

Til § 4

Det foreslås i

§ 4, stk. 1,

at loven træder i kraft ved bekendtgørelse i Lovtidende, da der ønskes så

tidlig en ikrafttræden, som folketingsbehandlingen muliggør, således at arbejdsgiveren tidligst

muligt får mulighed for at varsle ferie i overensstemmelse med aftalen mellem regeringen og

arbejdsmarkedets parter.

Det foreslås i

stk. 2,

at lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse. Ifølge grundlovens §

42, stk. 7, kan et lovforslag, som kan undergives folkeafstemning, i særdeles påtrængende tilfælde

stadfæstes straks efter dets vedtagelse, når forslaget indeholder bestemmelse herom. Det bemærkes i

den forbindelse, at det er absolut påkrævet, at loven træder i kraft så tidligt som muligt, således at

retsstillingen i forhold til varsel af ferie m.v. efter ordningen er afklaret for både arbejdsgivere og

lønmodtagere, som er omfattet af lønkompensationsordningen. Anvendelsen af den foreslåede

ordning er således forbundet med de udmeldte restriktioner. Da det er uvist, hvor længe

restriktionerne kommer til at vare, er det afgørende, at de berørte arbejdsgivere så tidligt som muligt

kan anvende ordningen over for de medarbejdere, som er hjemsendt.

Til § 5

Det foreslås i

§ 5,

at loven ikke gælder ikke for Færøerne og Grønland.