Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 143
Offentligt
2323117_0001.png
SKRIFTLIG FREMSÆTTELSE
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
Beskæftigelsesministeren
(Peter Hummelgaard):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
Forslag til lov om varsling af ferie m.v. som følge af den genind-
førte lønkompensationsordning i forbindelse med håndteringen
af covid-19
(Lovforslag nr. L XXX).
CVR 10172748
Den 14. januar 2021 blev der indgået en trepartsaftale om, at der med forlængelsen
af lønkompensationsordningen genindføres mulighed for, at arbejdsgivere med for-
kortet varsel kan pålægge lønmodtagere at afholde ferie m.v.
For at sikre hjemmel til, at arbejdsgiveren vil kunne varsle ferie m.v. i overens-
stemmelse med aftalen, foreslås det, at en arbejdsgiver, der er omfattet af forslagets
ordning, kan give meddelelse til lønmodtageren om afholdelse af 1 feriedag m.v.
med mindst én dags varsel pr. lønkompensationsperiode. I perioden hvor de skær-
pede restriktioner pt. løber - til og med 7. februar - vil det gælde, at lønmodtagere
skal bidrage med 1 feriedag m.v. for de første 21 kalenderdage ordningen forlæn-
ges med. Hvis restriktionerne forlænges yderligere, skal lønmodtagere bidrage med
1 feriedag m.v. pr. lønkompensationsperiode, svarende til 28 kalenderdage.
Det foreslås desuden, at lønmodtageren kan vælge, om dagen skal afholdes som
optjent ferie, afspadsering eller anden opsparet frihed i ansættelsesforholdet. Løn-
modtageren vil endvidere efter aftale med arbejdsgiveren kunne anvende opsparet
frihed, som lønmodtageren opnår ret til på et senere tidspunkt i ansættelsesforhol-
det. Har lønmodtageren ikke opsparet ferie, afspadsering eller anden frihed i ansæt-
telsesforholdet, vil arbejdsgiveren kunne varsle feriedagen som tjenestefri uden
løn.
Det foreslås endeligt, at lønmodtageren højst kan pålægges at afholde i alt 5 ferie-
dage m.v. efter ordningen. Optjent ferie, afspadsering, anden opsparet frihed i an-
sættelsesforholdet og tjenestefrihed uden løn, der er afviklet efter den 17. januar
2021 i lønkompensationsperioden, vil indgå i opgørelsen efter dagene.
På grund af den ekstraordinære situation, er der behov for, at lovforslaget hastebe-
handles. Det forudsætter en række dispensationer fra reglerne i Folketingets forret-
ningsorden.
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 143: Orientering om fremsættelse af Lov om varsling af ferie m.v. som følge af den genindførte lønkompensati-onsordning i forbindelse med håndteringen af covid-19, fra beskæftigelsesministeren
Lovforslagets hastende karakter er også årsagen til, at lovforslaget ikke har været
sendt i høring, og at det ikke har været muligt at sikre vedtagelse af lovforslaget
senest 4 uger før den 1. januar eller den 1. juli.
Det foreslås derfor, at lovforslaget træder i kraft hurtigst muligt og får virkning fra
ikrafttrædelsen.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og bemærkninger hertil, skal jeg anbefale
lovforslaget til Folketingets velvillige behandling.
2