Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 141
Offentligt
2323001_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelses-
og ligestillingsministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 20/20534
Forlængelse af de skærpede rammer for den COVID-19 tilpas-
sede beskæftigelsesindsats til og med den 7. februar 2021
24. januar 2021
Kære Beskæftigelsesudvalg
Den 13. januar 2021 blev de skærpede tiltag/visse restriktioner som følge af CO-
VID-19 forlænget til og med den 7. februar 2021.
Som følge heraf forlænges de skærpede rammer for den COVID-19 tilpassede be-
skæftigelsesindsats ligeledes til og med den 7. februar 2021.
Det er vigtigt, at ledige kommer i arbejde, men her og nu er det endnu vigtigere, at
vi i fællesskab får stoppet smittespredningen.
Forlængelsen udmøntes med ændringer i bekendtgørelse om genåbning og fortsat
delvis suspension af beskæftigelsesindsatsen som følge af COVID-19. Jeg forven-
ter, at bekendtgørelsen sendes i en meget kort høring og udstedes snarest muligt
derefter.
Det betyder, at de gældende restriktionerne i forhold til løntilskudsjob, virksom-
hedspraktikforløb, nytteindsats samt forløb om øvrig vejledning og opkvalificering
fortsat vil gælde frem til og med 7. februar 2021.
Jobcenterets pligt til at give tilbud og retten for borgerne (dagpenge-, kontant-
hjælps-, og uddannelsesmodtagere) til at kunne få tilbud vil ligeledes være suspen-
deret midlertidigt til og med den 7. februar 2021.
I bekendtgørelsen indgår desuden følgende ændringer:
Januar og februar måned 2021 medregnes ikke i forhold til dagpengemodtage-
res indsatsperiode. Det vil sige, at månederne medregnes ikke i opgørelsen af
sammenlagt ledighed i forbindelse med kontaktforløbet, 6 og 9 måneders perio-
derne for afslutning af jobrettet uddannelse og tidspunkt for ret og pligt til til-
bud.
Dette er en konsekvens af lovforslag L 135, hvor dagpengeforbruget suspende-
res for disse 2 måneder. Reglen svarer til de regler, der gælder for perioden
marts-august 2020, hvor dagpengeforbruget også var suspenderet.
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 141: Orientering om orlængelse af de skærpede rammer for den COVID-19 tilpassede beskæftigelsesindsats til og med den 7. februar 2021, fra beskæftigelsesministeren
Når rehabiliteringsteamet har indstillet til førtidspension, kan kommunerne også
holde møde med personen via telefon eller digitalt, inden afgørelsen om førtids-
pension træffes. Muligheden er ved en fejl udgået af bekendtgørelsen, og vil
derfor blive indsat på ny.
I ordningen med 6 ugers jobrettet uddannelse kan personer deltage i kurser op
til og med erhvervsuddannelse, selvom kurserne afholdes digitalt. Dermed føl-
ges reglerne for uddannelsesstederne under BUVM. Dette svarer til, hvad der
allerede gælder for deltagelse i tilbud om ordinær uddannelse.
Bekendtgørelsesændringerne og tidligere ændringer vil blive indarbejdet i en sam-
let ny bekendtgørelse, så jobcentrene har bedre overblik over reglerne.
STAR vil orientere alle landets kommuner og a-kasser om bekendtgørelsens udste-
delse og betydningen heraf for den COVID-19 tilpassede beskæftigelsesindsats.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
2