BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Lovudkast: Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (Udvidelse af bestyrelsens indstillingsret vedrørende tarifgrundlaget, m.v.), fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 140
Offentligt

Fremsat den [ ] af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension

(Udvidelse af bestyrelsens indstillingsret vedrørende tarifgrundlaget, m.v.)

§1

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1110 af 10. oktober 2014, som senest

ændret ved § 3 i lov nr. 1223 af 21. august 2020, foretages følgende ændringer:

§ 8 c, stk. 1, 2. pkt. og § 9 a, stk. 1, 3. pkt.,

ændres »den tarif« til: »de tariffer«.

§ 8 c, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »den årlige tarif« til: »de årlige tariffer«.

§ 8 c, stk. 2, 2. pkt.,

ændres »tariffen« til: »tarifferne«.

§ 8 c, stk. 2, 3. pkt.,

indsættes efter: »jf. § 18«: »medmindre beskæftigelsesministeren efter indstilling fra

bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter en tarif, der alene er garanteret vedrørende leve-

tidsrisikoen dog maksimalt for en fjerdedel af garantibidraget i stk. 1.«

§ 9, stk. 1,

indsættes efter

1. pkt.:

»jf. dog § 9 a, stk. 2«.

§ 9 a, stk. 1, 4. pkt.,

affattes således: »De indstillede årlige tariffer fastsættes i overensstemmelse med § 8

c, stk. 2«.

§ 9 a,

indsættes som

stk. 2:

»Stk.

Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension kan dog bestemme, at pensioner, der vil give an-

ledning til et kapitaliseret engangsbeløb, jf. § 9, stk. 1, udbetales ved opnået folkepensionsalder.«

§ 14 b, stk. 1,

affattes således:

»Stk. 1.

Til efterlevende ægtefæller eller samlevere efter medlemmer af tillægspensionsordningen udbetales

der ved medlemmets død et engangsbeløb, der fastsættes af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspensi-

on. Retten til engangsbeløbet for ægtefæller berøres ikke af en separation mellem ægtefællerne.«

§ 14 b, stk. 5,

ophæves.

10.

§ 14 e, stk. 1,

affattes således:

»Stk. 1.

Til hvert barn under 21 år af medlemmer af tillægspensionsordningen udbetales der ved medlemmets

død et engangsbeløb. Beløbet fastsættes af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension.«

11.

§ 14 e, stk. 4,

ophæves.

12.

§ 16, stk. 2,

affattes således:

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Lovudkast: Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (Udvidelse af bestyrelsens indstillingsret vedrørende tarifgrundlaget, m.v.), fra beskæftigelsesministeren

»Stk. 2.

Fra og med den 1. i måneden 5 år efter, at et bidragsbetalende medlem har nået folkepensionsalde-

ren, fradrages der ikke et beløb til dækning af dødsfaldsydelsen efter § 14 b.«

13.

§ 17, stk. 2, 2. pkt.,

affattes således:

»Det

kan ved disse regler bestemmes, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbeta-

ling samt eftergive bidrag, renter og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.«

14.

§ 17, stk. 2,

indsættes som nyt

3. pkt.:

»Beskæftigelsesministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension ændre

rentesatsen i stk. 3 samt fastsætte principper for beregning og opkrævning af rente hos arbejdsgiverne.«

15.

§ 18, stk. 1, nr. 1,

indsættes efter »opdelingen i garanti- og bonusbidrag«: », samt opdelingen af garan-

tibidraget i markeds- og rentebidrag, «.

16.

§ 18, stk. 4,

ændres »de i stk. 1-3 nævnte forhold« til; »de i stk. 1 og 2 nævnte forhold«.

17.

§ 21, stk. 3, nr. 1

ophæves, og i stedet indsættes:

»1)

13 efter indstilling fra Fagbevægelsens Hovedorganisation.«

Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 2 og 3.

18.

§ 23, stk. 1, nr. 4,

ændres »Landsorganisationen Danmark« til: »Fagbevægelsens Hovedorganisation«.

19.

§ 23, stk. 1, nr. 6,

ændres »Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd« til: »Fagbevægelsens

Hovedorganisation«.

20.

§ 23, stk. 11, 2. pkt.,

ophæves.

21.

§ 30,

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk.

Beskæftigelsesministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension

fastsætte nærmere regler om efterfølgende reguleringer i indberetninger, herunder frister herfor og om op-

krævning og udbetaling af krav i tilknytning hertil. «.

Stk. 2-4 bliver herefter til stk. 3-5.

22.

§ 30, stk. 4,

der bliver stk. 5, ændres »Stk. 3« til: »Stk. 4«.

23.

§ 36, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »kontoudskrift fra Arbejdsmarkedets Tillægspension vedrørende bidraget«

til: »underretning om bidragene i årsopgørelsen eller ved anden meddelelse«.

24.

§ 36

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3.

Krav på kapitaliserede engangsbeløb, jf. § 9, stk. 1, forældes 15 år efter, at beløbet er forfaldet til

betaling.«.

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft ved bekendtgørelse i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning og baggrund for forslaget

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Mulighed for ændring af ATP Livslang Pension

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Ændring af pensions- og hensættelsesgrundlag

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3. Modernisering af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. De økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. De administrative konsekvenser for borgerne

6. Klima- og miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

FN’s

Verdensmål

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning og baggrund for forslaget

Lovforslagets overordnede formål er at forbedre mulighederne for, at ATP kan skabe de bedst mulige real-

værdisikrede pensioner til medlemmerne, og at det sker med behørigt hensyn til

ATP’s

rolle om at levere

økonomisk grundtryghed i form af garanterede, livslange pensioner til ATP’s medlemmer i tillæg til folke-

pensionen. ATP udgør i dag og har til formål fortsat at udgøre en relevant del af trygheden i pensionssyste-

mets søjle 1, der omfatter folkepensionen og andre lovfastsatte pensionsordninger. ATP-ordningen er en

kollektiv pensionsordning, som spiller en særlig vigtig rolle for de pensionister, der ikke har andet en folke-

pension, og udgør dermed en del af grundtrygheden for mange pensionister. De lovgivningsmæssige rammer

for ATP’s pensionsordning adskiller sig som følge heraf også i nogen grad fra de lovgivningsmæssige ram-

mer for pensionsordninger i pensionssystemets søjle 2 (kollektive arbejdsmarkedspensioner m.v.) og søjle 3

(Individuel pensionsopsparing m.v.). ATP’s rammer er således fastsat i sit eget lovgrundlag.

Efter indstilling

fra bestyrelsen i ATP fremsættes forslag om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension med hen-

blik på at tilpasse ATP’s forretningsmodel til en længere periode med forventede lave renter og afkast.

ATP’s nuværende forretningsmodel, som definerer,

hvordan ATP håndterer og forvalter medlemmernes

indbetalinger, har historisk leveret gode resultater med udgangspunkt i afdækningen af garantiernes renteri-

siko. Over tid har forretningsmodellen bl.a. sikret en forudsigelig pension, finansieret medlemmernes stigen-

de levetider og delvist realværdisikret pensionsrettighederne.

Siden år 2008 er der sket et fald i den 30-årige rente fra over 5 pct. til tæt på 0 pct. i dag. En lav rente i nogle

få år er ikke i sig selv problematisk. Perioder med lave renter kan over tid blive efterfulgt af perioder med

højere renter, og det er den gennemsnitlige rente under hele opsparingsforløbet, som vil afspejle størrelsen på

medlemmernes samlede pension. Anderledes forholder det sig imidlertid, hvis renterne forbliver lave gen-

nem en længere periode, og der ikke er udsigt til, at de vil

stige igen. Dette udfordrer ATP’s forretningsmo-

del i to henseender.

For det første er den aktuelle markedsrente, sådan som ATP ordningen fungerer i dag, afgørende for den

pensionsrettighed, som et medlem erhverver ved indbetaling. Når renterne er lave, betyder det, at medlem-

mernes pensionsrettighed afspejler det lave renteniveau i den periode, som garantien gælder for. Dette vil i et

marked som det nuværende betyde, at der er udsigt til lavere pensionsrettigheder for hver fremtidig indbetalt

krone, sammenlignet med en periode med et højere renteniveau.

For det andet har de lave renter kombineret med en generel stigning i levealderen medført, at det er blevet

dyrere at realværdisikre de garanterede pensionsrettigheder. ATP’s realværdisikring af medlemmernes

pen-

sionsrettigheder sker gennem det afkast, som genereres fra bonuspotentialet via investering i en diversificeret

investeringsportefølje. Da de lave renter også har en afsmittende effekt på aktiver med et forventet højere

afkast og risiko end rentebaserede investeringer, forventes disse aktiver derfor fremadrettet at opnå et lavere

afkast, end det har været tilfældet historisk. Dette medfører, at det er blevet vanskeligere for ATP at leve op

til målet om realværdisikring af de garanterede pensionsrettigheder gennem det afkast, som genereres fra

bonuspotentialet.

ATP’s

bestyrelse

ønsker at skabe grundlag for højere realværdisikrede pensioner til medlemmerne, og har

derfor ønsket to tilpasninger

af ATP’s nuværende forretningsmodel –

dels en ændret afdækningsstrategi som

vedrører de opsparede midler, dels en tilpasning af pensionsproduktet vedrørende fremtidige bidragsindbeta-

linger, kaldet livrente med markedseksponering.

Lovforslaget indeholder som følge af

indstilling fra ATP’s bestyrelse dels

en justering af ATP Livslang Pen-

sion med det formål at øge den forventede samlede pensionsudbetaling, særligt for de yngre medlemmer, og

dels en ændret afdækningsstrategi.

En ændret afdækningsstrategi sigter efter at bevare garantierne og den livslange udbetaling, samtidig med, at

der i tillæg til den eksisterende renteafdækning af de garanterede pensioner ændres i rammerne for risikotag-

ning

for ATP’s afdækningsportefølje.

Det vil skabe mulighed for at investere i aktiver med en højere risiko

og et højere forventet afkast og dermed andre aktiver i afdækningsporteføljen end i dag med henblik på at

øge afkastet. Ændringen vil ikke påvirke de pensionsrettigheder, som medlemmerne erhverver i ATP Livs-

lang Pension ved indbetaling af bidrag. Ændringen har primært

betydning for ATP’s muligheder for løbende

at forvalte og styre investeringerne af midlerne i afdækningsporteføljen. Fremover vil ATP tage udgangs-

punkt i, at ATP’s

garanterede forpligtigelser er kendte og strækker sig mange år ud i tid, hvilket muliggør en

mere langsigtet risikotagning.

Den foreslåede afdækningsstrategi indebærer en ny langsigtet risikotagning,

hvor illikviditeten i ATP’s for-

pligtelser afspejles i opgørelsen af værdien af pensionsrettighederne gennem anvendelse af et illikviditets-

spænd. Illikviditetsspændet er et tillæg til diskonteringsrentekurven og skal afspejle, at illikvide aktiver eller

forpligtelser har en lavere værdi netop på grund af deres illikviditet. Illikviditeten består i, at ATP Livslang

Pension er en lovpligtig obligatorisk ordning, hvor pensionsrettigheden ikke kan flyttes eller udbetales før

tid, og hvor udbetalingerne er kendte mange år ud i fremtiden. Med indførslen af et illikviditetsspænd opstår

en forskel mellem den opgjorte værdi af pensionsrettighederne med og uden inddragelse af illikviditets-

spænd. Denne forskel foreslås fastholdt som en kapitalbuffer, som giver et øget investeringsmæssigt råde-

rum, der skal anvendes til at investere i aktiver med en højere risiko og et højere forventet afkast gennem en

mere langsigtet risikotagning. Den øgede og mere langsigtede risiko i afdækningen er nødvendig for at opnå

et forventeligt højere afkast, som blandt andet kan bruges til realværdisikring.

Det forventede højere afkast skal bidrage til at øge

ATP’s

bonuspotentiale, hvorved det bliver muligt i højere

grad end i dag at udbetale bonus til medlemmerne og derved bidrage til at realværdisikre de pensionsret-

tigheder, som garantibidraget giver anledning til.

Justeringen i pensionsproduktet, som medfører introduktion af livrente med markedseksponering i forhold til

en del af de fremtidige indbetalinger, er inspireret af livscyklusprodukter. Disse kendes fra andre dele af det

danske pensionsmarked, hvor flere livsforsikringsvirksomheder gør brug af en tilgang, hvor der investe-

ringsmæssigt er en højere risiko i produktet, mens medlemmerne er yngre, og hvor risikotagningen aftrappes

løbende frem mod og nogle steder efter pensioneringstidspunktet. I modsætning til de fleste livscykluspro-

dukter, vil ATP produktet være garanteret i forhold til levetid som i dag. Det betyder, at de økonomiske ef-

fekter af efterfølgende ændringer i medlemmernes forventede levetid ikke ændrer ved medlemmernes pensi-

onsrettigheder. Livscykluselementet indføres alene på en mindre del af de fremtidige bidrag.

Med lovforslaget foreslås det også, at

ATP’s bestyrelses indstillingsret til beskæftigelsesministeren

ændres,

for så vidt angår den årlige fastsættelse af tarif for pensionsoptjening. Endvidere giver lovforslaget ATP’s

bestyrelse

mulighed for at tilpasse ATP’s afdækningsstrategi.

Tilpasningerne forventes at øge det investeringsmæssige råderum og give mulighed for en større samlet ATP

Livslang Pension, særligt for de yngre medlemmer, samtidig med at ATP fortsat kan levere økonomisk tryg-

hed for

ATP’s

ca. 5,3 mio. medlemmer.

I tillæg til ovennævnte justeringer gives der med lovforslaget mulighed for, at ATP’s bestyrelse kan beslutte

at afvige fra, at bonus udbetales til alle medlemmer og i visse situationer beslutte at udbetale bonus alene til

ATP’s pensionister.

Herved gives

ATP’s bestyrelse bedre mulighed for

at sikre pensionernes realværdi for

ATP’s pensionister i perioder, hvor det ikke er muligt

at udlodde generel bonus til alle medlemmer.

Det bemærkes, at ATP i det samlede danske pensionssystem udgør en særegen institution, som hører til i

søjle 1, og alene er underlagt dansk regulering. De lovgivningsmæssige rammer for ATP Livslang Pension

adskiller sig som følge heraf fra de reguleringsmæssige rammer for pensionsordninger i pensionssystemets

øvrige to søjler, og lovforslagets justeringer af ATP Livslang Pension vil derfor ikke umiddelbart kunne gæl-

de for pensionsordninger i pensionssystemets søjle 2 (kollektive arbejdsmarkedspensioner m.v.) og søjle 3

(Individuel pensionsopsparing m.v.).

Det er ATP’s forventning, at

lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension med de foreslåede ændringer kan

understøtte, at ATP’s medlemmer får en

øget og realværdisikret samlet ATP Livslang Pension, som bedre

end i dag er tilpasset de nuværende og fremtidige økonomiske forhold. De foreslåede ændringer er dermed et

udslag af det nuværende rentemiljø og skal sikre, at ATP Livslang Pension også i fremtiden udgør et relevant

bidrag til medlemmernes økonomiske grundtryghed.

De i lovforslaget foreslåede ændringer til ATP Livslang Pension vil i forhold til en række medlemmer inde-

bære variation i den løbende udvikling i størrelsen af medlemmets pension, for den del der vedrører mar-

kedsbidraget. Udsvingene mindskes op mod medlemmets pensioneringstidspunkt, således at medlemmet

kender sin fuldt garanterede pension fra ATP på pensioneringstidspunktet. Omlægningen af ATP Livslang

Pension som følge af lovforslaget samt udviklingen i pensionerne vil blive formidlet via medlemsinformation

i lighed med den information, som medlemmerne modtager fra ATP i dag. ATP informerer i dag medlem-

merne om generelle forhold omkring ATP Livslang Pension og udviklingen i investeringer, bonustildeling

mv. gennem årsrapporter, regnskabsmeddelelser, hjemmesiden, bonusmeddelelse, nyheder, og nyhedsbreve

og lignende. Det enkelte medlem kan desuden følge udviklingen i medlemmets forventede pension fra ATP

gennem prognoseberegninger i Pensionsinfo.

Beskæftigelsesministeren lægger vægt på, at et øget investeringsmæssigt råderum for ATP også vil skabe

større mulighed for, at ATP kan fortsætte med at foretage ansvarlige investeringer i aktiver, som fremmer

den grønne omstilling eller understøtter samfundsudviklingen bredere.

Lovforslaget har endvidere til formål at modernisere lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, så den bliver

gjort tidssvarende. De foreslåede ændringer er alle initieret af ATP’s bestyrelse.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Mulighed for ændring af ATP Livslang Pension

2.1.1.

Gældende ret

Ved

ATP’s

nuværende produkt, ATP Livslang Pension, erhverver medlemmerne garanterede livslange pen-

sionsrettigheder som følge af indbetaling af et lovpligtigt bidrag. Pensionsproduktet ATP Livslang Pension

afspejler rammerne, der følger af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

ATP’s lovgivningsmæssige

rammer i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension giver ATP nogle særlige rammer for håndteringen af

pensionsproduktet ATP Livslang Pension, der adskiller sig fra de rammer og den regulering, der gælder for

andre pensionsordninger i pensionssystemets søjle 2 (kollektive arbejdsmarkedspensioner m.v.) og søjle 3

(Individuel pensionsopsparing m.v.).

I ATP Livslang Pension optjenes pensionsrettigheden fra medlemmernes lovpligtige bidrag. Ved indbetaling

fratrækkes bidraget et beløb til finansiering af dødsfaldsydelser og arbejdsmarkedsbidrag, hvorefter det reste-

rende bidrag opdeles i et garantibidrag og et bonusbidrag. Garantibidraget udgør en fast, høj andel af med-

lemmernes løbende bidrag og resulterer umiddelbart i optjening af garanteret livsvarig pension, mens bonus-

bidraget overføres til bonuspotentialet, hvorved det sikres, at bonusbidraget er ens for alle. Medlemmerne

erhverver pensionsret af garantibidraget i overensstemmelse med en tarif, der årligt fastsættes af beskæftigel-

sesministeren efter indstilling fra

ATP’s

bestyrelse. Efter den gældende § 8 c, stk. 3, i lov om Arbejdsmarke-

dets Tillægspension er det beskæftigelsesministeren, der fastsætter et maksimalt niveau for den andel af det

samlede bidrag (efter arbejdsmarkedsbidrag og finansiering af dødsfaldsydelser), som garantibidraget kan

udgøre, jf. bekendtgørelse nr. 141 af 28. februar 2008 om fastsættelse af maksimalt garantibidrag og tarif i

Arbejdsmarkedets Tillægspension. Dette skal ske efter indstilling fra

ATP’s

bestyrelse og efter forhandling

med Finanstilsynet. Det maksimale garantibidrag skal fastlægges på et niveau, der sikrer, at ATP til enhver

tid kan leve op til sine forpligtelser.

Inden for rammerne af det maksimale garantibidrag er det beskæftigelsesministeren, der årligt i en tarifbe-

kendtgørelse fastsætter det årlige faktisk anvendte garantibidrag efter indstilling fra

ATP’s

bestyrelse, jf.

senest bekendtgørelse nr. 1400 af 13. december 2019 om garantibidrag, tarif og kapitaliseringsgrænse i 2020

i Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det er således

ATP’s

bestyrelse, som har bemyndigelsen til at indstille

størrelsen af det årlige faktisk anvendte garantibidrag, og dermed også indstille den årlige fordeling mellem

garantibidrag og bonusbidrag. Indstillingsretten skal sikre, at ATP har mulighed for at føre en mere fleksibel

investeringspolitik, hvis bestyrelsen i perioder finder det hensigtsmæssigt. Dette har været udgangspunktet

siden lovændringen i år 2008, idet det fremgik af lovforslaget hertil, at:

”det faktisk anvendte garantibidrag

tænkes som udgangspunkt ikke ændret hvert år, men vil blandt andet afhænge af den investeringsmæssige

udvikling. Muligheden for at foretage ændringer i det faktisk anvendte garantibidrags størrelse skal sikre, at

ATP får mulighed for at føre en mere fleksibel investeringspolitik, hvis det i perioder findes mest hensigts-

mæssigt.”

Siden indførelsen af opdelingen i garantibidrag og bonusbidrag i år 2008 har det af beskæftigel-

sesministeren fastsatte årlige faktisk anvendte garantibidrag svaret til det maksimale garantibidrag (80 pct.).

Udgangspunktet i den nuværende regulering er, at medlemmerne i ATP i dag optjener pension på grundlag af

den til enhver tid aktuelle markedsrente, der indgår i beregningen af den på baggrund af indstilling fra ATP

’s

bestyrelse af beskæftigelsesministeren årligt fastsatte tarif, der også inddrager prognoser om fremtidig

levetidsforventning. For ikke at fastlåse tariffen for garantibidraget på den aktuelle lave markedsrente for

medlemmer med lang tid til folkepensionsalderen, anvendes garantibidraget i dag, til at købe en såkaldt rul-

lende livrente, dvs. køb af en livrente garanteret for en på forhånd fastlagt periode beregnet på den aktuelle

markedsrente. Ved udløb af perioden erstattes livrenten af nye garantiperioder beregnet på den på disse tids-

punkter gældende markedsrente. Dette fortsætter frem til pensioneringstidspunktet. Perioderne er for tiden

fastsat af ATP’s bestyrelsen til 15 år.

Dette gælder dog ikke for medlemmer med en

af ATP’s bestyrelse

fastsat kortere tid til pensionering, som også for tiden udgør 15 år. Dette indebærer, at levetiden er garanteret

fra indbetalingstidspunktet, mens forrentningen alene er garanteret for 15 år, hvorefter der tilskrives forrent-

ning for en ny periode, som fastsættes af bestyrelsen. Dette medfører, at der efter disse fastlagte perioder vil

ske opskrivning (ved markedsrenter over 0 pct.) eller nedskrivning (ved markedsrenter under 0 pct.) af de

livslange pensionsrettigheder afhængig af det gældende renteniveau. For medlemmer med kortere tid til pen-

sionering

–

altså for tiden 15 år

–

erhverves pensionsrettigheder, der er garanteret fuldt ud, dvs. livsvarigt

både hvad angår levetid og forrentning. Det bemærkes, at denne anvendelse af livrenter med rullende garan-

tier for forrentningen adskiller sig fra de livsvarige garantier, der ses i garanterede livrenteprodukter, der

udbydes af tværgående pensionskasser og livsforsikringsforsikringsselskaber.

Tariffen for garantibidragene fastsættes forud for ét år ad gangen, således at optjeningsvilkårene er kendte

ved indbetaling af bidraget frem til udløbet af garantiperioden. Garantiperioden har siden år 2015 beroet på

15-årige rullende livrenter for medlemmer med mere end 15 år til folkepensionsalder. Tariffen fastsættes

som angivet i § 8 c, stk. 2, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension af beskæftigelsesministeren efter ind-

stilling af

ATP’s

bestyrelse. Indstillingen sker på grundlag af en af

ATP’s

bestyrelse fastsat markedsværdiba-

seret optjeningsrente i overensstemmelse med pensionsgrundlaget, jf. § 18, i lov om Arbejdsmarkedets Til-

lægspension. Den sidstnævnte bestemmelse indeholder krav om, at pensionsgrundlaget skal være baseret på

betryggende forudsætninger og være rimeligt over for medlemmerne og andre berettigede, jf. nedenfor. Når

markedsrenten er høj, vil der således i tariffen kunne gives relativt høje pensionsrettigheder, mens en lav

markedsrente vil resultere i relativt mindre pensionsrettigheder i tariffen. Dette indebærer i praksis, at den

garanterede markedsrente ændrer sig årligt hen over den samlede optjeningsperiode.

Bonusbidraget, som siden år 2008 har udgjort de resterende 20 pct. af det samlede bidrag (det vil sige efter

fratrukket arbejdsmarkedsbidrag og finansiering af dødsfaldsydelser), overføres til bonuspotentialet. Bonus-

potentialet er medlemmernes kollektive frie reserver i ATP og udgør den del af

ATP’s

formue, der skal dæk-

ke ATP’s

risici samt

muliggøre ATP’s langsigtede bonuspolitik

gennem bonustildeling. Alle medlemmer,

uanset alder og uanset markedsrente på indbetalingstidspunktet, bidrager således til bonuspotentialet med

den samme procentuelle andel af det indbetalte bidrag. ATP er efter § 18, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension, forpligtet til at tilstræbe en langsigtet bonuspolitik, som sikrer pensionernes realværdi, dvs.

at den optjente pension har samme realværdi i fremtiden som på optjeningstidspunktet, hvilket er et af bo-

nuspotentialets væsentligste formål.

Det nuværende ATP Livslang Pension bygger på et fuldstændigt formuefællesskab mellem alle rettigheder i

ATP, hvor der føres en fælles investeringspolitik på tværs af alle rettighedsgenerationerne, som i dag består

af pensionsrettigheder optjent på grundlag af bidrag for årene før år 2002, pensionsrettigheder optjent på

grundlag af bidrag for årene 2002-2007, og pensionsrettigheder optjent på grundlag af bidrag for årene fra og

med 2008. Det fuldstændige formuefællesskab betyder, at risici vedrørende investeringer, afkast, levetid og

realværdisikring deles og bæres i fællesskab, og hvor der føres én fælles bonuspolitik med udgangspunkt i ét

fælles bonuspotentiale. Det fuldstændige formuefællesskab blev indsat med ændringen af lov om Arbejds-

markedets Tillægspension i år 2008, og indebar, at der for medlemmerne fremadrettet kunne føres én fælles

bonuspolitik omfattende alle pensionsrettigheder i ATP. Med dette lovforslag skal dette også fremadrettet

være muligt.

Formuefællesskabet bidrager til en generelt bedre evne til at modstå risici og en bedre mulighed for realvær-

disikring af pensionerne end det tidligere begrænsede formuefællesskab fra lovændringen i år 2002, som dog

etablerede en fælles investeringspolitik, mens der i praksis var to separate bonuspolitikker. Fra år 2008 og

frem har dette været ændret, således at der er én fælles investeringspolitik og én fælles bonuspolitik på tværs

af alle ATP-medlemmers bidrag.

2.1.2.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det nuværende og forventede fortsatte lave renteniveau er en udfordring for

ATP’s muligheder for at levere

grundtryghed i form af relevante, garanterede og realværdisikrede livslange pensioner, hvis der ikke skabes

mulighed for et øget investeringsmæssigt råderum.

Derfor foreslås det, at ATP’s bestyrelse får en

bemyndigelse til at indstille ændringer i det nuværende pensi-

onsprodukt, ATP Livslang Pension, til beskæftigelsesministeren. Pensionsproduktet ATP Livslang Pension

er en kollektiv pensionsordning, som alle lønmodtagere og næsten alle på overførselsindkomst automatisk

indbetaler til, jf. kapitel II i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Den foreslåede bemyndigelsesadgang

muliggør, at ATP fremover i højere grad kan sikre relevante og realværdisikrede pensioner også i et marked,

der er udfordret af et lavt realrenteniveau.

Det foreslås konkret, at ATP’s bestyrelse gives mulighed for –

i forbindelse med fastsættelse af den årlige

tarif

–

at indstille til beskæftigelsesministeren, at tariffen for en mindre del af garantibidraget fastsættes på et

grundlag, hvor forrentningselementet ikke er knyttet op på en markedsværdibaseret optjeningsrente, men i

stedet er ugaranteret og afhængig af det til enhver tid opnåede afkast.

Det foreslås, at ændringen alene får betydning i forhold til fremtidige garantibidrag, så eksisterende pensi-

onsrettigheder ikke berøres.

I ATP Livslang Pension vil bidraget fortsat

opdeles i et ”garantibidrag” og et ”bonusbidrag”. Garantibidraget

udgør, efter indstilling fra ATP’s bestyrelse til beskæftigelsesministeren, fortsat en fast høj andel på (op til)

80 pct. af det løbende indbetalte samlede bidrag. Bonusbidraget på de resterende (mindst) 20 pct. planlægges

fastholdt som hidtil og skal også fremover fungere som grundlag for realværdisikring af pensionerne samt for

dækning af uforudsete begivenheder, f.eks.

uforudset øget levetid blandt ATP’s medlemmer.

Ændringen

består i, at garantibidraget som noget nyt opdeles i to dele

–

”rentebidrag”

og et

”markedsbidrag”.

Æn-

dringen indebærer, at medlemmerne fremadrettet frem mod pensioneringstidspunktet vil have et pensions-

produkt, der delvist er ugaranteret i forhold til forrentningen og har markedseksponering for den del, der

udgør markedsbidraget. Den øgede markedseksponering vil blive gennemført ved, at ATP for denne del af

bidragene gives mulighed for at investere i aktiver med en højere risiko og et højere forventet afkast. Den

øgede investeringsrisiko vil dog blive aftrappet, eksempelvis 15 år før pensionsalderen, således at pensionen

er fuldt ud garanteret ved pensioneringstidspunktet, hvad angår forrentning (markedsrente) og levetid, som

det kendes i dag. Det foreslås, at

ATP’s bestyrelse bemyndiges til at fastsætte aftrapningshastigheden og

derpå indstille til beskæftigelsesministeren, hvilke årgange der påbegynder indfasningen i det kommende år.

Dette er en udvidelse af ATP’s bestyrelses mandat i forhold til i dag. Pensionsrettigheder hidrørende fra

det

fulde garantibidrag vil være garanteret i forhold til fremtidig udvikling i levetid fra indbetalingstidspunktet.

Derimod garanteres i udgangspunktet ikke markedsbidragets andel af garantibidraget en specifik forrentning,

således at pensionsrettigheder erhvervet for markedsbidragets andel af garantibidraget først ved pensions-

tidspunktet er fuldt garanteret også hvad angår forrentning.

For at fastholde et betydeligt garantielement på grund af dets væsentlige betydning indgår det i forslaget, at

maksimalt 25 pct. af det samlede garantibidrag skal kunne henføres til markedsbidraget. Hensigten med den

nye model er at muliggøre et forventet højere afkast for det enkelte medlem tidligt i optjeningsperioden og

dermed en samlet højere pension. Det er målet, at ATP med den foreslåede ændring fastholder den nuværen-

de sammenhæng mellem garantibidraget og bonusbidraget, herunder det fuldstændige formuefællesskab,

samtidig med at de samlede pensionsrettigheder øges.

Som det har været tilfældet siden år 2015, foreslås rentebidraget anvendt til at købe en rullende livrente, hvor

forrentningen altså er garanteret for bestemte perioder

frem til pensioneringstidspunktet. ATP’s bestyrelse

fastsætter periodens længde i den tarifbekendtgørelse, der indstilles til beskæftigelsesministeren.

De medlemmer, som optjener ret til pension efter ændringen, vil fortsat være berettigede til samme procent-

vise bonusopskrivning vedrørende pensionsrettigheder optjent for rentebidrag og markedsbidrag på lige fod

med de eksisterende optjente rettigheder. Dette skyldes, at alle medlemmer fortsat vil bidrage til bonuspoten-

tialet gennem bonusbidraget på 20 pct., uanset om de er omfattet af livrente med markedseksponering eller

ej.

Forrentningselementet for markedsbidraget følger direkte af værdien de underliggende aktiver, hvorfor hen-

sættelsen på indbetalingstidspunktet svarer til markedsbidragets størrelse. Introduktionen af markedsbidraget

påvirker således hverken bonuspotentialets størrelse eller de eksisterende pensionsrettigheder. Størrelsen og

frekvensen af fremtidige bonusudbetalinger kan til gengæld blive påvirket af ændringen i pensionsproduktet

med indførelse af markedsbidraget, da det må antages, at rettigheder optjent på forskellige grundlag vil ud-

vikle sig forskelligt og dermed påvirke bonusgraden forskelligt efterfølgende. Ændringen påvirker dermed

ikke de enkelte medlemmers eksisterende pensionsrettigheder, men ændrer alene de yderligere pensionsret-

tigheder, det enkelte medlem måtte kunne opnå ved fremtidig allokering af bonus ud fra det fælles bonuspo-

tentiale. Introduktionen af markedsbidraget påvirker dermed alene fremtidige forhold for medlemmerne.

ATP’s analyser indikerer, at den foreslåede ændring

i pensionsproduktet med indførelse af et markedsbidrag

kun for få ældre årgange kan medføre et marginalt fald i den forventede pension, da muligheden for bonus

for disse årgange potentielt forringes i forhold til situationen, hvor produktændringen ikke var gennemført.

Den forventede pension for særligt de yngre årgange vil samtidigt øges, da pensionsrettighederne fra mar-

kedsbidraget forventeligt vil føre til tilskrivning af højere forrentning (baseret på markedsafkastet af den

diversificerede portefølje), og de yngre medlemmer vil derigennem også få mere bonus ved udlodning af

generel bonus.

Den foreslåede model indebærer, at markedsbidraget investeres i en portefølje (af diversificerede investe-

ringsaktiver), hvor det genererede afkast bestemmer værdien af pensionsrettighederne. Porteføljen for mar-

kedsbidraget

investeres efter principper fastsat af ATP’s bestyrelse. Det er således ATP’s bestyrelse, der

fastsætter risikoniveauet i den tilhørende diversificerede portefølje.

Den fremtidige model bygger som i dag på en forudsætning om et fuldstændigt formuefællesskab. Der æn-

dres således ikke ved, at der også fremover vil være én fælles overordnet investeringspolitik, en fælles deling

af risici vedrørende levetid, omkostninger og én fælles bonuspolitik, som gælder for alle pensionsrettigheder

uanset optjeningstidspunkt.

På baggrund af foretagne beregninger forventer ATP, at pensionen for de yngste medlemmer kan øges mar-

kant, mens den forventede pension for de ældre medlemmer kun ændres marginalt.

2.2. Ændring af pensions- og hensættelsesgrundlag

2.2.1.

Gældende ret

Rimelighed og betryggenhed

Det følger af § 18, stk. 2, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, at det anmeldte pensionsgrundlag

skal

baseres på betryggende forudsætninger, og det

skal være rimeligt over for medlemmerne og andre berettige-

de. Andre berettigede er ægtefæller, børn m.fl., som er berettigede til ydelser i tilfælde af medlemmets død

før pensionering. I ATP’s

pensionsgrundlag angives principperne for beregningen af hvor stor en

pensions-

rettighed, det enkelte medlem optjener på baggrund af de indbetalte bidrag, og regler for fordelingen til med-

lemmerne og andre berettigede.

Kravet om, ATP har et rimeligt og betryggende pensionsgrundlag minder med de fornødne tilpasninger, der

følger af ATP’s særlige forhold, om de krav om et betryggende og rimeligt teknisk grundlag, som livsforsik-

ringsselskaberne og tværgående pensionskasser er underlagt i henhold til §§ 20-21 i lov om finansiel virk-

somhed. Forskellene afspejler blandt andet, at rimelighedskravet for livsforsikringsselskaber og tværgående

pensionskasser medfører, at der gives bonus efter kontributionsprincippet og ikke ud fra den generelle real-

udvikling i samfundet. Kontributionsprincippet indebærer, at en forsikringstager tildeles en andel af det reali-

serede resultat, som er rimelig i forhold til, hvorledes forsikringstageren har bidraget til dette resultat. Der er

således ikke et krav om, at der for pensionsordninger etableret via livsforsikringsselskaber og tværgående

pensionskasser tilstræbes realværdisikring af pensionstilsagnene. Som følge af kravet om, at ATP skal til-

stræbe en langsigtet bonuspolitik, der sikrer pensionernes realværdi, gælder kontributionsprincippet som

sådan ikke for ATP.

Rimelighedskravet til pensionsgrundlaget i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension betyder, at det enkelte

medlem, herunder pensionister, har krav på, at der sker en rimelig fordeling af den del af resultatet som over

tid aflejres i bonuspotentialet. Etableringen af et fuldstændigt formuefællesskab i år 2008 indebar en sam-

menlægning af bonuspotentialerne for alle rettighedsgenerationer.

Ved siden af kravet om rimelighed følger det af § 18, stk. 2, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, at

det anmeldte pensionsgrundlag skal være baseret på betryggende forudsætninger. Det anmeldte pensions-

grundlag skal præcisere en række af de beregningselementer, som indgår i pensionsgrundlaget, herunder

renteforudsætninger, optjeningsrenter, tariffer m.v.

Ved vurderingen af, om

ATP’s

anmeldte pensionsgrundlag er betryggende, skal der tages hensyn til pensi-

onsgrundlaget som en helhed, herunder opdelingen af bidraget i et garantibidrag og et bonusbidrag, heraf

kravet om ”betryggenhed”.

Hvad angår betryggenhed i garantibidraget, følger det, at de enkelte beregnings-

elementer relateret hertil skal være fastsat med udgangspunkt i realistiske og aktuelle forhold.

I betænkningen om ændring af ATP-ordningens optjeningsmodel og formuefællesskab fra år 2007 er optje-

ningsmodellen beskrevet med en fordeling af bidraget i et garantibidrag på 80 pct. og et bonusbidrag på 20

pct. Ved denne fordeling af bidrag samt anvendelse af en markedsrente og en forventet faktisk levetid blev

modellen på daværende tidspunkt vurderet at være betryggende.

Afdækningsstrategi

Den nuværende lovgivning indebærer, at ATP via renteafdækning én gang for alle etablerer en forrentning

svarende til markedsrenten i tariffen, hvilket neutraliserer den renterisiko, der er knyttet til ATP’s pensions-

forpligtelser. Ændringer i værdien af ATP’s pensionsforpligtelser som følge af udsving i markedsrenten vil

med andre ord ikke belaste bonuspotentialet.

ATP’s renteafdækning

sker i høj grad via statsobligationer og renteswaps. I praksis indebærer dette, at de

garanterede pensionsrettigheder med høj sandsynlighed kan udbetales, når de forfalder.

Risikostyring

ATP’s

nuværende risikostyring beregner mulige tab af bonuspotentiale over en kort tidshorisont og sammen-

holder dette med den af ATP’s bestyrelse fastsatte ønskede risikoprofil. Dette betyder blandt andet, at ATP’s

samlede investeringsrisiko justeres løbende. Formålet hermed er at sikre, at ATP med meget stor sandsynlig-

hed

kan honorere garantierne, men lægger samtidig begrænsninger på ATP’s risikokapacitet.

2.2.2.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Rimelighed og betryggenhed

Rimelighed har siden indførelsen af begrebet for ATP

haft som mål, at ATP’s

bonuspolitik tilstræber, at alle

medlemmer, uanset tidspunktet for optjening af pensionsrettigheden, får en rimelig andel af det realiserede

resultat, herunder også af den del af resultatet som over tid aflejres i bonuspotentialet. Som angivet i Be-

tænkning nr. 1490 af 11. juni 2007 fra udvalget om ændring af ATP-ordningens optjeningsmodel og formue-

fællesskab, der dannede grundlag for lovændringerne i år 2008, har udviklingen i

ATP’s

bonuspolitik over

tid været centreret om, at målet om realværdisikring har udgjort den bonuspolitiske rettesnor i hele udvik-

lingsforløbet. Udgangspunktet for bonustildeling er, at alle medlemmer får den samme procentvise opskriv-

ning af pensionsrettighederne, når der fordeles/udloddes bonus. Herudover har ATP en forpligtelse til at til-

stræbe realværdisikring.

Det er ATP’s vurdering, at der er behov for at sikre tydelighed i forhold til hvordan

samspillet er mellem de to målsætninger. Realværdisikring skal i visse situationer tillægges vægt i et sådant

omfang, at der ikke nødvendigvis udbetales bonus til alle medlemmer hver gang, der udbetales bonus. Dette

påvirker ikke de enkelte medlemmers eksisterende pensionsrettigheder, men alene de yderligere pensionstil-

sagn det enkelte medlem måtte kunne opnå via fremtidig bonustilskrivning fra det fælles bonuspotentiale.

Muligheden for at prioritere realværdisikring over generel bonus påvirker således alene fremtidige forhold

for medlemmerne via sikring af realværdien for de optjente pensionsrettigheder, men dækker også fordelin-

gen af resultater baseret på allerede indbetalte bonusbidrag.

Manglende mulighed for at udbetale generel bonus kan særligt have betydning for pensionister. Ved mang-

lende mulighed for udbetaling af bonus til alle medlemmer, skal ATP have mulighed for alene at betale bo-

nus til pensionister, således at realværdisikring for denne gruppe søges opnået i videst muligt omfang. Her-

ved kommer målet om realværdisikring til at kunne supplere udgangspunktet om samme procentvise op-

skrivning. Lovforslaget beskriver de nærmere rammer for, hvornår bonusudbetaling alene til pensionister kan

anvendes, således at dette kun sker, når det vurderes forsvarligt i forhold til ATP’s mulighed for at tilstræbe

realværdisikring til alle medlemmer. Der henvises nærmere til nr. 4 i de specielle bemærkninger.

Henset til, at det fastslås, at realværdisikringen i visse situationer kan gå forud for ligelig tildeling af generel

bonus, vil udbetalingsbonus til pensionister, der foretages som led i realværdisikring, ikke i sig selv være

underlagt en rimelighedsvurdering af Finanstilsynet, men vil i stedet være underlagt de rammer som er be-

skrevet nærmere til nr. 4 i de specielle bemærkninger. Muligheden for brug af udbetalingsbonus indebærer

en forøget risiko for omfordeling mellem medlemmerne. Som angivet ovenfor vil lovforslagets justeringer af

ATP Livslang Pension ikke umiddelbart kunne gælde for pensionsordninger i pensionssystemets søjle 2 (kol-

lektive arbejdsmarkedspensioner m.v.) og søjle 3 (Individuel pensionsopsparing m.v.)., herunder i forhold til

fordeling af bonus ud fra den generelle realudvikling i samfundet. Tilgangen, herunder risikoen for en even-

tuel omfordeling, afviger således fra fordeling af bonus efter kontributionsprincippet.

Ændret afdækningsstrategi

Det foreslås, at ATP får mulighed for at benytte en ændret afdækningsstrategi med en langsigtet risikofokus,

hvor afdækningsporteføljen i tillæg til afdækningen af renterisikoen kan indeholde aktiver med en højere

risiko og dermed et højere forventet afkast, hvilket vil skabe grundlag for højere realværdisikrede pensioner

til

ATP’s

medlemmer. Derfor foreslås

endvidere, at ATP’s bestyrelse får mulighed for at tilpasse ATP’s

nuværende afdækningsstrategi.

Forslaget bygger på forudsætningen om, at ATP er en lovpligtig obligatorisk ordning med fastsat indbeta-

ling, samt

udbetaling fra folkepensionsalderen, hvorfor ATP’s forpligtelser er kendte og strækker sig mange

år frem. Det vurderes, at disse særlige forhold kan muliggøre

ATP’s ønske om at gøre brug af

en mere lang-

sigtet risikotagning, hvor der accepteres mere risiko i afdækningsporteføljen, og hvor risikoen fastholdes

også ved udsving på de finansielle markeder. Forslaget tager således ikke stilling til reglerne for pensions-

ordninger i pensionssystemets søjle 2 (kollektive arbejdsmarkedspensioner m.v.) og søjle 3 (Individuel pen-

sionsopsparing m.v.), da disse er underlagt deres egne regler og ikke er underlagt de samme særlige forhold

som ATP.

Den foreslåede afdækningsstrategi for ATP indebærer, at der i tillæg til den eksisterende renteafdækning af

de garanterede pensioner tilføres en af

ATP’s

bestyrelse fastsat mængde aktiver med en højere risiko og et

højere forventet afkast til afdækningen, med henblik på at øge afkastet i afdækningsporteføljen, så resultater-

ne herfra over tid kan bidrage til en forøgelse af bonuspotentialet og dermed bonustildelingen.

ATP’s forpligtelser

er i høj grad illikvide, da midlerne ikke kan flyttes eller udbetales, før medlemmerne når

folkepensionsalderen. At forpligtelserne er illikvide og først forfalder efter mange år indebærer, at risikoen

kan styres mere langsigtet end med det nuværende kortsigtede risikomål, der kvantificerer mulige tab i mar-

kedsværdi på en kort tidshorisont for såvel investerings- som afdækningsporteføljen, jf. nedenfor under Risi-

kostyring.

En ændret afdækningsstrategi ændrer ikke ved størrelsen på de allerede optjente pensionsrettigheder, men

ændrer den regnskabsmæssige værdi af

ATP’s medlemmers

pensionsrettigheder og påvirker derigennem

indirekte de yderligere pensionsrettigheder, det enkelte medlem måtte kunne opnå ved fremtidig allokering

af bonus ud fra det fælles bonuspotentiale. Medlemmernes garanterede pensionsrettigheder på indbetalings-

tidspunktet er således uændrede, og ændringen giver en forventning om en bedre mulighed for realværdisik-

ring af de optjente pensionsrettigheder ved accept af en marginal øget risiko for ikke fuldt ud at kunne hono-

rere de allerede afgivne og fremtidige pensionsrettigheder.

Den foreslåede ændring i afdækningsstrategien forventes via accept af flere risikofyldte aktiver i afdæk-

ningsporteføljen at afstedkomme et højere afkast end i dag, som kan overføres fra afdækningsporteføljen til

bonuspotentialet. Den øgede investeringsmæssige risiko vil også kunne betyde et mindre afkast end ved den

nuværende renteafdækning, der alene er rentebaseret. Store negative afkast skal ultimativt dækkes af bonus-

potentialet. Effekterne af den ændrede afdækningsstrategi forventes først at materialisere sig over en årræk-

ke. Det vil derfor særligt være de yngre årgange, der forventeligt vil opleve en forbedret pension som følge

af den foreslåede ændring af afdækningsstrategien. Dette skyldes primært, at der vil gå en årrække, før det

forventede afkast af aktiver med højere risiko og højere forventet afkast i afdækningsporteføljen overføres til

bonuspotentialet og derved materialiserer sig som opskrivning af pensionerne i form af bonus.

Ifølge ATP’s

analyser medfører ændringerne dog med overvejende sandsynlighed, at der over tid sker en generel opskriv-

ning af alle medlemmers pensionsrettigheder.

Risikostyring

Den foreslåede ændring

af ATP’s

afdækningsstrategi indebærer, at garantierne og den livslange udbetaling

bevares i deres nuværende form, samtidig med at der oprettes en portefølje af risikofyldte aktiver med for-

ventet højere afkast i tillæg til renteafdækningen af renterisikoen på værdien af de garanterede ydelser. Med

tilførslen af sådanne mere risikofyldte aktiver med forventet højere afkast accepteres samtidig udsving i den

samlede afdækning og en marginalt øget risiko i forhold til i dag for ikke at have tilstrækkeligt med midler til

de garanterede ydelser med henblik på at øge afkastet og dermed evnen til at levere realværdisikring af de

garanterede pensioner.

Denne tilførte øgede risiko skal overvåges svarende til den allerede etablerede overvågning af risici. I stedet

for som i dag alene at risikostyre efter måling af forventede tab i markedsværdien af aktiverne på en kort

tidshorisont vil den nye portefølje af risikofyldte aktiver med forventet højere afkast i afdækningsporteføljen

blive målt på deres evne til at levere pensionerne på udbetalingstidspunktet baseret på et passende langsigtet

risikomål med en længere risikohorisont end i dag.

Rammerne for det nye langsigtede risikomål

besluttes af ATP’s bestyrelse

via dennes ansvar for den samlede

risikostyring af ATP Livslang Pension.

Med det foreslåede skifte til at fokusere på en langsigtet risikotagning, vil det være nødvendigt

for ATP’s

bestyrelse at fastholde den foreslåede relative eksponering af afdækningsporteføljen mod risikofyldte aktiver

med højere forventet afkast, selv på tidspunkter hvor markedsafkastene er negative.

Etablering af illikviditetsspænd og diskonteringskurve

De foreslåede ændringer for ATP forudsætter, at der som en del af hensættelserne etableres en kollektiv kapi-

talbuffer, der kan opsamle gevinster og tab fra de risikofyldte aktiver med et forventet højere afkast i afdæk-

ningsporteføljen.

Forslaget foreslås af ATP udmøntet ved, at der i ATP etableres og beregnes en ny kapitalbuffer. Den nye

kapitalbuffer etableres og beregnes ved, at der gives ATP mulighed for at benytte et illikviditetsspænd som

tillæg

til ATP’s diskonteringskurve, baseret på illikviditeten i ATP’s forpligtigelser.

Skulle der opstå ekstre-

me markedsforhold, som indebærer, at kapitalbufferen bliver opbrugt, vil bonuspotentialet skulle anvendes

til at dække eventuelle tab. Den forventede beløbsmæssige størrelse af den særskilte hensættelse gør, at der

skal realiseres betydelige tab, før bonuspotentialet påvirkes direkte. Bonuspotentialet belastes således alene

af en mindre øget risiko ved tab af den nye kapitalbuffer. Dette

understøttes af ATP’s

analyser som viser, at

der er meget lille risiko for, at den nye kapitalbuffer bortfalder i sin helhed.

ATP’s analyser viser

endvidere,

at risikoen for, at ATP ikke kan leve op til de allerede afgivne pensionsrettigheder, ikke påvirkes væsentligt.

Da bonuspotentialet samtidig i forventning nyder godt af den foreslåede ændrede afdækningsstrategi, er det

samlet set ATP’s vurdering, at etableringen af et illikviditetsspænd, som foreslået, vil bidrage til ATP’s mu-

lighed for at sikre relevante, realværdisikrede pensionsrettigheder til medlemmerne.

Illikviditetsspændet foreslås fastsat inden for

en model, der tager hensyn til illikviditeten af ATP’s forpligti-

gelser, og afspejler, at illikvide aktiver eller forpligtelser har en lavere værdi netop på grund af deres illikvi-

ditet. Spændet

fastsættes af ATP’s bestyrelse gennem deres bemyndigelse til at fastsætte ATP’s hensættel-

sesgrundlag.

ATP’s bestyrelse har,

som led i bestyrelsens ansvar for den overordnede risikostyring af ATP, bemyndigelse

til

at fastsætte ATP’s hensættelsesgrundlag

og får derigennem bemyndigelse til at fastsætte et illikviditets-

spænd til ATP’s

diskonteringsrentekurve. Illikviditetsspændet afspejler, at illikvide aktiver eller forpligtelser

har en lavere værdi netop på grund af deres illikviditet. Lovforslaget indebærer, at den nuværende regn-

skabsbekendtgørelse for ATP, bekendtgørelse nr. 570 af 2. juni 2006 om finansielle rapporter for Arbejds-

markedets Tillægspension, som fastsættes af Finanstilsynet i henhold til § 25 m i lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension, skal tilpasses, således at rammerne for udmøntning af afdækningsstrategien i dette lov-

forslag fastlægges heri.

Forslaget om indførelse af et illikviditetsspænd for ATP og ændringer af ATP’s diskonteringsrentekurve

tager ikke stilling til reglerne for tværgående pensionskasser og livsforsikringsselskaber, da disse er under-

lagt deres egne regler på området og ikke er underlagt ATP’s særlige forhold som en søjle 1 pensionsord-

ning.

2.3 Modernisering af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension

2.3.1

Gældende ret

Der er behov for at ændre nogle af bestemmelserne i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, så det sikres,

at loven er tidssvarende. Loven ændres bl.a. for at bevare den tiltænkte retstilstand. Det kan fx være at sikre,

at udbetalinger følger den til enhver til gældende folkepensionsalder eller konsekvensrette bestemmelser for

så vidt angår begivenheder som fusionen mellem LO og FTF. Derudover forekommer det med jævne mel-

lemrum, at visse bestemmelser i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension med tiden bliver overflødige og

således bør ophæves.

2.3.2

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Disse ændringer i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension vedrører flere forhold, som er indstillet af ATP’s

bestyrelse.

2.3.2.1 Strakskapitalisering af mindre pensionsbeløb

Det fremgår af § 9 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, at udbetaling af tillægspensi-

onen kan udskydes regnet fra folkepensionsalderen.

Efter gældende regler har ATP’s medlemmer mulighed for at udskyde deres pension i op til ti år efter

deres

folkepensionsalder. Det gælder også medlemmer med pensioner under kapitaliseringsgrænsen (3.050 kr. i

årlig pension i 2020). Hvis pensionen ved udløbet af udskydelsesperioden fortsat er under kapitaliserings-

grænsen, vil pensionen blive kapitaliseret til et engangsbeløb. I modsat fald vil medlemmet få udbetalt en

løbende månedlig ydelse.

Ved kapitalisering og udbetaling af et engangsbeløb pålægges medlemmet en afgift på 40 pct. til staten. Ved

udbetaling af en løbende pensionsydelse bliver ydelsen indkomstbeskattet, og ydelsen kan indgå i modreg-

ningen af offentlige pensioner.

I de fleste tilfælde vil engangsbeløbet efter udskydelsesperioden være højere end ved folkepensionsalderen.

Imidlertid kan ATP ikke på udskydelsestidspunktet oplyse eller garantere størrelsen af engangsbeløbet, da

beregningen afhænger af det aktuelle renteniveau på udbetalingstidspunktet. Ved større rentestigninger vil

engangsbeløbet kunne falde i værdi i forhold til, hvad en skønsmæssig opgørelse gav udtryk for på bereg-

ningstidspunktet.

Med de gældende forældelsesregler i § 36, stk. 2, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension forældes et

krav på et kapitaliseret engangsbeløb fem år efter ydelsen er forfaldt til udbetaling.

For de medlemmer, som ATP ikke umiddelbart kan udbetale et kapitaliseret engangsbeløb til, fordi ATP ikke

kan komme i kontakt med medlemmet ved pensioneringstidspunktet, sker forældelse først ved det 15. år efter

folkepensionsalderen. Der er tale om medlemmer, som typisk er bosat i udlandet med en ukendt adresse, og

som ikke har en NemKonto

Det foreslås at sikre, at medlemmer ikke vil opleve en nedgang i deres kapitaliserede engangsbeløb efter at

have udsat deres pensionering. Derudover er det som udgangspunkt til medlemmernes fordel at modtage

pensionen som et engangsbeløb, da dette kan mindske en modregning i løbende offentlige ydelser.

Det kan være vanskeligt for ATP’s medlemmer at overskue de beløbs- og skattemæssige konsekvenser ved

at udskyde deres pension, hvorfor det er ønskeligt at skabe større klarhed over reglerne om udskydelse for

medlemmer med pensioner, der ikke overstiger kapitaliseringsgrænsen på udskydelsestidspunktet. Forslaget

vil som udgangspunkt forskelsbehandle medlemmer med mindre pensioner i forhold til de øvrige medlem-

mer, der fortsat har mulighed for at udskyde deres pensioner. Meningen med at have en kapitaliseringsgræn-

se er dog netop at forskelsbehandle af hensyn til ikke at bruge uforholdsmæssigt store ressourcer på at udbe-

tale mindre beløb. Samtidig vil forslaget også sikre, at det beløb, som medlemmet er blevet orienteret om ved

pensionsalder, ikke kan falde til en lavere værdi

–

som det kan med de nuværende regler.

Omkring 8.000 medlemmer vil hvert år på pensioneringstidspunktet kunne blive berørt af kapitaliserings-

grænsen. Af disse er det kun omkring 200 medlemmer, der udnytter muligheden for at udskyde pensionen,

idet omkring 3.000 vælger (aktivt eller passivt) at få pensionen udbetalt som et engangsbeløb. For de få med-

lemmer, der i dag vælger at udskyde pensionen, vil forslaget betyde, at de mister muligheden for at opnå en

beskeden løbende ydelse frem for et engangsbeløb. Omvendt risikerer de ikke, at denne løbende ydelse udlø-

ser modregning i deres offentlige pensioner.

Den resterende gruppe på ca. 4.800 personer, er medlemmer, som ATP ikke umiddelbart har mulighed for at

udbetale til, som følge af at de pågældende ikke kan kontaktes. Dette skyldes typisk, at de er bosat i udlandet

med en for ATP ukendt adresse og ikke har en NemKonto.

Det bemærkes, at disse medlemmer efter gældende regler ved opnået pensionsalder

–

uanset om deres pensi-

on er over eller under en fastsat kapitaliseringsgrænse - i realiteten ikke taber deres pension før efter 15 år,

idet disse medlemmer i dag anses for passivt at have udskudt deres pension i op til ti år, og først derefter

løber den femårige forældelse i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Ved en fremrykning af kapitalise-

ringstidspunktet for disse medlemmer vil de ved uændrede regler gå fra at kunne tabe deres pension efter 15

år til allerede at kunne tabe pensionen efter fem år, idet et kapitaliseret engangsbeløb efter de nuværende

forældelsesregler i § 36, stk. 2, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, forældes fem år efter ydelsen

forfaldt til udbetaling. For ikke at forringe disse medlemmers rettigheder foreslås det, at der i § 36, som stk.

3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension indsættes, at et kapitaliseret engangsbeløb først forældes 15 år

efter, at beløbet er forfaldet til udbetaling

–

regnet fra det tidspunkt, hvor medlemmet har nået sin folkepen-

sionsalder.

Ved en analyse af de seneste fem års kapitaliseringssager kan det konstateres, at der i gennemsnit sker udbe-

taling til 30 personer årligt senere end 15 år efter deres folkepensionsalder, samt at disse i gennemsnit har

modtaget en kapitaliseret pension på ca. 13.000 kr. Hovedparten af disse medlemmer er bosiddende i udlan-

det, idet det tilsvarende tal for medlemmer bosiddende i Danmark er 8 personer i alt

–

dvs. 1,6 årligt i gen-

nemsnit over femårsperioden. Udbetalingen til disse medlemmer er i gennemsnit 10.000 kr.

ATP er således i dag i stand til at finde stort set alle medlemmer bosiddende i Danmark, hvorfor en 15-årig

forældelse vil sikre, at kun en minimal gruppe af medlemmer rammes af forældelsesfristen. Når dette forhold

vægtes op imod fordelen ved, at det sikres, at hovedparten af medlemmerne ikke oplever et fald i deres kapi-

taliserede pension, anbefales indførelse af

en hjemmel til for ATP’s bestyrelse til at beslutte,

at medlemmer

med en pension under kapitaliseringsgrænsen, ikke kan udskyde udbetalingen af deres pensionen, og dermed

en fremrykning af kapitaliseringstidspunktet til folkepensionsalderen.

Beskæftigelsesministeren foreslår derfor, at der i § 9 a, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, som nyt

stk. 2, indsættes hjemmel til, at bestyrelsen for ATP kan beslutte, at medlemmer med en pension under kapi-

taliseringsgrænsen, ikke kan udskyde udbetalingen af deres pension. Det sker for at skabe større klarhed over

konsekvenserne ved at udskyde ATP Livslang Pension og for at sikre, at medlemmerne ikke oplever en ned-

gang i deres kapitaliserede engangsbeløb efter at have udsat deres pensionering.

2.3.2.2 Faste beløbsangivelser på dødsfaldsydelser

Det fremgår af § 14 b, stk. 1, og § 14 e, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, at der til efterle-

vende ægtefæller, samlevere eller børn efter medlemmer af tillægspensionsordningen ved medlemmets død

udbetales et engangsbeløb på 40.000 kr.

Beløbet på 40.000 kr. er ændret flere gange ved bekendtgørelse, senest ved bekendtgørelse nr. 1401 af 13.

december 2019 om beregning og udbetaling af ATP og engangsbeløb i forbindelse med et medlems død.

Engangsbeløbene udgør i dag henholdsvis 75.000 kr. (ægtefælle eller samlever) og 50.000 kr. (børn).

For i højere grad at skabe klarhed for medlemmer og pårørende, som berøres af engangsydelserne, forslås det

at beløbsangivelsen slettes i lovteksten, således at beløbet for de til enhver tid gældende engangsydelser ale-

ne fremgår af bekendtgørelsen. Herved bringes lovtekst og bekendtgørelsestekst, herunder beløbsangivelsen,

i overensstemmelse.

2.3.2.3 Lovteknisk justering i forbindelse med forhøjet folkepensionsalder

Det fremgår af § 16, stk. 2, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, at for bidragsbetalende medlemmer,

som er fyldt 70 år, fradrages ikke et beløb til dækning af dødsfaldsydelsen efter § 14 b, i lov om Arbejds-

markedets Tillægspension.

Som konsekvens af, at folkepensionsalderen efter lov om social pension gradvist forhøjes, er bestemmelserne

i lov om Arbejdsmarkedet Tillægspension om dødsfaldsdækningen tilpasset hertil, bortset fra § 16, stk. 2,

hvor pensionsalderen fortsat angives med et bestemt tal for alder. Et medlem, der er fem år ældre end sin

folkepensionsalder, bidrager ikke til at finansiere dødsfaldssummen til en evt. efterlevende ægtefælle eller

samlever, da denne ikke er berettiget til at modtage en dødsfaldsydelse efter et medlem, som er fem år ældre

end sin folkepensionsalder.

Det foreslås, at opkrævningen af beløb til at dække dødsfaldsydelsen tilpasses, så fradraget i pensionen og

dermed opkrævningen alene sker for de medlemmer, der har ret til ydelsen.

Ændringen betyder, at det er kun de medlemmer, der har ret til ydelsen, som også bliver fradraget et beløb til

at finansiere ydelsen.

2.3.2.4 Mulighed for at eftergive de omkostninger, der er forbundet med fogedinddrivelse af

fordringer

Af § 17, stk. 2, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fremgår det, at beskæftigelsesministeren efter

indstilling fra bestyrelsen for ATP kan fastsætte nærmere regler om, at ATP kan give henstand med indbeta-

ling samt eftergive bidrag og renter.

I de tilfælde, hvor en arbejdsgiver ikke indbetaler ATP-bidrag, vil sagerne som udgangspunkt blive overgivet

til fogedretten for at få inddrevet skyldige bidrag og renter. I den forbindelse vil ATP’s krav mod arbejdsgi-

veren blive forøget med rets-og fogedgebyrer forbundet med sagens indbringelse for retten.

Det foreslås, at bemyndigelsen præciseres, så beskæftigelsesministeren også bemyndiges til at fastsætte

nærmere regler om, at ATP får mulighed for at eftergive krav på omkostninger, som ATP har haft ved at

indbringe sagen for fogedretten.

2.3.2.5 Afskaffelse af fast rentebestemmelse ved for sen indbetaling af ATP-bidrag

Det fremgår af § 17, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, at der sker en fast renteopkrævning

på 1,5 pct. pr. påbegyndt måned ved for sen indbetaling af ATP-bidrag fra arbejdsgiverside.

Rentebestemmelsen er særegen for ATP og adskiller sig i dag fra rentebestemmelserne i øvrige ordninger

administreret af ATP samt fra Økonomistyrelsens vejledning om betalingsfrister og opkrævning af gebyrer

og renter ved forsinket betaling fra november 2015.

Reglen om morarente blev indsat i § 31, stk. 2, i den oprindelige lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension

fra 1963, og renten var dengang fastsat til 1 pct. pr. påbegyndt måned. Af bemærkningerne til bestemmelsen

(lovforslagets § 26, stk. 2) fremgik:

”Forslaget i stk. 2 og 3 om et strafgebyr på 1 pct. pr. måned af det sam-

lede bidrag i tilfælde af for sen indbetaling af bidraget er medtaget for at søge sikret, at fristen i stk. 1 over-

holdes.”

Indførelsen af rentebestemmelsen i ATP-ordningen var således tænkt som en strafrente ved for sen

betaling af ATP-bidraget, som skulle motivere arbejdsgiver til at indbetale skyldige ATP-bidrag til tiden.

Renten blev i lov nr. 169 af 28. april 1982 om ændring af forskellige lovbestemmelser vedrørende opkræv-

ning af arbejdsgiverbidrag ændret fra 1 til 1�½ pct. for hver påbegyndt måned i forbindelse med en forenkling

og samordning af opkrævning af forskellige arbejdsgiverbidrag. Morarentesatsen blev ensartet og gjort obli-

gatorisk i samtlige love, og renten blev dengang af præventive grunde fastsat til 1,5 pct. pr. løbende måned.

Den gældende metode, som anvendes i ATP, beregner renten som 1,5 pct. pr. påbegyndt måned fra forfalds-

tidspunktet. Metoden medfører en årlig rente på 18 pct., der påløber pr. påbegyndt måned. Pr. 1. januar 2018

er det alene FerieKonto, der foruden ATP-ordningen anvender denne metode. Arbejdsmarkedets Erhvervs-

sikring følger allerede i dag renteloven, hvor renten beregnes som en årlig rente på 8 pct. + Nationalbankens

officielle udlånsrente beregnet fra forfaldsdato til betalingsdato, og hvor renten beregnes pr. påbegyndt dag.

Opkrævninger gennem Samlet Betaling har hidtil anvendt samme metode som ATP-ordningen og FerieKon-

to, men overgik til at følge renteloven pr. 1. januar 2018. Denne metode lægger sig op ad Moderniseringssty-

relsens vejledning om betalingsfrister og opkrævning af gebyrer og renter ved forsinket betaling fra novem-

ber 2015, hvor renten beregnes efter rentelovens § 5.

Gennem de seneste årtier har renteniveauet i Danmark ligget på et lavt niveau, og den nuværende rente på

1,5 pct. pr. påbegyndt måned vurderes at være uforholdsmæssig høj, også selv om det ud fra præventive hen-

syn er tænkt som en strafrente. Med renters rente udgør renten på 1,5 pct. pr. påbegyndt måned en årlig ef-

fektiv rente på ca. 19,5 pct., mens den tilsvarende årlige rente efter renteloven vil udgøre ca. 8 pct. efter det

gældende renteniveau.

En ændring af rentesatsen, metoder og principper for beregning m.v. vil i forhold til ATP isoleret set betyde

en lavere renteindtægt ved for sen indbetaling. Efterhånden som renten ensartes på tværs af ordningerne, vil

det desuden betyde større gennemsigtighed.

Det foreslås at tilpasse rentebestemmelserne til renteloven og strafrenterne i øvrige ordninger administreret

af ATP.

2.3.2.6 Konsekvensrettelse af §§ 21 og 23 som følge af fusion af organisationer (LO og FTF)

Den gældende § 21 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter sammensætningen samt indstil-

lings- og udpegningsretten i repræsentantskabet blandt organisationerne på arbejdsgiver- og lønmodtagersi-

den. Det fremgår af § 21, stk. 1, at repræsentantskabet består af 15 arbejdsgiverrepræsentanter og 15 lønmod-

tagerrepræsentanter samt en formand. Den gældende § 23 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fast-

sætter sammensætningen samt indstillings- og udpegningsretten af bestyrelsen blandt organisationerne på

arbejdsgiver- og lønmodtagersiden. Det fremgår af bestemmelsen, at bestyrelsen består af formanden for

repræsentantskabet som formand og 12 andre medlemmer, der vælges blandt repræsentantskabets medlem-

mer. Indstilling og udpegning af nye medlemmer sker årligt pr. 1. april med ca. en tredjedel af medlemmerne

i de respektive organer.

Reglerne for sammensætningen af repræsentantskabet og bestyrelsen er tidligere ændret således:

I 1995 blev reglerne for repræsentantskabet (uændret siden 1964) ændret således, at arbejdsministerens di-

rekte udpegningsret til tre lønmodtagerrepræsentanter og tre arbejdsgiverrepræsentanter bortfaldt, og blev

erstattet af en udpegning efter indstilling fra arbejdsmarkedets hovedorganisationer og de offentlige arbejds-

givere. Endvidere blev ATP’s bestyrelse udvidet med yderligere to medlemmer fra den offentlige sektor,

henholdsvis en arbejdsgiverrepræsentant, repræsenterende Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes

Landsforening, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune samt en lønmodtagerrepræsentant, re-

præsenterende lønmodtagere ansat i stat og kommuner.

I år 2000 udmeldte Ledernes Hovedorganisation sig af en FR-Hovedorganisation og fik qua sin størrelse

tildelt dels en egen plads i repræsentantskabet, dels en plads i bestyrelsen i fællesskab med Funktionærernes

og Tjenestemændenes Fællesråd.

I år 2007 blev Amtsrådsforeningen i Danmark ændret til Danske Regioner.

I år 2013 ophørte Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger (SALA) som selvstændig ar-

bejdsgiverorganisation og deres aktiviteter overgik til Dansk Arbejdsgiverforening. Indstillingsretten blev

ændret,

dels til repræsentantskabet, således at indstillingsretten for SALA’s to medlemmer overgik til Dansk

Arbejdsgiverforening, som blev hævet fra otte til ti medlemmer, dels til bestyrelsen, således at indstillingsret-

ten for SALA’s ene medlem overgik til Dansk Arbejdsgiverforening, som blev hævet fra

tre til fire medlem-

mer.

Efter beslutningen hos henholdsvis Landsorganisationen i Danmark og Funktionærernes og Tjenestemænde-

nes Fællesråd om etablering af en ny samlet hovedorganisation under navnet Fagbevægelsens Hovedorgani-

sation pr. 1. januar 2019, er der behov for at tilpasse bestemmelser om sammensætningen af repræsentant-

skabet og bestyrelsen.

Som konsekvens af navneændringen foreslås det at ændre §§ 21 og 23, således at der, hvor udpegningsretten

og indstillingsretten tidligere vedrørte Landsorganisationen i Danmark og Funktionærernes og Tjenestemæn-

denes Fællesråd, ændres det til Fagbevægelsens Hovedorganisation.

2.3.2.7 Sletning af forældet bestemmelse om vejledninger

Det fremgår af § 23, stk. 11, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, at der er krav om, at ATP’s besty-

relse skal godkende vejledninger til medlemmer og arbejdsgiver.

Det foreslås, at kravet om, at ATP’s bestyrelse skal godkende vejledninger til medlemmer og arbejdsgiver,

fjernes.

Den gældende bestemmelse i § 23, stk. 11, 2. pkt., i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension var en del af

den oprindelige lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension af 7. marts 1964.

Der blev på daværende tidspunkt udsendt fysisk materiale i form af fortrykte pjecer til arbejdsgivere, der var

bidragspligtige og således skulle indberette og indbetale ATP-bidrag.

Bestemmelsen er oprindeligt indsat med det formål at ensrette og kvalitetssikre information til medlemmerne

og arbejdsgiverne i forbindelse med bl.a. de sidstnævntes forpligtelser til at indberette og indbetale ATP-

bidrag.

I dag udsendes der ikke længere generelt vejledningsmateriale, hverken fysisk eller digitalt, til bidragspligti-

ge arbejdsgivere eller til

ATP’s

medlemmer. Det skyldes, at medlemmerne og arbejdsgiverne selv indhenter

eller får fornøden information om pension, indberetning, indbetaling m.v. på bl.a. borger.dk og virk.dk.

De informationer, som medlemmerne og arbejdsgiverne selv indhenter på disse websteder, er ikke oplysnin-

ger eller tekster, som kræver godkendelse af bestyrelsen for ATP.

2.3.2.8 Fastsættelse af nærmere regler om reguleringer i indberetninger

Det fremgår af § 30 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, at beskæftigelsesministeren efter indstilling

fra ATP’s bestyrelse kan fastsætte nærmere regler om arbejdsgivernes indberetninger. Bemyndigelsen er

udnyttet ved udstedelse af bekendtgørelse nr. 1385 af 25. november 2015 om Arbejdsmarkedets Tillægspen-

sion. I bekendtgørelsen findes der ingen specifikke regler om arbejdsgivernes rettigheder eller pligter ved

efterfølgende reguleringer i indberetningerne.

Før eIndkomstloven gav arbejdsgivernes indberetninger og reguleringer ikke anledning til større udfordrin-

ger. Med eIndkomstloven er det nu blevet praktisk muligt for arbejdsgivere at ændre i tidligere indberetnin-

ger tilbage i tiden, også for indberetninger, som berører følgekrav, som er forældende.

Økonomiske krav mellem ATP og arbejdsgiverne

–

dvs. både krav på opkrævning af bidrag og krav på tilba-

gesøgning af for meget betalte bidrag - er omfattet af de almindelige regler i forældelsesloven.

Efter forældelsesloven forældes ATP’s krav på arbejdsgivers betaling af bidrag, når der er forløbet tre år

regnet fra sidste rettidige betalingsdag, jf. forældelseslovens § 2, stk. 1 og 2, jf. § 3. I forhold til arbejdsgivers

krav mod ATP på tilbagebetaling af for meget indbetalt bidrag, forældes tilbagesøgningskravet, når der er

forløbet tre år. Den treårige forældelse af tilbagesøgningskravet, regnes fra det tidspunkt, hvor den fejlagtige

betaling fandt sted, dvs. fra det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren har indbetalt beløbet.

Arbejdsgivernes ændring af tidligere indberetninger har givet ATP en række udfordringer i forhold til regler-

ne i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension om indbetaling, tilbagesøgning, pensionsret og forældelse.

eIndkomstloven tager ikke hensyn til forældelsesreglerne og eIndkomstsystemet accepterer reguleringer, der

berører følgekrav, som er forældede efter forældelsesloven. Ved at tillade reguleringer i eIndkomstregisteret

får de indberetningspligtige en forkert opfattelse af, at de også har mulighed for at regulere i de afledte øko-

nomiske forpligtelser, der reelt er forældede.

Som følge heraf, har ATP været nødsaget til at etablere manuel håndtering af sager om arbejdsgivernes æn-

dringer i tidligere indberetninger, hvor der opstår krav, der er forfaldet til betaling for mere end tre år tilbage.

Det har ikke med de gældende regler været muligt at etablere automatiske systemtekniske løsninger, idet det

ikke er muligt via it-systemerne at udskille de tilfælde, hvor en ændring til en tidligere indberetning for den

enkelte lønmodtager vedrører krav, der er forældede eller ej. Dette skyldes bl.a., at forældelsesfristernes vari-

erende begyndelsestidspunkt i forhold til arbejdsgiverens indberetning og indbetaling af delvise krav ikke

kan håndteres systemmæssigt.

ATP har overvejet forskellige it-løsninger, som imidlertid alle indebærer krav om at kunne samordne regler-

ne om indberetning, tilbagesøgning og forældelse. En sådan samordning af reglerne findes mest hensigts-

mæssigt at ske i en bekendtgørelse, dels da der vil være tale om meget tekniske bestemmelser, dels da det vil

være hensigtsmæssigt løbende at kunne tilpasse reglerne og de systemtekniske løsninger til ændringer i an-

den regulering.

Det foreslås at udvide den gældende bemyndigelse til beskæftigelsesministeren i § 30, i lov om Arbejdsmar-

kedets Tillægspension, således at det også bliver muligt efter indstilling af bestyrelsen for ATP at fastsætte

nærmere regler om reguleringer i indberetninger, herunder frister herfor, og om opkrævning og udbetaling af

krav i tilknytning hertil.

Herved sikres det, at der indføres regler i forhold til ATP, som er hensigtsmæssige for arbejdsgiverne, hen-

holdsvis lønmodtagerne, ligesom det sikres, at den specifikke regulering er egnet til at opfylde ATP’s krav til

systemtekniske løsninger, således at det i fremtiden eventuelt bliver muligt for ATP at etablere automatiske

systemtekniske løsninger til håndtering af de for ATP afledte økonomiske forpligtelser ved arbejdsgivernes

efterfølgende reguleringer af indberetninger i eIndkomstregisteret.

2.3.1.1 Teknisk præcisering af kommunikationsform

Der foreslås en teknisk præcisering af kommunikationsformen i § 36, stk. 1, 1. pkt. vedrørende indsigelser

mod størrelsen af de konterede bidrag. Det fremgår af bestemmelsen, at indsigelser mod størrelsen af konte-

rede bidrag ikke kan fremsættes, når der er forløbet 3 år efter modtagelsen af en kontoudskrift fra ATP ved-

rørende bidraget. Det foreslås, at det i bestemmelsen præciseres, at underretningen om de konterede bidrag

sker via årsopgørelsen eller ved anden meddelelse

–

og ikke ved en kontoudskrift.

3. De økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Forslaget har ikke økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for det offentlige.

4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Det vurderes endvidere, at de fem principper for agil, erhvervsrettet regulering, som skal gøre det lettere at

anvende nye digitale teknologier og forretningsmodeller, herunder 1) muliggør anvendelse af nye forret-

ningsmodeller, 2) teknologineutral, 3) mere enkel og formålsbestemt, 4) helhedstænkende og 5) sikrer bru-

gervenlig digitalisering, ikke har betydning i forhold til denne lov.

5. De administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klima - og miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen klima eller miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Forslaget har ikke EU-retlige aspekter.

FN’s

Verdensmål

Lovforslaget vil bl.a. muliggøre en ændret afdækningsstrategi i ATP, hvilket vil øge det investeringsmæssige

råderum i ATP. Da ATP

generelt inddrager bl.a. FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling i sine investe-

ringer, hvilket fremgår af institutionens politik for samfundsansvar, vil lovforslaget indirekte understøtte bl.a.

Verdensmålene.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag vil blive sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

[Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikerne (AC), Arbejdsretten, Ankenævnet for ATP, Ankestyrel-

sen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AK-Samvirke, ASE, Arbejdsmarkedets Feriefond, Arbejdsmarkedets

Tillægspension, Beskæftigelsesrådet (BER), Business Danmark, Centralorganisationernes Fællesudvalg

(CFU), CEPOS, Cevea, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Danske Advokater, Danske A-kasser, Dansk

Erhverv, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Det Faglige Hus, Dansk Industri

(DI), Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Ferie-

Konto, Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Finansforbundet, Finans Danmark, Forsikring & Pensi-

on, Frie Funktionærer, Foreningen Danske Revisorer, FSR

–

danske revisorer, Funktionærernes og Tjene-

stemændenes Fællesråd (FTF), Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A), Ingeniørforeningen

(IDA), Justitia. Kommunernes Landsforening (KL), Forhandlingsfællesskabet Kooperationen, Kraka, Kriste-

lig Arbejdsgiverforening (KA), Kristelig Fagbevægelse (KRIFA), Landsskatteretten, Lederne, Lønmodta-

gernes Dyrtidsfond (LD Fonde), Lønmodtagernes Garantifond, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, Para-

sollen, Skatteankestyrelsen, SRF Skattefaglig Forening, Sundhedskartellet og Ældre Sagen.]

10. Sammenfattende skema

Positive konsekven-

ser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang, hvis

nej, angiv Ingen)

Negative konsekven-

ser/merudgifter (hvis ja,

angiv omfang, hvis nej,

angiv ingen)

Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Ingen

Implementeringskonsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervsli-

vet

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Klima - og miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de fem principper for imple-

mentering af erhvervsrettet EU-regulering

/Går videre end minimumskrav i EU-

regulering (sæt X)

Ingen

Lovforslaget har ingen EU-retlige aspekter.

NEJ

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af § 8 c, stk. 1, 2. pkt., i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, at medlemmerne erhverver

pension af garantibidraget i overensstemmelse med den tarif, der fastsættes en gang årligt for det følgende år.

Det følger af § 9 a, stk. 1, 3. pkt., i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, at en forhøjet pension i forbin-

delse med udskydelse af pensionsudbetalingen erhverves i overensstemmelse med den tarif, der fastsættes en

gang om året for det følgende år af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra bestyrelsen for ATP.

Det foreslås at ændre bestemmelserne i § 8 c, stk. 1, 2. pkt. og i § 9 a, stk. 1, 3. pkt. således, at den tarif æn-

dres til de tariffer.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at det foreslås, at der fremover kan fastsættes to tariffer.

Til nr. 2

Det følger af § 8 c, stk. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, at beskæftigelsesministeren

efter indstilling fra bestyrelsen for ATP fastsætter nærmere regler om principperne for fastsættelse af den

årlige tarif i overensstemmelse med § 8 c, stk. 1. Det følger af § 8 c, stk. 1, at medlemmernes bidrag til ATP

deles i et ”garantibidrag” og et ”bonusbidrag”. Medlemmerne erhverver i dag pension af garantibidraget i

overensstemmelse med den tarif, der fastsættes en gang årligt for det følgende år.

Det foreslås at ændre bestemmelserne i § 8 c, stk. 2, 1. pkt., således at opdelingen i et garantibidrag og et

bonusbidrag fastholdes med de foreslåede ændringer, dog således at der for den del, der udgør garantibidra-

get, sker en ændring, således at der fremover efter indstilling fra bestyrelsen i ATP kan anvendes to tariffer i

forhold til den del af det samlede bidrag, der vedrører garantibidraget.

Forslaget medfører, at den nuværende systematik med fastlæggelse af tariffen for garantibidraget efter ind-

stilling til beskæftigelsesministeren fra ATP’s bestyrelse opretholdes, dog således, at der fremover kan fast-

sættes to tariffer i forhold til garantibidraget: én tarif for rentebidraget (en fastholdelse af den nuværende § 8

c, stk. 2, 1. pkt.) samt én tarif for det foreslåede markedsbidrag.

Modsat tariffen for rentebidraget indgår der ikke et forrentningselement i tariffen for markedsbidraget, men

alene et garanteret levetidselement. Forrentningen erstattes således vedrørende markedsbidraget af afkastet af

en underliggende portefølje (af diversificerede investeringsaktiver), som udgøres af aktiver med højere risiko

og højere forventet afkast.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 4 og bemærkningerne hertil.

Til nr. 3

Det følger af § 8 c, stk. 2, 2. pkt. i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, at beskæftigelsesministeren

fastsætter den årlige tarif efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension

Det foreslås at ændre bestemmelserne i § 8 c, stk. 2, 2. pkt. således, at tariffen ændres til tarifferne.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at det foreslås, at der fremover kan fastsættes to tariffer.

Til nr. 4

Det følger af § 8 c, stk. 2, 3. pkt. i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, at den årlige tarif fastsættes i en

bekendtgørelse udstedt af beskæftigelsesministeren. Tariffen fastsættes på grundlag af en markedsværdibase-

ret optjeningsrente

fastsat af ATP’s

bestyrelse. Herved forstås en markedsrentekurve uden illikviditetsspænd,

i overensstemmelse med pensionsgrundlaget i § 18, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, herunder

kravene til betryggende forudsætninger, og at grundlaget skal være rimeligt over for medlemmerne og andre

berettigede.

I dag opfyldes kravet til betryggenhed i en ATP-kontekst ved, at alle medlemmer betaler et bonusbidrag på

20 pct. samt et garantibidrag på 80 pct. Garantibidraget giver ret til en markedsbestemt pensionsrettighed,

som hensættes og renteafdækkes på indbetalingstidspunktet, så den i udgangspunkt ikke belaster bonuspoten-

tialet.

For en uddybende beskrivelse af betryggenhed og rimelighedsbegrebet henvises til gennemgangen af de

gældende regler i afsnit 2.2.1 og beskæftigelsesministeriets overvejelser i afsnit 2.2.2.

På baggrund af ATP’s særlige forhold, afviger den regulering, der gælder for ATP, på en række områder fra

den regulering, der gælder for pensionsudbydere i søjle 2 og søjle 3 i pensionssystemet (som udbyder ar-

bejdsmarkedspensionsordninger og private pensionsordninger). Dette vil også gælde i relation til de foreslå-

ede justeringer, jf. nedenfor.

Det foreslås således, at der i § 8 c, stk. 2, 3. pkt.,

efter ”jf. § 18” indsættes følgende passus ”medmindre

be-

skæftigelsesministeren efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter en

tarif, der alene er garanteret vedrørende levetidsrisikoen dog maksimalt for en fjerdedel af garantibidraget i

stk. 1”.

Det foreslås dermed, at ATP’s

bestyrelse fremover bemyndiges til at kunne indstille til beskæftigelsesmini-

steren, at der både skal fastsættes en tarif baseret på en markedsværdibaseret optjeningsrente uden et illikvi-

ditetsspænd samt, at bestyrelsen for op til en fjerdedel af garantibidraget vil kunne indstille en tarif, der, hvad

angår forrentningselementet, ikke er fastsat på grundlag af en markedsværdibaseret optjeningsrente, men

hvor forrentningselementet fastsættes løbende som afkastet af en underliggende portefølje (af diversificerede

investeringsaktiver). Den foreslåede ændring af ATP Livslang Pension ønskes gennemført for at sikre, at

ATP’s bestyrelse har mulighed for at indstille justeringer af det nuværende produkt til beskæftigelsesministe-

ren. Justeringerne skal ligge inden for ovennævnte ramme for fordeling af garantibidraget mellem et rentebi-

drag og et markedsbidrag og skal indstilles til beskæftigelsesministeren, i det omfang ATP’s bestyrelse vur-

derer, at dette vil forøge muligheden for at skabe en større ATP Livslang Pension sammenlignet med i dag,

og dermed understøtte den økonomiske grundtryghed sammen med folkepensionen.

Med forslaget vil garantibidraget endvidere fremover blive opdelt i to dele; et

”rentebidrag”, som mindst

udgør 75 pct. af det samlede garantibidrag, og et

”markedsbidrag” som

udgør den resterende del af garanti-

bidraget, dog maksimalt 25 pct. Den foreslåede ændring vedrører markedsbidraget.

Forslagets opdeling af garantibidraget vil alene gælde for tariffer vedrørende fremtidige indbetalinger af

bidrag. Dermed vedrører forslaget kun fremtidige pensionsrettigheder, og vil heller ikke, for så vidt angår

hensættelserne, berøre allerede optjente pensionsrettigheder.

Som angivet i de almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 2.1.2, kan størrelsen og frekvensen af fremtidig

bonus og dermed muligheden for realværdisikring af allerede optjente pensionstilsagn blive påvirket af opde-

lingen af fremtidige garantibidrag i et rentebidrag og et markedsbidrag.

ATP’s analyser

viser, at den forven-

tede pension kun for få ældre årgange kan falde marginalt via en lavere bonustilskrivning, i forhold til hvis

markedsbidraget ikke gennemføres, samtidig med at den forventede pension for særligt de yngre generatio-

ner stiger.

Forslaget medfører desuden, at der vil blive erhvervet pensionsrettigheder ud fra to forskellige tariffer, hvor-

ved der opstår to tarifgrundlag. Ved gennemførelse af ændringen vil den nuværende systematik med fastlæg-

gelse af tariffen for den almindelige garanterede livrente med en indstilling til beskæftigelsesministeren fra

ATP’s bestyrelse opretholdes, dog således, at der fremover

inden for den fastlagte samlede ramme for garan-

tibidraget, skal indstilles og fastsættes én tarif for rentebidraget (en fastholdelse af den nuværende § 8 c, stk.

2) samt én tarif for markedsbidraget. Tariffen for den del af garantibidraget, der udgør markedsbidraget, vil

på indbetalingstidspunktet alene være garanteret vedrørende medlemmernes levetid, mens den faktiske for-

rentning af pensionsrettighederne fastsættes løbende som angivet nedenfor. Garantien vedrørende medlem-

mernes levetid betyder, at pensionsrettigheden beregnes ud fra medlemmernes forventede levetid på indbeta-

lingstidspunktet, og at efterfølgende ændringer i forventede levetider ikke vil påvirke pensionsrettighedernes

størrelse. Tariffen for den del af garantibidraget, der udgør det kommende rentebidrag vil følge rammerne og

metoden for fastsættelse af tariffen for det hidtidige garantibidrag og dermed være uændret i forhold til i dag.

Forslaget giver mulighed for at investere markedsbidraget i en underliggende portefølje af diversificerede

investeringsaktiver, hvor det afkast, som genereres, bestemmer værdien af medlemmernes pensionsrettighe-

der, hvad angår forrentningselementet. I den forstand kommer investeringspolitikken i ATP fremover til at

omfatte én del omhandlende investeringsvirksomheden baseret på bonuspotentialet, én del omhandlende

afdækningsvirksomheden samt én del omhandlende aktivporteføljen vedrørende markedsbidraget. Porteføl-

jen for markedsbidraget investeres ligesom den hidtidige investeringsportefølje efter investeringspolitikken

fastsat af ATP’s bestyrelse.

For at sikre stabilitet i pensionsrettighederne for fremtidige pensionister i forhold til den del af de samlede

pensionsrettigheder, der vedrører markedsbidraget, og derfor er ugaranteret i forhold til forrentningselemen-

tet, vil der ske en konvertering af de markedsbaserede pensionsrettigheder frem mod medlemmets folkepen-

sionsalder. Konverteringen af pensionsrettigheder baseret på markedsbidraget vil ske via en gradvis indfas-

ning til en fuldt garanteret livrente ved folkepensionsalderen. Indfasningen over en årrække skal mindske

risikoen for, at udsving på markederne medfører, at pensionsrettighederne ændres væsentligt kort tid før

pensioneringstidspunktet. Indfasningen skal således modvirke risikoen for, at medlemmerne kan opleve et

drastisk fald i pensionen, som tiden ikke kan rette op på. I praksis vil indfasningsperioden årligt blive fastsat

ATP’s

bestyrelse og indstillet til beskæftigelsesministeren via tarifbekendtgørelsen, hvoraf det vil fremgå,

hvilke årgange der påbegynder indfasningen i det kommende år. ATP’s bestyrelse vil fastsætte perioden

fra en afvejning af forudsigelighed over for højere pension, hvorfor det forventes at den bliver forholdsvis

stationær. Indfasningsperioden skal dog som minimum være 5 år, idet der er behov for en periode af mindst

denne varighed for at sikre, at der ikke opstår udsving i pensionen tæt på pensionering. Fra indfasningsperio-

dens start, f.eks. 15 år før pensionsalderen, sker der, for så vidt angår de dele af ATP Livslang Pension, som

vedrører markedsbidraget, en løbende årlig konvertering med f.eks. 1/15, 1/14, 1/13 osv. Herved overgår

medlemmernes pensionsrettigheder til at være en garanteret livrente både hvad angår levetid og forrentning,

således at de fulde garanterede pensionsrettigheder kendes fra udbetalingstidspunktet og følger den nuvæ-

rende model i udbetalingsfasen.

Ved opdelingen af garantibidraget vil medlemmernes pensionsrettigheder i forhold til den del af garantibi-

draget, der udgør det nye markedsbidrag, således være ugaranteret i forhold til renteelementet frem mod

konvertering til fuldt garanterede pensionsrettigheder ved pensioneringstidspunktet. Pensionsrettighederne

vil i den mellemliggende periode variere i takt med markedsforholdene, og vil dermed blive skrevet op, hvis

afkastet er positivt, og skrevet ned, hvis afkastet er negativt. På pensionstidspunktet vil de pågældende pen-

sionsrettigheder være garanteret ud fra de på konverteringstidspunkterne gældende markedsrenter uden illi-

kviditetsspænd, mens levetiden, som i dag, er garanteret fra indbetalingstidspunktet, således at medlemmerne

fra folkepensionsalderen har en fuldt garanteret pensionsret, både hvad angår levetid og forrentning.

Med introduktionen i forretningsmodellen for ATP af ovennævnte markedsbidrag på maksimalt en fjerdedel

af garantibidraget, og under det gældende niveau af garantibidraget på maksimalt 80 pct., vurderes modellen

fortsat at være betryggende, da markedsbidraget ved indbetaling ikke belaster bonuspotentialet mere end

rentebidraget. Realværdisikring af pensionsrettigheder samt eventuelle udgifter til levetider, hvis disse stiger

mere end forventet, vil dog trække forskelligt på bonuspotentialet efterfølgende afhængigt af, om de stammer

fra hhv. markeds- og rentebidrag. Udgangspunktet er i dag, jf. bemærkningerne til lovændringen i år 2008, at

pensionsrettighederne renteafdækkes på indbetalingstidspunktet. Afdækningen etablerer en gang for alle en

forrentning svarende til markedsrenten uden et illikviditetsspænd, hvilket neutraliserer den renterisiko, der er

knyttet til ATP’s forpligtelser. Renterisiko,

som vedrører optjeningen af nye pensionsrettigheder, afdækkes i

de finansielle markeder fra tidspunktet for optjeningen og forbliver afdækket indtil udbetalingstidspunktet.

Anvendelsen af rentebidraget ændres ikke med forslaget, og som hidtil vil rentebidraget blive anvendt til køb

af en pensionsrettighed, hvor forrentning og levetid er garanteret fra indbetalingstidspunktet. Hvad angår

garantibidrag, som er indbetalt til ATP fra og med år 2015, er køb af pensionsrettigheder for medlemmer

med mere end 15 år til pensionering baseret på en rullende tilgang, hvor pensionsrettigheden i forhold til

renteelementet ikke garanteres med samme markedsrente for hele optjeningsperioden, men alene garanteres

for gentagne kortere perioder fastsat af bestyrelsen.

ATP’s rullende tilgang indebærer, at der

efter udløbet af en garantiperiode kan ske opskrivning og nedskriv-

ning af de pågældende pensionsrettigheder ud fra markedsrenteniveauet. For medlemmer med kortere tid til

folkepensionsalderen

end den af ATP’s bestyrelse fastsatte indfasningsperiode

købes en almindelig garante-

ret livrente på den, på det tidspunkt, aktuelle markedsrentekurve for det fulde garantibidrag.

ATP’s bestyrel-

se fastlægger garantiperiodernes længde i den tarifbekendtgørelse, der indstilles til beskæftigelsesministeren.

Garantiperioderne har siden år 2015 været fastsat til 15 år i tarifbekendtgørelserne.

Det fuldstændige formuefællesskab, som blev etableret med lovændringen i år 2008, opretholdes også efter

introduktionen af markedsbidraget, idet der efter forslaget fortsat føres en fælles overordnet investeringsstra-

tegi for den samlede formue og fortsat er et bonusfællesskab med ét fælles bonuspotentiale for den samlede

ordning på tværs af alle rettigheder i ATP.

Det fuldstændige formuefællesskab betyder, at risici vedrørende investeringer, afkast, levetid og realværdi-

sikring fortsat deles og bæres i fællesskab mellem alle medlemmer, og fortsat gælder for alle pensionsret-

tigheder uanset optjeningstidspunkt. Dette gælder med den modifikation, at markedsbidraget introducerer en

ny underliggende portefølje, hvor risici vedrørende investering og afkast ikke deles og bæres i fællesskab,

ligesom afkastet af denne underliggende portefølje bestemmer de enkelte medlemmers pensionsrettigheder af

markedsbidraget. Betydningen heraf er, at grundlaget for pensionsrettighederne, som danner udgangspunkt

for den fælles bonuspolitik og dermed for tildelingen af bonus, ændrer sig ved introduktionen af den nye tarif

for markedsbidragene.

Forslaget,

i forhold til at lade en del af garantibidraget udgøres af et markedsbidrag, indebærer, at ATP’s

bestyrelse får øget bemyndigelse til at indstille forhold vedrørende ATP Livslang Pension til beskæftigel-

sesministeren. Essensen af de nye bemyndigelseskompetencer er, at bestyrelsen fremover får mulighed for at

skabe et øget investeringsmæssigt råderum igennem det nye markedsbidrag, som kan medvirke til at sikre, at

pensionsrettigheder fra ATP Livslang Pension også fremover udgør et relevant supplement til folkepensio-

nen, med det formål, at pensionister opnår en grundlæggende økonomisk tryghed. Samtidig forventer ATP at

gennemføre en række ændringer vedrørende den måde, som de garanterede pensionsforpligtelser afdækkes

på, så der skabes et bedre udgangspunkt for at tilstræbe en langsigtet opretholdelse af pensionernes realvær-

di. ATP’s bestyrelse skal i sin vurdering af, om der skal indstilles etablering af et markedsbidrag til beskæfti-

gelsesministeren inddrage analyser af, hvilke konsekvenser og risici en sådan ændring indebærer for med-

lemmernes fremtidige pensionsrettigheder, herunder betydningen for medlemmernes mulighed for realværdi-

sikring fremadrettet. Det vil som i dag endvidere være en betingelse, at tilpasningerne generelt set opfylder

kravene i § 18 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension om, at pensionsgrundlaget skal være baseret på

betryggende forudsætninger og være rimeligt over for medlemmerne og andre berettigede, ligesom hensæt-

telserne hertil i henhold til § 19 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fortsat skal være tilstrækkelige.

Endelig skal det bemærkes, at den foreslåede ændring ikke ændrer på, at beskæftigelsesministeren efter an-

modning fra

ATP’s

bestyrelse fastsætter det faktisk anvendte garantibidrags størrelse. En ændring af størrel-

sen af det faktisk anvendte garantibidrag vil fortsat være underlagt rimelighedsvurderingen i overensstem-

melse med § 18, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og vil derfor kræve en vurdering af et eventuelt

behov for en opsplitning af bonuspotentialet, alt efter hvilken andel garantibidraget udgør af det samlede

bidrag.

Den foreslåede ændring i § 8 c, stk. 2, 3. pkt., i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension medfører heller

ikke en ændring i beskæftigelsesministerens rolle i forhold til ATP’s bestyrelses varetagelse

af bestyrelsens

opgaver.

Med etableringen af det fuldstændige formuefællesskab i år 2008, som også omfattede et bonusfællesskab

med ét fælles bonuspotentiale for den samlede ordning, blev det muligt for ATP fremadrettet at føre én fæl-

les bonuspolitik omfattende alle pensionsrettigheder i ATP. Udøvelse af en fælles bonuspolitik, hvor alle

medlemmer - uanset hvornår de har optjent deres rettighed - får den samme procentvise opskrivning af deres

rettighed, anses for rimeligt.

Generelt betyder det,

at udgangspunktet for ATP’s bestyrelses beslutning om rimelighed i udlodning af bo-

nus er, at dette fører til generelle bonusudbetalinger til alle medlemmer. Dette er i overensstemmelse med

bemærkningerne til 2008-loven.

Herudover kan der imidlertid være behov for at nuancere dette udgangspunkt i en ATP-kontekst. Eksempel-

vis vil der være situationer, hvor medlemmers løbende indbetalinger bidrager til at øge bonuspotentialet, men

hvor hastigheden i opbygningen af bonuspotentialet ikke modsvarer væksten i markedsværdien af de afdæk-

kede pensionsrettigheder, og at der derfor ikke vurderes at være tilstrækkeligt bonuspotentiale til at udlodde

bonus generelt til alle.

Hvis der går lang tid frem til en tilstrækkelig opbygning af bonuspotentialet, vil der være medlemmer, som er

gået på pension, som ikke vil opleve en realværdisikring af deres pension gennem flere år, når der ikke udbe-

tales bonus generelt til alle, uanset at deres indbetalte midler har bidraget til bonuspotentialet. Manglende

mulighed for at udbetale generel bonus kan særligt have betydning for

ATP’s

pensionister.

Ved siden af udbetaling af generel bonus til alle, kan

ATP’s

bestyrelse med forslaget, under hensyntagen til

kravet i § 18, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension om, at der skal tilstræbes en langsigtet bo-

nuspolitik, der sikrer pensionernes realværdi - derfor beslutte, som en del af bestyrelsens bonuspolitik, at

tildele ATP’s pensionister udbetalingsbonus i perioder, hvor det ikke er muligt at udlodde generel bonus til

alle medlemmer.

Det er således ønskeligt at sikre et tydeligt grundlag for,

at ATP’s bestyrelse kan tildele udbetalingsbonus til

pensionister, når dette anses for formålstjenstligt under hensyntagen til, at pensionisterne bør realværdisikres,

og da øvrige medlemmer har en længere horisont til at oparbejde realværdisikring. Det foreslås således, at

målet om realværdisikring og et

ønske fra ATP’s bestyrelse om under de neden for angivne rammer at sikre

pensionister adgang til midler i bonuspotentialet kan træde i stedet for kravet om samme procentvise op-

skrivning af deres rettigheder.

Det kan ikke udelukkes, at anvendelsen af udbetalingsbonus kan føre til omfordelinger. Med dette forstås, at

der kan være en risiko for, at pensioner, der ikke er under udbetaling, ikke på længere sigt kan opnå de resul-

tater, der er en forudsætning for realværdisikring.

Med accept heraf anses det for muligt

for ATP’s bestyrelse

efter forslaget at anvende udbetalingsbonus under

udøvelse af en fælles bonuspolitik inden for de i lovforslaget angivne rammer, idet det som i dag er

ATP’s

bestyrelse, der beslutter konkrete bonusudbetalinger. ATP kan under visse omstændigheder tilstræbe real-

værdisikring via udbetalingsbonus, hvis bonusgraden er over 10 pct., men under 20 pct. Såfremt bonusgra-

den er over 20 pct., skal i stedet tilstræbes en generel realværdisikring via generel bonus til alle medlemmer.

Hensigten med rammerne er at sikre, at bestyrelsen alene kan træffe beslutning om bonusudbetaling til

ATP’s pensionister,

når bestyrelsen vurderer, at det kan ske inden for de givne rammer og er forsvarligt i

forhold til ATP’s muligheder for at tilstræbe realværdisikring

via samme procentvise opskrivning til alle

medlemmer.

Forslagets introduktion af en ny tarif på markedsbidraget påvirker på indbetalingstidspunktet hverken bonus-

potentialets størrelse eller de eksisterende pensionsrettigheder. Størrelsen og frekvensen af fremtidige bonus-

udbetalinger kan til gengæld blive påvirket af produktændringen, da det må antages, at rettigheder optjent på

forskellige grundlag vil udvikle sig forskelligt og dermed påvirke bonusgraden forskelligt efterfølgende.

ATP’s egne analyser indikerer, at den foreslåede produktændring kun for få årgange

kan medføre et margi-

nalt fald i den forventede pension, da muligheden for bonus for disse årgange potentielt forringes i forhold til

en situation, hvor produktændringen ikke blev gennemført. Den forventede pension for særligt de yngre år-

gange vil samtidigt stige, da pensionsrettighederne fra markedsbidraget forventeligt vil medføre tilskrivning

af en højere forrentning (baseret på markedsafkastet af den diversificerede portefølje) ligesom de yngre med-

lemmer derigennem også kan få mere bonus ved udlodning af generel bonus. Ændringen påvirker dermed

ikke de enkelte medlemmers eksisterende pensionsrettigheder, men alene de yderligere pensionsrettigheder

det enkelte medlem måtte kunne opnå via fremtidig allokering af bonus ud fra det fælles bonuspotentia-

le. Ændringen påvirker således alene fremtidige forhold for medlemmerne via sikring af realværdien for de

optjente pensionsrettigheder.

De nuværende lave renter har også haft en afsmittende effekt på aktiver med et forventet højere afkast og

risiko end rentebaserede investeringer, og disse aktiver forventes fremadrettet at have et lavere afkast, end

det har været tilfældet historisk. Det nuværende lave rentemiljø har

–

udover forslag om ændring af ATP

Livslang Pension

–

derfor også medført et behov for en ændret afdækningsstrategi. Det følger af tidligere

lovbemærkninger til § 18, jf. lovændringen i år 2008, at garantibidraget renteafdækkes på indbetalingstids-

punktet, således at afdækningen en gang for alle etablerer en forretning svarende til markedsrenten uden

illikviditetsspænd, hvilket neutraliserer den renterisiko, der er knyttet

til ATP’s pensionsforpligtelser. Der-

med belaster de garanterede pensionsrettigheder i udgangspunktet ikke bonuspotentialet. Siden år 2015 er

ATP overgået til kun at etablere en forrentning svarende til markedsrenten for de kommende 15 år for de

garantiindbetalinger, hvor der er mere end 15 år til pensionstidspunktet.

Med

ATP’s foreslåede ændringer i afdækningsstrategien kan ATP’s bestyrelse vælge at overgå til en afdæk-

ningsstrategi med et langsigtet risikofokus, hvor afdækningsporteføljen i tillæg til afdækningen af renterisi-

koen kan indeholde aktiver med et forventet højere afkast og risiko, og hvorefter afdækningsvirksomheden

som helhed kan være udsat for udsving i den samlede afdækning.

ATP’s bestyrelses gennemførelse af en sådan ændret

afdækningsstrategi ændrer ikke ved størrelsen på de

allerede afgivne pensionstilsagn, men ændrer den regnskabsmæssige værdi af

ATP’s pensionsrettigheder

påvirker derigennem indirekte de yderligere pensionsrettigheder, det enkelte medlem måtte kunne opnå ved

fremtidig allokering af bonus ud fra det fælles bonuspotentiale. Medlemmernes garanterede pensionsret-

tigheder på indbetalingstidspunktet er således uændrede, og ændringen giver en forventning om en bedre

mulighed for realværdisikring af de optjente pensionsrettigheder ved accept af en marginalt øget risiko for

ikke fuldt ud at kunne honorere de allerede afgivne og fremtidige pensionsrettigheder.

Forslaget indebærer, at der som en del af hensættelserne etableres en kollektiv kapitalbuffer, der kan opsamle

gevinster og tab fra de mere risikofyldte aktiver i afdækningsporteføljen. Selvom ATP bibeholder den eksi-

sterende renteafdækning af ATP’s forpligtelser,

betyder ændringerne i afdækningsstrategien, at et negativt

afkast i afdækningsporteføljen kan påvirke resultatet af afdækningsvirksomheden. Tab, der udspringer af

investeringerne i aktiver med højere risiko og højere forventet afkast i afdækningsporteføljen, vil endvidere

kunne påvirke bonuspotentialet i varierende grad. Mindre tab vil kunne påvirke muligheden for fremadrettet

at tage risiko i forhold til investeringerne i bonuspotentialet, men sådanne tab vil ikke direkte påvirke bonus-

potentialets størrelse. Større tab i forhold til aktiver med et højere forventet afkast og risiko vil derimod skul-

le dækkes med midler fra bonuspotentialet.

I den nuværende ordning sker en ligelig fordeling af bidraget i et garantibidrag på 80 pct. og et bonusbidrag

på 20 pct. Medlemmerne bidrager derimod ikke ligeligt til den nye kollektive kapitalbuffer relateret til af-

dækningsvirksomheden, idet det primært er de yngre generationer, som bidrager i kraft af deres længere for-

pligtelser. Ved ændringen af afdækningsstrategien bidrager alle medlemmer fremover med mere end 20 pct.

til de samlede kollektive buffere, og for så vidt angår det kollektive bonuspotentiale bidrager alle medlem-

mer fortsat med samme andel. Størrelsen af bidraget til den nye kollektive kapitalbuffer i afdækningsvirk-

somheden afhænger af alderen på indbetalingstidspunktet, og det vil være de yngre generationer, der vil bi-

drage mest til den nye kollektive kapitalbuffer. Det er samtidig de yngre generationer, der via fremtidige

bonusudlodninger kan forvente at opnå den største økonomiske fordel af den ændrede afdækningsstrategi,

såfremt ændringen fastholdes. Det anses fremover i en ATP-kontekst for rimeligt, at alle medlemmer fortsat

får lige andel i det ekstra overskud, som forventes at opstå gennem ændret afdækning. Dette sker via den

bevarede fælles bonuspolitik, idet bonuspotentialet er den ultimative risikotager. Det skal i den sammenhæng

bemærkes, at man med lovændringen hermed afviger fra det seneste rimelighedsprincip i en ATP-kontekst,

hvor alle medlemmer som udgangspunkt belaster bonuspotentialet lige meget i risikomæssig forstand, og at

de afkast, der skabes i kraft af bonuspotentialets risikokapacitet, derfor er kollektive og skal fordeles til alle

medlemmerne.

De samlede ændringer (ændret

produkt og afdækningsstrategi) vurderes i ATP’s egne analyser samlet set at

være til gavn for medlemmerne. Dette er begrundet i, at begge dele understøtter en fremtidssikring af ATP

Livslang Pension i et lavrentemiljø som det nuværende. De samlede ATP-analyser argumenterer således for,

at ændringerne i forretningsmodellen vil være en fordel for både nuværende og kommende medlemmer uan-

set pensioneringstidspunkt i den forstand at ATP’s egne analyser viser, at alle medlemmer vil få en større

forventet pension ved introduktionen af tiltagene.

Den nuværende regnskabsbekendtgørelse for ATP skal tilpasses, således at udmøntning af afdækningsstrate-

gien i dette lovforslag muliggøres. I den forbindelse skal det vurderes om den nye afdækningsstrategi kan

rummes inden for

de internationale regnskabsstandarder, som ATP’s regnskabsregler følger i dag, og det vil

skulle fastsættes hvilke regnskabsprincipper ATP’s regnskabsregler skal være i overensstemmelse med

fremover.

I dag er der, som følge af krav i lovgivningen, sammenfald mellem markedsrenten, der anvendes i tariffen og

den rente, som benyttes til opgørelsen af ATP’s hensættelser. Pensionsrettigheden renteafdækkes på teg-

ningstidspunktet, således at effekten af markedsudsving ikke har betydning for hensættelsens tilstrække-

lighed relativt til renterisikoen. Hermed vurderes hensættelserne i dag per automatik at være tilstrækkelige

relativt til renterisiko.

ATP’s

ændrede forretningsmodel forudsætter anvendelse af en anden rentekurve til opgørelse af den regn-

skabsmæssige hensættelse.

Det foreslås derfor, at ATP’s bestyrelse fremadrettet kan beslutte

at anvende en

rentekurve tillagt et illikviditetsspænd til opgørelse af den regnskabsmæssige hensættelse. En rentekurve

tillagt et illikviditetsspænd til brug for den regnskabsmæssige opgørelse af pensionsrettighedernes værdi gør,

at der fremadrettet ikke længere vil være sammenfald mellem garantibidraget på indbetalingstidspunktet og

den regnskabsmæssige hensættelse for den optjente pensionsrettighed herfor, i det opgørelsesrenten fremover

vil ligge over tegningsrenten på grund af illikviditetsspændet.

ATP’s forslag indebærer, at hensættelserne

fremover vil bestå af én del, som hensættes til den garanterede ydelse, og én del der er hensat til den nye

kollektive kapitalbuffer relateret til afdækningsvirksomheden som beskrevet ovenfor, en del som vedrører

bonuspotentialet og en del som vedrører hensættelsen fra markedsbidraget.

Illikviditetsspændet foreslås fastsat inden for en model, der tager hensyn til illikviditeten af ATP’s

forpligti-

gelser. Ifølge forslaget vil spændet kun blive medregnet, hvis det er nul eller positivt. Spændet fastsættes som

tillæg til ATP’s markedsrentekurve.

Spændet, som fastsættes

af ATP’s bestyrelse, skal fastsættes i overens-

stemmelse med reguleringen af de gældende overordnede regnskabsprincipper for ATP i kapitel VII a i lov

om Arbejdsmarkedets Tillægspension, særlig §§ 25 d - 25 g samt inden for rammerne af de regnskabsregler

for ATP, som skal fastsættes efter § 25 m, for at tilpasse nuværende regnskabsregler i bekendtgørelse om

finansielle rapporter for ATP til de ændringer, der følger af nærværende lovforslag.

ATP’s ansvarshavende

aktuar skal som i dag vurdere hensættelsernes tilstrækkelighed, og Finanstilsynet skal påse denne vurdering.

Illikviditetsspændet

fastsættes af ATP’s bestyrelse gennem deres bemyndigelse til at fastsætte ATP’s hensæt-

telsesgrundlag, og er underlagt vurderingen af den ansvarshavende aktuar og Finanstilsynet.

Til nr. 5

Det fremgår af § 9, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, at ATP’s medlemmer kan fremsætte

anmodning om udskydelse af deres pensionsudbetaling, hvorefter pensionen reguleres efter reglerne i § 9 a.

Det foreslås at ændre bestemmelsen i § 9 a, ved som nyt stk. 2, at indsætte en hjemmel til, at bestyrelsen for

ATP kan beslutte, at medlemmer med en pension under kapitaliseringsgrænsen, ikke kan udskyde udbetalin-

gen af deres pension

Det foreslås at ændre bestemmelsen i § 9, stk. 1, således at der indsættes en henvisning til det nye stykke i §

9 a, stk. 2, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at det foreslås, at der indsættes et nyt § 9 a, stk. 2, i lov

om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovforslagets § 1, nr. 7 og bemærkningerne hertil.

Til nr. 6

Efter § 9 a, stk. 1, 4. pkt., i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsættes den indstillede årlige tarif på

grundlag af en markedsværdibaseret optjeningsrente.

Det foreslås at ændre bestemmelsen i § 9 a, stk. 1, 4. pkt. ved at erstatte den nuværende ordlyd

med ”De

indstillede årlige tariffer fastsættes i overensstemmelse med § 8 c, stk. 2.”

Forslaget er en konsekvens af, at

ATP’s bestyrelse

fremover får bemyndigelse til, ud over at kunne indstille

en tarif som fastsættes på grundlag af en markedsbaseret optjeningsrente, også at kunne indstille en tarif,

hvor forrentningselementet fastsættes løbende som afkastet af en underliggende portefølje (af diversificerede

investeringsaktiver), som dog maksimalt kan angå en fjerdedel af garantibidraget.

Til nr. 7.

Det fremgår af § 9 a, at ATP’s medlemmer har mulighed for at udskyde deres pension i op til ti år efter deres

folkepensionsalder. Det gælder også medlemmer med pensioner under kapitaliseringsgrænsen (3.050 kr. i

årlig pension i 2020). Hvis pensionen ved udløbet af udskydelsesperioden fortsat er under kapitaliserings-

grænsen, vil pensionen blive kapitaliseret til et engangsbeløb. I modsat fald vil medlemmet få udbetalt en

løbende månedlig ydelse.

Det foreslås, at der i § 9 a, som nyt stk. 2, indsættes hjemmel til, at bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Til-

lægspension kan beslutte, at medlemmer med en pension under kapitaliseringsgrænsen, ikke kan udskyde

udbetalingen af deres pension.

Forslaget betyder, at medlemmer med pensioner under kapitaliseringsgrænsen ikke længere vil have mulig-

hed for at udskyde deres pension. Dette er en ændring fra de nuværende regler, hvor kapitaliseringen af pen-

sionen først sker, når medlemmet henvender sig.

Forslaget betyder endvidere, at det engangsbeløb, som ATP oplyser, når medlemmet når udskydelsestids-

punktet (folkepensionsalderen), er det samme, uanset hvornår det kommer til udbetaling, da beregningen

altid vil ske ved medlemmets folkepensionsalder. For medlemmer med pensioner på kapitaliseringsgrænsen

kan beløbet pt. være op mod 75.000 kr.

Ved kapitalisering og udbetaling af et engangsbeløb pålægges medlemmet en afgift til staten på 40 pct. Ved

udbetaling af en løbende pensionsydelse bliver ydelsen indkomstbeskattet, og ydelsen kan indgå i modreg-

ningen af offentlige pensioner.

Til nr. 8

Det fremgår af § 14 b, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, at der til en efterlevende ægtefælle

eller samlever til et medlem af tillægspensionsordningen ved medlemmets død udbetales et engangsbeløb på

40.000 kr.

Anderledes fremgår det af § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1401 af 13. december 2019 om beregning og udbe-

taling af ATP og engangsbeløb i forbindelse med et ATP-medlems død, at engangsbeløbet, som kommer til

udbetaling i medfør af § 14 b, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, udgør 75.000 kr.

Det foreslås at slette selve beløbsangivelsen for dødfaldsydelsen i lovteksten, så beløbet fremadrettet alene

fremgår af bekendtgørelsen.

Ved den foreslåede ændring bringes lovtekst og bekendtgørelsestekst i overensstemmelse og derved skabes

højere grad af klarhed for medlemmer af og pårørende til medlemmer af ATP Livslang Pension, som berøres

af engangsydelsen. Herudover vil den foreslåede ændring smidiggøre en eventuel senere ændring af en-

gangsydelsens størrelse, idet dette alene vil kræve en ændring af bekendtgørelsen og ikke tillige loven.

Den foreslåede ændring medfører ingen ændring af gældende ret. Engangsydelsen udgør i praksis 75.000 kr.,

som hjemlet i bekendtgørelsen, og størrelsen af engangsydelsen fastsættes som hidtil af bestyrelsen for ATP.

Til nr. 9

Det fremgår af § 14 b, stk. 5, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, at engangsbeløbet til efterlevende

ægtefæller eller samlevere til medlemmer, kan reguleres af bestyrelsen for ATP.

Det foreslås at ophæve § 14 b, stk. 5.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at hjemlen fremover vil fremgå af § 14 b, stk. 1, jf. lov-

forslagets § 1, nr. 8 og bemærkningerne hertil.

Til nr. 10

Det fremgår af § 14 e, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, at der til børn af et medlem af til-

lægspensionsordningen udbetales et engangsbeløb på 40.000 kr. ved medlemmets død.

Anderledes fremgår det af § 4, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1401 af 13. december 2019 om beregning og udbe-

taling af ATP og engangsbeløb i forbindelse med et ATP-medlems død, at engangsbeløbet, som kommer til

udbetaling i medfør af § 14 e, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, udgør 50.000 kr.

Det foreslås at slette selve beløbsangivelsen for dødfaldsydelsen i lovteksten, så beløbet fremadrettet alene

fremgår af bekendtgørelsen.

Ved den foreslåede ændring bringes lovtekst og bekendtgørelsestekst i overensstemmelse og derved skabes

højere grad af klarhed for medlemmer af og pårørende til medlemmer af ATP Livslang Pension, som berøres

af engangsydelsen. Herudover vil den foreslåede ændring smidiggøre en eventuel senere ændring af en-

gangsydelsens størrelse, idet dette alene vil kræve en ændring af bekendtgørelsen og ikke tillige loven.

Den foreslåede ændring medfører ingen ændring af gældende ret. Engangsydelsen udgør i praksis 50.000 kr.,

som hjemlet i bekendtgørelsen, og størrelsen af engangsydelsen fastsættes som hidtil af bestyrelsen for ATP.

Til nr. 11

Det fremgår af § 14 e, stk. 4, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, at engangsbeløbet til børn af med-

lemmer af tillægspensionsordningen, kan reguleres af bestyrelsen for ATP.

Det foreslås at ophæve § 14 e, stk. 4.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at hjemlen fremover vil fremgå af § 14 e, stk. 1, jf. lov-

forslagets § 1, nr. 10 og bemærkningerne hertil.

Til nr. 12

Det fremgår af § 16, stk. 2, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, at der ikke fradrages et beløb til

dækning af dødsfaldsydelsen efter § 14 b, for bidragsbetalende medlemmer, som er fyldt 70 år.

Til og med år 2018 ophørte ATP’s dødsfaldsdækning efter § 14 b, når medlemmet fyldte 70 år, dvs. fem år

efter den daværende folkepensionsalder på 65 år. Følgelig blev der ikke fradraget et beløb til dækning af

ydelsen, når medlemmet var fyldt 70 år. Medlemmer over 70 år betalte således ikke det såkaldte ægtefælle-

bidrag, da en eventuel ægtefælle eller samlever ikke var berettiget til at modtage en dødsfaldsydelse efter et

medlem, hvis medlemmet var fyldt 70 år på tidspunktet for dødsfaldet.

Som konsekvens af, at folkepensionsalderen efter lov om social pension gradvist forhøjes, blev § 14 c med

lov nr. 442 af 8. maj 2018 tilpasset hertil, således at dødsfaldsdækningen fra 1. januar 2019 først bortfalder

den 1. i måneden 5 år efter, at medlemmet har nået sin folkepensionsalder, uanset hvilken folkepensionsalder

medlemmet har.

Det foreslås at ændre bestemmelsen i § 16, stk. 2, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, således at

opkrævningen af beløb til dækning af dødsfaldsydelsen tilpasses, så opkrævning sker for de medlemmer, der

har ret til ydelsen. Der er således tale om en konsekvensrettelse som følge af den ændring af § 14 c, i lov om

Arbejdsmarkedets Tillægspension, der trådte i kraft 1. januar 2019 (lov nr. 442 af 8. maj 2018, § 2, nr. 2).

Forslaget betyder, at det igen er de medlemmer, der har ret til ydelsen, som også bliver fradraget et beløb til

finansiering af ydelsen. Dvs. det er kun de medlemmer, der er omfattet af dækningen, der betaler herfor.

Til nr. 13

Det fremgår af § 17, stk. 2, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, at beskæftigelsesministeren kan be-

stemme, at ATP kan give henstand med indbetaling samt eftergive bidrag og renter

Det foreslås at ændre bestemmelsen i § 17, stk. 2, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension ved at tilføje,

at ATP også får mulighed for at eftergive krav på omkostninger, som ATP har haft ved at indbringe sagen

for fogedretten.

I de tilfælde, hvor en arbejdsgiver ikke indbetaler ATP-bidrag, vil en del af sagerne blive overgivet til foged-

retten med henblik på at få inddrevet skyldige bidrag og renter. I den forbindelse vil ATP’s krav mod ar-

bejdsgiveren blive forøget med rets- og fogedgebyrer forbundet med sagens indbringelse for retten.

I de tilfælde, hvor ATP må afslutte sagen mod arbejdsgiveren, som ikke kan inddrives på grund af arbejdsgi-

verens manglende evne til at betale, kan ATP eftergive bidrag og renter, jf. § 17, stk. 2, i lov om Arbejds-

markedets Tillægspension. Hvor ATP har måttet eftergive krav på bidrag og renter, må det formodes, at det

tillige ikke er muligt at inddrive de omkostninger, som ATP har haft ved at indbringe sagen for fogedretten.

Forslaget betyder, at ATP får en tydelig hjemmel til tillige at eftergive krav på omkostninger, som ATP har

måttet afholde i forbindelse med at indbringe sagen for fogedretten.

Til nr. 14

Det fremgår af § 17, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, at sker indbetaling af bidrag ikke

rettidigt, skal arbejdsgiveren betale renter af bidraget med 1�½ pct. for hver påbegyndt måned fra kvartalets

udløb.

Det foreslås, at der i § 17, stk. 2, indsættes et nyt 3. pkt., som giver beskæftigelsesministeren bemyndigelse

til efter indstilling fra bestyrelsen for ATP dels at ændre rentesatsen i § 17, stk. 3, dels at fastsætte principper

for beregning og opkrævning af renten hos arbejdsgiverne.

Forslaget betyder, at der indføres en fleksibel mulighed for at ændre renten løbende, ligesom der kan indfø-

res samme principper for beregning og opkrævning af renten i ATP samt en ensartet rentesats i forhold til

øvrige arbejdsgiverfinansierede sikringsordninger, som ATP administrerer. For disse gælder generelt en ren-

tesats fastsat i medfør af § 5 i renteloven.

Med forslaget ønskes det at forenkle reglerne for arbejdsgiverne om renter ved for sen betaling af ATP-

bidraget. Forenklingen foreslås at ske gennem samordning af principper for beregning og opkrævning samt

fastsættelse af en ensartet rentesats med øvrige arbejdsgiverfinansierede sikringsordninger, som ATP admi-

nistrerer.

Forslaget gør det endvidere muligt at standardisere og fjerne de forskelle

–

som er i dag

–

de anvendte rente-

satser, metoder og principper for beregning af renter ved for sen betaling på tværs af ATP og de sikringsord-

ninger, som ATP administrerer. De uensartede metoder medfører forskelle i konsekvenser for arbejdsgiverne

ved for sen betaling, hvilket giver ugennemsigtighed for arbejdsgiverne.

Forslaget gør det ligeledes muligt løbende at fastsætte et renteniveau, som er mere overensstemmende med

det generelle renteniveau i samfundet, som kan gå op og ned. Ved vurdering af, hvad der er et rimeligt ni-

veau for renter ved for sen betaling, vurderes det, at ATP som kreditor bør lægge sig op ad andre offentlige

myndigheder. Andre myndigheder som fx skattestyrelsen anvender et renteniveau, der svarer til Økonomi-

styrelsens vejledning.

Til nr. 15

Det fremgår af § 18, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, at ATP skal anmelde et pensions-

grundlag til Finanstilsynet, og at pensionsgrundlaget skal indeholde angivelse af grundlaget for beregning af

pension, bl.a. opdelingen i garanti- og bonusbidrag. Af § 18, stk. fremgår det, at det anmeldte pensionsgrund-

lag skal baseres på betryggende forudsætninger, og det skal være rimeligt over for medlemmerne og andre

berettigede.

Det foreslås at ændre bestemmelsen i § 18, stk. 1, nr. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension således,

at det tillige fremgår, at pensionsgrundlaget for fremtiden også skal indeholde en angivelse opdelingen af

garantibidraget i markeds- og rentebidrag.

Forslaget betyder, at

ATP’s bestyrelse ved anmeldelse af pensionsgrundlaget til Finanstilsynet

skal angive

opdelingen af garantibidraget i henholdsvis et markedsbidrag og et rentebidrag samt hvilke årgange, der er

under indfasning.

De foreslåede ændringer er en konsekvens af ændringerne foreslået i § 8 c, idet pensionsgrundlaget med de

foreslåede ændringer fremover også indeholder markeds- og rentebidrag, jf. lovforslagets § 1, nr. 4 og be-

mærkningerne hertil.

Forslaget betyder endvidere,

at Finanstilsynet får et fyldestgørende grundlag for at vurdere ATP’s tarifgrund-

lag. Det ændres således ikke ved, at det fortsat vil være et krav, at pensionsgrundlaget skal være rimeligt over

for medlemmer og andre berettigede.

Pensionsgrundlaget anses i den forbindelse for at være rimeligt, når alle medlemmer indbetaler den samme

andel af det samlede bidrag til bonuspotentialet, uanset at medlemmerne, afhængigt af deres alder på indbeta-

lingstidspunktet, vil deltage i forskellige underliggende ordninger; med rullende rentegaranti, livrente med

markedsrisiko eller livsvarig rentegaranti (og dermed forskelligt udgangspunkt for den fælles bonuspolitik).

Endvidere anses det for at være rimeligt, at medlemmerne, afhængigt af deres alder på indbetalingstidspunk-

tet, bidrager forskelligt til den del af de kollektive midler, som fremkommer ved forskellen mellem en opgø-

relse af værdien af forpligtigelserne over for medlemmerne med den renteforudsætning, som benyttes i tarif-

grundlaget og den renteforudsætning, som benyttes til opgørelse af hensættelser.

Til nr. 16

Det fremgår af § 18, stk. 4 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, at Finanstilsynet kan fastsætte nær-

mere regler bl.a. om anmeldelse og indholdet af pensionsgrundlaget i bestemmelsens stk. 1, om betryggende

forudsætninger og rimelighed i bestemmelsens stk. 2 og om at tilstræbe realværdisikring i bestemmelsens

stk. 3.

Det foreslås at ændre bestemmelsen i § 18, stk. 4, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, således at

bemyndigelse for fremtiden ikke omfatter de i stk. 3 nævnte forhold.

Med lovforslaget besluttes det, at introduktionen af en ny tarif for markedsbidraget ikke påvirker det fuld-

stændige formuefællesskab, som fortsat vil være opretholdt mellem alle pensionsrettighederne. Det fuld-

stændige formuefællesskab er fortsat rimeligt i en ATP-kontekst med introduktionen af en ny tarif for mar-

kedsbidraget. Som konsekvens heraf ændres rammerne for Finanstilsynets tilsyn med ATP, hvilket afsted-

kommer forslaget om at ændre § 18, stk. 4, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, således at Finanstil-

synet ikke fremadrettet kan fastsætte nærmere regler om ATP’s bonuspolitik.

Pensionsgrundlaget skal fortsat anmeldes til Finanstilsynet senest samtidig med, at det tages i anvendelse, og

det skal på samme måde som i dag angive, hvor stor en pensionsrettighed det enkelte medlem optjener på

baggrund af de indbetalte bidrag, herunder regler for fordeling af det realiserede resultat til medlemmerne og

andre berettigede Det anmeldte pensionsgrundlag skal endvidere fortsat være baseret på betryggende forud-

sætninger og være rimeligt over for medlemmerne og andre berettigede.

Lovforslaget medfører således ikke ændringer i, at det enkelte medlem fortsat har krav på, at der sker en

rimelig fordeling

–

dog med den modifikation, som beskrevet under lovforslagets § 1, nr. 4 og bemærknin-

gerne hertil, at det foreslås, at realværdisikring skal kunne medføre udbetaling af bonus alene til pensioni-

sterne under visse nærmere betingelser. Dermed vil udbetalingsbonus til pensionister, der foretages som led i

realværdisikring, ikke i sig selv fremadrettet være underlagt en rimelighedsvurdering af Finanstilsynet. Fi-

nanstilsynet vil således fremadrettet alene skulle påse, om den politik for bonusudlodning, der fastlægges af

ATP’s bestyrelse, er i overensstemmelse med de betingelser, som fremgår af lovforslaget, herunder de græn-

ser som er fastsat.

Til nr. 17

Det fremgår af § 21, stk. 3, nr. 1 og 2, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, at lønmodtagerrepræsen-

tanterne

i ATP’s repræsentantskab

bl.a. udpeges med 10 personer efter indstilling af Landsorganisationen i

Danmark og 3 personer efter indstilling af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd.

Det foreslås i § 21, stk. 1 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension at ophæve nr. 1 og nr. 2 og erstatte dem

med et nyt nr. 1, hvor de tidligere 13 personer nu alle udpeges efter indstilling fra Fagbevægelsens Hovedor-

ganisation, ligesom det foreslås at nr. 3 og 4 herefter bliver nr. 2 og 3.

Efter beslutningen hos henholdsvis Landsorganisationen i Danmark og Funktionærernes og Tjenestemænde-

nes Fællesråd om etablering af en ny samlet hovedorganisation under navnet Fagbevægelsens Hovedorgani-

sation pr. 1. januar 2019, er der behov for at tilpasse bestemmelser om sammensætningen af repræsentant-

skabet.

Forslaget betyder, at alle de personer, som tidligere blev udpeget af henholdsvis Landsorganisationen i Dan-

mark og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, nu udpeges af Fagbevægelsens Hovedorganisati-

on, hvori de to tidligere organisationer nu er samlet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 18

Det fremgår af § 23, stk. 1, nr. 4, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, at lønmodtagerrepræsentanter-

ne i ATP’s

bestyrelse bl.a. udpeges med 3 personer efter indstilling af Landsorganisationen i Danmark.

Det foreslås i § 23, stk. 1, nr. 4, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension at ændre indstillingsretten fra

Landsorganisationen Danmark til Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Efter beslutningen hos henholdsvis Landsorganisationen i Danmark og Funktionærernes og Tjenestemænde-

nes Fællesråd om etablering af en ny samlet hovedorganisation under navnet Fagbevægelsens Hovedorgani-

sation pr. 1. januar 2019, er der behov for at tilpasse bestemmelser om sammensætningen af bestyrelsen.

Forslaget betyder, at de personer, som tidligere blev udpeget af Landsorganisationen i Danmark nu udpeges

af Fagbevægelsens Hovedorganisation, hvori den tidligere organisation nu indgår.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 19

Det fremgår af § 23, stk. 1, nr. 6, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, at lønmodtagerrepræsentanter-

i ATP’s bestyrelse bl.a.

udpeges med 1 person efter indstilling af Funktionærernes og Tjenestemændenes

Fællesråd og Ledernes Hovedorganisation i fællesskab.

Det foreslås i § 23, stk. 1, nr. 6, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension at ændre indstillingsretten fra

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og Ledernes Hovedorganisation i fællesskab til Fagbevæ-

gelsens Hovedorganisation og Ledernes Hovedorganisation i fællesskab.

Efter beslutningen hos henholdsvis Landsorganisationen i Danmark og Funktionærernes og Tjenestemænde-

nes Fællesråd om etablering af en ny samlet hovedorganisation under navnet Fagbevægelsens Hovedorgani-

sation pr. 1. januar 2019, er der behov for at tilpasse bestemmelsen til organisationens nye navn.

Forslaget betyder, at Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd erstattes med Fagbevægelsens Ho-

vedorganisation, som sammen med Ledernes Hovedorganisation i fællesskab indstiller ét medlem efter den-

ne bestemmelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 20

Det fremgår af § 23, stk. 11, 2 pkt., i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, at generelle forskrifter og

vejledninger, der udsendes til medlemmerne og deres arbejdsgivere, skal godkendes af

ATP’s

bestyrelse.

Det foreslås at ophæve bestemmelsen i § 23, stk. 11, 2. pkt., da den er forældet, jf. i øvrigt pkt. 2.3, herunder

2.3.2.7, i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Forslaget betyder, at loven tilpasses til realiteten i dag, hvor der er nye informationskanaler. I dag udsendes

der ikke længere generelt vejledningsmateriale, hverken fysisk eller digitalt, til bidragspligtige arbejdsgivere

eller til ATP’s medlemmer,

da medlemmerne og arbejdsgiverne selv indhenter eller får nødvendig informati-

on om pension, indberetning, indbetaling m.v. på bl.a. borger.dk og virk.dk.

Til nr. 21

Efter § 30, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension er arbejdsgivere forpligtet til at indberette op-

tjent ATP-bidrag for lønmodtagere enten til indkomstregisteret eller til ATP. Reglerne om frister for indbe-

retning fremgår af indkomstregisterloven eller bekendtgørelse nr. 1385 af 25. november 2015 om Arbejds-

markedets Tillægspension.

Det foreslås i § 30, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, at indsætte et nyt stk. 2, som udvider den

gældende bemyndigelse til beskæftigelsesministeren, således at det også bliver muligt at fastsætte nærmere

regler i tilknytning til arbejdsgivernes indberetninger, dvs. nærmere regler om efterfølgende reguleringer i

indberetninger, herunder frister herfor og om opkrævning og udbetaling af krav i tilknytning hertil. Bestem-

melsen indeholder allerede en bemyndigelse til beskæftigelsesministeren til at kunne fastsætte nærmere reg-

ler om arbejdsgivernes indberetninger af bidrag til ATP, men ikke mulighed for at fastsætte andre regler..

Det foreslås endvidere at stk. 2-4 herefter bliver til stk. 3-5.

Det foreslås med det nye § 30, stk. 2, at reglerne skal fastsættes efter indstilling af bestyrelsen for ATP. Her-

ved sikres det, at der ikke indføres regler, som vil være uhensigtsmæssige eller byrdefulde for arbejdsgiver-

ne, henholdsvis lønmodtagerne, ligesom det sikres at den specifikke regulering er egnet til at opfylde ATP’s

krav til systemtekniske løsninger. Det foreslås endvidere, at der konsekvensrettes i henvisningerne, således at

der fortsat sker korrekt henvisning til de relevante stykker.

Forslaget omfatter ikke indberetning og indbetaling af ATP-bidrag af overførselsindkomster.

Forslaget betyder, at ATP’s bestyrelsen kan indstille

regler om efterfølgende reguleringer i indberetninger,

herunder frister herfor og om opkrævning og udbetaling af krav i tilknytning hertil, og som gør det muligt at

indføre regler i forhold til ATP, som er hensigtsmæssige for arbejdsgiverne, henholdsvis lønmodtagerne,

ligesom det sikres, at den specifikke regulering er egnet til at opfylde ATP’s krav til systemtekniske løsnin-

ger, således at det i fremtiden eventuelt bliver muligt for ATP at etablere automatiske systemtekniske løsnin-

ger til håndtering af de for ATP afledte økonomiske forpligtelser ved arbejdsgivernes efterfølgende regule-

ringer af indberetninger i eIndkomstregisteret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3, herunder pkt. 2.3.2.8 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 22

Det følger af i § 30, stk. 3 og 4, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, at ATP til brug for administrati-

onen af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension kan få terminaladgang til oplysninger i indkomstregisteret,

og at dette omfatter alle de oplysninger, der er nødvendige til brug for beregning, opkrævning og godskriv-

ning af ATP-bidrag, til udbetaling af pension og dødsfaldsydelser samt opgaver i kontroløjemed m.v. Der

kan herunder ske samkøring og sammenstilling af oplysninger for at kontrollere, at indbetaling af bidrag og

udbetaling af ydelser sker i henhold til loven og regler, der er udstedt i medfør af loven.

Det foreslås at ændre i § 30, stk. 4, således at der fortsat henvises til de relevante bestemmelser efter indsæt-

telse af et nyt stk. 2.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at det foreslås, at der indsættes et nyt § 30, stk. 2, i lov om

Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovforslagets § 1, nr. 21 og bemærkningerne hertil.

Til nr. 23

Efter § 36, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension underrettes medlemmerne af ATP om de konte-

rede bidrag ved en kontoudskrift. Et medlem, som ønsker at fremsætte indsigelse mod de konterede bidrag,

skal kontakte ATP inden, der er gået 3 år fra modtagelsen af kontoudskriften. Hvis det ikke har været muligt

for ATP at underrette medlemmet om de konterede bidrag, skal indsigelsen fremsættes overfor ATP, inden

der er gået 5 år fra det tidspunkt, hvor bidraget skulle have været indbetalt til ATP.

Af lovbemærkningerne fra 1977 til den gældende § 36, stk. 1, fremgår, at kontoudskriften vil fremgå af med-

lemmernes årsopgørelser.

Det foreslås i § 36, stk. 1, 1. pkt., lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension at ændre kontoudskrift fra Ar-

bejdsmarkedets Tillægspension vedrørende bidraget til underretning om bidragene i årsopgørelsen eller ved

anden meddelelse.

Forslaget er en teknisk præcisering af kommunikationsformen af den gældende bestemmelse, så det kommer

til at fremgå, at underretningen om de konterede bidrag sker via årsopgørelsen eller ved anden meddelelse

–

og ikke ved en kontoudskrift.

Præciseringen skal medvirke til at undgå misforståelser om, hvor medlemmerne kan orientere sig om deres

konterede bidrag og sikre, at et medlem rettidigt kontakter ATP, hvis medlemmet ikke er enigt i de konterede

bidrag.

Medlemmerne bliver som udgangspunkt orienteret om de konterede bidrag i deres årsopgørelse. Hvis et

medlem ikke i henhold til gældende lovgivning modtager en årsopgørelse, vil medlemmet modtage underret-

ningen om de konterede bidrag ved anden meddelelse. Hvis medlemmet ikke er fritaget for Digital Post,

sender ATP underretningen om de konterede bidrag til medlemmet via Digital Post. Hvis medlemmet er

fritaget for Digital Post, og ATP ikke har medlemmets kontaktoplysninger, er det ikke muligt for ATP at

orientere medlemmet om de konterede bidrag. I disse situationer journaliserer ATP det brev, som skulle have

været sendt til medlemmet, som dokumentation for, at ATP har forsøgt at orientere medlemmet om bidraget.

Til nr. 24

Efter den gældende § 36, stk. 2, forældres krav på de enkelte ydelser i henhold til lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension 5 år efter, at ydelsen er forfaldet til betaling. Efter det gældende § 9, stk. 1, 3. pkt., kan besty-

relsen for ATP bestemme, at mindre pensionsbeløb med tillæg af bonuspension udbetales som kapitaliserede

engangsbeløb. For de medlemmer, som ATP ikke umiddelbart kan udbetale et kapitaliseret engangsbeløb til,

fordi ATP ikke kan komme i kontakt med medlemmet ved pensioneringstidspunktet, sker forældelse først

ved det 15. år efter folkepensionsalderen, da de kan udskyde deres pension i 10 år. Der er tale om medlem-

mer, som typisk er bosat i udlandet med en ukendt adresse, og som ikke har en NemKonto.

Det foreslås i § 36, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, at indsætte en ny regel om at krav på kapita-

liserede engangsbeløb, jf. § 9, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, først forældes 15 år efter, at

beløbet er forfaldet til betaling. Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 7.

Forslaget betyder at krav på kapitaliserede engangsbeløb, jf. § 9, stk. 1, forældes 15 år efter, at beløbet er

forfaldet til betaling, således at hovedreglen på forældelse efter 5 år, som fastsat i § 36, stk. 2, fraviges for

kapitaliserede engangsbeløb, jf. § 9, stk. 1.

Med forslaget skabes der klarhed over reglerne om udskydelse for medlemmer med pensioner, der ikke over-

stiger kapitaliseringsgrænsen på udskydelsestidspunktet, idet det kan være vanskeligt for ATP’s medlemmer

at overskue de beløbs- og skattemæssige konsekvenser ved at udskyde deres pension.

Til § 2

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

Det er forudsat, at de bekendtgørelsesændringer, der er omtalt i bemærkningerne til lovforslaget (bekendtgø-

relse nr. 570 af 2. juni 2006 om finansielle rapporter for Arbejdsmarkedets Tillægspension), udstedes tidsnok

til, at lovændringerne kan træde i kraft 1. januar 2022. Dermed vil de foreslåede ændringer få betydning for

regnskabsåret, der påbegyndes 1. januar 2022, således at ændringerne kan blive implementeret i løbet af år

2022 med henblik på at slå igennem i ATP’s regnskab for

året 2022.

Det bemærkes, at den af lovforslaget omfattede lov ikke gælder for Færøerne og Grønland, hvorfor dette

heller ikke vil være tilfældet for de ændringer, der foretages med lovforslaget.

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1110 af 10. oktober 2014,

som senest ændret ved § 3 i lov nr. 1223 af 21.

august 2020, foretages følgende ændringer:

§ 8 c.

Bidrag, der vedrører tiden fra den 1. januar 2008,

§ 8 c, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »den tarif« til

med fradrag af beløb efter § 16 opdeles i et garantibidrag

»de tariffer«.

og et bonusbidrag. Medlemmer erhverver pension af ga-

Gældende formulering

rantibidrag i overensstemmelse med den tarif, der fastsæt-

tes en gang årligt for det følgende år.

Stk. 2-3. ---

§ 8 c.

---

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstil-

ling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension

nærmere regler om principperne for fastsættelse af den

årlige tarif, jf. stk. 1. Beskæftigelsesministeren fastsætter

tariffen efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmar-

kedets Tillægspension. Den indstillede årlige tarif fast-

sættes på grundlag af en af bestyrelsen for Arbejdsmar-

kedets Tillægspension fastsat markedsværdibaseret optje-

ningsrente i overensstemmelse med pensionsgrundlaget,

jf. § 18.

Stk. 3. ---

§ 8 c. ---

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstil-

ling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension

nærmere regler om principperne for fastsættelse af den

årlige tarif, jf. stk. 1. Beskæftigelsesministeren fastsætter

tariffen efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmar-

kedets Tillægspension. Den indstillede årlige tarif fast-

sættes på grundlag af en af bestyrelsen for Arbejdsmar-

kedets Tillægspension fastsat markedsværdibaseret optje-

ningsrente i overensstemmelse med pensionsgrundlaget,

jf. § 18.

Stk. 3. ---

§ 8 c. ---

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstil-

ling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension

nærmere regler om principperne for fastsættelse af den

årlige tarif, jf. stk. 1. Beskæftigelsesministeren fastsætter

tariffen efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmar-

kedets Tillægspension. Den indstillede årlige tarif fast-

sættes på grundlag af en af bestyrelsen for Arbejdsmar-

kedets Tillægspension fastsat markedsværdibaseret optje-

Lovforslaget

§ 8 c, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »den årlige tarif«

til »de årlige tariffer«.

§ 8 c, stk. 2, 2. pkt.,

ændres »tariffen« til »ta-

rifferne«.

§ 8 c, stk. 2, 3. pkt.,

indsættes efter: »jf. § 18«:

»medmindre beskæftigelsesministeren efter ind-

stilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Til-

lægspension fastsætter en tarif, der alene er garan-

teret vedrørende levetidsrisikoen dog maksimalt

for en fjerdedel af garantibidraget i stk. 1.«

Gældende formulering

ningsrente i overensstemmelse med pensionsgrundlaget,

jf. § 18.

Stk. 3. ---

Lovforslaget

§ 9.

Tillægspension i form af egenpension udbetales må-

§ 9, stk. 1,

efter

1. pkt.,

indsættes: »jf. dog § 9

nedsvis forud fra den 1. i måneden efter opnået folkepen- a, stk. 2«.

sionsalder. Fremsættes anmodning om udskydelse af

pensionsudbetaling, reguleres pensionen efter reglerne i §

9 a. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension

kan dog bestemme, at mindre pensionsbeløb med tillæg

af bonuspension udbetales enten for længere perioder ad

gangen eller som kapitaliserede engangsbeløb. Bestyrel-

sen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter reg-

ler om kapitaliseringsværdier, jf. § 18. Ved kapitaliserin-

gen anvendes samme forventede restlevetid for mænd og

kvinder.

Stk. 2-5. ---

§ 9 a.

Udbetaling af tillægspensionen kan udskydes reg-

net fra folkepensionsalderen. Udbetalingen kan ikke ud-

skydes i mere end 10 år regnet fra den 1. i måneden, efter

at medlemmet har nået folkepensionsalderen. Tillægspen-

sionen forhøjes, for hver måned udbetalingen udskydes.

§ 9 a, stk. 1, 4. pkt.,

affattes således »De ind-

stillede årlige tariffer fastsættes i overensstemmel-

Den forhøjede pension erhverves i overensstemmelse

med den tarif, der fastsættes en gang om året for det føl-

se med § 8 c, stk. 2«.

gende år af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra

bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension. Den

indstillede årlige tarif fastsættes på grundlag af en af

markedsværdibaseret optjeningsrente, jf. § 8 c, stk. 2.

§ 9 a,

indsættes som

stk. 2:

»Stk.

Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Til-

lægspension kan dog bestemme, at pensioner, der

vil give anledning til et kapitaliseret engangsbe-

løb, jf. § 9, stk. 1, udbetales ved opnået folkepen-

sionsalder.«

§ 14 b, stk. 1,

affattes således:

»Stk.

Til efterlevende ægtefæller eller samleve-

re efter medlemmer af tillægspensionsordningen

udbetales der ved medlemmets død et engangsbe-

løb, der fastsættes af bestyrelsen for Arbejdsmar-

§ 9 a. ---

§ 14 b.

Til efterlevende ægtefæller eller samlevere efter

medlemmer af tillægspensionsordningen udbetales der

ved medlemmets død et engangsbeløb på 40.000 kr. Ret-

ten til engangsbeløbet for ægtefæller berøres ikke af, at

separation mellem ægtefællerne har fundet sted.

Stk. 2-5. ---

Gældende formulering

Lovforslaget

kedets Tillægspension. Retten til engangsbeløbet

for ægtefæller berøres ikke af en separation mel-

lem ægtefællerne.«

§ 14 b.

---

Stk. 5.

Beløbet i stk. 1 kan reguleres af bestyrelsen for

Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§ 14 e.

Til børn efter medlemmer af tillægspensionsord-

ningen udbetales der ved dødsfald et engangsbeløb. Be-

løbet udgør for hvert barn under 21 år 40.000 kr.

Stk. 2-4. ---

§ 14 b, stk. 5,

ophæves.

10.

§ 14 e, stk. 1,

affattes således:

»Stk.

Til hvert barn under 21 år af medlemmer

af tillægspensionsordningen udbetales der ved

medlemmets død et engangsbeløb. Beløbet fast-

sættes af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Til-

lægspension.«

§ 14 e.

---

11.

§ 14 e, stk. 4,

ophæves.

Stk. 2-3 ---

Stk. 4.

Beløbet efter stk. 1 kan reguleres af bestyrelsen for

Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§ 16.

---

Stk. 2.

For bidragsbetalende medlemmer, som er fyldt 70

år, fradrages ikke et beløb til dækning af dødsfaldsydel-

sen efter § 14 b.

12.

§ 16, stk. 2,

affattes således:

»Stk.

Fra og med den 1. i måneden 5 år efter, at

et bidragsbetalende medlem har nået folkepensi-

onsalderen, fradrages der ikke et beløb til dæk-

ning af dødsfaldsydelsen efter § 14 b.«

13.

§ 17, stk. 2, 2. pkt.,

affattes således:

»Det kan ved disse regler bestemmes, at Ar-

bejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand

med indbetaling samt eftergive bidrag, renter og

omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.«

§ 17.

---

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstil-

ling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension

de nærmere regler om betaling af bidrag, herunder om

frist for betalingen. Det kan ved disse regler bestemmes,

at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand

med indbetaling samt eftergive bidrag og renter.

Stk. 3-6. ---

§ 17.

---

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstil-

ling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension

de nærmere regler om betaling af bidrag, herunder om

frist for betalingen. Det kan ved disse regler bestemmes,

at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand

med indbetaling samt eftergive bidrag og renter.

Stk. 3-6. ---

14.

§ 17, stk. 2,

indsættes som nyt

3. pkt.:

»Beskæftigelsesministeren kan efter indstilling fra

bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension

ændre rentesatsen i stk. 3 samt fastsætte princip-

per for beregning og opkrævning af rente hos

arbejdsgiverne.«

Gældende formulering

Lovforslaget

15.

§ 18, stk. 1, nr. 1,

indsættes efter »opdelin-

gen i garanti- og bonusbidrag«: », samt opdelin-

Stk. 1, nr. 1grundlaget

for beregning af pension, herunder

gen af garantibidraget i markeds- og rentebidrag,

renteforudsætninger, optjeningsrenter, tariffer, opdelin-

«.

gen i garanti- og bonusbidrag m.v., jf. kapitel 3,

Stk. 2-4. ---

§ 18.

---

Stk. 1-3.---

Stk. 4.

Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de

i stk. 1-3 nævnte forhold, herunder om og i hvilket om-

fang anmeldelserne skal være offentligt tilgængelige.

§ 21.

---

Stk. 2.

nr. 1-5 ---

Stk. 3.

Lønmodtagerrepræsentanterne udpeges således, jf.

§ 25:

1) 10 efter indstilling af Landsorganisationen i Danmark.

2) 3 efter indstilling af FTF.

3) 1 efter indstilling fra Ledernes Hovedorganisation.

4) 1 efter indstilling af Akademikernes Centralorganisati-

on.

Stk. 4-5. ---

17.

§ 21, stk. 3, nr. 1

ophæves, og i stedet

indsættes:

»1)

13 efter indstilling fra Fagbevægelsens Ho-

vedorganisation.«

Nr. 3 og 4 bliver herefter til nr. 2 og 3.

16.

§ 18, stk. 4,

ændres »de i stk. 1-3 nævnte

forhold« til »de i stk. 1 og 2 nævnte forhold«.

§ 18.

---

§ 23.

Bestyrelsen består af formanden for repræsentant-

18.

§ 23, stk. 1, nr. 4,

ændres »Landsorganisati-

skabet som formand og 12 andre medlemmer, der vælges onen Danmark« til: »Fagbevægelsens Hovedor-

blandt repræsentantskabets medlemmer, og som udpeges ganisation«.

således, jf. § 25:

1-3) ---

4) 3 efter indstilling af Landsorganisationen i Danmark.

5-6) ---

Stk. 2-12. ---

§ 23.

---

19.

§ 23, stk. 1, nr. 6,

ændres »Funktionærernes

1-5) ---

og Tjenestemændenes Fællesråd« til: »Fagbevæ-

6) 1 efter indstilling af FTF og Ledernes Hovedorganisa- gelsens Hovedorganisation«.

tion i fællesskab.

Stk. 2-12. ---

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 23.

---

20.

§ 23, stk. 11, 2. pkt.,

ophæves.

Stk. 11.

Bestyrelsen ansætter direktøren og andet ledende

personale. Generelle forskrifter og vejledninger, der ud-

sendes til medlemmerne og deres arbejdsgivere, skal

godkendes af bestyrelsen.

Stk. 12.

---

§ 30.

---

Stk. 2.

Offentlige myndigheder, forsikringsselskaber, der

tegner arbejdsskadeforsikringer, arbejdsløshedskasser

samt arbejdsgivere, lønmodtagere og faglige organisatio-

ner skal på begæring overlade Arbejdsmarkedets Til-

lægspension og ankenævnet enhver oplysning, som er af

betydning for afgørelsen af pensionsspørgsmål i henhold

til denne lov.

Stk. 3.

Arbejdsmarkedets Tillægspension kan til brug for

administrationen af denne lov få terminaladgang til op-

lysninger i indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstre-

gister § 7.

Stk. 4.

Stk. 3 omfatter alle de oplysninger, der er nødven-

dige til brug for beregning, opkrævning og godskrivning

af ATP-bidrag, til udbetaling af pension og dødsfalds-

ydelser samt opgaver i kontroløjemed m.v. Der kan her-

under ske samkøring og sammenstilling af oplysninger

for at kontrollere, at indbetaling af bidrag og udbetaling

af ydelser sker i henhold til loven og regler, der er udstedt

i medfør af loven.

21.

§ 30

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk.

Beskæftigelsesministeren kan efter ind-

stilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Til-

lægspension fastsætte nærmere regler om efterføl-

gende reguleringer i indberetninger, herunder

frister herfor og om opkrævning og udbetaling af

krav i tilknytning hertil.

Stk. 2-4 bliver herefter til stk. 3-5.

§ 30.

---

22.

§ 30, stk. 4,

ændres »Stk. 3« til: »Stk. 4«.

Stk. 4.

Stk. 3 omfatter alle de oplysninger, der er nødven-

dige til brug for beregning, opkrævning og godskrivning

af ATP-bidrag, til udbetaling af pension og dødsfalds-

ydelser samt opgaver i kontroløjemed m.v. Der kan her-

under ske samkøring og sammenstilling af oplysninger

for at kontrollere, at indbetaling af bidrag og udbetaling

af ydelser sker i henhold til loven og regler, der er udstedt

i medfør af loven.

Gældende formulering

§ 36

Stk. 1.

Indsigelser mod størrelsen af de for et medlem

konterede bidrag kan ikke fremsættes, når der er forløbet

3 år efter modtagelsen af kontoudskrift fra Arbejdsmar-

kedets Tillægspension vedrørende bidraget. I andre til-

fælde kan indsigelse ikke fremsættes, når der er forløbet 5

år fra det tidspunkt, hvor et eventuelt bidrag skulle have

været indbetalt til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 2

---

Lovforslaget

23.

§ 36 stk. 1, 1. pkt.,

ændres

»kontoudskrift fra

Arbejdsmarkedets Tillægspension vedrørende

bidraget« til: »underretning om bidragene i årsop-

gørelsen eller ved anden meddelelse«.

24.

§ 36

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk.

Krav på kapitaliserede engangsbeløb, jf. §

9, stk. 1, forældes 15 år efter, at beløbet er forfal-

det til betaling.«

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft ved bekendtgørelse i

Lovtidende.