Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 14
Offentligt
2296283_0001.png
SPØRGSMÅL OG SVAR IFM. FORTRÆDE 18. NOV. 2020
Spørgsmål fra Jette Gottlieb (EL): Skal funktionsevnebeskrivelsen komme tidligere i
sagsforløbet?
Svar: Funktionsevnebeskrivelsen er i dag ikke en lovpligtig del i sagsbehandlingen. Den er en
del af rehabiliteringsplanen (den forberedende del), og derfor kommer den meget sent ind i
forløbet.
Funktionsbeskrivelsen bør indgå langt tidligere i sagsbehandlingen. Blandt andet bør der
aldrig igangsættes en praktik, inden funktionsniveauet er afdækket.
Det skal heller ikke være ligegyldigt, hvem der udarbejder funktionsevnebeskrivelsen. I dag er
der ingen krav. Borgeren kan få et skema med sig hjem, som de selv skal udfylde. Nogle
kommuner tillægger derfor ikke funktionsevnebeskrivelse nogen særlig værdi. Derfor skal
beskrivelsen udover at være lovpligtig, udarbejdes af et sundhedsfagligt personale.
Derudover skal der ikke kunne træffes en afgørelse om raskmelding til det brede
arbejdsmarked, uden at der er udarbejdet en funktionsevnebeskrivelse. Dels for at undgå, at
syge kommer til at stå helt uden forsørgelse, eller henvises til kontanthjælp, og dels for at
undgå, at syge, som det alt for ofte sker i dag, bliver henvist som jobparate
kontanthjælpsmodtagere frem for aktivitetsmodtagere.
Spørgsmål fra Victoria Velásquez (EL): Varighedsbegrænsningen/revurderingen for
sygedagpenge på 22 uger skal væk. Sygedagpenge skal fortsætte til, man er rask eller er
afklaret til varigt forsørgelsesgrundlag.
Svar: Her vil vi gerne tilføje, at den gruppe af syge, der ikke er berettiget til sygedagpenge,
ikke skal placeres på kontanthjælp. Vores anbefaling er, at de i stedet skal overgå til et
”syge/afklaringsforløb”.
Privat Socialrådgiver, Marianne Stein – CVR-nr. 34013896 – [email protected] –
www.mariannestein.dk
1
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 14: Henvendelse af 26/10-20 fra Marianne Stein vedr. jobcentrenes håndtering af syge borgere
2296283_0002.png
Spørgsmål fra Karsten Hønge (SF): Afklaringsgarantien på et år – hvad hvis man ikke
kan nå at afklare på et år?
Svar: Afklaringsgarantien skal først og fremmest gælde de syge, der er vurderet kronisk og
stationære, og her skal funktionsevnebeskrivelsen afgøre, om der overhovedet er grundlag for
at afklare en evt. rest af arbejdsevne. Hvis ikke borgeren er afklaringsparat, og det heller ikke
er muligt efter evt. behandling, så skal borgeren direkte tilbydes en førtidspension.
Når vi foreslår, at afklaringsforløbene afkortes markant, er det som det første nødvendigt at
slå fast, at et krav om hurtigere afklaring ikke må føre til, at jobcenteret raskmelder flere syge,
end det allerede er tilfældet i dag. Sammen med en afklaringsgaranti mener vi derfor, det er
nødvendigt, at der stilles langt større krav til jobcentrenes raskmelding af borgere, således at
en borger kun kan raskmeldes af en læge. I dag ser vi alt for mange eksempler på syge borgere
uden tilstrækkelig arbejdsevne, der bliver raskmeldt.
Når det kommer til afklaringen, er det rigtigt, at der vil være en stor gruppe, der ikke kan
afklares inden for et år, da de måske mangler at blive diagnosticeret og få den rette
behandling, hvis muligt. Det kan også være, at borgeren lider af en sygdom, der kræver tid og
ro for, at borgeren kan komme sig og derved på sigt komme i beskæftigelse igen. Denne
gruppe skal først og fremmest have ro fra jobcentret til den nødvendige diagnosticering og
behandling i sundhedssystemet.
Det skal i denne sammenhæng nævnes, at den tætte og hyppige kontakt med jobcentret også
kan have negativ påvirkning på den behandling, borgeren modtager. Anne Marie Kaae talte
inden foretrædet med en psykolog ansat på Frederiksberg Hospital, der kunne berette om, at
sundhedspersonalet var forbløffede over, hvordan deres patienter var blomstret op og var i
markant bedring under COVID-19 epidemien, da kontakten til jobcenteret var sat på pause.
Overordnet set foreslår vi, at tiltagene skal være opdelt alt efter, om borgeren er i
ansættelsesforhold eller ej.
Privat Socialrådgiver, Marianne Stein – CVR-nr. 34013896 – [email protected] –
www.mariannestein.dk
2
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 14: Henvendelse af 26/10-20 fra Marianne Stein vedr. jobcentrenes håndtering af syge borgere
2296283_0003.png
Er man i et ansættelsesforhold, så skal syge/fastholdelsessamtaler ske i samarbejde med
læge, arbejdsgiver og evt. Jobcenter - hvis der er mulighed for at vende tilbage i jobbet.
Frekvensen af samtaler med jobcenteret skal dog besluttes i samarbejde med borgeren og
efter borgerens behov.
Er man ikke i et ansættelsesforhold, skal den syge fortsat have den nødvendige ro, så længe
helbredet afklares og behandles i sundhedsvæsnet på sygedagpenge eller en ydelse svarende
til sygedagpenge.
Fra både lovgivere og jobcentrets side har både møder og aktiviteter, som jobcentret sætter i
gang for denne gruppe, haft til formål at ”holde borgeren til ilden” ift. at opnå beskæftigelse
igen på sigt. Det, som Psykiatrifonden og SINDs undersøgelse viser, er desværre, at disse
møder og aktiviteter har den modsatte effekt. 72% af de sygemeldte oplever fysisk eller
psykisk ubehag, når de skal til møde på jobcentret. De oplever blandt andet søvnbesvær
(49%), koncentrationsbesvær (41%) og ondt i maven (30%) op til møderne. Af de psykiske
symptomer oplever de blandt andet en følelse af stres og pres (67%) og angst eller forværring
af angst (38%). Hertil kommer, at 33,5% af de sygemeldte oplever, at møderne forværrer
deres helbred – kun 7,5% oplever, at møderne forbedrer deres helbred.
Når det kommer til aktiviteterne, som jobcentret igangsætter, oplever halvdelen af de
sygemeldte, at de støttende aktiviteter, jobcentret har sat i gang, har forværret deres helbred.
Derfor foreslår vi, at møder og aktiviteter skal begrænses mest muligt for gruppen, der ikke
kan afklares med det samme, eller at det bestemmes af borgeren, hvilken mødefrekvens der
er behov for, og at aktiviteterne gøres frivillige.
De sygemeldte, der ikke kan afklares med det samme, har brug for behandling, ro og tillid til,
at de kan komme sig uden unødig pres og kontrol. Møder og tvangsaktiviteter støtter og
hjælper ikke borgeren til beskæftigelse, men belaster derimod deres muligheder for at
komme sig, og den rest af arbejdsevne de har tilbage.
Privat Socialrådgiver, Marianne Stein – CVR-nr. 34013896 – [email protected] –
www.mariannestein.dk
3
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 14: Henvendelse af 26/10-20 fra Marianne Stein vedr. jobcentrenes håndtering af syge borgere
2296283_0004.png
Når man er afklaret helbredsmæssigt, skal funktionsevnebeskrivelsen afgøre, om der kan
påbegyndes en sag i jobcentret med henblik på at afklare borgeren til arbejdsmarkedet.
Praktik må max have 26 ugers varighed med lønnede timer for de effektive timer, og hvor
uddannelse, kompetencer så vidt muligt kan bruges.
Spørgsmål fra Bjarne Laustsen (S): Vi skal ikke have flere regler, end der er
nødvendige.
Svar: Det er efter vores mening ikke reglerne, der er problemet. Men systemet er bygget på
mistillid. Med netop de mange regler, er det interessant, at man aldrig har gjort
funktionsevnebeskrivelsen til en lovpligtig bestanddel af sagsbehandlingen.
Politikerne er fuldt ud bevidste om, at der er tale om et meget komplekst system, som derfor
heller ikke kan løses med et enkelt tiltag eller to. Der skal skrues og justeres ved rigtig meget.
Ønskescenariet er et helt andet system, hvor syge helt kommer ud af jobcentrets varetægt,
bliver respekteret og anerkendt, og får den fornødne ro og omsorg til at være syge og komme
på fode igen, hvis muligt.
Når vi har så stort fokus på funktionsevnebeskrivelsen, er det fordi, det er et meget simpelt
tiltag at indføre, men som kan have stor effekt og betydning for den enkelte borger – både ift.
at afkorte sagsbehandlingen, men også ift. respekt, anerkendelse og værdighed over for den
syge.
Generel bemærkning til samtlige svar:
Det skal aldrig være en mulighed, at syge med et nedsat funktionsniveau kan placeres på
kontanthjælp som i dag, hvor de placeres som aktivitetsparate.
Med venlig hilsen
Anne Marie Lyager Kaae, Sociolog &
Marianne Stein, Privat praktiserende socialrådgiver
Privat Socialrådgiver, Marianne Stein – CVR-nr. 34013896 – [email protected] –
www.mariannestein.dk
4