Aalborg den 26. okt. 2020
Vedr. foretræde for Beskæftigelsesudvalget 19. nov. 2020
Syge skal ikke være på kontanthjælp, kontanthjælpslignende ydelser – eller stå helt uden
forsørgelsesgrundlag.
Den 25. august udkom min bog, Sådan én er jeg jo ikke. Overordnet set er bogen én lang kritik
af et beskæftigelsessystem, der ikke er indrettet til syge mennesker, og som af samme årsag
har skabt behovet for private socialrådgivere. For man skal redde sig selv, da ingen andre gør
det – og slet ikke jobcentrene. Det ved jeg, efter at jeg selv måtte gennemleve systemet på
baggrund af en ulykke i 2012. Og det ved jeg fra mit virke som privatpraktiserende
socialrådgiver på beskæftigelsesområdet.
I jobcentrene, der årligt koster 13 milliarder kroner at drive, jagtes der ressourcer ud af syge i
årevis – ressourcer, de oftest ikke har – hvilket dermed kun skubber dem længere eller helt
væk fra arbejdsmarkedet.
Jagten på Dovne Robert har derfor en meget høj pris – både menneskeligt og økonomisk. Og
Dovne Robert var slet ikke syg – han gad bare ikke at arbejde.
Efter min mening fylder de syge meget lidt i politikernes bevidsthed. Man vil hellere tale om
de ledige, lavere ydelser og om, at det skal kunne betale sig at arbejde. Dette er jeg senest
blevet bekræftet i med den nedsatte Ydelseskommission, der om kort tid skal komme med
anbefalinger til et nyt ydelsessystem. De syge er ikke nævnt med et eneste ord i kommissoriet,
herunder at cirka 75 pct. af alle modtagere af kontanthjælp har problemer udover ledighed.
Det vil sige, at de er syge og ikke kan stå til rådighed for det ordinære arbejdsmarked.
I forbindelse med de genoptagede forhandlinger vedrørende ressourceforløb bliver de syge
heller ikke nævnt – kun at borgerne, der står længst væk fra arbejdsmarkedet, skal hjælpes
bedre – hen mod et arbejde. Men folk, der er på ressourceforløb, er oftest meget syge og kan
slet ikke arbejde.
Privat socialrådgiver, Marianne Stein – CVR-nr. 34013896 – [email protected] – www.mariannestein.dk