BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 134
Offentligt

Frikommunenetværk om flere billige boliger og fleksible boligløsninger

Evaluering af frikommunenetværk om flere billige boli-

ger og fleksible boligløsninger

28. ok tober 2020

Sagsnummer

2020-0 203398

Dokumentnu mmer

2020-0 203398-17

Indhold

Evaluering af frikommunenetværk om flere billige boliger og fleksible

boligløsninger

Opsummering af anbefalinger

Indledning/baggrund for evalueringen

2.1

2.2

2.3

2.4

Baggrund

De grundlæggende tanker i netværksansøgningen

Godkendelse af netværket

Organisering af netværket

Runde 1

3.1

3.2

3.3

3.4

3.5

3.6

Ansøgningerne i runde 1

Tilbagemeldingen runde 1

Efterfølgende forløb i runde 1

Netværkets brug af hjemler efter runde 1

Erfaringer i runde 1

Anbefalinger pga. erfaringer og proces i runde 1

Runde 2

4.1

4.2

4.3

4.4

4.5

Ansøgningerne i runde 2

Tilbagemeldingen i runde 2

Netværkets erfaringer på grundlag af runde 2

Netværkets brug af hjemler i runde 2

Anbefalinger pga. processen i runde 2

Runde 3

5.1

5.2

5.3

Ansøgningerne i runde 3

Tilbagemeldingen i runde 3

Netværkets erfaringer på grundlag af runde 3

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

2/51

5.4

5.5

Netværkets brug af hjemler efter runde 3

Anbefalinger pga. processen i runde 3

Den samlede proces og ressourcekrav

De ansøgninger, der førte til generelle regelændringer

De ansøgninger, der førte til konkrete forsøg i kommunerne

8.1

8.1.1

8.1.2

Evaluering af udslusningsboliger (§ 25)

Hvor mange aftaler er indgået med udlejere?

Hvor mange udslusningsboliger er etableret?

8.1.3 Bidrager udslusningsboliger med at nedbringe ventetiden på

en bolig?

8.1.4 Hvordan oplever målgruppen at bo i en midlertidig

udslusningsbolig?

8.1.5 Hvordan klarer målgruppen sig personligt, socialt og ift.

uddannelse og beskæftigelse?

8.1.6 I hvilket omfang forekommer udsættelser eller ophør af

udslusningsbolig?

8.1.7 Medarbejdernes opfattelse af udslusningsboliger og

virksomme indsatser

8.1.8

8.1.9

8.1.10

8.2

8.3

8.3.1

8.3.2

8.3.3

8.3.4

8.3.5

8.3.6

8.3.7

8.3.8

Er der en økonomisk gevinst ved brug af udslusningsboliger?

Modregningsproblematik

Netværkets anbefalinger vedr.

Nybyggeri (§ 26d)

udslusningsboligbestemmelsen

Evaluering af muligheden for indretning af deleboliger (§ 27)

Ansøgningerne

Forsøgshjemlen

Lykkes det at lave aftaler med hjemlen?

Praktisk etablering

Trivsel

Giver ordningen mening?

Spredning af deleboliger

Anbefalinger vedr. deleboliger

9. De øvrige hjemler, som ikke blev benyttet inden evalueringen blev

afsluttet

9.1

Opsigelsesadgang i almene plejeboliger (§ 24)

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

3/51

9.2

Hjemler vedr. samarbejde med private udlejere (§ 26, 26 f, 26

g, 26 h og 26 k)

9.3

9.4

9.5

9.6

9.7

10.

Vederlagsfri grund til skæve boliger (§ 26 a)

Oprettelse af start- og inklusionsboliger på kommunalt initiativ

Midlertidigt byggeri (§ 26 e)

Underretning om restancer (§ 26 i)

Provenu ved restarealer (§ 26 j)

Overvejelser om midlertidighed

(§ 26 b og 26 c)

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

4/51

1. Opsummering af anbefalinger

Udslusningsboliger har været den bedst benyttede lovhjemmel i net-

værket. Der er enighed i netværket om at anbefale, at frikommunehjem-

len om udslusningsboliger bør gøres permanent. Det er dog en forud-

sætning at det nuværende krav om modregning i forsørgelsesydelser

ophæves. I forhold til udslusningsboliger har netværket flg. pointer:

Det er vigtigt, at en permanent bestemmelse viderefører en

målgruppe, der kan omfatte hjemløse og borgere i risiko for

hjemløshed herunder sofasovere, også når disse ikke har haft

ophold på et midlertidigt botilbud efter SL § 107 (midlertidigt

botilbud eller § 110 (herberg).

Det er vigtigt, at der er fleksibilitet ift. boligtype, således at der

efter borgerens alder, behov og udviklingspotentiale kan tilby-

des udslusning i både almene, private og kommunale familie-,

ældre- og ungdomsboliger.

Der bør også være fleksibilitet ift. støtteperioden, som bør fast-

holdes på de op til 5 år, der er en mulighed i den nyeste frikom-

munebestemmelse.

Netværket noterer sig, at der i regeringens lovkatalog for 2020-21

var-

sels løsning af modregningsproblematikken og at målgruppen for ud-

slusningsboliger udvides til borgere med ophold på krisecentre efter SL

§ 109. Netværket vil gerne understrege, at det er væsentligt at bevare

den nuværende forsøgshjemmel, da langt fra alle borgere, der er hjem-

løse, har ophold på tilbud efter § 107, 109 eller 110.

I forhold til deleboliger anbefaler netværket, at frikommunehjemlen gø-

res permanent. Den har været afgørende i forhold til at kunne oprette

en række deleboliger. Det anbefales samtidig at det igen overvejes om

der kan gives boligstøtte til deleboliger med 2 beboere og at er findes

en mulighed for at opkræve husleje incl. forbrug.

Generelt ønsker netværket friere rammer for samarbejde med private

udlejere. De nuværende begrænsninger i hvilke kommuner, der må

indgå aftaler med private udlejere, er ikke hensigtsmæssige. Hvis der

skal opnås generelt blandet beboersammensætning, er det hensigts-

mæssigt, at der kan indgås frivillige aftaler med private udlejere, der

måtte ønske at tage et sådant ansvar. Det er desuden hensigtsmæssigt

at boligtyper, der kan oprettes i samarbejde med almene boligorganisa-

tioner, også kan oprettes i samarbejde med private udlejere, herunder

udslusningsboliger, som ovenfor nævnt.

I forhold til fremtidige forsøgsprocesser anbefaler netværket, at der op-

rettes et tæt samarbejde på tværs af stat og kommune med den fælles

overordnede målsætning at realisere de ønskede forsøg. I forbindelse

med sådanne samarbejde bør både kommunale og statslige beslut-

ningsprocesser tilgodeses.

Netværket anbefaler også at hjemler om startboliger, inklusionsboliger,

provenu ved salg af restarealer og om underretninger om restancer vi-

dereføres, evt. i justeret form.

https://www.stm.dk/statsministeriet/publikationer/lovprogram-for-folketingsaaret-

2020-2021/, se s. 48

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

5/51

Herudover anbefaler netværket, at staten genbesøger netværkets an-

søgninger og rationalet bag ansøgningerne, når der arbejdes på æn-

dring af lovgivning fx i forhold til boligløsninger til hjemløse. De ansøg-

ninger, der løbende er givet afslag på, er fortsat udtryk for reelle ønsker

fra netværkskommunerne.

Netværket kvitterer for de gennemførte forsøgshjemler og ikke mindst

for de hjemler, som i perioden er gennemført som permanent lovgiv-

ning.

Netværkskommuner stiller sig gerne til rådighed ift. vidensdeling.

2. Indledning/baggrund for evalueringen

2.1 Baggrund

Frikommunenetværk om flere billige boliger og fleksible boligløsninger

består af Høje-Taastrup, Roskilde, Aarhus, Favrskov, Randers og Køben-

havns Kommune. Netværket blev etableret i foråret 2016 som følge af

ensartede problemstillinger hos de deltagende kommuner. Det er del-

tagerkommunernes opfattelse, at flere kommuner var interesserede i

deltagelse, men da det daværende Økonomi og Indenrigsministerium i

oplægget til frikommunenetværk havde sat en grænse på 6 deltagere,

fortsatte samarbejdet mellem de 6 kommuner, der først havde tilkende-

givet interesse til Høje-Taastrup Kommune.

De 6 deltagerkommuner er af meget uens størrelse, men er generelt

udfordret af bl.a. antallet af hjemløse og borgere på midlertidige botil-

bud, som har så lav en betalingsevne, at det er vanskeligt at finde en eg-

net varig boligløsning.

2.2 De grundlæggende tanker i netværksansøgningen

Kommunernes ansøgning om at blive et netværk er begrundet i evi-

densbaseret viden fra bl.a. hjemløseområdet. Vive og Rambøll har eva-

lueret hjemløsestrategien og er kommet frem til, at størstedelen af de

hjemløse er bedst hjulpet med egen bolig og tilknyttet støtte. Kun få har

behov for botilbud eller skæve boliger. Tilsvarende konklusioner om, at

borgerne er bedst hjulpet med opsøgende støtte i eget hjem findes på

psykiatri- og handicapområdet.

Samtidig er der stigende konkurrence om de billigste boliger i kommu-

nerne. Både udsatte borgere, borgere med lav indkomst, studerende og

for de fleste kommuners vedkommende også nyankomne flygtninge

har behov for en billig bolig.

Imidlertid er kommunerne handlemuligheder i forhold til boligmarke-

det relativt begrænsede. For eksempel må kommunerne ikke selv

bygge boliger, fordi de derved ville kunne konkurrere med private udle-

jere. Der er et tilstrækkeligt antal boliger til rådighed for kommunerne,

men huslejen i disse boliger er ofte for høj for målgrupperne, og nybyg-

geri er vanskeligt at få etableret til en tilstrækkeligt lav husleje indenfor

de nuværende rammer i lovgivningen.

Kommunernes fælles ønske var derfor både at få nye muligheder for at

tilvejebringe billige boliger og mulighed for at bruge den eksisterede

boligmasse mere fleksibelt. Dermed ville antallet af billige boliger til rå-

dighed for anvisning af sociale målgrupper kunne øges, der ville kunne

ske større spredning af socialt udsatte borgere i byggerierne i den

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

6/51

enkelte kommune, og ventetiden på en bolig via kommunal anvisning

kunne sænkes.

2.3 Godkendelse af netværket

Netværket indgav ansøgning om at blive godkendt som netværk den 1.

juni 2016 (den fulde ordlyd ses i bilag 2). Netværksansøgningen blev

godkendt af Social- og Indenrigsministeren den 10. oktober 2016.

Af godkendelses-brevet fra ministeren fremgår det blandt andet (jf. bi-

lag 3):

”Udvælgelsen

til frikommunenetværk er selvsagt ikke en godken-

delse af de konkrete forsøg, som er skitseret i jeres ansøgning om at

deltage i frikommuneforsøget. Jeg kan dermed ikke love at imøde-

komme alle jeres ønsker til forsøg, men regeringen vil gå langt for at

imødekomme jeres forsøgsønsker inden for de rammer, der er op-

stillet for frikommuneforsøget. Og det er også muligt at ansøge om

yderligere forsøg inden for jeres tema.

Fagministerierne vil i ansøgningsperioden stå til rådighed med bi-

stand til udarbejdelsen af konkrete forsøgsansøgninger, fx i forhold

til at identificere, hvilke forsøgshjemler der måtte være nødvendige

for, at forsøget kan igangsættes.”

Disse ord gav netværkskommunerne en forventning om et tæt samar-

bejde om forsøg med fagministerier.

2.4 Organisering af netværket

Det var fra starten aftalt mellem kommunerne i netværket, at rollen som

netværksansvarlig kommune skulle gå på skift mellem deltagerne.

Fordelingen har efterfølgende været således, at Høje Taastrup Kommu-

nen påtog sig rollen som tovholder i ansøgningsfasen. Aarhus kom-

mune har påtaget sig rollen i driftsfasen, mens Københavns Kommune

har tovholderrollen i evalueringsfasen (fra 1. oktober 2019).

Internt i netværket har der været nedsat en styregruppe og en tværgå-

ende arbejdsgruppe, hvilket har sikret fælles udarbejdelse af ansøgnin-

ger, evalueringsdesign og et løbende samarbejde. Alle har så vidt mu-

ligt deltaget i særligt de møder, der blev afholdt som opfølgning på til-

bagemeldingen i runde 1.

Netværket har deltaget i løbende møder for frikommunenetværk i KL.

Her har Københavns Kommune stillet med fast kontaktperson, og den

kommune, der har haft tovholderfunktionen har deltaget så vidt muligt.

Netværkskommunerne har desuden deltaget i møder med Vive vedr.

status og evaluering.

3. Runde 1

3.1 Ansøgningerne i runde 1

De konkrete ansøgninger fra runde 1 kan ses i deres fulde omfang i bilag

Kommunerne havde i første ansøgningsrunde den forståelse, at der

kunne søges om relativt brede undtagelser, og at fagministerier heref-

ter ville gå i dialog og etablere et samarbejde om, hvilken lovgivning,

der konkret skulle ske undtagelser fra, for at ønskerne kunne realiseres.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

7/51

Netværket foreslog løsninger, som kunne få gennemslagskraft både på

kort, mellem og lang sigt. De forslag, som kunne give resultater på me-

get kort sigt, var ansøgning om midlertidigt huslejetilskud og midlerti-

dig lejekontrakt, fordi de kunne føre til bedre udnyttelse af de boliger,

som aktuelt er til rådighed for kommunen. Det samme gælder ansøg-

ningen om mere fleksibilitet i deleboligordningen. På mellemlang sigt

kunne opførsel af midlertidige boliger være en løsning, mens mulighe-

der for billigere varigt byggeri

–

som var det helt centrale behov - alene

var en langsigtet løsning pga. byggesagers varighed.

Ansøgning om mulighed for midlertidigt huslejetilskud

Der er boliger til rådighed i kommunerne, men boligerne er ofte for

dyre for de målgrupper, som kommunerne gerne vil kunne anvise en

bolig. Det blev derfor foreslået, at kommunerne skulle kunne etablere

en ”pakke” for relevante borgere, hvor de tilbydes en

bolig med et øko-

nomisk tilskud i en midlertidig periode. I den periode, hvor borgeren

modtog tilskud, skulle lejekontrakten være midlertidig. Sammen med

tildelingen af bolig og tilskud skulle følge en relevant socialfaglig og/el-

ler beskæftigelsesrettet støtte, der skulle understøtte, at borgeren på

sigt fik økonomisk mulighed for at fastholde boligen og derved overgå

til permanent lejekontrakt.

Kommunerne påtænkte at arbejde med forskellige målgrupper, alt efter

lokale behov:

Borgere med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse

Psykisk sårbare borgere

Borgere med større sociale problemstillinger

Nyankomne flygtninge (flygtninge havde på ansøgningstids-

punktet retskrav på tilbud om bolig i integrationslovens be-

stemmelser)

Det var kommunernes ønske, at sådanne muligheder ikke alene skulle

gives til almene boliger. Der blev ønsket forsøg om at samarbejde med

private udlejere og til, at forsøg skulle kunne omfatte både familie-, æl-

dre- og ungdomsboliger.

Tilskuddet størrelse skulle afpasses i forhold til, hvilken indtægtsforbed-

ring den enkelte borger kunne forventes at opnå og vejen dertil. Det

blev eksplicit beskrevet i ansøgningen, at det skulle sikres, at et tilskud

ikke blev modregnet i kontanthjælpsydelser o.lign. eller i forskellige bo-

ligstøtte-ydelser.

Ansøgning om mulighed for midlertidig lejekontrakt

Ansøgningen om midlertidig lejekontrakt var tæt koblet til ansøgningen

om midlertidigt huslejetilskud. Kommunerne ønskede adgang til at leje

boliger og fremleje til en relevant målgruppe på midlertidig lejekon-

trakt. Forsøg skulle give mulighed for at udlejer kunne lave midlertidige

lejekontrakter til bestemte målgrupper.

Midlertidigheden skulle afpasses til målgruppen og gives, hvor et støt-

tebehov eller en støtteindsats (herunder økonomisk støtte) havde mid-

lertidig karakter. Kontrakten skulle derfor afpasses med den sociale

støtte. Modellen ville kunne benyttes, både hvor borgeren på sigt fik

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

8/51

boligen på varig lejekontrakt, eller hvor borgeren skulle flyttes, når forlø-

bet var afsluttet.

Ansøgning om mulighed for midlertidige boligløsninger

Ansøgningen om midlertidige boligløsninger var tæt koblet til ansøg-

ningerne om huslejetilskud og om midlertidig lejekontrakt. Løsningen

skulle benyttes til borgere, hvor alternativet var indkvartering på et kom-

munalt botilbud, og der skulle i konkrete tilfælde gøres overvejelser i

forhold til boligernes beliggenhed og antal. Forestillingen var, at der

kunne benyttes på grunde, der midlertidig stod ledige. På ansøgnings-

tidspunktet var der fremsat forslag til ny planlov, hvor varigheden for

midlertidige boliger var fastlagt til 3 år. Netværket ønskede mulighed

for placeringer i op til 8-10 år, da huslejen i boliger, der skal afskrives

over 3 år, ville blive for høj for målgruppen.

Det var ønsket, at midlertidige boliger skulle blive en mulighed for al-

mene boligorganisationer, men der ønskedes også et samarbejde med

private udlejere.

Ansøgning om øget fleksibilitet i delebolig-ordningen

Deleboliger er almindelige boliger, der deles af flere. Beboerne har

egen lejekontrakt på et værelse i boligen, og deles om køkken og bad.

De kaldes i lovgivningen ”kollektive bofællesskaber”. Københavns Kom-

mune har siden 2015 arbejdet med deleboliger for unge og siden 2016

med deleboliger for enlige flygtninge. Erfaringerne med ordningen

blev brugt til ansøgning om følgende områder:

Mulighed for at 2 personer, der deler en 3-rums bolig kan opnå

boligstøtte. Der er nemlig langt flest 3-rums boliger, men bolig-

støtte kan først opnås, når 3 personer deler en 4-rums bolig.

Mulighed for betaling af nødvendig indretning, f.eks. opsætning

af skillevægge eller inventar som køleskab, komfur og fælles spi-

sebord.

Mulighed for at dække udgifter til forbrugsudgifter i perioder,

hvor et værelse står tomt, så boligen f.eks. kan holdes opvarmet

uden udgift for de øvrige beboere.

Mulighed for at opkræve husleje incl. forbrug, fordi en af lejerne

i deleboligen ellers kommer til at hæfte for samtliges forbrug,

når leverandører ikke vil acceptere mere end en kunde pr. hele

bolig.

Som ved de øvrige ansøgninger ønskede kommunen mulighed for at

samarbejde med private udlejere.

Ansøgning om forsøg med billigt nybyggeri

Kommunerne havde en fælles målsætning om at få etableret boliger,

som var tilstrækkeligt billige for socialt udsatte borgere. Der blev derfor

søgt om at kunne få fritagelse fra bygningsreglementet, for maksimum-

beløbet for støttet boligbyggeri (fordi små boliger er forholdsmæssigt

dyrere end større boliger pr. m2, fordi udgifter til køkken og bad fylder

en større andel af den samlede udgift) og for parkeringscirkulæret.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

9/51

3.2 Tilbagemeldingen runde 1

Tilbagemeldingen på runde 1- ansøgningerne blev givet den 1. februar

2017. Den fulde ordlyd kan ses i bilag 6.

Svaret på netværkets ansøgning om midlertidigt huslejetilskud og mid-

lertidig lejekontrakt blev en frikommunehjemmel om udslusningsboli-

ger. I udslusningsboliger betaler borgeren en opholdsbetaling og diffe-

rencen i forhold til almindelig husleje dækkes af kommunen som et in-

direkte huslejetilskud. I den almindelige lovbestemmelse (almenbolig-

lovens § 63) er målgruppen alene beboere i tilbud efter servicelovens §

107 eller § 110 og der er mulighed for støtte i op til 2 år. I forsøget blev

målgruppen udvidet til at være borgere med særlige sociale problemer,

som har brug for hjælp til at opnå og fastholde en bolig og tilskudsperi-

oden blev udvides med

�½

år. Almene ungdoms- og ældreboliger og

kommunale ældreboliger ville kunne indgå i forsøg. Ansøgningen om

brug af muligheden i forhold til nyankomne flygtninge, som kommu-

nerne skulle tilbyde bolig, blev ikke besvaret. Denne del af ansøgningen

blev derfor senere genfremsat i runde 3.

Det blev tilkendegivet, at mulighed for udbetaling af direkte huslejetil-

skud til borgerne skulle afklares nærmere frem mod næste ansøgnings-

runde og ikke måtte stride mod kontanthjælpsloftet. Først i 3. runde

blev der givet afslag på huslejetilskud med henvisning til de mulighe-

der, der er i boligstøttereglerne. Disse administreres imidlertid ikke i

kommunerne og er begrænset til borgere med en sådan fysisk funkti-

onsnedsættelse, at der er krav til særlig størrelse af bolig eller fx af bad,

som fører til højere boligudgifter.

Ift. deleboliger fik kommunerne mulighed for at betale for indretning

og for varmeudgifter i tomgangsperioder. Ansøgningen om at kunne

yde boligstøtte i deleboliger med 2 beboere blev ikke imødekommet.

Ansøgningen mulighed for at opkræve husleje incl. forbrugsudgifter i

deleboligerne blev ikke besvaret. Denne del blev genfremsat i 3. runde,

og fik her det svar, at ministeriet havde forstået at denne del af ansøg-

ningen var trukket tilbage, hvilket netværket dog ikke var enige i.

Kommunerne fik noget overraskende mulighed for at opsige lejekon-

trakter i plejeboliger. Kommunerne havde ønsket mulighed for midlerti-

dig lejekontrakt i almene familieboliger og boliger efter almenboliglo-

vens § 105. Kun en mindre del af ansøgningen handlede om mulighed

for opsigelse

–

men under forudsætning af, at der var tale om midlerti-

dig lejekontrakt i boligen.

For så vidt angår ansøgningerne om midlertidigt byggeri og billigt ny-

byggeri ønskede ministeriet dels at afvente udkommet af et fremsat lov-

forslag om planlovsændring og udkommet af en tværministeriel ar-

bejdsgruppe om billigt nybyggeri.

3.3 Efterfølgende forløb i runde 1

Netværket havde fra indsendelsen af ansøgningen til tilbagemeldingen

løbende forsøgt at få kontakt med fagministerierne, men oplevede pro-

cessen som ekstremt lukket. Fagministerierne levede ikke op til den pro-

ces, der ved godkendelsen var blevet sat netværket i udsigt.

På baggrund af pres fra netværket blev der efter tilbagemeldingen af-

holdt møder med en række ministerier og styrelser om

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

10/51

ansøgningsindholdet. Det er netværkets opfattelse, at mange fagmini-

sterier havde begrænset eller ingen interesse i at vise imødekommen-

hed i forhold til forsøgshjemler. F.eks. var løsninger ift. husning af flygt-

ninge ikke en mulighed. Kommunernes ansøgning om brug af husleje-

tilskud til denne målgruppe blev end ikke besvaret i første runde. Dette

på trods af, at kommunerne på daværende tidspunkt havde pligt til at

tilbyde nyankomne flygtninge en permanent bolig snarest muligt.

Kommunerne valgte at bruge ressourcer på at forfølge de fælles mål-

sætninger i første rundes ansøgninger, herunder på at indgive hørings-

svar, da lovforslaget om frikommuneforsøg blev sendt i høring. Dette

gav begrænsede ressourcer til anden rundes ansøgninger, som skulle

indgives inden 1. maj 2018. Imidlertid gav møderne og de skriftlige in-

put fra netværkskommunerne begrænset udbytte (se fx bilag 5, 7 og 8

for kommunernes skriftlige tilkendegivelser).

For eksempel blev der i besvarelsen af første rundes ansøgninger om

midlertidige boliger henvist til et lovforslag om ændringer i planloven.

De fremsatte ændringer ville imidlertid kun komme studerende til gavn.

Dette var pga. lovhøring vedr. planloven et kendt faktum. Netværket

mente derfor ikke, at ansøgningen burde afvises pga. den varslede

planlovsændring, men dette førte ikke til en ændret begrundelse eller

nye overvejelser fra statens side.

Der blev også i første runde henvist til en tværministeriel arbejds-

gruppe, som i løbet af foråret 2018 skulle afrapportere om muligheden

for at fravige krav til nybyggeri. Imidlertid kom en sådan rapport ikke. På

forespørgsel fra netværket, oplyste indenrigsministeriet den 6. decem-

ber 2019, at arbejdsgruppen alligevel ikke var kommet med en rapport. I

stedet indgik gruppens arbejde i revision af Bygningsreglementet, som

Trafik- og Byggestyrelsen har vurderet, vil tage højde for flere at de rej-

ste forhold i ansøgningen. Hvilke nærmere forhold, der er tale om, er

ikke nærmere beskrevet i besvarelsen.

Herudover oplyses det

”Derudover indgik arbejdsgruppes arbejde også i kommunernes

økonomiaftale for 2018, hvor parterne blev enige om otte initiati-

ver på baggrund af arbejdsgruppens arbejde. Flere af disse initia-

tiver er dog ikke blevet til noget efterfølgende, da KL har trukket

deres støtte tilbage.”

Reelt førte netværkets efterfølgende arbejde ikke til håndgribelige re-

sultater for de fleste ansøgningers vedkommende. I netværkets optik

blev ønsker fra netværket

sendt ”til hjørne”. Netværket havde ikke mulig-

hed om at få genoptaget ønsker, når afrapporteringer alligevel ikke blev

realiseret, eller når lovforslag ikke omfattede de ønsker og spørgsmål,

netværket rejste.

I flere tilfælde trak afklaring af centrale spørgsmål til omfanget af forsøg

ud i flere måneder, hvilket var et problem i de stramme processer for

nye ansøgninger.

Den eneste ændring fra tilbagemelding til det fremsatte lovforslag (se

link til lovbehandlingen i bilag 17) var, at målgruppen for udslusnings-

boliger blev justeret fra ”personer med væsentlige psykiske og sociale

problemer” til ”personer med særlige psykiske sociale problemer”.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

11/51

Denne mindre justering havde faktisk betydning for netværket. Den en-

delige formulering afspejler nemlig målgruppen i SL § 107 og § 110.

Derved ville muligheden kunne omfatte en målgruppe, der er identisk

med målgruppen i disse to bestemmelser, men som blot ikke havde

været indkvarteret på sådanne tilbud, fx borgere, der reelt er hjemløse,

men som opholder sig hos venner og bekendte (sofasovere).

3.4 Netværkets brug af hjemler efter runde 1

Efter lovens vedtagelse den 1. juni 2017 mødtes netværkskommunerne

for at udarbejde fælles evalueringsdesigns.

Der blev udarbejdet fælles designs vedr. brug af udslusningsboliger til

en udvidet målgruppe (frikommunelovens § 25, som er tilrettet efter en

supplerende hjemme i runde 2) og om indretning af deleboliger (fri-

kommunelovens § 27).

Kommunerne forsøgte at udarbejde evalueringsdesign vedr. opsigel-

sesmuligheden i plejeboliger (frikommunelovens § 24), men dette

måtte opgives. Plejeboligerne benyttes i kommunerne til borgere med

større funktionsnedsættelser. Der var i forsøgshjemlen krav om at både

indflytning og opsigelse skulle ske indenfor forsøgsperioden. En even-

tuel klage over opsigelse ville få opsættende virkning. Der var ifølge

kommunernes opfattelse begrænset mulighed for, at en beboer, ind-

flyttet i plejebolig i forsøgsperioden, ville opnå så hurtig bedring, at en

opsigelse og fraflytning indenfor perioden skulle være relevant. Kom-

munerne fandt desuden ikke, at et ønske om at kunne indgå midlertidig

lejekontrakt for visse målgrupper var at sidestille med en opsigelsesmu-

lighed

–

for helt andre målgrupper.

Det blev i netværket aftalt, at såfremt en kommune fandt en privat udle-

jer, som var villig til at indgå i frikommuneforsøg, så ville denne kom-

mune påtage sig at skrive udkast til evalueringsdesign vedr. dette for-

søg. Selv om der er forhandlinger med flere forskellige private udlejere,

er der ikke på evalueringstidspunktet indgået formel aftale om anvis-

ning.

Efterfølgende gik kommunerne hver især i gang med at søge aftaler

med almene boligorganisationer om forsøg udslusningsboliger. Forsø-

get blev udvidet i runde 3, hvorfor evalueringsdesignet blev justeret og

alle forsøg evalueres ud fra det justerede design. Evalueringen af delfor-

søget om udslusningsboliger ses i afsnit 8.1. Evalueringen af delforsø-

get om deleboliger ses i afsnit 8.3.

3.5 Erfaringer i runde 1

Der blev opereret med korte frister for kommunerne. Når selve den

grundlæggende ansøgning blev godkendt den 10. oktober 2016 og

konkrete ansøgninger skulle indgives senest 1. december 2016, havde

kommunerne alene ca. 6

�½

uge til at udforme konkrete ansøgninger. Så

korte frister er en stor udfordring, når flere geografisk spredte kommu-

ner skal udforme fælles ansøgninger, ikke mindst når ansøgninger skal

igennem politisk godkendelse. Ansøgningerne til første runde blev der-

for indsendt med forbehold for efterfølgende politisk godkendelse.

Lovgivningsprocessen, som forsøgene var tilrettelagt ud fra, passede

ikke med kommunale budgetprocesser. I de fleste kommuner har man

budgetforslag klar før sommerferien. Når et forsøg først godkendes

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

12/51

umiddelbart før ferien, presses processen ift. budgetafsættelse til for-

søg. Det er baggrunden for at flere forsøg ikke kom i gang umiddelbart

efter vedtagelsen af en hjemmel.

Der var uklarhed om, hvor konkrete ansøgningerne skulle være og hvor

tæt hjemlerne skulle være på eksisterende lovgivning. Kommunerne

havde forventet, at det var muligt at søge om at opnå nye muligheder

på et mere generelt plan. Fagministerierne var i stedet meget optaget

af, om kommunerne havde skrevet et konkret forslag til lovændring eller

havde overblik over de præcise lovgivninger, der skulle ændres, og over

tilgrænsende lovgivninger. Det blev italesat i processen, at netværket

højst kunne opnå mindre justeringer af eksisterende bestemmelser

med henvisning til, at der ellers ville blive gjort forskel på borgerne.

Men forsøg betyder jo i sig selv, at der gøres forskel.

3.6 Anbefalinger pga. erfaringer og proces i runde 1

En overgang var meldingen, at der ikke vil blive opstartet nye frikommu-

neforsøg. Ved Folketingets åbning den 6. oktober 2020 blev der dog

igen fra statsministerens side annonceret frikommuneforsøg, denne

gang på bestemte fagområder.

Frikommunenetværkets anbefalinger ift. processen om forsøg opsum-

meres her. De kan f.eks. være relevante i forhold til kommende tiltag om

frikommuneforsøg, om afbureaukratisering eller om udfordringsret.

Tidsfrister:

Forsøg bør tilrettelægges, så de både er tilpasset

statslige og kommunale processer, herunder budgetprocesser.

Staten bør ikke forvente at kommunerne kan iværksætte forsøg

meget hurtigt, hvis ikke der er afsat budget til en indsats.

Tydelig forventningsafstemning:

Netværket havde forventnin-

gen om et vist samarbejde med statsligt niveau i første runde

–

pga. godkendelsens ordlyd. Et sådant samarbejde var ikke-eksi-

sterende. Der bør laves en klar forventningsafstemning, og alle

parter bør leve op til denne.

Fælles afklaring på statsligt niveau om vilje til forsøg:

Det er

netværkets indtryk, at selv om der var givet godkendelse til net-

værket af regeringen, og selv om der i den indledende ansøg-

ning om godkendelse var nævnt f.eks. huslejetilskud, så var der

ikke opbakning til at få etableret sådanne forsøg fra de alle invol-

verede fagministerier og styrelser.

Reelt samarbejde mellem stat og kommune om lovhjemler:

Der

bør etableres et reelt om bedst mulige hjemmel for begge par-

ter, når forsøg etableres. Ministerier og styrelser bør have et

overblik over tilgrænsende lovgivninger og dermed kunne bistå

kommunerne om at etablere de nødvendige hjemler, der kan

sikre realisering af forsøg.

Dialog i processen:

Hvis ikke et reelt samarbejde kan etableres,

så bør der i det mindste være i dialog med kommunerne i lov-

givningsprocessen. Lovforslag, der angiver løsninger, om ingen

parter ønsker, bør ikke realiseres.

4. Runde 2

Ansøgningerne i runde 2 blev indgivet 1. maj 2017. Ansøgningerne blev

udarbejdet sideløbende med, at der var en række møder i forbindelse

med tilbagemeldingen i runde 1, og netværket fortsat havde en

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

13/51

forhåbning om at opnå yderligere fritagelser i runde 1. Flere kommuner

i netværket prioriterede arbejdet om runde 1 og havde derfor ikke øn-

sker til anden runde.

4.1 Ansøgningerne i runde 2

Den konkrete ordlyd af ansøgningerne kan ses i bilag 9

Billigt nybyggeri

Ansøgningen bestod af flere elementer

Dispensation fra bygningsreglementet ved omdannelse af ek-

sisterende ejendomme til nye almene afdelinger

Netværket havde i første runde søgt om generel fritagelse for fordy-

rende krav i bygningsreglementet. I anden runde søgte netværket mere

konkret om dispensation for reglerne for omdannelse af bygninger til

almene boliger. Dette skyldes, at bygninger efter ombygning skal leve

op til nyeste bygningsreglement. Dette kan være så dyrt, at eksisterende

bygninger enten nedrives eller at huslejen bliver høj for de sociale mål-

grupper, som netværket ønskede at skabe boligløsninger for.

2. Fritagelse fra bygningsreglementets krav om affaldsskakter

Der blev dengang stillet krav i bygningsreglementet om at opføre af-

faldsskakter, selv om der i stigende omfang kræves affaldssortering. Af-

faldsskakter påvirker både bygge- og driftsudgifter og dermed også

huslejeniveauet.

3. Mulighed for etablering af nøglefærdigt alment byggeri ved

blandede byggerier

Netværket ønskede mulighed for at blandet almene og privat byggeri

skulle kunne opføres af en bygherre, hvorved der kunne opnås lavere

omkostninger og derved en lavere husleje.

4. Vederlagsfri brug af kommunale grunde til socialt udsatte i op

til 30 år

Skæve boliger er en særlig almen boligform for borgere med sociale

problemer, som ikke kan tilpasse sig et almindeligt boligmiljø. Der er

mulighed for statstilskud til boligerne, men det er fortsat vanskeligt at

realiserer boligerne til en pris, disse borgere har råd til. For at kunne op-

føre skæve boliger til hjemløse ønskedes en generel tilladelse til at stille

kommunale grunde vederlagsfrit til rådighed for almene boligorganisa-

tioner, som bygger skæve boliger, i op til 30 år.

5. Reduktion af beboerandelen af ydelsen på realkreditlånet

Almene lejeres ydelse på realkreditlånet, som optages ved alment ny-

byggeri, svarer jf. almenboliglovens § 129 til 2,8 % af byggeriets anskaf-

felsessum. Et lavere afdrag vil reducere beboernes husleje.

Inklusionsboliger og deleboliger i ungdomsboliger og oprettelse af in-

klusionsboliger og startboliger på kommunalt initiativ

Startboliger

er en midlertidig boligform for 18-24-årige med behov for

støtte. Boligerne kan i den almindelige lovgivning (almenboliglovens §

101 a) oprettes af almene boligorganisationer i ungdomsboliger.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

14/51

Visitation og støtte forankres i boligorganisationen, hvorfor denne bære

udgifter til tomgang og misligholdelse i form af manglende istandsæt-

telse ved fraflytning. Staten godkender projekter og kan yde et tilskud til

støtten. Puljen udløb dog i 2015. Tidligere regering annoncerede i

Handleplan til bekæmpelse af hjemløshed i 2017

, at pulje ville blive til-

ført 74,5 mio. kr. i 2021. I det finanslovsforslag, som blev offentliggjort

31. august 2020

, ses dog ikke et sådant forslag, hvorfor denne bolig-

type ikke kan oprettes efter den almindelige lovbestemmelse. Der kan

ikke ydes huslejetilskud.

Inklusionsboliger

(almenboliglovens § 62 a) kan oprettes af boligorga-

nisationer i almene familieboliger. Målgruppen er psykisk sårbare bor-

gere, som efter højst 2 år skal fraflytte boligen. Staten godkender pro-

jekter og kan give tilskud til husleje og til socialfaglig støtte, som foran-

kres i boligorganisationen. Denne pulje udløb i 2019, og der er ikke si-

den afsat nye midler, hvorfor boligtypen ikke kan oprettes efter den al-

mindelige lovbestemmelse.

Deleboliger

(i loven kaldet kollektive bofællesskaber, jf. almenboliglo-

vens § 3 stk. 2) er almene familieboliger, hvor flere bor sammen og har

lejekontrakt på hvert sit værelse, men deler køkken og bad. Hvis mindst

3 bor sammen, kan der opnås boligstøtte i familieboliger.

Også denne ansøgning bestod af flere dele:

Alle særlige boligtyper i almenboligloven bør generelt kunne

oprettes i alle boligtyper (familieboliger, ungdomsboliger og

ældreboliger) ud fra den konkrete borgers behov.

Startboliger og inklusionsboliger skal kunne oprettes på kom-

munalt initiativ og for kommunal udgift, da statslige puljer løber

tør for midler og boligerne derved ikke er en reel mulighed.

Når startboliger og inklusionsboliger oprettes på kommunalt

initiativ og for kommunal udgift, bør kommunen have visitati-

onsretten og støtten kunne forankres i kommunen.

Hvis kommunen kan få visitationsretten, bør kommunen kunne

påtage sig udgifter til tomgang i misligholdelse i startboliger

Deleboliger skulle kunne oprettes i nybyggede ungdomsboli-

ger, således at mindst 3 beboere med delte faciliteter ville

kunne opnå boligstøtte.

Deleboliger for enlige mødre

Der blev fremsat ønske om at udvide muligheden for deleboliger til en-

lige kvinder på krisecentre. Målgruppen har ofte lav betalingsevne, og

en delebolig kunne føre til hurtigere udslusning samt forebygge en-

somhed. Det væsentlige var, at der skulle kunne ydes boligstøtte, selv

om husstanden i givet fald alene ville bestå af 2 voksne. Løsningen ville i

givet fald blive brugt i meget begrænset grad, fordi der er få 5 rums bo-

liger til rådighed, og hvis begge kvinder havde børn, ville boligen skulle

være på mindst 5 rum.

https://www.regeringen.dk/publikationer-og-aftaletekster/handlingsplan-til-beka-

empelse-af-hjemloeshed/

https://fm.dk/media/18181/ffl21a.pdf

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

15/51

4.2 Tilbagemeldingen i runde 2

Netværket fik svar på ansøgningerne den 22. maj 2017 (se bilag 11).

Lovforslag blev fremsat 11. oktober 2017, vedtaget 14. december 2017

og trådte i kraft 1. januar 2018 (se bilag 17 for selve lovbehandlingen).

Billigt nybyggeri

Netværket fik mulighed for at indføre funktionsbaserede tilgængelig-

hedskrav i nybyggeri og ved omdannelse af eksisterende ejendomme til

boliger. Dette var svar på ansøgningen fra første runde om billigere ny-

byggeri og anden runde ansøgningen om omdannelse af byggeri.

Det blev vurderet, at en anden første runde ansøgning om p-plads krav

ikke krævede lovændring, men at netværkets spørgsmål ville blive afkla-

ret med en ny vejledning i juli 2017.

Bygningsreglementets krav om affaldsskakter blev afskaffet generelt

ved en regelændring, der ville træde i kraft 1. juli 2017.

Der ville blive mulighed for at udlåne grunde vederlagsfrit i op til 30 år

til opførsel af skæve boliger

Startboliger, inklusionsboliger og deleboliger

Det ville blive gjort muligt at etablere start- og inklusionsboliger på

kommunalt initiativ. Det ville også blive muligt at kommunen fik anvis-

ningen til disse boligtyper mod at påtage sig udgifterne til tomgang og

istandsættelse.

Det blev ikke gjort muligt at forankre den sociale støtte i boligerne i

kommunen, idet ministeriet mente, at støtten forankret i boligorganisa-

tionen skulle udgøre et supplement til støtten fra kommunen.

Midlertidige boliger

Der blev søgt om mulighed for midlertidige boliger i første ansøgnings-

runde. Efter dialogen med ministerierne blev der givet mulighed for, at

midlertidige boliger ikke ved flytning skulle opfylde nye og opdaterede

bygningsreglementer, og at der skulle kunne optages 30-årige lån til fi-

nansieringen af boliger på en midlertidig placering, såfremt boligerne

blev anvist til socialt udsatte unge med et akut boligbehov.

Deleboliger

Der blev givet adgang til at oprette deleboliger i ungdomsboliger. Så-

danne boliger skulle anvises af kommunen.

Ansøgningen om at oprette alle almene boligtyper i både familie-, æl-

dre- og ungdomsboliger ses ikke besvaret.

Der blev ligeledes givet adgang til at oprette deleboliger for enlige kvin-

der med børn på krisecentre.

Reduktion af beboerandelen af ydelsen til realkreditlån

Der blev givet afslag på ansøgningen om reduktion af beboerandelen af

ydelsen på lån, fordi en reduktion ville betyde en tilsvarende forhøjelse

af den statslige ydelse.

Nøglefærdigt byggeri

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

16/51

Ministeriet meddelte, at ansøgningen om mulighed for, at en privat

bygherre kan opføre nøglefærdigt alment byggeri skulle afklares nær-

mere frem mod næste ansøgningsrunde.

4.3 Netværkets erfaringer på grundlag af runde 2

I runde 2 oplevede netværket en forbedret dialog, særligt med Øko-

nomi- og Indenrigsministeriet. Ministeriet fungerede generelt som tov-

holder i forhold til de øvrige ministerier og formidlede spørgsmål til

netværket og svar fra netværket om detaljer i ønskerne. Dialogen var

også væsentligt simplere, idet ansøgningerne pga. netværkets erfarin-

ger med første runde var meget konkrete og enkle.

Processen efter første runde havde ført til, at visse af netværkets ansøg-

ninger fra første runde blev besvaret i anden runde.

Kun København og Aarhus deltog i ansøgningerne i anden runde. Dette

blev bemærket af ministeriet, som ønskede større deltagelse. Det er me-

get sigende for ressourcetrækket, at de netop var de største kommuner

i netværket, som havde ressourcer til at arbejde videre med nye ansøg-

ninger.

4.4 Netværkets brug af hjemler i runde 2

Eftersom der alene var en eller få kommuner bag ansøgningerne, blev

der ikke afholdt nye evalueringsworkshops. I stedet var det aftalt, at inte-

resserede kommuner skulle skrive evalueringsdesigns, som kunne clea-

res pr. mail.

Det funktionsbaserede tilgængelighedskrav har alene været benyttet af

Roskilde Kommune. Københavns Kommune har gjort opmærksom på

muligheden på kommunens hjemmeside, men har ikke haft henvendel-

ser fra interesserede bygherrer.

Ifølge Social- og Indenrigsministeriet var det en forudsætning for for-

ligsparterne på Christiansborg, at dette forsøg skal evalueres af SBI,

hvorfor det ikke er omfattet af kommunernes evaluering. Der er derfor

ikke udarbejdet evalueringsdesign vedr. denne del i netværket.

Forsøgene omkring deleboliger, inklusionsboliger og startboliger for-

udsatte aftale med de almene boligorganisationer. Det samme gjorde

runde 1-hjemlen om udslusningsboliger. Herudover krævede boligløs-

ninger, der enten indebar huslejetilskud eller midler til eksternt perso-

nale, afsættelse af budgetmidler, hvilket også var med til at forsinke

iværksættelsen af forsøg. I Københavns Kommune er der indgået aftale

med BL 1. kreds om, at boliger, som stilles til rådighed for boligsocial

anvisning, vil kunne benyttes som hhv. udslusningsboliger, inklusions-

boliger og startboliger. De to sidstnævnte boligformer kræver dog af-

sættelse af kommunale midler til støtte, som skal forankres i boligorga-

nisationerne. Kommunen har prioriteret at arbejde med udslusningsbo-

liger, fordi denne boligtype kan føre til permanent lejekontrakt for bor-

geren, og derfor er tættere på housing first principper end de øvrige ty-

per. Kravet om forankring af støtten har dog også betydning for denne

prioritering.

I anden runde fik frikommunenetværk om bedre styring af udgifterne

på det specialiserede socialområde mulighed for at benytte frikommu-

nebestemmelsen om udslusningsboliger. Silkeborg og Holstebro Kom-

muner har valgt at benytte denne mulighed. De to kommuner har

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

17/51

adopteret evalueringsdesign om udslusningsboliger og indgår derfor i

denne evaluering vedr. udslusningsboligbestemmelsen i frikommune-

lovens § 25.

Skæve boliger

I anden runde fik kommunerne mulighed for at stille en grund gratis til

rådighed for skæve boliger i op til 30 år. Denne mulighed benyttes bl.a. i

Københavns Kommune, men da der efterfølgende er kommet en per-

manent hjemmel til denne praksis, som trådte i kraft pr. 1. februar 2020.

Projekter i pipeline betragtes derfor som omfattet af den nye perma-

nente hjemmel. Den nye bestemmelse er i § 24 i bekendtgørelse om til-

skud til fremme af udviklingen af almene boliger til særligt udsatte

grupper (skæve boliger).

4.5 Anbefalinger pga. processen i runde 2

Netværkskommunerne kan konstatere, at det er vanskeligt at arbejde

med forsøgshjemler

–

her under med evaluering

–

når virkningen af for-

søg er meget langsigtet og rækker ud over forsøgsperioden. Som ek-

sempel kan fremhæves, at det er en længere proces at etablere skæve

boliger. Der vil ikke meningsfyldt i en kortere forsøgsperiode kunne la-

ves evaluering af virkningen af forsøg med udlån af grunde, når borgere

formentlig først indflytter efter evalueringens aflevering.

Det anbefales derfor, at byggeprojekter ikke forventes evalueret få år ef-

ter hjemmelsgrundlag.

Hele processen gav stort tidspres i kommunerne og krævede mange

ressourcer. Da første rundes ansøgninger kun var delvist imødekommet

og endnu ikke iværksat, havde kommunerne ikke mulighed for at høste

praktiske erfaringer ift. de første hjemler, før nye ansøgninger skule ind-

gives.

Det anbefales derfor, at der i fremtidige forsøg bliver mulighed for at få

indgive supplerende ansøgninger, når nye problemstillinger i et forsøg

opdages. Et længerevarende samarbejde om forsøg uden rigide tids-

rammer vil kunne understøtte en løbende udvikling og kvalificering af

forsøg.

5. Runde 3

Ansøgninger i runde 3 skulle indgives inden 1. november 2017, dvs. før

vedtagelse og ikrafttræden af hjemler begrundet i ansøgninger fra an-

den runde. Da ansøgningerne også forinden skulle godkendes politisk,

blev ansøgningerne udarbejdet i sommeren 2017.

Flere dele af tidligere ansøgninger var ikke fyldestgørende besvaret i

tidligere runder efter netværkskommunernes mening. For at sikre svar

på alle ansøgninger, blev flere delelementer af tidligere ansøgninger

derfor genfremsat.

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/75

§ 24.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte at stille en kommunalt ejet ubebygget fast ejendom ve-

derlagsfrit til rådighed for tilsagnsmodtager til etablering af boliger efter denne bekendtgørelse.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

18/51

5.1 Ansøgningerne i runde 3

Ansøgningernes fulde ordlyd kan ses i bilag 12.

Mulighed for økonomisk tilskud til særlige målgrupper

Ansøgningen henviser til lovhjemlen om udslusningsboliger fra runde

1. Her er mulighed for at udvide tilskudsperioden i almindelig lovgiv-

ning fra 2 til 2

�½

år. I ansøgningen ønskede kommunerne at udvide til-

skudsperioden i op til 5 år for grupper, som har et længere udviklings-

perspektiv ift. beskæftigelse, og ikke kan forventes at opnå forbedret be-

talingsevne på 2

�½

år. Hermed vil perioden afspejle varigheden af res-

sourceforløb.

Huslejetilskud til fastholdelse af borgere i bolig, der deltager i be-

skæftigelsesrettede projekter

Ansøgningen ønsker mulighed for at kunne fastholde borgere i bolig,

hvis de deltager i fx STAR-projekter, men ikke når at optjene tilstrække-

ligt antal timer til at fastholde ydelser og dermed bevare en betalings-

evne, der sikrer, at borgerne kan fastholde nuværende bolig. Argumen-

tationen var, at hvis boligen blev mistet, ville deltagelse i det beskæfti-

gelsesrettede projekt formentlig også blive afbrudt.

Forebyggelse af udsættelse

Ansøgningen om forebyggelse af udsættelse rummede en række del-

forslag.

Bredere målgruppe for aktivlovens § 81a.

Bestemmelsen er aktuelt møntet primært på børnefamilier og socialt

udsatte. Udsættelse kan være starten på social deroute for målgrupper,

som ikke på afgørelsestidspunktet kan beskrives som udsatte, men fx

umiddelbart i forbindelse med effektueringen af udsættelsen søger op-

hold på enten krisecenter eller herberg. En sådan målgruppe blev ikke

opfattet som i målgruppen for bestemmelsen, jf. også Ankestyrelsens

praksisnotat

Varighed på § 81a ydelse skal afspejle tidsperspektivet for en boligløs-

ning

Ydelser efter § 81a kan gives i en kortere midlertidig periode. I nogle

kommuner kan anden boligløsning dog trække ud. I ansøgningen øn-

skedes mulighed for, at ydelsen vil kunne bevilges i en længere periode,

hvis det er nødvendigt for at have tid til at finde anden boligløsning.

Tidspunkt for mulige ydelser

Efter ankestyrelsens praksisnotat betragtes en lejer ikke som udsættel-

sestruet alene pga. en opstået restance, men først når der er en tilken-

degivelse om, at lejemålet vil blive ophævet

, hvis ikke restancen beta-

les, dvs. i praksis ofte i forbindelse med at sagen overgår til

https://ast.dk/til-myndigheder/vejledning-til-kommuner/praksisnotater-fra-tema-

moder-1/filer/praksisnotat-om-hjaelp-til-enkeltudgifter-og-midlertidige-huslejeud-

gifter-efter-aktivlovens-ss-81-og-ss-81-a.pdf (se note 16)

https://ast.dk/til-myndigheder/vejledning-til-kommuner/praksisnotater-fra-tema-

moder-1/filer/praksisnotat-om-hjaelp-til-enkeltudgifter-og-midlertidige-huslejeud-

gifter-efter-aktivlovens-ss-81-og-ss-81-a.pdf (se note 15)

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

19/51

fogedsagsbehandling. Men mange udlejere vil ikke trække sager til-

bage, når en sag først er nået til fogeden. Der blev bedt om mulighed

for at bevilge en ydelse, allerede når en restance er opstået.

Frivillig administration af ydelser ud over kontanthjælp, integrations-

ydelse og pension

Særligt unge med sociale problemer oplever ofte skift mellem kontant-

hjælp og SU. Aktuelt kan SU ikke administreres. Dette fører ofte til pro-

blemer med restancer for unge. En mulighed for administration af fx SU

kan forebygge at denne problemstilling opstår.

Mulighed for at aftale yderligere varsler om restancer

Kommunerne modtager iflg. almenboligloven varsel om restancer, der

opstår hos anviste det første år efter indflytning. I ansøgningen ønske-

des mulighed for at denne periode kan forlænges efter aftale.

Vidensopsamling til evaluering

Kommunerne modtager varsel fra fogedretterne om indkomne sager i

retten, men modtager ikke underretning om sagernes udfald. For at

kunne evaluere indsatser om forebyggelse af udsættelser, blev der an-

søgt om adgang til udfaldet af udsættelsessagerne.

Fastlæggelse af serviceniveau ift. aktivlovens bestemmelser om en-

keltydelser

Ved tildeling af enkeltydelser efter aktivloven kræves en konkret og indi-

viduel vurdering. Mange borgere har dog ensartede behov. Med an-

søgningen blev

der ønsket mulighed for etablering af ”indflytningspak-

ker” til fx hjemløse og flygtninge. Med ensartede pakker kan forskelsbe-

handling forebygges, og sagsbehandlingstiden kan sænkes, når der ikke

skal ske en meget individuel behandling af hvert enkelt stykke indbo.

Bedre udnyttelse af eksisterende boligkapacitet ift. deleboliger

I ansøgningen genfremsættes dele af ønskerne fra forslaget om øget

fleksibilitet i delebolig-ordningen fra første runde. Ansøgningen består

af flere delelementer.

Mulighed for boligstøtte til to beboere i delebolig

Ansøgningen om mulighed for at yde boligstøtte til deleboliger med 2

beboere blev fremsat i første runde, men fik afslag uden nærmere for-

klaring. I den tredje rundes ansøgning argumenteres der for, at en så-

dan løsning vil udgøre en bedre udnyttelse af boligkapacitet i kommu-

nerne, som ellers ikke kan udnyttes til anvisning. Københavns Kommune

måtte i 2016 returnere over 80 3-rums boliger, som ellers kunne have

været udnyttet, hvis lejen kunne sænkes til betalbart niveau for to unge i

delebolig via almindelig boligstøtte.

Mulighed for opkrævning af husleje incl. forbrug

I 1. runde bad netværket om mulighed for at husleje i deleboliger kan

opkræves incl. forbrug. Ansøgningen blev ikke besvaret og blev derfor

genfremsat i tredje runde. Årsagen var, at det ellers vil være en enkelt

beboer, der hæfter for den samlede udgift og som dermed får ansvaret

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

20/51

for at sikre opkrævning fra de øvrige beboere. Dette er i særligt en van-

skelig situation at stå i, når der sker til- og fraflytning.

Deleboliger i privat og kommunalt byggeri

Deleboligbestemmelsen findes kun i lov om almene boliger

–

herunder

henviser boligstøttebestemmelserne om deleboliger til lov om almene

boliger. Der søges om mulighed for også at kunne sætte muligheden i

spil også i forhold til kommunale og private boliger.

Øgede muligheder for samarbejde med private om boligsocial anvis-

ning

I første runde bad netværket om bedre muligheder for samarbejde med

private udlejere og påpegede krav i den nuværende lovgivning om hhv.

at have områder med høj arbejdsløshed og om begrænset løbetid på

aftaler som problemstillinger. I første lovgivningsrunde fik kommu-

nerne adgang til at lave aftaler, uanset om de rummer områder med høj

arbejdsløshed. I denne runde blev ønsket om at få ophævet kravet om

begrænset løbetid på aftaler genfremsat.

Brug af udslusningsboliger som midlertidig bolig til nyankomne flygt-

ninge

I første ansøgningsrunde blev der ansøgt om mulighed for at yde mid-

lertidigt huslejetilskud til såvel socialt udsatte som nyankomne flygt-

ninge. Baggrunden for ønsket om midlertidige tilskudsmuligheder for

flygtninge var dels deres lave betalingsevne, som gør det vanskeligt at

finde permanent bolig, dels at kommunen er forpligtet til at tilbyde

midlertidig bolig, hvilket er en omkostningstung opgave. Ansøgningen

blev imødekommet med øget mulighed for brug af udslusningsboliger

til socialt udsatte borgere, men ikke besvaret ift. flygtninge. Ansøgnin-

gen om tilskudsmulighed for flygtninge blev derfor nu genindgivet. Det

understreges i ansøgningen at flygtninge alene vil få tilbudt boliger, der

ikke kan benyttes til sociale målgrupper.

Forsøgsansøgning om billigt nybyggeri

Ansøgningen bestod af flere delelementer

Frasalg af ubebyggede restarealer ejet af almene boligafdelinger

Frasalg af ubebyggede arealer kan fx være del af en helhedsplan og bi-

drage til at sikre diversitet i et boligområde. Evt. indtægter ved et sådant

salg skal indbetales som ekstra afdrag på lån og overskydende beløb til-

falder en dispositionsfond. Der ønskedes mulighed for at salgsbeløb i

stedet kan disponeres i samarbejde mellem kommune og boligorgani-

sation, således at der er mulighed for, at salg af grønne områder kan

føre til forbedringer eller aktiviteter i det konkrete område.

Samdrift i almene boligområder med flere boligorganisationer

Mange boligafdelinger ligger tæt på hinanden, og aktuelt opføres

mange mindre boligafdelinger. Her kan fælles drift - også på tværs af

organisationer

–

være en god økonomisk løsning. Det aktuelle regelsæt

er næsten umuligt at administrere efter, hvorfor der ønskes en løsning,

hvor en boligorganisation via en ændring af

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

21/51

sideaktivitetsbekendtgørelsen får mulighed for at varetage administrati-

onen af andre organisationers afdelinger i samme nærområde.

Mulighed for midlertidig lejekontrakt

I første runde indgav netværket ansøgning om at benytte midlertidige

lejekontrakter. Den mulighed, der blev givet, omhandlede imidlertid

alene udslusningsboliger. Netværket ønsker mulighed for at midlertidig

lejekontrakt også kan benyttes i fx bofællesskaber, opgangsfællesskaber

og boliger oprettet efter almenboliglovens § 105, således at kontrakten

følger borgerens udvikling. Med permanente lejekontrakt fyldes plad-

serne, og borgerens udvikling sættes i stå.

5.2 Tilbagemeldingen i runde 3

Netværket fik tilbagemelding på runde 3 ansøgningerne den 20. de-

cember 2017. Tilbagemeldingen omfattede også to ansøgninger fra an-

den runde (se bilag 14).

Frasalg af friarealer og samdrift af almene boligafdelinger

Ansøgningen om frasalg af friarealer blev imødekommet i tilpasset

form. Ministeriet mente, at ansøgningen om samdrift var omfattet af

Udbudsloven, som er baseret på EU-regler. Den del kunne derfor ikke

imødekommes.

Forebyggelse af udsættelser

Ministeriet mente, at perioden for en ydelse efter § 81a ikke har en fast

overgrænse, hvorfor en lejer vil kunne støttes, til varig løsning findes.

Der ville også kunne bevilges en ydelse, før en sag overgår til fogedbe-

handling, hvis blot det er klart, at der vil opstå en restance. Denne del er

dog ikke helt i overensstemmelse med praksisnotatet fra Ankestyrelsen

Ministeriet ville søge at imødekomme ansøgningen om mulighed for at

udvide underretninger om anviste borgeres restancer til 2 år efter ind-

flytning og samtidig arbejde på en praktisk løsning vedr. indhentning af

oplysninger om hvilke udsættelser, der effektueres.

Regeringen fandt ansøgningen om bredere målgruppe for AKL § 81 a

vag og bred og mente, at forslaget ville kunne udhule kontanthjælpslof-

tet. Der blev derfor givet afslag på denne del af ansøgningen.

Ansøgningen om at kunne foretage frivillig administration af flere ydel-

ser (fx SU) blev afvist, fordi det vil påføre staten administrative udgifter,

da it-understøttede sagsgange ville skulle gøres manuelle.

Samarbejde med private udlejere

Muligheden for at indgå aftaler med private udlejere blev udvidet fra 6

år til 12 år. Forsøg vil denne bestemmelse ville dermed kunne løbe også

efter udløbet af selve frikommuneordningen. Det er efterfølgende

mundtligt tilkendegivet fra Boligministeriet, at en 12 års frikommuneaf-

tale ikke kan følges af en 6-årig aftale efter den almindelige bestem-

melse.

https://ast.dk/til-myndigheder/vejledning-til-kommuner/praksisnotater-fra-tema-

moder-1/filer/praksisnotat-om-hjaelp-til-enkeltudgifter-og-midlertidige-huslejeud-

gifter-efter-aktivlovens-ss-81-og-ss-81-a.pdf (se note 15)

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

22/51

Mulighed for at udbrede boligtyper fra almenbolig lov til privat byg-

geri

Ansøgning om at oprette forskellige almene boligtyper (udslusnings-

boliger, inklusionsboliger og startboliger) i samarbejde med private ud-

lejere blev imødekommet.

Mulighed for at give huslejestøtte i op til 5 år i udslusningsboliger

Udslusningsboligbestemmelsen blev ændret, så den samlede udslus-

ningsperiode med tilskud kunne vare op til 5 år.

Bredere mulighed for huslejetilskud

Ministeriet gjorde opmærksom på, at kommunerne kan yde en forhøjet

boligstøtte til personer, som har et særligt boligbehov betinget af per-

sonens fysiske eller psykiske funktionsnedsættelse. Denne konstatering

skete formentlig som følge af tilbagemeldingen fra første runde, hvor

ministeriet tilkendegav, at der skulle ske afklaring af muligheden for di-

rekte huslejetilskud. Dette var dog i runde 1 ikke af netværket tænkt som

en mulighed, der alene skulle omfatte med borgere med handicap. Be-

grundelsen for afslaget om at kommunen havde mulighed for at yde

særlig boligstøtte var imidlertid ikke korrekt, jf. nedenfor i afsnit 5.3.

Deleboliger

Der blev givet afslag på at oprette deleboliger i privat byggeri. Begrun-

delsen var, at ”regeringen finder det uhensigtsmæssigt forsøgsvis at

løse en generel mangel på billige boliger i de større byer ved at give en

bredere adgang til en delvist statsfinansieret boligstøtte. Ansøgningen

om at benytte deleboliger i kommunalt byggeri ses ikke besvaret.

Ministeriet opfattede det således, at ansøgningen om mulighed for at

kunne opkræve af husleje incl. forbrug efter netværkets ønske skulle

bortfalde, og havde derefter ikke taget stilling til den. Det var en misfor-

ståelse. Netværket havde dog ikke mulighed for at gøre noget ved mis-

forståelsen, da der var tale om sidste ansøgningsrunde.

Borgere i beskæftigelsesrettede projekter

Forsøg med huslejetilskud til borgere i beskæftigelsesrettede projekter

blev afvist med henvisning til, at målgruppen var for bred, og at forsøg

kunne neutralisere elementer i regeringens beskæftigelsespolitik.

Fastlæggelse af serviceniveau ift. enkeltydelser

Der blev givet afslag på forslaget om at operere med ”pakker” med hen-

visning til, at kommunen har ret til at opstille vejledende retningslinjer,

der sikrer en mere ensartet sagsbehandling, så længe disse retningslin-

jer ikke tilsidesætter en konkret og individuel vurdering af, om den en-

kelte families behov afviger fra den ”faste indflytningspakke”. Denne til-

bagemelding blev efterfølgende uddybet i en mail fra STAR, hvoraf det

bl.a. fremgår:

”Lovgivningen

stiller hverken krav om eller forhindrer, at kommu-

nen anvender vejledende retningslinjer som led i administrationen

af ansøgninger om hjælp efter kapitel 10 i LAS, og lovgivningen in-

deholder ikke regler om, hvordan vejledende retningslinjer kan

fastsættes.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

23/51

Den enkelte kommune kan godt fastsætte vejledende retningslinjer

med henblik på at gøre sagsbehandlingen mere ensartet og gen-

nemskuelig. Det er kommunen, der beslutter, hvordan de vejle-

dende retningslinjer skal udformes - fx om der skal fastsættes for-

skellige retningslinjer for forskellige grupper af borgere i forskellige

situationer.

Det afgørende er, at retningslinjerne er vejledende. Der skal foreta-

ges en konkret og individuel vurdering

–

både af borgerens øko-

nomi og af, om udgiften er rimelig og nødvendig, og derfor kan

retningslinjerne alene anvendes som udgangspunkt for en konkret

individuel vurdering.”

Udslusningsboliger til flygtninge

Der blev givet afslag med henvisning til, at man fandt det uklart, hvor-

dan flygtninge ville blive prioriteret ift. andre målgrupper. Afslaget blev

begrundet med, at flygtninge hermed kunne få øget adgang til boliger

og en særadgang til tilskud.

Midlertidig lejekontrakt v. ophold i § 105-bolig

Det blev givet afslag. Det blev påpeget, at kommunerne kan lave midler-

tidige tilbud efter servicelovens § 107, og at kommunernes ønske pe-

gede på et underliggende strukturelt problem og forskelle i finansie-

ringsmodeller, hvilket ikke kan rettes i et frikommuneforsøg.

Højere maksimumbeløb pr. m2 i små familieboliger (ansøgning fra

runde 1)

Der blev givet afslag. Det blev påpeget, at der var risiko for højere stats-

lige udgifter og/eller højere aktivitet samt administrative udgifter for

staten, fordi understøttende it ikke kan tilrettes for en forsøgsperiode.

Opsigelsesadgang i almene ældreboliger (ansøgning fra runde 1)

Det var siden første runde overvejet, om kommunerne kunne få en opsi-

gelsesadgang i ældreboliger i lighed med adgangen til opsigelse i ple-

jeboliger fra første runde. Forsøg blev afvist, fordi det vil stille lejere dår-

ligere i ældreboliger end i familieboliger. Netværket havde i højere grad

ønsket at arbejde med midlertidige lejemål end med opsigelsesadgang,

og dette i både ældre- og familieboliger.

Netværkskommunerne er blevet opmærksomme på, at der i regerin-

gens lovprogram for 2020-21 er varslet mulighed for en forsøgsordning

med opsigelse af hhv. ældre- og plejeboliger

Frafaldne ansøgninger

Ministeriet noterede sig, at netværket havde frafaldet ansøgninger om

ventilationskrav, parkering og nøglefærdigt byggeri fra tidligere ansøg-

ningsrunder efter nærmere afklaring. Det skal imidlertid understreges

at ansøgningen om nøglefærdigt byggeri alene blev frafaldet med hen-

visning til, at ministeriet var i gang med en afklaring med henblik på ny

permanent lovgivning på området.

https://www.stm.dk/statsministeriet/publikationer/lovprogram-for-folketings-

aaret-2020-2021/ (se s. 9)

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

24/51

Denne afklaring førte til en lovændring der oprindelig blev fremsat i

2018

, bortfaldt pga. folketingsvalg, men blev genfremsat og vedtaget i

2019.

5.3 Netværkets erfaringer på grundlag af runde 3

Flere af netværkets ansøgninger fik afslag pga. uklart beskrevet mål-

gruppe, misforståelser om prioriteringer og administrative udgifter til

staten pga. håndtering af forsøg.

Det er uheldigt, når en ansøgning får afslag med henvisning til at forsø-

get er uklart beskrevet eller målgruppen ikke afgrænset eller pga. mis-

forståelser. Desværre var der ikke flere runder til forsøgsansøgninger og

dermed ikke mulighed for, at evt. misforståelser kunne opklares. Det

havde været hensigtsmæssigt, hvis sådanne misforståelser kunne op-

klares, før der blev givet endeligt svar på en ansøgning. Det er også

uheldigt, når der fx i forhold til ansøgningen om udslusningsboliger til

flygtninge skrives at det er uklart, hvordan flygtninge prioriteres, når

netværket netop har beskrevet prioriteringen i ansøgningen.

I netværkets optik, så medfører forsøg nødvendigvis administrative ud-

fordringer, fordi visse sager eller målgrupper så modtager en særlig

sagsbehandling. Forsøg fører også nødvendigvis til en forskel for de

borgere, som er omfattet af forsøg i forhold til borgere, om ikke delta-

ger.

Begrundelsen for afslaget om mere generelle tilskudsmuligheder gav

anledning til et efterfølgende forløb. Det er nemlig rettelig således, at

det ikke er kommunerne, der har mulighed for at bevilge særlig bolig-

støtte til borgere med handicap. Den 9. februar 2018 bekræftede STAR

dette:

”Vi

skal i den forbindelse oplyse, at det er Udbetaling Danmark og

ikke kommunen, der er ansvarlig for at foretage skønnet efter stk. 6,

idet Udbetaling Danmark har kompetencen til at træffe alle afgø-

relse efter lov om individuel boligstøtte”:

Herefter tilkendegav Social- og Indenrigsministeriet, at ansøgningen

ville betragtet som afslået og ikke som afklaring af, at kommunerne selv

havde hjemmel i forvejen.

5.4 Netværkets brug af hjemler efter runde 3

Netværket besluttede efter 3. runde lovgivning at tilrette evalueringsde-

sign vedr. udslusningsboliger. Alle forsøg efter udslusningsbestem-

melsen er derefter sket efter den udvidede bestemmelse, der giver ad-

gang til tilskud/udslusningsperiode i op til 5 år.

Københavns Kommune har gennem hele perioden forsøgt at etablere

et samarbejde med private udlejere. Da private boliger ofte har en hø-

jere leje end almene boliger, har det ikke været muligt at etablere et så-

dant samarbejde uden samtidig brug af udslusningsboligbestemmel-

sen og muligheden for at etablere udslusningsboliger i privat udlej-

ningsbyggeri. Imidlertid er også udslusningsboliger i privat regi ramt af

modregningsproblematikken (se afsnit 8.1.9). Det har derfor ikke været

muligt at anvise borgere. Flere aftaler er undervejs, og det er

https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L214/BEH1-84/forhandling.htm

https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/L12/BEH1-4/forhandling.htm

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

25/51

forhåbningen, at de kan indgås for en periode på 12 år, jf. frikommune-

lovens § 26 k. Det er i den forbindelse forhåbningen, at der indføres fri-

tagelse for modregning i foråret 2021, som varslet i regeringens lovka-

talog for 2020-21

. Eftersom ingen aftaler er indgået endnu, er der ikke

lavet særligt evalueringskoncept eller særlig evaluering af denne mulig-

hed.

Netværket har

–

uden ny hjemmel

–

fået mulighed for at indhente resul-

taterne af udsættelsessager fra de lokale fogedretter. Efter lidt startvan-

skeligheder er der nu fast kontakt hver måned i Københavns Kommune.

Da denne mulighed ikke er en del af frikommunehjemlerne, er der ikke

lavet særlig evaluering af denne mulighed.

5.5 Anbefalinger pga. processen i runde 3

Netværket anbefaler, at der i fremtidige forsøg sker en sikker afklaring af

hvornår ansøgninger frafaldes og at det bliver en fast del af fremtidige

processer, at det sikres, at der er fælles forståelse af en ansøgnings ind-

hold.

Der bør også ske fælles forventningsafstemning om, at det er en del af

forsøgs natur, at borgere, der deltager i forsøg stilles anderledes end

andre. Der vil nødvendigvis ske en forskelsbehandling, når der sker for-

søg.

Endelig bør der være mulighed for dialog om afslag, der bygger på

misforståelser

–

som fx afslaget om tilskud, der blev bygget på kommu-

nernes angivelige mulighed for særlig boligstøtte, og det efterfølgende

blev klarlagt for alle involverede, at kommunerne ikke har en sådan mu-

lighed.

6. Den samlede proces og ressourcekrav

Generelt stillede deltagelsen i netværket meget store krav til kommu-

nerne, det gælder både i forhold til viden og ressourceforbrug. Ansøg-

ningerne havde udgangspunkt i socialområdet i de enkelte kommuner,

men i møder deltog medarbejdere fra mange ministerier og styrelser.

Det blev fra statslig side forventet, at kommunerne havde klare svar på

fx konsekvenser for afledt lovgivning. De tidsmæssigt pressede proces-

ser gav også store udfordringer, når seksgeografisk spredte kommuner

skulle udarbejde nye ansøgninger på kort sigt. Dette er bl.a. baggrun-

den for, at der var færre kommuner med i ansøgningerne om forsøg i

anden og tredje runde end i første runde.

Kommunerne fandt dog hurtigt en samarbejdsform, hvor der blev holdt

møder via skype. Der er pga. samarbejdet om frikommuneforsøg etab-

leret et bredere samarbejde, hvor der sparres på kryds og tværs også

om andre emner. Flere af kommunerne har været fælles om en ansøg-

ning til Socialstyrelsen om boliger til unge hjemløse. Det har været nyt-

tigt for alle parter at få kendskab til at der kan være ens problemstillin-

ger i mindre kommuner som Favrskov og i store kommuner som Kø-

benhavn. Det er en fælles erfaring, at boligproblemstillinger ikke kun ses

i store kommuner eller i Storkøbenhavn, men også for at løsninger bør

være forskellige og bl.a. tage højde for det lokale boligmarked i den

https://www.stm.dk/statsministeriet/publikationer/lovprogram-for-folketings-

aaret-2020-2021/ (side 48)

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

26/51

enkelte kommune (herunder priser og boligsammensætning) og for

målgruppernes omfang i hhv. store og små kommuner.

Der kan næppe laves en løsning, som rummer den samlede kompleksi-

tet på området og samtidig løser problemstillingerne for alle kommu-

ner. I stedet er erfaringen, at der er et generelt behov for friere rammer

og at det er i kombinationen af mange mindre tiltag, at man formentlig

kan finde løsninger, som rummer både alle kommuner og alle målgrup-

per.

7. De ansøgninger, der førte til generelle regelændrin-

ger

En række af de ønsker, som netværket har fremsat som led i de tre an-

søgningsrunder, har ikke ført til forsøg. I stedet er der lavet permanente

regelændringer enten som alternativ til forsøg eller i forsøgsperioden.

Krav om opførsel af affaldsskakter

I første runde søgte netværket om mulighed for at fravige kravet om at

opføre affaldsskakter. Et sådant forslag kan sænke både byggeudgifter

og driftsudgifter i almene boliger. Herudover er skakterne vanskeligt

forenelige med affaldssorteringskrav.

I foråret 2017 meddelte den daværende boligmister, at der ville blive la-

vet en generel ændring af bygningsreglementet, og kravet om affalds-

skakter afskaffet. Ændringen blev gennemført pr. 1. juli 2017.

Brug af salgsprovenu i udsatte områder

Netværkskommunerne ønskede mulighed for, at salgsprovenu ved salg

af arealer i udsatte områder kunne benyttes til fordel for områdets be-

boere. I lov om almene boliger blev der gennemført en ændring pr. 1.

december 2018, hvorefter ministeren efter ansøgning kan godkende, at

salgsprovenu kan overføres til dispositionsfonden frem for at skulle ind-

betales som ekstraordinært afdrag.

Nøglefærdigt alment byggeri

Den 27. marts 2019 fremsatte boligministeren forslag om mulighed for

at opførsel af almene boliger kan ske i samarbejde mellem almene bo-

ligorganisationer og private bygherrer.

Forslaget blev ikke vedtaget

pga. folketingsvalg. Den 2. oktober 2019 blev forslaget genfremsat, det

blev vedtaget og trådte i kraft 1. januar 2020.

Udslusningsboliger i ældreboliger (frikommunelovens § 25)

Den 11. oktober 2019 fremsatte boligministeren et lovforslag, som bl.a.

indeholdt bestemmelse om, at kommuner og boligorganisationer skulle

have mulighed for at indgå aftale om at benytte almene ældreboliger

som udslusningsboliger.

https://bygningsreglementet.dk/Tekniske-bestemmelser/03/Vejledninger/Gene-

rel_vejledning?Layout=ShowAll

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2018/1322

https://www.ft.dk/ripdf/samling/20181/lovforslag/l214/20181_l214_som_frem-

sat.pdf

https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/l12/index.htm

https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/l62/20171_l62_som_fremsat.htm

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

27/51

Forslaget byggede formentlig på frikommunenetværkets hjemmel til at

benytte både ældre- og ungdomsboliger som udslusningsboliger. Bo-

ligministeren trak dog lovforslaget tilbage, hvorfor der pt. ikke er per-

manent hjemmel til at benytte ældreboliger som udslusningsboliger.

Skæve boliger

–

udlån af grund (frikommunelovens § 26 a)

Pr. 1. februar 2020 trådte ny bekendtgørelse om tilskud til fremme af

udviklingen af almene boliger til særligt udsatte grupper (skæve boli-

ger) i kraft. I bekendtgørelsens § 24 gives der mulighed for, at kommu-

nen kan besluttet at stille en kommunalt ejet ubebygget fast ejendom

vederlagsfrit til rådighed for etablering af skæve boliger. Dette perma-

nentgør den hjemmel frikommunenetværket har haft i frikommunelo-

vens § 26 a.

Når kommunerne ikke har benyttet frikommunehjemlen, skyldes det

bl.a. at skæve boliger i stedet vil blive realiseret efter den nye perma-

nente regel i stedet.

8. De ansøgninger, der førte til konkrete forsøg i kom-

munerne

I alt tre frikommunehjemler har ført til konkrete forsøg i kommunerne.

Det drejer sig om

Frikommunelovens § 25 om udslusningsboliger

Frikommunelovens § 26d om nybyggeri

Frikommunelovens § 27 om indretning af deleboliger

8.1 Evaluering af udslusningsboliger (§ 25)

Alle netværkets kommuner har enten benyttet eller forsøgt at benytte

udslusningsboligbestemmelsen i frikommunelovens § 25. Ingen bor-

ger er anvist til en udslusningsbolig før efter 3. rundes ansøgning blev

imødekommet. Al evaluering er derfor sket efter den endelige formule-

ring af bestemmelsen. I anden runde fik frikommunenetværk om bedre

styring af udgifterne på det specialiserede socialområde adgang til at

benytte bestemmelsen. Dette netværks brug indgår i denne evaluering

efter aftale mellem de to netværk. Der er konkret indsendt evaluerings-

materiale fra Silkeborg og Holstebro kommuner, som er de to kommu-

ner i det sidstnævnte netværk, der har brugt forsøgshjemlen vedrø-

rende udslusningsboliger.

I Københavns Kommune blev der ikke anvist borgere til udslusningsbo-

liger, da det som led i iværksættelsen af forsøget blev opdaget, at der

manglede hjemmel til at undlade modregning i forsørgelsesydelser. De

øvrige kommuner har gennemført deres forsøg i god tro, idet ingen

ville kunne forudse, at dette var en problemstilling, når den hjemmel,

der lå til grund for forsøget havde eksisteret siden 2005.

8.1.1

Hvor mange aftaler er indgået med udlejere?

Alle kommuner, der har deltaget i forsøg, har indgået aftaler med al-

mene boligorganisationer.

Høje-Taastrup Kommune

blev der i 2019 indgået en 4-årig aftale med

BL 9. kreds om anvisning og udlejning af familieboliger, som også om-

fatter muligheden for at etablere udslusningsboliger. Hermed ville

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

28/51

nogle af de boliger, som ellers returneres til boligorganisationerne,

fordi de er for dyre for målgruppen, kunne udnyttes som udslusnings-

boliger. Aftalen omfatter alle almene boligorganisationer i Høje-Taa-

strup Kommune. Det er aftalt, at der kan etableres i alt 10 udslusnings-

boliger og 5 deleboliger (med tre beboere hver) pr. år.

Roskilde Kommune

er der indgået aftale om brug af ungdomsboliger

som udslusningsboliger med en boligorganisation. Der er to større bo-

ligorganisationer med familieboliger i kommunen. Der er indgået aftale

om i alt 14 ungdomsboliger, men da boligerne i forvejen er beboet,

etableres udslusningsboligerne i takt med almindelig fraflytning. Der

har som udgangspunkt ikke været behov for at tilknytte tilskud til boli-

gerne, da de i forvejen har en tilstrækkeligt lav husleje.

Aarhus Kommune

findes udslusningsboliger blandt de ledige boliger,

kommunen modtager til anvisning som følge af den generelle anvis-

ningsaftale med boligorganisationerne. Konkret spørges boligorganisa-

tionen til råds, før en udslusningsbolig etableres. En planlagt etablering

kan aflyses pga. konkrete udfordringer i den pågældende boligafdeling.

Alle 13 boligorganisationer i Aarhus indgår i ordningen. Der benyttes

først og fremmest familieboliger, og kun undtagelsesvis ungdomsboli-

ger. Der benyttes ikke ældreboliger, idet de er for dyre for målgruppen.

Århus Kommunen har i forhold til boligforeningerne ønsket at få udpe-

get cirka 40 relevante udslusningsboliger årligt. En sådan aftale er i pro-

ces. Der arbejdes sideløbende på et en aftale om en hurtig opsigelses-

proces i udslusningsboliger, der ikke fungerer.

Der benyttes i Aarhus Kommune tilskud i meget begrænset omfang,

idet det i vidt omfang har været muligt at finde tilstrækkeligt billige boli-

ger til ordningen.

Favrskov Kommune

er der indgået aftaler med 3 af de boligorganisa-

tioner, der har boliger i kommunen. Det er aftalt, at der er boliger, der i

øvrigt stilles til rådighed for anvisning, der benyttes til ordningen. Bor-

gere med børn prioriteres i forhold til de boliger, der er til rådighed. Der

kan benyttes både familie-, ungdoms- og ældreboliger.

Randers Kommune

har indgået aftale med en af de tre boligorganisati-

oner, som har boliger i kommunen. Det skyldes, at kun den ene organi-

sation har boliger, der er egnet som udslusningsboliger. Boligerne i

Randers er generelt så billige, at der kun har været behov for at yde til-

skud for 9 udslusningsboliger. Generelt har der kunnet findes boliger,

der med almindelig boligstøtte og § 34 ydelse har været i et prisleje

borgerne har kunnet betale. Der er ikke lavet en særlig aftale om et be-

stemt antal boliger. Der benyttes boliger, som i forvejen er til rådighed

for kommunal boligsocial anvisning.

Københavns Kommune

blev der i 2019 indgået en generel 4-årig af-

tale med BL 1. kreds om brug af familie- og ungdomsboliger, der er ind-

sendt til boligsocial anvisning som udslusningsboliger. Hermed ville

nogle af de boliger, som ellers returneres til boligorganisationerne,

fordi de er for dyre for målgruppen, kunne udnyttes som udslusnings-

boliger. Aftalen omfatter alle almene boligorganisationer i Københavns

Kommune. Det er aftalt, at der kan etableres i alt 75 udslusnings- eller

inklusionsboliger pr. år. Hvis en ordning realiseres i København, vil hus-

lejetilskud være et nødvendigt element. Der er stor mangel på særligt

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

29/51

familieboliger i et prisleje, som målgruppen har råd til at betale. For-

handlingerne om aftalen blev forsinket som følge af regeringens forslag

om indsats mod parallelsamfund, som havde væsentlig betydning for

denne aftale. Endelig lovgivning på dette område blev vedtaget i slut-

ningen af november 2018. Da aftalen skulle tage højde for de endelige

formuleringer og konsekvenser af den nye lovgivning, trådte aftalekom-

plekset derfor først i kraft 1. juli 2019. Sideløbende med forhandlingerne

om udlejningsaftale afsatte borgerrepræsentationen midler i budget

2019 til tilskud og støtte tilop til 75 borgere pr. år i enten inklusions- el-

ler udslusningsboliger. I tredje runde blev muligheden for udslusnings-

boliger udvidet så kraftigt, at disse boliger blev set som den bedste løs-

ning for både borgere og kommunen. Kommunen arbejdede derfor vi-

dere med udslusningsboliger som primær løsning.

Silkeborg Kommune

er der er indgået aftaler med 2 ud af de i alt 5 al-

mene boligorganisationer i kommunen om brug af almene familie-, æl-

dre- og ungdomsboliger som udslusningsboliger. Herudover benyttes

kommunale ældreboliger som udslusningsboliger i det omfang, at de

ikke kan lejes ud til den primære målgruppe med henblik på at ned-

bringe udgifter til tomgangsleje. Der er ikke sat en begrænsning i for-

hold til antallet af boliger, der kan benyttes som udslusningsboliger. Der

har været benyttet huslejetilskud i forbindelse med boligerne. Der var

været stor bevidsthed om forinden at vurdere, om borgerne var beretti-

get til boligstøtte og § 34 støtte.

Holstebro Kommune

er der indgået aftaler om brug af udslusningsbo-

liger med de to boligorganisationer, som har boliger i kommunen. Der

er ikke i aftalerne særlige begrænsninger ift. det antal boliger eller de

boligtyper, der kan benyttes som udslusningsboliger. Kommunen har

dog fokus på at benytte ældreboliger, fordi kommune ift. ældreboliger

har pligt til at dække evt. udgifter til tomgangsleje. Der benyttes tilskud

til huslejen og ikke blot midlertidig lejekontrakt.

8.1.2 Hvor mange udslusningsboliger er etableret?

Høje-Taastrup Kommune

er forsøget ikke blevet implementeret. Det

skyldes dels, at det har været svært at finde borgere fra den boligsociale

anvisning, som var i målgruppen for en udslusningsbolig. Det blev vur-

deret, at borgerne inden for tidsrammen ikke ville være i beskæftigelse

eller uddannelse og dermed ikke have udsigt til en indtægtsforbedring

og dermed kunne betale huslejen. Dels var det vanskeligt at etablere en

ordning med viden om den modregningsproblematik, som er nærmere

beskrevet under afsnit 8.1.9.

Pr. 1. august 2020 er der etableret 3 udslusningsboliger i

Roskilde

Kommune.

Der er i

Aarhus Kommune

i alt anvist 35 borgere til udslusningsbolig.

24 borgere var mænd, mens 11 var kvinder. Størstedelen (57 %) var i al-

deren 30-49 år. 26 % var 18-29 år. Målgruppen har meget forskellige

problemstillinger, hvorfor de nødvendige indsatser også har været indi-

viduelt tilpasset.

Favrskov Kommune

er der etableret 4 udslusningsboliger. De 3 ind-

flyttes i efteråret 2020 og er dermed ikke omfattet af denne evaluering.

Der er benyttet tilskud i forbindelse med ordningen.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

30/51

Randers Kommune

er der etableret i alt 9 udslusningsboliger. 3 boli-

ger er etableret i almene familieboliger, mens 6 boliger er etableret i

kommunens egne ældre/handicap-boliger.

Første bolig blev etableret i maj 2018 og den nyeste er etableret i fe-

bruar 2020.

Københavns Kommune

blev der i budget 2019 afsat midler til opret-

telse af 75 udslusningsboliger pr. år. Der blev afsat midler til hhv. husle-

jetilskud og til en særlig beskæftigelsesrettet indsats, der skulle sikre, at

beboerne kom i beskæftigelse eller uddannelse inden tilskuddets ud-

løb. Forsøget blev imidlertid sat i bero i maj 2019 pga. en modregnings-

problematik, som er nærmere beskrevet under afsnit 8.1.9. Forsøg e se-

nere helt aflyst og midler til tilskud og støtte betalt tilbage til kommune-

kassen. Hvis der indføres en permanent hjemmel, der løser modreg-

ningsproblematikken, som annonceret i lovkataloget for 2020-21

vil

kommunen benytte denne frem for at gennemføre et meget kortvarigt

forsøg.

Silkeborg Kommune

er der etableret i alt 16 udslusningsboliger.

Holstebro Kommune

er der etableret 4 udslusningsboliger

Samlet set er der på tværs af kommunerne etableret 71 udslus-

ningsboliger. Det afhænger af etableringstidspunktet, om boligen fort-

sat er udslusningsbolig eller er overgået til almindelig lejekontrakt.

Bidrager udslusningsboliger med at nedbringe venteti-

den på en bolig?

Høje-Taastrup Kommune

var der en forventning om at kunne an-

vende de dyre boliger til udslusningsboliger og dermed undgå, at de

returneres til boligorganisationen. Dette vil kunne føre til kortere vente-

tider, fordi flere boliger udnyttes til anvisning.

Roskilde Kommune

er ventetiden på bolig generelt meget variabel, så

det er ikke muligt at sige, om ventetiden nedbringes. Det afhænger ge-

nerelt af, om der er boliger ledige, når en borger har behov for en ud-

slusningsbolig.

Aarhus Kommune

oplyser, at det er vanskeligt at opgøre, hvordan og

om udslusningsboliger har påvirket den generelle ventetid på bolig via

kommunal boligsocial anvisning. Udslusningsboliger udvælges blandt

de boliger, der i øvrigt stilles til rådighed for den boligsociale anvisning.

Borgere i målgruppen for en udslusningsbolig bliver dermed en ny

målgruppe for anvisningen. Målgruppen ville tidligere ofte være blevet

tilbudt et SL § 107 eller § 110 tilbud.

Favrskov Kommune

benyttes boliger, som ellers ville være benyttet til

almindelig boligsocial anvisning, hvorfor ventetiderne ikke påvirkes

Randers Kommune

har ikke et højt pres på boligmarkedet. Der er gene-

relt kort ventetid for borgere, der har behov for boligsocial anvisning.

Det er derfor ikke muligt at opgøre om etableringen af udslusningsboli-

ger har påvirket ventetiden.

8.1.3

https://www.stm.dk/statsministeriet/publikationer/lovprogram-for-folketings-

aaret-2020-2021/ (se s. 48)

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

31/51

Københavns Kommune

ville brug af 75 boliger, som ellers ville blive

returneret, svare til en forøgelse af den boligsociale anvisning på ca. 9,4

%. Det vil kunne antages, at reduktion i ventetid ville kunne have fået et

tilsvarende omfang. Der er indgået aftale med BL 1. kreds om, at der be-

nyttes boliger som i forvejen er til rådighed for den kommunale bolig-

sociale anvisning, som ellers ville være for dyre for målgruppen i anvis-

ningen. Aktuelt returneres denne type bolig til boligorganisationen og

udlejes efter almindelig venteliste.

Silkeborg Kommune

har det ikke været muligt at opgøre en forskel i

ventetid på boligsocial anvisning, men der er indikationer på, at mulig-

heden for at oprette udslusningsboliger har ført til et øget flow på kom-

munens SL § 107 tilbud.

Holstebro Kommune

er udslusningsboligerne benyttet som et alter-

nativ til SL § 107 tilbud, fx for borgere, der ikke ønskede eller ikke mag-

tede at bo i tæt fællesskab eller som kun ønskede en SL § 107 plads i

Holstebro. Der har ikke været ventetid på udslusningsboliger, mens der

for borgere, der alene ønsker en SL § 107 plads i Holstebro kan være op

til 6 måneders ventetid.

Hvordan oplever målgruppen at bo i en midlertidig ud-

slusningsbolig?

Kommunerne har interviewet et repræsentativt antal borgere i forhold

til antallet af oprettede udslusningsboliger i den enkelte kommune om

det at bo i udslusningsbolig.

Spørgsmålet er ikke relevant for

Høje-Taastrup Kommune,

som pga.

modregningsproblematik ikke har realiseret anvisning til udslusnings-

boliger.

Roskilde Kommune

har interviewet 3 borgere over telefon pga. Corona-

restriktioner. Alle er glade for deres bolig. Nogle af dem har haft usik-

kerhed ift. at bo alene. Ingen af de 3 har tænkt nærmere over, at der er

tale om en midlertidig bolig, men glæder sig i stedet over ikke at være

på botilbud og selv at kunne styre hverdagen.

Aarhus Kommune

har kontaktet alle de 35 borgere, der har fået en ud-

slusningsbolig. 9 borgere viste interesse i at indgå i evalueringen via en-

ten fysiske eller telefoniske interviews. Alle er tilfredse med tildelingen

af en udslusningsbolig, og der er en tydelig tendens til, at borgerne op-

lever en fremgang i forhold til at få hånd om deres særlige sociale pro-

blemer. De oplevede enten en mere stabil hverdag med arbejde eller

uddannelse eller at få bedre styr på psykiske problemer og misbrug, el-

ler blot at få mere ro i hverdagen. En del af borgerne var ikke bevidst

om, at boligen var midlertidig. Nogle borgere var blevet bevidst om

dette i forbindelse med, at de overgik til en ordinær lejekontrakt. Bor-

gerne har generelt været motiverede for at fastholde boligen, og det

kan ikke entydigt afgøres, om denne motivation ville have været ander-

ledes, hvis boligen fra start havde været permanent.

Favrskov Kommune

var der på opgørelsestidspunktet alene en borger

i udslusningsbolig. Denne borger udtrykker glæde ved at bo i udslus-

ningsboligen og oplever det som et almindeligt lejemål.

Randers Kommune

har lavet status vedr. alle 9 borgere, der bor eller

har boet i udslusningsbolig. Det fremgår heraf, at nogle af borgerne har

8.1.4

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

32/51

oplevet ro og tryghed ved at få egen bolig, og at de generelt ønsker at

fastholde boligen. En enkelt borger udtrykker utryghed over det forhold

at lejekontrakten i første omgang er midlertidig.

Spørgsmålet er ikke relevant for

Københavns Kommune,

som pga.

modregningsproblematik ikke har realiseret anvisning til udslusnings-

boliger.

Silkeborg Kommune

har interviewet 5 borgere ud af i alt 16. De inter-

viewede borgere har på interviewtidspunktet haft en botid i udslus-

ningsbolig på mellem 4 og 12 måneder.

To af disse borgere har tidligere haft længerevarende ophold på SL §

107 tilbud. Begge borgere oplyser, at de har lettere ved at have besøg,

og at det er dejligt at føle sig normal. Den ene har tidligere forsøgt at bo

i egen bolig, men måtte efter en periode tilbage på SL § 107-tilbud. Hun

beretter, at hun har fået en bedre lejlighed, hvilket har stor betydning

for hendes psykiske velbefindende. For den anden borger betyder boli-

gen, at hun har fået en følelse af at kunne komme videre med sit liv.

Begge har forventning om at kunne fastholde boligen, når tilskuddet

udløber, hvorfor midlertidigheden ikke har stor betydning.

To andre borgere har haft ophold på § 110 tilbud og oplyser at det er

nemmere at indgå i sociale fællesskaber, når man har egen bolig. For

den ene har midlertidigheden betydning, fordi det giver usikkerhed ift.

om han kan fastholde boligen.

Der er desuden interviewet en borger i den udvidede målgruppe om

borgere med sociale problemer og behov for hjælp til at få og fastholde

en bolig. Der er konkret tale om en borger, der har været sofasover.

Denne borger tilskriver boligen, at hun nu har fået et langt større socialt

liv og netværk end tidligere.

Holstebro Kommune

har interviewet 1 borger ud af i alt 4 i udslusnings-

boliger. Borgeren er glad for at have fået sin egen bolig, men er dog ked

af at være omgivet af naboer, der er ældre. Hun er bekymret for, om hun

kan fastholde boligen ved udløb af tilskud. Hun har et beskedent net-

værk, som det dog er blevet nemmere at se, nu hvor hun har fået egen

bolig. Hun håber, at ledige boliger i området vil blive udlejet til personer

på hendes egen alder.

Hvordan klarer målgruppen sig personligt, socialt og

ift. uddannelse og beskæftigelse?

Spørgsmålet er ikke relevant for

Høje-Taastrup Kommune,

idet ingen

her er anvist til en udslusningsbolig.

Roskilde Kommune

har beboerne i udslusningsboligerne gode sociale

fællesskaber og har fundet det let at komme i kontakt med andre. De har

fået mere lyst til at indgå i fællesskaber. Ingen af de tre beboere er i be-

skæftigelse, men de er alle i gang med uddannelsesforløb, som har til

formål at føre til beskæftigelse.

Aarhus Kommune

er beboerne i udslusningsboliger meget bevidst

om, at deres fremgang i forhold til fx at få en normal hverdag og komme

i uddannelse og beskæftigelse, skyldes tildelingen af en bolig. Ca. 25 %

er kommet i beskæftigelse eller uddannelse i den relativt korte periode,

forsøget har været i gang. Andre er blevet afklaret i forsøgsperioden.

8.1.5

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

33/51

Samlet set er indtrykket, at beboerne er bevidste om, at de har været

stressede over deres tidligere kaotiske boligsituationer, og nu med til-

delingen af en bolig har fundet ro til at koncentrere sig om at få et al-

mindeligt hverdagsliv. Enkelte har udtrykt, at de skulle vænne sig til at

bo alene. Samlet set har beboerne fået lettere ved at se familie og ven-

ner, hvilket har bidraget til en bedre hverdag og en højere livskvalitet.

For den borger, der på opgørelsestidspunktet var indflyttet i udslus-

ningsbolig i

Favrskov Kommune,

blev boligen oplevet som et positivt

forhold, der bidrog til at vedkommende klarer sig godt personligt, soci-

alt og i forhold til beskæftigelse.

Randers Kommune

er 4 beboere fortsat i udslusningsperioden, mens

3 har permanent bolig. 2 borgere har efter afklaring fået førtidspension.

For disse har det haft en række positive effekter, at de hurtigt fik bolig.

Spørgsmålet er ikke relevant for

Københavns Kommune,

idet ingen her

er anvist til en udslusningsbolig.

Silkeborg Kommune

var der i alt 13 beboere i udslusningsbolig pr. 1.

juli 2020. Disse kan opdeles i følgende kategorier

Under uddannelse: 2

I beskæftigelsesrettede eller afklarende forløb: 4

Ikke i gang med en aktivitet: 5

Tilkendt førtidspension: 2

Flere af de borgere i Silkeborg, der på opgørelsestidspunktet ikke var i

gang med en aktivitet, skulle påbegynde forløb i løbet af sommeren

2020.

Holstebro Kommune

har udslusningsboliger få beboere. En af de 4

beboere er i positiv udvikling. For yderligere to beboere er udslusnings-

boligen for ny til at det kan afgøres, om tildelingen af bolig fører til posi-

tiv udvikling på andre parametre.

I hvilket omfang forekommer udsættelser eller ophør

af udslusningsbolig?

Dette spørgsmål er ikke relevant for

Høje-Taastrup Kommune,

fordi der

her ikke har været beboere i udslusningsboliger.

Roskilde Kommune

har der endnu ikke været fraflytninger eller udsæt-

telse fra udslusningsboliger.

Aarhus Kommune

er i alt tre borgere i udslusningsbolig opsagt pga.

overtrædelse af husordenen. Alle 3 bor nu et nyt sted.

Favrskov Kommune

har der på opgørelsestidspunktet ikke været fra-

flytninger eller udsættelser.

Randers Kommune

er i alt tre borgere flyttet videre til anden perma-

nent bolig og har derved selv taget hånd om deres boligsituation. Der

har ikke været udsættelser.

Dette spørgsmål er ikke relevant for

Københavns Kommune,

fordi der

her ikke har været beboere i udslusningsboliger.

8.1.6

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

34/51

Silkeborg Kommune

har været nødsaget til at udsætte i alt tre borgere

(ud af 16 borgere visiteret til udslusningsbolig). En blev udsat med kort

varsel, mens to andre blev udsat efter flere advarsler.

Holstebro Kommune

har 3 borgere fastholdt deres bolig. 1 borger er

fraflyttet og er efter et ophold på § 110-tilbud flyttet i skæv bolig.

Dermed er i alt 10 borgere opsagt i udslusningsbolig i forsøgsperioden.

Der har dermed været problematikker ift. 14 % af boligerne. Der skal i

denne forbindelse være opmærksomhed ift. at der i mange kommuner

er opereret med en målgruppe med komplekse sociale problemstillin-

ger. Muligheden for udfordringer er netop baggrunden for, at der ope-

reres med midlertidig lejekontrakt og med pligt for kommunen til at

finde alternativ husning, når en udslusningsbolig må ophøre.

Medarbejdernes opfattelse af udslusningsboliger og

virksomme indsatser

Høje-Taastrup Kommune

er der ikke ansat medarbejdere, der har et

særligt fokus på at understøtte beboere i udslusnings- og deleboliger,

fordi sådanne boliger endnu ikke er etableret. Indtil kommunen får erfa-

ring med udslusnings- og deleboliger vil det være borgerens ordinære

støttekontaktperson/vejleder, der understøtter borgene i selvstændig

bolig. Der er dog stor opmærksomhed på problematikken med behovet

for at understøtte borgen i at bo i selvstændig bolig. Høje-Taastrup

Kommune indsamler ligeledes erfaringer om, hvordan støtte til bor-

gerne kan organiseres gennem deltagelse i et projekt, der er finasieriet

af Socialstyrelsen og med deltagelse af Århus, Københavns og Roskilde

kommuner samt Hjem til Alle Alliancen.

Roskilde Kommune

oplever medarbejderne generelt ikke, at der er

forskel på den støtte der ydes i udslusningsboliger og i andre boligty-

per. Medarbejderne oplever, at beboerne er glade for boligen, og at der

pga. gode fysiske rammer har været god kontakt i forhold til de øvrige

beboere, hvilket har været med til at understøtte venskaber. Der har ikke

været husordensproblemstillinger.

Aarhus Kommune

har der været både socialrådgivere og medarbej-

dere i den boligsociale anvisning tilknyttet forsøget om udslusningsbo-

liger. For anvisningsmedarbejderne har den største problemstilling væ-

ret borgernes meget begrænsede betalingsevne i forhold til det pres-

sede boligmarked i Aarhus Kommune. Herudover har overholdelse af

betingelserne i kontrakterne været en problemstilling, da der er tale om

en gruppe af borgere, som ofte tidligere har oplevet udsættelser. Hvis

beboerne ikke overholder kontrakterne, slides der på samarbejdet med

boligorganisationerne. Nogle boligorganisationer har frabedt sig brug

af deres boliger som udslusningsboliger.

Fra socialrådgiverside vurderes ordningen som velfungerende og som

en stor hjælp for borgere, der ikke har alternative boligmuligheder. Bor-

gerne mærker i store træk ikke forskel på en udslusningsbolig og en al-

mindelig udlejningsbolig. Der har dog været tættere opfølgning med

målgruppen i udslusningsbolig pga. den særlige allonge til lejekontrak-

ten om forudsætninger for at fastholde boligen. Borgerne i boligerne

vurderes generelt at være i positiv udvikling, og tildelingen af en bolig

vurderes at være en forudsætning for en sådan positiv udvikling.

8.1.7

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

35/51

Nogle få borgere er blevet opsagt. Det er generelt indtrykket, at det er

muligt at forebygge restancesager, men at der er behov for en tidligere

underretning til kommunen i husordenssager.

Medarbejderne i

Favrskov Kommune

ser udslusningsboligerne som et

positivt tiltag, der kan hjælpe borgerne med at skabe et selvstændigt liv

hurtigere og samtidig giver det en smidig overgang til normalsamfun-

det.

Af status på de 9 borgere, der har boet i udslusningsbolig i

Randers

Kommune,

fremgår det, at sagsbehandlerne i flere sager har tilkendegi-

vet, at borgerne har fået håb om en bedring ved at få lov at afprøve at bo

selvstændigt. I flere sager udtrykkes det, at borgeren har udviklet større

selvstændighed, men også at flere borgere fortsat har svære perioder. I

en enkelt sag har huslejetilskuddet været afgørende for muligheden for

at borgeren kunne få selvstændig bolig. Flere af borgerne i forsøget

modtager uddannelseshjælp. 2 borgere er under forløbet blevet til-

kendt førtidspension.

Københavns Kommune

blev der i foråret udført et forarbejde, således

at første anvisning kunne ske, når ny udlejningsaftale bl.a. om brug af

udslusningsboliger trådte i kraft 1. juli 2019. Det var tanken, at der skulle

ske tæt samarbejde mellem Socialforvaltningen, som skulle tildele bolig

og tilskud og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, som skulle

etablere en særlig indsats, der kunne understøtte, at borgeren kom i be-

skæftigelse i tilskudsperioden og dermed fik mulighed for at fastholde

boligen på ordinære vilkår. Pga. modregningsproblematikken blev for-

søg ikke iværksat. Det er nu aftalt, at forarbejdet kan benyttes i et nyt

projekt, hvis modregningsproblematikken løses via en lovændring.

Medarbejderne er generelt positive ift. perspektiverne i et sådant pro-

jekt.

Silkeborg Kommune

har interviewet fire medarbejdere, der arbejder

med udslusningsboliger som hhv. socialrådgivere og bostøtte. Medar-

bejderne ser alle udslusningsboliger som et godt redskab for borgere,

der enten kommer fra botilbud efter Servicelovens § 107 eller § 110 eller

har behov for hjælp til at få og fastholde en bolig. En stabil boligsitua-

tion giver ro og overskud til at arbejde med sociale og psykiske udfor-

dringer og til at starte på afklaringsforløb ift. uddannelse eller job.

Medarbejderne oplever, at midlertidigheden kan være med til at give

borgerne et positivt skub, dvs. at øge deres incitament for at komme i

gang med uddannelse eller afklaring ift. fx fleksjob inden tilskudsperio-

den udløber. Midlertidigheden er ikke oplevet som problematisk ift.

unge, fordi perioden kan være længere end det, de unge i øvrigt har

som botider på tidligere adresser. Midlertidigheden har fyldt mere hos

borgere over 30 år, som typisk har et større ønske om at slå rod i en va-

rig bolig.

Udslusningsboliger har været med til at øge flow i Silkeborg Kommu-

nes § 107 pladser. I Silkeborg har alle de visiterede borgere modtaget

SL § 85-støtte eller CTI-støtte. Der har generelt været et tæt samarbejde

mellem myndighedssagsbehandlere og bostøtte, og der har været til-

knyttet bostøttemedarbejdere fra indflytning i boligen.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

36/51

Kommunen har udarbejdet særlige allonger til lejekontrakterne, der

guider borgerne i forhold til adfærd. Disse er udarbejdet efter en sam-

tale mellem sagsbehandler og borger, så den konkrete allonge afspejler

samtalen, og derved giver borgerne ejerskab og forpligtelse i forhold til

aftalerne. Disse allonger har også hjulpet borgerne med at sætte græn-

ser for venner, der kunne have ønske om at flytte ind som sofasover.

Medarbejderne i

Holstebro Kommune

mener, at det har været særligt

virkningsfuldt, at der kan tilføjes særlige vilkår i lejekontrakten, fx at bor-

gerne skal modtage støtte og følge behandlingsplan.

Er der en økonomisk gevinst ved brug af udslusnings-

boliger?

Høje-Taastrup Kommune

kan en økonomisk gevinst ikke opgøres, da

ordningen ikke kom i brug pga. modregningsproblematik.

Roskilde Kommune

oplyser, at det ikke er muligt at opgøre en entydig

økonomisk gevinst ved oprettelsen af udslusningsboligerne. Det er efter

kommunens opfattelse for tidligt at sige noget præcist om, hvilken ge-

vinst, der kan være ved udslusningsforløb. Meget tyder dog på, at bebo-

erne i udslusningsboliger er kommet i god trivsel og har fået tro på en

fremtid med selvforsørgelse og gode sociale fællesskaber.

Aarhus Kommune

oplyser, at udslusningsboliger kan virke som en dyr

løsning, men udgiften til indsats og tilskud skal sammenlignes med de

alternative udgifter, der vil komme, når der ikke kan tilbydes en bolig til

en borger, som fx ophold på et SL § 110-tilbud eller ved en udsættelse,

hvis borgeren ikke har råd til en ordinær bolig. Tilskuddet er midlerti-

digt, idet der vælges en målgruppe, som forventes at kunne forbedre

betalingsevnen og fastholde boligen, når tilskuddet bortfalder.

Favrskov Kommune

har der alene været én indflytning før efteråret

2020. Det er for spinkelt en baggrund til at kunne vurdere, om der vil

være en økonomisk gevinst ved brug af forsøget.

For borgerne i

Randers Kommune

har det mest positive vedrørende

udslusningsboliger været, at der er kommet et meget direkte fokus på

mulighederne for at få en bolig, selvom en borger kan have forskellige

udfordringer. For både rådgivere og borgere har det stået meget klart,

at det kunne lade sig gøre, og at det er en god vej at gå.

Københavns Kommune

kan en økonomisk gevinst ikke opgøres, da

ordningen ikke kom i brug pga. modregningsproblematik. Såfremt der

findes en løsning på denne, vil der dog blive fremsat nyt budgetforslag

om afsættelse af midler til husleje og beskæftigelsesindsats. Mulighe-

den forventes at kunne give en økonomisk gevinst, fordi der med tilde-

lingen af en udslusningsbolig kan ske tidlig forebyggelse ift. udviklin-

gen af tungere hjemløse-problematikker hos fx nuværende sofasovere.

Silkeborg Kommune

kan ikke sige noget sikkert i forhold til, om der er

en økonomisk gevinst ved brug af udslusningsboliger. Silkeborg Kom-

mune gør opmærksom på, at ordningen har bidraget til at skabe øget

flow på SL § 107 tilbud. Dermed undgås tilsanding, og flere borgere kan

modtage relevante tilbud. Herudover har adgangen til at benytte ældre-

boliger som udslusningsboliger været med til at reducere kommunens

tomgangsforpligtelse ift. ældreboliger.

8.1.8

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

37/51

Holstebro Kommune

oplyser, at der kan være et økonomisk rationale i

udslusningsboligen som alternativ til et midlertidigt botilbud. Vilkårene

i lejekontrakten hjælper med at støtte borgeren fordi der er klare ram-

mer.

8.1.9 Modregningsproblematik

I den oprindelige ansøgning om mulighed for huslejetilskud skrev net-

værket:

”Beskæftigelseslovgivning

Der er desuden behov for at sikre, at et kommunalt tilskud til husleje

ikke indgår i kontanthjælpsloft/loft over uddannelseshjælp og inte-

grationsydelse eller modregnes i kontanthjælpsydelse, uddannelses-

hjælp eller integrationsydelse.”

Da netværket pr. 1. juli 2017 fik første bestemmelse om udslusningsboli-

ger havde kommunerne ikke grund til at tro, at der skulle være en mod-

regningsproblematik. Der var jo blot tale om, at netværket fik en lidt bre-

dere målgruppe ift. den eksisterende bestemmelse i almenboliglovens

§ 63. Bestemmelsen om udslusningsboliger blev fremsat i 2005 og

trådte i kraft 1. juli 2005. Bestemmelsen havde dermed været i kraft i 12

år, da netværket fik frikommuneforsøgsmulighed.

Spørgsmålet om modregning opstod i Københavns Kommune i foråret

2019. Der var i Kommunens budget for 2019 givet bevilling til at kunne

yde huslejetilskud til 75 boliger pr. år og til en særlig beskæftigelsesind-

sats i forhold til de borgere, der fik tilbudt udslusningsbolig. I den for-

bindelse blev der udarbejdet retningslinjer og samarbejdsaftaler mel-

lem involverede enheder i Socialforvaltningen og Beskæftigelses- og

Integrationsforvaltningen.

I beskæftigelseslovgivningen er det således, at der sker modregning af

alle ydelser, hvis ikke der er en direkte hjemmel til at undlade modreg-

ning. En sådan direkte hjemmel til at undlade modregning ses ikke ind-

ført i forhold til udslusningsboliger efter almenboliglovens § 63. Der er

heller ikke indført hjemmel til at undlade modregning ift. frikommune-

lovens § 25.

I slutningen af juni 2019 rettede Beskæftigelses- og Integrationsforvalt-

ningen henvendelse til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

(STAR) med henblik på at få be- eller afkræftet, om der skulle ske mod-

regning. På trods af talrige telefoniske og skriftlige rykkere i løbet af ef-

tersommeren 2019 ses denne henvendelse aldrig besvaret.

Københavns Kommune kunne ikke iværksætte forsøg uden en afklaring.

Som følge af, at STAR ikke besvarede henvendelse fra kommunens

medarbejder, sendte Socialborgmester Mia Nyegaard den 3. oktober

2019 brev til Boligminister Kaare Dybvad, Social- og Indenrigsminister

Astrid Krag og Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard om pro-

blemstillingen. Borgmesteren henstillede til at de tre ministre koordine-

rede en besvarelse. Boligministeriet har ansvaret for udslusningsbolig-

bestemmelsen, Beskæftigelsesministeriet har ansvaret for modreg-

ningsbestemmelsen og Social- og Indenrigsministeriet har ansvaret for

frikommuneforsøg og i øvrigt interesse i boligløsninger for sociale mål-

grupper.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

38/51

Den 26. februar 2020 modtog Socialborgmesteren svar fra Social- og

Indenrigsminister Astrid Krag. I svaret konstateres det

”Det er korrekt, at der skal være en direkte lovhjemmel, hvis husleje-

tilskuddet for udslusningsboliger, jf. servicelovens § 163 a, ikke skal

fradrages i borgerens forsørgelses-ydelser. Denne lovhjemmel fin-

des for nuværende ikke i lovgivningen. Dette gælder både for ud-

slusningsboliger oprettet i regi af frikommuneforsøget og udslus-

ningsboliger generelt.

Regler om huslejetilskud i udslusningsboliger blev indført i service-

loven med virkning fra d. 1. juli 2005.

Ovenstående giver os anledning til at se nærmere på reglerne, her-

under drøfte sagen med relevante parter på området.”

Med andre ord skal der principielt ske modregning, hvis der udbetales

huslejetilskud til borgere, der modtager fx kontanthjælp eller uddannel-

seshjælp.

Da svaret blev fremsendt i slutningen af februar 2020, var forsøg i gang

i de fleste deltagerkommuner.

Netværkskommunerne antager, at en sådan grundlæggende fejl ikke

må komme hverken de kommuner eller de borgere til skade, der indgår

i eksisterende forsøg, fordi alle ved iværksættelsen af forsøgene var i

god tro. Alternativet vil i de fleste tilfælde være, at samtlige forsøgsbor-

gere må udsættes af boligerne, hvis tilskud ophører uden varsel.

Københavns Kommune kunne efter den længere proces med STAR og

diverse ministerier ikke siges at være i god tro og kunne derfor ikke

iværksætte forsøg efter hjemlen om udslusningsboliger.

Netværkets anbefalinger vedr. udslusningsboligbe-

stemmelsen

Det er en absolut nødvendighed, at der indføres en hjemmel til at und-

lade modregning for huslejetilskud i udslusningsboliger. Det gælder for

så vidt både udslusningsboliger efter almenboliglovens § 63 og efter

frikommunelovens § 25. Hjemlen bør omfatte de igangværende forsøg

og give tryghed for nuværende beboere i udslusningsboliger.

Herudover er der i frikommunenetværket enighed om at anbefale, at

forsøgshjemlen gøres permanent. I den forbindelse fremhæves særligt:

Muligheden for at hjemløse og borgere truet af hjemløshed (fx

sofasovere) kan opnå en udslusningsbolig uden først at skulle

have været indkvartereret i kortere eller længere tid i et tilbud

efter SL § 107 eller SL § 110. En sådan udvidelse giver mulighed

for tidlig forebyggelse både ift. at afværge truende social de-

route og ift.at forebygge ophold på botilbud. Netværkskommu-

nerne noterer sig, at der varsles udvidelse af målgruppen til

borgere med ophold på tilbud efter SL § 109 (krisecentre), men

mener ikke at denne udvidelse er tilstrækkelig, jf. nedenfor.

Der bør fortsat kunne opereres med længere tilskudsperioder

end de to år, der findes i den nuværende bestemmelse i almen-

boliglovens § 63. De op til 5 år i frikommunebestemmelsen

8.1.10

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

39/51

giver mulighed for at gennemføre længere afklaringsforløb

med tilskud.

Der bør kunne etableres udslusningsboliger i både ungdoms-

og ældreboliger, således at boligtypen matcher borgerens

fremtidige behov, udviklingsperspektiv og alder.

Der bør være mulighed for at indgå aftaler om udslusningsboli-

ger med private udlejere. En sådan mulighed har stort potenti-

ale både for de unge og i forhold til at skabe plads til alle bor-

gere i alle boligtyper. Samtidig bør løbetidsbegrænsningen om

at aftaler med private højst kan indgås i 6 år ophæves i lov om

kommunal anvisningsret. Også begrænsningen ift. hvilke kom-

muner, der har lov til at indgå aftaler med private bør ophæves.

Der bør afklares, om det er kommunernes eget ansvar at fast-

lægge rammerne for tilskud, herunder løbetid, størrelse, ophør,

og om tilskud kan ”genoplives”, hvis en borger fx mister beskæf-

tigelse indenfor 5 års perioden. I forhold til støttens størrelse,

bemærker netværket, at det ganske vist står klart, at tilskuddet

størrelse er bygget op om opholdsbetaling på botilbud. Men et

sådant tilskud kan give udfordringer, når opholdsbetaling tager

hensyn til borgerens betalingsevne, og det har været muligt at

lave forsøg med borgere, som ikke har været indkvarteret på bo-

tilbud.

I regeringens lovkatalog for 2020-21

varsles lovgivning, der skal løse

modregningsproblematikken og udvide målgruppen for bestemmel-

sen om udslusningsboliger til at omfatte kvinder på krisecenter. Der er

ikke i den korte beskrivelse i kataloget beskrevet om, der vil ske en for-

længelse af støtteperioden, som i frikommunehjemlen. Frikommune-

netværket har ikke været inddraget i disse overvejelser, men håber at

netværkets erfaringer vil indgå i forarbejdet til ny lovgivning, herunder

at varigheden af støtte kan forlænges, og at målgruppen i frikommune-

bestemmelsen kan videreføres.

8.2 Nybyggeri (§ 26d)

Forsøg om fravigelse af bygningsreglementets krav til adgangsforhold

evalueres af SBI og er derfor ikke del af denne evaluering. Roskilde kom-

mune, som har benyttet denne hjemmel, har på evalueringstidspunktet

ikke fået oplyst fra SBI, hvilke oplysninger kommunen evt. forventes at

bidrage med.

8.3 Evaluering af muligheden for indretning af deleboliger (§ 27)

Deleboliger er en ordning, hvor en almindelig familiebolig deles mel-

lem flere. Københavns Kommune indledte efter aftale med BL 1. kreds

etablering af deleboliger i 2015 til unge. Da kommunen i 2016 efter flere

år som såkaldt 0-kvote kommune på ny skulle modtage nyankomne

flygtninge, blev ordningen udvidet

–

igen efter aftale med BL 1. kreds.

Alene Københavns Kommune har på evalueringstidspunktet gennem-

ført forsøg med frikommunebestemmelsen. Høje Taastrup Kommune

har indgået aftale med boligorganisationer om brug af boliger som de-

leboliger, men har på evalueringstidspunktet endnu ikke anvist til så-

danne boliger.

https://www.stm.dk/statsministeriet/publikationer/lovprogram-for-folketings-

aaret-2020-2021/ (se s. 48)

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

40/51

Baggrunden for ordningen er, at flere målgrupper i kommunen har så

lav en betalingsevne, at det er meget vanskeligt at finde en almindelig

bolig til dem. Ideen var, at unge og senere flygtninge med lav betalings-

evne kunne dele en større bolig og dermed få et billigt værelse, hvor

køkken og bad deles med 1-3 andre beboere

I praksis fungerer boligen dermed som et bofællesskab. Den enkelte le-

jer har dog lejekontrakt på eget værelse. Det betyder, at den enkelte ikke

sættes ud, hvis en anden lejer i boligen får restancer eller ikke overhol-

der husordenen. For såvel Københavns Kommune som BL 1. kreds er

der tale om en nødløsning, fordi der ikke er et tilstrækkeligt antal boli-

ger, der er tilstrækkeligt billige for de borgere, som har de allerlaveste

ydelser. Alt andet lige er deleboligen et godt tilbud i sammenligning

med botilbud eller med midlertidige boliger for flygtninge.

Københavns Kommune havde en række praktiske erfaringer med etab-

lering af deleboliger og ansøgningen om frikommuneforsøg bar præg

af disse meget konkrete og praktiske erfaringer.

8.3.1 Ansøgningerne

I første ansøgningsrund bad netværkskommunerne om mulighed for

følgende øget fleksibilitet i deleboligordningen:

Mulighed for boligstøtte til deleboliger med 2 personer, således

at også mindre 3-rums boliger ville kunne benyttes til ordnin-

gen.

Mulighed for at kommunen kan dække udgifter til nødvendig og

fællesskabsunderstøttende indretning af deleboliger

Mulighed for at opkræve husleje incl. forbrug, således at det kan

undgås at en beboer skal hæfte for alle ift. forbrug

I tredje ansøgningsrunde blev ansøgning om boligstøtte til 2 beboere

og ansøgningen om at kunne opkræve husleje incl. forbrug gentaget

under overskriften ”bedre udnyttelse af eksisterende boligkapacitet i

forhold til deleboligbestemmelsen. Herudover blev tilføjet et ønske om

mulighed for etablering af deleboliger i kommunalt og privat udlej-

ningsbyggeri.

8.3.2 Forsøgshjemlen

I første runde blev ansøgningen om øget fleksibilitet i deleboligordnin-

gen imødekommes, for så vidt angår kommunernes mulighed for at be-

tale for indretning af deleboligerne, samt kommunernes mulighed for

at dække varmeudgifter, når der er tomme værelser i en delebolig.

Forsøg, som udbreder muligheden for at opnå boligstøtte, kunne ikke

imødekommes.

I tredje runde blev der givet afslag på ansøgningen om at udbrede ad-

gangen til at oprette deleboliger med mulighed for boligstøtte i privat

byggeri på lige fod med deleboliger oprettet i alment byggeri, da det

blev vurderet uhensigtsmæssigt at søge at løse en generel mangel på

billige boliger i de større byer ved at give en bredere adgang til en del-

vist statsfinansieret boligstøtte. Der blev også givet afslag på ønsket om

boligstøtte til to personer i en delebolig anvist af kommunen, da rege-

ringen finder det uhensigtsmæssigt forsøgsvis at løse en generel man-

gel på billige boliger i de større byer ved at give en bredere adgang til

en delvist statsfinansieret boligstøtte. Endelig gav ministeriet den

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

41/51

tilbagemelding at frikommunenetværket har uformelt tilkendegivet, at

muligheden for at opkræve husleje inkl. forbrugsudgifter kun er rele-

vant i forlængelse af en generel forsøgsadgang til at oprette deleboliger

med adgang til at søge boligstøtte, hvorfor der ikke var blevet arbejdet

videre med dette delforsøg. Netværket var dog ikke enige i, at ansøgnin-

gen var trukket tilbage.

Frikommunenetværket havde forventet mulighed for at kunne oprette

flere deleboliger, end det ellers er muligt enten via boligstøtte eller via

samarbejde med private. Der er langt flere 3 rums boliger end 4 rums

boliger. Når de grundlæggende regler som udgangspunkt kræver, at en

bolig har fælles stue, vil der som udgangspunkt skulle være 4 rum i en

bolig, der opdeles til delebolig til 3 personer. Samtidig viste opgørelse

over priserne på 3 rums boliger, at mange boliger ville være for dyre,

selv når de blev opdelt mellem to unge på uddannelseshjælp, hvis de

unge ikke kunne få boligstøtte. Men kunne der ydes boligstøtte, ville bo-

ligerne kunne benyttes til anvisning frem for at blive returneret.

Det er vanskeligt at forstå, hvorfor afslaget begrundes med at bolig-

støtte er statsfinansieret. Målgruppen har så lav betalingsevne, at de på-

gældende borgere også vil skulle have boligstøtte, når de i stedet får en

almindelig bolig. Så statens udgifter vil formentlig være den samme

–

forskellen er blot, at de pågældende borgere formentlig vil få en læn-

gere ventetid på tag over hovedet og dermed risiko for social deroute i

ventetiden.

Det er uheldigt, at der pga. en misforståelse ikke blev arbejdet videre

med ønsket om at opkræve husleje incl. forbrug. Den problemstilling, at

forbrugsleverandører alene vil registrere én kunde har givet udfordrin-

ger for flere unge i delebolig, når der fx sker fraflytning og den fraflyt-

tende ikke ønsker at dække sin del af en ekstra-regning. Kommunen har

ikke hjemmel til at hjælpe de unge, som har påtaget sig at stå som

kunde, hvis andre beboere eller fraflyttede beboere ikke betaler deres

del af regningen.

8.3.3 Lykkes det at lave aftaler med hjemlen?

Københavns Kommune

har der siden 2015 været aftale om, at kom-

munen kunne anvise unge på vej mod uddannelse eller beskæftigelse til

en delebolig. Det er et led i aftalen, at der sker en særlig visitation til bo-

ligerne og at en deleboligmentor understøtter fællesskabet, så konflik-

ter internt i boligen og ift. omgivelserne forebygges.

I 2016 blev denne aftale udvidet til at omfatte flygtninge, der ikke havde

ægtefælle eller børn, der kunne ske familiesammenføring med.

Aftalen er videreført i den udlejningsaftale, der gælder for perioden

2019 til 2023, og som omfatter alle almene boliger i København. Boliger

kan udvælges ud fra de boliger, der i forvejen stilles til rådighed for

kommunens boligsociale anvisning.

Høje-Taastrup Kommune

har påbegyndt samarbejde med boligorga-

nisationerne om at anvende boliger som deleboliger til bl.a. unge som

er hjemløse eller i risiko for at blive hjemløse. Etableringen af deleboli-

ger sker som led i en nye rammeaftale med boligorganisationerne om

udlejning og anvisning. Der er endnu ikke anvist unge til en delebolig.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

42/51

8.3.4 Praktisk etablering

I praksis benyttes frikommunehjemlen primært ved oprettelse af boli-

gerne. Det er en konkret udfordring at finde boliger i Københavns Kom-

mune, som er egnede til opdeling. Af konkrete udfordringer kan desu-

den fremhæves, at mange boliger med 4 rum er for dyre for såvel unge

som flygtninge, selv om de her kan opnå boligstøtte. Mange mindre bo-

liger er også for dyre, selv om de deles, fordi der her ikke kan opnås bo-

ligstøtte.

En anden konkret udfordring er, at mange boliger har gennemgang

gennem værelse til fælles faciliteter som køkken eller bad. I forhold til

disse boliger er forsøgshjemlen relevant, idet kommunen har mulighed

for at betale for nødvendig indretning i form af en skillevæg.

Forud for frikommunehjemlen måtte kommunen ikke finansiere nød-

vendige skillevægge. Kommunerne blev henvist til at beboerne kunne

få opsat skillevæg som led i individuel råderet. Den individuelle råderet

kan imidlertid først udnyttes efter indflytning. Men da kommunerne

samtidig kun må anvise til en bolig med et tilstrækkeligt antal rum, så vil

man ikke kunne anvise til boliger, hvor der konkret er behov for en skille-

væg for at skabe det nødvendige antal rum.

I Københavns Kommune er der pr. 21. september 2020 5 deleboliger i

drift for unge. Herudover en endnu en bolig ved at få opsat delevæg, så

den kan anvises til unge som delebolig. Der er pr. 21. september 2020

13 deleboliger i drift for flygtninge.

Der er opsat skillevægge i 4 deleboliger til flygtninge. Der er opsat skil-

levægge i to deleboliger til unge, og der er ved at blive opsat skillevæg i

en ny delebolig for unge. Ingen af disse boliger ville kunne være etable-

ret som deleboliger, hvis ikke der havde været en frikommunehjemmel

til opsætning af skillevægge.

Til boligerne er der også typisk indkøbt køleskab og komfur. Som det er

beskrevet i den oprindelige ansøgning (se bilag 4), kan kommunen ikke

bevilge komfur og køleskab til deling via enkeltydelsesbestemmelserne.

Målgruppen for deleboliger har lave ydelser, og har derfor ikke selv råd

til hårde hvidevarer. Muligheden for at kunne indkøbe de mest basale

hvidevarer har også været helt afgørende for etableringen af deleboli-

gerne.

I Københavns Kommune har projektet udviklet sig i en retning, hvor der

nu er en særlig visitation til hhv. familieboliger, ungdomsboliger og de-

leboliger ift. unge og flygtninge. Denne visitation betyder, at venteti-

derne for de enkelte grupper ikke er sammenlignelige. En ung, der har

behov for en familiebolig venter imidlertid længere på tilbud om fami-

liebolig end på tilbud om dele- eller ungdomsbolig af den simple årsag,

at der er ganske få familieboliger til rådighed som unge-målgruppen

kan betale.

8.3.5 Trivsel

I nogle boliger er forsøget om indretning hele forudsætningen for, at en

bolig kan benyttes til delebolig. Boligen ville ikke have været benyttet

som delebolig, hvis ikke en skillevæg kunne opsættes inden indflytning.

I hovedparten af boligerne stilles hvidevarer som komfur og køleskab

ikke til rådighed af udlejeren. Frikommuneforsøget har været en

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

43/51

forudsætning for, at kommunen har kunnet sikre, at der sådanne nød-

vendige hvidevarer til et helt almindeligt hverdagsliv var til rådighed for

de unge. Kommunen har efter almindelig lov alene lov til at bevilge

ydelser til personligt brug og ikke til fælles brug.

I en tidligere evaluering, gennemført forud for indsendelse af ansøgnin-

gen, blev det desuden vurderet, at der generelt var bedre trivsel i de de-

leboliger, hvor der var møblering af fællesarealer, end hvor beboerne

ikke havde ressourcer til dette.

Nye beboere i deleboliger er ikke bevidste om, at forsøget har gjort en

forskel i forhold til deres bolig. Det er derfor vanskeligt generelt at få be-

boerne til at forestille sig en situation uden skillevæg, køleskab eller spi-

sebord. Det er dog medarbejdernes klare vurdering, at hjemmel til op-

sætning af vægge og investering i fx køleskab og komfur er nødvendige

for, at ordningen overhovedet kan bevares.

Deleboligordningen benyttes, fordi der er grupper, som det med de

nuværende boligpriser ikke er muligt at huse eller som i givet fald vil få

meget lange ventetider på bolig. Når støtte til indretning er en nødven-

dighed, så er det fordi kommunen ikke ellers har hjemmel til at yde

støtte til fælles indbo, og fordi målgruppens rådighedsbeløb er så lavt,

at de ikke selv har mulighed for at dække udgiften. Når et fællesskab

endnu ikke er opstået, er det desuden vanskeligt at motivere beboerne

til at prioritere fællesskabet økonomisk.

De mentorer, som støtter op om fællesskaberne er meget bevidste om,

at nødvendig indretning af boligerne giver trivsel. Der er meget stor for-

skel på, at mødes med beboerne i en tom stue, hvor man sidder på gul-

vet, og at mødes med dem om et spisebord.

Der er dog fortsat en udfordring ift. fællesudgifter til forbrug (el, vand,

varme). Aktuelt vil leverandørerne alene acceptere at registrere en

kunde. Så længe, der ikke er hjemmel til at fastlægge en husleje incl.

forbrugsudgifter i disse boliger, vil en af beboerne være nødt til at

hæfte for alle. Dette har i flere tilfælde givet konkrete udfordringer, en-

ten når en af beboerne konkret ikke betaler sin del af forbrugsregnin-

gen, eller når en beboer fraflytter og ikke ønsker at bidrage til en ekstra-

regning. I sådanne tilfælde har kommunen ingen muligheder for at bi-

stå den beboer, der har påtaget sig ansvaret, da kommunen ikke har

hjemmel til at dække udgifter, som beboeren lægger ud for eller hæfter

for på vegne af andre. Det er derfor en anbefaling fra medarbejderne, at

der skal findes en løsning på denne problemstilling, så beboerne ikke

kommer i økonomisk uføre pga. andre beboere.

Medarbejdere og beboere ønsker også en afklaring på brug af opbeva-

ringsrum udenfor boligen. Aktuelt er det aftalt i Københavns Kommune,

at beboerne ikke har adgang til sådanne rum. Det skyldes, at boligorga-

nisationerne ønsker sikkerhed for, at der kan ske udsættelse, hvis en ung

enten overtræder husorden eller ikke betaler huslejen. Erfaringen i bo-

ligorganisationerne er, at udsættelser aflyses, hvis det ikke entydigt kan

afgøres, hvad der tilhører den beboer, der udsættes. Der kan således

opstå tvivl, hvis der er tilknyttet et fælles opbevaringsrum til boligen. Fra

medarbejderside udtrykkes det, at en sådan problemstilling må kunne

løses konkret ved udsættelsen, fx ved at de øvrige beboere er til stede

eller forinden har mærket egne genstande i et opbevaringsrum.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

44/51

8.3.6 Giver ordningen mening?

Generelt giver visitatorer og støttemedarbejder udtryk for at ordningen

giver mening.

I 2019 lukkede kommunen nogle deleboliger pga. manglende budget-

midler til støttemedarbejdere og visitator. Selv om nogle unge tidligere

havde udtrykt, at de hellere ville have selvstændig bolig, så udtrykte de

ved flytningen til almindelig selvstændig ungdomsbolig bekymring for,

om de ville opleve ensomhed, når de skulle bo alene.

Generelt har kommunen lavet en ordning, hvor deleboligfællesskaber

kan opløses, hvis beboerne ikke fungerer sammen. Der i den samlede

periode med deleboliger været fællesskaber, hvor enkeltbeboere er fra-

flyttet og nye beboere kommet til. De fraflyttede har i nogle tilfælde fået

anden bolig eller en botilbudsplads. I andre tilfælde er de flyttet til an-

dre deleboligfællesskaber.

I forhold til både visitation og støtte udtrykker medarbejderne, at der

ikke bør være mere end tre personer i et bofællesskab. Man deler både

bad og køleskab, og det kan være vanskeligt, hvis der er mange i boli-

gen, som fx skal til undervisning og benytte badet på samme tid.

Medarbejderne efterspørger generelt mulighed for at kunne oprette

mindre fællesskaber i 2- og 3-rums boliger. Her er den praktiske udfor-

dring blot, at der ikke kan gives boligstøtte til to personer i delebolig.

Boligstøtte fordrer, at fællesskabet har mindst 3 beboere. Det betyder,

at mange boliger i relevant størrelse ikke kan benytte stil ordningen,

fordi målgruppen ikke har råd til boligerne, hvis ikke der er mulighed for

at opnå boligstøtte.

Medarbejderne giver generelt udtryk for, at deleboligen giver ro, fordi

beboerne får en base, hvor de selv bestemmer og kan lukke døren og

have eget rum. Selv om de deler faciliteter, er det bedre end at sove på

sofaer hos venner og bekendte.

8.3.7 Spredning af deleboliger

En del af formålet med at oprette deleboliger i Københavns Kommune

er at kunne sprede boligsocial anvisning til alle områder af byen og at

sikre, at boligafdelinger, hvor boligerne oftest er for dyre til anvisning af

fx en familie, bidrager til den samlede anvisningsopgave på anden vis.

Overordnet set sker der spredning af deleboligerne. Som led i udvæl-

gelse af boligerne tages der hensyn til om der i forvejen er deleboliger i

afdelingen. Boligerne er spredt på 7 postdistrikter. Der er en overvægt

af deleboliger i København S, men København S rummer også en høj

andel af almene boliger. Da antallet af deleboliger er beskedent, betrag-

tes dette ikke som en særlig problemstilling.

Der er oprettet deleboliger i både nybyggeri og i eksisterende boliger. I

forhold til nybyggeri må det dog påpeges, at nybyggede boliger ofte er

for dyre til ordningen. Herudover er de ofte indrettet med få værelser

og stort køkkenalrum, der kan gøre brug af boligerne som deleboliger

vanskelig. Der er en risiko for at stigende huslejer i eksisterende byggeri

på sigt vil føre til, at det alene er muligt at oprette deleboliger i afdelin-

ger, som i forvejen bærer en høj andel af den almindelige boligsociale

anvisning, fordi boligerne i andre afdelinger bliver for dyre, også selv

om de opdeles. Dette gælder naturligvis særligt i de tilfælde, hvor der

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

45/51

ikke kan opnås boligstøtte (dvs. når 2 personer skal dele en 3-rums bo-

lig).

8.3.8 Anbefalinger vedr. deleboliger

I forhold til deleboliger anbefales det

At forsøgshjemlen om at kommunen kan dække udgifter til nød-

vendig og fællesskabsunderstøttende indretning gøres perma-

nent. Det er særligt væsentligt ift. skillevægge, nødvendige hvi-

devarer og møblering af fællesarealer.

At forsøgshjemlen om at dække varmeudgifter i evt. ledigheds-

perioder også gøres permanent.

At det på ny overvejes om der kan gives mulighed for bolig-

støtte til to personer i delebolig.

At det på ny overvejes om der kan gives mulighed for at op-

kræve husleje incl. forbrug.

At det overvejes, om der kan findes en praktisk løsning ift. beho-

vet hos udlejer for at kunne udsætte beboere pga. restancer el-

ler husordensovertrædelser og beboernes behov for at kunne

benytte fx opbevaringsrum.

9. De øvrige hjemler, som ikke blev benyttet inden

evalueringen blev afsluttet

En række af de frikommunehjemler, som netværket har fået er ikke kon-

kret blevet udmøntet af kommunerne. Det drejer sig om:

§ 24 om opsigelsesadgang i almene plejeboliger

Vedr. samarbejde med private udlejere

§ 26 om fravigelse af krav ift. samarbejdet med pri-

vate udlejere

§ 26 f om muligheden for udslusningsboliger i pri-

vat byggeri

§ 26 g om muligheden for startboliger i privat byg-

geri

§ 26 h om muligheden for inklusionsboliger i privat

byggeri

§ 26 k om forlænget aftaleperiode ift. private udle-

jere fra 6 til 12 år

§ 26 a om muligheden for at stille en kommunal grund ve-

derlagsfrit til rådighed for skæve boliger

§ 26 b om muligheden for at oprette startboliger på kom-

munalt initiativ

§ 26 c om muligheden for at oprette inklusionsboliger på

kommunalt initiativ

§ 26 e om muligheden for midlertidigt byggeri

§ 26 i om forlængelse af underretningsperioden for restan-

cer fra 1 til 2 år vedr. anviste borgere

§ 26 j om provenu ved afhændelse af restarealer

Nedenfor gennemgås baggrunden for, at de forskellige hjemler endnu

ikke er i brug i kommunerne.

9.1 Opsigelsesadgang i almene plejeboliger (§ 24)

I første ansøgningsrunde bad kommunerne om at kunne arbejde med

midlertidige lejekontrakter. Kommunernes primære mål var

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

46/51

midlertidighed ift. anvisninger i familie- og ungdomsboliger. Kommu-

nerne fik imidlertid i stedet mulighed for at operere med en opsigelses-

adgang i almene plejeboliger.

Af kommunernes høringssvar vedr lovforslaget fremgår det (se bilag

5):

”Netværket bemærker, at der ikke fra netværkets side har været

fremsat ønske om en udvidet opsigelsesadgang for borgere, som

anvises til almene plejeboliger. Netværket har alene overvejet brug

af midlertidig lejekontrakt, hvor borgerens behov for en bolig også

på forhånd kunne forventes at være midlertidig. Dette er formentlig

ikke tilfældet i de almene plejeboliger. Herudover skrives der i til-

sagnsbrevet fra ministeriet, at netværket får udvidet adgang til op-

sigelse i ”almene ældre- og plejeboliger”. Af lovforslagets tekst og

bemærkninger Side 3 af 8 fremgår imidlertid alene en udvidet ad-

gang til opsigelse i almene plejeboliger, men ikke i almene ældre-

boliger.

….

Kommunenetværket mener, at netværkets tilgang med midlertidig

lejekontrakt er en mere åben og oprigtig løsning i forhold til den

enkelte borger end en udvidet opsigelsesadgang. Med en midlerti-

dig lejekontrakt er det fra indflytningen tydeligt, at kommunerne

tilsigter et midlertidigt ophold og vil træffe beslutninger ud fra bor-

gerens funktionsniveau. Ved en udvidet opsigelsesadgang vil det

stå mindre klart for den enkelte borger, hvornår de kan forvente en

flytning.”

Kommunenetværket drøftede bestemmelsen på workshop, som skulle

udarbejde forslag til evalueringsdesign. Det endte imidlertid med, at

det var en fælles vurdering fra alle netværkskommuner, at hjemlen ikke

kunne benyttes.

Imidlertid vil såvel en indflytning som en opsigelse skulle finde sted in-

denfor forsøgsperioden. Herudover skulle en eventuel klagesag over

opsigelse også være færdigbehandlet indenfor forsøgsperioden. Det

var netværkskommunernes fælles opfattelse, at det for det første ville

være meget begrænset behov for opsigelse i netop plejeboliger. Her-

udover ville det være et yderligere begrænset behov, når både indflyt-

ning og opsigelse skal finde sted inden 30. december 2021. Hvis der

endelig skulle opstå relevante tilfælde, så ville der være stor sandsynlig-

hed for, at en klagesagsbehandling ikke ville være nået inden udløbet af

forsøg.

Det var dermed netværkskommunernes konklusion, at et forsøg for-

mentlig ikke ville føre til resultater, hvorfor der ikke var vilje til at inve-

stere ressourcer i opbygning af forsøg, evalueringsdesigns mv.

Frikommunenetværket har ikke behov for, at denne hjemmel gøres per-

manent. Netværket bemærker, at der i regeringens lovkatalog for 2020-

21 fremgår forslag om forsøg med opsigelser i hhv. ældre- og

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

47/51

plejeboliger.

Netværket har ikke været inddraget i identifikationen af et

sådant behov.

9.2 Hjemler vedr. samarbejde med private udlejere (§ 26, 26 f, 26

g, 26 h og 26 k)

Frikommunenetværket har opnået en række fritagelser, der skulle gøre

samarbejde med private udlejere muligt. Hjemlerne består dels af helt

centraler fritagelser fra lov om kommunal anvisningsret, som aktuelt

gør det umuligt for de fleste kommuner i frikommunenetværket at

indgå aftaler med private. Aktuelt er det kun Aarhus sammen med 16

andre kommuner udenfor netværket denne mulighed.

Oftest er privat udlejningsbyggeri dyrere end tilsvarende almene boli-

ger. Derfor er de hjemler, der blev givet om at kunne oprette boligtyper

med tilskud i privat byggeri helt afgørende for, at forsøg kan realiseres.

Københavns Kommune har haft dialog med flere private udlejere, som

har vist interesse for en udlejningsaftale. For de fleste er det dog en for-

udsætning, at udlejeren ikke får tab på udlejningen til kommunalt anvi-

ste borgere. Derfor har brug af bestemmelserne i frikommuneloven om

enten inklusionsboliger eller udslusningsbolig været afgørende. Også

Høje-Taastrup Kommune har haft dialog med private udlejere, dog

uden at have kunnet indgå en konkret aftale inden denne evaluering.

På grund af den modregningsproblematik, som beskrives i afsnit 8.1.9,

er udviklingen af sådanne projekter sat i bero. Det giver ikke mening at

udbetale et tilskud, hvis borgeren modregnes i andre ydelser. Det er

dog aftalt, at forhandlinger om aftaler kan genoptages, hvis der skulle

komme en løsning på modregningsproblematikken, før frikommune-

forsøgene om samarbejde med private udlejere udløber.

Når hjemlen endnu ikke er benyttet, er det med andre ord ikke fordi der

ikke har været interesse for at benytte den. Der arbejdes fortsat på løs-

ninger, som dog først vil kunne iværksættes, når der er fundet en løs-

ning på modregningsproblematikken.

Frikommunenetværket mener ikke, at de nuværende begrænsninger i

lov om kommunal anvisningsret giver mening. Der er ikke tale om at

netværket ønsker at tiltvinge sig anvisningsret til private udlejningsboli-

ger. Kommunerne ønsker adgang til at indgå aftaler med private udle-

jere. Dette kan fx sikre øget spredning af de målgrupper, som den en-

kelte kommune anviser bolig. Aftaler kan dermed forebygge ghettoise-

ring. Kommunerne gør i den anledning opmærksom på, at der ikke

nødvendigvis er sammenfald mellem listen over kommuner med ud-

satte områder, og listen over kommuner, der må indgå aftaler. Køben-

havns Kommune har aktuelt 6 udsatte områder og Høje-Taastrup Kom-

mune har 2 udsatte områder, men ingen af disse kommuner må allige-

vel indgå aftaler om anvisning med private.

https://www.stm.dk/statsministeriet/publikationer/lovprogram-for-folketings-

aaret-2020-2021/ (se s. 9)

Kun kommuner med et område på listen over boligområder, hvor kombineret an-

visning kan anvendes ret til at indgå anvisningsaftaler med private udlejere. Listen kan

findes på denne side: https://www.trm.dk/publikationer/2019/liste-over-ghettoom-

raader-pr-1-december-2019/

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

48/51

Den nuværende tidsbegrænsning i lovgivningen giver heller ikke me-

ning. Det tager lang tid at indgå aftaler. Private udlejere står ikke i kø for

at få en aftale med en kommune om anvisning. Såfremt der kan etable-

res et velfungerende samarbejde med en privat udlejer, bør dette have

mulighed for at blive forlænget løbende, hvis andre private udlejere ikke

er interesserede i aftaler. Alternativt er der risiko for, at alle muligheder i

det private byggeri udtømmes indenfor en kortere årrække. Herudover

vil det være en fordel at have en aftale med så mange udlejere som mu-

ligt. Derved kan risikoen for den enkelte udlejer begrænses, og der kan

ske spredning af udsatte borgere til hele byen og ikke kun til de almene

boligområder, som derved kan risikere udpegning som udsatte områ-

der.

Netværkets anbefalinger er følgende:

Lov om kommunal anvisningsret skal ændres, så alle kom-

muner (uanset udpegede områder på statslige negativli-

ster, dvs. udsatte områder mv.) har mulighed for at indgå

anvisningsaftaler.

Tidsbegrænsningen og forbuddet mod at forlænge eller

genindgå aftaler med private udlejere skal ophæves.

De hjemler, der er givet til at indgå aftaler med private om

hhv. inklusionsboliger og udslusningsboliger skal gøres

permanente. Samtidig skal modregningsproblematikken lø-

ses i forhold til begge boligtyper.

Der bør (som ønsket i runde 2) kunne indgås aftaler med

private udlejere om etablering af startboliger i boliger, som

etableres til studerende. I den forbindelse bør der i private

studieboliger gives mulighed for, at udlejer også kan optage

unge, der er i forløb mod uddannelse i lighed med reglerne

for almene ungdomsboliger.

9.3 Vederlagsfri grund til skæve boliger (§ 26 a)

Eneste grund til, at der ikke på sigt vil blive gennemført byggerier med

hjemmel i forsøgsbestemmelsen, er, at hjemlen blev gjort permanent i

2020. Evt. byggerier af skæve boliger på grund, der stilles vederlagsfrit

til rådighed af kommunen, vil derfor nu blive gennemført efter den per-

manente hjemmel frem for efter forsøgsbestemmelsen.

9.4 Oprettelse af start- og inklusionsboliger på kommunalt initia-

tiv (§ 26 b og 26 c)

Kommunerne har efter tredje runde opnået en så god løsning vedr. ud-

slusningsboliger, at kommunerne har prioriteret at benytte udslus-

ningsboligbestemmelsen over bestemmelserne om inklusionsboliger

og startboliger.

Når udslusningsboligbestemmelsen opfattes som en bedre løsning, så

skyldes det, at boligerne i denne ordning bliver permanente, hvis alt går

godt og bedre betalingsevne opnås. I inklusionsboliger skal boligen fra-

flyttes efter 2 år uanset borgerens udvikling. I startboliger skal borgeren

fraflytte, når vedkommende fylder 24 år. Udslusningsboligens mulig-

hed for permanent lejekontrakt lever dermed bedre op til evidensbase-

rede housing first principper.

Inklusionsboligbestemmelsen kan være relevant at videreføre, hvor en

boligtype eller en konkret bolig har så høj en leje, at det er usandsynligt,

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

49/51

at borgeren vil få råd til den

–

uanset positiv udvikling. Det kunne fx

være ift. ældreboliger, hvor kommunen har en tomgangsforpligtelse,

men hvor lejen ofte er høj ift. socialt udsatte. Det er dog særligt relevant,

at der ses på det forhold, at der er boligmuligheder i lovgivningen, som

reelt ikke kan benyttes, når statslige puljer, der er en forudsætning for

etableringen af boligmuligheden, er løbet tør.

Også i forhold til startboligbestemmelsen er pointen om at boligløsnin-

ger ikke bør være koblet på tomme statslige puljer relevant (se afsnit 4.1

om disse). Nogle kommuner i netværket mener dog, at det kan være

hensigtsmæssigt, at startboliger skal kunne

”konverteres” til en alminde-

lig ungdomsbolig-lejekontrakt i takt med at den unge får mindre behov

for støtte. Derved kan det sikres, at den unge forbliver i samme bolig,

hvilket forventes at kunne give øget tryghed. I sådanne tilfælde kan en

ny startbolig udpeges, når en anden ungdomsbolig bliver ledig ved al-

mindelig fraflytning. En boligtype og støttemetode bør ikke være koblet

til alder, men til borgerens situation, behov og udvikling. I nogle kom-

muner er et en udfordring, at også ungdomsboliger er dyre for unge-

målgruppen. Der bør derfor indføres mulighed for, at der også i start-

boliger kan tilknyttes et huslejetilskud.

I Københavns Kommuner indeholder den 4-årige rammeaftale med BL

1. kreds om udlejning mulighed for at både inklusions- og startboliger

kan etableres i udlejningsbyggeri. Kommunen har valgt at prioritere ud-

slusningsboliger pga. det bedre housing first perspektiv. Kommunen

mener desuden, at den modregningsproblematik, som er fundet i for-

hold til udslusningsboliger, også kan være gældende ift. tilskuddet i in-

klusionsboliger.

Netværkskommunerne anbefaler

At koblingen mellem statslige puljer og muligheden for op-

rettelse af boligtyper som inklusions- og startboliger ophæ-

ves.

At såvel inklusionsboliger som startboliger skal kunne over-

tages på ordinære vilkår, hvis borgerens udvikling tilsiger

det.

Der skal tages stilling til om der er en modregningsproble-

matik ift. inklusionsboliger.

Der bør gives mulighed for tilskud uden modregning ift.

startboliger.

Når særlige boligtyper oprettes på kommunalt initiativ og

for kommunal udgift, så bør støtten til beboerne kunne for-

ankres i kommunen. Boligerne kan så lettere oprettes på

tværs af boligorganisationerne, og kommunen kan sikre ind-

holdet i støtte. Såfremt støtten etableres i boligorganisatio-

nen, men for kommunale midler er der ikke tale om inddra-

gelse af civilsamfund, men om udlicitering.

9.5 Midlertidigt byggeri (§ 26 e)

Kommunerne kan ikke selv opføre midlertidigt byggeri, men kan tilbyde

samarbejdspartnere muligheden. En af udfordringerne med hjemlen

er, at det er vanskeligt at forene reglerne om lån til alment byggeri med

bestemmelsen. En anden udfordring er, at der i forsøg alene må opfø-

res midlertidige boliger til socialt udsatte unge. Kommunernes ansøg-

ning var baseret på, at der skulle kunne ske en integration mellem unge

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

50/51

studerende i midlertidige boliger som led i den nuværende planlovsbe-

stemmelse om midlertidige boliger. Det er ikke muligt med forsøgsbe-

stemmelsen. Her adskilles de to målgrupper i forskellige byggerier. Der

er stor risiko for, at midlertidige boliger, der alene rummer et antal soci-

alt udsatte unge, vil føre til en stigmatisering af beboerne. Der vil ikke

kunne påregnes de positive naboeffekter, som ellers ville kunne opnås i

blandede bolig-løsninger. Der er nærmere risiko for negative nabo-ef-

fekter, når socialt udsatte koncentreres i særlige byggerier.

I Høje-Taastrup kommune har boligorganisationerne og private bolig-

udviklere ønsket en klausul om at kunne købe grunden efterfølgende til

etablering af permanente boliger.

Netværket anbefaler at forsøgshjemlen erstattes af en ændring af plan-

loven, således at også socialt udsatte unge på vej mod uddannelse kan

anvises til midlertidige ”studieboliger”. Samtidig bør det sikres at al-

mene boligorganisationer reelt har mulighed for at tilbyde midlertidige

boliger.

9.6 Underretning om restancer (§ 26 i)

Kommunerne fik mulighed for at øge perioden for underretninger om

restancer fra 1 år to 2 år efter indflytning af en kommunalt anvist borger.

Ansøgningen havde udgangspunkt i, at det pga. GDPR-lovgivningen

ikke vurderedes muligt at operere med længere perioder for underret-

ning. Når forsøg ikke er realiseret, skyldes det primært mangel på res-

sourcer. Det vil fortsat være relevant at kunne forlænge underretnin-

gerne, evt. efter aftale mellem kommune og boligorganisationer.

Baggrunden for dette er, at der ofte ydes social støtte i den første tid ef-

ter indflytning. Der er risiko for, at restancer og andre problemstillinger

først opstår, når den sociale støtte udfases.

9.7 Provenu ved restarealer (§ 26 j)

Høje-Taastrup vurderer, at forsøget vil kunne anvendes i forbindelse

med omdannelsen af boligområder som fx Blåkilde. Hjemlen er dog

endnu ikke taget i brug.

Netværkskommunerne anbefaler at hjemlen videreføres. Når den ikke er

benyttet, skyldes det bl.a. at projekter om omdannelse af boligområder

har meget lange tidsperspektiver.

10. Overvejelser om midlertidighed

Som led i Vives sparring om evaluering har netværkets tovholdere

modtaget oplæg fra både Lars Benjaminsen og Gunvor Christensen.

Særligt Lars Benjaminsen har overfor netværket understreget at der ikke

er positiv evidens for brug af midlertidige løsninger ift. hjemløse.

Når netværket alligevel både i sine ansøgninger og i sine anbefalinger

fortsat ønsker at arbejde med midlertidige løsninger, skyldes det føl-

gende overvejelser:

Det anses ikke for realistisk, at tilskudsmuligheder skal for-

slås livsvarigt. Denne vurdering gælder i forhold til lovgiv-

ning, i forhold kommunal politisk tilslutning og i forhold til

økonomisk prioritering, men også i forhold til at der så ikke

er incitament for borgeren til at deltage i en udvikling.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

51/51

Når varige permanente løsninger har lange udsigter, fordi

nybyggeri tager lang tid, så må kommunerne arbejde med

det næstbedste alternativ. For borgeren er en midlertidig

bolig et langt bedre alternativ end at være hjemløs (herun-

der sofasover) eller at bo på botilbud.

Boligtyper som helt almindelige ungdomsboliger er midler-

tidige. Det samme gælder de nuværende særlige boligtyper

(udslusningsboliger, inklusionsboliger og startboliger).

Midlertidighed har været alment benyttet i en række sam-

menhænge og ses derfor ikke som stigmatiserende eller

lign.