Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 134
Offentligt
2318575_0001.png
Én plan for en sammenhængende
indsats sammen med borgeren
Slutevaluering af et frikommuneforsøg (2016-2020)
Christina Holm-Petersen, Alexandrina Schmidt, Rikke Evald Povlsen,
Emilie Hjermitslev Jonsen og Mads Leth Jakobsen
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren
2318575_0002.png
Én plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren –
Slutevaluering af et frikommuneforsøg (2016-2020)
© VIVE og forfatterne, 2021
e-ISBN: 978-87-7119-876-8
Modelfoto: Ricky John Molloy/VIVE
Projekt: 211444
VIVE – Viden til Velfærd
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K
www.vive.dk
VIVEs publikationer kan frit citeres med tydelig kildeangivelse.
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren
2318575_0003.png
Forord
Denne rapport udgør slutevalueringen af frikommuneforsøget Én plan. Frikommuneforsøget
har eksperimenteret med at udvikle bedre tværgående velfærdsløsninger, som sikrer mere
kvalitet for udsatte borgere, bedre effekt af indsatserne og højere effektivitet i kommunerne.
1
Der er i frikommuneforsøget givet en ekstraordinær lovhjemmel til, at frikommunerne kan ud-
arbejde én samlet handlingsplan, som rummer alle mål og indsatser, der opstilles for borgeren.
Samtidig er der givet lovhjemmel til fritagelser fra proceskrav. Det har været et kerneelement i
forsøget på at samarbejde tværgående og koordinere på nye måder, således at én plan leder
til en sammenhængende indsats. Forsøget har på denne vis søgt at bryde med opdelt sags-
behandling i selvstændige fagsiloer. For at indfri dette er der skabt nye organisatoriske løsnin-
ger, der har set forskellige ud på tværs af kommunerne og indsatserne.
Formålet med slutevalueringen er at informere og inspirere det videre arbejde med at under-
støtte borgerprogression gennem helhedsorienterede indsatser ved at identificere virksomme
elementer og potentielle barrierer for helhedsorienteret arbejde. Dette er særlig relevant for
implementeringen af den kommende hovedlov
2
. Rapporten undersøger derfor, hvordan bor-
gernes progression er understøttet som led i deltagelsen i forsøget, hvordan borgerne har op-
levet deltagelsen i forsøget, hvad borgernes progression består i, og hvilke barrierer der er
opstået i forhold til at opnå progression. Slutevalueringen bygger på 98 case-beskrivelser af
borgerforløb samt en afsluttende survey med borgere.
Læsere, der ønsker at dykke ned i en nærmere beskrivelse af forsøget, organiseringen af for-
søget, medarbejderes, borgeres og lederes oplevelse af forsøget, betydningen for medarbej-
deres kompetencer, barrierer i form af selvstændige budgetter og adskilt it-understøttelse, kan
med fordel også læse midtvejsevalueringen af Én plan (Holm-Petersen et al., 2019).
Rapportens hovedforfatter er chefanalytiker, ph.d. Christina Holm-Petersen, der har været pro-
jektleder for evalueringen. Analytiker Alexandrina Schmidt, forsknings- og analysechef Mads
Leth Jakobsen og studentermedarbejderne Rikke Povlsen og Emilie Johnson har bidraget til
gennemførelsen af slutevalueringen og medvirket til skrivning af dele af rapporten.
VIVE ønsker at rette en stor tak til frikommunenetværket og dets tovholder Janne Koefoed
Jørgensen for deres samarbejde omkring og bidrag til evalueringen.
Rapporten har været i eksternt review.
Evalueringen er finansieret af Social- og Indenrigsministeriets årlige trækningsret på analyse-
og forskningsopgaver fra VIVE.
Mads Leth Jakobsen
Forsknings- og analysechef for VIVE Styring og Ledelse
2021
1
2
Kilde: Evalueringsdesign for frikommunenetværk. Én plan juni 2017 (forfattet af frikommunenetværket).
Folketinget er i december 2018 blevet enige om principperne for en ny hovedlov, der skal samle indsatser fra lovgivning på
beskæftigelses-, sundheds-, social- og undervisningsområdet. Hovedloven forventes vedtaget i 2021.
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren
Indhold
Sammenfatning .................................................................................................. 6
1
Indledning ............................................................................................... 10
1.1
1.2
1.3
1.4
Formålet med slutevalueringen .................................................................. 10
Om frikommuneforsøget Én plan ................................................................ 11
Forandringsteori .......................................................................................... 15
Læsevejledning ........................................................................................... 21
2
Data, analysedesign og metoder............................................................. 22
2.1
2.2
2.3
2.4
Survey til borgere ........................................................................................ 22
Case-beskrivelser ....................................................................................... 25
Data om økonomi og klagesager ................................................................ 29
Tilpasning af det oprindelige evalueringsdesign ......................................... 30
3
Borgernes oplevelse af plan, sammenhæng og progression ................... 31
3.1
3.2
3.3
3.4
3.5
3.6
3.7
3.8
Borgernes vurdering af sammenhæng i forløbet ........................................ 31
Borgernes vurdering af inddragelse............................................................ 33
Er borgernes helbred og trivsel forbedret? ................................................. 39
Er kompetencer, handlekompetencer og netværk forbedret? .................... 40
Har der været fokus på progression? ......................................................... 42
Er borgerne kommet i beskæftigelse og uddannelse? ............................... 43
Overordnet tilfredshed og troen på fremtiden ............................................. 44
Delkonklusion.............................................................................................. 47
4
Progression ud fra case-beskrivelser ...................................................... 49
4.1
4.2
4.3
4.4
4.5
4.6
4.7
4.8
Knap 100 case-beskrivelser fordelt på tre klynger ..................................... 49
Hvordan går det borgerne i case-beskrivelserne? ...................................... 51
Cases med progression inden for job og uddannelse ................................ 52
Cases med delvis progression .................................................................... 55
Cases uden progression ............................................................................. 58
Cases med regression ................................................................................ 59
Job som middel og ikke kun mål................................................................. 61
Delkonklusion.............................................................................................. 62
5
Veje til progression: forsøgets kerneelementer ....................................... 63
5.1
5.2
5.3
5.4
5.5
Én indgang (samt tilgængelighed og kvalitet i relationer) ........................... 63
Én sammenhængende plan (koordination og samarbejde) ....................... 65
Borgerinddragelse i planens mål ................................................................ 68
Borgerinddragelse i trædesten (delmål) ..................................................... 71
Delkonklusion.............................................................................................. 75
6
Fritagelser fra lovgivning og systembarrierer........................................... 76
6.1
6.2
Fritagelser virker som fremmere ................................................................. 76
Mangel på systemhandlekraft som barriere ............................................... 77
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren
6.3
6.4
6.5
6.6
Grænseflader, når de andre arbejder videre, som de plejer ...................... 82
Fagprofessionelle kompetencer i at arbejde tværgående .......................... 84
Model for fremmere og hæmmere for progression ..................................... 86
Delkonklusion.............................................................................................. 87
7
Drifts- og udviklingsomkostninger ........................................................... 89
7.1
7.2
7.3
Driftsomkostninger ...................................................................................... 89
Udviklingsomkostninger .............................................................................. 91
Delkonklusion.............................................................................................. 92
8
9
Klagesager.............................................................................................. 93
Konklusion .............................................................................................. 94
9.1
9.2
Forsøgets resultater .................................................................................... 94
Læring på baggrund af forsøget ................................................................. 95
Litteratur........................................................................................................... 97
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren
Sammenfatning
Ni kommuner har i frikommuneforsøget ”Én plan for en sammenhængende indsats sammen
med borgeren” eksperimenteret med nye organiseringer og nye roller for at understøtte arbej-
det med at tilbyde udsatte borgere en helhedsorienteret og sammenhængende indsats med
én indgang, én sammenhængende plan og inddragelse i planen. Forsøget har været opdelt i
tre klynger af helhedsorienterede indsatser for henholdsvis voksne, unge og familier. De ni
kommuner har været fritaget fra at skulle udarbejde sektoropdelte planer og fra at skulle struk-
turere deres samarbejde med borgerne ud fra procesmål.
VIVEs slutevaluering af forsøget er gennemført i 2020 og baserer sig primært på en survey-
undersøgelse blandt de deltagende borgere og case-beskrivelser af næsten 100 borgerforløb.
Formålet med slutevalueringen er at informere og inspirere det videre arbejde med at under-
støtte borgerprogression gennem helhedsorienterede indsatser ved at identificere virksomme
elementer og potentielle barrierer for helhedsorienteret arbejde.
Bedre samarbejde med borgerne
Det er med forsøget lykkedes at skabe en indsats, som mange af de deltagende borgere op-
lever som et markant forbedret samarbejde med kommunen. De oplever en god relation og
støtte til at opnå deres mål. Nogle af borgerne oplever også at komme i job eller uddannelse
og/eller en bedre trivsel og et bedre helbred. Rapporten konkluderer derfor, at der gennem
forsøget er skabt en positiv forskel i borgeres og familiers liv.
Der er dog også borgere, der ikke oplever at have fået et bedre samarbejde med kommunen.
De oplever samtidigt ikke at have fået en helhedsorienteret indsats, men har manglet kontinu-
itet og vedholdenhed fra kommunens side. Borgernes utilfredshed går altså ikke på den hel-
hedsorienterede tilgang, men på manglen på samme.
Borgernes progression
Kommunerne oplever, at borgerne i højere grad kommer i beskæftigelse, og at der er mere
tempo i forløbene. De oplever også, at der er blevet ryddet op i langvarige forløb. Det drejer
sig fx om borgere, der er røget ud af arbejdsmarkedet i forbindelse med en sygemelding eller
en fyring og efterfølgende har været i kontanthjælpssystemet i mange år. Der er altså borgere,
der gennem forsøget hjælpes videre enten til ordinært job, fleksjob eller førtidspension.
Den afsluttende survey med borgerne viser samtidig, at det ikke er alle borgere, der har haft
lønnet beskæftigelse som mål. Det er 40 % af borgere i den afsluttende survey i voksen- og
ungeklyngerne, som havde fuldtidsarbejde som mål, der svarer, at de også har opnået dette.
Case-beskrivelserne viser, hvordan det er lykkedes at hjælpe borgere, som har været længe i
kontanthjælpssystemet, videre til job. I case-beskrivelserne er det i høj grad i familiecases, at
der er eksempler, hvor voksne borgere kommer i beskæftigelse. Her skabes der overskud til
beskæftigelse ved at højne trivslen i familien.
Cirka 1/5 af borgerne i voksen- og ungeklyngerne havde uddannelse som mål, og af disse
angiver 57 % at være påbegyndt en uddannelse eller snart at påbegynde en uddannelse.
Case-beskrivelserne viser i tråd hermed, hvordan der er blevet støttet op om borgerne under
30 år i forhold til at tage en uddannelse – blandt andet ved at støtte deres hverdagsmestring
og finde ind til, hvad der interesserer de unge.
6
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren
Et mønster i casene med progression er, at der arbejdes parallelt med beskæftigelse og trivsel.
Job og uddannelse bliver således ikke kun et mål, men også et middel til at øge trivsel og troen
på egen handlekraft. I familieindsatserne med progression er der i tråd hermed fokus på den
positive afsmittende effekt af, at mor eller far kommer i arbejde. Et godt samarbejde med virk-
somhedspraktiksteder kan her være vigtigt. Både for at finde et godt match med tilstrækkelig
rummelighed, således at borgeren ikke får et unødvendigt nederlag, og for at finde arbejdsste-
der, hvor der vil være mulighed for en åbning i forhold til at kunne fortsætte i job.
Økonomi og klagesager
Det konkluderes på baggrund af de tilgængelige resultater om økonomi, at kommunerne på
den lange bane – i tråd med forsøgets forandringsteori – arbejder ud fra en forventning om, at
udgifterne til målgrupperne kan reduceres med en helhedsorienteret indsats. Kommunernes
erfaringer med forsøgets omkostninger peger helt overordnet på, at der ikke har været stigende
driftsudgifter og for nogle kommuner også tegn på faldende driftsudgifter, mens udviklingsom-
kostninger har været af et begrænset omfang. Disse vurderinger er dog forbundet med væ-
sentlig usikkerhed, da det er svært at opgøre tværgående økonomiske investeringer og gevin-
ster, hvilket i sig selv er en vigtig pointe. Forsøget vurderes ikke at have givet anledning til
klagesager. Nogle kommuner oplever omvendt et fald i klagesager i forbindelse med forsøget
Inspiration til fremtidigt arbejde
Hvad angår inspiration til fremtidigt helhedsorienteret arbejde og implementering af den kom-
mende hovedlov, så viser analysen af de 9 kommuners 98 case-beskrivelser vejene til pro-
gression, ligesom analysen også viser, hvad der kan hæmme progression.
Progression og helhedsorientering
Om end, at der er mange individuelle kombinationer af udfordringer for at skabe progression,
så er det de samme typer af grundudfordringer, som borgerne har. Man ser i case-beskrivel-
serne, at psykiske og fysiske udfordringer sammen med trivselsudfordringer (i familien) ofte er
udgangspunktet. Borgerne i forsøget har typisk komplekse udfordringer. I analysen søger VIVE
derfor at identificere mønstre i, hvorfor nogle borgere opnår mere progression end andre i for-
hold til at komme nærmere en tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet.
Denne analyse viser, at gode relationer og et handlekraftigt system, der støtter op om borger-
nes tro på sig selv og handlekraft, er vigtige.
Handlekraft og relationer centralt
Som forventet ud fra forsøgets underliggende forandringsteori går det bedre i de borgerforløb,
hvor det lykkes at skabe kontinuitet og opbygningen af et reelt samarbejde præget af gensidig
tillid, med fælles mål. I cases, hvor der aktivt støttes op om borgernes handlekraft, er der en
tendens til, at tingene lykkes bedre. Der kan både støttes op ved hjælp af borgerinddragende
metoder og ved, at systemet udviser handlekraft i forhold til at være opfølgende og vedhol-
dende og forfølge de fælles opstillede mål.
Uagtet hvilke udfordringer og diagnoser borgerne har, er der et mønster i, at mangel på hand-
lekraft og lav kvalitet i relationen mellem borger og fagprofessionelle har en sammenhæng med
manglende progression. Manglende systemhandlekraft handler om fravær, sagsbehandler-
skift, langsom sagsbehandling, uklare eller manglende hjemler og ventetid.
Evalueringen viser derfor, at handlekraft har en nøglerolle i forhold til at lykkes med at skabe
progression. Uden handlekraft ser de andre elementer ikke ud til at være nok. Det drejer sig
både om systemhandlekraft og det at kunne støtte borgerne i deres egen handlekraft.
7
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren
Det er således ikke nok at koordinere, hvis der ikke er handlekraft, eller handlekraft ikke kan
opbygges. Én sammenhængende plan handler således ikke kun om, at der er koordineret på
tværs af sektorer. Det handler om at finde én bæredygtig plan, og det handler om at skabe en
stabil indgang og relation.
Borgerinddragelse
Fritagelserne har understøttet den borgerinddragende tilgang ved, at det ikke var proceskrav,
der fyldte i dialogen med borgerne. Kommunerne har blandt andet arbejdet borgerinddragende
ved sammen med borgerne at identificere afledte barrierer (såsom økonomi, mobilitet og fami-
liens trivsel), som der så er blevet arbejdet med at finde løsninger på. Der er også blevet ar-
bejdet med at støtte op om borgernes ressourcer ved at tage udgangspunkt i deres drømme.
Som det fremgik i forsøgets midtvejsevaluering, er det forskelligt, i hvor høj grad løsningerne
er lykkedes med at udarbejde én plan
sammen med
borgerne. Det er også forskelligt, hvorvidt
de ni kommuner har lagt vægt på dette i deres implementering. Survey-besvarelserne i slut-
evalueringen viser i tråd hermed, at borgerne i forskellig grad oplevede at være blevet inddra-
get. Det var også tydeligt i case-beskrivelserne, at der var en stor variation i forhold til, om
sagsbehandleren havde lagt vægt på borgernes inddragelse, ressourcer og ønsker.
Det må derfor konkluderes, at det ikke er alle borgere, der har fået en helhedsorienteret ind-
sats, hvor der har været fokus på at opbygge deres ressourcer, tro på sig selv og handlekraft.
Det kan altså udledes, at der ikke automatisk arbejdes med borgerinddragende metoder, blot
fordi der arbejdes med at implementere helhedsorienterede løsninger.
Samtidig var der et tydeligt sammenfald i de case-beskrivelser, hvor der ikke blev arbejdet
borgerinddragende, med, at progression strandede enten på anstrengte relationer eller på, at
borgerne ikke formåede at skabe de ændringer, de fagprofessionelle havde som mål.
Systembarrierer
Der er flere indbyggede dilemmaer i at implementere helhedsorienterede løsninger – selv med
de fritagelser forsøget har haft. Evalueringen konkluderer, at:
1. der er et dilemma i at have helhedsorienterede løsninger ved siden af den almindelige drift,
som skal håndteres ledelsesmæssigt. Dette giver nemlig anledning til diskussioner om res-
sourcer, serviceniveauer og fagligheder og tenderer til at skabe koordinationsbarrierer.
2. der er et dilemma i, at lovhjemler er bygget op om mangler. Det er således mangler, diag-
noser, handikap og store trivselsudfordringer, der udløser midler til støtte. Det vanskeliggør
metoden til at arbejde med at opbygge ressourcer.
At lovhjemler er bygget op om mangler risikerer også at føre til præmatur afslutning af støtte
og dermed til opbygningen af en forvaltningspraksis med stop-and-go-løsninger. For at kunne
arbejde helhedsorienteret er det derfor vigtigt at have et grundlag, hvor man kan skabe mere
langsigtede løsninger.
Kulturændring nødvendig for at lykkes
Uagtet organiseringsmodel støder løsningerne på implementeringsbarrierer i forhold til koordi-
nation og samarbejde. Mange af løsningerne har særligt haft udfordringer med at skabe tvær-
gående samarbejde med familiemyndighedsafdelingerne. Det kræver derfor en ændring af per-
spektiver og roller at skabe et tillidsfuldt tværgående samarbejde. Det gælder også samarbej-
det med borgerne. Nogle borgere har været vant til at skulle vise, hvor dårlige de var, for at få
8
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren
hjælp og ydelser. Det er derfor også en ændring for dem at have tillid til, at man kan samarbejde
om at opbygge ressourcer.
Fritagelser som mulighedsrum og lovgivning som barriere
Frikommuneforsøget har skabt et rum, hvor kommunerne har kunnet eksperimentere med de-
res arbejdsgange og organisering. Der er således skabt mere fleksible og handlingsorienterede
løsninger. Fleksibilitet i forhold til proceskrav er et af de områder, der ikke kunne være gen-
nemført uden fritagelser. Samtidig er fleksibiliteten her vigtig, fordi det er svært at kombinere
en empowerment-tilgang (en ressourcebaseret tilgang) med proceskrav, der betinger faste
mødekadencer og eksempelvis ret-og-pligt-tilbud.
Samtidig reflekterede flere ledere i forbindelse med midtvejsevalueringen over, at fritagelser
kun er en del af det, der er vigtigt, når man skal organisere sin indsats anderledes. Det var lige
så meget det at frigøre sig fra nogle af de bindinger, man troede var lovgivning, men som viste
sig at handle om kultur. Det betyder ikke, at det er nemt at ændre på, blot at der potentielt ligger
flere formelle muligheder, end man var klar over.
Lovhjemler er en lovgivningsmæssig barriere, der fletter sig ind i den sektoropdelte myndig-
hedsstruktur. Det handler dels om, at det giver anledning til konflikter, hvem der skal betale for
ydelser til borgerne, dels om, at det kan være svært at finde lovhjemler til løsninger, hvor der
tænkes i nye baner.
9
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren
1
Indledning
Regeringen og KL blev i kommuneøkonomiaftalen for 2016 enige om at igangsætte et frikom-
muneforsøg i perioden 2016-2020. Det er der kommet en række forsøg ud af. Ét af dem er
forsøget Én plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren (Kort: Én plan).
Ni kommuner har sammen deltaget i forsøget og frikommunenetværket omkring Én plan. Det
drejer sig om: Allerød, Ballerup, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gribskov, Halsnæs, Hel-
singør og Hillerød Kommuner.
1.1
Formålet med slutevalueringen
Formålet med slutevalueringen er at informere og inspirere det videre arbejde med at under-
støtte borgerprogression gennem helhedsorienterede indsatser i Danmark ved at identificere
virksomme elementer og potentielle barrierer for helhedsorienteret arbejde.
Evalueringen er en virkningsevaluering, der, ud fra forsøgets underliggende forandringsteori,
undersøger, hvad der virker i indsatsen, og hvorfor det virker. Fokus er på, hvilke elementer i
indsatsen der har understøttet opnåelsen de opstillede mål (Ravn, 2018).
Slutevalueringen undersøger på den baggrund:
1. Borgernes oplevelse af samarbejdet og det at deltage i forsøget
2. Borgernes og sagsbehandlernes oplevelse af opnået progression eller manglen på samme
3. Hvordan der har været arbejdet helhedsorienteret
4. Hvilke elementer af det helhedsorienterede arbejde, der virker bedst
5. Hvordan fritagelserne har været bragt i spil i konkrete borgerforløb
6. Hvilke barrierer der er for at opnå progression og arbejde helhedsorienteret
7. Kommunernes erfaringer med økonomiske omkostninger samt klagesager.
Hermed afdækkes det, hvad de fagprofessionelle har oplevet virker ved at arbejde helhedsori-
enteret, samt hvordan borgerne oplever, at de er blevet hjulpet ved at deltage i forsøget.
Slutevalueringen bygger oven på indsigterne i midtvejsevalueringen, der på baggrund af en
survey med medarbejdere og ledere og omfattende interview med borgere, ledere og medar-
bejdere viste, hvordan kommunerne havde organiseret deres indsatser, og hvordan borgere,
medarbejdere og ledere oplevede det at være en del af forsøget.
Som det fremgik af midtvejsevalueringen af Én plan, har de ni deltagende kommuner organi-
seret deres helhedsorienterede tilgange meget forskelligt. De har også i varierende grad arbej-
det med at implementere borgerinddragelse som metode. Der er altså mere tale om en paraply
af fælles intentioner end om en samlet intervention. Der har været anvendt forskellige metoder,
og forskellige målgrupper har deltaget.
Evalueringsmæssigt er det derfor centralt, at der er tale om at evaluere på projekter, der arbej-
der med at udvikle nye og bedre løsninger inden for hver deres kommunale kontekst, og ikke
om at evaluere på afprøvningen af én uniform ny model.
10
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren
2318575_0011.png
1.2
Om frikommuneforsøget Én plan
Frikommunenetværket har sammen arbejdet for at udvikle ”bedre tværgående velfærdsløsnin-
ger, der sikrer mere kvalitet for de udsatte borgere, bedre effekt af indsatserne, og højere ef-
fektivitet i kommunerne.”
3
De har med andre ord arbejdet med at skabe en mere helhedsori-
enteret indsats for borgere med komplekse udfordringer, for at disse i højere grad kan mestre
eget liv og komme tættere på en tilknytning til arbejdsmarkedet.
Frikommunenetværket arbejder ud fra en helhedsorienteret tilgang, der:
4
•
•
•
•
Tager udgangspunkt i og er målrettet den enkelte borger og dennes familie og netværk
Efter behov kan trække på viden, kompetencer og tilbud fra en bred kreds af forskellige
aktører og lovområder
Involverer og sikrer ejerskab hos den enkelte borger
Bevæger sig fra opdelte og parallelle indsatser til sammentænkte og kombinerede tiltag og
aktiviteter.
Flere af kommunerne havde forud for forsøget eksperimenteret med helhedsorienterede løs-
ninger, eksempelvis Ballerup Kommune på ungeområdet og Furesø Kommune på familieom-
rådet. De ni kommuner tog blandt andet initiativ til forsøget på baggrund af deres erfaringer
med, at lovgivningen oplevedes at spænde ben for effektive helhedsorienterede løsninger.
Dette fordi de ”enkelte kommunale fagområder er forpligtet af sektorlovgivningen til at udforme
sagsbehandling, handleplaner og indsatser målrettet den enkelte ydelse frem for borgerens
samlede behov og livssituation”
5
. Derfor har fritagelser fra sektorspecifikke lovgivninger skullet
muliggøre en helhedsorienteret og koordineret indsats med udgangspunkt i én fælles plan for
borgeren eller familien.
1.2.1
Fritagelserne
De ni kommuner i frikommuneforsøget har fået fritagelser fra og frihed til følgende:
1. Sektoropdelte planer
a. Fritagelser fra: sektorlovgivningens regler om udarbejdelse af særskilte planer på hvert
område
b. Frihed til: at skabe én sammenhængende plan for socialt udsatte familier, unge og
voksne.
2. Sektoropdelt organisering
a. Fritagelser fra lovgivningen, som giver dem mulighed for at organisere sig mindre sek-
toropdelt
b. Frihed til: fx mulighed for, at andre enheder i kommunen end jobcentret kan udføre
opgaver og træffe afgørelser for personer omfattet af Lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats (LAB-loven)
6
3
4
5
6
Ansøgning til status som frikommunenetværk; Én plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren.
https://sim.dk/media/18091/en-plan-for-sammenhaen-gende-indsats-sammen-med-borgeren.pdf, s. 5.
Ansøgning til status som frikommunenetværk; Én plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren.
https://oim.dk/media/18091/en-plan-for-sammenhaen-gende-indsats-sammen-med-borgeren.pdf
Ansøgning til status som frikommunenetværk; Én plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren.
https://sim.dk/media/18091/en-plan-for-sammenhaen-gende-indsats-sammen-med-borgeren.pdf, s. 4.
Lov om frikommunenetværk: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2018/831, samt Bekendtgørelse om frikommuneforsøg II
på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/1184
11
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren
2318575_0012.png
3. Proces
a. Fritagelser fra: procesmål
b. Frihed til: processuel fleksibilitet i forhold til mødekadencer, uddannelsespålæg til akti-
vitetsparate borgere m.m. samt muligheder for at kunne stille ret og pligt-tilbud i bero
og fravige krav til indhold, frekvens og mødehyppighed for borgere, der fagligt vurderes
at være langt fra arbejdsmarkedet.
7
Fritagelserne betyder, at kommunerne har kunnet eksperimentere med mere fleksible løsnin-
ger. Det gælder ikke kun en mere fleksibel og mindre sektoropdelt organisering, hvor man
arbejder ud fra én fælles plan frem for flere forskellige sektoropdelte planer, men også en mere
fleksibel arbejdsmåde, hvor arbejdsmarkedslovens ret-og-pligt-tilbud sættes i baggrunden eller
ud af kraft. Hermed skabes altså mulighed for at se på indhold og meningsfuldhed og sidestille
arbejdsmarkedsområdet med socialområdet, hvor tilbud bygger på frivillighed.
1.2.2
Kerneelementer i Én plan
Kommunernes indsatser har indeholdt følgende kerneelementer:
8
Borgeren har én plan
Borgeren har færre indgange til forvaltningen
Mål og opgaveløsning integreres på tværs af kommunens fagområder med sigte på kon-
tinuitet og sammenhæng
Borgernes udvikling og progression følges i forsøget
Én plan-netværket har arbejdet ud fra en empowerment-tilgang, ”hvor borgeren sammen med
kommunen udarbejder mål og træffer beslutninger om borgerens liv”
9
. Én plan-netværket har
i dette arbejde blandt andet været inspireret af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings
Empowerment-projekt, hvis hypoteser om progression blandt andet er, at borgere skal have
indflydelse, at lade borgere selv definere deres mål, at lytte til de barrierer borgerne oplever at
have, samt betydningen af tillid borger og sagsbehandler imellem (Deloitte, 2017b).
1.2.3
Målgrupper og organisering i klynger
De ni kommuner har inddelt deres målgrupper og indsatser i tre klynger: familieklyngen, vok-
senklyngen og ungeklyngen.
Kilde: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2018/707.
Kilde: Evalueringsdesign for frikommunenetværk. Én plan juni 2017 (forfattet af frikommunenetværket).
9
Ansøgning til status som frikommunenetværk; Én plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren.
http://oim.dk/media/18091/en-plan-for-sammenhaen-gende-indsats-sammen-med-borgeren.pdf, s. 4.
8
7
12
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren
2318575_0013.png
Figur 1.1
Klyngerne i forsørget
Kilde:
De ni frikommuners ansøgning til status som frikommunenetværk
Typisk er, at der er tale om borgere, der både har en sag i jobcentret og inden for familieområ-
det eller unge
10
og voksen-socialområdet. Der er dermed i overvejende grad tale om borgere,
der er defineret som socialt udsatte. To kommuner har derudover også inkluderet sygemeldte
borgere, der både har en sag i jobcentret og på sundhedsområdet (fx på hjerneskadeområdet
i forbindelse med følger efter hjernerystelser eller apopleksier). I denne borgergruppe kan der
være sammenfald med den første gruppe, men borgerne i gruppen kan også være væsentligt
anderledes, hvad angår sociale forhold og tilknytningshistorik i forhold til arbejdsmarkedet.
De ni kommuner har organiseret deres indsatser forskelligt (se midtvejsevalueringen for et
overblik). Der er således skabt: 1) nye organisatoriske enheder; 2) nye team, der går på tværs;
og 3) nye samarbejdsmåder i den eksisterende struktur. Der er i forsøget også eksperimenteret
med nye tværgående fagprofessionelle roller.
Andelen af kommunens borgere, der har indgået i forsøget, er forskellig. Det er forskelligt,
hvorvidt der primært er fokus på at gå på tværs af myndighedspersoner, eller der også er fokus
på at øge det tværgående samarbejde mellem sagsbehandler og udfører. Midtvejsevaluerin-
gen identificerede i tråd hermed fire forskellige typer af fagprofessionelle roller, som hænger
sammen med de organiseringsmodeller, der er valgt i frikommuneforsøget (Holm-Petersen et
al., 2019):
•
•
•
•
Den koordinerende sagsbehandlerrolle (koordinerer med fx andre myndighedspersoner)
Den parrede sagsbehandler (makkerpar på tværs af myndighedsafdelinger)
Den tværgående sagsbehandler (myndighed på flere områder)
Alt-i-én-kontaktperson (både myndighed på flere områder og udfører).
Jobcentret spiller uanset hvad en central rolle i alle forsøgene, og en lang række af indsatserne
er også primært ledelsesmæssigt forankret i jobcentret. Det har i flere af indsatserne været
centralt, at der har været et behov for at skabe en løsning, der gav hurtigere adgang til fx § 85
i serviceloven (støttekontaktperson) for borgere, der var tilknyttet enten et unge- eller et vok-
10
Frikommune-forsøget var på forkant med den generelle omorganisering af ungeområdet. I målgruppen af unge er der blandt
andet blevet arbejdet med at sikre en bedre overgang og overlevering fra børneområdet (familieafdelingen) til voksenom-
rådet i form af et ungeområde. I praksis var de fleste unge, der blev en del af frikommuneprojektet, 17 år eller ældre, da
det ifølge kommunerne viste sig svært for familierådgiverne at vurdere behovet for støtte to år frem. Overgangen krævede
også et skift af socialrådgiver – nu på et tidligere tidspunkt for at få mere sammenhæng i ungeårene – og det fremgik
under midtvejsevalueringen, at det ikke var alle familier eller rådgivere i familieafdelingen, der ønskede dette tidligere skift.
13
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren
2318575_0014.png
senjobcenter. Dette er dels gjort ved at skabe en tættere koordination mellem myndighedsper-
soner på beskæftigelses- og socialområdet, dels ved at sagsbehandlere i jobcentre har fået
udvalgte myndighedsbeføjelser inden for sociallovgivningen (Holm-Petersen et al., 2019).
1.2.4
Antal borgere i forsøget
De ni kommuner har tilsammen ca. 385.000 borgere (Frikommunenetværket, 2018). Ved midt-
vejsevalueringen var der ca. 650 borgere eller familier, der var eller havde været en del af
forsøget, og ved slutevalueringen er dette tal steget til ca. 1.254 borgere eller familier
11
.
De ni kommuner har deltaget med forskellige klyngeområder og fokuserer desuden på forskel-
lige målgrupper. Nedenstående tabel giver et overblik over det samlede antal borgere/familier
i forsøget og et overblik over fordelingen af borgere på klynger i de forskellige kommuner.
Tabel 1.1
Kommune
Allerød
Ballerup
Fredensborg
Frederikssund
Borgere i forsøget opdelt på kommuner og klynger
Klynge
Voksen
Familie
Voksen
Unge
Voksen
Antal borgere
Ca. 440
30
35
48
12
121
25
19
22
79
100
32
16
90
66
99 familier (306 borgere)
17
15
32
1.254
271
211
41
146
I alt
440
30
35
48
Furesø
Familie
Unge
Gribskov
Familie
Unge
Halsnæs
Voksen
Familie
Unge
Helsingør
Voksen, hjerneskade
Voksen, rusmiddel
Familie
Unge
Hillerød
I alt
Kilde:
Voksen
Tal indrapporteret og valideret af kommunerne
Det fremgår af tabel 1.2, at ikke kun deltagelse i antal klynger, men også borgerantal varierer
kommunerne imellem. I Hillerød var der således kun 15 borgere i voksenklyngen, der deltog,
mens dette tal var ca. 440 i Allerød, der havde inkluderet hele deres omorganiserede borger-
service i forsøget. Helsingør havde inkluderet 16 unge i forsøget, mens Halsnæs havde inklu-
deret 79 unge. Gribskov havde inkluderet 22 familier i forsøget, mens Helsingør havde inklu-
deret 99 familier. Oversigten giver et billede af bredden i forsøget i de forskellige kommuner,
11
12
Tæller man antal hoveder i en familie med, vil borgerantal være højere. I Helsingør udgør 99 familier fx 306 borgere.
Antallet af unge i projektet har fra januar 2018 til juni 2019 ligget på mellem 30-35 unge ad gangen. 13 af de unge har været
med i projektet fra start til slut. Årsager til de løbende afslutninger af forløb har været forskellige. Der har blandt andet været
unge, der ikke længere havde behov for støtte, unge, der ikke ønskede at tage imod den støtte, der kunne tilbydes, og enkelte
unge, der har fået bevilget botilbud og overgået til Myndighedsafdelingen.
14
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren
2318575_0015.png
men den siger ikke noget om dybden i forhold til, hvor meget der har været arbejdet med at
understøtte en mere helhedsorienteret tilgang.
1.3
Forandringsteori
Én plan-frikommuneforsøget har arbejdet med at udvikle:
En mere helhedsorienteret løsning med én plan, der medinddrager og aktiverer bor-
gernes ressourcer, og som er fritaget fra lovgivning, der spænder ben for helheds-
orientering, således at det vil føre til bedre tværgående velfærdsløsninger, der sikrer
mere kvalitet for de udsatte borgere, bedre effekt af indsatserne, og højere effekti-
vitet i kommunerne.
Bag denne ambition ligger der en række antagelser og hypoteser, eller en forandringsteori,
som det også kaldes. Det antages altså, at indsatserne kunne blive mere effektive med højere
kvalitet både for borgerne og for kommunerne, samt have et bedre slutresultat, hvis indsatsen
omorganiseres, så borgerne kan mødes og hjælpes på en anden måde – en måde, der ikke i
lige så høj grad er præget af fragmenterede møder med kommunen og den kommunale sags-
behandling.
Med henblik på at kunne fokusere evalueringen og producere relevant viden har VIVE formu-
leret en forandringsteori, som VIVE vurderer, har ligget bag frikommuneforsøget. Forandrings-
teorien afspejler perspektiver i litteraturen, som kommunerne har været inspireret af. Den træk-
ker dermed på viden om netværkets og de enkelte kommuners antagelser og erfaringer, men
den er formuleret i et mere generelt sprog og er ikke nødvendigvis en en-til-en-afspejling af,
hvad der har været tænkt i hver enkelt kommune. Den er grafisk illustreret nedenfor:
Figur 1.2
Forsøgets underliggende forandringsteori
Indgang
Midler
Gode relationer
Koordination
En sammenhængende
plan
Borgerinddragelse i mål
og trædesten
Borgernes
handlingskompetencer
styrkes
Job som middel og ikke
kun mål
Resultater
Kontinuitet
Borgere i job
Borgere i uddannelse
Borgere i bedre helbred
og øget livsmestring
Familier i bedre trivsel
Mere effektiv
sagsbehandling
Færre parallelle
sagsopgaver
På sigt lavere udgifter
Én indgang
Kilde:
VIVE
15
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren
Figuren viser én indgang (eller færre indgange), hvorigennem der ved midlerne kontinuitet og
gode relationer, én (koordineret) sammenhængende plan, borgerinddragelse i målsætning og
i trædesten, job som middel og ikke kun mål, skal skabe følgende resultater: borgere i job,
uddannelse, bedre trivsel og helbred, hvilket også skal føre til en mere effektiv sagsbehandling
med mindre dobbeltarbejde og på sigt også lavere udgifter.
I de kommende afsnit udfoldes de enkelte elementer i forandringsteorien, men først baggrun-
den for den samlede teori. Denne forklarer nemlig, hvilke udfordringer det er, helhedsoriente-
rede løsninger forventes at løse – hvorfor der eksempelvis arbejdes med at skabe én indgang,
der skal muliggøre, at der arbejdes sammenhængende med én plan, som borgeren er inddra-
get i, således at borgernes ressourcer og handlekraft aktiveres.
1.3.1
Baggrund for forandringsteori: Et komplekst system med mange indgange
møder borgerne
Det er en ofte formuleret hypotese, at den systemkompleksitet, borgerne med komplekse ud-
fordringer mødes med, i sig selv kan forværre deres situation, fordi koordinationsopgaven til-
falder borgeren (Hjelmar, 2018; Hjelmar et al., 2020). Kombinationen af komplekse udfordrin-
ger og et sektoropdelt velfærdssystem styret af sektoropdelte lovgivninger betragtes således
ofte som en betydningsfuld barriere i forhold til at yde en effektiv, helhedsorienteret indsats
over for udsatte borgere og familier. Sektoropdelingen giver udslag i, at borgere med kom-
plekse problemstillinger ofte har mange kontaktpunkter til hjælpesystemet og modtager ydelser
og indsatser fra forskellige afdelinger eller myndigheder (KL 2017: 7). I nogle tilfælde kan bor-
gerne have op til 10-15 kontaktflader til systemet, og det kan blive en fuldtidsbeskæftigelse for
borgeren at være i kontakt med det offentlige system og overholde indgåede aftaler. Hertil
kommer oplevelsen af, at det kan være svært at komme i kontakt med deres socialrådgivere
(Villumsen, 2018c: 195).
Konsekvensen kan være, at borgeren:
1. Bruger mange ressourcer på at ”passe kommunen” og måske også samtidig hospitalet,
fysioterapien og psykiatrien og derved har færre ressourcer til at tage sig af eksempelvis
familiemæssige eller beskæftigelsesrelaterede problemer
2. Risikerer at miste overblikket og tabe forståelsen for de enkelte indsatser
3. Risikerer at falde mellem systemets stole (Berg & Bach, 2018: 107)
4. Oplever, at systemet kommer sent på banen (Lo et al., 2016, s. 9).
Resultatet kan altså være, at de ukoordinerede indsatser risikerer at pacificere borgerne, så
de giver op og ”venter på systemet” frem for at agere selvstændigt i deres livssituation (Villum-
sen 2018b: 183). Et komplekst system kan altså indvirke negativt på borgernes handlekraft.
Borgere og familier kan således risikere at opleve det kommunale system som svært tilgæn-
geligt, svært at navigere i og som en stressfaktor (Villumsen 2018b: 179-180). Den sektorop-
delte organisering gør det dermed vanskeligt at danne tillidsbaserede relationer mellem soci-
alrådgivere og borgere/familier med komplekse sager. Socialrådgiveren opnår ikke tilstrække-
ligt kendskab til borgeres/familiernes situation, og borgere/familier oplever ikke at have indfly-
delse på de beslutninger, der træffes om deres liv, hvilket risikerer at forringe deres selvbillede
og handleevne (Villumsen 2018c: 195).
16
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren
1.3.2
Et komplekst system risikerer at trække i forskellige retninger
Det formuleres ofte som en barriere, at forskellige sektorområder har forskellige faglige opfat-
telser af målet med indsatsen:
”Meget ofte er der tale om, at forskellige afdelinger eller myn-
digheder arbejder med indsatser, der ikke er sammensat ud fra et helhedsperspektiv, og som
derfor heller ikke understøtter et fælles mål. Indsatserne står måske ikke direkte i vejen for
hinanden, men effekterne af indsatserne er utilstrækkelige i forhold til potentialet, fordi indsat-
serne peger i forskellig retning”
(KL 2017: 7).
”I de værste tilfælde er indsatserne ikke bare
ukoordinerede, men direkte kontraproduktive”
(ibid.).
Der synes særligt at være en spænding
mellem målsætningen om beskæftigelse og andre målsætninger, eftersom der er ”ganske store
holdningsforskelle blandt ledere og fagprofessionelle i forhold til, hvornår beskæftigelsesper-
spektivet er relevant, og hvilke forudsætninger der skal opfyldes, før indsatserne bør rettes
mod arbejdsmarkedet”
(ibid.: 8).
Dette er tæt relateret til en anden type kompleksitet, der møder borgerne, nemlig at forskellige
fagprofessioner arbejder efter forskellige faglige standarder og normer og ofte også vil have
forskellige problemforståelser, når de arbejder med borgere med komplekse problemstillinger
(Lo et al., 2016). Der er en tendens til, at borgerens udfordringer betragtes ud fra den enkelte
professions faglige perspektiv og kompetenceområde, hvilket udgør en barriere i forhold til at
se borgerens livssituation som en helhed. Forskellige problemforståelser kan også resultere i
forskellige opfattelser af, hvad der udgør ”god hjælp”, og hvad målet med indsatsen skal være
(ibid.: 16-17). De faglige metoder på social-, sundheds- og beskæftigelsesområdet er knyttet
til faglige traditioner med forskelligt fokus,
”og metoderne støder ofte sammen, når indsatserne
skal koordineres på tværs af faglige områder”
(KL 2017: 8-9). Disse problemstillinger er blevet
stadig mere fremtrædende i takt med den stigende professionalisering og specialisering i vel-
færdssystemet.
1.3.3
Et komplekst system risikerer at være organisatorisk ineffektivt
Ud over at fragmentering og manglende koordination kan få konsekvenser for borgerne, deres
handlekraft og deres muligheder for progression, kan dette også potentielt føre til ineffektive
arbejdsprocesser og dobbeltarbejde i form af dobbeltsagsbehandling og lange interne sags-
gange med indbygget ventetid, når den ene afdeling venter på den anden. Den siloopdelte
arbejdsproces er således mere organisatorisk effektiv, når arbejdsopgaver er sekventielle frem
for parallelle, fordi parallelle indsatser giver anledning til koordinationsudfordringer. Håndteres
opgaver omvendt ikke parallelt, giver det anledning til nogle meget lange forløb, når borgere
har udfordringer, der griber ind i flere forskellige sektorområder (Hjelmar 2018; Oxford Re-
search, 2020).
1.3.4
Helhedsorientering som løsningen
For at imødegå udfordringerne med fragmentering er der i stigende grad kommet fokus på
samordning i velfærdsstaten. Begreber som helhedssyn og helhedsorienteret arbejde har i tråd
hermed i mange år været kernebegreber i socialt arbejde. Forståelsen af helhedssyn og hel-
hedsorienteret arbejde har ændret sig over tid, og der findes flere forskellige definitioner af
begreberne (Jacobi, 2013: 19; Nissen & Harder, 2018: 21). Det er også forskellige elementer,
der indgår i helhedsorienterede indsatser (se fx Jakobsen, 2018). Man kan derfor måske i hø-
jere grad tale om en ”helhedsorienteret tilgang”, hvor man inden for denne tilgang kan anvende
forskellige kerneelementer og redskaber, frem for en decideret metode eller model for helheds-
orienterede indsatser (Jakobsen & Hjelmar 2018: 63). I de følgende afsnit udfoldes tilgangens
elementer relateret til forandringsteorien i Én plan.
17
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren
1.3.5
Én indgang skal give kontinuitet og bedre relationer
Det at have én indgang (eller færre indgange) til kommunen skal medføre, at samarbejdet
bliver mere overskueligt for borgerne. Én indgang skal således ifølge forandringsteorien mod-
virke oplevelsen af fragmentering og uoverskuelighed og føre til en højere kvalitet i relationen
mellem borger og kommune. En god relation kan styrke borgerens handlekraft og selvværd
(Gergen, 1997; Schleicher & Bøjgård, 2017).
Tidligere evalueringer og studier viser i tråd hermed, at man har større sandsynlighed for at
lykkes med helhedsorienterede indsatser, hvis der er en god relation mellem borgeren og de
fagprofessionelle (Almqvist & Lassinantti, 2018; Deloitte, 2017b; Lo et al., 2016; Katznelson et
al., 2015; Oxford Research, 2018; Ungar et al., 2014; Villumsen, 2018c). I Empowerment-pro-
jektet er det udviklet som en hypotese, at
”når borgeren har en tillidsfuld relation til sagsbe-
handleren, øges chancerne for, at borgeren opnår progression.”
(Deloitte, 2017b s.11). Tillid
forventes her at styrke informationsflowet, hvilket leder til bedre løsninger, og dermed til øget
progression.
Undersøgelser på familieområdet viser, at familierne oplever at få en mere tilgængelig og over-
skuelig hjælp fra kommunen, i og med at der er færre professionelle at forholde sig til og danne
relationer til (Hjelmar et al., 2020). Det er ikke de mange, men de få professionelle med tætte
bånd til familierne (og til hinanden), der gør forskellen for familierne (Villumsen, 2018b). Det er
også afgørende, at én indgang til kommunen baner vejen for en hurtigere og mere fleksibel
indsats, hvilket fremmer familiernes evne til at øve indflydelse på eget liv (Villumsen 2018c:
183). I forlængelse heraf opleves et mere tillidsfuldt forhold til de professionelle, hvilket danner
grundlag for, at familierne tør være mere åbne over for de professionelle, hvorved de professi-
onelle får et bedre kendskab til familiernes sager og en mere tillidsfuld relation til familierne
(Berg & Bach 2018). Det, at kommunen hjælper med at varetage kontakten til andre aktører i
kommunen, skaber mere ro og overskud i familiernes hverdag (Hjelmar et al., 2020). Dette
billede af familiernes oplevelser kan genfindes i evalueringerne af ”Helhedsindsats for udsatte
familier” og ”Sammen om Familien” (Deloitte, 2017a; Hjelmar et al., 2017; Oxford Research,
2018). De fleste borgere beskriver, at de har fået en bedre og mere tillidsbaseret relation til de
professionelle som følge af den helhedsorienterede indsats. Omvendt kan fraværet af gode
relationer resultere i manglende samarbejde og tilbageholdte vigtige informationer (Oxford Re-
search, 2018: 49). Derfor forventes det i forandringsteorien, at én indgang (eller færre ind-
gange) med bedre relationer og overskuelighed vil give en højere kvalitet i sagsbehandlingen
og give anledning til mindre dobbeltsagsbehandling.
1.3.6
Én (koordineret) sammenhængende plan
En helhedsorienteret tilgang handler om at skabe sammenhæng ved at koordinere kommu-
nens forskellige tilgange. Ifølge forandringsteorien kan koordination af potentielt flere planer
således betyde, at disse samordnes til én. Det handler om at kunne forstå og handle på de
sammenhænge og kompleksiteter, der kan være i udsatte borgeres liv (Villumsen, 2018a).
Helhedsorienterede indsatser over for fx udsatte familier bygger således på et fagligt helheds-
syn på familien og familiens situation, hvor man ikke ser på de enkelte familiemedlemmers
forskellige udfordringer, ressourcer og behov isoleret set. I stedet tages udgangspunkt i de
forhold, som har en betydning for familiens samlede livssituation (Hjelmar et al., 2017, s. 10-
11). Det betyder, at man må kigge ud over de enkelte sektorers særegne fokus og skabe ko-
ordination mellem dem, således at der kommer én sammenhængende plan.
18
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren
Hvad angår særligt de unge borgere, er der en ofte formuleret hypotese om, at det især handler
om, at de unge oplever, at de bliver set, hørt og forstået i modsætning til den ensomhed og
eksklusion, de kan opleve (Lo et al., 2016, s. 12-16). Fra kvalitative evalueringer af helhedsori-
enterede tiltag kan yderligere opsummeres, at følgende antages at være virksomt: tidlig inter-
vention, individuel tilpasning af indsatser, tæt opfølgning og tværgående samarbejde (Lo et al.,
2016, s.17). Derfor forventes det i forandringsteorien, at en sammenhængende plan giver mere
effektivitet og på sigt lavere udgifter.
1.3.7
Borgernes ressourcer styrkes gennem borgerinddragelse
En hjørnesten i helhedsorienterede tilgange er en hypotese om, at det at inddrage borgerne i
løsningerne vil give en bedre effekt. Empowerment-projektet har formuleret følgende hypotese:
”Når borgeren har en plan baseret på egne mål, så styrkes medejerskabet” (Deloitte, 2017b s.
13). Det forventes, at borgerne i forlængelse heraf selv vil aktivere ressourcer i forhold til, samt
at opnå viden om, hvilke borgeroplevede barrierer der er, hvilket tilsammen øger chancer for
relevante handlinger og afprøvninger (Deloitte, 2017b). Disse afprøvninger eksempelvis i form
af virksomhedspraktik, der er tilpasset borgeren, kan så bedre føre til erfaringer, der styrker tro
på egne evner samt forbedret vurdering af eget helbred. Denne empowerment skal ifølge for-
andringsteorien øge chancen for progression.
Evalueringen af ”Helhedsindsats for udsatte familier” fremhævede i tråd hermed, at når en plan
udarbejdes med udgangspunkt i borgerens egne ønsker, giver det en bedre forståelse af me-
ningen med indsatsen og en større accept af målsætninger og krav, også når det drejer sig om
beskæftigelsesindsatser (Deloitte, 2017b). En aktiv involvering af borgere og familier i formu-
lering af mål og tilrettelæggelse af indsatserne anses derfor for at være et afgørende element
i helhedsorienterede indsatser. Flere evalueringer tyder i tråd hermed på, at borgerne i de
helhedsorienterede indsatser i højere grad oplever at få reel indflydelse. Eksempelvis finder
evalueringen af ”Helhedsindsats for udsatte familier”, at borgerne opnår bedre ejerskab af mål-
sætninger om beskæftigelse, når målsætningerne fastsættes med udgangspunkt i borgernes
egne ønsker og sker med et familieperspektiv for øje (Deloitte, 2017a). Familierne i Skive Kom-
munes ”Familien i Fokus” oplever også at blive lyttet til og få større medindflydelse på målene
med indsatsen og tilrettelæggelsen af den (Villumsen, 2018b: 181).
Borgerinddragelse er i dag et centralt begreb på det socialpolitiske område og har været det
siden slutningen af 1990’erne. Borgerinddragelse har en værdipolitisk dimension, der har hand-
let om demokrati, autonomi og værdighed. Begrebet opstod blandt andet som en reaktion på
oplevelsen af klientgørelse og passivisering af borgere på fx overførselsindkomster. I den bor-
gerinddragende tilgang italesættes borgere som hele mennesker, der har værdi og ressourcer.
Grundtanken er, at borgeren, ved at man finder ind til disse ressourcer, i højere grad vil blive i
stand til selv at tage ejerskab og ansvar for egen udvikling og potentielle tilknytning til uddan-
nelse eller arbejdsmarked. Borgerinddragelse kan dermed også ses som en metode, der i for-
andringsteorien skal medføre øgede handlekompetencer og i tråd hermed også en bedre til-
knytning til uddannelses- og arbejdsmarkedet. Ideen er således, at fx familierne via en større
involvering i deres sag opnår et større ansvar for de valg, der træffes:
”Inddragelsen og an-
svarliggørelsen af familien skal således give den udsatte familie en status som medspiller i
indsatsen frem for klient eller objekt”
(Hjelmar et al., 2017: 59). Der er i denne forstand tale om
en højere grad af ligeværdighed.
I de senere år er det at arbejde ud fra borgernes drømme blevet en metode til at søge at
fremme borgernes motivation og ejerskab i forhold til at ændre deres livssituation. Grundideen
19
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren
er, at der er større sandsynlighed for, at mennesker kan opdyrke deres handlingskompetencer,
når de beskæftiger sig med noget, der opleves at være betydnings- og meningsfuldt for dem.
Samtidig kan udsatte unge tendere til at have ”drømmende planer”, som ofte er ambitiøse, men
kan have et usikkert realiseringspotentiale, fordi de mere udspringer af et følelsesmæssigt be-
hov frem for af de unges konkrete muligheder og kompetencer. De professionelle må således
balancere mellem på den ene side at støtte de unge i deres drømme, hvilket kan virke motiva-
tionsfremmende, og på den anden side støtte de unge i at formulere mere realistiske og trinvise
planer, som de unge faktisk kan gennemføre (Katznelson et al., 2015: 66-67).
1.3.8
Borgerinddragelse i trædesten (delmål)
I Empowerment-projektet lyder hypotese 3, at det øger chancerne for progression, når der
arbejdes med de barrierer, borgeren selv peger på:
Borgeren har ofte selv en klar ide om, hvilke barrierer der står i vejen for beskæfti-
gelse. Borgerens vurdering af, hvilke barrierer der skal arbejdes med, er ikke altid
barrierer, som sagsbehandleren bedømmer som de rette at arbejde med først. Når
sagsbehandleren eller mentoren medvirker til at overkomme de barrierer, borgeren
peger på, øges chancerne for progression.
(Deloitte, 2017b, s. 21)
Forsøg på at tackle forskellige barrierer kan altså i forandringsteorien ses som trædesten mod
progression. Der skelnes i empowerment-projektet mellem to typer barrierer:
•
•
grundlæggende barrierer
afledte barrierer.
Det uddybes, at det ofte ikke er borgerens grundlæggende udfordringer, for eksempel fysisk
eller psykisk sygdom, som borgeren peger på står i vejen for arbejde. I stedet er det barrierer,
der er afledt af de primære udfordringer, for eksempel mobilitet, økonomi, bolig og hjem og tro
på egne evner. (Deloitte, 2017b, s. 21). Ved at hjælpe borgerne med at finde løsninger på disse
afledte barrierer er det således ifølge forandringsteorien muligt at styrke borgernes handlekom-
petencer.
1.3.9
Job også som middel: Job, trivsel, netværk og helbred kan tænkes
sammen
Ifølge forandringsteorien hænger forskellige livsaspekter sammen og påvirker hinanden. Flere
progressionsstudier har tidligere fundet en positiv sammenhæng mellem social støtte, selvvur-
derede sociale kompetencer og evnen til at danne netværk med senere beskæftigelse (Arendt
& Jacobsen, 2017 s. 6). Det gælder også kvalitative undersøgelser af fx unges progression
(Sletten & Hyggen, 2013). Tidligere studier af unge har vist, at manglende tiltro til egne evner
ifølge de unge er en væsentlig årsag til, at de befinder sig uden for uddannelsessystemet og
arbejdsmarkedet (Sletten & Hyggen, 2013, s. 23-24; Bolvig et al. 2019). Studier har også peget
på, at et vigtigt redskab til at yde en positiv indsats over for de udsatte unge er at give støtte til
at skabe struktur på hverdagslivet (Katznelson et al., 2015).
Udvikling i fysisk helbred er i litteraturstudier af progressionsmål blevet knyttet sammen med
progression i beskæftigelse (Arendt & Jacobsen 2017). Samtidig er der ifølge mange studier
en sammenhæng mellem psykisk helbred, frafald fra videregående uddannelse, svag tilknyt-
ning til arbejdsmarkedet og risikoen for at forblive langvarig modtager af offentlig understøttelse
20
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren
(Anwik & Waldahl, 2016; Lo et al., 2016; Bolvig et al., 2019). Dette gælder særligt blandt bor-
gere, der ikke har en gymnasial uddannelse (STAR, 2019).
Forsimplet kan man i helhedsorienterede tilgange skelne mellem to positioner, nemlig ”job som
mål” kontra ”job som middel” (Jakobsen, 2018: 170-171). Fortalere for den førstnævnte position
vil argumentere for, at beskæftigelse både tjener som middel og som mål i sig selv, dels fordi
det er ønskværdigt for den enkelte borger at være på arbejdsmarkedet, dels fordi den offentlige
sektor opnår besparelser ved øget beskæftigelse. Fortalere for den sidstnævnte position, ”job
som middel”, vil argumentere for, at målsætningen for det sociale arbejde bør være, at bor-
gerne får et bedre liv og en større kapacitet til at handle i eget liv. De senere år har der været
et politisk fokus på beskæftigelse og uddannelse, hvilket har præget reformer og politiske tiltag
såvel som projekter om helhedsorienterede indsatser (Søbjerg & Klitbjerg-Nielsen, 2018: 242).
Der er således en indbygget hypotese om, at job og uddannelse ikke bare er et slutprodukt af
bedre helbred og trivsel, men at deltagelse i job og uddannelsesaktiviteter kan bidrage til øget
trivsel og bedre helbred.
Alle disse midler skal ifølge forandringsteorien sammen føre til et bedre resultat for borgerne
og et bedre økonomisk resultat for kommunerne ved at sagsbehandlingen bliver mere effektiv.
1.4
Læsevejledning
Kapitel 1 har givet en introduktion til frikommuneforsøget Én plan og den forandringsteori, for-
søget bygger på. Desuden introduceres til de borgere – eller målgrupper – der har deltaget i
forsøget. Formålet med VIVEs slutevaluering af forsøget er også præsenteret.
Kapitel 2 handler om data og metode.
Kapitel 3 handler om de resultater, der er opnået i forsøget, vurderet ud fra den afsluttende
survey med borgere.
Kapitel 4 handler på baggrund af case-beskrivelser af knap 100 borgerforløb om, hvad der
kendetegner borgerprogression, og hvilke tiltag der har været arbejde med for at skabe resul-
tater for borgerne.
Kapitel 5 handler om kerneelementerne i de helhedsorienterede løsninger i forsøget. Der ana-
lyseres på, hvad det er, der skaber forskellen på progression/ikke progression.
Kapitel 6 handler om fritagelsernes betydning og diskuterer systembarrierer i forhold til pro-
gression og helhedsorientering.
Kapitel 7 handler om kommunernes vurdering af deres udgifter til målgruppen og økonomi i
forbindelse med forsøget.
Kapitel 8 handler om klagesager i forbindelse med forsøget.
Kapitel 9 konkluderer på evalueringens resultater.
1.4.1
Anonymisering
Hvor der er refereret til konkrete oplevelser, er disse anonymiseret. VIVE har således syste-
matisk ændret fx navne og alder og i ca. halvdelen af tilfældene også køn.
I rapporten indgår løbende små eksempler på en fiktiv borger Katja. Delelementer er inspireret
af case-beskrivelserne i analysen, men heri er iblandet fiktion.
21
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren
2318575_0022.png
2
Data, analysedesign og metoder
Evalueringsdesignet er bygget op omkring en virkningsevaluering. Hermed menes en evalue-
ring, der ved at efterprøve projektets forandringsteori undersøger, hvad der virker i indsatsen,
og hvorfor det virker. Fokus er på, hvilke elementer i indsatsen der har øget sandsynligheden
for at opnå de opstillede mål (Ravn, 2018). Konkret indebærer dette, at evalueringen fokuserer
på, om borgernes/familiernes ressourcer er styrket i en sådan grad, at borgernes handlekraft
styrkes i forhold til egen udvikling og arbejdsmarkeds- eller uddannelsestilknytning, og hvilke
elementer i indsatsen som i særlig grad har haft en betydning for de opnåede resultater. I
projektets forandringsteori (se afsnit 1.3) er disse antagelser og forventede resultater opstillet.
Virkningsevalueringen er gennemført på grundlag af en blanding af kvantitative og kvalitative
data (et mixed methods-analysedesign). Indsigter fra survey og case-beskrivelser kan således
på forskellig vis give svar på nogle af de samme spørgsmål og dermed øge validiteten (meto-
detriangulering). Ikke mindst fritekstkommentarerne i surveyen med borgerne giver et indblik i
borgernes stemme, oplevelser og vurderinger.
I slutevalueringen undersøges borgernes progression eller udvikling dels gennem en afslut-
tende survey med de borgere, der har deltaget i forsøget, dels gennem de case-beskrivelser,
sagsbehandlere har skrevet for et udsnit af borgerne (knap 100 borgere og familier).
2.1 Survey til borgere
Som led i afslutningen af deres forløb er borgerne blevet opfordret til at udfylde en survey.
2.1.1
Formålet med borgersurveyen
Formålet med den afsluttende survey af borgere er at få viden om, hvorvidt borgerne oplever,
at de er blevet hjulpet af indsatsen, om de har nået deres mål og har været inddraget i fast-
sættelsen af deres mål, og hvorvidt indsatsen har været sammenhængende. Surveyen skal
altså give svar på både midler (en sammenhængende plan, koordination, inddragelse i mål,
relationer og kontinuitet) og resultater (progression: job, uddannelse, trivsel og helbred).
2.1.2
Indholdet i den afsluttende survey
Surveyen omhandler generelle spørgsmål som tilfredshed med frikommuneindsatsen samt
borgernes oplevelse af sammenhæng og samarbejdet i forløbet. Surveyen rummer også en
række spørgsmål relateret til borgernes progression. Valget om at inkorporere progressions-
spørgsmål i afslutningssurveyen udspringer fra erfaringerne i midtvejsevalueringen af frikom-
muneindsatsen. Holm-Petersen et. al. (2019) belyser den vanskelige implementering af det
separate og løbende progressionsspørgeskema med BIP-indikatorer
13
(se mere herom i midt-
vejsevalueringen af Én plan). Herved er evalueringsmetoden blevet tilpasset, hvorved progres-
sionsdimensionen nu indgår i den afsluttende survey til borgerne.
I surveyen indgår spørgsmål om opnået tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessy-
stemet samt borgernes mål i forhold hertil samt BIP-inspirerede spørgsmål relateret til evner til
13
Beskæftigelsesindikator-projektet (BIP) har udviklet 11 indikatorer for arbejdsmarkedsparathed baseret på nationale og in-
ternationale studier. (Kilde: Væksthuset 2017: BIP. Indikatorer og jobsandsynlighed. Hovedpointer: http://vaeksthusets-
forskningscenter.dk/wp-content/uploads/2017/02/BIP-Indikatorer-og-jobsandsynlighed_-Hovedpointer.pdf).
22
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren
at håndtere hverdagen, helbred, netværk og relation til sagsbehandler. Hertil kommer spørgs-
mål inspireret af Empowerment-projektet om borgerinddragelse i egne mål.
Progressionsspørgsmålene omhandler blandt andet:
Borgernes vurdering af projektets bidrag til deres aktuelle situation ved afslutning af forløb
(fx påbegyndt uddannelse, job, styrkede kompetencer)
Borgerens ressourcer og netværk (fx støtte fra familie og venner, fysisk og psykisk helbred)
Borgerens vurdering af, om de er blevet hjulpet samt deres fremtidsperspektiv som følge
af deltagelse i projektet.
Inspireret af resultaterne fra midtvejsevalueringen har et vigtig opmærksomhedspunkt i den
afsluttende survey været at tilstræbe et neutralt sprog i spørgsmålsformuleringerne, dette for
at undgå negative konnotationer, som kan inspirere til negativ selvvurdering blandt borgerne.
For at sikre kvalitet, relevans og aktualitet blev surveyen inden distribution pilottestet i to af
kommunerne. Herefter blev surveyen rettet til. Den samlede survey udgøres af to separate
surveys; den ene survey er besvaret af borgere fra voksen- og ungeklyngerne, og en tilsva-
rende survey er besvaret af borgere tilhørende familieklyngen. Borgere tilhørende voksen- og
ungeklyngerne stilles spørgsmål til deres egne oplevelser, mens borgere tilhørende familie-
klyngen stilles spørgsmål til familiens oplevelser. Der er derfor denne forskel i formuleringen af
spørgsmålene.
2.1.3
Gennemførsel af surveyen
Respondenterne har løbende modtaget surveyen i takt med, at deres forløb i regi af frikommu-
neforsøget er blevet afsluttet. De borgere, hvis forløb er afsluttet før januar 2020, har enten
modtaget et link til surveyen via sms eller udfyldt spørgeskemaet via et åbent link ved frem-
møde hos kommunen (i tilfælde af at borgerne alligevel fortsat deltog i møder). De borgere,
hvis forløb er afsluttet efter januar 2020, er blevet bedt om at udfylde surveyen via et åbent link
ved det afsluttende møde i kommunen. De borgere, som har modtaget surveyen via sms, har
ved manglende gennemførsel af surveyen modtaget to rykkere hhv. 1 uge og 3 uger, efter at
de første gang modtog spørgeskemaet. Kommunerne har også efter afslutning af forløbet haft
mulighed for at tilsende borgerne et åbent link til spørgeskemaet.
Besvarelserne er indsamlet i perioden december 2019 til medio juli 2020. En del af denne
periode var kommunerne ramt af covid-19-lockdown og kunne ikke afholde afslutningssamtaler
med borgerne baseret på fysisk fremmøde. Nogle af borgerne har derfor fået link tilsendt i
forbindelse med telefonsamtaler med sagsbehandlere. Som hovedregel har borgerne selv ud-
fyldt spørgeskemaet, men i nogle tilfælde er skemaet udfyldt af en fagprofessionel i samarbejde
med borgeren. I så fald er dette oplyst i spørgeskemaet.
For at sikre en høj svarprocent har VIVEs projektledelse og frikommunenetværkets sekretariat
foretaget en tæt opfølgning med kommunerne undervejs i perioden, hvor kommunerne løbende
er blevet orienteret om antallet af besvarelser.
2.1.4
Analyse af survey-data
De kvantitative survey-data afrapporteres deskriptivt. Resultaterne afrapporteres på grund af
de relativt få besvarelser fra flere af kommunerne samlet på tværs af de ni kommuner, men
opdelt på henholdsvis voksen- og ungeklyngen samt familieklyngen. Både delvise og komplette
23
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren
2318575_0024.png
besvarelser er inkluderet, hvorfor antallet af borgere varierer i disse opgørelser. I voksen- og
ungeklyngerne er 366 besvarelser fuldstændige, mens 57 er ufuldstændige. I familieklyngen
er 71 besvarelser fuldstændige, mens 10 er ufuldstændige.
Som nævnt er spørgeskemaet distribueret via sms og åbent-link. Ved distribution af surveyen
via sms kontrolleres det, at borgerne kun har mulighed for at besvare surveyen én gang, hvilket
ikke gør sig gældende ved åbent link-muligheden. Her kan borgerne principielt gå ind og ud-
fylde spørgeskemaet flere gange. For at undgå, at flere besvarelser fra samme borger indgår
i analysen, er besvarelser fra borgere med ens navn, kommune og alder ekskluderet, og kun
den tidligst gennemførte besvarelse beholdes
14
. Én kommune havde distribueret det forkerte
spørgeskema til en gruppe borgere. Medarbejderne havde distribueret spørgeskemaet til den
klyngetype, de IKKE arbejder med i kommunen. Disse besvarelser er derfor efterfølgende ka-
tegoriseret under den korrekte klyngetype. Alle besvarelser er inkluderet i analysen.
Vi har oplysninger om, hvor mange borgere der har modtaget spørgeskemaet på sms (hvilket
har givet anledning til en høj grad af frafald
15
), men ingen validerede oplysninger om, hvor
mange borgere kommunerne har sendt det åbne link til spørgeskemaet, eller antallet af bor-
gere, som er inviteret til at besvare spørgeskemaet ved fysisk fremmøde på kommunen. Nogle
af disse bevægelser er beskrevne i logbøger, som kommunerne har udarbejdet til os, men
materialet er ikke komplet på tværs af kommunerne. Frafaldstyper ifølge logbøgerne er:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Gået ud af forsøget/meget kort tid i forløbet eller deltog aldrig i forløbet
Ønsker ikke at deltage
Ikke kontaktbar
Fraflyttet kommunen/flyttet til udlandet
Forståelsesvanskeligheder/sproglige barrierer
Kognitive vanskeligheder (fx som følge af blodprop, hjerneskade)
Vurderes ikke i stand til at deltage (fx pga. psykisk tilstand, krisepræget, kaos)
Indlæggelse
Kan ikke distribueres pga. problematisk relation til kommune/sagsbehandler
I fængsel
Død.
Det er ikke muligt at beregne en egentlig svarprocent for spørgeskemaet, da antallet af bor-
gere, som har modtaget spørgeskemaet, ikke kan estimeres. Til gengæld kan andelen af be-
svarelser i forhold til antallet af inkluderede borgere i forsøget beregnes. Af tabel 2.1 fremgår
en oversigt over besvarelsesfordeling på kommuner og klynger.
Tabel 2.1
Overblik over besvarelsesfordeling på kommuner og klynger
Voksen- og ungeklyngerne
Allerød
Ballerup
Fredensborg
Frederikssund
Furesø
Gribskov
Halsnæs
14
15
Familieklyngen
Procent af borgere/fa-
milier i forsøget
141 ud af 440 = 32 %
N=141
33 %
N=18
22 %
18 ud af 30 = 60 %
25 ud af 35 = 71 %
14 ud af 48 = 29 %
N=25
N=14
N=72
N=7
N=91
6%
3%
17 %
2%
22 %
N=15
N=6
N=24
19 %
7%
30 %
87 ud af 146 = 60 %
13 ud af 41 = 32 %
115 ud af 211 = 55 %
Dette har der dog kun været få eksempler på.
Distribueret til voksen/unge-klyngerne via sms: 216, fuld besvarelse 41, nogle svar 16. Distribueret til familieklyngen via
sms: 68, fuld besvarelse 17, nogle svar 4.
24
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren
2318575_0025.png
Voksen- og ungeklyngerne
Helsingør
Hillerød
I alt
Note:
Kilde:
Familieklyngen
N=18
22 %
Procent af borgere/fa-
milier i forsøget
66 ud af 271 = 24 %
25 ud af 32 = 78 %
N=48
N=25
N=423
11 %
6%
100 %
N=81
100 %
504 ud af 1.254 = 40 %
Voksen- og ungeklyngerne: N=423 og familieklyngen: N=81.
VIVEs spørgeskema til borgere i frikommuneforsøget.
I voksen- og ungeklyngerne er antallet af besvarelser 423, hvor en stor andel af besvarelserne
er fra borgerne bosat i Allerød (141 besvarelser) og Halsnæs (91 besvarelser). Det svarer til
henholdsvis 33 % og 22 % af den samlede mængde besvarelser. De mindste andele af besva-
relser er af borgere bosat i Gribskov og Frederikssund Kommuner (hhv. 2 % og 3 %), hvilket
er i tråd med, at der er færre borgere, der har deltaget i forsøget i disse kommuner.
I familieklyngen er antallet af besvarelser 81, hvor størstedelen af besvarelserne er fra borgere
bosat i Halsnæs og Ballerup Kommuner (hhv. 30 % og 22 %). Den mindste andel af besvarelser
er af borgere bosat i Gribskov Kommune (7 %), hvilket igen er i tråd med, at der er færre
familier, der har deltaget i Gribskov.
Opgørelsen af besvarelsernes andel af borgere/familier, der har deltaget inden for den enkelte
kommunes del af forsøget, varierer fra 24 % (Helsingør) til 78 % (Hillerød). Samlet er det gen-
nemsnitligt 40 % af de samlede borgere/familier i forsøget, der har gennemført den afsluttende
borgersurvey. Det må anses for at være udtryk for, at der gennemsnitligt er en pæn svarprocent
blandt de borgere, der har fået distribueret den afsluttende survey (især blandt de surveys,
sagsbehandlere har distribueret link til i forbindelse med afsluttende samtale) og i nogle af
kommunerne sågar en meget høj svarprocent.
Spørgeskemaet indeholder et åbent kommentarfelt, og mange respondenter har benyttet sig
af muligheden for at komme med yderligere kommentarer. Fritekstkommentarerne fylder 13
computerskrevne A4-sider. Udvalgte kommentarer præsenteres i kapitel 3 samt løbende i rap-
porten for at supplere den hovedsagligt kvantitative analyse af borgernes perspektiv med kva-
litative beskrivelser.
Nogle af fritekstkommentarerne gik på udformningen af survey. En række borgere kommente-
rede, at de syntes, der manglede en kategori, som lå under ”i meget lav grad”. De ville fx gerne
kunne have svaret, at kommunen slet ikke havde hjulpet dem, eller at de slet ikke havde fået
det bedre, eller at de havde fået det dårligere. En række borgere på hjerneskadeområdet op-
levede, at surveyen var skæv i forhold til dem, fordi de ikke oplevede sig som udsatte borgere
med udfordringer relateret til sociale forhold og til tilknytning til arbejdsmarkedet. Nogle borgere
forstod ikke, hvorfor de fik et spørgeskema, fordi de ikke kunne genkende, at de skulle have
deltaget i denne indsats i deres kommune. Hovedparten af kommentarerne går dog på borger-
nes oplevelse af at deltage i forsøget og deres livssituation.
2.2 Case-beskrivelser
Det andet kernelement i slutevalueringen er case-beskrivelser af knap 100 borgerforløb fra de
9 kommuner. Case-beskrivelser af borgerforløb som metode er blandt andet kendt fra social-,
handikap- og sundhedsområderne. De anvendes blandt andet til at forstå og udvikle på udfor-
dringer relateret til forløb, der går på tværs af sektorer.
25
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren
2318575_0026.png
2.2.1
Formålet med case-beskrivelserne
Case-beskrivelserne er tiltænkt 1) en analyse af hvilke arbejdsmetoder og indsatser der kon-
kret er anvendt samt 2) en analyse af, hvilke forskellige typer forløb og dermed også oplevelsen
af progression, der gør sig gældende på tværs af klynger, kommuner og indsatser. Case-be-
skrivelserne er altså tænkt som en illustration af forskellige borgerforløb, således at det kan
analyseres, hvilke mønstre der er i, hvad der skaber progression. Case-beskrivelserne skal
altså give svar vedrørende både indgang, midler (en sammenhængende plan, koordination,
inddragelse i mål, relationer og kontinuitet) og sammenhænge med resultater (progression:
job, uddannelse, trivsel og helbred).
2.2.2
Case-beskrivelser fordelt på kommuner og klynger
Vi har modtaget 7-15 case-beskrivelser fra hver af de ni kommuner afhængigt af deltagelse i
antal klynger. Det vil sige, at kommuner, der har deltaget i én klynge, har leveret 7 case-be-
skrivelser, kommuner, der har deltaget i to klynger, har leveret 6 for hver klynge de deltager i,
dvs. 12 i alt fra hver kommune, mens kommuner, der har deltaget i tre klynger, har leveret 3
gange 5 case-beskrivelser, i alt 15. Hertil har to kommuner leveret hver to ekstra case-beskri-
velser, som er medtaget i datagrundlaget. Fordelingen af antal case-beskrivelser pr. kommune
er præsenteret i nedenstående tabel:
Tabel 2.2
Kommuner
Fordeling af case-beskrivelser på kommuner og klynger
Deltagelse
i antal klyn-
ger
1
2
3
Antal case-beskrivelser
Fredensborg, Allerød, Ballerup og Frederikssund
Furesø, Gribskov, Hillerød
Halsnæs, Helsingør
I alt
7 fra hver af de 4 kommuner
6 for hver klynge, dvs. hver kommune leverer 12
5 for hver klynge, dvs. hver kommune leverer 15
94 case-beskrivelser plus 4
I alt 98 case-beskrivelser
16
Note:
Kilde:
To kommuner har leveret to ekstra case-beskrivelser, derfor 98
VIVE
2.2.3
Udvælgelseskriterier
VIVE har bedt kommunerne om at udvælge case-beskrivelser efter det kriterium, at de repræ-
senterede eksempler på typiske borgerforløb, hvor der samtidig er blevet arbejdet helhedsori-
enteret med borgeren som følge af frikommuneforsøget. Det er således ikke kun succesfulde
historier, der er blevet søgt, men netop variationen af forløbene.
I tråd hermed udgør case-beskrivelserne en blanding af forløb, som sagsbehandlerne fremstil-
ler som en succes, en potentiel fremtidig succes, en delvis succes, en afklaring, et stagneret
forløb eller en nedadgående udvikling.
Disse kategorier er ikke gensidigt udelukkende og en række af casene indeholder elementer
af flere forskellige udviklingsretninger på en gang. Dette gælder særligt familiecases, hvor alle
elementer kan være i spil på en gang. Der er således eksempler på, at det ifølge sagsbehand-
16
To af kommunerne valgte at ”over-performe” ved at levere to ekstra case-beskrivelser, således at Allerød leverede 9 i stedet
for 7 og Furesø leverede 14 i stedet for 12.
26
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren
2318575_0027.png
leren går bedre med nogle af familiemedlemmerne og dårligere med andre. Hvad angår bor-
gere som enkeltpersoner og i unge- og voksenklyngerne, er der dog også mange eksempler
på, at det fx trivselsmæssigt går bedre, men at borgeren ikke har rykket sig konkret i forhold til
uddannelse eller beskæftigelse.
2.2.4
Form på case-beskrivelserne
Case-beskrivelserne har som udgangspunkt følgende indhold:
Sagens karakter og forløb – hvad var omstændighederne og hvad blev sat i værk?
Beskrivelse af teamets organisering omkring borgeren og de mål, der blev sat i én plan
Udfordringer mødt og evt. løst i sagen
Sagens resultat ved afslutningen af forløbet med borgeren
Fremtidsperspektiv for borgeren/familien og økonomien i sagen.
Som støtte for udarbejdelsen af case-beskrivelserne har VIVE i samarbejde med frikommune-
netværket udarbejdet en skabelon for case-beskrivelser. Før implementeringen er skabelonen
pilottestet i to af kommunerne. Der er også udarbejdet et eksempel, som kommunerne kunne
lade sig inspirere af. VIVE har desuden bistået kommunernes udarbejdelse af case-beskrivel-
serne ved feedback og uddybende spørgsmål til sagen, hvor dette var nødvendigt for en dy-
bere forståelse af sagen.
Case-beskrivelserne er udarbejdet af sagsbehandlere – nogle gange i samarbejde med støt-
tekontaktpersoner – primært i foråret og forsommeren 2020. Generelt har tilbagemeldingen fra
kommunerne været, at det har været en anderledes, men givende måde at arbejde med at
skabe overblik over forløb på. Case-beskrivelserne har typisk en længde på 3-4 sider. Variati-
onen er mellem 1,5-2 sider og over 5 sider.
2.2.5
Analyse af case-beskrivelserne
Der er foretaget en kvalitativ indholdsanalyse af casene ved brug af NVivo. Casene er kodet
med fokus på centrale temaer såsom borgernes udfordringer ved opstart, anvendte arbejds-
metoder, tværgående samarbejde og lovgivningsfritagelsernes betydning. Casene er desuden
kategoriseret i forløbstyper.
Case-beskrivelserne er analyseret i en før/efter-vurdering af borgernes udvikling mod arbejds-
marked eller uddannelsessystem samt øget trivsel blandt børnene i familiesager. Der temati-
seres her – også inspireret af en videreudvikling af BIP – efter temaerne angivet i Tabel 2.3:
Tabel 2.3
Progression i case-beskrivelserne
Før indsats
Efter indsats
Vurdering af progression
Status på job/uddannelse
Helbred (fysisk/psykisk) samt misbrug
Hverdagsmestring, boligsituation samt mobilitet
Social trivsel og/eller sociale kompetencer samt netværk
Evner til at skabe kontakt
Tro på at få job/uddannelse, konkrete ideer og drømme om job/uddannelse
Borgers kompetencer, herunder borgers og sagsbehandlers tro på det
Erfaring fra arbejdsmarkedet/uddannelse, barrierer og muligheder for at få job/ud-
dannelse, samarbejdsevner, koncentrationsevne
Børnenes/familiens samlede trivsel og overskud
Kilde:
VIVE med inspiration fra BIP
27
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren
Der er gennemført en åben analyse af case-beskrivelserne, hvor disse har været styrende for,
hvilke mønstre af progression/ikke progression og typer af forløb der identificeres. I en første
sortering er casene opdelt i tre forløbstyper:
1. Cases med succes i forhold til at nærme sig uddannelse eller arbejdsmarked og/eller trivsel
i familien
2. Cases, hvor der ikke opnås mål relateret til at nærme sig job eller uddannelse eller familiens
trivsel
3. Cases, hvor borgeres trivsel eller tilknytningsmuligheder til arbejdsmarkedet forværres un-
der forsøget.
Denne opdeling har været inspireret af narrativ metode i analyse af selvberetninger og opde-
lingen i udviklingsretninger i opadstigende, stabile og nedadgående beretninger (Gergen,
1997). Der er herefter analyseret på mønstre inden for de tre forløbstyper og herefter på tværs
af disse ved at se nærmere på klyngevise forskelle. Denne analyse viste, at der er et vist
grænseområde mellem de opadstigende og stabile beretninger i området, som vi har benævnt
delvis progression.
I næste sortering og analyse er casene derfor delt op i fire kategorier:
1. Cases med tydelig progression i forhold til at komme i beskæftigelse eller uddannelse og
forbedring af familiens trivsel
2. Cases med delvis progression forstået som øgning af uddannelses- eller arbejdsparathed,
forbedret helbred, trivsel og/eller hverdagsmestring
3. Cases uden progression, hvor der ikke opnås konkret progression, hverken i trivsel eller
uddannelses- eller arbejdsmarkedstilknytning
4. Cases med regression, hvor borgernes trivsel eller tilknytningsmuligheder til uddannelses-
eller arbejdsmarkedet forværres.
For at undersøge, om der er forløb, der er familie-, voksne- eller ungespecifikke, er der også
analyseret på, om der er mønstre, der relaterer sig til familie og alder (ung/voksen).
Kategorisering af casene i forhold til progression betinges således af fortolkningskonteksten.
Det skyldes til dels, at nogle af borgerne i case-beskrivelserne lever et liv med mange op- og
nedture. Disse små fluktuationer gør det vanskeligt at adskille, om en given borger reelt har
opnået (delvis) progression i forløbet, eller om borgeren ved beretningens afslutning blot be-
finder sig i en god periode af et forløb, der samlet set og over længere tid er stabilt. Det er
således til en vis grad et spørgsmål om perspektiv, hvorvidt opnåede resultater på helbred eller
trivsel fortolkes ind i en trædestenstankegang, der har en indbygget forventning om fremgang
(opadstigende beretning), eller om der er tale om små fluktuationer.
I en række af casene er det et spørgsmål om perspektiv, hvorvidt en udvikling var et udtryk for
progression. En sagsbehandlers vurdering af en ønskelig udvikling kan eksempelvis i nogle
tilfælde ses anderledes både ud fra en common sense- og en empowerment-tankegang eller
ud fra teorier om positiv psykologi – jævnfør den teoretiske diskussion om at forstå borgere og
deres udvikling ud fra ressourcer eller mangler (se fx Gergen, 1997). Det var i VIVEs læsning
28
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren
af casene i tråd hermed ikke altid entydigt, at der var tale om en fremgang, ligesom der i en
række tilfælde var tale om en åben afslutning, hvor udviklingen i princippet stadig kunne føre i
retning af bedre trivsel, helbred og arbejdsmarkedstilknytning eller ikke.
Forskellene i perspektiv afspejler også en virkelighed, hvor der ikke er en masterplan om vejen
til progression, ligesom det ikke er entydigt, hvad progression eller progressionsmuligheder er
i givne forløb.
Case-beskrivelserne er også kategoriseret i forhold til en vurdering af graden, hvori der har
været arbejdet sammenhængende, graden af borgerinddragelse og kvaliteten i relationer. Her
har inddelingen i høj, middel og lav været anvendt. Særligt kategoriseringen af sammenhæng
var dog en udfordring at kategorisere på denne vis, fordi der er mange dimensioner af sam-
menhæng, og at en endimensionel kategorisering har svært ved at indfange, at sammenhæn-
gen kan være høj på tværs af to sektorer og lav på tværs i forhold til andre potentielle samar-
bejdspartnere. Kvaliteten i relationer havde samme udfordring med, at borgere kunne have
forskellige relationer til fx deres støttekontaktperson og deres sagsbehandler.
Der er herefter analyseret på mønstre i case-beskrivelserne i relation til anvendte ydelser, til-
tag, trædesten, stopklodser og game changers (retningsskift).
2.3 Data om økonomi og klagesager
For at belyse opnåelsen af mål om kvalitet og effektivitet, nævnt i forandringsteorien, er kom-
munerne også blevet bedt om at indlevere erfaringer om forsøgets betydning for deres øko-
nomi samt udviklingen i klagesager på området.
2.3.1
•
•
Betydning for kommunernes økonomi
Indsatsspecifikke nettodriftsomkostninger på baggrund af de enkelte kommuners vur-
dering af meromkostninger og besparelser som følge af indsatsen
Udviklingsomkostninger, der vedrører de projektrelaterede udgifter (vurdering af mer-
omkostninger som følge af indsatsen).
Som led i evalueringen er kommunerne blevet bedt om at vurdere deres:
Dette viste sig at være en udfordring, da begge typer af vurderinger forudsætter håndholdt
datahåndtering og dataudtræk. Generelt har de deltagende kommuner erfaret, at det er van-
skeligt at opgøre udviklingen i driftsomkostninger og endnu vanskeligere at vurdere frikommu-
neforsøgets betydning for denne udvikling. Disse udfordringer er uddybet i kapitel 7.
Analysen i kapitel 7 bygger på kommunernes indrapporterede informationer og vurderinger.
VIVE har kondenseret disse og skrevet en kort tværgående analyse. Der er udarbejdet bag-
vedliggende display på kommunernes erfaringer med omkostninger, og kommunerne har der-
efter valideret beskrivelserne. I forbindelse med delopgaven er der også gennemført interview
med enten projektleder eller en økonomiansvarlig i alle kommunerne. Kommunerne har vali-
deret det kondenserede overblik.
2.3.2
Klagesager
Klagesager bruges som en indikator på, om der har været udfordringer med retssikkerhed og
kvalitet. Som led i evalueringen er de ni deltagende kommuner derfor blevet bedt om at give et
29
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren
2318575_0030.png
overblik over udviklingen i formelle klagesager i forsøgsperioden (inden for de af forsøget be-
rørte områder i kommunen), og de har sammen med VIVE vurderet, om klagerne har relateret
sig til ændringer gennemført i forbindelse med frikommuneforsøget. Kommunerne har valideret
det kondenserede overblik.
2.4
Tilpasning af det oprindelige evalueringsdesign
I det oprindelige evalueringsdesign var der lagt op til at evaluere effekten af Én plan gennem
avancerede økonometriske analyser af registerdata. I takt med at forsøget udviklede sig til
samlet set 16 forskellige organisatoriske indsatser og i tråd hermed også forskellige udgaver
af ”interventioner” og målgrupper, så mindskedes meningsfuldheden med at se på registerdata
på den korte bane som en effektmåling. Forudsætningerne var nemlig ikke længere til stede i
forhold til at udarbejde sammenlignelige kontrolgrupper med tilstrækkelig volumen og dermed
statistisk styrke. Derfor blev slutevalueringen gentænkt og evalueringsdesignet ændret.
En fordel ved denne ændring er, at survey- og case-design øger mulighederne for at følge
processer og progression tættere og generere ny viden om betydningen af den konkrete sags-
behandling. Dette er centrale elementer i forandringsteorien. En udfordring ved at effektmåle
med registerdata på slutresultater og dermed borgerprogression er nemlig, at registerdata på
den korte bane ikke indfanger den udvikling, som borgere og fagprofessionelle kan opleve, at
der har været.
Erfaringen er nemlig, at det kan tage tid, før effekter viser sig i registre (Hjelmar et al., 2017;
Hjelmar 2018; Oliver et al. 2010).
17
Beskæftigelse som mål for progression kan derfor opfattes
som et hårdt krav (Arendt & Jacobsen, 2017) også fordi fx ikke-arbejdsmarkedsparate borgere
(aktivitetsparate over 30 år) i udgangspunktet har en lav beskæftigelsesgrad (Arendt & Jacob-
sen 2017; Kolodziejczyk et al., 2018). Ligesådan har udsatte unge ofte også svært ved at etab-
lere sig i uddannelsessystemet (Anvik & Waldahl, 2016; Anvik et al., 2012; Bolvig et al., 2019;
Katznelson et al., 2015 s. 44; Lo et al. 2016; Sletten & Hyggen, 2013). Tidligere danske under-
søgelser på familieområdet har også vist, at
”samlet set er der tale om en gruppe forældre,
hvor beskæftigelse og uddannelse ganske enkelt ikke fylder i deres liv, fordi andre problemer
– typisk deres børn eller fysiske eller psykiske vanskeligheder – fylder størstedelen”
(Søbjerg
& Klitbjerg-Nielsen, 2018: 256). Forældrene vurderes ganske enkelt ikke at have de fornødne
ressourcer, da alle ressourcer bruges på personlige og familiemæssige problemstillinger. Der-
for kan det i en helhedsorienteret optik være vigtigt at have et længere perspektiv på progres-
sion.
Der var også i det oprindelige design lagt op til, at sagsbehandlerne i Én plan-forsøget løbende
skulle anvende BIP-spørgsmål i deres samtaler med de inkluderede borgere. Dette viste sig
som beskrevet i midtvejsevalueringen dog ikke at kunne implementeres i kommunerne. I tråd
med andre undersøgelser fandt en række medarbejdere og ledere, at det kun var delvist me-
ningsfuldt i forhold til målgrupperne og den tid, der var tilgængelig i samtalerne (Lindeberg et
al., 2018).
17
I tråd hermed er vores viden om helhedsorienterede indsatsers virkning ofte baseret på kvalitative studier af indsatsernes
oplevede virkning, de undersøgte indsatser er ofte implementeret i relativt lille skala, og studiernes datagrundlag er ofte
lille. Desuden ses en tendens til, at kvantitative studier har vanskeligt ved at identificere effekter af indsatserne, hvorimod
kvalitative studier oftere finder positive
oplevede
virkninger af de helhedsorienterede indsatser (Lo et al. 2018, s.17; Oliver
et al. 2010, 17-24).
30
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren
3
Borgernes oplevelse af plan, sammenhæng
og progression
Kapitel 3 beskriver borgernes oplevelse af at deltage i forsøget ud fra den afsluttende borger-
survey, herunder deres oplevede progression, borgerinddragelse og sammenhæng. I de føl-
gende afsnit præsenteres resultaterne af dette. Først præsenteres borgernes oplevelse af
sammenhæng og at være blevet inddraget i forløbet. Dernæst beskriver kapitlet borgernes
oplevede udvikling i trivsel, helbred, handlekompetencer og netværk. En positiv udvikling i
disse forhold kan anskues som (delvis) progression, der forventes at øge borgernes mulighe-
der for at komme nærmere beskæftigelse eller uddannelse.
Derefter undersøger kapitlet, om borgerne har oplevet, at der har været fokus på progression
i deres forløb, og derefter hvor mange af surveyens respondenter der er kommet i job eller
uddannelse i forløbet. Til sidst undersøges borgernes tro på fremtiden samt deres oplevelse
af, om de er blevet hjulpet af forløbet i kommunen.
3.1
Borgernes vurdering af sammenhæng i forløbet
Det er jf. kerneelementerne i Én plan-forsøget og den underliggende forandringsteori (afsnit
1.3) centralt, at borgerne skal opleve, at der er sammenhæng i deres forløb.
Borgernes oplevelse af sammenhæng i forløbet er i den afsluttende survey undersøgt ved brug
af fire spørgsmål. Først bliver der spurgt ind til borgernes samlede oplevelse af sammenhæng
i forløbet, hvorefter dimensioner af sammenhæng afdækkes. Borgerne spørges om, a) i hvilken
grad de oplever, at kommunens medarbejdere samarbejder om deres forløb, b) hvorvidt der er
overensstemmelse mellem det, kommunens forskellige medarbejdere formidler til borgerne,
samt c) om kommunens medarbejdere modsiger hinanden. Det kan være betydningsfuldt for
oplevelsen af, om der reelt er tale om én plan, og om borgerne oplever, at der bliver koordine-
ret.
3.1.1
Overordnet vurdering af sammenhæng
Borgerne i voksen- og ungeklyngerne er overvejende positive, når det kommer til den overord-
nede vurdering af sammenhæng i forløbet. Her oplever 59 % af borgerne i voksen- og unge-
klyngerne, at der i høj eller meget høj grad har været sammenhæng i deres forløb. 21 % ople-
ver, at der i nogen grad har været sammenhæng i deres forløb, mens 10 % oplever, at der i
lav eller meget lav grad har været sammenhæng i deres forløb.
31
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren
2318575_0032.png
Tabel 3.1
Sammenhæng i forløbet
Der har været sammenhæng i mit forløb
Voksen- og ungeklyngerne
Familieklyngen
25 % (93)
34 % (127)
21 % (79)
3 % (12)
7 % (26)
11 % (40)
13 % (9)
28 % (20)
33 % (24)
3 % (2)
19 % (14)
4 % (3)
I meget høj grad
I høj grad
I nogen grad
I lav grad
I meget lav grad
Ved ikke
Note:
Kilde:
N=377 for voksen- og ungeklyngerne, N=72 for familieklyngen
VIVEs spørgeskema til borgere i frikommuneforsøget
På familieområdet er det en lavere andel af borgerne (41 %), der i høj eller meget høj grad
oplever, at der har været sammenhæng i deres forløb. 33 % oplever, at der i nogen grad har
været sammenhæng i deres forløb, mens 22 % (16 familier) oplever, at der i lav grad eller
meget lav grad har været sammenhæng i deres forløb.
3.1.2
To dimensioner af sammenhæng
I tabel 3.2 afdækkes to dimensioner af sammenhæng, der handler om, hvorvidt borgerne op-
lever, at kommunens medarbejdere 1) samarbejder om deres forløb og 2) er samstemte om
deres forløb.
Ser man på borgernes oplevelse af, om kommunens medarbejdere samarbejder om deres
forløb, er billedet jf. tabel 3.2 igen mest positivt for voksen- og ungeklyngerne. 63 % af borgerne
tilkendegiver, at de i meget høj grad eller i høj grad oplever, at kommunen samarbejder om
deres forløb. 15 % af borgerne oplever, at kommunen i nogen grad samarbejder om deres
forløb, mens 8 % oplever, at kommunens medarbejdere i lav eller meget lav grad samarbejder
om deres forløb.
På familieområdet tilkendegiver 40 %, at de i høj eller meget høj grad oplever, at medarbej-
derne samarbejder om deres forløb. 26 % oplever, at medarbejderne i nogen grad samarbejder
om deres forløb, mens hele 29 % (21 familier) oplever, at kommunens medarbejdere i lav eller
meget lav grad samarbejder om deres forløb. På familieområdet er det således kun i mindre
grad lykkedes at få et bredt udsnit af familierne til at opleve, at kommunens medarbejdere
samarbejder om deres forløb.
Tabel 3.2
Graden af samarbejde og overensstemmelse
Kommunens medarbejdere
samarbejder om mit forløb
Voksen- og
ungeklyn-
gerne
I meget
høj grad
I høj grad
I nogen
grad
I lav grad
29 % (111)
34 % (127)
15 % (57)
3 % (12)
Familieklyn-
gen
18 % (13)
22 % (16)
26 % (19)
10 % (7)
Der er uoverensstemmelse
mellem det, kommunens med-
arbejdere siger til mig
Voksen- og
ungeklyn-
gerne
25 % (94)
33 % (123)
16 % (59)
5 % (17)
Familieklyn-
gen
15 % (11)
32 % (23)
24 % (17)
4 % (3)
Kommunens medarbejdere
modsiger hinanden
Voksen- og
ungeklyn-
gerne
4 % (15)
6 % (22)
10 % (39)
9 % (34)
Familieklyn-
gen
8 % (6)
7 % (5)
18 % (13)
15 % (11)
32
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren
2318575_0033.png
Kommunens medarbejdere
samarbejder om mit forløb
Voksen- og
ungeklyn-
gerne
I meget
lav grad
Ved ikke
Note:
Kilde:
Der er uoverensstemmelse
mellem det, kommunens med-
arbejdere siger til mig
Voksen- og
ungeklyn-
gerne
6 % (21)
17 % (63)
Familieklyn-
gen
15 % (11)
10 % (7)
Kommunens medarbejdere
modsiger hinanden
Voksen- og
ungeklyn-
gerne
45 % (168)
26 % (99)
Familieklyn-
gen
38 % (27)
14 % (10)
Familieklyn-
gen
19 % (14)
4 % (3)
5 % (17)
14 % (53)
N=377 for voksen- og ungeklyngerne, N=71 for familieklyngen
VIVEs spørgeskema til borgere i frikommuneforsøget
Noget af det, der kan fremme oplevelsen af sammenhæng og af, at kommunens medarbejdere
samarbejder om forløbet, er, hvorvidt der er overensstemmelse mellem det, kommunens med-
arbejdere kommunikerer. Ser man på det, er det 58 % af borgerne i voksen- og ungeklyngerne,
som oplever overensstemmelse mellem det, kommunens forskellige medarbejdere siger til
dem. 16 % oplever i nogen grad overensstemmelse, mens 11 % i lav eller meget lav grad
oplever overensstemmelse mellem det, kommunens medarbejdere siger.
Hvad angår borgernes oplevelse af, om kommunens medarbejdere modsiger hinanden, så
svarer 10 % af borgerne i voksen- og ungeklyngerne, at de i høj eller meget høj grad oplever,
at kommunens medarbejdere modsiger hinanden. Også 10 % oplever, at medarbejderne i no-
gen grad modsiger hinanden, mens 54 % af borgerne i lav grad eller meget lav grad oplever,
at kommunens medarbejdere modsiger hinanden.
På familieområdet oplever 47 %, at der er overensstemmelse mellem det, kommunens med-
arbejdere fortæller dem. 24 % oplever i nogen grad overensstemmelse, mens 19 % (14 fami-
lier) oplever, at der i lav eller meget lav grad er overensstemmelse mellem det, kommunens
medarbejdere kommunikerer til borgerne. På familieområdet er det 15 % (11 familier), der op-
lever, at kommunens medarbejdere modsiger hinanden. 18 % oplever i nogen grad, at medar-
bejderne modsiger hinanden, mens 53 % (38 familier) i lav eller meget lav grad oplever, at
kommunens medarbejdere modsiger hinanden.
På tværs af spørgsmålene ses en tendens til, at borgerne i familieklyngen har oplevet en lavere
grad af sammenhæng i deres forløb end borgerne i voksen- og ungeklyngerne. Dette kan være
et udtryk for den øgede kompleksitet i familiesager. En del af manglen på sammenhæng giver
sig også udtryk i en manglende oplevelse af, at der er overensstemmelse mellem det, kommu-
nens medarbejdere kommunikerer.
3.2
Borgernes vurdering af inddragelse
En grundpræmis i Én plan-forsøget er, at borgeren/familien inddrages i udarbejdelsen af én
plan med fælles mål, der går på tværs af forskellige sektorområder. Det vil nemlig ifølge den
underliggende forandringsteori bidrage til at sikre ejerskab om målene og styrke borgernes og
familiernes handlekompetencer.
Med afsæt i den afsluttende survey beskriver dette afsnit borgernes vurdering af, i hvor høj
grad de har været inddraget i deres forløb. Borgerne er blevet spurgt om, hvorvidt de er blevet
inddraget i formuleringen af målsætninger, samt om dimensioner af inddragelse om deres vi-
den om forløbet, og hvorvidt forløbet har taget fat på det, der var vigtigt for dem. Desuden har
de svaret på, i hvor høj grad de har været motiveret for at opnå målene.
33
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren
2318575_0034.png
I afsnittets anden del præsenteres borgernes vurdering af deres relation til deres sagsbehand-
ler. Dette tema er vigtigt at belyse, fordi borgernes indflydelse på deres forløb i vidt omfang går
via deres relation til sagsbehandleren, og at relation til sagsbehandleren er en del af foran-
dringsteorien (jf. afsnit 1.3).
3.2.1
Borgernes inddragelse i formulering af målsætninger
Det har som beskrevet været et centralt omdrejningspunkt for kommunernes indsats at ind-
drage borgerne i at opstille målsætninger (jf. afsnit 1.2.2). Der er derfor spurgt til dette i den
afsluttende survey.
I voksen- og ungeklyngerne er det 64 % af respondenterne, der svarer, at de i høj eller meget
høj grad har været inddraget i at opstille målsætninger for deres forløb. 23 % oplever i nogen
grad at være inddraget, mens 5 % oplever at være inddraget i lav eller meget lav grad.
Tabel 3.3
Har du (og din familie) selv været med til at formulere målene for jeres forløb?
Voksen- og ungeklyngerne
I meget høj grad
I høj grad
I nogen grad
I lav grad
I meget lav grad
Ikke relevant
Note:
Kilde:
Voksen- og ungeklyngerne N=402 og familieklyngen N=75
VIVEs spørgeskema til borgere i frikommuneforsøget.
Familieklyngen
19 % (14)
29 % (22)
27 % (20)
5 % (4)
8 % (6)
12 % (9)
28 % (114)
36 % (146)
23 % (91)
3 % (13)
2 % (10)
7 % (28)
Blandt borgerne i familieklyngen oplever 48 % i høj grad eller meget høj grad at være inddraget
i at opstille målsætninger for deres forløb. 27 % oplever i nogen grad at være inddraget, mens
13 % i lav eller meget lav grad føler sig inddraget.
Det er altså næsten 2/3 af borgerne i voksen- og ungeklyngerne, der oplever, at de er blevet
inddraget, mens det samme gælder knap halvdelen af familierne. Henholdsvis 23 og 27 %
oplever hertil i nogen grad at være inddraget, mens henholdsvis 5 og 13 %, oplever, at de kun
i lav grad har været inddraget. Respondenterne i familieklyngen oplever således i mindre grad
at være inddraget. Det kan være svært at sige, hvor succeskriteriet bør ligge, men det kan altså
konkluderes, at det har været sværere at opnå en oplevelse af inddragelse blandt familierne.
3.2.2
Borgernes viden om forløbet og oplevet relevans
For at afdække dimensioner i borgernes oplevelse af inddragelse, er der spurgt ind til dels
viden om forløbet, dels oplevet relevans.
Blandt borgerne i voksen- og ungeklyngerne oplever 60 % af borgerne, at de i høj eller meget
høj grad har vidst, hvad der skulle ske i deres forløb. 29 % angiver, at de i nogen grad har
vidst, hvad der skulle ske, mens 18 % af borgerne i lav grad eller meget lav grad har vidst,
hvad der skulle ske.
34
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren
2318575_0035.png
Tabel 3.4
Borgernes viden om forløbet og oplevet relevans
Har du vidst, hvad der skulle ske i dit for-
løb i kommunen, de sidste 6 måneder?
Voksen- og unge-
klyngerne
Familieklyngen
8 % (6)
31 % (23)
24 % (18)
16 % (12)
21 % (16)
Har dit forløb i kommunen taget fat på
det, du synes, er vigtigt for dig?
Voksen- og unge-
klyngerne
23 % (87)
34 % (128)
29 % (109)
5 % (20)
10 % (37)
Familieklyngen
18 % (13)
30 % (22)
22 % (16)
10 % (7)
21 % (15)
I meget høj grad
I høj grad
I nogen grad
I lav grad
I meget lav grad
Note:
Kilde:
27 % (101)
33 % (125)
29 % (109)
7 % (28)
11 % (40)
N=403/381 og N=75/73
VIVEs spørgeskema til borgere i frikommuneforsøget
Blandt borgerne i familieklyngen er det kun 39 %, der i høj grad eller meget høj grad har vidst,
hvad der skulle ske i deres forløb. 23 % af familierne oplever, at de i nogen grad har haft viden
om, hvad der skulle ske., mens 37 % i lav grad eller meget lav grad har vidst, hvad der skulle
ske i forløbet. Der ses altså en tendens til, at borgerne i familieklyngen i mindre grad end bor-
gerne i voksen- og ungeklyngerne oplever, at de har vidst, hvad der skulle ske i deres forløb.
Svarene på dette spørgsmål kan potentielt være farvet af generel usikkerhed om, hvad der
sker i borgernes og familiernes liv. Når 37 % i familieklyngen svarer, at de ikke har vidst, hvad
der skulle ske, handler det derfor ikke nødvendigvis om dårlig kommunikation og lav grad af
inddragelse. Et vigtigt mål for inddragelse er derfor også at se på, om sagsbehandler og bor-
ger/familie sammen har kunnet finde ind til at arbejde med de ting, som borgerne og familierne
fandt mest relevante.
Hvad angår oplevelsen af, om forløbet har taget fat på det, borgernes syntes, var vigtigt for
dem, så svarer 57 % af borgerne i voksen- og ungeklyngerne, at de i høj eller meget høj grad
oplever, at forløbet i kommunen har taget fat på det, der var vigtigt for dem. 29 % svarer i nogen
grad, mens 15 % (57 borgere) oplever, at kommunen i lav eller meget lav grad har taget fat på
det, som er vigtigt. Selvom 64 % oplevede, at de blev inddraget i målene, er det altså kun 57 %,
der svarer, at målene i høj eller meget høj grad tog fat på det vigtige.
På familieområdet oplever færre (48 %), at forløbet har taget fat på det, der er vigtigt for dem.
22 % af familierne svarer, at forløbet i nogen grad har taget fat på det, som er vigtigt for dem,
mens 31 % (22 familier) oplever dette i lav eller meget lav grad.
Igen har familierne således en mere blandet vurdering. Set på tværs af de tre inddragelses-
spørgsmål, så vurderer familierne således i lavere grad, at de har været inddraget i formulerin-
gen af målsætninger, at de har vidst, hvad der skulle ske, samt at forløbet har taget udgangs-
punkt i det, der var vigtigt for dem.
3.2.3
Sammenhænge mellem viden, borgerinddragelse og motivation
Borgerne har angivet, i hvor høj grad de var motiverede for at nå de opstillede mål. Hvis man
sammenholder svarene på motivationsspørgsmålet med spørgsmålet om både borgernes vi-
den om deres forløb (ikke vist) og inddragelse i mål, så fremgår det, at der er en klar sammen-
hæng.
35
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren
2318575_0036.png
Tabel 3.5
Sammenhæng mellem inddragelse i mål og borgerens motivation
Motivation for opstillede mål
I høj/meget høj
grad
I høj/meget høj grad
79 %
41 %
43 %
I nogen grad
15 %
37 %
35 %
I lav/meget lav
grad
6%
22 %
22 %
I alt
100 %
100 %
100 %
Borger inddraget i
formulering af mål
Note:
Kilde:
I nogen grad
I lav/meget lav grad
N=373, voksen- og ungeklyngerne
VIVEs spørgeskema til borgere i frikommuneforsøget.
Analysen for voksen- og ungeklyngerne viser, at de borgere, der i høj grad oplever sig inddra-
get i formuleringen af mål, også er mere motiverede for at opnå målene. 79 % af de borgere,
der i høj eller meget høj grad føler sig inddraget i formuleringen af mål, er også i høj eller meget
høj grad motiveret for at nå de opstillede mål. Kun 43 % af de borgere, som i lav eller meget
lav grad føler sig involveret i formuleringen af mål, er også i høj grad eller meget høj grad
motiveret for at nå målene. I familieklyngen ses sammenhængen også tydeligt.
Tabel 3.6
Sammenhæng mellem inddragelse i mål og familiens motivation
Motivation for opstillede mål
I høj/meget høj
grad
Borger inddraget i for-
mulering af mål
I høj/meget høj
grad
I nogen grad
I lav/meget lav grad
Note:
Kilde:
I nogen grad
8%
10 %
11 %
I lav grad
0%
0%
22 %
I alt
100 %
100 %
100 %
92 %
90 %
67 %
N=65
VIVEs spørgeskema til borgere i frikommuneforsøget.
Analysen for familieklyngen viser, at de familier, der i høj grad oplever sig inddraget i formule-
ringen af mål, også er mere motiverede for at opnå målene. 92 % af de familier, der i høj eller
meget høj grad føler sig inddraget i formuleringen af mål, er også i høj eller meget høj grad
motiveret for at nå de opstillede mål. 67 % af de borgere, som i lav eller meget lav grad føler
sig involveret i formuleringen af mål, er også i høj grad eller meget høj grad motiverede for at
nå målene.
3.2.4
Borgernes vurdering af deres relation til sagsbehandleren
Borgernes vurdering af deres relation til sagsbehandleren er afdækket i tre dimensioner:
a) Jeg stoler på min sagsbehandler.
b) Sagsbehandleren forstår mig og min situation.
c) Sagsbehandleren tager mig alvorligt.
Generelt oplever borgerne at have haft en god relation til deres sagsbehandler. 66 % af bor-
gerne i voksen- og ungeklyngerne angiver, at de i høj eller meget høj grad stoler på deres
sagsbehandler. 12 % af borgerne stoler i nogen grad på deres sagsbehandler, mens 7 % af
borgerne i lav eller meget lav grad stoler på deres sagsbehandler.
Blandt borgerne i familieklyngen angiver 59 %, at de i høj eller meget høj grad stoler på deres
sagsbehandler. 8 % stoler i nogen grad på deres sagsbehandler, mens ca. 1/5 (21 %) i lav eller
meget lav grad stoler på deres sagsbehandler.
36
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren
2318575_0037.png
Tabel 3.7
Relation til sagsbehandler
Jeg stoler på min sagsbe-
handler
Voksen- og
ungeklyn-
gerne
Familieklyn-
gen
31 % (22)
28 % (20)
8 % (6)
7 % (5)
14 % (10)
Sagsbehandleren forstår mig
og min situation
Voksen- og
ungeklyn-
gerne
40 % (152)
30 % (112)
9 % (34)
3 % (10)
5 % (18)
Familieklyn-
gen
35 % (25)
22 % (16)
13 % (9)
3 % (2)
17 % (12)
Sagsbehandleren tager mig
alvorligt
Voksen- og
ungeklyn-
gerne
45 % (170)
29 % (109)
8 % (29)
2 % (6)
4 % (17)
Familieklyn-
gen
39 % (28)
21 % (16)
8 % (6)
3 % (2)
15 % (11)
I meget
høj grad
I høj grad
I nogen
grad
I lav grad
I meget lav
grad
Jeg kender
ikke min
sagsbe-
handler så
godt, at jeg
kan svare
på spørgs-
målet
Note:
Kilde:
41 % (156)
25 % (93)
12 % (45)
2 % (8)
5 % (20)
15 % (57)
13 % (9)
14 % (53)
11 % (8)
13 % (48)
13 % (9)
N=379 og N=72
VIVEs spørgeskema til borgere i frikommuneforsøget
Blandt borgerne i voksen- og ungeklyngerne er det 70 %, som oplever, at sagsbehandleren i
høj eller meget høj grad forstår dem og deres situation. 9 % oplever, at sagsbehandleren i
nogen grad forstår dem, mens 8 % oplever, at sagsbehandleren i lav eller meget lav grad
forstår dem og deres situation. Et eksempel på en borger, der oplever sig forstået af sagsbe-
handler er:
Efter det blev sammenhængene borgerforløb, var det en lettelse for mig, at jeg ikke
skulle møde så mange forskellige, og min sagsbehandler kendte mig godt nok til at
vide, hvordan hun skulle forberede mig på de forskellige situationer undervejs i mit
forløb.
(Borger, fritekstkommentar i survey)
I familieklyngen er fordelingen af svarene mere spredte. Her oplever kun 57 %, at sagsbehand-
leren i høj eller meget høj grad forstår dem og deres families situation. 13 % oplever, at sags-
behandleren i nogen grad forstår dem og deres situation, mens 1/5 (20 %) oplever, at sagsbe-
handleren kun i lav eller meget lav grad forstår dem og deres situation.
Dette billede går igen, når man ser på borgernes vurdering af, i hvor høj grad sagsbehandleren
tager dem alvorligt. 74 % af borgerne i voksen- og ungeklyngerne oplever i høj grad eller meget
høj grad, at sagsbehandleren tager dem alvorligt. 8 % oplever i nogen grad, at sagsbehandle-
ren tager dem alvorlig, mens kun 6 % svarer i lav eller meget lav grad.
På familieområdet svarer 60 % af borgerne, at de oplever, at sagsbehandleren i høj eller meget
høj grad tager dem alvorligt. 11 % oplever i nogen grad, at sagsbehandleren tager dem og
deres familier alvorligt, mens 18 % (13 familier) i lav eller meget lav grad oplever, at de bliver
taget alvorligt af sagsbehandleren.
På tværs af de tre spørgsmål ses en gruppe borgere på 11-15 %, der ikke oplever at kende
deres sagsbehandler så godt, at de kan svare på spørgsmålene. Dette afspejler muligvis, at
borgeren kan have haft den primære relation til en anden fagprofessionel, eller at der har været
37
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren
2318575_0038.png
sagsbehandlerskift. Som det vil fremgå i kapitel 6, har en del af borgerne oplevet sagsbehand-
lerskift.
Det fremgår af fritekstkommentarerne, at nogle borgere ikke oplever sig hjulpet af sagsbehand-
leren, men af andre primære personer. Eksempler herpå er:
Jeg føler på ingen måde, min sagsbehandler forstår mig eller har føling med det
menneske, jeg er. Hun ser hverken mine kompetencer eller udfordringer. Havde det
ikke været for min mentor, havde jeg helt opgivet.
(Borger, fritekstkommentar i sur-
vey)
Alt hvad der er positivt i mit forløb, er takket været mig selv og min mentor. Selve
forløbet med min sagsbehandler har været så useriøst og utilfredsstillende! Det har
ikke været til at få kontakt, og når der endeligt var, blev der ikke handlet på det.
(Borger, fritekstkommentar i survey)
Som disse kommentarer illustrerer, kan relationen til en anden fagprofessionel i nogle tilfælde
kompensere for en svag eller problematisk relation.
Alle tre dimensioner af relation til sagsbehandleren kan aflæses markant i forhold til motivation
i forhold til at opnå aftalte mål. Hvorledes borgerens grad af at stole på sagsbehandleren har
betydning for borgernes motivation for at opnå de opstillede mål, er præsenteret i tabel 3.8.
Tabel 3.8
Betydning af relation til sagsbehandler for motivation for opstillede mål
Motiveret for mål
I høj/meget høj
grad
I høj/meget høj grad
Jeg stoler
på mig
sagsbe-
handler
Note:
Kilde:
I nogen
grad
17 %
25 %
35 %
29 %
I lav/meget lav
grad
9%
15 %
22 %
10 %
I alt
100 %
100 %
100 %
100 %
74 %
60 %
43 %
60 %
I nogen grad
I lav/meget lav grad
Jeg kender ikke min sagsbe-
handler
N=358, kun voksen- og ungeklyngerne
VIVEs spørgeskema til borgere i frikommuneforsøget
Analysen viser, at de borgere i voksen- og ungeklyngerne, der i høj grad eller meget høj grad
stoler på sagsbehandleren, også er mere motiverede for at opnå målene. 74 % af de borgere
som i høj grad eller meget høj grad stoler på deres sagsbehandler, er også i høj eller meget
høj grad motiverede for at opnå de opstillede mål. Kun 43 % af de borgere, som i lav grad eller
meget lav grad stoler på deres sagsbehandler, er også i høj grad eller meget høj grad motiveret
for at nå målene.
Der er således, som forventet ud fra forandringsteorien, en klar sammenhæng mellem borger-
nes vurdering af, hvorvidt de stoler på deres sagsbehandler, og hvorvidt de er motiverede for
at opnå de opstillede mål i én plan. I familieklyngen var der for få respondenter til at tage ana-
lysen med her.
38
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren
2318575_0039.png
3.3
Er borgernes helbred og trivsel forbedret?
Ud over øget beskæftigelses- og uddannelsesgrad har borgernes helbred og trivsel været et
mål i forsøget. I dette afsnit beskrives borgernes egen vurdering af udviklingen i deres helbred
og trivsel. Dette er relevant, fordi forbedret helbred og trivsel – ud over at være mål i sig selv –
også kan opfattes som trædesten på vej mod tilknytning til arbejdsmarkedet (jf. afsnit 1.3.9).
3.3.1
Borgernes helbred og trivsel
Uagtet om et bedre helbred har været et mål for borgeren eller ej, oplever 30 % af borgerne i
voksen- og ungeklyngerne, at deres helbred i høj eller meget høj grad er blevet bedre. 33 %
oplever i nogen grad, at deres helbred er blevet bedre, men 37 % oplever, at deres helbred i
lav eller meget lav grad er blevet bedre.
Tabel 3.9
Borgernes helbred og trivsel
Helbred er forbedret
Voksen- og un-
geklyngerne
I meget høj grad
I høj grad
I nogen grad
I lav grad
I meget lav grad
I alt
Note:
Kilde:
Psykisk trivsel er forbedret
Familieklyngen
7 % (5)
11 % (8)
42 % (31)
12 % (9)
27 % (20)
100 % (73)
Voksen- og ungeklyngerne
10 % (40)
21 % (80)
34 % (131)
16 % (62)
18 % (68)
100 % (381)
Familieklyngen
10 % (7)
19 % (14)
38 % (28)
14 % (10)
19 % (14)
100 % (73)
14 % (53)
16 % (60)
33 % (126)
16 % (63)
21 % (82)
100 % (384)
N=384/381 for voksen- og ungeklyngerne, N=73 for familieklyngen
VIVEs spørgeskema til borgere i frikommuneforsøget
Det er 62 % af borgerne i voksen- og ungeklyngerne, der tilkendegiver, at det har været et mål
at opnå et bedre helbred. Blandt gruppen af borgere med forbedret helbred som mål oplever
39 %, at deres helbred i høj eller i meget høj grad er blevet forbedret. Cirka 1/4 af borgerne i
gruppen oplever, at deres helbred kun i lav grad eller i meget lav grad er blevet forbedret.
På familieområdet ser billedet lidt anderledes ud, da kun 18 % af borgerne i familieklyngen
angiver, at deres eller familiens helbred er blevet forbedret. 42 % oplever, at deres helbred i
nogen grad er blevet bedre, mens 39 % tilkendegiver, at deres helbred i lav eller meget lav
grad er blevet bedre. Sammenlignet med voksen- og ungeklyngerne er det også lidt færre
familier (45 %), der har haft et forbedret helbred som mål. Af disse familier oplever 28 %, at
deres helbred i høj eller meget høj grad er blevet forbedret. 40 % oplever i nogen grad at have
fået et bedre helbred, mens 33 % i lav eller meget lav grad oplever at have fået et bedre hel-
bred.
Hvad angår borgernes psykiske trivsel oplever 31 % af borgerne i voksen- og ungeklyngerne
jf. tabel 3.9, at deres trivsel i høj eller meget høj grad er blevet forbedret. 34 % oplever i nogen
grad en forbedring, mens 34 % ikke oplever nogen forbedring.
64 % af borgerne i voksen- og ungeklyngerne har haft som mål at forbedre deres psykiske
trivsel (ikke vist). Blandt disse borgere oplever 39 %, at de i høj eller meget høj grad har for-
bedret deres trivsel. 37 % oplever, at deres psykiske trivsel i nogen grad er blevet forbedret,
mens 22 % oplever, at deres psykiske trivsel i lav eller meget lav grad er forbedret.
39
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren
2318575_0040.png
På familieområdet er billedet nogenlunde det samme. Jævnfør tabel 3.9 så oplever 29 %, at
deres psykiske trivsel er blevet forbedret i høj eller meget høj grad. 38 % oplever i nogen grad
en forbedring, mens 33 % ikke oplever nogen forbedring.
For 75 % af familierne har bedre psykisk trivsel været et mål i forsøget (ikke vist). Af disse
familier oplever 38 %, at trivslen i høj eller meget høj grad er forbedret. 44 % af familierne
oplever, at deres trivsel i nogen grad er forbedret, mens de resterende 21 % oplever, at trivslen
i lav eller meget lav grad er forbedret.
3.4
Er kompetencer, handlekompetencer og netværk forbedret?
I dette afsnit beskrives borgernes vurderinger af, om de har opnået nye kompetencer i forløbet,
og om de er blevet bedre til at håndtere deres hverdag. Dette er relevant, fordi nye kompeten-
cer kan føre til jobmuligheder, og fordi borgernes tro på egne evner og deres mestring af hver-
dagen kan ses som indikatorer på deres handlingskompetencer (jf. afsnit 1.3). En positiv ud-
vikling i kompetencer og handlekompetencer er et udtryk for (delvis) progression, da en sådan
udvikling potentielt kan bidrage til at bringe borgerne tættere på uddannelse eller beskæfti-
gelse.
3.4.1
Nye kompetencer og evner til at håndtere hverdagen
Det fremgår af tabel 3.10, at der i både voksen- og ungeklyngerne og familieklyngen er ca.
30 % af borgerne/familierne, der oplever, at de i høj eller meget høj grad har opnået nye kom-
petencer. 25 % af borgerne i voksen- og ungeklyngerne oplever i nogen grad at have fået nye
kompetencer, mens det for familieklyngen er 18 %. I voksen- og ungeklyngerne oplever ca.
23 % af borgerne, at de kun i lav eller meget lav grad har fået nye kompetencer, mens det i
familieklyngen er 35 %.
Tabel 3.10
Borgernes kompetencer og evner til at håndtere hverdagen
Jeg har fået nye kompetencer
Voksen- og unge-
klyngerne
I meget høj grad
I høj grad
I nogen grad
I lav grad
I meget lav grad
Ikke relevant
Note:
Kilde:
Jeg har fået mere tro på mine evner til at
håndtere hverdagen
Voksen- og unge-
klyngerne
11 % (38)
22 % (82)
32 % (119)
8 % (30)
12 % (45)
16 % (59)
Familieklyngen
15 % (11)
31 % (22)
25 % (18)
6 % (4)
17 % (12)
7 % (5)
Familieklyngen
8 % (6)
24 % (17)
18 % (13)
11 % (8)
24 % (17)
15 % (11)
8 % (29)
21 % (79)
25 % (92)
9 % (33)
14 % (53)
24 % (89)
N=375 for voksen- og ungeklyngerne, N=72 for familieklyngen
VIVEs spørgeskema til borgere i frikommuneforsøget
Hvad angår tro på egne evner til at håndtere hverdagen, som er et område, der er blevet ar-
bejdet med i mange indsatser i forsøget (se kapitel 4), angiver ca. 1/3 i voksen- og ungeklyn-
gerne, at de i høj eller meget høj grad har fået større tro på deres evner til at håndtere hverda-
gen. En lille 1/3 svarer i nogen grad. En femtedel i voksen- og ungeklyngerne tilkendegiver, at
de kun i lav eller meget lav grad har fået mere tro på egne evner til at håndtere hverdagen,
mens 16 % angiver, at spørgsmålet ikke var relevant for dem.
40
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren
2318575_0041.png
I familieklyngen ser billedet anderledes ud. Her er det oppe på 46 %, der i høj eller meget høj
grad har fået større tro på egne evner til at håndtere hverdagen. En 1/4 oplever i nogen grad
at have fået større tro på egne evner til at håndtere hverdagen, mens 23 % oplever, at dette
kun i lav eller meget lav grad er tilfældet. Kun fem familier (7 %) oplever ikke, at spørgsmålet
var relevant for dem.
3.4.2
Er borgernes netværk styrket?
Dette afsnit belyser, om borgerne oplever at have fået et styrket netværk, samt om borgerne
oplever at have fået støtte fra familie og venner til at nå deres mål. Borgerne er blevet spurgt
om, hvorvidt det har været et mål for deres forløb at deltage mere i sociale aktiviteter og fæl-
lesskaber, og om dette mål er blevet indfriet. Desuden har borgerne besvaret spørgsmål om,
hvorvidt de har fået støtte fra familie og venner, og om de er blevet bedre til at modtage denne
støtte. Et styrket netværk kan betragtes som et led i progressionen på vej mod en tilknytning
til arbejdsmarkedet, idet netværket blandt andet kan være med til at styrke borgernes og fami-
liernes hverdagsmestring og robusthed (jf. afsnit 1.3).
Tabel 3.11
Oplevelse af, i hvilken grad målet om at være mere med i sociale aktiviteter og
fællesskaber er blevet indfriet
Voksen- og ungeklyngerne
I meget høj grad
I høj grad
I nogen grad
I lav grad
I meget lav grad
Note:
Kilde:
N=151 for voksen- og ungeklyngerne, N=29 for familieklyngen
VIVEs spørgeskema til borgere i frikommuneforsøget
Familieklyngen
17 % (5)
10 % (3)
59 % (17)
10 % (3)
3 % (1)
13 % (20)
27 % (44)
39 % (59)
11 % (17)
9 % (14)
152 af borgerne i voksen- og ungeklyngerne (omkring 40 %) tilkendegiver, at det har været et
mål at deltage mere i sociale aktiviteter og fælleskaber (ikke vist). Blandt disse oplever 40 % i
høj eller meget høj grad, at målet er blevet indfriet. Anderledes ser det ud i familieklyngen, hvor
27 % af de 29 familier, der angav, at dette var et mål, i høj eller meget høj grad oplever, at
målet om at deltage mere i sociale aktiviteter og fællesskaber er opnået. 17 af familierne (59
%) svarer, at målet i nogen grad er indfriet, mens fire familier (13 %) svarer, at målet kun i lav
eller meget lav grad er blevet indfriet.
3.4.3
Støtte fra familie og venner
I voksen- og ungeklyngerne oplever lidt over halvdelen af borgerne, at de i høj eller meget høj
grad har modtaget støtte fra deres familie til at nå deres mål. I familieklyngen er billedet ander-
ledes, da kun 32 % oplever at have fået støtte fra deres familie. Sammenligner man borgernes
oplevelse af støtte fra hhv. familie og venner, er der færre borgere, der oplever at have fået
støtte fra deres venner til at nå deres mål. Således angiver 27 % af borgerne i voksen- og
ungeklyngerne, at de i høj eller meget høj grad har fået støtte fra deres venner. I familieklyngen
er den tilsvarende andel 22 %.
41
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren
2318575_0042.png
Tabel 3.12
Støtte fra familie og venner
Jeg har fået støtte fra min familie til at nå
mine mål
Voksen- og unge-
klyngerne
I meget høj grad
I høj grad
I nogen grad
I lav grad
I meget lav grad
Ikke relevant
Note:
Kilde:
Jeg har fået støtte fra mine venner til at
nå mine mål
Voksen- og unge-
klyngerne
10 % (39)
17 % (62)
27 % (100)
10 % (38)
13 % (48)
23 % (88)
Familieklyngen
8 % (6)
14 % (10)
29 % (21)
8 % (6)
13 % (9)
28 % (20)
Familieklyngen
8 % (6)
24 % (17)
22 % (16)
7 % (5)
15 % (11)
24 % (17)
28 % (106)
24 % (91)
18 % (68)
7 % (27)
9 % (34)
13 % (49)
N=375 for voksen- og ungeklyngerne, N=72 for familieklyngen
VIVEs spørgeskema til borgerne i frikommuneforsøget.
Borgerne er også blevet spurgt om, hvorvidt de er blevet bedre til at tage imod støtte fra familie
og venner. Her oplever 30 % af borgerne i voksen- og ungeklyngerne, at de i høj eller meget
høj grad er blevet bedre til at tage imod støtte fra venner og familie. Cirka 1/3 (34 %) oplever
dette i nogen grad, mens 17 % svarer i lav eller meget lav grad.
Tabel 3.13
Jeg er blevet bedre til at modtage støtte fra venner og familie
Voksen- og ungeklyngerne
I meget høj grad
I høj grad
I nogen grad
I lav grad
I meget lav grad
Ikke relevant
Note:
Kilde:
N=375 for voksen- og ungeklyngerne, N=72 for familieklyngen
VIVEs spørgeskema til borgere i frikommuneforsøget.
Familieklyngen
13 % (9)
21 % (15)
26 % (19)
7 % (5)
7 % (5)
26 % (19)
12 % (44)
18 % (67)
34 % (126)
7 % (27)
10 % (36)
20 % (75)
I familieklyngen er billedet nogenlunde det samme, da ca. 1/3 (34 %) oplever, at de i høj eller
meget høj grad er blevet bedre til at tage imod støtte. En 1/4 af familierne oplever, at de i nogen
grad er blevet bedre, mens 14 % (10 familier) kun i lav eller meget lav grad er blevet bedre til
at modtage støtte fra familie og venner.
3.5
Har der været fokus på progression?
Det har jf. afsnit 1.2.2 været et kerneelement i Én plan, at sagsbehandlerne løbende skulle tale
med borgerne om deres udvikling undervejs i forløbet. Der skulle således løbende være fokus
på borgernes progression og udbytte af indsatsen, dette blandt andet for at sikre, at mål og
tiltag var på rette spor.
Borgerne har derfor i den afsluttende survey svaret på, i hvor høj grad deres samtaler med
sagsbehandleren har handlet om, hvordan de har udviklet sig i forløbet. Hertil svarer lidt under
halvdelen (47 %) af borgerne i voksen- og ungeklyngerne, at samtalerne i høj eller meget høj
grad har handlet om progression. Ca. 1/3 (32 %) oplever, at samtalerne i nogen grad har hand-
let om progression, mens omkring 1/5 (21 %) svarer i lav eller meget lav grad.
42
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren
2318575_0043.png
Tabel 3.14
Fokus på progression
Har samtalerne med din sagsbehandler handlet om, hvordan du har udviklet
dig i forløbet?
Voksen- og ungeklyngerne
I meget høj grad
I høj grad
I nogen grad
I lav grad
I meget lav grad
Note:
Kilde:
Familieklyngen
15 % (56)
10 % (7)
21 % (15)
29 % (21)
18 % (13)
23 % (16)
32 % (118)
32 % (118)
8 % (31)
13 % (48)
N=371 for voksen- og ungeklyngerne, N=71 for familieklyngen
VIVEs spørgeskema til borgere i frikommuneforsøget
Borgerne i familieklyngen oplever i lavere grad, at der har været fokus på progression. Her er
det 31 %, der oplever, at deres samtaler med sagsbehandleren i høj eller meget høj grad har
handlet om deres udvikling i forløbet. 29 % vurderer, at samtalerne i nogen grad har handlet
om progression, mens 41 % oplever, at samtalerne kun i lav eller meget lav grad har handlet
om progression. Mens det altså er ca. 80 % af borgerne i voksen- og ungeklyngerne, der har
oplevet et (vist) fokus på udvikling, gælder dette kun for 60 % af borgerne i familieklyngen.
3.6
Er borgerne kommet i beskæftigelse og uddannelse?
Det er et mål med forsøget samt en væsentlig del af afprøvningen af den underliggende foran-
dringsteori, at helhedsorienteret arbejde vil føre til øget beskæftigelse og uddannelse. Samtidig
kan beskæftigelse som mål for progression, som nævnt i afsnit 2.4, opfattes som et hårdt krav
blandt udsatte borgere. Set i lyset heraf er det bemærkelsesværdigt, at borgere i forsøget kom-
mer i job.
3.6.1
Beskæftigelse som resultat
Blandt borgerne i voksen- og ungeklyngerne svarer 67 borgere, at de er kommet i lønnet be-
skæftigelse i form af fuldtidsjob, deltidsjob, fleksjob eller andet lønnet beskæftigelse. Det er 36
% af de respondenter, der har svaret på dette spørgsmål (og derfor havde beskæftigelse som
mål). 13 % af borgerne i voksen- og ungeklyngerne angiver at være begyndt i fuldtidsjob (hvil-
ket er 40 % af de borgere i voksen- og ungeklyngerne, som havde fuldtidsarbejde som mål). 7
% svarer, at de er kommet i deltidsjob (hvilket er ca. 1/3 af de borgere i voksen- og ungeklyn-
gerne, som havde deltidsarbejde som mål). 13 % angiver at være startet i fleksjob (hvilket er
ca. 1/3 af de borgere i voksen- og ungeklyngerne, som havde fleksjob som mål). 14 % svarer,
at de er begyndt i ulønnet arbejde (hvilket er 71 % af de borgere, der havde dette som mål).
35 % svarer, at de ikke er påbegyndt beskæftigelse.
Tabel 3.15
Er du begyndt i job? (blandt respondenter med beskæftigelse som mål)
Fuld-
tidsjob
Deltids-
job
Fleksjob
Andet
lønnet
beskæf-
tigelse
3 % (5)
Ulønnet
arbejde
Frivilligt
arbejde
Kurser
Andet
Ikke på-
begyndt
nogen
beskæf-
tigelse
35 %
(66)
I alt
13 %
(24)
Anm.:
Note:
Kilde:
7 % (14)
13 %
(24)
14 %
(27)
1 % (1)
1 % (1)
13 %
(25)
100 %
(187)
Voksen- og ungeklyngerne
N=187
VIVEs spørgeskema til borgere i frikommuneforsøget
43
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren
2318575_0044.png
Hvad angår familieindsatserne, tilkendegiver 7 personer (19 % af de respondenter, der har
svaret på dette spørgsmål), at de har opnået lønnet job (fuldtidsjob, deltidsjob eller fleksjob).
14 % (5 personer) svarer, at de har opnået ulønnet arbejde, frivilligt arbejde eller kurser, mens
16 % (6 personer) svarer andet. Her er det altså 51 % af borgerne, der svarer, at de (eller andre
familiemedlemmer)
ikke
er begyndt i beskæftigelse.
Samlet set er det altså på tværs af alle klynger 74 personer, der svarer, at de har opnået lønnet
job.
3.6.2
Uddannelse som resultat
For mange af de unge borgere under 30 år vil man kunne forvente, at deres primære mål vil
være uddannelse. Samtidig har mange udsatte unge borgere historikker med, at det kan være
svært at nærme sig og fastholde uddannelse.
Det er ca. 1/5 (19 %) af borgerne i voksen- og ungeklyngerne, der har tilkendegivet, at det har
været et mål at påbegynde en uddannelse. Af denne femtedel er der 31 borgere (41 %), der
svarer, at de er kommet i uddannelse. 12 personer (16 %) svarer, at de snart begynder på en
uddannelse, mens 14 personer (19 %) oplever, at de er kommet tættere på at starte en uddan-
nelse. Fire borgere (5 %) er påbegyndt kursus eller har været på kursus.
Tabel 3.16
Er du begyndt i uddannelse? (blandt respondenter med uddannelse som mål)
Jeg er påbe-
gyndt uddan-
nelse
Jeg begynder
snart på uddan-
nelse
Jeg er påbe-
gyndt kursus
eller har været
på kursus
5 % (4)
Nej, men jeg er
kommet tættere
på at kunne
tage en uddan-
nelse
19 % (14)
Nej, jeg er ikke
kommet tættere
på at kunne
tage en uddan-
nelse
18 % (13)
I alt
41 % (31)
16 % (12)
74
Anm.: Voksen- og ungeklyngerne
Note: N=74
Kilde: VIVEs spørgeskema til borgere i frikommuneforsøget
Det er altså 57 % af dem, som har haft uddannelse som mål, der angiver, at de har påbegyndt
uddannelse eller snart påbegynder uddannelse, mens 13 borgere (18 %) svarer, at de ikke er
kommet tættere på at tage en uddannelse.
Inden for familieområdet (ikke vist) var det ikke udbredt at have uddannelse som mål. Der er
12 familier, der svarer, at uddannelse var et mål. Af disse svarer halvdelen, at de enten har
påbegyndt en uddannelse, eller at de snart vil påbegynde en uddannelse. Cirka 1/4 oplever, at
der ikke har været progression inden for området.
3.7
Overordnet tilfredshed og troen på fremtiden
Til slut vises borgernes overordnede tilfredshed med det samlede forløb om en sammenhæn-
gende plan i kommunen, deres oplevede udbytte af forløbet og deres tro på fremtiden. Resul-
taterne uddybes gennem eksempler på fritekstkommentarer fra surveyen.
44
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren
2318575_0045.png
3.7.1
Overordnet tilfredshed
Blandt borgerne i voksen- og ungeklyngerne er det 70 %, der svarer, at de i høj eller i meget
høj grad er tilfredse med forløbet om en sammenhængende plan. 20 % af borgerne er i nogen
grad tilfredse med forløbet, mens 9 % kun i lav eller meget lav grad er tilfredse.
Borgernes tilfredshed kommer blandt andet til udtryk i citater som:
Jeg kan kun være dybt taknemmelig for den store hjælp, interesse og engagement
kommunen og dermed alle de involverede medarbejdere har ydet mig. Det føler jeg
er helt særligt og utrolig betydningsfuldt, når man bliver slået helt ud af livets faste
rytme og vaner.
(Borger, fritekstkommentar i survey)
Fritekstkommentarerne viser samtidig, at der er et stort spænd i borgernes oplevelser. Det
stemmer meget godt overens med, at der generelt i survey-svarene er en gruppe borgere på
ca. 1/5, der har nogle mere negative vurderinger. Eksempler herpå er:
I kommunernes tilbud kan man kun være psykisk ustabil fra 08:00-16:00. Så må du
ellers klare dig selv.
(Borger, fritekstkommentar i survey)
Det er spild af tid, rigtige mange ideer, men der sker ikke noget som helst.
(Borger,
fritekstkommentar i survey)
Tabel 3.17
Hvor tilfreds er du (og din familie) med det samlede forløb om en sammenhæn-
gende plan i kommunen?
Voksen-og ungeklyngerne
I meget høj grad
I høj grad
I nogen grad
I lav grad
I meget lav grad
Note:
Kilde:
N=370 for voksen- og ungeklyngerne, N=72 for familieklyngen
VIVEs spørgeskema til borgere i frikommuneforsøget.
Familieklyngen
31 % (22)
28 % (20)
19 % (14)
16 % (4)
17 % (12)
33 % (123)
37 % (138)
20 % (74)
3 % (11)
6 % (24)
Hvad angår familieindsatsen, er billedet lidt mere blandet. Der er det 59 %, der i høj eller meget
høj grad er tilfredse med forløbet. Som blandt borgerne i voksen- og ungeklyngerne er ca. 1/5
(19 %) i nogen grad tilfredse med forløbet, men det er 23 % af familierne, der kun i lav eller
meget lav grad er tilfredse med forløbet om en sammenhængende plan.
3.7.2
Udbytte af forløbet
Borgerne har også svaret på, i hvor høj grad de oplever, at forløbet i kommunen har hjulpet
dem. Blandt borgerne i voksen- og ungeklyngerne oplever lidt over halvdelen (52 %), at de i
høj eller meget høj grad er blevet hjulpet. 29 % angiver, at de i nogen grad er blevet hjulpet,
mens knap 1/5 kun i lav eller meget lav grad oplever sig hjulpet af forløbet i kommunen. Der er
altså borgere, der overordnet set er tilfredse med forløbet, selvom de ikke nødvendigvis ople-
ver, at de er blevet hjulpet af forløbet.
45
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren
2318575_0046.png
Tabel 3.18
Oplever du (du og din familie) at forløbet i kommunen har hjulpet dig (jer)?
Voksen- og ungeklyngerne
I meget høj grad
I høj grad
I nogen grad
I lav grad
I meget lav grad
Note:
Kilde:
N=381 for voksen- og ungeklyngerne, N=73 for familieklyngen
VIVEs spørgeskema til borgere i frikommuneforsøget.
Familieklyngen
25 % (18)
26 % (19)
25 % (18)
10 % (7)
15 % (11)
22 % (84)
30 % (114)
29 % (110)
11 % (43)
8 % (30)
Blandt borgerne i familieklyngen er det også godt halvdelen (51 %), der i høj eller meget høj
grad oplever, at forløbet i kommunen har hjulpet dem. Andelen af familier, der kun i lav eller
meget lav grad oplever sig hjulpet, er lidt højere i familieklyngen (25 %) end i voksen- og un-
geklyngerne (19 %). Mens 1/4 af familierne i nogen grad oplever, at de er blevet hjulpet af
forløbet.
Et blik på borgernes fritekstkommentarer i surveyen viser, at der er stor forskel på, hvorvidt
borgerne føler sig hjulpet af forløbet i kommunen eller ej. I den ene ende af skalaen findes
borgere, der oplever, at forløbet i kommunen har gjort deres situation værre, end den var ved
opstarten. Nogle af borgerne har været skuffede over forløbet. Og i den anden ende af skalaen
findes der borgere, som i høj grad oplever, at de er blevet hjulpet af forløbet i kommunen:
De har IKKE hjulpet. Tværtimod. Jeg mener, at kommunen direkte har forværret
både helbred og livskvalitet.
(Borger, fritekstkommentar i survey)
Jeg er meget taknemmelig for den hjælp, jeg har fået i kommunen. Jeg har været
mødt af fagligt kompetente mennesker med forståelse og empati og jeg er blevet
hjulpet godt på vej mod mit mål om at komme tilbage til fuld beskæftigelse.
(Borger,
fritekstkommentar i survey)
Jeg har faktisk været rigtig glad for mit forløb og er glad for, jeg har nogen, jeg kan
snakke med, når jeg synes, det kan være svært og mine udfordringer bliver for me-
get. Så tak for i har sat dette i gang.
(Borger, fritekstkommentar i survey)
3.7.3
Borgernes tro på fremtiden
I dette sidste afsnit undersøges det, hvorvidt borgerne er blevet mere optimistiske omkring
deres fremtid i løbet af deres forløb i kommunen. I voksen- og ungeklyngerne oplever 38 % af
borgerne, at de i høj eller meget høj grad er blevet mere optimistiske med hensyn til deres
fremtid. Det er 36 %, der svarer, at de i nogen grad er blevet mere optimistiske, mens 26 % i
lav eller meget lav grad er blevet mere optimistiske. Igen er der altså en gruppe af borgere i
voksen- og ungeklyngerne, omkring 1/4, der oplever, at deres situation ikke har ændret sig
væsentligt ved at deltage i forløbet. Det betyder omvendt, at det altså er tre fjerdedele af de
371 voksne og unge borgere, der har svaret på spørgsmålet, der har oplevet, at deres situation
i nogen eller større grad er forbedret.
46
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren
2318575_0047.png
Tabel 3.19
Er du blevet mere optimistisk omkring din fremtid i løbet af forløbet i kommunen?
Voksen- og ungeklyngerne
I meget høj grad
I høj grad
I nogen grad
I lav grad
I meget lav grad
Note:
Kilde:
Familieklyngen
18 % (13)
26 % (18)
32 % (23)
11 % (8)
13 % (9)
14 % (51)
24 % (90)
36 % (133)
10 % (36)
16 % (61)
N=371 for voksen- og ungeklyngerne, N=71 for familieklyngen
VIVEs spørgeskema til borgere i frikommuneforsøget.
Ser man på familieklyngen, er lidt flere (44 %) i høj eller meget høj grad blevet mere optimisti-
ske. En tredjedel er i nogen grad blevet mere optimistiske, mens knap 1/4 kun i lav eller meget
lav grad er blevet mere optimistiske. Som i voksen- og ungeklyngerne er der altså omkring 1/4
af familierne, der oplever, at deres situation ikke har ændret sig væsentligt ved at deltage i
forløbet. Det betyder omvendt, at det altså er tre fjerdedele, der har oplevet, at deres situation
i nogen eller større grad er forbedret.
3.8
Delkonklusion
Danske og internationale evalueringer af helhedsorienterede indsatser finder typisk, at de del-
tagende borgere og familier i overvejende grad er tilfredse med indsatserne og har en positiv
oplevelse af at deltage i dem (Hjelmar, 2018: 210; Hjelmar et al., 2020; Oliver et al., 2010;
Oxford Research, 2018; Villumsen, 2018b). Dette ligger også som en forventning i forandrings-
teorien, da ambitionen er at tage udgangspunkt i borgernes oplevede behov, at de derfor i
højere grad vil opleve at blive mødt (jf. afsnit 1.3). I tråd med denne forventning er de borgere,
der har deltaget i den afsluttende borgersurvey, i overvejende grad tilfredse med deres delta-
gelse. Dette gjaldt også hovedparten af de borgere, der deltog i midtvejsevalueringens inter-
view. Samtidig peger survey-resultaterne særligt på familieområdet på en tendens til splittelse
mellem familier, der oplever, at de har fået meget ud af forløbet, og familier, der ikke er særligt
tilfredse med forløbet. Gennemsnitligt er de på familieområdet generelt mindre positive i deres
svar på mange af spørgsmålene, men samtidig er det på familieområdet, at der er den højeste
andel, der svarer, at de har fået et mere optimistisk syn på fremtiden.
3.8.1
Sammenhæng og inddragelse
Den afsluttende survey viser, at et flertal af borgerne har oplevet sammenhæng og inddragelse
i deres forløb. På familieområdet ses der dog en tendens til, at borgerne i lavere grad oplever
både sammenhæng og inddragelse. Analysen viser også, at der er en positiv sammenhæng
mellem borgernes oplevelse af at være inddraget i formuleringen af målsætninger og deres
motivation for at nå de opstillede mål. Tilsvarende ses en positiv sammenhæng mellem bor-
gernes relation til sagsbehandleren og deres motivation for at nå de opstillede mål. Generelt
oplever borgerne i forsøget at have haft en god relation til deres sagsbehandler. Dog svarer
ca. 1/5 af familierne, at de ikke stoler på deres sagsbehandler.
47
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren
3.8.2
Borgernes progression
Cirka halvdelen af borgerne og familierne oplever, at de i nogen eller højere grad har fået nye
kompetencer. Særligt familierne oplever, at de har fået en styrket tro på egne evner til at hånd-
tere hverdagen.
Hvad angår udviklingen i borgernes helbred og psykiske trivsel, viser analysen en positiv ud-
vikling blandt ca. 20-30 % af borgerne. Andelen er lidt højere blandt den gruppe borgere og
familier, der havde som målsætning at opnå forbedret helbred eller trivsel.
Det er ikke alle borgere, der har haft lønnet beskæftigelse som mål, men 67 af borgerne i
voksen- og ungeklyngerne er kommet i lønnet beskæftigelse i forløbet. 13 % af borgerne i
voksen- og ungeklyngerne er begyndt i fuldtidsarbejde. Det svarer til 40 % af de borgere, der
havde fuldtidsarbejde som mål. I familieklyngen har 2 ud af 13 familier nået deres mål om at
komme i fuldtidsbeskæftigelse, mens 2 ud af 5 familier har nået deres mål om deltidsbeskæf-
tigelse. Samlet set er det på tværs af alle klynger 74 personer, der svarer, at de har opnået
lønnet job.
Ca. 1/5 af borgerne i voksen- og ungeklyngerne havde uddannelse som mål, og af disse angi-
ver 57 % at være påbegyndt en uddannelse eller snart at påbegynde en uddannelse. I abso-
lutte tal er det 31 borgere i voksen- og ungeklyngerne, der er kommet i uddannelse. På fami-
lieområdet havde kun 12 familier uddannelse som mål. Af disse har halvdelen enten påbegyndt
eller påbegynder snart en uddannelse. Tre familier er ikke kommet tættere på deres mål.
De kommende kapitler handler om, hvordan der er blevet arbejdet mere sammenhængende i
en plan, og hvordan progressionen sker/ikke sker i forløbene. Kapitel 4, som indledningsvis
kategoriserer borgernes forløb i forhold til progression, begynder altså, hvor kapitel 3 slutter,
med borgernes slutresultater i forhold til uddannelse og beskæftigelse.
48
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren
2318575_0049.png
4
Progression ud fra case-beskrivelser
Kapitel 4 handler om progression ud fra de knap 100 case-beskrivelser VIVE i forbindelse med
slutevalueringen har bedt de ni kommuner om at udarbejde. Kapitlet giver et forholdsvis de-
skriptivt overblik over progression i casene, mens kapitel 5 og 6 analyserer sammenhænge
mellem forsøgets kerneelementer og progression.
Det vil fremgå, at det, selvom der er mange individuelle kombinationer af udfordringer, er det
de samme typer af grundudfordringer, der beskrives i hovedparten af case-beskrivelserne.
4.1
Knap 100 case-beskrivelser fordelt på tre klynger
Kommunerne har i forbindelse med forsøget deltaget med forskellige målgrupper af borgere,
der er opdelt i forskellige klynger (se afsnit 1.2.3 eller Holm-Petersen et al., 2019). Kommu-
nerne har derfor leveret case-beskrivelser inden for tre forskellige klynger ud fra et princip om,
at hvis kommunen deltog i en klynge, så skulle den skrive 7 case-beskrivelser. Hvis den deltog
i to, skulle den skrive seks inden for hver, og hvis den deltog i alle tre klynger, skulle den skrive
3 gange 5 case-beskrivelser.
Tabel 4.1
Kommune
Fredensborg
Allerød
Ballerup
Frederikssund
Furesø
Gribskov
Hillerød
Halsnæs
Helsingør
6
5
5
6 (+2)
6
6
5
5
5
5
7
6
6
Case-beskrivelser fordelt på kommuner og klynger
Voksenklyngen
7
7 (+2)
7
Ungeklyngen
Familieklyngen
I alt
7 (voksen)
9 (voksen)
7 (familie)
7 (ungeklynge)
14 (8 voksen, 6 familie)
12 (6 familie, 6 unge)
12 (6 unge, 6 voksne)
15 (5 voksne, 5 unge, 5 familie)
15 (5 unge, 5 voksne, 5 familie)
I alt
40
29
29
98
Note: Allerød og Furesø valgte at skrive to case-beskrivelser mere, end de var forpligtet til. Derfor bliver det samlede
antal 98 i stedet for 94 cases
.
Som det fremgår af tabel 4.1, så er der flest cases i voksenklyngen. Dette er dog samtidig den
mest heterogene klynge, der for nogle af kommunernes vedkommende også kan bestå af unge
i alderen 18-29 år. I 13 ud af de 40 voksen case-beskrivelser er der derfor tale om borgere, der
er under 30 år. Det betyder altså, at der på tværs af grupperne voksen- og ungeklynge er 42
case-beskrivelser, der omhandler borgere, der er under 30 år.
Der er også borgere i voksenklyngen, hvor der har været arbejdet helhedsorienteret i relation
til deres rolle som forælder, ligesom der i familieklyngen både er forældre over og under 30 år
samt forældre, der er enlige og samboende. Samlet set er der derfor et vist overlap mellem
klyngerne.
Nogle af kommunerne har også borgere, der er sygemeldte fra deres job, med i deres voksen-
målgrupper. Dette er tilfældet for borgerne i to af case-beskrivelserne. Fire af case-beskrivel-
serne kommer fra hjerneskadeområdet.
49
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren
2318575_0050.png
4.1.1
Hvilke typer af cases?
Med få undtagelser er der tre grundlæggende scenarier i case-beskrivelserne:
1. Den unge borger under 30 år, der har en række komplekse udfordringer (fx angst, depres-
sion, spiseforstyrrelse eller selvskadende adfærd, autismespekter-, skizoide, eller ADHD-
og ADD-diagnoser, udviklings- eller personlighedsforstyrrelser, lavt selvværd, misbrug og
kriminalitet). De unge har ofte også komplekse familierelationer, økonomiske problemer og
boligudfordringer. En lille undergruppe af de unge borgere har også fysiske udfordringer.
2. Den voksne borger over 30 år, der har stået uden for arbejdsmarkedet længe eller altid. I
nogle af casene har der været en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet, men denne er
brudt i forbindelse med en fyring, arbejdsskade eller en sygemelding. Mange af de voksne
borgere har fysiske og/eller psykiske udfordringer samt økonomiske udfordringer og bolig-
udfordringer. Udbredte udfordringer er derudover: angst, depression, spiseforstyrrelse eller
selvskadende adfærd, autismespekter-, skizoide eller ADHD- og ADD-diagnoser, udvik-
lings- eller personlighedsforstyrrelser, alkohol- eller stofmisbrug, vold og historik med over-
greb og kriminalitet.
3. Familien, der har komplekse udfordringer med voksne, der står uden for arbejdsmarkedet.
Der er ofte trivselsudfordringer med børnene samt diagnoser inden for autismespektret,
angst eller ADHD- og ADD-diagnoser. For en del af de voksnes vedkommende er der også
udfordringer med angst, depression, diagnoser inden for autismespektret eller skizoide,
ADHD- og ADD-diagnoser, svær overvægt, misbrug og kriminalitet.
Skåret ind til benet er der altså en række udfordringer, der går igen, uagtet hvilken aldersgruppe
der er tale om. Hvad angår fysiske udfordringer, forekommer disse dog oftere blandt borgere
over 30 end under 30 år. Svær overvægt, udfordringer med bevægeapparatet, herunder gigt
og senfølger efter hjerneskade, ses således mest i gruppen over 30 år, mens der i gruppen
under 30 år i højere grad er tale om medfødte fysiske udfordringer, når der er tale om fysiske
udfordringer.
I 11 cases er borgeren enten tilkendt førtidspension i forløbet, under afklaring med henblik på
dette eller har ønske om at få en førtidspension.
Der er, som det også fremgår, en række diagnoser, der går igen. I 30 af de 98 case-beskrivelser
er angst eksempelvis beskrevet som en udfordring i borgerens eller familiens situation, mens
ADHD eller ADD forekommer i 27 case-beskrivelser. Autisme indgår som udfordring i 15 case-
beskrivelser. Misbrugsproblematikker beskrives i 33 case-beskrivelser som havende en betyd-
ningsfuld indvirkning. Det drejer sig især om alkohol
18
og cannabis.
En høj andel af borgere med psykiske udfordringer og misbrugsproblematikker er ofte udbredt
i studier af udsatte borgere (Almqvist & Lassinanti, 2018; Benjaminsen et al., 2019; Lo et al.,
2016; Bolvig et al., 2019; de Ridder et al., 2013). Samtidig bør man være varsom med forvent-
ninger om simple kausale sammenhænge. For eksempel har undersøgelser af unge vist, at
udfordringer i psykisk helbred er mere udbredte i familier med svag socioøkonomisk baggrund
og ofte forekommer sammen med dårlig relation til forældre, færre venner og mindre netværk
– ligesom frafald fra uddannelser ofte er i sammenhæng ikke kun med psykiske udfordringer
men også en belastet familierelation (Lo et al., 2016, s.7-13; Anvik & Gustavsen, 2012). Sam-
menhænge kan derfor være komplekse og symptomer som angst, stress og depression kan
18
En litteraturgennemgang gennemført af VIVE finder, at en relativt stor andel af ikke-arbejdsmarkedsparate ledige har eller
har haft problemer med misbrug af især alkohol, samt at et vedblivende alkoholmisbrug formindsker chancen for at komme
i beskæftigelse (Arendt & Jacobsen 2017).
50
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren
2318575_0051.png
både være en årsag til og et resultat af at være havnet i en ugunstig livssituation (Lo et al.,
2016 s. 7). STARs analyse af, hvilke unge der modtager uddannelsesstøtte
19
, viser i tråd her-
med, at for gruppen med psykiske udfordringer, som ikke har en uddannelse, har den laveste
afgang fra kontanthjælpssystemet overhovedet og også en lav efterfølgende fastholdelse i ud-
dannelse og job. Mens personer med gymnasial uddannelse på trods af psykiske udfordringer
har en høj afgang fra kontanthjælpssystemet og senere fastholdelse i uddannelse og job
(STAR, 2019, s.3).
Dette er genkendeligt i case-beskrivelserne, hvoraf mange handler om borgere, der i et vist
omfang sidder fast i en trekant af social marginalisering, diagnoser og misbrug (jf. Almqvist &
Lassinanti, 2018; Lo et al., 2016; Sletten, 2015; Sletten & Hyggen, 2013; Spratt, 2011).
Et eksempel på en borger i forsøget kunne se sådan ud:
Katja er 32 år og bor alene med sønnerne Oskar på 6 år og Villads på 3 år. Katja bor ikke sammen
med drengenes far, men de forsøger at samarbejde omkring drengene så godt, de kan. Det går ikke
altid så godt med at overholde de aftaler, de laver med hinanden. Da kommunens helhedsorienterede
indsats startede, var Katja på kontanthjælp. Hun havde været tilknyttet jobcentret i ca. syv år, og i al
den tid havde hun haft svært ved at fastholde en uddannelse, gennemføre en virksomhedspraktik eller
opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Katja blev hurtigt træt og trak sig, når hun ikke syntes, noget var
spændende. Hun havde også en tendens til at komme i konflikt med sine omgivelser. Dette gjaldt også
hendes tidligere sagsbehandlere. Katja havde også i ungdomsårene været kendt i kommunens sags-
behandling. Hun havde som 16-årig fået stillet diagnosen ADHD og var droppet ud af HF. Hun havde
svært ved at styre sin økonomi, hjemmet flød med snavset vasketøj og brugt service og fastfood-
kartoner. Drengene havde meget fravær fra børnehaven, Oskar havde svært ved at styre sit tempera-
ment, og der var bekymring for Oskars forestående overgang til skolen. Oskar var også blevet diag-
nosticeret med ADHD, og Katja kunne ikke overskue at skulle til at samarbejde med skolen.
4.2
Hvordan går det borgerne i case-beskrivelserne?
VIVE har kategoriseret de 98 cases efter graden af progression ved at sammenligne, hvordan
det gik borgerne ved indgangen af forløbet sammenlignet med ved afslutningen.
I 57 af casene er der opnået en udvikling i forhold til tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddan-
nelsessystemet, enten ved at borgerne er kommet i job eller uddannelse, eller ved at der er
igangsat en udvikling, sagsbehandlerne vurderer, går i den retning, eller i sig selv har medført
en væsentlig forbedring, eksempelvis for familierne.
Tabel 4.2
Kategori
Progression
Delvis progression
Ingen progression
Regression
I alt
Anm.:
Note:
Kilde:
19
Kategorisering af de 98 case-beskrivelser
Antal cases i alt
33 + 1 todelt
22 + 1 todelt
30 + 2 todelte
11
98
Ungeklyngen
12
5
10
2
29
Voksenklyngen
10
11
15
4
40
Familieklyngen
11 + 1 todelt
6 + 1 todelt
5 + 2 todelte
5
29
Målgrupper og klynger varierer i de ni kommuner. Casene er kategoriseret og analyseret af VIVE.
Nogle af familiecasene er vurderet som todelte. Det betyder, at det går bedre for nogle af medlemmerne i familien,
men ikke for alle. Det er fx i tilfælde, hvor der er progression for far, men ikke for mor.
De 98 case-beskrivelser er udarbejdet af de ni frikommuner i Én plan-netværket.
Unge under 30 modtager uddannelsesydelse, mens voksne fra 30 år modtager kontanthjælp.
51
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren
2318575_0052.png
I kategorien progression mod uddannelse eller arbejdsmarkedet er kategoriseret 34 cases. Alle
ni kommuner har cases i denne kategori. Variationen er mellem 1 og 7 cases fra samme kom-
mune. Også næsten alle klynger er repræsenteret her med en variation mellem 1 og 4 cases.
Kun en klynge er ikke repræsenteret her.
23 af casene er kategoriseret med delvis eller nogen progression inden for områder, der måske
kan føre til tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet eller har medført mærkbare trivsels-
forbedringer i familien. Alle ni kommuner har cases i denne kategori. Klyngerne er repræsen-
teret med en variation mellem 1-3 cases hver. Tre klynger er ikke repræsenteret her.
I 32 af case-beskrivelserne er udviklingen meget lille eller svær at få øje på. Enten sagsbe-
handler eller VIVE har vurderet, at der er tale om cases, hvor det er svært at se en egentlig
udvikling. Covid-19 er i nogle af casene kommet i vejen i forhold til at realisere planer for be-
skæftigelse og uddannelse, og indsatsen har i stedet måtte koncentrere sig om at forhindre, at
borgerne fik et tilbagefald.
I 11 af case-beskrivelserne er der en negativ udvikling i forhold til tilknytning til arbejdsmarkedet
eller uddannelsessystemet. De 11 cases omfatter forværring i fysisk eller psykisk helbred eller
afklaring til førtidspension, som i nogle af casene anses som et positivt resultat.
På tværs af grupperne er der individuelle variationer i de 30+-åriges historik med tilknytning til
arbejdsmarkedet. I alle kategorier af progression er der borgere, der tidligere har haft tilknytning
til arbejdsmarkedet, men eksempelvis har været arbejdsløse i de seneste år, på kontanthjælp
de sidste 10 år, eller for nogles vedkommende de sidste 20 år, ligesom nogle aldrig tidligere
har været på arbejdsmarkedet i en ordinær beskæftigelse.
Der er et mønster i, at en stor del af den progression, der opnås, har en skrøbelig karakter. Det
giver anledning til refleksion over passende indsatslængder (se mere herom i kapitel 6).
4.3
Cases med progression inden for job og uddannelse
I kategorien progression er der kategoriseret cases, hvor der er en udvikling frem mod delta-
gelse i uddannelse eller arbejdsmarkedet.
Tabel 4.3
Borgernes progression inden for beskæftigelse og uddannelse
Antal i alt
Beskæftigelse, ordinære vilkår
Beskæftigelse, særlige vilkår, herunder
fleksjob
Uddannelse, ordinære vilkår
Uddannelse, særlige vilkår
I alt
Note:
Ungeklyngen
7
9
8
11
35
0
0
5
7
12
Voksenklyngen
1
4
2
3
10
Familieklyngen
6
5
1
1
13
Kilde:
Kategorien ordinær beskæftigelse inkluderer også deltidsarbejde og arbejde med supplerende kontanthjælp. Kate-
gorien tilkendt fleksjob omfatter borgere, der endnu ikke har fundet et fleksjob (1 borger). Uddannelse under særlige
vilkår omfatter STU
20
, FGU/EGU, uddannelse på nedsat tid (HF og VUC) og online-undervisning.
VIVE
20
STU er en 3-årig ungdomsuddannelse, der ikke kvalificerer til yderligere uddannelse.
52
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren
Blandt de 34 borgere, der er kommet i beskæftigelse eller uddannelse, ses en klar tendens til
sammenhæng mellem alder, og hvorvidt borgerne kommer i beskæftigelse eller i uddannelse.
Af gruppen borgere under 30 år er næsten alle kommet i uddannelse.
4.3.1
Voksne borgere, der er kommet i ordinær beskæftigelse
Når man ser på de borgere, der er kommet i ordinær beskæftigelse, er det iøjnefaldende, at
seks ud af syv sager er familiecases. Borgerne har forskellige historikker i forhold til arbejds-
markedstilknytning. En case handler om en sygemeldt borger, der gradvist vender tilbage til
arbejdspladsen.
Familierne og de voksne borgere, der kommer i beskæftigelse (ordinær og fleksjob) har ofte
komplekse udfordringer i form af økonomiske problemer, psykiske udfordringer og diagnoser
(fx angst, depression, skizofreni, ADHD/ADD), stress, lavt selvværd, selvmordstanker, social
isolation, fysisk sygdom, invalidering efter uheld, misbrugsproblematikker, vold i hjemmet, tur-
bulente forhold, bekymring for børnenes trivsel, børn, hvor der er bekymring for bandetilknyt-
ning, eller børn med autisme eller ADHD/ADD-diagnoser.
4.3.2
Voksne borgere, der kommer i fleksjob
Otte voksne borgere (over 35 år gamle) er kommet i fleksjob. I næsten alle cases har borgerne
tidligere været aktive på arbejdsmarkedet. Der er i næsten alle cases tale om enlige forældre
med hjemmeboende børn. De fleste borgere i gruppen har familierelaterede udfordringer i va-
rierende grad. Igen er der en ”overrepræsentation” af cases fra familieklyngen, idet fem af de
otte cases er fra familieklyngen. Det er dog kun tre af casene, der er behandlet som helheds-
orienterede familiesager i kommunerne. I disse cases har en del af indsatsen koncentreret sig
om at forbedre trivslen og hverdagsmestring for familierne som helhed. Beskæftigelse er også
anvendt som middel til at få bedre trivsel i familien. Hvad angår beskæftigelsesrettede indsat-
ser, har cirka halvdelen af borgerne været i virksomhedspraktik, og flere er efterfølgende blevet
ansat i et fleksjob i samme virksomhed. En af borgerne har en arbejdsplads, som vedkom-
mende er sygemeldt fra.
Der har på tværs af grupperne ordinær beskæftigelse og beskæftigelse på særlige vilkår fx
været arbejdet med at:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Etablere virksomhedspraktik
Holde løbende kontakt med praktikvært
Etablere løntilskudsstilling
Skabe en positiv udvikling i borgernes helbred og trivsel.
Støtte til færdighedstræning, bostøtte
Give fysisk træningsforløb
Give angstpakkeforløb
Motivere til misbrugsbehandling
Ansøge om enkeltydelser
Skaffe bolig via den sociale boligliste
Ansøge om boligstøtte
Sætte økonomi under administration.
53
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren
For borgere med børn også:
•
•
•
•
Støtte forældrene i deres forældrerolle
Øge børnenes trivsel hjemme og i skolen
Give aflastningsfamilie
Give tilskud til fritidsaktivitet for børnene.
4.3.3
Unge under 30 år, der kommer i uddannelse
Det er 19 borgere, der kommer i uddannelse i forløbet (herunder 12 fra ungeklyngen). Otte
unge borgere er påbegyndt uddannelse på ordinære vilkår, og elleve uddanner sig på særlige
vilkår. Næsten alle unge i gruppen har psykiatriske diagnoser såsom autisme, paranoid skizo-
freni, personlighedsforstyrrelse, angst og/eller depression. Nogle af de unge har misbrugspro-
blemer. Enkelte har også fysiske udfordringer. Der beskrives derudover udfordringer såsom
lavt selvværd, social isolation og selvmordstanker. Nogle af de unge borgere fra familieklyngen
har også trivselsudfordringer i familien.
De unge, der er startet på en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU), en
forberedende grunduddannelse (FGU) eller en erhvervsgrunduddannelse (EGU), har typisk på
papiret ikke sværere udfordringer end de unge, der er kommet i ordinær uddannelse.
De unge har haft forskellige veje gennem uddannelsessystemet. Nogle af de unge har netop
afsluttet folkeskolen ved forløbets begyndelse, mens andre har afbrudte ungdomsuddannelser
(eller en afbrudt universitetsuddannelse) bag sig. Få af de unge havde ikke gennemført folke-
skolens afgangsprøve ved opstart af forløbet.
Der har fx været arbejdet med:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Motivation og støtte til behandling i psykiatrien
Psykoedukation
Mentorstøtte/socialpædagogisk støtte til at mestre hverdagen (herunder holde bolig,
købe ind, bevæge sig i offentlige rum, betale regninger)
Ændring af kost og motion
Motivation til at starte i misbrugsbehandling
Mentorstøtte til at følge undervisning
Samarbejde med uddannelsessted om støttemuligheder på uddannelsen
Etablering af virksomhedspraktik
Samarbejde med virksomhedspraktikværter
Etablering af løntilskudsstilling
Støtte til at få bolig
Ansøgninger om enkeltydelser.
4.3.4
Progression i familiens trivsel som både mål og middel
Hvad angår familiecases med progression, er der et mønster i, at progressionen er fremmet af
en tilgang, som fokuserer på en samlet plan for familien, ser problemstillinger i sammenhæng,
tager fat på både trivsels- og beskæftigelsesproblematikker og sætter fokus på sammenhæn-
gen mellem børnenes og forældrenes indbyrdes og individuel trivsel.
54
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren
I alle fem kommuner, hvor der er familiecases, er der eksempler på, at der kommer progression
i familiens trivsel, som har en positiv afsmittende betydning for en eller flere af forældrenes
tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet.
I takt med, at [mor, red.] også arbejdede med sig selv, fik [søn, red.] det også bedre
i hjemmet – Omvendt fik [mor, red.] det samtidig også bedre af at se, hvordan [søn,
red.] begyndte at udvikle sig positivt. I denne familie kan man i den grad tale om den
positive effekt af de forskellige handlinger i helheden.
(Case-beskrivelse, familie)
En øget trivsel i hjemmet beskrives således ofte som et afgørende vendepunkt, da der hermed
frigives ressourcer og overskud til en progression inden for uddannelse, beskæftigelse og/eller
helbred. Tiltag, som fremmer trivsel og det indbyrdes forhold mellem familiemedlemmerne,
skaber således i en række case-beskrivelser positive effekter og overskud for familiens sam-
lede livssituation.
Der har fx været arbejdet med:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Støtte til at håndtere hverdagen, skabe en god struktur
Støtte til at varetage forældrerollen.
Motivation til behandling i psykiatrien
Udredning af børnene i psykiatrien
Ansøgning om hjælpemidler til at støtte op om overskud og ro i familien
Ansøgning om enkeltydelser, fx kørekort til forælder
Tilbud om børnegruppe, børnecamp
Tæt opfølgning med børnenes skole
Hjælp til skoleskift
Hjælp til at sikre familiens unges overgang fra folkeskolen til videre uddannelse.
4.4
Cases med delvis progression
I kategorien cases med delvis progression er der kategoriseret cases, hvor der er en udvikling
inden for arbejdsmarkeds- eller uddannelsesforberedende tiltag eller i trivsel eller psykisk eller
fysisk helbred, uden at dette (endnu) har ført til beskæftigelse eller uddannelse.
Progressionen relaterer sig i stedet til aktivitets- eller beskæftigelsesparathed. Der er tale om
progression relateret til deltagelse i beskæftigelsesrettede aktiviteter, at komme ud af misbrug
og/eller at forbedre den psykiske og sociale trivsel. Progression i disse forhold kan antages (jf.
fx BIP) at fremme borgernes mulighed for at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet på sigt. Mange
borgere har oplevet progression relateret til flere forhold, fx både deltagelse i beskæftigelses-
rettede aktiviteter og forbedret (psykisk) helbred.
I alt er 23 cases kategoriseret som delvis progression (11 af voksenborger-casene, 7 eksem-
pler fra familie-casene og seks eksempler fra unge-casene).
55
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren
2318575_0056.png
Oversigt over cases med delvis progression
Antal i alt
I alt
23
Antal unge
6
Antal voksne
11
Antal familier
7
Af de 11 borgere i voksenklyngen er tre borgere under 30 år (helt ned til 20 år). Opgjort på
alder (og ikke klynge) er fordelingen altså: 9 unge, 8 voksne og 7 familier.
4.4.1
Hvad kendetegner forløbene med delvis progression?
Mønstre i historik i offentlig forsørgelse svinger også i denne gruppe. Nogle borgere har været
arbejdsløse i få år, andre har været arbejdsløse i mindst seks år. Nogle har aldrig haft fast
tilknytning til arbejdsmarkedet (fraset korte vikariater/ansættelser). Her er der eksempler på
borgere i 30’erne, der har været på overførselsindkomst i 10 år, det vil sige borgere, der efter
deres ungdomsår ikke får bidt sig fast i arbejdsmarkedet. De fleste af de unge i gruppen har
færdiggjort folkeskolen, og nogle har efterfølgende afbrudte ungdomsuddannelser bag sig.
Blandt de unge i gruppen er der både hjemmeboende, udeboende og hjemløse og tidligere
anbragte unge.
Mange har udfordringer med at skabe struktur i deres hjem og hverdag, og at styre deres øko-
nomi. Kroniske smerter, misbrugsproblematikker, svær overvægt og selvskade er også ud-
bredt. Borgerne har eksempelvis fået stillet diagnoserne ADHD, borderline, paranoid skizofreni,
angst, depression, stress. Forældrene i gruppen har derudover ofte børn med diagnoser såsom
autisme og ADHD.
Der har fx været arbejdet med:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Motivation til at komme ud af en fastlåst situation ved hjælp af mentor/støttekontakt-
person/bostøtte/jobvejleder
Støtte til at håndtere hverdagen, skabe en god struktur
Forløb med anden social færdighedstræning
Gruppebaserede tilbud i kommunen
Angstpakkeforløb
Fysiske træningsforløb
Motivation til at starte i misbrugsbehandling
Motivation til behandling i psykiatrien
Virksomhedspraktik
Beskæftigelsesrettede tilbud målrettet borgere med kognitive handicap
Transporttræning og strategier til at håndtere angstanfald
Administration af boligudgifter
Afklaring til ressourceforløb
Ansøgninger om enkeltydelser.
Borgerne har fx været i praktik hos virksomheder eller er startet i (eller skal starte i) beskæfti-
gelsesrettede tilbud målrettet borgere med behov for ekstra støtte. Det er dog kendetegnende
i denne gruppe, at virksomhedspraktikker kan være svære at påbegynde og gennemføre. I
flere tilfælde har planerne måttet opgives. Der er heller ikke nødvendigvis et match mellem
borgernes ønsker og virksomhedspraktiksted.
56
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren
Flere af borgerne har ønsket en ny bolig og oplevet øget trivsel ved at få en ny bolig. Nogle af
borgerne har i perioder været hjemløse. Flere af indsatserne har haft et familieperspektiv,
selvom sagerne ikke formelt set har været behandlet som familiesager i kommunerne. Mere
samvær med sine børn fylder således en del i nogle af sagerne.
For nogle af borgerne har progressionen i forløbet været relateret til at komme ud af et misbrug
– fx alkohol- eller cannabismisbrug – og deraf følgende nyt mod på og overskud til, at der skal
ske noget nyt. I nogle cases har en stor del af indsatsen koncentreret sig om misbrugsbehand-
ling i form af behandling i et rusmiddelcenter eller en periode med døgnbehandling. I nogle
cases har det ifølge sagsbehandleren taget lang tid at få borgeren til at indrømme, at vedkom-
mende havde et misbrug, eller at misbruget var en udfordring i forhold til jobmuligheder.
Mange borgere i denne gruppe har modtaget behandling i psykiatrien som en del af indsatsen.
En del af borgerne har haft en støttekontaktperson eller mentor, hvis opgave blandt andet har
været at støtte op omkring borgerens behandling i psykiatrien. I nogle tilfælde har mento-
ren/støttekontaktpersonen været tæt involveret i borgerens behandling. I andre tilfælde har
fagprofessionelle fra kommunen kun i mindre omfang været involveret i behandlingen i psyki-
atrien. I nogle tilfælde har borgeren ikke ønsket en støttekontaktperson eller en mentor eller at
involvere sin støttekontaktperson i behandlingen, og støtten har derfor primært bestået i kørsel
frem og tilbage.
4.4.2
(Delvis) progression i børns og familiers trivsel
I seks familiecases kommer der en progression, der især består i en udvikling, hvor børnene
trives bedre. Kun i få tilfælde er der tale om én samboende familie. For næsten alle familiers
vedkommende er udfordringerne centreret omkring både forældre og børn. Forældrenes ud-
fordringer spænder fra fysisk sygdom til psykiatriske diagnoser såsom spiseforstyrrelse, bor-
derline, depression og Aspergers syndrom. Børnenes udfordringer spænder fra skolerelate-
rede udfordringer (fravær, manglende trivsel) til psykiske udfordringer.
Hvad angår forældrenes tilknytning til arbejdsmarkedet, er der forskelle familierne imellem,
spændende fra begge forældre i beskæftigelse til den enlige forælder, der har været uden for
arbejdsmarkedet i en lang periode.
I alle cases har indsatsen rettet sig mod både forældre og børn. En del af familierne er udfordret
af, at børnene har fravær fra skolen, ikke trives socialt og/eller har faglige udfordringer, samt
af fravær fra daginstitutioner. Af de indsatser, som har været målrettet børnene, kan nævnes
et øget samarbejde med skoler og daginstitutioner, inddragelse af PPR og logopæd, skoleskift,
aflastningsfamilier, børnecamp, børnegrupper samt etablering af fritidsaktivitet.
Målrettet forældrene har der typisk været arbejdet med:
•
•
•
•
•
•
Støtte til forældrerollen og håndtering af børnenes udfordringer
Støtte til at håndtere hverdagen og skabe en god struktur i hjemmet
Støtte til at modtage behandling i psykiatrien eller misbrugsbehandling
Støtte til at modtage behandling i det somatiske sundhedssystem
Afklaring i forhold til arbejdsmarkedet, herunder etablering af virksomhedspraktikforløb
Ny bolig.
57
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren
2318575_0058.png
4.5
Cases uden progression
I kategorien cases uden progression er der kategoriseret cases, hvor der er stabilitet i borge-
rens situation uden egentlig udvikling i forhold til at nærme sig uddannelse eller arbejdsmarke-
det eller uden væsentlig forbedring af trivsel, psykisk eller fysisk helbred.
I kategorien af cases uden progression er der i alt 32 cases fordelt på 15 cases i voksenklyn-
gen, 10 cases i ungeklyngen og 7 cases i familieklyngen. I to af disse familiecases er det kun
den ene forælder, der er kategoriseret som et stabilt forløb, da den anden forælder har opnået
(delvis) progression i forløbet. I 17 af de 32 cases er borgeren under 30 år.
Antal i alt
Ingen progression
30 + 2 todelte
Antal unge
10
Antal voksne
15
Antal familier
5 + 2 todelte
4.5.1
Hvad kendetegner borgerne i kategorien uden progression?
Generelt har borgerne i den stabile kategori kun i lav grad haft tilknytning til arbejdsmarkedet
eller gennemført uddannelse ud over folkeskolen. Nogle har haft en tilknytning til arbejdsmar-
kedet, der er blevet afbrudt pga. arbejdsskade, sygemelding eller fyring. Mange har været på
kontanthjælp igennem mange år – i nogle tilfælde over 20 år. Nogle har aldrig haft en tilknytning
til det ordinære arbejdsmarked. Af de unge borgere i kategorien har mange færdiggjort folke-
skolen. Nogle bor stadig hjemme.
I hovedparten af casene har borgeren enten psykiske eller fysiske diagnoser, eksempelvis
stress, angst og depression, opmærksomhedsforstyrrelser (ADD, ADHD) og OCD, udviklings-
forstyrrelser, paranoid skizofreni, Aspergers syndrom/autisme og personlighedsforstyrrelser.
Nogle af borgere med fx ubehandlet skizofreni. Herudover ses også misbrugsproblematikker
hos en 1/4 af borgerne. Der er flere af borgerne, der har kognitive udfordringer. En mindre
andel af borgerne er udfordret af fysiske sygdomme eller funktionsnedsættelser, men kun i få
cases italesættes det som en af de primære udfordringer. Ud over helbredsproblematikker er
der også andre udfordringer og kendetegn, der går igen i flere af forløbene uden progression:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Passivitet, træthed og tristhed
Selvmordstanker
Lavt selvværd
Belastet opvækst og eventuelt anbragt uden for hjemmet
Oplevelser med vold og overgreb i barndommen eller som voksen
Manglende hverdagsmestring og struktur i hjemmet
Spinkelt netværk, social isolation
Økonomiske udfordringer
Kriminalitet.
Mange af borgerne har udfordringer med at møde stabilt op. Det gør det svært at gennemføre
praktikforløb. Det er tydeligt i mange af case-beskrivelserne, at sagsbehandlerne oplever en
mangel på handlekraft.
Der har fx været arbejdet med:
•
•
Motivation til at komme ud af en fastlåst situation ved hjælp af mentor/støttekontakt-
person/bostøtte/jobvejleder
Støtte til at håndtere hverdagen, skabe en god struktur samt bryde isolation
58
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren
•
•
•
•
•
•
•
•
Virksomhedspraktik
Afklaring til ressourceforløb
Støtte til at modtage behandling i psykiatrien eller misbrugsbehandling
Støtte til at modtage behandling i det somatiske sundhedssystem
Angstforløb
Fysiske træningsforløb
Støtte til egen bolig
Ansøgninger om enkeltydelser.
4.5.2
Familier uden progression
Der er 7 familiecases, der er kategoriseret som uden progression. Det vil sige, at borgerne ikke
rykker sig væsentligt videre fra indgangspunktet. Hvis de rykker sig, er progressionen ikke af
en væsentlig størrelse eller forekommer på et tidligt tidspunkt i sagen, hvorefter der indtræffer
en hændelse eller en udvikling, som gør, at casen stagnerer. Der fremhæves tre årsager til
manglende progression:
1) At det ikke lykkes at højne den indbyrdes trivsel i familien i form af fx struktur på hverdag og
børnenes trivsel. Herunder også kompliceret samarbejde med familien. Det fremstilles afledt
heraf som svært at opnå overskud til, at forældrene kan nærme sig arbejdsmarkedet.
Netop udfordringerne med børnene har gjort, at der ikke har været meget overskud
til det virksomhedsrettede og derfor har det trukket ud med en afklaring af arbejds-
evnen.
(Case-beskrivelse, familie)
Den helhedsorienterede indsats er altså ikke kommet i mål med at mindske de familiære ud-
fordringer i en grad, der giver et større overskud for forældrene, som kan omsættes til uddan-
nelses- eller arbejdsmarkedsressourcer.
2) At der har været en nedgang i den helbredsmæssige trivsel og overskud, og at dette har
været en barriere for, at mål om afklaring ift. arbejdsmarkedet, gennemførsel af praktik eller
fastholdelse i småjob kan lykkes.
3) Manglende opfølgning, aflysning til møder, skiftende sagsbehandlere og besvær i samar-
bejde i det tværfaglige team, samt at eksterne parter ikke overholder aftaler og sender afløsere,
hvis den oprindelige aftale ikke kan honoreres.
Et sidste mønster, der fremkommer, er, at der hovedsageligt er fokus på at inddrage forældrene
eller kun det ene barn. Der mangler således at samlet fokus på og inddragelse af børnene.
Der har blandt andet været arbejdet med at støtte familiernes samarbejde med daginstitutioner
og skoler, samt med, hvordan der kan skaffes aflastning til familierne.
4.6
Cases med regression
I kategorien nedadgående forløb er der kategoriseret cases, hvor der er en nedadgående ud-
vikling i forhold til at nærme sig uddannelse eller arbejdsmarkedet eksempelvis i forbindelse
med forværring af psykisk eller fysisk helbred. Samlet er 11 case-beskrivelser kategoriseret
som cases med regression.
59
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren
2318575_0060.png
Antal i alt
Regression
11
Antal unge
2
Antal voksne
4
Antal familier
5
Note: En af borgerne i voksenklyngen er under 30 år.
I de case-beskrivelser, hvor der er en nedadgående udvikling i forhold til sagens indgang i
forsøget, handler det i flere tilfælde om, at der sker en markant forværring i fysisk eller psykisk
helbred. I nogle tilfælde er det i en sådan grad, at en arbejdsmarkedstilknytning ikke sandsyn-
ligt kommer til at være relevant. I disse situationer italesættes det typisk af sagsbehandleren,
at det er positivt, at der kommer en afklaring og ro på borgernes forsørgelsessituation. Der er
også borgere, hvis situation forværres af øget kriminalitet og andre udfordringer.
Borgerne har ud over fysisk sygdom og psykiske udfordringer blandt andet følgende udfordrin-
ger:
•
•
•
•
•
•
•
Manglende hverdagsmestring og struktur i hjemmet
Kan ikke selv købe ind
Kan ikke selv tage til lægen
Spinkelt netværk
Økonomiske udfordringer
Kriminalitet
Hjemløshed.
Nogle af case-beskrivelserne er – ligesom i case-beskrivelserne med manglende progression
– derudover også præget af en dårlig samarbejdsrelation mellem borgere/familier og fagpro-
fessionelle.
Der har været arbejdet med:
•
•
•
•
•
•
•
Støtte til færdighedstræning, bostøtte
Støtte til at modtage behandling i psykiatrien eller misbrugsbehandling
Støtte til at modtage behandling i det somatiske sundhedssystem
Støtte til at få bolig
Angstpakkeforløb
Afklaring til ressourceforløb
Udmåling af arbejdsevne.
4.6.1
Familiecases med regression
Der er 5 familiecases med regression. Sagerne antager en nedadgående udvikling, når famili-
ens ståsted efter indsatsen, eller ved case-beskrivelsens udarbejdelse, er værre end indgangs-
punktet. Dette bedømmes ud fra, hvorvidt der har været en forværring af forhold, som den
helhedsorienterede indsats bygger på, dvs. forværring af familiens personlige, familiemæssige
og øvrige sociale situation. En barriere for progression i disse case-beskrivelser er samarbejde
– ikke kun med familien, men også mellem flere fagligheder fra forskellige afdelinger – udfor-
dringer med lovgivning og tavshedspligt, fejlmatch i virksomhedspraktik samt skiftende sags-
behandlere.
Da der ikke har været noget samarbejde mellem afdelingerne, og der ofte kom en
ny sagsbehandler på børnesagen i børne- og familieafdelingen, var det meget svært
at tale om den konkrete sag, da afdelingens personale var/er meget opmærksomme
på deres tavshedspligt.
(Case-beskrivelse, familie)
60
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren
I ovenstående eksempel fremhæves netop udfordringer ved en tværgående sagsbehandlings-
model, hvor man arbejder mellem flere afdelinger, i dette tilfælde jobcenter og børne- og fami-
lieområdet, men ikke sidder samlet i en ny organisatorisk struktur. De strukturelle udfordringer
bidrager således til en manglende progression i sagen.
4.7
Job som middel og ikke kun mål
I den helhedsorienterede tilgang tænkes der jf. forandringsteorien (afsnit 1.3) i, hvordan delene
påvirker helheden. I en række af familiecase-beskrivelserne har der været arbejdet med job
som middel til at højne trivslen i familien. Forældre har i den forbindelse udtrykt det som en
motivation for at komme i arbejde at kunne forsørge familien og opnå ”at blive fri fra kommu-
nen”. En forælder udtrykker vigtigheden af at være blevet en god rollemodel på følgende måde:
Mit job er alfa omega for mig og det har jo også ændret mine børns identitet enormt
meget, da de vokser op med en arbejdende mor frem for en mor på kontanthjælp.
Når de får et job som voksne, skal de ikke længere bære selvopfattelsen af at være
mønsterbrydere. Dét i sig selv gør, at mit forløb kan måles som en succes, da mine
børns fremtidige data har ændret sig gevaldigt.
(Borger, fritekstkommentar i survey)
Det fremgik i tråd hermed, at det tværfaglige samarbejde har ført til, at man fx på socialområdet
har fået mere tiltro til, at beskæftigelse også kan højne trivsel. I nogle af case-beskrivelserne
er det et centralt gennembrud, at der gennem tværfagligt samarbejde findes et godt match med
et relevant virksomhedspraktiksted i forhold til at tænke i fremtidigt job på trods af sygdom:
Det var også et klart plus, at vi havde ”adgang” til en virksomhedskonsulent meget
tidligt i processen. Merete fik konkret sparring i forhold til, hvor hendes kompetencer
kunne komme i spil fremover, og hun fik et frirum fra sygdomssnak.
(Case-beskri-
velse)
I flere case-beskrivelser melder sig dog typisk spørgsmålet om, hvorvidt borgeren først skal i
psykiatrisk behandling eller psykolog-behandling eller ophøre med at have et alkohol- eller
cannabis-overforbrug, før vedkommende kan nærme sig beskæftigelse. Det er ikke altid, at
borgeren og sagsbehandleren er enige om dette. Nogle af borgerne mener således, at de vil
have gavn af en ”job først”-tilgang, mens sagsbehandlerne arbejder for at overtale borgerne til
behandling først.
En række af casene, hvor der ikke er en udvikling frem mod at tage en uddannelse eller komme
ind på arbejdsmarkedet, rummer en fortælling om uenighed borgere og sagsbehandlere imel-
lem. Det kan være, at sagsbehandleren vurderer borgerens kompetencer eller helbred som
dårligere end borgeren. Sagsbehandleren kan fx vurdere, at alkoholforbruget er en barriere,
mens borgeren ikke ser samme problem. Der synes her at være en konflikt, som det i nogle af
case-beskrivelserne tager lang tid at løse. Samtidig er det ikke altid entydigt, at de borgere, der
er blevet udredt, får en anden og mere specialiseret hjælp end borgerne uden diagnoser. Ud-
redninger er således ikke nødvendigvis en del af en samlet vej mod progression i case-beskri-
velserne.
I nogle case-beskrivelser er der i tråd hermed et fokus på først at udrede borgeren i forhold til
eventuelle diagnoser. Det samme gør sig i nogle tilfælde gældende, hvor borgerne har psyki-
ske diagnoser, men ikke er i psykiatrisk behandling. Her arbejder sagsbehandlerne også på at
overbevise borgerne om, at de skal gå i behandling, før de kan komme i arbejde. Det tenderer
61
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren
også at hænge sammen med lange forløb uden progression. Der er således i disse cases ofte
et sekventielt frem for parallelt fokus – hvor man afventer. Dobbeltdiagnoser fører også i nogle
af beskrivelserne til, at man sidder fast i afventning. I nogle af case-beskrivelserne sker der så
noget, der gør, at man pludselig kommer videre – og borgeren fx deltager i afrusningsforløb. I
andre forløb ender det med, at borgeren får støtte til at bevise, at de kan arbejde, også selvom
de drikker, når de har fri.
4.8
Delkonklusion
Case-beskrivelserne giver en unik indsigt i, hvordan det under forsøget går med 98 borgerfor-
løb. Den deskriptive analyse af case-beskrivelserne viser, at 34 borgere kommet i job eller
uddannelse:
•
•
•
•
7 voksne borgere er kommet i ordinær beskæftigelse
9 voksne borgere er kommet i beskæftigelse på særlige vilkår
7 borgere under 30 år er kommet i uddannelse på ordinære vilkår
11 borgere under 30 år er kommet i uddannelse på særlige vilkår.
Størstedelen af borgerne, der kommer i beskæftigelse, har været en del af familieklyngerne i
forsøget. I disse cases er der blandt andet arbejdet med at øge trivsel og overskud i den sam-
lede familie, således at en eller begge forældre får større overskud til også at tænke i arbejde
eller uddannelse.
I 23 case-beskrivelser kan der observeres en delvis progression, når man sammenligner ud-
gangspunktet med slutpunktet. I 32 af case-beskrivelserne er der borgere, hvis forløb er ken-
detegnet ved, at det er svært at skabe progression og at udgangspunktet og slutpunktet derfor
ikke er væsensforskellige. I 11 af case-beskrivelserne kommer borgerne længere væk fra målet
om at komme i job eller i uddannelse.
Den primært deskriptive gennemgang i kapitel 4 giver et indblik i forsøgets virkemidler og re-
sultater og danner udgangspunktfor analyserne i kapitel 5 og 6, hvor sammenhænge med for-
søgets kerneelementer analyseres. Her vil det fremgå, hvilke sammenhænge der er med pro-
gression.
62
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren
5
Veje til progression: forsøgets
kerneelementer
I kapitel 5 analyseres det, hvordan der har været arbejdet med kerneelementerne i frikommu-
neforsøget Én plan, og hvordan dette arbejde spiller sammen med graden af borgernes pro-
gression og forventningerne som formuleret i forandringsteorien (jf. afsnit 1.3). Det, at det (jf.
kapitel 4) går forskelligt i forløbene, giver mulighed for at analysere på, hvorfor der er forskelle
i, hvordan det går. I analysen søger VIVE mønstre i forskelle mellem forløb med borgere, hvor
nogle opnår mere progression end andre i forhold til at komme nærmere en tilknytning til ar-
bejdsmarkedet eller uddannelsessystemet.
Det vil fremgå, at der, selvom der i løsningerne eller hos den enkelte fagprofessionelle er mere
vægt på nogle af kerneelementerne frem for alle, er der hovedtræk, der går igen i forhold til
forskellen på opnået progression eller ikke opnået progression. Hvordan det går borgerne eller
familierne har i høj grad en sammenhæng med, hvorvidt det lykkes at støtte op om borgernes
handlingskompetencer. Uagtet hvilke veje der anvendes hertil.
5.1
Én indgang (samt tilgængelighed og kvalitet i relationer)
En af konklusionerne i midtvejsevalueringen var, at mange af de interviewede borgene ople-
vede, at det var markant nemmere at få kontakt til sin sagsbehandler og en lettelse kun at
behøve at møde op ét sted (Holm-Petersen et al., 2019). Det betød blandt andet, at de ople-
vede en god kvalitet i relationen og en vedholdenhed fra systemets side i forhold til at lykkes
sammen. Eller som en leder udtrykte det: ”Den
bærende relation er vigtig. Det er dig, jeg har
tillid til”
(leder, interview midtvejsevalueringen). Samme mønster ses i slutevalueringen, hvilket
illustreres ved disse citater:
Der er én indgang og det er temmelig vigtigt, når overskuddet ikke er der.
(Borger,
fritekstkommentar i survey)
Det gik stærkt, da jeg først kom over i projektet. Det har været godt med borgerkon-
sulent, der har haft alle rollerne. Jeg har følt mig meget tryg, og derved rykket mig.
Glæder mig til at komme ud i et fleksjob nu og tjene flere penge og mine egne
penge, og derved også få en meget bedre økonomi.
(Borger, fritekstkommentar i
survey)
Fordelene var helt klart at der var en indgang for mor, kun to personer at forholde
sig til, sagsbehandler og familievejleder.
(Case-beskrivelse, familie)
At støttekontaktperson og mentor kan være en og samme person – eller i nogle af de tværgå-
ende nye enheder sagsbehandler og støttekontaktperson/mentor – skaber kontinuitet og sta-
bilitet i relationer, hvilket i nogle af case-beskrivelserne omsættes i et tæt samarbejde, hvor
borgeren opnår tillid til, at kommunen gerne vil hjælpe. Selve organiseringsmodellen kan i sig
selv på denne vis understøtte kontinuitet og kvalitet i relationer, ud over at koordinationskom-
pleksiteten reduceres for borgerne. Når det er sagt, er det ikke i alle borgerforløb i sig selv nok
til at skabe progression.
63
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren
5.1.1
Kvalitet i få relationer (kontinuitet) frem for mange uoverskuelige relationer
Det, at helhedsorienterede tilgange organisatorisk kan understøtte kontinuitet og samarbejde,
ser i case-beskrivelserne ud til at føre til en højere kvalitet i relationer. Øget kontinuitet og
overskuelighed nævnes fx i case-beskrivelserne på følgende måde:
Det var klart en fordel, at vi var de samme mennesker gennem hele sagen, selvom
vi kom fra 2 centre, jobcenteret og socialcenteret. Selvom vi ikke kiggede konkret
på datoer i forhold til sanktionsreglerne, sås vi regelmæssigt, og aftalte fra gang til
gang dato for næste møde. Det skabte en tryghed og overskuelighed for hele holdet,
og ikke mindst for Henriette.
(Case-beskrivelse)
Det betød, at der kunne skabes fleksibilitet i forhold til bevillinger for at sikre konti-
nuitet. Den interne støttekontaktperson var fra voksenområdet men blev bevilget
efter en børneparagraf med henblik på overgang fra det 17. til det 18. år. […] Nor-
malt ville dette betyde skift ift. udførerdelen.
(Case-beskrivelse)
Det at borgeren deltog i den helhedsorienterede indsats, betød altså, at kontinuiteten i at have
den samme støttekontaktperson kunne sikres.
I cases med progression er der i en overvægt af case-beskrivelserne en beskrivelse af et tæt
samarbejde med borgerne. Sagsbehandler eller borgerkonsulenten/plankoordinatoren/støtte-
kontaktpersonen fungerer i disse beskrivelser ofte som en slags ”wing man”, man kan regne
med:
Det er rart, man har én mentor/støttekontaktperson. For så der kun 1, man skal
forholde sig til og én, man altid kan regne med
(Borger, fritekstkommentar i survey)
Jeg har haft mange forskellige sagsbehandlere, men min kontaktperson har været
den samme, og det har været en stor lettelse. Det bedste ved forløbet har været
min kontaktperson.
(Borger, fritekstkommentar i survey)
Det er således både en person, man kan regne med, og en, der er tilgængelig:
Jeg har kunnet få fat i min sagsbehandler, når jeg har haft behov for det også i disse
coronatider.
(Borger, fritekstkommentar i survey)
Relationen bliver på denne måde et samarbejde. Et fokus på tæt samarbejde og opfølgning
gør sig også gældende i de forskellige cases med progression.
I mange af casene med lav eller ingen grad af progression er der skiftende kontaktpersoner,
fravær af kontaktpersoner og en lav grad af kvalitet i relationen. Cases uden progression er
ofte præget af en vis grad mistillid til systemet fra borgerens side og heraf et vanskeligere
forhold til de professionelle. I nogle forløb fortælles om oplevelser med at blive ”stemplet” og
ikke lyttet til, hvilket kan være svært at ændre i det sammenhængende borgerforløb. I andre
forløb udtrykker borgeren en følelse af at blive styret af kommunen og derfor føle frustration og
afmagt over, at alting går henover hovedet på en. Der er en række eksempler på borgere, der
fx frasiger sig mentorstøtte samt støttekontaktperson.
64
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren
2318575_0065.png
5.1.2
Kvalitet i relationen med familierne
I case-beskrivelserne med progression og delvis progression er der et tydeligt fokus på at op-
bygge en tillidsfuld relation med familien, i særdeleshed forældrene. Den tillidsfulde relation
beskrives ofte ved, at borgerne bliver trygge i forløbet og opsøger sagsbehandleren/teamet,
når der opstår tvivl eller behov for hjælp. Flere case-beskrivelser tegner samtidig et billede af,
at relationen tager tid at bygge, fordi borgeren/familien kan have dårlige oplevelser fra tidligere
forløb. Den vedholdende tilgang viser forløbets troværdighed og kan styrke borgernes ople-
velse af ejerskab over forløbet. Der pointeres hertil, at det i forløbet opleves som en fordel for
både teamet og borgeren, at alle er inde over sagen, således at information ikke skal genfor-
tælles.
I familiecase-beskrivelserne er der også fokus på tæt opfølgning. Den tætte opfølgning udføres
i form af samtaler hver uge, deltagelse i møder på fx skole samt helt praktisk hjælp såsom
morgenvækning, ugeplaner, skemalægning, telefonopringning i svære perioder og hurtige al-
ternative løsninger, når arbejdet eller indsatserne ikke fungerer. Hertil nævnes der, at det tætte
samarbejde mellem faggrupperne højner kvaliteten af sagsarbejdet og bidrager til, at familierne
oplever indsatserne koordineret og med udgangspunkt i deres udfordringer.
Kontinuitet er således en stor oplevet fordel i en virkelighed, der ofte er præget af mangel på
kontinuitet, ventetid, kortsigtede samt stop-and-go løsninger (se kapitel 6). Som eksemplet
med Katja viser, så understøtter den ene indgang med kontinuitet i overskuelige relationer, at
der kommer et reelt samarbejde med borgerne:
I den helhedsorienterede tilgang har Katja nu oplevet, at hun sammen arbejder med kommunen for at
hendes situation kan blive bedre. Hun har tillid til, at hun og hendes primære kontaktperson reelt har
samme mål. Hun oplever ikke længere, at hun som før den helhedsorienterede indsats bare siger det,
kommunen gerne vil høre, så samtalen kan blive overstået.
I nogle af case-beskrivelserne er det ikke så meget en arbejdsmetode eller et virkemiddel, der
beskrives, men snarere en egenskab ved familierne. En god relation er i disse tilfælde i case-
beskrivelserne beskrevet ud fra, hvor god familien er til at lytte til sagsbehandlerens/teamets
forslag, og til selv at ytre ønsker, foreslå alternative løsninger og gå i dialog om forløbets frem-
gang. Der lægges således vægt på, hvor interesseret borgeren selv er i et godt samarbejde,
og hvordan samarbejdet med teamet i én sammenhængende borgerplan bærer præg heraf.
I cases med regression er en ofte beskrevet barriere for et godt samarbejde, at borgerne ikke
er samarbejdsvillige. Her ses ofte en kategorisering af en ”svær borger”. Den ”svære borger”
beskrives ved et vanskeligt samarbejde på forskellige måder. Først og fremmest beskrives
borgere som uærlige over for de fagprofessionelle, hvilket vanskeliggør en god relation. Uær-
ligheden beskrives i flere familiecases som et ”pseudosamarbejde”, hvor målene og aftalerne
bliver ikke ført til dørs eller overholdt. I disse sager er det således ikke lykkedes at skabe en
tillidsfuld relation.
5.2
Én sammenhængende plan (koordination og samarbejde)
Inger havde en oplevelse af, at vi samarbejdede på tværs, og at indsatserne var
koordinerede, så hendes hverdag kunne hænge sammen. Ingers primære kontakt
65
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren
var mentor, som så gik videre til rette vedkommende eller indkaldte til netværks-
møde.
(Case-beskrivelse)
Det er, som tidligere beskrevet, forskelligt, hvad de forskellige forsøg sigter på at koordinere.
Er det en bred koordination, eksempelvis også med sundhedsområdet eller skolen eller alle
relevante parter i en 360 graders-løsning, eller er det primært mellem to områder internt i kom-
munen, såsom jobcenter og socialområde.
Der kan dermed lægges forskellig energi i at have:
•
•
•
Fokus på tværgående koordination og samarbejde på tværs af
afdelinger og sektorer
internt
i den kommunale sagsbehandling
Fokus på tværgående koordination og samarbejde på tværs også med
andre dele af
kommunen
(fx skole, daginstitution, det kommunale sundheds- og genoptræningsom-
råde, boligforvaltning)
Fokus på tværgående koordination og samarbejde på tværs også med
eksterne aktører
(fx hospital, psykiatri, specialiserede tilbud, virksomhedspraktiksteder, uddannelsesste-
der).
Det fremhæves i mange case-beskrivelser, at det har en positiv betydning for de enkelte bor-
gere eller de enkelte familier, at de kan mærke, at indsatsen omkring dem er koordineret og
tager udgangspunkt i deres udfordringer. Dels øger det muligheden for at skabe kvalitet i rela-
tionen og dermed styrke samarbejdet og tilliden, dels skaber det mere overskud og overskue-
lighed for borgerne.
I den periode havde [mentor] tæt samarbejde med [team i psykiatrien, red.]. Støtten
blev for en periode intensiveret, hvilket har været gældende for hele samarbejdet,
hvor der har været skruet op og ned efter behov.
(Case-beskrivelse)
Denne måde at arbejde på har ifølge mange af case-beskrivelserne med progression og delvis
progression bidraget til at skabe tempo i forløbene.
Det tætte samarbejde mellem sagsbehandlerne i de forskellige fagområder, mentor
og den fælles plan har uden tvivl medvirket til hurtigt og effektivt arbejde med
mål/delmål. Der blev som det første ansøgt om akutbolig, denne blev udarbejdet
med input fra begge fagområder.
(Case-beskrivelse)
5.2.1
Samarbejde med arbejdsgivere og praktikværter
I nogle tilfælde handler det også om at tænke i hele forløbet – at det fx ikke er nok at finde et
passende praktiksted, men at det også kræver koordination med praktikstedet. Virksomheds-
konsulenter spiller i en række af case-beskrivelserne en vigtig rolle i forhold til at hjælpe med
at finde virksomhedspraktiker, der vil være et godt match. Case-beskrivelserne illustrerer, at
det også kan være afgørende for at opnå progression, at borgerne trives og møder forståelse
på deres arbejdsplads eller virksomhedspraktiksted. I flere cases fremhæver de fagprofessio-
nelle, at samarbejdet med en forstående praktikvært eller arbejdsgiver har været afgørende
for, at et virksomhedspraktikforløb, et fleksjob, en elevplads eller lignende er blevet en succes.
Da praktikstedet skiftede daglig leder fik det betydning for Ida, der havde haft en tæt
relation med den tidligere leder. Det var denne tillid, der havde skabt det gode for-
løb.
(Case-beskrivelse)
66
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren
2318575_0067.png
Der ses eksempler på, at kommunen har samarbejdet aktivt med arbejdsgivere og praktikvær-
ter. Dette er ifølge case-beskrivelserne centralt, fordi mange af borgerne reagerer negativt på
ikke at opleve sig mødt. Når der ikke er fokus på dette, reduceres sandsynligheden for, at det
lykkes at gennemføre praktikken. I nogle af case-beskrivelserne bliver det til et nederlag for
borgerne.
5.2.2
Familiecasene kræver mere kompleks koordination
Midtvejsevalueringen viste, at det blev oplevet som sværere at udarbejde én samlet plan for
familien, fordi familier består af flere borgere. Selvom det opleves som meningsfuldt at arbejde
helhedsorienteret med familierne, fordi deres trivsel er sammenflettet, er det således svært at
have én entydig plan for én familie. Fordelen består i højere grad i fx at understøtte den sam-
lede udvikling og så have forskellige delplaner til det formål (Holm-Petersen et al., 2019).
Slutevalueringen viser i tråd hermed, at familiecasene generelt er de mest komplicerede med
flest koordinationsmuligheder. I flere familiecase-beskrivelser lægges der vægt på et tæt sam-
arbejde, hvor alle parter har indgående kendskab til familien og dennes udfordringer. Nogle
cases udtrykker også et fokus på, at der må tænkes og sættes ind intensivt og samtidigt i
sagen. Andre cases fokuserer på problemstillinger, og hvordan disse kan ses i sammenhæng
med hinanden. Det gælder om at tage udgangspunkt i familiens trivsel, hverdag og økonomi
samt i familielivet generelt og i sociale og beskæftigelsesmæssige udfordringer. Det er forskel-
ligt, i hvor høj grad der arbejdes med gensidige afhængigheder og påvirkninger i familien.
Som eksemplet med Katja viser, er der også indsatser, hvor der fokuseres på at skabe koordi-
nation med daginstitutioner og børnenes skole:
I den helhedsorienterede tilgang hjælper kommunen Katja med at have en dialog med skolen og lave
en plan for en god skolestart. De hjælper hende også med at have en kontakt til psykiatrien, så hun
endelig kan finde ud af, om det vil hjælpe hende at tage medicin. Hendes nye primære kontaktperson
betyder, at det ikke længere er diffust og uoverskueligt, hvem på kommunen, hun skal kontakte. Hun
skal ikke længere deltage i samtaler med jævnligt nye sagsbehandlere, som hun opfattede som noget,
hun bare deltog i for kommunens skyld. Efterhånden får hun mere og mere tillid til, at hendes primære
kontaktperson kan og vil hjælpe hende.
Uagtet hvem der søges koordineret med, kan den koordinerende sagsbehandler, borgerkon-
sulenten, plankoordinatoren osv. bidrage til, at der sker fremdrift, og at der træffes koordine-
rede beslutninger, der hænger sammen for borgerne. Det mindsker ifølge case-beskrivelser
kompleksiteten for borgerne og betyder, at man kommer mere fleksibelt videre. Det illustreres
med følgende citater:
Mor oplyser, at hun specielt har været glad for forløbet, da det har givet mulighed
for at samle indsatserne i én sag med et fælles mål. Mor har oplevet, at hun ikke
skal deltage i flere forskellige møder og at det har været muligt at se på hendes
situation helhedsorienteret. Dertil er det oplevet, at alle relevante parter løbende har
været opdateret på hele sagen, når alle møderne blev afholdt i frikommuneregi.
(Case-beskrivelse, familie)
Møderne er ”god service” over for borgeren, da hun ”slipper” for at gå til mange
møder med de forskellige fagpersoner og fortælle sin historie forfra hos hver enkelt.
67
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren
2318575_0068.png
Og fagpersonerne sparer tid, da de alle er til stede på møderne og derved løbende
kan følge med i, hvad der sker på hinandens områder.
(Case-beskrivelse)
Der arbejdes således fleksibelt ud fra, hvad der giver mest mening i forhold til de behov, der er
og opstår undervejs. Det kan også øge effektiviteten i koordinationen for de fagprofessionelle:
Førhen blev der brugt meget tid på at koordinere indsatserne og følge op på, hvad
der skete på hinandens områder. Og det var ikke altid klart, hvem der var ”på” fra
de andre afdelinger.
(Case-beskrivelse)
Samtidig giver det en kompleks koordinationsopgave, som betyder, at mange forskellige fag-
ligheder og sektorer kommer i spil. Jo bredere koordination og helhedsorientering, der tænkes
i (fx også ydelsesafdelingen, skole, børneinstitutioner, psykiatri), jo flere organisations- og fag-
kulturer kommer der i spil. Det kan fx, hvis der benyttes netværksmøder, være svært og kræve
megen koordination at få folk til at dukke op til møderne, hvis der ikke er mødepligt. Det kan
også opleves som tidskrævende og uvant at tænke så bredt rundt og føre til, at en masse
spørgsmål opstår undervejs om, hvordan man bedst gør – spørgsmål det kræver ledelsesop-
bakning at håndtere.
21
Kompleksiteten viser sig i case-beskrivelserne (jf. tabel 4.2) også ved, at en del af familieca-
sene vurderes at have forskellige grader af progression. Det er således ikke nødvendigvis så-
dan, at familien løftes samlet. I nogle af case-beskrivelserne er der fx progression for nogle af
de voksne og børnene, mens der kan være stagnation for andre medlemmer af familien.
5.3
Borgerinddragelse i planens mål
Det er jf. afsnit 1.2.2 og den underliggende forandringsteori en præmis i forsøget, at mål og
delmål udarbejdes sammen med borgeren, så borgeren oplever ejerskab i forhold til den plan,
der lægges. Der er dog forskelle på, hvordan borgerinddragelse har været implementeret i de
ni frikommuner (se Holm-Petersen et al., 2019), men kernelementer i forhold til inddragelse er,
at plan og mål defineres sammen med borgeren. Nogle af kommunerne har derudover også
arbejdet eksplicit med at tage udgangspunkt i borgernes drømme, nogle fx ved at understøtte
dette med grafisk facilitering, hvor man tegner et mål og vejene dertil. Midtvejsevalueringen
viste, at de borgere, der oplevede, at de blev inddraget, oplevede et øget ejerskab og markant
bedre samarbejde (Holm-Petersen et al., 2019). I eksemplet med Katja finder de sammen ind
til, hvad hun kan se sig selv i – og dermed har større chance for at gennemføre.
I den helhedsorienterede tilgang har Katja haft en del samtaler med sin primære kontaktperson, der
handler om, hvad hun egentlig godt kunne tænke sig, der fremadrettet skal ske. De har fundet ud af,
hvad hun selv synes, hun er god til. De har også fundet ud af, at hun har en gammel drøm om noget
med mekaniker. Sammen finder de ud af, at det kunne være spændende at afprøve denne drøm i en
virksomhedspraktik. For første gang oplever Katja, at hun skal på en praktik, som hun rent faktisk
glæder sig til.
21
En leder fra familieområdet udtrykte det på følgende vis under midtvejsevalueringen:
”Når man flytter kompleksiteten ind i
organisationen, så giver det nogle udfordringer med alle faglighederne og med at få alle med om bord. Når der ikke er et
plejer, så opstår der hele tiden ting, vi ikke har taget højde for. Når man ikke kan gøre som man plejer, så er det super
vigtigt at have en teamleder tæt på. Så det er vigtigt, at man får afsat ledelsesressourcer, så man får tryghed i medarbej-
dergruppen.”
68
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren
2318575_0069.png
De 98 case-beskrivelser er kategoriseret i forhold til, i hvor høj grad det vurderes, at der har
været tale om borgerinddragelse i casene.
22
I de følgende afsnit præsenteres denne analyse.
5.3.1
At finde ind til og styrke borgernes drømme og ressourcer
Af case-beskrivelserne fremgår det, at samarbejdet med borgerne om egne mål foregår meget
forskelligt. Nogle sagsbehandlere lægger i beskrivelserne vægt på, at det er borgernes egne
mål, mens andre ikke gør. Det er for mange af borgerne og også de fagprofessionelle en po-
tentielt ny måde at samarbejde på. For nogle af de fagprofessionelle i forsøget har det været
et arbejde at gøre op med den tidligere fagprofessionelle dagsorden:
Da Annas forløb startede som et Ret og Pligt-forløb [før frikommuneindsatsen, red.],
var de oprindelige målsætninger formuleret af sagsbehandleren, der bestilte forlø-
bet. Undervejs i forløbet blev disse mål samstemt og tilrettet i dialog med Anna, så
hun har endt med at have en større indflydelse på endelige mål […] I takt med at
forløbet udviklede sig, fik Anna også flere delmål, som hun selv ønskede, i forhold
til at kunne opnå det overordnede mål omkring opstart på sin drømmeuddannelse.
(Case-beskrivelse)
At arbejde borgerinddragende har altså i en række cases forbedret relationen og tilliden mellem
fagprofessionelle og borgere, ligesom det har givet en oplevelse af at arbejde i den samme
retning.
5.3.2
Inddragelse af familien
Et centralt fokus, der fremkommer på tværs af familie case-beskrivelserne med progression,
er fokusset på mål og ønsker for sig selv og børnene. Dette sker fx gennem ”et
[opstarts-, red.]
møde, hvor der blev taget udgangspunkt i, hvilke ressourcer, begrænsninger og hvilke drømme
hvert enkelt familiemedlem samt familien havde som en samlet enhed)”.
I denne tilgang ses et
fokus på at finde ressourcer og drømme, som tager udgangspunkt i familien som en helhed.
Børnenes trivsel er i de fleste cases det fælles omdrejningspunkt for den helhedsorienterede
indsats. Et mønster i familiecase-beskrivelserne, hvad angår inddragelse, er dog et overve-
jende fravær af tydeliggjort inddragelse af børnene. Børnenes stemme og mål bliver hovedsa-
geligt hørt gennem forældrene og disses mål. I de fleste tilfælde er børnene medtænkt gennem
indsatser i skole, dagtilbud, anbringelse og lignende.
5.3.3
Borgerinddragelse i case-beskrivelser uden progression
I flere af casene uden progression, og også af dem med regression, tegnes et billede af mang-
lende engagement omkring en plan og samarbejdet med teamet eller sagsbehandleren. Dette
gør, at samarbejdet er envejs fra teamets side, og sagsbehandlerne/teamet selv oplever en vis
demotivering og afmagt i forhold til sagen og dennes udvikling. Sagsbehandleren beskriver i
disse tilfælde borgeren eller familien som passive og uengagerede.
Sagsbehandlerne beskriver i tråd hermed, at borgerne ikke følger sagsbehandlernes anbefa-
linger og de aftaler, man har indgået, eller at samarbejdet kun
”har fungeret, når det alene er
22
Vurderingen af en høj eller lav borgerinddragelse beror i vores analyse på beskrivelse af relationen og relationsarbejdet
mellem borger og sagsbehandler, udgangspunktet i borgerens ønsker og drømme, tilpassede indsatser, øget tro på egne
evner hos borgeren samt udtryk for ejerskab over forløb og dennes progression hos borgeren. Ifølge forandringsteorien
(afsnit 1.3) og Empowerment-projektet (Deloitte 2017b) vil en høj grad af ovenstående elementer øge chancen for pro-
gression.
69
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren
familiens ønsker for støtte der er taget i betragtning.”
Der påpeges her en manglende lydhør-
hed fra familiens side over for de fagprofessionelles forslag og faglige vurdering. I disse case-
beskrivelser er tendensen, at der ikke har været en egentlig fælles plan.
Samtidig er der i en række af casene uden progression også et mønster i, at de fagprofessio-
nelle heller ikke altid har den store tillid til borgerne, eller at de ikke har en særlig høj grad af
kendskab til borgernes liv, ønsker og drømme. Særligt i casene med regression er der i tråd
hermed en diskrepans mellem, hvad borgerens mål for samarbejdet er, og hvad sagsbehand-
leren/teamets rationale og forventninger omkring indsatsen er. Af nogle case-beskrivelser
fremgår det, at sagsbehandleren snarere har set det som sin rolle at overbevise borgere om,
at de bør have andre mål. Der er således eksempler på, at borgere har ønsket job, men er
blevet overbevist om, at de i stedet skulle i behandling, i afrusning eller på førtidspension.
Ligeledes er det forskelligt, om det fremgår af beskrivelserne, hvad borgerne måtte have af
ressourcer, ønsker og drømme.
5.3.4
Mangelsprog og fokus – frem for ressourcesprog og fokus
I en række af case-beskrivelserne er der i højere grad fokus på at udrede, afprøve, behandle
ud fra det, Gergen (1997) betegner som et psykisk mangelsprog. Det beskrives som et spørgs-
mål om at få ”udmålt” arbejdsevne eller få ”afklaret sine ressourcer” – som en konstant eller
objektiv størrelse.
Mor er ved at have overskud igen, hvorfor hun skal i en ny arbejdsprøvning for at få
beskrevet sin arbejdsevne.
(Case-beskrivelse)
Det overordnede mål var, at Anne Mettes arbejdsevne skulle udmåles
(Case-be-
skrivelse)
Ovenstående er formuleringer, som passer godt ind i et ret-og-pligt-perspektiv, men harmone-
rer dårligt med ideen om, at man kan mere, når man finder noget meningsfuldt og engagerende
at begive sig ud i (ressourceperspektivet). Nogle af borgerne oplever at være fanget i dette
dilemma ved at blive mødt med divergerende forventninger, der ikke er koordineret. I følgende
citat forklarer en borger, at det er forvirrende, at hun er enig med sin sagsbehandler om, at hun
langsomt skal støttes til at vende tilbage. Samtidig har virksomhedskonsulenten ifølge borge-
ren fokus på at afprøve og presse:
Et stort "punkt" i mit forløb har været at sende mig i praktik. Her har jeg fået tilkoblet
en virksomhedskonsulent fra kommunen. Jeg har her oplevet, at jeg har siddet og
snakket med min sagsbehandler om, at praktikforløbet har været for at få mig tilbage
i en daglig rutine og langsomt komme hen mod at kunne genoptage uddannelse.
Min virksomhedskonsulent har til gengæld haft den opfattelse, at praktikforløbet var
for at teste, om jeg gerne ville være [navn på profession, red.]. Jeg er rigtig, rigtig
glad for min praktik, og den gør meget for mig. Desværre føler jeg også, at jeg til
tider bliver skubbet for hurtigt ud i stigning af tid og dage, og det har stresset mig
meget mere, end det har gjort godt – især psykisk.
(Borger, fritekstkommentar i sur-
vey)
Citatet viser også, hvordan den ressourceopbyggende tilgang (jf. forandringsteorien) og ret-
og-pligt-tankegangen med arbejdsafprøvninger støder sammen. Case-beskrivelserne viser i
tråd hermed, at der ligger en udfordring i relation til at realisere en mere borgerinddragende
tilgang i det forhold, at sagsbehandlere – og til dels også borgere – har tendens til at sidde fast
70
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren
i et mangelfokus frem for at have det ressourcefokus, der er en kerne i det at arbejde borger-
inddragende på job- og socialområdet.
I en række af case-beskrivelserne er der et stort fokus på borgernes diagnoser, samarbejds-
evner og andre udfordringer, og disse bliver ofte en motor i forklaringen om ikke at lykkes med
indsatsen på den korte bane og måske heller ikke vil komme til det på den længere bane.
Samtidig er det ikke muligt at læse ud af case-beskrivelserne, at der har været arbejdet med
at finde ind til borgernes ressourcer og drømme. Der beskrives til gengæld ventetid på udred-
ning i psykiatrien, udfordringer i forhold til at tage imod behandling, diagnoser der bliver ændret
i borgernes historik, samt manglende afklaring om diagnoser. Samtidig er der store variationer
i, om fx tiltag, der skal afhjælpe psykiske udfordringer, fremstår virksomme. Nogle borgere
oplever således bedring, andre nægter at deltage eller tage medicin, og nogle får det dårligere
af at medvirke i tiltag:
Hun har efterfølgende fået det dårligt psykisk efter hun starter på forløb om angst
og depression – det gjorde det værre. Hun får derfor tilknyttet en støttekontaktper-
son, som blandt andet skulle hjælpe hende med at få kontakt til sin læge.
(Case-
beskrivelse)
Beskrivelserne rummer – italesat af nogle af sagsbehandlerne – en fare for at diagnoserne
bliver en stor del af borgernes identitet. Der er i tråd hermed i nogle af case-beskrivelserne en
tendens til, at både borger og sagsbehandler nu får en forklaring at hænge en eventuel stilstand
op på. Gennemgangen af casene uden progression og med regression viser, at der er en ibo-
ende modsætning mellem af tage udgangspunkt i borgernes drømme og ressourcer på den
ene side og så afvente udredninger af og papir på manglende formåen på den anden side.
Arbejdet med diagnoser har således den bagside, at det kan udløse ventetid (se også kapitel
6) og pacificere både fagprofessionelle og borgere. Omvendt kan det også udløse netop den
rigtige hjælp.
Uanset diagnoser er der et mønster i, at mangel på understøttelse af borgerhandlekraft og
systemhandlekraft samt lav kvalitet i relationen mellem borger og fagprofessionel har et sam-
menfald med manglende progression.
5.4
Borgerinddragelse i trædesten (delmål)
I tråd med forandringsteoriens (og Empowerment-projektets) hypotese om, at det kan øge
chancen for progression at arbejde med de afledte barrierer, er der i en del af case-beskrivel-
serne et tydeligt fokus på at hjælpe borgerne med at rydde hindringer af vejen. Afledte barrierer
handler i case-beskrivelserne typisk om: 1) mobilitet 2) økonomi 3) bolig 4) tro på egne evner
og 5) familiens trivsel.
At skaffe hjælpemidler og ydelser, der skal få borgerne videre, er centralt i denne måde at
arbejde på. Sigtet er dobbelt: både at finde konkrete løsninger på udfordringer for at komme
videre fra en fastlåst situation, og at vise borgerne, at hindringer kan ryddes af vejen. At det
nytter noget at gøre en indsats. Der støttes således op om borgernes handlekraft ved at gå
foran med et godt eksempel ved at vise systemvilje og handlekraft.
Ud over at der arbejdes med sparring, dvs. at hjælpe borgerne til at styrke deres hverdagsme-
string eller deres netværk, således at ensomhed kan brydes eller aflastning af fx familier kan
71
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren
opnås, arbejdes der under denne metode derfor også typisk med at hjælpe borgere med an-
søgninger. Det kan være til en kugledyne, tilskud til lejlighed, ledsagerordning, frikøb af prak-
tikværter til mentortimer, kurser i autisme praktikvært og lignende.
5.4.1
Mobilitet
Mange af borgerne i case-beskrivelserne har på forskellig vis udfordringer med mobilitet. Det
handler eksempelvis om, at det er svært at møde nye og fremmede mennesker, at tage offent-
lig transport, at komme afsted til lægen, at købe ind i en fysisk butik eller et fysisk apotek eller
at komme afsted til praktikstedet. Der arbejdes derfor typisk med hjælp fra støttekontaktperson
eller mentor med at træne færdigheder i dette. Der arbejdes også med at udvikle strategier til
at blive på praktikstedet eller på skolen, når man bliver angst osv.
Der arbejdes også med i perioder at understøtte mobilitet gennem fysisk træning, fitnesskort,
gåture med kontaktpersoner, hente-og-bringe-ordninger. Der er også eksempler på bevilling til
kørekort, taxakørsel og støtte til køretøjer.
Derfor kan det også opleves som frustrerende både for borgere og sagsbehandlere/borgerkon-
sulenter/plankoordinatorer/støttekontaktpersoner osv., når organiseringen ikke understøtter
tempo i beslutningsprocesser, når der er ventetid på afgørelser, eller når der kommer afslag
(se mere herom i kapitel 6).
5.4.2
Økonomi
Mange af de udsatte borgere i forsøget har udfordringer med deres økonomi. I en række af
tiltagene er der derfor arbejdet med at hjælpe borgerne med at udvikle kompetencer i forhold
til at kunne styre deres økonomi. Der er også i case-beskrivelserne eksempler på, at borgernes
økonomi i perioder sættes under administration.
5.4.3
Bolig
At hjælpe borgerne med at få styr på boligsituationen går igen i mange af case-beskrivelserne
– både i dem, hvor der opnås progression, og i dem, hvor der ikke opnås progression. For
mange bliver det således beskrevet som afgørende at få egen bolig eller en bedre bolig. Det
bliver en måde at starte forfra på og komme ud af en fastlåst situation på i en bolig, de ikke kan
overskue. For nogle af de unge bliver det et nederlag, fordi de ikke kan passe den nye bolig.
Selvom de unge har en drøm om egen bolig, så har mange af de udsatte unge nemlig brug for
støtte i forhold til, hvordan man rydder op, gør rent, køber ind, laver mad, vasker tøj og får
betalt sine regninger. Nogle af de unge får i case-beskrivelserne støtte til dette, og andre gør
ikke, uagtet svage handlekompetencer.
En strategi til at støtte op om unge med svage handlekompetencer er også et bosted som
tilbud. Igen er der i case-beskrivelserne både eksempler på, at dette forbedrer deres situation,
og eksempler på, at det forværrer deres situation. Match mellem ung og bosted er således
meget væsentligt i beskrivelserne.
72
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren
2318575_0073.png
5.4.4
Familiens trivsel
Der er et mønster i, at en række cases med progression har en indgangsvinkel med fokus på
trivsel og energiniveau i borgerens/familiens hverdag. I disse cases har man fx konkrete ind-
satser for øje, som er med til at skabe overskud og højne trivslen i hjemmet, hvilket videre giver
anledning til et øget fokus på beskæftigelsesmålet.
I en række af case-beskrivelserne kommer det helhedsorienterede fokus til udtryk ved, at ek-
sempelvis en familie tænkes som et sammenhængende hele, hvor delene påvirker hinanden.
Det gælder i familiecases, men til dels også i en række af de voksencases, hvor borgeren ud
over at være arbejdsløs med sociale udfordringer også er forælder. Det betyder, at der også
kommer fokus på at øge forældrekompetencer og dermed øge børnenes trivsel – og omvendt
at øge børnenes trivsel for at give mere plads og ro til, at forældrene kan nærme sig arbejds-
markedet eller en uddannelse. Hvis vi ser på eksemplet med Katja, så kunne det se sådan ud:
I den helhedsorienterede tilgang hjælper Katjas primære kontaktperson hende med at hun i en periode
får støtte til at lære at få indarbejdet nogle gode strukturer i hjemmet. Hun lærer, hvordan hun plan-
lægger indkøb og madlavning i hverdagen, så tiden ikke skrider for hende, og det ender med pizza.
Hun lærer også, hvordan man rydder op og gør rent, sådan at der pludseligt bliver mere hyggeligt for
hende og hendes børn. Støtte til at udarbejde en ansøgning om en ny bolig, da hun og især Oskar
havde behov for mere plads og en have. Katja fik også tilbudt et forløb med en pædagogisk vejleder,
hvor hun fik redskaber til at håndtere Oskars udfordringer i hjemmet. Det skete nemlig ofte, at Oskar
reagerede på hjemmefronten, og dette tærede meget på Katjas ressourcer.
I eksemplet med Katja arbejdes der med at frigøre overskud og handlekraft ved at løfte hendes
dagligdag, sådan som den ser ud i sin helhed.
I cases uden progression og med regression er der også eksempler på, at det ikke er lykkedes
at styrke familiens netværk som ekstra ressource. Der er også eksempler på, at det ikke lyk-
kedes at finde aflastningsfamilier, eller at der er mange skift i aflastningsfamilier eller i anbrin-
gelsessteder.
5.4.5
Styrke troen på egne evner
Mange af de voksne borgere, der har stået uden for arbejdsmarkedet i en del år, har svært ved
at se sig selv på arbejdsmarkedet og se, hvad de kan bidrage med. De får derfor med motive-
rende samtaler og afdækning af deres interesser støtte til at finde ud af, hvad der kunne være
en vej at gå.
Også mange af de unge borgere i case-beskrivelserne har udfordringer med, at de ikke tror på
sig selv og deres egne evner, eller de har svært ved at vurdere egne evner og har dermed
tendens til enten at overvurdere eller undervurdere dem. Et eksempel fra case-beskrivelserne
er:
Ida har været imod at komme i praktik, da hun opfatter sig selv med de nødvendige
faglige kompetencer til at kunne komme i direkte i ordinært arbejde. Der er ikke
sammenhæng mellem Idas eget billede og hendes kompetencer. Hvis Ida er blevet
presset har hun reageret med frustration eller tilbagetrækning.
(Case-beskrivelse)
En tydelig forskel i cases med og uden progression er, hvorvidt borgeren uanset udfordringer
eller med støtte kan få aktiveret et drive i forhold til at tro på sig selv og dermed handlekraft. Et
73
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren
2318575_0074.png
kontinuum af manglende drive og handlekraft kunne på baggrund af case-beskrivelserne se
således ud:
Tabel 5.1
Display: Kontinuum af udfordringer i handlekraft
Vil gerne, kan ikke
Hun vil rigtig gerne, men
kan ikke få sat handling
bag sine ønsker trods
støtte hertil. (Case, Ingrid
23 år)
Holder ikke motivationen
Alle Martins indsatser er
stoppet før tid. Han er svær
at fastholde, da motivatio-
nen hurtig forsvinder. Når
det sker, begynder han at
udeblive og melder sig syg.
Denne ”rutine” har ikke
kunnet ændres trods mas-
siv støtte. (Case, Martin 26
år)
Passiv og initiativløs
Manglende initiativ. Mange
ting har været afprøvet før
og under forsøg. Uden re-
sultat. (Case, Frederik 27
år)
Lennart føler ikke noget
ansvar ift. selv at skulle
medvirke til at skabe en
ændring, men mener i ste-
det at
”andre bør gøre no-
get”
eller
”det er andres
skyld”
at ting ikke er lykke-
des. (Case, Lennart 23 år)
Cathrine kan til tider virke
passiv i forhold til sin egen
udvikling – orker og mag-
ter ikke særlig meget, hvil-
ket hendes forløb har båret
præg af. (Case, Cathrine
18 år)
Vilje og kunnen, kan
aktiveres
Efter at Lone fik lejlighe-
den, begyndte vi for al-
vor at kunne snakke ar-
bejdsmarkedsrettet til-
bud med hende og snart
ville hun gerne starte
med at arbejde. (Case,
Lone 44 år)
Jeg kom tilbage fra min
ferie og mødte Anne So-
fie igen. Hun havde æn-
dret sin kost radikalt og
var kommet ud af sin de-
pression og endte med
at starte på ordinær ud-
dannelse” (Case, Anne
Sofie 23 år).
Teamets virksomhedskon-
sulent fundet et ordinært
job 11 timer ugentligt. Han
afbrød efter 1. dag. Det
blev for meget. (Case, An-
dreas 36 år).
Ulrik er meget impulsstyret.
Han bliver meget begej-
stret og motiveret – i meget
kort tid. Han savner ved-
holdenhed (Case, Ulrik 33
år)
I cases med progression har borgeren enten typisk handlekraft, eller også er det muligt for de
fagprofessionelle at støtte op om borgerens tro på sig selv og at bygge små successer op.
Gennem vedholdenhed søger de at give vedholdenhed videre og træne små kompetencer i
forhold til at fuldføre ting, og hvordan man bliver i noget, der er svært. De hjælper også bor-
gerne med at finde løsninger på praktiske barrierer.
I nogle af casene uden progression lykkes det stadig ikke – selv med denne indsats, hvor der
arbejdes med at bygge tro på sig selv op. Der er således eksempler på, at det ikke er lykkedes
at flytte borgeren fra at være passiv og initiativløs.
I andre cases har der ikke tydeligt været arbejdet med at støtte borgerne i at styrke handlekraft
og tro på sig selv. I disse cases er der tendens til at være mindre progression – særligt hvis
borgeren selv er svag, hvad angår handlekraft. I mange af disse cases er der i stedet et tydeligt
fokus på at vurdere og ”udmåle” borgernes mangler og et fokus på borgernes diagnoser og
medicinske behandling.
I case-beskrivelserne med progression er der fx ofte nærvær, vedholdenhed og fremdrift – vilje
til at gå det ekstra skridt og ikke lade sig stoppe af ventetid, der truer fremdriften i et forløb. De
fagprofessionelle finder løsninger, også når der opstår udfordringer:
Der var lang ventetid på, at han kunne få en [hjælpemiddel, red.] tildelt. Fordi vi som
tværfagligt team har fuld beslutningskompetence til indsatser m.v., der ikke kræver
visitation, blev det besluttet at bevillige her og nu.
(Case-beskrivelse)
I case-beskrivelserne uden væsentlig progression er der et mønster i, at ting trækker i lang-
drag. Der mangler fremdrift, og det blokerer for, at nye ting sker (se mere herom i kapitel 6).
74
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren
5.5
Delkonklusion
I tråd med forventninger i forandringsteorien er der i case-beskrivelserne tendens til, at forsø-
gets kerneelementer har en sammenhæng med progression.
5.5.1
Én indgang og én koordineret plan giver overskuelighed
Én indgang (færre indgange) skaber mulighed for at skabe en bedre relation mellem system
og borger. Det kan skabe en bedre tillid og give mulighed for at udarbejde en fælles handleplan.
Der er i case-beskrivelserne med progression et mønster i, at dette skaber fremdrift i forløbene.
Samtidig er det en central læring fra forsøget, at det ikke vil være det, at borgeren på papiret (i
e-boks) har en fælles tværgående plan, der gør forskellen. Forskellen ligger i måden, der ar-
bejdes med den tværgående løsning på. Det er det at tænke hele vejen rundt om borgeren, og
finde veje til at tackle udfordringer og lægge trædesten sammen. Det er det at finde én bære-
dygtig plan frem for en plan, som mange fagprofessionelle (gennem koordination og tværfag-
lige møder) har været med til at formulere.
Hvad angår veje til både beskæftigelse og uddannelse kan et godt koordineret samarbejde
med virksomhedspraktiksteder være afgørende. Det gælder både i forhold til at finde et godt
match med tilstrækkelig rummelighed, således at borgeren ikke får et unødvendigt nederlag,
og i forhold til at finde arbejdssteder, hvor der vil være mulighed for en åbning i forhold til at
kunne fortsætte i job.
5.5.2
Borgerinddragelse har en sammenhæng med progression
Det er forskelligt, i hvor høj grad løsningerne har udarbejdet én plan
sammen med
borgerne.
Dette var også tydeligt i midtvejsevalueringen, hvor det fremgik, at de ni kommuner har haft en
forskellig grad af fokus på implementering af at arbejde borgerinddragende ud fra en empo-
werment-tilgang. Survey-besvarelserne viste i tråd hermed, at borgerne i forskellig grad ople-
vede at være blevet inddraget. Det var også tydeligt i case-beskrivelserne, at der var en varia-
tion i forhold til, om sagsbehandleren havde lagt vægt på borgernes inddragelse, ressourcer
og ønsker. I en relativt stor andel af case-beskrivelserne får man ikke indsigt i dette. Der er der
snarere fokus på de udfordringer, sagsbehandler oplever, at der er.
Det kan altså udledes, at der ikke automatisk arbejdes med borgerinddragende metoder, fordi
der arbejdes med at implementere helhedsorienterede løsninger. Samtidig var der en sam-
menhæng i case-beskrivelserne i forhold til, at der i de cases, hvor der ikke blev arbejdet bor-
gerinddragende, var en større sandsynlighed for, at progressionen strandede på anstrengte
relationer.
Uanset diagnoser er der et mønster i, at manglende understøttelse af borgerhandlekraft samt
lav kvalitet i relationen mellem borger og fagprofessionel er sammenfaldende med manglende
progression. I næste kapitel uddybes resultaterne af fravær af kerneelementet én indgang samt
systemfremdrift.
75
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren
6
Fritagelser fra lovgivning og systembarrierer
I kapitel seks analyseres dels fritagelsernes betydning for at kunne opnå den ønskede måde
at arbejde på, dels de systembarrierer, der fortsat består, og som påvirker progression og im-
plementeringen af helhedsorienterede løsninger.
Kapitlet har en mere diskuterende karakter end de foregående kapitler. Der trækkes i kapitlet
også på resultater fra midtvejsevalueringen. Hvor kapitel 5 viste, at kerneelementerne i forsø-
get har en sammenhæng med progression, viser kapitel 6, at fraværet af én (stabil) indgang
med kontinuitet og kvalitet i relationer og fravær af bredere systemopbakning (lav systemhand-
lekraft) har en sammenhæng med manglende progression. Der præsenteres i kapitlet også to
dilemmaer i det helhedsorienterede arbejde relateret til lovgivning, økonomistyring og kultur.
6.1
Fritagelser virker som fremmere
Fritagelserne fra lovgivningen har blandt andet understøttet kommunerne i at tænke i nye tvær-
gående løsninger. De har betydet, at det i højere grad har været muligt at tænke i meningsfulde
løsninger ud fra de barrierer, som borgerne og de fagprofessionelle så. De har også betydet,
at det i højere grad var muligt at skabe en meningsfuld dialog med borgerne, som ikke i samme
grad var præget af forskellige dagsordener fra forskellige forvaltninger. I de følgende afsnit vil
vi uddybe dette, men også vise, at der stadig er en række systembarrierer for at skabe hel-
hedsorienterede løsninger.
6.1.1
System handlekraft: helhedsorienteret tilgang til ansøgninger og bevillinger
I case-beskrivelserne ses flere eksempler, hvor det, at de fagprofessionelle vedholdende bider
sig fast og går et ekstra skridt, synes afgørende for at opnå succes (eller forhindre tilbagegang).
At gå et ekstra skridt kommer til udtryk på flere måder. I nogle sager har der været fokus på
bevilling af konkrete ydelser til borgerne. I andre sager har der været fokus på at finde alterna-
tive eller ekstraordinære løsninger for at imødekomme borgernes behov, eksempelvis i forbin-
delse med virksomhedspraktikpladser på områder, hvor der ikke traditionelt tænkes i praktik-
pladser, eller særlige ordninger med virksomhedspraktikpladser.
At man arbejder med en udvidet beslutningskompetence i frikommuneforløb, letter bevillingen
af indsatser. Det fremhæves således i en række case-beskrivelser som positivt, når sagsbe-
handleren/borgerkonsulenten/plankoordinatoren selv har beslutningskompetencen, eller når
organiseringen fremmer tempo, hurtige og mere tilpassede afgørelser:
Det unikke er, at der er udarbejdet en koordineret og samlet plan for mor og hendes
to børn. Det var lettere og hurtigere at få bevilget tingene til familien pga. udvidet
beslutningskompetence, hvor der er fokus på at finde den rigtige løsning.
(Case-
beskrivelse, familie)
Hvis mulighederne skal være til stede for at flytte Steen fra offentlig forsørgelse, så
er det en nødvendighed, at der investeres i de rigtige indsatser, og ikke bare tilfæl-
dige indsatser, som der er bestemt lovmæssigt. Dette har frikommuneforsøget gjort
muligt.
(Case-beskrivelse)
76
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren
Et betydningsfuldt element i disser sagers progression er fokusset på at finde den rigtige løs-
ning ved en koordineret og samlet plan og muligheden for at sætte gang i sagen ved udvidet
beslutningskompetence. Fritagelserne skabte sammen med den tværgående organisering en
tempofordel både i forhold til at udveksle viden med hinanden og til at få en hurtigere og smi-
digere beslutningsproces:
Der har ikke været ”venteperioder”, hvor vi har skullet afvente andre kollegaers af-
gørelser, hvilket har gjort, at Ellen ikke har været passiv på ydelse.
(Case-beskri-
velse)
Fleksibiliteten i rammerne gjorde det nemmere at afprøve forskellige tiltag, uden at
skulle igennem en masse tidskrævende kommunale foranstaltninger først.
(Case-
beskrivelse)
Fordelen var, at Morten kunne visiteres hurtigt til § 85-støtte (i serviceloven), uden
at skulle vente i op til 8 måneder, på en evt. godkendelse til dette. Og at en § 85-
og § 31b-støtte kunne være en og samme person.
(Case-beskrivelse)
Fritagelserne i forbindelse med deltagelsen i frikommuneforsøget har således gennem én ind-
gang, én plan og derigennem hurtigere beslutninger medvirket til at muliggøre tempo i forløb,
tæt opfølgning med borgere og skabelse af en tryg relation.
6.1.2
Fritagelser fra proceskrav
Fritagelser fra proceskrav betød samtidig, at aktiviteterne kunne iværksættes i den rækkefølge,
som var relevant. Der var ikke pres i forhold til rettidig aktivering. Der er således i case-beskri-
velserne mange eksempler på, at der skabes en atmosfære af tillid, meningsfuldhed og af at
trække i samme retning.:
Lempelsen af de processuelle krav, har været med til, at der var mere tid til den
direkte kontakt til borgeren, som har resulteret i, at der bliver en bedre relation mel-
lem borger og sagsbehandler – der er blevet et bedre tillidsforhold.
(Case-beskri-
velse)
Der har således været arbejdet på at skabe en anden dagsorden end ret-og-pligt-dagsordenen,
der ofte er blevet forbundet med mekanisk udførelse, rigiditet og proforma-opfyldelse af pro-
cesmål (Eskelinen et al., 2008 s. 191).
6.2
Mangel på systemhandlekraft som barriere
Selvom fritagelserne har muliggjort implementering af forsøgets kerneelementer, er der fortsat
en række barrierer både i forhold til at arbejde helhedsorienteret og i forhold til at implementere
og organisere helhedsorienterede løsninger.
En tydelig barriere for progression beskrevet i case-beskrivelserne er, når systemet ikke udvi-
ser handlekraft. Der er forskelle på, hvor godt et professionelt område er gearet til at holde
tempo og energi i et forløb. De helhedsorienterede tiltag skal i princippet medvirke til, at der er
fremdrift i beslutninger, og case-beskrivelserne rummer som beskrevet eksempler på, at de
også kommer til at virke på denne måde. Der er dog udfordringer relateret til ventetid og kon-
tinuitet i relationer.
77
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren
2318575_0078.png
6.2.1
Ventetid
I mange af casene fylder ansøgninger om bevillinger relativt meget i både sagsbehandlernes
arbejde og borgernes fokus. Bevillinger kan som nævnt anvendes i opbygningen af tillid til, at
man gerne vil hjælpe, og at ting kan ændres til det bedre. De kan også åbne døre til behandling,
støtte, særlige skoletilbud eller job under særlige vilkår. Sagsbehandlere og borgere i case-
beskrivelserne oplever ofte, at de anvender meget tid på dette, og at der er meget ventetid.
Ventetid og langsommelighed i sagsbehandling er et tydeligt element i mange af case-beskri-
velserne uden progression. Ventetid kan fx se således ud:
Display: Ventetid
Arbejdsform med
netværksmøder
Det trak ud at kunne samle alle til et tværfagligt møde.
Det besværliggjorde opfølgningen for sagsbehandlerne, da møderne skulle holdes
samlet, og der ikke kunne igangsættes tiltag for familien uden et frikommunemøde.
Derudover har det været svært at finde tid i kalenderen inden for to måneder, hvor
alle relevante samarbejdspartnere har kunnet deltage.
Langsom sagsbehandling
Grundet administrative udfordringer kunne der ikke arbejdes videre med udredningen
over nogle måneder.
Kan fortsat ikke finde aflastning til familien.
Ventetid psykiatri
Støttekriterier
Det var en udfordring, at der var flere konkurrerende lidelser og lange ventetider i
psykiatrien.
Hun har været meget motiveret for at få sit eget sted at bo. Der er desværre meget
ventetid forbundet med dette, da der skal være boliger ledige, og da hun ikke kvalifi-
cerede sig til at få en 25 %-bolig tilbudt, var der ikke så meget at gøre andet end at
lade sig skrive op, og vente.
Note: eksempler fra case-beskrivelser
Der er tre former for systemgeneret ventetid. Den ene er, at der kan være ventetid på psykia-
trisk udredning og ventetid på afklaring af ansøgninger om støtte, tilskud m.m. Den anden form
for ventetid relaterer sig til langsom intern sagsbehandling, fravær af sagsbehandler m.m.
Den tredje form for ventetid er en mere usynlig ventetid, der opstår, når arbejdet med borgeren
foregår sekventielt frem for parallelt. Denne form for ventetid opstår typisk i det traditionelle
”afklaringsspor”, hvor borgeren sendes afsted til udredninger, afprøvninger, afrusninger, be-
handlingsforløb, hvorefter man venter før næste skridt. Ventetid har et sammenfald med mang-
lende progression i case-beskrivelserne. Et eksempel er:
Det ville have givet så meget mening at udredningen af ADHD og forløbet i mis-
brugsrådgivningen, lå under samme tag, så indsatserne kunne køre parallelt […].
Det ville have skabt så meget mening og jeg er ret sikker på at forløbet ikke havde
trukket sådan ud.
(Case-beskrivelse)
Samlet set betyder dette, at der kan gå lang tid, før systemet vurderer, at borgeren er klar til at
nærme sig en form for uddannelse eller arbejdsmarkedet, eller før planen kan sættes i værk.
Et eksempel på oplevelsen af ventetid fra et borgerperspektiv er:
Med den langsommelighed det hele har taget, er det gået ud over mit barns trivsel
og udvikling og tro på andre vokser om at de vil hjælpe. Det er ikke okay.
(Borger,
fritekstkommentar i survey)
78
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren
Det opleves altså som frustrerende både for borgere og deres kontaktpersoner (sagsbehand-
lere/borgerkonsulenter/plankoordinatorer/støttekontaktpersoner/mentorer osv.), når organise-
ringen ikke understøtter tempo i beslutningsprocesser, og der er ventetid på afgørelser. I nogle
af case-beskrivelserne peges der på, at dette kan skyldes usikkerhed i forhold til beslutnings-
kompetence:
Der har i forbindelse med støttetimer været udfordringer i forhold til, hvorvidt disse
kunne bevilliges og om teamet havde beslutningskompetence i forhold til dette.
(Case-beskrivelse)
Flere sagsbehandlere påpeger også, at der i nogle af de afslag, der gives, ikke er forståelse
for den helhedsorienterede indsats:
Der var en manglende forståelse for min rolle, og hvilken indvirkning et evt. afslag
fik for samarbejdet med Magnus og den videre sagsgang.
(Case-beskrivelse)
Jeg fik det indtryk, at Visitationen kiggede meget isoleret på hjælpemidlet og ikke
helt var med på jobcentrets og Runes ønske om at kunne passe praktikken stabilt
og dermed hurtigere komme tilbage på arbejdsmarkedet.
(Case-beskrivelse)
Sagsbehandlere giver i nogle af case-beskrivelserne udtryk for en frustration over, at visitatio-
nen, ydelsesafdelingen eller andre afdelinger med beslutningskompetence med betydning for
deres sager, har et andet fokus på bevillinger. Nogle skriver fx, at de godt kunne have tænkt
sig en fasttrack-aftale med ydelsesafdelingen. Der kan eksempelvis være et skisma mellem et
hjemmelfokus på den ene side og en bevilling som del af et større helhedsorienteret fokus på
den anden side, hvor sagsbehandleren i den helhedsorienterede indsats i højere grad ser den
enkelte ydelse som et led i en større proces med at skabe tillid og samarbejde. Hvis en borger
eksempelvis har et fokus på en bestemt ting, vedkommende mener, vil gøre en stor forskel (fx
ny bolig, særligt praktiksted, kørekort).
6.2.2
Når løsninger bliver lappeløsninger
Samtidig med at bevillinger kan indgå i en strategi for at løfte og indgyde handlekraft, forand-
ringstro og tillid, er der i case-beskrivelserne dog også eksempler på, at bevillinger fremstår
som lappeløsninger – at det er svært at se, hvordan netop de bevillinger vil kunne hjælpe bor-
geren videre frem for at fastholde vedkommende i en uholdbar situation. Et eksempel kan være
at søge om et tv til et hjem, der ikke er egnet til beboelse. I nogle case-beskrivelser, hvor der
ikke er en gensidig tillidsbaseret relation, kan ydelserne også komme i spil som udtryk for en
forhandling mellem borger og sagsbehandler, der ikke fører til progression, og hvor målet ifølge
sagsbehandlers vurdering snarere er at få noget ud af systemet. Dette kommer for eksempel
til udtryk i formuleringer som
”Sophie er stadig en meget dyr dame for kommunen”
(Case-
beskrivelse). Eller:
”Alberte kender sine rettigheder. Hun ved, hvor langt hun kan gå, fx med at
melde afbud til et møde, eller anden foranstaltning i sidste øjeblik, så hun ikke bliver trukket i
ydelse. Hun går ofte lige til stregen eller lidt over.”
(Case-beskrivelse). Den helhedsorienterede
arbejdsform har således det vilkår, at den skal spille ind i og søge at ændre den virkelighed, at
mange borgere med komplekse sager har en lang historik med kommunen og ofte aktivt har
søgt kommunen, når de ønskede økonomisk hjælp.
Der ligger således et nødvendigt genreskift i forhold til både fagprofessionelles og borgeres
forventning og tilgang, såfremt trædesten gennem ydelser skal give progression. Begge parter
skal således være der for at opnå noget sammen – i tillid til hinanden. I en række af cases uden
79
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren
2318575_0080.png
progression fremstår det således, at borgerne ikke samarbejder
med
sagsbehandlere – men
snarere at de to parter samarbejde
om
at forsøge at få ydelser.
6.2.3
Fravær og manglende kontinuitet
Et andet element i manglede systemhandlekraft er manglende kontinuitet, der blandt andet er
skabt af fravær. Det drejer sig både om sygefravær, fravær fra møder og sagsbehandlerskift.
Display: Sygefravær og travlhed, skift af sagsbehandler m.m.
Tre mentorer på tre år.
Der har i forløbet været udskiftning af teamets medlemmer på baggrund af sygdom samt jobskifte.
Da sagsbehandler på børne- og ungeområdet/jobcenter blev sygemeldt og der ikke var nogen, der kom på sagen
før efter lang tid. Det satte hele forløbet i stå i en lang periode.
Det frustrerer hende, at hun har haft så mange skift af sagsbehandlere – og i forskellige afdelinger. Hun bliver for-
virret af dette og kan ikke navigere i det.
Samarbejdet med familien har været præget af flere uoverensstemmelser, som har handlet om manglende opfølg-
ning pga. manglende sagsbehandlere […] Der var flere skift af sagsbehandlere og i en længere periode mang-
lende der også sagsbehandler fra jobcentret. Det satte hele forløbet i stå i en lang periode og gav anledning til en
del frustrationer fra familiens side.
Undervejs skiftede såvel leder som kontaktpersoner, hvilket var en udfordring for kontinuiteten. Ligeledes blev bo-
støtte sidst i forløbet udskiftet af fordelingsmæssige årsager i kommunens støtteenhed.
Der har igennem årene […] været løbende uenighed mellem bevilgende sagsbehandlere (stor udskiftning) vedr.
omfang af behov for merudgift.
Note: Eksempler fra case-beskrivelser
Der er også eksempler i case-beskrivelserne, der ligger tidsmæssigt før forsøget, men trækker
tråde ind i forsøget, fordi borgerne er slidte både af ventetiden og de mange skift. Andre opstår
stadig under forsøget. Fravær kan medføre, at borgerne oplever, at der ikke reelt er én indgang.
Udfordringen med sagsbehandlerskift og -fravær samt manglende indsats nævnes således i
en del af fritekstkommentarerne fra den afsluttende borgersurvey. I mange af disse oplever
borgere i den forbindelse, at de har været overladt til sig selv.
Alt er gået galt, siden min kontaktperson forsvandt til andet job og der gik 4-5 må-
neder, før jeg fik en ny.
(Borger, fritekstkommentar i survey)
Det ville have været rart, om man ikke skulle begynde forfra hver gang, der kommer
en ny person ind over min sag. Når man er psykisk sårbar, er det som at skulle
begynde forfra hver gang, så man til sidst nærmest giver op. […] vi har tit været til
møde, hvor vi følte, at de deltagende sagsbehandlere med flere kommer uforberedt
og ikke har læst sagen igennem.
(Borger, fritekstkommentar i survey)
Et forløb der var præget af mange møder, hvor der skulle formuleres mål. Fravæ-
rende sagsbehandlere. En følelse af ikke at blive forstået og set. Ingen støtte og
ingen handling. Jeg er overordentligt utilfreds med forløbet!!
(Borger, fritekstkom-
mentar)
Der er således borgere, der ikke oplever at have fået en helhedsorienteret indsats med én
indgang, kontinuitet og en god samarbejdsrelation.
6.2.4
Brudte relationer – forvaltningsmæssigt stop-and-go
Det er tydeligt i case-beskrivelserne, at det ikke altid er nemt at tilbyde kontinuitet. Sagsbe-
handlere eller støttepersoner får nyt job, går på orlov, bliver sygemeldte og går på pension,
80
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren
ligesom der findes midlertidige plejefamilieløsninger, plejefamilier går på pension, sagen luk-
kes ned i familieafdelingen, borgeren fylder 18 år, eller borgeren flytter til en anden kommune.
Dette fører til:
•
•
•
Sagsbehandlerskift
Mentorskift/støttekontaktpersonskift
Plejefamilieskift.
I en række af de cases, hvor der ikke er progression, fremgår det dels, at borgere frustreres
over disse skift, at børnenes, men også de unges og de voksnes trivsel påvirkes negativt heraf.
Det fører også til, at møder og beslutninger udskydes gennem længere tid eller går helt i stå.
Der opstår på denne vis et beslutnings- og potentielt også handlingstomrum. Brudte relationer
handler dog ikke kun om barsel, sygdom og jobskifte osv.
De handler også om forvaltningspraksis, lovgivning og kriterier for at yde støtte. Hvis det en
periode går lidt bedre, er det nemlig ikke sikkert, at borgeren eller familien fortsat lever op til
kriterierne for støtte. I case-beskrivelserne ses dette fx, når støtten til børnene indstilles, fordi
det går bedre. Det uagtet at der typisk er tale om familier, der har været i kommunens søgelys
gennem mange år, og hvor de grundlæggende udfordringer i familien som helhed ikke er æn-
dret.
Som nævnt i kapitel 4 er der er et mønster i, at en stor del af den progression, der opnås, har
en skrøbelig karakter. Det melder sig derfor som et spørgsmål, hvor længe progressionen vil
vare. I nogle af case-beskrivelserne er der fokus på, at man fortsat støtter i en periode, indtil
progressionen bliver mere stabil – til man fx er sikker på, at den unge kommer godt i gang med
sin uddannelse. Der ligger et dilemma heri i forhold til at det kan være et mål at have korte
indsatslængder eller et økonomisk sigte at lukke tidligere for støtten. Evalueringen af Gladsaxe
Kommunes helhedsindsats for udsatte familier viste i tråd hermed, at familiernes progression
ofte var skrøbelig (Hjelmar et al., 2020: 49). Der er jf. fritekstkommentarerne i surveyen bor-
gere, der efterspørger en mere langsigtet støtte:
Jeg vil altid have brug for støtte, netværk og hjælp også selvom jeg har tilegnet mig
mange egenskaber i form af at få en arbejdsidentitet, så er jeg dybt afhængig af en
hjælp, jeg ikke længere er berettiget til.
(Borger, fritekstkommentar i survey)
Mangler der ikke et forløb til os, som havde brug for sammenhængende borgerfor-
løb, men nu er det andet sted?
(Borger, fritekstkommentar i survey)
Da vi havde det sammenhæng borgerforløb var det rigtigt godt, men vi får ikke hjælp
mere til at få hverdagen til at hænge bedre sammen.
(Borger, fritekstkommentar i
survey)
Jeg savner det sammenhængende borgerforløb. Jeg synes, det er tarveligt, at for-
løbet stoppede. Jeg følte det som en omsorg, at der var så tæt kontakt og jeg ikke
skulle forklare tingene så mange gange.
(Borger, i fritekstkommentar survey)
I nogle af case-beskrivelserne er der ikke fokus på en langsigtet strategi, her lukkes der fx ned
for støtten til borgere eller en familie, når det går lidt bedre, hvilket risikerer at føre til stop-and-
go-løsninger.
81
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren
2318575_0082.png
6.2.5
Dilemma: mangler fører til bevillinger
At der lukkes ned for støtte kan handle om budgetovervejelser men også om lovgivning. For at
få en bevilling skal man leve op til særlige kriterier. Man kan argumentere for, at den måde,
hjælpesystemet er bygget op på, understøtter et fokus på mangler. Diagnoser udløser nemlig
støtteforanstaltninger (Brinkman & Petersen, 2015). En borger formulerede det i midtvejseva-
lueringen af Én plan på følgende måde:
Jeg har haft brug for sygdommen for at kunne overleve i systemet. Jeg kan huske
dengang, jeg skulle have det rigtig slemt, før jeg fik hjælp. Jeg var nødt til at gøre
alt muligt dumt, for ellers fik man ingen hjælp. Skulle skabe sin egen sygdom kan
jeg huske.
(Borger, C5 i Holm-Petersen et al. 2019)
En central udfordring er, at bevillingernes interne logik passer dårligt ind i en ressourceopbyg-
gende investeringstankegang. Bevillinger gives nemlig primært ud fra mangler – fysiske eller
psykiske. Derfor oplever sagsbehandlere i nogle af casene, at de kæmper op ad bakke i deres
forsøg på at skabe en helhedsorienteret løsning, der søger at støtte op om udviklingen af res-
sourcer, og hvor de arbejder med at have fokus på at udvikle på det, borgerne kan.
Der ligger et dilemma og en indbygget speeder og bremseklods heri. Bevillinger kan nemlig på
den ene side give en nødvendig hjælp i forbindelse med opbygningen af ressourcer. På den
anden side kan det at fokusere på borgernes mangler og udredninger med psykiske diagnoser
til følge føre til, at oplevelsen af manglende ressourcer cementeres. Derigennem svækkes sel-
vet og oplevelsen af at have handlekraft (Gergen, 1997 s. 156-157). I tråd hermed ses det i
case-beskrivelserne, at der er tendens til at være fokus på enten ressourceopbygning eller
mangelafdækning.
Kriterierne for støtte – lovhjemmel – risikerer derfor at spænde ben for langsigtede løsninger,
og for borgeres incitament til at få det bedre, hvis de ikke oplever, at de er klar til at stå selv.
Set udefra kan kriterier for bevillinger således have som ikke-intenderet konsekvens, at de
kommer til at understøtte et system af stop-and-go-lappeløsninger. Når der igen senere er
behov for hjælp, så kan man starte forfra med nye relationsopbygninger. Dermed brydes den
kontinuitet, som både borgere og sagsbehandlere ifølge case-beskrivelserne, fritekstkommen-
tarerne i survey (og de interviewede borgere og sagsbehandlere i forbindelse med midtvejs-
evalueringen) ser som værdifuld.
23
I dette ligger der potentielt en kim til tillidsbrud. Vil vi opnå
det samme?
6.3
Grænseflader, når de andre arbejder videre, som de plejer
På den ene side italesættes der i en række case-beskrivelser tempofordele og hurtigere afkla-
ring i den helhedsorienterede organisering – særligt der, hvor der er etableret en samarbejds-
struktur og eksempelvis bevillingsveje. På den anden side italesættes der i mange cases også
udfordringer med at arbejde på tværs af centre. Uanset hvilken organiseringsform man har, er
der således en tendens til, at der stadig opstår udfordringer med et smidigt helhedsorienteret
samarbejde. Det kommer til udtryk i følgende citater fra case-beskrivelserne:
Sagsgangen var langsommelig mellem centrene.
(Case-beskrivelse)
23
Om betydningen af sagsbehandlerkontinuitet i opbyggelsen af tillid, se også STAR:
Fem hypoteser om progression.
https://star.dk/media/1097/pjece-om-fem-hypoteser.pdf.
82
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren
Det kan være udfordrende at dele oplysninger og sikre rettidig flow af information,
når samarbejdet går på tværs af afdelinger og fagsystemer.
(Case-beskrivelse)
Der er også eksempler på, at samarbejdet mellem centre har været trægt og har hæmmet
mulighederne som helhedsorienterede indsatser og tænkning. I nogle af kommunerne var det
eksempelvis svært at få et egentlig samarbejde og vidensdeling op at stå mellem jobcenter og
familieafdelingen.
6.3.1
Dilemma: Helhedsorienterede løsninger finansieres af ordinære løsninger
I nogle af løsningerne har medarbejdere og ledere oplevet, at der er kommet en ny grænse-
flade mellem den helhedsorienterede og den almindelige måde at arbejde på i de ordinære
indsatser. I hovedparten af løsningerne har man skabt sammenhængende borgerforløb paral-
lelt med ordinære borgerforløb. Det har medført en række dilemmaer Dilemmaet har flere di-
mensioner og vedrører fx økonomistyring, lovgivning, fagidentitet og kultur. Dilemmaerne
handler således om, hvordan man som organisation håndterer det dobbelte bogholderi og den
dobbelte værktøjskasse, der består i både at have helhedsorienterede og ordinære løsninger.
Borgerne oplever det fx på følgende vis:
Alting bliver ofte for firkantet og topstyret, selvom det er tydeligt, at kommunens
medarbejdere prøver ikke at være det.
(Borger, fritekstkommentar i survey)
Det er fantastisk, at min kommune er gode til at bevæge sig i gråzoner, men jeg
synes, der mangler nogle kasser til os, som har brug for kasser, men ikke passer i
en kasse.
(Borger, fritekstkommentar i survey)
Dilemaet har en styringsmæssig, økonomisk dimension, der handler om, hvordan tværgående
løsninger konteres og finansieres af kommunen – hvem der har udgifterne til investeringen i
borgerne, og hvem der får glæde af eventuelle senere fald i udgifter. Evalueringer af helheds-
orienterede indsatser har tidligere – i tråd med midtvejsevalueringen af Én plan – vist, at øko-
nomiske incitamenter og budgetmæssige konsekvenser kan udgøre en barriere. Det er således
et argument, at det, at økonomistyring er sektoropdelt, udgør en væsentlig implementerings-
barriere. Når man ikke kan følge økonomien på tværs og se samlede økonomiske gevinster
for alle parter, inkl. alternative omkostninger, så vil de enkelte sektorområders individuelle bud-
getansvar nemlig ifølge dette argument stå i vejen for modet til at arbejde tværgående og hel-
hedsorienteret. Så længe økonomien er sektoropdelt, kræver det således en massiv ledelses-
mæssig indsats at håndtere økonomi som styringsmæssig barriere.
KL har i tråd hermed kommenteret, at kommuner, der forsøger sig med en mere tværgående
og samordnet indsats for udsatte borgere typisk oplever følgende:
”Når flere afdelinger og for-
valtninger i fællesskab skal lave et omdesign af indsatsen, støder man ofte på problemer i
forhold til de budgetmæssige konsekvenser og herunder ikke mindst de incitamenter, som de
budgetansvarlige har i forhold til budgetoverholdelse. Når nogle indsatser opprioriteres på be-
kostning af andre, har det en øjeblikkelig budgetmæssig konsekvens. Derfor er der behov for
at finde mekanismer til denne omfordeling, så budgetansvar ikke bliver en hindring for en sam-
ordnet indsats. Samtidig ønsker kommunerne imidlertid ikke at svække det generelle budget-
ansvar”
(KL, 2017: 10). Det kalder især på tværgående ledelse og styring, når de helhedsori-
enterede indsatser fører til udgiftsforskydninger, således at nogle sektorområder opnår gevin-
ster, mens andre oplever øgede udgifter (Kjærgaard et al., 2018).
83
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren
Dilemmaet har også en juridisk dimension, der handler om, hvordan ydelser hjemles i tværgå-
ende løsninger. Her optræder også spørgsmål om lighed for loven og serviceniveauer. Dilem-
maet har i forlængelse heraf en fagprofessionel dimension, idet der opstår gnidninger, der fx
omtales som personaleressource-jalousi – de andre synes, at serviceniveauet ligger højere i
de helhedsorienterede løsninger – eller de oplever, at de ikke har fået færre sager i de ordinære
løsninger, selvom de har afgivet sager og ressourcer.
Der er også en it-dimension forbundet med dette. Frikommuneforsøget er fritaget fra nogle
lovmæssige paragraffer, men på nogle områder indeholder it-systemer krav, som sagsbehand-
lerne er tvunget til at opfylde, selvom det kan være dobbeltarbejde i forhold til arbejdet i frikom-
muneforsøget. Følgende citat fra midtvejsevalueringen af Én plan viser problemstillingen:
Det er dobbeltarbejde, at de skal sidde og klippe-klistre. […] Man kan sige, at vi har
fået paragraf-fritagelserne, men vi har ikke fået systemerne til det.
(Leder, I1 i Holm-
Petersen et al. 2019)
I tråd med midtvejsevalueringen peges der i slutevalueringens case-beskrivelser på, at it er en
barriere for koordination og effektivitet og skaber en fastholdelse i fagsiloerne.
Der mangler helt klart mere støttende og brugervenlige IT systemer, som kan sam-
køre, så sagsbehandler ikke skal flekse mellem flere forskellige IT systemer.
(Case-
beskrivelse)
Det besværliggør vidensdeling og er en kilde til dobbeltarbejde og potentiel misvisende infor-
mation, hvis alle systemer ikke er lige opdaterede.
6.3.2
Kultur som barriere for implementering
Det kan ved slutevalueringen konstateres, at mindst halvdelen af kommunerne i deres løsnin-
ger har haft udfordringer med at udvikle et helhedsorienteret samarbejde med deres familie-
myndighedsafdelinger. I nogle af løsningerne gælder dette i en sådan grad, at man i et vist
omfang har opgivet at prøve at arbejde helhedsorienteret med udgangspunkt i hele familien,
men det gælder også i de andre klynger. I midtvejsevalueringen blev der blandt de interviewede
medarbejdere og ledere peget på, at der er kulturforskelle mellem afdelingerne. Der var også
oplevelsen af et spil om borgere, man henholdsvis gerne ville eller ikke ville afgive, ligesom der
var mistro til afgørelser og jalousi om ydelsestyper og niveauer. De forskellige afdelinger ople-
vede også, at der kunne være mistro til hinandens faglighed og intentioner, og at det derfor
kunne være gavnligt at opleve, at de forskellige afdelinger kunne blive inspireret af hinandens
fagligheder og blik på borgerens eller familiens situation, når de samarbejdede.
6.4
Fagprofessionelle kompetencer i at arbejde tværgående
Sagsbehandlere fremhæver, at der ikke kun er barrierer i form af indlejrede kulturer, men også
i form af sammenstødende dynamikker mellem fagligheder. Når man koordinerer med hinan-
den, bliver disse tydeligere. Der er således også eksempler på faglige uoverensstemmelser i
case-beskrivelserne.
Der har været tidspunkter i forløbet, hvor jeg har måttet skære igennem og sikre, at
de involverede nåede til enighed.
(Case-beskrivelse)
84
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren
Udfordringen kan være at få alle til at arbejde i samme retning med afsæt i Birgittas
egne ønsker, da de mange parter ser hende forskelligt.
(Case-beskrivelse)
Der er en kulturforskel mellem arbejdsmarked og det socialpædagogiske, der ikke
forstod, hvorfor hun skulle trækkes igennem alle de praktikker.
(Case-beskrivelse)
Der har været samarbejdsudfordringer mellem bostøtte og mentor.
(Case-beskri-
velse)
Det at arbejde helhedsorienteret dækker altså et behov. Samtidig har eksperimenterne med at
arbejde helhedsorienteret også vist, at siloerne på en række områder ikke bare forsvinder. Det
omtales, at der er en kulturforskel – ikke kun mellem centre, men også mellem dem, der ser
en fordel i at arbejde helhedsorienteret, og dem, der synes det er nemmere at gøre, som man
plejer, eller ønsker en mere opdelt arbejdsform.
Én plans medarbejdere var rekrutteret internt, og fagpersonerne der var frontløbere
i at se på borgerens liv i en helhed, hvor de øvrige fagpersoner arbejdede videre
som altid. I en travl hverdag er det mest effektivt at gentage godt indarbejdede møn-
stre. Det tager tid at vinde plads til helhedssyn, og borgerinddragelsen tager også
tid.
(Case-beskrivelse)
Særligt i case-beskrivelserne uden progression er der flere eksempler på, at der er uenighed
mellem fagprofessionelle, at tværfaglige netværksmøder beskrives som svære at komme igen-
nem, og at der er konflikter og andre udfordringer med tværgående koordination og samar-
bejde. De interviewede ledere og medarbejdere lagde i midtvejsevalueringen vægt på, at der
er tale om en væsentlig kulturændring i den fagprofessionelle måde at arbejde på, samt at det
medfører nye roller for særligt medarbejderne, men også for lederne. Udviklingen blev derfor
beskrevet som en rejse eller en modningsproces, som tager tid.
I en række af løsningerne har sagsbehandlerne/borgerkonsulenterne/plankoordinatorerne flere
myndighedsområder under sig for at kunne arbejde helhedsorienteret. Det opfattes som spæn-
dende og relevant, men også som en udfordring, af flere sagsbehandlere:
Det er krævende for en oprindeligt jobcentersagsbehandler også at arbejde med
serviceloven – og omvendt.
(Case-beskrivelse)
I denne sag, ville det fra borgerens synspunkt have været ønskeligt, at børne-/fami-
lieafdelingen havde været en helt integreret del af Sammenhængende Borgerforløb.
Set med sagsbehandlers briller på ville det ikke være muligt også at skulle forvalte
et så stort og komplekst område.
(Case-beskrivelse)
Det har været udfordrende og tidskrævende for én sagsbehandler at tage sig af alle
de ting der skulle undersøges, afgøres og vurderes.
(Case-beskrivelse)
Det kan således opleves som tungt at skulle påtage sig det arbejde at koordinere og være
tovholder samt vidende på alle de adskilte områder, som den sektoropdelte forvaltning afsted-
kommer. Det handler også om at turde dele og lade andre kigge med i ens arbejde frem for at
sidde alene med sagerne og borgerne (Holm-Petersen et al., 2019, s.61). Andre evalueringer
har også peget på, at dette stiller store krav. Særligt for de medarbejdere, der fungerer som
borgernes ene kontaktpunkt til systemet (familiekoordinatorer, borgerkonsulenter og lignende),
kræver det lang tid at sætte sig ind i borgernes eller familiernes samlede situation og inddrage
85
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren
borgerne i tilrettelæggelsen af indsatsen. Især afholdelse af netværksmøder fremhæves som
ressourcekrævende (Hjelmar et al., 2017: 50).
De ændrede kompetencer består ikke kun i at arbejde mere tværgående og eventuelt med
udgangspunkt i flere lovgivninger. Det handler også om andre relationskompetencer, fx i for-
bindelse med borgerinddragelse. Reel inddragelse af borgere forudsætter, at den fagprofessi-
onelle er villig til at
”dele definitionsmagten”
med borgeren eller familien og
”dermed ikke altid
være den, der ved bedst”
(Villumsen, 2018c: 204). Borgerinddragelse forudsætter derfor ikke
blot andre ”værktøjer” i sagsbehandlerens ”værktøjskasse” end fx formelle aftaler, styr på hjem-
lerne og sanktioner. Borgerinddragelse forudsætter også justeringer i den faglige identitet. Det
handler om at have eller udvikle kompetencer som ”relationskompetent forandringsagent”.
Nogle af kommentarerne i slutevalueringens case-beskrivelser peger i retning af, at sagsbe-
handlere fortsat oplever, at det kræver noget andet, samt at de ikke nødvendigvis oplever en
bred opbakning blandt de kolleger, der ikke er en del af forsøget.
Dette er en udfordring for helhedsorienterede indsatser, som andre også har stødt på. Erfarin-
ger fra Skive Kommune peger på, at de største samarbejdsvanskeligheder opstod i relation til
kommunens øvrige forvaltningsafdelinger og eksterne samarbejdspartnere (Berg & Bach,
2018: 111-113). De beskriver, at der opstod et ”dem og os” forhold til de øvrige dele af forvalt-
ningen. Teamet blev trods fx tværgående ledelse opfattet som en
”lukket gruppe med egen
dagsorden og egne metoder”
(Ibid, s. 111).
For at helhedsorienterede indsatser kan lykkes, er det altså ikke nok at ændre organiseringen
og indføre nye arbejdsmetoder – de professionelle skal også understøttes i at ændre deres
tilgang og praksis:
”Det handler således ikke alene om, at der kun er én socialrådgiver. Denne
socialrådgiver skal også gøre noget andet, end hun plejer”
(Villumsen, 2018b: 182). At arbejde
helhedsorienteret stiller således store krav til de fagprofessionelle, både hvad angår deres fag-
lighed og kendskab til forskellige sektorlovgivninger (Berg & Bach, 2018: 98), og hvad angår
deres relationelle og kommunikative kompetencer.
Selv om helhedsorienterede tilgange kan have en positiv betydning for de professionelles ar-
bejdsglæde, arbejdsmiljø, viden, forståelse og karriereudvikling (Oliver et al., 2010: 26), så kan
de også øge de ansattes oplevelse af kompleksitet og flertydige krav. Tværfagligt og helheds-
orienteret arbejde risikerer dermed at udfordre de professionelles faglige identitet, da de pro-
fessionelle må bevæge sig ud over deres egen faglighed for at arbejde tværprofessionelt og
på tværs af et sektoropdelt system (Oliver et al., 2010; Jakobsen, 2018).
6.5
Model for fremmere og hæmmere for progression
Evalueringen viser, at mange af forsøgets delelementer hænger sammen. Der er ikke én ind-
gang (eller færre indgange) uden koordination og samarbejde. Der er ikke tværgående koordi-
nation og samarbejde uden systemhandlekraft. Der er ikke kontinuitet uden tæt opfølgning og
systemhandlekraft. Der er ikke borgerinddragelse uden gode relationer. Én indgang har en
sammenhæng med gode relationer. Der er ikke progression, uden at borgerhandlekraft enten
er til stede eller kan aktiveres og understøttes.
Progressionshæmmere og -fremmere kan således skitseres i nedenstående model, der viser
veje til henholdsvis gensidigt forpligtende samarbejde og skue- eller pseudosamarbejde. I mo-
dellen forbindes forsøgets underliggende forandringsteori således med de empiriske erfaringer
fra forsøget:
86
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren
2318575_0087.png
Figur 6.1
Model for progressionsfremmere og -hæmmere
Forsøgets kernelementer og forandringsteorien bekræftes således i, at det ikke er ligegyldigt,
hvordan borgere og kommune møder hinanden – at det, uagtet hvilke udfordringsprofiler bor-
gerne har, gør en forskel, om borgerne kan overskue relationen ved kun at have én indgang
og en koordineret plan og oplever at have en god relation til en kommune, der kan hjælpe dem
med at skabe fremdrift.
6.6
Delkonklusion
Fritagelserne har muliggjort, at man kan arbejde tværgående og få en oplevelse af mere flek-
sibilitet og tempo. Fritagelserne fra proceskrav har også øget oplevelsen af meningsfuldhed.
87
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren
Det er også blevet klart, at det ikke kun handler om fritagelser, men også om kultur, økonomi-
styring og lovhjemler. Selv i helhedsorienterede løsninger med fritagelser fra sektorlovgivnin-
ger er der en række systemiske udfordringer. Midtvejsevalueringen viste tydeligt dette. Konkret
bidrager slutevalueringen med at uddybe, hvordan kommunerne – på trods af fritagelser – sta-
dig løber ind i siloudfordringer.
Der et dilemma i at have helhedsorienterede løsninger ved siden af den almindelige drift, som
skal håndteres ledelsesmæssigt. Dette giver nemlig anledning til diskussioner om ressourcer,
serviceniveauer og fagligheder og har tendens til at skabe koordinationsbarrierer.
Der er også et dilemma i, at lovhjemler er bygget op om mangler. Det er således mangler,
diagnoser, handikap og store trivselsudfordringer, der udløser midler til støtte. Det vanskeliggør
metoden med at arbejde med at opbygge ressourcer.
Det risikerer også at føre til præmatur afslutning af støtte og dermed til opbyggelsen af en
forvaltningsmæssig praksis med stop-and-go-løsninger. For at kunne arbejde helhedsoriente-
ret er det derfor vigtigt at have et grundlag, hvor man kan skabe mere langsigtede løsninger.
Systemhandlekraft begrænses af ventetider og personalegennemstrømning og fravær. Der er
et mønster i, at mangel på understøttelse af borgerhandlekraft gennem systemhandlekraft er
sammenfaldende med manglende progression og lav kvalitet i relationen mellem borger og
fagprofessionelle.
88
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren
2318575_0089.png
7
Drifts- og udviklingsomkostninger
Det er jf. forandringsteorien bag frikommuneforsøget en ønsket virkning, at der opnås en højere
effektivitet gennem den helhedsorienterede indsats. Det vil sige, at der enten opnås større
effekt hos målgrupperne for de samme midler, eller at den samme effekt opnås for færre midler.
Dette kan for eksempel ske gennem administrative effektiviseringer og et faldende behov for
støtteforanstaltninger i målgrupperne.
Slutevalueringen vil i dette kapitel bidrage til at kaste lys over denne del af forandringsteorien
ved at belyse forsøgets omkostninger. Datagrundlaget er kommunernes egne erfaringer med
at opgøre drifts- og udviklingsomkostninger, som de er indrapporteret på baggrund af VIVEs
forespørgsel, kombineret med interview med økonomimedarbejdere i kommunerne. Dermed
beskriver slutevalueringen kommunernes egne opgørelser og vurderinger af forsøgets øko-
nomi. Samtidig afdækkes det, hvilke udfordringer der er ved at opgøre omkostningerne.
7.1
Driftsomkostninger
Kommunernes erfaringer med de indsatsspecifikke driftsomkostninger omfatter deres vurde-
ring af meromkostninger og besparelser som følge af indsatsen.
7.1.1
Udfordringer ved at opgøre driftsomkostninger
Det er ikke kun lovgivning, der er sektorspecifik. Økonomistyringssystemer er det også i kom-
munerne. Generelt har kommunerne erfaret, at det er vanskeligt at opgøre udviklingen i drifts-
omkostninger og endnu vanskeligere at vurdere frikommuneforsøgets betydning for denne ud-
vikling. Der er to hovedudfordringer:
1) Det er vanskeligt at opgøre udgifter til den helhedsorienterede indsats for den enkelte
borger/familie. Det skyldes, at det er svært at opgøre udgifter på tværs af sektorområ-
der.
2) Effekten af den nye indsats er svær at vurdere, fordi der ikke er noget at sammenligne
med. Det er med andre ord svært at beregne omkostninger i forhold til, hvis man havde
valgt en alternativ tilgang.
På det mere tekniske plan har der også været udfordringer med:
•
•
•
•
At trække data fra eller samkøre forskellige registrerings- og dokumentationssystemer
på tværs af sektorområder
At alle udgifter ikke er CPR-registrerede
24
At adskille kommunale og statslige udgifter/indtægter
At der ofte ikke er pris på interne ydelser.
Det er altså ikke enkelt at opgøre udviklingen i driftsomkostninger for kommunerne. Flere af
kommunerne havde indledningsvis en plan om at skabe et overblik over økonomien på borger-
niveau. Dette blev dog opgivet, da det viste sig at være for ressourcekrævende. Kommunerne
24
CPR-konterede udgifter knytter sig til ydelser, der gives til den specifikke borger (fx sociale ydelser), og omfatter ikke udgifter
der gives til grupper af borgere (fx aktiveringsforløb der omfatter mange borgere). Disse typer udgifter registreres på et
givet CPR-nummer og kan efterfølgende udtrækkes i kommunens økonomisystem.
89
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren
har således haft svært ved at etablere et ”før/efter”-billede af ydelserne og de samlede drifts-
udgifter.
7.1.2
Tilgange til realisering af økonomiske mål
Den økonomiske målsætning med forsøget om lavere udgifter til målgruppen gælder for alle
involverede kommuner. Kombineres dette med stigende eller konstant effekt for borgerne, så
vil effektiviteten stige. Kommunerne har imidlertid forskellige forventninger til, hvornår og hvor-
dan dette kan realiseres. Nogle af kommunerne har grebet forsøget an som en investering i en
mere effektiv sagsbehandling og hjælp til borgerne, hvorfor forsøget forventedes at medføre
større omkostninger på kort sigt. Andre kommuner har forventet og budgetteret med besparel-
ser eller i hvert fald omkostningsneutralitet fra forsøgets begyndelse. Disse forskellige tilgange
er også beskrevet i midtvejsevalueringen (Holm-Petersen et al., 2019).
7.1.3
Erfaringer med driftsomkostninger
For de kommuner, hvor der er tilstrækkelige erfaringer til at sige noget om forsøgets betydning
for driftsomkostningerne, peger det i retning af, at deres driftsudgifter til målgruppen har været
relativt stabile i forsøgsperioden, men med tegn på lidt faldende udgifter. De øvrige kommuners
erfaringer har ikke givet grundlag for en samlet vurdering af driftsomkostningerne.
Nogle kommuner har også eksplicit erfaret nogle af de mekanismer, der forventes at bidrage
til lavere udgifter. Det gælder for eksempel kortere indsatsforløb. Eksempelvis har flere kom-
muner oplevet, at forsøget har sænket udgifter til både forsørgelse og aktivering på grund af
bedre rådgivning og mere målrettede forløb givet bedre tværfaglig sparring. Det fører både til
færre tilbud og bedre virkning af de faktisk givne tilbud, ligesom den løbende monitorering af
progressionen muliggør løbende tilpasning af indsatsen. Generelt har flere af kommunerne en
vurdering af, at borgerne kommer hurtigere videre, end de tidligere har gjort, samt at flere bor-
gere kommer i job. Dog har det i nogle af kommunerne samtidig vist sig, at det kan tage læn-
gere tid, når der skal arbejdes med udfordringer i en hel familie, ikke mindst fordi der kan være
uopdagede problematikker, der dukker op.
Nogle kommuner har også arbejdet med såkaldte økonomioversigter for hver enkelt borger/fa-
milie i forsøget, hvor sagsbehandlere løbende har kunnet følge udviklingen i udgifterne over
tid. Blandt de kommuner, som har arbejdet med økonomioversigter, er det vurderingen, at
oversigterne har øget den økonomiske bevidsthed og skærpet opmærksomheden på, hvorvidt
indsatserne har den ønskede virkning. Økonomioversigterne giver dog ikke et samlet billede
af udviklingen i driftsomkostninger.
Tilsvarende har nogle kommuner også oplevet at kunne kombinere en lavere sagsstamme pr.
medarbejder med faldende udgifter. Tidligere evalueringer af helhedsorienterede indsatser har
peget på, at det er tidskrævende at arbejde helhedsorienteret, og at sagsstammen derfor må
være af en begrænset størrelse (Hjelmar et al., 2017: 45; Jakobsen, 2018: 166). Til gengæld
forventes dette at hæve kvaliteten af arbejdet, så det er muligt at reducere udgifterne. Mange
kommuner har netop organiseret sig med henblik på den sådan lavere sagsstamme. Det er
dog ikke lykkedes alle kommuner at reducere sagsstammen i praksis, og flere kommuner rap-
porterer også, at det i praksis kan være svært at opgøre ændringer i sagsstammen.
Der er også tegn på endnu urealiserede potentialer i forhold til at nedbringe driftsudgifterne. I
forhold til effektivisering af arbejdsgange i den helhedsorienterede tilgang bemærkede mange
ledere og medarbejdere i midtvejsevalueringen dels, at processer tager tid, dels at der ligger
90
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren
et stort potentiale i en fælles it-platform på tværs af kommunens sektorområder. I forbindelse
med slutevalueringen fremgår disse pointer også af medarbejdernes indrapportering i case-
beskrivelserne (se kapitel 6). Det handler særligt om, at der bruges ressourcer på at dokumen-
tere i forskellige registrerings- og dokumentationssystemer, og den tid, der nogle steder kan
gå med udveksling af dokumenter.
Kommunernes erfaringer peger således på, at forsøget i sin løbetid ikke har ført til stigende
driftsomkostninger og nogle steder kan have ført til omkostningsreduktioner. Flere af foran-
dringsteoriens omkostningsreducerende mekanismer er også blevet identificeret. Med til dette
billede hører også, at mange af kommunerne har haft en oplevelse af, at der som led i forsøget
er blevet ryddet op i en række sager, der har kørt igennem mange år. Mulige lavere udgifter i
forhold til disse sager vil først slå igennem efter forsøgets afslutning. Det er dog vigtigt at un-
derstrege, at disse resultater er behæftet med en væsentlig usikkerhed, da ikke alle kommuner
indgår i vurderingen, og fordi sådanne vurderinger generelt er behæftet med usikkerhed.
7.2
Udviklingsomkostninger
For at bidrage til læring i forhold til at investere i helhedsorienterede løsninger, er kommunerne
også blevet bedt om at vurdere deres meromkostninger til udvikling af indsatsen. Det vil sige
udviklingsomkostninger, der vedrører de projektrelaterede udgifter (fx udvikling af fælles hand-
lingsplaner eller uddannelse af personale) samt øvrige fællesudgifter, der vedrører indsatser
iværksat i kommunen (fx projektledelse og koordinering). Det er værd at bemærke, at kommu-
nerne generelt finder det svært at lave en præcis opgørelse af og afgrænsning af udviklings-
omkostningerne. Det er derfor vanskeligt for kommunerne at sætte et præcist tal på, hvor me-
get de som kommuner har investeret i udviklingen af projektet. Det kan fx være svært at skelne
mellem udviklings- og driftsomkostninger, ligesom frikommuneprojektet også kan være delvist
overlappende med andre projekter.
Udviklingsomkostningerne har haft de samme overordnede elementer på tværs af kommu-
nerne. I alle kommuner har projektledelse og udvikling udgjort centrale og væsentlige dele af
udviklingsomkostningerne. Gennemførelsen af projektet har indebåret øget mødeaktivitet,
øget ressourceforbrug i forbindelse med evaluering, økonomiopfølgning, behov for tovholdere
og generel koordination mellem de mange medarbejdere, der har været involveret i projektet.
Kompetenceudvikling har også været en central komponent. Flere af kommunerne har således
også investeret i kompetenceudvikling og nye måder at samarbejde teambaseret på på tværs
og/eller nye tværgående måder at bedrive økonomistyring på. Desuden har alle kommuner på
den ene eller anden måde investeret midler i aktører, der enten gennem deres anvendelse af
tid eller som nyansættelser har været med til at drive projektet. I en del kommuner har det
været i form af projektledere. Kommunerne har som led i forsøget også forpligtet sig til at levere
1/4 årsværk om året til lokal projektledelse. Nogle kommuner har også brugt midler på eksterne
indkøb af konsulentbistand og kompetenceudvikling.
Det er svært at give et præcist bud på de samlede udviklingsomkostninger i kommunerne.
Nogle kommuner har selv indrapporteret bud på udviklingsomkostninger, der kredser om mel-
lem et 1/2 til 1 1/2 årsværk pr. år. De øvrige kommuner har indrapporteret en række mere
91
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren
2318575_0092.png
detaljerede opgørelser over forskellige udviklingsaktiviteter og personer med særlige udvik-
lingsopgaver. Laver man et groft overslag
25
over, hvor meget disse kommuner har brugt af
årsværk i året med de største udviklingsomkostninger, ligger de fleste kommuner mellem 1/2
og 1 årsværk.
Nogle udviklingsaktiviteter i frikommuneforsøget har været afholdt som fællesaktiviteter i net-
værket. Det gælder fx information vedrørende paragraffritagelser og kompetenceudvikling. En
række af kommunernes medarbejdere, konsulenter og ledere har således deltaget i de pro-
jektarrangementer, der har været gennem frikommuneforsøget. Kommunerne angiver, at det
er mellem 5-10 deltagere pr. gang. Derudover er frikommunenetværket blevet understøttet af
et frikommunesekretariat med en tovholder, som de deltagende kommuner har bidraget til at
finansiere. Et overslag over den samlede tid brugt på sekretariat og de fælles aktiviteter er 4,4
årsværk fordelt over de fire år. Dette inkluderer den tid, som kommunernes egne medarbejdere
har brugt på at deltage i de fælles aktiviteter. Dette giver ca. 0,23 årsværk pr. kommune pr. år
til fællesaktiviteterne i frikommuneforsøget. Dette omfatter også tid, som kommunernes egne
medarbejdere har brugt til kompetenceudvikling i regi af netværket.
På baggrund af kommunernes erfaringer med udviklingsomkostningerne vurderes det, at disse
samlet set har været af moderat omfang. For de fleste kommunerne har de ligget omkring 1
årsværk i det år, hvor udviklingsomkostningerne har været højest.
7.3
Delkonklusion
Kapitlets konklusion er, at kommunerne på den lange bane – i tråd med forsøgets forandrings-
teori – arbejder ud fra en forventning om, at udgifterne til målgrupperne kan reduceres med en
helhedsorienteret indsats. Nogle kommuner har antaget, at der indledningsvis skulle foretages
en investering, mens andre kommuner har regnet med udgiftsreduktioner fra starten af forsø-
get. Kommunernes erfaringer med forsøgets omkostninger peger helt overordnet på, at der
ikke har været stigende driftsudgifter, og for nogle kommuners vedkommende er der også tegn
på faldende driftsudgifter, mens udviklingsomkostninger har været af et moderat omfang givet
forsøgets ambitioner og størrelse.
Det er dog vigtigt at påpege, at en succesfuld gennemførelse af helhedsorienterede indsatser
kræver en væsentlig ledelsesmæssig og organisatorisk indsats (jf. Midtvejsevalueringen), som
ikke nødvendigvis indfanges direkte i opgørelser af årsværk. Særligt for driftsomkostninger har
det dog været svært at opgøre tallene med særligt stor sikkerhed, hvilket er en vigtig pointe i
sig selv for fremtidige muligheder for at opgøre sådanne omkostninger.
25
Det er her forsøgt at opgøre antal årsværk brugt på udvikling ved at opgøre antallet af timer i forhold til et typisk årsværk.
Eksterne køb af konsulentbistand og tid på brugt aktiviteter i frikommunenetværket er ekskluderet. Der er ikke fyldestgø-
rende informationer om alle aktiviteter, hvorfor det er nødvendigt at gøre sig antagelser fx om møders varighed, hvor dette
ikke er tilgængeligt.
92
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren
2318575_0093.png
8
Klagesager
I forbindelse med slutevalueringen opgøres klagesager i forbindelse med frikommuneforsøget.
Udviklingen i klagesager under forsøget kunne sige noget om, hvorvidt de fritagelser kommu-
nerne har haft, har påvirket borgernes oplevelse af sagsbehandlingen og samarbejdet i negativ
retning. Med klagesager menes skriftlige klager/til ankestyrelsen og borgmesterklager.
Kommunerne er i den forbindelse blevet bedt om at opgøre niveauet af og indholdet i klagesa-
ger under forsøget. Det fremgår af tabel 8.1, at der generelt ikke har ikke været mange klager
i indsatserne i forsøget. De klager, der har været, handler om to forskellige ting: 1) afgørelser,
som borgerne er utilfredse med, og 2) mangelfuld sagsbehandling – at der fx går for lang tid,
før borgerne kontaktes af sagsbehandlere, eller at der ikke i tilstrækkelig grad arbejdes for, at
sagen kommer videre. Nogle kommuner vurderer, at det, at de ikke har haft klager, kan ses
som et udtryk for, at den helhedsorienterede indsats giver anledning til færre klager (end på
ordinære områder).
Tabel 8.1
Kommune
Allerød
26
Fredensborg
Frederikssund
Helsingør
Klagesager i forsøget
Antal klagesager i forsøget
Faldet fra 21 sager i 2017
til 14 sager i 2019
0
1
Familie: 2 på formelle afgørelser og
2 på lange svartider
Voksen (hjerneskade): 0
Unge: 0
Unge: 0
Voksen: 2
Unge og voksen: 0
Familie: 1
0
0
0
Klagen vurderes ikke at relatere sig til selve forsøget.
Vurdering af indhold
Klagerne vurderes ikke at relatere sig til selve forsøget.
Klagerne vurderes ikke at relatere sig til selve forsøget.
Klagen vurderes ikke at relatere sig til selve forsøget.
Hillerød
Halsnæs
Ballerup
Furesø
Gribskov
Kapitlets konklusion er, at det ud fra de indmeldinger, kommunerne er kommet med, vurderes,
at frikommuneforsøget ikke har givet anledning til klager ud over det sædvanlige niveau for
klager.
26
Kun Allerød Kommune har leveret en egentlig totalopgørelse af udviklingen i klager. Det hænger sammen med, at det kun
er i denne kommune, at samtlige borgere i forsøget er samlede i et område (borgerservice). I de andre kommuner udgør
borgerne i forsøget i højere grad delpopulationer, der går på tværs af flere enheder, eller små nyoprettede undergrupper
i en større afdeling. Der er altså ikke noget afgrænset før billede at sammenligne med.
93
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren
9
Konklusion
I kapitel 9 konkluderes der på resultaterne af slutevalueringen af frikommuneforøget Én plan.
Der konkluderes også på, hvilken læring der kan drages, samt hvilke elementer der er virk-
somme. Endelig konkluderes der på, hvilke barrierer der er for at implementere helhedsorien-
terede løsninger.
9.1
Forsøgets resultater
I frikommuneforsøget har ni kommuner afprøvet, om man gennem fritagelser (fx fra krav om
særskilte sektorplaner og proceskrav) og skabelsen af mere helhedsorienterede løsninger
(med én indgang, én sammenhængende plan og borgerinddragelse i plan) kan lykkes med at
skabe mere kvalitet og effektivitet i sagsbehandlingen. Man har eksperimenteret med at skabe
ny dynamik i forløb, der har kørt i kommunen igennem mange år, og der har været arbejdet
med at forebygge, at sager med unge, voksne og familier endte med at blive lange forløb. I
tråd med forventningerne i forsøgets underliggende forandringsteori er der tendens til, at for-
søgets kerneelementer har en sammenhæng med progression i case-beskrivelserne.
9.1.1
Helhedsorienteringen har en positiv virkning
Slutevalueringen konkluderer, at det i forsøget er lykkes at gøre en markant forskel i de delta-
gende borgeres og familiers liv. Mange borgere oplever et markant forbedret samarbejde med
kommunen. De oplever en god relation og støtte til at opnå deres mål. Nogle af borgerne op-
lever også at komme i job eller uddannelse og/eller en bedre trivsel og et bedre helbred.
Den afsluttende survey med borgerne viser samtidig, at det ikke er alle borgere, der har haft
lønnet beskæftigelse som mål. Det er 40 % af borgere i den afsluttende survey i voksen- og
ungeklyngerne, som havde fuldtidsarbejde som mål, der svarer, at de også har opnået dette.
Case-beskrivelserne viser eksempler på, hvordan det er lykkedes at højne trivsel og hjælpe
borgere videre til job, som har været længe i kontanthjælpssystemet. I case-beskrivelserne er
det i høj grad eksempler på familiecases, hvor borgere kommer i beskæftigelse. Her skabes
der overskud til beskæftigelse ved at højne trivslen i familien.
Survey-undersøgelsen viser, at ca. 1/5 af borgerne i voksen- og ungeklyngerne havde uddan-
nelse som mål, og af disse angiver 57 % at være påbegyndt en uddannelse eller snart at på-
begynde en uddannelse. Case-beskrivelserne viser også, at det gennem støtte til unge borgere
under 30 år lykkes at finde ind til deres interesser og at nærme sig uddannelsessystemet.
Survey-undersøgelsen viser, at ca. 1/3 af borgerne oplever, at de i høj eller meget høj grad har
fået nye kompetencer og en styrket tro på egne evner til at håndtere hverdagen.
Slutevalueringen konkluderer også, at der i forsøget er en sammenhæng med progression, og
i hvilken grad borgerne har modtaget en helhedsorienteret løsning i tråd med forsøgets kerne-
elementer og underliggende forandringsteori. Borgere, der ikke får en helhedsorienteret ind-
sats, har således typisk en lavere grad af progression. Dette gør sig særligt gældende for de
borgere, der har behov for, at der bliver støttet op om deres handlekompetencer.
94
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren
9.1.2
Ikke alle har modtaget en helhedsorienteret indsats
Slutevalueringen konkluderer samtidig, at det ikke er alle borgere i forsøget, der har fået en
helhedsorienteret indsats. Mindst halvdelen af kommunerne har haft udfordringer med at ud-
vikle et helhedsorienteret samarbejde med deres familiemyndighedsafdelinger. I nogle af løs-
ningerne gælder dette i en sådan grad, at man et stykke hen ad vejen har opgivet at prøve at
arbejde helhedsorienteret med udgangspunkt i hele familien, men det gælder også i de andre
klynger.
De ni kommuner har arbejdet med at udvikle og eksperimentere med bud på helhedsoriente-
rede løsninger organiseringsmåder og metoder. Det er forskelligt, i hvilken grad og på hvilke
måder de ni kommuner har valgt at implementere helhedsorienterede løsninger, og i hvilken
grad de er lykkedes med deres intentioner. Variationerne er både på individ-, klynge- og orga-
nisationsniveau. Der er derfor ikke tale om at evaluere på virkningen af én samlet model. Bor-
gerne i forsøget har således ikke fået samme intervention, og som det fremgår af case-beskri-
velser og fritekstkommentarer i surveyen, er det heller ikke alle, der oplever, at de har fået en
helhedsorienteret indsats. Nogle oplever ikke, de er blevet inddraget i målsætninger, og nogle
oplever ikke, at der har været en (stabil) indgang samt koordination, kontinuitet og system-
handlekraft.
9.1.3
Resultater om økonomi og klagesager
Det konkluderes på baggrund af de tilgængelige resultater om økonomi, at kommunerne på
den lange bane – i tråd forsøgets forandringsteori – arbejder ud fra en forventning om, at ud-
gifterne til målgrupperne kan reduceres med en helhedsorienteret indsats. Kommunernes er-
faringer med forsøgets omkostninger peger helt overordnet på, at der ikke har været stigende
driftsudgifter, og for nogle kommuner er der også tegn på faldende driftsudgifter, mens udvik-
lingsomkostningerne har været af et begrænset omfang. Disse vurderinger er dog forbundet
med nogen usikkerhed, da det er svært at opgøre tværgående økonomiske investeringer og
gevinster, hvilket i sig selv er en vigtig pointe. Forsøget vurderes ikke at have givet anledning
til klagesager. Nogle kommuner oplever omvendt et fald i klagesager i forbindelse med forsø-
get.
9.2
Læring på baggrund af forsøget
Det må konkluderes, at ambitionen i forsøget har været en væsentlig kulturændring i måden at
arbejde på, samt at denne ambition forudsætter nye roller for særligt medarbejderne, men også
for lederne og borgerne. Det kræver tillid fra begge sider at udvikle et samarbejde. Det er så-
ledes ikke kun medarbejdere, der skal arbejde på nye borgerinddragende og koordinerende
måder. Det er også borgerne, der skal samarbejde og turde have tillid. Udviklingen kan derfor
ses som en rejse eller en modningsproces, som tager tid.
Der er også fortsat kulturforskelle mellem afdelingerne, der kommer til at virke som en barriere.
De forskellige afdelinger skal således også turde have tillid til hinandens faglighed og intentio-
ner, fx på tværs af jobcenter og det sociale område – ikke mindst på børneområdet. Det, at
lovgivning, økonomistyring og it stadig er sektoropdelt, understøtter det sektoropdelte sigte og
udgør dermed en barriere for at arbejde helhedsorienteret.
95
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren
9.2.1
Familien flytter med ind
Det er sværere at skabe koordination og kun én samlet plan for en hel familie. Samtidig er
erfaringen i forsøget, at der er meget at hente ved at forstå og kunne arbejde med de gensidige
afhængigheder, der er i en familie. Der er meget overlap mellem udfordringerne i de forskellige
klynger og aldersgrupper. Det er således et mønster i, at hvor borgere har børn, fylder dette
element i deres samlede overskud. Uanset om der er tale om en helhedsorienteret familiesag
eller ej, kan familiens udfordringer blokere for progression hos den individuelle borger. Derfor
giver det god mening at se på alle sider af terningen.
9.2.2
Beskæftigelse som mål eller middel
Et mønster i casene med progression er, at der arbejdes parallelt med beskæftigelse og trivsel.
Job og uddannelse bliver således ikke kun et mål, men også et middel til at øge trivsel og troen
på egen handlekraft. I familieindsatserne med progression er der i tråd hermed fokus på den
positive afsmittende effekt af, at mor eller far kommer i arbejde.
Et godt samarbejde med virksomhedspraktiksteder kan her være vigtigt – både for at finde et
godt match med tilstrækkelig rummelighed, således at borgeren ikke får et unødvendigt neder-
lag, og for at finde arbejdssteder, hvor der vil være mulighed for en åbning i forhold til at kunne
fortsætte i job.
9.2.3
Fritagelser som mulighedsrum og lovgivning som barriere
Frikommuneforsøget har skabt et rum, hvor kommunerne har kunnet udvikle og tænke ud over
deres forforståelser af arbejdsgange og organisering. Samtidig reflekterede flere ledere i for-
bindelse med midtvejsevalueringen over, at fritagelser kun er en del af det, der er vigtigt, når
man skal organisere sin indsats anderledes. Det er lige så meget det at tillade sig selv at tænke
anderledes og frigøre sig fra nogle af de bindinger, man troede, var lovgivning, men viste sig
at være et spørgsmål om kultur. Det betyder ikke, at det er nemt at ændre på, blot at der
potentielt ligger flere formelle muligheder, end man var klar over.
At have fleksibilitet i forhold til proceskrav var dog et af de områder, der ikke kunne være gen-
nemført uden fritagelser. Fleksibilitet er her samtidig vigtig i forhold til, at særligt loven på be-
skæftigelsesområdet (LAB-loven) har en stærkt dagsordenssættende funktion i mødet mellem
borger og sagsbehandler. Det er således svært at kombinere en empowerment-tilgang med
proceskrav, der betinger faste mødekadencer og eksempelvis ret-og-pligt-tilbud.
Lovhjemler er også en lovgivningsmæssig barriere, der fletter sig ind i den sektoropdelte myn-
dighedsstruktur. Det handler dels om, at det giver anledning til konflikter, hvem der skal betale
for ydelser til borgerne, dels om, at det kan være svært at finde lovhjemler til løsninger, hvor
der tænkes i nye baner.
96
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren
Litteratur
Almqvist, Anna-Lene & Ketty Lassinantti (2018). Young people with complex needs meet
complex organizations: an interview study with Swedish professionals about sustainable
work practices.
Work and Family, 21(5),
620-635.
Anvik, Cecilie Høj & Annelin Gustavsen (2012).
Ikke slip med! Unge, psykiske helseproble-
mer, utdanning og arbeid.
NF-rapport nr.13. Bodø: Norlandsforskning.
Anvik, Cecilie Høj & Ragnhild Holmen Waldahl (2016). When someone has to take charge –
Youth and Mental Health: Challenges, Policy and Collaboration in Iceland, the Faroe Is-
lands and Norway. Nordic Centre for Welfare and Social Issues.
Arbejdsmarkedsstyrelsen (2013).
Helhedsindsats for udsatte familier – Projektbeskrivelse.
7.
november 2013.
Arendt, Jacob Nielsen & Rasmus Højbjerg Jacobsen, (2017).
Litteraturreview om progression
for ikke-arbejdsmarkedsparate ledig.
København: VIVE – Det Nationale Forsknings- og
Analysecenter for Velfærd.
Benjaminsen, Lars, Louise Høyer Bom, Lars Fynbo, Sigrid Trier Grønfeldt, Helle Hygum
Espersen & Anne Toft Ramsbøl (2019).
Bag om Fællesskabsmålingen. En kvalitativ un-
dersøgelse af social eksklusion og social deltagelse.
København: VIVE – Det Nationale
Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Berg, Line & Camilla Brath Bach (2018). Helhedsorienteret arbejde med udsatte familier i
Skive Kommune. I: Anne Marie Villumsen, red.:
Helhedsorienteret socialt arbejde med
udsatte familier,
s. 95-116. København: Akademisk Forlag.
Bolvig, Iben, Tine Jeppesen, Helle Bendix Kleif, Jeanette Østergaard (VIVE) / Ane Iversen,
Nichlas Broch-Lips, Niels Lykke Jensen & Jonas Thodsen (Pluss) (2019).
Unge uden job
og uddannelse – hvor mange, hvorfra, hvorhen og hvorfor?
København: VIVE – Det Nati-
onale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Brinkman, Svend & Anders Petersen (red.) (2015). Diagnoser. Perspektiver, kritik og diskus-
sion. Aarhus: Forlaget Klim.
Caswell, Dorte (2017). Socialt arbejde på beskæftigelsesområdet – håndteringen af de ikke-
arbejdsmarkedparate. I: Guldager, Jens & Marianne Skytte, red.:
Socialt arbejde. Teorier
og perspektiver.
2. udg. København: Akademisk Forlag.
Christensen, Christian Buskjær (2018). Sammenhængende Borgerforløb i Furesø Kommune.
I: Anne Marie Villumsen, red.:
Helhedsorienteret socialt arbejde med udsatte familier,
s.
117-134. København: Akademisk Forlag.
de Ridder et al. (2013). High school dropout and long-term sickness and disability in young
adulthood: a prospective propensity score stratified cohort study (the Young-HUNT
study).
BMC Public Health, 13,
941.
Deloitte (2017a).
Helhedsindsats for udsatte familier – Evaluering.
[U.st.]: Deloitte.
Deloitte (2017b).
Opsamling. Evaluering af empowermentprojektet.
[U.st.]: Deloitte.
97
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren
Eskelinen, Leena, Søren Peter Olesen & Dorte Caswell (2008).
Potentialer i socialt arbejde.
Et konstruktivt blik på faglig praksis.
København, Hans Reitzels Forlag.
Frikommunenetværket.
Ansøgning til status som frikommunenetværk; Én plan for en sam-
menhængende indsats sammen med borgeren
(ikke dateret). Tilgængelig på:
http://oim.dk/media/18091/en-plan-for-sammenhaen-gende-indsats-sammen-med-borge-
ren.pdf [Set 8. jan. 2021].
Gergen, Kenneth J. (1997).
Virkelighed og relationer. Tanker om sociale konstruktioner.
Vi-
rum: Dansk Psykologisk Forlag.
Guldager, Jens & Marianne Skytte, red. (2017).
Socialt arbejde. Teorier og perspektiver.
2.
udg. København: Akademisk Forlag.
Haack, Maja, Annemette Matthiessen & Birgitte Zeeberg (2018). Det bøjelige helhedssyn –
når organiseringen former det sociale arbejde. I: Anne Marie Villumsen (red.):
Helhedsori-
enteret socialt arbejde med udsatte familier,
s. 73-90. København: Akademisk Forlag.
Hjelmar, Ulf (2018). Organisatorisk og lovgivningsmæssig læring i det helhedsorienterede so-
ciale arbejde. I: Anne Marie Villumsen (red.):
Helhedsorienteret socialt arbejde med ud-
satte familier,
s. 209-224. København: Akademisk Forlag.
Hjelmar, Ulf, Hanne Søndergård Pedersen, Iben Bolvig & Jonas Wulff (2017).
Helhedsorien-
teret indsats for udsatte familier – En analyse med udgangspunkt i erfaringer fra Furesø
Kommune.
København: KORA - Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Ana-
lyse og Forskning.
Hjelmar, Ulf, Martin Bæksgaard Jakobsen, Amanda Thor Andersen & Iben Bolvig (2020).
Helhedsindsats for udsatte familier – Virkninger og erfaringer med indsats i Gladsaxe
Kommune 2016-2019.
København: VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter
for Velfærd & Oxford Research.
Holm-Petersen, Christina, Martin Sandberg Buch, Mette Slottved, Martin Williams Strandby,
Sofie Jarlstrøm Clausen & Mads Lang Sørensen (2019).
Én plan for en sammenhæn-
gende indsats sammen med borgeren – Midtvejsevaluering af et frikommuneforsøg
(2016-2020).
København: VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Vel-
færd.
Jacobi, Claus Brygger (2013).
Et halvhjertet helhedssyn? En afhandling om den helhedsori-
enterede sygedagpengeindsats i to kommuner
(Ph.d.-afhandling 79/2013). Roskilde:
Roskilde Universitet.
Jakobsen, Martin Bæksgaard (2020).
Kortlægning af helhedsorienterede indsatser i 40 kom-
muner.
Oxford Research & Lead. Tilgængelig på: https://oxfordresearch.dk/publications/kort-
laegning-af-helhedsorienterede-indsatser-i-40-kommuner/ [8. jan. 2021].
Jakobsen, Martin Bæksgaard (2018). Virksomme mekanismer i helhedsorienteret socialt ar-
bejde. I: Anne Marie Villumsen (red.):
Helhedsorienteret socialt arbejde med udsatte fami-
lier,
s. 157-176. København: Akademisk Forlag.
Jakobsen, Martin Bæksgaard & Ulf Hjelmar (2018): Helhedsorienterede sociale indsatser
med fokus på handling og læring. I: Anne Marie Villumsen, red.:
Helhedsorienteret socialt
arbejde med udsatte familier,
s. 57-72. København: Akademisk Forlag.
98
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren
Karpatschof, Benny & Lone Karpatschof (2004). Familierådslagning – den gode vilje og den
genstridige virkelighed.
Psyke & Logos,
2004, 25, 641-670.
Katznelson, Noemi, Helene Elisabeth Dam Jørgensen & Niels Ulrik Sørensen (2015).
Hvem
er de unge på kanten af det danske samfund? Om hverdagsliv, ungdomskultur og indsat-
ser der gør en positiv forskel
(Ungdomsliv, nr. 1). 1. udg. Aalborg: Aalborg Universitetsfor-
lag.
Kjærgaard, Marie, Camilla T. Dalsgaard, Bo Panduro & Kasper Lemvigh (2018).
Økonomisty-
ring af tværgående løsninger – Inspiration til kommunernes økonomistyring af tværgå-
ende løsninger målrettet udsatte familier.
København: VIVE – Det Nationale Forsknings-
og Analysecenter for Velfærd.
KL (2017).
Bedre tværgående samarbejde om ydelser og indsats. Det fælleskommunale Sty-
rings- og Effektiviseringsprogram.
København: KL.
Kolodziejczyk, Christophe, Henrik Lindegaard Andersen og Jacob Nielsen Arendt (2018).
Be-
skrivelse af progression for ledige og sygemeldte i Københavns Kommune.
København:
VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Lindeberg, Nanna Høygaard, Bente Bjørnholt, Hans Skov Kloppenborg, Martin Williams
Strandby, (2018).
Progressionsmålinger på det specialiserede børn og unge-område.
Kø-
benhavn: VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Lo, Christian, Terje Olsen & Cecilie Høj Anvik (2016).
Mellom linjene? En kunnskapsstatus
om ungdom med sammensatte behov for offentlige velferdstjenester.
Bodø: Nord-
landsforskning.
Midskard, Johannes (2009). Multi-disciplinary work in Denmark: An overview of the literature.
Nordisk Sosialt Arbeid, 28(3-4),
247-258.
Nissen, Maria Appel & Margit Harder (2018). Helhedsorienteret arbejde med udsatte familier.
I: Anne Marie Villumsen, red.:
Helhedsorienteret socialt arbejde med udsatte familier,
s.
21-40. København: Akademisk Forlag.
Oliver, A., A. Mooney & J. Statham (2010).
Integrated working: A Review of the Evidence.
London: Thomas Coram research Unit, Institute of Education, University of London.
Oxford Research (2018).
Evaluering af ’Sammen om Familien’ - en helhedsorienteret indsats
for familier i Rødovre Kommune.
Udarbejdet for Rødovre Kommune.
Oxford Research (2020).
En kortlægning af helhedsorienterede indsatser i 40 kommuner.
Kø-
benhavn.
Ravn, Rasmus (2018). Realistisk evaluering: Et supplement eller et alternativ til effektevalue-
ring?
Metode & Forskningsdesign, 3(3),
1-22.
Schleicher, Anette & Søren Bøjgård (2017).
Relationsskabelse.
København: Hans Reitzels
Forlag.
Sletten, Mira Aaboen (2015). Psykiske plager blant ungdom. Sosiale forskjeller og historien
om de flinke pikene.
Barn i Norge.
8-25, tilgængelig: https://oda.oslo-
met.no/handle/10642/2997 [8. jan. 2021].
99
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren
Sletten, Mira Aaboen & Christer Hyggen (2013).
Ungdom, frafall og marginalisering
– Tema-
notat. Oslo: Norges forskningsråd.
Sloper, Patricia (2004). Facilitators and barriers for co-ordinated multi-agency services.
Child:
Care, Health and Development, 30,
571-580.
Spratt, Trevor (2011). Families with multiple problems: Some challenges in identifying and
providing services to those experiencing adversities across the life course.
Journal of So-
cial Work, 11(4),
343-357.
STAR (2019).
Hvem er uddannelseshjælpsmodtagerne? Klyngeanalyse.
København: Styrel-
sen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Søbjerg, Lene Mosegaard & Christina Klitbjerg-Nielsen (2018). Når der ikke rigtig er noget at
tage sig sammen af. I: Anne Marie Villumsen, red.:
Helhedsorienteret socialt arbejde med
udsatte familier,
s. 241-260. København: Akademisk Forlag.
Ungar, Michael, Linda Liebenberg & Janice Ikedaet (2014). Young people with complex
needs: designing coordinated interventions to promote resilience across child welfare, ju-
venile corrections, mental health, and education services.
British Journal of Social Work.
44(3), 675-693.
Villumsen, Anne Marie (2018a). Introducerende forord. I: Anne Marie Villumsen, red.:
Hel-
hedsorienteret socialt arbejde med udsatte familier,
s. 11-18. København: Akademisk
Forlag.
Villumsen, Anne Marie (2018b). Familiernes stemme om helhedsorienteret socialt arbejde. I:
Anne Marie Villumsen, red.:
Helhedsorienteret socialt arbejde med udsatte familier,
s.
175-190. København: Akademisk Forlag.
Villumsen, Anne Marie (2018c). Mellem socialrådgiver og familie. I: Anne Marie Villumsen,
red.:
Helhedsorienteret socialt arbejde med udsatte familier,
s. 191-208. København:
Akademisk Forlag.
Væksthuset (2017). BIP. Indikatorer og jobsandsynlighed. Hovedpointer. København: Vækst-
husets Forskningscenter. Tilgængelig på: http://vaeksthusets-forskningscenter.dk/wp-
content/uploads/2017/02/BIP-Indikatorer-og-jobsandsynlighed_-Hovedpointer.pdf, [8. jan.
2021].
100
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren
2318575_0101.png