BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 134
Offentligt

SLUTEVALUERING AF

FRIKOMMUNEFORSØGET

DET FORPLIGTENDE SAMARBEJDE

DECEMBER 2020

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Slutevaluering

–

Det Forpligtende Samarbejde

Indhold

1. Konklusioner .............................................................................................. 3

2. Cases på unge i Det Forpligtende Samarbejde .................................................. 5

3. Baggrund, forandringsteori og datagrundlag .................................................... 8

4. Implementering af forsøget ......................................................................... 13

5. Virkninger af forsøget ................................................................................ 18

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Slutevaluering

–

Det Forpligtende Samarbejde

1. Konklusioner

Forsøgets

implementering:

•

Der er overordnet indikationer på, at forsøget i høj grad er implementeret

som tiltænkt, således, at arbejdsmarkedskonsulenterne tilrettelægger in-

dividuelle forløb for den unge, hvor et behandlingstilbud træder i stedet

for det ordinære beskæftigelsestilbud.

En stor del af de unge, som bliver tilbudt at være med i Det Forpligtende

Samarbejde, har udfordringer med psykisk helbred eller sociale kompe-

tencer. Langt de fleste har et forløb på 6 måneder.

Både arbejdsmarkedskonsulenterne og de eksterne samarbejdspartnere

oplever samarbejdet som meget positivt og meningsfuldt. Samtidig ople-

ver de unge at have gode og tillidsfulde relationer til deres arbejdsmar-

kedskonsulenter.

Især de eksterne samarbejdspartnere oplever, at deres kontrolfunktion

som opfølgning på om de unge passer deres behandling fungerer dårligt.

Dette er en rolle som de ikke traditionelt har haft og de oplever, at det

kan være vanskeligt at opretholde et tillidsfuldt forhold til borgeren, sam-

tidig med at de har denne funktion.

Arbejdsmarkedskonsulenterne efterlyser muligheden for endnu videre

rammer for forsøget f.eks. i form af længere forløb end 6 måneder. Dette

skyldes, at de eksterne samarbejdspartnere oplever, at 6 måneder i nogle

tilfælde ikke er nok tid.

•

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Slutevaluering

–

Det Forpligtende Samarbejde

Forsøgets

virkning:

•

Både eksterne aktører, arbejdsmarkedskonsulenter og unge oplever, at

indsatsen for nogle unge har succes med at bringe dem nærmere det

ordinære beskæftigelsestilbud og/eller uddannelse.

Eksterne aktører og arbejdsmarkedskonsulenter oplever dog også, at der

er en gruppe af unge, som har større vanskeligheder, end de kan bear-

bejde på 6 måneder.

Derudover oplever arbejdsmarkedskonsulenterne også, at der er unge,

som ikke nødvendigvis kommer direkte nærmere beskæftigelse, men al-

ligevel får bedre trivsel eller undgår forværring. Både arbejdsmarkeds-

konsulenter og eksterne aktører mener, at forsøget også har sin beretti-

gelse for denne gruppe.

De interviewede unge har alle positive oplevelser med indsatsen og til-

kendegiver bl.a., at de har fået ro til at arbejde med sig selv eller fået

mulighed for at bryde en ond cirkel med mange praktikforløb oveni psy-

kiatrisk behandling.

•

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Slutevaluering

–

Det Forpligtende Samarbejde

2. Cases på unge i Det Forpligtende Samarbejde

Slutevalueringen bygger blandt andet på interviews med tre unge, som har været en

del af Det Forpligtende Samarbejde. På de følgende sider følger et portræt af hver af

de unge, som fortæller deres historie. Navne, alder og enkelte øvrige deltager er ude-

ladt eller ændret af hensyn til de unges anonymitet. Deres forløb og historie er dog,

som de har fortalt den. Lignende portrætter af unge fremgik af midtvejsevalueringen.

Frederik fik ro til sine psykiske og fysiske problemer

Frederik er i sin hverdag tynget af psykiske problemer i form af depres-

sion og angst. I tillæg hertil døjer han med store rygproblemer og har

derfor flere ugentlige besøg på hospitalet, samt svært ved at gå særligt

langt. De mange sygehus- og lægebesøg med hans ryg tærer på hans

mentale overskud oveni en i forvejen sårbar psykisk tilstand.

Frederik er 24 år gammel og har været en del af den kommunale akti-

veringsindsats i en del år. Som et led heri besluttede Frederik sammen

med sin sagsbehandler at påbegynde et praktikforløb i et supermarked

sidste år. Det var dog ikke en succes, og af både psykiske og fysiske

årsager måtte Frederik afbryde praktikken. Herefter meldte sig et stort

spørgsmål om Frederiks fremtidige forløb.

Det var i kølvandet herpå, at

det forpligtende samarbejde

kom ind i bil-

ledet. Selvom Frederik faktisk ikke selv var klar over, at han blev en del

af en forsøgsordning, var han glad for at få lov til at tage tingene i et

roligt tempo. Ordningen betød blandt andet, at han kom på et mindfuld-

ness-hold og i det hele taget fik mere tid til at arbejde med sine proble-

mer.

Frederik er ikke i tvivl om, at han ville anbefale andre unge et lignende

forløb. ”Det

er virkelig rart at få en pause. Jeg synes, at det giver god

mening, at folk kan få noget tid til at starte op til psykolog, psykiater

eller hvad de skal bruge”.

Selvom Frederik forsat kæmper med sine psykiske og fysiske problemer,

er han glad for at have været en del af forløbet. Der er et stykke vej til,

at Frederik finder sin rette hylde, men han håber på, at den rygopera-

tion, som han venter på, kan være startskuddet hertil. Når det fysiske

er på plads, vil han gerne begynde på en uddannelse og på den måde

komme videre med sit liv. Han er meget glad for at spille computer, og

drømmer om en dag at arbejde i IT-branchen. Han føler, forløbet har

gjort mig mere klar til at starte på en IT-uddannelse.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Slutevaluering

–

Det Forpligtende Samarbejde

Sofie fik overskud til at få det bedre efter traume

Sofie kommer oprindeligt fra Århus, men flyttede ind hos en plejefamilie

i Nykøbing, da hun var 9 år. Hun har gennem mange år kæmpet med

angst, og da hun for nogle få år siden havde en traumatisk oplevelse

ved et røveri blev den psykiske belastning altoverskyggende i Sofies

hverdag, og hun blev sygemeldt.

Inden Sofie blev en del af

det forpligtende samarbejde,

havde hun et

anstrengt forhold til hele sagsbehandlingssystemet, hvor hun følte at

hun blev mødt med mistillid. Sofie fortæller, at det var en ond cirkel med

at blive skubbet ud i en praktik, som hun ikke kunne overskue, og derfor

ikke mødte op til, hvilket resulterede i hun blev trukket i understøttelse.

Som hun selv beskriver:

”Det,

at der er nogen, der står og prikker en på

skulderen og siger

”hey,

du skal også have et job”, det hjælper ikke”.

Det var Sofies sagsbehandler på jobcentret, der introducerede hende til

det forpligtende samarbejde.

Det indebar blandt andet at Sofie skulle

begynde i gruppeterapi og andre tilbud, mens hendes aktivering blev sat

på pause. For Sofie var ordningen en måde at få brudt den onde cirkel

på, og ifølge hende selv kom det til at gøre en stor forskel for hendes

psykiske trivsel og motivation. Sofie fortæller, at det gav hende en nød-

vendig ro til at få det bedre, som hun ellers ikke havde haft overskud til,

oveni at hun skulle bekymre sig om at finde et job, betale husleje og

have råd til mad. At være med i

det forpligtende samarbejde

har bety-

det, at Sofie i dag har motivation og lyst til at få et ”rigtigt” job.

Sofie beskriver ordningen som en tiltrængt pause og håber, at andre i

lignende situationer kan få samme mulighed, som hun fik:

”Mange men-

nesker kører i spiral og kunne bruge sådan et pusterum”.

Hun tror

endda, at det kan være med til at øge sandsynligheden for, at mange

har lyst til at komme ud på arbejdsmarkedet, ligesom det har gjort det

for hende.

I dag har Sofie det bedre og glæder sig til at stå på egne ben og få et

fast arbejde på fuld tid. Hun er stadig sygemeldt, men er begyndt at

lede efter job. I første omgang kunne Sofie godt tænke sig at arbejde i

en café eller butik, hvor hun kan møde mennesker, og samtidigt være i

et roligt miljø, som vil være godt for hendes angst. Sofie har to jobsam-

taler i næste uge, som hun ser frem til. På længere sigt drømmer Sofie

om at blive designer.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Slutevaluering

–

Det Forpligtende Samarbejde

Anders fik rum til at bygge sig selv op efter indlæggelse

Anders blev fjernet fra sit hjem, da han var 7 år gammel. Han har der-

efter boet på forskellige opholdssteder stort set hele sit liv. Hans mor og

far er begge stofmisbrugere, og kontakten med forældrene har, siden

han blev fjernet, begrænset sig til hans far. Da faren døde for et par år

siden, udløste det i samspil med en række andre forhold et mentalt sam-

menbrud hos Anders, der efterfølgende blev indlagt på psykiatrisk afde-

ling.

Da Anders blev udskrevet, blev han i første omgang en del af ordningen

”liv, hjerne og bolig”, men tempoet med at komme tilbage til hverdagen

gik dog for hurtigt hans situation taget i betragtning. Hans sagsbehand-

ler i kommunen foreslog derfor, at Anders i stedet kunne blive en del af

det forpligtende samarbejde.

Anders har haft stor personlig gavn af at være en del af forsøget, der

ifølge ham selv har givet ham

”tid

til at kunne bygge sig selv op”.

Han

har tidligere dårlige erfaringer med aktiveringsindsatser, imens han har

haft det psykisk svært, og tror, at det kan have udskudt den tid, det har

taget ham at få det godt igen.

Ovenpå forsøget har Anders til gengæld fået det meget bedre. Han tager

mindre medicin end tidligere og tale om, hvorvidt han skulle blive før-

tidspensionist, synes ikke længere at være relevant. Han arbejder i dag

på en dyrefoderfabrik, som han efter forsøgets afslutning er blevet sat i

kontakt med. Han fremhæver, at det har været motiverende selv at

være med til at vælge jobbet og ikke bare at blive kastet ud i endnu et

aktiveringsjob:

”Det er så fedt, at det er noget, jeg selv har gået ud og

fået”.

Anders har store håb og drømme for fremtiden. Hans store drøm er en

dag at blive pædagog og arbejde med problembørn, da han gerne vil

hjælpe børn i samme situation som ham selv. Drømmescenariet inde-

bærer også at stifte den familie, som han aldrig rigtig selv har haft. I

første omgang sparer han op til at flytte til Storkøbenhavn og finde et

job der

–

gerne et ufaglært job, som han kan videreuddanne sig igen-

nem.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Slutevaluering

–

Det Forpligtende Samarbejde

3. Baggrund, forandringsteori og datagrundlag

Forsøget ”Det Forpligtende Samarbejde” er en del af

en række frikommuneforsøg i

Guldborgsund Kommune, hvor kommunen til og med 2021 er fritaget fra en række

gældende love og regler. Alle forsøgene gennemføres under temaet ”Børn

som vores

vigtigste ressource”

og retter sig mod kommunale indsatser,

der har med børn og unge

at gøre.

Om Det Forpligtende Samarbejde

Det Forpligtende Samarbejde er målrettet unge i alderen 18-29 år, som har problemer

med at opretholde et job eller gennemføre en uddannelse, f.eks. pga. psykisk sygdom,

fysisk lidelse, hjemløshed eller misbrugsproblemer. Eksisterende national lovgivning

betyder, at jobcentret kun kan tilbyde en uddannelses- eller arbejdsmarkedsrettet ind-

sats, og ikke en indsats som hjælper målgruppen med disse grundlæggende udfordrin-

ger. Samtidig har disse udfordringer stor betydning for, om målgruppen er i stand til at

fastholde uddannelse og beskæftigelse på længere sigt.

Frikommuneforsøget giver målgruppen mulighed for at arbejde med sådanne grund-

læggende udfordringer ved at tilbyde målgruppen en mulighed for at fokusere på deres

personlige barrierer og udskyde det beskæftigelsesrettede tilbud. Forventningen af for-

søget er, at målgruppens reelle muligheder for at gennemføre en uddannelse eller få et

job på længere sigt vil øges. De indsatser, som i forsøget kan udskyde det beskæftigel-

sesrettede tilbud, er indsatser, som kan være med til at stabilisere borgernes psykiske

og fysiske sundhed og trivsel. Herunder også misbrugsbehandling og behandling på

sygehus og i psykiatrien.

Slutevaluering af Det Forpligtende Samarbejde

Forsøget blevet igangsat 1. juli 2018, og dette notat gengiver resultaterne af en slut-

evaluering, der er gennemført i november 2020

–

næsten to år efter forsøgets igang-

sættelse. I juni 2019 blev der gennemført en midtvejsevaluering af forsøget med ud-

gangspunkt i kvalitative interviews med unge i Det Forpligtende Samarbejde og en leder

fra beskæftigelsesindsatsens afdeling for Unge og Uddannelse i Guldborgsund Kom-

mune.

Evalueringen af Det Forpligtende Samarbejde har to dimensioner:

•

En implementeringsevaluering

med fokus på i hvilket omfang man har imple-

menteret de tiltænkte aktiviteter og procesredskaber, samt hvilke organisatori-

ske og styringsmæssige faktorer, der i øvrigt henholdsvis fremmer og hæmmer

resultaterne og den ønskede effekt.

En virkningsevaluering

med fokus på om og hvordan kommunen når eller nær-

mer sig målene om, at flere unge skal gennemføre en uddannelse og at flere

unge opnår en højere grad af tilknytning til arbejdsmarkedet.

•

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Slutevaluering

–

Det Forpligtende Samarbejde

I forlængelse af dette er der opstillet følgende evalueringsspørgsmål til

implementerin-

gen:

1. Tilrettelægger arbejdsmarkedskonsulenterne samtale-forløbene, så de er tilpas-

set den unges indsats og behov?

2. Vurderer, tilrettelægger og aftaler arbejdsmarkedskonsulenterne de individuelt

tilrettelagte forløb med de unge, hvor en behandling eller anden indsats så ud-

skyder det ordinære beskæftigelsestilbud?

3. Samarbejder de eksterne aktører og arbejdsmarkedskonsulenterne om at følge

op, fastholde og motivere de unge i den indsats, der er fastlagt som en del af Det

Forpligtende Samarbejde?

Og der er opstillet følgende evalueringsområder for forsøgets

virkninger:

1. Flere unge bliver i stand til at gennemføre et ordinært forløb ifølge Lov om Aktiv

Beskæftigelse (LAB)

2. Flere unge vil være kortere tid på uddannelseshjælp

3. De unge opnår bedre forudsætninger for at kunne påbegynde og gennemføre en

uddannelse eller fastholde beskæftigelse

4. De unge oplever en øget motivation ved at indgå i et forpligtende samarbejde?

Evalueringsnotatet indeholder også nedenstående forandringsteori, der beskriver sam-

menhængen mellem forsøgets ressourcer, processer, ydelser, resultater og effekter.

Slutevalueringen tager afsæt i forandringsteorien og belyser, om forsøgets aktiviteter

er implementeret som forventet og om de har haft de forventede virkninger.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Slutevaluering

–

Det Forpligtende Samarbejde

Kilde: Evalueringsnotat

–

Frikommuneforsøg: Det Forpligtende Samarbejde. Februar 2019.

Oversigt over de unge i Det Forpligtende Samarbejde

I alt 123 unge har været en del af Det Forpligtende Samarbejde i perioden fra 11.

september 2018 til 1. november 2020. Nedenfor er gengivet en oversigt over de unge

i Det Forpligtende Samarbejdes problematikker.

Type problematik

Psykisk lidelse / diagnose

Misbrug

Hverdagsmestring

Hjemløshed

Kriminalforsorgen

Antal gange problematikker er angivet som

udslagsgivende

Derudover er der også flere gange nævnt fysisk helbred som en udfordring i forbindelse

med nogle af de andre typer problematikker, f.eks. kroniske smerter og hjerneskade og

større påkrævede operationer.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Slutevaluering

–

Det Forpligtende Samarbejde

Datagrundlag og metode

Slutevalueringen bygger på følgende datakilder:

•

Tre interviews med unge, som har indgået i Det Forpligtende Samarbejde

•

Et fokusgruppeinterview med tre arbejdsmarkedskonsulenter, som har indgået i

Det Forpligtende Samarbejde

•

Et fokusgruppeinterview med fire samarbejdspartnere, som har indgået i Det

Forpligtende Samarbejde

Evalueringen er dermed baseret på et datagrundlag, der både belyser arbejdsmarkeds-

konsulenternes perspektiver og eksterne samarbejdspartneres perspektiver på imple-

menteringen og forsøgets virkning indtil nu samt ikke mindst målgruppens perspekti-

ver. Disse interviews kan dermed give indsigt i forsøgets måde at virke på. Slutevalue-

ringen bygger videre på midtvejsevalueringen gennemført i juni 2019. Her indgik føl-

gende datakilder: 3 interviews med unge i Det Forpligtende Samarbejde samt 1 inter-

view med en leder fra beskæftigelsesindsatsen i afdelingen for Unge og Uddannelse.

Det er dog vigtigt at bemærke, at især interviewene med de unge ikke kan betragtes

som et repræsentativt grundlag for forsøgets effekt. For interviewene med de tre unge

må der tages højde for, at forsøgets målgruppe overordnet er en meget udfordret

gruppe, som ikke nødvendigvis ønsker eller magter at stille op til interviews om dem

selv og deres situation. Dermed er de tre unge, som blev interviewet, muligvis et udsnit

af den mere positive del af målgruppen, og dét, at de alle tre er yderst positive overfor

forsøgsordningen, kan langtfra tolkes som udtryk for en tilfredshedsrate på 100%. Om-

vendt er interviewene med arbejdsmarkedskonsulenter og samarbejdspartnere i højere

grad repræsentative ved, at flere af dem, har erfaring med flere forskellige unge i Det

Forpligtende Samarbejde. På den måde har de kunnet udtrykke sig om forsøget ud fra

et større og mere repræsentativt grundlag. Interviewene med de unge har derimod

givet en unik indsigt i, hvordan forsøget har og kan påvirke lignende unges liv ved at

bidrage til at nedbryde de barrierer, som vanskeliggør, at de kan komme i uddannelse

eller i arbejde. På baggrund heraf er netop denne undersøgelsesmetode et oplagt valg

til en evaluering som denne. Da evalueringens sigte ikke er at undersøge den kvantita-

tive udbredelse af noget, men nærmere, ved en eksplorativ tilgang, at belyse

hvorfor

og for hvem

forsøget er blevet implementeret og virker, kan den kvalitative metode

netop afdække komplekse mønstre og praksisser, og hermed tilvejebringe en mere

dybdegående, nuanceret og praksisnær viden. Således muliggør de slutninger, der kan

drages af analyser af kvalitative interviews foreløbige virkelighedsnære indsigter og be-

skrivelser af forsøget. Da feltet er forholdsvis afgrænset, og ikke omfatter store andele

af den danske befolkning, kan der argumenteres for at datamaterialet er tilnærmelses-

vis tilstrækkelig ’mættet’.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Slutevaluering

–

Det Forpligtende Samarbejde

Evalueringen indeholder desuden pointer fra løbende progressionsmålinger foretaget af

de unge og deres arbejdsmarkedskonsulenter i perioden 10. januar 2019 til 17. novem-

ber 2020

Yderligere er evalueringen baseret på dokumentet udviklet i forbindelse med forsøget:

”Evalueringsnotat –

Frikommuneforsøg: Det Forpligtende Samarbejde. Januar 2019

.”

Progressionsmålingerne er baseret på validerede spørgsmål fra forskningsprojektet BIP (Be-

skæftigelses-Indikator-Projekt) på Aalborg Universitet.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Slutevaluering

–

Det Forpligtende Samarbejde

4. Implementering af forsøget

I dette afsnit opsamles evalueringens resultater i forhold til implementeringen af Det

Forpligtende Samarbejde. Denne opsamling søger dermed at besvare de tre evalue-

ringsspørgsmål, der er opstillet i evalueringsnotatet for forsøget. Herefter gennemgås

de enkelte elementer, der i forsøgets forandringsteori beskriver processen for et for-

pligtende samarbejde. For hvert element beskrives, hvordan de indtil nu er blevet gre-

bet an samt overvejelserne bag tilgangen.

Evalueringsspørgsmål 1: Tilrettelægger arbejdsmarkedskonsulenterne sam-

tale-forløbene, så de er tilpasset den unges indsats og behov?

Evalueringen finder i forlængelse af midtvejsevalueringen at arbejdsmarkedskonsulen-

terne tilrettelægger forløbene i Det Forpligtende Samarbejde, så de er tilpasset den

unges indsats og behov. Arbejdsmarkedskonsulenterne og de eksterne samarbejdspart-

nere fortæller alle, at forløbene tilrettelægges i samarbejde med de eksterne samar-

bejdspartnere i psykiatrien, støttekontaktpersoner eller lign. og den unge selv.

Arbejdsmarkedskonsulenterne efterlyser dog mulighed for at have endnu videre ram-

mer end dem, som forløbet giver, til at tilpasse indsatsen. Dette uddybes i afsnittet

nedenfor om ”Ønsker til forbedring af indsatsen”.

Evalueringsspørgsmål 2: Vurderer, tilrettelægger og aftaler arbejdsmarkeds-

konsulenterne de individuelt tilrettelagte forløb med de unge, hvor en behand-

ling eller anden indsats så udskyder det ordinære beskæftigelsestilbud?

Evalueringen finder igen i forlængelse af midtvejsevalueringen, at arbejdsmarkedskon-

sulenterne tilrettelægger forløbene, så de unge i en periode på op til et halvt år

–

i langt

de fleste tilfælde de fulde 6 måneder

–

fokuserer på behandling eller indsats, og i

samme periode står uden for det ordinære beskæftigelsestilbud.

Slutevalueringen finder desuden, at de unge oplever, at arbejdsmarkedskonsulenterne

generelt er gode til at tilpasse forløbene efter deres indsats og behov. De unge oplever

at have et tæt og trygt samarbejde med arbejdsmarkedskonsulenterne, hvori de i dialog

med arbejdsmarkedskonsulenterne kan være med til at tilrettelægge deres individuelle

forløb.

”Min

sagsbehandler har været den, jeg har haft det største samarbejde

med. Hun forstår mig. Jeg har intet ondt at sige om hende. Jeg føler, at hun

har været rigtigt god til at læse mig. Det betyder, at vores samarbejde har

været rigtigt godt.”

–

Ung

”Jeg

synes, min nye sagsbehandler gør et rigtigt godt stykke arbejde. Jeg

har ikke haft hende så længe dog. Hun er rigtig rar at tale med.” - Ung

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Slutevaluering

–

Det Forpligtende Samarbejde

De unge lægger således positiv vægt på deres samarbejde med arbejdsmarkedskonsu-

lenterne.

Evalueringsspørgsmål 3: Samarbejder de eksterne aktører og arbejdsmar-

kedskonsulenterne om at følge op, fastholde og motivere de unge i den ind-

sats, der er fastlagt som en del af Det Forpligtende Samarbejde?

Både arbejdsmarkedskonsulenterne og de eksterne samarbejdspartnere angiver at

have fået et godt og tæt samarbejde i gang som følge af forsøget. Begge parter er

overordnet tilfredse med forsøgsordningen.

”Der

har været en god dialog og tæt samarbejde, så det er svært at komme

på noget, der ikke har fungeret godt.”

–

Samarbejdspartner

”Jeg

håber, at det kan fortsætte som en fast ting til udsatte unge.”

–

Samarbejdspartner

Dette samarbejde foregår både ved fysiske møder, hvor alle relevante parter er til

stede f.eks. arbejdsmarkedskonsulenten, den unge, støttekontaktperson, behandler

fra psykiatrien eller lign., og ved telefonisk opfølgning mellem arbejdsmarkedskonsu-

lenten og den unge eller den relevante behandler eller støttekontaktperson.

”Når

jeg har etableret det forpligtende samarbejde, har det altid været efter

en samtale, hvor borgeren har en støtteperson med. Så har jeg lavet det

forpligtende samarbejde og har skrevet, at det var den støtteperson, vi har

samarbejdet med. Så har den person lavet arbejdet, og jeg har kommuni-

keret med vedkommende, så borgeren har fået fred for mig.”

–

Arbejdsmarkedskonsulent

Flere af de eksterne aktører oplever dog at være i et krydspres mellem borger og be-

skæftigelsesindsatsen ift. opfølgning og fastholdelse, f.eks. hvis den unge ikke lever op

til aftalen og møder op til sin behandling. Aktørerne fra f.eks. psykiatrien og misbrugs-

behandling peger bl.a. på, at det er vigtigt, at borgeren har tillid til dem og oplever, at

de står på deres side, hvilket kan blive kompromitteret, hvis de også er kontrolorgan

for jobcentret. Derudover angiver de eksterne samarbejdspartnere, at de ofte godt ved,

hvorfor de unge ikke møder op til deres behandling

–

og at der oftest er en god grund

til dette. De interviewede eksterne partnere foreslår derfor, at de, hvis forsøget fort-

satte, ikke skulle have denne kontrolfunktion.

Hvornår kan en ung blive en del af Det Forpligtende Samarbejde?

De interviewede arbejdsmarkedskonsulenter oplever, at der har været en løbende læ-

ring i at vurdere, om en ung skal tilbydes Det Forpligtende Samarbejde. Således be-

gyndte man meget fælles og styret og brugte bl.a. teammøder til at diskutere alle de-

taljer af en visitation af en ung til indsatsen igennem. I løbet af forsøgsperioden er man

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Slutevaluering

–

Det Forpligtende Samarbejde

så kommet frem til en fælles forståelse af, hvornår indsatsen kan være relevant, så det

nu kører mere selvstændigt og i højere grad er noget, man som arbejdsmarkedskonsu-

lent kan vurdere, hvorvidt en ung vil have gavn af.

Dermed bekræfter undersøgelsen i store træk midtvejsevalueringen fra 2019’s fund af,

at implementeringen af forsøget har forløbet forholdsvist problemfrit og båret præg af,

at både arbejdsmarkedskonsulenter, eksterne samarbejdspartnere og unge har bakket

op om projektet og fundet det meningsfuldt.

En vigtig erfaring, som arbejdsmarkedskonsulenterne giver udtryk for, er, at indsatsen

virker for nogle unge, mens der også er en gruppe af unge, som har større udfordringer,

end de kan nå at bearbejde på et halvt år. Disse unge har brug for væsentligt længere

tid og mere arbejde, før de kan komme i beskæftigelse. Arbejdsmarkedskonsulenterne

giver udtryk for, at de nogle gange med det samme kan mærke på de unge, at de har

et særligt ”drive” eller en kerne, som gør, at de med lidt hjælp, nok skal få styr på deres

problemer, mens det også nogle gange er tilfældigt, hvorvidt tingene falder på plads

for en ung i løbet af indsatsens 6 måneder.

De progressionsmålinger, som er udfyldt i forbindelse med samtalerne mellem arbejds-

markedskonsulent og den unge, giver et bredt billede af de unges udfordringer. Det

fremgår af disse, at størstedelen af de unge vurderer, at det er i forhold til deres psy-

kiske helbred og kontakt til andre, at deres største udfordringer ligger

. Det er således

i høj grad psykiske og sociale udfordringer, som de nuværende unge, der er blevet en

del af indsatsen, har.

Processen med at vurdere og finde frem til indsats med størst effekt for bor-

geren

Overordnet er de fleste unge tilknyttet en indsats i forvejen f.eks. i psykiatrien og bruger

derfor Det Forpligtende Samarbejde til at arbejde videre med denne.

For unge, som ikke allerede er tilknyttet en indsats i forvejen, oplever arbejdsmarkeds-

konsulenterne, at det indledende samarbejde med at vurdere og finde frem til indsats

med størst effekt hænger sammen med den indledende afgørelse af, om den unge ville

have gavn af Det Forpligtende Samarbejde. Arbejdskonsulenterne finder her, i samar-

bejde med relevante samarbejdspartnere og gennem samtaler med den unge, frem til

hvilken behandling, som ville have størst effekt for borgeren.

De unge og arbejdsmarkedskonsulenten har vurderet den unge på skala med fem trin på otte

dimensioner. De to dimensioner, som vurderes lavest og dermed mest problematisk på tværs af

de unge er ”Jeg

har et godt psykisk helbred”

og ”

Det er ok for mig at tage kontakt til nogen,

jeg ikke kender”.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Slutevaluering

–

Det Forpligtende Samarbejde

Fastlæggelse af forpligtigelser i forbindelse med indsatsen

Flere af arbejdsmarkedskonsulenterne nævner, at fastlæggelsen af forpligtelser i for-

bindelse med indsatsen til tider har været svært. Dette gælder især i forhold til rent

praktiske udfordringer bl.a. med ventetider i psykiatrien i forbindelse med indsatsen.

”Et

halvt år er ikke nok for manges vedkommende, for mange af de unge er

hovedsagelig i psykiatrien, og der er lange ventetider, så derfor kan tiden

nå at gå, og hvor skal man så placere dem i sidste ende?”

–

Arbejdsmarkedskonsulent

Arbejdsmarkedskonsulenterne har, udover det nævnte, ikke angivet nogle væ-

sentlige udfordringer ved fastlæggelsen af forpligtelser i forbindelse med indsatsen

i de gennemførte interviews.

Opfølgning og fastholdelse af de unge i indsatsen

Som nævnt ovenfor oplever de interviewede eksterne samarbejdspartnere det som en

udfordring at skulle stå for at kontrollere, om de unge overholder deres forpligtelser

som følge af indsatsen. Arbejdsmarkedskonsulenterne giver heller ikke udtryk for, at

de er sikre på, at de altid hører noget, hvis en ung ikke møder op til f.eks. behandling.

Begge parter giver dog udtryk for, at opfølgning på forpligtelser bør spille en væsentlig

rolle i indsatsen:

”I nogle tilfælde kan det være rigtig godt og vigtigt med grænser og kon-

trol, fremfor den her frihed,

som forsøget giver.” –

Samarbejdspartner

Arbejdsmarkedskonsulenterne giver dog udtryk for, at der i stedet foregår en mere

løbende opfølgning, hvor de indhenter statusser fra de eksterne aktører og fra borgerne

selv for at sikre, at der er progression i forløbet. De oplever dog også, at fastholdelsen

af de unge i indsatsen til tider har givet udfordringer:

”Jeg

har en enkelt, hvor der ikke har været en anden indover, men han har

gået hos en psykiater, og der har jeg indhentet løbende status fra. Ellers

har jeg fulgt op med deres støttepersoner. Har også indkaldt borgerne til

samtaler for at følge op, fordi jeg har vurderet, at de godt kan deltage i

samtaler på f.eks. jobcenteret, men at udfordringen er at komme ud i be-

skæftigelse. Så jeg ville gerne se, hvordan det går med dem og om vi kan

tale sammen.”

–

Arbejdsmarkedskonsulent

”Jeg

har heller ikke sanktioneret nogen, men jeg har stoppet det. Jeg er

gået lidt hårdt mod hårdt

(…)

De er jo ærlige om det, hvis man spørger dem

om, hvordan det går. Der er jo en grund til, at de ikke formår at samar-

bejde, og så nytter det ikke noget at slå dem i hovedet, så prøver jeg at

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Slutevaluering

–

Det Forpligtende Samarbejde

inddrage støttekontaktpersonen, for de er tættere på borgeren.” - Arbejds-

markedskonsulent

Arbejdsmarkedskonsulenternes ønsker til indsatsen

Arbejdsmarkedskonsulenterne er overordnet meget glade for indsatsen, men har også

enkelte forslag til forbedringer.

Arbejdsmarkedskonsulenterne finder overordnet, at indsatsen især fungerer godt for en

bestemt gruppe af unge, som har et drive til at få det bedre, mens der også er en

gruppe af lidt mere udfordrede unge med f.eks.

”tunge” psykiatriske diagnoser, som

kunne have gavn af længere forløb og videre rammer. En arbejdsmarkedskonsulent

taler bl.a. om, at der er sket en udvikling i deres syn på forsøget, således at de i starten

havde en forventning om at forsøget skulle bruges til at placere unge med store udfor-

dringer og som var i gang med et behandlingsforløb eller lign. og ville kunne arbejde

med dette og højt sandsynligt kommer videre i løbet af de tilbudte 6 måneder. Arbejds-

markedskonsulenten omtaler dog, at denne forventning

er blevet lidt ”mudret” af, at

en del borgere har haft gavn af 6 måneders ro uden at det nødvendigvis har været nok

til at hjælpe dem videre og tættere på beskæftigelse eller uddannelse.

”Det

er også lidt mudret fordi, at det lå i kortene at efter et halvt år, skulle

de være klar til hvad som helst, og det er urealistiske rammer. Dem, der er

dårligst, skal vi ikke have denne forventning til, så der har ikke været en

fælles forståelse for, hvad det egentlig er. Jeg ønsker, at man har den til-

gang, at man forstår, at for de svære er en større tidsramme nødvendig.

–

Arbejdsmarkedskonsulent

Arbejdsmarkedskonsulenterne understreger dog netop, at det især er de eksterne ak-

tørers skøn, som de ønsker, skal fylde mere i tilrettelæggelsen af indsatsen, da arbejds-

markedskonsulenterne selv oftest ikke har den nødvendige viden om f.eks. psykiatri:

”Jeg

tænker f.eks., at hvis vi har en skizofren, hvor det ville give god me-

ning at vedkommende kom i Det Forpligtende Samarbejde, så skulle tilba-

gemeldinger fra psykiatrien styre forløbet. Hvis erfaringerne viser, at det

ikke virker, så skal vi lytte til de andres synspunkt. Vi leger for meget ek-

sperter på noget, vi ikke ved noget om.”

–

Arbejdsmarkedskonsulent

Et sidste relevant kritikpunkt fra arbejdsmarkedskonsulenterne til indsatsen er, at ar-

bejdsmarkedskonsulenterne i det gennemførte interview enigt tilkendegav, at de ikke

oplevede udfyldningen af progressionsskemaet ved hvert møde som meningsfuldt i alle

tilfælde. De tilkendegav, at de ikke oplever, at progressionsmålingen fungerer for alle

deres forløb og ofte virker påklistret og vanskeligt for de unge at svare præcist på.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Slutevaluering

–

Det Forpligtende Samarbejde

5. Virkninger af forsøget

I dette afsnit opsamles først evalueringens resultater i forhold til virkningen af Det For-

pligtende Samarbejde. Denne opsamling sker ved at besvare de fire evalueringsspørgs-

mål til forsøgets virkning, der er opstillet i evalueringsnotatet for forsøget.

Evalueringsområde 1-3:

1 Flere unge bliver i stand til at gennemføre et ordinært forløb ifølge Lov

om Aktiv Beskæftigelse (LAB)

2 Flere unge vil være kortere tid på uddannelseshjælp

3 De unge opnår bedre forudsætninger for at kunne påbegynde og gen-

nemføre en uddannelse eller fastholde beskæftigelse

Det er vanskeligt på baggrund af evalueringen at vurdere, hvorvidt markant flere unge

bliver i stand til at gennemføre et ordinært beskæftigelsesforløb eller er kortere på

uddannelseshjælp, da det ville kræve, at man fulgte de unge fra Det Forpligtende Sam-

arbejde over længere tid, efter de har afsluttet deres forløb. Dog beretter både arbejds-

markedskonsulenter og eksterne samarbejdspartnere alle om tilfælde, hvor det er lyk-

kedes borgere at gennemføre et ordinært beskæftigelsesforløb eller begynde på en ud-

dannelse efter at have været i indsatsen.

”Jeg

har én, hvor jeg fra starten tænkte, at han aldrig får arbejde eller no-

get som helst. Han har bare et temperament og et sind, der gør det svært.

Han er i arbejde nu

–

alle hverdage. De der fællesmøder gav ham ro, og de

gjorde, at han fik mulighed for at styre forløbet.

–

Ekstern samarbejdspartner

På samme måde beretter flere af de interviewede unge også, at de nu har lyst til et

fultidsarbejde og planlægger uddannelse.

”Jeg

føler, at forløbet har gjort mig mere klar til at starte på en IT-uddan-

nelse” –

Ung

”Jeg har nydt rigtigt godt af

det her forløb. Inden da var der næsten snak

om, at jeg skulle være førtidspensionist, og det er jeg slet ikke i dag.”

–

Ung

”Jeg har stille og roligt fået bygget mig selv op,

og nu er jeg i arbejde. Det

er jeg glad for.” –

Ung

Begge parter beretter dog også om mange unge, som ikke på baggrund af forløbet er

klar til at komme i et ordinært beskæftigelsesforløb:

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Slutevaluering

–

Det Forpligtende Samarbejde

”Der

er en årsag til, at de er her i første omgang, kan man sige, så de er

ikke som almindelige unge, og det er ikke forventeligt, at de kan komme ud

i 37 timers job. Det bliver rigtig svært for mange at komme i et ordinært

forløb, men de er tættere på at kunne komme i gang med et flexjob eller

lignende.” –

Ekstern samarbejdspartner

”Jeg har nogle eksempler på, at nogen har været i Det

Forpligtende Samar-

bejde i et halvt år, og så har jeg sagt til dem, at vi skal finde et nyt tilbud

og det har gjort at borgeren har ”taget sig sammen”. At de har fået et ven-

ligt puf efter at have haft den fornødne ro. På den anden side har nogen

været der et halvt år og forsøger noget andet på papiret, men det lykkes

ikke.” –

Arbejdsmarkedskonsulent

Både arbejdskonsulenterne og de eksterne samarbejdspartnere påpeger dog, at indsat-

sen også har anden berettigelse end den rent officielle, som pusterum og forløb, der

kan ”modvirke forværring” hos borgeren i en periode.

Dermed er der også en del unge,

som både arbejdsmarkedskonsulenter og eksterne samarbejdspartnere oplever har haft

gavn af indsatsen, selvom de ikke er kommet direkte nærmere beskæftigelse eller ud-

dannelse.

”Jeg havde

en ung kvinde, som har fået hjælp af familieafdelingen, hvor vi

havde et tæt samarbejde. Når jeg kigger på den tilbagemelding om, hvor

meget det har betydet, ift. at få hendes liv til at fungere med børnene, og

at hun er blevet clean, så skal vi ikke glemme den dimension, selv om vi

ikke har fået dem i job.”

–

Arbejdsmarkedskonsulent

”Jeg havde

en ung, hvor jobcentret var blevet ved med at presse ham, og

hans situation var forværret yderligere. Hvis ikke jeg havde lavet Det For-

pligtende Samarbejde, så havde det været endnu værre. Så det er beretti-

get det her projekt.”

–

Arbejdsmarkedskonsulent

”Det

Forpligtende Samarbejde var jo ikke tiltænkt som en friholdelsesperi-

ode, men som progression, men der er også behov for

friholdelsesdelen”

- Arbejdsmarkedskonsulent

Evalueringsområde 4: De unge oplever en øget motivation ved at indgå i et

forpligtende samarbejde?

Både arbejdsmarkedskonsulenter, eksterne samarbejdspartnere og ikke mindst de

unge selv oplever i høj grad indsatsen som meningsfuld, fordi den bidrager med øget

motivation for at de unge kan arbejde med deres udfordringer og tænke mere langsigtet

i forhold til uddannelse og job:

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Slutevaluering

–

Det Forpligtende Samarbejde

”Vi

har kunnet hjælpe dem meget mere effektivt, end vi plejer at kunne,

fordi de har været mere til stede.”

–

Ekstern samarbejdspartner

”Overordnet

får de den der ro. Det gør, at det bliver lettere at samarbejde

med dem. De får overskud til at tænke i andre baner og løfte blikket og se

lidt længere frem. De bliver lidt mere langsigtede. De er lidt i forsvarsposi-

tion ellers, og de tænker typisk sådan: ”hvad kommer der nu fra jobcente-

ret?” Mødeindkaldelser og den slags fra jobcenteret stresser dem enormt

meget.”

–

Ekstern samarbejdspartner

Derudover oplever både eksterne aktører og unge også, at indsatsen virker godt, fordi

den inddrager de unge på en måde, så de oplever at blive lyttet til og taget alvorligt på

egne præmisser:

”De

unge oplever pludselig, at der er nogle der lytter og tager dem alvorligt.

De ser os pludselig som medspillere.”

–

Ekstern samarbejdspartner

”Det

har gjort en forskel for dem, hvor de er i gang med deres 18. forløb,

og hvor de aldrig er kommet nogle vegne. Der fungerer det meget bedre,

når vi alle sammen sætter os ned sammen på én gang.”

–

Ekstern samarbejdspartner

”Hvis

ikke jeg havde været en del af forsøget, var jeg fortsat i samme ring

med at blive skubbet ud i en praktik, jeg ikke kunne overskue, og så var jeg

ikke dukket op, og så havde de trukket mig i penge. Det her var en god

måde at få brudt den onde cirkel på.”

–

Ung

”

Jeg tror, det er det, folk har brug for. De har brug for at blive sat på pause.

Jeg synes,

at det var fantastisk” –

Ung

”Min

sagsbehandler præsenterede mig for det her, hvor man fik lov til at

blive sat lidt på pause. Det lød virkelig fedt. Der er mange ligesom mig,

hvor der er en lang proces. At der er nogen, der står og prikker en på skul-

deren og siger

”hey,

du skal også have et job”,

hjælper ikke.” –

Ung

”Og nu har jeg det så meget bedre. Jeg tager mindre medicin end tidligere.

Så det er positivt. De siger, at i fremtiden der er det muligt, at jeg kan klare

mig uden medicin. Så der er klart noget at se frem til.” –

Ung

Både arbejdsmarkedskonsulenterne, de eksterne samarbejdspartnere og de unge ople-

ver således, at Det Forpligtende Samarbejde gør en forskel, fordi indsatsen motiverer

og inddrager de unge mere, end hvad de unge ellers har oplevet i regi af jobcentret.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Slutevaluering

–

Det Forpligtende Samarbejde

I de løbende progressionsskemaer, udfyldt af de unge og arbejdsmarkedskonsulenterne

ses det ligeledes, at de unge vurderer sig selv mere positivt i forhold til at starte på en

uddannelse eller få et job, jo længere de er kommet i forløbet. Der er dog et forholdsvis

stort frafald i progressionsmålingerne, som gør, at man desværre ikke entydigt kan

konkludere noget med sikkerhed, der er repræsentativt for alle unge i Det Forpligtende

Samarbejde.

Påvirkninger fra corona-pandemien

En stor del af forsøgets sidste år har været præget af corona-pandemien og nedluknin-

gen af samfundet i den forbindelse. Her er både arbejdsmarkedskonsulenterne, de eks-

terne samarbejdspartnere og de unge enige om at på trods af nedlukningen og hele

situationen taget i betragtning, så har samarbejdet fungeret godt.

Alle parter er enige om, at en af de største påvirkninger fra corona-nedlukningen er

manglen på den fysiske kontakt, og flere af de unge har givet udtryk for, at de sav-

nede fysisk kontakt med deres støttepersoner. Endelig, har flere af de unge også væ-

ret påvirket af frygten for, at de eller en de kender skulle få corona.

”Der

er mange af mine borgere som efterlyser fysisk kontakt med støtteper-

soner. Og så er der nogle af dem, der går tur med visir. De er skrøbelige så

man bekymrer sig, hvis ikke man har kontakten til dem. Mange af dem er

glade for, at der er telefonisk kontakt.

–

Arbejdsmarkedskonsulent

Flere af arbejdsmarkedskonsulenterne fortæller ligeledes, at de også har oplevet, at de

unge trods manglen på fysisk kontakt har været glade for, at kontakten kunne opret-

holdes telefonisk i stedet:

”I forhold til

os og telefonisk kontakt, så oplever jeg, at det er nemmere at

få fat i dem, vi får ikke afbud. Det er nemmere at få dem i tale i telefonen.

–

Arbejdsmarkedskonsulent

”Alle

mine møder med min sagsbehandler er enten over telefon eller fysisk,

hvilket det nok havde været lige meget hvad. Så jeg føler ikke, at mit forløb

har været påvirket af corona.”

–

Ung

Arbejdsmarkedskonsulenterne og de eksterne samarbejdspartnere fortæller desuden,

at det har været meget personafhængigt, hvordan corona har påvirket de unge. For

nogle unge har nedlukningen været positiv, fordi den har givet dem yderligere ro til at

fokusere på deres egen udvikling. Dette gælder især de mere indadvendte unge, f.eks.

unge med angst eller social fobi. Omvendt har andre unge fået det dårligere af nedluk-

ningen, bl.a. fordi dele af deres forløb har været udskudt.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Slutevaluering

–

Det Forpligtende Samarbejde

”For

nogle har det med afstand været super godt, og for andre, så er de

gået et par skridt tilbage, fordi psykiatrien lukkede ned også. Der gik de glip

af forløb, og med støttepersonen gav det ikke det samme at ringe, som at

mødes. Autisterne jubler også i forhold til, at der er afstand.”

–

Arbejdsmarkedskonsulent

”Da

der var corona, var der også mange projekter på kommunen, som de

var nødt til at udskyde. Det betød at nogle af forløbene blev længere end

nødvendigt. Jeg var i et SFT-forløb

[forløb med fokus på social færdigheds-

træning],

hvor jeg kunne mærke, det trak meget ud pga. corona, det var

lidt ærgerligt.”

–

Ung