BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 134
Offentligt

Indhold

Bilag 1

–

Frikommuneansøgninger til Social og Indenrigsministeriet: 1. ansøgningsrunde ...................................... 6

1.a Ansøgning nr. 1: Mikrolån................................................................................................................................ 8

1.b Ansøgning nr. 2: Skabe arbejdsmarkedserfaring for udsatte ledige ved gunstigere fradrag for lønindtægt 16

1.c Ansøgning nr. 3: Mulighed for at fremme iværksætteri hos udvalgte målgrupper ....................................... 21

1.d Ansøgning nr. 4: Formkrav ved lovpligtige samtaler ..................................................................................... 37

1.e Ansøgning nr. 5: Fleksibilitet i forhold til forholdstalskravene ...................................................................... 55

1.f Ansøgning nr. 6: Fleksible rammer for uddannelse........................................................................................ 59

1.g Ansøgning nr. 7: Et individuelt og fleksibel integrationsprogram ................................................................. 62

Bilag 2

–

Frikommuneansøgninger til Social og Indenrigsministeriet: 2. ansøgningsrunde .................................... 73

2.a Ansøgning nr. 1: Rehabiliteringsteams .......................................................................................................... 75

2.b Ansøgning nr. 2: Psykologbehandling ............................................................................................................ 91

2.c Ansøgning nr. 3: Differentiering i valg af lægeattester på sygedagpengeområdet ....................................... 97

2.d Ansøgning nr. 4: Delvis fritagelse fra uddannelsespålæg for en særlig delmålgruppe ............................... 102

Bilag 3

–

Frikommuneansøgninger til Social og Indenrigsministeriet: 3. ansøgningsrunde .................................. 107

3.a Ansøgning nr. 1: Forenkling af bevillingsgrundlaget for revalidering .......................................................... 109

3.b Ansøgning nr. 2: Ledighedsydelse - fritagelse for revurdering i 12. måned indenfor 18 måneder ............. 116

3.c Ansøgning nr. 3: Fleksible rammer for løntilskud/jobrotation .................................................................... 120

3.d Ansøgning nr. 4: Sanktionering (Forenkling af sanktioneringsreglerne og mindre dokumentation) .......... 122

3.e Ansøgning nr. 5: Lempede mentorregler (Mulighed for at fritage aktivitetsparate kontant- og

uddannelseshjælpsmodtagere for ret og pligt mentor) .................................................................................... 129

3.f Ansøgning nr. 6: Lempede regler for IGU (Opblødning af muligheder ifm. IGU) ......................................... 133

3.g Ansøgning nr. 7: Fleksibelt kontaktforløb for integrationsborgere ............................................................ 136

3.h Ansøgning nr. 8: Forlængelse af ressourceforløbssager.............................................................................. 139

3. i Ansøgning nr. 9. Fritagelse fra krav til opdatering af indsatsplanens tilbud hver 6. måned i forbindelse med

ressourceforløb.................................................................................................................................................. 142

3.j Ansøgning Nr. 10: Færre opfølgninger i relation til førtidspensionister i job med løntilskud ...................... 144

3.k Ansøgning nr. 11: Lempelse af forholdstalskrav ift. praktikker for ledighedsydelsesmodtagere................ 146

3.l Ansøgning nr.12: Rehabiliteringsteams, teamets sammensætning og afholdelse af møder ....................... 148

Bilag 4

–

Tilsagnsskrivelse fra Social og Indenrigsministeriet: 1. ansøgningsrunde .............................................. 151

Bilag 5

–

Tilsagnsskrivelse fra Social og Indenrigsministeriet: 2. ansøgningsrunde .............................................. 153

Bilag 6

–

Tilsagnsskrivelse fra Social og Indenrigsministeriet: 3. ansøgningsrunde .............................................. 155

Bilag 7

–

Evalueringsdesign for forsøg fra 1. ansøgningsrunde ............................................................................. 157

7.a Mikrolån ....................................................................................................................................................... 159

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

7.b Mulighed for at fremme iværksætteri for dimittender ............................................................................... 162

7.c Formkrav ved lovpligtige samtaler ............................................................................................................... 164

7.d Fleksible rammer for uddannelse ................................................................................................................ 179

Bilag 8

–

Evalueringsdesign for forsøg fra 2. ansøgningsrunde ............................................................................. 185

8.a Rehabiliteringsteams ................................................................................................................................... 187

8.b Psykologbehandling ..................................................................................................................................... 190

8.c Differentiering i valg af lægeattester ........................................................................................................... 192

Bilag 9

–

Evalueringsdesign for forsøg fra 3. ansøgningsrunde ............................................................................. 193

9.a Forenkling af bevillingsgrundlaget for revalidering ..................................................................................... 196

9.b Evaluering af frikommuneforsøget LY

–

fritagelse for revurdering ved 12 måneder indenfor 18 måneder199

9.c Fleksible rammer for ansættelse med løntilskud i offentlige virksomheder samt ansættelse som

jobrotationsvikar ............................................................................................................................................... 201

9.d Evaluering af frikommuneforsøget Lempede mentorregler (Mulighed for at fritage aktivitetsparate

kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere for ret og pligt mentor) ................................................................ 204

9.e Fleksibelt kontaktforløb for integrationsborgere ........................................................................................ 206

9.f Forlængelse af ressourceforløbssager.......................................................................................................... 211

9.g Fritagelse for krav om opdatering af indsatsplanens tilbud hver 6. måned i forbindelse med

ressourceforløb.................................................................................................................................................. 212

9.h Færre opfølgninger i relation til førtidspensionister i løntilskud ................................................................ 214

9.i Lempelse af forholdstalskrav ift. Praktikker for ledighedsydelsesmodtagere .............................................. 216

9.j Fritagelse for indhentelse af LÆ265 i sager om Jobafklaringsforløb ............................................................ 219

Bilag 10

–

Opsamling fra interview med borgmestre ............................................................................................ 220

Bilag 11

–

Opsamling fra interview med jobcenterchefer ..................................................................................... 225

Bilag 12

–

Opsamling fra interview med medarbejdere ........................................................................................ 231

Bilag 13– Tværgående besparelse på lægeattester............................................................................................... 235

Bilag 14 - Færre proceskrav

–

i samtale og borgermødet ..................................................................................... 237

14.a Bilag til forsøg: Formkrav ved lovpligtige samtaler

–

forsikrede ledige ..................................................... 238

Bilag 1: Metode og datagrundlag .................................................................................................................. 239

Bilag 2: Kommunespecifikke analyser ........................................................................................................... 251

Bilag 3: Effektanalyser for halvårlige forsøgsperioder ................................................................................... 258

Bilag 4: Delrapport - a-kassers perspektiv på virkninger af at udskyde første fællessamtale ....................... 262

14.b Bilag til forsøg: Formkrav ved lovpligtige samtaler

–

Øvrige målgrupper ................................................. 270

Bilag 1: Kommissorium for forsøget for sygedagpengemodtagere ............................................................... 271

Bilag 2: Kommissorium for forsøget for formkrav ved lovpligtige samtaler for øvrige målgrupper ............. 277

Bilag 3: Spørgeskema borgere og medarbejdere .......................................................................................... 283

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Bilag 4: Data effektmålinger ift. beskæftigelse og uddannelse ..................................................................... 288

14.c Bilag til forsøg: Ledighedsydelse - fritagelse for revurdering i 12. måned indenfor 18 måneder ............. 305

Bilag 1: Kommissorium for arbejdsgruppe .................................................................................................... 306

Bilag 2: Medarbejdersurvey fra kommunerne .............................................................................................. 310

14.d Bilag til forsøg: Fleksible rammer for uddannelse ..................................................................................... 312

Bilag 1: Excel ark med data til evalueringen på borger niveau ...................................................................... 313

Bilag 15 - Færre proceskrav

–

med rehabiliteringsteams og lægeattester............................................................ 314

15.a Bilag til forsøg: Rehabiliteringsteams ........................................................................................................ 315

Bilag 1: Metode og datagrundlag .................................................................................................................. 316

Bilag 2: Medarbejdersurvey........................................................................................................................... 322

Bilag 3: Kommunespecifikke analyser ........................................................................................................... 323

Bilag 4: Effektanalyse, beskæftigelsesgrad .................................................................................................... 329

Bilag 5: Effektanalyser for halvårlige forsøgsperioder ................................................................................... 341

Bilag 6: Målgruppeanalyse............................................................................................................................. 344

Bilag 7: Medarbejdernes vurdering ............................................................................................................... 347

Bilag 8: Interviewguides medarbejdere og ledere ......................................................................................... 349

Bilag 9: Interviewguides læger....................................................................................................................... 353

15.b Bilag til forsøg: Forenkling af bevillingsgrundlaget for revalidering .......................................................... 355

Bilag 1: Samlet oversigt over gennemførte ledelsestilsyn i forsøgskommunerne ........................................ 356

Bilag 2: Evaluering af frikommuneforsøg Nov. 2018- Feb. 2019 ................................................................... 359

15.c Bilag til forsøg: Differentiering i valg af lægeattester på sygedagpengeområdet ..................................... 367

Bilag 1: Spørgeskema fra medarbejdersurvey ............................................................................................... 368

Bilag 2: Attesttakster pr. 1. april 2020 ........................................................................................................... 371

15.d Bilag til forsøg: Forlængelse af ressourceforløbssager .............................................................................. 372

Bilag 1: Spørgeskema til borger

–

samtykke til, at sagen forlænges uden forelæggelse .............................. 373

Bilag 2: Spørgeskema til borger

–

effekt af fritagelse .................................................................................... 374

-Færre proceskrav

–

i den virksomhedsrettede indsats............................................................................ 375

16.a Bilag til forsøg: Fleksibilitet i forhold til forholdstalskravene .................................................................... 376

Bilag 1: Spørgeguide til interview, spørgsmål til spørgeskema, baseline undersøgelser, beregninger, mv. . 377

Bilag 2: Udtræk fra Jobindsats ....................................................................................................................... 379

Bilag 3: Surveyundersøgelser (arbejdsgivere, borgere samt medarbejdere) ............................................... 382

Bilag 4: Intern arbejdsgang, Thisted .............................................................................................................. 391

Bilag 5: Intern arbejdsgang, Vesthimmerland ............................................................................................... 393

Bilag 6: Intern arbejdsgang, Jammerbugt ...................................................................................................... 395

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

17 - Nye indsatser i beskæftigelseslovgivningen

–

hjælp til psykologbehandling og iværksætteri....................... 400

17.a Bilag til forsøg: Psykologbehandling .......................................................................................................... 401

Bilag 1: Supplerende cases ............................................................................................................................ 402

Bilag 2: Data fra Fasit ..................................................................................................................................... 410

Bilag 3: Resultater af spørgeskemaundersøgelse .......................................................................................... 412

17.b Bilag til forsøg: Mulighed for at fremme iværksætteri for dimittender .................................................... 422

Bilag 1a: Spørgeguide, medarbejdere, 2018 ................................................................................................. 423

Bilag 1b: Spørgeguide, tovholder, 2018......................................................................................................... 424

Bilag 1c: Interviewopsamling, 2018 ............................................................................................................... 425

Bilag 2a: Spørgeguide, tovholder, 2020 ......................................................................................................... 430

Bilag 2b: Spørgeguide, ledelse, 2020 ............................................................................................................. 431

Bilag 2c: Spørgeguide, deltagere, 2020 ......................................................................................................... 432

Bilag 2d: Interviewopsamling, tovholder ....................................................................................................... 433

Bilag 2e: Interviewopsamling, ledelse ........................................................................................................... 437

Bilag 2f: Interviewopsamling, deltager 1 ....................................................................................................... 439

Bilag 2g: Interviewopsamling, deltager 2 ...................................................................................................... 441

Bilag 2h: Interviewopsamling, deltager 3 ...................................................................................................... 442

Bilag 3: Virksomhedscase

–

Biogenity ........................................................................................................... 443

Bilag 4: Virksomhedscase

–

MOTI .................................................................................................................. 445

Bilag 5: Virksomhedscase

–

Lyras .................................................................................................................. 447

Bilag 6: Virksomhedscase

–

EntoMass ........................................................................................................... 449

17.c Bilag til forsøg: Mikrolån ............................................................................................................................ 451

Bilag 1: Ugeskema for Projekt Mikrolån ........................................................................................................ 452

Bilag 2: Eksempel på nyhedsbreve udsendt af Business Aalborg .................................................................. 454

Bilag 3: Evalueringsske

a fra ledig til virkso hedsejer afslut i g af kursus

............................................ 460

Bilag : Evalueri gsske a Fra ledig til virkso hedsejer og

e tor og

opstartsforløb (efter 9 mdr.) ...... 465

Bilag 5: Fra ledig til virksomhedsejer, evaluering ved afslutning af kursus, perioden 2017-2019 ................ 469

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Bilag 1

–

Frikommuneansøgninger til Social og

Indenrigsministeriet: 1. ansøgningsrunde

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Indhold

Ansøgning nr. 1: Mikrolån

................................................................................................................................... 8

Ansøgning nr. 2: Skabe arbejdsmarkedserfaring for udsatte ledige ved gunstigere fradrag for lønindtægt

...... 16

Ansøgning nr. 3: Mulighed for at fremme iværksætteri hos udvalgte målgrupper

............................................ 21

Ansøgning nr. 4: Formkrav ved lovpligtige samtaler

......................................................................................... 37

Ansøgning nr. 5: Fleksibilitet i forhold til forholdstalskravene

........................................................................... 55

Ansøgning nr. 6: Fleksible rammer for uddannelse

........................................................................................... 59

Ansøgning nr. 7: Et individuelt og fleksibel integrationsprogram

...................................................................... 62

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

1.a Ansøgning nr. 1: Mikrolån

Frikommunenetværk

En mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats, herunder også

nytænkning af integrationsområdet.

Mikrolån

Aalborg

Bente Kloster, socialfaglig konsulent

Telefon

Netværkskoordinator

99312724

E-mail

[email protected]

Titel på forsøg

Deltagerkommuner

Faglig kontaktperson

Nette Ben-Yedidia

Telefon

99312725

E-mail

[email protected]

Dato for ansøgning

1. dec. 2016

1. Beskrivelse af forsøget

Indledning

Aalborg kommune står bag nærværende ansøgning omhandlende forsøg med

Mikrolån,

herunder

støtte i form af tilskud eller rentefrit lån til etablering af selvstændig virksomhed samt tilskud til

forsørgelse.

Kommunen ønsker med ansøgningen at udvide målgruppen af ledige, som omfattes af muligheden

for et mikrolån efter Lov om aktiv socialpolitik § 65-67. Konkret ønsker kommunen at opnå mulighed

for at tilbyde en indsats inkluderende mikrolån til relevante ledige i målgrupperne i Lov om aktiv

beskæftigelsesindsats §2 stk. 1 nr. 2,3,7,10,11,12 og 13.

Dette ønske begrundes med to formål.

For det første muliggør udvidelsen, at kommunen kan tilbyde en mere individuelt tilpasset indsats til

en række ledige borgere, for hvem støtte til at etablere en selvstændig virksomhed er et bedre

alternativ end de indsatser, de på nuværende tidspunkt er berettiget til efter LAB-lovens kap. 10-12.

For det andet har beregninger, foretaget af Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA), vist, at

brugen af tilbud om mikrolån til revalidender efter lovens nuværende betingelser, giver økonomiske

gevinster for kommuner. Beregningerne er foretaget på baggrund af et projekt i Aarhus kommune og

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

viser, at investeringen i at tilbyde mikrolån tjenes hjem, såfremt blot 6 pct. af deltagerne, der

understøttes i at blive selvstændige, bliver selvforsørgende i en 5-årig periode. På et hold af 20 ledige

borgere udgør 6 pct. fx blot 1,2 person. Når beregninger med udgangspunkt i lovens nuværende

betingelser, har vist så positive resultater, kan udvidelse af målgruppen for tilbud om indsatsen kun

antages at øge disse.

Kommunen vurderer konkret, at disse formål opnås, såfremt tildeling af indsatsen om mikrolån

foretages på baggrund af relevante kriterier og fritagelsen er forbundet med etablering af et

understøttende forløb til de ledige.

I Jobcenter Aalborg er der allerede i dag et projekt for borgere med ønske om at blive selvstændige.

Projektet blev oprettet til revalidenderne, og der tilbydes et vejlednings- og opkvalificeringsforløb

hvor alle modulerne i forløbet er bygget op omkring elementerne fra en forretningsplan. Det betyder

at deltagerne, når de har gennemført kurset, har en færdigudarbejdet forretningsplan samt et

etablerings- og driftsbudget og har fået indsigt i skatteregler, markedsføring mv til at understøtte

driften af en selvstændig virksomhed. I projektet ydes der en meget håndholdt indsats. Ved

afslutningen vurderes det, om borgers ide er så rentabel, at der bevilges mikrolån og evt. tilskud til

forsørgelse i en kortvarig periode efter revalideringsbestemmelserne.

Projektet er nu udvidet til også at rumme borgere på arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp,

uddannelseshjælp og integrationsydelse uden de dog har ret til efterfølgende mikrolån og evt. tilskud

til forsørgelse. Med ansøgningen ønskes muligheden for at bevilge mikrolån og evt. tilskud til

forsørgelse udvidet til at gælde for flere målgrupper.

Ansøgningens disposition

Ansøgningen er opbygget på følgende vis:



Først uddybes baggrunden for ansøgningen. Her skitseres de overordnede linjer for, hvad

kommunen søger fritagelse fra, hvorfor kommunen søger om fritagelse og hvordan

kommunen vil organisere brugen af fritagelsen

I afsnit 2

Mål og forventede resultater

sættes fokus på de forventede effekter, kommunen har

til forsøget. Deri foretages en kobling mellem indsats, kortsigtede mål og langsigtede effekter.

I afsnit 3 om

Konkrete behov for forsøgshjemler, undtagelse fra gældende lovgivning mv.

sættes fokus på målgruppens behov for forsøgshjemler og undtagelser fra gældende

lovgivning.

I afsnit 4

Hvordan realiseres de forventede resultater

sættes fokus på organisering og

implementering af forsøget.

I afsnit 5 om

Evaluering

opstilles et overordnet evalueringsdesign for forsøget. Her sættes

fokus på, hvordan kommunen sikrer, at forsøget løbende dokumenteres og beskrives,

herunder også forsøgets effekter.

Baggrund for ansøgningen

Hvad søges fritagelse fra og hvorfor?

Som lovgivningen er udformet i dag er retten til hjælp til etablering af selvstændig virksomhed, jf. LAS

§ 65-67, forbeholdt revalidender, som kan imødekomme kriterierne i den første kolonne i tabel 1

nedenfor. Med disse kriterier kommer kun en meget lille gruppe af ledige i betragtning til denne

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

indsats. Dette skyldes, at de lediges arbejdsevne ikke skønnes at imødekomme kriteriet om at være

nedsat i en sådan grad, at en revalideringsmæssig indsats er indikeret.

I lovens nuværende betingelser for tildeling af indsatsen er det ikke muligt at tildele ledige hjælp til

selvstændig virksomhed, som ellers kan profitere af ordningen sammenlignet med de øvrige tilbud i

LAB-lovens kapitel 10-12. Dette gør sig gældende for ledige, som først og fremmest imødekommer

kriteriet om at have faglige og forretningsmæssige forudsætninger for at drive virksomhed.

Derudover er der tale om ledige, som i høj grad er motiverede for at blive selvstændige og som tilmed

har en personlighedsprofil, der i højere grad matcher at være selvstændig frem for lønmodtager. I

denne gruppe vil borgere med anden etnisk oprindelse også indgå.

Målgruppen vil være kendetegnet ved at have været ledig over en længere periode, og have deltaget i

en række forskellige beskæftigelsesrettede indsatser uden det har bragt dem i selvforsørgelse.

–

der vil ikke kunne peges på andre almindelige beskæftigelsesrettede indsatser, som med større

sandsynlighed vil kunne bringe dem i selvforsørgelse. En stor del af gruppen vil også være

kendetegnet af, at indsatserne ikke i sig selv har kunnet opbygge faglige og personlige kvalifikationer

der har givet den ledige tro på, at der også er en plads til dem på arbejdsmarkedet.

Erfaringerne fra nuværende projekt i kommunen er, at der med projektet aktiveres nogle

arbejdsmarkedsrettede ressourcer hos borgerne, som ikke er lykkes at aktivere gennem den

almindelige indsats efter LAB kap 10-12.

Gældende for målgruppen er også at deres økonomiske situation er sådan, at de ikke selv er i stand til

at finansiere opstart af selvstændig virksomhed. Hverken i form af egen opsparing, banken eller

netværket.

De ledige har endvidere ikke været i stand til at bruge Business Aalborg og tidligere etablerede

iværksætter ordninger i normalsystemet, men har brug for en højere grad af støtte til at tilegne sig de

faglige kompetencer i forhold til at drive en virksomhed.

Med forsøget ønsker kommunen derfor i stedet at vurdere retten til hjælp til etablering af

selvstændig virksomhed ud fra kriterierne beskrevet i tabellens kolonne til højre.

Tabel 1: Kriterier for tildeling af indsats inkluderende mikrolån

Under den nuværende lovgivning

Revalidender, som

1. er i målgruppen for revalidering jf. LAS §

46.

2. har personlige, faglige og

forretningsmæssige forudsætninger for

at drive virksomhed

3. vurderes at have størst gavn af denne

støtte sammenlignet med anden

Borgere som

1. har personlige, faglige og

forretningsmæssige forudsætninger for

at drive virksomhed

2. vurderes at have størst gavn af denne

støtte sammenlignet med anden indsats

efter LAB kap. 10-12 med henblik på

selvforsørgelse

Med fritagelse

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

revalidering med henblik på

selvforsørgelse

4. fra starten har en forretningsidé, som

gennem projektet kan omsættes til en

realiserbar og rentabel forretningsplan

3. fra starten har en forretningside, som

gennem projektet kan omsættes til en

realiserbar og rentabel forretningsplan

Ved at lægge disse kriterier til grund for tildeling af indsatsen, tilbydes de ledige en yderlig mulig

indsats, som tager hensyn til ønsket om en selvstændig virksomhed. Denne mulighed øger disse

lediges motivation til at tage initiativ i retning mod større selvforsørgelse. Dette uddybes videre i

afsnit 2 om mål og forventede resultater.

Hvordan organiseres og understøttes forsøgets fritagelse?

Forsøget indebærer at Jobcenter Aalborgs nuværende projekt udvides. Jobcenter Aalborg står for

henvisningen af borgerne. Endvidere for gennemførelsen af projektet, indtil projektet flyttes til

Aalborg Kommunes Erhvervsafdeling - Business Aalborg i 2017. Der vil således komme et tæt

samarbejde med Business Aalborg om screeningen af borgerne på baggrund af Jobcentrets første

henvisning og Business Aalborg vil blive ansvarlige for gennemførelsen af projektet (vejlednings- og

opkvalificeringsforløbet) samt opfølgningen på den igangsatte virksomhed.

Jobcenter Aalborg har i fase 1 således ansvaret for henvisningen og stillingtagen til mikrolån i fase 3

på baggrund af sparing med projektmedarbejder. Projektmedarbejder (Aktuelt organiseret i

jobcentret men på sigt i Business Aalborg) har ansvaret for screeningen i fase 1 samt gennemførelsen

af vejledning- og opkvalificeringen i fase 2.

I fase 4 vil der ske opfølgning på opstarten af virksomheden i et samarbejde mellem Jobcentret og

projektmedarbejder.

Ydermere beregner og bevilliger social- og ydelsesområdet selve ydelsen.

FASE 1: Henvisning og screening

De lediges henvisning til et forløb vurderes på baggrund af tildelingskriterierne såvel som i samspil

med en erhvervs- og socialfaglig sparring med de ledige. Derudover vil der også skulle ligges vægt på,

om borger er helbredsmæssigt i stand til at klare en selvstændig virksomhed og har opbakning fra sine

nærmeste.

Herefter sker en screening ved projektmedarbejder ift. at afklare, hvorvidt det er tale om en realistisk

forretningside, som vil løse pågældendes forsørgelsesmæssige situation.

For at sikre en relevant screening og udvælgelse af realistiske forretningsideer, skal

projektmedarbejderen have kompetencer af erhvervsfaglig karakter ift. at kunne vejlede omkring

opstart af virksomhed. Have indsigt i erhvervslivet i Aalborg Kommune og omegn, indsigt i hvilke krav

der stilles til at opstarte virksomhed, indsigt i forretningsudvikling og virksomhedsøkonomi. Endvidere

er der behov for at kunne coache deltagerne, så der sker fremdrift i udvikling af både

virksomhedsidéen og den ledige faglige og personlige kompetencer.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

FASE 2: Vejlednings-

og opkvalifi eri gsforlø

Fra ledig til virkso hedsejer

Efter screening henvises de relevante ledige til et tre måneders vejlednings- og opkvalificeringsforløb,

hvor der er mødepligt fem dage om ugen. Formålet er at klæde de ledige på med de rette faglige

kompetencer. Kursusforløbets moduler er bygget op om elementerne fra en forretningsplan og

indebærer blandt andet oplæg om, hvordan et produkt sælges, hvordan en markedsanalyse

udarbejdes, indsigt i markedsføring af produkt eller serviceydelser, viden om skatteregler, budgetter

og regnskab, brugen af excel mv. . Det betyder at de ledige, efter at have gennemført kurset, har

udarbejdet en færdig forretningsplan samt et etablerings- og driftsbudget.

–

Og uanset om det

munder ud i etablering af selvstændig virksomhed har tilegnet sig kompetencer som bringer dem

tættere på arbejdsmarkedet.

Undervejs i vejlednings- og opkvalifikationsforløbet indlægges der to evalueringer i form af, at de

ledige fremlægger forretningsideen for et professionelt springboard bestående af forskellige

erhvervsfolk, der giver sparring til den enkelte. Resultaterne af sparringen vil indgå i slutvurderingen

af, hvorvidt borgeren kan indstilles til bevilling af mikrolån. Ligeledes vil der løbende i projektperioden

være en vurdering af hvorvidt forretningsideen er stærk nok til at arbejde videre med.

I udfærdigelsen af forretningsplanen under kurset vil der også være fokus på at afdække

mulighederne for evt samarbejdspartnere og investorer.

FASE 3: Indstilling til at få mikrolån

Efter de 3 måneders vejlednings- og opkvalificeringsforløb, danner budgettet og forretningsplanen

grundlag for en kvalificeret vurdering af, om den ledige indstilles til et mikrolån i størrelsesordene

1000-50.000,- kr. Dette sker i et tæt samarbejde mellem Jobcentret og projektmedarbejder med

erhvervsfaglige kompetencer med vægt, på hvorvidt budget og forretningsplan reelt skønnes at

kunne bringe borgeren i selvforsørgelse. Det søges derved sikret, at de ledige ikke efterfølgende er

efterladt med en betydelig gæld, såfremt drift af virksomheden ikke lykkedes. Dette understøttes

endvidere af, at der i forløbene udelukkende arbejdes med mikrolån i størrelsesordenen 1000 kr. -

50.000 kr.

For de ledige hvor forretningsidéen ikke skønnes rentabel afsluttes forløbet med en fælles samtale

mellem borger, rådgiver og projektmedarbejder mhp. at ligge en plan for, hvordan de nyerhvervede

kompetencer kan bringes i spil ift. at komme i selvforsørgelse. Som led i den proces synliggøres

borgers udvikling i forløbet og konkrete nyerhvervede faglige kompetencer beskrives. Dette vil kunne

overføres til CV ifm. jobsøgning.

Det vurderes, at uanset der ikke bevilges mikrolån bidrager kurset til udvikling af faglige og personlige

kompetencer, som vil stille den ledige bedre ift. at komme i selvforsørgelse.

FASE 4: 6 måneder med tilskud til selvforsørgelse

Såfremt forretningsplanen vurderes realiserbar og rentabel, bevilges et mikrolån og eventuelt tilskud

til forsørgelse i en periode på højest 6 måneder, alt efter drifts- og etableringsbudgettet.

Under de 6 måneder følges der løbende op på de lediges forretningsplan. Endvidere tilbydes de ledige

deltagelse i netværk for virksomhedsejere med nystartede virksomheder. Denne mulighed består

også efter endt indsatsperiode.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Der vil være tale om en håndholdt indsats igennem alle faserne.

2. Mål og forventede resultater

Det overordnede formål med forsøget er at tilbyde en mere individuelt tilpasset indsats til en række

ledige borgere, for hvem støtte til at etablere en selvstændig virksomhed er et bedre alternativ end

de indsatser, de på nuværende tidspunkt er berettiget til efter LAB-lovens kap. 10-12. I sidste ende er

målet netop at rykke disse ledige borgere tættere på selvforsørgelse.

Forsøget forventes at kunne skabe følgende resultater på kort sigt:



Der iværksættes forlø o fra ledig til virkso hedsejer o året, svare de til i alt

forløb af 3 måneders varighed.

Deltagelse udgøres af a. ledige orgere i forlø et fra ledig til virkso hedsejer so

forudsætning for bevilling af mikrolån.

De ledige får mulighed for at undersøge om deres forretningsidé er realiserbar

De lediges deltagelse i forløb giver nye færdigheder, som de kan gøre brug af løbende til at

kvalificere forretningsplan inden bevilling af mikrolån vurderes.

De lediges deltagelse i forløbet forventes at bringe dem tættere på arbejdsmarkedet uanset

om det munder ud i etablering af en selvstændig virksomhed.

Følgende resultater forventes på mellemlang sigt:



Der bevilliges mikrolån til 60 borgere med en kvalificeret forretningsplan

Og slutteligt forventes følgende resultater at opnås på lang sigt (3-5 år):



45 ledige kommer i selvforsørgelse efter endt støtteperiode

Etablering af egen virksomhed kan tilføre de ledige nye netværk og sociale kontakter

Kommunen opnår økonomiske gevinster ved de 45 lediges selvforsørgelse

3. Konkrete behov for forsøgshjemler, undtagelser fra gældende lovgivning mv.

Ansøgningen kræver følgende ændringer:

Lov om aktiv Socialpolitik §§ 65-67 udvides til også at omfatte Lov om aktiv

Beskæftigelsespolitik § 2 stk. 1 nr. 2,3,7,10,11,12 og 13.

Dog således, at det tilføjes, at borgere under forløbet kan modtage hidtidige

forsørgelsesgrundlag med samme modregningsregler som for revalidenderne.

Lov om aktiv beskæftigelsesindsats kap. 14 og 15, udvides til, at støtten også kan gives til

borgere i LAB § 2 ifm. tilbud efter LAS § 65.

Lov om aktiv Beskæftigelsespolitik § 21b stk. 3, LAB § 68a stk. 6, LAB § 75a, LAS § 74g stk. 1 nr.

3 og LAB §§ 92 96 og 96a udvides til, at der også kan indgå tilbud efter LAS § 65-67.

Lov om aktiv beskæftigelsespolitik § 25 udvides til også at gælde Lov om aktiv

Beskæftigelsespolitik § 2 stk. 1 nr. 7,10,11 og, at tilbud efter kap. 10-12 udvides til også at

omfatte tilbud efter LAS § 65-67.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

LAS § 13 udvides, så det er muligt at fritage for rådighed for borgere i tilbud efter LAS §§ 65-

67.

Lov om aktiv Socialpolitik § 13c udvides, således det er muligt at undtage for at udnytte

arbejdsmulighederne i en periode på op til 6 måneder, hvor der udbetales ydelse under

opstart af virksomhed efter LAS §§ 65-67

Lov om aktiv Socialpolitik § 13f udvides, således det er muligt at undtage fra det skærpede

rådighedskrav i en periode på op til 6 måneder, hvor der udbetales ydelse under opstart af

virksomhed.

Lov om aktiv beskæftigelsesindsats § 21f udvides eller der oprettes et § 21g, for målgruppe

Lov om aktiv Beskæftigelsespolitik § 2 stk. 1 nr. 2,3,7,10,11,12 og 13, hvoraf det fremgår, at

borgere der deltager i tilbud efter LAS § 65-67 i en periode på op til 6 måneder kan fritages

for

personligt fremmøde til jobsamtaler efter LAB §§15-20 og §73a

jobsøgning og joblog efter LAS § 13a og LAB § 73d/LAS § 75 stk. 1 nr. 1

pligt til tilbud efter LAB kap. 9b-12 jf. §§ 92,94,96 og 96a

pligt til at henvise til anden aktør jf. LAB § 73c stk. 2

I-lov §§ 17a, 23 ,23a og 23d udvides til at der også kan indgå tilbud efter LAS § 65-67.

I-lov §§ 20, 26 og 26a tilføjes mulighed for at fritage borgere i en periode på op til 6 måneder,

hvor der udbetales ydelse under opstart af virksomhed efter LAS §§ 65-67

4. Hvordan realiseres de forventede resultater

Udrulning af forsøget vil gennemgå to faser:

FASE 1: Implementering og opfølgning

Efter forsøget er godkendt, skal der arbejdes med implementering og organisering af forsøget i

forhold til at realisere de forventede resultater. På baggrund af anbefalinger fra slutevalueringen af

frikommuneordningen I vil der i denne fase være følgende fokusområder:



At opstille klare mål og succeskriterier for forsøget

At sikre, at alle involverede aktører i kommunen er bevist om forsøgets mål og succeskriterier

At udarbejde en realistisk tidsplan for forsøget

At nuværende procedurer/arbejdsgangs-beskrivelser udvides med de nye tildelingskriterier

At medarbejdere orienteres om udvidelsen og klædes på fagligt, såfremt det skønnes

nødvendigt.

At der følges løbende op på fremdrift og udfordringer i forsøget

I denne fase er det muligt at foretage små justeringer ud fra de løbende erfaringer i forsøget.

FASE 2: Evaluering

Evalueringsfasen kommer i forlængelse af implementerings- og opfølgningsfasen og igangsættes ca.

et år før forsøget skal være færdigevalueret. Fasen beskrives nærmere i næste afsnit.

5. Evaluering

I evalueringsfasen fastlåses indsatsen i kommunen og der fokuseres på at beskrive indsatsen og

resultaterne heraf. I den forbindelse etableres en række målpunkter i evalueringsperioden. Her kan fx

måles på følgende - tidspunktet for målingen er også noteret:

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Tabel 2:

Tidspunkt for måling

Hver 3. måned (svarende til afslutningen af

vejlednings- og opkvalificeringsforløb)

Målepunkt

Deltagerantal i forløb

Antallet af bevilgede mikrolån

Beløbsniveau for mikrolånsbevillinger

Antal ledige, som bliver selvforsørgende (ud af

de, der er bevilget mikrolån)

Antal ledige, som må afvikle virksomheden

grundet 1) Manglende rentabilitet og 2)

mikrolånets størrelse

Antal ledige, som på grund af afvikling af

virksomhed, har fået gæld

Karakteristik af hvilke virksomhedstyper, som

etableres

Karakteristik af om nogle virksomhedstyper

sammenlignet med andre har større

sandsynlighed for at bestå

Antal ledige, som fastholdes i varig

selvforsørgelse

Løbende

Efter det 2. år af forsøgsperioden

Evalueringen sker med udgangspunkt i data fra Dream og Workbase.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

1.b Ansøgning nr. 2: Skabe arbejdsmarkedserfaring for udsatte ledige ved

gunstigere fradrag for lønindtægt

Frikommunenetværk

En mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats, herunder også

nytænkning af integrationsområdet.

Forsøg med, at skabe arbejdsmarkedserfaring for udsatte ledige ved

gunstigere fradrag for lønindtægt

Aalborg Kommune

Karen Jacobsen

Telefon

99312729

E-mail

[email protected]

Titel på forsøg

Deltagerkommuner

Faglig kontaktperson

Netværkskoordinator

Netta Ben-Yedidia

Telefon

99312725

E-mail

[email protected]

Dato for ansøgning

01.12.2016

1. Beskrivelse af forsøget

Indledning

Aalborg kommune står bag nærværende ansøgning omhandlende forsøg med

Gunstigere fradrag for

lønindtægt.

Kommunen ønsker med ansøgningen at øge det fradrag, som gives til modtagere af uddannelses-

eller kontanthjælp eller integrationsydelse, for lønindtægt, således at dette stiger fra de nuværende

25,74 kr. pr. udført arbejdstime til kr. 85 pr. løntime.

Der søges om mulighed for at se bort fra 85 kr. pr arbejdstime med henvisning til den tilladelse, som

er givet til i alt 14 andre kommuner, jf. § 7 Bekendtgørelse om forsøg på beskæftigelsesområdet, nr.

473 af 25. maj 2016 (forsøget udløber 31. december 2016).

Mulighederne for gunstigere fradrag for lønindtægt skal benyttes som et aktivt og motiverende

redskab i samarbejdet mellem borgerne og beskæftigelsesrådgivere og virksomhedskonsulenter.

Virksomhedskonsulenterne skal i deres kontakt med virksomhederne være opmærksomme på at

opdyrke mulige jobfunktioner, også selvom det kun er af få timers varighed pr. uge samt at formidle

kontakten mellem virksomhed og borger.

Dette ønske er begrundet som følger:

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

For det første

må det umiddelbart været motiverende for borgerene at få lov til at beholde en andel

af en lønindtægt. Det følger heraf, at såfremt andelen øges, vil der potentielt være tale om en større

motivationsfaktor. Konkret er der i dag tale om et så begrænset beløb, som ikke modregnes i

borgerens ydelse, at den økonomiske gevinst ved at påtage sig nogle få ordinære arbejdstimer er

minimal. Ikke mindst taget i betragtning, at målgruppen består af udsatte borgere, som ikke opnår

beskæftigelse i mange timer på denne måde. Erfaringerne viser, at muligheden ikke understøtter

borgerne i at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet, fordi gevinsten er for lille.

For det andet

er det vores erfaring, at særligt borgere, som er i risikogruppen for at blive

marginaliseret fra arbejdsmarkedet pga. andre problemer end ledighed, har svært ved, at se

gevinsten ved, at påtage sig nogle få lønnede arbejdstimer. At der skal afleveres lønsedler, inden der

kan beregnes et supplement til lønindtægten, opleves som en større byrde end udsigten til en

beskeden økonomisk gevinst, da disse opgaver kan synes vanskelige at håndtere. Og af borgeren vil

blive vurderet i forhold til den faktuelle økonomiske gevinst, som ved den nuværende ordning vil

beløbe sig til få 100 kr. Som anført ovenfor: Hvis man kunne se bort fra et større beløb, vil det være

umiddelbart være mere motiverende for borgeren også blot at påtage sig få timers arbejde om ugen.

Ansøgningens disposition

Ansøgningen er opbygget på følgende vis:

Først uddybes baggrunden for ansøgningen, jf. ovenfor.

I afsnit 2

Mål og forventede resultater

sættes fokus på de forventede effekter, kommunen har til

forsøget. Deri foretages en kobling mellem indsats, kortsigtede resultater og langsigtede resultater.

I afsnit 3 om

Konkrete behov for forsøgshjemler, undtagelse fra gældende lovgivning mv.

sættes fokus

på målgruppens behov for forsøgshjemler og undtagelser fra gældende lovgivning.

I afsnit 4

Hvordan realiseres de forventede resultater

sættes fokus på organisering og implementering

af forsøget.

I afsnit 5 om

Evaluering

opstilles et overordnet evalueringsdesign for forsøget. Her sættes fokus på,

hvordan kommunen sikrer, at forsøget løbende dokumenteres og beskrives, herunder også forsøgets

effekter.

2. Mål og forventede resultater

Det overordnede mål er, at de udsatte borgere skal komme tættere på arbejdsmarkedet. Hvis

borgerne faktisk får en reel indtægt, når de arbejder, vil dette i sig selv virke motiverende for at

påtage sig ordinært lønarbejde, om end det kun er få timer om ugen, der er mulighed for.

På kort sigt forventes følgende resultater:



Øget motivation, også set i lyset af 225 timers reglen og kontanthjælpsloftet, også ved job på

få timer om ugen.

Det forventes, at rådgiverne får mere fokus på muligheden for borgerens deltagelse på det

ordinære arbejdsmarked. Jobkonsulenterne får fokus på, om der er opgaver, som

arbejdsgiverne ikke får løst, og ikke kun om der er tale om deciderede jobs. Opgaver, der kan

løses på timebasis, kan være en vej til flere timer eller mere varig beskæftigelse.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren



Tilknytning til en arbejdsplads og arbejdsmarkedet giver erfaring og tro på, at det faktisk er en

reel mulighed at komme ud på arbejdsmarkedet.

På længere sigt forventes følgende resultater:



De kortsigtede resultater øger sandsynligheden for en mere varig tilknytning til

arbejdsmarkedet.



En mere aktiv deltagelse i arbejdslivet vil også medføre, at borgerens sundhed generelt forøges.

Det medfører automatisk mere sundhed at være en del af arbejdslivet. Denne gruppe tilhører

ofte de borgere,

der er ra t af ulighed i su dhed .



Man kan få inspiration af kolleger til at leve et sundere liv.



Det vil også smitte af på evt. børn, hvis forældrene ikke er marginaliseret ift. arbejdsmarkedet.

Marginalisering på arbejdsmarkedet fører ofte til marginalisering i andre dele af livet.



Virksomhederne vil generelt kunne få løst opgaver, som i dag ikke løses

–

eller skal løses fx af

ejeren selv efter arbejdstid.

Det er en nødvendig præmis for forsøget (og tilladelsen), at rådgiverne har en løbende

opmærksomhed på, om borgerne ved disse timer går fra at være uddannelses- eller aktivitetsparate

til at være jobparate.

Så gælder den lempeligere modregning ikke længere, og borgerne må tilskyndes til at søge ordinære

jobs, hvilket de også har fået kvalifikationer og er blevet mere parate til. Aalborg Kommune vil derfor

indlægge faste statussamtaler i teamet med netop fokus herpå.

Det specifikke mål er, at 200 flere borgere, end de aktuelle 79, har ordinære timer ved forsøgets

afslutning. Det er ikke muligt at opstille et konkret økonomisk mål.

3. Konkrete behov for forsøgshjemler, undtagelser fra gældende lovgivning mv.

Målgruppen er personer, der modtager uddannelses- eller kontanthjælp eller integrationsydelse jvf.

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 2 stk. 3 og 13

Med udgangspunkt i Lov om en aktiv socialpolitik § 30 stk. 1 og § 31, stk. 1 og 3 ses der med gældende

lovgivning bort fra 25,74 kr. pr. udført arbejdstime for denne gruppe borgere.

Der er behov for, kommunen får lov til at se bort fra 85 kr. pr time i lighed med den tilladelse som

flere kommuner har. Den lovgivningsmæssige ændring skal ske iht. LAS § 30 stk. 1 og 31 stk. 1 og 3.

4. Hvordan realiseres de forventede resultater

Realisering af de forventede resultater kræver håndtering/indsats i relation til alle implicerede parter.

Borgerne

Borgerne skal først og fremmest informeres om muligheden, jf. også punkterne om rådgivere og

virksomhedskonsulenter nedenfor. Herunder vil det indgå i mere jobrettede samtaler at tale med

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

borgerne om, hvordan man evt. kan udnytte eget netværk til at være opsøgende. Borgerne skal

klædes på til at opsøge virksomheder for at tilbyde deres arbejdskraft.

Der ses ikke umiddelbart at være problemer med borgernes retssikkerhed ifm. dette forsøg.

Borgernes sag vil blive fulgt op jvf. de gældende regler.

Rådgiverne

Rådgiverne skal tilskyndes til at have fokus på, at også få timer på arbejdsmarkedet er en mulighed,

og vel at mærke med den ansøgte mulighed en økonomisk attraktiv ordning. Dette skal indgå som et

element i at føre mere jobrettede samtaler med borgerne. Det gælder også selvom det er en borger

med mange problemer f.eks. af social eller sundhedsmæssig karakter.

Da det er erfaringsmæssigt kan være en barriere at håndtere aflevering af lønsedler, vil det kunne

indgå i rådgivningen, hvordan denne opgave af borgerne kan løses hurtigt og enkelt.

Virksomhedskonsulenterne

Virksomhedskonsulenterne er meget vigtige i forhold til i deres øvrige dialog med arbejdsgiverne. De

skal have fokus på, om der er opgaver, som ikke bliver løst, eller som blot med fordel kunne løses af

en ledig borger i få timer i løbet af arbejdsugen. Det handler i høj grad om at skabe jobåbninger, hvor

der måske ikke er et ordinært eller egentligt job, men blot nogle opgaver, som skal løses. Den ledige

prøver sig af, og virksomheden får samtidig hjælp.

5. Evaluering

Aalborg Kommune fastlægger et endeligt evalueringsdesign i forlængelse af godkendelse af

ansøgningen. Vi foreslår at gøre dette i dialog med STAR, så der fastlægges og besvares

undersøgelsesspørgsmål af fælles interesse.

Som eksempler kan fremhæves følgende:



Hvor mange borgere har ved forsøget afslutning en arbejdsindtægt fra ordinær beskæftigelse,

jf. ambitionen om 200 borgere (simpel optælling i kombination med opgørelse af samlet

potentiel gruppe af borgere).

Hvor mange timer er der tale om?

Hvilken betydning har muligheden for et øget fradrag (økonomisk gevinst) haft for disse

borgeres faktiske erhvervelse af job på få timer?

Hvordan er jobåbningen opstået (eget initiativ vs. virksomhedskonsulent)

Hvilken betydning oplever borgerne, at deres tilknytning til arbejdsmarkedet har for øvrige

livsforhold (sundhed, social trivsel, fremadrettede forventninger).

Undersøgelse af hvilke opgaver, der er tale om, evt. opdelt på brancher, herunder en

afdækning af, hvordan opgaverne adskiller sig fra de opgaver, som løses på helt ordinære

vilkår i deltids- eller fuldtidsstillinger.

Hvilke evt. barrierer opstår i forhold til at flytte borgere fra nuværende målgruppe til gruppen

af jobparate i takt med positiv progression.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Datakilder og faktiske evalueringsaktiviteter fastlægges mest hensigtsmæssigt efter fastlæggelse af de

endelige undersøgelsesspørgsmål.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

1.c Ansøgning nr. 3: Mulighed for at fremme iværksætteri hos udvalgte

målgrupper

Frikommunenetværk

En mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats, herunder også

nytænkning af integrationsområdet.

Mulighed for at fremme iværksætteri hos udvalgte målgrupper

Frederikshavn/Læsø, Thisted, Jammerbugt og Aalborg

Aleksander Risom Nyrup

Telefon

Netværkskoordinator

2131 8924

E-mail

[email protected]

Titel på forsøg

Deltagerkommuner

Faglig kontaktperson

Netta Ben-Yedidia

Telefon

9931 2725

E-mail

Nby-jobcenter@aalborg

Dato for ansøgning

1. december 2016

1. Beskrivelse af forsøget

Indledning

Tre kommuner fra det nordjyske frikommunenetværk samarbejder om nærværende ansøgning

omhandlende forsøg med at fremme iværksætteri hos udvalgte målgrupper. Der er tale om følgende

tre kommuner: Frederikshavn, Thisted og Aalborg.

De nordjyske kommuner samarbejder allerede på forskellig vis med Region Nordjylland om at sikre

fortsat vækst i Nordjylland. Et af fokusområderne i den sammenhæng er initiativer, der understøtter

flere iværksættere og vækstiværksættere.

I den forbindelse ønsker kommunerne med nærværende ansøgning at skabe de rette rammer for, at

ledige dimittender og integrationsborgere har mulighed for at realisere de ideer, de har om at starte

egen virksomhed. Ansøgningen tjener først og fremmest formålet om at bringe de to målgrupper

tættere på selvforsørgelse. Dette sikres ved, at kommunerne med forsøget understøtter relevante

ideer med rådgivning og løbende støtte, samt at der fritages for en række bestemmelser i

lovgivningen for de to målgrupper. Med disse to virkemidler vurderes det, at ideer kan udvikle sig til

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

nye spirende virksomheder i Nordjylland, som på sigt er med til at understøtte udvikling og etablering

af flere arbejdspladser.

Kommunernes ansøgning udmønter sig mere konkret i følgende ønsker for fritagelse og muligheder

for de to målgrupper:

Aalborg Kommune er primært interesseret i at fokusere på dimittender, mens Frederikshavn

Kommune og Thisted Kommune ønsker at fokusere på integrationsborgere. Foruden disse kommuner

er der tilkendegivet interesse fra Hjørring Kommune og Jammerbugt Kommune i forhold til at tilslutte

sig forsøget.

Ansøgningens disposition

Ansøgningen er opbygget på følgende vis:

I dette afsnit om

Beskrivelse af forsøget

uddybes baggrunden for ansøgningen. Her skitseres de

overordnede linjer for, hvad kommunerne søger fritagelse fra i forhold til de to målgrupper, hvorfor

kommunerne søger om fritagelse og hvordan kommunerne vil organisere brugen af fritagelserne

I afsnit 2

Mål og forventede resultater

sættes fokus på de forventede effekter, kommunerne har til

forsøget.

I afsnit 3 om

Konkrete behov for forsøgshjemler, undtagelse fra gældende lovgivning mv.

sættes fokus

på hvilke undtagelser fra gældende lovgivning, der er behov for, hvis forsøget skal kunne

implementeres som beskrevet.

I afsnit 4

Hvordan realiseres de forventede resultater

sættes fokus på organisering og implementering

af forsøget.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

I afsnit 5 om

Evaluering

opstilles et overordnet evalueringsdesign for forsøget. Her sættes fokus på,

hvordan kommunerne sikrer, at forsøget løbende dokumenteres og beskrives, herunder også

forsøgets effekter.

Baggrund for ansøgningen

Forsøget berør to målgrupper, henholdsvis ledige dimittender og ledige integrationsborgere.

Med henblik på at udsøge relevante ledige i de to målgrupper opstilles mulige tildelingskriterier

herfor. Disse kriterier ligger, sammen med en individuel vurdering, til grund for screeningsprocessen i

fase 1 for begge målgrupper, som beskrives senere i dette afsnit.

Tabel 3: Eksempler på kriterier for tildeling af indsats

Dimittender

Dimittender, som

5. har relevante og potentielle

forretningsideer

6. er motiverede og kan se sig selv ind i

rollen som selvstændig

Integrationsborgere

Integrationsborgere, som eksempelvis

1. er motiverede og kan se sig selv ind i

rollen som selvstændig

2. har faglige og forretningsmæssige

kompetencer for at drive virksomhed

3. har en forretningside, der, i samarbejde

med relevante aktører, vurderes at have

potentiale til at blive en levedygtig

virksomhed.

Nedenstående beskriver herefter først den del af forsøget, der har fokus på dimittender, hvorefter

forsøgets anden del om borgere i integrationsprogrammet uddybes.

Dimittender

Kommunernes ønsker i forhold til dimittender

Der er allerede i dag et udbygget samarbejde mellem Væksthus Nordjylland, de lokale

erhvervskontorer og kommunerne, når det kommer til at understøtte generel iværksætteri. Bl.a.

gennem vejledning, rådgivning, råd om finansiering, iværksætter-cafeer, workshops, tema-

arrangementer, mv. Senest er der igangsat EU Socialfondsprogrammet Innovativ Vækst hos Væksthus

Nordjylland. Dertil kommer, at Vækstforum Nordjylland i sin handleplan for den regionale vækst- og

udviklingsstrategi 2015-2018 økonomisk ønsker at understøtte initiativer vedr. iværksætteri.

Samtidig oplever særligt Aalborg disse år, at der uddannes flere og flere højtuddannede

–

og at dette

afspejles i ledighedsstatistikken. En opgørelse fra august 2016 viser, at ca. 45 pct. af alle a-

dagpengemodtagere ved jobcenter Aalborg har en videregående uddannelse. Forsøget vil særligt

fokusere på højtuddannede dimittender fra UCN, AAU og lign. uddannelsesinstitutioner, da disse ofte

har den nyeste viden med sig fra deres uddannelse. En stor del af disse ledige højtuddannede har

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

ydermere stærke iværksætter ideer. Som reglerne er i dag har jobcenteret dog ikke videre mulighed

for at understøtte sådanne ideer. Fokus i de afholdte jobsamtaler er netop almen jobsøgning og

status på ansøgte job. Derudover skal den enkelte ledige stå til rådighed og via Jobloggen påvise

jobsøgningsaktivitet samt ugentligt bekræfte sin jobsøgning. Den eneste mulighed, som jobcenteret

har for at understøtte iværksætteri er bevilling af vejledning og opkvalificeringsforløb. Her kan dog

ikke bevilges mere end 6 uger under de første 26 ledighedsuger. Erfaringer fra en tidligere

forsøgsordning med iværksætteri

viser, at 6 uger ikke er nok. Her fik deltagerne op til 40 ugers

rådgivning, sparring og støtte, hvilket resulterede i at 54 pct. af deltagerne efter endt forløb blev

selvstændige.

Med andre ord. De ideer, der med den rette støtte, rådgivning, og eksterne finansiering, kunne blive

en ny spirende virksomhed i Nordjylland og på sigt kunne være med til at understøtte udviklingen og

etableringen af flere arbejdspladser i Aalborg og Nordjylland, risikerer at gå tabt, fordi den aktive

beskæftigelsesindsats ikke understøtter iværksætteri.

Derfor ønsker kommunen at lave forsøg hvor indsatsen i jobcentret i højere grad end i dag kan

understøtte iværksætteri. For at dette kan realiseres ønsker kommunen følgende lovhjemler:

Fritagelse fra rådighedsforpligtelse

Der ønskes mulighed for, at den enkelte fritages for rådighed, herunder at bekræfte jobsøgning og

dokumentere jobsøgning via Jobloggen, da fokus i stedet vil være på forretningsplanen, herunder

progression af denne frem mod etablering af selvstændig virksomhed.

Min Plan erstattes med Min Iværksætterplan

Den ledig dimittend udarbejder i tæt samarbejde og sparring med jobcentret, erhvervsfremmeaktører

samt andre relevante parter, såsom uddannelsesinstitutioner, en plan for iværksætterforløbet kaldet

Min iværksætterplan.

Planen skal sikre at den enkelte og jobcentret har fokus på at det er

iværksætteri, der er målet for planen og ikke job, som det er med Min Plan.

Fokus i jobsamtalen flyttes

I jobsamtalen flyttes fokus fra konkret jobsøgning til progression og udvikling i

forretnings/businessplan for den spirende virksomhedside. Denne progression vil i høj grad ske for

den enkelte gennem den sparring og rådgivning vedkommende modtager via iværksætterforløbene.

Dispensationen vil give jobcentrene mulighed for at afholde målrettede, individuelle samtaler med

fokus på progression i arbejdet med forretningsplanen. Det vil medvirke til at den lediges motivation

fastholdes igennem hele forløbet og dermed medvirke til, at de forventede mål nås.

Mulighed for at bevilge længerevarende iværksætterforløb tidligt i ledighedsforløbet

Endelig ønskes der mulighed for meget tidligt i ledighedsforløbet at kunne bevilge længerevarende

iværksætterforløb, hvor den enkelte gennem rådgivning, undervisning, sparring og mentorstøtte

arbejder med sin businessplan og finansiering af ideen.

Etableringsordningen i regi af Væksthus Nordjylland og i samarbejde med Aalborg Universitet. Støttet af Vækstforum

med Socialfondsmidler. Er medsendt ansøgningen.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Det er kommunernes vurdering, at det bør være muligt at kunne deltage i et iværksætterforløb

allerede tidligt i et ledighedsforløb. Der vil motivationen ofte være høj og den enkelte besidder stadig

nyeste viden fra den netop afsluttede uddannelse, og derfor bør der ikke være varighedsbegrænsning

på vejledning og opkvalificering, da iværksætterforløb på højt niveau ofte har en længere varighed

end de 6 uger, som loven i dag giver mulighed for.

Hvordan organiseres og understøttes forsøgets fritagelse?

Forsøget indebærer samarbejde mellem Jobcentrene, Væksthus Nordjylland og øvrige

erhvervsaktører om at etablere og gennemføre længerevarende iværksætterforløb for ledige tidligt i

ledighedsforløbet.

Dette vil have forskellige faser hvor de enkelte aktører har forskellige roller og ansvar.

FASE 1: Screening

De lediges deltagelse i et iværksætterforløb bør vurderes af jobcenteret i samarbejde med

erhvervsaktører på baggrund af tildelingskriterierne såvel som i samspil med en erhvervsfaglig

sparring med den ledige. Hvad angår sidstnævnte er det fx vigtigt at afklare, hvorvidt det er realistisk,

at etableringen af en selvstændig virksomhed vil løse pågældendes forsørgelsesmæssige situation.

Jobcentret er ansvarlig for at markedsføre muligheden for Min Iværksætterplan overfor relevante

ledige; dels gennem samtaler, og dels i dialog med a-kasser, uddannelsesinstitutioner, på sociale

medier mv.

FASE 2: Forløb i jobcenteret sideløbende med et vejlednings- og opkvalificeringsforløb

Efter screening udarbejder den ledige i samarbejde med jobcenteret Min Iværksætterplan. Når der

udarbejdes en Min Iværksætterplan får den ledige mulighed for at blive fritaget for rådighed og

indholdet i jobsamtalerne i jobcentret fokuseres på iværksætterplanen og progression i denne.

Frem for aktivering i form af virksomhedspraktik, løntilskud eller vejledning og opkvalificering,

henvises den ledige tidligt i ledighedsforløbet til iværksætterforløb hos Væksthus Nordjylland og/eller

det lokale Erhvervskontor. Frem til 2019 henvises der i særdeleshed til EU Socialfondsprogrammet

Innovativ Vækst hos Væksthus Nordjylland. Formålet er at klæde de ledige på med de rette faglige

kompetencer.

Væksthus Nordjylland, lokale erhvervskontorer og/eller andre relevante parter er ansvarlig for

iværksætterforløbene og sikre løbende, gennem deres viden, ekspertise, samarbejde med eksperter

på området, kenskab til iværksætteri og de konkrete businessplaner, at kun levedygtige ideer

fortsætter. Hvis det undervejs vurderes, at en ide alligevel ikke vurderes realiserbar, afsluttes

forløbet.

Jobcentret er ansvarlig for udarbejdelse af Min Iværksætterplan og kontakten til de ledige i

kontaktforløbet samt køb af iværksætterforløbene. Jobcentret vil løbende blive orienteret om

progression og udvikling, hvilket vil danne afsæt for de samtaler, der fortsat vil være i jobcentret med

den enkelte.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

FASE 3: Virksomhedsejer eller alternative muligheder

Den enkelte ledige ophører med dagpenge, når der etableres selvstændigt cvr-nummer. For de ledige

der ikke lykkedes med at etablere selvstændig virksomhed med afsæt i deres iværksætterplan,

drøftes alternative muligheder.

Integrationsborgere

Hvad ønskes i forhold til integrationsborgere

Nogle flygtninge og familiesammenførte, i integrationsprogrammet, har arbejdsmarkedserfaring og

kompetencer fra deres hjemlande, som de ønsker at anvende i Danmark som selvstændigt

erhvervsdrivende. En del flygtninge og familiesammenførte, har en stærkere iværksætterkultur end

det er tilfældet for etniske danskere. Imidlertid kan det være svært at påbegynde en selvstændig

virksomhed samtidig med deltagelse i integrationsprogrammet.

Fritagelse fra rådighedsforpligtelse i forhold til 225-timers reglen

Kommunerne ønsker at fritage borgere i integrationsprogrammet for rådighedsforpligtigelsen ift. 225-

timers reglen. Dispensation fra ovenstående skal medvirke til at borgeren, på fuld tid, kan arbejde på

at etablere egen virksomhed. Det vurderes, at såfremt borgeren forsat er omfattet af

aktiveringsforpligtigelse og 225-årsreglen ved deltagelse i iværksætterforløbet, vil det have en negativ

effekt i forhold til potentialet for at etablere en levedygtig virksomhed.

Fritagelse fra krav om 15 timers virksomhedsrettet aktivering

Derudover ønsker kommunerne, at fritage borgerne fra kravet om 15 timers virksomhedsrettet

aktivering. Hensigten hermed er i tråd med ovenstående.

I stedet for 15 timers virksomhedsrettet aktivering, skal integrationsborgeren aktivt deltage i

s usepraktikker og udda elsesforlø , der skal edvirke til at ska e fu da e tet for eta leri g af

egen virksomhed. Indholdet af uddannelsesforløbet forventes blandt andet at komme til at handle

om skatteforhold, bogføringspraksis og eksempelvis hygiejneregler, hvis der er relevant for

virksomheden.

Fritagelse fra at tjekke jobnet samt at føre joblog

Endvidere skal borgeren ligeledes fritages for at skulle tjekke jobnet.dk samt for at føre joblog.

Integrationsborgeren skal løbende dokumentere progression og gennemførte aktiviteter i

iværksætterforløbet ved henvendelse til sagsbehandler. På denne måde sikres en tæt opfølgning i

iværksætterforløbet. Det næste skridt på vejen mod at etablere egen virksomhed vurderes løbende,

som følge af borgerens udvikling mod at blive selvstændig, med udgangspunkt i Min iværksætterplan.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Målretning af Min plan

For deltagere i iværksætterforløbet skal målet for Min plan skal være at etablere egen virksomhed.

Det skal ligeledes fremgå af Min plan hvilke progressionsparametre, der indgår i det enkelte forløb,

således der skabes klarheden over udviklingen og borger og sagsbehandler arbejder med det samme

udgangspunkt for forløbet. Det er ligeledes de opstillede mål og progressionsparametre i Min plan, der

skal danne rammen for de progressionssamtaler, der skal erstatte jobsamtalerne.

Fokus i kontaktforløb flyttes

Omdrejningspunktet for det nuværende kontaktforløb for integrationsborgere, der er nedfældet i

Integrationslovens § 20 stk. 3 og 4, tænkes erstattet med et fokus, der retter sig mod progressionen i

forhold til etablering af egen virksomhed. Det er således ikke kontaktintervallerne eller

sanktionsmuligheder, der ønskes ændret, men blot fokus i kontaktforløbet. Udgangspunktet for

progressionssamtalerne i forhold til etablering af egen virksomhed skal tages udgangspunkt i Min

iværksætterplan, der er lavet forud for forløbets igangsættelse. I denne plan skal mål og milepæle for

etableringsprocessen nedfældes.

Mulighed for at tildele den laveste integrationsydelse i op til 2 omgange af et halvt år efter etablering

af virksomhed

For at sikre den rette opbakning til de integrationsborgere, der ønsker at starte egen virksomhed,

vurderes det hensigtsmæssigt, at det bliver muligt at udbetale den laveste sats på integrationsydelse

for enlige uden børn, svarende til 5945 kr., i op maksimalt et sammenhængende år, á 2 x et halvt år,

efter etablering af egen virksomhed. Udbetaling af ydelsen sker indtil indtægten fra virksomheden

overstiger de 5945 kr., som borgeren kan få i integrationsydelse. Det er desuden vurderingen, at

udbetaling af laveste integrationsydelsessats i op til 2 gange �½ år efter oprettelse af CVR-nr. vil

medvirke til at forøge antallet af virksomheder, der er aktive efter det første år. En forøgelse af

antallet af virksomheder, der er aktive efter det første år, vil dermed også betyde, at flere

integrationsborgere er selvforsørgende. Muligheden for at kunne udbetale ydelse til

integrationsborgeren efter etablering af egen virksomhed vurderes at være en investering, der på kort

sigt skaber stabilitet ift. den økonomiske situation for borgeren og derved optimerer betingelserne for

en succesfuld opstart af egen virksomhed. Dette skal danne grundlag for at borgere får skabt en stabil

virksomhed, og derved bliver selvforsørgende.

Muligheden for udbetaling af den laveste sats på integrationsydelsen skal derfor betragtes som en

investering i at afkorte disse borgeres vej til at kunne forsøge sig selv. Det skal understreges at den

samlede indtægt en borger kan opnå ikke må overstige det nuværende kontanthjælpsloft.

Kommunerne vil i den forbindelse fremhæve, at det antages, at indtægten fra den opstartede

virksomhed allerede efter det første halve år, overstiger ydelsens beløb, og udbetaling af ydelse

derfor ophører. Såfremt at dette ikke sker, er der muligvis grund til at overveje, hvorvidt

virksomheden er rentabel eller forløbet skal afbrydes.

Muligheden for at kunne udbetale den laveste integrationsydelsessats vurderes, at være centralt

element ift. at sikre en stabil opstart for en iværksættervirksomheden. Det antages at denne

mulighed vil have positive effekter ift. At flere af de opstartede virksomheder viser sig levedygtige. Fra

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

ansøgerkommunerne er der dog en bevidsthed om den udmelding, der er kommet fra STAR og BM

omkring forsøg med ydelser. Ønsket om mulighed for at udbetale ydelse skal derfor betragtes, som et

forhandlingsobjekt.

Hvordan organiseres og understøttes forsøgets fritagelse?

Som for målgruppen af dimittender, organiseres forsøget for integrationsborgere i faser.

FASE 1: Screening

De lediges deltagelse i et iværksætterforløb bør vurderes af jobcenteret i samarbejde med

erhvervsaktører, såsom et lokalt erhvervskontor, på baggrund af tildelingskriterierne såvel som i

samspil med en erhvervsfaglig sparring med den ledige. Hvad angår sidstnævnte er det fx vigtigt at

afklare, hvorvidt det er realistisk, at etableringen af en selvstændig virksomhed vil løse pågældendes

forsørgelsesmæssige situation.

I både Thisted og Frederikshavn Kommune har de lokale erhvervskontorer tilkendegivet, at de gerne

vil bidrage med viden og erfaring, der skal bruges i screeningsprocessen.

FASE 2: Kontaktforløb i jobcenteret sideløbende med et vejlednings- og opkvalificeringsforløb

Kontaktforløbet kommer til at indeholde et fokus, der retter sig mod progressionen i forhold til at

etablere egen virksomhed. Det vil således blive et individuelt tilrettelagt forløb, der tager højde for

den enkelte borgers udgangspunkt, styrker og svagheder. I kontakten med borgeren forventes

relevante aktører at skulle indgå i samarbejdet, således opfølgningen på progressionen bliver

kvalificeret og der kan sættes ind, såfremt der er manglende fremskridt eller der opstår andre behov.

Erhvervskontorerne har ligeledes tilkendegivet, at de gerne vil medvirke til, at der kan etableres

snusepraktikker for borgere i forløbet.

Hvad angår vejlednings- og opkvalificeringsforløbet i denne fase, har uddannelsesinstitutioner i både

Frederikshavn Kommune og Thisted Kommune tilkendegivet, at de gerne vil indgå i et samarbejde

omkring et målrettet forløb, der blandt andet tiltænkes at omhandle bogføringspraksis, skatteregler

og evt. hygiejnekurser.

FASE 3: Virksomhedsejer eller alternative muligheder

I det første halve år efter etableringen er det indtægten fra virksomheden, der determinerer hvorvidt

ydelsen skal opretholdes. Efter det første halve år skal etableringen af virksomheden evalueres, og i

den forbindelse skal der tages stilling til hvorvidt integrationsydelsen forsat skal udbetales i et halvt

år, såfremt indtægten fra virksomheden ikke har oversteget denne. For at kunne udbetale ydelsen i

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

yderligere et halvt år, skal der være argumenter for at virksomhedens drift efter det halve år kan

karakteriseres som stabil eller i det mindste opretholde en indtægt, der ligger over ydelsen.

2. Mål og forventede resultater

I forsøgsperioden forventes følgende for dimittender:



At 100 motiverede ledige med en perspektivrig iværksætter-ide får udarbejdet Min

Iværksætterplan i tæt samarbejde mellem jobcenter, erhvervsfremmesystemet og andre

relevante parter

–

eksempelvis uddannelsesinstitutionen.

At de 100 ledige deltager i konkrete iværksætterforløb hos Væksthus Nordjylland og/eller

lokale erhvervskontorer; eksempelvis EU Socialfondsprogrammet Innovativ Vækst

At 55 ledige etablerer virksomhed (registrering af aktivt cvr-nummer)

At 40 af disse virksomheder stadig eksisterer efter 2 år



I forsøgsperioden forventes følgende for integrationsborgere:



At 50 integrationsborgere deltager i iværksætterforløbet i Thisted Kommune.

At 30 integrationsborgere deltager i iværksætterforløbet i Jammerbugt Kommune.

At mellem 35 og 40 i Thisted lykkedes med at etablere egen virksomhed (registrering af aktivt

CVR-nr.)

At 25 borgere i Frederikshavn forventes at etablere egen virksomhed ved forløbets afslutning

At ca. 15 borgere i Jammerbugt lykkedes med at etablere egen virksomhed (registrering af

aktivt CVR-nr.)

At mellem 25 og 30 af virksomhederne i Thisted er aktive efter 2 år

At 15 af virksomhederne i Frederikshavn er aktive efter 2 år.

At mellem 10 og 12 af virksomhederne i Jammerbugt er aktive efter 2 år.



For begge målgrupper er der således en forventning om at en relativt stor andel af borgere i

iværksætterforløbet ender med at etablere selvstændig virksomhed. Det antages at disse, gennem

den videns- og kompetenceudvikling de har gennemgået i forløbet, er blevet i stand til at drive egen

virksomhed på rentabel vis. Der er desuden en erkendelse af, at ikke alle borgere i forløbet ender med

at etablere egen virksomhed. Dette kan dels forklares ud fra en antagelse om at den videns- og

kompenteceudvikling, der sker i forløbet, hos den enkelte borger gør denne i stand til kritisk at

vurdere hvorvidt forretningsideen er levedygtig eller ej. Der vil desuden være borgere i

iværksætterforløbet, hvor forløbet stoppes grundet manglende progression ift. at etablere egen

virksomhed.

3. Konkrete behov for forsøgshjemler, undtagelser fra gældende lovgivning mv.

Følgende afsnit er inddelt efter målgrupper. Først præsenteres forsøgshjemler og undtagelser fra

gældende lovgivning for målgruppen af dimittender. Derefter for integrationsborgere.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Dimittender

Ansøgning vedrørende indsats i forhold til iværksætteri for dimittender fordrer dispensation fra

følgende:

Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats Nr. 1003 af 30. august 2015

§ 32. Den individuelle jobsamtale skal som minimum altid indeholde følgende:

1) For personer, der er omfattet af

§ 1,

nr. 1-3, skal der følges op på deres jobsøgning, og den videre

jobsøgning skal fastlægges.

2) Personer, der er omfattet af

§ 1,

nr. 1 og 2, kan pålægges at søge relevante konkrete job, der f.eks.

er indlagt i Jobnet.

3) For personer, der er omfattet af

§ 1,

nr. 1 og 2, skal det påses, at deres cv på Jobnet er

fyldestgørende.

4) Muligheden og behovet for tilbud efter

kapitel 9 b-12

i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal

drøftes.

5) For personer omfattet af

§ 1,

nr. 1-4, 11 og 14, aftales det fortsatte kontaktforløb samt andre

aktiviteter, som personen eller jobcenteret forventes at gennemføre inden næste jobsamtale.

Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats Nr. 1003 af 30. august 2015

Rådighed m.v.

§ 42. Personer, der er omfattet af

§ 1,

nr. 1-3, samt personer, der er omfattet af

§ 1,

nr. 12, og som

vurderes åbenlyst uddannelsesparate, samt kontanthjælps- eller integrationsydelsesmodtagere, der

er omfattet af integrationsprogrammet efter

integrationsloven,

og som deltager i tilbud efter lov om

en aktiv beskæftigelsesindsats eller efter integrationsloven, skal være aktivt arbejdssøgende samt stå

til rådighed for henvist arbejde. Det gælder dog ikke unge under 25 år omfattet af

§ 1,

nr. 1, som efter

lovens

§ 85,

stk. 2, har fået tilbud om en uddannelse, hvor tilbuddet ophører, når den unge har haft

26 ugers sammenlagt ledighed.

Stk. 2. Jobcenteret kan efter ansøgning i særlige tilfælde fravige stk. 1, 1. pkt., hvis jobcenteret

skønner, at tilbuddet medvirker til, at personen kan opnå fast beskæftigelse. Dette kan eksempelvis

være tilfældet, når personen har en klar aftale om et konkret, ordinært job, hvor gennemførelse af en

forudgående uddannelse, et tilbud om virksomhedspraktik eller en ansættelse med løntilskud er en

afgørende forudsætning for ansættelsen.

Stk. 3. Har jobcenteret truffet afgørelse efter stk. 2, skal dette meddeles skriftligt til personen.

Kommentar

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Der bør gives mulighed for, at begrebet: fast beskæftigelse her ses i betydningen: Selvstændig

erhvervsdrivende og der dermed gives ret til fritagelse efter BEB § 42

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Nr. 419 af 10. juni 2003

Særligt om varighed

§ 34. For personer, der er omfattet af

§ 2,

nr. 1, kan der alene gives tilbud om vejledning og

opkvalificering i op til i alt 6 uger inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed, hvis personen

er under 30 år og har en erhvervskompetencegivende uddannelse, eller hvis personen er fyldt 30 år.

Integrationsborgere

Ansøgningen vedr. indsats ift. iværksætteri for integrationsborgere fordrer dispensation fra følgende:

Rådighed m.v.

Lov om integration af udlændinge i Danmark nr. 474 af 1. juli 1998

§ 17 a.

For en udlænding omfattet af

§ 16,

stk. 2, skal tilbud i medfør af

§ 23

tilrettelægges som en

kontinuerlig virksomhedsrettet indsats. For en jobparat udlænding må der maksimalt være 6 uger

mellem hvert virksomhedsrettet tilbud i form af virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud

efter

§§ 23 b

23 c,

jf. dog stk. 3. For en aktivitetsparat udlænding tilrettelægges den kontinuerlige

virksomhedsrettede indsats efter en konkret vurdering af udlændingens forudsætninger og behov.

For en aktivitetsparat udlænding kan de virksomhedsrettede tilbud i de første 6 måneder efter

kommunalbestyrelsens overtagelse af ansvaret for udlændingen omfatte forberedende forløb til

virksomhedsrettede tilbud, jf.

§ 23 a,

stk. 1, nr. 5.

Stk. 2. For en jobparat udlænding omfattet af § 16, stk. 2, skal tilbud efter §§ 23 b og 23 c have en

varighed på gennemsnitligt mindst 15 timer om ugen. I det første år af integrationsprogrammet kan

tilbud om nytteindsats efter § 23 b, stk. 1, 1. pkt., ikke medregnes i timekravet efter 1. pkt. For en

aktivitetsparat udlænding fastsættes timetallet efter en konkret vurdering af udlændingens

forudsætninger og behov.

§ 26 a.

En jobparat udlænding skal være aktivt arbejdssøgende. Udlændingen skal overholde de

aftaler, der fremgår af "Min Side" på Jobnet, og som er indgået med kommunen om, hvordan og

inden for hvilke fagområder den pågældende skal søge job. Udlændingen skal endvidere løbende

registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet.

Stk. 2. En jobparat udlænding, der har ansøgt om eller modtager integrationsydelse, skal ved første

henvendelse til kommunen om hjælp tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret, og kommunen

har pligt til at sikre dette. Udlændingen skal mindst hver syvende dag tjekke sine jobforslag på Jobnet

og dermed bekræfte, at pågældende er arbejdssøgende. De regler, som fastsættes i medfør af

§ 11,

stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, finder tilsvarende anvendelse for udlændingens

tilmelding og afmelding som arbejdssøgende.

Stk. 3. Udlændingen skal hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmelding som arbejdssøgende hos

jobcenteret lægge en beskrivelse (cv) af tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige

forhold af betydning for jobcenterets bistand til at finde arbejde ind i Jobnet. Udlændingen skal

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

endvidere angive mindst ét beskæftigelsesmål. Jobcenteret kan inden for fristen i 1. pkt. fastsætte,

hvornår oplysningerne skal være indlagt i Jobnet.

Stk. 4. Udlændingen skal løbende opdatere på sine oplysninger som nævnt i stk. 3 i Jobnet. Foreligger

der oplysninger som nævnte i stk. 3 fra en tidligere tilmelding som jobsøgende, skal oplysningerne

straks på ny gøres tilgængelige i Jobnet, hvis udlændingen igen bliver tilmeldt som arbejdssøgende.

Stk. 5. Jobcentret skal i forbindelse med afholdelse af samtaler efter §20, stk. 4, sikre, at de

oplysninger, som udlændingen har indlagt i Jobnet, er fyldestgørende.

Stk. 6. Jobcenteret kan beslutte, at udlændingen kan undtages fra kravet om registrering af sin

jobsøgning i joblog på >>Min side<< på Jobnet, jf. stk. 1, fra kravet om hver syvende dag at skulle

tjekke sin jobforslag, jf. stk. 2, eller fra kravet om at lægge et cv på Jobnet inden for 3 uger og kravet

om i den forbindelse at angive beskæftigelsesmål på Jobnet, jf. stk. 3 og 4, hvis udlændingens

sproglige og it-mæssige forudsætninger ikke er tilstrækkelige til, at udlændingen kan opfylde kravene.

Jobcenteret skal sørge for, at udlændingen hurtigst muligt bliver i stand til dette.

Stk. 7. Udlændingen skal søge arbejde på den måde, der er sædvanlig inden for det pågældende

område. Udlændingen skal endvidere søge ledige job, når jobcenteret forlanger det.

Stk. 8. Jobcenteret skal yde bistand, i forbindelse med at udlændingen indlægger oplysninger i Jobnet,

hvis den pågældende anmoder herom.

Stk. 9. Staten og kommunen har adgang til de oplysninger, som udlændingen har indlagt i Jobnet.

§ 27.

En kommunalbestyrelse, der på baggrund af en offentlig kontrolaktion modtager oplysninger,

som rejser tvivl om, hvorvidt en udlænding, der modtager kontanthjælp, opfylder sin

rådighedsforpligtelse, skal straks indkalde udlændingen til en individuel samtale, der skal afholdes

inden 1 uge fra det tidspunkt, hvor oplysningen er modtaget. Skyldes tvivlen om opfyldelsen af

rådighedsforpligtelsen, at udlændingen har opholdt sig i udlandet, skal kommunalbestyrelsen herefter

afholde en individuel samtale hver 14. dag med den pågældende indtil 3 måneder efter første

samtale.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal, hvis udlændingen er berettiget til kontanthjælp, inden 2 uger

efter første samtale efter stk. 3

give udlændingen tilbud som led i integrationsprogrammet eller

pålægge udlændingen at deltage i tidligere tilbudte aktiviteter.

§ 27 a.

Når kommunalbestyrelsen henviser en udlænding, der modtager kontanthjælp, og som ikke

har problemer ud over ledighed, til et job af over 5 dages varighed og udlændingen ikke får jobbet,

igangsættes et systematisk henvisningsforløb efter stk. 2.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal hurtigst muligt henvise udlændingen til endnu et job og skal

løbende fortsætte hermed indtil 3 måneder efter første henvisning efter stk. 1, hvis udlændingen

ikke kommer i beskæftigelse. Er der ikke job, hvortil udlændingen kan henvises, skal

kommunalbestyrelsen pålægge udlændingen at søge et antal nærmere angivne job på

Beskæftigelsesministeriets database Jobnet. Jobbene udsøges i samarbejde med udlændingen.

Stk. 3. En udlænding, der er omfattet af et systematisk henvisningsforløb, kan ikke henvises til en

anden aktør, jf. § 5, stk. 3, som kommunalbestyrelsen har overladt varetagelsen af

integrationsprogrammer. Dette gælder dog ikke, hvis udlændingen er omfattet af målgruppen for

et statsligt rammeudbud efter § 12 a i lov om ansvaret for og styringen af den aktive

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

beskæftigelsesindsats, eller hvis jobcenteret er blevet pålagt at bruge anden aktør efter § 11 i lov

om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

Kommentar

Desude skal der ku e ses ort fra regler e o ’selvstæ dig so ial egive hed’ og ’afledt so ial

egive hed’ i for i delse ed evilli g af ydelser.

Bekendtgørelse af lov om en aktiv socialpolitik nr. 806 af 1. juli 2015

§ 13 a.

For en person, der har ansøgt om eller modtager hjælp efter § 11, og som er åbenlyst

uddannelsesparat eller er jobparat er det en betingelse, at den pågældende udnytter sine

arbejdsmuligheder ved at søge arbejde på den måde, der er sædvanlig inden for det pågældende

område. Personen skal endvidere efter krav fra jobcenteret søge konkrete job. En person, der

modtager integrationsydelse eller uddannelseshjælp efter § 11 som åbenlyst uddannelsesparat, skal

udnytte sine arbejdsmuligheder, indtil den pågældende skal påbegynde ordinær uddannelse.

Stk. 2. En person, som modtager integrationsydelse eller kontanthjælp som jobparat, skal hurtigst

muligt efter tilmelding som arbejdssøgende i jobcenteret sørge for at lægge en beskrivelse af tidligere

beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for jobcenterets bistand

med at finde arbejde ind i Jobnet efter de regler, der gælder herom i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats og regler fastsat i medfør heraf eller i integrationslovens § 26 a, stk. 2.

Personen skal herefter vedligeholde sin beskrivelse (cv) efter de regler, der er fastsat herom i lov om

en aktiv beskæftigelsesindsats og regler fastsat i medfør heraf eller i integrationslovens § 26 a, stk. 2.

Stk. 3. En person, der modtager integrationsydelse eller uddannelseshjælp som åbenlyst

uddannelsesparat, eller en person, der modtager kontanthjælp som aktivitetsparat, skal hurtigst

muligt og senest 3 uger efter første henvendelse til kommunen om hjælp lægge sit cv ind i Jobnet, jf.

stk. 2, 1. pkt. Stk. 2, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse for en person, som er åbenlyst

uddannelsesparat, eller som er aktivitetsparat).

Stk. 4. En person, som er åbenlyst uddannelsesparat eller er jobparat, og som modtager hjælp efter §

11, skal være aktivt jobsøgende. Personen skal overholde de aftaler, der fremgår af Jobnet, og som er

indgået med kommunen om, hvordan og inden for hvilke områder den pågældende skal søge job.

Personen skal endvidere løbende registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet.

§ 13 c.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at kravet om at udnytte

arbejdsmulighederne i

§§ 13

13 a

kan fraviges under deltagelse i tilbud efter

lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats

og tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter

integrationsloven.

§ 13 f.

For så vidt angår ægtepar, hvor en eller begge ægtefæller er berettiget til uddannelses- eller

kontanthjælp efter § 11, og hvor hjælpen til ægteparret beregnes efter § 26, stk. 1, på baggrund af

satserne i §§ 23-25, anses en ægtefælle for ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder efter reglerne i §

13, stk. 1-6, og § 13 a, når

1) ægteparret har modtaget hjælp efter § 11 beregnet efter § 26, stk. 1, i sammenlagt 1 år eller

derover inden for 3 år og

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

2) den pågældende ægtefælle ikke har dokumenteret at have haft mindst 225 timers ordinært og

ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.

§ 13 g.

Opfylder en ugift person ikke kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de

seneste 12 kalendermåneder, jf. § 13 f, stk. 6 og 7, nedsættes hjælpen til den pågældende således:

1) Personer, hvis hjælp beregnes på baggrund af 14.575 kr. pr. måned (2016-niveau) eller 10.968 kr.

pr. måned (2016-niveau), afhængigt af om personerne har forsørgelsespligt over for børn eller ikke,

får hjælpen nedsat med 1.000 kr. pr. måned (2016-niveau).

2) Personer, hvis hjælp beregnes på baggrund af mindre end 14.575 kr. pr. måned (2016-niveau) eller

mindre end 10.968 kr. pr. måned (2016-niveau), afhængigt af om personerne har forsørgelsespligt

over for børn eller ikke, får hjælpen nedsat med 500 kr. pr. måned (2016-niveau), dog således, at

personer, der modtager uddannelseshjælp beregnet på baggrund af satserne i § 23, stk. 2, nr. 1, 2 og

6-9, ikke får nedsat hjælpen.

Lov om integration af udlændinge i Danmark nr. 474 af 1. juli 1998

§ 20.

Kommunalbestyrelsen har pligt til at følge op på en udlændings integrationskontrakt, indtil

udlændingen har opfyldt de mål, som er fastsat eller aftalt i integrationskontrakten, jf.

§ 19,

stk. 4, 1.

pkt. Når visitationen efter

§ 17

er gennemført, skal opfølgning finde sted mindst fire gange inden for

12 kalendermåneder. For udlændinge, der er i ordinær beskæftigelse eller ordinær uddannelse, og

som ikke modtager integrationsydelse, skal opfølgning dog kun foretages hver 12. måned, medmindre

der er behov for hyppigere opfølgning. For udlændinge, der benytter sig af en ret til fravær i medfør

af barselloven, skal opfølgning på integrationskontrakten først finde sted 6 måneder efter barnets

fødsel og derefter i forbindelse med den lovlige fraværsperiodes udløb, medmindre der er behov for

hyppigere opfølgning. Har udlændingen opfyldt målene i integrationskontrakten, skal

kommunalbestyrelsen alene følge op på kontrakten, hvis der opstår behov for det. Opfølgningen skal

ske ved en individuel samtale. Hvis det er hensigtsmæssigt, kan samtalen ske telefonisk, digitalt eller

på anden tilsvarende måde. Ved vurderingen af, om det er hensigtsmæssigt, at samtalen sker

telefonisk, digitalt eller på anden tilsvarende måde, finder

§ 21 f

i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats tilsvarende anvendelse, medmindre omstændigheder vedrørende

udlændingens deltagelse i danskuddannelse, jf.

§ 21,

tilsiger, at udlændingen møder personligt frem.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan for grupper af udlændinge, hvor helt særlige forhold gør sig

gældende, fastsætte retningslinjer for, at der i stedet for afholdelse af en samtale kan være en anden

form for kontakt.

Stk. 3. Som led i opfølgningen skal det drøftes, om der er sket ændringer i udlændingens situation og

behov, samt i hvilket omfang kommunalbestyrelsen og udlændingen har efterlevet kontrakten. Der

skal herunder ske en drøftelse af, om det aftalte forløb er blevet fulgt, og af udbyttet af det fulgte

forløb i forhold til de opstillede mål. Der skal endvidere på baggrund heraf ske en drøftelse af, om der

skal foretages ændringer i programmets indhold, sammensætning og mål.

Stk. 4. Med hensyn til udlændinge, der modtager integrationsydelse, skal individuelle samtaler, jf.

20,

stk. 1, afholdes som cv-samtaler eller som jobsamtaler med fokus på konkrete job og jobsøgning.

Under samtalen skal det aftales, hvordan udlændingens jobsøgning kan understøttes. For

udlændinge, der alene har ledighed som problem, skal kommunalbestyrelsen påse, at de oplysninger,

som udlændingen har indlagt i Jobnet, jf.

§ 26 a,

fortsat er fyldestgørende.

Stk. 5. Kontraktens opfølgning skal kunne danne grundlag for kommunalbestyrelsens beslutning om,

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

hvorvidt udlændingen fortsat er berettiget til at modtage hjælp efter integrationsloven eller lov om

aktiv socialpolitik, herunder om der skal ske nedsættelse i eller ophør af udlændingens

integrationsydelse, jf.

§§ 39, 40, 40 a

i lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 6. Tilegner en udlænding sig ikke det danske sprog systematisk og målrettet inden for den

fastlagte tidsramme, jf.

§ 4,

stk. 2, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., skal

kommunalbestyrelsen give udlændingen meddelelse om de mulige konsekvenser af udlændingens

manglende dansktilegnelse.

Stk. 7. Det skal ved kontraktens indgåelse sikres, at udlændingen er opmærksom på

hovedbetingelserne for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, og der skal efter behov følges op

herpå.

Lov om aktiv socialpolitik nr. 455 af 10. juni 1997

§ 11.

Kommunen yder hjælp i form af integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, tilbud

efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter

integrationsloven.

Stk. 2. Det er en betingelse for at få hjælpen,

1) at ansøgeren har været ude for ændringer i sine forhold, f.eks. i form af sygdom, arbejdsløshed

eller samlivsophør,

2) at ændringerne bevirker, at ansøgeren ikke har mulighed for at skaffe det nødvendige til sin egen

eller familiens forsørgelse, og

3) at behovet ikke kan dækkes gennem andre ydelser.

Kommentar

Dispensation skal ift. denne gives for at muliggøre udbetaling af laveste integrationsydelsessats i op til

2 x �½ år efter etablering af egen virksomhed (oprettelse af aktiv CVR-nr.)

4. Hvordan realiseres de forventede resultater

Implementering og opfølgning

Efter forsøget er godkendt, er det essentielt at overveje implementering og organisering af forsøget i

forhold til at realisere de forventede resultater. På baggrund af anbefalinger fra slutevalueringen af

frikommuneordningen I vil der i denne fase være følgende fokusområder:

At opstille klare mål og succeskriterier for forsøget

At sikre, at alle involverede aktører i kommunen er bevist om forsøgets mål og succeskriterier

At udarbejde en realistisk tidsplan for forsøget

At der udarbejdes relevante procedurer/arbejdsgangs-beskrivelser med udgangspunkt i de nye

tildelingskriterier

Medarbejdere klædes på til opgaven (fx afklaring af screeningsproces i forsøgets første fase,

beskrevet under afsnit 1 og især undervisning i at skifte fokus i jobsamtaler).

Der følges løbende op på fremdrift og udfordringer i forsøget

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Løbende, i forsøgsperioden, vil der blive foretaget små justeringer ud fra de løbende erfaringer i

forsøget.

5. Evaluering

Evalueringen af indsatsen i kommunerne fokuseres der på to elementer, henholdsvis at beskrive

forsøget og dets mekanismer, forud for igangsættelsen og løbende, som der foretages justeringer, og

de resultater forsøget afstedkommer. I den forbindelse etableres en række målpunkter i

evalueringsperioden for begge målgrupper. Data bliver fremskaffet via registreringer i fagsystemer,

CVR-registret og indkomstregistre. Her kan fx måles på følgende - tidspunktet for målingen er også

noteret:

Tabel 4:

Tidspunkt for måling

Løbende

Målepunkt

Antal udarbejdede Min Iværksætterplaner.

Antal påbegyndte iværksætterforløb.

Antal afsluttede iværksætterforløb.

Antal registrerede CVR-numre.

Har udbetaling af ydelse efter etablering af

virksomhed haft en effekt i forhold til

levedygtigheden af virksomheden? (Kun for

integrationsborgere)

Antal virksomheder med fortsat aktivt cvr.nr.

Karakteristik af hvilke virksomhedstyper, som

etableres

Karakteristik af om nogle virksomhedstyper

sammenlignet med andre har større

sandsynlighed for at bestå

Efter 6 måneder, 1 år, 1 �½ år og 2 år efter

registering af CVR-nr.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

1.d Ansøgning nr. 4: Formkrav ved lovpligtige samtaler

Frikommunenetværk

Frikommunenetværk Nordjylland - En mere fleksibel og effektiv

beskæftigelsesindsats

Formkrav ved lovpligtige samtaler

Rebild, Thisted, Frederikshavn/Læsø, Aalborg, Hjørring, Mariagerfjord,

Brønderslev, Jammerbugt og Vesthimmerland

Lone Lollesgaard, Job-og Borgerservicechef, Vesthimmerland

Telefon

21480198

E-mail

[email protected]

Titel på forsøg

Deltagerkommuner

Faglig kontaktperson

Netværkskoordinator

Netta Ben-Yedidia, Konsulent, Aalborg Kommune

Telefon

99312725

E-mail

[email protected]

Dato for ansøgning

01.12.2016

1. Beskrivelse af forsøget

Indledning og baggrund for ansøgning

Ni kommuner fra det nordjyske frikommunenetværk er gået sammen om denne ansøgning

omhandlende forsøg med formkrav ved lovpligtige samtaler. Der er tale om følgende ni kommuner:

Rebild, Thisted, Frederikshavn, Aalborg, Hjørring, Mariagerfjord, Brønderslev, Jammerbugt og

Vesthimmerland.

De nordjyske kommuner ønsker med ansøgningen at opnå mulighed for at indføre et mere fleksibelt

og individuelt tilpasset kontaktforløb, hvor der i de lovpligtige samtaler, i højere grad, tages

udgangspunkt i borgerens situation med et særligt fokus på motivation og empowerment. Der

ansøges om forsøget for følgende målgrupper i LAB-loven: 2.1, 2.2, 2.3, 2.4, 2.5, 2.7, 2.11, 2.12, 2.13

og 2.14.

Det er ikke alle ni kommuner, der ønsker at gennemføre forsøget i sit fulde omfang og for alle

målgrupper, men de forskellige kommuner ønsker under den overordnede ramme at sammensætte

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

deres egne lokale forsøg med forskellige målgrupper og temaer (se mere om de tre overordnede

temaer nedenfor).

Kommunerne ønsker med ansøgningen at udvikle nye, mere fleksible kontaktforløb med afsæt i en

faglig risikovurdering, en tydelig plan med progressionsfokus og med faglig opfølgning. Kommunerne

vil udvikle et mere individuelt og målrettet kontaktforløb i forbindelse med de lovpligtige samtaler

ed fokus på orger es i dividuelle ehov fre for o e size fits all og der ed idrage til øget

motivation, empowerment og jobeffekt.

Forskning på jobeffekter.dk viser tydeligt, at samtaler har en positiv jobeffekt. Rammen for forsøget er

at kommunerne har en formodning om, at samtaler kan virke endnu bedre og mere effektivt, hvis der

skabes en større fleksibilitet omkring den måde de lovpligtige samtaler tilrettelægges. Derfor ønsker

kommunerne at arbejde med et mere rummeligt samtalebegreb med udgangspunkt i borgerens

situation og med fokus på motivation og empowerment. Kommunerne ønsker derfor i dette forsøg at

eksperimentere med fleksibiliteten i forhold til de lovpligtige samtalers form, indhold og kadence.

Mere specifikt søges der om mulighed for at eksperimentere med de lovpligtige samtaler, som ud fra

den nuværende lovgivning er reguleret ift. form, indhold og/eller kadence (fx jobsamtaler for de

forsikrede ledige). Det betyder også, at kommunerne ikke ønsker at afholde færre samtaler, men

derimod ønsker at fastholde det gennemsnitlige niveau af samtaler for de forskellige målgrupper,

men blot med større fleksibilitet i tilrettelæggelsen af samtaleforløbene. En fritagelse vil dog kunne

betyde et fald i antallet af samtaler for borgere på sygedagpenge.

Argumenterne for ansøgningen er;

Mere fleksibilitet giver rum til mere empowerment:

Et mere fleksibelt kontaktforløb spiller bedre

sammen med en mere empowerment-inspireret tilgang til kontaktforløb og samtaler. Et mere

fleksibelt kontaktforløb vil give kommunerne mulighed for bedre at kunne arbejde med borgerens

motivation, og lade borgerne tage kontrol over - og ansvar for - deres eget liv og situation i relation til

deres beskæftigelsessituation.

Mere fleksibilitet giver plads til mere fokuserede samtaler:

Fleksibilitet omkring samtalerne skaber

også bedre muligheder for at tilbyde borgerne mere fokuserede samtaler, hvor jobrådgivernes

faglighed og viden om det lokale arbejdsmarked kommer mere i spil i samtalen.

Mere fleksibilitet skaber bedre rammer for borgere i jobs med få timer:

Mere fleksible kontaktforløb

stemmer også godt overens med et øget fokus på at få ledige langt fra arbejdsmarkedet i

beskæftigelse i jobs med få timer (som det fx ses i Jobfirst-forsøget).

Mere fleksibilitet giver mulighed for at optimere ressourcerne:

Øget fleksibilitet gør desuden, at

jobcenteret i højere grad kan optimere ressourcerne og benytte dem der, hvor de skaber mest effekt.

Med afsæt i de ovenstående argumenter ansøges der om mulighed for at gennemføre forsøg med

øget fleksibilitet i forbindelse med de lovpligtige samtaler, så der i højere grad kan afholdes samtaler

på det relevante tidspunkt, med det rette indhold og i den rette form

–

for dermed at opnå den

bedste effekt gennem en til alle tider meningsfyldt kontakt med borgeren.

I den samlede ansøgning er der opstillet tre overordnede temaer, som går på tværs af målgrupperne.

De tre temaer er illustreret i figuren nedenfor:

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Ansøgning med mulighed for dialog

I ansøgningsprocessen har frikommunenetværket været i dialog med SIM, STAR, BM og AMK Midt-

Nord. Grundet den stramme tidsfrist på første ansøgningsrunde har der dog ikke været mulighed for

at indgå i en tæt dialog med SIM, BM eller STAR omkring udformningen af denne konkrete ansøgning.

Der har derfor ikke været mulighed for at trække på ministeriernes viden i så høj grad, som det har

været ønsket. Frikommunenetværket er derfor villige til at indgå i en tæt dialog med ministerierne på

baggrund af nærværende ansøgning, hvis der er behov for justeringer i forsøgsdesign eller

evalueringsplanen for at forsøget kan godkendes. Ændringer på baggrund af en videre dialog kan dog i

nogle tilfælde kræve en yderligere godkendelse i de respektive politiske udvalg i kommunerne i

frikommunenetværket.

Ansøgningens disposition

Ansøgningen er opbygget på følgende vis:

Først beskrives forsøgets tre overordnede temaer på tværs af målgrupperne. Her skitseres de

overordnede linjer for, hvad der søges fritagelse fra, hvorfor der søges om fritagelse, og hvad

kommunerne vil sætte i stedet for.

I afsnit 2.

mål og forventede resultater

sættes der fokus på de forventede effekter under de tre

overordnede temaer. Derudover vil der blive fremhævet mål på kort og mellemlangt sigt samt

langsigtede effekter.

I afsnit 3

Konkrete behov for forsøgshjemler, undtagelser fra gældende lovgivning mv.

sættes der

fokus på de konkrete målgruppers behov for forsøgshjemler og undtagelser fra gældende lovgivning.

I afsnit 4.

Hvordan realiseres de forventede resultater

sættes der fokus på organisering og

implementering af forsøget.

I afsnit 5.

Evaluering

opstilles et overordnet evalueringsplan for forsøget. Her sættes der fokus på,

hvordan det sikres, at indsatsen løbende bliver dokumenteret og beskrevet, og at effekterne af

forsøget bliver dokumenteret.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Dette første afsnit er af overordnet karakter og går ikke i dybden med, hvordan forsøget konkret

berører de enkelte målgrupper i ansøgningen. For en mere målgruppespecifik gennemgang henvises

der til afsnit 3 om forsøgshjemler og fritagelser fra gældende lovgivning, hvor de forskellige

målgrupper udfoldes yderligere.

De tre overordnede temaer

1. Samtalernes form

De nordjyske kommuner ønsker at skabe bedre rammer for at planlægge mere individuelle og

målrettede samtaleforløb. Helt konkret ønsker kommunerne at kunne afholde samtalerne på

følgende vis:

Telefonisk, digital eller på anden måde

Gruppesamtaler

Branchemøder

Via andre

Ved at have mulighed for at gennemføre samtaler i en anden form end ved personlig fremmøde, kan

kommunerne med de samme ressourcer opretholde en mere fleksibel og hyppig kontakt med

borgerne, hvormed der skabes et bedre udgangspunkt for at kunne tilbyde dem det mest relevante

kontaktforløb, i den givne situation. Ønsket om at kunne gennemføre samtaler i en anden form

bygger på følgende hypotese: mere fleksibilitet omkring samtalernes form giver mulighed for at sætte

borgeren mere i centrum og skabe ejerskab ift. kontaktforløbet, hvormed der skabes et bedre

fundament for at indgå i en inddragende og jobrettet samtale, hvilket er afgørende for det endelige

outcome af kontaktforløbet. Denne hypotese skal ligeledes ses i forlængelse af en nylig gennemført

evaluering af online bostøtte, som Rambøll har gennemført for Aalborg Kommune, som indikerer, at

der kan opnås positive resultater ved at benytte online samtaler frem for personlig fremmøde på

socialområdet. Derudover har mange borgere med de nuværende krav til digital kommunikation det

nødvendige udstyr til at Skype med billede på.

Følgende eksempler illustrerer, hvilke muligheder der fx kan være med samtaler

telefonisk, digitalt

eller på anden måde:

Mere fleksibilitet

–

mere motivation:

Personligt fremmøde ikke altid er nødvendigt for at opnå den

ønskede effekt af samtalen. Det handler derimod om, at bruge borgernes energi på indsatsen og på

jobsøgningen. De skal derfor se Jobcentrene som en professionel samarbejdspartner, der udnytter de

kommunikationsværktøjer der følger med den digitale udvikling.

Nemmere planlægning af samtaler for borgere i småjobs:

Planlægning af samtaler med personlig

fremmøde kan være en udfordring for borgere med småjobs eller deltidsjobs. Her vil opfølgning via

telefon eller digitalt være en god mulighed, der giver mulighed for hyppig kontakt med jobcenteret

uden at borgerens deltidsjob påvirkes.

Bedre kontakt med borgere med psykiske problemer:

telefoniske og digitale samtaler vurderes som

mere effektfulde for nogle borgere med psykiske problemer. Gennem samtaler pr. telefon eller

digitalt vil det være muligt at skabe en relation mellem borger og sagsbehandler, som bevirker, at der

kan igangsættes en relevant tværfaglig indsats for borgeren.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Langt størstedelen af de afholdte samtaler vil stadig være samtaler med personlig fremmøde. Med

forsøget ønsker kommunerne fleksibilitet ift. samtaler, hvor det ud fra en faglig vurdering giver

mening at afholde samtalen i en anden form. De deltagende kommuner vil tilrettelægge

arbejdsgangsbeskrivelser i dialog med revisionen. Arbejdsgangene skal sikre, at der fagligt tages

stilling til samtaleform. Der vil løbende blive ført ledelsestilsyn med brugen af disse samtaler og

begrundelserne for, at personligt fremmøde ikke er en afgørende progressionsskabende faktor i det

enkelte tilfælde.

Gruppesamtaler

kan skabe øget dynamik mellem de ledige og de giver mulighed for at inddrage

centrale samarbejdspartnere, hvor det er relevant. Kommunerne ønsker her mulighed for at samle fx

8-10 personer, som efter gældende lovgivning skulle have haft individuelle samtaler, til en mere

fokuseret gruppesamtale. Det kan fx være til tema-samtaler, hvor de ledige kan sparre med hinanden

om et specifikt tema (fx jobsøgning, uddannelse eller brancheskift), hvilket kan øge dynamikken i

samtalen.

Med at samtalerne kan gennemføres

via andre

menes der, at samtaler kan gennemføres af andre

relevante personer, som i en kortere periode har fast kontakt med borgeren. For at borgeren skal

opleve en mere koordineret og sammenhængende indsats fra kommunen, ønsker kommunerne, at

samtaler kan gennemføres af andre end jobcenteret, som indrapporterer input fra samtalen til den

ansvarlige jobrådgiver. Dermed skabes der en mulighed for, at fx en mentor eller en

virksomhedskonsulent uden myndighed kan gennemføre opfølgende samtaler og indrapportere til

jobrådgiveren, som stadig har myndighedsansvaret for at registrere samtalen. Dermed vil borgeren

opleve ét primært kontaktpunkt til kommunen, hvilket især kan være en fordel for de borgere, der er

langt fra arbejdsmarkedet. Jobrådgiveren vil dog fortsat have hovedansvaret for indsatsen og for

udfærdigelse af Mi Pla på aggru d af sa tale . Med de e fritagelse

ønsker de nordjyske

kommuner en harmonisering af reglerne, så alle jobcentrene

–

uanset organisering

–

vil kunne

uddelegere samtaler til fx mentorer, personlige jobformidlere og virksomhedskonsulenter, som har en

hyppig kontakt med borgerne.

2. Samtalernes indhold

I Håndbog i jobrettede samtaler defineres en jobrettet samtale som følgende:

En jobrettet samtale er en samtale, hvor jobkonsulenten med relevant arbejdsmarkedsviden og

inddragende samtaleteknik understøtter borgeren i selv at tage ans

ar og ære akti jo søge de.”

De nordjyske kommuner ønsker med forsøget at gennemføre mere jobrettede samtaler. I den

forbindelse kan den gældende lovgivning om samtalernes indhold være en barriere. Derfor søger

kommunerne om fritagelse fra det lovfastsatte indhold i samtalerne.

I stedet for det lovdefinerede indhold ønsker kommunerne at tage afsæt i en faglig risikovurdering for

den enkelte borger og på baggrund heraf vælge det nødvendige indhold i samtalerne ud fra en faglig

begrundelse. Nedenfor ses et eksempel på, hvad dette kan betyde i praksis:

Nye lokale samtaleskabeloner:

Der kan fx udvikles nye lokale skabeloner til samtalerne. Skabelonerne

udarbejdes med udgangspunkt i anerkendte metoder. Til de forsikrede ledige kan der fx udarbejdes

skabeloner

ed udga gspu kt i pri ipper og værktøjer i Hå d og i jo rettede sa taler

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

(branchemøde, samtale om uddannelse, brancheskift eller jobsøgning). Dermed får kommunerne

mulighed for at gennemføre mere individuelt tilpassede samtaler, som er tilpasset den enkelte

borgers konkrete behov med afsæt i en faglig risikovurdering.

Bedre kobling til selvbooking:

med en fritagelse fra det lovpligtige indhold i samtalerne kan

kommunerne bedre benytte selvbooking til at koble til det konkrete indhold i samtalen. Borgerne får

øget mulighed for at booke samtaler med et indhold der passer til deres behov.

Ved at kommunerne bliver fritaget fra det lovfastsatte indhold i samtalerne får kommunerne

mulighed for at arbejde med udvikling, målretning/tematisering og forbedring af de professionelle

samtaler, så de får en mere coachende og individuel karakter, og dermed opnår en bedre langsigtet

effekt. Kommunerne har allerede på forskellig vis kompetenceudviklet i den jobrettede samtale og har

ambitioner om yderligere opkvalificering på området. En fritagelse fra samtalernes lovfastsatte

indhold giver netop kommunerne mulighed for at være mere innovative og nyskabende på dette felt

med afsæt i de erfaringer, der fx ligger fra projekt jobrettet samtale, hvor flere af kommunerne

deltog. Det giver også mulighed for at benytte mere inddragende samtaleteknikker med henblik på at

give indflydelse, sætte borgeren i centrum og skabe ejerskab og retning.

Kommunerne vil arbejde med gennembrudsmodellen i udviklingen af nyt indhold til samtalerne.

Gennembrudsmodellen er en metodeudviklingsmodel, hvor der benyttes en løbende afprøvning,

justering og evaluering af indsatser for gennem flere iterationer at finde frem til det bedste indhold til

effektskabelse i samtalerne. Endelig ønsker kommunerne en solid dokumentation af effekterne i den

afsluttende evaluering.

3. Samtalernes kadence

De nordjyske kommuner ønsker, at samtaler kan gennemføres med en kadence, der er tilpasset

borgerens situation og behov. Kommunerne ønsker derfor at flytte fokus fra, om rettidighed ved

afholdelse af samtaler overholdes til resultater i form af, om borgeren kommer i job, uddannelse eller

tættere på arbejdsmarkedet. Her kan krav om rettidighed for afholdelse af samtaler være en central

barriere, og der er ofte behov for mere fleksibilitet i kontaktforløbet.

Konkret vil kommunerne gerne sikre en tidlig indsats med hurtig afklaring af borgeren - hvilket kan

betyde hyppigere samtaler i nogle ledighedsperioder - og samtaler, der afholdes med lidt større

intervaller i perioder, hvor der eksempelvis er igangsat anden udredning, misbrugsbehandling eller

anden indsats for borgeren. Kommunerne vil således gerne indføre et system, hvor der fx ved hver

jobsamtale - i dialog med borgeren - tages stilling til, hvornår det er relevant at afholde næste

samtale, og hvor der i vurderingen tages højde for, at hyppigheden af samtaler tilpasses de konkrete

behov.

Kommunerne ønsker en ophævelse af de lovgivningsmæssige krav omkring tidsfrister for afholdelse af

kontaktsamtaler. De nordjyske kommuner ønsker dog stadig at have et fastsat minimumskrav for

antallet af kontakter. Minimumskravet skal svare til det antal kontakter, som gør sig gældende efter

eksisterende lovgivning, men skal omregnes til et gennemsnit pr. målgruppe og ikke som et

minimumskrav til den enkelte borger. Dette skyldes, at kommunerne har et ønske om at holde flere

samtaler med borgere, hvor det giver mening, og færre samtaler med borgere, hvor det ikke giver

mening. En fritagelse vil dog kunne betyde et fald i antallet af samtaler for borgere på sygedagpenge,

hvor der er et ønske om ikke at holde samtaler med borgere som er terminalt syge samt i sager med

fx hofteoperationer osv. hvor der vil være en lang sygemelding

–

men ofte en ukompliceret sag. Der

vil dog være fokus på udviklingen i antallet af samtaler gennem hele forløbet.

De lovpligtige samtaler opleves især som en ringe udnyttelse af borgers og jobcenters ressourcer, der

ikke i alle tilfælde understøtter målet med samtalen på sygedagpengeområdet i forhold at planlægge

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

et hensigtsmæssigt samtaleforløb med borgere, som er i gang med lægelig udredning og behandling.

Her ønsker kommunerne at kunne planlægge samtaler og samtaleform, så det harmonere med den

udrednings- eller behandlingsplan, der foreligger. Én fritagelse vil derfor lige netop på

sygedagpengeområdet kunne betyde et mindre fald i antallet af samtaler. Der vil dog være fokus på

udviklingen i antallet af samtaler gennem hele forløbet.

Flere af de nordjyske kommuner har også en del sæsonledige, som efter gældende regler skal have 6

samtaler inden for de første 6 måneders ledighed, selvom de har en arbejdsgiver at vende tilbage til. I

det tilfælde vil det være hensigtsmæssigt at kunne tilrettelægge et kontaktforløb, som er tilpasset den

enkeltes situation og tidspunktet for genoptagelse af arbejdet, da personlige intensive samtaler giver

ringe udnyttelse af borgers og jobcenters ressource, og ikke nødvendigvis understøtter målet med

samtalen. Jobcentret ønsker i højere grad at udnytte erfaringer med screening af risiko for

langtidsledighed, således at ressourcerne prioriteres på dem, der har mest brug for indsats og

kontakt.

Eksempler på samtaler kommunerne ønsker at udskyde:



Samtaler med sygemeldte borgere, der venter på afklaring fra lægen i nærmeste fremtid

Samtaler med borgere, som følger et behandlingsforløb

Samtaler med sæsonledige, som er ledige i en kort periode pga. vejrlig, eller har en startdato

for næste ansættelsesforhold (mere end 6 uger som lovgivning i forvejen rummer af

fritagelse).

Borgere i ressour

eforlø , hvor der er a efalet tid og ro fra psykiatrie

Eksempler, hvor kommunerne ønsker at holde hyppigere samtaler:



Borgere der lige har afsluttet en kompetenceudviklende uddannelse

Borgere med forældet uddannelse, som har risiko for langtidsledighed

Motiverede borgere, som har brug for hjælp til jobsøgning

Sæsonledige, som kun har en løs tilknytning til en konkret arbejdsgiver.

Faglærte sæsonledige som har opkvalficieringsbehov, som kan øge deres tilknytning til

arbejdsmarkedet på sigt.

Sæsonledige med lange ledighedsperioder, hvor hyppigere kontakt kan ændre

arbejdsmarkedsperspektivet

Mulighed for at rykke fællessamtalen med a-kassen

I forlængelse af dette tema ønsker kommunerne, frihed til at rykke fællessamtalen med a-kassen til

den 2. eller 3. samtale i forløbet med de forsikrede ledige. Dette skyldes, at koordineringen mellem

borger, a-kasse og jobcenter i dag betyder, at borgerens første samtale i nogle jobcentere i dag

foregår flere uger senere end de gjorde før d. 01-07-2016. Ved at flytte den fælles samtale til 2. eller

3. samtale i jobcenteret bevares den positive effekt af at samarbejde tæt uden at den positive effekt

af at komme tidligt i gang forsvinder. En anden begrundelse er, at mange borgere selv ønsker en tidlig

kontakt, og derfor hurtigt selv booker den første samtale, før jobcentret når at indkalde til

fællessamtalen. Fællessamtalen vil blive mere kvalificeret ved at borger har gået ledig i en længere

periode. De får dermed mulighed for at vise om de opnår resultater med jobsøgning på egen hånd.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

2. Mål og forventede resultater

Det overordnede formål med forsøget er at etablere et individuelt kontaktforløb, som tager

udgangspunkt i borgerens individuelle behov, barrierer og kompetencer, med fokus på at skabe

resultater fremfor overholdelse af proceskrav. Forsøget skal desuden medvirke til, at Jobcentrene

betragtes som professionelle aktører, der tilbyder den råd og vejledning som der er behov for eller

som efterspørges af borgerne. Dette gøres med afsæt i brugen af anerkendte metoder såsom

empowerment og koncepter og redskaber fra Håndbog i jobrettede samtaler. Flere elementer i

forsøget vurderes også at have potentiale til at skabe en forbedring i jobeffekterne. Derudover

forventes det, at forsøget vil have en positiv påvirkning på borgernes vej tilbage til raskmelding eller

job, at borgerne får mere ud af indsatserne, borgernes motivation, borgernes tilfredshed, brugen af

ressourcer og medarbejdernes tilfredshed. Forsøget skal være med til at omdefinere hvad en

jobsamtale er. Der er fx ingen grund til et stift sæt af indholdskrav, hvis det i den enkelte situation kun

er et af elementerne der giver mening.

I dette afsnit opstilles mål og forventede resultater for de fire overordnede temaer. Endelig sættes der

fokus på forventede resultater for det samlede forsøg - på tværs af de tre temaer.

1. Samtalernes form

Muligheden for at kunne afholde samtaler i en anden form anses som en fordel på en række områder

og forventes at kunne skabe følgende resultater på kort og mellemlangt sigt:

Hyppigere opfølgning:

Telefoniske og digitale samtaler giver mulighed for en hyppigere opfølgning

med borgere, som bor langt væk fra jobcenteret, uden at det medfører en økonomisk og tidsmæssig

byrde for borgerne, eller fylder for meget tidsmæssigt ift. de andre indsatser der er i gang.

Mere motiverede borgere:

Nogle borgere har meget lang transport til jobcenteret. I de tilfælde hvor

de kun skal ind til en kort jobrettet samtale, kan det opleves som unødvendig magtanvendelse. Hvis

disse samtaler kan gennemføres pr. telefon eller digitalt, vil borgeren i mange tilfælde være mere

motiveret og modtagelig for rådgivning.

Mere fokuserede samtaler:

Ved at kommunerne har muligheden for at sammenlægge en række

individuelle samtaler til en gruppesamtale, hvor der fokuseres på et bestemt tema (fx jobsøgning,

brancheskift eller uddannelse) gives der mulighed for at gennemføre mere fokuserede samtaler.

Gruppedynamikken kan også bidrage til, at gruppesamtaler kan være mere effektive og motiverende

for de ledige. Der vil også kunne afholdes branchemøder med mange deltager, hvor et møde med

dybde og indhold og oplægsholdere udefra kan være motivations- og progressionsskabende på lige

fod med en individuel samtale.

Bedre kontaktform til socialt udsatte:

For socialt udsatte med angst, social fobi ol. kan telefoniske og

digitale samtaler være et godt alternativ til samtaler, hvor personlig fremmøde ikke har et formål. Ved

at kunne afholde telefoniske og digitale samtaler med denne type borgere kan kontakten

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

opretholdes, hvilket giver et bedre afsæt for en helhedsorienteret sagsbehandling med et jobrettet

fokus.

Optimering af ressourcer i jobcenteret:

Samtaler i en anden form giver mulighed for at optimere

brugen af ressourcer i jobcenteret. Dermed kan ressourcerne benyttes, hvor de skaber den bedste

effekt.

En mere sammenhængende kontakt med borgerne:

Kommuner der benytter opfølgning via andre får

mulighed for at tilbyde borgerne en mere sammenhængende indsats.

Harmonisering af muligheder for jobcentre

–

uanset organisering:

Kommuner der benytter

mentorer, personlige jobformidlere eller virksomhedskonsulenter, som ikke er tilknyttet jobcenteret,

får samme muligheder som kommuner, der kun benytter interne mentorer, personlige jobformidlere

og virksomhedskonsulenter.

2. Samtalernes indhold

De nordjyske kommuner ønsker i højere grad at målrette samtaleforløbene til den enkelte borgers

behov. Derfor ansøges der om fritagelse fra samtalernes lovpligtige indhold, hvilket giver

kommunerne mulighed for selv at udforme indholdet i samtalerne. I den forbindelse vil kommunerne

udarbejde nye samtaleskabeloner med afsæt i anerkendte metoder fx Håndbog i jobrettede samtaler.

Mere individuelt tilpassede samtaler forventes at kunne skabe følgende resultater på kort og

mellemlangt sigt:

Individuelt afstemte og målrettede samtaler:

Muligheden for at indholdet i samtalerne kan målrettes

borgernes behov skaber bedre samtaler, da det bliver muligt at komme mere i dybden med emner af

relevans for borgerens profil og situation, hvilket forbedrer borgerens chancer for at komme i

beskæftigelse.

Ressourceudnyttende borgere

–

med fokus på job og raskmelding:

Det er kommunernes erfaring, at

borgerne er mindre motiverede, når samtalen omhandler nogle faste punkter, som skal gennemgås.

Hvis borgerne derimod oplever, at samtalen er relevant og målrettet deres individuelle behov og

situation, så stiger deres motivation og ejerskab ligeledes.

Beslutningsdygtige og resultatfokuserede medarbejdere:

Når medarbejderne får mulighed for, i

højere grad, at benytte deres faglighed og selv sammensætte indholdet i samtalen, så stiger deres

motivation og de bliver mere beslutningsdygtige og resultatfokuserede

–

hvilket også var erfaringen

fra slutevalueringen af frikommuneordningen. Medarbejdernes motivation kan være med til at

skabe bedre samtaler med mere effekt.

3. Samtalernes kadence

Fritagelse fra de lovpligtige samtalers kadence vurderes at kunne skabe følgende effekter på kort og

mellemlangt sigt:

Bedre timing af samtaler:

Ved en fritagelse fra den lovfastsatte kadence gives der mere fleksibilitet i

planlægningen. Dermed kan samtalerne times, så de giver bedst mening fx efter svar fra

læge/sygehus eller efter afsluttet opkvalificering.

Mere motiverede borgere:

Borgerne oplever ikke mere at blive indkaldt til samtaler, der ikke giver

mening, hvilket vurderes at påvirke borgernes motivation.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Mere motiverede medarbejdere:

Medarbejderne bliver mere motiveret af at have muligheden for at

udskyde samtaler, når det ikke giver mening at afholde dem (fx hvor der afventes en

lægeattest/udredning.).

Tidligere første samtale (mulighed for at rykke a-kassesamtalen):

Ved at a-kassesamtalen kan rykkes

til anden eller tredje samtale, kan den første samtale nemmere planlægges på et tidligere

tidspunkt, fordi behovet for koordinering i forbindelse med første samtale mindskes. Endvidere

kan borgere få mulighed for at booke første samtale tidligt i stedet for at skulle afvente

koordinering fra jobcenteret.

Mål og forventede resultater - det samlede forsøg

Samlet set vurderes ansøgningen at kunne opnå følgende effekter på mellemlangt og langt sigt:

Mere empowerment:

Når samtalernes form, indhold og kadence i højere grad målrettes borgerens

behov, øger det mulighederne for, at der kan etableres et motiverende og konstruktivt

samarbejde mellem borger og jobcenter i kontaktforløbet.

Mere individuel tilrettelagt indsats:

Borgerne vil opleve et mere individuelt tilpasset kontaktforløb

–

både ift. form, indhold og kadence, hvilket giver mulighed for at tilpasse kontaktforløbet, så det

skaber den størst mulige effekt.

Mere kvalitet i indsatsen:

Når der fokuseres på kvalitet frem for kvantitet, stiger kvaliteten i

indsatsen. Målet for samtalen bliver mere klart for både borger og rådgiver.

Min

Pla liver ere ærvære de

: Med mere fleksibilitet i samtaleforløbene skabes en bedre

mulighed for at inddrage borgeren i samtaleforløbet, hvilket giver mulighed en bedre brug af Min

Plan.

Flere i arbejde:

Det forventes at en mere målrettet indsats i samtaleforløbet kan være med til at flere

kommer i arbejde i de nordjyske kommuner, og at ledighedsperioden forkortes generelt.

Optimering af ressourcer:

Det vurderes at flere af de ovenstående tiltag kan være med til at optimere

brugen af ressourcer, således at jobcenterenes ressourcer kanaliseres hen, hvor de skaber størst

effekt.

Mere arbejdsglæde:

Det vurderes, at arbejdsglæden stiger blandt rådgiverne, når der gives plads til

mere faglighed i forbindelse med samtaler.

3. Konkrete behov for forsøgshjemler, undtagelser fra gældende lovgivning mv.

De nordjyske kommuner ønsker mulighed for et mere fleksibelt og individuelt tilpasset kontaktforløb

for følgende målgrupper i LAB-loven:

2.1, 2.2, 2.3, 2.4, 2.5, 2.7, 2.11, 2.12, 2.13 og 2.14.

2.1 Dagpengemodtagere

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

For de forsikrede ledige søges der om følgende forsøgshjemler og undtagelser fra gældende

lovgivning:

Samtalernes form:

Kommunerne ansøger om hjemmel til at personlige jobsamtaler kan afholdes via telefon, digitalt eller

på anden måde, ved gruppesamtaler, branchemøder samt ved korrespondance med andre

leverandører, som har den direkte kontakt til borgeren.

Fritagelse fra at alle samtaler skal indiviuelle og alle samtaler skal være personlige, når borgeren ikke

er i et aktivt tilbud: LBK nr. 807 af 1/7 2015 § 16

Samtalens indhold:

Kommunerne ønsker at udvikle indholdet i de lovpligtige jobsamtaler således at der søges fritagelse

fra det lovpligtige indhold i alle jobsamtaler. Kommunerne ønsker selv at udvikle et indhold med fokus

på den enkelte borgers arbejdsmarkedsperspektiv/uddannelsesperspektiv, med baggrund i borgerens

kvalifikationer, kompetencer og ressourcer i forhold til at kunne varetage et arbejde eller deltage i en

uddannelse. Altså at fokus i samtalerne er, at samtalen ligesom de øvrige tilbud (jf. LAB § 22, stk 3)

skal guide borgeren hen, hvor der er behov for arbejdskraft, og ud fra den enkelte lediges ønsker og

forudsætninger hjælpe denne med hurtigst muligt at opnå varig beskæftigelse og hel eller delvis

selvforsørgelse.

Fritagelse fra: Bek nr. 1003 af 30/8 2015 § 32 stk. 1.

Samtalernes kadence:

Kommunerne søger om fritagelse for rettidigheden ifm. afholdelse af jobsamtaler i kontaktforløbet.

Fritagelse fra afholdelse af en jobsamtale hver 4. uge i de første 26 ugers ledighed for sæsonledige

Fritagelse fra: LBK nr. 807 af 1/7 2015 § 16 a

Fritagelse fra at første fællessamtale skal afholdes som første jobsamtale, men at fællessamtalen kan

afholdes som anden eller tredje samtale.

Fritagelse fra: LBK nr. 807 af 1/7 2015 § 16 b stk. 1 og § 19.

Fritagelse fra fællessamtaler for borgere, der er omfattet af en mindre intensiv indsats.

Fritagelse fra: LBK nr. 807 af 1/7 2015 § 16 b og § 21 f.

Forsøgshjemmel til at udsætte den lovpligtige jobsamtale med a-kassen til anden eller tredje samtale.

Fritagelse fra: Gældende lovgivning: LBK nr. 807 af 1/7 2015 § 16 a og § 16 b.

2.2 jobparate kontanthjælps- eller integrationsydelsesmodtagere og 2.3

aktivitetsparate kontanthjælps- eller integrationsydelsesmodtagere

Samtalernes form:

Kommunerne søger om hjemmel til at formen for jobsamtalerne kan tilpasses den enkelte aktuelle

situation, således samtalerne kan afholdes enten ved personligt fremmøde, eller via telefon, digitalt

eller på anden måde, ved gruppesamtaler samt ved korrespondance med andre leverandører, som

har den direkte kontakt til borgeren.

Fritagelse fra at alle samtaler skal være med personlig kontakt

–

LAB § 16

Fritagelse fra: LBK nr. 807 af 1/7 2015 § 17 og 18

Fritagelse fra, at samtalen skal være med personligt fremmøde i de tilfælde, hvor borgerene ikke selv

anmoder om telefonisk, digital eller anden kontakt

–

LAB § 20 b stk. 3.

Samtalens indhold:

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Kommunerne ønsker at udvikle indholdet i de lovpligtige jobsamtaler således at der søges fritagelse

fra det lovpligtige indhold i alle jobsamtaler. Kommunerne ønsker selv at udvikle et indhold med fokus

på den enkelte borgers arbejdsmarkedsperspektiv/uddannelsesperspektiv, med baggrund i borgerens

kvalifikationer, kompetencer og ressourcer i forhold til at kunne varetage et arbejde eller deltage i en

uddannelse. Altså at fokus i samtalerne er, at samtalen ligesom de øvrige tilbud (jf. LAB § 22, stk 3)

skal guide borgeren hen, hvor der er behov for arbejdskraft, og ud fra den enkelte lediges ønsker og

forudsætninger hjælpe denne med hurtigst muligt at opnå varig beskæftigelse og hel eller delvis

selvforsørgelse.

Fritagelse fra: Bek nr. 1003 af 30/8 2015 § 32 stk. 1.

Samtalernes kadence:

Kommunerne søger om fritagelse for rettidigheden ifm. afholdelse af jobsamtaler i kontaktforløbet. I

forhold til kadence ansøges der om, at der frem for rettidighed gives øget mulighed for, at sætte fokus

på, at samtalerne afholdes i det omfang det er relevant i forhold til den iværksatte beskæftigelses-

/uddannelsesrettede indsats.

Fritagelse fra: LBK nr. 807 af 1/7 2015 § 17 stk. 1

2.4 Revalidender

Samtalernes form:

Fritagelse fra: LAB § 16 stk. 4 - de individuelle samtale på revalideringsområdet

LAB § 18 stk. 5 og 6 - omhandler at samtalerne kan foregå telefonisk, digitalt eller på anden måde,

hvis borger er i tilbud. Hvis borger ikke er i tilbud skal de individuelle samtaler foregå ved personlig

fremmøde. Kommunerne ønsker i den forbindelse at samtaler med borgere i tilbud også kan foregå

telefonisk, digitalt eller på anden måde

Samtalens indhold:

Fritagelse fra: Lab § 15 stk. 1 - omhandler tilrettelæggelsen af kontaktforløbet og indholdet i

kontaktforløbet

Samtalernes kadence:

Der søges om fritagelse for at skulle afholde samtaler eksakt hver 3 mdr. Der udarbejdes på

revalideringsområdet en plan, som borger skal følge. Så det ville være formålstjenligt at man kunne

indkalde efter behov i forhold til om borger følger planen.

Fritagelse fra: LAB § 18 stk. 1. beskriver, at der senest hver 3 mdr. skal afholdes individuelle

jobsamtaler

2.5 Sygedagpengemodtagere

På sygedagpengeområdet vil vi gerne have en opblødning af samtale kadencen. Vi ønsker som

udgangspunkt at følge den kadence som lovgivningen foreskriver men undtagelsesvis at have

mulighed for at placere samtalerne anderledes hvis det giver mere mening.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Derudover vil vi gerne have lov til at lade andre afholde en samtale for os, og at det er muligt for os at

have kontakt til borgerne telefonisk eller digitalt eller på anden måde også når borgerne ikke er i

tilbud

Samtalernes form:

Fritagelse fra: Sygedagpengelovens § 13b iflg. paragraffen skal opfølgningen foregå i samarbejde med

den sygemeldte og under hensynstagen til den sygemeldte.

Samtalens indhold:

Fritagelse fra: Sygedagpengelovens § 13 stk. 4 og 5 Samtalerne kan foregå personligt, telefonisk,

digitalt eller på anden måde

Fritagelse fra: Sygedagpengelovens § 13C stk. 2, 3 og 4 - Der skal indgås en aftale med de sygemeldte

som indeholder beskæftigelsesmål og beskæftigelses indsats.

For ledige sygemeldte skal man i samtalerne arbejde med en aftale om hvilke indsatser borgerne

tilbydes. Her ønskes også fritagelse.

Samtalernes kadence:

Fritagelse fra: Sygedagpengelovens § 13a stk. 1-4, § 13b stk. 1 - 3, omhandler opfølgningssamtalernes

sekvens på de forskellige kategorier af sygedagpenge.

2.7 fleksjobbere/fleksjobvisiterede

Her vil vi gerne have mulighed for at tilrettelægge jobsamtalerne individuelt efter borgerens behov

samt at samtalerne kan foregå på andre måder end personligt, når borgerne ikke er i tilbud og at

andre, som arbejder med borger kan foretage jobsamtalen

Samtalernes form:

Fritagelse fra: LAB § 70d omhandler opfølgningen i fleksjob

Fritagelse fra: LAB § 73a omhandler opfølgningen på borgere bevilget retten til ledighedsydelse,

samtalerne her er jobsamtaler, hvor der skal følges op på om borger er aktiv jobsøgende.

Samtalens indhold:

LAB § 73a stk. 4 foreskriver at jobsamtalerne kan foregå telefonisk, digitalt eller på anden måde når

de er i tilbud

–

denne ønskes udbredt til borgere i målgruppe 2.8, der ikke er i tilbud

LAB § 73a stk 5 omhandler standby ordningen, hvor alvorligt livstruende syge kan få en aftale om at

opfølgningen på deres sygedagpenge kan foregå uden personlig kontakt

–

denne paragraf ønskes

udbredt til de andre borgere i 2.7 målgruppen

Samtalernes kadence:

Fritagelse fra: LAB § 73a stk. 2 Jobsamtalerne skal afholdes senest hver gang borger har modtaget

ledighedsydelse i 3 mdr.

2.11 Personer i ressourceforløb

Samtalernes form:

Kommunerne søger om at formen for jobsamtalerne tilpasses den enkelte borgeres aktuelle situation,

således samtalerne kan afholdes enten ved personligt fremmøde, eller via telefon, digitalt eller på

anden måde, ved gruppesamtaler samt ved korrespondance med andre leverandører, som har den

direkte kontakt til borgeren.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Fritagelse fra: LBK nr. 807 af 1/7 2015 § 18

Samtalens indhold:

Kommunerne ønsker at udvikle indholdet i de lovpligtige jobsamtaler således at der søges fritagelse

fra det lovpligtige indhold. Kommunerne ønsker selv at udvikle et indhold med fokus på den enkelte

borgers arbejdsmarkedsperspektiv/uddannelsesperspektiv, med baggrund i borgerens kvalifikationer,

kompetencer og ressourcer i forhold til at kunne varetage et arbejde eller deltage i en uddannelse på

ordinære vilkår. Altså at fokus i jobsamtalerne tager udgangspunkt i formål for Lov om Aktiv

Beskæftigelsesindsats

§ stk.

bistå

borgeren

til så hurtigt og effektivt som muligt at komme i

eskæftigelse, således at de ka forsørge sig sel og deres fa ilie”

Fritagelse fra: Bek nr. 1003 af 30/8 2015 § 32

Samtalernes kadence:

Kommunerne søger om fritagelse for rettidigheden ifm. afholdelse af jobsamtaler i kontaktforløbet. I

forhold til frekvens anbefales at der frem for rettidighed sættes fokus på at samtalerne afholdes i det

omfang det er relevant i forhold til den iværksatte beskæftigelses-/uddannelsesrettede indsats.

Fritagelse fra: LBK nr. 807 af 1/7 2015 § 18 stk. 3 og 4

2.12 og 2.13 Uddannelseshjælp

–

uddannelsesparate og aktivitetsparate

Samtalernes form:

Kommunerne søger om at formen for jobsamtalerne tilpasses den enkelte borgeres aktuelle situation,

således samtalerne kan afholdes enten ved personligt fremmøde, eller via telefon, digitalt eller på

anden måde, ved gruppesamtaler samt ved korrespondance med andre leverandører, som har den

direkte kontakt til borgeren.

Fritagelse fra: LBK nr. 807 af 1/7 2015 § 17 og 18

Samtalens indhold:

Kommunerne ønsker at udvikle indholdet i de lovpligtige jobsamtaler således at der søges fritagelse

fra det lovpligtige indhold i alle jobsamtaler. Kommunerne ønsker selv at udvikle et indhold med fokus

på den enkelte borgers arbejdsmarkedsperspektiv/uddannelsesperspektiv, med baggrund i borgerens

kvalifikationer, kompetencer og ressourcer i forhold til at kunne varetage et arbejde eller deltage i en

uddannelse på ordinære vilkår. Altså at fokus i jobsamtalerne tager udgangspunkt i formål for Lov om

Aktiv

Beskæftigelsesi dsats § stk.

bistå

borgeren

til så hurtigt og effektivt som muligt at komme

i eskæftigelse, således at de ka forsørge sig sel og deres fa ilie”

Fritagelse fra: Bek nr. 1003 af 30/8 2015 § 33

Samtalernes kadence:

Kommunerne søger om fritagelse for rettidigheden ifm. afholdelse af jobsamtaler i kontaktforløbet. I

forhold til kadence ansøges der om, at der frem for rettidighed gives øget mulighed for, at sætte fokus

på at samtalerne afholdes i det omfang det er relevant i forhold til den iværksatte beskæftigelses-

/uddannelsesrettede indsats.

Fritagelse fra: LBK nr. 807 af 1/7 2015 § 18 stk. 3 og 4

2.14 jobafklaringsforløb

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Samtalernes form:

LAB § 16 stk. 8 omhandler kontaktforløbet hvor der skal afholdes individuelle personlige samtaler

med henblik på at vurdere om borger har mulighed for at komme i arbejde eller fortsat er

uarbejdsdygtig

Samtalens indhold:

LAB § 68g omhandler den løbende opfølgning på jobafklaringsforløbene ud fra den indsatsplan som er

udarbejdet, og som skal justeres løbende efter borgernes behov og aktuelle situation og bistå

borgeren med at følge rehabiliteringsplanen

Samtalernes kadence:

LAB § 18 stk. 2 De individuelle opfølgningssamtaler skal afholdes løbende tilpasset borgerens behov

og afholdes mindst 6 gange indenfor 12 kalender måneder.

4. Hvordan realiseres de forventede resultater

Fokus på udvikling, afprøvning og tilpasning af nye kontaktforløb

Der er tale om et omfattende forsøg, som omfatter mange borgere og ændrer betydeligt på den måde

jobcentrene gennemfører samtaleforløb. Forsøget vil derfor blive gennemført i tre faser og der vil

gennem forsøget blive sat fokus på udvikling, afprøvning og tilpasning af de nye kontaktforløb. Dette

skal ses i forlængelse af, at slutevalueringen af frikommuneordningen anbefaler, at der arbejdes med

udvikling af en prototype for indsatsen og test.

Forsøget indrettes således, at de enkelte kommuner frit kan vælge, hvordan de ønsker at udforme

forsøget inden for den overordnede ramme af forsøgsansøgningen. Nogle kommuner ønsker at

gennemføre forsøget med alle tre overordnede temaer og for alle målgrupper, andre kommuner

ønsker at fokusere på enkelte temaer og målgrupper. Derfor vil der blive udviklet en kommunespecifik

plan for forsøget og en overordnet plan på tværs af kommunerne.

Udrulningen af forsøget vil gennemgå tre faser

–

se nedenstående figur:

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

For både at gøre plads til innovation og udvikling og få afprøvet konkrete indsatser i kommunerne, og

på tværs af kommunerne, gennemføres forsøget i tre faser. De tre faser beskrives kort nedenfor:

Klargøring og metodemodning (fase 1):

I denne fase får kommunerne mulighed for at

viderebearbejde deres egen indsats inden for rammerne af den samlede ansøgning. Desuden

beslutter kommunerne i denne fase, hvilke målgrupper og temaer de ønsker at inkludere i forsøget.

Denne fase vil være på ca. 3-6 måneder, hvor der nedsættes lokale arbejdsgrupper til at udarbejde

konkrete materialer fx skabeloner til samtaler. Dermed gives der plads til at kommunerne kan tilpasse

indsatsen til lokale forhold, udvikle nye materialer og teste pilotforsøg på forskellige målgrupper,

således der sikres et solidt grundlag for implementeringen af de lokale forsøg. På tværs af

kommunerne deles erfaringer i denne fase.

Implementering og opfølgning (fase 2):

Efter indsatsen er på plads og kommunerne har tilpasset

indsatserne til deres lokale kontekst, sættes der fokus på implementering og opfølgning.

Slutevalueringen af frikommuneordningen anbefaler desuden, at der lægges vægt på implementering

og organisering af forsøgene. Implementering og organisering har derfor også en central rolle i

forhold til at realisere de forventede resultater. For at sikre en god implementering vil der være fokus

følgende:



At opstille klare mål og succeskriterier for forsøget

En realistisk tidsplan

En klar rolle- og ansvarsfordeling internt i kommunen og på tværs af kommuner

At der afsættes den fornødne tid og ressourcer

Der er udarbejdes relevante procedurer/arbejdsgangs-beskrivelser

Registreringspraksis og godkendelse af revision

Medarbejderne klædes på til opgaven (fx undervisning i jobrettede samtaler)

Der følges løbende op på fremdrift og udfordringer i forsøget.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Derudover nedsættes der arbejdsgrupper og styregrupper internt i kommunerne og på tværs af

kommuner, således at der sikres den nødvendige forankring og fokus på alle ledelsesniveauer og

medarbejderne får ejerskab over forsøget.

Evaluering (fase 3):

Evalueringsfasen kommer i naturlig forlængelse af implementerings- og opfølgningsfasen og

igangsættes ca. et år/ halvanden før forsøget skal være færdigevalueret. I evalueringsfasen sættes der

fokus på at beskrive indsatsen grundigt og dokumentere effekterne. Evalueringsfasen vil blive

beskrevet nærmere i næste afsnit.

Gennem forsøget vil der være fokus på at informere og inddrage relevante interessenter i processen

omkring forsøget. Dette gøres i eksisterende fora som fx RAR, LAR og diverse a-kasseudvalg i

kommunerne.

5. Evaluering

Ambitiøs evalueringsdesign med fokus på effekter og en detaljeret beskrivelse af indsats

Kommunerne tilstræber at gennemføre så ambitiøs en evaluering som muligt under forudsætning af,

at evalueringen som udgangspunkt kan gennemføres med de nuværende registreringer i fagsystemer,

arbejdsgangsbeskrivelser og Dreamdata. Når kommunerne har endeligt fastlagt, hvilke målgrupper og

tiltag, der skal arbejdes med i de lokale forsøg fastlægges et endeligt design, der vil udforske og

nyttiggøre de muligheder for sammenligningsgrupper, der kan etableres dels indbyrdes mellem

kommuner, der fx anvender samme tiltag til forskellige målgrupper, eller forskellige tiltag for samme

målgruppe, dels muligheder for etablering af eksterne kontrolgrupper i kommuneklynger med brug af

kvasieksperimentelle metoder baseret på DREAM-data.

Med en ambitiøs evaluering vil forsøgene i netværket bidrage med ny viden om, hvorvidt og hvordan

en øget fleksibiliteten i samtalerne med afsæt i borgernes situation kan øge effekten af samtaler

gennem øget empowerment og motivation, samt hvilke former for fleksibilitet (form, indhold eller

kadence), der er mest effektiv i forhold til hvilke målgrupper.

De endelige målepunkter fastlægges, når de lokale udformninger af forsøgene ligger fast, men vil som

udgangspunkt omfatte effektmål i forhold til jobeffekter, evt. suppleret med mål for

motivation/empowerment, og indsatsrettede målepunkter vedr. samtalernes form, indhold og

kadence.

Kommunerne ønsker at indgå en dialog med STAR om, hvorvidt og hvordan de eksisterende

fagsystemer kan suppleres med et mindre antal supplerende indikatorer, og dermed understøtte

dokumentationen på en måde, hvor der kan sikres et tilstrækkeligt dokumentationsgrundlag for en

ambitiøs evaluering, uden at kommunerne er nødt til at anvende parallelle registreringssystemer.

Evalueringen tilrettelægges ift. følgende proces: Kommunerne ønsker først at have et frirum til at

udvikle nye lokale indsatser og afprøve dem. I denne fase vil der løbende være en faglig vurdering og

dertilhørende tilpasning af indsatserne. Efter klargøring og metodemodning vil de endelige indsatser

være på plads og klar til at blive implementeret. Herefter implementeres indsatserne i kommunerne

og der foretages små justeringer ud fra de løbende erfaringer. Endelig igangsættes evalueringsfasen,

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

hvor indsatserne fastlåses i kommunerne og der fokuseres på at beskrive indsatsen detaljeret, således

det står helt klart hvilken indsats, der har været gennemført i de pågældende kommuner.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

1.e Ansøgning nr. 5: Fleksibilitet i forhold til forholdstalskravene

Frikommunenetværk

Frikommunenetværk Nordjylland - En mere fleksibel og effektiv

beskæftigelsesindsats

Fleksibilitet i forhold til forholdstalskravene

Jammerbugt, Vesthimmerland, Thisted

Jannie Knudsen

Telefon

72577511/41912511

E-mail

[email protected]

Titel på forsøg

Deltagerkommuner

Faglig kontaktperson

Netværkskoordinator

Nette Ben-Yedidia

Telefon

99312725

E-mail

[email protected]

Dato for ansøgning

1.december 2016

1. Beskrivelse af forsøget

Indledning og baggrund for ansøgning

Der er både ved tilbud om virksomhedspraktik og ved tilbud om ansættelse med løntilskud på en

virksomhed et krav om, at der på virksomheden skal være et rimeligt forhold mellem antallet af

ansatte uden løntilskud og antallet af ansatte med løntilskud og antallet af personer i

virksomhedspraktik.

Det er et generelt krav, der gælder for alle virksomheder, både offentlige og private virksomheder.

Dette forholdstalskrav (rimelighedskrav) fremgår af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB)

§ 48,

stk. 1, for så vidt angår virksomhedspraktik og af LAB

§ 62

for løntilskud.

Der er således grænser for, hvor mange personer en virksomhed kan have i virksomhedspraktik

og/eller løntilskud. I virksomheder med 0 til 50 ansatte må der maksimalt være én person i

virksomhedspraktik eller i løntilskud for hver 5 ansatte på ordinære vilkår. Hvis en virksomhed har 50

ansatte eller flere, kan der herudover maksimalt være én person i løntilskud eller i virksomhedspraktik

for hver 10 ordinært ansatte, jf. bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats (BAB)

§ 53,

stk. 1,

§ 70,

stk. 1.

Rimelighedskravet skal sikre, at en person i virksomhedspraktik eller i løntilskud får det ønskede

faglige, sociale eller sproglige udbytte af opholdet ved at ansættelsen sker på en ordinær arbejdsplads

med ordinære kolleger, og hvor der kun i begrænset omfang er personer i tilbud om

virksomhedspraktik eller ansatte i løntilskud. Kravet skal således støtte den ledige i at deltage i

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

ordinær indsats, men skal også beskytte arbejdstagere generelt for at sikre, at virksomhederne ikke

får for stor mulighed for at

e ytte sig af gratis ar ejdskraft .

Kravet supplerer merbeskæftigelseskravet, som indebærer, at der ved ansættelse af en ledig med

offentligt tilskud skal ske en nettoudvidelse af antallet af ansatte hos den enkelte arbejdsgiver.

Rimelighedskravet er således sammen med merbeskæftigelseskravet med til at hindre fortrængning

af ordinært ansatte.

De nordjyske kommuner ønsker i visse tilfælde at udfordre disse bestemmelser, fordi

bestemmelserne sætter begrænsninger på de muligheder, som kommunerne ser for udvikling af de

borgere, der er langt fra arbejdsmarkedet.

Mange af de nordjyske kommuner er præget af en erhvervsstruktur med mange små og mellemstore

virksomheder, hvilket er gældende i Jammerbugt, Vesthimmerland og Thisted. Til eksempel kan

nævnes, at der i Jammerbugt Kommune er godt 2.000 virksomheder, hvoraf ca. 1.000 er

enkeltmandsvirksomheder eller virksomheder med 1-2 ansatte. Blandt disse små virksomheder er der

en del virksomheder, der ved ejeren selv eller den enkelte ansatte gerne påtager sig et stort socialt

ansvar og har gode kompetencer i forhold til at udvikle borgere på kanten af arbejdsmarkedet.

Med dette udgangspunkt har kommunerne brug for mere lempelighed i forhold til kravet om

forholdstal.

Det konkrete forsøg

Kommunerne ønsker mere fleksible regler f.s.v.a. borgere langt fra arbejdsmarkedet. Mange af disse

orgere har rug for s å iljøer i trygge ra

er ed få fre

ede o kri g sig og har derfor ikke

de behov, som forholdstalsreglerne bl.a. er sat i verden for at honorere. Samtidig repræsenterer de

ingen eller kun ringe arbejdsindsats, hvorfor det ikke bør frygtes, at de overtager ordinært arbejde fra

andre potentielle ansatte. Tværtimod skal der oftest ydes en indsats fra den deltagende virksomheds

side, da der skal arbejdes med borgerne for, at disse kan få den nødvendige progression.

Kommunerne ønsker at kunne friholde disse borgere fra reglerne om forholdstal i de perioder, hvor

rådgiverne sammen med borgeren vurderer, at de ikke repræsenterer en reel arbejdskraft

–

alternativt at kunne beregne forholdstallet forholdsmæssigt i forhold til de timer, som borgerne er i

de virkso hedsrettede i dsats, således at f.eks. orgere, der hver ar ejder a. ti er hver

tilsammen udgør den ene i virksomhedsrettet indsats, som de helt små virksomheder må have

tilknyttet samtidig.

Herved opnås mulighed for, at borgere kan opstartes i praktikker i par

–

også i de små virksomheder -,

hvilket til tider efterspørges fra særligt de unge borgere. Borgere, der er så langt fra arbejdsmarkedet,

som tilfældet er for borgere i nærværende forsøg, har således indledningsvist ikke nødvendigvis

behov for at spejle sig i ordinært ansatte, men i højere grad at kunne opleve sig som trygge blandt

ligestillede borgere, der også har barrierer i forhold til arbejdsmarkedet.

Undtagelsen bør kun gælde i forhold til virksomhedspraktikker, idet borgere, der kan præstere i et

løntilskudsjob må antages at repræsentere en vis arbejdskraft.

Det bemærkes, at der i forsøget vedrørende integrationsindsatsen suppleres med et forslag om, at

flygtninge i sprogpraktikker helt undtages de første 6 måneder af integrationsperioden.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Målgrupper

Der skal være tale om borgere, der er langt fra arbejdsmarkedstilknytning, hvilket vil sige borgere

inden for kategorierne:

Aktivitetsparate kontanhjælpsmodtagere

Aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere

Aktivitetsparate flygtninge (ud over de første 6 måneder i integrationsperioden

–

se andet

forsøg)

Visse borgere på ledighedsydelse med mere end 1�½ års ledighed

Borgere i ressourceforløb

Det vil ikke være alle borgere inden for målgrupperne, der skal opnå fritagelse for forholdstalskravet.

Fritagelsen vil skulle basere sig på en individuel vurdering og skal konkret begrundes. Der skal således

være tale om borgere, der bedst udvikler sig i små og trygge miljøer eller miljøer, der har særligt fokus

på trygge rammer omkring borgerne såsom i virksomhedscentre og socialøkonomiske virksomheder.

Samtidig skal borgerne ikke repræsenterer en egentlig arbejdskraft i perioden for fritagelsen.

Når en borger fritages, skal fritagelsen følges af en forventning om, hvilket delmål (progression), der

skal være opnået, før borgeren ikke længere kan siges at kunne være fritaget. Dette kunne være, når

borger har udviklet sig i en sådan grad, at der kunne blive tale om et løntilskud eller få ordinære

timer.

2. Mål og forventede resultater

Med en sådan fritagelsesmulighed må det forventes, at det vil være muligt at finde de fornødne

virksomhedspraktikpladser til en større gruppe af borgere, der ellers kan være svære at placere, når

det samtidig er en forudsætning, at borgerne qua placeringen gerne skal gennemgå en progression.

Målet må derfor være, at antallet af borgere inden for målgruppen for fritagelse, der opnår en

virksomhedsrettet indsats i perioder,

hvor

de ellers ikke repræsenterer en arbejdskraft, kan øges med

25%. Af disse må 60% med de nye forbedrede rammer for den virksomhedsrettede indsats forventes

at kunne udvikle sig i en sådan grad, at de går fra at være i målgruppen for fritagelse til at komme ud

af denne målgruppe, hvilket vil sige til at kunne ansættes i løntilskudsjob eller i ordinære timer.

3. Konkrete behov for forsøgshjemler, undtagelser fra gældende lovgivning mv.

Konkret er der behov for, at Lov om Aktiv Beskæftigelse (LAB) § 48 kan fraviges i tilfælde, hvor

borgere inden for ovennævnte målgruppe deltager i virksomhedspraktikker i små og mellemstore

virksomheder, i virksomhedscentre eller i socialøkonomiske virksomheder.

§ 48.

Der skal i såvel private som offentlige virksomheder være et rimeligt forhold mellem antallet

af ansatte uden tilskud og antallet af personer i virksomhedspraktik samt ansatte med løntilskud efter

kapitel 12.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Stk. 2.

Forud for etablering af virksomhedspraktik i mere end 13 uger skal spørgsmålet om

etableringen have været drøftet mellem virksomheden og repræsentanter for virksomhedens

ansatte.

Stk. 3.

Forud for etablering af virksomhedspraktik i form af nytteindsats skal etableringen have

været drøftet mellem virksomheden og tillidsrepræsentanten eller en medarbejderrepræsentant.

Fravigelsen skal helst bestå i, at disse borgere helt undtages fra forholdstalsreglerne, da dette er langt

den letteste administrative løsning. Alternativt kan fravigelsen bestå i, at relevante borgere kun tæller

med i forholdstalsreglen forholdsmæssigt med de timer, som de deltager i praktikken med.

4. Hvordan realiseres de forventede resultater

De forventede resultater realiseres ved at udnytte det gode samarbejde, som jobcentrene i forvejen

har med små og mellemstore virksomheder samt de virksomheder, hvor der er oprettet

virksomhedscentre og med socialøkonomiske virksomheder.

Jobcentrenes virksomhedskonsulenter har så indgående kendskab til det lokale erhvervsliv, at de vil

vide, hvilke virksomheder der både kan og vil kunne løfte opgaven med at udvikle borgere i

ovenstående målgruppe. Det vil desuden forudsatte, at jobcenterets rådgivere er kompetente i

forhold til at beskrive konkrete delmål (progression), således at virksomhedskonsulenterne og

virksomhederne har en forudsætning for at kunne arbejde med og udvikle borgerne. Herudover skal

der sættes fokus på, hvorledes jobcenteret i øvrigt kan støtte op om indsatsen, f.eks. i form af

mentorstøtte.

En sidste væsentlig forudsætning for succes er en meget tæt opfølgning far jobcenterets side på

opgaven, således at det sikres, at udviklingen går i rigtig retning, at der er tale om rette match mellem

borger og virksomhed, at borger kommer videre i sin udvikling ved udløb af tilbud etc.

5. Evaluering

Konkret vil evalueringen bestå i at følge op på målene fremsat ovenfor.

Hertil foreslås, at der gennemføres en kvalitativ evaluering hos de virksomheder, som kommer til at

deltage i forsøget samt med en delmængde af de borgere, der bliver fritaget for at høre fra såvel

virksomheder som borgere, hvad de nye tryggere rammer for den virksomhedsrettede indsats

konkret betyder for de involvere parter.

Det endelige evalueringsdesign fastsættes i samarbejde med KORA, når fritagelsen foreligger.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

1.f Ansøgning nr. 6: Fleksible rammer for uddannelse

Frikommunenetværk

Frikommunenetværk Nordjylland - En mere fleksibel og effektiv

beskæftigelsesindsats

Fleksible rammer for uddannelse

Frederikshavn/Læsø og Jammerbugt

Tore Knakkergård

Telefon

Netværkskoordinator

99319085

E-mail

[email protected]

Titel på forsøg

Deltagerkommuner

Faglig kontaktperson

Netta Ben-Yedidia

Telefon

99312725

E-mail

[email protected]

Dato for ansøgning

1. december 2016

1. Beskrivelse af forsøget

Det opleves, at lovgivningsmæssige begrænsninger hindrer, at jobcentret kan bevilge de former for

uddannelse, der vurderes bedst at kunne bringe den enkelte ledige dagpengemodtager hurtigst

muligt i varig beskæftigelse.

Det drejer sig om begrænsningen på maks. 6 ugers vejledning og opkvalificering inden for de første 26

ugers sammenlagt ledighed for dagpengemodtagere under 30 år med en

erhvervskompetencegivende uddannelse samt for dagpengemodtagere over 30 år. Herudover drejer

det sig om den manglende mulighed for at bevilge studie- og erhvervskompetencegivende

uddannelse til dagpengemodtagere under 30 år.

Disse regler vurderes at stå i vejen for jobcentrenes muligheder for at understøtte løft fra ufaglært til

faglært tidligt i ledighedsforløbet. Endvidere står reglerne i vejen for, at borgere med en forældet

uddannelse eller en uddannelse som de ikke kan benytte i praksis grundet skånehensyn kan få

bevilliget tilbud, som vurderes at bringe den hurtigst muligt i varig beskæftigelse.

Der ønskes derfor mulighed for at kunne dispensere for bestemte regler ifm. nævnte muligheder for

bevilling af uddannelse i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Begrænsning på 6 ugers vejledning og opkvalificering i løbet af de første 6 måneders ledighed samt

begrænsning mht. studie- og erhvervskompetencegivende uddannelse

Det opleves, at begrænsningen på maksimalt 6 ugers opkvalificering inden for de første 26 ugers

sammenlagt ledighed i visse tilfælde står i vejen for at kunne afgive det tilbud, der hurtigst muligt vil

bringe den ledige i varig beskæftigelse.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Det foreslås, at begrænsningen ophæves for ufaglærte, ledige med forældet uddannelse samt ledige

med skånehensyn, der bevirker, at de vanskeligt kan stå til rådighed inden for det område, de er

uddannede til, således kommunerne kan afgive det tilbud, der vurderes hurtigst muligt at kunne

bringe den ledige i varig beskæftigelse. Dette vil give mulighed for at bevillige grundforløb og dermed

understøtte løft fra ufaglært til faglært tidligt i ledighedsforløbet. Da der endvidere er regler om

formålet med det enkelte tilbud, betyder dette, at jobcentret fortsat kun kan afgive tilbud til den

enkelte borger i overensstemmelse med de i lovgivningen konkret fastsatte formål, dvs. med henblik

på beskæftigelse. Dette ses at være i tråd med intentionerne i refusionsreformen, der netop lægger

op til at anvende de mest effektive tilbud så hurtigt som muligt i ledighedsforløbet.

I forlængelse af ovenstående foreslås det endvidere, at begrænsningen mht. bevilling af studie- og

erhvervskompetencegivende uddannelse til dagpengemodtagere under 30 år ophæves for nævnte

målgrupper, da denne ellers vil hindre bevilling af uddannelse til en del af disse.

Det opleves, at der er enkelte ledige under 30 år, som har en forældet uddannelse samt ledige med

skånehensyn, der bevirker, at de vanskeligt kan stå til rådighed inden for det område, de er

uddannede til. Ved at ophæve begrænsningen mht. bevilling af studie- og

erhvervskompetencegivende uddannelse til dagpengemodtagere under 30 år, kan kommunerne

således afgive det tilbud, der vurderes hurtigst muligt at kunne bringe den ledige i varig beskæftigelse.

Det vurderes, at dette er nødvendigt, da unge under 30 år på dagpenge ofte vil have gennemført en

uddannelse på ordinære vilkår, og det derfor kan være vanskeligt at motivere disse borgere til at tage

en uddannelse mere på ordinære vilkår.

Endvidere er uddannelsespålægget for dagpengemodtagerne kun gældende for borgere under 25 år,

hvilket gør, at jobcentret ikke kan pålægge borgere mellem 25 og 30 år uden uddannelse at

gennemføre en uddannelse på ordinære vilkår.

2. Mål og forventede resultater

Det forventes, at de mere fleksible rammer for bevilling af uddannelse vil medføre, at der bevilges

flere forløb, som det ikke tidligere var muligt at bevilge, og at disse forløb fører til, at flere vil komme i

varig beskæftigelse.

Det forventes endvidere, at mere fleksible rammer for bevilling af uddannelse vil kunne forebygge

langtidsledighed, da ufaglærte har større risiko for at blive langtidsledige end de fleste øvrige grupper

forsikrede ledige.

3. Konkrete behov for forsøgshjemler, undtagelser fra gældende lovgivning mv.

Der dispenseres via forsøgsbekendtgørelse for lov om en aktiv beskæftigelsesindsats §§ 34 og 37 for

nævnte målgrupper.

4. Hvordan realiseres de forventede resultater

Der vil være fokus på den bredere mulighed for anvendelsen af de nævnte redskaber i den daglige

indsats i jobcentret. Alle medarbejdere informeres om mulighederne, og der følges løbende op på

anvendelsens omfang mhp. på at sikre fokus.

5. Evaluering

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Der foretages løbende opfølgning på, om der bevilges flere forløb, som det ikke tidligere var muligt at

bevilge. Der følges endvidere op på effekten af disse forløb. De konkrete effektmålinger udvikles i

samarbejde med KORA, STAR og Beskæftigelsesministeriet.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

1.g Ansøgning nr. 7: Et individuelt og fleksibel integrationsprogram

Frikommunenetværk

Titel på forsøg

Deltagerkommuner

Faglig kontaktperson

Frikommunenetværk Nordjylland - En mere fleksibel og effektiv

beskæftigelsesindsats

Et individuelt og fleksibel integrationsprogram

Frederikshavn/Læsø, Hjørring og Jammerbugt

Anders Andersen, Frederikshavn Kommune

Telefon

9845 7201

E-mail

[email protected]

Netværkskoordinator

Netta Ben-Yedidia

Telefon

99312725

E-mail

[email protected]

Dato for ansøgning

1. december 2016

1. Beskrivelse af forsøget

Målgruppe

Job-, aktivitets- og uddannelsesparate udlændinge under integrationsloven.

Problemstillinger

Alle skal mødes som jobparate

Ifølge Integrationsloven (L189) skal som udgangspunkt alle nyankomne udlændinge, som overdrages til

kommunerne fra asylfasen, mødes som jobparate - eneste undtagelse er åbenlyst aktivitetsparate borgere.

De jobparate nyankomne udlændinge skal senest 4 uger efter, kommunen har overtaget borgeransvaret, starte i

virksomhedsrettet aktivering. I det første år af integrationsperioden må der højest være 6 uger mellem de

virksomhedsrettede tilbud for de jobparate nyankomne udlændinge.

Deltagerkommunerne er enige i, at en hurtig arbejdsmarkedsrettet indsats med få afbrydelser er den rette vej

til at få integreret flest mulige nyankomne udlændinge på arbejdsmarkedet. Dog deler deltagerkommunerne

også den opfattelse, at der er behov for en mere fleksibel indsats, som i højere grad kan tilpasses den enkelte

nyankomne udlændings behov og forudsætninger.

Den nuværende lovgivning kan betyde, at en relativ høj andel af de virksomhedsrettede forløb ikke bliver en

succes for hverken virksomhederne eller den nyankomne udlænding, da sidstnævnte ganske enkelt ikke er klar

til at komme ud i en virksomhed pga. for store kulturelle, sproglige, fysiske eller psykiske barrierer. Erfaringerne

viser, at den type forløb indebærer en risiko for, at nogle lokale virksomheder vælger at trække sig fra

samarbejdet om integrationsindsatsen.

En anden udfordring ved den nuværende lovs krav er, at indsatsen for unge uddannelsesparate nyankomne

udlændinge under 30 år i højere grad bør fokusere på uddannelse frem for virksomhedspraktik, for at de unge

kan få en varig tilknytning til arbejdsmarkedet.

Formål & Indsatser omfattet af forsøget

Formålet med forsøget er, at indsatsen i højere grad gøres individuel og fleksibel på baggrund af en konkret

vurdering af borgerens job- og uddannelsesparathed, som skal ske inden for de første 4 uger efter borgerens

ankomst til kommunen.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Der er tale om, at vi ønsker en differentieret tilgang til nyankommne udlændinge, men primært med alle de

nuværende kendte redskaber.

Vi foreslår, at integrationsindsatsen opdeles i en ungeindsats for personer mellem 18 og 29 år, og en indsats for

borgere mellem 30 og 65 år. På den måde vil integrationsindsatsen blive parallel til beskæftigelsesindsatsen for

dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere.

Hver delmålgruppe kan tilbydes forskellige indsatser (spor). Begge grupper kan tilbydes et



fast track,

som følger den nuværende lovgivning fuldt ud

slow track,

hvor der tilbydes et mere fleksibelt arbejdsmarkedsrettet forløb

jobrettet spor

for aktivitetsparate

rehab spor

for aktivitetsparate med begrænset arbejdsevne.

Derudover kan ungegruppen tilbydes et

uddannelsesspor.

Alle spor uddybes neden for.

Spor 1: Uddannelsesspor

Uddannelsesparate unge bør have mulighed for en fokuseret indsats rettet mod uddannelse. Det indebærer, at

disse unge tilføres de nødvendige danskkundskaber via intensiv sprogundervisning samt får mulighed for at

blive undervist i andre vigtige basisfag end dansk.

Det

betyder,

at det ud fra en individuel vurdering skal være muligt at kunne fritage de uddannelsesparate unge

fra kravet om en virksomhedsrettet indsats og i stedet fokusere på en hurtig tilegnelse af de kompetencer, der

kræves for at indgå i det ordinære uddannelsessystem.

Der er ikke tale om højskoleophold efter Integrationslovens § 23, stk. 2., men egen sprogundervisning i

kommunen.

Det betyder videre, at kommunerne allerede nu, og før aftalen omsættes til lov, beder sig fritaget fra det loft på

15 timer, der fremgår af

Aftale o Mere virkso hedsrettet da skudda else til voks e udlæ di ge

af 17.

ove er

, for så vidt a går u ge flygt i ge o fattet af udda elsessporet.

De unge, som den enkelte kommune ikke ønsker at tilbyde uddannelsessporet, tilbydes et af de øvrige fire spor.

Spor 2: Fast track (jobparate):

Hurtig opstart i virksomhedsrettet aktivitet for jobparate nyankomne udlændinge, præcis som det står

beskrevet i den nuværende integrationslovgivning.

Spor 3: Slow track (jobparate):

En jobrettet indsats som ligeledes starter senest 4 uger efter nyankomne udlændinges ankomst til kommunen.

Målgruppen er jobparate

nyankomne

udlændinge med meget lave sprogkundskaber, og hvor der er usikkerhed

om mulighederne for indlæring af både sprog og faglige kundskaber. Borgeren er måske analfabet, eller latinsk

analfabet, og har ingen eller kun ganske ringe arbejdserfaring/-baggrund.

Det primære tilbud er sprogpraktikker, som i modsætning til virksomhedspraktikker ikke tæller med i

forholdstallene. Men der skal også være mulighed for særlige vejlednings- og afklaringstilbud mv.

Det indebærer, at der fraviges fra kravet om virksomhedsrettet aktivering senest 1 måned efter overtagelse af

ansvar, at tilbudsviften skal være arbejdsmarkedsrettet men mere større fleksibilitet, samt fravigelse af

forholdstalskrav i sprogpraktikker.

Spor 4: Jobrettet spor (aktivitetsparate)

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Indsatsen tilrettet fleksibelt efter den enkelte borgers forudsætninger og behov og har fokus på at borgeren skal

udvikles i retning af arbejdsmarkedet.

Det indebærer, at der fraviges fra krav om virksomhedsrettet aktivering inden 1 måned efter kommunens

overtagelse af ansvar.

Spor 5: Rehab spor

Indsatsen peger i retning af rehabilitering. Borgeren forventes ikke at kunne få en tilknytning til

arbejdsmarkedet på hverken kort eller lang sigt.

Herunder fravigelse af krav om virksomhedsrettet aktivering inden 1 måned efter overtagelse af ansvar.

Grafisk kan ovenstående model fremstilles således:

Det er en vigtig pointe, at mindst 60 pct. af de nyankomne udlændinge over 30 år skal tilbydes fast track, og at

mindst 80 pct. i ungegruppen skal følge uddannelsessporet eller fast track i alle kommuner.

Men samtidig er det op til den enkelte kommune at dimensionere de øvrige delmålgrupper ud fra

sammensætningen af den samlede gruppe af nyankomne udlændinge og en individuel vurdering af borgerne.

Dette er hensigtsmæssigt for at tilgodese, at der er stor forskel på sammensætningen af de grupper af

nyankomne udlændinge, de enkelte kommuner får visiteret.

Vi vælger i nærværende frikommuneansøgning at anvende procentangivelser i vores vurdering af

målgruppernes størrelse, da vi for de kommunale kvoter for 2017 ikke på nuværende tidspunkt ved, hvordan

aldersfordelingen er, ej heller sammensætningen af de familiesammenførte. Dog ved vi, at kvoterne for 2017 er

70 for Jammerbugt, 136 for Hjørring og 125 for Frederikshavn.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

2. Mål og forventede resultater

Målgruppe: Unge uddannelsesparate i alderen 18-29 år

Spor 1 - Uddannelsesspor

Målet er, at så mange af de unge som muligt, fastholdes i-/forberedes til så hurtigt som muligt, at blive i stand

til at gennemføre en uddannelse på ordinære vilkår.

For at opnå dette, vurderes det hensigtsmæssigt, at der gives mulighed for at tilbyde 5 dages sprogundervisning

m.v. om ugen til denne målgruppe. Dette er ikke tænkt som et højskoleophold, som Integrationsloven giver

mulighed for. Effekten af bl.a. intensiv sprogundervisning forventes at være, at min. 90 % af de unge vil være i

stand til at påbegynde uddannelse på ordinære vilkår efter 1 til 2 �½ år på Integrationsydelse i

uddannelsessporet. Og det er endvidere forventningen, at de også gennemfører den ordinære uddannelse.

Det vurderes på længere sigt at blive en stor samfundsøkonomisk gevinst, da der er evidens for, at uddannelse

er med til at sikre varig tilknytning til arbejdsmarkedet, med alle de fordele det afstedkommer i form af en mere

kvalificeret arbejdsstyrke, færre flygtninge på overførselsindkomst, flere skatteindtægter, etc.

En 5 dages undervisningsuge vurderes samtidigt at være medvirkende til en hurtigere gennemløbstid af

integrationsperioden for den enkelte flygtning.

Målgruppe: Jobparate

Spor 2

–

Fast track (jobparat med arbejdserfaring/brancheerfaring og på vej med sprog)

Bemærkning: Vi følger gældende lovgivning for denne målgruppe.

Inden tilflytningen anvendes den nyankomne udlændings kompetenceafdækning til at finde egnet job eller

praktikplads, således at vi senest indenfor første 2-4 uger efter modtagelsen har borgeren videre i

virksomhedsvendt aktivitet eller ordinært job. Der kan eventuelt anholdes samtale med borgeren via video eller

Skype inden modtagelsen for yderligere afklaringer. Det forsøges afklaret, om der er behov for yderligere

kompetenceafklaring eller der skal bygges på eksisterende kompetencer.

Der ses et stort behov for at kunne etablere en række sprogpraktikker, hvor fokus alene er at udvikle det danske

sprog og tilegnelse af dansk (arbejds-)kultur og kulturforståelse. Når der etableres sprog-praktikker ønsker vi at

indgå aftale med fagbevægelsen om, at disse ikke indgår i forholdstalskravene, således at virksomheder både

ka have al i delige praktikker/lø tilskud, hvor forholdstallene

tæller og disse særlige sprogpraktikker uden

for forholdstalskravene.

Danskuddannelsesloven gør det muligt at kombinere danskuddannelserne med sprogpraktik på virk-somheder

og uddannelsesinstitutioner. Denne aktivitet er blevet understøttet gennem Udlændinge, Integrations- og

Bolig i isteriets pulje Sprogpraktik , so har ydet tilskud til sprogpraktikprojekter og til erfari gsopsa li g.

Det understreges heri, hvorfor det er vigtigt med et tæt samarbejde mellem praktikplads, sprogcenter og

praktikant. Det beskrives endvidere, hvordan sprogpraktikforløbet kan være med til at styrke den enkeltes

motivation, progression og forberedelse frem mod næste modultest i sprogundervisningen.

Spor 3

–

Slow track (jobparat med ringe eller ingen arbejdserfaring

–

på vej med sprog eller mulighed for

indlæringsproblemer, ingen/lav uddannelse, analfabet m.m.)

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Bemærkning: Vi ønsker mellem 8-10 uger til afklaringen

–

herudover følges gældende lovgivning for

målgruppen.

Udfordringerne afklares så vidt muligt inden tilflytningen til kommunen via Asylcenter. Der skal dels igangsættes

et længerevarende sprogforløb og dels ske en nærmere afklaring af faglige erfaringer med henblik på at

fastlægge vejen til ordinært job bedst muligt. Det er vigtigt, at den nyankomne udlænding oplever en

progression i sin udvikling

–

både fagligt og sprogligt

–

af hensyn til at fastholde dennes motivation og vilje.

Målgruppe: Aktivitetsparate

Spor 4

–

Jobrettet spor (usikkerhed om borgerens helbred/psyke m.m.)

Bemærkning: Gældende lovgivning følges if.t. tilbud efter Integrationslovens § 23a, stk 1, nr. 5.

Der er en klar forventning om, at den nyankomne udlænding vil kunne anvende sine faglige kompetencer og

erfaringer på det danske arbejdsmarked. Der er dog visse usikkerheder i forhold til helbred, herunder eventuelle

traumer hos borgeren selv eller nærmeste familie, hvilket ofte påvirker muligheden for en hurtig placering i job,

uddannelse eller sprogskole. Der kan eventuelt etableres virksomhedspraktik med fokus på afklaring af

borgerens kortsigtede muligheder, herunder ligeledes forforløb.

Spor 5

–

Rehabilitering: (kroniske lidelser der forhindrer tilknytning til arbejdsmarkedet)

Bemærkning: Gældende lovgivning følges, idet det er åbenbart at målgruppen ikke kan deltage i

virksomhedsrettede tilbud.

Der fokuseres primært på at få den gode integration

–

primært at få det danske sprog ind hos den nyankomne

udlænding. Desuden at få afklaret borgerens helbred og fremtidigt forsørgelsesgrundlag. Der kan eventuelt

arbejdes i retning af tilbud jf. §§103 i Serviceloven.

3. Konkrete behov for forsøgshjemler, undtagelser fra gældende lovgivning mv.

Påkrævede undtagelser fra gældende lovgivning:

Målgruppe: Unge uddannelsesparate i alderen 18-29 år - Spor 1

Behov for fritagelser for nedennævnte bestemmelser i Integrationsloven:

Integrationsloven § 16

Stk. 6.

Kommunalbestyrelsen skal så vidt muligt inden for 2 uger og senest ved integrationsprogrammets påbegyndelse

give en udlænding, som modtager integrationsydelse, et virksomhedsrettet tilbud i form af virksomhedspraktik

eller løntilskud, jf.

§§ 23 b

23 c,

medmindre det er åbenbart, at udlændingen ikke er i stand til at deltage i et

virksomhedsrettet tilbud.

Integrationsloven § 17 a.

For en udlænding omfattet af

§ 16,

stk. 2, skal tilbud i medfør af

§ 23

tilrettelægges som en kontinuerlig

virksomhedsrettet indsats. For en jobparat udlænding må der maksimalt være 6 uger mellem hvert

virksomhedsrettet tilbud i form af virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud efter

§§ 23 b

23 c,

jf.

dog stk. 3. For en aktivitetsparat udlænding tilrettelægges den kontinuerlige virksomhedsrettede indsats efter

en konkret vurdering af udlændingens forudsætninger og behov. For en aktivitetsparat udlænding kan de

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

virksomhedsrettede tilbud i de første 6 måneder efter kommunalbestyrelsens overtagelse af ansvaret for

udlændingen omfatte forberedende forløb til virksomhedsrettede tilbud, jf.

§ 23 a,

stk. 1, nr. 5.

Stk. 2.

For en jobparat udlænding omfattet af § 16, stk. 2, skal tilbud efter §§ 23 b og 23 c have en varighed på

gennemsnitligt mindst 15 timer om ugen. I det første år af integrationsprogrammet kan tilbud om nytteindsats

efter § 23 b, stk. 1, 1. pkt., ikke medregnes i timekravet efter 1. pkt. For en aktivitetsparat udlænding fastsættes

timetallet efter en konkret vurdering af udlændingens forudsætninger og behov.

Integrationsloven § 23.

Til udlændinge, der er omfattet af et integrationsprogram og berettiget til integrationsydelse efter

lov om aktiv

socialpolitik,

skal kommunalbestyrelsen give tilbud om

1) vejledning og opkvalificering, herunder forberedende forløb til virksomhedsrettede tilbud, jf.

§ 23

2) virksomhedspraktik, herunder nytteindsats, jf.

§ 23 b,

eller

3) ansættelse med løntilskud, jf.

§ 23 c

Målgruppe: Job- og aktivitetsparate udlændinge under integrationsloven

–

Spor 2-5

Integrationslovens § 16

Flygtninge og familiesammenførte udlændinge skal, hvis de på et tidspunkt for kommunalbestyrelsens

overtagelse for integrationsansvar, er fyldt 18 år, have tilbudt et integrationsprogram, som tilrettelægges af den

ansvarlige kommunalbestyrelse.

Stk. 2.

For flygtninge og familiesammenførte udlændinge, der er berettiget til at modtage integrationsydelse efter lov

om aktiv socialpolitik, omfatter integrationsprogrammet:

1. Danskuddannelse jf. INL 21

2. Beskæftigelsesrettede tilbud jf. INL §23

Stk. 4.

Udlændinge som får tilbudt et integrationsprogram, har pligt til at deltage aktivt i programmets enkelte dele,

idet §21 f i lov om aktiv beskæftigelsesindsats om en mindre intensiv indsats, dog finder tilsvarende anvendelse

for så vidt angår udlændingens pligt til at deltage i beskæftigelsesrettede tilbud. Omfanget og indholdet af

integrationsprogrammets enkelte elementer fastlægges i en integrationskontrakt som indgås mellem

udlændingen og kommunalbestyrelsen, jf. INL §19.

Stk. 5.

Integrationsprogrammet skal påbegyndes snarest muligt, og senest 1 måned efter kommunalbestyrelsen har

overtaget ansvaret for en udlænding. Integrationsprogrammet skal tilrettelægges med henblik på udlændingen

hurtigst muligt opnår ordinær beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Integrationsprogrammet skal

tilpasses den enkelte udlændings forudsætninger, således at udlændingen kan gennemføre programmet

hurtigst muligt og tilbuddet må ikke stille sig hindrende i vejen for udlændingens mulighed for at varetage et

arbejde.

Stk. 6.

Kommunalbestyrelsen skal så vidt muligt inden for 2 uger og senest ved integrationsprogrammets påbegyndelse

give en udlænding som modtager integrationsydelse, et virksomhedsrettet tilbud i form af virksomhedspraktik

eller løntilskud, jf. INL §23b og INL 23 c medmindre det er åbenbart, at udlændingen ikke er i stand til at deltage

i et virksomhedsrettet tilbud.

Stk. 7.

Integrationsprogrammet har en varighed på 1 år og skal tilrettelægges med henblik på at udlændingen opnår

ordinær beskæftigelse, inden for 1 år efter kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for udlændingen, jf.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

§4. Opnår udlændingen ikke ordinær beskæftigelse eller uddannelse inden for 1 år, skal

integrationsprogrammet forlænges. Det samlede integrationsprogram, kan dog højst have en varighed på 5 år.

Integrationslovens § 26

En udlændig som modtaget integrationsydelse, har pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder og tage imod

tilbud som led i integrationsprogrammet efter kapitel 4.

Stk. 2.

En jobparat udlænding skal udnytte sine arbejdsmuligheder efter reglerne i §26a.

Stk. 3.

U dtages e jo parat udlæ di g, jf. INL § a, stk. fra kravet o registreri g af si jo søg i g i jo log på Mi

side på jo et , jf. INL § a stk.

1 fra kravet om hver syvende dag skulle tjekke sine jobforslag , jf. INL §26a, stk.

3 og 4 skal Jobcenteret og udlændingen aftale hvordan den pågældende i stedet skal dokumentere sine

jobsøgningsaktiviteter.

§26a. En jobparat udlænding skal være aktivt arbejdssøgende.

Stk. 1. En jobparat udlænding skal være aktivt arbejdssøgende. Udlændingen skal overholde de aftaler, der

fremgår af "Min Side" på Jobnet, og som er indgået med kommunen om, hvordan og inden

for hvilke fagområder den pågældende skal søge job. Udlændingen skal endvidere løbende registrerer alle

jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet.

Stk. 2.

En jobparat udlænding, der har ansøgt om eller modtager integrationsydelse, skal ved første

henvendelse til kommunen om hjælp tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret, og kommunen har pligt til

at sikre dette. Udlændingen skal mindst hver syvende dag tjekke sine obforslag på Jobnet og dermed bekræfte,

at pågældende er arbejdssøgende. De regler, som fastsættes i medfør af § 11, stk. 5, i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, finder tilsvarende anvendelse for udlændingens tilmelding og afmelding som

arbejdssøgende.

Stk. 3.

Udlændingen skal hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmelding som arbejdssøgende hos

jobcenteret lægge en beskrivelse (cv) af tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og

øvrige forhold af betydning for jobcenterets bistand til at finde arbejde ind i Jobnet. Udlændingen

skal endvidere angive mindst ét beskæftigelsesmål. Jobcenteret kan inden for fristen i 1. pkt.

fastsætte, hvornår oplysningerne skal være indlagt i Jobnet.

Stk. 4.

Udlændingen skal løbende opdatere sine oplysninger som nævnt i stk. 3 i Jobnet. Foreligger der

oplysninger som nævnt i stk. 3 fra en tidligere tilmelding som arbejdssøgende, skal oplysningerne

straks på ny gøres tilgængelige i Jobnet, hvis udlændingen igen bliver tilmeldt som

arbejdssøgende.

Stk. 5.

Jobcenteret skal i forbindelse med afholdelse af samtaler efter § 20, stk. 4, sikre, at de

oplysninger, som udlændingen har indlagt i Jobnet, er fyldestgørende.

Stk. 6.

Jobcenteret kan beslutte, at udlændingen undtages fra kravet om registrering af sin jobsøgning i

joblog på "Min Side" på Jobnet, jf. stk. 1, fra kravet om hver syvende dag at skulle tjekke sine

jobforslag, jf. stk. 2, eller fra kravet om at lægge et cv på Jobnet inden for 3 uger og kravet om i

den forbindelse at angive beskæftigelsesmål på Jobnet, jf. stk. 3 og 4, hvis udlændingens

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

sproglige og it-mæssige forudsætninger ikke er tilstrækkelige til, at udlændingen kan opfylde

kravene. Jobcenteret skal sørge for, at udlændingen hurtigst muligt bliver i stand til dette.g

16 a.

Stk. 7.

Udlændingen skal søge arbejde på den måde, der er sædvanlig inden for det pågældende

område. Udlændingen skal endvidere søge ledige job, når jobcenteret forlanger det.

Stk. 8.

Jobcenteret skal yde bistand, i forbindelse med at en udlænding indlægger oplysninger i Jobnet,

hvis den pågældende anmoder herom.

Stk. 9.

Staten og kommunen har adgang til de oplysninger, som udlændingen har indlagt i Jobnet.

Love og paragraffer der også kan vedrører ansøgningen og dermed kræve undtagelser

Integrationslovens § 16a. Uddannelsespålæg

Kommunalbestyrelsen skal pålægge en udlænding over 18 år, men under 25 år, inden for en nærmere fastsat

frist at foreslå en eller flere relevante uddannelser, jf. stk. 2, som udlændingen kan søge om optagelse på, hvis

udlændingen

1) har ansøgt om eller modtager kontanthjælp,

2) ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse,

3) ikke har forsørgelsespligt over for hjemmeboende børn og

4) efter kommunalbestyrelsens vurdering vil være i stand til at gennemføre en uddannelse, jf. stk. 2, på

almindelige vilkår.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal ud fra en vurdering af udlændingens forudsætninger pålægge den pågældende

inden for en nærmere fastsat frist at søge om optagelse på en eller flere relevante studie- eller

erhvervskompetencegivende uddannelser, hvor udlændingen under hele studieforløbet kan modtage SU,

elevløn el.lign., der sikrer udlændingen et forsørgelsesgrundlag.

Stk. 3.

Optages udlændingen på en uddannelse, jf. stk. 2, har udlændingen pligt til at påbegynde og gennemføre

uddannelsen.

Stk. 4.

Vurderer kommunalbestyrelsen, at der er risiko for, at en udlænding, som påbegynder en uddannelse efter stk.

3, kan få særlige vanskeligheder ved at gennemføre uddannelsen, skal kommunalbestyrelsen underrette

uddannelsesinstitutionen om, at udlændingen er pålagt at påbegynde uddannelsen efter integrationslovens §

16 a. Underretning kan ske uden samtykke.

Integrationslovens § 20

stk. 4.

Jobcenteret skal i forbindelse med afholdelse af samtaler efter sikre, at de oplysninger, som udlændingen har

indlagt i Jobnet, er fyldestgørende.

Integrationslovens § 23e. Partnerskabsaftaler

En virksomhed og kommunalbestyrelsen kan indgå en partnerskabsaftale om rekrutteringsforløb for

udlændinge i form af virksomhedspraktik efter § 23 b.

Stk. 2.

Inden for rammerne af aftalen kan virksomheden iværksætte vejlednings- og opkvalificeringsforløb efter § 23 a

og tilknytte en mentor efter § 23 d.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Stk. 3.

Virksomheden kan få tilskud til faktisk afholdte udgifter efter stk. 2 og til faktisk afholdte udgifter til

administration.

Stk. 4.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskud til virksomheder efter stk. 3.

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 62. Merbeskæftigelseskrav

Der skal i såvel private som offentlige virksomheder være et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte uden

løntilskud og antallet af ansatte med løntilskud efter dette kapitel samt personer i virksomhedspraktik.

Lov om aktiv socialpolitik § 8a. Behandling og vurdering af ansøgninger (Fritages for at være jobparat)

Kommunen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp efter reglerne herom i lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område og regler fastsat i medfør heraf.

Stk. 2.

Når en person har brug for hjælp til forsørgelse i forbindelse med ledighed, kan kommunen normalt gå ud fra, at

behovet kan opfyldes ved integrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp og tilbud efter lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven. Kommunen

behandler sagen efter regler, der er fastsat efter § 4 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller

integrationslovens § 20 c.

Stk. 3.

Når en person er aktivitetsparat, behandler kommunen sagen efter reglerne, der er fastsat efter § 4 a, stk. 1 og

3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 20 c.

Danskuddannelseslovens § 3

Stk. 1.

Danskuddannelsen efter § 2, stk. 2, og § 2 c, stk. 3, indeholder undervisning i dansk sprog og kultur- og

samfundsforhold i Danmark. I uddannelsen kan indgå praktik i privat eller offentlig virksomhed.

Aftale om Mere virksomhedsrettet danskuddannelse til voksne udlændinge af 17. november 2016

Timeloft for kursister under integrationsprogrammet på gennemsnitligt 15 ugentlige undervisningstimer med

henblik på at understøtte, at sprogindlæring sker i samspil med virksomhedsrettede tilbud.

4. Hvordan realiseres de forventede resultater

Screeningsmodel

Inden 4 uger afholdes en grundsamtale if.t fastlæggelse af integrationskontrakten.

På baggrund af samtalen, samt information fra asylcentret, afholdes screeningssamtale, hvorefter der

udarbejdes en individuel handlingsplan. Input herfra kan bruges i integrationskontrakten.

Samtalens afklarende fokus er:



Opnå dybdegående kendskab til den nyankommne udlændings uddannelsesniveau og erhvervserfaring.



Individuel kompetenceafklaring.



Evt. individuel kompetencevurdering.



Evt. læse-skrive- og regnetest.



Evt. vurdering af uddannelse pba. dokumentation.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Modellen skal sigte mod at finde den bedste og hurtigste vej for alle målgrupperne til enten job, uddannelse

eller rehabilitering, hvilket vil være medvirkende til en mere kvalificeret integrationsindsats, hvor det

i dividuelle er i fokus fre for o e-size-fits-all .

Målgruppe: Unge uddannelsesparate i alderen 18-29 år

–

Spor 1

Forløb opstartes efter screening.

Ved kontinuerligt at tilbyde 5 dages fuldtidsundervisning, åbnes der mulighed for at undervisningen kan bestå af

flere fag end intensiv danskundervisning, som f.eks. engelsk, matematik og idræt. Erfaringer fra Jammerbugt

kommune med netop at tilbyde ovennævnte fag, og den variation af undervisningen det afstedkommer, har

givet særdeles gode resultater i forhold til at udsluse de unge til ordinær uddannelse.

Samtidig vil der kunne indgå individuelt tilrettelagte virksomhedspraktikforløb m.v. til afklaring/ afprøvning af

uddannelsesønsker for de unge. Afhængig af, hvor vidt den enkeltes uddannelsesønske er målrettet en boglig

eller en mere faglig uddannelse vil praktikdelen udgøre en større eller mindre del af integrationsforløbet. Når

praktikforløbende kan tilrettelægges individuelt og uden krav om tidsstyrede gentagelser, vil det samtidig give

større fleksi ilitet og ulighed for, f.eks. at tilrettelægge tur oklasser for orgere ed særligt gode

uddannelsesmæssige kundskaber etc., og dermed en hurtigere gennemløbstid.

Målgruppe: Job- og aktivitetsparate udlændinge under integrationsloven

–

Spor 2-5

Forløb opstartes efter screening.

Det vil give rigtig god mening med en tilpasset individuel tilgang til de nyankomne udlændinge. En tilgang der

tager udgangspunkt i en yderligere opsplitning af borgerne i 4 målgrupper for borgere over 30 år. Alt med afsæt

i den fælles screeningsmodel, som jo allerede starter med kontakt til asylcentrene ved besked om overdragelse

af en borger.

Modellen skal sigte mod at finde den bedste og hurtigste vej for alle målgrupperne til enten job, uddannelse

eller rehabilitering, hvilket vil være medvirkende til en mere kvalificeret integrationsindsats, hvor det

i dividuelle er i fokus fre for o e-size-fits-all .

De fire spor skal udvikles igennem et samarbejde mellem kommunerne og ud fra de beskæftigelsesmuligheder

der findes i de enkelte kommuner. Her vil det virksomhedsvendte arbejde ligeledes skulle udvikles med

modeller for forskellige praktiktyper, således at virksomhederne kan se sig som samarbejdspartnere og dermed

ikke køres trætte i sa ar ejdet.

I modellerne skal ligeledes indtænkes samarbejde om brug af AMU-branchepakkerne, da vi ofte ikke har

nyankomne udlændinge nok i hver kommune til at afvikle forløbene, herunder også i forhold til brugen af IKV.

Hovedsigtet er fortsat, at flest mulige nyankomne udlændinge skal være selvforsørgende senest efter 12 mdr.

fra ankomsten til kommunen.

5. Evaluering

Generelt

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Kommunerne vil via Dreamdata, leveret af enten Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord eller privat aktør, halvårligt

og fortløbende følge op på udviklingen i:



Graden af selvforsørgelse



Forsørgelsestype (fx overgang fra integrationsydelse til SU)



Gennemsnitlig varighed på forsørgelse

De medvirkende kommuner kan selv opsætte præcise lokale måltal. Fx for hvor mange unge der kan betegnes

som uddannelsesparate, samt hvor mange af disse, der påregnes at kunne opstarte ordinær uddannelse på SU

efter indsatsen med intensiv undervisning 5 dage om ugen.

Selve modeludarbejdelsen af indsatsmulighederne i de 5 spor, vil blive gennemført i fællesskab tværkommunalt

i nedsat arbejdsgruppe.

Målgruppe: Unge uddannelsesparate i alderen 18-29 år - Spor 1

Der vil blive foretaget opfølgning på de unges progression halvårligt. Såfremt den enkelte unge ikke profiterer at

den tilrettelagte uddannelse, og ikke vurderes i stand til inden for tidsrammen, at kunne gennemføre en

uddannelse med de støttemuligheder der findes i Integrationsloven som f.eks. mentorstøtte, vil der blive taget

stilling til, hvor vidt den unge skal overgå til en beskæftigelsesrettet indsats på lige fod med de over 30 årige, i

stedet følge spor 2-5, og dermed ikke længere være omfattet af forsøget og fritagelsen for den gentagne

virksomhedsrettede aktivering.

Målgruppe: Job- og aktivitetsparate udlændinge under integrationsloven

–

Spor 2-5

Der vil løbende blive fulgt op på progression if.t. de opsatte mål for det enkelte spor på baggrund af den

udarbejde indsatsmodel. Hvis ikke de forventede delmål opnås i forløbet, vil en revisitation finde sted, således

indsatsen tilpasse individuelt. På samme måde vil en borger også kunne visitereres op i et mere intensivt

jobrettet spor, fx fra aktivitetsparat til jobparat, hvis progressionen viser sig at indfinde sig hurtigere end

forventet.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Bilag 2

–

Frikommuneansøgninger til Social og

Indenrigsministeriet: 2. ansøgningsrunde

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Indhold

Ansøgning nr. 1: Rehabiliteringsteams....................................................................

Ansøgning nr. 2: Psykologbehandling

..................................................................... 91

Ansøgning nr. 3: Differentiering i valg af lægeattester på sygedagpengeområdet

Ansøgning nr. 4: Delvis fritagelse fra uddannelsespålæg for en særlig delmålgruppe

............................................................................................................................... 102

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

2.a Ansøgning nr. 1: Rehabiliteringsteams

Frikommunenetværk

Titel på forsøg

Deltagerkommuner

Faglig kontaktperson

En mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats, herunder også

nytænkning af integrationsområdet.

Rehabiliteringsteams

Rebild, Vesthimmerland, Mariagerfjord, Jammerbugt, Morsø,

Frederikshavn/Læsø, Brønderslev, Aalborg

Birthe Gade Frahm, Jobcentersekretariatet, Aalborg Kommune

Telefon

Netværkskoordinator

99312708

E-mail

[email protected]

Netta Ben-Yedidia, Konsulent i Jobcentersekretariatet, Aalborg

Kommune

Telefon

99312725

E-mail

Nby-jobcenter@aalborg

Dato for ansøgning

01.05.2017

1. Beskrivelse af forsøget

Indledning og baggrund for ansøgning

Det overordnede formål med ansøgningen er, at afprøve en større grad af fleksibilitet i forhold til

personkredsen, der skal have deres sag om jobafklaring, fleksjob, tilskud til selvstændige med nedsat

arbejdsevne eller seniorførtidspension, behandlet i et tværfagligt rehabiliteringsteam.

Endvidere ønskes der i forsøget mulighed for en større grad af fleksibilitet i forhold til lægeattester og

sundhedsfaglig bistand i de sagstyper, der i dag skal forelægges for rehabiliteringsteamet, samt

mulighed for fleksibilitet omkring afholdelse af rehabiliteringsteams.

Målet er at afprøve, om der kan opnås samme eller bedre effekt, men med en mere enkel og mindre

ressourcekrævende sagsbehandling.

Tværfaglige rehabiliteringsteams blev indført i kommunerne i forbindelse med Førtidspensions- og

fleksjobreformen pr. 1. januar 2013. Samtidig blev der stillet krav om anvendelse af en særlig

lægeerklæring forud for sagens behandling, ligesom der i beskæftigelsesorganiseringsloven blev

indført krav om et særligt samarbejde mellem kommuner og regioner ift denne type sager. Med

sygedagpengereformen medio 2014 blev målgruppen for borgere, der skulle behandles i det

tværfaglige team udvidet, idet alle jobafklaringssager også skal behandles på rehabiliteringsmøder

senest 4 uger efter at de er overgået til jobafklaringsforløbet, dog undtaget de sager, hvor man

forventer en raskmelding i løbet af 8 uger. F.eks. betyder det, at der alene i Aalborg Kommune skal

behandles yderligere ca. 200 sager årligt.

Fra juli 2016 er det blevet muligt at undtage visse pensionssager fra rehabiliteringsmøderne, hvilket

har været efterspurgt af kommunerne siden reformens start.

Erfaringerne fra det tværfaglige samarbejde i rehabiliteringsteams er mange, men også ret spredte og

primært med fokus på effekten af ressourceforløb. Derimod findes der ikke evidensbaseret grundlag

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

for at sige noget om effekterne af det tværfaglige rehabiliteringsteam-samarbejde - herunder

betydningen af borgerens korte møde med et rehabiliteringsteam, anvendelse af helbredserklæring

eller samarbejdet med regionen. Der er ingen undersøgelser der viser, at borgerne ift jobafklaring

eller fleksjob kommer hurtigere tilbage eller ud i beskæftigelse. Ligeledes er der ikke belæg for at

konkludere, at kommunens afgørelser er blevet mere korrekte.

Erfaringerne kan være meget forskellige i kommunerne, men generelt for de nordjyske kommuner er

erfaringerne, at rehabiliteringsarbejdet har udviklet sig siden 2013, og i dag er velfungerende og at de

tværfaglige rehabiliteringsteam giver mening i udredningen af en lang række sager. Der er også

bevidsthed om, at effektivisere ressourceforbruget til rehabiliteringsmøder, hvorfor sager der skal

behandles på et rehabiliteringsmøde er screenet grundigt. Screeningen skal sikre, at sagen er fuldt

belyst,

så der ale e eha dles sager, hvor der er oget der taler for ressour eforlø , fleksjo eller

førtidspension. Det forholder sig lidt anderledes med jobafklaringsforløb, hvor det på forhånd er

givet, at borgeren er berettiget jobafklaringsforløbet, og hvor man alene skal forholde sig til indsatser.

Baggrund for ansøgningen

–

hvad søges fritagelse fra og hvorfor.

Med afsæt i ovenstående argumenter ansøges der om mulighed for at gennemføre forsøg, med øget

fleksibilitet. Ansøgningen er opstillet i 4 overordnede temaer:

1. Indføre mulighed for at fritage visse sager om jobafklaring og fleksjob, tilskud til selvstændige,

samt seniorførtidspension, - for behandling i kommunens rehabiliteringsteam. Fritagelsen vil

primært rette sig mod de borgere, der alene har arbejdsmarkedsrettede udfordringer.

2. Indføre mulighed for fleksibilitet hvad angår indhentelse af lægeattesten

–

LÆ 265

3. Mulighed til at vælge hvilken sundhedsfaglig bistand, kommunerne vil bruge i løbende sager

om jobafklaring, ressourceforløb og fleksjob

4. Mulighed for at afholde rehabiliteringsmøde også ved akut fravær af et teammedlem.

Der skal fortsat behandles sager i rehabiliteringsteamet, dér hvor det giver merværdi, og ud fra en

faglig og individuel vurdering af behovet for en tværfaglig behandling i den konkrete sag.

Hensigten med forsøget vil være at tilstræbe:



Mere fleksibelt og individuelt tilpasset behandling af sager

der skal forelægges

rehabiliteringsteamet mhp at styrke borgerens inddragelse og give mere rum til

empowerment. Borgeren skal kunne se formålet med rehabiliteringsteamets behandling,

herunder meningsfuldhed med at deltage, - og ikke kun deltage for deltagelsens skyld.



Anvende ressourcerne til tværfaglig behandling, der hvor der er behov,

således at borgere

der alene har arbejdsmarkedsrettede udfordringer ikke oversagsbehandles. Formålet er at

give plads til mere kvalitet for de borgere der har mest brug for en tværfaglig indsats, og som

reelt har gavn af at få behandlet deres sag i et tværfagligt team.



Mulighed for at få iværksat en indsatsplan hurtigt,

med fokus på de rigtige og tilstrækkelige

indsatser ift borgerens raskmelding eller beskæftigelse.



Detailkrav om anvendelse af lægeattest til brug for behandling i rehabiliteringsteam

forenkles,

med det formål at borgernes sager behandles mest effektivt med færrest mulige

ressourcer.



Anvendelse af sundhedsfaglig bistand forenkles

ift alle målgrupper i beskæftigelseslovens

mhp smidige sagsgange.



Belysning af en borgeres sag skal stå mål med omfanget af kompleksitet,

og med det formål

at træffe afgørelser med mindst mulig indgriben.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Det er ikke alle 8 kommuner, der ønsker at gennemføre forsøget i sit fulde omfang og for alle

målgrupper, men de enkelte kommuner ønsker under den overordnede ramme at sammensætte

deres egne lokale forsøg med forsøg og forskellige temaer (se mere om de overordnede temaer

nedenfor).

4 overordnede temaer i ansøgningen:

Ansøgningen vil blive struktureret ud fra nedenstående 4 temaer, som behandles særskilt:

Mulighed for at fritage visse sager der skal

behandles på rehabiliteringsmøder ift

jobafklaring, fleksjob og seniorførtidspension

Mulighed for at vælge

der er behov for at

indhente LÆ265 erkæring som led i

rehabiliteringsplanens forberedende del

Forsøg med

rehabiliteringsteam

Kommunernes frihed til selv at vælge hvilken

sundhedsfaglig rådgivning der anvendes ifm

løbende sager

Fritagelse til at gennemføre

rehabiliteringsmøder ved akut fravær

1. Mulighed for at fritage visse sager om jobafklaring, fleksjob og seniorførtidspension, der skal

behandles på rehabiliteringsmøder.

I dag er der lovkrav om, at alle sager om jobafklaringsforløb skal behandles på

rehabiliteringsteammøde senest 4 uger efter overgang til jobafklaringsforløbet. Der er ligeledes krav

om, at alle sager om fleksjob samt sager om tilkendelse af seniorførtidspension skal behandles i

rehabiliteringsteamet.

Antallet af sager, der skal behandles i et rehabiliteringsteam, er steget siden 2013, hvilket til dels

skyldes, at antallet af jobafklaringssager har været stigende. Som eksempel kan nævnes, at alene af

jobafklaringsforløb er der i 2016 registreret 2.898 i RAR Nordjyllands område. I samarbejdsaftalen

mellem Region Nordjylland og kommunerne er aftalt, at der som udgangspunkt behandles op til 6

sager pr. møde når det handler om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension, mod 10 sager pr.

møde, når det omhandler jobafklaringsforløb. Årsagen til at der kan behandles flere sager om

jobafklaring er, at der allerede i disse sager er taget stilling til forsørgelsesgrundlaget, hvorfor

møderne kan afvikles hurtigere.

De nordjyske kommuner ønsker at skabe fleksible rammer for sagsbehandlingen, med mulighed for at

foretage et fagligt skøn af, hvilke borgere der har behov for at få behandlet deres sag i et

rehabiliteringsteam uden, at borgerens retssikkerhed dermed er truet. Pointen er, at borgeren i en

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

fleksibel model i endnu højere grad kan medinddrages i processen om, hvorvidt en behandling i et

tværfagligt rehabiliteringsmøde, vil tilføre sagen nye dimensioner.

Forskningen (Sophie Danneris) i eksempelvis beskæftigelsesindikatorprojektet viser netop,

”at

arbejdsmarkedsparatheden blandt målgruppen af aktivitetsparate ledige bør betragtes som en

relationelt betinget, flydende betegnelse. Som noget der skabes i samspillet mellem borgeren og

systemrepræsentanten. Til det formål er det vanskeligt at forestille sig

e o e size fits all

-model, som

ka i ødeko

e dette”.

Selv om denne forskning omhandler indsatser for aktivitetsparate kontanthjælpsborgere, vurderes

der at være paralleller ift forandringsparathed og tro på beskæftigelsesmuligheder. Denne del af

ansøgningen ønsker at have fokus på det som forskningsprojektet netop peger på, og dermed give

mulighed for en mere differentieret og individuel behandling af borgernes sag, sådan at det ikke i så

høj grad ha dler o o e size fits all , sa t at der er i e

differentieret indsats, i højere grad er fokus

på mening, sammenhæng og fremdrift.

Fritagelsen vil primært rette sig mod de borgere, der alene har arbejdsmarkedsrettede udfordringer,

eller hvor der allerede er iværksat tværfaglige indsatser som har effekt. Dette kan eksempelvis være:

En borger i jobafklaringsforløb som ud fra egen og jobcentres vurdering, har en veldefineret

lidelse, gode personlige og arbejdsmæssige kompetencer, og hvor der er lagt en plan frem

mod raskmelding, som evt. inkluderer en beskæftigelsesmæssig indsats i relation til

behandling, men hvor der ikke er behov for en koordineret tværfaglig indsats.

En borger, der søger om fleksjob eller fastholdelsesfleksjob grundet eksempelvis sclerose, og

hvor foranstaltninger allerede er iværksat under udredning af arbejdsevnen, samt hvor der i

øvrigt er tale om gode personlige kompetencer og et klart arbejdsmarkedsperspektiv samt

inddragelse af arbejdsgiver.

De tre målgrupper vil nedenfor i punkt 1, blive behandlet særskilt i forhold til:

A. Jobafklaringsforløb

B. Fleksjob og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne

C. Seniorførtidspension

1.A: Jobafklaringsforløb.



Mulighed for at behandle en række sager om jobafklaringsforløb, uden forelæggelse for

rehabiliteringsteamet



Fleksibilitet til at afholde rehabiliteringsteammødet i øvrige sager, på det tidspunkt, hvor

borgeren har behov for det

Formålet er at skabe bedre rammer til at planlægge målrettede jobafklaringsforløb med fokus på

hurtig tilbagevenden til beskæftigelse. Med fritagelsen kan kommunen hurtigere planlægge rammer

for en indsats, der specifikt er målrettet den enkelte sygemeldte.

Eksempler på sager der i forsøgsperioden kan fritages, er:



Sager der overgår til Jobafklaring (efter 22. ugers sygedagpengeforløb), og hvor der ikke

vurderes behov for en koordineret tværfaglig indsats, eksempelvis:

Hvor der er tale om fortsat uarbejdsdygtighed, men overgang til jobafklaringsforløb

alene skyldes sygedagpengelovens regelsæt om forlængelse

Hvor der er igangsat en plan med henblik på raskmelding med primært sigte på

behandling og beskæftigelsesrettet indsats

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren



Sager, hvor der allerede er igangsat en plan med tværfagligt indhold der fungerer, og

hvor tidspunkt for rehabiliteringsmøde bør afstemmes ift justeringer af planer eller

såfremt den igangsatte plan ikke kan gennemføres

Igangværende behandlingsforløb, og hvor stillingtagen til et tværfagligt møde bør

afvente resultatet af behandlingsforløbet

Sager der overgår til Jobafklaring umiddelbart ved start af sygdom jf. sygedagpengelovens §

24a, og hvor årsagen til jobafklaringsforløbet alene skyldes manglende genoptjeningsret til

sygedagpenge

Derimod skal alle borgere, der skal have et yderligere jobafklaringsforløb, altid have deres sag

behandlet på rehabiliteringsmøde.

Borgere som overgår til jobafklaringsforløb, har ikke nødvendigvis komplekse problemstillinger af en

sådan karakter, at behandling i et tværfagligt rehabiliteringsmøde pr. automatik er en nødvendighed

inden for første 4 uger. Den sygemeldte har ved dagpengestop ret til jobafklaringsforløb ved fortsat

sygdom. Rehabiliteringsteamet skal behandle sagen senest 4 uger efter, at jobafklaringsforløbet er

tilkendt, og dermed kan behandling af sagen ift fremtidige indsatser i værste fald forsinke et

raskmeldingstidspunkt. Der kan endvidere være risiko for at der indstilles til aktiviteter som bidrager

til at forlænge sagen, risiko for overkompensation og risiko for at sygeliggøre nogle mennesker, som

ikke har et behov for en tværfaglig indsats.

En stor del af jobafklaringsforløbene vil fortsat skulle behandles på rehabiliteringsmøder. Med

forsøget ønskes muligheden for fleksibilitet, samt iværksætte indsatsplaner tidligere end tilfældet er i

dag, fordi ventetid på rehabiliteringsteamet bliver en stopklods. Og ikke mindst vil meningsfuldhed og

hensigtsmæssige sagsgange være nøgleordene. Samtidig skal de faglige vurderinger og inddragelsen

af borgeren kvalificere årsagen til at en behandling af sagen på et tværfagligt rehabiliteringsmøde, vil

tilføre borgerens sag nye perspektiver.

Endeligt vil en større grad af fleksibilitet gøre de administrative sagsgange enklere, og ikke blive

oplevet som en stopklods af såvel borger som rådgivere. Sagsgange kan eksemplificeres på følgende

vis:

Sagsgang i dag

a. Arbejdes med sygeopfølgningsplan i

sygedagpengeforløb

b. Inden 22. uge foretages faglig vurdering af

mulighed for forlængelse efter

sygedagpengelovens bestemmelse eller

overgang til jobafklaringsforløb

c. Bred vurdering af borgerens muligheder jf.

retssikkerhedslovens § 7a

d. Partshøring vedr. sygedagpengestop. Frist

for kommentarer, evt. ny vurdering

e. Afgørelse om dagpengestop + evt.

klagesagsbehandling samt afgørelse om

jobafklaringsforløb, evt.

klagesagsbehandling

f. Udarbejdelse af rehabiliteringsplan, samt

partshøring mhp behandling på

rehabiliteringsmøde inden 4 uger

Sagsgang i sager som undtages fra

rehabiliteringsmødet

a. Arbejdes med sygeopfølgningsplan i

sygedagpengeforløb

b. Inden 22. uge foretages faglig vurdering af

mulighed for forlængelse efter

sygedagpengelovens bestemmelse eller

overgang til Jobafklaring. Ifm

retssikkerhedslovens §7a vurdering,

foretages screening omkring behov for

tværfaglig indsats.

c. Samlet partshøring vedr.

sygedagpengestop, afgørelse om

jobafklaring samt indsatser jf. udarbejdet

indsatsplan.

d. Afgørelse om dagpengestop,

jobafklaringsforløb, indsatsplan, samt

afgørelse om at sagen ikke behandles på

rehabiliteringsmøde

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

g. Dagsorden på Mediconnect og indsætte

alle relevante akter i dagsordensystemet i

Mediconnect

h. Ventetid på rehabiliteringsmøde

–

lovmæssigt skal det ske inden 4 uger

i. 4-6 fagpersoner forbereder sig på møde

samt tidsforbrug til selve afholdelse af

møde. Borgeren venter på deltagelse i

mødet.

j. Teamet udarbejder indstilling som sendes

til borgeren

k. Udarbejdelse af indsatsplan på baggrund af

teamets indstilling

l. Konkrete afgørelser af indsatser i relation

til teamets indstilling

1.B Visitation til fleksjob, herunder fastholdelsesfleksjob og tilskud til selvstændige



Mulighed for at træffe afgørelse i visse sager om fleksjob, uden at sagen først skal behandles i et

tværfagligt rehabiliteringsteam.

Formålet er at forenkle visitationen til fleksjob i følgende visitationstyper:



Fastholdelsesfleksjob;

hvor borgeren allerede er ansat, og hvor virksomheden ønsker at

fastholde medarbejderen i beskæftigelse i fleksjob

Fleksjob hvor der alene er tale om arbejdsmarkedsrettede udfordringer.

Eksempelvis, hvor

borgeren i forbindelse med udredning af arbejdsevnen har gennemført praktikforløb og hvor

virksomheden er interesseret i at ansætte borgeren i fleksjob i forlængelse af praktikken, eller

hvor arbejdsevnen alene er nedsat grundet helbred eller lignende, og hvor der ikke vurderes

behov for en tværfaglig indsats

Tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende

med nedsat arbejdsevne



Det vurderes derimod at alle sager, hvor det ud fra en faglig vurdering peger i retning af fleksjob, men

hvor arbejdsevnen vurderes at være aktuelt meget begrænset (under 10 timer), som udgangspunkt

bør behandles i rehabiliteringsteam, idet der typisk er behov for flere forskellige og tværfaglige

indsatser mhp på at opnå den forventede progression. En undtagelse kan dog være:



Sager med en aktuel meget begrænset arbejdsevne, men hvor der umiddelbart kan beskrives

og iværksættes beskæftigelserettede udviklingspunkter som sandsynliggør, at arbejdsevnen i

fleksjobbet inden for en klar tidshorisont, vil udgøre mere end 10 timers effektiv arbejdstid

ugentligt.

I RAR Nordjyllands område er der i november 2016 ansat 4.312 borgere i fleksjob efter ny ordning fra

2013. 2456 personer er ansat i fleksjob ml. 0-10 timer svarende til 57%

Når personen er ansat i fleksjob i under 10 timer, vil der være en forventning om en vis progression i

arbejdsevnen. I disse sager giver det værdi, at rehabiliteringsteamet har anlagt tværfaglige

betragtninger ift hvilke indsatser der vil kunne medvirke til at øge arbejdsevnen. Dette er ikke

nødvendigvis relevant i sager, hvor borgeren ansættes i fleksjob i mere end 10 timer ugentligt.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Der er tale om et regelsæt og vurdering af arbejdsevne, der er forbundet med en vis grad af fagligt

skøn. Praksis på området er bl.a. dannet gennem adskillige praksisundersøgler fra Ankestyrelsen.

Dokumentationen i disse sager indhentes via helbredsudredning, sociale indsatser og ikke mindst

aktive beskæftigelsesrettede indsatser. Udredningen af en sag om fleksjob varierer tidsmæssigt

afhængig af sagens kompleksitet og sker typisk i jobcentrets eksisterende sager om kontanthjælp,

sygedagpenge, revalidering, ressourceforløb. Rehabiliteringsteamets behandling af sagen kommer

derfor sent i processen, og kan opleves som et indskudt ekstra vurderende - og i en del tilfælde

unødvendigt - led, og alene som et krav, før jobcentret kan træffe afgørelse. Fra praksisundersøgelsen

i 2014 kan konkluderes, at antallet af fejl i kommunernes visitation til fleksjob havde et væsentligt

omfang, i forhold til dokumentation for varig og væsentlig begrænsning af arbejdsevnen. Også

rehabiliteringsteamets faglige begrundelse for at indstille til fleksjob, var i 18% af sagerne kun i ringe

grad eller slet ikke fyldestgørende.

Nedenfor gives et eksempel på den administrative forenkling en undtagelse vil kunne give:

Sagsgang i dag ift Fleksjob

a) Udredning og opkvalificering af borgeren i

eksisterende sagstype (eksempelvis via et

jobafklarings- eller ressourceforløb)

b) Udarbejdelse af rehabiliteringsplan,

indhentelse af LÆ265

c) Screening (typisk af rådgiver, leder,

konsulent) i Jobcentret, med faglig

vurdering af, om sagen er parat til at blive

behandlet i rehabiliteringsteamet

d) Sagsakter fra fagsystem skal sættes på

dagsorden i nyt system, Mediconnect

e) Forberedelse og afholdelse af

rehabiliteringsmøde

f) Teamet udarbejder indstilling og

fremsender til borger

g) Jobcentret partshører borgeren

h) Jobcentret træffer afgørelse

Sagsgang i sager der fritages for behandling på

rehabiliteringsmøde

a) Udredning og opkvalificering af borgeren i

eksisterende sagstype (eksempelvis via et

jobafklarings- eller ressourceforløb)

b) Udarbejdelse af rehabiliteringsplan,

vurdering af om der skal indhentelse af LÆ

265

c) Behandlingsforum i Jobcenter med faglig

vurdering af målgruppe for fleksjob, samt

at sagen ikke behandles i

rehabiliteringsteam

d) Jobcentret partshører borgeren

e) Jobcentret sender afgørelse til borgeren

om fleksjob samt afgørelse om at sagen

ikke behandles i et rehabiliteringsteam

1.C Seniorførtidspension



Mulighed for at tilkende seniorførtidspension, uden behandling i rehabiliteringsteams.

Seniorførtidspension er begrænset til en lille, men klart defineret målgruppe, der kan ansøge om

seniorførtidspension når de er maksimalt 5 år fra folkepensionsalderen og har en langvarig tilknytning

til arbejdsmarkedet. Arbejdsevnen skal være varigt nedsat i relation til de eksisterende

arbejdsmæssige kompetencer. Der er typisk tale om borgere der er nedslidte eller blevet syge og hvor

det ikke er nødvendigt at afprøve arbejdsevnen bredt set. Målgruppen er begrænset, eksempelvis er

der i 2016 blevet tilkendt seniorførtidspension i Aalborg kommune til 14, Brønderslev 4, Rebild 3 og

Frederikshavn 3 personer.

I forarbejderne til loven er beskrevet, at der skal være mulighed for en enklere og mere smidig

sagsbehandling, og at der derfor ikke skal iværksættes udviklende foranstaltninger, men alene en

vurdering af arbejdsevnen ift allerede erhvervede faglige kompetencer.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Der er en forventning om, at der vil komme øget fokus på ordningen efterhånden som

pensionsalderen stiger og færre har en efterlønsordning. Med regelsættet er der i dag mulighed for at

undtage for behandling af sager på rehabiliteringsmøde, for de personer hvor det er åbenbart at der

skal gives afslag på seniorførtidspension. Da kommunerne med denne mulighed kan behandle

afslagssager ad i istrativt , vil der i la gt de fleste tilfælde være tale o sager, hvor kommunen

allerede har udredt sagen og via en screening vurderet, at der kan være grundlag for tilkendelse af

seniorførtidspension. Der er derfor en mulighed for at foretage en smidigere sagsbehandling i sager,

hvor det tværfaglige teams kompetencer ikke nødvendigvis er relevant.

2. Mulighed for at kunne vælge

der er behov for at indhente helbredserklæringen - LÆ 265 -,

som led i rehabiliteringsplanens forberedende del og teamets behandling.



Mulighed for en mere fleksibel anvendelse af lægefaglig dokumentation

–

LÆ 265 -, der skal

danne grundlag for teamets indstilling og kommunens afgørelse i sager om ressourceforløb,

fleksjob og førtidspension samt i sager om revalidering.

Formålet er at skabe et bedre flow i borgerens sag, hvor borgeren ikke unødigt skal til undersøgelse

hos egen læge, hvis der i forvejen er tilstrækkelige helbredsmæssige oplysninger til at kunne afdække

borgerens sundhedsmæssige tilstand, samt at praktiserende læger ikke skal bruge unødvendig tid på

lægeattestarbejde, hvilket er særligt vigtigt i områder med generel lægemangel.

I dag er det et lovgivningskrav, at der skal indhentes en aktuel LÆ 265 fra praktiserende læge inden

sagen kan behandles jf. ovenstående. En undtagelse er i jobafklaringssager, hvis der i forvejen er en

tilstrækkelig aktuelt LÆ 285 erklæring og andre helbredsmæssige oplysninger. For udfyldelse af

attesten kræves, at patienten indkaldes af lægen til konsultation. Formålet er en tættere inddragelse

af den praktiserende læge, hvilket som udgangspunkt er et godt princip.

Erfaringen fra de seneste 4 år er, at det ikke i alle sager er egen læge, der er primær sundhedsperson

ift til den sygemeldte borger, særligt hvis denne behandles i et andet specialiseret regi. I disse

situationer undrer borgerne (og lægerne) sig over, at de skal bestille tid til samtale og afvente denne

særlige helbredserklæring, inden sagen kan behandles på rehabiliteringsmøde, når kommunen i

forvejen har relevante akter fra speciallæger, behandlende afdelinger på sygehus eller

genoptræningsafdelinger. Lægerne kan ikke i alle situationer tilføje sagen yderligere, heller ikke

selvom der afholdes en konsultation inden erklæringen udfyldes.

Derudover kan der være situationer, hvor lægen allerede har udarbejdet andre attester til kommunen

om borgeren. I de tilfælde kan såvel borger som praktiserende læge undres over antallet af

helbredserklæringer som kommunen anmoder om. Derudover opleves der udfordringer med

ventetider på attester generelt. Ift LÆ 265 har lægerne 30 dage til besvarelse, hvilket lægerne

erfaringsmæssigt har svært ved at overholde. Samtidig skal jobcentret planlægge indhentelsen af

denne særlige attest, så den er helt aktuel. Ellers vil teamets indstilling og kommunens afgørelse som

udgangspunkt være ugyldig (jf. Ankestyrelsens praksis).

Det er fortsat relevant og vigtigt at inddrage praktiserende læge på et relevant tidspunkt i jobcentrets

udredning. Dog er der i dag tale om en detailstyring, som af både borger, praktiserende læge og

kommune kan opleves som et forsinkende og unødvendigt led i sagsbehandlingen.

Sagerne er generelt godt belyst i forvejen, og LÆ 265 bliver i en række sager - ud over et forsinkende

led - også en ekstraudgift. Som eksempel kan det nævnes at Jobcenter Aalborg i 2016 har indhentet

1244 attester á minimum 1639 kr. (koster mere hvis der er tolk), hvilket som minimum er en udgift på

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

godt 2 mio. kr. Og i en mindre kommune som Jobcenter Rebild er der indhentet 184 attester, hvilket

er en udgift på næsten 230.000 kr.

3. Fritagelse til at vælge hvilken sundhedsfaglig rådgivning der anvendes ifm løbende sager



Mulighed for i løbende sager om jobafklaring, ressourceforløb og fleksjob, at kunne anvende

generel sundhedsfaglige bistand og ikke kun bistand fra sundhedskoordinator og Klinisk Funktion.

Formålet er at sikre et større grad af flow i sagerne og et smidigt sagsforløb, tilpasset den enkelte

kommunes behov.

I dag er det alene Klinisk funktion i Regionen som kommunerne kan anvende til sundhedsfaglig

rådgivning og indhentelse af nye undersøgelser, når det gælder løbende sager jf. ovenstående.

Generelt er der et godt samarbejde mellem kommuner og klinisk funktion, men der er administrative

og økonomiske udfordringer forbundet med et samarbejde, hvor jobcentrene er frataget muligheden

for frit at anvende anden sundhedsfaglig bistand. I nogle situationer oplever kommunerne en længere

svarfrist fra sundhedskoordinator, end hvad man ellers oplever ift anvendelse af lægekonsulent i

øvrige sagstyper.

I den oprindelige lovbestemmelse skulle klinisk funktion kunne indhente helbredsoplysninger om en

patient direkte fra regionens sygehusafdeling eller psykolog. Grundet manglende lovhjemmel hertil i

sundhedsloven, har der i nuværende lovgivning været behov for at formulere at

”ko

u er e og

regionen kan aftale at kommunen på vegne af klinisk funktion indhenter journaloplysninger og

statusattest fra sygehus, spe iallæge og psykolog”.

Også sådan en aftale er en ekstra administrativ

byrde, når kommunen på vegne af regionen indhenter oplysninger.

Følgende eksempler illustrerer, hvilke administrative udfordringer samarbejdet med Klinisk Funktion

kan medfører:



Kerneopgaven for rehabiliteringsteamet og dermed også sundhedskoordinatoren, er at have

fokus på udvikling i borgerens liv i retning mod arbejdsmarkedet. Kommunen har som

myndighed endvidere til opgave at sikre, at en sag er tilstrækkelig oplyst til, at myndigheden

kan træffe en tilstrækkelig og korrekt afgørelse, hvorved borgerens retssikkerhed er sikret.

Kommunerne kan alene indhente speciallægeerklæringer fra Klinisk funktion og det er Klinisk

Funktion der som udgangspunkt vurderer, hvilke undersøgelser der er relevante at få

foretaget. Anmodning om en speciallægeerklæring fra Klinisk funktion sker på baggrund af en

anbefaling fra sundhedskoordinator, som led i sundhedskoordinatorens funktion i løbende

sager. Sundhedskoordinatoren kan ikke forventes at være fysisk til rådighed i kommunerne

(stor geografisk afstand ml. Klinisk funktion og de enkelte kommuner i regionen), hvorfor

dialogen bliver skriftlige vurderinger, som der er indgået aftaler om betaling omkring, som led

i kommuner og regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning. Kommunerne betaler

endvidere Klinisk funktion for udarbejdelse af LÆ 271(speciallægeerklæringer)



Kommunerne kan enkelte gange opleve at de socialfaglige vurderinger ikke følges, f.eks. hvis

rehabiliteringsteamet har anbefalet, at der udarbejdes en psykiatrisk

speciallægeundersøgelse og Klinisk funktion finder det tilstrækkeligt med en psykologisk

undersøgelse, vil der kunne opstå en tvist herom.



Kommuner indgår en fælles samarbejdsaftale med regionen om samarbejdet i løbende sager,

med en høj grad at detailstyring, hvilket er nødvendigt for at regionen kan tilpasse behovet

for sundhedskoordinatorer ift kommunernes samlede efterspørgsel. Det er

ressourcekrævende for såvel region som kommunerne, og fleksibiliteten for den enkelte

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

kommune forsvinder, når man ikke kan inddrage en anden sundhedsfaglig bistand end Klinisk

funktion.

4. Fritagelse til at gennemføre rehabiliteringsmøder ved akut fravær af teamdeltagere



Mulighed for at kunne afholde planlagte rehabiliteringsmøder i situationer, hvor teamet ikke er

fuldtalligt ved eksempelvis akut sygdom, og hvor anden repræsentation ikke kan fremskaffes.

Formålet er at sikre at borgernes sager bliver behandlet rettidigt og at udskydelse af afgørelser

kan undgås.

Rehabiliteringsteamet er i dag kun lovligt sammensat, såfremt alle faggrupper er repræsenteret. Ved

sygdom eller andet fravær, som ikke kan forudses, vil teamet dermed skulle aflyse behandling af de

sager, der er dagsordensat. Dette er uhensigtsmæssigt ift at få afholdt de nødvendige antal

rehabiliteringsmøder, og hurtigt få iværksat de rette indsatser over for borgerne. Ud fra et

borgerperspektiv vil aflysning i værste fald være en yderligere frustration over ikke få sin sag

behandlet som planlagt og dermed udsættelse af en eventuel afgørelse.

Som udgangspunkt bestræber kommuner og region sig på at finde en stedfortræder, således at

planlagte møder kan afholdes. Der er derfor tale om undtagelsessituationer.

Eksempler på situationer hvor et rehabiliteringsteammøde bør gennemføres uanset om teamet er

fuldtalligt:



Ved sygdom fra sundhedskoordinator, men hvor sagerne er gennemgået og

sundhedskoordinator har afgivet sin vurdering til mødeleder



Ved sygdom fra beskæftigelsesrepræsentanten, men hvor sagerne er gennemgået og

beskæftigelsesrepræsentanten har afgivet sin vurdering til mødeleder



Ved sygdom fra kommunens repræsentation fra sundhedsområdet, UU eller socialområdet,

og hvor det ud fra en konkret vurdering skal afgøres om teamets øvrige medlemmer kan

varetage opgaven.

2. Mål og forventede resultater

Afsnittet er ligesom afsnit 1 opdelt i 4 overordnede temaer:

1. Mulighed for at fritage sager fra at blive behandlet i et rehabiliteringsteam

Med fritagelsen forventes det, at kommunerne kan skabe samme eller bedre effekt, med en mere

enkel og smidig sagsbehandling. Derudover vil der blive frigivet ressourcer, som kan blive til gavn for

de borgere, der reelt har brug for en koordineret og tværfaglig indsats.

I ansøgningsprocessen har der være begrænset tid til tæt dialog med STAR, AMK Midt-Nord m.fl. om

hvilke mål der bør opsættes. De enkelte kommuner vil først senere i processen afgøre, hvilke dele af

forsøget de vil indgå i, og hvor målene derefter ønskes kvalificeret i dialogen med KORA m.fl.

Nedenfor beskrives de forventede resultater delt op ift jobafklaringsforløb, fleksjob og

seniorførtidspension. Eksemplerne illustrerer, hvilke mere kvalitative resultater der kan opnås, hvis

fritagelsen anvendes:

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Jobafklaringsforløb.

Målet er, at få igangsat en indsatsplan umiddelbart i forlængelse af afgørelse om sygedagpengestop,

med de faglige indsatser der er relevante, men også tilstrækkelige. Den indsats, der har været i

sygedagpengesagen, vil i de fleste tilfælde også skulle fortsættes i et jobafklaringsforløb. Herved

opnås eksempelvis:

Hurtig udarbejdelse af indsatsplan.

Det vil for borgeren være meningsgivende at kunne se, hvad

formålet med jobafklaringsforløbet er i forbindelse med, at der træffes afgørelse om

sygedagpengestop, i modsætning til at, man i dag venter op til 4 uger på, at en sag behandles i

rehabiliteringsteamet.

Aktiv inddragelse at den sygemeldte;

borgere som aktivt inddrages i en faglig vurdering af behovet

for en tværfaglig indsats, vil i højere grad kunne se formålet med at deltage på rehabiliteringsmødet,

hvor det i dag pr. definition er en pligt at deltage i mødet.

Planer skal stå mål med den sygemeldtes udfordringer;

Ikke alle borgere der overgår til jobafklaring

har behov for en tværfaglig indsats og hvor mødet med 4-6 fagpersoner kan synes at være en

overbehandling fra systemets side, og dårlig forvaltning af de kommunale udgifter.

Hurtigere tilbagevenden til beskæftigelse;

ved at afkorte sagsbehandlingstiden fra der træffes

afgørelse af sygedagpengestop til indsatsplanen kan iværksættes, vil der være en forventning om at

visse borgere hurtigere kan raskmeldes, revalideres eller evt. komme i fleksjob.

Bedre udnyttelse af ressourcer

hos rådgiverne til at fortsætte den beskæftigelsesrettede indsats,

f.eks. finde praktik, deltage i rundbordssamtale med arbejdsgiver ect.

Visitation til Fleksjob

Målet er at skabe bedre rammer for visitationsproceduren ift fleksjob og tilskud til selvstændige, med

det formål at få effektiviseret sagsgangene for de borgere, der forventes hurtigt at være på vej i

fleksjob. Herved opnås eksempelvis:

Hensigtsmæssige og tilstrækkelige sagsgange;

som fremmer afgørelse og borgerens mulighed for

ansættelse i fleksjob, og dermed fastholder borgerens arbejdsidentitet.

Sikre at ansatte der skal visiteres til et fastholdelsesfleksjob undgår opsigelse

grundet langvarig

sagsbehandling, eller hurtig etablering af nyt fleksjob i sager med en potentiel interesseret

arbejdsgiver, som følge af et vellykket praktikforløb.

Kortere sagsgang fra afsluttet udredning til visitation til fleksjob,

vil betyde at flere borgere

fastholder motivation til aktiv jobsøgning, hvorved perioder med fritagelse grundet sygdom eller

andet i ledighedsydelsesperioder, kan minimeres.

Behandling af sagen skal stå mål med borgerens udfordringer.

I en række sager om fleksjob er

arbejdsevnen nedsat som følge af sygdom, og funktionsevne samt faglige og personlige kompetencer

er velbelyst, og er allerede udredt i tidligere forløb, eksempelvis i et ressourceforløb.

Selvstændige, med nedsat arbejdsevne skal ikke have vurderet arbejdsevnen bredt.

Rehabiliteringsteamets rolle er udelukkende at forholde sig til, om borgeren er omfattet af

målgruppen og har ikke mulighed for at indstille til andre indsatser der skal udvikle arbejdsevnen.

Teamets behandling kan derved blive et forsinkende led i sagsbehandlingen.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Seniorførtidspension

Målet er at få en smidigere sagsgang, så sager om seniorførtidspension reelt afklares inden for den

lovgivningsmæssige ramme på 6 mdr., og med færrest mulige ressourcer. Dette vil give større

borgertilfredshed og være en gevinst for kommunen.

2. Mulighed for at kunne vælge, om der er behov for at indhente helbredserklæring - LÆ 265, som

led i rehabiliteringsplanens forberedende del.

Målet er, at antallet af LÆ 265 helbredserklæringer kan formindskes. Dermed kan

sagsbehandlingstiden afkortes i sager, der skal behandles på rehabiliteringsmødet til gavn for

sygemeldte eller borgere, der afventer en afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.

Overordnet set skal det være fagligt begrundede valg der skal afgøre, hvilke helbredsmæssig

dokumentation der kan belyse en borgers sag tilstrækkeligt. Nogle kommuner vil endvidere kunne

opleve en reduktion af udgifter til lægeattester uden at gå på kompromis med kvaliteten i

beslutningsgrundlaget og de praktiserende læger vil spare på ressourcerne til gavn for patienterne.

3. Kommunernes frihed til at vælge, hvilken sundhedsfaglig rådgivning der anvendes i løbende

sager

Målet er at skabe en større grad af fleksibilitet og mindre administration for kommunerne.

Kommunerne har en meget forskellige organisering, ligesom den geografiske beliggenhed kan være

langt væk fra de regionale Kliniske funktioner. De nødvendige samarbejdsaftaler mellem Region og

kommuner har en stor grad af detailplanlægning, ikke mindst for at styre kommunernes forbrug af

ydelser fra Regionen. Den manglende fleksibilitet kan medvirke til at skabe længere sagsbehandling.

Det forventede resultat er, at der med mulighed for frit valg af sundhedsfaglig rådgivning i løbende

sager, skabes bedre flow i sagerne med mulighed for hurtigere udredning. Samtidig vil kommunerne

kunne forhandle aftaler om sundhedsfaglig rådgivning ud fra den enkelte kommunes behov.

4. Rehabiliteringsmøder med større grad af fleksibilitet

Målet med fritagelsen er at få afviklet rehabiliteringsmøder som planlagt, uden risiko for at skulle

aflyse møder ved sygdom.

Det forventede resultat er, at man overholder aftalte møder med borgeren og sikrer at deres sag

bliver afklaret hurtigst muligt.

3. Konkrete behov for forsøgshjemler, undtagelser fra gældende lovgivning mv.

Afsnittet er ligesom afsnit 1 og afsnit 2, opdelt i 4 overordnede temaer:

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

1. For fritagelse til at beslutte, hvilke sager der skal behandles på rehabiliteringsmøder ift

jobafklaring, fleksjob og seniorførtidspension, søges om følgende forsøgshjemler og

undtagelser fra gældende lovgivning:

Kommunerne ansøger om hjemmel til at:



Indsatsplaner i visse sager om jobafklaring kan iværksættes uden at sagen skal behandles i et

tværfagligt rehabiliteringsmøde.



Mulighed for visitation til fleksjob i visse sager, uden at sagen forelægges

rehabiliteringsteamet



Mulighed for visitation til tilskud til selvstændige med nedsat arbejdsevne, uden at sagen

forelægges rehabiliteringsteamet



Mulighed for tilkendelse af seniorførtidspension, uden at sagen forelægges

rehabiliteringsteamet.

Fritagelse fra:

Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Kap. 2 Rehabiliteringsteamets

opgave; § 9, § 11

Lov om aktiv beskæftigelsesindsats - anvendelse af rehabiliteringsplan § 30a

Lov om aktiv beskæftigelsesindsats - jobafklaringsforløb og undtagelse for behandling i

rehabiliteringsteams; § 68d

Lov om aktiv beskæftigelsesindsats

–

grundlag for afgørelse om fleksjob - § 70a

Lov om aktiv beskæftigelsesindsats

–

grundlag for afgørelse om tilskud til selvstændige - § 70g

Lov om social pension

–

grundlag for afgørelse om seniorførtidspension §§17-18

Bekendtgørelse nr. 996 af 29 juni 2016 om rehabiliteringsplan og teamets indstilling; § 1, § 2, § 7

2. Mulighed for at vælge om der er behov for at indhente LÆ265 helbredserklæring

–

som led i

rehabiliteringsplanens forberedende del.

Kommunerne ansøger om hjemmel til:



Fritagelse fra at indhente borgerens praktiserende læges vurdering af borgerens helbred ift at

kunne arbejde, som led i udarbejdelse af rehabiliteringsplanens forberedende del.

Fritagelse fra:

Lov om aktiv beskæftigelsesindsats ift rehabiliteringsplanens anvendelse § 30a, § 31

Bekendtgørelse nr. 996 af 29 juni 2016 om rehabiliteringsplan og teamets indstilling; § 1, § 4

3. Kommunernes frihed til at vælge hvilken sundhedsfaglig rådgivning der anvendes i løbende

sager

Kommunerne ansøger om hjemmel til:



Mulighed for at anvende sundhedsfaglig rådgivning fra andre end Klinisk funktion, i alle

løbende sager

Fritagelse fra:

Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Kap. 2 samarbejde ml.

kommunen og regionen om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering, §§ 14-15

Bekendtgørelse nr. 1556 af 23 december 2014; § 1

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Bekendtgørelse nr. 1092 af 3. august 2016; § 1, § 2, § 3, § 4, § 11, § 16

4. Rehabiliteringsteammøder med større grad af fleksibilitet

Kommunerne ansøger om hjemmel til:



Afholdelse af rehabiliteringsmøder ved akut frafald af bestemte teammedlemmer

Fritagelse fra:

Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen mv, kap. 2 om

rehabiliteringsteamet § 10

4. Hvordan realiseres de forventede resultater

Der er tale om et forsøg med mange forskellige elementer, og alle de ansøgende kommuner ønsker

ikke nødvendigvis at gennemføre alle de beskrevne forsøg.

Resultatet for de borgere, hvis sag bliver behandlet er, at de vil kunne se formålet med den udredning

og belysning der bliver foretaget i deres sag. Endelig forventes det, at der kan træffes smidigere og

hurtigere afgørelser i kommunerne, hvilket vil være et gode for borgerne. For kommunerne vil det

give mulighed for at anvende ressourcerne mere effektivt.

Forsøget vil blive gennemført i tre faser, og der vil gennem forsøget blive sat fokus på udvikling,

afprøvning og tilpasning af sager, hvor der kan træffes afgørelse om indsats uden, at en sag behandles

i et rehabiliteringsteam.

Forsøget indrettes således, at de enkelte kommuner frit kan vælge, hvordan de ønsker at udforme

forsøget inden for den overordnede ramme af forsøgsansøgningen. Nogle kommuner ønsker at

gennemføre forsøget med alle fire overordnede temaer og for borgere der skal have afgørelse både

ift indsats i jobafklaring, eller afgørelser om fleksjob eller seniorførtidspension. Andre kommuner

ønsker at fokusere på enkelte temaer eller enkelte målgrupper. Derfor vil der blive udviklet en

kommunespecifik plan for forsøget og en overordnet plan på tværs af kommunerne.

Udrulningen af forsøget vil gennemgå tre faser

–

se nedenstående figur:

Klargøring

(fase 1)

Implementering og

opfølgning

(fase 2)

Evaluering

(fase 3)

•Udarbejdelse

af lokal

forsøgsindsats med

baggrund i

ansøgning

•Udarbejde

sagsgange og

materialer

•etablering

arbejdsgrupper og

styregrupper

•udarbejde

implementeringspla

n lokalt og på tværs

af kommuner

•Implementering

nye sagsgange

•Løbende

opfølning

på fastsatte mål

•Løbende

monitorering af

indsatser og

reslutater

•Netværksmøde/erfa

møde på tværs af

kommuner

•Evaluering

med

fokus på effekter og

beskrivelse af

indsats

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Fase 1:

I denne fase skal kommunerne viderebearbejde forsøget og beslutte, hvilke elementer, de

ønsker at arbejde videre med. Derudover arbejdes der med de dele af forsøgene, der skal

implementeres. Denne fase vil vare maksimalt 3-6 måneder med mulighed for at tilpasse indsatsen til

lokale forhold, herunder stillingtagen til, hvordan borgeren og øvrige aktører inddrages, udarbejdelse

af informationsmateriale samt standarder til afgørelser, og hvilken organisering, der skal være i

jobcentret ift de afgørelser der skal træffes, når sagen ikke forelægges et rehabiliteringsteam. Ved

fleksibel anvendelse af lægeerklæringer samt sundhedsfaglig rådgivning, skal der endvidere være

inddragelse af PLO og Regionerne.

Fase 2:

I denne fase sættes fokus på at implementere, følge op på og tilpasse indsatserne.

Implementering og organisering har en central rolle i forhold til at realisere de forventede resultater.

Der vil derfor være fokus på:



At opstille klare mål og succeskriterier for de lokale forsøg



Realistisk tidsplan



At der afsættes tilstrækkelig tid og ressourcer til forsøget



Udarbejdelse af relevante procedurer/arbejdsgangsbeskrivelser



Registreringspraksis og godkendelse af revision



Kompetenceudvikling hos medarbejdere



Opfølgning og justering af fremdrift og udfordringer i forsøget

Derudover nedsættes der arbejdsgrupper og styregrupper internt og på tværs af kommunerne,

således at der sikres nødvendig forankring og fokus på alle ledelsesniveauer og medarbejderne får

ejerskab over forsøget.

Fase 3:

Evalueringen skal iværksættes ca. 9-12 måneder før forsøget skal være færdigevalueret. I

denne fase er der fokus på beskrivelse af forsøget og dokumentation af effekterne. Se i øvrigt næste

afsnit.

5. Evaluering

Kommunerne tilstræber at gennemføre så ambitiøs en evaluering som muligt under forudsætning af,

at evalueringen som udgangspunkt kan gennemføres med de nuværende registreringer i fagsystemer,

arbejdsgangsbeskrivelser og Dreamdata. Når kommunerne endeligt har fastlagt, hvilke målgrupper og

tiltag, der skal arbejde med i de lokale forsøg, fastlægges endeligt design. Der skal være fokus på at

udforske og nyttiggøre de muligheder for sammenligningsgrupper, der kan etableres dels indbyrdes

mellem kommunerne, der fx anvender samme tiltag til forskellige målgrupper, eller forskellige tiltag

for samme målgruppe.

I forbindelse med forsøget vil der blive samlet op på forsøgets udformning og omfang og på forsøgets

resultater. I det nedenstående skemaer er der opstillet en oversigt over, hvilke parametre der vil blive

fulgt op på i forbindelse med de fire forsøgstemaer ift. forsøgets udformning og omfang og forsøgets

resultater:

Forsøgstema

Tema 1:

Mulighed for at

fritage visse sager der skal

behandles på

rehabiliteringsmøder ift

jobafklaring, fleksjob og

seniorførtidspension

Målgruppe

Jobafklaringsforløb

Forsøgets udformning og omfang



Hvor mange

jobafklaringsforløb fritages fra

rehabiliteringsmøde

Hvilke typer forløb er blevet

fritaget

Forsøgets resultater



Sagsbehandlingstid

Brug af

beskæftigelsesrettede

indsatser

Afgang til beskæftigelse

Borgertilfredshed

Sagsbehandlernes

vurderinger af muligheden

for fritagelse

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Fleksjob og tilskud til

selvstændigt

erhvervsdrivende med

nedsat arbejdsevne



Hvor mange fleksjob-sager er

blevet fritaget fra

rehabiliteringsmødet

Hvilke typer fleksjob er blevet

fritaget



Sagsbehandlingstid

Timer i fleksjob

Borgertilfredshed

Sagsbehandlernes

vurderinger af muligheden

for fritagelse

Sagsbehandlernes

vurderinger af muligheden

for fritagelse

Seniorførtidspension



Hvor mange

seniorførtidspensionssager er

blevet fritaget



Forsøgstema

Tema 2:

Mulighed for at vælge

der er

behov for at indhente LÆ265 erklæring

som led i rehabiliteringsplanens

forberedende del

Forsøgets udformning og omfang



Antal sager hvor LÆ265 ikke er

benyttet

Ressourcebesparelse

Beskrivelse af hvilke sager det giver

mening ikke at indhente LÆ265

Antal sager hvor der er anvendt

anden sundhedsfaglig rådgivning

Beskrivelse af i hvilke sager det giver

mening at benytte andre former for

sundhedsfaglig rådgivning

Antal rehabiliteringsmøder der er

gennemført ved akut fravær

Forsøgets resultater



Sagsbehandlingstid

Sagsbehandlernes vurderinger af

muligheden for fritagelse

PLO og regionens vurdering af

forsøget

Sagsbehandlingstid

Sagsbehandlernes vurderinger af

muligheden for fritagelse

Tema 3:

Kommunernes frihed til selv at

vælge hvilken sundhedsfaglig rådgivning

der anvendes ifm løbende sager



Tema 4:

Fritagelse til at gennemføre

rehabiliteringsmøder ved akut fravær



Rehabiliteringsteamets vurderinger af

muligheden for fritagelse

De endelige målepunkter fastlægges, når de lokale udformninger af forsøgene ligger fast, men vil som

udgangspunkt omfatte effektmål ift længden af jobafklaringsforløb, jobeffekter samt udgiftsniveauet

på området, samt evt. suppleret med målinger af borgerinddragelse og tilfredshed.

Kommunerne ønsker at indgå en dialog med STAR om, hvordan fagsystemer og økonomisystemer og

andre eksisterende data kan understøtte dokumentationen på en måde, hvor der kan sikres et

tilstrækkeligt dokumentationsgrundlag for en ambitiøs evaluering uden anvendelse af parallelle

registreringssystemer.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

2.b Ansøgning nr. 2: Psykologbehandling

Frikommunenetværk

En mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats, herunder også

nytænkning af integrationsområdet.

Psykologbehandling

Jammerbugt, Thisted og Rebild

Stine Krogh Christensen, psykolog

Telefon

Netværkskoordinator

4191 1557

E-mail

[email protected]

Titel på forsøg

Deltagerkommuner

Faglig kontaktperson

Nette Ben-Yedidia

Telefon

99312725

E-mail

[email protected]

Dato for ansøgning

1. maj 2017

1. Beskrivelse af forsøget

Overordnet omhandler forsøget effekten af at tilbyde psykologbehandling i kommunalt regi.

Ifølge sundhedslovens afsnit V og afsnit IX hører psykologbehandling til i praksissektoren under

regionen, hvilket betyder, at kommunerne ikke kan tilbyde psykologbehandling. Psykologbehandling i

praksissektoren foregår ved privatpraktiserende psykologer med ydernummer på henvisning fra

praktiserende læge. I flere tilfælde er borgerens adgang til psykologbehandlingen dog besværliggjort

af en række faktorer, som vil blive uddybet nedenfor. Flere og flere jobcentre ansætter psykologer for

at kvalificere beskæftigelsesindsatsen, fx ved at tilbyde borgerne korte individuelle støttende

samtaleforløb. Ønsket er imidlertid, at jobcentrets psykologer får mulighed for at tilbyde egentlig

psykologbehandling til borgere, der har vanskeligt ved at få dækket deres behandlingsbehov på anden

vis. Dette med en forventning om, at vi ved at lette borgernes adgang til relevant psykologbehandling,

hurtigere kan hjælpe dem tilbage på arbejdsmarkedet. Det samlede psykologforløb forventes

optimeret, idet borger undgår skiftet fra jobcentrets psykolog til privatpraktiserende psykolog, hvor

relationen skal opbygges på ny. Samtidig ser vi fordele ved, at psykologbehandlingen varetages af

fagpersoner med et beskæftigelsesrettet fokus. Jobcentrets psykologer har endvidere mulighed for et

at indgå i et tæt tværfagligt samarbejde med rådgivere og jobkonsulenter, og behandlingen kan

derved koordineres med øvrige beskæftigelsesrettede tiltag.

Specificering af målgrupper

Tilbuddet om psykologbehandling vil primært være tiltænkt borgere på sygedagpenge.

Ud fra de erfaringer psykologer ansat i jobcentret hidtil har gjort sig, findes det særligt relevant at

tilbyde psykologbehandling ved jobcentrets psykologer til følgende målgrupper:

1) Personer med tilpasningsreaktion / belastningsreaktion (stress), der ikke kan relateres til en

livsbegivenhed, der falder ind under henvisningsårsag 1-9 (Jf. Bekendtgørelse om tilskud til

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

psykologbehandling i praksissektoren for særligt udsatte persongrupper), herunder

arbejdsrelateret stress.

2) Personer over 38 år med let til moderat angst

3) Personer i aldersgruppen 18-38 år med let til moderat angst

4) Personer med let til moderat depression

Begrundelse for valg af målgrupper

Fælles for de 4 målgrupper er, at det er borgere, som psykologer ansat i jobcentret ofte kommer i

kontakt med. Stress, angst og depression udgør langt størstedelen af de psykiske lidelser, der fører til

sygemelding, men det er som udgangspunkt ikke lidelser, der behandles i psykiatrien. Samtidig er der

tale om tilstande, som effektivt kan behandles ved psykolog, mens de uden behandling i mange

tilfælde forværres. Eksempelvis kan en længerevarende ubehandlet stressreaktion udvikle sig til en

depression, eller der kan tilkomme angstsymptomer, som forværrer tilstanden. Forskning viser, at

angst og depressionsramte der modtager psykologbehandling kommer sig hurtigere og har mindre

risiko for tilbagefald end de, der udelukkende får medicinsk eller ingen behandling (Se fx

Sundhedsstyrelsens referenceprogrammer for henholdsvis angst og depression, 2007). Hovedparten

af de borgere, der henvises til støttende samtaler ved psykolog i jobcenterregi, falder indenfor de 4

målgrupper. Det betyder, at psykologer der arbejder i jobcentret har stor erfaring i arbejdet med

stress, angst og depressionsramte borgere. Mange borgere med stress, angst eller depression formår

ikke selv at etablere kontakt til en privatpraktiserende psykolog. Det kan være angstprovokerende for

dem, eller de kan have svært ved at overkomme det. De kommer i mange tilfælde kun i kontakt med

jo e trets psykologer, fordi de er tvu get til ko takt ed jo e tret for at opretholde deres

forsørgelse. Det er borgere, der ofte er særligt sårbare overfor et behandlerskifte, og det vil derfor

være relevant, at psykologen i forlængelse af sit møde med borgeren kan tilbyde behandling.

For målgruppe 1 og 2 gælder endvidere, at de ikke kan få tilskud til psykologbehandling. Af

bekendtgørelse om tilskud til psykologbehandling i praksissektoren for særligt udsatte persongrupper

fremgår, at tilskud til psykologbehandling kan tilbydes personer, der af praktiserende læge vurderes

at opfylde kriterierne for en af 11 specifikke målgrupper. Personer, der ikke falder ind under en af de

11 målgrupper, står derimod uden mulighed for at få tilskud til psykologbehandling, også selvom de af

sundhedsprofessionelle vurderes at have et behandlingsbehov.

Personer med en diagnose indenfor ICD-10 klassifikationens gruppe F43

–

Reaktion på svær

belastning og tilpasningsreaktioner, kan kun få tilskud til psykologbehandling i praksissektoren i

tilfælde, hvor belastningsreaktionen kan relateres til en af følgende alvorlige livsbegivenheder: 1) Ofre

for røveri, vold eller voldtægt; 2) Ofre for trafikulykker eller andre ulykker, 3) Pårørende til alvorligt

psykisk syge personer; 4) Ramt af alvorligt invaliderende sygdom; 5) Pårørende til personer, der er

ramt af alvorligt invaliderende sygdom; 6) Pårørende ved dødsfald; 7) Har forsøgt selvmord; 8) Har

fået foretaget provokeret abort efter 12. graviditetsuge; 9) Har været udsat for incest eller andre

seksuelle overgreb inden de fyldte 18 år.

Ovenstående betyder, at personer med en tilpasnings- eller belastningsreaktion, der ikke kan

relateres til en af de under tilskudsordningen definerede livsbegivenheder, står uden mulighed for at

få tilskud til psykologbehandling. (tilpasnings- eller belastningsreaktion er de diagnostiske

betegnelser, der kommer tættest på det, vi i daglig tale kalder stress.) Borgere, der af egen læge har

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

fået stillet diagnosen tilpasnings- eller belastningsreaktion fx på baggrund af arbejdsrelaterede eller

sociale forhold, kan ikke få psykologbehandling under tilskudsordningen. Det samme gør sig

gældende for personer med let til moderat angst, som kun få tilskud til psykologbehandling i

praksissektoren, såfremt de er i aldersgruppen 18-38 år.

Modsat målgruppe 1 og 2 kan borgere i målgruppe 3 og 4 få tilskud til psykologbehandling i

praksissektoren under henvisningsårsag 10 og 11 (Jf. Bekendtgørelse om tilskud til

psykologbehandling i praksissektoren for særligt udsatte persongrupper). Der er dog tilfælde, hvor det

kan være relevant, at psykologbehandlingen tilbydes i jobcenterregi, idet der ofte er ventetid på

psykologbehandling under tilskudsordningen til de to grupper. Det skyldes, at der er sat økonomisk

loft over, hvor mange personer psykologerne under tilskudsordningen må behandle, og psykologerne

er forpligtede til at fordele kvoterne jævnt hen over året. Den økonomiske ramme for henholdsvis

henvisningsårsag 1-9 og henvisningsårsag 10 og 11 er opdelt i to selvstændige rammer (Jf.

Overenskomst om psykologhjælp, 27. februar 2016: http://www.dp.dk/wp-

content/uploads/pok_2016_2019.pdf. ) Det har vist sig, at den afsatte pulje til henvisningsårsag 10 og

11 er langt fra tilstrækkelig i forhold til antallet af personer med behov for psykologbehandling. Det

har medført, at der i perioder er flere måneders ventetid på psykologbehandling til angst og

depressionsramte, hvilket øger risikoen for en langtidssygemelding (http://www.dp.dk/flere-

maaneders-koe-til-psykologbehandling-for-angst-og-depression/).

Uden tilskud koster psykologbehandling ved privatpraktiserende psykologer i omegnen af 1000 kr. pr

samtale. Med tilskud er der stadig en egenbetaling på ca. 330 kr. pr samtale. Et behandlingsforløb vil

som oftest indeholde 12 samtaler og vil dermed koste mellem 4000 kr. og 12.000 kr. alt afhængig af,

om der ydes tilskud eller ej. Borgeren skal som udgangspunkt selv afholde udgiften til

psykologbehandling, og vi oplever, at mange må fravælge behandlingen af økonomiske årsager.

Borgerne kan i nogle tilfælde søge om hjælp til dækning af behandlingsudgifte

efter Lov o aktiv

so ialpolitik § , e det er vores erfari g, at selve a søg i gspro esse for a ge a gst, stress og

depressionsramte borgere er en uoverkommelig opgave, og de derfor ikke kommer i relevant

behandling.

Som vi ser det, er der altså tale om en gruppe af borgere, som af ovennævnte årsager ikke kommer i

relevant psykologbehandling, hvilket øger risikoen for langtidssygemelding. Det betyder samtidig, at

der ikke er tale om, at kommunen bliver konkurrent til privatpraktiserende psykologer, da vi primært

fokuserer på den restgruppe, der ellers ikke kommer i psykologbehandling.

2. Mål og forventede resultater

Målet med at tilbyde psykologbehandling i kommunalt regi til de beskrevne målgrupper er at

optimere borgernes adgang til relevant psykologbehandling. Samtidig håber vi, at borgerne oplever et

mere sammenhængende og helhedsorienteret forløb idet

Ventetiden på behandling nedsættes.

Det praktiske omkring valg af og kontakt til psykolog, samt ansøgning om dækning af

egenbetaling undgås, så borger kan koncentrere sig om at komme sig.

Behandlerskifte undgås og borgeren skal forholde sig til færre personer.

Psykologen har mulighed for et tværfagligt samarbejde med sagsbehandler og jobkonsulent,

så behandlingen i højere grad kan koordineres med andre beskæftigelsesrettede tiltag.

Skønsmæssigt forventer vi, at 60% af de borgere, som i forsøgsperioden får tilbudt

psykologbehandling ved jobcentrets psykologer ellers ikke ville være kommet i behandling. De

resterende 40% forventes at få tilbudt psykologbehandling grundet sårbarhed overfor

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

behandlerskifte, lang ventetid ved privatpraktiserende psykologer, eller fordi jobcentrets psykolog

vurderer, at en helhedsorienteret og tværfaglig beskæftigelsesrettet indsats er afgørende for

borgerens tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

Ovenstående forventes samlet set at resultere i, at borgers sygemelding afkortes. På længere sigt

forventes færre gensygemeldinger grundet tilbagefald.

3. Konkrete behov for forsøgshjemler, undtagelser fra gældende lovgivning mv.

Det opleves som en hindring, at kommunen ikke må tilbyde psykologbehandling ved psykologer ansat

i jobcentret, idet psykologbehandling i henhold til sundhedslovens afsnit V og afsnit IX foregår i

praksissektoren under regionen. Der ønskes indskrevet i Sundhedslovens afsnit IX, at de deltagende

frikommuner kan tilbyde psykologbehandling til de specificerede målgrupper som led i en

beskæftigelsesrettet indsats.

Som alternativ til en ændring af Sundhedsloven, kan der tilføjes en bestemmelse under § i 32 i Lov om

aktiv beskæftigelsesindsats. I bestemmelsen kan det angives, at der kan bevilges beskæftigelsesrettet

psykologbehandling som vejledning og opkvalificering for at understøtte borgerens muligheder for at

opnå beskæftigelse.

4. Hvordan realiseres de forventede resultater

Visitation til psykologbehandling ved jobcentrets psykologer

Forudsætningen for tilbud om psykologbehandling ved jobcentrets psykologer er som udgangspunkt,

at borgeren på henvisningstidspunktet modtager sygedagpenge. Derudover at privatpraktiserende

læge, psykiater eller psykolog vurderer, at borgeren opfylder kriterierne for en eller flere af følgende

diagnoser: Belastnings- eller tilpasningsreaktion (ICD-10 F43), let til moderat angst (ICD-10 F40-F42)

eller let til moderat depression (ICD-10 F32/F33). Som hjælp til diagnosticering kan relevante

screeningsredskaber benyttes, fx Becks Depression Inventory; Becks Anxiety Inventory; Cohens

Percieved Stress-scale eller SCL-90-R. Benyttes screeningsredskaber vil det endvidere give mulighed

for at evaluere behandlingsforløbet på graden af symptomreduktion ved re-testning efter endt

behandling.

Borgere som opfylder diagnosekriterierne for målgrupperne ekskluderes i tilfælde af svær komorbid

lidelse som fx personlighedsforstyrrelse, psykiske udviklingsforstyrrelser, skizofreni,

adfærdsforstyrrelser mm.. Kan borgerne henvises til privatpraktiserende psykolog på baggrund af

henvisningsårsag 1-9, vil de ligeledes blive ekskluderet.

Psykologerne ved jobcentret kan selv visitere borgere til et behandlingsforløb. Derudover kan såvel

praktiserende læge som sagsbehandler henvise borgere til vurdering af, om et behandlingsforløb ved

jobcentrets psykologer er relevant. Det er den enkelte psykolog ved jobcentret, der vurderer, om det

er relevant at tilbyde borgeren et behandlingsforløb. Vurderingen kan enten ske på baggrund af

medsendte sagsakter eller ved 1-2 samtaler med borger. Psykologen medtager følgende parametre i

sin vurdering:

Diagnosekriterierne for målgrupperne

Konsekvens af behandlerskifte

Ventetid på behandling under tilskudsordningen

Relevansen af at supplere behandlingen med en beskæftigelsesrettet indsats

Borgers ressourcer til at etablere kontakt til privatpraktiserende psykolog, herunder til at

fremfinde relevant finansiering

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Forventes borger at profitere af psykologbehandling indenfor nedenfor beskrevne rammer

Om der er anden mere relevant behandling (eg. Psykiatrien)

Ramme for behandlingen

Som udgangspunkt vil rammen for psykologbehandling ved jobcentrets psykologer være svarende til

rammen for behandlingsforløb under tilskudsordningen, dvs. op til 12 konsultationer pr.

behandlingsforløb. Borgere der henvises under henvisningsårsag 10 og 11 har under

tilskudsordningen mulighed for genhenvisning, så de i alt kan få tilskud til 24 samtaler. Dette vil ikke

være en mulighed for borgere, der tilbydes behandling ved psykologer i jobcentret.

Overvejelser om kvalitetssikring af psykologbehandlingen

Jobcentrets psykologer har særlig erfaring med angstlidelser, depression og tilpasningsreaktioner, da

denne målgruppe udgør hovedparten af de borgere, der henvises til støttende samtaler ved

jobcentrets psykologer. Behandlingen vil blive varetaget af autoriserede psykologer og psykologerne

har mulighed for relevant efteruddannelse og supervision. Psykologerne i jobcentret er ligesom

privatpraktiserende psykologer forpligtiget til at følge og holde sig opdateret på nationale faglige og

kliniske retningslinjer, som vedrører psykologpraksis (Jf. overenskomst om psykologhjælp, 27. februar

2016: http://www.dp.dk/wp-content/uploads/pok_2016_2019.pdf). På den baggrund vurderes det,

at Jobcentrets psykologer vil kunne tilbyde kvalificeret evidensbaseret behandling til de beskrevne

målgrupper.

Når et behandlingsforløb ved privatpraktiserende psykolog under tilskudsordningen afsluttes, sender

psykologen epikrise til klientens praktiserende læge, såfremt klienten giver samtykke hertil. Den

praktiserende læge varetager rollen som tovholder for klienten i behandlingssystemet. At relevant

viden om den enkelte klients behandling tilgår den praktiserende læge er med til at sikre

sammenhæng i den samlede behandlingsindsats (Jf. overenskomst om psykologhjælp, 27. februar

2016: http://www.dp.dk/wp-content/uploads/pok_2016_2019.pdf.) Såfremt jobcentrets psykologer

kommer til at varetage behandlingsforløb, vil det ligeledes være relevant, at der indgås et samarbejde

med borgers praktiserende læge. Det kan praktiseres ved, at jobcentrets psykologer ved afslutning af

et behandlingsforløb, med borgers samtykke, sender et notat til den praktiserende læge.

Borgers rettigheder

Psykologen har tavshedspligt i henhold til psykologloven. Sagsbehandler kan anmode om skriftlig

status på behandlingen, som psykologen forinden gennemgår med borgeren. Såfremt psykologen

vurderer, at det er relevant at inddrage sagsbehandler eller andre aktører i en tværfaglig indsats, vil

dette kun ske efter samtykke fra borger. Er der opstartet et behandlingsforløb, kan psykologen ikke

have en samtidig eller senere afklarende funktion i borgers sag. Et behandlingsforløb afbrydes ikke i

tilfælde af, at borger undervejs i forløbet overgår til andet forsørgelsesgrundlag. Det samme gør sig

gældende i forhold til aftalen med klinisk funktion, hvor et behandlingsforløb ikke afbrydes i tilfælde

af, at sagen får status som løbende rehabiliteringssag. Et behandlingsforløb ved jobcentrets

psykologer er i disse tilfælde at sidestille med behandling ved privatpraktiserende psykolog, og

sags eha dler ka i dhe te hel redsoplys i ger i he hold til este

elser e i Vejled i g o

sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager på beskæftigelseso

rådet

(https://www.retsinformation.dk). Et behandlingsforløb afbrydes heller ikke, såfremt borger bliver

raskmeldt. Det er ikke unormalt, at borger bliver arbejdsdygtig, men stadig har restsymptomer og

fortsat vil profitere af behandling bl.a. mhp. på tilbagefaldsforebyggelse. At forløbet fortsættes ved

raskmelding skal ses i sammenhæng med jobcentrets arbejdsfastholdelsesindsats.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Borger oplyses om ovenstående. Endvidere skal borger oplyses om, at det ikke er muligt selv at

tilkøbe yderligere samtaler ved psykologen efter behandlingsforløbets afslutning, da dette er en

afgørende forskel på at modtage behandlingen ved jobcentrets psykologer kontra privatpraktiserende

psykologer. En anden forskel er, at borger som udgangspunkt ikke selv kan vælge, hvilken af

jobcentrets psykologer, de kommer ind til. Er kemien mellem borger eller psykolog dårlig eller

vurderes det, at en anden psykolog i jobcentret eller i privat praksis er bedre kvalificeret til at

varetage behandlingsopgaven, rådføres borger om mulighederne for at foretage et psykologskifte.

5. Evaluering

Der kan evalueres på, hvorvidt det at tilbyde psykologbehandling i beskæftigelsesregi til de beskrevne

målgrupper fører til:

- Hurtigere raskmelding

- Mere stabil raskmelding

Det kan overvejes at lave en nulpunktsanalyse med kontrolgruppe i sammenlignelig kommune, hvor

der ikke er tilbud om psykologbehandling. Det kan enten være anden nordjysk kommune eller

klyngekommune.

Vi overvejer endvidere en form for kvalitativ måling til intern brug, fx omhandlende borgers oplevelse

af at modtage psykologbehandling i beskæftigelsesregi. Psykologerne har mulighed for at notere af

hvilke årsager borgerne tilbydes behandling, så der kan evalueres på, om borgerne fordeler sig efter

de forventede procentsatser. Endvidere kan det overvejes at evaluere på borgerens udbytte af

behandlingen i form af symptomreduktion, målt ved tidligere nævnte screeningsredskaber.

Evalueringen fastlægges endeligt i forlængelse af en godkendt ansøgning.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

2.c Ansøgning nr. 3: Differentiering i valg af lægeattester på

sygedagpengeområdet

Frikommunenetværk

Titel på forsøg

Deltagerkommuner

Faglig kontaktperson

En mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats, herunder også

nytænkning af integrationsområdet.

Differentiering i valg af lægeattester på sygedagpengeområdet

Morsø, Jammerbugt, Vesthimmerland og Rebild

Susanne Nielsen, Centerchef for Arbejdsmarked og Borgerservice,

Rebild

Telefon

99888854

E-mail

[email protected]

Netta Ben-Yedidia, Konsulent, Aalborg Kommune

[email protected]

Telefon

99312725

E-mail

01.05.17

Netværkskoordinator

Dato for ansøgning

1. Beskrivelse af forsøget

Det vi ønsker fritagelse for

Kommunerne skal jf. sygedagpengelovens § 11a indhente attest LÆ285 ved egen læge inden første

opfølgning i en sygedagpengesag, i alle kategori 2 og 3 sager.

Formålet med attesten er, at

kommunen ved 1. samtale, med den sygemeldte er i besiddelse af egen læges

vurdering af borgerens muligheder for at arbejde samt eventuelle skånehensyn.

Og med det udgangspunkt, tidligt at kunne målrette indsatsen for den

sygemeldte, i forhold til tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

Et af argumenterne for formen på LÆ285 var også, at den skulle kunne danne grundlag for en

eventuel senere behandling i Rehabiliteringsteamet. Kommunerne oplever imidlertid i en række

sager, at Ankestyrelsen hjemsender sagerne, hvis ikke der er indhentet yderligere oplysninger inden

stillingtagen til forlængelsesmulighederne.

På det tidspunkt Ydelseskontoret eller Jobcentret får kendskab til et sygeforløb, har den sygemeldte

ofte kun haft kontakt til sygehus eller speciallæger. I disse tilfælde kender den privatpraktiserende

læge sjældent til sygeforløbet. Besvarelsen af LÆ285 vil derfor ofte være mindre brugbar end det

journalmateriale der samtidig er anmodet om hos sygehus og speciallæge. Ofte er det således

sygehusene, som har den primære viden og egen læge er sekundær i forløbet på dette stadie af

sygemeldingen. Det betyder, at kommunerne forventer at kunne få mere kvalificeret information via

indhentning af oplysninger fra behandlingsstedet.

Desuden oplever kommunerne, at LÆ 285 ofte forsinker 1. samtale, da den ikke modtages fra lægen

rettidigt og i øvrigt er en hæmsko i de sager, hvor en endnu tidligere indsats end loven foreskriver,

kunne give mening. Endelig opleves ventetiden på attesten, at være i kontrast til besvarelsen og den

socialfaglige vurdering, den gerne skulle kunne begrunde.

Og endelig er lægemanglen et problem, idet det gør det endnu vanskeligere, at få attesterne hurtigere.

Det indebærer, at borgerne er kort inde hos en læge, som de måske ikke har mødt før (f.eks.

regionsklinikker), hvilket gør indholdet i LÆ 285 endnu tyndere.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Intentionerne har således ikke kunnet implementeres og kommunerne oplever øgede udgifter til

lægeattester.

Med baggrund i ovenstående, vurderes det relevant at afprøve større frihed til en socialfaglig

vurdering af, hvilke lægeattester der er relevant i den enkelte sygedagpengesag.

Opsummerende om indhentning af LÆ285 i alle sygedagpenge kat. 2 og 3 sager kan siges, at

sygedagpengelovens § 11a af de ansøgende kommuner opleves som:

Unødvendig i mange sager, herunder ikke optimal som beslutningsgrundlag

Som en forhaling af sygdomsforløbene og ikke mindst

Som et samfundsmæssigt spild af penge til helt værdiløse attester, som alligevel ikke bruges

til noget og som optager lægernes tid. Tid de med fordel, i en tid med lægemangel, kunne

bruge bedre.

Det vi ønsker sat i stedet for

Kommunerne ønsker frihed til at tage stilling til, hvorvidt det er relevant at indhente LÆ285, samt at

der kan indhentes journaloplysninger fra behandlende instans samt statusattester i stedet for LÆ285 i

de tilfælde, hvor det giver mening.

Jobcentrene screener alle sygemeldte, umiddelbart efter anmeldelsen af fraværet. Denne screening,

vil kunne danne grundlaget for en socialfaglig vurdering af:

Om der skal indhentes en Læ285?

Om det kunne være hensigtsmæssig, at der i stedet indhentes anden form for lægelig

vurdering?

Hvornår det er relevant, at indhente en lægelig vurdering og hvorfra?

Differentiering i indhentning af LÆ 285 i forhold til følgende målgrupper kunne være relevant:

Ukomplicerede sygeforløb, med åbenlys og snarlig raskmelding

Sager hvor relevant information vil kunne hentes hos andre end den praktiserende læge

Stand By sager og alvorligt syge, som ikke umiddelbart står for at vende tilbage til arbejdet.

2. Mål og forventede resultater

Det overordnede formål med forsøget er, at sikre det bedste beslutningsgrundlag, således at der kan

ske en tidlig og kvalificeret stillingtagen til en målrettet og aktiv indsats med fokus på tilbagevenden

til arbejdsmarkedet. Der er evidens for, at efter kun 13 ugers fravær øges risikoen markant, for at

sygemeldte ikke får fodfæste på arbejdsmarkedet igen.

Da tidsrammen for revurderingstidspunktet er væsentlig reduceret siden 01.01.2015, er der behov for

meget tidligt, at kunne indhente lægelige vurderinger, der kan give den socialfaglige vurdering

tyngde.

Det følger af Retssikkerhedslovens

§ 10, at kommunen skal sikre, at sager er tilstrækkelig oplyst

forud for at der træffes afgørelse, ligesom borgeren skal kunne medvirke i sin sag.

Med det nuværende lovkrav om at indhente Læ 285 i alle sygedagpengesager med forventning om

mere end 8 ugers sygefravær vurderes kommunerne ikke at have den optimale ramme for at sikre det

bedste beslutningsgrundlag. Idet det er forskelligt fra sag til sag, hvilken læge, der har den primære

kontakt til borgeren og dermed de bedste forudsætninger for at belyse og lægefagligt vurdere sagen.

Desuden forventer kommunerne, at det kan kvalificere indhentning af attesterne, hvis de har haft en

forudgående dialog med borgeren, således at lægen får et mere oplyst grundlag for at udfærdige

attesterne.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Kommunerne forventer derfor, at differentieret indhentning af relevante lægeoplysninger og

lægefaglige vurderinger vil betyde:

Øget kvalitet i beslutningsgrundlaget

At borgeren i højere grad inddrages og medvirker i Jobcentrets arbejde med at målrette

indsatsen

At sagsvarigheden forventeligt reduceres

At lægerne kan bruge deres tid mere hensigtsmæssigt

At udgifterne til lægeattester i kommunerne nedbringes

3. Konkrete behov for forsøgshjemler, undtagelser fra gældende lovgivning mv.

Det ønsker vi fritagelse fra:

De ansøgende kommuner ønsker at blive fritaget for sygedagpengelovens § 11a med ordlyden:

Stk. 1

Kommunen anmoder til brug for den første opfølgning, jf. § 13 b, om en lægeattest fra den

sygemeldtes praktiserende læge, hvis den sygemeldte ikke forventer at blive fuldt ud raskmeldt inden

for 8 uger regnet fra første fraværsdag. Lægeattesten skal indeholde lægens vurdering af den

sygemeldtes muligheder for at arbejde og eventuelle behov for skånehensyn.

Stk. 2

Til brug for vurderingen efter stk. 1 skal lægen have den sygemeldtes oplysninger om sygdommens

betydning for den sygemeldtes muligheder for at arbejde. Hvis den sygemeldte er i arbejde, skal

lægen også have arbejdsgiverens eventuelle oplysninger om sygdommens betydning for den

sygemeldtes muligheder for at arbejde, jf. § 7 c, stk. 2, og § 40, stk. 4.

Stk. 3

Den praktiserende læges vurdering afgives på en attest godkendt af Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering. Lægeattesten betales af kommunen.

Stk. 4

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at kommunen digitalt skal anmode om en

lægeattest, og om, at kommunen skal modtage den udfyldte lægeattest digitalt.

4. Hvordan realiseres de forventede resultater

Udrulningen af forsøget vil gennemgå tre faser

–

se nedenstående figur:

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Klargøring og

metodemodning

Udarbejdelse af lokal

forsøgsindsats med

baggrund i ansøgningen

- Udarbejdelse af nye

materialer

- Udarbejdelse af

implementeringsplan

lokalt og på tværs af

deltagende kommuner

- Inddragelse af

kommunernes

revisionsselskaber

Implementering og

opfølgning

- Løbende opfølgning på

mål

- Løbende monitorering

af indsats og resultater

- Erfaringsmøder på

tværs af kommunerne

- Inddragelse af de

kommunal-lægelige

udvalg

Evaluering

- Eventuel revision af

indsatsbeskrivelse

- Evaluering med fokus

på effekter og resultater

samt beskrivelse af

indsats

De deltagende kommuner har store forventninger til forsøget

–

herunder at sikre et bedre

beslutningsgrundlag og en bedre involvering af borgerne i forhold til hvilke lægeakter, der med fordel

kan indgå i behandlingen af deres sygedagpengesag, samt i forhold til kunne minimere udgifterne til

indhentning af helbredsoplysninger og samtidig. Der er tale om et forsøg som hurtigt kan igangsættes

og derfor også forventes, at have en effekt hurtigt.

Kommunerne har derfor valgt at udrulle via de beskrevne faser og på en måde, hvor der sikres

sparring på tværs af de deltagende kommuner og hvor relevante samarbejdspartnere vil blive

involveret. Der er tale om et meget præcist afgrænset forsøg. Det forventes derfor, at der kan ses

klare sammenhænge mellem den differentierede indhentning af lægeoplysninger og de resultater,

som kommuner forventer både i forhold til udgifter til lægeattester og til et kvalificeret

beslutningsgrundlag i sagerne.

5. Evaluering

Evalueringens sigte er at dokumentere, at forsøgets formål realiseres. Selve evalueringsdesignet er

endnu ikke fastlagt, idet der skal indledes dialog med KORA, såfremt forsøget bliver godkendt.

Efter forsøget er godkendt, vil de deltagende kommuner arbejde med implementering og

organisering af forsøget i forhold til at realisere de forventede resultater.

De væsentligste formål med forsøget er, at øge kvaliteten i beslutningsgrundlaget og samtidig

–

uden at gå på kompromis med denne kvalitet nedbringe kommunernes udgifter til lægeattester.

De deltagende kommuner har følgende foreløbige overvejelser omkring evalueringsdesign, som

ønskes kvalificeret i samarbejde med KORA:

1) Øget kvalitet i beslutningsgrundlaget

100

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Om kvaliteten i beslutningsgrundlaget øges som resultat af nærværende forsøg, kan afdækkes

på baggrund af en sammenligning af en baselineopgørelse og en tilsvarende opgørelse, når

forsøget er fuldt implementeret i forsøgskommunerne. Kvaliteten kan afdækkes på baggrund

af følgende indikatorer:



Sker der en reduktion i omgørelsesprocenterne fra Ankestyrelsen?

Her kan der både sammenlignes med tidligere resultaterne i de deltagende

kommuner, ligesom udviklingen kan sammenholdes med gennemsnittet for hele

landet (evt. sammenlignelige kommuner)

2) Reduktion i udgifterne til lægeattester

Opfølgningen på denne målsætning tager udgangspunkt i, at udgiften til en LÆ285 attest er

fast, og derfor uden problemer kan udregnes som alternativ udgift, i de tilfælde, hvor attesten

ikke indhentes. Det kan således løbende i forsøgsperioden beregnes, hvad udgifterne ville

have været, hvis der for alle de sygemeldte (kategori 2+3) i forsøgsperioden, havde været

indhentet LÆ285. Dette kan herefter sammenholdes med de faktiske udgifter til LÆ285. Dertil

skal lægges udgifter til helbredsoplysninger indhentet uden om egen læge.

Dette forudsætter, at der sker en løbende registrering, når en sag inden 1.

opfølgningssamtale oplyses på baggrund af alternativer til LÆ285.

101

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

2.d Ansøgning nr. 4: Delvis fritagelse fra uddannelsespålæg for en særlig

delmålgruppe

Frikommunenetværk

Titel på forsøg

Deltagerkommuner

Faglig kontaktperson

En mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats, herunder også

nytænkning af integrationsområdet.

Delvis fritagelse fra uddannelsespålæg for en særlig delmålgruppe

Aalborg Kommune

Bente Kloster, socialfaglig konsulent

Telefon

Netværkskoordinator

99312724

E-mail

[email protected]

Netta Ben-Yedidia

Telefon

99312725

1. maj 2017

E-mail

[email protected]

Dato for ansøgning

1. Beskrivelse af forsøget

Med kontanthjælpsreformen blev uddannelsespålægget jf. Lov om aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) §

21b indført for alle unge på uddannelseshjælp. Det gælder alle unge under 30 år, der ikke har

gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som anmoder om uddannelseshjælp fra

kommunen.

Uddannelsespålægget danner udgangspunkt og ramme for kommunernes arbejde med unge på

uddannelseshjælp og den indsats, der iværksættes.

Uddannelsespålægget er delt op i tre trin. Under det relevante trin i uddannelsespålægget beskrives

de aktiviteter og indsatser, som skal understøtte den unge i gennemførelsen af de konkrete trin i

uddannelsespålægget:



ved trin et skal den unge, indenfor en nærmere fastsat frist, komme med forslag til relevante

uddannelser

ved trin to skal den unge, indenfor en nærmere fastsat frist, søge om optagelse på en eller

flere uddannelser

ved trin tre skal den unge påbegynde og gennemføre den uddannelse, som den pågældende

er optaget på

For alle unge skal uddannelsespålægget afgives hurtigt muligt efter, at den unge har henvendt sig og

anmodet om hjælp hos kommunen. Konkret betyder det, at der i forbindelse med visitationen skal

fastsættes en frist for, hvornår den unge skal have afklaret sit uddannelsesønske.

For nogle unge kan fristen være kort/unødvendig, fordi den unge kender sit uddannelsesvalg. For

andre unge med betydelige udfordringer kan fristen være lang, fordi den unge har behov for støtte og

hjælp til f.eks. afklaring, motivation og opkvalificering, inden den unge er parat til næste trin.

102

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Baggrund for ansøgningen

Hvad søges fritagelse fra og hvorfor?

Med afsæt i de nuværende regler, er det kun unge, som søger om uddannelseshjælp og som på

ansøgningstidspunktet er i gang med en særligt tilrettelagt uddannelse (STU), der kan undtages for

uddannelsespålægget, da de er undtaget for det individuelle kontaktforløb jf. bekendtgørelse om en

aktiv beskæftigelsesindsats (BEK nr. 1297 af 2016) § 34, stk. 7. Dette fremgår af svarbrev fra STAR af

den 10. feb. 2017 til Aalborg Kommune.

Det gælder videre, at STAR i spørgsmål/svar har fastslået, at der ikke er mulighed for at undtage for

udda elsespålægget. Det fre går heraf at,

Med kontanthjælpsreformen udvides målgruppen for

uddannelsespålæg til at være alle unge under 30 år, der ikke har gennemført en

erhvervskompetencegivende uddannelse, og som anmoder om uddannelseshjælp fra kommunen. Der

er ikke fastsat u dtagelser fra dette……

For en gruppe af unge gælder det imidlertid, at de varigt ikke er i stand til at gennemføre en

uddannelse over STU-niveau. Uddannelsespålægget er for denne gruppe ikke hensigtsmæssigt, og

specifikt søges der om mulighed for at undtage unge fra uddannelsespålægget, når det er den

dokumenterede faglige vurdering, at de unge ikke varigt er i stand til at påbegynde og gennemføre en

ordinær uddannelse, heller ikke på EGU-niveau.

Vurderingen foretages i første omgang af den unges rådgiver, og vil dernæst blive godkendt af

teamleder. Vurderingsgrundlaget kan bestå af mange forskellige oplysninger i sagen, men vil typisk

være i form af neuropsykologisk undersøgelse, psykiatrisk speciallægeundersøgelse, undersøgelser fra

PPR, opfølgningsnotater fra div. specialskoler, psykologundersøgelser mv.

Skulle den unge mod forventning udvikle sig i retning af at kunne deltage i EGU eller anden

uddannelse, vil de blive omfattet af kravet om det almindelige uddannelsespålæg efter LAB § 21b.

Det forventes at målgruppen for undtagelsen vil udgør ca. 200 unge borgere svarende til ca. 11 % ud

af den samlede gruppe unge, der modtager uddannelseshjælp i Aalborg Kommune.

Målgruppen er kendetegnet ved at have særlige behov for støtte og derfor være aktivitetsparate

uddannelseshjælpsmodtagere. Det er typisk unge, som ikke har kunnet profitere i tilstrækkeligt

omfang af folkeskolen. Måske har de et ophold på specialskole eller specialefterskole bag sig. De

behøver mere støtte og længere tid for i videst muligt omfang at blive i stand til at tage vare på eget

liv. For en stor del vil der derfor også være behov for botræning.

Det gælder for de fleste unge i denne gruppe, at deres vanskeligheder er komplekse i form af flere

forskellige konkurrerende barrierer/lidelser. Fx en intellektuel funktion, der er signifikant under

gennemsnittet, autisme/asperger syndrom, angst, OCD, adfærdsforstyrrelser,

opmærksomhedsforstyrrelser mv.

Det gælder endvidere typisk, at mulighederne via Lov om aktiv beskæftigelsespolitik endnu ikke er

udtømte, samt at de unge ikke skønnes at være i målgruppen for ressourceforløb (endnu). En stor del

vil derfor befinde sig i en udredningsfase, hvor der arbejdes hen imod arbejde, idet tidligere indsatser

eller det samlede forløb har vist, at uddannelse er åbenbart udelukket.

103

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

For nogle af dem vil udredningsfasen ende op i, at sagen henvises til rehabiliteringsteammøde, og de

visiteres til ressourceforløb eller fleksjob i stedet. Populært sagt vil det være unge som i bedste fald vil

kunne komme i fleksjob.

Et eksempel kunne være en ung mand med en IQ væsentligt under gennemsnittet og

aspergersyndrom. Han har været på specialskole igennem opvæksten. Har gennemført en STU. Under

STU´en har han udvist praktiske evner, hvorfor der arbejdes videre med at udvikle de praktiske

kompetencer via en virksomhedspraktik ved en større bilforhandler. Her går han til hånde med

praktiske opgaver. Han tilkendes efterfølgende fleksjob på baggrund af forløbet.

For disse unge og deres pårørende er det meget vanskeligt at forklare og forstå, hvorfor der skal gives

et uddannelsespålæg, der sigter mod uddannelse, når den unge, pårørende såvel som rådgiver ved, at

den unge aldrig vil kunne gennemføre uddannelse. Uagtet, at der kan gives en lang frist under trin 1,

skaber det en høj grad af frustration hos den unge og netværket, og der bruges unødig tid på

administration af et regelsæt, som ikke skaber nogen værdi, da den ønskede forandring (uddannelse)

ikke er realistisk.

Lovkravene til min plan jf. Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats § 54 vil fortsat være

rammesættende for arbejdet med de unge i min plan:

1. personens beskæftigelses- eller uddannelsesmål, planer for tilbud, eventuelle test og andre

aktiviteter,

2. eventuelt aftalte tilbud, test og andre aktiviteter,

3. ansvar for tilmelding til tilbud, test og andre aktiviteter, såfremt personen selv skal tilmelde sig,

4. tidspunkt for påbegyndelse af aftalte tilbud, test og andre aktiviteter samt

5. ansvar og tidspunkt for opfølgning

De formelle krav om afgivelse af tilbud er derved fortsat opfyldt, og det vil fortsat klart for den unge,

hvad målet med indsatsen er. Ligesom der fortsat vil være tale om en målrettet indsats og en

systematisk opfølgning. Det er således kun kravene til uddannelsespålægget med de tre trin, der søges

om undtagelse for.

Min plan vil på den måde fremstå som sammenhængende og relevant for den unge og den indsats, der

iværksættes. Ikke mindst vil den unge og pårørende opleve en højere grad af ejerskab for min plan, da

den er meningsgivende.

Hvis der undtages for uddannelsespålægget vil jobcentret udvikle et dokument svarende til min plan,

som kan danne rammen og udgangspunktet for kommunens arbejde med den unge på

uddannelseshjælp, og den indsats der iværksættes. (Af IT-tekniske årsager kan min plan

–

plan uden

type desværre ikke anvendes, grundet forpligtigelsen til indberetning til DFDG.)

Ansøgningens disposition

Ansøgningen er opbygget på følgende vis:

104

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Først uddybes baggrunden for ansøgningen jf. ovenfor.



I afsnit 2

Mål og forventede resultater

sættes fokus på de forventede effekter, kommunen har til

forsøget. Deri foretages en kobling mellem indsats, de borgerrettede og kommunale kortsigtede

resultater og langsigtede resultater.



I afsnit 3 om

konkrete behov for forsøgshjemler, undtagelse fra gældende lovgivning mv.

sættes

fokus på målgruppens behov for forsøgshjemler og undtagelser fra gældende lovgivning.



I afsnit 4

Hvordan realiseres de forventede resultater

sættes fokus på organisering og

implementering af forsøget.



I afsnit 5 om

Evaluering

opstilles et overordnet evalueringsdesign for forsøget. Her sættes fokus

på, hvordan kommunen sikrer, at forsøget løbende dokumenteres og beskrives, herunder også

forsøgets effekter.

2. Mål og forventede resultater

Målet er at alle unge får en indsats, som er tilpasset deres individuelle behov og ressourcer, og som

kan understøtte den unge i at blive helt eller delvist selvforsørgende. Min plan skal tilsvarende være

rammen om indsatsen.

Det forventede resultat forventes at kunne ses på tre områder



i pla a ve des so styre de redska for i dsatse og giver ulighed for at tilrettelægge e

i dividuel og releva t pla , så i pla fre står sa

e hæ ge de og troværdig ift. de

konkrete individuelle situatio

. Derved forve tes orgere s ejerska for i pla at øges.



De unge og deres pårørende undgår at bruge tid på at forstå og forholde sig til et regelsæt om

uddannelsespålæg, som ikke er relevant for dem, og derved ikke værdiskabende ift.

borgerinddragelse og den videre plan.



Rådgiverne fritages for at bruge tid på administrativt arbejde på uddannelsespålægget i sager,

hvor den unge aldrig vil kunne tage en uddannelse.

3. Konkrete behov for forsøgshjemler, undtagelser fra gældende lovgivning mv.

Ansøgningen kræver følgende ændringer:

Det foreslås, at LAB §21b udvides til at indeholde en bestemmelse om mulighed for fritagelse for

uddannelsespålæg i de tilfælde, hvor det vurderes, at den unge varigt ikke vil være i stand til at tage

en ordinær uddannelse. Herunder også EGU.

Det forudsættes, at såfremt der undtages fra uddannelsespålægget, vil undtagelsen også gælde

kravene til indberetning til Det fælles datagrundlag ift. uddannelsespålægget.

4. Hvordan realiseres de forventede resultater

Udrulning af forsøget vil gennemgå to faser:

FASE 1: Implementering og opfølgning

Efter forsøget er godkendt, skal der arbejdes med implementering og organisering af forsøget i

forhold til at realisere de forventede resultater. På baggrund af anbefalinger fra slutevalueringen af

frikommuneordningen I vil der i denne fase være følgende fokusområder:



At opstille klare mål og succeskriterier for forsøget

105

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren



At sikre, at alle involverede aktører i kommunen er bevist om forsøgets mål og succeskriterier

At udarbejde en realistisk tidsplan for forsøget

At nuværende procedurer/arbejdsgangs-beskrivelser udvides med de nye tildelingskriterier

ift. bl.a. afgrænsning af målgruppe og indstilling til leder om fritagelse.

At der defineres de nødvendige dokumentationskrav, som sikrer en løbende opfølgning på

udviklingen i forsøget, herunder i relation til antal unge og deres progression.

At der følges løbende op på fremdrift og udfordringer i forsøget

I denne fase er det muligt at foretage små justeringer ud fra de løbende erfaringer i forsøget.

FASE 2: Evaluering

Evalueringsfasen kommer i forlængelse af implementerings- og opfølgningsfasen og igangsættes ca.

et år før forsøget skal være færdigevalueret. Fasen beskrives nærmere i næste afsnit.

5. Evaluering

I evalueringsfasen fastlåses indsatsen i kommunen, og der fokuseres på at beskrive indsatsen og

resultaterne heraf.

I evalueringen af indsatsen i kommunen, fokuseres der på to elementer. Dels en faktuel undersøgelse

af de unge som undtages, og dels et fokusgruppe med rådgiverne, som har anvendt regelsættet.

Faktuel undersøgelse: I den faktuelle evaluering forventes, der som forudsætning herfor en

registrering af, hvem der er undtaget for uddannelsespålægget. Herved dannes der grundlag for bl.a.

at undersøge

hvor mange unge der er blevet undtaget

hvilket forsørgelsesgrundlag de har ved forsøgets afslutning

hvorvidt der er borgere, som blev undtaget for uddannelsespålægget, som mod forventning

efterfølgende udviklede sig i en sådan grad, at uddannelse blev opnåelig i en eller anden grad.

I givet fald vil en gennemgang heraf være relevant mhp. at identificere kendetegn, således at

beskrivelsen af målgruppen for undtagelsen kan skærpes.

Den faktuelle undersøgelse vil være baseret på træk i registreringer i fagsystemer, Dreamdata samt

en evt. sagsgennemgang.

Fokusgruppeinterview: På baggrund af fokusgruppeinterview vil der blive samlet op på rådgivernes

erfaring med at arbejde med min plan med målgruppen. Herunder vil der være fokus på,

hvorvidt min plan har fremstået sammenhængende og troværdig og dermed øget den unges

ejerskab for min plan

hvorvidt det har skabt værdi, at den unge og netværket ikke har skullet forholde sig til et

uddannelsesfokus set i forhold til evt. tidligere erfaringer i arbejdet med målgruppen.

hvorvidt målgruppen for forsøget er tilstrækkelig skarpt defineret

erfaringerne med forsøget generelt

106

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Bilag 3

–

Frikommuneansøgninger til Social og

Indenrigsministeriet: 3. ansøgningsrunde

FRIKOMMUNE 2016-

2020

DE NORDJYSKE ANSØGNINGER TIL TREDJE

ANSØGNINGSRUNDE DEN 1. NOVEMBER 2017

107

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Indhold

Ansøgning nr. 1: Forenkling af bevillingsgrundlaget for revalidering

.......................................... 109

Ansøgning nr. 2: Ledighedsydelse

–fritagelse

for revurdering i 12. måned indenfor 18. måneder

...................................................................................................................................................... 116

Ansøgning nr. 3: Fleksible rammer for løntilskud/jobrotation

.................................................... 120

Ansøgning nr. 4: Sanktionering (Forenkling af sanktioneringsreglerne og mindre dokumentation)

...................................................................................................................................................... 122

Ansøgning nr. 5: Lempede mentorregler (Mulighed for at fritage aktivitetsparate kontant- og

uddannelseshjælpsmodtagere for ret og pligt mentor)

.............................................................. 129

Ansøgning nr. 6: Lempede regler for IGU (Opblødning af muligheder ifm. IGU)

........................ 133

Ansøgning nr. 7: Fleksibelt kontaktforløb for integrationsborgere

............................................ 136

Ansøgning nr. 8: Forlængelse af ressourceforløbssager

.............................................................. 139

Ansøgning nr. 9. Fritagelse fra krav til opdatering af indsatsplanens tilbud hver 6. måned i

forbindelse med ressourceforløb

................................................................................................. 142

Ansøgning Nr. 10: Færre opfølgninger i relation til førtidspensionister i job med løntilskud

..... 144

Ansøgning nr. 11: Lempelse af forholdstalskrav ift. praktikker for ledighedsydelsesmodtagere

146

Ansøgning nr.12: Rehabiliteringsteams, teamets sammensætning og afholdelse af møder

...... 148

108

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

3.a Ansøgning nr. 1: Forenkling af bevillingsgrundlaget for revalidering

Frikommunenetværk

Titel på forsøg

Deltagerkommuner

Faglig kontaktperson

En mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats, herunder også

nytænkning af integrationsområdet

Forenkling af bevillingsgrundlaget for revalidering

Vesthimmerland, Thisted, Jammerbugt og Aalborg

Bente Kloster, Aalborg Kommune

Telefon

Netværkskoordinator

99312724

E-mail

[email protected]

Netta Ben-Yedidia, Aalborg Kommune

Telefon

99312725

E-mail

[email protected]

Dato for ansøgning

1. november 2017

1. Beskrivelse af forsøget

Revalideringsområdet har i flere år været præget af en nedgang i brugen af lovområdet på landsplan.

Der er flere forklaringer på dette. Herunder har bl.a. en principafgørelse i 2009 (227-09) dannet

præcedens for en mere restriktiv brug af området end hidtil, dels er der gennem årene blevet skabt

bedre tilbudsmuligheder inden for øvrige lovområder, og sidst men ikke mindst er den administrative

sagsgang forud for stillingtagen til revalidering blevet meget omfattende og administrativt tung.

Den administrative sagsgang danner baggrund for ansøgningen, idet der søges om fritagelse fra

kravet om indhentelse af egen læges vurdering (læ265), som er et krav forud for stillingtagen til

revalideringsberettigelsen. Ansøgningen sker med baggrund i, at sagerne skønnes tilstrækkeligt belyst

via de foreliggende lægeakter i sagen.

Baggrund for ansøgningen?

Hvad søgers der fritagelse fra og hvorfor?

Kommunens skal anvende rehabiliteringsplanens forberedende del i forbindelse med en afgørelse om

ret til revalidering, og således også i forbindelse med en afgørelse om ændring, forlængelse, eller

ophør af revalideringsplanen.

Rehabiliteringsplanens forberedende del er en garantiforskrift, og hvis ikke den udarbejdes forud for

en afgørelse om retten til revalidering ved bevilling, ændring eller forlængelser, er afgørelsen ugyldig.

Formålet med at udarbejde rehabiliteringsplanens forberedende del er, at den skal danne grundlag

for kommunens vurdering af, om personens arbejdsevne er så begrænset, at den pågældende skal

tilbydes revalidering. Den skal også danne grundlag for kommunens vurdering af, om der er ret til

yderligere/fortsat revalidering.

Rehabiliteringsplanens forberedende del skal afdække alle relevante forhold i borgerens samlede

situation

–

herunder beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer, netværk mv.

Kommunen skal som en del af rehabiliteringsplanen forberedende del indhente borgerens

praktiserende læges vurdering af borgerens helbred i forhold til at kunne arbejde. Hvis kommunen

109

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

ikke har indhentet den praktiserende læges vurdering, vil det som udgangspunkt føre til, at afgørelsen

er ugyldig, da der er tale om en garantiforskrift. Kravet er lovbestemt, og etableret for at sikre, at

kommunen har et tilstrækkeligt grundlag til at træffe en indholdsmæssig korrekt afgørelse. Der er

ikke hjemmel til at erstatte den praktiserende læges vurdering med en anden læges vurdering.

Lægens vurdering indhentes på lægeattest LÆ265.

I henhold til aftale mellem Lægeforeningens attestudvalg og KL skal læ265 leveres senest 14 dage (2

uger) efter konsultationen og senest 30 dage (1 måned) efter lægen har modtaget anmodningen fra

borgeren. Anmodningen fra borgeren sker på baggrund af fremsendt erklæring til denne.

Indførelsen af kravet om LÆ265 i sager om revalidering såvel som ressourceforløb, fleksjob og

førtidspension kom med Fleksjob- og førtidspensionsreformen i 2013. Formålet var, at den

praktiserende læges aktuelle vurdering af borgerens helbredsmæssige situation i forhold til at kunne

arbejde eller deltage i uddannelse skulle indgå som en del af rehabiliteringsplanens forberedende del.

I praksis sker sagsbehandlingen således, at en udredning af en evt. revalideringsberettigelse sker på

baggrund af en borgers anmodning, eller fordi borgeren ikke skønnes at kunne bringes tilbage til

arbejdsmarkedet med en almindelig indsats efter Lov om aktiv beskæftigelsespolitik.

I begge tilfælde vil borgerens beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige forhold blive belyst

med henblik på at udrede, hvilken indsats borgeren vil have brug for, for at kunne vende tilbage til

arbejdsmarkedet. Det sker ud fra en helhedsvurdering.

Hvis det vurderes, at borgeren med stor sandsynlighed er i målgruppen for revalidering indhentes

LÆ265 mhp. at få egen læges vurdering af arbejdsevnen. I sagerne vil der således være en række

akter, som belyser de lægefaglige aspekter fra speciallæger, sygehuse samt den praktiserende læge

forud for indhentelsen af LÆ265. Egen læge har i langt de fleste sager været inddraget undervejs i

forløbet. LÆ265 bliver derved i de fleste tilfælde en bekræftelse af de oplysninger og vurderinger, der

ligger i forvejen.

Generelt gælder det derfor, at Jobcentret udreder sagen, indtil der er noget der taler for, at

revalidering er overvejende sandsynlig. Herefter indhentes læ265 inden der træffes afgørelse. Da der i

praksis opleves en noget længere ventetid på LÆ265 end den ene måned, der er indgået aftale om,

betyder det, at sagsbehandlingen forlænges i gennemsnit med 2 måneder

–

Og iværksættelse af

planen ligeledes udsættes tilsvarende.

Særligt om ændringer og/eller forlængelser

Det er et stort administrativt arbejde at lave rehabiliteringsplanens forberedende del og

sagsbehandlingen bliver ofte lang, når der også skal ventes på LÆ265, hvilket kan være problematisk i

et eksisterende revalideringsforløb. I en lang række sager er det ikke de helbredsmæssige forhold, der

er årsagen til behovet for forlængelse eller ændring, men i stedet forhold på arbejdspladsen eller

uddannelsesforløbet. Endvidere vil en del af disse ændringer ikke have betydning for at nå målet. I de

sager giver det ikke nogen reel værdi at indhente praktiserende læges vurdering.

Konsekvensen af, at LÆ265 skal indhentes er i de fleste sager, at beslutning om ændring eller

forlængelse udsættes svarende til ventetiden på LÆ265. Således skabes der et tomrum, hvor der ikke

kan træffes afgørelse om det videre forløb. Den usikkerhed det medfører for både borger og evt.

arbejdsgiver medfører en del ekstra kommunikation med borger, som kunne have været sparet, og

fokus kunne i stedet have været rettet mod at færdiggøre revalideringsplanen. Således skabes der

unødigt ekstraarbejde for myndighedsrådgiver. Herunder redegørelser i journalen for, hvorfor der

udbetales revalideringsydelse uden et formelt grundlag er til stede til leder som dokumentation i

sagen.

110

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Eksempel:



En borger er under uddannelse til pædagog under revalidering og bliver gravid undervejs.

Planen skal forlænges med barselsperioden. Alt går som det skal både helbredsmæssig og

planen følges. Der skal indhentes læ265 ved praktiserende læge. LÆ265 bliver dokumentation

for dokumentationens skyld, da der ikke er noget til hinder for at gennemføre planen, når

barslen er overstået.



En borger er i virksomhedspraktik under revalidering og har som delmål i praktikken at

gennemføre et AMU-kursus på lagerområdet. Afholdelsen af AMU-kurset udskydes på AMU

med 1 måned. Planen skal derved forlænges med én måned. Ændringen skyldes ikke forhold

hos borgeren og læ265, som skal indhentes, skaber dermed ikke merværdi, men bliver

dokumentation for dokumentationens skyld.



En borger er i god udvikling i en virksomhedspraktik, men har mod forventning ikke nået

målet i revalideringsplanen fuldt ud ift. oplæring af arbejdsfunktioner grundet forhold, der

tilskrives virksomheden. Det vurderes, at målet i revalideringsplanen vil kunne nås, såfremt

revalideringsperioden forlænges med 2 måneder. Da der er ventetid på LÆ265, er det ikke

muligt at træffe afgørelse om forlængelse rettidigt.

Jobcentret kan nu vælge at forlænge forløbet velvidende, at LÆ265 endnu ikke er indgået, for

at planen ikke skal afbrydes. Jobcentret kan ikke standse sagen heller, da læ265 også skal

være tilstede for at træffe afgørelse om afbrydelse. LÆ265 bliver ikke bare dokumentation for

dokumentationens skyld, men også en hindring for et smidigt sagsforløb, som skaber

usikkerhed for både borger og arbejdsgiver. Ligeledes medfører det merarbejde for den

rådgiver og jobkonsulent som er koblet på sagen, da der dels er et øget behov for

kommunikation om det videre forløb samt et administrativt krav om at journalføre, hvorfor

der udbetales revalideringsydelse uden der reelt er et formelt grundlag herfor.

Særligt om ophør

I sager hvor orgere frasiger sig hjælpe u dervejs i revalideri gsforlø et, eller ikke følger i

pla af a dre årsager e d hel reds æssige årsager, ka kravet o udfærdigelse af de

forberedende del af rehabiliteringsplanen og indhentelse af læ265 i forbindelse med stillingtagen til

retten til revalideringsydelsen betyde, at der udbetales en ydelse i en periode, hvor borger reelt ikke

burde have haft hjælpen.

Også her betyder det, at det skaber ekstraarbejde for rådgiver, idet der skal redegøres for, at der

udbetales revalideringsydelse, uden der reelt er formelt grundlag til det.

Eksempel:



Borger er bevilget uddannelse til byggetekniker, og er godt i gang med uddannelse. Er til

opfølgningssamtale i feb., hvor alt tilsyneladende går godt. Ved opfølgning i maj på skolen

viser det sig, at borger har meldt sig ud af uddannelsen i marts, men ikke har orienteret

Jobcentret herom.

Der foreligger ikke helbredsmæssige eller psykiske forhold der forklarer stoppet. Borger

ønsker ikke længere at følge planen, og vil bare gerne have et arbejde.

Jobcentret skal herefter udfærdige den forberedende del og indhente læ265, for at kunne

tage stilling til retten til revalidering

–

og dermed stoppe sagen.

Indhentelse af LÆ265 er dermed kun med til at forlænge sagsbehandlingen, idet der ikke er

hverken psykiske eller fysiske forhold, der har påvirket beslutningen om at stoppe.

111

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Sammenfattende kan det siges, at det i langt de fleste sager ikke vurderes, at LÆ265 bidrager med

nye oplysninger i sagen, at det trækker sagsbehandlingen unødigt i langdrag og skaber merarbejde for

rådgiverne grundet ventetid på LÆ265, og påfører kommunen en unødig udgift.

Der søges derfor om fritagelse fra kravet om at indhente LÆ265 i alle sager forud for afgørelsen om

ret til revalidering, men også i forbindelse med en afgørelse om ændring, forlængelse, eller ophør af

revalideringsplanen.

Ansøgningen sker ud fra den forudsætning, at sagerne er tilstrækkeligt lægeligt belyst, og at LÆ265

fortsat skal indhentes i tvivlssager, hvor egen læges aktuelle vurdering har betydning for afgørelsen.

Tvivlssager defineres i denne sammenhæng bl.a. som sager, hvor der

Mangler lægelig oplysninger

Er tvivl o , hvorvidt skå ehe sy i de ø skede i pla er tilgodeset,

Er tvivl om, hvilke skånehensyn borgeren har

Er mistanke om andre forhold, som kan have betydning for planens gennemførelse, som ikke

er belyst

Det forudsættes, at vurderingen af, om sagerne er tilstrækkeligt lægeligt belyst, eller der er tale om

en tvivlssag, beskrives i hver enkelt kommune, således der sikres en klar kompetencefordeling og

faglighed til at vurdere herpå.

2. Mål og forventede resultater

Med forsøget forventes det at opnå følgende fem ting:



at borgeren oplever en mere smidig og hurtigere sagsbehandling uden der lempes på

fagligheden ift. sagerne skønnes tilstrækkeligt belyst



hurtigere igangsættelse af revalideringstilbuddet/ forlængelse af i gangværende tilbud og

dermed hurtigere indtræden på arbejdsmarkedet



hurtigere stop af sager, hvor borgeren ikke følger planen, og der ikke er tale om forhold af

helbredsmæssig karakter, som årsag til at planen ikke følges



en mere effektiv udnyttelse af lægerne arbejde, således der kun anmodes om LÆ265 i de

tilfælde, hvor der er tvivl om borgerens arbejdsevne ift. at komme i arbejde/uddannelse



nedbringelse af den administrative opgave for rådgiverne uden borger oplever en

forringelse af deres retssikkerhed

For alle målene gælder det, at forsøget forventes at opleves meningsfyldt for borger såvel som for

egen læge og rådgiveren i sagen. Ligeledes vil virksomhederne som indgår i revalideringsplanerne

opleve en hurtigere sagsbehandling.

For borgeren gælder det, at der i forvejen er tale om en meget omfattende sagsbehandling, idet

sagerne skal belyses indgående. Herunder kan der være tale om indhentelse af allerede foreliggende

lægelige oplysninger såvel som nye lægeerklæringer. For nogle gælder det endog, at de i forløbet med

sundhedssystemet slet ikke har været i kontakt med egen læge, og derfor har vanskeligt ved at se,

hvad egen læge skal bidrage med, som speciallægen ikke allerede har kigget på og er specialiseret i.

Det kan således set med borgerens øjne være vanskeligt at forstå, hvad endnu en lægeerklæring skal

bidrage med.

–

Og vanskeligt for rådgiver at forklare, hvis der reelt er tale om, at erklæringen

indhentes for at leve op til lovens krav, hvis sagen er tilstrækkeligt helbredsmæssigt belyst.

Ved at opnå en hurtigere igangsættelse af revalideringstilbuddet eller forlængelse af igangværende

tilbud opnås dels en kortere periode på offentlig forsørgelse og en hurtigere tilbagevenden til

112

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

arbejdsmarkedet. Da ventetiden ofte vil være af passiv karakter, opnås der også en undgåelse af en

demotiverende periode.

I en række sager er tidsperspektivet for afgørelsen om revalidering afgørende. Det kan være i

forbindelse med behov for forlængelse, studiestart eller blot ønske om at komme i gang. Det kan i de

tilfælde forlænge og i værste tilfælde udskyde igangsættelsen med et helt semester, hvilket er

demotiverende for borger, ligesom det kan forlænge den periode, hvor de modtager offentlig

forsørgelse unødigt.

For lægerne gælder det, at de laver en lang række af lægeerklæringer, og da tid til lægerklæringer

også er en faktor, gælder det, at det skønnes hensigtsmæssigt at koncentrere indhentelsen af

erklæringer til de situationer, hvor de gør en afgørende forskel. Hertil kommer, at der er i nogle

områder er lægemangel. I de områder har kommunerne et ønske om, at anvende lægernes kapacitet

mere hensigtsmæssigt.

Endelig gælder det, at kommunerne undgår en unødig udgift til LÆ265 i de sager, hvor de ikke bringer

merværdi.

3. Konkrete behov for forsøgshjemler, undtagelser fra gældende lovgivning mv.

For fritagelse for kravet om at indhente LÆ265 i revalideringssagerne, søges om følgende

forsøgshjemler og undtagelser:



Lov om en aktiv beskæftigelsespolitik § 46 jf. Lov om aktiv en beskæftigelsespolitik §30 a stk.

3 nr. 3.



Bekendtgørelse nr. 996 af 29. Juni 2016 om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets

indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v. § 4.

4. Hvordan realiseres de forventede resultater

Udrulningen af forsøget vil gennemgå tre faser:

Fase 1: Implementering og opfølgning

Efter forsøget er godkendt, skal der arbejdes med implementering og organisering af forsøget i

forhold til at realisere de forventede resultater. På baggrund af anbefalinger fra slutevalueringen af

frikommuneordningen vil der i denne fase være følgende fokusområder:



At opstille klare mål og succeskriterier for forsøget



At sikre, at alle involverede aktører i kommunen er bevist om forsøgets mål og succeskriterier



At udarbejde en realistisk tidsplan for forsøget



At nuværende procedure/arbejdsgangsbeskrivelser udvides med de nye tildelingskriterier



At medarbejdere orienteres om udvidelsen og klædes på fagligt, såfremt det skønnes

nødvendigt.



At der følges løbende op på fremdrift og udfordringer i forsøget



At der udarbejdes et endeligt evalueringsdesign

I denne fase er det muligt at foretage små justeringer ud fra de løbende erfaringer i forsøget

Fase 2: Survey

Et �½ år inde i forsøget gennemføres en survey blandt involverede rådgivere mhp at få belyst status på,

hvorvidt målet for forsøget nås, og hvorvidt forsøget giver anledning til ændret praksis.

113

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Fase 3: Evaluering

Evalueringen sker løbende i forbindelse med det løbende ledelsestilsyn, og der samles op herop

løbende.

Ligeledes sker der en samlet opfølgning på ledelsestilsynene for hele perioden i forbindelse med en

slutevaluering forud for forsøget afslutning.

5. Evaluering

I evalueringsfasen fastlåses indsatsen i kommunen, og der fokuseres på at beskrive indsatsen og

resultaterne heraf.

Evalueringen sker på to områder

Temaledelsestilsyn

I det almindelige ledelsestilsyn på revalideringsområdet vil der blive tilføjet et afsnit om

tilkendelsesgrundlaget. Herunder fokus på

a. hvorvidt sagen er tilstrækkeligt belyst, således afgørelsesgrundlaget skønnes

tilstrækkeligt.

b. Hvorvidt der skønnes tvivl om afgørelsesgrundlaget, og om LÆ265 da burde have

været indhentet

c. Hvorvidt indhentelse af læ265 ville have forlænget sagsbehandlingen i sagen, såfremt

den ikke kunne indhentes parallelt med sagsbehandlingen i øvrigt?

d. Hvorvidt egen læge har været inddraget i udredningen?

Der vil i forlængelse af de almindelige ledelsestilsyn blive samlet op på praksis og erfaringer

mhp. tilbagemeldinger til hhv. den enkelte rådgiver og rådgivergruppen, således at eventuelle

justeringer også kan ske på baggrund af faktuelle oplysninger i tilsynet.

2. Survey

Et �½ år efter opstart af forsøget gennemføres der en survey målrettet de rådgivere, som

sidder med udredningen af retten til revalidering. I denne survey rettes fokus mod

a. hvorvidt rådgiver oplever at sagsbehandlingen er mere smidig ift. tidligere?

b. Om og hvordan egen læge inddrages i udredningen af sagerne, når det ikke sker

igennem læ265?

c. hvorvidt forsøget har givet anledning til en anden adfærd i belysningen af sagerne?

d. Er der særlige sagstyper, hvor de indhenter LÆ265 alligevel uagtet muligheden for

undtagelsen, fordi der er tvivl om arbejdsevnen?

Denne survey gennemføres under den forudsætning, at der er tale om rådgivere, som har

administreret revalideringssagerne forud for forsøget, så de har et sammenligningsgrundlag.

Endvidere sker den efter et �½ år, da rådgiverne da har erfaringerne fra hidtidigt

administrationsgrundlag i frisk erindring fortsat.

På baggrund af survey´en samles der op på, hvorvidt der er grundlag for justeringer i praksis.

Slutevaluering

Forud for afslutningen af forsøgsperioden samles der op på de gennemførte

114

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

temaledelsestilsyn samt survey. I slutevalueringen vil der også blive set på, hvor mange

revalideringssager, der er bevilget i perioden set ift. tilsvarende periode forud for forsøgets

start. Dette sammenholdes med, hvor mange LÆ265 der har været indhentet i

forsøgsperioden og temaledelsestilsynets resultater.

Resultatet heraf præsenteres for de kommunale aktører, der har været involveret i forsøget.

115

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

3.b Ansøgning nr. 2: Ledighedsydelse - fritagelse for revurdering i 12.

måned indenfor 18 måneder

En mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats, herunder også

nytænkning af integrationsområdet

Ledighedsydelse - fritagelse for revurdering i 12. måned indenfor 18

måneder

Thisted, Rebild, Aalborg, Vesthimmerland, Jammerbugt

Katrine Povlsen Hansen, Jammerbugt Kommune

Telefon

Netværkskoordinator

7257 7562

E-mail

[email protected]

Frikommunenetværk

Titel på forsøg

Deltagerkommuner

Faglig kontaktperson

Netta Ben-Yedidia, Aalborg Kommune

Telefon

99312725

E-mail

[email protected]

Dato for ansøgning

1. november 2017

1. Beskrivelse af forsøget

Baggrund:

Som lovgivningen i forhold til revurdering og opfølgning med borgere på ledighedsydelse er i dag, er

der et overlap af bestemmelser, hvor borgeren skal igennem de samme vurderinger gentagne

gange. Regelsættet skaber ugennemsigtighed i opfølgningen for borgeren, og revurderingsperioden

skaber desuden et unødigt pres på borgerne i forhold til tvivl om fortsat berettigelse til

fleksjobordningen. Regelsættet betyder endvidere at kommunerne anvender ressourcerne på at

gennemføre en rettidig revurdering mellem 12-18 måneders ledighed, ressourcer der i højere grad

kan anvendes til et fokus på jobskabelse.

Kommunerne ønsker derfor med frikommuneforsøget at skabe en forenkling i regelsættet, så

borgerne oplever sammenhæng mellem behov og tiltag.

Vi ønsker fritagelse for at lave revurdering efter 12 måneder på ledighedsydelse indenfor 18

måneder, da der qua opfølgnings- og rådighedsbestemmelserne er en løbende revurdering af

borgerens rådighed, behov for støtte til at komme i job samt behov for afklarende tiltag.

Det følger af Lov om Aktiv Socialpolitik (LAS) § 74c, at kommunen skal foretage revurdering af

ledighedsydelsesmodtagere, når borgeren har modtaget ledighedsydelse i 12 måneder indenfor 18

måneder. Det er i bestemmelsen angivet, at kommunen skal foretage en vurdering af om

betingelserne for fortsat at modtage et fleksjob er til stede, og i led med dette at iværksætte

beskæftigelsesrettede tilbud.

Det følger samtidig af LAS § 10, at kommunen er forpligtet til at afholde opfølgning efter 6 måneder

på ledighedsydelse, og ved opfølgningen at tage stilling til:

Om betingelserne for udbetaling af hjælp fortsat er tilstede

Om borgeren udnytter sine arbejdsmuligheder

Om borgeren har behov for andre former for hjælp.

116

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Der er desuden pligt til at afholde løbende opfølgning mindst hver 3. måned under hele

ledighedsperioden i kontaktforløbet efter LAB § 73a, hvor der hver gang er fokus på at tilrettelægge

indsatsen, således at borgeren hurtigst muligt kommer i fleksjob.

I reglerne om rådighed og sanktion som angivet i bestemmelserne i LAS § 75-77, er det beskrevet, at

ledighedsydelsesmodtageren aktivt skal udnytte sine arbejdsmuligheder for at opnå fleksjob, og

herunder deltage aktivt i rimelige tilbud efter LAB eller andre tiltag, der kan forbedre mulighederne

for at få arbejde.

I skemaet er skitseret et overblik over de forskellige bestemmelser og tidspunktet for hvornår de

anvendes:

Ledighedsydelse: opfølgning - kontaktforløb - vurdering

Handling

Opfølgning

Vurdering

Revurdering

Kontaktforløb

CV-samtale

Møde i

rehabiliteringsteam

Rådighedssamtaler

Sygeopfølgning

Lov og §§

LAS, § 10 stk. 3

Efter 6 måneder

Hvornår

LAS, § 74 c stk. 1, 1. Efter 12 måneders ledighedsydelse inden for 18

pkt.

måneder

LAS, § 74 c stk. 1, 2. På ny - efter 12 måneders ledighedsydelse inden for

pkt.

18 måneder

LAB § 73 a

LAB § 73 e

Senest hver 3. måned - fra visitationen til fleksjob

Senest 3 uger efter, at de har opnået ret til

ledighedsydelse

LAS § 75, LOUB* § Når der afholdes møde om pågældendes sag

LAS § 75

LAB, § 73 a stk 3

Når der er rejst været tvivl om pågældenes rådighed

Senest hver 3. måned mens pågældende er

sygemeldt

(* LOUB anvendes som forkortelsen af Lov om organisering og understøttelse af

beskæftigelsesindsatsen m.v.)

Når de enkelte bestemmelser ses i sammenhæng med hinanden står det frem, at der er gentagne

overlap af kravene til kommunerne om at vurdere, om betingelserne for at være i fleksjobordningen

er opfyldt både løbende og i forbindelse med revurderingen. Herudover skal kommunerne også

både løbende og i forbindelse med revurderingen, vurdere borgerens rådighed og eventuelle behov

for hjælp til at indtræde på arbejdsmarkedet igen.

Endeligt skal ovenstående overlap også ses i lyset af retssikkerhedslovens §§ 5 og 7a, efter hvilke

kommunerne skal sikre, at borgerne vejledes efter deres behov, når de er i kontakt med

kommunerne.

De nuværende regler skaber ugennemsigtighed for borgerne, og det er ugennemskueligt for

borgerne, hvornår de forskellige samtaler anvendes og med hvilket sigte. Herudover skaber selve

revurderingsperioden en usikkerhed ved borgerne omkring forsørgelsesgrundlag og fokus på job kan

mistes i denne proces på grund af borgernes tvivl om fremtiden.

Det konkrete forsøg:

117

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Kommunerne ønsker med dette forsøg at fritages for at lave revurdering efter 12 måneder på

ledighedsydelse indenfor 18 måneder, da vi mener, at der sker en kvalificeret revurdering i

kontaktforløbet ved opfølgningssamtaler og vurdering af rådighed. Det er vores vurdering, at det

bør være borgerens individuelle situation, der er bestemmende for indsatserne og iværksættelse af

tilbud, og ikke revurderingsreglerne, der er bestemmende for at kommunen skal anvende

beskæftigelserettede tilbud, på et givent tidspunkt i ledighedsperioden.

Det vurderes at kontaktforløbet samtidigt kan indeholde en helhedsvurdering ift. den indsats

borgeren har behov for fremtidigt, herunder også om ledighedsydelsesmodtageren fortsat står til

rådighed, eller om der evt. kan være behov for andre indsatser og forsørgelsesydelser.

Endeligt vurderes det, at det vil frigive ressourcer i jobcentret til at have fokus på opfølgning og

jobsøgning, til gavn for borgerens beskæftigelsesmuligheder.

Uagtet at revurdering bortfalder, vil det ikke have en betydning for borgerens ret til anden aktør, da

vurderingen af at borgeren fortsat er berettiget til ledighedsydelse, allerede er lavet i forbindelse

med kontaktforløbet.

Målgruppen:

Der er løbende ca. 1000 borgere på ledighedsydelse i de 5 ansøgende kommuner (Kilde:

Jobindsats.dk). Det er således en betragtelig andel af borgere, der oplever ugennemsigtighed i

regelsættet, og som kan drage nytte af en forenkling med en overskuelighed i kontakten med

kommunerne.

2. Mål og forventede resultater

Det er forventningen, at sagerne omkring ledighedsydelse foregår, så borgerne får de tilbud, de har

behov for, når deres situation tilsigter det, og mest af alt, at en forenkling vil skabe bedre

gennemsigtighed for borgerne i deres forløb.

Kommunerne vil opleve en ressourcemæssig besparelse i form af mindre administration og

borgeren vil opleve at få tilbud på det tidspunkt, det er relevant i den enkelte borgers

ledighedsydelsesperiode, og ikke fordi de skal qua perioden på ledighedsydelse.

Da bestemmelserne om revurdering blev indført skulle det også ses i sammenhæng med en

anderledes refusionsmodel, end der er gældende i dag. Der var på daværende tidspunkt et

økonomisk incitament til at revurdere sagen ved de 12 måneder inden for 18 måneder, hvor

strømningerne i lovgivningen på nuværende tidspunkt mere tilsigter, at kommunen løbende skal

vurdere behovet for hjælp samt give rette tilbud på rette tidspunkt.

Med frikommunetiltaget vil jobcentrene kunne anvende ressourcerne på jobfokus, hvorved det

forventes at perioden på ledighedsydelse kan begrænses eller som minimum være uforandret,

hvorved de samme resultater kan opnås gennem en enklere og mere gennemskuelig indsats.

3. Konkrete behov for forsøgshjemler, undtagelser fra gældende lovgivning mv.

Kommunerne ønsker fritagelse for hele bestemmelsen i Lov om Aktiv Socialpolitik § 74c:

Kommunen skal vurdere, om betingelserne for at få et fleksjob fortsat er opfyldt, når en person har

fået ledighedsydelse i 12 måneder inden for 18 måneder. Herefter skal kommunen revurdere sagen,

hver gang personen på ny har modtaget ledighedsydelse i 12 måneder inden for 18 måneder.

Vurderingen skal være afsluttet, senest når pågældende har modtaget ledighedsydelse i 18

118

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

måneder. Når en person, der modtager ledighedsydelse eller har opsagt et fleksjob, flytter til en

anden kommune, skal denne kommune afslutte vurderingen inden for fristen på 18 måneder.

Kommunen skal dog senest inden for 6 måneder efter flytningen afslutte vurderingen, hvis fristen på

18 måneder ikke kan overholdes på grund af flytningen. Perioder med ledighedsydelse under barsel

medregnes ikke.

Stk. 2. Ved vurderingen skal kommunen anvende tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats.

Stk. 3. Grundlaget for vurderingen skal bestå af1) en redegørelse for, at der er anvendt tilbud efter

kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

2) en redegørelse for den pågældendes ressourcer samt mulighederne for at anvende og udvikle

dem, som udarbejdes i samarbejde med den pågældende og indeholder dennes egen opfattelse af

forholdene,

3) en redegørelse for, hvorfor den pågældendes arbejdsevne fortsat anses for varigt nedsat, og

4) en redegørelse for, at det er vurderet, om der kan være grundlag for at påbegynde en sag om

førtidspension.

Fritagelse for revurdering vil få betydning for den digitale indberetning til DFDG via de kommunale

fagsystemer. Der ønskes derfor fritagelse for indberetning af revurdering. I fald det af hensyn til IT-

strukturen ikke er muligt med en fuld fritagelse, ønskes der mulighed for at indberette revurdering,

selvom den ikke foretages.

4. Hvordan realiseres de forventede resultater

De forventede resultater opnås som en naturlig del af det daglige arbejde for rådgiverne med

borgerne på ledighedsydelse. Rådgiver vil via det dialogbaserede kontaktforløb inddrage borger i

vurderingen af, hvornår der er behov for tilbud, og vil løbende vurdere, om der er behov for

yderligere afklaring af borgerens situation og rådighed, og vil iværksætte de tiltag, situationen

tilsigter.

5. Evaluering

I frikommuneperioden vil der løbende blive foretaget ledelsestilsyn i kommunerne. Fokus i

ledelsestilsynet vil være på den faglige kvalitet af indsatsen for at sikre, at borgerne står til rådighed

samt får relevante tilbud, når borgerens situation tilsigter det.

I frikommuneperioden vil der desuden blive foretaget en survey ved rådgiverne, som arbejder med

ledelsesydelsesmodtagere. Der vil blive lavet survey i efteråret 2018 samt ved frikommuneforsøgets

afslutning i sommeren 2020.

I frikommuneperioden vil der endeligt blive foretaget en måling via jobindsats.dk. på den

gennemsnitlige længe af ledighedsydelsesperioden, - dels ved start af forsøget og ved afslutning af

forsøget.

119

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

3.c Ansøgning nr. 3: Fleksible rammer for løntilskud/jobrotation

Frikommunenetværk

Titel på forsøg

Deltagerkommuner

Faglig kontaktperson

En mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats, herunder også

nytænkning af integrationsområdet

Fleksible rammer for løntilskud/jobrotation

Jammerbrugt og Frederikshavn

Heidi Juel Frederiksen, Frederikshavns kommune

Telefon

Netværkskoordinator

98455695

E-mail

[email protected]

Netta Ben-Yedidia, Aalborg Kommune

Telefon

99312725

E-mail

[email protected]

Dato for ansøgning

1. november 2017

1. Beskrivelse af forsøget

Det opleves, at en række lovgivningsmæssige begrænsninger hindrer, at jobcentret kan bevilge de

former for virksomhedsrettet aktivering, der vurderes bedst at kunne bringe den enkelte ledige

hurtigst muligt i varig beskæftigelse. Det drejer sig om regler vedr. bevilling af offentlig job med

løntilskud og jobrotation i både private og offentlige virksomheder inden for de første 26 ugers

sammenlagt/sammenhængende ledighed.

Der ønskes derfor mulighed for at kunne dispensere for bestemte regler ifm. bevilling løntilskud og

jobrotation i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med beskæftigelsesreformen pr. 1. januar 2015 blev der implementeret en ensrettet bevillingsramme

for job med løntilskud. Dette betyder at borgere skal have 26 ugers sammenlagt/sammenhængende

ledighed inden de kan påbegynde et job med løntilskud medmindre borger

1. ikke har en almen eller erhvervsrettet eller uddannelse på gymnasialt eller højere niveau,

2. er over 50 år eller

3. er enlig forsøger

Det opleves, at kravet om forudgående ledighed i visse tilfælde står i vejen for at kunne afgive det

tilbud, der hurtigst muligt vil bringe den ledige i varig beskæftigelse.

Det foreslås, at kravet om forudgående ledighed ifbm. bevilling af offentlige job med løntilskud

ophæves for;



ledige dimittender



ledige med forældet uddannelse, som gerne vil tilbage til sig faglige område eller afprøve et

nyt område



ledige med skånehensyn, der bevirker, at de vanskeligt kan stå til rådighed inden for det

område, de er uddannede til



ledige dagpengemodtagere, som har en forudgående periode på sygedagpenge eller

jobafklaringsforløb



ledige som er i risikogruppen for langtidsledig, vurderet på baggrund af svarene i

forberedelsesskemaet på jobnet

120

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Det foreslås, at kravet om forudgående ledighed ifbm. bevilling af jobrotationsansættelse ophæves

for følgende LAB målgrupper;

- Målgruppe 2.1

- Målgruppe 2.2

Kommunerne kan således afgive det tilbud, der vurderes hurtigst muligt at kunne bringe den ledige i

varig beskæftigelse. Hensigten er, at understøtte den enkelte borger i at få den bedst mulige

tilknytning til potentielle arbejdsgivere igennem brugen af offentlige løntilskud og jobrotation tidligt i

ledigheds forløbet.

Da der endvidere er regler om formålet med det enkelte tilbud, betyder dette, at jobcentret fortsat

kun kan afgive tilbud til den enkelte borger i overensstemmelse med de i lovgivningen konkret

fastsatte formål. Dette ses at være i tråd med intentionerne i refusionsreformen, der netop lægger op

til at anvende de mest effektive tilbud så hurtigt som muligt i ledighedsforløbet.

2. Mål og forventede resultater

Det forventes, at de mere fleksible rammer for bevilling af offentlige løntilskud og jobrotation, vil

betyde at der bevilges flere forløb og at disse forløb fører til, at flere vil komme i varig beskæftigelse.

Det forventes endvidere, at mere fleksible rammer for bevilling af virksomhedsrettet tilbud vil kunne

forebygge langtidsledighed.

Der udarbejdes et nærmere beskrevet evalueringsdesign for at følge indsatsen.

3. Konkrete behov for forsøgshjemler, undtagelser fra gældende lovgivning mv.

Løntilskud

Der dispenseres via forsøgsbekendtgørelse for lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 51 i forhold til

bevilling af offentlige job med løntilskud.

Jobrotation

Der dispenseres via forsøgsbekendtgørelse for lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 98b stk. 1.

4. Hvordan realiseres de forventede resultater

Der vil være fokus på den bredere mulighed for anvendelsen af de nævnte redskaber i den daglige

indsats i jobcentret. Alle medarbejdere informeres om mulighederne, og der følges løbende op på

anvendelsens omfang mhp. på at sikre fokus.

5. Evaluering

Der foretages løbende opfølgning på, om der bevilges flere forløb, som det ikke tidligere var muligt at

bevilge. Der følges endvidere op på effekten af disse forløb. De konkrete effektmålinger udvikles i

samarbejde med VIVE, STAR og Beskæftigelsesministeriet.

For at kunne følge de personer, som indgår i forsøget ønskes der oprettet en regional

persongruppemarkri

g Fleksi le ra

er for lø tilskud/rotatio so ka a ve des i de periode

frikommuneforsøget gælder.

121

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

3.d Ansøgning nr. 4: Sanktionering (Forenkling af sanktioneringsreglerne og

mindre dokumentation)

Frikommunenetværk

Titel på forsøg

Deltagerkommuner

Faglig kontaktperson

En mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats, herunder også

nytænkning af integrationsområdet

Sanktionering (Forenkling af sanktioneringsreglerne og mindre

dokumentation)

Jammerbugt, Frederikshavn og Thisted

Jannie Knudsen, Jammerbugt kommune

Telefon

Netværkskoordinator

72577511

E-mail

[email protected]

Netta Ben-Yedidia, Aalborg Kommune

Telefon

99312725

E-mail

[email protected]

Dato for ansøgning

1. november 2017

1. Beskrivelse af forsøget

Baggrund for forsøget:

Et frikommuneforsøg på sanktioneringsområdet har til formål at sikre en større gennemsigtighed og

bedre retssikkerhed for borgerne igennem en forenkling af reglerne omkring sanktioner. Dvs.

borgerne kender deres rettidigheder og pligter og forstår hvorfor en given partshørig kan fører til

sa ktio eri g. Dette giver ulighed for i højere grad at a ve de sa ktio so pædagogisk værktøj ,

da konsekvenserne for bestemte handlinger er tydelige.

Som lovgivningen er i dag i henhold til Lov om en aktiv socialpolitik (LAS) ift. at sanktionere borgere,

der ikke lever op til deres rådighedsforpligtelse, så er det administrativt tungt for medarbejderne at

udføre opgaven. Der er et stort dokumentationskrav med hyppige gentagelser og mange risici for

fejltagelser grundet lovgivningens kompleksitet. Kommunerne ønsker overordnet set med dette

frikommuneforsøg at forenkle arbejdsgangene i situationer, hvor borgere udebliver fra samtaler eller

tilbud uden kontakt til jobcentret.

Der er for eksempel behov for at forenkle reglerne i situationer, hvor borgeren misligholder

rådighedsforpligtelsen i forhold til enten at lægge CV på Jobnet, tjekke jobforslag, søge job og/eller

registrere disse i jobloggen.

Et andet eksempel er i forbindelse med sanktionering af aktivitetsparate, hvor der er brug for en

præcisering af begrebet at fremme rådigheden sådan, som den fremgår af

Vejledning om rådighed og

sanktion for personer der ansøger om eller modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller

kontanthjælp.

Rådgiver skal som det er nu i hvert enkelt tilfælde løfte bevisbyrden i forhold til at

sanktionering vil fremme borgerens rådighed, hvilket efter en konkret og individuel vurdering ligger

implicit i sanktionen.

Derfor vil en række nordjyske kommuner søge om fritagelse for visse dele af lovgivningen på området

samt præcision af vejledningen med det mål for øje at lette sagsbehandlerbyrden og forenkle

forståelsen for sanktionering for de borgere, det måtte berøre.

122

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Det konkrete forsøg:

Dette frikommuneforsøg består af en række delelementer, som er beskrevet neden for.

LAS § 35:

I forbindelse med § 35.5. ansøger kommunerne om, at det i frasen

personlig kontakt

præciseres, at

dette beror på en konkret og individuel vurdering omkring, hvad personlig kontakt er, og at dette kan

være andet end ansigt til ansigt kommunikation. Eksempelvis skal personlig kontakt også kunne være:

mailkorrespondance med borger, telefonsamtale med borger eller oplysninger om borgers aktuelle

situation via 3. part fx mentor, støttekontaktperson eller virksomhedskonsulent. Det betyder med

a dre ord, at ko

u e forsøger at ko takte orger på va lig vis , hvilket aturligvis skal

dokumenteres, hvorved borgerens retssikkerhed ikke bringes i fare.

Målgruppen er LAB 2.3 og 2.13 samt aktivitetsparate borgere i integrationsprogram

Vejledningen om rådighed og sanktion for personer der ansøger om eller modtager

integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp

Det fremgår af vejledningen på området, at rådgiver i hvert enkelt tilfælde skal løfte bevisbyrden i

forhold til at sanktionering vil fremme borgerens rådighed. Det er tidskrævende arbejde, og

kommunerne vil i denne del af dette frikommuneforsøg ansøge om fritagelse for denne del af

vejledningen, og at rådgiver hermed systematisk skal tage stilling til dette forhold i forbindelse med

rådighedsvurderingen. Begrundelsen er at rådgiver ud fra en konkret og individuel vurdering vurderer

sanktionen som værende rådighedsfremmende. Altså at det ligger implicit i sanktionen, at det

fremmer borgerens rådighed.

Målgruppen er LAB 2.3 og 2.13 og aktivitetsparate borgere i integrationsprogram

LAS § 37:

I denne bestemmelse, der handler om fradrag i ydelser ved udeblivelse fra samtaler af forskellig

karakter, vil det forenkle kompleksiteten for rådgiver, hvis der indføres en fælles benævnelse for de

samtaler, den ledige har pligt til at deltage i, og at alle samtaler kan sanktioneres. Dette vil også sikre

en enkel og forståelig kommunikation om samtaler for borgeren. Kommunerne ansøger derfor om i

denne del af dette frikommuneforsøg, at LAS § 37 ændres til kun at omhandle udeblivelse fra

jobsamtaler som det nye fællesbetegnende ord. Alle samtaler kan dermed sanktioneres.

I LAS § 37 indgår endvidere frasen

indtil kontakten er genoprettet med jobcentret,

og dette kan give

fortolkningsvanskeligheder for rådgiver og borger. Kommunerne ønsker derfor at ansøge om, at det

skal præciseres, at borger fremmøder fysisk på jobcentret.

Endvidere ansøges der om, at der i forbindelse med sygeopfølgning jvf. LAB § 16.2, præciseres, at

rådgiver har mulighed for at foretage en vurdering af, at borgeren skal møde til samtalen, medmindre

at sygdommen er en direkte hindring for deltagelse i samtalen, og at sygdommen derfor ikke er en

rimelig grund til at melde afbud. Med andre ord skal rådgiver

–

upåagtet at borger har en

lægeerklæring, der understøtter sygdom

–

kunne stille krav til borger om fremmøde til samtale, hvis

sygdommen ikke er til hinder herfor

–

på samme måde som det er tilfældet for borgere på

sygedagpenge. (Denne vurdering kan ankes).

Målgruppen er LAB 2.2, 2.12 og 2.3, 2.13 samt jobparate og aktivitetsparate borgere i

integrationsprogram.

123

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

LAS § 38 :

Lov om en aktiv socialpolitik § 38 handler om fradrag i ydelser ved undladelser i forbindelse med at

lægge cv på Jobnet samt tjekke jobforslag på Jobnet med henblik på at bekræfte status som

jobsøgende. LAS § 38 er delt i to stykker, stk. 1 omhandler cv og stk. 2 omhandler at tjekke jobforslag

på Jobnet.

Kommunerne ansøger om i dette frikommuneforsøg, at LAS § 38 ikke opdeles i to stykker men blot er

en bestemmelse.

Målgruppe er LAB 2,2 og 2.12 (åbenlyst uddannelsesparate) og jobparate

integrationsydelsesmodtagere, som ikke er fritaget for registrering i joblog.

LAS § 39

LAS § 39.1.7. handler om fradrag i ydelser ved at undlade at registrere jobsøgningsaktiviteter på

jobloggen på Jobnet.

LAS § 39.1.8 handler om fradrag i ydelser, hvis borgeren ikke overholder aftaler om jobsøgning

Hvis der ikke kan aflæses det aftalte antal job i jobloggen, skal der umiddelbart partshøres

vedrørende både stk. 39.1. 7 og 39.1. 8, da den manglende registrering enten kan være forårsaget af,

at borgeren ikke har søgt de aftalte job eller blot har undladt at registrere eventuelt søgte job i

jobloggen.

Kommunerne ansøger om i dette frikommuneforsøg, at LAS § 39.1.7 og 39.1.8 ikke er to numre, men

blot et nummer, som handler om manglende overholdelse af aftaler om jobsøgning

Målgruppe er LAB 2,2 og 2.12 (åbenlyst uddannelsesparate) og jobparate

integrationsydelsesmodtagere, som ikke er fritaget for registrering i joblog.

LAS § 40a og 41:

I disse bestemmelser, der handler om nedsættelse eller ophør af ydelser ved afvisning af tilbud uden

rimelig grund, er sagsbyrden kompleks for rådgiverne og uigennemskuelig for borgerne. Det vil

forenkle sagsgangen, reducere kompleksiteten for rådgiver og øge gennemskueligheden for borgeren,

hvis sanktionering på området med enkelte tilføjelser udelukkende sagsbehandles på grundlag af §

41. Endvidere vil det forenkle sagsbehandlingen med enkelte præciseringer i vejledningen på

området.

Endvidere vil det medføre, at borgerne oplever, at regelsættet omkring rådighed og sanktionering

bliver mere gennemskuelige, ligesom det bliver nemmere at kommunikere til borgerne og undgå

misforståelser. Med de forslåede ændringer vil sagsbehandleren fortsat foretage en individuel

vurdering, men kravet til kontakt til borgeren vil være mere rammesat. Derved sikres der en mere

ensartet sagsbehandling på tværs af kommunerne. Ved nuværende regler bliver incitamentet for

progression i forhold til tilbagevenden til arbejdsmarkedet for den enkelte borger ikke understøttet,

da der er lempeligere pligter ved at være aktivitetsparat kontra jobparat. Rådighedspligterne skal

sættes i forhold til den enkelte borgerens formåen og kunnen og ikke i forhold til, hvorvidt de er

kontaktbare eller ej.

124

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Kommunerne ansøger i denne del af frikommuneforsøget derfor om fritagelse for § 40a. Endvidere

ansøges der om, at der kan sanktioneres i henhold til § 41, når borger udebliver fra jobsamtale, eller

når borger misligholder et uddannelsespålæg - begge uden rimelig grund

Endvidere ansøger kommunerne om, at hvis en borger afviser deltagelse i jobsamtale eller tilbud, så

kan rådgiver henlægge sagen efter 4 uger. For genoptagelse af sagen, må borger ansøge på ny.

Målgruppe er LAB 2.2, 2.12, 2.3, 2.13 samt jobprate og aktivitetsparate borgere i integrationsprogram

2. Mål og forventede resultater

Målet med frikommuneforsøget er at forenkle sagsbehandlingen i sager, hvor rådgiver vurderer, at

sanktionering vil være rådighedsfremmende. Et forventet resultat er at borgeren vil opleve

dokumentationen og interaktionen mere gennemskuelig. Dermed gøres samarbejdet med jobcentret

mere håndgribeligt, hvilket øger muligheden for et godt relationelt samarbejde borger og rådgiver

imellem og bedre rådighedsudnyttelse.

Et andet forventet resultat vil være, at rådgiver får reduceret kompleksiteten i forståelsen af

lovstoffet og frigivet sagsbehandlingstid til eksempelvis dialog med borgeren. Det vil øge

meningsfuldheden i arbejdet og derfor også arbejdsglæden samt reducere fejlmulighederne.

3. Konkrete behov for forsøgshjemler, undtagelser fra gældende lovgivning mv.

Konkret er der behov for, at det i

§ 35, stk. 5

i Lov om en aktiv socialpolitik i frasen personlig kontakt

præciseres, at formen af den personlige kontakt beror på en konkret og individuel vurdering:

§ 35, stk. 5:

Forud for fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen efter

§§ 36-41

til en aktivitetsparat

modtager af integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp skal kommunen have udtømt

alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med personen med henblik på en vurdering

af, om der forelå en rimelig grund til udeblivelsen m.v.

Der ønskes endvidere fritagelse for jf.

Vejledning om rådighed og sanktioner for personer der

a søger o eller odtager i tegratio sydelse, udda elseshjælp eller ko ta thjælp

, at der i

forbindelse med rådighedsvurdering af en aktivitetsparat borger skal foretages en konkret og

individuel vurdering af, hvorvidt sanktionen fremmer rådigheden:

2. Rådighed for personer, der modtager integrationsydelse, uddannelses- eller kontanthjælp, og som

af kommunen er visiteret som aktivitetsparate

Der, hvor en sanktion ikke fremmer rådigheden for en aktivitetsparat integrationsydelses-,

uddannelseshjælps- eller kontanthjælpsmodtager, skal der ikke gives en sanktion.

Der ønskes tillige i forbindelse med

§ 37

i Lov om en aktiv socialpolitik, at der indføres en fælles

benævnelse for de samtaler, den ledige har pligt til at deltage i, og at alle samtaler kan sanktioneres:

Hvis en person uden rimelig grund udebliver fra en jobsamtale eller en individuel samtale, herunder

en samtale som led i en sygeopfølgning, et møde i rehabiliteringsteamet eller en rådighedsvurdering i

jobcenteret, foretager kommunen fradrag i hjælpen for de dage, der går, fra personen skulle være

mødt til jobsamtalen, rådighedsvurderingen m.v., og indtil kontakten til jobcenteret er genoprettet.

125

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Der foretages fradrag i hjælpen for den dag, hvor samtalen, rådighedsvurderingen m.v. skulle have

fundet sted, uanset om personen kontakter jobcenteret samme dag.

Der ønskes endvidere i forbindelse med

§ 38

i Lov om en aktiv socialpolitik, at bestemmelsen ikke

opdeles i to stykker men blot er en bestemmelse:

§ 38.

Hvis en person, der ansøger om eller modtager hjælp, har undladt at tilmelde sig som

arbejdssøgende i jobcenteret, jf.

§ 8 a,

stk. 1 eller 2, eller har undladt at lægge sit cv ind i Jobnet, jf.

13 a,

stk. 2, 1. pkt., eller stk. 3, 1. pkt., foretager kommunen fradrag i hjælpen til den pågældende for

de dage, hvor de pågælde de ikke har været til eldt, eller hvor v’et ikke har været

lagt ind,

medmindre den manglende tilmelding og indlæggelse af cv ikke skyldes personens forhold.

Stk. 2.

Hvis en person har undladt at tjekke sine jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at

pågældende er arbejdssøgende, jf.

§ 8 a,

stk. 3, og den pågældende som følge heraf er blevet afmeldt

som arbejdssøgende i henhold til regler fastsat efter

§ 11,

stk. 5, i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats eller integrationslovens

§ 26 a,

stk. 2, foretager kommunen fradrag i hjælpen til

den pågældende for de dage, hvor personen har været afmeldt, medmindre den manglende

bekræftelse ikke skyldes personens forhold.

Kommunerne ansøger endvidere om, at LAS § 39.1.7 og 39.1.8 ikke er to numre, men blot et

nummer, som handler om manglende overholdelse af aftaler om jobsøgning:

§ 39.

Hjælpen nedsættes efter § 40, hvis en person

7) uden rimelig grund har undladt at overholde aftaler om jobsøgning, jf. § 13 a, stk. 4, 2. pkt., eller

8) uden rimelig grund har undladt at registrere sine jobsøgningsaktiviteter i jobloggen på Jobnet inden

for den frist, som kommunen har

fastsat, jf. § 13 a, stk. 4, 3. pkt., eller uden rimelig grund har undladt at dokumentere sine

jobsøgningsaktiviteter som aftalt med jobcenteret, jf. integrationslovens § 26, stk. 3.

Der søges fritagelse for

§ 40 a

i Lov om en aktiv socialpolitik:

§ 40 a. En person, der er uddannelses- eller jobparat, mister retten til hjælp efter §§ 22, 23 og 25 i en

periode på op til 3 måneder, hvis

personen gentagne gange uden rimelig grund har undladt at opfylde sin pligt til at stå til rådighed

efter reglerne i §§ 13 og 13 a og

kommunen konkret vurderer, at personen med sin adfærd udviser en manglende vilje til at stå til

rådighed for arbejde, uddannelse, tilbud

m.v.

Stk. 2.

Kommunen skal samtidig med afgørelsen efter stk. 1 give personen et tilbud efter lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller

anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, daglige samtaler eller pligt til at møde dagligt i

jobcenteret. Aktiviteter efter 1. pkt. skal kunne påbegyndes samme dag, som afgørelsen efter stk. 1

har virkning fra.

Personen modtager hjælp efter §§ 22, 23 og 25 for de dage, hvor den pågældende deltager i tilbud,

møder til samtaler eller møder i jobcenteret.

Stk. 3.

Hvis en person er syg eller har børnepasningsproblemer, skal personen meddele dette på den

måde, som jobcenteret har angivet forud for det tidspunkt, som den pågældende skal møde i

tilbuddet, møde til samtalen eller møde på jobcenteret, jf. stk. 2.

126

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Stk. 4.

Hvis en person udebliver fra et tilbud m.v., jf. stk. 2, kan kommunen i helt særlige situationer

udbetale hjælp for de dage, hvor den pågældende er udeblevet. Dette gælder også, hvis personen

ikke har givet meddelelse om fraværet forud for mødetidspunktet, jf. stk. 3. Personen skal, så snart

det er muligt, tage kontakt til jobcenteret og oplyse om årsagen til udeblivelsen.

Stk. 5.

Opgørelsen af de dage, der kan udbetales hjælp for, jf. stk. 2-4, sker som en samlet opgørelse

for 1 måned. Hjælpen beregnes

som en forholdsmæssig andel af månedens hjælp svarende til antallet af kalenderdage, hvor

personen har opfyldt betingelserne for at modtage hjælp, sat i forhold til månedens kalenderdage.

Hjælpen udbetales efter § 89, stk. 1.

Endvidere ansøges der om, at der kan sanktioneres i henhold til

§ 41,

når borger udebliver fra

jobsamtale, eller når borger misligholder et uddannelsespålæg. Endvidere ansøger kommunerne om,

at hvis en borger afviser deltagelse i jobsamtale eller tilbud, så kan rådgiver henlægge sagen efter 4

uger. For genoptagelse af sagen, må borger ansøge på ny.

§ 41.

Hjælpen ophører, hvis en person eller dennes ægtefælle

1) uden rimelig grund afviser tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, en eller flere dele af

integrationsprogrammet efter

integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herunder foranstaltninger

som led i sygeopfølgning, eller

2) uden rimelig grund har gentagne udeblivelser fra et tilbud efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, en eller flere dele af

integrationsprogrammet efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende

foranstaltning, herunder foranstaltninger som led i sygeopfølgning, og udeblivelserne har et så

betydeligt omfang, at det kan sidestilles med en afvisning af tilbuddet eller integrationsprogrammet.

Stk. 2.

Hjælpen til personen ophører, så længe personen afviser tilbud m.v. som beskrevet i stk. 1.

Hjælpen ophører tilsvarende hos ægtefællen.

Stk. 3.

Det er en betingelse for, at hjælpen kan ophøre, at kommunen samtidig sikrer, at der er et

åbent tilbud, som personen kan tage imod og dermed opfylde sin pligt til at udnytte sine

arbejdsmuligheder.

4. Hvordan realiseres de forventede resultater

De forventede resultater opnås som en naturlig del af rådgivers arbejde. Det er i forvejen en del af

grundessensen, at rådgiver foretager konkrete og individuelle vurderinger med henblik på at fremme

borgerens rådighed. Med de ønskede fritagelser og præciseringer bliver dette arbejde blot enklere og

mere gennemskueligt rent lovgivningsmæssigt. Med andre ord et skift i fokus fra tolkning af lovstof til

i højere grad at holde fokus på borgerens rådighed og progression. Borgeren vil nemmere kunne

forstå ret og pligt

–

og herunder de konsekvenser der er af ikke at overholde forpligtelserne. Det

kunne måske medføre et fald i sanktionering

–

fordi borgeren i højere grad vælger at overholde sine

pligter fra start (kender konsekvenserne).

5. Evaluering

Konkret vil evalueringen bestå i at følge op på mål og forventede resultater fremsat ovenfor.

Hertil foreslås, at der gennemføres en survey af effekten af frikommuneforsøget hos de involverede

medarbejdere.

127

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Endvidere skal det overvejes, hvordan det borgerrettede perspektiv bedst og mest sikkert kan måles

blandt de involverede borgere.

Det endelige evalueringsdesign fastsættes i samarbejde med VIVE, når fritagelsen foreligger.

128

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

3.e Ansøgning nr. 5: Lempede mentorregler (Mulighed for at fritage

aktivitetsparate kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere for ret og

pligt mentor)

Frikommunenetværk

Titel på forsøg

Deltagerkommuner

Faglig kontaktperson

En mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats, herunder også

nytænkning af integrationsområdet

Lempede mentorregler (Mulighed for at fritage aktivitetsparate

kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere for ret og pligt mentor)

Jammerbugt og Aalborg

Per Sigsgaard, Jammerbugt kommune

Telefon

Netværkskoordinator

72577551

E-mail

[email protected]

Netta Ben-Yedidia, Aalborg kommune

Telefon

99312725

E-mail

[email protected]

Dato for ansøgning

1. november 2017

1. Beskrivelse af forsøget

Baggrund:

Kommunerne skal tilbyde aktivitetsparate kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere et ret- og

pligttilbud efter Lov om aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) kap. 10-12. Tilbuddet skal gives senest efter

en sammenhængende periode på 3 måneder for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og 1

måned for aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere efter henvendelse til kommunen. Hvis

borgeren på grund af personlige forhold ikke kan deltage i dette tilbud, skal vedkommende have

tilbud om mentorstøtte (ret- og pligtmentor)

Tilbud om ret- og pligtmentor gives for en periode af 6 måneder, og der skal som minimum være

kontakt hver 2. uge. Kan borgeren efter de 6 måneder fortsat ikke deltage i tilbud, skal der gives et

nyt tilbud om mentorstøtte.

Kommunernes ret og pligt på dette område fremgår af Lov om aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) § 92,

93 og 96.

Det konkrete forsøg:

Ved finansloven for 2016 skete der en lovændring i forhold til ret- og pligtmentor med henblik på en

målretning af indsatsen. Helt konkret blev minimumskravet for kontakt ændret fra hver uge til hver 2.

uge. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at hensigten er at gøre tilbud om mentorstøtte

mere fleksibelt. Kommunerne fik dermed større frihed til at tilrettelægge kontakten med

udgangspunkt i den enkeltes behov for mentorstøtte.

Dette frikommuneforsøg fortsætter linjen med at målrette indsatsen, og består af to elementer. Det

første element handler om fritagelse for ret- og pligtmentor i visse situationer, såsom svær sygdom.

Det andet element handler om større fleksibilitet i mentorbevillingerne, således at der ikke er krav om

129

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

fast kontakt hver 2. uge og mentorindsatsen kun bevilges indtil borgerne er klar til et aktivt tilbud, og

ikke frem til tilbuddet kan iværksættes.

Fritagelse for ret og pligt mentor:

Der er visse situationer, hvor borgeren er så alvorligt syg eller har andre personlige forhold der gør, at

en ret og pligt-mentorindsats ikke aktuelt giver mening, idet borgeren ikke er i stand til at profitere af

indsatsen. Disse borgere får massiv støtte af andre professionelle, der hvor de er.

I disse perioder sker der ofte dublering i tilbuddene fra de flere forskellige offentlige instanser, hvor

flere professionelle har til opgave at stabilisere livssituationen

–

for eksempel via bostøtte og mentor.

For mentors vedkommende med henblik på at understøtte borgers mulighed for igen at

kunne/komme til at indgå i tilbud. At der arbejdes relationelt på flere fronter kan for disse borgere

virke forvirrende og usammenhængende. Således er der intet fornuftigt udkomme af kommunernes

mentorindsats, og den opleves unødvendig af både borgere og professionelle.

Kommunerne ønsker derfor med dette forsøg at give mulighed for fritagelse for ret- og pligtmentor til

borgere, som er alvorligt syge evt. indlagt på sygehus eller bosat på et botilbud. Deres situation er af

en sådan karakter, at indsatsen ikke aktuelt skaber den fornødne beskæftigelsesrettede progression.

Der skal ved fritagelse for ret- og pligtmentor løbende følges op på, hvornår borgeren opnår en

tilstand, hvor der er behov for en indsats eller en ret- og pligtmentor. Den koordinerende rådgiver,

der har til opgave at have overblik og koordinere indsatserne, vil fortsat have 4 opfølgende samtaler

på 12 måneder for de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtageres vedkommende, og for

uddannelseshjælpsmodtagerne vil der i udgangspunktet være samtaler hver 8 uge.

Målgruppe:

Målgruppen for fritagelse af ret og pligt mentor er aktivitetsparate kontant- og

uddannelseshjælpsmodtagere, som for eksempel:



er alvorligt syge i hjemmet

eller



er indlagt på sygehuset evt. på psykiatrisk afdeling

eller



er bosat på et botilbud



i meget ringe omfang kan arbejde med et jobrettet sigte aktuelt og får massiv og relevant

støtte, hvor de er

Større fleksibilitet i mentorbevillingerne:

Når borger er tildelt en ret- og pligtmentor, lægges der som en del af Min Plan en plan for det videre

forløb. Erfaringer på området viser, at det ikke altid er hensigtsmæssigt med faste kadencer i den

lovpligtige kontakt. Af eksempler kan nævnes:



Borgere, som har brug for hjælp til helt specifikke ting, som ikke nødvendigvis er hver 2. uge.

Fx mødedeltagelse



Borgere som har brug for støtte til relationelle problemstillinger, som dukker op ad hoc,

svarende til at der ikke er behov for støtte i 3 uger, men efterfølgende 3 gange på én uge.



Borgere som har brug for støtten i meget forskelligt omfang, og hvor timerne med fordel vil

kunne anvendes mere samlet i de uger, hvor der er behov for støtte.



Borgere som i starten har et meget intensivt behov for støtte, og som ifm. tilegnelse af

forskellige redskaber i tiltagende grad har brug for mindre og mindre mentor med større og

større intervaller imellem.

130

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Ligeledes opleves det, at det ikke er relevant i alle tilfælde at fortsætte kontakten efter borgeren er

klar til et tilbud; men ikke påbegyndt dette. Her tænkes eksempelvis på situationer, hvor borger skal i

virksomhedspraktik og kontakten følgelig er overtaget af virksomhedskonsulenten.

Kommunerne ønsker derfor i denne del af frikommuneforsøget, at der gives mulighed for, at

indsatsen bliver mere fleksibel og kan tilpasses den enkelte borgers behov. Specifikt ønskes det, at der

efter en konkret og individuel vurdering bliver givet mulighed for:

a) at der bliver mulighed for at yde støtte fleksibelt uden krav om fast kontakt min. hver 2. uge

b) at mentorindsatsen kun bevilges indtil de er klar til et aktivt tilbud, og ikke frem til tilbuddet

kan iværksættes, eksempelvis når der er andre professionelle på sagen

Målgruppen:

Målgruppen er alle aktivitetsparate kontanthjælps- og uddannelsesmodtagere, hvor afvigelse i den

lovpligtige kontakt giver mening.

2. Mål og forventede resultater

Målet med dette frikommuneforsøg er at give borgerne i målgruppen en individuel tilpasset,

velkoordineret og sammenhængende indsats, her konkret i form af mentorstøtte uden dublering og

overkompensering fra andre professionelle omkring borgeren.

Kommunerne sigter i disse år på at gøre borgernes vej igennem det kommunale system mere

overskuelig og gennemsigtig med kun éen indgang, og hvor medarbejderne samarbejder på tværs af

afdelinger, forvaltninger og sektorer om netop dette at skabe kvalitet og sammenhæng i borgernes

oplevelse af kontakt med de offentlige instanser.

Et forventet resultat må være, at dette forsøg øger oplevelsen af meningsfuldhed, overskuelighed og

gennemsigtighed i kontakten til det kommunale system. Ligeledes må det forventes, at forsøget

bidrager til stabilisering af borgernes livssituation og derigennem måske også forkorter vejen frem

mod den fornødne progression, som er det overordnede mål for borgerne i målgruppen. Altså at

borgerne kommer til/igen kan indgå i tilbud efter LAB kap. 10-12.

Et forventet resultat må i tilgift være, at medarbejderne i højere grad får en oplevelse af øget

meningsfuldhed i opgaveløsningen, og at ressourcerne bliver brugt rigtigt, der hvor der er behov for

dem.

3. Konkrete behov for forsøgshjemler, undtagelser fra gældende lovgivning mv.

Konkret er der I henhold til LAB §§ 93 og 96c behov for fritagelse for ret- og pligt mentor for

aktivitetsparate kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere, som for eksempel:



er alvorligt syge i hjemmet

eller



er indlagt på sygehuset evt. på psykiatrisk afdeling

eller



er bosat på et botilbud



i meget ringe omfang kan arbejde med et jobrettet sigte aktuelt og får massiv støtte, hvor de

Ligeledes er der i henhold til samme paragraffer behov for fritagelse for krav om minimumskontakt

hver 2. uge og at mentorstøtten kun kan afbrydes ved påbegyndelse af tilbud. Målgruppen er

131

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

aktivitetsparat kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere. Her ønskes i stedet mulighed for et

mere fleksibelt tilbud om mentorstøtte med udgangspunkt i den enkelte borgers behov.

§ 93.

En person, der er omfattet af, nr. 3, og som i perioder på grund af personlige forhold ikke aktuelt

kan deltage i tilbud efter

§§ 92

eller

94,

har ret og pligt til tilbud om mentorstøtte efter

kapitel 9 b,

indtil personen kan deltage i tilbud efter

§§ 92

eller

94.

Tilbud om mentorstøtte skal gives for en

periode på 6 måneder, og der skal som minimum være kontakt en gang hver anden uge mellem

mentor og personen. Tilbud om mentorstøtte kan kun afbrydes, hvis personen i stedet kan

påbegynde et tilbud efter

§§ 92

eller

94.

Kan personen efter de 6 måneder fortsat ikke deltage i tilbud

efter

§§ 92

eller

94,

skal der gives et nyt tilbud om mentorstøtte.

§ 96 c.

En person, der er omfattet af

§ 2,

nr. 13, og som i perioder på grund af personlige forhold ikke

kan deltage i tilbud efter

§ 96 b,

har ret og pligt til tilbud om mentorstøtte efter

kapitel 9 b,

indtil

personen kan deltage i tilbud efter

§ 96 b.

Tilbud om mentorstøtte skal gives for en periode på 6

måneder, og der skal som minimum være kontakt en gang hver anden uge mellem mentor og

personen. Tilbuddet kan kun afbrydes, hvis personen i stedet kan påbegynde et tilbud efter

§ 96 b.

Kan personen efter de 6 måneder fortsat ikke deltage i tilbud efter

§ 96 b,

skal der gives et nyt tilbud

om mentorstøtte.

4. Hvordan realiseres de forventede resultater

De forventede resultater opnås som en naturlig del af det daglige arbejde for den koordinerende

sagsbehandler. I henhold til LAB § 18a fremgår det, at det er den

koordinerende sagsbehandler, der

skal sikre, at borgeren får en helhedsorienteret indsats, som er tværfaglig og koordineret på tværs af

de kommunale forvaltninger og andre myndigheder.

Der er altså i forvejen lagt op til, at koordinerende rådgiver har overblikket, der skal sikre grundlaget

for ud fra en konkret og individuel vurdering at afgøre, om fritagelse for ret- og pligtmentor er den

bedste løsning for borgeren aktuelt. Ved fritagelse vil der være ekstraordinært fokus på tæt

tværfagligt samarbejde med de øvrige professionelle omkring den enkelte borger, samt vanligt fokus

på afholdelse af kontaktsamtaler med henblik på at vurdere, hvornår borger igen kan profitere af en

ret- og pligtmentor.

Ligeledes er det i den fleksible tilrettelæggelse af et mentorforløb kutyme, at koordinerende rådgiver

og mentorer samarbejder med borger om at tilrettelægge og gennemføre et individuelt og fleksibelt

kontaktforløb under hensyn til personens ønsker og forudsætninger med henblik på at bringer borger

nærmere uddannelse eller beskæftigelse.

Så samlet set opnås resultatet ved at ændre rammen for, hvordan rådgiver, mentor og borger i

fællesskab samarbejder om at skabe meningsfulde løsninger med henblik på at skabe progression i

borgers forløb.

5. Evaluering

Konkret vil evalueringen bestå i at følge op på mål og resultater beskrevet oven for.

Hertil foreslås en kvalitativ evaluering bestående af en borger- og medarbejdersurvey blandt de

borgere og medarbejdere, der bliver berørt af forsøget. Formålet er at afdække hvordan borger har

oplevet kontaktforløbet med kommunen, samt at få medarbejdernes vurdering af effekten af den

udvidede ramme på området. Det endelige evalueringsdesign fastsættes i samarbejde med VIVE, når

fritagelsen foreligger.

132

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

3.f Ansøgning nr. 6: Lempede regler for IGU (Opblødning af muligheder ifm.

IGU)

Frikommunenetværk

Titel på forsøg

Deltagerkommuner

Faglig kontaktperson

En mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats, herunder også

nytænkning af integrationsområdet

Lempede regler for IGU (Opblødning af muligheder ifm. IGU, herunder

mulighed for at bruge SVU som en del af IGU-forløbet)

Jammerbugt, Vesthimmerland og Rebild

Per Sigsgaard, Jammerbugt kommune

Telefon

Netværkskoordinator

72577551

E-mail

[email protected]

Netta Ben-Yedidia, Aalborg Kommune

Telefon

99312725

E-mail

[email protected]

Dato for ansøgning

1. november 2017

1. Beskrivelse af forsøget

Baggrund:

Formålet med integrationsgrunduddannelsen (IGU) er at give nytilkomne flygtninge og

familiesammenførte, hvis kvalifikationer og produktivitet endnu ikke lever op til kravene til

ansættelse på almindelige vilkår, bedre muligheder for at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Ordningen

er er aftalt af arbejdsmarkedets parter og er midlertidig. Således kan der ikke startes IGU-forløb efter

30. juni 2019.

Selve IGU-forløbet er 2 årigt og omfatter ansættelse i en lønnet praktikstilling, samt skoleundervisning

med uddannelsesgodtgørelse. For at være omfattet af ordningen skal man være flygtning eller

familiesammenført til en flygtning, være mindst 18 år og højst 40 år, samt have haft

folkeregisteradresse i mindre end 5 år.

Der er grupper af integrationsborgere, der har svært ved at komme ind på det danske arbejdsmarked.

Eksempelvis har en del kvinder reelt ikke arbejdsmarkedskompetencer, idet de har gået hjemme og

passet børn, gjort rent og lavet mad. Her er et IGU-forløb særdeles velanbragt, idet der med

længerevarende opkvalificering er jobs inden for beslægtede områder.

Kommunerne oplever i disse år dels, at der bliver færre ufaglærte jobs, dels at efterspørgslen på

faglærte eller faglige kompetencer uden egentlig uddannelse stiger. For integrationsborgere uden

opkvalificering, sprogligt og fagligt, er det blevet endog meget vanskeligt at komme i betragtning til

det ufaglærte arbejde. Virksomhederne efterspørger således, at integrationsborgere opkvalificeres

fagligt via AMU-kurser og sprogligt til at mestre, hvad man kan kalde arbejdsmarkedsdansk i de 20

ugers uddannelse, som IGU indeholder. Dette for at matche, de aktuelle jobåbninger, der er.

Integrationsborgere over 40 år har ofte kun kortvarigt gået i skole og har mindre eller ingen

uddannelsesgrad, og deres sprogprogression er ofte langsommere end hos yngre integrationsborgere.

Her har udelukkende virksomhedspraktik og løntilskud vist sig ikke at være nok til at få fodfæste på

det danske arbejdsmarked. Her ville det være ønskeligt med IGU-forløb for borgere over 40 år, hvor

133

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

den langsomme sprogprogression kompenseres gennem længere tid på arbejdspladsen, for at kunne

justere sig til det faglige sprog og kommunikation med kollegaer og ledere.

En anden problematik er integrationsborgere, som er faglærte, har en mellemtekniker- eller

akademisk uddannelse, som de ikke kan få merit for i Danmark. Disse borgere har uddannelse som

ingeniører, byggeteknikere, håndværkere o.a., og med relevant opkvalificering vil de være attraktive

for virksomhederne. Disse borgere vil med kompetenceudvikling, som ikke er omfattet af

elementerne i skoleundervisningen i IGU-forløbene kunne opnå et højere kompetenceniveau, hvilket

er efterspurgt af de danske virksomheder. Skoleundervisningen i sin eksisterende form kan bestå af

undervisning inden for:



Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU)

Forberedende voksenundervisning (FVU)

Almen voksenuddannelse (AVU)

HF-enkeltfagsundervisning

Danskuddannelse for voksne udlændinge

Det konkrete forsøg:

Kommunerne ønsker med dette forsøg at udvide målgruppen til også at indeholde

integrationsborgere over 40 år. Kommunerne oplever som beskrevet oven for, at de ældre

integrationsborgere har svært ved at få fodfæste på det danske arbejdsmarked. Kommunerne ønsker

med IGU-forløb til integrationsborgere over 40 år og tæt opfølgning ude på virksomhederne at ændre

på dette billede.

Endvidere ønsker kommunerne at have mulighed for at tilbyde kompetenceudvikling som en del af

skoleundervisningen i IGU-forløbet, hvor denne ligger ud over de aftalte elementer i den eksisterende

skoleundervisning. Kompetenceudvikling kan være moduler af eksisterende videregående

uddannelser og erhvervsuddannelser.

Målgrupper:

Målgruppen for dette frikommuneforsøg er dels integrationsborgere over 40 år, dels

integrationsborgere med nogen uddannelse, der kan profitere af skoleundervisning, der ligger ud over

de aftalte elementer i skoleundervisningen for nuværende.

2. Mål og forventede resultater

Målet er at få flere integrationsborgere opkvalificeret og derigennem komme ind på det danske

arbejdsmarked. Dels er det forventet at antallet af integrationsborgere over 40 år i beskæftigelse

stiger lokalt. Dels er det forventet, at det samlede antal af integrationsborgere i beskæftigelse stiger

lokalt.

Endvidere forventes det, at integrationsborgere med nogen uddannelse såsom faglærte,

mellemteknikere eller akademikere med opkvalificering af anden art end den aftalte mellem

arbejdsmarkedets parter vil skabe nye åbninger og muligheder for beskæftigelse i samarbejde med

virksomhederne.

3. Konkrete behov for forsøgshjemler, undtagelser fra gældende lovgivning mv.

134

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Konkret er der behov for at Lov om integrationsgrunduddannelse IGU § 3 kan fraviges i forhold til

aldersbegrænsningen på 40 år:

§ 3.

Integrationsgrunduddannelsen kan påbegyndes af flygtninge og familiesammenførte til

flygtninge, der har folkeregisteradresse i Danmark, ved starttidspunktet er fyldt 18 år og er under 40

år og har haft folkeregisteradresse i Danmark i mindre end 5 år.

Der er endvidere behov for fritagelse for aftalegrundlaget vedrørende, hvad skoleuddannelsen kan

indeholde, som er:



Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU)

Forberedende voksenundervisning (FVU)

Almen voksenuddannelse (AVU)

HF-enkeltfagsundervisning

Danskuddannelse for voksne udlændinge

I stedet ønskes mulighed for at supplere med dele af videregående uddannelser og

erhvervsuddannelser.

4. Hvordan realiseres de forventede resultater

Forsøget er baseret på muligheden for at oprette ekstra IGU-forløb, hvis målgruppen udvides til at

indeholde integrationsborgere over 40 år. De forventede resultater realiseres ved at udnytte det gode

samarbejde, som jobcentrene i forvejen har med små og mellemstore virksomheder samt de

virksomheder, hvor der er oprettet virksomhedscentre. Jobcentrenes virksomhedskonsulenter har så

indgående kendskab til det lokale erhvervsliv, at de vil vide, hvilke virksomheder og brancher der både

kan og vil bidrage til at skabe de fornødne IGU-forløb.

Endvidere realiseres målene gennem det gode match mellem integrationsborger og virksomhederne;

en opgave som i forvejen løses godt i samspil mellem integrationsrådgiver og virksomhedskonsulent.

Det er her de nye muligheder og åbninger skal dyrkes, når integrationsborgere med nogen

uddannelse får flere forskellige muligheder for opkvalificering.

5. Evaluering

Det skal her nævnes, at IGU-forløb med start juli 2018 først er tilendebragt juli 2020, hvor

frikommuneforsøget stopper. Der er altså inden for forsøgsperioden en begrænset mængde at

evaluere på.

Den midlertidige ordning med IGU løber til 30.6. 2019; et halvt år inden vurderer arbejdsmarkedets

parter, om ordningen fortsætter. Der er i denne forbindelse opstillet indikatorer for dette arbejde,

som løbende monitoreres, herunder hvorvidt IGU fører til fortsat ordinær beskæftigelse eller ordinær

uddannelse.

Evaluering af dette forsøg skal følgelig ses i dette perspektiv. Det endelige evalueringsdesign

fastsættes i samarbejde med VIVE, når fritagelsen foreligger. Men det vil være nærliggende at

undersøge, om forsøget kan koble sig på den nævnte monitorering og måske være med til at

kvalificere evalueringen af forsøgsordningen. Eller overtage og videreudvikle den monitorering, der

allerede pågår.

135

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

3.g Ansøgning nr. 7: Fleksibelt kontaktforløb for integrationsborgere

Frikommunenetværk

Titel på forsøg

Deltagerkommuner

Faglig kontaktperson

En mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats, herunder også

nytænkning af integrationsområdet

Fleksibel kontaktforløb for integrationsborgere

Vesthimmerland

Laila Jensen, Vesthimmerlands Kommune

Telefon

Netværkskoordinator

99667534

E-mail

[email protected]

Netta Ben-Yedidia

Telefon

99312725

E-mail

[email protected]

Dato for ansøgning

1. november 2017

1. Beskrivelse af forsøget

Med forsøget ønskes at indføre et mere fleksibelt og individuelt tilpasset kontaktforløb med

udgangspunkt i borgerens situation med særlig fokus på ansvar for eget liv ved at brug ressourcerne

på de samtaler, der giver mest mening ud fra en faglig vurdering.

Der ønskes:



Færre klagesager.



Ansvar i eget liv.



Mere bæredygtige og langtidsholdbare løsninger.

Målgruppe: Borgere omfattet af integrationsloven og modtager integrationsydelse.

2. Mål og forventede resultater

Der forventes:



Det overordnede formål er, at opnå større fleksibilitet i sagsbehandlingens tilrettelæggelse.

Dermed kan afprøves, om der kan opnås bedre eller samme effekt, men med en mere

fleksibel tilrettelæggelse, når det er faglige vurderinger der udgør grundlaget for

tilrettelæggelse af sagsbehandlingen.



Nedbringe varighed på offentlig forsørgelse.



Nedbringe tilbagefald.



Være en bedre samarbejdspartner for virksomhederne.



Skabe mening for borgerne.

Form:



1. samtale med ovenstående borgere i målgrupperne indeholder de lovpligtige indhold i

forhold til lovgivningen.

Mentor, virksomhedskonsulent eller tilbudssted sidestilles med en lovpligtig opfølgning.

Gruppesamtaler sidestilles med opfølgning.

Der kan foretages tlf. og digital opfølgning for alle i målgrupperne efter en faglig vurdering og

begrundelse i journalen.

136

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

En mere fleksibel og individuel tilpasset sagsbehandling, hvor samtaler i kontaktforløbet anvendes,

når det fagligt vurderes relevant i forhold til den enkelte borgers situation. Den enkelte sagsbehandler

foretager et fagligt skøn af, om der er behov for samtalen hver 3. måned eller samtalen eksempelvis

skal afvente lægelig behandling, lægelige oplysninger eller en igangværende virksomhedspraktik hvor

en virksomhedskonsulent foretager opfølgning i sagen.

Der skal i alle tilfælde laves notat i sagen, så det fremgår, at sagsbehandler har forholdt sig til

ovenstående og foretaget en vurdering i sagen. Ovenstående fritager ikke for kontakt til borgeren.

Indhold:



Der aftales form, dato og indhold for næste samtale.

Samtalerne målrettes med fokus på borgernes behov i forhold til arbejdsmarkedet frem for at

fokusere på at overholde formalia.

Kadence:

Færre samtaler for sygemeldte borgere, hvor der er aftalt fast raskmeldingsdato.

Færre samtaler med borgere i behandling via Psykiatrien/Sygehus. Det kan eksempelvis være

borgere med alvorligere diagnoser som Bipolar affektiv sindslidelse, Skizofreni, operation for

discusprolaps m.m.



For resten af målgruppen afholdes mindst 4 samtaler inden for et kalenderår på 12 måneder.

Ønskede effekter på kort, mellemlangt og langt sigt:

Kort:



At reducere ressourcerne, der bruges på samtaler i kontaktforløbet, hvor der ikke aktuelt kan

iværksættes indsats og hvor kontakten til Jobcentret ikke fremmer beskæftigelsen.



At samtaler i kontaktforløbet afholdes, når det er fagligt relevant og giver faglig mening i det

samlede sagsforløb.



At borgeren får den indsats der er behov for og bliver inddraget i sit forløb på en meningsfuld

måde.

Mellemlangt:



En indsats som giver mening motiverer borgere og medarbejdere og dermed bedre

samarbejde de to parter imellem, om at bringe borgerne tilbage på arbejdsmarkedet.

Langt:



At ressourcerne bruges på de borgere der aktuelt kan deltage i beskæftigelsesrettet indsats.

Det vil give mulighed for prioritering af ressourcerne og dermed mulighed for at ressourcerne

bruges mest hensigtsmæssigt.

Samlet er den ønskede effekt at der bliver bedre udnyttelse af ressourcerne og at øge effektiviteten i

opgaveløsningen og lave bæredygtige løsninger for borger.



137

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

At ressourcerne bruges på de borgere, der har udfordringer med at stå til rådighed for

arbejdsmarkedet. Det vil betyde, at der bliver flere ressourcer på at støtte og afklare denne gruppe.

Succeskriterier:



Nedbringe varighed på offentlig forsørgelse.



Nedbringe tilbagefald.



Være en bedre samarbejdspartner for virksomhederne.



Skabe mening for borgerne.

3. Konkrete behov for forsøgshjemler, undtagelser fra gældende lovgivning mv.

En afvigelse fra Lov om integration § 20

–

heri angivet at der skal afholdes minimum 4 individuelle

jobsamtaler inden for 12 kalendermåneder.

4. Hvordan realiseres de forventede resultater

I forbindelse med forsøgets implementering, indarbejdes ændringerne i praksis.

5. Evaluering



Måle direkte på den gennemsnitlige varighed både på tværs og på de enkelte målgrupper.



Måle på tilbagevenden til offentlig forsørgelse generelt og på målgrupper.



Evt. spørgeskemaundersøgelse hos sagsbehandler/borger.

138

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

3.h Ansøgning nr. 8: Forlængelse af ressourceforløbssager

Frikommunenetværk

Titel på forsøg

Deltagerkommuner

Faglig kontaktperson

En mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats, herunder også

nytænkning af integrationsområdet

Forlængelse af ressourceforløbssager

Frederikshavn og Jammerbugt

Jette Rasch, Frederikshavns kommune

Telefon

Netværkskoordinator

98455624

E-mail

[email protected]

Netta Ben-Yedidia, Aalborg Kommune

Telefon

99312725

E-mail

[email protected]

Dato for ansøgning

1. november 2017

1. Beskrivelse af forsøget

Der søges om fritagelse for forelæggelse af sager om forlængelse af ressourceforløb for

rehabiliteringsteamet, når tidligere indstilling fra rehabiliteringsteamet ikke er gennemført.

Baggrund for ansøgningen

Hvad søgers der fritagelse fra og hvorfor:

Kommunerne skal foreligge løbende sager om ressourceforløb for rehabiliteringsteamet, inden

bevillingsperioden for ressourceforløbet udløber. Dette med henblik på at rehabiliteringsteamet kan

tage stilling til indsatserne i ressourceforløbet. I praksis sker der ofte mange forandringer for borgerne

undervejs i ressourceforløbet i forhold til deres sociale og helbredsmæssige situation, og den

indstilling, der oprindeligt er indstillet til fra rehabiliteringsteamets side, kan blive forskubbet af

forskellige årsager.

Eksempel:

En psykisk syg borger bevilges ressourceforløb i 3 år med en indstilling fra rehabiliteringsteamet om

indsatser i form af



Behandling i psykiatrien



Kostvejledning ift. vægttab



Fysisk træning



Virksomhedspraktik med mentor, hvor eksisterende faglige kompetencer skal opøves og

sociale kompetencer skal trænes i forhold til at kunne indgå på en arbejdsplads og opnå

ordinære timer og fodfæste på arbejdsmarkedet.

Borger bliver et halvt år inde i ressourceforløbet indlagt på psykiatrisk sygehus igennem flere

måneder. I forbindelse med udskrivningen orienterer psykiatrien om at beskæftigelsesrettede tiltag

igennem en længere periode vil være kontraindicerende i forhold til den helbredsmæssige situation,

men forventes realistisk, når længerevarende ambulant behandling er tilvejebragt.

I en sådan en sag opstår der et nødvendigt vakuum i en periode, hvor den helbredsmæssige situation

tilsiger, at den nuværende indstilling til indsatser ikke kan indfries, og er nødsaget til at blive sat i

bero, men forventes at kunne iværksættes senere.

139

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Der vil være en forskydning af de indsatser, der er indstillet til fra rehabiliteringsteamets side, da

prioriteringen i en periode er nødt til at være en anden, og tiden i ressourceforløbet løber. Når

perioden for det bevilgede ressourceforløb udløber, har borgeren således ikke haft den fornødne tid

til at kunne udvikle sit potentiale i forhold til arbejdsmarkedet, og skal nu forholde sig til at skulle på

rehabiliteringsteammøde igen.

I denne type sager er det overordnede beskæftigelsesmål oftest ikke ændret, og der er fortsat behov

for de samme indsatser. Inden udløb af bevilling af ressourceforløbet, er kommunen forpligtet til at

forelægges sagen rehabiliteringsteamet, hvor de indstiller til de samme tiltag, som de allerede har

gjort tidligere, da sagen alene er fremlagt på grund af tidsperspektivet, og ikke borgerens udvikling og

behovet for tværfaglig belysning af sagen.

Der kunne også være tale om borgere:



med somatiske sygdomme, som skal opereres/behandles og deraf ventetid i

sundhedssystemet



behov for motivationsarbejde sammen med borger i forhold til angst for indtræden på

arbejdsmarkedet/i praktik, som afføder, at arbejdsmarkedsrettede tiltag tager tid af hensyn til

borgerinddragelsen



forværring

–

eller nyopståede sociale udfordringer i borgers familie med eks. syge børn,

anbringelse af børn, skilsmisse eller vold, som afføder ophold på krisecentre



Opblussen i problematisk forhold til alkohol eller stoffer, hvor det er nødvendigt at afruse og

behandle førend arbejdsmarkedsrettede- eller sundhedsmæssige tiltag er mulige

Intentionen bag nuværende lovgivning var, at borger skulle opleve belysning af sagen ud fra en

helhedsorienteret og tværfaglig betragtning via rehabiliteringsteamets vurdering og indstilling. I

ovennævnte tilfælde har rehabiliteringsteamet allerede taget stilling til relevante indsatser, og

indsatserne er ikke tilvejebragt på grund af forskellige, udefrakommende, årsager. Forinden sagen kan

genforelægges for rehabiliteringsteamet skal der på ny rekvireres LÆ 265, det forberedende skema

skal opdateres, og sagen skal sættes på dagsordenen til rehabiliteringsteammødet. De administrative

opgaver, der er forbundet med at forberede en sag til rehabiliteringsteamet er omfattende, og i de

nævnte sager er der allerede afgivet en tværfaglig indstilling, som tager højde for de udfordringer,

som borgeren måtte have. Herudover er der ofte ventetid på LÆ 265, og dette i kombination med at

der også kan være ventetid på rehabiliteringsteammødet afføder, at sagen trækker ud, uden faglig

gevinst for borger eller rådgiver i det videre sagsarbejde.

Det konkrete forsøg

Kommunerne ønsker at fritage sager om forlængelse af ressourceforløb for forelæggelse for

rehabiliteringsteamet. Der er tale om sager, hvor indsatserne i den allerede afgivne indstilling ikke er

gennemførte på grund af forskellige afbrud i sagens forløb, og hvor der ikke er grundlag i sagen til at

kunne træffe indstilling om varige forsørgelsesydelser som fleksjob eller førtidspension. Kommunerne

ønsker at kunne forlænge sagerne administrativt i op til 12 måneder. Såfremt borger ser et behov for

at sagen på ny skal forelægges rehabiliteringsteamet, selvom indsatserne ikke er tilvejebragt, gøres

dette, og målgruppen er således alene borgere, som selv ser et potentiale i at arbejde videre med de

allerede indstillede indsatser der er skønnet, og de indsatser, der er skønnet at kunne bringe den

pågældende tættere på arbejdsmarkedet eller i uddannelse.

Målgruppen:

140

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Målgruppen vil være borgere i ressourceforløb, som opfylder ovenstående kriterier.

2. Mål og forventede resultater

Målet med frikommuneforsøget er at give borgerne en oplevelse af kontinuitet og fleksibilitet i

samarbejdet med kommunen.

Det forventes, at borgeren vil opleve at indsatsplanen justeres i forhold til deres konkrete situation,

og samtidigt, at de ikke unødigt skal opleve det pres rehabiliteringsteammødet er, når der allerede er

lagt de tværfaglige trædesten, som borger har behov for i vejen tilbage til arbejdsmarkedet. Der er

samtidig en forventning om at der vil være en administrativ lettelse qua at der ikke skal rekvireres

lægelige oplysninger, opdateres forberedende skema samt anvendes tid for mødedeltagerne i

rehabiliteringsteamet på en sag, som er tilfredsstillende planlagt, men tiden mangler til at

tilvejebringe indsatserne.

3. Konkrete behov for forsøgshjemler, undtagelser fra gældende lovgivning mv.



Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. §§ 9-12

Hvori den lovgivningsmæssige ramme omkring rehabiliteringsteamet er defineret.

Principafgørelse 82-16.



Hvor det er beskrevet, at der skal være en slutdato for ressourceforløbets varighed samt at sagen skal

forelægges rehabiliteringsteamet ved bevilling af et nyt ressourceforløb. I herværende forsøg er det

ikke hensigten at kunne tildele et nyt ressourceforløb, men alene at kunne forlænge det eksisterende

i op til 12 måneder, indtil rehabiliteringsteamets indstilling er tilvejebragt.

4. Hvordan realiseres de forventede resultater

De forventede resultater opnås gennem det dialogbaserede samarbejde med borgerne.

Frikommuneforsøget vil medvirke til en højere grad af borgerinvolvering og give borgerne mulighed

for at være medbestemmende i forhold til, hvad de oplever giver mening i forhold til deres egen

situation.

5. Evaluering

Kommunerne vil internt opgøre, hvilke sager der undtages fra at blive forelagt rehabiliteringsteamet,

og lave ledelsestilsyn på disse sager en gang om året i frikommune perioden. I ledelsestilsynet vil der

være fokus på om fritagelsen har affødt et mere kontinuerligt forløb for borger, og om lovgivningens

hensigt med at iværksætte tiltag, som kan understøtte borgerens tilbagevenden til arbejdsmarkedet

er omsat på hensigtsmæssig vis.

141

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

3. i Ansøgning nr. 9. Fritagelse fra krav til opdatering af indsatsplanens

tilbud hver 6. måned i forbindelse med ressourceforløb

Frikommunenetværk

Titel på forsøg

Deltagerkommuner

Faglig kontaktperson

En mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats, herunder også

nytænkning af integrationsområdet

Fritagelse fra krav til opdatering af indsatsplanens tilbud hver 6. måned

i forbindelse med ressourceforløb

Vesthimmerland

Laila Jensen, Vesthimmerlands Kommune

Telefon

Netværkskoordinator

99667534

E-mail

[email protected]

Netta Ben-Yedidia, Aalborg Kommune

Telefon

99312725

E-mail

[email protected]

Dato for ansøgning

1. november 2017

1. Beskrivelse af forsøget

Med forsøget ønskes fritagelse fra krav om fastlæggelse af Indsatsplanens tilbud for mindst 6 mdr. ad

gangen.

Der ønskes med forsøget at,



Indsatsplanens tilbud ikke skal fastsættes præcist for 6 mdr., hvis der afventes

status/evaluering fra nuværende/igangværende tilbud og/eller det set ud fra borgers behov

ikke vurderes at være nødvendigt med ændringer.

Det skal i stedet for være en faglig vurdering, der afgør, om indsatsplanens tilbud kan

fastsættes for de kommende 6 mdr. eller om det ikke er meningsfuldt for forløbet og dermed

for borgeren. Der skal løbende ved samtalerne i kontaktforløbet tages stilling til, hvilke

konkrete tilbud, der bør være i planen, og der skal ikke fastsættes tilbud længere

fremadrettet end hvad der på tidspunktet vurderes relevant. Det skal udelukkende være

borgers behov og aktuelle situation, der bestemmer, hvornår indsatsplanen skal justeres på

ny.

At undlade at udarbejde og indkalde borger til samtale for at fastsætte de kommende 6 mdr.s

til ud i i dsatspla e

lot fordi lovgiv i ge fastsætter, at det skal ske for i dst

dr. ad

gangen. Det vil for borgeren betyde, at ressourceforløbet bliver mere meningsfyldt og at der

ikke opstår forventninger om tilbud, som måske ikke kan sættes i gang. Samtidig vil det

undgås at der skabes usikkerhed hos borgerne.



142

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren



Det fremgår af journalen, at der løbende ved samtalerne i kontaktforløbet er taget stilling til

fastlæggelse af de konkrete tilbud og begrundes, hvorfor de ikke kan fastlægges for de

kommende 6 mdr.

Der løbende tages stilling til (ved samtaler i kontaktforløb), hvilke konkrete tilbud, der skal

iværksættes.



Målgruppe:

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 2 stk. 1 nr. 11- borgere visiteret til ressourceforløb

2. Mål og forventede resultater



At undgå at udarbejde og formidle en indsatsplan til borgere, i de tilfælde, hvor der ikke kan

fastsættes en reel indsatsplan med tilbud for de kommende 6 mdr.. Dette kan være fordi der

set ud fra borgers behov ikke er grundlag for at ændre tilbuddene i den eksisterende plan

eller fordi der konkret afventes status/evaluering fra igangværende tilbud herunder

behandling.



At skabe mening og sammenhæng for borgerne i ressourceforløbet samt undgå usikkerhed

hos borgeren.



At øge borgertilfredsheden med sagsbehandling i ressourceforløbet

3. Konkrete behov for forsøgshjemler, undtagelser fra gældende lovgivning mv.

En fritagelse fra Bekendtgørelse nr. 996 af 29. juni 2016 § 5 stk. 2, hvor det fremgår, at tilbud og

aktiviteter skal fastlægges i indsatsplanen for en periode af mindst 6 måneder ad gangen og planen

skal opdateres løbende.

4. Hvordan realiseres de forventede resultater

Indarbejdes i praksis i forbindelse med forsøgets implementering.

5. Evaluering

Registrering af antallet af sager hvor fritagelsen anvendes samt varigheden af disse sager.

Spørgeskema (borrgertilfredshed) til alle borgere ved afslutning af ressourceforløb.

143

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

3.j Ansøgning Nr. 10: Færre opfølgninger i relation til førtidspensionister i

job med løntilskud

Frikommunenetværk

Titel på forsøg

Deltagerkommuner

Faglig kontaktperson

En mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats, herunder også

nytænkning af integrationsområdet

Færre opfølgninger i relation til førtidspensionister i job med løntilskud

Vesthimmerland

Laila Jensen, Vesthimmerlands Kommune

Telefon

Netværkskoordinator

99667534

E-mail

[email protected]

Netta Ben-Yedidia, Aalborg Kommune

Telefon

99312725

E-mail

[email protected]

Dato for ansøgning

1. november 2017

1. Beskrivelse af forsøget

Med forsøget ønskes fritagelse fra krav om opfølgning første gang efter 6 mdr. og igen efter 12 mdr. i

job med løntilskud for førtidspensionister(regelforenkling).

Forsøget betyder, at



At opfølgningen ikke skal ske hver 12. mdr. men i stedet for hver gang der er gået 2�½ år.

I dag tages telefonisk kontakt, hvor der tilbydes en personlig samtale, men ofte er det opfølgning pr.

telefon.



At der følges op på om løntilskuddet passer til den løn og arbejdstid som borgeren har.

Opfølgning hver gang der er gået 2 �½ år

–

samme frist som opfølgning i borgere visiteret til

fleksjob

Målgruppe:

Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats § 2 stk 1 nr. 6

–

førtidspensionister

2. Mål og forventede resultater



At ensarte opfølgningen, så den matcher opfølgning på fleksjob

–

hver 2�½ år.



At spare personalemæssige ressourcer ved regelforenkling

3. Konkrete behov for forsøgshjemler, undtagelser fra gældende lovgivning mv.

En lempelse af kravene til opfølgning i job for førtidspensionister jf. Lov om en aktiv socialpolitik § 10

stk. 3, hvor det fremgår, at der skal følges op på løntilskudsjob til førtidspensionister senest 6 mdr.

144

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

efter at der er udbetalt løntilskud første gang og herefter senest 12 mdr. efter at sagen sidst har

været vurderet.

Løntilskud bevilges efter Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats §51 og i samme lov er disse

bestemmelser også relevante i forhold til bevilling af løntilskuddet; §53 stk. 4, §57, §60, §62, §63, §64

stk. 6.

4. Hvordan realiseres de forventede resultater

Ved implementering af forsøget, da den ændrede opfølgningskadence indarbejdes i praksis.

5. Evaluering

Registrering i antallet af afbrudte løntilskudsjob mhp. på udviklingen af disse i forbindelse med

gennemførelse af forsøget.

145

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

3.k Ansøgning nr. 11: Lempelse af forholdstalskrav ift. praktikker for

ledighedsydelsesmodtagere

Frikommunenetværk

Titel på forsøg

Deltagerkommuner

Faglig kontaktperson

En mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats, herunder også

nytænkning af integrationsområdet

Lempelse af forholdstalskrav ift. praktikker for

ledighedsydelsesmodtagere

Vesthimmerland

Laila Jensen, Vesthimmerlands kommune

Telefon

Netværkskoordinator

99667534

E-mail

[email protected]

Netta Ben-Yedidia, Aalborg Kommune

Telefon

99312725

E-mail

[email protected]

Dato for ansøgning

1. november 2017

1. Beskrivelse af forsøget

Med forsøget ønskes en lempelse af forholdskravene ved oprettelse af korte praktikker forud for

ansættelse i fleksjob - også for borgere, der har modtaget ledighedsydelse i under 18 mdr.

Indhold:



Der ønskes mulighed for at kunne dispensere for forholdskravene også for borgere, der har

modtaget ledighedsydelse under 18 mdr., da forholdstalskravene kan betyde, at der ikke kan

oprettes en kort praktik forud for en konkret ansættelse.



Det skal gælde for kortvarige praktikker på mellem 2- 4 uger forud for en ansættelse i

fleksjob.



Praktikkens formål er, at vurdere den effektive arbejdstid for at kunne vurdere arbejdsevnen,

at vurdere om jobbet matcher borgerens faglige ressourcer og om de konkrete skånehensyn

kan tilgodeses.

Det er vigtigt for målgruppen, at der findes et job der matcher deres konkrete skånehensyn og at

kunne vurdere den effektive arbejdstid for at vurdere arbejdsevnen, da det danner grundlag for

udbetaling af fleksløntilskuddet.

Målgruppe:

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 2 stk. 7- personer visiteret til fleksjob

2. Mål og forventede resultater

Målet med forsøget er,

146

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren



At fremme muligheder for at finde det rette match mellem en konkret jobfunktion og

borgerens faglige ressourcer og skånehensyn samt kunne vurdere den konkrete effektive

arbejdstid i jobbet, så arbejdsevnen kan fastsættes forud for ansættelse.

At få ledige borgere hurtigere i job, da der er mulighed for at afklare, om jobbet matcher

borgeren samt vurdere den konkrete arbejdsevne forud for ansættelse.

At undgå at mulig ansættelse/fleksjob går tabt.

3. Konkrete behov for forsøgshjemler, undtagelser fra gældende lovgivning mv.

Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats, § 48, angiver, at der skal være et rimeligt forhold mellem antal

ansatte uden tilskud, antallet i virksomhedspraktik samt ansatte med løntilskud.

Jf. samme lov § 50 kan der fastsættes nærmere bestemmelser for virksomhedspraktik hos private

arbejdsgivere.

4. Hvordan realiseres de forventede resultater

I forbindelse med forsøgets implementering, indarbejdes ændringerne i praksis.

5. Evaluering

Der evalueres på varighed af ledighed samt antallet af praktikker, der til fører til fleksjob.

147

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

3.l Ansøgning nr.12: Rehabiliteringsteams, teamets sammensætning og

afholdelse af møder

Frikommunenetværk

Titel på forsøg

Deltagerkommuner

Faglig kontaktperson

En mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats, herunder også

nytænkning af integrationsområdet

Rehabiliteringsteams, teamets sammensætning og afholdelse af møder

Rebild, Vesthimmerland, Mariagerfjord, Jammerbugt, Morsø, Aalborg

Birthe Gade Frahm, Aalborg kommune

Telefon

Netværkskoordinator

99 31 27 08

E-mail

[email protected]

Netta Ben-Yedidia, Aalborg kommune

Telefon

99 31 27 25

E-mail

[email protected]

Dato for ansøgning

1. november 2017

1. Beskrivelse af forsøget

Der ønskes med dette frikommuneforsøg mulighed for større grad af fleksibilitet omkring afholdelse

af rehabiliteringsteams, med det formål at opnå en mindre ressourcekrævende sagsbehandling

–

til

gavn for borgeren.

Baggrund for ansøgningen

De tværfaglige rehabiliteringsteams blev indført i kommunerne i forbindelse med Førtidspensions- og

fleksjobreformen pr. 1. januar 2013. Rehabiliteringsteamet er et dialog- og koordineringsforum, som

afgiver indstilling i alle sager inden der træffes beslutning om og tilkendelse af ressourceforløb,

fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension, samt ift indsatser i sager om

Jobafklaringsforløb.

Kommunen træffer afgørelse i sagen, - på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling.

Jf. beskæftigelsesorganiseringsloven, skal rehabiliteringsteamet have en tværfaglig sammensætning

med repræsentanter fra henholdsvis beskæftigelsesområdet, sundhedsområdet, socialområdet,

uddannelsesområdet (unge under 30 år uden kompetencegivende uddannelse) og fra Regionen ved

en sundhedskoordinator.

Rehabiliteringsteamet er i dag kun lovligt sammensat, såfremt alle faggrupper er repræsenteret på

Rehabiliteringsmødet. Ved sygdom eller andet fravær, som ikke kan forudses, har kommunerne

dermed en uforholdsmæssig stor opgave med at få afholdt møder eller udsætte møder til senere

behandling for at opfylde lovens krav. Dette er uhensigtsmæssigt ift hurtigt få iværksat de rette

indsatser for borgeren, eller hurtigst muligt få afklaret borgerens fremtidige forsørgelsesmuligheder.

Ud fra et borgerperspektiv vil aflysning af et planlagt møde i værste fald betyde en yderligere

frustration over, ikke få sin sag behandlet som planlagt - og dermed udsættelse af en eventuel

afgørelse som borgeren har ventet på.

Som udgangspunkt bestræber kommuner og region sig på at finde en stedfortræder, således at

planlagte møder kan afholdes. Der er derfor tale om undtagelsessituationer.

148

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

For de deltagende kommuner er der tale om mere end 1400 sager om ressourceforløb, fleksjob og

fortidspension der behandles årligt, hvilket ca. svare til minimum 240 heldagsmøder. Ift indsatser i

Jobafklaringssager er der tale om lidt færre sager, og med det kommende frikommuneforsøg herom,

vil antallet af Jobafklaringsmøder reduceres i et eller andet omfang. Der er således tale om en stor

volumen i kommunerne og mange borgere der er afhængige af at deres sag bliver behandlet i dette

forum.

Hvad søges fritagelse fra og hvorfor

Der ønskes forsøg med en større grad af fleksibilitet ift afholdelse af rehabiliteringsmøder, således at

møderne i særlige situationer kan afholdes

–

selv om rehabiliteringsteamets kommunale medlemmer

ikke er fuldtallige.

Til gengæld vurderes det fortsat relevant, at sundhedskoordinator fra Regionen deltager i alle

Rehabiliteringsmøde.

Konkret ønskes mulighed for at afholde et planlagt rehabiliteringsmøde, i situationer hvor der helt

undtagelsesvist er afbud fra et af kommunens teammedlemmer. Muligheden skal kunne anvendes,

hvis borgeren er indforstået hermed, og såfremt det af kommunen vurderes at det fortsat er muligt at

afgive en helhedsorienteret indstilling i det omfang det er relevant i den enkelte borgers situation.

Hensigten med forsøget er:



At borgeren ikke oplever at et møde aflyses og deres sag udsættes. For mange borgere er der

i forvejen et stort forventningspres ift at forberede sig til mødet, og aflysninger i sidste øjeblik

kan være vanskelige at acceptere for borgerne



At borgeren oplever at der er et flow i behandlingen af deres sag, og at deres sag ikke

forsinkes grundet regler omkring rehabiliteringsteamets sammensætning



At kommunen har et flow i de sager der lovgivningsmæssigt skal behandles på

rehabiliteringsmøder, og ikke skal anvende administrative og økonomiske ressourcer til at

booke medarbejdere og region til ekstra møder.

2. Mål og forventede resultater

Fritagelse til at gennemføre rehabiliteringsmøder ved akut fravær af teamdeltagere

Målet er at afholde planlagte rehabiliteringsmøder i situationer, hvor teamet ikke er fuldtalligt.

Det forventede resultat er, at sikre at borgernes sociale sager bliver behandlet rettidigt, og at

udskydelse af afgørelser om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, samt indsatser ift

Jobafklaringsforløb, kan undgås.

Det forventede resultat er, at man overholder aftalte rehabiliteringsmøder med borgeren og sikrer at

borgerens sag bliver afklaret hurtigst muligt.

Eksempler på situationer, hvor et rehabiliteringsteammøde kan gennemføres uanset om teamet er

fuldtalligt:



Ved uopsætteligt fravær fra en af kommunens forvaltningsområder, men hvor sagerne er

gennemgået og der er afgivet en vurdering til mødeleder



Ved akut sygdom fra kommunens repræsentation fra sundhedsområdet, UU eller

socialområdet, og hvor det ud fra en konkret vurdering skal afgøres om teamets øvrige

medlemmer kan varetage opgaven.

149

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

3. Konkrete behov for forsøgshjemler, undtagelser fra gældende lovgivning mv.

Kommunerne ansøger om hjemmel til afholdelse af rehabiliteringsmøder ved akut frafald af

kommunale teammedlemmer

Der ansøges om fritagelse fra:

Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen mv, kap. 2 om

rehabiliteringsteamet § 10

4. Hvordan realiseres de forventede resultater

Resultaterne realiseres ved at inddrage borgerne i beslutningsprocessen for dermed at sikre sig, at

borgerens retssikkerhed er sikret.

For borgerne vil resultatet realiseres ved, at de informeres tilstrækkeligt til at kunne overskue

formålet med at afholde Rehabiliteringsmødet - til trods for fravær af et kommunalt fagområde,

herunder muligheden for at få afsluttet en sagsbehandling hurtigere. Alternativt at borgeren har være

medbestemmende omkring udsættelse af en sag og kan se formålet hermed.

For kommunen realiseres resultatet ved, at der kan ske en smidigere sagsbehandling i særlige

situationer, samtidig med at der sker via dialog og inddragelse af borgeren.

5. Evaluering

I frikommuneperioden vil der ske løbende registrering af antal sager, hvor bestemmelsen anvendes.

Endvidere vil der blive foretaget en survey af Rehabiliteringsteamets medlemmer i efteråret 2018

samt ved frikommuneforsøgets afslutning i sommeren 2020

150

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Bilag 4

–

Tilsagnsskrivelse fra Social og Indenrigsministeriet: 1.

ansøgningsrunde

151

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

152

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Bilag 5

–

Tilsagnsskrivelse fra Social og Indenrigsministeriet: 2.

ansøgningsrunde

153

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

154

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Bilag 6

–

Tilsagnsskrivelse fra Social og Indenrigsministeriet: 3.

ansøgningsrunde

155

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

156

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Bilag 7

–

Evalueringsdesign for forsøg fra 1. ansøgningsrunde

157

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Indhold

Indledning

.................................................................................................................................................. 159

Mikrolån

.................................................................................................................................................... 159

Resultater

.............................................................................................................................................. 159

Registrering af målgruppen for forsøget:

.............................................................................................. 160

Målepunkter

.......................................................................................................................................... 160

Løbende evaluering

............................................................................................................................... 161

Mulighed for at fremme iværksætteri for dimittender

............................................................................. 162

Ændringer i lovgivningen

....................................................................................................................... 162

Forventede resultater............................................................................................................................

162

Registrering af målgruppen for forsøget:

.............................................................................................. 162

Kvantitativ evaluering

............................................................................................................................ 162

Kvalitativ evaluering

.............................................................................................................................. 163

Formkrav ved lovpligtige samtaler

............................................................................................................ 164

Forsikrede ledige

................................................................................................................................... 164

Sygedagpengemodtagere

...................................................................................................................... 167

Øvrige målgrupper.................................................................................................................................

171

Fleksibilitet i forhold til forholdstalskravene

............................................................................................. 175

Opgaveforståelse og undersøgelsesspørgsmål

..................................................................................... 176

Forsøgets resultater...............................................................................................................................

176

Analysedesign

........................................................................................................................................ 176

Fleksible rammer for uddannelse

.............................................................................................................. 179

Opgaveforståelse og undersøgelsesspørgsmål

..................................................................................... 180

Evalueringsdesign

.................................................................................................................................. 180

Forsøgets resultater...............................................................................................................................

180

Bilag

........................................................................................................................................................... 181

Bilag 1:

................................................................................................................................................... 181

Bilag 2

.................................................................................................................................................... 183

158

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Indledning

Det nordjyske frikommunenetværk fremsendte i alt 7 ansøgninger til Økonomi og Indenrigsministeriet d. 1.

december 2016. Hver af ansøgningerne indeholdt en foreløbig beskrivelse af evalueringsdesigns.

Den 1. februar 2017 imødekom regeringen 4 af ansøgningerne;



Mikrolån



Formkrav ved lovpligtige samtaler



Fleksibilitet i forhold til forholdstalskravet



Fleksible rammer for uddannelse

Sidenhen er også forsøget vedrørende iværksætteri hos udvalgte målgrupper også blevet delvist

imødekommet for så vidt angår dimittender.

I marts 2017 afholdte KORA evalueringsworkshop for de nordjyske kommuner, og sidenhen har

kommunerne arbejdet med at videreudvikle evalueringsdesigns for de enkelte forsøg. Der har i den

forbindelse været løbende dialog med KORA om indholdet i evalueringsdesigns. Kommunerne har selv

udarbejdet de beskrevne evalueringsdesign. Dog har kommunerne valgt at Rambøll forestår evalueringen

af forsøg med samtale til forsikrede ledige. Derfor har Rambøll udarbejdet dette evalueringsdesign

–

i tæt

dialog og involvering af de medvirkende kommuner.

Nærværende notat beskriver kommunernes forslag til evalueringsdesigns for de i alt 5 forsøg.

7.a Mikrolån

Det overordnede formål med mikrolånsforsøget er, at tilbyde en mere individuelt tilpasset indsats til en

række ledige borgere, for hvem støtte til at etablere en selvstændig virksomhed er et bedre alternativ end

de indsatser, de på nuværende tidspunkt er berettiget til efter LAB-lovens kap. 10-12. I sidste ende er målet

netop, at rykke disse ledige borgere tættere på selvforsørgelse.

Resultater

Forsøget forventes at kunne skabe følgende resultater på kort sigt:

Der iværksættes forlø fra ledig til virkso hedsejer o året, svare de til i alt forlø af

måneders varighed.



Deltagelse udgøres af højest 80 ledige borgere

i forlø et fra ledig til virkso hedsejer , so

forudsætning for bevilling af mikrolån.



De ledige får mulighed for at undersøge, om deres forretningsidé er realiserbar.



De lediges deltagelse i forløb giver nye færdigheder, som de kan gøre brug af løbende til at

kvalificere forretningsplanen, inden bevilling af mikrolån vurderes.



De lediges deltagelse i forløbet forventes at bringe dem tættere på arbejdsmarkedet, uanset om

det munder ud i etablering af en selvstændig virksomhed.

Følgende resultater forventes på mellemlang sigt:



Der bevilliges mikrolån til 60 borgere med en kvalificeret forretningsplan

Slutteligt forventes følgende resultater at opnås på lang sigt (3-5 år):

159

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren



45 ledige kommer i selvforsørgelse efter endt støtteperiode



Etablering af egen virksomhed kan tilføre de ledige nye netværk og sociale kontakter



Kommunen opnår økonomiske gevinster ved de 45 lediges selvforsørgelse

For at evaluere på forsøget og målsætningerne etableres der en række målepunkter i forsøgsperioden. I

evalueringsfasen fastlåses indsatsen i kommunen, og der fokuseres på at beskrive indsatsen og resultaterne

herfra. Evalueringsdesignet beskrives i det nedenstående.

Registrering af målgruppen for forsøget

Der tilsigtes en mindst mulig registreringsprocedure for den enkelte rådgiver, således risiko for

fejlregistrering mindskes mest muligt.

I forbindelse med forsøgets opstart 1/7 2017 oprettes der en projekttilknytning i JC Aalborgs fagsystem

Workbase, hvorved der ved bevilling af vejlednings- og opkvalificeringsforløb kan registreres en

persongruppemarkering. Markeringen fastholdes under vejlednings- og opkvalificeringsforløbet og den

efterfølgende mikrolånsperiode, således gruppen let udsøges i forbindelse med statistik, målinger og

evaluering.

Målepunkter

Tidspunkt for måling

Ved afslutning af hvert

vejlednings- og

opkvalifi eri gsforlø fra

ledig til virkso hedsejer

Målepunkt

Servey fremsendes til den ledige mhp. evaluering af vejlednings- og

opkvalificeringsforløbet



Den lediges vurdering af de enkelte moduler



Vurderer den ledige selv at have haft mulighed for at

undersøge om forretningsidéen er realiserbar



Har forløbet givet den ledige nye færdigheder, som de kan gøre

brug af løbende til at kvalificere forretningsplan og

efterfølgende i forretningsudviklingen



Vurderer den ledige selv, at forløbet har bragt dem nærmere

arbejdsmarkedet?



Deltagerantal i forløb (startet og gennemført)



Antallet af bevilgede mikrolån



Virksomhedstyper / branche



Hvilke målgrupper bevilges mikrolån



Hvor mange er gået i arbejde?



Beløbsniveau for mikrolånsbevillinger



Antal ledige, som bliver selvforsørgende i forlængelse af

mikrolånsperioden* ud af dem, der er bevilget mikrolån



Antal ledige, som må afvikle virksomheden i forlængelse af

mikrolånsperioden grundet

Manglende rentabilitet

Andet?

Løbende status hver 3. mdr.

til brug i bl.a. følgegruppen

Ved afslutning af borgerens

mikrolånsperiode*



Servey fremsendes til borgeren med henblik på at få belyst

borgerens tilfredshed med forsøget og deres vurdering af

resultatet. Herunder også:

Har forløbet givet borgeren nye færdigheder, som de

kan gøre brug af løbende til at kvalificere

160

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Ved forsøgets afslutning

forretningsplan og efterfølgende i

forretningsudviklingen

Vurderer den ledige selv, at forløbet har bragt dem

nærmere arbejdsmarkedet?

Har etableringen af virksomheden tilført den ledige nyt

netværk og sociale kontakter?

Har den ledige fået andre former for støtte i forhold til

realiseringen af forretningsideen?

I evalueringen følges der op på forsøgets resultater målt ift. forventede

resultater på mellemlang og lang sigt med afsæt i registreringerne og

en opgørelse af de kommunale gevinster ved indsatsen.

Endvidere beskrives resultaterne af de udsendte servey til deltagerne i

forsøget.

Endeslig kigges der bl.a. på



Deltagerantal i forløb (startet og gennemført)



Antallet af bevilgede mikrolån?



Virksomhedstyper / branche



Hvilke målgrupper bevilges mikrolån



Hvor mange er gået i arbejde



Beløbsniveau for mikrolånsbevillinger



Antal ledige, som bliver selvforsørgende i forlængelse af

mikrolånsperioden* ud af dem, der er bevilget mikrolån



Antal ledige, som må afvikle virksomheden i forlængelse af

mikrolånsperioden grundet

Manglende rentabilitet

Andet?



Antal ledige, som på grund af afvikling af virksomhed har fået

gæld



Antal ledige, som eftergives gæld



Antal ledige som fastholdes i varig selvforsørgelse efter 1, 2 og

2�½ år.

*Mikrolånsperioden dækker over den periode på 6 måneder, hvor den ledige modtager mikrolånet og

hjælp til forsørgelse.

Løbende evaluering

Eksisterende følgegruppe til projekt mikrolån udvides til at dække mikrolånsforsøget også i hele

forsøgsperioden. Følgegruppen mødes hver 3. måned, hvor der gøres status over de foreløbige resultater

og indsatsen justeres efter behov.

I referatet fra følgegruppemødet vil status og evaluering fremgå.

Følgegruppe estår af projekt edar ejder i fra ledig til virkso hedsejer sa t deltagere fra de

jobcentre, som har potentielle borgere til projektet. Følgegruppens opgave er bla. at orientere om

erfaringer, justeringer mv. i forsøget ud i jobcentrene.

161

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

7.b Mulighed for at fremme iværksætteri for dimittender

Med forsøget om ivæksætteri for ledige dimittender, ønsker jobcentrene (Aalborg og Frederikshavn), at

kunne understøtte ledige, der har en realistisk, ambitiøs og forventeligt levedygtig forretningside i forhold

til at starte selvstændig virksomhed. Målet er, som med al indsats i jobcentret, at sikre selvforsørgelse for

de ledige. Med forsøget bliver det dog muligt at skabe andre rammer end ellers for ledige der ønsker at

blive iværksættere.

Ændringer i lovgivningen

De ændrede rammer i eksisterende lovgivninger omhandler:



Min Iværksætterplan

i stedet for MinPlan

Fritagelse for at skulle stå til rådighed og søge job, mens der arbejdes med ivæksætterideen.

Mulighed for at samtalerne i kontaktforløbet har fokus på ivæksætterplanen og udviklingen i den.

Mulighed for mere end 6 ugers vejledning og opkvalificering i de første 26 ugers ledighed

Forventede resultater

I forsøgsperioden forventes følgende:



At 100 motiverede ledige med en perspektivrig iværksætter-ide får udarbejdet Min

Iværksætterplan i tæt samarbejde mellem jobcenter, erhvervsfremmesystemet og andre relevante

parter

–

eksempelvis uddannelsesinstitutionen.

At de 100 ledige deltager i konkrete iværksætterforløb hos Væksthus Nordjylland og/eller lokale

erhvervskontorer; eksempelvis EU Socialfondsprogrammet Innovativ Vækst

At 55 ledige etablerer virksomhed (registrering af aktivt cvr-nummer)

At 40 af disse virksomheder stadig eksisterer efter 2 år



For at evaluere på forsøget og målsætningerne etableres der en række målepunkter i forsøgsperioden. I

evalueringsfasen fastlåses indsatsen i kommunen, og der fokuseres på, at beskrive indsatsen og

resultaterne herfra. Evalueringsdesignet beskrives i det nedenstående.

Registrering af målgruppen for forsøget

For at sikre mindst mulig registreringsprocedure for den enkelte rådgiver, vil evalueringen hovedsageligt

basere sig på registeranalyse via Dream-data og kommunernes eget sagsbehandlersystem.

Det betyder, at der for de borgere, der indgår i Iværksætterforsøget og kommer på et Iværksætterforløb,

sættes en persongruppemarkering på. Det bevirker, at gruppen let udsøges i forbindelse med statistik,

målinger og evaluering.

Persongruppemarkeringerne oprettes centralt af STAR efter oplæg fra Aalborg og Frederikshavn Kommune.

De vil markere, at borger er omfattet af frikommuneforsøget samt hvilket iværksætterforløb de er på.

Kvantitativ evaluering

162

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Ved forsøgets afslutning vil der blive evaluereret på forsøgets resultater set i forhold til forsøgets

forventede resultater.

Det vil sige, at der måles på



Antal udarbejdede Min IværksætterPlan

Antal påbegyndte iværksætterforløb

Antal gennemførte iværksætterforløb

Antal ledige der etablerer virksomhed (registrering af aktivt cvr-nummer)

Antal levedygtige virksomheder efter 6 måneder, 1 år, 1�½ år og 2 år efter registrering af cvr-

nummer.

Antal virksomheder, der stopper igen.

For at belyse resultaterne vil der ved forsøgets afslutning ligeledes via Dream-data og på hver

målgruppemarkering blive trukket data på følgende:

Karakteristika hos borger:



Alder



Køn



Uddannelsesmæssig baggrund



Ledighedslængde



Antal, der er gået i ordinær beskæftigelse (som lønmodtager)

Karakteristika hos etableret virksomhed



Branche



Antal ansatte



Geografisk placering

Ved at afdække karakteristika hos såvel borgerne som virksomhederne, skal det afdækkes om der er nogle

karakteristika, der gør det mere sandsynligt at etablere og fastholde den selvstændige virksomhed.

Derudover skal det belyses om iværksætterforløb har en tilsvarende eller bedre effekt end øvrige indsatser

i jobcentret.

Kvalitativ evaluering

Evaluering af medarbejderen: For jobcentrets medarbejdere indebærer forsøget en anden måde at kunne

arbejde med de ledige på, da der kan fraviges fra eksisterende lovgivning. For at få medarbejdernes

vurdering, herunder muligheder og barrierer samt øvrige relevante forhold, vil der både før og efter

forsøget blive undersøgt på følgende:

Vurderer medarbejdere at de har kompetencer og viden til at understøtte den ledige i

drøftelserne om iværksætteri og følge progressionen i jobsamtalerne i kontaktforløbet?



Er der interne/eksterne barrierer for at arbejde med iværksætteri

–

og hvilke? (Lovgivning,

ledelsesmæssigt fokus, viden, andet?)

Evaluering af de ledige: De lediges vurdering af iværksætterforløbet vil blive undersøgt via spørgeskema.

Hvis de enkelte iværksætterforløb selv evaluere deltagernes vurdering af forløbe vil resultaterne af disse

indgå som data i denne evaluering.



163

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

7.c Formkrav ved lovpligtige samtaler

Forsikrede ledige

Indledning

Dette notat beskriver evalueringsdesign for evaluering af forsøg med formkrav ved lovpligtige samtaler

med forsikrede ledige i Rebild, Thisted, Frederikshavn/Læsø, Aalborg, Hjørring, Mariagerfjord, Brønderslev,

Jammerbugt og Vesthimmerland.

Den godkendte ansøgning om forsøg med formkrav ved lovpligtige samtaler giver de ni kommuner

mulighed for at gennemføre forsøg med tre overordnede temaer;

indhold, form og kadence

for følgende

10 målgrupper i LAB-loven: 2.1, 2.2, 2.3, 2.4, 2.5, 2.7, 2.11, 2.12, 2.13 og 2.14. Dette evalueringsdesign

omhandler de forsikrede ledige (2.1). Derudover giver fritagelsen mulighed for at rykke fællessamtalen med

a-kassen til den 2. eller 3. samtale i forløbet med de forsikrede ledige.

Det stod allerede klart i processen omkring ansøgningen, at kommunerne ønskede at gøre brug af

fritagelsen på forskellige måder. Evalueringsdesignet er derfor udformet, så det indfanger resultater og

effekter i kommunerne med forskelligt udformede forsøg. Fx ønsker Thisted Kommune kun at gennemføre

forsøg med samtalernes form for forsikrede ledige, som kategoriseres som sæsonledige. Vesthimmerland

derimod ønsker at arbejde videre med deres gode erfaringer fra frikommune I og ønsker derfor at inddrage

alle forsikrede ledige og gennemføre forsøg med både indhold, form og kadence.

Nogle kommuner ønsker også at gennemføre forsøg med fællessamtalen. Der har været afholdt et møde

mellem netværket og de nordjyske a-kasser, hvor forsøget er blevet drøftet

–

a-kasserne var på dette møde

positivt indstillet over for forsøget. Evalueringsdesignet vil derfor også have fokus på at evaluere på denne

del af forsøget.

Rambøll er blevet bestilt som evaluator og der har allerede været gennemført følgende aktiviteter i

forbindelse med evalueringen. For det første er der afholdt et opstartsmøde, hvor rammerne for processen

blev fastlagt. Derudover har der været afholdt en dokumentationsworkshop (31.05.2017), hvor

surveyspørgsmål blev kvalificeret og valideret. Derudover blev det drøftet hvilke delmålgrupper

kommunerne ønsker at følge særligt med personmærkemarkeringer.

Evalueringsdesign

For at kunne beskrive forsøgets udformning, omfang og resultater i de ni kommuner både kvantitativt og

kvalitativt, har vi opstillet et mixed-method-design, som bygger på en kombination af en solid

registeranalyse, dybdegående casebesøg i alle kommunerne, workshop med a-kasserne og surveys med

borgere og medarbejdere. Dermed skabes et solidt grundlag for en ambitiøs evaluering af forsøget.

Evalueringen udgøres af to overordnede spor. For det første gennemføres en effektevaluering og for det

andet gennemføres der en virknings- og procesevaluering.

Nedenfor beskrives de to spor og de dertilhørende aktiviteter.

164

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Effektevaluering

Effektevalueringen gennemføres i form af en registeranalyse. Først og fremmest vil vi med evalueringen

analysere det samlede forsøg med forsikrede ledige på tværs af kommuner. Derudover vil vi gå skridtet

videre og analysere de enkelte kommuners resultater. Det skyldes, at kommunernes udformning og omfang

af forsøget varierer. Dermed synliggøres eventuelle resultater for det overordnede forsøg, mens der

samtidig kan vises effekter på de specifikke kommuneforsøg.

I registeranalysen sammenlignes en ledig i en af frikommunerne med ledige fra en sammenlignelig

klyngekommune. Der benyttes et før-efter-design med en difference-in-difference-kontrolgruppe. Dermed

vurderes det om ændringerne i fx beskæftigelsesgrad for målgruppen fra før frikommune til efter

frikommune har været bedre end en sammenlignelig målgruppe i en sammenlignelig klyngekommune.

Da der i alle kommunerne er en lang række sideløbende aktiviteter, som også påvirker målgruppen i

perioden, kan det være svært at påvise, om en given forskel skyldes forsøget, eller om det skyldes andre

ændringer i kommunen. Derfor kan de statistiske resultater ikke alene svare på om de identificerede

resultater skyldes de konkrete forsøg. Af denne grund holdes resultaterne op imod forsøgenes udformning.

Resultaterne suppleres derudover med kvalitative data fra casebesøg, workshop med a-kasser og resultater

fra medarbejdersurvey og borgersurvey.

Registeranalysen vil både indeholde beskrivende statistik og en oversigt over resultater fra forsøgene.

I den beskrivende del fremgår først og fremmest en beskrivelse af de delmålgrupper, hvor der har været

personmarkeringer på fx sæsonledige og akademikere. Derudover fremgår udviklingen over tid på en række

indikatorer fra DREAM - der måles mere konkret på følgende:

Nye forløb, afsluttede forløb til job, uafsluttede forløb, antal samtaler pr. kvartal, vejledning og

opkvalificeringsgrad, virksomhedsaktiveringsgrad, SU-grad og beskæftigelsesgrad.

I resultatdelen holdes ændringerne over tid op imod sammenlignelige målgrupper i klyngekommunerne.

Dette gøres både for indikatorer med personmarkering og nedenstående: antal samtaler pr. kvartal, uger til

1. samtale, aktiveringsgrad, virksomhedsrettet aktiveringsgrad, derudover måles der på beskæftigelsesgrad

og uddannelsesgrad.

Virknings- og procesevaluering

Ud over effektevalueringen gennemføres der en virkningsevaluering og en procesevaluering:

Virkningsevalueringen

har vægt på at identificere de resultater, der ikke relaterer sig til direkte effekterne,

men fx til medarbejderes og borgeres vurdering af forsøget. I forlængelse heraf indfanges eventuelle

mekanismer, som kan være forklarende for de effekter, der eventuelt identificeres i effektanalysen.

Procesevalueringen

har fokus på at beskrive forsøgene og kommunernes vurdering af processen omkring

forsøgene. Derudover sættes der fokus på succesfulde tiltag, som er blevet sat i stedet for de procesregler

kommunerne er blevet fritaget fra.

De nedenstående aktiviteter er alle centrale i både virkningsevalueringen og procesevalueringen.

Borgersurvey:

Borgersurveyen gennemføres som en tværsnitsundersøgelse, som gentages fire gange. Alle fire

borgersurveys indeholder de samme spørgsmål. Der spørges ind til borgerens vurdering af det generelle

165

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

møde med jobcenteret, fleksibilitet i og relevans af samtaleforløbet samt hvorvidt forløbet bidrager til en

øget motivation og tro på et arbejde. De konkrete spørgsmål fremgår af bilag 1.

Den første måling udsendes i slutningen af august 2017 og fungerer som nulpunktsmåling inden forsøgene

igangsættes. De tre efterfølgende målinger gennemføres i februar 2018, februar 2019 og februar 2020 og

afspejler borgernes vurdering efter frikommuneforsøget er igangsat.

Nulpunktsmålingen udsendes til alle forsikrede ledige i kommunerne. De efterfølgende surveys sendes til

de borgere som kommunen vurderer, er relevante at spørge om forsøget (det kan fx være dem der er

omfattet af forsøget, eller alle borgere). Surveys udsendes via E-boks ud fra cpr-numre, hvor borgerne

modtager en introducerede mail med et surveylink.

Medarbejdersurvey:

Evalueringen af frikommune I viste, at frikommuneforsøgene på beskæftigelsesområdet havde en positiv

indvirkning på medarbejdernes tilfredshed og motivation. Derudover er medarbejderne en vigtig kilde til at

forstå, hvad forsøget reelt har betydet i den enkelte kommune. Derfor gennemføres der en survey til

medarbejderne, som sætter fokus på deres syn på forsøget og deres vurdering af ændringer og resultater.

Denne survey sendes også fire gange på samme tidspunkt som borgersurveys (august 2017, februar 2018,

februar 2019 og februar 2020). Surveyen sendes til medarbejderen som et direkte link via mail.

I alle målingerne fremgår de samme spørgsmål (se bilag 2). Ved sidste måling i 2020 vil der være

supplerende spørgsmål, som beder medarbejderne vurderer betydningen af at have deltaget i

frikommuneforsøget.

Casebesøg:

Casebesøgene spiller en central rolle i både virkningsevalueringen og procesevalueringen. I

virkningsevalueringen suppleres de kvantitative resultater med kvalitative input fra interview med ledere

og fokusgruppeinterview med medarbejdere og borgere i de ni kommuner. Derudover kan input fra

interview med medarbejdere og borgere være med til at afdække virksomme mekanismer, som kan

forklare resultaterne. I procesevalueringen giver casebesøgene en kvalitativ beskrivelse af forsøgenes

udformning på tværs af kommunerne og de specifikke udformninger i de enkelte kommuner.

Casebesøgene vil blive booket således, at der om formiddagen bliver gennemført interview med ledere og

fokusgruppeinterview med medarbejdere, om eftermiddagen gennemføres der fokusgruppeinterview med

5-8 borgere.

Survey til a-kasser og workshop:

Forsøget indebærer muligheden for at kommunerne kan udsætte fællessamtalen i de forsikrede lediges

forløb til 2. eller 3. samtale. Hvis det kan aftales med a-kasserne udsendes der en survey til a-

kassemedarbejdere

–

Aalborg Kommune tager dialogen med a-kasserne. Surveyen udsendes kun én gang i

slutningen af 2018 cirka en måned inden, at centrale medarbejdere og ledere fra de involverede a-kasser

inviteres til en workshop.

Spørgsmålene omhandler a-kassemedarbejdernes syn på at have deltaget i forsøget og deres vurdering af

forsøgets resultater.

I forlængelse af surveyen (første halvår 2019) afholdes en workshop med repræsentanter fra de nordjyske

a-kasser. Resultaterne fra surveyen, der er udsendt cirka en måned inden, inddrages på workshoppen, hvor

166

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

de foreløbige resultater bliver drøftet og a-kasserne får mulighed for at give deres vurdering af

perspektiverne med forsøget.

Processtøtte

Projektet indebærer også processtøtte i form af en statusworkshop. I forlængelse af denne har

kommunerne mulighed for at justere i indsatsen ud fra de foreløbige erfaringer og resultater.

Statusworkshop

I andet halvår 2018 gennemføres en statusworkshop, hvor forsøgenes udformning genbesøges og der

sættes fokus på de foreløbige resultater. Statusworkshoppen giver desuden et overblik over forsøgenes

udformning, inden kommunerne går ind i den endelige evalueringsfase.

Inden workshoppen gennemføres den anden survey med medarbejdere og borgere. Inden

statusworkshoppen udarbejdes der et kort statusnotat, som indeholder resultaterne fra

medarbejdersurveyen og borgersurveyen

–

efter workshoppen opdateres notatet med de foreløbige

resultater, der er blevet fremhævet på workshoppen. Derudover indeholder statusnotatet et kort

ledelsesresume.

Den endelige evalueringsrapport

Den samlede evaluering opsamler resultaterne fra de to spor; effektevalueringen og virknings- og

procesevalueringen. Evalueringen samles i en rapport, som vil være opbygget med følgende disposition:

1. Indledning

2. Ledelsesresumé

3. Hovedkonklusioner

4. Beskrivelse af forsøg med samtaler for målgruppe 2.1

4.1 Form

4.2 Indhold

4.3 Kadence

5. Registeranalyse

6. Resultater af forsøg med samtaler

7. Beskrivelse af forsøg med fællessamtalen og resultater

Bilag 1: surveyresultater fra borgersurveys

Bilag 2: surveyresultater fra medarbejdersurvey

Rapporten vil både omhandle forsøgene på et overordnet niveau, men vil også beskrive de specifikke

forsøg og resultater i de enkelte kommuner.

Bilag: se side 25.

Sygedagpengemodtagere

Friko

u e etværket i Nordjylla d har u der overskrifte E

ere fleksi el og effektiv

eskæftigelsesi dsats fået godkendt

forsøg om formkrav ved lovpligtige samtaler.

167

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Det overordnede formål med forsøget er at etablere et individuelt kontaktforløb, som tager udgangspunkt i

borgerens individuelle behov, barrierer og kompetencer, med fokus på at skabe resultater frem for

overholdelse af proceskrav.

Forsøget har fokus på 3 overordnede temaer:

1. Samtalernes form

2. Samtalernes indhold

3. Samtalernes kadence

Formålet med dette evalueringsdesign er at beskrive, hvordan de deltagende kommuner løbende vil følge

op på forsøget og evaluere forsøget.

Målgruppe



LAB 2.5

–

Sygedagpengemodtagere

Kommuner

Følgende kommuner deltager i forsøget:



Rebild (deltager ikke i den del af forsøget, som vedrører samtalens indhold)

Jammerbugt

Vesthimmerland

Forandringsteori

Udgangspunktet for forandringsteorien er ansøgningen for frikommuneforsøget. I ansøgningen bliver der

sat fokus på følgende 3 overordnede temaer:

1. Samtalens form

2. Samtalens indhold

3. Samtalens kadence

De 3 temaer fremgår i kolonne 1 i den følgende tabel.

Til hver af temaerne er der i ansøgningen opstillede en række forventede mekanismer og resultater, som er

opstillet i kolonne 2 i den følgende tabel. I kolonne 3 fremgår de forventede effekter.

Formålet med Forandringsteorien er, at give et bud på, hvordan en indsats kan give et bestemt resultat.

Den forbinder indsatsen med de forventede effekter og udpeger de mekanismer, som sættes i spil i

forbindelse med forsøget.

Aktivitet: samtaler

Mekanisme/kortsigtet resultat

Forventet effekt

1. Ændring af samtalens

form



Hyppigere opfølgning

Mere motiverede borgere

Mere fokuserede samtaler

Bedre kontakt til socialt

udsatte



Optimering af ressourcer i

jobcentret



Mere empowerment

168

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

1. Ændring af samtalens

indhold



Individuelt afstemte og

målrettede samtaler



Ressourceudnyttende borgere

–

Med fokus på job og

raskmelding



Beslutningsdygtige og

resultatfokuserede

medarbejdere



Bedre timing af samtaler



Mere motiverede borgere og

medarbejdere



Individuelt tilrettelagt indsats



Mere kvalitet i indsatsen



Mi pla

liver ere

nærværende



Flere i arbejde



Optimering af ressourcer



Mere arbejdsglæde

2. Ændring af samtalens

kadence

I det følgende bliver det beskrevet, hvordan de forventede mekaniser og kortsigtede resultater hænger

sammen med de forventede effekter.

Samtalernes form

De deltagende kommuner ønsker at skabe bedre rammer for at planlægge mere individuelle og målrettede

samtaleforløb. Kommunerne vil anvende andre samtaleformer end den individuelle jobsamtale, f.eks.

telefonsamtaler og gruppesamtaler.

Forventende mekanismer og kortsigtede resultater

Forventede effekter

Hyppigere opfølgning



Individuelt tilrettelagt indsats

Ved at ændre på samtalens form, bliver det mulighed for at vælge en



Mere kvalitet i indsatsen

form som passer til den enkelte borger og til den aktuelle situation. Og



Optimering af ressourcer

den fleksibilitet kan betyde en hyppigere opfølgning.

Mere motiverede borgere

Det forventes at borgerne bliver mere motiverede, hvis en samtale

f.eks. kan klares over telefon fremfor at blive afviklet på jobcentret.

Mere fokuserede samtaler

Hvor det giver mening at afholde gruppesamtaler, kan det giver mere

fokuserede samtaler. Gruppedynamikken kan også bidrage til, at

gruppesamtaler kan blive mere effektive og motiverende.

Bedre kontakt til socialt udsatte

Det forventes, at f.eks. telefoniske samtaler i nogle tilfælde vil være et

godt alternativ for borgere med angst, social fobi og lignede.

Optimering af ressourcer i jobcentret

Det forventes, at ressourcerne kan anvendes mere hensigtsmæssigt

og der hvor det giver mening.



Mere empowerment



Individuelt tilrettelagt indsats



Mere kvalitet i indsatsen



Mere empowerment



Individuelt tilrettelagt indsats



Mere kvalitet i indsatsen



Mere kvalitet i indsatsen



Optimering af ressourcer



Mere arbejdsglæde

Samtalernes indhold

169

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

De deltagende kommuner ønsker at ændre samtalernes indhold, så indholdet i samtalerne i højere grad er

målrettet borgernes behov.

Forventende mekanismer og kortsigtede resultater

Individuelt afstemte og målrettede samtaler

Det forventes, at indholdet i samtalerne i højere grad kan afstemmes

med borgernes behov.

Ressourceudnyttende borgere

–

Med fokus på job og raskmelding

Erfaringer viser, at borgerne er mindre motiverede når samtalen

omhandler nogle faste punkter, som skal gennemgås.

Det forventes, at hvis borgerne derimod oplever, at samtalen er

relevant og målrettet deres individuelle behov og situation, så stiger

deres motivation og ejerskab ligeledes.

Beslutningsdygtige og resultatfokuserede medarbejdere

Det forventes, at medarbejderne bliver mere beslutningsdygtige og

resultatfokuserede når de i højere grad kan sætte deres faglighed i

spil.

Forventede effekter



Individuelt tilrettelagt indsats



Mere kvalitet i indsatsen



Mere empowerment



Individuelt tilrettelagt indsats



Mere kvalitet i indsatsen



Individuelt tilrettelagt indsats

Mere kvalitet i indsatsen

Optimering af ressourcer

Mere arbejdsglæde

Samtalernes kadence

De deltagende kommuner ønsker, at samtaler kan gennemføres med en kadence, der er tilpasset

borgernes situation og behov.

Forventende mekanismer og kortsigtede resultater

Bedre timing af samtaler

Det forventes, at samtalerne kan blive planlagt mere hensigtsmæssigt,

så samtalerne kan afholdes når det giver bedst mening f.eks. efter et

svar fra læge/sygehus eller afsluttet opkvalificering.

Mere motiverede borgere og medarbejdere

Det forventes, at både medarbejdere og borgere bliver mere

motiverede når samtalerne kan planlægges mere hensigtsmæssigt.

Forventede effekter



Mere empowerment



Individuelt tilrettelagt indsats



Mere kvalitet i indsatsen



Optimering af ressourcer



Mere empowerment

Individuelt tilrettelagt indsats

Mere kvalitet i indsatsen

Optimering af ressourcer

Mere arbejdsglæde

Opfølgning og dataindsamling

Tidspunkt

Løbende opfølgning og

når forsøget afsluttes

Data og datakilder

Jobindsats.dk

Der vil løbende og ved forsøgets afslutning blive hentet fra Jobindsats.dk og

der vil blandt andet blive fulgt op på følgende på målgruppeniveau:



Gennemsnitlig varighed



Andelen af afsluttede sager i forhold til antallet af sager



Andelen af tilbagevenden til arbejde

170

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren



Andelen der kommer i beskæftigelse og uddannelse

DREAM

De involverede kommuner er i dialog med Arbejdsmarkedskontor

Midt/Nord om at hente data fra DREAM.

Ved forsøgets start

Nulpunktsundersøgelse:

I 2017 gennemgøres der i uge 40 og 41 følgende surveys:



Medarbejdersurvey



Borgersurvey (sygedagsager med en varighed på mere end 8 uger)



Ledersurvey

Surveys

Der gennemføres løbende surveys for følgende:



Medarbejdersurvey



Borgersurvey (sygedagsager med en varighed på mere end 8 uger)



Ledersurvey

Surveys skal bruges til, at følge op på udviklingen i forhold til

nulpunktsanalysen og de gennemføres i følgende perioder:

2018:



2019:



2020:



Løbende opfølgning

Uge 14-15

Uge 40-41

Uge 14-15

Uge 40-41

Uge 14-15

Øvrige målgrupper

Friko

u e etværket i Nordjylla d har u der overskrifte E

ere fleksi el og effektiv

eskæftigelsesi dsats fået godke dt forsøg o for krav ved lovpligtige sa taler.

Det overordnede formål med forsøget er at etablere et individuelt kontaktforløb, som tager udgangspunkt i

borgerens individuelle behov, barrierer og kompetencer, med fokus på at skabe resultater frem for

overholdelse af proceskrav.

Forsøget har fokus på 3 overordnede temaer:

4. Samtalernes form

5. Samtalernes indhold

6. Samtalernes kadence

Formålet med dette evalueringsdesign er at beskrive, hvordan de deltagende kommuner løbende vil følge

op på forsøget og evaluere forsøget.

Målgrupper

171

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren



LAB 2.2

–

Jobparate kontanthjælpsmodtagere



LAB 2.3

–

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere



LAB 2.4

–

Revalidender



LAB 2.7

–

Ledighedsydelsesmodtagere



LAB 2.11

–

Borgere visiteret til ressourceforløb



LAB 2.12

–

Uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere



LAB 2.13

–

Aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere



LAB 2.14

–

Jobafklaringsforløb

Kommuner

Følgende kommuner deltager i forsøget:



Jammerbugt



Frederikshavn



Vesthimmerland

Herunder følger en oversigt over de målgrupper, som de enkelte kommuner har fokus på i forsøget.

Målgruppe

LAB 2.2

–

Jobparate kontanthjælpsmodtagere

LAB 2.3

–

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere

LAB 2.7

–

Ledighedsydelsesmodtagere

LAB 2.4

–

Revalidender

LAB 2.11

–

Borgere visiteret til ressourceforløb

LAB 2.12

–

Uddannelsesparate

uddannelseshjælpsmodtagere

LAB 2.13

–

Aktivitetsparate

uddannelseshjælpsmodtagere

LAB 2.14

–

Jobafklaringsforløb

Forandringsteori

Udgangspunktet for forandringsteorien er ansøgningen for frikommuneforsøget. I ansøgningen bliver der

sat fokus på følgende 3 overordnede temaer:

4. Samtalens form

5. Samtalens indhold

6. Samtalens kadence

De 3 temaer fremgår i kolonne 1 i den følgende tabel.

Til hver af temaerne er der i ansøgningen opstillede en række forventede mekanismer og resultater, som er

opstillet i kolonne 2 i den følgende tabel. I kolonne 3 fremgår de forventede effekter.

Kommune(r)

Vesthimmerland og Frederikshavn

Vesthimmerland

Vesthimmerland og Frederikshavn

Vesthimmerland og Jammerbugt

Vesthimmerland

172

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Formålet med Forandringsteorien er, at give et bud på, hvordan en indsats kan give et bestemt resultat.

Den forbinder indsatsen med de forventede effekter og udpeger de mekanismer, som sættes i spil i

forbindelse med forsøget.

Aktivitet: samtaler

Mekanisme/kortsigtet resultat

Forventet effekt

2. Ændring af samtalens

form



Hyppigere opfølgning

Mere motiverede borgere

Mere fokuserede samtaler

Bedre kontakt til socialt

udsatte



Optimering af ressourcer i

jobcentret



Individuelt afstemte og

målrettede samtaler



Ressourceudnyttende borgere

–

Med fokus på job og

raskmelding



Beslutningsdygtige og

resultatfokuserede

medarbejdere



Bedre timing af samtaler



Mere motiverede borgere og

medarbejdere

3. Ændring af samtalens

indhold



Mere empowerment



Individuelt tilrettelagt indsats



Mere kvalitet i indsatsen



Mi pla

liver ere

nærværende



Flere i arbejde



Optimering af ressourcer



Mere arbejdsglæde

4. Ændring af samtalens

kadence

I det følgende bliver det beskrevet, hvordan de forventede mekaniser og kortsigtede resultater hænger

sammen med de forventede effekter.

Samtalernes form

De deltagende kommuner ønsker at skabe bedre rammer for at planlægge mere individuelle og målrettede

samtaleforløb. Kommunerne vil anvende andre samtaleformer end den individuelle jobsamtale, f.eks.

telefonsamtaler og gruppesamtaler.

Forventende mekanismer og kortsigtede resultater

Forventede effekter

Hyppigere opfølgning



Individuelt tilrettelagt indsats

Ved at ændre på samtalens form, bliver det mulighed for at vælge en



Mere kvalitet i indsatsen

form som passer til den enkelte borger og til den aktuelle situation. Og

den fleksibilitet kan betyde en hyppigere opfølgning.

Mere motiverede borgere

Det forventes at borgerne bliver mere motiverede, hvis en samtale

f.eks. kan klares over telefon fremfor at blive afviklet på jobcentret

Mere fokuserede samtaler



Mere empowerment



Mi pla

liver ere

nærværende



Individuelt tilrettelagt indsats

173

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Hvor det giver mening at afholde gruppesamtaler, kan det giver mere

fokuserede samtaler. Gruppedynamikken kan også bidrage til, at

gruppesamtaler kan blive mere effektive og motiverende.

Bedre kontakt til socialt udsatte

Det forventes, at f.eks. telefoniske samtaler vil være et godt alternativ

for borgere med angst, social fobi og lignede.

Optimering af ressourcer i jobcentret

Det forventes, at ressourcerne kan anvendes mere hensigtsmæssigt

og der hvor det giver mening.



Mere kvalitet i indsatsen



Mere empowerment



Individuelt tilrettelagt indsats



Mere kvalitet i indsatsen



Mere kvalitet i indsatsen



Optimering af ressourcer



Mere arbejdsglæde

Samtalernes indhold

De deltagende kommuner ønsker at ændre samtalernes indhold, så indholdet i samtalerne i højere grad er

målrettet borgernes behov.

Forventende mekanismer og kortsigtede resultater

Individuelt afstemte og målrettede samtaler

Det forventes, at indholdet i samtalerne i højere grad kan afstemmes

med borgernes behov.

Ressourceudnyttende borgere

–

Med fokus på job og raskmelding

Erfaringer viser, at borgerne er mindre motiverede når samtalen

omhandler nogle faste punkter, som skal gennemgås.

Det forventes, at hvis borgerne derimod oplever, at samtalen er

relevant og målrettet deres individuelle behov og situation, så stiger

deres motivation og ejerskab ligeledes.

Beslutningsdygtige og resultatfokuserede medarbejdere

Det forventes, at medarbejderne bliver mere beslutningsdygtige og

resultatfokuserede når de i højere grad kan sætte deres faglighed i

spil.

Forventede effekter



Individuelt tilrettelagt indsats



Mere kvalitet i indsatsen



Mere empowerment



Individuelt tilrettelagt indsats



Mere kvalitet i indsatsen



Individuelt tilrettelagt indsats

Mere kvalitet i indsatsen

Optimering af ressourcer

Mere arbejdsglæde

Samtalernes kadence

De deltagende kommuner ønsker, at samtaler kan gennemføres med en kadence, der er tilpasset

borgernes situation og behov.

Forventende mekanismer og kortsigtede resultater

Bedre timing af samtaler

Det forventes, at samtalerne kan blive planlagt mere hensigtsmæssigt,

så samtalerne kan afholdes når det giver bedst mening f.eks. efter et

svar fra læge/sygehus eller afsluttet opkvalificering,

Mere motiverede borgere og medarbejdere

Forventede effekter



Mere empowerment



Individuelt tilrettelagt indsats



Mere kvalitet i indsatsen



Optimering af ressourcer



Mere empowerment

174

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Det forventes, at både medarbejdere og borgere bliver mere

motiverede når samtalerne kan planlægges mere hensigtsmæssigt.



Individuelt tilrettelagt indsats

Mere kvalitet i indsatsen

Optimering af ressourcer

Mere arbejdsglæde

Opfølgning og dataindsamling

Tidspunkt

Løbende opfølgning og

når forsøget afsluttes

Data og datakilder

Jobindsats.dk

Der vil løbende og ved forsøgets afslutning blive hentet fra Jobindsats.dk og

der vil blandt andet blive fulgt op på følgende på målgruppeniveau:



Gennemsnitlig varighed



Andelen af afsluttede sager i forhold til antallet af sager



Andelen der kommer i beskæftigelse og uddannelse

DREAM

De involverede kommuner er i dialog med Arbejdsmarkedskontor

Midt/Nord om at hente data fra DREAM.

Ved forsøgets start

Nulpunktsundersøgelse:

I 2017 gennemgøres der i uge 40 og 41 følgende surveys:



Medarbejdersurvey



Borgersurvey



Ledersurvey

Surveys

Der gennemføres løbende surveys for følgende:



Medarbejdersurvey



Borgersurvey



Ledersurvey

Surveys skal bruges til, at følge op på udviklingen i forhold til

nulpunktsanalysen og de gennemføres i følgende perioder:

2018:



2019:



2020:



Løbende opfølgning

Uge 14-15

Uge 40-41

Uge 14-15

Uge 40-41

Uge 14-15

Fleksibilitet i forhold til forholdstalskravene

175

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Forsøgstilladelsen indebærer en fravigelse fra § 48, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og § 73 i

bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats om, at der i såvel private som offentlige virksomheder

skal være et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte uden tilskud og antallet af personer i

virksomhedspraktik samt ansatte med løntilskud.

Forsøgstilladelsen gøres gældende for følgende målgrupper:

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere (§ 2, nr. 3)

Ledighedsydelsesmodtagere (§ 2, nr. 7), som har en ledighedsperiode på mere end 18 måneder

Ressourceforløbsydelsesmodtagere (§ 2, nr. 11)

Aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere (§ 2, nr. 13)

Aktivitetsparate udlændinge (jf. integrationslovens § 17)

Det er en betingelse for forsøget, at der er tale om virksomhedspraktik i små miljøer med et særligt fokus

på trygge rammer omkring personen, og at jobcenteret vurderer, at personen bedst udvikler sig i sådanne

miljøer. Såfremt der under en virksomhedspraktik sker ændringer i en persons evner og forudsætninger for

at deltage i praktikken, foretages der en ny vurdering af, om personen fortsat opfylder betingelsen for

fritagelsen fra forholdstalskravet.

Opgaveforståelse og undersøgelsesspørgsmål

I forsøget lægges der op til at ovenstående målgrupper ikke tænkes med i optællingen af forholdstalskravet

på virksomheder. Formålet med forsøget er, at flere udsatte borgere, af ovennævnte målgrupper,

modtager en virksomhedsrettet indsats og oplever progression i indsatsen, så de kommer tættere på

arbejdsmarkedet.

Forsøgets resultater

I forsøget forventes følgende resultater:

1. Antallet af udsatte borgere, der får en virksomhedsrettet indsats øges med 25 %

2. 60 % af de borgere, som deltager i forsøget, opnår en progression og kommer tættere på

arbejdsmarkedet

Analysedesign

For at evaluere på ovenstående resultater i forsøget vil evalueringen indeholde et kvantitativt

evalueringsdesign:

Kvantitativ evaluering

1. Kvantitativ evaluering med måling af andel borgere i målgruppen, der modtager en virksomhedsrettet

indsats

176

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Med henblik på at lave en måling på andelen af borgere, der modtager en virksomhedsrettet indsats i

målgruppen laves en nulpunktsanalyse inden forsøgets start i alle deltagende kommuner pr. 30.06.17. Disse

tal trækkes via jobindsats.dk

En gang om året trækkes samme tal fra de deltagende kommuner med henblik på at følge udviklingen i

forsøget. Første træk foretages dog allerede i første kvartal 2018, men henblik på tidligt at følge forsøget.

2. Kvantitativ evaluering af de deltagende borgere progression i den virksomhedsrettede indsats.

Men henblik på at følgende de deltagende borgeres progression i den virksomhedsrettede indsats

foretages en persongruppemarkering på alle borgere i forsøget. I forsøget laves herefter en evaluering på,

hvorledes borgerne opnår progression og kommer tættere på arbejdsmarkedet. Der evalueres på følgende

kriterier:

a. Er borgeren skiftet kategori

–

f.eks. fra aktivitetsparat til jobparat, og kan derved

vurderes tættere på arbejdsmarkedet end ved projektets start

b. Har borgeren opnået ordinære timer efter deltagelse i den virksomhedsrettede indsats,

gået i uddannelse eller job med løntilskud

Kvalitativ evaluering

Desuden foretages i forsøget en kvalitativ evaluering med henblik på at evaluere på de involverede

interessenters oplevelse af de indsatser, som muliggøres ved fravigelse fra forholdstalskravet for

pågældende målgrupper. I forsøget evalueres på:

A. Virksomhedernes oplevelse af de nye muligheder i den virksomhedsrettede indsats for borgeren i

forsøget

B. Borgerens oplevelse af de nye muligheder i den virksomhedsrettede indsats

C. Medarbejderne i de deltagende kommuners jobcentre og deres oplevelse af de nye muligheder for

virksomhedsrettede indsatser i forsøget.

Til ovenstående evaluering udarbejdes et spørgeskema i SurveyXact til hver af ovenstående målgruppe:

Målgruppe:

Virksomhed

Spørgsmål

1. Hvor mange ansatte på ordinære timer har du?

a) Ingen, der er kun mig ansat i virksomheden

b) 1-2 medarbejdere

c) 2-5 medarbejdere

d) Flere end 5 medarbejdere

2. Hvordan har det været at have mulighed for at

have flere praktikanter samtidig?

Skala: Rigtig godt, godt, mindre godt, ikke godt

Ansvar

Virksomhedskonsulenten/rådgiveren,

der afslutter forløbet på

virksomheden.

Spørgeskemaet udfyldes i forbindelse

med slutopfølgningen på

virksomheden

Hvad angår målgruppe 2, ledighedsydelsesmodtagere som har en ledighedsperiode på mere end 18 måneder, kan

disse ikke trækkes med udgangspunkt i 18 måneders ledighed. Vi vil derfor, hvad angår denne målgruppe, trække tal

for hele populationen, og i evalueringen tage højde for den eksisterende fejlmargin, der opstår herved.

177

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Mulighed for uddybning____________________

3. Har du lavet særlige initiativer/indsatser for de

borgere du har haft i praktik?

Hvis ja,

hvilke?_______________________________

Borger

1. Hvordan har det været at være i praktik i en

virksomhed, hvor der også har været andre

praktikanter samtidig med dig?

Skala: Rigtig godt, godt, mindre godt, ikke godt

Mulighed for uddybning____________________

2. Føler du, at der har været det rette match

mellem dig og virksomheden?

a) Ja

b) Nej

c) Ved ikke

3. Har denne praktik været anderledes end

den/dem, du tidligere har været i?

a) Hvis ja,

hvordan?___________________________

b) Nej

c) Jeg har ikke tidligere været i praktik

Virksomhedskonsulenten/rådgiveren,

der afslutter forløbet med borgeren.

Spørgeskemaet udfyldes i forbindelse

med slutopfølgningen med borgeren.

Medarbejder 1. I hvilken grad vurderer du, at fritagelsen for

forholdstalskravet er afgørende for, at borgeren

kom i en virksomhedsrettet indsats?

Skala: I høj grad, i nogen grad, i mindre grad, slet

ikke

3. Hvilke af følgende elementer har været

fordelagtige for en vellykket virksomhedsrettet

indsats for borgeren?:

a) Vi kunne afvige fra forholdstalskravet for at

finde det rette match mellem borger og

virksomheds (der var allerede borgere i

virksomhedspraktik i virksomheden)

b) Borgeren havde mulighed for at komme i

praktik i et akkerska

ed e a de

borger

Virksomhedskonsulenten/rådgiveren,

der både opstarter og afslutter

forløbet med borgeren (hvis dette

ikke er den samme).

Spørgeskemaet udfyldes når

slutevalueringen med både borgeren

og virksomheden er gennemført.

178

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

c) Virksomheden har kørt et særligt forløb for

udsatte borgere som kunne muliggøres

grundet afvigelsen fra forholdstalskravene

d) Andet:_____________________________

Der følges løbende op på svarprocenten på spørgeskemaundersøgelserne. Første opfølgning foretages tre

måneder efter projektets start pr. 1.10.17. Hvis svarprocenten ikke er tilfredsstillende tager arbejdsgruppen

for forsøget stilling til hvordan der rettes op herpå.

I første kvartal 2018 laves et nedslag i besvarelserne på spørgeskemaet med henblik på at følge

tilfredsheden hos forsøgets deltagere. Arbejdsgruppen tager herefter stilling til, om der skal ændres noget i

forsøget, inden for forsøgsbekendtgørelsen, i forbindelse hermed.

Overblik over evaluering

Aktivitet

Nulpunktanalyse

Træk på andel borgere i

virksomhedsrettet indsats

Træk på andel borgere, der

har opnået progression

Spørgeskemaundersøgelse

(foretages løbende efter

endt forløb)

1. halvår

2017

2. halvår

2017

1. halvår

2018

2. halvår

2018

1. halvår

2019

2. halvår

2019

1. halvår 2020

(slutevaluering)

7.d Fleksible rammer for uddannelse

Forsøget refererer til § 34 og 37 i Lov om aktiv beskæftigelsesindsats (LAB).

§ 34 bevirker, at der maksimalt kan gives

6 ugers vejledning- og opkvalificering inden

for de første 26 ugers

sammenlagt ledighed for følgende grupper:

1. Dagpengemodtagere under 30 år med en kompetencegivende uddannelse

2. Dagpengemodtagere over 30 år.

§ 37 bevirker, at der ikke kan bevilges

studie- og erhvervskompetencegivende uddannelse

til

dagpengemodtagere under 30 år.

Disse bestemmelser har til formål at begrænse brugen af opkvalificering for visse grupper til fordel for

andre indsatser såsom virksomhedsrettet aktivering. Reglerne hæmmer dog også jobcentrenes muligheder

for at matche de ledige til virksomhedernes kompetencebehov via opkvalificering tidligt i ledighedsforløbet.

Forsøget indebærer således, at kommunerne kan afvige for § 34 og 37 i Lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats. Konkret lægges der således op til, at:



Dagpengemodtagere under 30 år med en kompetencegivende uddannelse og dagpengemodtagere

over 30 år får mulighed for at modtage vejledning og opkvalificering i mere end 6 uger inden for de

første 26 ugers ledighed. Det er hensigten, at tilbuddet kun gives til forsikrede ledige uden

179

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

uddannelse, forsikrede ledige med en uddannelse, hvis denne uddannelse er forældet, eller hvis

den pågældende ledige af skånehensyn ikke kan fortsætte inden for uddannelsesområdet.



Dagpengemodtagere under 30 år får mulighed for at få tilbud om studie- og

erhvervskompetencegivende uddannelse. Det er hensigten, at disse tilbud på linje med ovenfor kun

gives, såfremt de ledige ikke har en uddannelse, har en forældet uddannelse eller af skånehensyn

ikke kan arbejde inden for et uddannelsesområde.

Opgaveforståelse og undersøgelsesspørgsmål

Forsøget har til formål at efterprøve, hvorvidt en dispensation fra § 34 og 37 i Lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats vil resultere i en stigning i antallet af ledige ufaglærte eller faglærte med forældede

kompetencer, som påbegynder en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse og derved bidrage

til at bringe de ledige i varig beskæftigelse eller uddannelse.

På den baggrund er der formuleret følgende undersøgelsesspørgsmål for evalueringen af hele forsøget:

1. Har dispensationen fra LAB § 34 og § 37 medført, at der er sket en stigning i antallet af bevilgede

uddannelsesforløb (studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse) til målgruppen, set i

forhold til niveauet fra før forsøget.

2. Har dispensationen fra LAB § 34 og § 37 medført, at antallet af etablerede voksenlærlingeforløb til

målgruppen er højere end før forsøget.

3. Hvornår i ledighedsperioden bliver forløb sat i gang, som følge af dispensationen fra LAB § 34 og §

37?

Evalueringsdesign

For at undersøge effekterne af en dispensation fra bestemmelserne i fra LAB § 34 og § 37 opstilles der et

evalueringsdesign, der primært af fokus på at måle antallet af bevilgede studie- og

erhvervskompetencegivende uddannelsesforløb, samt hvornår i ledighedsperioden de er bevilget.

Evalueringsdesignet baseres på kvantitativ data. Det kvantitative data udgøres af datatræk i fagsystemer,

der skal danne grundlad for af kunne besvare underspørgsmålene 1-3.

Alle som får bevilliget uddannelse under de fleksible rammer for uddannelse både ved dispensation af §34

og §37 skal markeres med en persongruppemarkering, således gruppen kan identificeres.

Forsøgets resultater

Afslutningsvis skal det måles, hvor mange personer som har fået bevilliget uddannelse der:

- Er i ordinær beskæftigelse indenfor området

- Er i voksenlære

- Deltager i ordinært uddannelse

Der skal foretages en analyse af, hvornår i ledighedsforløbene der er blevet bevilget opkvalificering

eksempelvis en studie- og erhvervskompetencegivende uddannelse, som kræver en dispensation for §34

og/eller §37. Formålet med denne analyse er, at finde frem til hvorvidt de bevilgede uddannelsesforløb er

igangsat tidligere.

180

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Ved slutevalueringen skal der køres DREAM kørsel på de borgere, som har bevilliget uddannelse under de

fleksible rammer for uddannelse for at kunne undersøge, i hvilket omfang målgruppen er kommet i varig

beskæftigelse efter endt uddannelse. Det vil eksempelvis kunne måles på, ved at se på om gruppen er i

beskæftigelse herunder også lærlingeforløb 3, 6 eller 9 måneder efter endt uddannelse. Analysen baseret

på DREAM-data skal vurderes med det forbehold, at en del af de igangsatte studie- og

erhvervskompetencegivende uddannelser ikke er gennemført, grundet uddannelsens længde.

Bilag

Bilag 1:

Hvad er dit køn?



Mand



Hvor gammel er du?

Kvinde



18-25 år



26-35 år

36-45 år

46-55 år

56-60 år

Over 60 år

Hvor mange samtaler/møder har du været til med jobcenteret i din nuværende ledighedsperiode?



0 samtaler



1-3 samtaler



4-6 samtaler

7-10 samtaler

11 eller derover

181

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Hvorda oplever du ge erelt

ødet

ed jo e teret? Jeg liver

ødt

ed…

I meget højI høj grad I nogen

grad

I mindre

grad

Slet ikke

Ved ikke

… et fleksi elt syste , der er tilpasset

individuelle behov

… e gagerede sags eha dlere

i e



… et e i gsfuldt forlø i forhold til sa taler og

indsatser

… et forlø

ed fokus på at for edre

uddannelsesmuligheder

… e tro på, at jeg

kan komme i job

i e jo

- og

I hvor høj grad vurderer du, at dine samtaler i jobcenteret:

I meget højI høj grad I nogen

grad

I mindre

grad

Slet ikke

Ved ikke

… har e ko taktfor , der er i dividuelt og fleksi elt

tilrettelagt efter dine behov?

… tilpasses, så du får i dflydelse på sa tale s

indhold?

… har fokus på releva te og ko krete udda

jobmuligheder for dig?

… afholdes

ed e passe de hyppighed?

e i jo ?

else-



… giver dig e øget tro på, at du ka ko

Har du andre kommentarer angående dit samtaleforløb med jobcenteret?

______________________________________________________________________

182

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Mange tak for din besvarelse!

Bilag 2

I hvor mange år har du arbejdet inden for området?

[Angiv svar]:

__________________

I hvor høj grad vurderer du, at de samtaler, du

e fører…

I meget højI høj grad I nogen

grad

I mindre

grad

Slet ikke

Ved ikke

… har e ko taktfor , der er i dividuelt og fleksi elt

tilrettelagt efter borgerens behov?

… tilpasses, så orgere får i dflydelse på sa tale s

indhold?

… har fokus på releva te og ko krete udda

jobmuligheder for borgeren?

elses-



… pla lægges fleksi elt efter orgere s ko krete

behov?

… afholdes

ed e passe de hyppighed?

Hvor e ig er du i udsag et o , at orger e…

Helt

enig

… er aktivt idrage de i deres sa taleforlø ?

Enig

Hverke Uenig Helt

n eller

uenig

Ved ikke



183

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Helt

enig

… er positivt ste t over for i dholdet i deres

samtaler?

… er tilfredse ed

planlægningen af deres

samtaleforløb?

… e er, at deres sa taleforlø idrager til deres

motivation for uddannelse og job?

Enig

Hverke Uenig Helt

n eller

uenig

Ved ikke



(KUN SLUTMÅLING)

I hvilke grad vurderer du, at friko

u eforsøget har idraget til…

I meget højI høj grad I nogen

grad

I mindre

grad

Slet ikke

Ved ikke

... et arbejde, der er mere meningsfuldt og øger min

motivation

…

i dre ad i istratio og færre ad i istratio skrav

faglige skøn i mit arbejde



… at der er øget tillid til

… et forøget fokus på lø e de fore kli g af

unødvendige regler

… at styrke kvalitete i i dsatse overfor de ledige

… e for edret ressour eud yttelse og effektivitet

Har du yderligere kommentarer til, hvordan det har været at være en del af frikommuneordningen?

Mange tak for din besvarelse!

184

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Bilag 8

–

Evalueringsdesign for forsøg fra 2. ansøgningsrunde

185

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Indhold

Indledning

.................................................................................................................................................. 187

Rehabiliteringsteams

................................................................................................................................. 187

Psykologbehandling

....................................................................................................................................... 190

Differentiering i valg af lægeattester

........................................................................................................ 192

186

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Indledning

Det nordjyske frikommunenetværk fremsendte i alt 4 ansøgninger til Økonomi og Indenrigsministeriet d. 1.

maj 2017. Hver af ansøgningerne indeholdt en foreløbig beskrivelse af evalueringsdesigns.

Den d. 26. juni 2017 imødekom regeringen helt eller delvist de 4 ansøgningerne;

Differentiering i valg af lægeattester på sygedagpengeområdet

Psykologbehandling i jobcentret

Delvis fritagelse fra uddannelsespålæg for en særlig målgruppe

Rehabiliteringsteams

Fritagelse for at indhente lægeattest LÆ265

Fritagelse for at forelægge visse sager om første jobafklaringsforløb

De involverede kommuner har udarbejdet evalueringsdesign til disse forsøg. Rambøll forestår evalueringen

af forsøg med Rehabiliteringsteams. Derfor har Rambøll udarbejdet dette evalueringsdesign

–

i tæt dialog

og involvering af de medvirkende kommuner.

I forhold til forsøget med uddannelsespålæg har Aalborg Kommunes beskæftigelsesudvalg truffet

beslutning om, at Aalborg ikke skal påbegynde dette forsøg, idet det vurderes ikke at ændre tilstrækkelig på

det ønskede. Derfor er der ikke udarbejdet evalueringsdesign til dette forsøg.

Nærværende notat beskriver derfor kommunernes forslag til evalueringsdesigns for i alt 3 forsøg.



8.a Rehabiliteringsteams

Forsøg med fritagelse fra forelæggelse af visse sager ift. jobafklaringsforløb for rehabiliteringsteamet og

forsøg med fritagelse fra indhentning af LÆ265 gennemføres som udgangspunkt i følgende otte kommuner:

Rebild, Vesthimmerland, Mariagerfjord, Jammerbugt, Morsø, Frederikshavn, Brønderslev, Aalborg.

Forsøget giver mulighed for at behandle en række sager om jobafklaringsforløb, uden forelæggelse for

rehabiliteringsteamet og fleksibilitet til at afholde rehabiliteringsteammødet i øvrige sager, på det

tidspunkt, hvor borgeren har behov for det.

Formålet er at skabe bedre rammer til at planlægge målrettede jobafklaringsforløb med fokus på hurtig

tilbagevenden til beskæftigelse. Med fritagelsen kan kommunen hurtigere planlægge ram-mer for en

indsats, der specifikt er målrettet den enkelte sygemeldte.

Derudover giver forsøget mulighed for en mere fleksibel anvendelse af lægefaglig dokumentation

–

LÆ 265

- der skal danne grundlag for teamets indstilling og kommunens afgørelse i sager om ressourcefor-løb,

fleksjob og førtidspension samt i sager om revalidering.

Formålet er at skabe et bedre flow i borgerens sag, hvor borgeren ikke unødigt skal til undersøgelse hos

egen læge, hvis der i forvejen er tilstrækkelige helbredsmæssige oplysninger til at kunne afdække

borgerens sundhedsmæssige tilstand, samt at praktiserende læger ikke skal bruge unødvendig tid på

lægeattestarbejde, hvilket er særligt vigtigt i områder med generel lægemangel.

Rambøll har på denne baggrund opstillet en evalueringsproces, der kan belyse omfanget af forsøgene,

hvordan de benyttes og om de lever op til det i ansøgningen beskrevne formål. Derudover vil evalueringen

vise om forsøgene har resulteret i bedre eller tilsvarende resultater end kommuner uden

frikommuneforsøg.

187

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Evalueringsprocessen og de underliggende aktiviteter er opstillet i figuren neden for og beskrives mere i

dybden i de kommende afsnit.

Figur 1: Oversigt over faser og aktiviteter i evalueringsprocessen

Evalueringsprocessen

I evalueringen er det centralt, at forsøget bliver grundigt beskrevet, og at resultaterne bliver dokumenteret.

Dette evalueringsdesign har derfor fokus på følgende:

at beskrive forsøgenes udformning og omfang både kvalitativt og kvantitativt for det samlede

forsøg og på tværs af de enkelte kommuner. Dermed tydeliggøres det, hvad der er blevet

gennemført forsøg med, hvor mange borgere der er blevet berørt af forsøgene og hvad det har

betydet for praksis i kommunerne



at resultaterne for forsøgene holdes op mod en sammenligningsgruppe, som ikke har været

underlagt de pågældende forsøg

–

i denne forbindelse benytter vi klyngekommuner og et

difference-in-difference-design, som sammenligner borgere med samme karakteristika.

I evalueringsprocessen arbejdes der med en overordnet evaluering af forsøgene, som yderligere bliver

opdelt på de enkelte kommuner i analyserne. Dermed synliggøres eventuelle resultater for de overordnede

spor, men der kan samtidig peges på specifikke kommuneforsøg, som har skabt gode resultater. Derudover

vil de forskellige kommunale modeller blive beskrevet.



Fokus på dokumentation tidligt i processen

Tidligt i forløbet fastsættes en række indikatorer ift. at kunne beskrive forsøgets omfang og forsøgets

primære resultater kvantitativt og kvalitativt. Dette gøres på en dokumentationsworkshop. Dermed sikres

det at den nødvendige viden er tilgængelig ifm. den endelige evaluering.

På dokumentationsworkshoppen inddrages kommunerne i udvælgelsen af indikatorer, som er relevante at

måle på ift. at beskrive forsøgenes udformning og resultater. I forhold til udformning kan der fx måles på

andel borgere i jobafklaringsforløb, der ikke kommer for rehabiliteringsteamet, begrundelser for fritagelse

og antal sager, hvor der ikke indhentes LÆ265.

Der vil på workshoppen være fokus på at udvælge indikatorer, som kan registreres som person-

mærkemarkeringer i de kommunale fagsystemer, da det er Rambølls erfaring, at registreringer i fx Excel

188

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

ikke opnår den nødvendige datakvalitet, hvormed registreringsarbejdet er spildt. Derudover holdes de

administrative krav til registreringen til et minimum.

Statusnotat og midtvejsworkshops

Halvvejs i forsøget gennemføres en statusworkshop, hvor forsøgenes udformning genbesøges, og der

sættes fokus på de foreløbige resultater. Statusworkshoppen giver dermed et overblik over forsøgenes

brug, inden kommunerne går ind i den endelige evalueringsfase.

Inden midtvejsworkshoppen gennemføres en survey med alle medarbejdere, som har været påvirket af

forsøget. I denne spørges der ind til medarbejdernes faglige vurdering af forsøget, hvad de gør anderledes i

deres hverdag og deres tilfredshed med forsøget. Der spørges også ind til gode ideer ift. implementering og

justering af forsøget. Resultaterne fra medarbejdersurveyen gennemgås på statusworkshoppen.

Inden statusworkshoppen udarbejdes et kort statusnotat. Statusnotatet vil indeholde resultater fra

medarbejdersurveyen og status for implementeringen af nye arbejdsgange drøftes. Efter workshoppen

opdateres notatet med de input, der er blevet fremhævet på workshoppen. Derudover indeholder

statusnotatet et kort ledelsesresume, som kan sendes til Beskæftigelsesministeriet, STAR, ØIM,

lokalpolitikere, PLO og andre interessenter, der er interesserede i en status på forsøget.

Evalueringen

–

fokus på forsøgets udformning og resultater

For at kunne beskrive forsøgets udformning, omfang og resultater i de otte kommuner både kvantitativt og

kvalitativt, har vi opstillet et mixed-methods-design, som bygger på en kombination af en solid

registeranalyse, survey med medarbejdere dybdegående casebesøg og tværgående fokusgruppeinterviews.

Dermed skabes et solidt grundlag for en ambitiøs evaluering af forsøget.

Registeranalyse

Som en central del af resultatdokumentationen gennemføres en registeranalyse. I denne benyttes et før-

efter-design med kontrolgruppe (også kaldet et difference-in-difference design). Det betyder at borgere i

jobafklaringsforløb i en af frikommunerne sammenlignes med borgere med samme karakteristika fra

sammenligneligelige klyngekommuner. Dermed kan det vurderes om ændringerne i fx forløbstid for

målgruppen skyldes frikommuneforsøgene.

Da der i alle kommunerne er en lang række sideløbende aktiviteter, som også påvirker målgruppen i

perioden, kan det være svært at påvise, om en given forskel skyldes forsøget, eller om det skyldes andre

ændringer i kommunen. Derfor kan de statistiske resultater ikke alene svare på, om de identificerede

resultater skyldes de konkrete forsøg. Af denne grund holdes resultaterne op imod forsøgenes udformning.

Resultaterne suppleres derudover med kvalitative data fra casebesøg og resultater fra

medarbejdersurveyen.

Registeranalysen vil både indeholde beskrivende statistik og en oversigt over resultater fra forsøgene.

I den beskrivende analyse fremgår først og fremmest en beskrivelse af de indikatorer, hvor der har været

personmarkeringer på fx borgere i jobafklaringsforløb der har været fritaget fra rehabiliteringsteamet eller

sager hvor der ikke er indhentet LÆ265. Derudover fremgår udviklingen over tid på en række indikatorer

fra DREAM - der måles mere konkret på følgende variabler: antal jobafklaringsforløb i alt,

jobafklaringsforløb fritaget fra rehabiliteringsteam, afsluttede forløb, uafsluttede forløb, vejledning og

opkvalificeringsgrad, virksomhedsaktiveringsgrad, raskmelding, SU-grad, ordinære timer og

beskæftigelsesgrad.

189

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

I resultatdelen holdes ændringerne over tid op imod sammenlignelige målgrupper i klyngekommunerne.

Dette gøres både for indikatorer med personmarkering og nedenstående: Længde af jobafklaringsforløb,

raskmelding, aktiveringsgrad, virksomhedsrettet aktiveringsgrad, derudover måles der på ordinære timer,

beskæftigelsesgrad og uddannelsesgrad.

Casebesøg i udvalgte kommuner og tværgående fokusgruppeinterview

For at supplere de kvantitative resultater med kvalitative input gennemføres der interview med ledere og

fokusgruppeinterview med medarbejdere i tre udvalgte kommuner. Disse casebesøg kan supplere de

kvantitative resultater med en kvalitativ beskrivelse af forsøgene og forskellige arbejdsgange i

kommunerne. Derudover kan input fra interview med medarbejderne være med til at afdække virksomme

mekanismer, som kan have indflydelse på resultaterne.

Derudover gennemføres der tværgående fokusgruppeinterview med ledere og medarbejdere fra de otte

kommuner, disse vil sikre, at forskelle og ligheder i kommunernes praksis bliver afdækket og at der samles

op på den fælles læring.

Survey til medarbejdere

Evalueringen af frikommune I viste, at frikommuneforsøgene på beskæftigelsesområdet havde en positiv

indvirkning på medarbejdernes tilfredshed og motivation. Derudover er medarbejderne en vigtig kilde til at

forstå, hvad forsøget reelt har betydet i den enkelte kommune. Derfor gennemføres der en survey til

medarbejderne inden midtvejsworkshoppen og til den endelige evaluering. Medarbejdersurveyen sætter

fokus på medarbejdernes syn på forsøget og deres vurdering af ændringer og resultater.

Telefoninterview med udvalgte læger i de otte kommuner

Forsøget med fritagelse fra LÆ265 kommer til at påvirke samarbejdet med lægerne i Region Nord-jylland.

Rambøll foreslår derfor, at der gennemføres telefoninterview med udvalgte læger i de otte kommuner. I

interviewet vil de foreløbige resultater blive drøftet, og lægerne får mulighed for at tilkendegive deres

vurdering af forsøgets fordele og ulemper, hvilket vil indgår i afrapporteringen som en del af

datagrundlaget. Det må i den forbindelse forventes, at hvis lægerne har positive erfaringer med forsøget, så

kan denne del relativt set komme hurtigere på den politiske dagsorden ift. at ændre i lovgivningen.

Afrapportering

Evalueringen afrapporteres i to dele: en statusrapport der samler op på processen og besvarelser fra

midtvejssurveyen.

Den endelige afrapportering samles i en rapport, som vil omhandle forsøgene på et overordnet niveau,

men vil også beskrive de specifikke forsøg og resultater i de enkelte kommuner. Rapporten vil have et

opfang på mellem 20 og 25 sider og kan eventuelt afrapporteres i slides.

8.b Psykologbehandling

I dette frikommuneforsøg er der givet forsøgstilladelse til at tilbyde psykologbehandling ved psykologer

ansat i jobcentret som et led i den beskæftigelsesrettede indsats. Målgruppen er sygedagpengemodtagere

LAB § 2.5, der:



Har tilpasningsreaktion / belastningsreaktion (stress), der ikke kan relateres til en livsbegivenhed,

der falder ind under henvisningsårsag 1-9 (Jf. Bekendtgørelse om tilskud til psykologbehandling i

praksissektoren for særligt udsatte persongrupper)

190

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren



Er over 38 år med let til moderat angst

Er i aldersgruppen 18-38 år med let til moderat angst

Har let til moderat depression

Effekten af frikommuneforsøg tænkes overordnet set evalueret på hurtigere og mere stabil raskmelding. 0-

punktsanalyse er ikke en mulighed, da kommunerne ikke kan gå registrere specifikt på diagnoseniveau. I

stedet vil kommunerne i frikommuneforsøget monitorere på selve forsøget ved at oprette

Psykolog eha dli g so et til ud i Fasit.

Psykologerne i forsøget kan herefter foretage registreringspraksis ved at tilknytte forløb til tilbuddet for de

borgere, der får psykologbehandling. Således bliver det muligt at monitorere på populationen, hvor der

måles på længde af sygemelding, hel eller delvis raskmelding og stabil raskmelding. Der måles på

tilbagefald ved 3, 6 og 9 måneder. Psykologbehandling kan fortsætte efter hel eller delvis raskmelding.

Forlø et o pla eres i så fald u der kategorie Diverse i Fasit for at fortsætte registreri ge .

Derudover suppleres med effektevaluering af frikommuneforsøget ved at fortage en kvantitativ evaluering

af de involverede borgeres og rådgiveres oplevelse af behandlingen og dens effekt på sygemeldingsperioden.

Som indsamlingsmetode vil der blive brugt et kvantitativt spørgeskema. Borgerne og rådgiverne besvarer

spørgeskemaet i SurveyXact efter hvert endt forløb.

Borger-survey

1. I hvor høj grad har du været tilfreds med psykologforløbet?

- Svarmulighed: Slet ikke, i mindre grad, hverken eller, i nogen grad, i høj grad

2. Hvilke af følgende udsagn beskriver din oplevelse af psykologforløbet

–

sæt gerne mere end et kryds:

- Jeg har fået øget indsigt i mine vanskeligheder

- Jeg er mindre mærket af de symptomer, jeg søgte hjælp for

- Jeg har fået relevante redskaber til at håndtere mine aktuelle udfordringer

- Jeg er bedre rustet til at vende tilbage til arbejdsmarkedet

- Jeg føler mig dårligere rustet til at vende tilbage til arbejdsmarkedet, end før psykologforløbet.

3. I hvor høj grad vurderer du, at psykologforløbet har forkortet din sygemeldingsperiode?

- Svarmulighed: Slet ikke, i mindre grad, hverken eller, i nogen grad, i høj grad

4. Hvis ikke du havde fået tilbudt, et psykologforløb i jobcentret, ville du så have påbegyndt et forløb

hos en privatpraktiserende psykolog?

- Svarmulighed: Ja, nej, ved ikke

Rådgiver-survey

1. I hvor høj grad har frikommuneforsøget om Psykologbehandling i kommunalt regi forbedret

muligheden for det tværfaglige samarbejde i dette forløb, sammenlignet med et forløb, hvor

borgeren modtager behandling hos privatpraktiserende psykolog?

- Svarmulighed: Slet ikke, i mindre grad, hverken eller, i nogen grad, i høj grad

2. I hvor høj grad vurderer du, at borgeren har opnået en progression som følge af psykologforløbet?

191

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Svarmuligheder: Slet ikke, i mindre grad, hverken eller, i nogen grad, i høj grad

3. I hvor høj grad vurderer du, at psykologforbehandlingen forkorter borgerens sygemeldingsperiode?

- Svarmulighed: Slet ikke, i mindre grad, hverken eller, i nogen grad, i høj grad

4. Vurderer du, at borgeren ville have søgt psykologbehandling andetsteds, hvis ikke det var blevet dem

tilbudt i jobcentret?

- Svarmulighed: Ja, nej, ved ikke

5. Hvis nej, hvad vurderer du grunden er?

- Svarmulighed: Mangel på økonomiske ressourcer, borgeren kan ikke se behovet, kan ikke

overskue det, andet + skrivefelt.

8.c Differentiering i valg af lægeattester

Rammerne for evalueringen af forsøget er udstukket i ansøgningen. Den udgøres af 2 elementer, som sigter

mod at følge op på om forsøget medfører de ønskede effekter ift. at øge kvaliteten i beslutningsgrundlaget

og samtidig reducere i udgifterne til lægeattester. I det følgende beskrives kort, hvordan det sikres, at der

løbende kan følges op på realisering af disse formål.

Øget kvalitet i beslutningsgrundlaget

De deltagende kommuner har vurderet, at en årlig spørgeundersøgelse blandt medarbejderne på

sygedagpenge i de deltagende kommuner, vil give det bedste grundlag for at vurdere om forsøget

tilvejebringer en øget kvalitet i beslutningsgrundlaget. Spørgsmålene i spørgeskemaet vil tage udgangspunkt

i Deloittes evaluering fra maj 2017 vedrørende LÆ 285 med henblik på at kunne foretage en benchmark med

kommuner, som ikke deltager i forsøget.

Der var i ansøgningen lagt op til at tage udgangspunkt i omgørelsesprocenter fra Ankestyrelsen. Men det er

kommunernes vurdering, at mange andre faktorer spiller ind på omgørelsesprocenterne i kommunerne og

at en evaluering af disse, derfor ikke vil kunne vise en klar sammenhæng med dette frikommuneforsøg.

Reduktion i udgifter til lægeattester

For at kunne opgøre, om forsøget har medført en reduktion i udgifter til lægeattester, tages der

udgangspunkt i, at der uden forsøget skulle indhentes en LÆ285 i alle sager inden første samtale. Således

kan der laves en beregning for, hvad det havde kostet i udgifter til LÆ285, hvis frikommuneforsøget ikke var

iværksat, ved at gange antal nye sygedagpengesager i kategori 2+3 med prisen for en LÆ285.

Registrering

Når forsøgsbestemmelserne bringes i anvendelse, skal der ske en særskilt registrering, hvor det angives, at

LÆ285 er fravalgt, og hvor det samtidig skal angives, hvilken dokumentation, der i stedet indhentes/anvendes

i sagen. Denne registrering skal ske ved en personmarkering eller en excel-registrering af den sygemeldte for

hver gang, der træffes beslutning om ikke at indhente LÆ285. Samtidig skal det angives, hvilken alternativ

dokumentation der er indhentet, så det bliver muligt at følge op på den reelle besparelse.

Morsø Kommune har valgt registrering i excel. De øvrige kommuner har oprettet persongruppemarkeringer

i fagsystemet.

192

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Bilag 9

–

Evalueringsdesign for forsøg fra 3. ansøgningsrunde

193

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Indhold

Indledning

.................................................................................................................................................. 195

Forenkling af bevillingsgrundlaget for revalidering...................................................................................

196

Evaluering af frikommuneforsøget LY

–

fritagelse for revurdering ved 12 måneder indenfor 18 måneder

................................................................................................................................................................... 199

Fleksible rammer for ansættelse med løntilskud i offentlige virksomheder samt ansættelse som

jobrotationsvikar

....................................................................................................................................... 201

Evaluering af frikommuneforsøget Lempede mentorregler (Mulighed for at fritage aktivitetsparate

kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere for ret og pligt mentor)

........................................................ 204

Fleksibelt kontaktforløb for integrationsborgere

...................................................................................... 206

Forlængelse af ressourceforløbssager

...................................................................................................... 211

Fritagelse for krav om opdatering af indsatsplanens tilbud hver 6. måned i forbindelse med

ressourceforløb

......................................................................................................................................... 212

Færre opfølgninger i relation til førtidspensionister i løntilskud

.............................................................. 214

Lempelse af forholdstalskrav ift. Praktikker for ledighedsydelsesmodtagere

.......................................... 216

Fritagelse for indhentelse af LÆ265 i sager om Jobafklaringsforløb.........................................................

219

194

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Indledning

Det nordjyske frikommunenetværk fremsendte i alt 13 ansøgninger til Økonomi og Indenrigsministeriet d.

1. november 2017. Hver af ansøgningerne indeholdt en foreløbig beskrivelse af evalueringsdesigns.

Den 21. december 2017 imødekom regeringen 10 ud af de 13 ansøgninger;

Forenkling af bevillingsgrundlaget for revalidering

Ledighedsydelse

–

fritagelse for revurdering i 12. måned indenfor 18 måneder

Fleksible rammer for løntilskud/jobrotation

Lempede mentorregler (mulighed for at fritage aktivitetsparate kontant- og

uddannelseshjælpsmodtagere for ret og pligt mentor)



Fleksibelt kontaktforløb for integrationsborgere



Forlængelse af ressourceforløbssager



Fritagelse for krav om opdatering af indsatsplanens tilbud hver 6. måned i forbindelse med

ressourceforløb



Færre opfølgninger i relation til førtidspensionister i løntilskud



Lempelse af forholdstalskrav ift. Praktikker for ledighedsydelsesmodtagere



Fritagelse for indhentelse af LÆ265 i sager om Jobafklaringsforløb

De involverede kommuner har udarbejdet evalueringsdesign til disse forsøg, og nærværende notat

beskriver kommunernes forslag til evalueringsdesigns for de i alt 10 forsøg.



195

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

9.a Forenkling af bevillingsgrundlaget for revalidering

Med forsøget om en forenkling af bevillingsgrundlaget for revalidering, ønsker Jobcentrene

(Vesthimmerland, Thisted, Jammerbugt og Aalborg), at gennemføre en mere smidig bevillingsprocedure på

revalideringsområdet samtidig med at det sikres, at sagerne fortsat er tilstrækkeligt lægeligt belyst på

afgørelsestidspunktet.

Ændringer i lovgivningen

De ændrede rammer i eksisterende lovgivninger omhandler:

Fritagelse for indhentelse af LÆ265 i revalideringssagerne ved stillingtagen til

revalideringsberettigelsen under forudsætning af, at sagen er tilstrækkeligt lægeligt belyst.

Forventede resultater

Af den godkendte ansøgning fremgår følgende fem resultater af forsøget:



borgeren oplever en mere smidig og hurtigere sagsbehandling uden der lempes på fagligheden ift.

sagerne skønnes tilstrækkeligt lægeligt belyst



en hurtigere igangsættelse af revalideringstilbuddet/ forlængelse af i gangværende tilbud vil

medføre hurtigere indtræden på arbejdsmarkedet



et hurtigere stop af sager, hvor borgeren ikke følger planen



en mere effektiv udnyttelse af lægernes arbejde, således der kun anmodes om LÆ265 i de tilfælde,

hvor der er tvivl om borgerens arbejdsevne ift. at komme i arbejde/uddannelse



nedbringelse af den administrative opgave for rådgiverne, uden borger oplever en forringelse af

deres retssikkerhed.

I tillæg til ovenstående mål, er der også ønske om at måle på



omfanget af hvor mange sager undtagelsen i forsøget skønnes relevant



hvorvidt egen læge har været inddraget uanset LÆ265 ikke har været indhentet, således at

intentionerne med anvendelsen af LÆ265 fortsat er opfyldt



omfanget af sager, hvor der er tvivl om afgørelsesgrundlaget og læ265 derfor bør indhentes



omfanget af sager, hvor der ikke er indhentet læ265 men , hvor sagen ikke skønnes tilstrækkeligt

belyst, således at undtagelsen ikke burde have været bragt i anvendelse

Målgruppen for forsøget

Alle sager, hvor der skal tages stilling til revalideringsberettigelsen ved hhv. nytilkendelser eller

forlængelser/revision med opstart efter 1/7 2018 er omfattet af forsøget. Der er derfor ikke behov for en

særlig registrering af målgruppen, da målgruppen kan udsøges i fagsystemerne på opstartsdato.

Kvalitativ evaluering

Som udgangspunkt for evalueringen ville det have været hensigtsmæssigt at foretage en nulpunktsmåling

ved forsøgets start. Det er desværre ikke muligt grundet forsøgets karakter og manglende mulighed for at

udsøge data, så der kan tilvejebringes en kvantitativ evaluering. Evalueringen er derfor baseret på hhv.

kommunernes ledelsestilsyn og en surveyundersøgelse.

Evalueringen sker på to områder

196

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Temaledelsestilsyn

I det almindelige ledelsestilsyn på revalideringsområdet i de deltagende kommuner, vil der blive tilføjet et

enslydende afsnit om tilkendelsesgrundlaget. Derved er evalueringen uafhængig af forskelle i

kommunernes praksis for ledelsestilsynet, og det sikres, at der måles på det samme.

Følgende spørgsmål vil blive tilføjet:



Er sagen afgjort uden indhentelse af LÆ265?



Spørgsmålet vil belyse, i hvilket omfang forsøget er bragt i anvendelse.



Har egen læge har været inddraget i udredningen af sagen, i sager hvor der ikke er indhentet LÆ265?

Spørgsmålet vil belyse, hvorvidt egen læge har været inddraget, på trods af at der ikke er indhentet LÆ

265. Det vil indikere hvorvidt intensionerne med indførelsen af LÆ265 er opfyldt, uanset erklæringen

ikke er indhentet.



Skønnes der tvivl om, hvorvidt det lægelige dokumentationsgrundlag er tilstrækkeligt, således at LÆ265

burde have været indhentet?



Spørgsmålet vil belyse omfanget af sager, hvor hjemlen til undtagelsen ikke burde have været bragt i

anvendelse.



Hvis LÆ265 havde været indhentet, skønnes det da, at indhentelsen af læ265 ville have forlænget

sagsbehandlingen i sagen, såfremt den ikke kunne indhentes parallelt med sagsbehandlingen?

Spørgsmålet forventes at kunne give en indikation for, hvorvidt indhentelse af LÆ265 ville have

forlænget sagsbehandlingen. Da der ikke kan trækkes valide data til opgørelsen heraf, laves der et skøn

på dette via besvarelsen af spørgsmålet.



Er der indhentet LÆ265, grundet tvivl om den lægelige dokumentation?



Spørgsmålet forventes at belyse omfanget af sager, hvor LÆ265 fortsat er relevant at indhente.

Herunder vil det også belyse, hvorvidt målsætningen om, at udnytte lægernes arbejde mere effektivt,

således der kun indhentes læ265, når det skønnes relevant er opfyldt.

Der vil i forlængelse af de almindelige ledelsestilsyn i hver enkelt kommune blive samlet op på praksis og

erfaringer mhp. tilbagemeldinger til hhv. den enkelte rådgiver og rådgivergruppen, således at eventuelle

justeringer også kan ske på baggrund af faktuelle oplysninger i tilsynet.

For at samle resultaterne fra forsøgskommunerne udfærdiges der skema til opsamling af resultaterne på

ovenstående spørgsmål, som skal anvendes i alle forsøgskommunerne.

Survey

For jobcentrets medarbejdere indebærer forsøget en anden måde at kunne arbejde med udredningen af en

revalideringssag på, da der kan fraviges fra eksisterende lovgivning. For at få medarbejdernes vurdering,

herunder muligheder og barrierer samt øvrige relevante forhold belyst, udsendes der �½ år efter opstart af

forsøget en survey. Undersøgelsen målrettes de rådgivere, som sidder med udredningen af retten til

revalidering.

Survey´en anvendes, da det ikke er muligt at trække data til belysning af forsøget.

Undersøgelsen gennemføres under den forudsætning, at der er tale om rådgivere, som har behandlet

revalideringssager forud for forsøgets opstart 1/7 2018, så de har et sammenligningsgrundlag. Endvidere

sker den efter et �½ år, da rådgivernes erfaringer fra hidtidigt administrationsgrundlag da fortsat er i frisk

erindring.

197

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

I undersøgelsen vil der være fokus på,

a. hvorvidt rådgiver oplever, at sagsbehandlingen er mere smidig ift. tidligere?

b. om og hvordan egen læge inddrages i udredningen af sagerne, når det ikke sker igennem læ265?

c. hvorvidt forsøget har givet anledning til en anden adfærd i belysningen af sagerne?

d. er der særlige sagstyper, hvor LÆ265 indhentes uagtet muligheden for undtagelsen, fordi der er tvivl om

arbejdsevnen?

På baggrund af resultatet af surveyen og de første ledelsestilsyn samles der i arbejdsgruppen op på,

hvorvidt det giver anledning til justeringer i forsøget.

Slutevaluering

Den samlede evaluering opsamler resultaterne fra de to spor; ledelsestilsyn og medarbejdersurvey.

Evalueringen samles i en rapport, som vil være opbygget med følgende disposition:

1. Indledning

2. Resumé

3. Hovedkonklusioner

4. Beskrivelse af forsøg med forenkling af bevillingsgrundlaget for revalidering

5. Resultat af ledelsestilsyn

6. Resultater af medarbejdersurvey

Bilag 1: resultat fra ledelsestilsyn

Bilag 2: surveyresultater fra medarbejdersurvey

198

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

9.b Evaluering af frikommuneforsøget LY

–

fritagelse for revurdering ved 12

måneder indenfor 18 måneder

Formålet med frikommuneforsøget fritagelse for revurdering ved 12 måneder indenfor 18 måneder er at

skabe en forenkling i regelsættet, så borgerne oplever sammenhæng mellem behov og tiltag, da der qua

opfølgnings- og rådighedsbestemmelserne er en løbende revurdering af borgerens rådighed, behov for

støtte til at komme i job samt behov for afklarende tiltag. For at undersøge effekterne af

frikommuneforsøget om fritagelse for revurdering er der udarbejdet evalueringsdesign, som indeholder:

- Datatræk fra jobindsats.dk

- Ledelsestilsyn

- Survey ved rådgivere

Skæringsdato for deltagelse i forsøget er 30.6.2018. De revurderinger der er påbegyndt inden den 30.06.18,

men ikke afsluttet, er omfattet af forsøget. De revurderinger, der skal være afsluttet senest den 1.7.2019 er

dermed ikke omfattet af frikommuneforsøget, og skal forvaltes efter gældende lov. Der tages

udgangspunkt i lovforslaget, og arbejdsgruppen er opmærksom på, at det endnu ikke er vedtaget.

Evalueringsdesign

Datatræk

Via jobindsats.dk og fagsystemer laves der en måling på den gennemsnitlige længde af

ledighedsydelsesperioden, samt en oversigt over ansat borgere på ledighedsydelse over 18 måneder ved

forsøgets start og slut. (juli 18 og juli 20).

Ledelsestilsyn

I perioden for frikommuneforsøget vil der løbende blive foretaget ledelsestilsyn for at sikre, at der løbende

er foretaget revurdering i forbindelse med kontaktforløbet. For at sikre overensstemmelse mellem

kommunernes evaluering vil der blive indarbejdet nedenstående spørgsmål til udvidelse af det almindelige

ledelsestilsyn i de enkelte kommuner. Spørgsmålene skal belyse, om de indsatser der almindeligvis er

indeholdt i revurderingen, sker som del af det løbende kontaktforløb. Ledelsestilsynene vil derfor blive

udbygget med følgende spørgsmål:

- Er betingelserne for at være i fleksjobordningen opfyldt?

- Er der taget stilling til borgers rådighed?

- Er borger tilbudt relevant hjælp til at understøtte mulighederne for at komme i beskæftigelse?

Survey

Rådgiverne der arbejder med ledighedsydelsesmodtagere er en vigtig kilde til at få klarlagt hvad forsøget

har af betydning i forhold til regelforenkling og omsætning af forsøget i praksis. I den rådgivervendte survey

skal der måles på, om rådgiver oplever en afbureaukratisering i forbindelse med forsøget, og om rådgiver

oplever, at den løbende revurdering i forbindelse med kontaktforløbet giver samme eller højere kvalitet i

sagsforløbet, som revurderingen har gjort.

Der udsendes survey til rådgiverne i januar 2019 og sommer 2020 med de samme spørgsmål begge gange,

så disse kan sammenlignes ved slutningen af forsøget.

Spørgsmål i survey:

6. I hvor høj grad har fritagelse for revurdering efter 12 måneder på Ledighedsydelse indenfor 18

måneder forenklet sagsbehandlingen på området?

- Svarmulighed: Slet ikke, i mindre grad, hverken eller, i nogen grad, i høj grad

199

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

7. Hvordan vurderer du kvaliteten af den løbende revurdering i kontaktforløbet sammenlignet med

den oprindelige revurdering efter 12 måneder på Ledighedsydelse inden for 18 måneder?

Den løbende revurdering er:

- Svarmuligheder:

af dårligere kvalitet

af samme kvalitet

i nogen grad af højere kvalitet

af meget højere kvalitet

200

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

9.c Fleksible rammer for ansættelse med løntilskud i offentlige

virksomheder samt ansættelse som jobrotationsvikar

Forsøget refererer til § 51, stk. 2 og 3 og 98b, stk. 1, nr. 1 og 2 i Lov om aktiv beskæftigelsesindsats (LAB).

§ 51, stk. 2 og 3 bevirker, at der er krav om 26 ugers forudgående sammenlagt/sammenhængende

ledighed, inden borger kan ansættes med løntilskud. Kravet er gældende for følgende målgrupper:

- Dagpengemodtagere

- Jobparate og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere

- Selvforsørgende

- Sygemeldte

- Borgere, som modtager ressourceforløbsydelse

- Jobparate og aktivitetsparate på uddannelseshjælp

§ 98b, stk. 1, nr. 1 og 2 bevirker, at der er krav om 26 ugers forudgående sammenlagt/sammenhængende

ledighed, inden borger kan ansættes som jobrotationsvikar. Kravet er gældende for følgende målgrupper:

- Dagpengemodtagere

- Jobparate og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere

- Jobparate og aktivitetsparate på uddannelseshjælp

Med beskæftigelsesreformen pr. 1. januar 2015 blev der implementeret en ensrettet bevillingsramme for

job med løntilskud. Dette betyder, at borgere skal have 26 ugers sammenlagt/sammenhængende ledighed,

inden de kan påbegynde et job med løntilskud, medmindre borger

1. ikke har en almen eller erhvervsrettet eller uddannelse på gymnasialt eller højere niveau,

2. er over 50 år eller

3. er enlig forsøger

Det opleves, at kravet om forudgående ledighed i visse tilfælde står i vejen for at kunne afgive det tilbud,

der hurtigst muligt vil bringe borgeren i varig beskæftigelse.

Med forsøget ønsker jobcentret at bevilge de former for virksomhedsrettet aktivering, der vurderes bedst

at kunne bringe den enkelte borger hurtigst muligt i varig beskæftigelse.

Hensigten er at understøtte den enkelte borger i at få den bedst mulige tilknytning til potentielle

arbejdsgivere gennem brugen af offentlige løntilskud og jobrotation tidligt i ledighedsforløbet.

Forsøget indebærer således, at kommunerne kan fravige § 51, stk. 2 og 3 og 98b, stk. 1, nr. 1 og 2. Konkret

lægges der således op til, at:



Frikommunerne kan give tilbud om ansættelse med løntilskud i offentlige virksomheder til

dagpengemodtagere, jobparate og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, selvforsørgende,

sygemeldte, borgere, som modtager ressourceforløbsydelse samt jobparate og aktivitetsparate på

uddannelseshjælp uanset om kravet om forudgående ledighed er opfyldt. Det er dog en betingelse,

at personen;

har en uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller

overstiger en erhvervsuddannelse, som personen ikke har anvendt de sidste 5 år, og

personen gerne vil tilbage til sit faglige område eller afprøve et nyt område,

har skånehensyn, der bevirker, at personen vanskeligt kan stå til rådighed inden for det

område, personen er uddannet til,

201

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

er i risiko for langtidsledighed, vurderet på baggrund af det udfyldte forberedelsesskema på

Jobnet, eller

er omfattet af lovens § 2, nr. 1, og enten er dimittend eller har en forudgående periode på

sygedagpenge eller med jobafklaringsforløb.



Frikommunerne kan give tilbud om ansættelse som jobrotationsvikar til dagpengemodtagere,

jobparate og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere samt jobparate og aktivitetsparate på

uddannelseshjælp uanset om kravet om forudgående ledighed er opfyldt.

Opgaveforståelse og undersøgelsesspørgsmål

Forsøget har til formål at efterprøve, hvorvidt en dispensation fra § 51, stk. 2 og 3 og 98b, stk. 1, nr. 1 og 2

vil resultere i en stigning i antallet af bevilgede løntilskudsansættelser og/eller antallet af ansættelser som

jobrotationsvikar og derved bidrage til at bringe de ledige i varig beskæftigelse.

På den baggrund er der formuleret følgende undersøgelsesspørgsmål for evalueringen af hele forsøget:

4. Har forsøget medført en stigning i antallet af bevilgede løntilskudsansættelser eller antallet af

ansættelser som jobrotationsvikar til de enkelte målgrupper, set i forhold til niveauet fra før

forsøget?

5. Hvornår i ledighedsperioden bliver borgere ansat i offentlige løntilskud og som jobrotationsvikar,

som følge af forsøget?

6. I hvilket omfang er målgruppen, der via forsøget har fået bevilget løntilskudsansættelse eller

ansættelse som jobrotationsvikar, kommet i varig beskæftigelse efter endt forløb?

Evalueringsdesign

For at undersøge forsøgets effekter opstilles der et evalueringsdesign, der har fokus på at måle antallet af

bevilgede offentlige løntilskud og jobrotationsansættelser, hvornår i ledighedsperioden de er bevilget, samt

hvilken effekt de bevilgede forløb har haft.

Evalueringsdesignet baseres på kvantitative data. De kvantitative data udgøres af datatræk i fagsystemer,

der skal danne grundlag for af kunne besvare underspørgsmålene 1 og 2, samt DREAM-data, der i

kombination med førnævnte data skal danne grundlag for besvarelse af underspørgsmål 3.

Alle, som får bevilget en løntilskuds- eller jobrotationsansættelse under de fleksible rammer, skal markeres

med en persongruppemarkering, således gruppen kan identificeres, og data kan udtrækkes af

fagsystemerne.

For at belyse, hvorvidt forsøget har medført en stigning i antallet af bevilgede løntilskuds- og

jobrotationsansættelser laves der ved forløbets start en nulpunktsmåling dvs. hvad er antallet af

løntilskudsansættelser og antallet af ansættelser som jobrotationsvikar for de forskellige målgrupper før

forsøget.

Der skal foretages en analyse af, hvornår i ledighedsforløbene der er blevet bevilget offentlige løntilskud

eller jobrotationsansættelse efter forsøget. Formålet med denne analyse er at finde frem til, hvorvidt de

bevilgede forløb er igangsat tidligt i ledighedsforløbet.

202

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Afslutningsvis skal det måles, hvor mange personer som har fået bevilget løntilskuds- og

jobrotationsansættelse der:

Er i ordinær beskæftigelse

Er i voksenlære

Deltager i ordinær uddannelse

Ved slutevalueringen skal der køres DREAM-kørsel på de borgere, som har fået bevilget offentlige

løntilskud eller en jobrotationsansættelse under de fleksible rammer for at kunne undersøge, i hvilket

omfang målgruppen er kommet i varig beskæftigelse efter endt forløb. Det vil eksempelvis kunne måles på

ved at se på, om gruppen er i beskæftigelse 3, 6 eller 9 måneder efter endt ansættelse med løntilskud eller

ansættelse som jobrotationsvikar.

For at belyse i hvilket omfang målgruppen, der via forsøget har fået bevilget løntilskudsansættelse eller

ansættelse som jobrotationsvikar, er kommet i varig beskæftigelse efter endt forløb laves der ligeledes en

DREAM-kørsel på de borgere, som har fået bevilget offentlige løntilskud eller en jobrotationsansættelse

efter de almindelige regler. Derved kan det belyses, hvorvidt løntilskud og jobrotationsansættelser

bevilliget tidligt i ledighedsforløbet har en større effekt eller ej.

203

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

9.d Evaluering af frikommuneforsøget Lempede mentorregler (Mulighed for

at fritage aktivitetsparate kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere for ret

og pligt mentor)

Formålet med frikommuneforsøget lempede mentorregler er todelt, og handler om at gøre tilbuddet om

ret- og pligtmentor mere målrettet borgerens aktuelle behov for mentorstøtte.

Forsøget handler som det første om fritagelse for ret- og pligtmentor i visse situationer, hvor borgeren er så

alvorligt syg eller har andre personlige forhold der gør, at en ret og pligt-mentorindsats ikke aktuelt giver

mening, idet borgeren ikke er i stand til at profitere af indsatsen.

Og for det andet handler forsøget om større fleksibilitet i mentorbevillingerne, således at der ikke er krav

om fast kontakt hver 2. uge og mentorindsatsen kun bevilges indtil borgerne er klar til et aktivt tilbud, og

ikke frem til tilbuddet kan iværksættes.

For at undersøge effekterne af frikommuneforsøgets to dele er der udarbejdet evalueringsdesign, som

indeholder:

- Persongruppemarkering på fritagelse for ret- og pligtmentor

- Sagsgennemgang på repræsentativt udsnit af ovenstående

- Survey ved rådgivere i forhold til fleksibilitet i mentorbevillingen

Kommunerne bag frikommuneforsøget har efter en del refleksion valgt ikke at lave borgersurveys. For

begge dele af forsøget begrundet i, at borger ikke vil have noget at måle besvarelsen op imod, og derfor vil

en sådan survey ikke give nogen mening.

Evalueringsdesign

Persongruppemarkring

Via en persongruppemarkering laves en kvantitativ måling på antallet af fritagelser for ret- og pligtmentor

ved forsøgets afslutning. Persongruppemarkeringen af deltagelse i frikommuneforsøget vil blive holdt op

imod det absolutte antal borgere med ret og pligtmentor.

Sagsgennemgang

På baggrund af antal deltagere i frikommuneforsøget med persongruppemarkering, afgøres det, hvor stort

et udsnit sager, der skal gennemgås. Udgangspunktet er, at der udtages et repræsentativt udsnit i hver af

de to kommuner.

Sagerne gennemgås ledelsesmæssigt med henblik på faglig vurdering og afklaring af:

- Hvilke kendetegn har de borgere, der er fritaget?

- Hvilke indsatser har borgerne fået i stedet?

- Er fritagelsen ophørt rettidigt i forløbet?

Survey

Vedrørende større fleksibilitet i mentorbevillingerne vil kommunerne bag frikommuneforsøget gerne have

en opgørelse og vurdering af, om rådgiver har benyttet sig af muligheden for til forskel for faste kadencer at

give et mere fleksibelt tilbud om mentorstøtte, der samlet set tidsmæssigt giver det samme; men i højere

grad matcher borgerens behov.

Der udsendes survey til rådgiverne i januar 2019 og ved slutningen af forsøget med de samme spørgsmål

begge gange, så disse kan sammenlignes ved slutningen af forsøget.

Spørgsmål i survey:

204

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Har du benyttet dig af muligheden for at give et mere fleksibelt tilrettelagt tilbud om ret- og pligtmentor?

Aldrig

Få gange

Ofte

Hver gang

Hvilke dele af frikommuneforsøget om ret og pligt mentor har du primært gjort brug af:

- Muligheden for helt at fritage for ret og pligt mentor

- Muligheden for fleksibilitet i kontaktforløbet

- Muligheden for at standse ret og pligt indsatsen, når borger er klar til at deltage i tilbud, fremfor at

vente til tilbuddet er iværksat.

Hvordan vurderer du kvaliteten af de fleksibelt tilrettelagte tilbud om ret- og pligtmentor sammenlignet

med tilbud om ret- og pligtmentor hver 14. dag?

De fleksible tilrettelagte forløb er:

- af dårligere kvalitet

- af samme kvalitet

- i nogen grad af højere kvalitet

- af meget højere kvalitet

205

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

9.e Fleksibelt kontaktforløb for integrationsborgere

Kommune: Vesthimmerlands Kommune

Formål med forsøget (3-4 linjer)



Indføre et mere fleksibelt og individuelt tilpasset kontaktforløb med udgangspunkt i

borgerens situation med særlig fokus på ansvar for eget liv ved at brug ressourcerne på de

samtaler der giver mest mening ud fra en faglig vurdering.



Ansvar i eget liv.



Mere bæredygtige og langtidsholdbare løsninger.

Det overordnede formål er, at opnå større fleksibilitet i sagsbehandlingens tilrettelæggelse. Dermed

kan afprøves, om der kan opnås bedre eller samme effekt men med en mere fleksibel

tilrettelæggelse, når det er faglige vurderinger der udgør grundlaget for tilrettelæggelse af

sagsbehandlingen.

Målgruppe og undermålgruppe (fx sæsonledige) samt volume

Borgere omfattet af Integrationsloven, der modtager integrations ydelse.

Tema (form, indhold, kadence)

Form:



1. samtale med ovenstående borgere i målgrupperne indeholder de lovpligtige indhold i

forhold til lovgivningen.



Mentor, virksomhedskonsulent eller tilbudssted sidestilles med en lovpligtig opfølgning.



Gruppesamtaler sidestilles med opfølgning.



Der kan foretages tlf. og digital opfølgning for alle i målgrupperne efter en faglig vurdering

og begrundelse i journalen.

En mere fleksibel og individuel tilpasset sagsbehandling, hvor samtaler i kontaktforløbet afholdes,

når det fagligt vurderes relevant i forhold til den enkelte borgers situation. Den enkelte

sagsbehandler foretager et fagligt skøn af, om der er behov for mindst 4 samtaler indenfor 12

kalendermåneder eller samtalehyppigheden skal være mindre, fordi borger eksempelvis er i

længere lægelig behandling eller er i igangværende virksomhedspraktik, hvor en

virksomhedskonsulent foretager opfølgning i sagen.

Der skal i alle tilfælde laves notat i sagen, så det fremgår, at sagsbehandler har forholdt sig til

ovenstående og foretaget en vurdering i sagen. Ovenstående fritager ikke for kontakt til borgeren.

Indhold:



Der aftales form, dato og indhold for næste samtale



Samtaler har fokus på indhold i tilbud og hvordan der arbejdes frem mod beskæftigelse

eller uddannelse

Samtalerne målrettes med fokus på borgernes behov i forhold til arbejdsmarkedet frem for at

fokusere på at overholde formalia

Kadence:

Der afholdes fortsat mindst 4 samtaler indenfor 12 kalendermåneder. Det er kun form og indhold

der ændres.

206

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Konkrete regler der afviges fra

En afvigelse fra Lov om integration af udlændinge i Danmark § 20, hvoraf det fremgår, at der skal

afholdes samtaler mindst 4 gange indenfor 12 kalendermåneder. Disse samtaler afholdes som

individuelle samtaler med fokus på konkrete job eller jobsøgning

Ønskede effekter på kort, mellemlangt og langt sigt

Kort:

At samtaler i kontaktforløbet afholdes, når det er fagligt relevant og giver faglig mening i det

samlede sagsforløb.

At borgeren får den indsats der er behov for og bliver inddraget i sit forløb på en meningsfuld måde.

Mellemlangt:

En indsats som giver mening motiverer borgere og medarbejdere og bedre samarbejdet de to

parter imellem, om at bringe borgerne tilbage på arbejdsmarkedet.

Langt:

At ressourcerne bruges mere meningsfuldt vil give forløb der lykkes og frigøre ressourcer til de

borgere, der har behov for mere støtte og afklaring i forhold til at nærme sig arbejdsmarkedet.

Effektiviseringer:

Samlet er den ønskede effekt, at der bliver bedre udnyttelse af ressourcerne og at øge

effektiviteten i opgaveløsningen og dermed lave bæredygtige løsninger , der giver mening for

borger.

Evaluering (hvad er vigtigt at måle på ift. at dokumentere forsøgets udbredelse og forsøgets

resultater/effekter).



Afmåles direkte på den gennemsnitlige varighed både på tværs og på de enkelte

målgrupper.



Måle på tilbagevenden til offentlig forsørgelse generelt og på målgrupper.

Succeskriterier (hvad skal der til for at forsøget er en succes).



Opretholde samme resultater ift. gennemførselstid og selvforsørgelsesgrad



Borger og sagsbehandler oplever samtaler med større mening



Praktiksteder oplever forløb med større kontinuitet.

Tidsperspektiv (fx hvornår forventes forsøget at starte, implementering i faser m.m.)

Forventes at starte 01-08-2018 når ændringslov er blevet vedtaget

Når rammerne for Frikommuneforsøget er meldt ud til sagsbehandlere, kan forsøget sættes i gang

straks.

Hvordan evalueres/ ideer til evalueringsdesign (registeranalyse, fokusgruppeinterview osv.)



Der måles på antal samtaler sammenlignet med antallet af samtaler inden forsøget blev

iværksat



Der måles på den gennemsnitlige varighed på forsørgelse sammenlignet med varighed før

forsøget blev igangsat.

207

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Surveys med både borgere og sagsbehandlere ( udformning af surveys/spørgeramme er

vedlagt som bilag). Survey rettet mod borger. Her udfylder borgeren skemaet qua hjælp

fra/ sammen med sagsbehandler. Der gennemføres nulpunktsanalyse i august/september

2018 og herefter 1 x årligt



Der måles på selvforsørgelsesgrad ( jobindsats) sammenlignet med selvforsørgelsesgrad

inden forsøget blev iværksat.



Der måles på tilbagefaldsgrad sammenlignet med tilbagefaldsgrad inden forsøget

iværksættelse.

Tovholder/kontantperson (navn, e-mail samt tlf.nr.).

Flemming Juul Sørensen

[email protected]

tlf. 9966 7551

Repræsentant i arbejdsgruppe (navn, e-mail og tlf. nr.):

Laila Jensen,

[email protected]

tlf. 9966 7534

SPØRGEGUIDE - BORGER



Hvad er dit køn?



Mand



Kvinde

Hvor gammel er du?



18-25 år

26-29 år

30-35 år

36-45 år

46-55 år

56-60 år

Over 60 år

Hvor mange samtaler/møder har du været til med jobcenteret i din nuværende ledighedsperiode?



0 samtaler

208

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren



Hvordan oplever du

ge erelt

1-3 samtaler

4-6 samtaler

7-10 samtaler

11 eller derover

ødet

ed jo e teret? Jeg liver

ødt

ed…

I meget højI høj grad I nogen

grad

I mindre

grad

Slet ikke

Ved ikke

… et fleksi elt syste , der er tilpasset

individuelle behov

… e gagerede sags eha dlere

i e



…

et meningsfuldt forløb i forhold til samtaler og

indsatser

… et forlø

ed fokus på hurtigst

job og/eller uddannelse

… e tro på, at jeg ka ko

e i jo

uligt at ko



I hvor høj grad vurderer du, at dine samtaler i jobcenteret:

I meget højI høj grad I nogen

grad

I mindre

grad

Slet ikke

Ved ikke

… har e ko taktfor , der er i dividuelt og fleksi elt

tilrettelagt efter dine behov?

… tilpasses,

så du får indflydelse på samtalens

indhold?

… har fokus på releva te og ko krete udda else-

jobmuligheder for dig eller tilbagevende til job?



209

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

I meget højI høj grad I nogen

grad

I mindre

grad

Slet ikke

Ved ikke

… afholdes

ed e passe de hyppighed?



… giver dig e øget tro på, at

du kan komme i job?

Har du andre kommentarer angående dit samtaleforløb med jobcenteret?

______________________________________________________________________

Mange tak for din besvarelse!

210

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

9.f Forlængelse af ressourceforløbssager

Målsætningen for forsøget er at borgeren oplever kontinuitet og fleksibilitet i samarbejdet med kommunen

samt at er en administrativ lettelse. Det er vanskeligt at lave meget solide målinger af borgerens oplevelse

af forløbet eller hvorvidt der er opnået administrative lettelser. På den baggrund foretages følgende

målinger.

For at måle hvorvidt borgeren oplever kontinuitet og fleksibilitet i samarbejdet med kommunen udarbejdes

et kort spørgeskema, som borgeren udfylder i forbindelse med meddelelsen om forlængelse. Derudover

registreres antallet af sager, hvor borgeren giver tilsagn til fritagelsen. Det kan give en indikation af, hvor

stort behov borgeren ser for denne ændring.

Hvorvidt der opnås en administrativ lettelse måles ikke direkte, men gennem registrering af antallet af

sager, hvor der gives fritagelse fra forelæggelse for rehabiliteringsteamet i forbindelse med forlængelse af

ressourceforløbet

–

set i forhold til det samlede antal sager om forlængelse. Det undersøges tillige, hvor

lang forlængelse der gives i de sager, der ikke foreligges rehabiliteringsteamet.

Der lavet to tyer af dataindsamling: 1) spørgeskema til borgeren 2) opgørelse af undtagelsessager gennem

persongruppemarkering i Opera. Disse beskrives kort i nedenstående, og der vil her blive udfærdiget skema

med de punkter som fremgår under opgørelse af undtagelsessager.

Spørgeskema

Der er udarbejdet spørgeskema som vil blive gennemgået med borger når der er truffet beslutning om, at

sagen kan undtages for at blive forelagt rehabiliteringsteamet. Spørgsmålene er udarbejdet således at det

kan give et billede af, om de mål der er for forsøget bliver opfyldt.

Opgørelse af undtagelsessager

Der laves persongruppemarkering på alle sager for at kunne opgøre hvilke sager der undtages fra at blive

forelagt rehabiliteringsteamet. Persongruppemarkering laves i Opera, således vi kan søge sagerne frem der

har været undtaget. For at kunne se om de mål der er sat for projektet er opfyldt, vil der blive evalueret i

form af tilsyn i skematisk form. Tilsynet vil foregå 1 gang årligt, første gang i juli 2019 og sidste gang i juli

2021. Når sagerne gennemgåes vil der i hver sag skulle svares på nedenstående spørgsmål med ja eller nej

samt faktuelle oplysninger om sagen i forhold til kritierne i projektet.

Om borger har ønsket forlængelse af ressourceforløbet uden om rehabiliteringsteamet. Ja/nej

Varighed af forlængelsen. Der er skrevet at det max er 12. mdr forlængelse, hvorfor der skal

kontrolleres at dette er overholdt, således der ikke sker forlængelse udover 12 mdr.

211

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

9.g Fritagelse for krav om opdatering af indsatsplanens tilbud hver 6. måned i

forbindelse med ressourceforløb

Kommune: Vesthimmerlands Kommune

Formål med forsøget (3-4 linjer)

At det bliver borgers situation og behov der styrer hvornår indsatsplanen skal justeres.

Målgruppe og undermålgruppe (fx sæsonledige) samt volume

Målgruppe 2.11

–

borgere visiteret til ressourceforløb.

Tema (form, indhold, kadence)

Form, indhold og kadence:

Bekendtgørelse kendes ikke specifikt endnu. Der er udkast til bek.

Af UDKAST til bekendtgørelsen § 22 fremgår, at frikommuner fritages for krav om at tilbud og

aktiviteter i rehabplanens indsatsdel skal fastlægges for en periode af mindst 6 mdr. ad gangen.

Tilbud og aktiviteter kan fastlægges på baggrund af en konkret vurdering, hvor borgers behov og

aktuelle situation, der bestemmer, hvornår indsatsplanen skal justeres.

Det er en fravigelse af § 5 stk. 2 i Bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets

indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension mv..

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1/7 2018 og forsøgsperioden løber til 1. januar 2022.



Beskæftigelsesmedarbejder er ansvarlig for at vurdere om tilbud og aktiviteter kan

fastsættes for de kommende 6 mdr. Hvis ikke der er ændringer i indsatsplanen skal

den ikke justeres for de næste 6 mdr. Her kigges på borgers aktuelle situation.

Beskæftigelsesmedarbejder er ansvarlig for vurdere om bestemmelserne om at

justere indsatsplanen for de næste 6 mdr. skal fraviges.

Beskæftigelsesmedarbejder laver journalnotat når indsatsplanen ikke justeres for de

kommende 6 mdr. Det skal fremgå af journalnotatet, hvorfor indsatsplanen ikke

justeres.

Der skal altid henvises til Frikommunebekendtgørelsen i journalnotat.

For evaluering af forsøget skal der tilføjes en markering i Fasit : Frikommuneforsøg

–

indsatsplan ikke justeret for 6 mdr.

Der udover evalueres årligt ved at borgers spørges om de er tilfredse med forløbet.

Konkrete regler der afviges fra

Det er en fravigelse af § 5 stk. 2 i Bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets

indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension mv..

Det giver mulighed for at fravige bestemmelser omkring justering af indsatsplanen og at fastlægge

aktiviteter og tilbud for en periode af mindst 6 mdr. ad gangen.

Tilbud og aktiviteter samt justering af indsatsplanen fastsættes ud fra borgers behov og situation

Ønskede effekter på kort, mellemlangt og langt sigt

Kort:

212

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

At borgere oplever at være tilfreds med forløbet herunder justering af indsatsplanen.

Mellemlangt:

Langt:

Evaluering (hvad er vigtigt at måle på ift. at dokumentere forsøgets udbredelse og forsøgets

resultater/effekter).

Kvantitativ måling:



Måling via markering i Fasit, hvor det markeres, hvis indsatsplanen justeres senere end 6

mdr.

Derudover spørgsmål til borger vedrørende tilfredshed

–

herunder omkring justering af

indsatsplanen.

Succeskriterier (hvad skal der til for at forsøget er en succes).

Øge tilfredshed med forløbet herunder indsatsplanen

Tidsperspektiv (fx hvornår forventes forsøget at starte, implementering i faser m.m.)

Hurtigst muligt efter at bekendtgørelsen træder i kraft.

Hvordan evalueres/ ideer til evalueringsdesign (registeranalyse, fokusgruppeinterview osv.)

Der måles på hvorvidt indsatsplanen justeres senere end 6 mdr. Måling sker via markering i Fasit (

IT system),

Derudover evalueres årligt ved at borger spørges om tilfredshed med forløbet .

Tilfredshedsundersøgelsen foretages i forbindelse med en opfølgningssamtale og udmøntes i form

af et spørgeskema light som borgeren udfylder

Tovholder/kontantperson (navn, e-mail samt tlf.nr.).

Karin Uldbjerg

Repræsentant i arbejdsgruppe (navn, e-mail og tlf. nr.):

Laila Jensen

213

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

9.h Færre opfølgninger i relation til førtidspensionister i løntilskud

Kommune: Vesthimmerlands Kommune

Formål med forsøget (3-4 linjer)

Overordnet at bruge ressourcerne mest hensigtsmæssigt i forhold til at der ikke bruges ressourcer

på hyppige opfølgninger, hvor der ikke er behov for hyppig opfølgning.

Målgruppe og undermålgruppe (fx sæsonledige) samt volume

Målgruppe 2.6

–

borgere visiteret til førtidspension og ansat i løntilskud.

Tema (form, indhold, kadence)

Form, indhold og kadence:

Bekendtgørelse kendes ikke specifikt endnu. Der er udkast til bek.

Af UDKAST til bekendtgørelsen § 23 fremgår, at frikommuner selv fastlægger rammerne for

opfølgning når personer omfattet af § 2 nr. 6 i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats får tilbud om

ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 i samme lov. Det er forudsætning at der foretages første

opfølgning senest 2 �½ år efter ansættelsen i løntilskud. Herefter skal der følges op senest hver gang

der er gået 2�½ år fra seneste opfølgning.

Forsøget indebærer, at kommunen er fritaget for at der skal ske opfølgning senest 6 mdr. efter at

en person omfattet af § 2 nr. 6 i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har fået tilbud om

ansættelse med løntilskud og at opfølgningen herefter skal ske senest 12 måneder efter seneste

vurdering.

Der er tale om fravigelse fra § 10 stk. 3, 2.og 3. pkt. i Lov om en aktiv socialpolitik.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1/7 2018 og forsøgsperioden løber til 1. januar 2022.

Rammerne for opfølgning tilrettelægges af virksomhedskonsulenten. Der skal foretages første

opfølgning efter senest 2�½ år efter ansættelsen i løntilskud. Herefter skal der følges op senest hver

gang der er gået 2�½ år.



Virksomhedskonsulenten er ansvarlig for at foretage opfølgning senest efter 2 �½ år og igen

senest når der er gået 2�½ år fra sidste opfølgning.

Virksomhedskonsulenten laver journalnotat, når der foretages opfølgning om at

frikommunebekendtgørelsen anvendes. Det skal af notatet fremgå, at der foretages

opfølgning efter 2�½ år jf. bekendtgørelsen.

Der skal altid henvises til Frikommunebekendtgørelsen i journalnotat.

For evaluering af forsøget måles der på antallet af opfølgningssamtaler i Fasit.

Såfremt borger eller arbejdsgiver henvender sig mellem de fastsatte opfølgninger (mellem

opfølgningerne for hver gang der er gået 2�½ år) skal der også registreres en

opfølgningssamtale i Fasit.



Konkrete regler der afviges fra

Forsøget indebærer, at kommunen er fritaget for at der skal ske opfølgning senest 6 mdr. efter at

en person omfattet af § 2 nr. 6 i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har fået tilbud om

ansættelse med løntilskud og at opfølgningen herefter skal ske senest 12 måneder efter seneste

vurdering.

214

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Der er tale om fravigelse fra § 10 stk. 3, 2.og 3. pkt. i Lov om en aktiv socialpolitik.

Ønskede effekter på kort, mellemlangt og langt sigt

Kort:

At bruge ressourcerne ud fra hvor der vurderes behov .

At borgere fastholdes i løntilskudsansættelse uanset færre opfølgninger.

Mellemlangt:

At borgere fastholdes i løntilskudsansættelsen uanset færre opfølgninger.

Langt:

At borgeren fastholdes i løntilskudsansættelsen uanset færre opfølgninger.

Evaluering (hvad er vigtigt at måle på ift. at dokumentere forsøgets udbredelse og forsøgets

resultater/effekter).

Kvantitativ måling:



Måling via afholdte opfølgningssamtaler i Fasit herunder også notat hvis henvendelse

mellem de fastsatte opfølgninger.



Det vurderes om borgeren fastholdes i løntilskudsjobbet trods færre opfølgninger, altså om

der sker noget med fastholdelsen i løntilskudsjobbet.

Succeskriterier (hvad skal der til for at forsøget er en succes).

At det ikke har betydning for fastholdelse i løntilskudsjobbet, at der laves færre opfølgninger.

At borger fastholdes i løntilskudsjobbet trods mindre hyppig opfølgning.

Tidsperspektiv (fx hvornår forventes forsøget at starte, implementering i faser m.m.)

Hurtigst muligt efter at bekendtgørelsen træder i kraft.

Hvordan evalueres/ ideer til evalueringsdesign (registeranalyse, fokusgruppeinterview osv.)

Der måles på andel i målgruppen der fastholdes og afbrydes i løntilskud i forsøgsperioden.

Der udarbejdes baseline i relation til andel af afbrudte forløb i løntilskud . Baseline er baseret på

perioden oktober 2017 frem til 1.juli 2018. (Grundet indførelse af nyt IT system pr. oktober 2017).

Der måles ved forsøgets afslutning.

Tovholder/kontantperson (navn, e-mail samt tlf.nr.).

Karin Uldbjerg

Repræsentant i arbejdsgruppe (navn, e-mail og tlf. nr.):

Laila Jensen

215

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

9.i Lempelse af forholdstalskrav ift. Praktikker for

ledighedsydelsesmodtagere

Kommune: Vesthimmerlands Kommune

Formål med forsøget (3-4 linjer)

Det overordnede formål er, at øge mulighed for at borgeren opnår ansættelse i fleksjob samt

kortere tid på ledighedsydelse.

Det kan afprøves om borger og konkret arbejdsplads matcher hinanden. En kort praktik forud for

fleksjobansættelse hvor skånehensyn, effektiv arbejdstid, faglige kompetencer vurderes i forhold til

det konkrete job.

Målgruppe og undermålgruppe (fx sæsonledige) samt volume

Målgruppe 2.7

–

borgere visiteret til fleksjob, som er ledige og har modtaget ledighedsydelse under

18 måneder.

Bekendtgørelse kendes ikke specifikt endnu. Der er udkast til bekendtgørelsen.

Af UDKAST til bekendtgørelsen § 24 fremgår, at frikommuner uanset forholdet mellem antallet af

ansatte uden løntilskud og antallet af ansatte med løntilskud samt personer i virksomhedspraktik

kan give tilbud om virksomhedspraktik efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til personer, der

er omfattet af § 2, nr. 7, som har en ledighedsperiode under 18 måneder

Stk. 2.

Det er en betingelse, at der er tale om virksomhedspraktik i 2-4 uger ligesom det er en

betingelse, at praktikken sker med henblik på ansættelse i et konkret fleksjob og med det formål at

kunne vurdere arbejdsevnen i fleksjobbet, herunder hvor mange timer personen kan arbejde i

fleksjobbet og med hvilken intensitet samt vurdere om personens skånehensyn kan tilgodeses.

Perioden i praktik kan forlænges med sygdom hos den ansatte eller ferielukning i virksomheden.

Stk. 4.

Forsøgstilladelsen indebærer en fravigelse af § 48, stk. 1, i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats og § 73 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats om, at der i såvel

private som offentlige virksomheder skal være et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte uden

tilskud og antallet af personer i virksomhedspraktik samt ansatte med løntilskud.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1/7 2018 og forsøgsperioden løber til 1. januar 2022.

Målgruppe:

LAB. § 2, nr. 7 borgere visiteret til fleksjob der modtager ledighedsydelse og som har været ledige i

under 18 mdr.

Tema (form, indhold, kadence)

Form:

En mere fleksibel sagsbehandling, hvor det ikke er nødvendigt at tage hensyn til forholdstalskravene

og hvor det bliver muligt at etablere kortere virksomhedspraktikker i 2-4 uger med henblik på

ansættelse i konkret fleksjob og for at kunne vurdere arbejdsevnen i den konkrete

arbejdsfunktion/job.



Virksomhedskonsulenten er ansvarlig for at vurdere, om bestemmelserne kan

fraviges.



Virksomhedskonsulenten laver journalnotat når der oprettes virksomhedspraktik og

af dette notat skal det fremgå, at det er dokumenteret, at betingelserne er opfyldte.

Der skal altid henvises til Frikommunebekendtgørelsen i journalnotat.

216

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren



Virksomhedskonsulenten skal videre sikre sig, at der har været en ledighedsperiode

på under 18 mdr.

Hvis den iværksatte virksomhedspraktik ikke fører til ansættelse i fleksjob, skal

virksomhedskonsulenten også oprette journalnotat i Fasit med angivelse af årsagen.

For evaluering af forsøget skal der tilføjes en markering i Fasit : Frikommuneforsøg

–

Ly under 18 mdr. Det angives om det er 1. eller 2. gang borgeren er i praktik jf.

denne bekendtgørelse

Indhold:

Der fokuseres på mulighed for ansættelse i fleksjob og mulighed for at etablere kort

virksomhedspraktik forud for en ansættelse i fleksjob, hvor arbejdsevnen i det konkrete job kan

vurderes.

Kadence:

Større mulighed for at matche borger og arbejdsplads forud for ansættelse i fleksjob. Dette da en

kort virksomhedspraktik kan medvirke til at arbejdsevnen i det konkret job belyses og arbejdsgiver

ka vurdere orgere i forhold til jo et. Dette ka

edføre at orgere e

ere får jo et og at

jobbet derved ikke går tabt.

Konkrete regler der afviges fra

Forsøgstilladelsen indebærer en fravigelse af § 48 stk. 1 i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og §

73 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats om, at der i såvel private som offentlige

virksomheder skal være et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte uden tilskud og antallet af

personer i virksomhedspraktik samt ansatte med løntilskud.

Ønskede effekter på kort, mellemlangt og langt sigt

Kort:

At kunne vurdere arbejdsevnen i et konkret fleksjob/arbejdsfunktion via en kort

virksomhedspraktik.

Mellemlangt:

At matche borger og arbejdsplads med henblik på ansættelse i fleksjob

Langt:

Samlet er den ønskede effekt at opnå flere ansættelser i fleksjob samt kortere tid på

ledighedsydelse.

Evaluering (hvad er vigtigt at måle på ift. at dokumentere forsøgets udbredelse og forsøgets

resultater/effekter).

Kvantitativ måling:



Måling via markering i Fasit, hvor det måles hvor mange praktikker der har været iværksat

samt om borgeren kommer i fleksjob og hvor hurtigt.

Succeskriterier (hvad skal der til for at forsøget er en succes).

Korte længden af perioden på ledighedsydelse.

Flere ansatte i fleksjob hurtigere.

Tidsperspektiv (fx hvornår forventes forsøget at starte, implementering i faser m.m.)

217

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Hurtigst muligt efter at bekendtgørelsen træder i kraft.

Hvordan evalueres/ ideer til evalueringsdesign (registeranalyse, fokusgruppeinterview osv.)

Der måles via markering i fasit på andel der kommer i fleksjob efter 1.praktik

Der måles på gennemsnitlige varighed på ledighedsydelse for målgruppen i forsøgsperioden

sammenlignet med den gennemsnitlige varighed inden forsøgets iværksættelse (jobindsats)

Der måles udviklingen i antal i fleksjob ( jobindsats)

Tovholder/kontantperson (navn, e-mail samt tlf.nr.).

Karin Uldbjerg

Repræsentant i arbejdsgruppe (navn, e-mail og tlf. nr.):

Laila Jensen

218

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

9.j Fritagelse for indhentelse af LÆ265 i sager om Jobafklaringsforløb

Da der alene med dette forsøg er tale om at målgruppen, for hvem der ikke nødvendigvis skal indhentes

LÆ265, udvides, vil evalueringen af dette forsøg indgå i det allerede beskrevne evalueringsdesign fra runde

2 vedr. forsøget med Rehabiliteringsteam. Der er indgået aftale med Rambøll om at dette medtages i deres

evaluering. For mere se evaluering fra runde 2.

219

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Bilag 10

–

Opsamling fra interview med borgmestre

Indledende:

1. Kort præsentationsrunde, herunder om man er repræsentant fra KKR eller politisk udvalg

2. Hvor meget har du været involveret i processen omkring beslutningen om at ansøge om at blive

frikommunenetværk?

Edin udtrykker, at der er givet mulighed for i udvalget at beslutte, hvilke forsøg man skulle være

med i i Mariagerfjord. Forvaltningen fremlagde et samlet overblik over alle forsøg, og kom også

med deres anbefaling, og udfra det blev der truffet en politisk beslutning om hvilke forsøg. I

Mariagerfjord blev der valgt to forsøg.

Mogens udtrykker, at han har været meget involveret i processen og beslutningen, som KKR-

næstformand, og at det var i forbindelse med besøg i KKR af Social og Indenrigsministeren i 2016, at

KKR begyndte at drøfte, om det kunne være en ide med et regionalt netværk, selvom det ikke var

den model ministeriet lagde op til. Beskæftigelse og integrationsområdet var oplagte områder fordi

der er så mange regler. Og derfor blev det, det vi søgte om. Integrationsområdet fik vi dog ikke liv til

af regeringen på det tidspunkt. Morgens beskriver, at KKR har været paraplyen over

Frikommuneforsøg II, men at de enkelte kommuner selv har kunnet vælge omfanget og deltagelsen.

3. Hvor meget har du været involveret i beslutningen om de konkrete frikommuneforsøg?

Edin udtrykker, at der har været en politisk proces lokalt i udvalget i Mariagerfjord, og at man her

har drøftet og valgt de forsøg man fandt mest hensigtsmæssige, og som forvaltningen anbefalede.

Mogens udtrykker det samme. Der har været en reel drøftelse i kommunalbestyrelsen i Jammerbugt

Kommune, og efterfølgende har drøftelserne og beslutningerne fundet sted i udvalget, som har

arbejdet videre med forsøgene. Mogens vurderer at der har været stort politisk ejerskab i

kommunen, også ift. at indgå i netværket.

Netværk og tværgående samarbejde

4. Hvordan har det været at indgå i et frikommunenetværk?

Mogens udtrykker, at det har været med til at binde kommunerne tættere sammen om en fælles

interesse. Det har været en god oplevelse, fordi det har skabt en fælles forståelse og et fagligt

fællesskab. Derudover oplever Mogens, at kommunerne har været gode til at samarbejde. Endelig

peger Mogens på at det har været vigtig med en lokal forankring og involvering i egen kommune,

fordi det har været med til at bidrage til ejerskab om Frikommuneforsøg II.

Edin har oplevet at det for administrationen og medarbejderne hat været rigtig godt og positivt, at

indgå i et netværk, fordi det har skabt samarbejde på tværs. Derimod har Edin i Mariagerfjord ikke

oplevet, at der har været politisk samarbejde på tværs af kommunerne i netværket.

220

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Mikael udtrykker, at i begyndelsen var der en del skepsis i Kommunalbestyrelsen i Brønderslev, hvor

der var en del diskussion om kommunens deltagelse. Men kommunen endte med at komme med og

det har været positivt, for Mikaels vurdering er, at der har været behov for samarbejde. Mikael

erkender dog, at en anden gang skal der ses på de interne processer og involvering i kommunen, så

der ikke opleves modstand. Desuden påpeger han, at han godt kunne se perspektiver i at prøve

kræfter med frihed på andre politikområder.

Thomas tilkendegiver, at det har været rigtig fint og givet gensidig inspiration at indgå i et netværk,

og at det har bidraget til at komme ud over rigide regler på beskæftigelsesområdet. Og det har

været positivt. .

Hvilke etyd i g har friko

u e etværket haft for…

a. Den politiske involvering på tværs af kommunegrænser?

Thomas giver udtryk for at kommunegrænser ikke er vigtige, fordi vi på tværs arbejder med

at sikre virksomhederne arbejdskraft.

Mikael supplerer og udtrykker, at det er vigtigt at kommunerne og jobcentrene samarbejder

på tværs og at det også kan være med til at flytte arbejdskraften på tværs.

Edin peger på at det er dejligt, at der kan samarbejdes i hele regionen, og synes det kunne

være en ide fortsat at arbejde politisk sammen, og også gerne forsøge at skabe mere

politisk involvering på tværs af kommunerne

–

også på udvalgsniveau.

Arne medgiver at det er vigtigt i et politisk samarbejde som frikommuneforsøget II, at flere

skal involveres, så det ikke kun bliver borgmestrene.

Mikael følger op på det, og fortæller, at man i Vendsyssel mødes på tværs af kommunerne

–

også i fagudvalgene og at det er en måde at skabe samarbejde, involvering og politisk

ejerskab.

b. Tværgående samarbejde ift. en politisk dagsorden?

Mogens: Det med at samarbejde om en politisk dagsorden er startet op for nogle år siden i

bl.a. BRN fordi vi er en lille region, der bliver nødt til at være vågen. Det er en politisk

markering, hvor vi arbejder med interessevaretagelse samt forsøg og projekter. Det har vi

været nødt til fordi vi er en lille region og kan se at vi må stå sammen politisk. Og her har

Frikommuneforsøg II styrket det politiske samarbejde, samtidig med at vi har kunnet give

hinanden frihed til at være med i det man ville. Det har også styrket fællesskabet og fokus

at der så tit har været orienteringer til KKR fra frikommunekoordinator og jobcenterchef.

221

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Michael supplerer og siger, at på den politiske dagorden er der nogle, der er skeptiske over

for jobcentre og kommunestørrelserne, og her har det været positivt at kunne fremvise et

godt samarbejde med frikommuneforsøgene.

Mikael understeger også at det med frivillighed til kommunerne og omfanget af konkrete

forsøg har været vigtigt, og har gjort det muligt at tilpasse deltagelsen til lokale ønsker.

Arne påpeger i forlængelse heraf at noget af det, der har været med til at styrke

samarbejdet, er at der har været medarbejdere dedikeret til opgaven og at statussen til KKR

har været hand-on på kerneopgaven og projektet

–

og det har man ikke haft tidligere i KKR.

At KKR er kommet tættere på driften og kerneopgaverne har været både spændende og

relevant.

Edin peger også på, at når man sætter fokus på et område og sætter medarbejdere

sammen, og ikke mindst giver tid og mulighed, så lykkes det at arbejde med forsøgene og

de nye muligheder. Edin peger på, at han håber at netværket kan fortsætte fremad. Også

efter frikommuneforsøgene.

Thomas supplerer og peger på at frikommuneforsøg II har styrket samarbejdet, om den

politiske dagsorde . Ha siger ser i på a dre sa ar ejder –

fx Vækst Via Viden

–

så har

jeg oplevet, at arbejdet med frikommune har været med til at bane vejen for andre

sa ar ejder . Derudo er er det e ge i st, at det er ået et lag læ gere ed i

administrationen.

c. Det politiske samarbejde?

6. Hvilke fordele/ulemper har der været ved at være i netværk med de øvrige nordjyske kommuner?

De interviewede politikere siger nærmest samstemmigt, at der ikke har været ulemper ved at indgå

i netværk med de øvrige nordjyske kommuner. De siger bl.a.



Det her er et behovsefterspurgt forsøg og kan nærmest være prototypen på samarbejde på

beskæftigelsesområdet, som er vigtigt fordi vi har fælles arbejdskraftsopland.



Det at vores KKR er så lille og geografisk afgrænset

–

og med kun en storby

–

gør det

ere at sa ar ejde på t ærs. I a dre KKR er er der flere stor yer og de ko kurrerer

med hinanden. Så det er måske ikke en prototype, der virker i hele landet, men mest i

Nordjylland.



Der har ikke været ulemper, men det har givet lidt kant, at fordi vi havde vores

samtaleforsøg, så gik vi ikke med i det landsdækkende a-kasseforsøg. Det har der ikke

været helt tilfredshed med.



Det er en fordel at man har kunnet vælge det man ville være med i og det har givet faglig

udvikling til medarbejderne.



Det har været en fordel fordi beskæftigelsesområdet er så lovtungt. I den sammenhæng har

corona også givet os nye måder at arbejde på og forenklinger

Resultater

Hvilket ud ytte har der været af friko

u eforsøget ift…

222

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

a. Den politiske dagsorden om afbureaukratisering på beskæftigelsesdagsordenen?

Thomas udtrykker, at forsøgene har givet konkret viden og beviser på, at man kan levere

gode resultater samtidig med at man rykker på frihedsgraderne. De erfaringer er taget med

til KL.

Arne vurderer, at et af de forsøg, der virkelig har fået opmærksomhed i både KKR og

Hjørring og skabt genlyd og gennemslagskraft nationalt, er forsøget med lægeattester. Her

har man kunnet se hvad det gav borgere og medarbejdere, og har ændret reglerne. Det har

givet gejst, at et alt for regelstyret område er blevet ændret. Det er sådanne successer, der

skal arbejdes på at få flere af mener Arne.

Morgens supplerer og vurderer at der er kommet et stort udbytte ud af frikommuneforsøg II

for både borgere og for medarbejdere. Medarbejderne har fået større handlerum og er

mindre administrativt bundet op. Mogens synes dog at udbyttet endnu har været mindre

end vi har kunnet forvente. Dette skyldes ifølge ham at tilliden til kommunerne er lille på

Christiansborg. Her opleves der en skepsis og tilbageholdenhed over for forsøgene. Og i den

optik burde man i Folketinget fremadrettet tænke over, at giver man mulighed for at

arbejde med forsøg, så skal man også være klar på i Folketinget at gå seriøst ind i det, som

kommunerne gør. For hvis man reelt ønsker forsøg og afbureaukratisering, så skal man ville

det noget mere.

Mikael er enig denne betragtning og udtrykker, at man kan frygte at det bliver svært at få

”solgt” resultater e af forsøget på Christia s org. Derfor er det igtigt at i har

dokumenteret det vi har lavet og kommer til at kunne vise at vi kan levere resultater, trods

frihedsgrader.

Edin peger desuden på, at den største værdi har været for medarbejdere, der har skullet

ændre mind-set og arbejde på nye måder med forsøgene.

Moge s afslutter og siger ”Der er også politiske dagsord er hos a-kasser

og fagforeninger

ift. beskæftigelsesindsatsen, derfor er det svært hvordan vi får forsøgene solgt. Vi forsøger

at italesætte at det ka li e ere si pelt, e det er først u i skal til at sælge idee ”.

b. Det politiske samarbejde i Nordjylland omkring beskæftigelsesindsatsen?

c. Det politiske samarbejde i Nordjylland omkring andre politiske områder? Hvilke?

Mogens vurderer at frikommuneforsøget har givet mod på mere i det politiske samarbejde

og at der er skabt en platform samarbejdet. Vi skal blive bedre til at udnytte ressourcerne og

give sparing til hinanden.

223

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Mikael supplerer og nævner at et nyt politik-område, der måske kunne samarbejdes omkring,

er det nære sundhedsvæsen.

Arne siger desuden, at når der er en positiv stemning omkring frikommuneforsøgene, så er

det fordi det er blevet en succes. Og ofte så refereres der i KKR til, om ikke man på andre

områder kunne gøre lige som med frikommuneforsøget II. At vi har fået det organiseret godt

og forsøgene har været til gavn for borgere og medarbejdernes faglighed.

Edin peger på at der også lokalt er skabt samarbejde mellem udvalg internt i kommunen, bl.a

på sundhedsområdet

8. Hvilken betydning har frikommuneforsøget haft for beskæftigelsesindsatsen?

Fremadrettet erfaring og læring

9. Hvad er de vigtigste erfaringer fra frikommuneforsøget ift. politisk samarbejde på tværs af

kommunegrænser?



Man kan formulere sammen, men frivillighed omkring hvilke kommune

Arne udtrykker at en vigtig erfaring, der er afgørende, er at kommunerne som udgangspunkt var

forskellige og at der er taget højde for det i forsøget, bl.a. ved at man har kunnet vælge frit, de

forsøg man ville være med i.

10. Har du som politiker italesat frikommuneforsøget og erfaringer her fra over for interessenter?

a. Fx a-kasser, faglige forbund, arbejdsgiverorganisationer, politikere mv.)

Politikerne giver udtryk for at der har været dialog med forskellige interessenter om forsøgene, og

siger bl.a.:



Fagbevægelsen var ikke tilfreds og som formand for KKR har jeg haft møder med dem og politikere

på Christiansborg, der ikke har været tilhængere af forsøgene. Noget af det skyldes også at der

stadig sidder nogle, der ikke mener at indsatsen skal ligge i kommunerne. Det vendte lidt, da vi fik

øjnene op for forsøget med lægeattester, hvor borgere kommer hurtigere igennem systemet.

Der har været steder vi har skullet argumentere for vores deltagelse i Frikommuneforsøgene og

hvorfor vi ikke var med i a-kasseforsøgene

–

fx a-kasserne og på Christiansborg

Jeg har præsenteret forsøgene for vores lokale LBR og også drøftet en del hvorfor vi ikke er med i a-

kasseforsøget.



11. Oplever du, at de politiske partier på Christiansborg har udvist interesse for frikommuneforsøgenes

erfaringer med afbureaukratisering? Evt. hvordan?

Morgens udtrykker, at Folketinget Beskæftigelsesudvalg udviste interesse da Morgens m.fl. deltog

på møde, men at medlemmerne giver lov til for lidt. Håber dog at de hører lidt efter og ændrer

noget.

224

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Arne er også overrasket over Folketingets Beskæftigelsesudvalg og hvor lille en tillid de har til

kommunerne/jobcentrene og frygter det spiller ind på forsøgenes mulighed for at fortsætte.

Beskæftigelsesministeren opleves mere interesseret og lydhør,

Edin er bekymret for forsøgene bliver sat på standby/bliver stoppet og dermed ikke bliver til noget,

når forsøgsperioden er slut, for han fornemmer igen interesse.

12. Oplever du, at beskæftigelsesministeriet har udvist interesse for frikommuneforsøgenes erfaringer

med afbureaukratisering? Evt. hvordan?

Morgens giver udtryk for at beskæftigelsesministeren var interesseret da han var på besøg

–

at der

var en interesse.

Arne er enig og gentager at både minister og hans følge var interesserede. Arne er dog bekymret for

den mistillid der er i udvalget.

Edin peger på at det er vigtigt at de nordjyske kommuner bliver ved med at kæmpe for at få

ændringer igennem, så beskæftigelsesindsatsen bliver mere simpel.

13. Vil du anbefale, at din kommune ansøger om frikommuneforsøg eller lignende igen?

Mogens udtrykker, at han er klar igen og gerne vil mere forenkling og forsøg.

Arne supplerer og siger, at man skal videre med forenkling af beskæftigelsesindsatsen og at det

kunne give mening at få arbejdsmarkeds parter med ind for at genskabe noget af den mistet tillid.

Edin ser også gerne at der kan fortsættes

–

både med nye forsøg og det nuværende.

14. Andre kommentarer? Er der noget, vi ikke har været omkring?

Bilag 11

–

Opsamling fra interview med jobcenterchefer

Netværk og tværgående samarbejde

1. Hvordan har det været at indgå i et frikommunenetværk?

225

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Flere af Jobcentercheferne peger på, at forsøgene ikke var blevet iværksat, hvis ikke flere kommuner

havde været sammen om det. Fordelene har ifølge flere af cheferne været, at der er kommet mere

power bag forsøgene, når flere kommuner har været sammen om dem, der har været hjælp og

inspiration at hente hos de øvrige kommuner og det, at man har kunnet bidrage fleksibelt, og selv

har kunnet vælge omfanget, ses som en fordel. Desuden vurderes det, at frikommunenetværket har

bidraget til at der samarbejdes mere end hidtil

–

også om andet frikommune.

Der er en erkendelse af at det, at deltage i frikommuneforsøg har ført megen administration og

bureaukrati med sig, og enkelte vurderer, at den ekstra tid og ressourcer, der er lagt i forsøgene,

ikke er kommet igen.

De fleste vurderer dog at det har været en fordel at deltage

–

og at der måske også er sat nogle

nationale fingeraftryk. Desuden peges der på, at det at deltage i Frikommuneforsøg II har givet

kommunerne noget at stå sammen om, samt en nordjysk stolthed

–

ikke mindst hos politikerne i

KKR.

Endelig peges der på, at det, at der har været en samlende og koordinerende funktion i netværket,

har været afgørende, fordi det netop kræver ressourcer at holde fokus på forsøgene og netværket.

2. Hvilken betydning

har friko

u e etværket haft for…

a. Den politiske involvering på tværs af kommunegrænser?

Jobcentercheferne er enige I at det for KKR Nordjylland har skabt et ejerskab og en indgang

til at tale beskæftigelsesindsats, som de måske ikke har haft før. De har virkelig taget

frikommuneforsøg II til sig og har været meget optagede og engagerede i deltagelsen. Som

e af hefer e siger ”

det sundt at de [KKR-politikerne] ser jobcentrene fra en anden vinkel

og måske ændre det på opfattelsen af indsatsen og jobcentrene”.

I forhold til lokalpolitikerne i de enkelte kommuner er jobcentercheferne også stort set

samstemmigt enige i, at det ikke har fyldt meget hos disse, der kun har været lidt involveret,

og måske heller ikke været så interesserede. Dog har der i en enkelt kommune været

interesse for de forsøg, der har bidraget til økonomiske besparelser

–

eksempelvis forsøg

med lægeattester.

b. Tværgående samarbejde ift. en politisk dagsorden?

Det har bidraget til at kommunerne har kunnet sætte det på den politiske dagsorden,

eksempelvis mødet med beskæftigelsesministeren og mødet i Folketingets

Beskæftigelsesudvalg.

c. Det tværkommunale samarbejde?

Jobcentercheferne er enige om, at det har givet noget til det tværkommunale samarbejde

at være med i frikommunenetværket omkring forsøgene.

Flere udsagn støtter denne overordnede betragtning.

Det har været så stort et projekt, at vi har været nødt til at samarbejde og vi har været

”t u get” til at fi de fælles fodsla .

226

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

en gang imellem dejligt at være sammen om noget konkret

–

et fyrtårnsprojekt, som har

løftet os op af ”fure e” [daglig drift].

Har betydet, at vi måske ikke er så bange for at kaste os ud i noget sammen igen, som fx at

deltage i forsøg under udfordringsretten.

Der er desuden enighed om, at det er afgørende for samarbejdet, at der overordnet har

siddet en som har koordineret, været vedholden og har haft fokus på projektet, samtidig

med at ansvaret for de enkelte forsøg har været delt ud på tovholderkommuner og

forsøgsgrupper. Det har bidraget til ejerskab i alle kommuner og har også bidraget til at

teamledere, konsulenter og medarbejdere har fået et kendskab og netværk i andre

kommuner - et netværk og et kendskab, som nu også kan bruges til andet end frikommune.

3. Hvilke fordele/ulemper har der været ved at være i netværk med de øvrige nordjyske kommuner?

Til dette spørgsmål svarer jobcentercheferne også enstemmigt, at det har været en afgørende

forudsætning for netværket og forsøgene, at det har været et nordjysk netværk. Der peges

eksempelvis på:

Det er afgørende, at det har været med de andre nordjyske kommuner. Det ville ikke

give mening med andre kommuner, for der ville ikke have opstået den samme tætte

samarbejdsform med andre kommuner. Det er jo et samarbejde med dem [de

nordjyske kommuner], som vi i forvejen kender.

Det havde slet ikke givet mening, hvis det ikke var de nordjyske kommuner. Og den

politiske bevågenhed kommer, fordi det er de nordjyske kommuner sammen.

Det har været nemmere at forpligtige sig, fordi det har været de andre nordjyske

kommuner

Det er stort og bøvlet med et sådan projekt, og det kan kun lade sig gøre fordi det er

med de andre nordjyske kommuner; fordi man kender hinanden og hinandens

kontekst.

Kunne kun være med de andre nordjyske kommuner, fordi kendskabet, og det at vi

ikke er flere, har gjort det muligt.

Det har været lettere at brug tid og ressourcer på, fordi konkret mødeaktivitet har

været i Nordjylland og man ikke har skullet bruge en hel dag på mødeaktivitet.

Organisatorisk klargøring og set-up samt implementering, herunder ledelsesmæssigt fokus

4. Hvordan har du oplevet det organisatoriske set-up omkring frikommuneforsøget?

a. (Struktur med organisering i styregruppe, administrativ følgegruppe mv.)

Umiddelbart er der enighed om i jobcenterchefgruppen, at set-uppet med en koordinator

et ”friko

u e-sekretariat” har æret afgøre de for et sa ar ejde og et projekt, der

kører så mange år. I den forbindelse peges der på flere begrundelser;

Oplysninger var ikke landet hos mig [jobcenterchef-niveau] uden en koordinator

Et projekt, der har kørt så mange år, mister nemt pusten, så uden koordinator og det

øvrige set-up, havde det ikke virket

Der peges desuden på at det har været afgørende med styregruppe og den administrative

følgegruppe, der har kunnet drøfte ting i forsøget mere indgående. Ulempen ved at de mere

grundige snakke er sket i den administrative følgegruppe er dog måske, at ejerskabet på

tværs af forsøgene har været mindre hos de øvrige jobcenterchefer.

227

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

5. Hvilken betydning har det haft, at flere kommuner sammen har formuleret ansøgning og

implementeret frikommuneforsøg?

Der peges på at det har været med til at give inspiration til flere forskellige ideer og forsøg, end hvis

man havde siddet alene med det. Desuden peges der på, at det har givet ejerskab og gjort, at

medarbejdere/konsulenter har lært hinanden at kende allerede der, og det har hjulpet i den

efterfølgende implementeringsproces. Endelig peges der også på, at det, at se andres ideer

–

som

man måske ikke selv ville have haft modet eller fantasien til

–

har gjort, at man er gået med i mere

end man måske ellers ville have gjort.

6. Hvilken rolle har du haft ift. frikommuneforsøgene i din kommune?

a. Fx har du dagsordensat frikommuneforsøgene ledelsesmæssigt? Lavet opfølgning mv.?

Flere peger på, at de særligt i starten var med til dagsordensætte internt i deres

organisation, men at ansvaret og fokus med tiden har flyttet sig. Nu er det mere de enkelte

ledere, der har ansvaret, og der er gået almindelig drift i mange af forsøgene. Hos en enkelt

har der været et løbende og kontinuerligt fokus på at dagsordensfastsætte forsøgene

internt i kommunen.

For nogle af Jobcentercheferne er fokus nu på, at der skal komme noget ud af at være med i

frikommuneforsøg II. Der er kommet ny LAB, men den vurderes ikke at have bragt os i mål,

og vi skal derfor holde os for øje, at kommer der ikke ændringer med afsæt i forsøgene, så

skal medarbejdere tilbage til normalen igen

–

forsøgene skal aflæres. Og det kan blive en

udfordring.

7. Hvilke faldgruber ser du ved at deltage i frikommuneforsøg?

For nogle af cheferne vil det være en faldgruppe

–

en bagside af medaljen

–

hvis der ikke kommer

lovændringer med afsæt i forsøgene. Det vil være svært at skulle tilbage, for forsøgene kan jo

næsten være blevet det normale. Dertil kommer, at de forsøg, som har sparet kommunerne for

pe ge, il ære e udfordri g af ” iste”, for så skal de pe ge fi des ige .

Nogle peger også på, at det kræver dygtige kompetente medarbejder, der kender den eksisterende

lovgivningen, for at kunne navigere uden for rammen med et frikommuneforsøg. Man skal vide,

hvad man afviger fra eller gør anderledes. Og det kan være svært, når medarbejdere i så mange år

har levet med så mange regler

–

og er tryggest

ed at ha e de . So e siger ”Vi hi er

edar ejdere æk fra det sti e stillads og sætter de fri. Og det ka

a ikke are gøre”

Endelig peger en enkel på at deltagelsen i forsøgene tager ressourcer og fokus fra driften.

Resultater

8. Hvilket

ud ytte har der været af friko

u eforsøget ift…

a. Den politiske dagsorden om afbureaukratisering på beskæftigelsesdagsordenen?

Jobcentercheferne er enige om, at det har været og kan være vanskeligt at komme igennem

med budskabet, fordi der på Christiansborg opleves en stor mistillid til kommunerne og

jobcentrene. Derfor er der også en vis portion skepsis overfor, om det bliver muligt at

påvirke og få ændret lovgivning.

228

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Jeg havde håbet, at vi kunne sætte et større præg. Noget af det vi synes er vigtigt

–

det meningsskabende for borger

–

havde jeg håbet var kommet med i den nye LAB

Vi er i modvind på Christiansborg, hvor der er mistillid til kommunerne. Det er svært at

bryde gennem lydmuren og vi er i modvind. Spørgsmål er om vi kan drive det til mere?

Vi har brugt meget tid på alle forsøgene, og havde man så oplevet at de havde

inddraget os mere i LAB, så havde al den tid givet mening. Det er tilfældigt om vi og

forsøgene er blevet inddraget.

Det er deprimerende at se, hvor lidt der er med fra Nordjylland.

Desuden peges der på, at det faktum at der er Social og Indenrigsministeriet der sætter

frikommuneforsøgene i gang, men at lovændringerne sker på beskæftigelsesministeriets

område er en udfordring.

STAR og Beskæftigelsesministeriet er ikke interesserede eller ret meget involveret.

Det er svært at komme igennem hos STAR

b. Det organisatoriske samarbejde i Nordjylland omkring beskæftigelsesindsatsen?

c. Det organisatoriske samarbejde i Nordjylland omkring andre politiske områder? Hvilke?

Jobcentercheferne udtrykker, at de kan være usikre på, om det er frikommuneforsøget II,

der har gjort det, men ser, at der er mere og mere samarbejde, fx omkring Det Kompetente

Nordjylla d og Vækst Via Vide . So e siger ” Det har gi et KKR lod på ta de til at ille

noget

ere og kaste sig ud i ere. Det er fedt”.

Fremadrettet erfaring og læring

9. Hvilken betydning har frikommuneforsøget haft for beskæftigelsesindsatsen?

Jobcentercheferne vurderer, at det har givet forenklinger, og refererer til det de har sagt tidligere.

10. Hvad er den vigtigste læring fra frikommuneforsøget ift. organisatorisk samarbejde på tværs af

kommunegrænser?

Der peges på følgende læringspunkter;

når det er så stort, og så mange deltager, så er det vigtigt med nagelfast struktur og

koordinerede sekretariat.

Hvis vi skal noget så stort igen på en vigtig dagsorden, så er det vigtigt at det er alle de

nordjyske kommuner, som er med. Ellers mister det sin gennemslagskraft, fx i

Folketinget.

At samarbejdet bidrager til kendskab på tværs, på flere niveauer

Flere hoveder kan løfte kvaliteten

11. Oplever du, at de politiske partier på Christiansborg har udvist interesse for frikommuneforsøgenes

erfaringer med afbureaukratisering? Evt. hvordan?

Som tidligere nævnt peges der under dette spørgsmål på, at det er underligt

–

og nærmest

demoraliserende

–

at der sættes forsøg i gang uden man på Christiansborg viser interesse for dem.

Udfordringen vurderes at skyldes at ansvaret for frikommuneforsøgene ligge i ét ministerie, men

forsøgshjemlerne skal gives i fagministerier

e. So e siger ”det har ikke æret ed deres [STARs]

229

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

a ke e hjerter [at de har skullet gi e lo til forsøge e]”. Og fortsætter ” i har skullet i itere os

sel på esøg, så h or eget i teresse iser det?”.

12. Oplever du, at beskæftigelsesministeriet har udvist interesse for frikommuneforsøgenes erfaringer

med afbureaukratisering? Evt. hvordan?

I forlængelse af ovenstående svar, peges der desuden på, at det var som om man i STAR så på

frikommuneforsøgene, som et forsøg på at kommunerne ville lave mindre, og ikke et forsøg på og

ønske om at skabe mening ag fjerne unødige proceskrav.

13. Oplever du, at KL har udvist interesse for frikommuneforsøgets erfaringer med

afbureaukratisering?

På spørgsmålet om, hvorvidt KL har udvist mere interesse, så er der enighed om at interessen har

været lidt større. Dog vurderes det, at det har været på kommunernes initiativ, mere end det har

æret KL s.

14. Vil du anbefale, at din kommune ansøger om frikommuneforsøg eller lignende igen?

Flere peger på, at det ville man, hvis flere går sammen om det og hvis det var forsøg, der giver

mening for borger og medarbejdere. Det skal være forsøg som giver mere end der bruges i tid og

ressourcer, og så er det vigtigt, at det igen er et samlet Nordjylland, fordi det giver noget i styrken

og formidlingen. En enkelt peger på, at man skulle overveje færre og større forsøg.

15. Andre kommentarer? Er der noget, vi ikke har været omkring?

230

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Bilag 12

–

Opsamling fra interview med medarbejdere

Netværk og tværgående samarbejde

Oplever du det som en fordel, at de nordjyske kommuner har samarbejdet om ansøgning til

frikommuneforsøg? Hvorfor/hvorfor ikke?

Flere af medarbejderne peger på, at det har givet mening og været en fordel at være flere om

ansøgningerne. Fordi man har kunnet sparre og give hinanden inspiration. Desuden peges der på, at

ved at være flere, står kommunerne stærkere overfor bl.a. STAR.

Det, at flere har være sammen om ansøgningen, og der også er en tovholder, har også hjulpet ift.

implementering, erfaringsudveksling og kendskab til hinanden på tværs af kommunerne. Det har

fået flere nuancer i spil.

Oplever du, at det har været en fordel, at de nordjyske kommuner har samarbejdet om fortolkning

og implementering af frikommuneforsøg? Hvorfor/hvorfor ikke?

I forlængelse af ovenstående peges der desuden på, at det har været godt, at det var de nordjyske

kommuner, der var sammen, fordi kommunerne minder om hinanden og kan have samme fælles

forståelse på ydre faktorer, fx på lægemanglen i Nordjylland. Desuden var det en fordel ifm.

implementeringen, at man kunne mødes fysisk, hvilket et nordjysk netværk muliggjorde.

So e siger ”Det har æret

inspirerende og levende at man kunne snakke sammen på tværs

o kri g det faglige”.

Hvilken betydning har frikommuneforsøgene haft ift. fagligt samarbejde på øvrige områder inden

for beskæftigelsesområdet?

De fleste af medarbejderne vurderer ikke, at Frikommuneforsøg II har medvirket til samarbejde ud

over det forsøget har medført. Enkelte peger dog på, at organisering af grupper omkring de enkelte

forsøg har bidraget til at skabe en ramme og struktur, der har bevirket at man også har kunnet

vende og dele

a dre faglige ti g e d forsøget direkte. Og so e siger ” i leder har ku e spørge,

om jeg måske kunne spørge nogle fra netværket [hvis der var et fagligt spørgsmål].

Organisatorisk klargøring og set-up samt implementering, herunder ledelsesmæssigt fokus

4. Hvordan har det organisatoriske set-up omkring frikommuneforsøget i din kommune været? Har

det været velfungerende?

Medarbejderne udtrykker stort set samstemmigt, at der har været rigtig god ledelsesmæssigt fokus

på forsøgene, og nogle også på, at der har været fokus på, hvorfor forsøgene var vigtige; nemlig at

der ønskes lovændringer. Det har også haft betydning, at man internt i nogle kommuner har

engagereret medarbejderne rigtig meget i udarbejdelse af det interne set-up omkring forsøgene; fx

udarbejdelse af drejebog

5. Hvilken rolle har ledelsen i din kommune haft ift. at dagsordenssætte frikommuneforsøg? Hvad er

blevet kommunikeret ud ift. vigtigheden af at indgå i forsøgene?

Medarbejderne udtrykker, at de vurderer at vigtigheden er blevet kommunikeret ud til dem på

forskellig vis og med forskelligt indhold. Nogle er meget bevidste om, at det er det meningsgivende

for borger, der har betydning. Andre peger på, at det at man har gjort meget ud af pjecer, løbende

dialog eller har afsat ekstra ressourcer eller har påtaget sig tovholderopgaven har været signaler

om, at det var vigtigt med forsøgene.

231

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

En enkelt udtrykker ærgrelse over at der midt i forsøgsperioden er kommet en ny LAB, men kan se at

ikke alle ønskede forenklinger er med og det derfor giver mening fortsat med forsøgene, fordi de

skal være med til at påvirke.

6. Har formålet med frikommuneforsøgene været gennemsigtige for medarbejderne i jeres

kommune?

De interviewede medarbejdere vurderer i høj grad at det har været tydeligt at formålet har været at

skabe mening for borgere og mere faglighed til medarbejdere

–

og at dette er blevet indfriet.

7. I hvor høj grad oplever du, at der har været fokus på dokumentation af forsøgenes resultater? Og

hvordan?

Medarbejderne vurderer, at de har haft fokus på at sikre dokumentationen og det i den forbindelse

har været godt med en tovholderkommune, der har kunnet holde de øvrige til ilden. Der bliver også

sagt, at det har været et stort arbejde at markere de involverede borgere, og at på den ene side er

der ting man er blevet fri for, men på den anden side har man så skullet gøre noget andet

[dokumentere].

Endelig siger at par stykker også, at der har været en seriøsitet omkring dokumentation, fordi uden

data og dokumentation, ingen mulighed for forandringer og lovændringer.

8. Har I i din kommune haft løbende opfølgning og sparring på de forskellige frikommuneforsøg ift. fx

resultater og implementering?

De fleste medarbejder udtrykker at der har været en eller anden form for løbende opfølgning.

Eksempelvis på møder med nærmeste leder, via netværksmøderne, gennem lokal

implementeringsgruppe eller gennem ledelsestilsyn.

Fokus har også været på, om gamle regler

le aflært, for so e af edar ejder e siger ”

Nogle

har haft det s ært ed frihedsgrader e, e s a dre har ydt at ku e gøre det ere frit”

9. Hvilke faldgruber ser du ved frikommuneforsøg?

Langt de fleste svarer, at det at skulle tilbage til normal lovgivning, at skulle aflære det nye og at

have arbejdet med noget, der giver mening, for så måske at komme til at se det forsvinde, er svært

at tænke på og kan virke demotiverende.

Dertil kommer de økonomiske betydninger af at forsøg ikke får lov til at fortsætte. Fx

Rehabiliteringsteamsmøder, der skal afholdes igen eller lægeattester, der skal indhentes.

Endelig peger et par stykker på, at faldgrubber også kan være, at nogle glemmer at dokumentere,

og at det vil gå ud over evalueringerne og i sidste ende muligheden for at få ny lovgivning.

Fremadrettet erfaring og læring

232

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

10. Hvilken betydning har de enkelte frikommuneforsøg i din kommune haft for

beskæftigelsesindsatsen?

a. Hvilken betydning har frikommuneforsøgene haft for dit faglige arbejde?

Til dette spørgsmål svarer medarbejderne samstemmigt at forsøgene har haft betydning for

fagligheden. Eksempelvis siger de:

Vi har kunnet lave faglige vurderinger i stedet for standardiseret lov.

Man har kunnet tage meget mere afsæt i den enkeltes sag og det giver menig for

medarbejdere og for borger.

Man har kunnet lægge kræfter på dem, der har brug for det og mindre til dem, der ikke

har

Der er mere tro på dem [medarbejdere] der sidder i front.

rådgiverne er virkelig glade for at kunne bruge deres faglighed

Der sidder jo folk [medarbejdere] der gerne vil og kan.

Har givet mulighed for at vi kunne brug tid for de borger, der havde brug for det, for er

fjollet at bruge tid på dem, der ikke har brug for det.

Faglighed er kommet tilbage til rådgivere, der ikke behøver proceskrav

Det giver stor motivation og tid at bruge energien, der hvor den skal bruges

Det har givet øget arbejdsglæde hos rådgiver

b. Hvilken betydning har frikommuneforsøgene haft for borgernes sagsforløb?

Til dette spørgsmål svares der:

Medarbejdere elsker det og borger er tilfreds

Det har stor betydning. Det bliver meningsopfyldende forløb, der bliver tilpasset den

enkelte.

Er blevet meningsgivende, fordi man slipper for underlige proceskrav, som nogle gange bare

sker for at ske.

Det giver bedre image af jobcenter

Vi medinddrager borgerne langt mere, og det øger motivation mellem borger og rådgiver

11. Har frikommuneforsøgene givet frihedsgrader og relevante indsatser?

12. Har frikommuneforsøgene været medvirkende til at afbureaukratisere medarbejdernes arbejde?

”Ja, for doku e tatio e er

i dre, e d alle de regler

a er ko

et af

ed”

13. Vil du anbefale, at din kommune ansøger om frikommuneforsøg eller lignende igen?

Medarbejderne synes det kan give mening, at deltage i lignende en anden gang og giver disse råd

med:

man skal gøre sig klart, hvad det betyder, og om man virkelig vil det. Man skal gå

helhjertet ind i det. Forberedelsen er vigtigst. Tænk hele processen igennem

–

og ikke

bare en ansøgningen

–

og vurder om man kan afse ressourcer i alle årene.

Der skal kunne ses en klar fordel ved et forsøg, for det tager tid og koster

Det kræver ressourcer, men frikommuneforsøgene har vist at man får dem tilbage

Lav måske færre forsøg, koncentrer energien om få forsøg

233

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

14. Andre kommentarer? Er der noget, vi ikke har været omkring?

234

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Bilag 13– Tværgående besparelse på lægeattester

Tværgående besparelse på lægeattester

Indledning

Flere af de nordjyske kommuners frikommuneforsøg indebærer en mulighed for at undlade at indhente en

lægeattest fra den praktiserende læge, som ellers er obligatorisk at indhente. Det drejer sig om LÆ265

(Lægeattest til rehabiliteringsteam), som skal indhentes inden behandling i rehabiliteringsteam og LÆ285

(Attest til sygedagpengeopfølgning), som skal indhentes forud for første opfølgningssamtale i et

sygedagpengeforløb. På tværs af forsøgene er afsættet for forsøgene, at udgifter og tidsforbrug ikke står mål

med udbyttet af at indhente attesterne. Nærværende notat fokuserer alene på selve besparelsen på attester

i de pågældende forsøg. De øvrige aspekter gennemgås i evalueringen af de enkelte forsøg.

Sammenfatning

Som følge af forsøgenes muligheder for enten at undlade at indhente en lægeattest eller i stedet indhente

anden dokumentation, har kommunerne pr. medio 2020 samlet set sparet ca. 12,2 mio. kr. (2020-satser).

Om forsøgene

Besparelsen er skabt i fire forsøg, hvor fritagelse for indhentning af en lægeattest udgør en del af forsøget.

De enkelte forsøg beskrives kort herunder sammen med opgørelsen af besparelsen.

Differentiering i valg af lægeattester på sygedagpengeområdet

Forsøget fritager fra kravet om indhentning af lægeattesten LÆ285 forud for første opfølgningssamtale i

sygedagpengesager, hvis der med fordel kan indhentes anden lægelig dokumentation.

Det overordnede formål med forsøget er at sikre det bedste beslutningsgrundlag, så der kan ske en tidlig og

kvalificeret stillingtagen til en målrettet og aktiv indsats med fokus på tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

Forsøgets mulighed for fritagelse for indhentning af LÆ285 blev gjort overflødig med en lovændring

gældende fra 1. januar 2020, som betyder at kommunerne fremover netop skal vurdere, om der er behov

for at indhente LÆ285 forud for første sygeopfølgning.

Når besparelsen er opgjort i dette forsøg, er udgifterne til anden dokumentation modregnet, for at finde den

reelle besparelse. I langt de fleste tilfælde (87%) er der i stedet for LÆ285 indhentet enten journaloplysninger

fra sygehus, en statusattest fra den praktiserende læge eller begge. Fritagelsen for at indhente LÆ285 er

anvendt 5.547 gange. En LÆ285 koster 1.120 kr. (2020), hvilket giver en besparelse på ca. 6,2 mio. kr. Fra

dette skal trækkes de ca. 1,4 mio. kr., som er udgiften til anden indhentet dokumentation. Således har der

været en nettobesparelse på ca. 4,8 mio. kr. i forsøgsperioden (2018-19).

235

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Rehabiliteringsteams

Forsøget giver kommunerne mulighed for ikke at indhente den ellers obligatoriske lægeattest (LÆ265) forud

for behandling i rehabiliteringsteamet i de tilfælde, hvor der i forvejen foreligger tilstrækkelige

helbredsmæssige oplysninger i sagen. Derudover er der givet mulighed for at fritage visse sager om første

jobafklaringsforløb fra forelæggelse for rehabiliteringsteamet, hvor teamet alene skal give indstilling om

indsatsen.

Kommunernes registreringer viser, at mulighederne for fritagelse for indhentning af LÆ265 samlet set er

anvendt 4.092 gange siden starten af 2018 og frem til januar 2020. Da prisen for at få udarbejdet en LÆ265

er 1.742 kr. (2020), har kommunerne i forsøget samlet set sparet ca. 7,1 mio. kr.

Forenkling af bevillingsgrundlaget for revalidering

I forbindelse med rehabiliteringsteamets stillingtagen til revalideringsberettigelse, skal der indhentes en

særlig lægeerklæring i form af LÆ 265 (Lægeattest til rehabiliteringsteam). Indhentelsen af

lægeerklæringen forlænger sagsbehandlingstiden og den skal indhentes uanset der allerede foreligger

tilstrækkelig lægelig dokumentation. Med forsøget er det muligt for de deltagende kommuner at undlade

at indhente LÆ 265, hvis sagen om revalidering skønnes at være tilstrækkeligt lægeligt belyst. Skulle der

være tvivl herom, skal der fortsat indhentes LÆ 265 til belysning af sagen.

På baggrund af ledelsestilsyn foretaget i 155 af 239 sager om revalidering fremgår det, at muligheden for at

fritage for indhentning af LÆ265 til 1.742 kr. (2020) er anvendt i ca. 54% af sagerne. Det svarer til 129 sager

og betyder, at de deltagende kommuner samlet estimeres at have sparet ca. 225.000 kr. siden 1. juli 2018.

Forlængelse af ressourceforløbssager

Kommunerne har med forsøget mulighed for at fritage sager om forlængelse af ressourceforløb for

forelæggelse for rehabiliteringsteamet, hvis den oprindelige plan for forløbet ikke er gennemført og borgeren

selv ser et potentiale i at arbejde videre med de allerede indstillede indsatser. Det er med forsøget muligt at

forlænge et forløb op til et år. Målet med frikommuneforsøget er at give borgerne en oplevelse af kontinuitet

og fleksibilitet i samarbejdet med kommunen.

Som det fremgår af ovenstående, går forsøget ikke på en fritagelse for at indhente en lægeattest. Men hvis

en sag grundet forsøget ikke er behandlet i rehabiliteringsteamet, er det en sidegevinst, at der ikke er en

udgift til en lægeattest. Forsøgets bestemmelser er anvendt 15 gange og har derfor medført en besparelse

på ca. 26.000 kr. siden 1. juli 2018.

236

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Bilag 14 - Færre proceskrav

–

i samtale og borgermødet

237

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

14.a Bilag til forsøg: Formkrav ved lovpligtige samtaler

–

forsikrede ledige

238

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Bilag 1: Metode og datagrundlag

Denne evaluering er baseret på et

mixed-methods-design,

som bygger på en kombination af

registeranalyser, spørgeskemaundersøgelser blandt medarbejdere og forsikrede ledige, dybdegående

casebesøg i de ni nordjyske frikommuner samt en midtvejsworkshop med repræsentanter fra de nordjyske

a-kasser. Evalueringen gennemføres med afsæt i to overordnede sport, hhv. en effektevaluering samt en

virknings- og procesevaluering, som tilsammen bidrager til at belyse, hvilken betydning kommunernes

forsøg med ændrede formkrav ved lovpligtige samtaler har for gruppen af forsikrede ledige. Dette

metodebilag indeholder en mere detaljeret beskrivelse af dataindsamlings- og analyseprocessen for både

det kvantitative og kvalitative datamateriale i denne evaluering.

Registerbaseret effektanalyse

Datagrundlag

Effektevalueringen er baseret på data fra Danmarks Statistik samt Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering. Her er anvendt DREAM, som er en forløbsdatabase med bl.a. ydelses- og

beskæftigelsesoplysninger, samt UDDF, som er et forløbsregister over borgernes højest fuldførte

uddannelse.

Metodisk fremgangsmåde

Effektevalueringen bygger på en før-efter-logik i et difference-in-differences-design (DiD) til at estimere,

hvilke effekter det har for dagpengemodtagere, at kommunerne kan benytte sig af fritagelsesmulighederne.

Et før-efter-design med sammenligningsgruppe gør det muligt at tage højde for selektionsproblematikken i,

at frikommunerne og sammenligningskommunerne adskiller sig på parametre, vi ikke kan kontrollere for,

men som på tværs af kommunerne er konstante over tid. Ved at estimere effekterne i et DiD-design, kan vi

således fortolke forskelle mellem borgere i frikommunerne og sammenligningskommunerne som en

årsagssammenhæng mellem frikommuneforsøget og borgernes resultater på udfaldsmålene. Vi kan med

andre ord fortolke resultaterne kausalt, og derved sige noget om effekten af at give kommunerne

fritagelsesmulighederne for målgruppen.

Difference-in-differences-tilgangen er baseret på sammenligninger af borgernes udvikling over tid. Modellen

benytter sig både af variationen mellem borgerne og variationen over tid for samme borger. Effekten af

frikommuneforsøget måles i modellen som

forskellen

mellem 1) udviklingen blandt dagpengemodtagere i

frikommunerne og 2) udviklingen blandt dagpengemodtagere i sammenligningskommunerne. Det er med

andre ord

forskellen

i frikommunernes og sammenligningskommunernes

forskelle

fra før til efter forsøget,

som udtrykker effekten af frikommuneforsøget.

Styrken ved difference-in-differences-tilgangen er, at vi med metoden tager højde for både observerbare og

ikke-observerbare forskelle, der ikke varierer over tid, mellem indsats- og sammenligningsgruppen.

Eksempler på observerbare karakteristika kan fx være køn, mens eksempler på ikke-observerbare

karakteristika kan være borgernes motivation. Ved at se på forskelle fra før til efter forsøget kan

effektanalysen af indsatsen dermed kontrollere for faktorer, der er konstante over tid inden for

indsatsperioden, fx køn og herkomst. Ligeledes kan der kontrolleres for faktorer, der eventuelt varierer over

tid på tværs af indsats- og sammenligningsgruppe, fx omstruktureringer i kommunernes organisering af

beskæftigelsesområdet på nationalt niveau eller fx tendensen i jobvæksten. Dette skyldes, at både indsats-

og sammenligningsgruppen påvirkes på samme måde af sådanne ændringer over tid, og udsving i udviklingen

i borgernes beskæftigelsesgrad antages derved at være ens på tværs af grupperne. Den anvendte difference-

indifferences-model har følgende grundspecifikation:

239

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren



��

er udfaldsvariablene for borger

��,

i kommune

��

i periode

��.



��

angiver, om observationen er bosat i en frikommune eller i en sammenligningskommune



��

angiver, om observationen måles før eller efter tidspunktet for forsøgets igangsættelse og fanger

derfor niveauforskellen mellem før- og efterperioden.



Koefficientestimatet

��

udtrykker estimatet på gennemsnitseffekten af at deltage i frikommuneforsøget



��

indeholder tidsvarierende oplysninger om dagpengemodtagernes baggrundsstatus. I modellen

betinges på køn, alder, herkomst, civilstand, uddannelse, arbejdsmarkedshistorik samt

dagpengehistorik.



Endelig fanger den sidste

��

tidsinvariante forskelle på tværs af kommunerne i

beskæftigelsessituationen og lignende, der ikke fanges af de valgte kommunale baggrundskarakteristika.

��

�� +

∗ ��

��

+ ��

��

Modellen køres med klyngerobuste standardfejl på individniveau for at tage højde for den afhængighed der

kan være mellem personer, der indgår i datagrundlaget med mere end et forløb.

Modellens centrale antagelse om parallelle udviklingsforløb i fravær af frikommuneforsøget

En central antagelse bag et DiD-design, for at fortolke resultaterne kausalt, er, at udviklingen på

evalueringens udfaldsmål i hhv. indsats- og sammenligningsgruppen følger en parallel trend i

forsøgsperioden i fraværet af forsøget. Antagelsen vedrører således den kontrafaktiske situation, hvor

frikommunerne ikke ville have fået muligheden for at benytte sig af fritagelsesmulighederne, hvorfor

antagelsen om parallelle udviklingsforløb selvsagt ikke kan testes empirisk. Hvorvidt antagelsen er korrekt,

kan derimod sandsynliggøres ved at teste, om frikommunerne og sammenligningskommunerne har parallelle

udviklingsforløb på evalueringens udfaldsmål i perioden op til forsøgets opstart. Hvis dette er tilfældet, er

det således rimeligt at antage, at denne udvikling ville fortsætte i perioden for forsøget, såfremt forsøget ikke

var blevet igangsat.

Resultaterne fra testen af denne antagelse er illustreret i figurerne nedenfor, hvor det er testet i alle fire

kvartaler efter opstart på dagpenge. Resultaterne viser, at frikommunerne og sammenligningskommunerne

har parallelle udviklingsforløb på alle de anvendte udfaldsmål i perioden op til, at frikommuneforsøget

begynder, hvilket således sandsynliggør antagelsen

240

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Figur 0.18. Parallelle udviklingsforløb for udfaldsmålene 1-3 mdr. efter opstart

100%

80%

60%

40%

20%

Andel med beskæftigelse

100%

80%

60%

40%

20%

Gns. beskæftigelsesgrad

Frikommuner

Sammenligningskommuner

Frikommuner

Sammenligningskommuner

100%

80%

60%

40%

20%

Andel på dagpenge

100%

80%

60%

40%

20%

Gns. dagpengegrad

Frikommuner

Sammenligningskommuner

Frikommuner

Sammenligningskommuner

100%

80%

60%

40%

20%

Andel i aktivering

100%

80%

60%

40%

20%

Gns. aktiveringsgrad

Frikommuner

Sammenligningskommuner

Frikommuner

Sammenligningskommuner

Kilde: Rambølls beregninger på baggrund af DREAM.

N: 2015, 1 (N=29.686), 2015, 2 (N=30.054), 2016, 1 (N=28.067), 2016, 2 (N=26.946), 2017, 1 (N=27.069), 2017, 2 (N=27.326), 2018,

1 (N=26.761), 2018, 2 (N=26.000), 2019, 1 (N=26.527), 2019, 2 (N=22.471).

241

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Figur 0.19. Parallelle udviklingsforløb for udfaldsmålene 4-6 mdr. efter opstart

100%

80%

60%

40%

20%

Andel med beskæftigelse

100%

80%

60%

40%

20%

Gns. beskæftigelsesgrad

Frikommuner

100%

80%

60%

40%

20%

Sammenligningskommuner

100%

80%

60%

40%

20%

Frikommuner

Sammenligningskommuner

Andel på dagpenge

Gns. dagpengegrad

Frikommuner

Sammenligningskommuner

Frikommuner

Sammenligningskommuner

100%

80%

60%

40%

20%

Andel i aktivering

100%

80%

60%

40%

20%

Gns. aktiveringsgrad

Frikommuner

Sammenligningskommuner

Frikommuner

Sammenligningskommuner

Kilde: Rambølls beregninger på baggrund af DREAM.

N: 2015, 1 (N=29.686), 2015, 2 (N=30.054), 2016, 1 (N=28.067), 2016, 2 (N=26.946), 2017, 1 (N=27.069), 2017, 2 (N=27.326), 2018,

1 (N=26.761), 2018, 2 (N=26.000), 2019, 1 (N=26.527), 2019, 2 (N=10.695).

242

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Figur 0.20. Parallelle udviklingsforløb for udfaldsmålene 7-9 mdr. efter opstart

100%

80%

60%

40%

20%

Andel med beskæftigelse

100%

80%

60%

40%

20%

Gns. beskæftigelsesgrad

Frikommuner

Sammenligningskommuner

Frikommuner

Sammenligningskommuner

100%

80%

60%

40%

20%

Andel på dagpenge

100%

80%

60%

40%

20%

Gns. dagpengegrad

Frikommuner

Sammenligningskommuner

Frikommuner

Sammenligningskommuner

100%

80%

60%

40%

20%

Andel i aktivering

100%

80%

60%

40%

20%

Gns. aktiveringsgrad

Frikommuner

Sammenligningskommuner

Frikommuner

Sammenligningskommuner

Kilde: Rambølls beregninger på baggrund af DREAM.

N: 2015, 1 (N=29.686), 2015, 2 (N=30.054), 2016, 1 (N=28.067), 2016, 2 (N=26.946), 2017, 1 (N=27.069), 2017, 2 (N=27.326), 2018,

1 (N=26.761), 2018, 2 (N=26.000), 2019, 1 (N=20.640), 2019, 2 (N=0).

243

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Figur 0.1 Parallelle udviklingsforløb for udfaldsmålene 10-12 mdr. efter opstart

100%

80%

60%

40%

20%

Andel med beskæftigelse

100%

80%

60%

40%

20%

Gns. beskæftigelsesgrad

Frikommuner

Sammenligningskommuner

Frikommuner

Sammenligningskommuner

100%

80%

60%

40%

20%

Andel på dagpenge

100%

80%

60%

40%

20%

Gns. dagpengegrad

Frikommuner

Sammenligningskommuner

Frikommuner

Sammenligningskommuner

100%

80%

60%

40%

20%

Andel i aktivering

100%

80%

60%

40%

20%

Gns. aktiveringsgrad

Frikommuner

Sammenligningskommuner

Frikommuner

Sammenligningskommuner

Kilde: Rambølls beregninger på baggrund af DREAM.

N: 2015, 1 (N=29.686), 2015, 2 (N=30.054), 2016, 1 (N=28.067), 2016, 2 (N=26.946), 2017, 1 (N=27.069), 2017, 2 (N=27.326), 2018,

1 (N=26.761), 2018, 2 (N=26.000), 2019, 1 (N=12.231), 2019, 2 (N=0).

Testen af antagelsen er som beskrevet, hvorvidt frikommunerne og sammenligningskommunerne har

parallelle udviklingsforløb på udfaldsmålene i halvårene op til indsatsen. Når man ser på tværs af alle

udfaldsmålene, viser analysen, at de to grupper følger parallelle udviklingsforløb uafhængig af, hvor lang tid

efter deres opstart på dagpenge, vi tester. Dette sandsynliggør således, at denne udvikling ville have fortsat,

såfremt frikommuneforsøget ikke var blevet igangsat. Samlet set sandsynliggør dette derfor, at resultaterne

af effektanalysen kan fortolkes kausalt

–

som effekten af forsøgets fritagelsesmuligheder.

244

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Borgersurvey

Der er gennemført fire spørgeskemaundersøgelser blandt de forsikrede ledige i de nordjyske frikommuner

for at undersøge virkningerne af forsøget for borgerne. Den første måling blev gennemført inden forsøgene

blev igangsat og fungerer derfor som en nulpunktsmåling i evalueringen. De efterfølgende tre målinger er

gennemført i 2018, 2019 og 2020. De afspejler derfor borgernes vurderinger af de lovpligtige samtaler

efter,

at frikommuneforsøget er sat i gang. Spørgeskemaundersøgelserne indeholder de samme spørgsmål

på tværs af fire målinger, således det er muligt at undersøge, om der sker en

udvikling

i borgernes

vurdering af deres møde med jobcenteret og de gennemførte samtaler. Tabellen nedenfor angiver

svarprocent og antallet af borgere, som har deltaget i de forskellige spørgeskemaundersøgelser. Der indgår

kun de borgerere, som indgår i forsøget i de enkelte kommuner.

Tabel 0-8: Datagrundlaget i spørgeskemaundersøgelser blandt forsikrede ledige

Kommune

Thisted

Rebild

Frederikshavn

Hjørring

Brønderslev

Mariagerfjord

Jammerbugt

Aalborg

Vesthimmerland

Samlet

Nulpunktsmåling

62 % (N=343)

45 % (N=198)

34 % (N=392)

17 % (N=209)

33 % (N=1.882)*

24 % (N=124)

44 % (N=263)

33 % (N=1.882)*

11 % (N=63)

32 % (N=3.474)

Februar 2018

33 % (N=18)

11 % (N=53)

30 % (N=440)

43 % (N=666)

42 % (N=297)

30 % (N=27)

26 % (N=218)

50 % (N=2.636)

39 % (N=243)

42 % (N=4.598)

Februar 2019

33 % (N=13)

40 % (N=150)

30 % (N=397)

34 % (N=486)

45 % (N=284)

63 % (N=50)

48 % (N=297)

50 % (N=2.453)

48 % (N=306)

44 % (N=4.436)

Februar 2020

N/A (N=0)

56 % (N=211)

34 % (N=200)

49 % (N=582)

63 % (N=205)

64 % (N=9)

75 % (N=241)

44 % (N=1.317)

54 % (N=160)

48 % (N=2.925)

*Denne dækker både over Brønderslev og Aalborg. Ved udsendelse af nulpunktsmålingen kom Aalborg og Brønderslev ved et uheld til at bruge det

samme link (Brønderslevs link), da de skulle sende invitationer til de forsikrede ledige. Det betød, at Rambøll ikke kunne adskille besvarelserne fra

de to kommuner i nulpunktsmålingen.

Som det fremgår af tabellen, er analyserne fra borgerundersøgelsen baseret på et omfattende

datagrundlag med mange respondenter og solide svarprocenter, hvis man tager målgruppen i betragtning. I

nulpunktsmålingen (dvs. inden forsøget gik i gang) er det alle forsikrede ledige i de nordjyske frikommuner,

som har været inviteret til at deltage i spørgeskemaundersøgelsen. I de efterfølgende målinger er det kun

de ledige, som indgår i forsøget, der er blevet inviteret til at deltage i spørgeskemaundersøgelsen. Derfor er

der også relativt få ledige fra fx Thisted Kommune og Mariagerfjord Kommune, da disse kommuner har haft

et mere afgrænset forsøg rettet mod hhv. sæsonledige (Thisted Kommune) samt sæsonledige og ledige

over 50 år med skånehensyn (Mariagerfjord Kommune).

For at lave den mest retvisende evaluering af frikommuneforsøget om samtaler med forsikrede ledige,

besluttede vi, at der ikke skulle sendes spørgeskemaer til de borgere, hvis ledighedsforløb er blevet

påvirket af coronakrisen. Konkret har kommunerne derfor undladt at sende spørgeskemaerne til de

borgere, der havde første ledighedsdag (har en indplaceringsdato) efter den 12. januar 2020. Det betyder,

at der er færre ledige i slutmålingen relativt til de øvrige målinger. Derudover er slutmålingen gennemført i

245

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

juni måned, hvorfor der er færre sæsonledige i den samlede indsatsgruppe relativt til de to foregående

målinger, som begge er gennemført i februar/marts måned.

Analyserne i evalueringen er baseret på samtlige ledige, der deltager i forsøget. Der er dog også

gennemført delanalyser, som kun fokuserer på besvarelser fra sæsonledige i Thisted Kommune og

Mariagerfjord Kommune samt besvarelser fra ledige over 50 år med skånehensyn fra Mariagerfjord

Kommune. De første to figurer er baseret på besvarelser fra sæsonledige fra Thisted Kommune og

Mariagerfjord Kommune i 2018 og 2019. Den særskilte måling for de sæsonledige blev ikke gennemført i

2020, da langt hovedparten af de sæsonledige var kommet i arbejde, da slutmålingen blev gennemført i

juni måned.

Figur 0-22: De sæsonlediges vurdering af deres møde med jobcenteret

Samlet indeks

3,8

3,9

3,6

3,8

3,9

4,0

3,7

3,8

3,7

4,0

4,3

4,2

2019

… et fleksibelt system, der er tilpasset mine

individuelle behov

… engagerede sagsbehandlere

… et meningsfuldt forløb i forhold til samtaler og

indsatser

… et forløb med fokus på at forbedre mine job-

uddannelsesmuligheder

… en tro på, at jeg kan komme i job

2018

N=35 (2018), N=38

. Spørgs ålsfor uleri g:

Hvordan oplever du generelt mødet med jobcenteret? Jeg bliver mødt med…

. Der åles på e

skala fra 1-

, hvor er I eget høj grad og er Slet ikke . Datakilde: Spørgeske au dersøgelse la dt

sæsonledige i Mariagerfjord Kommune og

Thisted Kommune.

246

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Figur 0-23: De sæsonlediges vurdering af deres samtaler på jobcenteret

3,7

3,8

3,7

3,9

3,7

4,1

3,6

3,7

3,9

3,7

3,8

2019

Samlet indeks

… har en kontaktform, der er individuelt og fleksibelt

tilrettelagt efter dine behov?

… tilpasses, så du får indflydelse på samtalens

indhold?

… har fokus på relevante og konkrete uddannelses-

og jobmuligheder?

… afholdes med en passende hyppighed?

… giver dig en øget tro på, at du kan komme i job?

2018

N=35 (2018), N=38

. Spørgs ålsfor uleri g:

I hvor høj grad vurderer du, at dine samtaler i jobcenteret…

. Der åles på e skala fra

-5,

hvor er I eget høj grad og er Slet ikke . Datakilde: Spørgeske au dersøgelse la dt

sæsonledige i Mariagerfjord Kommune og Thisted

Kommune.

De næste to figurer er baseret på besvarelser fra ledige over 50 år med skånehensyn fra Mariagerfjord

Kommune i 2018, 2019 og 2020.

Figur 0-24: Vurderinger af mødet med jobcenteret foretaget af ledige over 50 år med skånehensyn

2,3

Samlet indeks

3,0

… et fleksibelt system, der er tilpasset mine

individuelle behov

2,2

3,6

3,2

2,6

… engagerede sagsbehandlere

3,7

… et meningsfuldt forløb i forhold til samtaler og

indsatser

… et forløb med fokus på at forbedre mine job-

uddannelsesmuligheder

1,8

3,8

2,7

2,4

3,3

2,5

2,6

… en tro på, at jeg kan komme i job

3,0

2018

2019

2020

3,5

4,0

3,6

N=10 (2018), N=25 (2019), N=6 (2020).

Spørgs ålsfor uleri g:

Hvordan oplever du generelt mødet med jobcenteret? Jeg bliver mødt med…

. Der

måles på en skala fra 1-

, hvor er I eget høj grad og er Slet ikke . Datakilde: Spørgeske au dersøgelse la dt

ledige over 50 år med

skånehensyn i Mariagerfjord Kommune.

247

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Figur 0-25: Vurderinger af samtaler med jobcenteret foretaget af ledige over 50 år med skånehensyn

2,4

Samlet indeks

3,0

… har en kontaktform, der er individuelt og fleksibelt

tilrettelagt efter dine behov?

… tilpasses, så du får indflydelse på samtalens

indhold?

… har fokus på relevante og konkrete uddannelses-

og jobmuligheder?

2,3

3,6

3,0

2,7

3,8

3,3

2,5

3,1

3,0

2,4

… afholdes med en passende hyppighed?

3,2

1,9

… giver dig en øget tro på, at du kan komme i job?

2,8

2018

2019

2020

3,2

3,5

N=10 (2018), N=25 (2019), N=6 (2020).

Spørgs ålsfor uleri g:

I hvor høj grad vurderer du, at dine samtaler i jobcenteret…

. Der åles på e skala

fra 1-

, hvor er I eget høj grad og er Slet ikke . Datakilde: Spørgeske au dersøgelse la dt

ledige over 50 år med skånehensyn i

Mariagerfjord Kommune.

Medarbejdersurvey

Der er tilsvarende gennemført fire spørgeskemaundersøgelser blandt samtlige medarbejdere på

jobcentrene i de nordjyske frikommuner. Formålet med disse er dels at belyse medarbejdernes vurdering af

borgernes tilfredshed og udbytte af samtalerne, dels at undersøge hvilken betydning frikommuneforsøget

har haft for medarbejdernes eget arbejde og sagsbehandlingen. Tabellen nedenfor angiver en svarprocent

for de enkelte kommuner, ligesom der i parenteserne er angivet antallet af medarbejdere, som har deltaget

i de forskellige spørgeskemaundersøgelser.

Tabel 0-9: Datagrundlaget i spørgeskemaundersøgelser blandt medarbejdere

Kommune

Thisted

Rebild

Frederikshavn

Hjørring

Brønderslev

Mariagerfjord

Jammerbugt

Aalborg

Vesthimmerland

Nulpunktsmåling

100 % (N=7)

82 % (N=9)

90 % (N=9)

100 % (N=10)

100 % (N=6)

93 % (N=13)

100 % (N=3)

90 % (N=52)

100 % (N=5)

Februar 2018

86 % (N=6)

91 % (N=10)

82 % (N=9)

90 % (N=9)

100 % (N=6)

87 % (N=13)

67 % (N=2)

75 % (N=15)

100 % (N=6)

Februar 2019

43 % (N=3)

90 % (N=9)

31 % (N=4)

73 % (N=8)

83 % (N=5)

67 % (N=10)

75 % (N=3)

44 % (N=8)

100 % (N=6)

Februar 2020

71 % (N=5)

90 % (N=9)

80 % (N=8)

100 % (N=9)

83 % (N=5)

89 % (N=8)

100 % (N=3)

90 % (N=44)

100 % (N=6)

248

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Samlet

92 % (N=114)

85 % (N=76)

62 % (N=56)

89 % (N=97)

Som det fremgår af tabellen, er analyser af medarbejderundersøgelsen baseret på et solidt datagrundlag. I

nulpunktsmåling og slutmålingen deltog hhv. 92 og 89 pct. af den samlede medarbejdergruppe i de

nordjyske frikommuner, mens der i de to midterste målinger var en lidt lavere svarprocent på hhv. 85 og 62

pct. Der er i analyserne gennemført statistiske signifikanstest for udviklingen i medarbejdernes og

borgernes besvarelser fra nulpunktsmålingen til de efterfølgende tre målinger. Disse resultater beskrives

som signifikante, når udviklingen i medarbejdernes gennemsnitlige besvarelser er statistisk signifikante ved

minimum fem pct. signifikansniveau (α

≤

0,05). I disse tilfælde kan resultaterne med stor statistisk

sandsynlighed ikke tilskrives tilfældigheder.

Der er som led i analysearbejdet med data fra medarbejderundersøgelsen gennemført en række

robusthedsanalyser, hvor datagrundlaget alene består af medarbejdere, der har været inviteret til at

deltage i alle fire målinger. Disse robusthedsanalyser er med andre ord ikke præget af eventuelle

skævvridninger som følge af personaleudskiftning og nye medarbejdere. Disse analyser fremgår af

figurerne nedenfor.

Figur 0-25: Medarbejdernes vurdering af deres samtaler med de forsikrede ledige

Samlet indeks

3,6

3,7

3,9*

3,8

3,6

3,8

3,9*

3,7

3,9

4,0

4,1

4,2

3,4

3,6

3,3

3,5

3,8*

3,6*

2019

2020

… har en kontaktform, der er individuelt og fleksibelt

tilrettelagt efter borgerens behov?

… tilpasses, så borgeren får indflydelse på samtalens

indhold?

… har fokus på relevante og konkrete uddannelses-

og jobmuligheder for borgeren?

… planlægges fleksibelt efter borgerens konkrete

behov?

… afholdes med en passende hyppighed?

Nulpunkt

Note:

N=52 (Nulpunktsmåling), N=48 (2018), N=35 (2019), N=51

2018

. Spørgs ålsfor uleri g: I hvor høj grad vurderer du, at de sa taler du

ge e fører… . Der åles på e skala fra

, hvor er I eget høj grad og er Slet ikke . Stjer e * a giver e statistisk sig ifika t udvikli g

(p<0,05) fra nulpunktsmålingen til det pågældende år. Datakilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere.

249

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Figur 0-26: Medarbejdernes vurdering af borgernes tilfredshed med samtalerne

3,4

3,5

3,6

3,5

3,6

3,5

3,6

3,5

3,6

3,7

3,2

3,3

3,4

3,5

3,6

Samlet indeks

… er aktivt bidragende i deres samtaleforløb?

… er positivt stemt over for indholdet i deres

samtaler?

… er tilfredse med planlægningen af deres

samtaleforløb?

… mener, at deres samtaleforløb bidrager til deres

motivation for uddannelse og job?

Nulpunktsmåling

2018

2019

2020

Note:

N=52 (Nulpunktsmåling), N=48 (2018), N=35 (2019), N=51

. Spørgs ålsfor uleri g: Hvor e ig er du i udsag et o , at orger e… .

Der måles på en skala fra 1-

, hvor er I eget høj grad og er Slet ikke . Stjer e * a giver e statistisk sig ifika t udvikli g p< ,

fra

nulpunktsmålingen til det pågældende år. Datakilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere.

Kvalitativt datamateriale

For at supplere de kvantitative resultater med kvalitative input er der gennemført casebesøg i de ni

nordjyske frikommuner, hvor der er foretaget interviews med ledere og fokusgruppeinterview med

medarbejdere og borgere. Disse casebesøg supplerer de kvantitative resultater med en kvalitativ

beskrivelse af forsøgene og af de forskellige arbejdsgange i kommunerne, ligesom medarbejderinterviews

bidrager til at afdække virksomme mekanismer, som kan have indflydelse på resultaterne.

Der er desuden gennemført en midtvejsworkshop med repræsentanter fra de nordjyske a-kasser, hvor a-

kasserne havde mulighed for at afgive deres holdninger til og vurderinger af forsøget.

250

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Bilag 2: Kommunespecifikke analyser

Dette bilag indeholder kommunespecifikke analyser. De første tabeller indeholder medarbejdernes

samlede besvarelser under forsøgsperioden (dvs. 2018, 2019 og 2020) opdelt på de enkelte kommuner.

Tabel 0-10: Medarbejdernes vurdering af deres samtaler med de forsikrede ledige

Kommuner

…

har en

kontaktform, der

er individuelt og

fleksibelt

tilrettelagt efter

borgerens behov?

... tilpasses, så

borgeren får

indflydelse på

samtalens indhold?

... har fokus på

relevante og

konkrete

uddannelses- og

jobmuligheder for

borgeren?

... planlægges

fleksibelt efter

borgerens konkrete

behov?

... afholdes med en

passende

hyppighed?

Thisted (N=14)

Rebild (N=28)

Frederikshavn

(N=21)

Hjørring (N=26)

Brønderslev

(N=16)

Mariagerfjord

(N=31)

Jammerbugt (N=8)

Aalborg (N=67)

Vesthimmerland

(N=18)

Samlet (N=229)

3,7

3,9

4,0

3,9

3,8

4,4

3,4

3,8

3,6

3,9

4,1

4,2

4,4

4,0

4,5

3,7

3,9

4,0

4,1

4,3

4,2

4,1

4,4

4,1

4,2

3,6

3,5

3,8

3,5

3,9

3,6

4,1

3,4

3,5

3,6

3,9

4,1

3,8

3,6

3,8

4,4

3,5

3,1

3,7

Note:

Spørgs ålsfor uleri g: I hvor høj grad vurderer du, at de sa taler du ge e fører… . Der åles på e skala fra

, hvor er I eget høj

grad og er Slet ikke .

Rød markerer,

at kommunens gennemsnit er 0,3 lavere end det samlede gennemsnit, mens

grøn markerer

at kommunens

gennemsnit er 0,3 højere end det samlede gennemsnit.

Tabel 0-11: Medarbejdernes vurdering af borgernes tilfredshed med samtalerne

Kommuner

…

er aktivt bidragende i

deres samtaleforløb?

... er positivt stemt over

for indholdet i deres

samtaler?

... er tilfredse med

planlægningen af deres

samtaleforløb?

... mener, at deres

samtaleforløb bidrager

til deres motivation for

uddannelse og job?

Thisted (N=14)

Rebild (N=28)

Frederikshavn

(N=21)

Hjørring (N=26)

3,2

3,4

3,7

3,5

3,1

3,8

3,6

3,7

3,2

3,5

3,4

3,2

3,8

3,5

251

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Brønderslev

(N=16)

Mariagerfjord

(N=31)

Jammerbugt (N=8)

Aalborg (N=67)

Vesthimmerland

(N=18)

Samlet (N=229)

3,7

3,3

3,8

3,6

3,8

3,6

3,8

3,5

3,8

3,7

3,6

3,5

3,3

3,6

3,3

3,2

3,4

3,8

3,3

3,5

3,6

3,4

3,5

Note:

Spørgs ålsfor uleri g: Hvor e ig er du i udsag et o , at orger e… . Der åles på e skala fra

, hvor er I eget høj grad og er

Slet ikke .

Rød markerer,

at kommunens gennemsnit er 0,3 lavere end det samlede gennemsnit, mens

grøn markerer

at kommunens gennemsnit

er 0,3 højere end det samlede gennemsnit.

De næste tabeller indeholder borgernes samlede besvarelser under forsøgsperioden (dvs. 2018, 2019 og

2020) opdelt på de enkelte kommuner.

Tabel 0-12: Borgernes vurdering af deres møde med jobcenteret

Kommuner

…

et fleksibelt

system, der er

tilpasset mine

individuelle

behov?

... engagerede

sagsbehandlere?

... et meningsfuldt

forløb i forhold til

samtaler og

indsatser?

... et forløb med

fokus på at

forbedre mine job-

uddannelsesmulig

heder?

... en tro på, at jeg

kan komme i job?

Thisted (N=31)*

Rebild (N=414)

Frederikshavn

(N=1.037)

Hjørring (N=1.734)

Brønderslev (N=786)

Mariagerfjord

(N=86)*

Jammerbugt

(N=756)

Aalborg (N=6.406)

Vesthimmerland

(N=709)

Samlet (N=11.959)

3,6

3,1

3,4

3,3

3,1

3,5

2,9

3,0

3,3

3,1

4,1

3,7

3,9

3,8

3,7

3,4

3,6

3,8

3,6

3,9

3,1

3,4

3,2

3,4

2,9

3,0

3,3

3,1

4,1

3,1

3,5

3,4

3,2

3,3

3,0

3,1

3,3

3,2

4,5

3,5

3,6

3,5

3,6

3,3

3,4

3,6

3,5

Note:

Spørgs ålsfor uleri g: Hvorda oplever du ge erelt ødet ed jo e teret? Jeg liver ødt ed… . Der åles på e skala fra

-5, hvor 5

er I eget høj grad og er Slet ikke .

Rød markerer,

at kommunens gennemsnit er 0,3 lavere end det samlede gennemsnit, mens

grøn markerer

at kommunens gennemsnit er 0,3 højere end det samlede gennemsnit.

252

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

*Thisted Kommune deltager i et mere afgrænset forsøg rettet mod sæsonledige, ligesom Mariagerfjord Kommune deltager i et forsøg rettet mod

sæsonledige og ledige over 50 år med skånehensyn. Man skal derfor være meget påpasselig med at sammenligne gennemsnittet for disse to

kommuner med de øvrige nordjyske frikommuner.

Tabel 0-13: Borgernes vurdering af deres samtaler på jobcenteret

Kommuner

…

har en

kontaktform, der

er individuelt og

fleksibelt

tilrettelagt efter

dine behov?

... tilpasses, så du

får indflydelse på

samtalens

indhold?

... har fokus på

relevante og

konkrete

uddannelses- og

jobmuligheder?

... afholdes med en

passende

hyppighed?

... giver dig en øget

tro på, at du kan

komme i job?

Thisted (N=31)*

Rebild (N=414)

Frederikshavn

(N=1.037)

Hjørring (N=1.734)

Brønderslev (N=786)

Mariagerfjord

(N=86)*

Jammerbugt

(N=756)

Aalborg (N=6.406)

Vesthimmerland

(N=709)

Samlet (N=11.959)

3,8

3,2

3,5

3,4

3,2

3,5

3,0

3,1

3,5

3,2

4,2

3,4

3,6

3,5

3,6

3,2

3,3

3,6

3,4

4,0

3,1

3,5

3,4

3,2

3,0

3,3

3,2

3,7

3,4

3,5

3,3

3,5

3,2

3,3

3,5

3,3

4,1

3,0

3,3

3,2

3,3

3,0

3,3

3,1

Note:

Spørgs ålsfor uleri g:

I hvor høj grad vurderer du, at dine samtaler i jobcenteret…

. Der åles på e skala fra

, hvor er I eget høj

grad og er Slet ikke .

Rød markerer,

at kommunens gennemsnit er 0,3 lavere end det samlede gennemsnit, mens

grøn markerer

at kommunens

gennemsnit er 0,3 højere end det samlede gennemsnit.

*Thisted Kommune deltager i et mere afgrænset forsøg rettet mod sæsonledige, ligesom Mariagerfjord Kommune deltager i et forsøg rettet mod

sæsonledige og ledige over 50 år med skånehensyn. Man skal derfor være meget påpasselig med at sammenligne gennemsnittet for disse to

kommuner med de øvrige nordjyske frikommuner.

253

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

De følgende figurer indeholder en række deskriptive analyser for frikommunerne og

sammenligningskommunerne, som viser de resultater, de to grupper har opnået på effektevalueringens

udfaldsmål i forsøgsperioden.

Figur 0.2. Deskriptive resultater for beskæftigelse fordelt på frikommunerne

Andel som opnår beskæftigelse

72%

77%

80%

81%

69%

74%

77%

78%

69%

74%

78%

71%

76%

79%

80%

72%

77%

80%

82%

70%

75%

80%

68%

75%

78%

79%

62%

68%

73%

74%

72%

77%

80%

66%

72%

76%

77%

Gns. beskæftigelsesgrad

37%

Thisted

51%

59%

35%

Brønderslev

50%

56%

58%

36%

Frederikshavn

49%

56%

57%

37%

Vesthimmerland

52%

57%

59%

39%

Rebild

54%

60%

61%

35%

Mariagerfjord

51%

58%

35%

Jammerbugt

51%

58%

59%

31%

Aalborg

46%

54%

57%

36%

Hjørring

51%

57%

58%

34%

Samlet

49%

56%

58%

Thisted

Brønderslev

Frederikshavn

Vesthimmerland

Rebild

Mariagerfjord

Jammerbugt

Aalborg

Hjørring

Samlet

1-3 mdr. efter opstart

7-9 mdr. efter opstart

4-6 mdr. efter opstart

10-12 mdr. efter opstart

1-3 mdr. efter opstart

7-9 mdr. efter opstart

4-6 mdr. efter opstart

10-12 mdr. efter opstart

Kilde: Rambølls beregninger på baggrund af DREAM.

Figur 0.3. Deskriptive resultater for dagpenge fordelt på frikommunerne

254

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Andel som er på dagpenge

97%

Thisted

56%

38%

35%

97%

Brønderslev

57%

40%

36%

97%

Frederikshavn

62%

45%

41%

97%

Vesthimmerland

53%

39%

36%

96%

Rebild

52%

35%

31%

96%

Mariagerfjord

56%

38%

35%

97%

Jammerbugt

55%

37%

96%

Aalborg

60%

44%

36%

97%

Hjørring

57%

40%

38%

96%

Samlet

58%

42%

37%

Samlet

Hjørring

Aalborg

Jammerbugt

Mariagerfjord

Rebild

Vesthimmerland

Frederikshavn

Brønderslev

Thisted

Gns. dagpengegrad

66%

36%

24%

20%

66%

37%

26%

21%

67%

42%

30%

25%

65%

35%

25%

22%

64%

33%

22%

18%

66%

37%

25%

21%

66%

36%

24%

20%

70%

43%

30%

24%

65%

37%

26%

22%

68%

40%

28%

23%

1-3 mdr. efter opstart

7-9 mdr. efter opstart

4-6 mdr. efter opstart

10-12 mdr. efter opstart

1-3 mdr. efter opstart

7-9 mdr. efter opstart

4-6 mdr. efter opstart

10-12 mdr. efter opstart

Kilde: Rambølls beregninger på baggrund af DREAM.

255

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Figur 0.4. Deskriptive resultater for aktivering fordelt på frikommunerne

Andel som er i aktivering

17%

10%

14%

13%

11%

15%

18%

12%

10%

14%

20%

14%

10%

23%

20%

12%

22%

19%

12%

16%

18%

11%

13%

10%

15%

17%

11%

Gns. aktiveringsgrad

Thisted

Brønderslev

Frederikshavn

Vesthimmerland

Rebild

Mariagerfjord

Jammerbugt

Aalborg

Hjørring

Samlet

1-3 mdr. efter opstart

7-9 mdr. efter opstart

4-6 mdr. efter opstart

10-12 mdr. efter opstart

1-3 mdr. efter opstart

7-9 mdr. efter opstart

4-6 mdr. efter opstart

10-12 mdr. efter opstart

Kilde: Rambølls beregninger på baggrund af DREAM.

256

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

For

Figur 0.2

Figur 0.3

Figur 0.4

og er antallet af observationer angivet i tabellen nedenfor.

Tabel 0-14 Antal observationer for deskriptive resultater på udfaldsmålene

Kommuner

Thisted

Brønderslev

Frederikshavn

Vesthimmerla

Rebild

Mariagerfjord

Jammerbugt

Aalborg

Hjørring

Samlet

1-3 mdr. efter

opstart

3.634

3.333

6.042

3.438

2.593

3.889

3.572

26.934

6.933

60.368

4-6 mdr. efter

opstart

3.253

2.988

5.398

3.084

2.360

3.495

3.200

24.721

6.265

54.764

7-9 mdr. efter

opstart

2.869

2.647

4.814

2.670

2.078

3.079

2.825

20.452

5.543

46.977

10-12 mdr. efter

opstart

2.638

2.408

4.439

2.437

1.886

2.815

2.574

18.937

5.112

43.246

Kilde: Rambølls beregninger på baggrund af DREAM.

257

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Bilag 3: Effektanalyser for halvårlige forsøgsperioder

I dette bilag fremgår effektanalyserne, som er opdelt på forskellige perioder i frikommuneforsøget.

Effekterne i de blå søjler er udtrykt for forskellen mellem frikommunerne og sammenligningskommunernes

udvikling i procentpoint

–

dvs. effektestimatet. De lodrette streger, som krydser de blå søjler, er 95 pct.

konfidensintervaller, som udtrykker det interval, effekten med 95 pct. sikkerhed placerer sig indenfor.

Figur 0.5. Forskel i andel som opnår beskæftigelse fordelt på halvårlige perioder i forsøget

Opstart 2017-2

Opstart 2018-1

Opstart 2018-2

Opstart 2019-1

Opstart 2019-2

0,1

-0,5

-1

-0,6

-1,8* -1,8*

-0,7

-0,6

-1

-0,2

-0,4

-0,93

-3**

-1,2

-1,3

Forskel 1-3 mdr.

efter opstart

Forskel 4-6 mdr.

efter opstart

Forskel 7-9 mdr.

efter opstart

Forskel 10-12 mdr.

efter opstart

Kilde: Rambølls beregninger på baggrund af DREAM og UDDF.

Note: Signifikansniveauer: * p < 0,05, ** p < 0,01, *** p < 0,001. Beregningerne er foretaget med en difference-in-differences-

regression med klyngerobuste standardfejl på individniveau. Der er taget højde for borgernes baggrundskarakteristika og

arbejdsmarkedshistorik. De blå søjler er punktestimater for deltagelse i forsøget, og de lodrette linjer angiver 95 pct.-

konfidensintervallet.

Figur 0.6. Forskel i gns. beskæftigelsesgrad fordelt på halvårlige perioder i forsøget

Opstart 2017-2

Opstart 2018-1

Opstart 2018-2

Opstart 2019-1

Opstart 2019-2

-0,1

-0,2

-1,1 -0,6

-1,4* -1,3* -1 -1,9**

-0,5 -0,8 -0,9 -1,3

-1,3* -1,2 -0,5

-1,15

-4,4***

Forskel 1-3 mdr.

efter opstart

Forskel 4-6 mdr.

efter opstart

Forskel 7-9 mdr.

efter opstart

Forskel 10-12 mdr.

efter opstart

Kilde: Rambølls beregninger på baggrund af DREAM og UDDF.

Note: Signifikansniveauer: * p < 0,05, ** p < 0,01, *** p < 0,001. Beregningerne er foretaget med en difference-in-differences-

regression med klyngerobuste standardfejl på individniveau. Der er taget højde for borgernes baggrundskarakteristika og

arbejdsmarkedshistorik. De blå søjler er punktestimater for deltagelse i forsøget, og de lodrette linjer angiver 95 pct.-

konfidensintervallet.

Figur 0.7. Forskel i andel som er på dagpenge fordelt på halvårlige perioder i forsøget

258

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Opstart 2017-2

Opstart 2018-1

Opstart 2018-2

Opstart 2019-1

Opstart 2019-2

1,3

1,7*

0,6

-0,5

0,2

0,6

2,4**

0,9

-0,3

1,4

1,2

1,1

-0,3

2,1

0,4

0,15

Forskel 1-3 mdr.

efter opstart

Forskel 4-6 mdr.

efter opstart

Forskel 7-9 mdr.

efter opstart

Forskel 10-12 mdr.

efter opstart

Kilde: Rambølls beregninger på baggrund af DREAM og UDDF.

Note: Signifikansniveauer: * p < 0,05, ** p < 0,01, *** p < 0,001. Beregningerne er foretaget med en difference-in-differences-

regression med klyngerobuste standardfejl på individniveau. Der er taget højde for borgernes baggrundskarakteristika og

arbejdsmarkedshistorik. De blå søjler er punktestimater for deltagelse i forsøget, og de lodrette linjer angiver 95 pct.-

konfidensintervallet.

Figur 0.8. Forskel i gns. dagpengegrad fordelt på halvårlige perioder i forsøget

Opstart 2017-2

Opstart 2018-1

Opstart 2018-2

Opstart 2019-1

Opstart 2019-2

4***

1,3

-0,2

0,6

0,2

1,3* 0,9

0,8 1,3*

0,3

2** 1,3* 1,2

0,8

0,9

0,6

-0,2

0,8

Forskel 1-3 mdr.

efter opstart

Forskel 4-6 mdr.

efter opstart

Forskel 7-9 mdr.

efter opstart

Forskel 10-12 mdr.

efter opstart

Kilde: Rambølls beregninger på baggrund af DREAM og UDDF.

Note: Signifikansniveauer: * p < 0,05, ** p < 0,01, *** p < 0,001. Beregningerne er foretaget med en difference-in-differences-

regression med klyngerobuste standardfejl på individniveau. Der er taget højde for borgernes baggrundskarakteristika og

arbejdsmarkedshistorik. De blå søjler er punktestimater for deltagelse i forsøget, og de lodrette linjer angiver 95 pct.-

konfidensintervallet.

Figur 0.9. Forskel i andel som er i aktivering fordelt på halvårlige perioder i forsøget

259

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Opstart 2017-2

Opstart 2018-1

Opstart 2018-2

Opstart 2019-1

Opstart 2019-2

7,7***

-2,1** -0,3 -1,6**-2,3***

-3,5***

-3,6***

-4,3***

-2** -2,3***

-7,4***

-10,3***

-1,9**-2,5***

-4,6***

-6,9***

-4***

-9,58***

Forskel 1-3 mdr.

efter opstart

Forskel 4-6 mdr.

efter opstart

Forskel 7-9 mdr.

efter opstart

Forskel 10-12 mdr.

efter opstart

Kilde: Rambølls beregninger på baggrund af DREAM og UDDF.

Note: Signifikansniveauer: * p < 0,05, ** p < 0,01, *** p < 0,001. Beregningerne er foretaget med en difference-in-differences-

regression med klyngerobuste standardfejl på individniveau. Der er taget højde for borgernes baggrundskarakteristika og

arbejdsmarkedshistorik. De blå søjler er punktestimater for deltagelse i forsøget, og de lodrette linjer angiver 95 pct.-

konfidensintervallet.

Figur 0.10. Forskel i gns. aktiveringsgrad fordelt på halvårlige perioder i forsøget

Opstart 2017-2

Opstart 2018-1

Opstart 2018-2

Opstart 2019-1

Opstart 2019-2

2,7***

-0,4

-0,5 -0,5*

-0,7* -0,9**

-0,8**

-1,2***

-1,6***

-1,8***

-2***

-0,7**

-1,2***

-1,5***

-2,18***

-2,7***

Forskel 1-3 mdr.

efter opstart

Forskel 4-6 mdr.

efter opstart

Forskel 7-9 mdr.

efter opstart

Forskel 10-12 mdr.

efter opstart

Kilde: Rambølls beregninger på baggrund af DREAM og UDDF.

Note: Signifikansniveauer: * p < 0,05, ** p < 0,01, *** p < 0,001. Beregningerne er foretaget med en difference-in-differences-

regression med klyngerobuste standardfejl på individniveau. Der er taget højde for borgernes baggrundskarakteristika og

arbejdsmarkedshistorik. De blå søjler er punktestimater for deltagelse i forsøget, og de lodrette linjer angiver 95 pct.-

konfidensintervallet.

Antallet af observationer i figurerne overfor er angivet følgende tabel.

Tabel 0.15: Antal observationer for deskriptive resultater på udfaldsmålene

Kommuner

1-3 mdr. efter opstart

4-6 mdr. efter opstart

7-9 mdr. efter opstart

10-12 mdr. efter opstart

2017, 2

2018, 1

2018, 2

2019, 1

54.272

54.828

52.946

54.594

54.272

54.828

52.946

54.594

54.272

54.828

52.946

48.707

54.272

54.828

52.946

40.298

260

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

2019, 2

49.417

37.641

26.946

Kilde: Rambølls beregninger på baggrund af DREAM.

261

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Bilag 4: Delrapport - a-kassers perspektiv på virkninger af at udskyde første

fællessamtale

262

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Projektnavn

Kundenavn

Dokumenttype

Dato

Afsender

Frikommuneforsøg

[Client name]

[Type of proposal]

04/07/2019

Rambøll Management Consulting

263

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

INDHOLD

1. Indledning og opsamling

2. Workshop med a-kasser og jobcentre

3. spørgeskemaundersøgelse i a-kasserne

264

265

267

INDLEDNING OG OPSAMLING

Rambøll Management Consulting (Rambøll) gennemførte d. 29. april 2019 en workshop med a-kasserne,

der samarbejder med de ni nordjyske kommuner under frikommuneforsøget

. Workshoppen er

gennemført som et led i den evaluering af det samlede frikommuneforsøg, som Rambøll gennemfører. I

dette notat samles der op på resultaterne fra workshoppen. På workshoppen deltog, foruden a-kasser,

også repræsentanter for de ni nordjyske kommuner.

Workshoppen havde til formål at samle op på a-kassernes oplevelser med, at de nordjyske kommuner

alle under frikommuneforsøget arbejder med at flytte den 1. fælles samtale til den 2. eller 3. samtale i

kontaktforløbet med de forsikrede ledige. Det fælles samtaleforløb mellem a-kasser og jobcentre er et

centralt element i

Forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen.

Målsætningen med det intensiverede og

fælles kontaktforløb er, at borgerens personlige plan udarbejdes på baggrund af viden og kompetencer

fra både a-kasser og jobcentret.

Alle de ni kommunerne i det nordjyske netværk har søgt om undtagelse fra reglerne, om det fælles

kontaktforløb, så den første fælles samtale inden tre til seks ugers ledighed kan skydes til 2. eller 3.

samtale i ledighedsforløbet. Målsætningen med at introducere denne fleksibilitet fra kommunernes side er

overordnet set at give de ledige mere meningsfulde forløb, samt at a-kassernes ressourcer fokuseres på

de ledige, som ikke af sig selv finder arbejde.

På workshoppen afholdt d. 29. april blev resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse indsamlet af

Rambøll, som et led i evalueringen, drøftet. A-kasserne havde desuden mulighed for at afgive deres

støtte eller utilfredshed med forsøget forbundet med at flytte den første fælles samtale til 2. eller 3.

samtale.

A-kassernes holdninger til forsøget

Samlet var der stor opbakning fra a-kasserne til forsøget med at flytte den første fælles samtale til 2.

eller 3. samtale. Det kom til udtryk på workshoppen, og det kan man også se i den

spørgeskemaundersøgelse, som Rambøll har gennemført blandt 111 a-kassemedarbejdere, ansat i a-

kasser tilknyttet de nordjyske kommuner.

Konkret kan man pege på følgende hensigtsmæssige konsekvenser af forsøget:

De ni kommuner er Rebild, Thisted, Frederikshavn, Aalborg, Hjørring, Mariagerfjord, Brønderslev, Jammerbugt og Vesthimmerland

264

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren



Ca. 80 pct. af de a-kassemedarbejdere, der har besvaret spørgeskemaundersøgelsen, vurderer,

at det giver mulighed for at placere samtalen, hvor det giver mening, når samtalen flyttes til 2.

eller 3. samtale.

Ca. 70 pct. af medarbejderne vurderer, at de fleksible rammer for fællessamtalen gavner

borgeren.

På workshoppen pegede a-kasserne på, at man undgår aflysninger af samtaler, fordi borgerne

går i job

A-kassernes ressourcer bruges også bedre, fordi borgeren har haft længere tid til at lave et godt

Borgerne er mindre

’stressede’ over deres situation ved 2. og 3. samtale, og de har mere

overskud til sammen med a-kassen og jobcentret til at arbejde jobrettet

A-kasserne fremførte også enkelte opmærksomhedspunkter for, hvordan en mere fleksibel

samtalekadence fungerer hensigtsmæssigt både for a-kasser, jobcentre og ledige. A-kassernes

opmærksomhedspunkter præsenteres nedenfor i kapitel 2, hvor de hensigtsmæssige konsekvenser af

forsøget også udfoldes. I kapitel 3 præsenteres resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen blandt a-

kassernes medarbejdere.

WORKSHOP MED A_KASSER OG JOBCENTRE

Rambøll gennemførte d. 29. april 2019 en workshop med a-kasserne, der samarbejder med de ni

nordjyske kommuner under frikommuneforsøget. På workshoppen var følgende tilmeldt:

Tabel 1: Deltagere tilmeldt workshop

Kommuner

Frederikshavn:



Faglig koordinator



Afdelingsleder v. Team Job og Vejledning

Brønderslev:



Faglig koordinator

Hjørring:



Afdelingsleder

Jammerbugt:



Faglig koordinator

Aalborg:



Teamleder

Rebild:



Funktionsleder

Vesthimmerland:



Faglig koordinator



Udviklingskonsulent

Det faglige hus:



Vejleder

A-kasser

Socialpædagogerne:



Jobkonsulent

Akademikernes a-kasse:



Chefkonsulent



Chefkonsulent

DSA:



Karrierekonsulent

BUPL:



Jobvejleder

HK:



Vejleder

Dansk Metal:



Jobkonsulent

På workshoppen blev samarbejdet mellem a-kasser og jobcentret og den generelle indsats drøftet. A-

kasserne såvel som jobcentrene var samlet set positive ved forsøget. I den sammenhæng kan følgende

positive konsekvenser af forsøget fremhæves:



På workshoppen pegede a-kasserne på, at man undgår aflysninger af samtaler, fordi borgerne

går i job. Det opleves som et problem, særligt i den nuværende konjunktursituation, at den første

265

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

fælles samtale mellem jobcenter og a-kassen aflyses, fordi borgeren går i job. Det er forstyrrende

i a-kassernes produktionsplanlægning og det fører til, at a-kassernes ressourcer ikke bruges

optimalt.

Når man lægger den første fælles samtale som den 2. eller 3. samtale, så mindsker man risikoen

for, at samtalen aflyses, fordi en overvejende andel af de ledige går i beskæftigelse inden for de

første tre måneder.



A-kassernes ressourcer bruges også bedre, fordi borgeren har haft længere tid til at lave et godt

CV. Det opleves som en udfordring, at de lediges CV ofte ikke er opdateret eller udarbejdet, når

den første fælles samtale afholdes. Det gør det sværere for a-kassen at give målrettet sparring

på jobsøgning.

A-kasserne gav på workshoppen udtryk for, at de langt oftere oplever, at de lediges CV er

udarbejdet eller opdateret, når den første fælles samtale ligger senere i kontaktforløbet. Det

betyder, at a-kassernes rådgivere i højere grad kan give målrettet rådgivning og sparring på

borgernes jobønsker og målsætninger.



Borgerne er mindre ’stressede’ over deres situation ved 2. og

3. samtale, og de har mere

overskud til sammen med a-kassen og jobcentret til at arbejde jobrettet. På workshoppen fortalte

a-kasserne, at de ofte oplever at borgerne er stressede eller på anden måde påvirket af deres

omstændigheder ved den første fælles samtale. Inden for de 3 til 6 ugers ledighed, hvor den

første fælles samtale skal ligge i henhold til reglerne, er de ledige ofte mere orienterede imod at

få eksempelvis deres økonomiske situation på plads. Det kan gøre det svært at tale job for nogle

af de ledige.

Når den første fælles samtale afvikles som den 2. eller 3. samtale, giver a-kasserne udtryk for, at

borgerne er landet i deres ledighedsforløb i forhold til de mere praktiske omstændigheder

(økonomi mv.). Det betyder, at borgerne er mere klar til at arbejde jobrettet og til at gå i en

fremadrettet dialog med a-kassernes rådgivere.

Samlet kan man sige, at a-kasserne oplever at kvaliteten af samtalerne er styrket, samt at de får bedre

rammer til at målrette deres ressourcer imod de ledige, der har et særligt behov for deres

branchekendskab og viden.

A-kasserne fremførte også en række opmærksomhedspunkter på workshoppen for, hvordan en mere

fleksibel samtalekadence fungerer hensigtsmæssigt både for a-kasser, jobcentre og ledige. For det første

efterspørger a-kasserne klare og fælles rammer for, om de skal deltage på 2. eller 3. samtale. Det kan

besværliggøre a-kassernes planlægning, hvis jobcentrene har vidt forskellige tilgange til, hvornår de skal

deltage. Afslutningsvist pegede a-kasserne på, at de gerne vil involveres i beslutningen om, hvorvidt de

skal deltage på 1. møde eller ej.

266

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE I A_KASSERNE

I dette afsnit præsenterer vi resultaterne fra en mindre spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere i

en række a-kasser, der samarbejder med de nordjyske frikommuner. Indledningsvist beskrives

dataindsamlingen kort. Dernæst præsenteres resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen blandt a-

kassemedarbejdere, som har været involveret i frikommuneforsøget. Resultaterne vedrører dels

medarbejdernes brug af muligheden for at rykke fællessamtalen, og dels hvad muligheden for at rykke

fællessamtalen har betydet.

Dataindsamling og -grundlag

Spørgeskemaet blev udsendt til 111 a-kassemedarbejdere, som har været involveret i

frikommuneforsøget. Dataindsamlingen stod på i perioden d. 15. maj til og med d. 6. juni. For at sikre en

tilfredsstillende svarprocent, blev der i perioden udsendt to påmindelser til de medarbejdere, som endnu

ikke havde gennemført en spørgeskemaet. Af de 111 medarbejdere, der modtog en invitation til at

besvare spørgeskemaet, valgte 54 at gennemføre en besvarelse, hvilket har resulteret i en svarprocent

på 49.

Brug af mulighed for at rykke fællessamtalen

I figur 1 præsenteres indledningsvist et billede af, i hvilken udstrækning a-kassemedarbejderne har

deltaget i kontaktforløb, hvor der er blevet gjort brug af muligheden for at rykke fællessamtalen. Som

det fremgår af figuren, så er det langt fra alle samtaler, hvor fællessamtalerne rykkes.

62 pct. af medarbejderne svarer, at de har deltaget i fællessamtaler, der er blevet rykket som en del af

frikommuneforsøget.

Figur 1: Brug af mulighed for at rykke fælles samtale

Har du deltaget i fællessamtaler, der er blevet rykket som en del af frikommuneforsøget?

Hvor mange af dine samtaler er blevet udskudt?

Parameter

Nej

38%

62%

Værdi

Gennemsnit

Færrest

Flest

29 samtaler

2 samtaler

120 samtaler

Note: N=21 (hvoraf 2 personer har angivet et ugyldigt tal)

Note: N=34

Blandt de medarbejdere i a-kasserne, der har oplevet at fællessamtalen er blevet rykket, er det i

gennemsnit 29 af deres samtaler, der er blevet udskudt.

Samlet indikerer disse resultater, at muligheden for at udskyde den fælles samtale ikke benyttes uden

omtanke. Resultaterne indikerer en målrettet brug af muligheden, hvor man fra jobcentrene tager aktivt

stilling til, hvornår det kan give mening at flytte samtalen til gavn for den enkelte ledig.

Hvad har muligheden for at rykke fællessamtalen betydet?

Den gennemførte spørgeskemaundersøgelse indeholder også en række spørgsmål, hvor a-

kassemedarbejderne tager stilling til, hvad muligheden for at række fællessamtalen betyder for

kontaktforløbet bredt forstået, herunder: Samarbejde mellem a-kasse og jobcenter, borgerens forløb mv.

267

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Figur 2: Samarbejde mellem jobcenter og a-kasse

I hvor høj grad vurderer du, at muligheden for at rykke fællessamtalen til den 2. eller 3. samtale i

forløbet …

… gavner samarbejdet mellem a-kasse

og jobcenter?

Slet ikke

3,7%

Som

det

I mindre grad

I nogen grad

11,1%

24,1%

I høj grad

I meget høj grad

Ved ikke

9,3%

18,5%

33,3%

N=54

… giver mulighed for at placere samtalen, hvor den giver mest mening?

Slet ikke

I mindre grad

3,7%

I nogen grad

I høj grad

7,4%

50,0%

I meget høj grad

Ved ikke

5,6%

29,6%

N=54

fremgår af figur 2 ovenfor, er de medarbejdere i a-kasserne, der har svaret på

spørgeskemaundersøgelsen, positive overfor muligheden for at rykke fællessamtalen til den 2. eller 3.

samtale.

Det er således kun ca. 15 pct. af respondenterne, der ’Slet ikke’ eller ’I mindre grad’ vurderer, at

muligheden for at flytte den fælles samtale gavner samarbejdet mellem a-kasse og jobcenter. Til

sammenligning er det ca. 50 pct., der ’I høj grad’ eller ’I meget høj grad’ vurderer, at det styrker

samarbejdet.

Muligheden for at flytte fællessamtalen er i særlig grad møntet på at give mulighed for at placere

samtalen, hvor den giver mest mening for både jobcenter, a-kasse og borgeren. Derfor er det også

særligt positivt, at ca. 80 pct. vurderer, at det giver mulighed for at placere samtalen, hvor det giver

mening, når samtalen flyttes til 2. eller 3. samtale. Til sammenligning er det kun ca. 7 pct., der ’slet ikke’

eller ’i mindre grad’ vurderer,

at giver mulighed for at placere samtalen, hvor den giver mest mening.

268

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Figur 3: Borgerfokus

I hvor høj grad vurderer du, at muligheden for at rykke fællessamtalen til den 2. eller 3. samtale i

forløbet …

… gavner borgeren?

Slet ikke

5,6%

I mindre grad

I nogen grad

9,3%

7,4%

I høj grad

I meget høj grad

Ved ikke

7,4%

25,9%

44,4%

N=54

… får borgeren hurtigere i beskæftigelse?

Slet ikke

I mindre grad

5,6%

18,5%

I nogen grad

I høj grad

11,1%

22,2%

I meget høj grad

Ved ikke

9,3%

33,3%

N=54

Af figur 3 ovenfor fremgår det, at de medarbejdere i a-kasserne, der har svaret på

spørgeskemaundersøgelsen, i høj grad oplever at forsøget gavner borgeren. Det er således kun ca. 15

pct. af respondenterne, der ’Slet ikke’ eller ’I mindre grad’ vurderer, at muligheden for at flytte den

fælles samtale gavner borgerne. Til sammenligning er det ca. 70 pct., der ’I høj grad’ eller ’I meget høj

grad’ vurderer, at det gavner borgerne.

Man kan også se, at a-kassemedarbejderne i forsøget på nuværende tidspunkt i forsøgsperioden er

usikre på, om muligheden for at række den første fælles samtale får borgerne hurtigere i job. Det er

således

ca. 20 pct. af respondenterne, der I høj grad’ eller ’I meget grad’ vurderer, at muligheden for at

flytte den fælles samtale får borgerne hurtigere i beskæftigelse. Til sammenligning er det ca. 33 pct., der

svarer ’Ved ikke’ og ca. 25 pct. der svarer ’Slet ikke’ og ’I mindre grad’.

Disse resultater blev drøftet på workshoppen d. 29. april. Her pegede særligt a-kasserne på, at det er

svært for dem at vurdere de præcise resultater af dette forsøg. Der var også flere der pegede på, at de

ikke nødvendigvis mener, at forsøget får borgerne hurtigere i beskæftigelse. I stedet medfører forsøget,

at borgerne kommer lige så hurtigt i beskæftigelse som normalt, men det sker via en mindre frustrerende

proces for både ledige, jobcentre og a-kasser.

Når ca. 25 pct.

vurderer, at de ledige ’Slet ikke’ eller ’I mindre grad’ kommer hurtigere i beskæftigelse,

så kan det afspejle, at respondenterne vurderer, at borgerne kommer i beskæftigelse lige så hurtigt som

normalt, men via en mindre frustrerende proces.

269

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

14.b Bilag til forsøg: Formkrav ved lovpligtige samtaler

–

Øvrige målgrupper

270

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Bilag 1: Kommissorium for forsøget for sygedagpengemodtagere

Kommissorium for arbejdsgrupperne til implementering af forsøg om formkrav ved lovpligtige samtaler

for sygedagpengemodtagere under det nordjyske frikommuneforsøg 2016-2020

Baggrund:

ordjyske ko

u er alle ed i Friko

u eforsøg II so et sa let etværk i de for te aet

mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats, herunder nytænkning af integratio

so rådet”.

Forsøgsperioden varer fra 2016- 31. juli 2020. Der i alt 3 ansøgningsrunder i forsøgsperioden; 1. december

2016, 1. maj 2017 og 1. november 2017. Forsøg fra de 3 ansøgningsrunder kan, hvis de godkendes,

ikrafttræde henholdsvis d. 1. juli 2017, 1. januar 2018 og 1. juli 2018.

Organisering af det samlede frikommuneforsøg:

Det samlede frikommuneforsøg er organiseret med en projektejer, styregruppe, cheffølgegruppe,

administrativ følgegruppe og en række arbejdsgrupper og underarbejdsgrupper. Nærværende

kommissorium er gældende for arbejdsgruppen/underarbejdsgruppen til hvert forsøg.

Projektejer

Styregruppe

Administrativ

følgegruppe

Chef-følgegruppe for

hele

frikommuneforsøget

Arbejdsgruppe for

det enkelte forsøg

Arbejdsgruppe for

det enkelte forsøg

Arbejdsgruppe for

det enkelte forsøg

Underarbejdsgruppe

Projektejer: KKR Nordjylland

271

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Styregruppe: Beskæftigelsesdirektører

Cheffølgegruppe: Jobcentercheferne

Adm. Følgegruppe: Projektkoordinator og repræsentanter fra kommunerne

Arbejdsgrupper og underarbejdsgrupper med ledelsesrepræsentant fra tovholderkommune og

repræsentanter fra de øvrige.

Kort om forsøget:

Formålet med at opnå mulighed for at indføre et mere fleksibelt og individuelt tilpasset kontaktforløb, hvor

der i de lovpligtige samtaler, i højere grad, tages udgangspunkt i borgerens situation med et særligt fokus på

motivation og empowerment.

Med forsøget vil kommunerne udvikle nye, mere fleksible kontaktforløb med afsæt i en faglig

risikovurdering, en tydelig plan med progressionsfokus og med faglig opfølgning. Kommunerne vil udvikle

et mere individuelt og målrettet kontaktforløb i forbindelse med de lovpligtige samtaler med fokus på

borgernes individuelle behov frem for

o e

size fits

all

og dermed bidrage til øget motivation,

empowerment og jobeffekt.

Målgruppen for arbejdsgruppen er sygedagpengemodtagere.

Projektets mål og forventede resultater, jf. forsøgsbeskrivelsen:

Det overordnede formål med forsøget er at etablere et individuelt kontaktforløb, som tager udgangspunkt i

borgerens individuelle behov, barrierer og kompetencer, med fokus på at skabe resultater frem for

overholdelse af proceskrav. Forsøget skal desuden medvirke til, at Jobcentrene betragtes som

professionelle aktører, der tilbyder den råd og vejledning som der er behov for eller som efterspørges af

borgerne. Dette gøres med afsæt i brugen af anerkendte metoder såsom empowerment og koncepter og

redskaber fra Håndbog i jobrettede samtaler. Flere elementer i forsøget vurderes også at have potentiale til

at skabe en forbedring i jobeffekterne. Derudover forventes det, at forsøget vil have en positiv påvirkning

på borgernes vej tilbage til job, at borgerne får mere ud af indsatserne, borgernes motivation, borgernes

tilfredshed, brugen af ressourcer og medarbejdernes tilfredshed. Forsøget skal være med til at omdefinere

hvad en jobsamtale er. Der er fx ingen grund til et stift sæt af indholdskrav, hvis det i den enkelte situation

kun er et af elementerne der giver mening.

3 overordnede temaer

Forsøget har fokus på 3 overordnede temaer:

7. Samtalernes form

8. Samtalernes indhold

9. Samtalernes kadence

Samtalernes form

Med forsøget ønsker Kommunerne, at afprøve andre samtaleformer, som alternativer til den personlige

jobsamtale. Samtalerne kan for eksempel afholdes via telefon, digitalt eller på anden måde, ved

gruppesamtaler, branchemøder samt ved korrespondance med andre leverandører, som har den direkte

kontakt til borgeren. Dermed bliver det mere fleksibelt både for borgerne og jobcentrene.

272

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Muligheden for at kunne afholde samtaler i en anden form anses som en fordel på en række områder og

forventes at kunne skabe følgende resultater på kort og mellemlangt sigt:



Hyppigere opfølgning

Mere motiverede borgere

Mere fokuserede samtaler

Optimering af ressourcer i jobcenteret

Bedre kontaktform til socialt udsatte

En mere sammenhængende kontakt med borgerne:

Harmonisering af muligheder for jobcentre

–

uanset organisering

Samtalernes indhold

Med forsøget ønsker kommunerne i højere grad at målrette og tilrettelægge samtaleforløbene til den

enkelte borgers behov. Kommunerne ønsker selv at udvikle indholdet i samtalerne med fokus på den

enkelte borgers arbejdsmarkedsperspektiv/uddannelsesperspektiv, med baggrund i borgerens

kvalifikationer, kompetencer og ressourcer i forhold til at kunne varetage et arbejde eller deltage i en

uddannelse. Altså at fokus i samtalerne er, at samtalen ligesom de øvrige tilbud skal guide borgeren hen,

hvor der er behov for arbejdskraft, og ud fra den enkelte lediges ønsker og forudsætninger hjælpe

denne med hurtigst muligt at opnå varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. I den

forbindelse vil kommunerne udarbejde nye samtaleskabeloner med afsæt i anerkendte metoder fx

Håndbog i jobrettede samtaler.

Mere individuelt tilpassede samtaler forventes at kunne skabe følgende resultater på kort og mellemlangt

sigt:



Individuelt afstemte og målrettede samtaler

Ressourceudnyttende borgere

–

med fokus på job og raskmelding

Beslutningsdygtige og resultatfokuserede medarbejdere.

Samtalernes kadence

Med forsøget ønsker kommunerne, at samtalerne gennemføres med en kadence, der er tilpasset borgernes

situation og behov. Kommunerne ønsker derfor at flytte fokus fra, om rettidighed ved afholdelse af

samtaler overholdes til resultater i form af, om borgeren kommer i job, uddannelse eller tættere på

arbejdsmarkedet. Her kan krav om rettidighed for afholdelse af samtaler være en central barriere, og der er

ofte behov for mere fleksibilitet i kontaktforløbet.

Fritagelse fra de lovpligtige samtalers kadence vurderes at kunne skabe følgende effekter på kort og

mellemlangt sigt:



Bedre timing af samtaler

Mere motiverede borgere

Mere motiverede medarbejdere

Mål og forventede resultater - det samlede forsøg

Det vurderes at forsøget vil kunne opnå følgende effekter på mellemlangt og langt sigt:



Mere empowerment

Mere individuel tilrettelagt indsats

Mere kvalitet i indsatsen

273

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren



Flere i arbejde

Optimering af ressourcer

Mere arbejdsglæde

Rammerne for arbejdsgruppen

Formål

Arbejdsgruppens formål er at sikre at forsøget implementeres og

gennemføres i henhold til forsøgsbeskrivelsen og at forsøgets løbende

indsamler relevant data mhp. evaluering.

Arbejdsgruppen skal ligeledes sikre at der sker vidensdeling på tværs af

frikommunenetværket og at der afrapporteres til frikommuneforsøgets

chef-følgegruppe mhp. afrapportering til styregruppe og projektejer.

Deltagerne

Arbejdsgruppen sammensættes med en deltager fra hver deltagende

kommune. For at sikre kontinuitet i arbejdsgruppen henstilles der til, at

kommunerne vælger en gennemgående repræsentant.

Kommer der flere kommuner med i løbet af forsøgsperioden og frem til

forsøgets afslutning juli 2020 udvides kredsen med en repræsentant fra

hver af de nye kommuner.

Deltagerne er:

Kommune

Rebild

Repræsentant

Christian Konge

[email protected]

Tlf.: 9988 8827

Karina Pedersen

[email protected]

Tlf.: 7257 7798

Lejla E.C. Paggard

[email protected]

Tlf.: 2912 4216

Jammerbugt

Vesthimmerland

Ved behov kan arbejdsgruppen suppleres med øvrige

ressourcepersoner, ligesom gruppen har mulighed for at nedsætte

undergrupper.

Formandsskab

Formandsskabet varetages af tovholderkommunen og skal være

ledelsesrepræsentant.

Formanden er:

Vesthimmerlands Kommune er tovholderkommune og formanden er

Lone Lollesgaard, Job og Borgerservicechef.

274

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Lejla E.C. Pagaard, afdelingsleder i Jobcenter Vesthimmerland er

fungerende formand.

Opgaver for formand

Formand og tovholderkommune skal sikre følgende:



indkalde til møder

udarbejde dagsorden

skrive referat

Skabe klarhed over ansvar- og rollefordelingen i

arbejdsgruppen

sikre fremdrift i henhold til forsøgsbeskrivelsen og

kommissoriet

følge op på forsøgets mål

sikre dialog med relevante interessenter

være kontaktperson for interessenter

afrapportere til cheffølgegruppen



sikre koordinering med Frikommuneforsøgets

kommunikationsmedarbejder mhp. at sikre kommunikation på

hjemmeside (referater, resultater, andet relevant)

Opgaver for

arbejdsgruppen

Arbejdsgruppen opgaver er:



at udarbejde evalueringsdesign for forsøget, herunder på

første arbejdsgruppemøde vurdere, hvorvidt Rambøll skal stå

for evaluering



at sikre at forsøget implementeres i henhold til

projektbeskrivelsen



at følge forsøget gennem hele perioden frem til juli 2020,

herunder at implementering og evaluering forløber som

planlagt.



at sikre vidensdeling mellem de deltagende kommuner



at sikre vidensdeling til de øvrige kommuner i netværket



at afrapportere til cheffølgegruppen og øvrige interessenter,

herunder netværkskoordinator, KORA mv.



at drøfte forsøget med kommunernes revisionsselskab mhp. at

afklare eventuelle særlige forhold, der skal efterleves



at afklare om igangsætningen af forsøget udfordres af

eksisterende sagsbehandlersystem i kommunerne eller andre

IT-systemer



udarbejde evalueringsrapport ved forsøgets afslutning, med

mindre Rambøll skal stå for denne del.

Arbejdsgruppen mødes første gang i foråret 2017 og er tilknyttet

forsøget frem til forsøgets afslutning i juli 2020. Bliver

frikommuneforsøget forlænget, forlænges arbejdsgruppens virke

tilsvarende.

Tidsperspektiv

275

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Mødeaktivitet

For at sikre at opgaverne for arbejdsgruppen varetages tilfredsstillende

og forsøget følges kontinuerligt, skal arbejdsgruppen som minimum

mødes 4 gange årligt.

I implementerings- og opstartsfasen kan der dog være behov for

hyppigere møder.

Formanden sikre på første møde at lave en plan for mødeaktivitet i

arbejdsgruppen og indkalde til møderne.

Der er aftalt følgende mødedatoer i

2017:



2. kvartal: 3 møder



3. kvartal: 2 møder



4. kvartal: 1 møde

2018: 4 møder om året

2019: 4 møder om året

2020: 4 møder om året

Ressourceforbrug

Arbejdsgruppedeltagerne bidrager med timer - på møderne og ved

udførsel af konkrete opgaver mellem møderne.

276

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Bilag 2: Kommissorium for forsøget for formkrav ved lovpligtige samtaler for

øvrige målgrupper

Kommissorium for arbejdsgrupperne til implementering af forsøg om formkrav ved lovpligtige samtaler

for øvrige målgrupper under det nordjyske frikommuneforsøg 2016-2020

Baggrund:

De 11 nordjyske kommuner alle med i Frikommuneforsøg II som et samlet netværk inden for te

aet

ere fleksi el og effekti eskæftigelsesi dsats, heru der ytæ k i g af i tegratio so rådet”.

Forsøgsperioden varer fra 2016- 31. juli 2020. Der i alt 3 ansøgningsrunder i forsøgsperioden; 1. december

2016, 1. maj 2017 og 1. november 2017. Forsøg fra de 3 ansøgningsrunder kan, hvis de godkendes,

ikrafttræde henholdsvis d. 1. juli 2017, 1. januar 2018 og 1. juli 2018.

Organisering af det samlede frikommuneforsøg:

Det samlede frikommuneforsøg er organiseret med en projektejer, styregruppe, cheffølgegruppe,

administrativ følgegruppe og en række arbejdsgrupper og underarbejdsgrupper. Nærværende

kommissorium er gældende for arbejdsgruppen/underarbejdsgruppen til hvert forsøg.

Projektejer

Styregruppe

Administrativ

følgegruppe

Chef-følgegruppe for

hele

frikommuneforsøget

Arbejdsgruppe for

det enkelte forsøg

Arbejdsgruppe for

det enkelte forsøg

Arbejdsgruppe for

det enkelte forsøg

Underarbejdsgruppe

Projektejer: KKR Nordjylland

277

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Styregruppe: Beskæftigelsesdirektører

Cheffølgegruppe: Jobcentercheferne

Adm. Følgegruppe: Projektkoordinator og repræsentanter fra kommunerne

Arbejdsgrupper og underarbejdsgrupper med ledelsesrepræsentant fra tovholderkommune og

repræsentanter fra de øvrige.

Kort om forsøget:

Formålet med forsøget er, at opnå muligheden for at indføre et mere fleksibelt og individuelt tilpasset

kontaktforløb, hvor der i de lovpligtige samtaler, i højere grad, tages udgangspunkt i borgerens situation

med et særligt fokus på motivation og empowerment.

Med forsøget vil kommunerne udvikle nye, mere fleksible kontaktforløb med afsæt i en faglig

risikovurdering, en tydelig plan med progressionsfokus og med faglig opfølgning. Kommunerne vil udvikle

et mere individuelt og målrettet kontaktforløb i forbindelse med de lovpligtige samtalermed fokus på

borgernes individuelle behov frem for

o e

size fits

all

og dermed bidrage til øget motivation,

empowerment og jobeffekt.

Målgruppen for kommissoriet er øvrige målgrupper, som omfatter:

Målgruppe

LAB 2.2

–

Jobparate kontanthjælpsmodtagere

LAB 2.3

–

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere

LAB 2.7

–

Ledighedsydelsesmodtagere

LAB 2.4

–

Revalidender

LAB 2.11

–

Borgere visiteret til ressourceforløb

LAB 2.12

–

Uddannelsesparate

uddannelseshjælpsmodtagere

LAB 2.13

–

Aktivitetsparate

uddannelseshjælpsmodtagere

LAB 2.14

–

Jobafklaringsforløb

Kommune(r)

Vesthimmerland og Frederikshavn

Vesthimmerland

Vesthimmerland og Frederikshavn

Vesthimmerland og Jammerbugt

Vesthimmerland

Projektets mål og forventede resultater, jf. forsøgsbeskrivelsen:

Det overordnede formål med forsøget er at etablere et individuelt kontaktforløb, som tager udgangspunkt i

borgerens individuelle behov, barrierer og kompetencer, med fokus på at skabe resultater frem for

overholdelse af proceskrav. Forsøget skal desuden medvirke til, at Jobcentrene betragtes som

professionelle aktører, der tilbyder den råd og vejledning som der er behov for eller som efterspørges af

borgerne. Dette gøres med afsæt i brugen af anerkendte metoder såsom empowerment og koncepter og

redskaber fra Håndbog i jobrettede samtaler. Flere elementer i forsøget vurderes også at have potentiale til

278

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

at skabe en forbedring i jobeffekterne. Derudover forventes det, at forsøget vil have en positiv påvirkning

på borgernes vej tilbage til job, at borgerne får mere ud af indsatserne, borgernes motivation, borgernes

tilfredshed, brugen af ressourcer og medarbejdernes tilfredshed. Forsøget skal være med til at omdefinere

hvad en jobsamtale er. Der er fx ingen grund til et stift sæt af indholdskrav, hvis det i den enkelte situation

kun er et af elementerne der giver mening.

3 overordnede temaer

Forsøget har fokus på 3 overordnede temaer:

10. Samtalernes form

11. Samtalernes indhold

12. Samtalernes kadence