BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 134
Offentligt

En mere ﬂeksibel

beskæftigelses-

indsats

herunder også nytænkning

af integrationsområdet

Evaluering, anbefalinger og erfaringer fra det nordjyske

frikommunenetværk på beskæftigelses- og integrationsområdet

2020

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Resumé:

De 11 nordjyske kommuner har i perioden 2016-

2020 deltaget i Social- og Indenrigsministeriets Fri-

kommuneforsøg II på beskæftigelsesområdet, her-

under også integrationsområdet.

Erfaringerne og resultaterne er mange og indgår i

den samlede evalueringsrapport

Kontakt:

Frikommunekoordinator Netta Ben-Yedidia

E-mail: [email protected]

Her ses logo’er fra de 11 nordjyske kommuner:

Aalborg Kommune

Brønderslev kommune

Frederikshavn kommune

Hjørring kommune

Jammerbugt kommune

Læsø kommune

Mariager kommune

Mors kommune

Rebild kommune

Thisted kommune

Vesthimmerlands kommune

Side 2

En mere ﬂeksibel beskæftigelsesindsats

- herunder også nytænkning af integrationsområdet

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Forord

Fortsat velfærd i Nordjylland nu og i fremtiden forudsætter, at vores region fortsat udvikler sig. Dette kræver bl.a.

arbejdspladser og kvaliﬁceret arbejdskraft, der kan påtage sig de opgaver, som virksomhederne har. Beskæftigelses-

indsatsen skal bidrage til dette gennem rekruttering, afklaring og opkvaliﬁcering af den enkelte ledige.

De seneste år har beskæftigelsesindsatsen i kommunerne været reguleret af mange og detaljerede statslige regler,

der opleves at have haft mere fokus på opfyldelse af proceskrav end på resultater.

Dette udfordrer kommunerne generelt, og særligt en region som Nordjylland, der er udfordret på arbejdsstyrkens

sammensætning og en ujævn demograﬁ på tværs af kommunerne; mange dimittendledige centreret omkring Aalborg

og ﬂere ældre i de øvrige nordjyske kommuner.

Derfor er vi i KKR Nordjylland glade for, at de nordjyske kommuner gik sammen om at afprøve nye veje i beskæf-

tigelses- og integrationsindsatsen under Frikommuneforsøg II, som daværende Social- og Indenrigsminister Karen

Ellemann-Jensen inviterede kommunerne til.

Under temaet ”En mere ﬂeksibel og effektiv beskæftigelsesindsats, herunder også nytænkning af integrationsområ-

det” har kommunerne kunnet arbejde med forsøg, der har fjernet nogle af de mange proceskrav i lovgivningen og i

stedet har givet mulighed for at arbejde mere meningsgivende med borgere. Det er værdigt for den enkelte borger at

mærke, at vi i kommunerne ikke bare holder samtaler eller sætter indsatser i gang, fordi det står i lovgivningen, men

at vi sætter de indsatser i gang, og holder de samtaler, som rent faktisk giver mening for dem, uden på noget tidpunkt

at gå på kompromis med endemålet: At sikre nordjyske virksomheder en velkvaliﬁceret arbejdsstyrke.

Det er vores forhåbning – og også vores klare forventning – at de nordjyske erfaringer bruges til fremadrettet at sikre

ﬂeksible rammer i den kommunale beskæftigelsesindsats.

På vegne af KKR Nordjylland og de nordjyske kommuner

KKR-formand,

borgmester Arne Boelt

KKR-næstformand,

borgmester Mogens Christen Gade

En mere ﬂeksibel beskæftigelsesindsats

- herunder også nytænkning af integrationsområdet

Side 3

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Indholdsfortegnelse

Forord

...................................................................................................................................................................... 3

Indledning

............................................................................................................................................................ 6

Læsevejledning

........................................................................................................................................................... 7

Rapportens kapitler..................................................................................................................................................... 8

De opsummerede erfaringer og anbefalinger

fra frikommunenetværket

.................................................................................................................. 9

Evalueringerne

............................................................................................................................................................. 10

Anbefalinger og erfaringer fra forsøg vedr. Færre proceskrav – i samtale og borgermødet

................................. 10

Anbefalinger og erfaringer fra forsøg vedr. Færre proceskrav – i rehabiliteringsteams og med lægeattester

.... 11

Anbefalinger og erfaringer fra forsøg vedr. Færre proceskrav – i den virksomhedsrettede indsats

.................... 12

Anbefalinger og erfaringer fra forsøg vedr. Nye indsatser i beskæftigelseslovgivningen

– hjælp til psykologbehandling og iværksætteri

........................................................................................................ 13

Erfaringer fra frikommunenetværket

......................................................................................................................... 14

Erfaringer med at være nordjysk netværk ................................................................................................................... 14

Erfaringer med at deltage i få/mange forsøg og i små/store forsøg ........................................................................... 14

Proces, organisatoriske rammer samt erfaringer

.......................................................

Proces...........................................................................................................................................................................

Proces ved første ansøgningsrunde ........................................................................................................................... 16

Proces ved anden ansøgningsrunde ........................................................................................................................... 17

Proces ved tredje ansøgningsrunde ............................................................................................................................ 19

17 aktive forsøg fordelt på de deltagende kommuner ................................................................................................. 20

Evaluering af forsøgene............................................................................................................................................. 23

Organisering af det nordjyske frikommunenetværk

................................................................................................. 23

Erfaring og læring ved deltagelse i Frikommuneforsøg II

......................................................................................... 24

Organisatoriske og politiske opmærksomhedspunkter ved at deltage i Frikommuneforsøg II ........................................ 24

Omfang af forsøg og ledelsesmæssigt fokus .............................................................................................................. 26

Er Frikommuneforsøg kun et projekt i Social- og Indenrigsministeriet? ....................................................................... 27

Frikommuneforsøg og den forenklede lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

..................................................... 28

Side 4

En mere ﬂeksibel beskæftigelsesindsats

- herunder også nytænkning af integrationsområdet

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Færre proceskrav – i samtale og borgermødet

..............................................................

Samlede anbefalinger og erfaringer fra forsøg med samtaler og borgermødet.....................................................

De enkelte forsøg med færre proceskrav i samtaler og borgermødet

.................................................................... 33

Formkrav ved lovpligtige samtaler (forsikrede ledige) ................................................................................................. 33

Formkrav ved lovpligtige samtaler (øvrige målgrupper)............................................................................................... 35

Ledighedsydelse – fritagelse for revurdering i 12. måned inden for 18 måneder ......................................................... 37

Fritagelse for at opdatere indsatsplanens tilbud hver 6. måned ................................................................................. 38

Fleksible rammer for uddannelse ............................................................................................................................... 39

Lempede mentorregler .............................................................................................................................................. 40

Fleksibelt kontaktforløb for integrationsborgere......................................................................................................... 41

Færre opfølgninger i forbindelse med førtidspensionister i job med løntilskud ............................................................ 41

Fritagelse for uddannelsespålæg til visse unge .......................................................................................................... 42

Færre proceskrav – med rehabiliteringsteams og lægeattester

...................

Samlede anbefalinger og erfaringer fra forsøg med rehabiliteringsteams og med lægeattester

......................... 43

De enkelte forsøg med færre proceskrav i rehabiliteringsteams og lægeattester

................................................ 44

Rehabiliteringsteams – JAF-sager og LÆ265 ............................................................................................................... 44

Forenkling af bevillingsgrundlaget for revalidering ...................................................................................................... 46

Differentiering i valg af lægeattester på sygedagpengeområdet ................................................................................. 47

Forlængelse af ressourceforløbssager ........................................................................................................................ 48

Tværkommunale besparelser på obligatoriske lægeattester, som følge af forsøgene ................................................... 49

Færre proceskrav – i den virksomhedsrettede indsats

.........................................

Samlede anbefalinger og erfaringer fra forsøg med virksomhedsrettet indsats

................................................... 50

De enkelte forsøg med færre proceskrav i den virksomhedsrettede indsats

.......................................................... 51

Fleksibilitet ift. forholdskravene .................................................................................................................................. 51

Fleksible rammer for løntilskud og jobrotation ........................................................................................................... 52

Lempede forholdstalskrav ift. ledighedsydelsesmodtagere i virksomhedspraktik ......................................................... 53

Nye indsatser i beskæftigelseslovgivningen

– hjælp til psykologbehandling og iværksætteri

..........................................................

De enkelte forsøg med nye indsatser i beskæftigelseslovgivningen

Samlede anbefalinger og erfaringer fra de tre forsøg med nye indsatser i beskæftigelsesindsatsen

................. 55

– hjælp til psykologbehandling og iværksætteri

....................................................................................................... 56

Mikrolån..................................................................................................................................................................... 56

Iværksætteri for dimittender ...................................................................................................................................... 57

Psykologforsøg ......................................................................................................................................................... 57

En mere ﬂeksibel beskæftigelsesindsats

- herunder også nytænkning af integrationsområdet

Side 5

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

1 / Indledning

Regeringen og KL blev i kommuneøkonomiaftalen for 2016

enige om at igangsætte et nyt Frikommuneforsøg II i peri-

oden 2016-2020. Målet med frikommuneforsøg er at tilve-

jebringe ny viden og praktiske erfaringer, der kan bidrage

til effektiviseringer, forenklinger og bedre styring i kommu-

nerne.

I Nordjylland oplevede man på daværende tidspunkt udfor-

dringer med at fastholde og bibeholde en arbejdsstyrke,

der matchede behovene hos virksomhederne, hvilket var

udfordret af ﬂere parametre:

• Faldende arbejdsstyrke som følge af den demograﬁske

udvikling og fraﬂytning fra yderkommuner

• Mangel på kvaliﬁceret arbejdskraft

• Lavere vækst og produktivitet end det øvrige Danmark

• Højere ledighed end i resten af landet, og endelig

• Flere borgere på offentlig forsørgelse end i det øvrige

Danmark

Samtidig kiggede kommunerne ind i en beskæftigelsesind-

sats, der var reguleret og styret via en lang række regler og

proceskrav, der desværre ofte kunne synes at handle mere

om at sikre det statslige systems styring gennem stramme

proceskrav end at lade kommunerne skabe resultater gen-

nem en ﬂeksibel indsats med afsæt i den enkelte borgers

situation og konkrete behov på det lokale og regionale ar-

bejdsmarked.

KKR Nordjylland besluttede derfor – med opbakning fra de

kommunale udvalg – at udarbejde en samlet frikommune-

ansøgning om at blive udtaget til frikommunenetværk på

beskæftigelses- og integrationsområdet. Dette for at opnå

erfaring med en mere ﬂeksibel og effektiv beskæftigelses-

indsats til gavn for borgere og for herigennem at imøde-

komme rækken af udfordringer på det nordjyske arbejds-

marked.

Forudsætningerne for at kunne lykkes som frikommunenet-

værk blev vurderet at være til stede, idet der i Nordjylland

er en mangeårig tradition for samarbejde og fælles indsats

gennem bl.a. KKR

- og RAR

-samarbejdet samt via samar-

bejdet i Business Region North Denmark

I efteråret 2016 blev den nordjyske ansøgning imødekom-

met positivt af Social- og Indenrigsministeriet og regerin-

gen, og de 11 nordjyske kommuner ﬁk tilladelse til at danne

frikommunenetværket under temaet ”En mere ﬂeksibel be-

skæftigelsesindsats, herunder også nytænkning af integra-

tionsområdet”.

De 11 deltagende kommuner er: Brønderslev, Frederikshavn,

Hjørring, Jammerbugt, Læsø

, Mariagerfjord, Morsø, Rebild,

Thisted, Vesthimmerland og Aalborg.

Netværket har de sidste 4 år ansøgt om i alt 24 frikommu-

neforsøg og fået helt/delvist tilsagn til 18 forsøg, der har

varieret i omfang og indhold. Nogle forsøg har omfattet

ﬂere tusinde borgere og har involveret stort set alle nord-

jyske kommuner, mens andre forsøg har været afprøvet i

en enkelt kommune med under 100 borgere i målgruppen.

Gennem hele perioden har kommunerne været i dialog med

hinanden på administrativt, strategisk og politisk niveau,

ligesom Social- og Indenrigsministeriet

, VIVE (tidligere

KORA), Beskæftigelsesministeriet, STAR, RAR Nordjylland,

KL og øvrige Frikommunenetværk har været væsentlige

sparringspartnere.

Desuden har KKR Nordjylland på vegne af de nordjyske

kommuner løbende arbejdet for at udbrede de første erfa-

ringer fra forsøgene i form af møde med Beskæftigelsesmi-

nisteren i 2019, forelæggelse af de foreløbige erfaringer for

Folketingets Beskæftigelsesudvalg i 2019, samt udtalelser

til pressen. Dertil kommer, at kommunerne sammen eller

enkeltvist har udbredt erfaringerne gennem artikler, inter-

views, KL’s Beskæftigelsestræf 2018, Folkemødet 2019, KL’s

JobCamp 2019 mv. Alt sammen med henblik på at sikre ud-

bredelse om forsøgene og i sidste ende permanentgørelse

af forsøgene.

Derfor var det også med stor tilfredshed, at kommunerne

med den forenklede Lov om en aktiv beskæftigelsesind-

sats, der trådte i kraft 1. januar 2020, kunne se, at enkelte

forsøg var blevet permanentgjort.

Kommune Kontakt Råd

Regionalt Arbejdsmarkedsråd

Forening bestående af de nordjyske kommuner og Region Nordjylland der sammen arbejder for at skabe vækst og udvikling i Nordjylland

Beskæftigelsesindsatsen for borgere i Læsø Kommune varetages af Frederikshavn Kommune, og derfor indgår Læsø i alle de forsøg, som Frederikshavn har deltaget i.

Social- og Indenrigsministeriet skiftede i forbindelse med den nye regeringsdannelse navn til Økonomi- og Indenrigsministeriet. I 2019 blev ministeriet omdøbt tilbage til Social- og

Indenrigsministeriet. I rapporten anvendes udelukkende betegnelsen Social- og Indenrigsministeriet for læsevenlighedens skyld.

Side 6

En mere ﬂeksibel beskæftigelsesindsats

- herunder også nytænkning af integrationsområdet

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Nærværende evaluering vidner dog om, at der er potentiale

for yderligere forenklinger af beskæftigelsesindsatsen, og

at kommunerne bør gives endnu friere rammer til at skabe

de bedste resultater til gavn for borgerne, samtidig med at

de kommunale ressourcer bruges mest optimalt på kerne-

opgaverne og ikke proceskrav.

Som det vil fremgå, er det få forsøg, hvor der kan doku-

menteres en direkte årsagssammenhæng mellem indsats

og resultater, hvilket ikke er unormalt på beskæftigelses-

området. Konjunkturer ændrer sig, der er tale om forbund-

ne kar, ﬂere borgere indgår i ﬂere forsøg (og projekter) mv.,

hvilket alt sammen har indﬂydelse på jobcentrenes resulta-

ter. Det er netværkets håb, at forsøgene trods mangel på

direkte evidens kan inspirere til fremadrettede lovændrin-

ger, idet det står klart, at forsøgene som minimum ikke har

gjort resultaterne ringere, samtidig med at såvel borgere,

som virksomheder og medarbejdere m.ﬂ. oplever et mere

ﬂeksibelt og meningsgivende samarbejde.

De mange evalueringer og denne rapport er blevet udarbej-

det i skyggen af corona-krisen, der skyllede ind over landet

i marts 2020, og som lukkede samtlige kommunale jobcen-

tre ned under den midlertidige dispensering af beskæfti-

gelsesindsatsen. Dette afholdte dog ikke de ﬂeste kommu-

ner fra at fastholde kontakten med borgerne; enten digitalt

eller via telefon. Lige pludselig – og over night – deltog alle

landets jobcentre i en slags ”frikommuneforsøg”.

De mange erfaringer med digital og telefonisk kontakt, der

blev gjort under dispenseringen og også efterfølgende, da

jobcentrene måtte åbne op igen, har vist, at ikke kun de

nordjyske frikommuner ser en fordel ved et mere ﬂeksi-

belt kontaktforløb. Det gør stort set alle landets jobcentre;

medarbejdere, ledere og borgere hvilket KL har vist gen-

nem ﬂere undersøgelser

. Desuden viste nedlukningen af

landets jobcentre, at de kommunale jobcentre er deres op-

gave voksen. Selv da beskæftigelsesindsatsen var dispen-

seret, og der ikke var krav til kontakt til borgere, oprethold-

te jobcentrene kontakten. Det bør give stof til eftertanke,

og vidner om en ansvarlig kommunal beskæftigelsesind-

sats, der rent faktisk kan håndtere friere (eller som under

dispenseringen ingen) rammer, samtidig med at der leveres

en indsats til borgerne. Præcis som det har været tilfældet

under Frikommuneforsøg II i de nordjyske kommuner.

Endelig ønsker kommunerne, at frikommuneforsøg, der

ikke blev godkendt af daværende regering, men som fort-

sat kan være med til at afbureaukratisere og understøtte

en smidigere kommunal beskæftigelsesindsats, bør ses på

igen. Kommunerne har vist, at det er muligt at arbejde med

færre regler, uden det går ud over resultater eller kvalitet.

Dette bør bruges som afsæt for en samlet vurdering af be-

skæftigelseslovgivningen. Også på de områder, hvor der

ikke er gjort forsøg. Eksempelvis bør der ses på en model,

hvor samarbejdet med eksempelvis Klinisk Funktion base-

res på mere frihed, da kommunerne anser de bindinger,

der ligger i samarbejdet for omkostningstunge, ”forhalen-

de” og bureaukratiske. Dette er ærgerligt fordi, der generelt

er et godt samarbejde mellem de nordjyske kommuner og

Funktionen.

Læsevejledning

De mange forsøg er blevet evalueret i løbet af foråret/

sommeren 2020, og udgør mange siders vidnesbyrd om

forsøg, der har bidraget med ny viden, erfaringer og resul-

tater. Denne rapport indeholder ikke de fulde evalueringer,

men opsummerer de væsentligste resultater og erfaringer.

De enkelte evalueringer kan læses i deres fulde længde i

bilagsmappe 1.

I denne rapport indgår dels et kapitel, der beskriver pro-

cessen omkring etablering af frikommunenetværket, og

erfaringerne med at være netværk, og dels en række ka-

pitler hvori de enkelte forsøg kort opsummeres, herunder

beskrivelse af forsøgets indhold, forsøgets målgruppe samt

forsøgets resultater, erfaringer og anbefalinger.

Forsøgene er i sit indhold forskellige, og spænder vidt for

så vidt angår målgrupper og indsatser. Der er dog allige-

vel fællesnævnere på tværs af forsøgene, og derfor synlig-

gør denne rapport de tværgående pointer og erfaringer på

tværs af forsøgene.

De mange frikommuneforsøg kan overordnet opdeltes i

forsøg der enten minimerer eller fjerner unødvendige pro-

ceskrav

eller 2)

forsøg der bidrager med nye indsatser.

6) KL undersøgelse: ”Undersøgelse af de lediges oplevelse af kontakten med jobcentrene under nedlukningen”, KL undersøgelse i samarbejde med Dansk Socialrådgiverforening og HK

Kommunal ” Medarbejderundersøgelse om erfaringerne under corona”, samt KL undersøgelse ”Jobcentrenes indsats under suspensionen af beskæftigelsesindsatsen grundet Covid-19”.

En mere ﬂeksibel beskæftigelsesindsats

- herunder også nytænkning af integrationsområdet

Side 7

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Forsøgene, der minimerer eller fjerner proceskrav, er yder-

ligere grupperet under følgende overskrifter;

Samtale/bor-

germødet, Rehabiliteringsteams/Lægeattester

samt

Virk-

somhedsrettede indsatser.

De øvrige forsøg, der tilføjer

nyt til beskæftigelsesindsatsen, er grupperet under –

Nye

indsatser

Rapportens opbygning er derfor systematiseret i følgende

ﬁre temaer:

•

Færre proceskrav – i samtale og borgermødet

• Færre proceskrav – i rehabiliteringsteams og med

lægeattester

• Færre proceskrav – i den virksomhedsrettede indsats

• Nye indsatser i beskæftigelseslovgivningen – hjælp til

psykologbehandling og iværksætteri

I afsnittet

17 aktive forsøg fordelt på de deltagende

kommuner

er oplistet hvilke forsøg, der indgår i de ﬁre

tematikker.

Inden for hvert tema er forsøgene beskrevet i en rækkeføl-

ge, hvor forsøg der anbefales at blive permanentgjort kom-

mer først, dernæst beskrives de forsøg, som allerede helt

eller delvist er omsat til gældende lov pr. 1. januar 2020,

og endelig beskrives de forsøg, som har været anvendt i

meget lille omfang, og hvor evalueringen ikke bidrager med

valid data eller tilstrækkelig erfaring.

De enkelte evalueringer kan læses i deres fulde længde i

bilagsmappe 1. Bilag til evalueringerne er samlet i bilags-

mappe 2.

Rapportens kapitler

Kapitel 1

indeholder indledning og læsevejledning, her-

under de 4 tematikker som forsøgene grupperes i.

Kapitel 2

opsamler og formidler hovedkonklusioner og er-

faringer fra evalueringerne samt fra frikommunenetværket.

Kapitel 3

bidrager med en beskrivelse af processen om-

kring frikommuneansøgningerne, tilbagemeldingerne fra

Social- og Indenrigsministeriet samt organiseringen af det

nordjyske netværk. Desuden belyses den organisatoriske

og politiske læring ved at være et nordjysk frikommune-

netværk i dette kapitel, hvordan samarbejdet med eksterne

samarbejdspartnere er blevet oplevet, og der gives et over-

blik over, hvilke forsøg der helt eller delvist blev permanent-

gjorte i forbindelse med ikrafttrædelse af den forenklede

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats pr. 1. januar 2020.

Kapitel 4

indeholder de forsøg, der handler om

Færre

proceskrav – i samtale og borgermødet.

De beskrives kort

med fokus på indhold, målgruppe samt resultater, erfarin-

ger og anbefalinger. Desuden beskrives tværgående poin-

ter og resultater samt netværkets anbefalinger for disse

forsøg.

Kapitel 5

indeholder de forsøg, der handler om

Færre

proceskrav – i rehabiliteringsteams og lægeattester.

De beskrives kort med fokus på indhold, målgruppe samt

resultater, erfaringer og anbefalinger. Desuden beskrives

tværgående pointer og resultater samt netværkets anbefa-

linger for disse forsøg.

Kapitel 6

indeholder de forsøg, der handler om

Færre

proceskrav – i den virksomhedsrettede indsats.

De beskri-

ves kort med fokus på indhold, målgruppe samt resultater,

erfaringer og anbefalinger. Desuden beskrives tværgående

pointer og resultater samt netværkets anbefalinger for dis-

se forsøg.

Kapitel 7

indeholder de forsøg, der handler om

Nye ind-

satser i beskæftigelseslovgivningen – hjælp til psykologbe-

handling og iværksætteri.

De beskrives kort med fokus på

indhold, målgruppe samt resultater, erfaringer og anbefa-

linger. Desuden beskrives tværgående pointer og resultater

samt netværkets anbefalinger for disse forsøg.

Side 8

En mere ﬂeksibel beskæftigelsesindsats

- herunder også nytænkning af integrationsområdet

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

2 / De opsummerede erfaringer og

anbefalinger fra frikommunenetværket

I dette kapitel opsummeres de erfaringer og anbefalinger,

som frikommunenetværket gerne vil bidrage med. Dels ba-

seret på forsøgene og dels baseret på det at være et fri-

kommunenetværk.

De nordjyske kommuner havde en mission med at deltage i

Frikommuneforsøg II i perioden 2016-2020; At bidrage med

viden og erfaringer til en enklere kommunal beskæftigel-

sesindsats med færre regler og proceskrav og med ﬂere

frihedsgrader i kerneopgaven med samme eller bedre kva-

litet.

Dette har resulteret i mange nordjyske frikommuneforsøg,

der hver har prøvet kræfter med nye muligheder, nye ind-

satser, færre proceskrav og ﬂere meningsskabende indsat-

ser for såvel borgere som medarbejdere. Nogle forsøg har

været store, har omfattet alle eller størstedelen af kom-

munerne, og kommer ud med solid viden til brug fremad-

rettet. Andre forsøg har været mindre, har involveret en

eller få kommuner, har ikke solid viden og resultater, men

bidrager alligevel til det samlede billede; At det kan lade sig

gøre at sætte den kommunale beskæftigelsesindsats fri fra

statslige regler og krav og fortsat opnå resultater og få løst

kerneopgaverne med mindre administration og bureaukrati

samtidig med, at medarbejdere oplever større fagligt råde-

rum, og borgere oplever en indsats, der giver mening, og

som tager afsæt i deres individuelle situation.

Forsøgene og de større friheds-

grader har generelt set øget

tilfredsheden blandt borgerne,

hvor meningsskabelsen har været

en motiverende faktor

Forsøgene og de større frihedsgrader

har på samme vis øget tilfredsheden

blandt virksomheder, læger og

A-kasser

Endelig har forsøgene og de

større frihedsgrader i høj grad

motiveret medarbejderne i jobcentrene,

som i højere grad har anvendt deres

faglighed til en meningsfuld indsats

i dialog med borgere,

virksomheder m.ﬂ.

Forsøgene og de større frihedsgrader

har forbedret eller i hvert fald

fastholdt jobcentrenes resultater

som hidtil

Forsøgene og de større frihedsgrader

har givet mulighed for bedre

ressourcefordeling ift. at understøtte

de, der har mest brug for hjælp og i

forhold til at kunne sætte ﬂere

indsatser i værk – tidligere

Derfor er det de nordjyske

kommuners klare anbefaling, at

resultaterne og erfaringerne fra

det nordjyske frikommuneforsøg på

beskæftigelsesområdet bruges som

direkte inspiration til endnu ﬂere

forenklinger i beskæftigelses-

lovgivningen

Nedenfor bidrager kommunerne med ﬂere konkrete erfarin-

ger og anbefalinger, der vurderes at give mening i en frem-

adrettet forenkling af lovgivningen – med færre proceskrav

og mere frihed. Resultater og erfaringer fra de enkelte for-

søg kan ses i kapitlerne 4-7. Evalueringerne i deres fulde

længde kan desuden læses i bilagsmappe 1.

De opsummerede erfaringer

og anbefalinger fra frikommunenetværket

Side 9

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Evalueringerne

Der har i forsøgsperioden været 17 aktive frikommunefor-

søg

i de nordjyske kommuner, som er blevet evalueret i

foråret 2020. Evalueringerne er kategoriseret under 4 over-

ordnede temaer, og anbefalingerne baseres i høj grad på

resultater og erfaringer på tværs af forsøgene inden for

samme kategorisering. Det drejer sig om følgende:

Færre proceskrav – i samtale og borgermødet

1. Formkrav ved lovpligtige samtaler (forsikrede ledige)

2. Formkrav ved lovpligtige samtaler (øvrige målgrupper)

3. Ledighedsydelse – fritagelse for revurdering i 12. måned

inden for 18 måneder

4. Fritagelse for at opdatere indsatsplanens tilbud hver 6.

måned

5. Fleksible rammer for uddannelse

6. Lempede mentorregler

7. Fleksibelt kontaktforløb for integrationsborgere

8. Færre opfølgninger ifm. førtidspensionister i job med

løntilskud

9. Fritagelse for uddannelsespålæg til visse unge

Færre proceskrav

– i rehabiliteringsteams og med lægeattester

1. Rehabiliteringsteams – JAF-sager og LÆ265

2. Forenkling af bevillingsgrundlaget for revalidering

3. Differentiering i valg af lægeattester på

sygedagpengeområdet

4. Forlængelse af ressourceforløbssager

Færre proceskrav

– i den virksomhedsrettede indsats

1. Fleksibilitet ift. forholdskravene

2. Fleksible rammer for løntilskud og jobrotation

3. Lempede forholdstalskrav ift. ledighedsydelsesmodta-

gere i virksomhedspraktik

Nye indsatser i beskæftigelseslovgivningen

– hjælp til psykologbehandling og iværksætteri

1. Forsøg med mikrolån

2. Forsøg med iværksætteri for dimittender

3. Forsøg med psykologbehandling

Anbefalinger og erfaringer

fra forsøg vedr. færre

proceskrav – i samtale og

borgermødet

Samtalen og borgermødet er to væsentlige hjørnesten i

beskæftigelsesindsatsen og derfor ses også, at mange af

frikommuneforsøgene netop har haft fokus på at afprøve

nye måder at tilgå borgerne på i samtalen og i mødet med

borgerne. Det er der kommet en læring og viden ud af,

og i dette afsnit kommer netværket med sine anbefalinger

baseret på den læring og de resultater, som forsøg på dette

område har bidraget med.

Færre proceskrav er godt for borgere

og medarbejdere – minimer og

fjern dem fra lovgivningen

Forsøgene, der har arbejdet med færre proceskrav i sam-

talen og borgermødet, har på hver sin måde bidraget med

viden om, at

borgere og medarbejdere er tilfredse eller

meget tilfredse

med de færre proceskrav, de færre regler

for reglernes skyld og for de friere og mere individuelt til-

passede muligheder.

I samtaleforsøget for forsikrede ledige

tilfredsheden

helt tydelig hos medarbejderne,

hvor langt de ﬂeste har

vurderet, at deres arbejde er blevet

mere fagligt funde-

ret, mindre administrativt tungt og mere motiverende

og har bidraget til, at ressourcer har kunnet bruges, der

hvor det gav mening. Og

også a-kasserne har tilkende-

givet, at det har givet meget mere mening for borgere

og for deres ressourceforbrug.

Borgere er også tilfredse.

Evalueringen viser det dog ikke

helt så tydeligt som med medarbejdere. Dette skyldes, at

der er en stor omsætning på denne målgruppe, og derfor

har mange borgere ikke kenskab til og kan ikke sammenlig-

ne indsatsen før forsøget, og efter det er igangsat.

Erfaringerne fra særligt samtaleforsøgene, men også

for-

søget om revurdering af ledighedsydelsesmodtagere

på et

lovfastsat tidspunkt, læner sig op af de undersøgelser, som

KL, i forbindelse med corona-erfaringerne fra foråret 2020,

7) Der er to forsøg under forsøget med Formkrav ved lovpligtige samtaler. Ét vedr. forsikrede ledige og ét vedr. øvrige målgrupper. De to forsøg udspringer af samme ansøgning og de

samme lovhjemler, hvorfor de tælles som et forsøg, men er blevet implementeret og evalueret særskilt som to forsøg

Side 10

De opsummerede erfaringer

og anbefalinger fra frikommunenetværket

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

har udarbejdet. At medarbejdere og borgere er mere til-

fredse, når indsatsen gøres ﬂeksibel og i større grad bliver

individuelt tilpasset.

Samtaler skal også fremadrettet kunne

afholdes telefonisk eller digitalt

Såvel frikommunernes forsøg, som erfaringerne fra be-

skæftigelsesindsatsen under corona-perioden, har vist, at

de digitale samtaler bør være kommet for at blive.

De bidrager med meget mere ﬂeksibilitet for den enkelte

borger og

tager højde for de livssituationer,

der taler

for, at samtalen med jobcentret bør foregå telefonisk eller

digitalt; eksempelvis angst for at forlade eget hjem, store

afstande i kommunen, borgere i delvis beskæftigelse, og

som mindst muligt skal ”forstyrres” i deres ansættelse, mv.

Desuden viser evalueringerne, at færre regler omkring af-

holdelse af samtalerne i jobcentret bidrager til en

langt

bedre ressourcefordeling hos de kommunale medar-

bejdere,

der kan anvende deres faglighed til at vurdere,

hvornår samtaler bør afholdes personligt og andre gange

kan afholdes telefonisk, fordi der eksempelvis er lagt en

god plan. De timer, der herved frigives, vil kunne benyttes til

de borgere, der har brug for lidt mere støtte og vejledning.

ninger.

Et eksempel herpå er fra forsøget med

revurdering

af ledighedsydelsesmodtagere,

som vidner om, at borger

skal deltage i en række møder, der er overlappende, hed-

der noget forskelligt, og ligger på forskellige ukoordinerede

tidspunkter i forløbet samt udspringer af forskellige lovgiv-

ninger. Disse forskellige møder kan være svære for borger

at forstå eller adskille fra hinanden. Og eneste resultat er

utryghed hos borger – og et unødigt ressourceforbrug hos

jobcentrets medarbejdere.

Anbefalinger og erfaringer

fra forsøg vedr. Færre pro-

ceskrav – i rehabilitering-

steams og med lægeattester

Reglerne om rehabiliteringsteams fra 2013 tilføjede ufor-

holdsmæssigt mange proceskrav og regler til et i forvejen

detailstyret beskæftigelsesområde. Desuden lagde det pres

på de praktiserende læger i Nordjylland, som i forvejen led

af lægemangel. Forsøgene på området viser dog, at der

kan gives mere meningsgivende forløb for borgere uden at

gå på kompromis med resultaterne. Dette bør resultere i

regelforenkling af området.

Harmoniser lovgivningen endnu mere

Desuden vil der fra frikommunenetværket lyde en opfor-

dring til, at

man endnu engang kigger beskæftigelses-

lovgivningen igennem og vurderer om alle de mange

proceskrav,

som kan opleves forskellig fra målgruppe til

målgruppe, giver mening. Erfaringerne fra

forsøget med

opfølgning på førtidspensionister i løntilskud

viser indika-

tioner på, at de i lighed med ﬂeksjobbere kan få opfølgnin-

ger hvert 2�½ år, uden dette har betydning for deres ansæt-

telse. Visse regler bør forenkles og harmoniseres.

Smidigere regler og færre proceskrav

til lægeattester og rehabiliteringsteams

går ikke ud over resultaterne

Evalueringerne har vist, at ikke alle sager nødvendigvis skal

forelægges for rehabiliteringsteamet for at skabe gode resul-

tater, og at muligheden for ﬂeksibilitet i sagsforløbet har vist

at give plads til mere fagligt skøn til glæde for borgerne. Så-

ledes viser eksempelvis

forsøget med rehabiliteringsteams,

og herunder jobafklarings-forsøg og lægeattest-forsøg,

der i forsøgsperioden er opnået en

kortere varighed

i jo-

bafklaringsforløbene, og at forsøget samlet set har

bevaret

beskæftigelseseffekten

for andelen af borgerne, som ef-

terfølgende har opnået beskæftigelse eller deres beskæfti-

gelsesgrad. Dette skal sammenholdes med, at kommuner og

borgere har opnået en række

procesmæssige forenklinger

og besparelser til mødeaktivitet.

Frikommunerne har gen-

nem færre proceskrav og indsatser vist, at de kan fastholde

graden af beskæftigelse. Det indikerer, at kommunerne med

fritagelsesmuligheden har skabt en

mere enkel og smidig

sagsbehandling uden at gå på kompromis med resulta-

terne og kvaliteten af kerneydelsen over for borgeren.

Ryd op i de mange regelsæt,

der er overlappende og skaber

forvirring for borger

Med den forenklede Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

blev der luset ud i nogle af de mange regler, der gennem

årene er kommet til som knopskydning på knopskydning.

Frikommunenetværket vurderer, at der er

grundlag for

yderligere regelforenklinger, også på tværs af lovgiv-

De opsummerede erfaringer

og anbefalinger fra frikommunenetværket

Side 11

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Fjern de krav, der fører til over-

sagsbehandling og ”one-size-ﬁts-all”

og lad kommunerne give en

værdig og individuelt tilpasset

sagsbehandling til alle

Reglerne i forbindelse med rehabiliteringsteams og læge-

attester bør gøres smidigere og mere ﬂeksible til gavn for

borgere og af hensyn til den bedste ressourceudnyttelse i

kommunerne.

Det er ikke værdigt, at alle borgere

skal

behandles ens, når deres sager ikke er ens. Derimod

ska-

ber det mening, at den kommunale sagsbehandler ser

den enkelte,

træffer afgørelser, der passer til den enkeltes

sag, og at de mange proceskrav, der er indviklede og svære

at forklare borgerne, og som fordyrer og forlænger visse

sager, en gang for alle fjernes. Det viser evaluering af for-

søgene med rehabiliteringsteams og lægeattester.

Anbefalinger og erfaringer

fra forsøg vedr. Færre

proceskrav – i den virksom-

hedsrettede indsats

Hvis vi skal lykkes med at skabe plads på arbejdsmarke-

det til nogle af de mest udsatte borgere længst væk fra

arbejdsmarkedet og i det hele taget understøtte virksom-

hederne, så bør der også regelforenkles i reglerne for de

virksomhedsrettede indsatser.

Forholdstalskravene bør følge

med tiden

De seneste år er der skabt større og større viden om, at

en virksomhedsrettet indsats er medvirkede til at skabe

progression, udvikling og måske ordinære timer for selv

borgere med vanskelige vilkår, psykisk sårbarhed, langvarig

offentlig forsørgelse mv. For at kunne lykkes med at skabe

rette match mellem udsatte borgere langt fra arbejdsmar-

kedet og de virksomheder, der rent faktisk har lyst til at

bidrage og tage et socialt ansvar, er der

behov for, at

lovgivningen understøtter – og ikke spænder ben for

– dette.

For de deltagende kommuner i

frikommuneforsøg

med forholdstal

virker dette dog ikke til at være tilfældet

med lovgivningen, som den ser ud i dag. For kravene om

forholdstal, som skal medvirke til, at der ikke sker fortræng-

ning af ordinær arbejdskraft på arbejdsmarkedet, synes at

være tænkt og udarbejdet i en tid, hvor en virksomhedsret-

tet indsats i langt højere grad end i dag rimede på jobpa-

rate ledige. Og her havde reglerne om forholdstal til fulde

sin berettigelse. Men i dag hvor ønsket er, at selv borgere,

der reelt ikke udgør en arbejdskraft, og hvor virksomheden

formentlig i en relativ lang periode vil investere mere i tid

og støtte, end de får igen i reelt udført arbejde, så er tiden

inde til at se på reglerne om forholdstal. Dette understøttes

forsøget med forholdstal.

Lad beslutningen om at indhente

lægeattester bero på et

kommunalt skøn

Kravet om at indhente den obligatoriske lægeattest (LÆ

285) i forbindelse med sygedagpengesager er allerede ble-

vet ophævet med ny lov pr. 1. januar 2020. Med afsæt i eva-

lueringerne af de frikommuneforsøg, hvor der har kunnet

undlades at indhente lægeattester, bør der nu tages næste

skridt.

Fjern alle regler om obligatoriske lægeattester

lad faglige skøn

danne grundlag for indhentelse af læ-

geattester. Således bør de færre proceskrav omkring læ-

geattester, som er indført på sygedagpengeområdet, også

gælde i sager om eksempelvis revalidering, sager der ud-

redes i forhold til jobafklaringsforløb, førtidspension, res-

sourceforløb mv.

Lad kommunerne spare penge på at

undlade de obligatoriske lægeattester

Ikke alene har det vist sig, at sagsgange bliver smidigere,

og sager ikke forlænges unødigt, mens der ventes på en

obligatorisk lægeattest. Det har også vist sig, at kommu-

nerne i de ﬁre forsøg med lægeattester

har brugt 12,2 mio.

kr. mindre på de obligatoriske attester.

Penge, der har

kunnet anvendes på at

rekvirere mere relevant lægelig

dokumentation,

eller som har gjort det muligt for kommu-

nerne at anvende pengene til andre indsatser for borgere.

Giv jobrotationsordningen et boost

En velkvaliﬁceret arbejdsstyrke er nu og på sigt altafgøren-

de for virksomhederne. I takt med en faldende arbejds-

styrke er der derfor løbende behov for at se redskaber til

opkvaliﬁcering og efteruddannelse af beskæftigede efter i

sømmene. Kommunernes afsæt for at deltage i

Forsøget

med jobrotation

var bl.a. en oplevelse af, at grænsen på 26

Side 12

De opsummerede erfaringer

og anbefalinger fra frikommunenetværket

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

ugers ledighed for en jobrotationsvikar kunne være med-

virkende til, at virksomheder undlod at sætte efteruddan-

nelse af deres beskæftigede medarbejdere i gang – fordi

de simpelthen ikke kunne få den rette jobrotationsvikar.

Grænsen med de 26 ugers ledighed giver mening, hvis man

alene ønsker at understøtte, at ledige på vej mod lang-

tidsledighed kommer i spil til et jobrotationsvikarjob.

Men

forsøget med jobrotation

har vendt jobrotationsord-

ningen ”rundt”

og har taget afsæt i en anden

præmis;

at virksomhederne har behov

for en vikar, mens deres

egne medarbejdere er på efteruddannelse. I det lys

vil én

ledig – uanset ledighedslængde – være én ledig min-

dre i ledighedskøen,

ligesom virksomheder vil opleve en

god virksomhedsservice og få løst deres udfordring. Derfor:

Fjern reglerne om ledighedslængde og lad jobcentre-

ne understøtte virksomhederne bedst muligt.

kan understøtte de få, der har ideer, og lovgivningen

bør bidrage til den samlede tilgang af iværksættere.

Psykologbehandling i jobcentret

bør permanentgøres

Forsøget med psykologbehandling

bør permanent-

gøres,

så kommunerne har mulighed for at integrere be-

handling og beskæftigelsesindsatsen for sårbare borgere.

Det

skaber sammenhæng

for den enkelte og er

i tråd

med intentionerne om en helhedsorienteret indsats

i kommunerne.

Desuden bør erfaringerne udbredes, så

det bliver

alle udsatte borgere,

der kan tilbydes psyko-

logbehandling.

Ny viden er opstået

– brug den fremadrettet

Forsøgene har på hver sin måde bidraget med ny viden og

resultater. På forhånd var forventede resultater og effek-

ter beskrevet.

Undervejs og med evalueringerne er der

kommet ny viden til,

som ikke var en del af de oprindelige

frikommune-ansøgninger, men som kommunerne anbefa-

ler, der kigges nærmere ind i.

Således har der i

forsøget med psykologbehandling

vist

sig behov for at kunne

fortsætte behandlingen, selvom

borgere overgik til anden ydelse eller beskæftigelse,

som positiv følge af forsøget. Dette for at

kunne fasthol-

de den positive progression,

som indsatsen havde bi-

draget med. Dette har været medvirkende til lavt tilbagefald

fra gruppen. På samme vis har der vist sig behov for ﬂere

samtaler end det antal samtaler, som forsøget lagde op til.

Endelig vurderes forsøget udvidet til ﬂere målgrupper.

På samme vis

har forsøget med iværksætteri for dimitten-

der

bidraget med viden om, at det er positivt med fritagelse

for rådighed, mens borger deltager i et iværksætterforløb,

og at

friholdelsesperioden med fordel bør fortsætte

nogle måneder efterfølgende,

så konsolidering af virk-

somheden kommer helt på plads. Den sidste del var ikke

med i forsøget, men dette vurderes relevant i en fremad-

rettet permanentgørelse af forsøget.

Endelig anbefales det for

forsøget med mikrolån,

at det

kun er borgere, hvor forretningsplaner samt personli-

ge og faglige kompetencer vurderes at bidrage til ren-

Anbefalinger og erfaringer

fra forsøg vedr. Nye indsat-

ser i beskæftigelseslovgiv-

ningen – hjælp til psykolog-

behandling og iværksætteri

Der er i frikommuneforsøget gjort forsøg med helt nye

”redskaber i værktøjskassen” som et supplement til de al-

lerede eksisterende i beskæftigelseslovgivningen. Dette for

at afprøve, om der, ved at gå helt nye veje, kunne opnås

resultater, der ellers ikke vurderedes at kunne være tilveje-

bragt. Netværket anbefaler følgende med afsæt i resultater

og erfaringerne.

Lad beskæftigelseslovgivningen

understøtte iværksætteri

Forsøgene med iværksætteri for dimittender og mikrolån

har vist, at ved at

understøtte ledige til at udleve deres

iværksætter-idé

så bidrager det ikke blot til selvforsørgel-

se for den enkelte, men i visse tilfælde også til jobskabel-

se. Iværksættere er med til at skabe effektiv konkurrence i

økonomien ved at udvikle nye løsninger og udfordre eksi-

sterende virksomheder til også at forny sig. Derfor er der

i Danmark brug for en vedvarende tilgang af iværksættere.

Forsøgene har vist, at målgruppen af ledige med bæredyg-

tige ideer måske ikke er den største. Ikke desto mindre er

der behov for, at også beskæftigelseslovgivningen

De opsummerede erfaringer

og anbefalinger fra frikommunenetværket

Side 13

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

table virksomheder,

der kan blive omfattet af reglerne

fremadrettet.

Borger bliver mødt på deres behov

og drømme – det er værdigt og

giver mening

Ens for de tre forsøg gælder det, at borgers

behov og/

eller drømme er med til at sætte retning for indsat-

sen.

Dette gør sig gældende, hvad enten det er borgers

iværksætterdrøm om at åbne en fotovirksomhed, eller det

er borgers behov for psykologbehandlende samtaler for at

blive fastholdt efter en sygemelding. I de surveys, der er

udarbejdet i forbindelse med forsøgene, ses det tydeligt,

hvor stor betydning det har for medarbejderne i jobcentret,

at de har mulighed for at give den indsats, der netop giver

mening for borger.

Yderligere står det tydeligt frem, at

jobcentrets tro på borger og mulighed for at støtte

borger i den ønskede retning er meningsgivende og

motiverende for borger.

Erfaringer fra

frikommunenetværket

Ud over erfaringer og resultater fra forsøgene har de nord-

jyske kommuner også opnået brugbare viden og erfaringer

ved at indgå i netværk med hinanden, ved at deltage i de

mange forsøg og i samarbejdet med eksterne samarbejds-

partnere. Alt sammen rammesættende og en forudsætning

for at kunne arbejde med de konkrete forsøg i kommuner-

ne. Det er erfaringer, der dels har tjent som brugbare er-

faringer kommunerne imellem i frikommuneperioden, og

dels kan indgå som relevant viden og pointer til fremtidige

netværk og forsøg.

• Det har været vigtigt, at kommunerne har

kendt til

hinanden

i forvejen og har stået med nogle af de sam-

me udfordringer.

• Det har været

afgørende at være ﬂere kommuner

sammen,

da det har givet vægt og tyngde til ansøg-

ningerne, har fordelt ressourcetrækket på ﬂere, og har

sikret en større grad af kvalitet i ideerne og ansøgnin-

gerne. Man er dermed kommet længere med forsøgene

ved at være ﬂere, end det vurderes, at man ville være

kommet alene.

• Det har været

afgørende med en koordinator,

der

løbende har holdt fokus på forsøgene og bidraget med

løbende orientering og involvering mellem det admini-

strative, ledelsesmæssige og politiske led.

• Det har været afgørende

med bredt ejerskab

i hele

netværket og, at de enkelte kommuner har

haft frihed

til at deltage

i de forsøg, de ønskede.

• Samarbejdet med Frikommune II har været

et Fyr-

tårnsprojekt i

Nordjylland, der har skabt tættere

samarbejde – også på

andre områder

end frikommu-

neforsøgene.

• Det skal være

enighed om værdien

af frikommunefor-

søg

– også på Christiansborg.

• Forsøgene har

gavnet borgere og medarbejdere

Erfaringer med at deltage i

få/mange forsøg og i små/store

forsøg

Deltagelsen i Frikommuneforsøg II og de enkelte forsøg har

varieret fra kommune til kommune, og forsøgene varierer

således, hvad angår antallet af kommuner, der har deltaget

i de enkelte forsøg, ligesom de enkelte kommuner har væ-

ret med i få eller mange forsøg. Erfaringerne er:

• Deltagelse i

forsøg kræver ledelsesmæssigt fokus

–

fra start til slut

•

Overvej antallet

af forsøg. Overvej om ressourcerne

er til mange eller få forsøg

• Evalueringsdesigns er vigtige – men det kan stadig være

vanskeligt at påvise sammenhænge

mellem forsøge-

ne og resultaterne

Erfaringer med at være nordjysk

netværk

Repræsentanter fra de nordjyske kommuner har peget på

en række vigtige pointer ved at deltage som netværk i Fri-

kommuneforsøg II. Der peges på:

Side 14

De opsummerede erfaringer

og anbefalinger fra frikommunenetværket

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

3 / Proces, organisatoriske rammer

samt erfaringer

I dette kapitel beskrives processen omkring frikommunean-

søgningerne, tilbagemeldingerne fra Social- og Indenrigs-

ministeriet, herunder gentagne afslag på forsøg inden for

integrationsområdet, samt organiseringen af det nordjy-

ske netværk. Desuden indeholder dette kapitel væsentlige

pointer omkring den organisatoriske og politiske læring ved

at være et nordjysk frikommunenetværk samt et overblik

over, hvilke forsøg der helt eller delvist blev imødekommet

via den forenklede Lov om en aktiv Beskæftigelsesindsats,

som trådte i kraft 1. januar 2020.

Social- og Indenrigsministeriets tidsplan

2016

Juni:

Ansøgningsfrist 1. juni

Kommunerne ansøger om at danne

frikommunenetværk

Oktober:

Udpegning af frikommunenetværk

December:

Frist 1. december

Første runde ansøgninger fra de udvalgte

frikommunenetværk om nye forsøgshjemler

2017

April:

Fremsættelse af lovforslag 1

(rammelov + forsøgshjemler

Maj:

Frist 1. maj

Anden runde ansøgning fra du udvalgte fri-

kommunenetværk om nye forsøgshjemler

Juli:

Lovforslag 1 - ikrafttrædelse

Oktober:

Fremsættelse af ændrings-lovforslag II

November:

Frist 1. november - tredje runde

ansøgninger fra de udvalgte frikommunenet-

værk om nye forsøgshjemler

2018

Januar:

Ændringslov II - ikrafttrædelse

April:

Fremsættelse af ænddrings-lovforslag III

Juli:

Ændringslov III - ikrafttrædelse

Oktober:

Forsøg skal være iværksat

senest den 1. oktober 2018

2019

2020

December:

Evaluering af frikommuneforsøg

sendes til Økonomi- og Indenrigsministeriet

senest d. 31. december 2020

December:

Frikommuneforsøgsperioden

løber ud d. 31. december 2021

Proces

Med Social- og Indenrigsministeriets udnævnelse af det

nordjyske frikommunenetværk i 2016 havde de nordjyske

kommuner mulighed for at ansøge ministeriet og Regerin-

gen om konkrete forsøg.

Særligt i perioden ultimo 2016 til medio 2018 var kommu-

nerne optagede af dels at udfærdige beskrivelser og an-

søgninger til konkrete forsøg, og dels efterfølgende – ved

helt eller delvist tilsagn – at udvikle og implementere forsø-

gene, herunder at få godkendt evalueringsdesigns.

Som det fremgår af tidslinjen til højre, var der tilrettelagt 3

ansøgningsrunder; 1. december 2016, 1. maj 2017 og 1. no-

vember 2017 med dertilhørende lovprocesser i Folketinget.

2021

Proces, organisatoriske rammer samt erfaringer

Side 15

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Proces ved

første ansøgningsrunde

Ved første ansøgningsrunde den 1. december 2016 blev der

ansøgt om i alt 7 forsøg. I tabellen nedenfor kan ses hvilke,

samt hvilke kommuner der ansøgte.

Tabel 1: Forsøgsansøgninger ved første ansøgningsrunde

Forsøg

Mikrolån

Arbejdsmarkedserfaring for udsatte ledige

ved gunstigere fradrag for lønindtægt

Mulighed for at fremme iværksætteri hos dimittender

og integrationsborgere

Formkrav ved lovpligtige samtaler

Ansøgende kommuner

Aalborg

Frederikshavn/Læsø, Thisted, Jammerbugt og Aalborg

Rebild, Thisted, Frederikshavn/Læsø, Aalborg, Hjørring,

Mariagerfjord, Brønderslev, Jammerbugt og Vesthimmerland

Jammerbugt, Vesthimmerland og Thisted

Frederikshavn/Læsø og Jammerbugt

Frederikshavn/Læsø, Hjørring og Jammerbugt

Fleksibilitet i forhold til forholdstalskravene

Fleksible rammer for uddannelse

Et individuelt og ﬂeksibel integrationsprogram

Den 1. februar 2017 ﬁk kommunerne svar fra Social- og In-

denrigsministeriet. I brevet fremgik, at regeringen helt eller

delvist imødekom ﬁre af syv ansøgninger. Det drejede sig om:

• Mikrolån, delvist tilsagn idet målgruppen blev reduceret

ift. Aalborg Kommunes ønske om en bredere målgruppe

• Formkrav ved lovpligtige samtaler, fuldt tilsagn

• Fleksibilitet i forhold til forholdstalskravene, fuldt tilsagn

• Fleksible rammer for uddannelse, fuldt tilsagn

I forhold til de 3 øvrige ansøgninger var svaret, at Regerin-

gen ønskede en nærmere afklaring af to af de tre ansøg-

ninger, som ikke i første omgang blev imødekommet, frem

mod næste ansøgningsrunde. Det drejede sig om ansøg-

ningen om Arbejdsmarkedserfaring for udsatte ledige ved

gunstigere fradrag for lønindtægt samt ansøgningen om

Mulighed for at fremme iværksætteri hos udvalgte målgrup-

per (dimittender og integrationsydelsesmodtagere).

Begrundelsen for afslaget på ansøgningen om arbejdsmar-

kedserfaringer var, at ansøgningen mindede om et igang-

værende forsøg, der på daværende tidspunkt var ved at

blive evaluereret. Social- og Indenrigsministeriet ønskede

resultaterne herfra, inden man ville tage stilling til en lig-

nende frikommuneansøgning. Aalborg Kommune frafaldt

sidenhen ønsket om dette forsøg.

I forhold til ansøgningen om iværksætteri ønskede rege-

ringen ikke at give mulighed for at fremme iværksætteri

hos modtagere af integrationsydelse. Begrundelsen var, at

forsøget stred mod helt centrale elementer i regeringens

politik på integrationsområdet. I brevet fremgik derfor, at

kommunerne skulle afklare, hvorvidt det var relevant at lave

forsøg alene for målgruppen dimittender.

Side 16

Proces, organisatoriske rammer samt erfaringer

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Det sidste forsøg vedrørende et individuelt og ﬂeksibel in-

tegrationsprogram blev fuldt afvist. Igen med begrundelse

om, at forsøget stred mod helt centrale elementer i rege-

ringens politik på integrationsområdet.

På møde den 3. februar 2017 mellem repræsentanter for

de nordjyske kommuner, STAR, Social- og Indenrigsministe-

riet, KL, AMK Midt-Nord og KORA (nuværende VIVE) blev

tilbagemeldingen fra Regeringen drøftet. Der blev her ind-

gået aftale om, at iværksætterforsøget kunne godkendes i

så fald, det kun omfattede ledige dimittender. Aalborg og

Frederikshavn tilkendegav ønske om at gå videre med det

reducerede forsøg, og derfor blev der også givet tilsagn til

dette.

I løbet af foråret og sommeren blev lovhjemlerne udarbej-

det og vedtaget, mens kommunerne arbejdede med udar-

bejdelse af evalueringsdesigns til og implementering af de

fem forsøg. Disse kunne formelt påbegyndes d. 1. juli 2017.

Se svar fra Social- og Indenrigsministeriet i bilagsmappe 2.

Proces ved

anden ansøgningsrunde

De nordjyske kommuner sendte i forbindelse med anden

ansøgningsrunde d. 1. maj 2017 ﬁre frikommuneansøgnin-

ger til Social- og Indenrigsministeriet.

Tabel 2: Forsøgsansøgninger ved anden ansøgningsrunde

Forsøg

Rehabiliteringsteams, herunder delansøgningerne

a) Fritagelse fra krav om at indhente lægeattest

– LÆ265 – i de tilfælde, hvor der i forvejen

foreligger tilstrækkelige helbredsmæssige oplysninger

b) Fritagelse fra forelæggelse af visse sager ift. job-

afklaringsforløb, ﬂeksjob og seniorførtidspension

for Rehabiliteringsteamet

c) Mulighed til at vælge hvilken sundhedsfaglig bistand

kommunerne vil bruge i løbende sager om jobafklaring,

ressourceforløb og ﬂeksjob

d) Mulighed for at afholde rehabiliteringsmøde også ved

akut fravær af et teammedlem

Ansøgende kommuner

Rebild, Vesthimmerland, Mariagerfjord, Jammerbugt,

Morsø, Frederikshavn/Læsø, Brønderslev og Aalborg

Psykologbehandling

Differentiering i valg af lægeattester

på sygedagpengeområdet

Delvis fritagelse fra uddannelsespålæg

for en særlig delmålgruppe

Jammerbugt, Thisted og Rebild

Morsø, Jammerbugt, Vesthimmerland og Rebild

Aalborg

Proces, organisatoriske rammer samt erfaringer

Side 17

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Den 26. juni 2017 modtog det nordjyske netværk svar fra

Social- og Indenrigsministeriet. Ansøgningerne blev helt el-

ler delvist i mødekommet, men med visse bemærkninger.

I forhold til forsøget om Fritagelse fra uddannelsespålæg

for en særlig delmålgruppe betingede Regeringen, at kom-

munen fortsat skulle indberette uddannelsespålæg til Det

Fælles Datagrundlag for beskæftigelsesindsatsen (DFDG),

da dette ellers ville umuliggøre den automatiske refusions-

beregning og medføre problemer mht. data, koordination

og evaluering. Med andre ord blev der givet lovgivnings-

mæssig hjemmel til forsøget, men af hensyn til IT og øko-

nomi kunne forsøget i praksis ikke gennemføres.

I forhold til forsøget med Rehabiliteringsteams, og herun-

der de 4 delansøgninger, var tilbagemeldingen, at der blev

givet fuldt afslag til c og d og dermed muligheden for dels

at kunne anvende generel sundhedsfaglig bistand og ikke

kun bistand fra sundhedskoordinator og Klinisk Funktion

og dels at kunne afholde møderne til trods for akut afbud

fra et teammedlem. Regeringen begrundede dette med, at

borgerens retssikkerhed kunne blive påvirket, hvis borgeren

ikke ﬁk tildelt det rette forsørgelsesgrundlag, hvilket vurde-

redes at kunne blive påvirket, hvis hhv. Klinisk Funktion og

alle øvrige faggrupper ikke var tilstede ved rehabiliterings-

møderne.

I forhold til delansøgning b) vedr. fritagelse for at forelægge

visse sager om jobafklaringsforløb, ﬂeksjob og seniorfør-

tidspension for rehabiliteringsteamet gav Regeringen kun

delvist tilsagn, idet fritagelsen kun blev givet til sager om

første jobafklaringsforløb. Begrundelsen for afslag på de

øvrige målgrupper var med henvisning til borgeres retssik-

kerhed. Delansøgning a) blev der givet fuldt tilsagn til.

Som følge af de mange afslag på forsøg der vedrørte inte-

grationsborgere, valgte KKR Nordjylland at rette henvendel-

se til daværende Social- og Indenrigsminister Simon Emil

Ammitzbøll og daværende Udlændinge- og Integrations-

minister Inger Støjberg for at rådføre sig med disse om,

hvilke forsøg der ikke ville stride med daværende regerings

integrationspolitik. Dette svarede daværende Social- og In-

denrigsminister på, dog uden at det ændrede ved kommu-

nernes oplevelse af, at forsøg på integrationsområdet ikke

ville slå an hos den daværende regering.

Som ved forrige ansøgningsrunde blev lovhjemlerne udar-

bejdet og vedtaget, og kommunerne arbejdede med imple-

mentering frem til ikrafttrædelse d. 1. januar 2018.

Se svar fra Social- og Indenrigsministeriet i bilagsmappe 2.

Side 18

Proces, organisatoriske rammer samt erfaringer

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Proces ved

tredje ansøgningsrunde

Ved tredje og sidste ansøgningsrunde den 1. november

2017 blev der sendt 13 frikommuneansøgninger til Social-

og Indenrigsministeriet.

Tabel 3: Forsøgsansøgninger ved tredje ansøgningsrunde

Forsøg

Forenkling af bevillingsgrundlaget for revalidering

Ledighedsydelse - fritagelse for revurdering i

12. måned indenfor 18 måneder

Fleksible rammer for løntilskud/jobrotation

Sanktionering (Forenkling af sanktioneringsreglerne

og mindre dokumentation)

Lempede mentorregler (Mulighed for at fritage

aktivitetsparate kontant- og uddannelseshjælps-

modtagere for ret- og pligt-mentor)

Lempede regler for IGU (Opblødning af muligheder ifm. IGU)

Fleksibelt kontaktforløb for integrationsborgere

Forlængelse af ressourceforløbssager

Fritagelse fra krav til opdatering af indsatsplanens tilbud

hver 6. måned i forbindelse med ressourceforløb

Færre opfølgninger i relation til førtidspensionister i job

med løntilskud

Lempelse af forholdstalskrav ift. praktikker for

ledighedsydelsesmodtagere

Rehabiliteringsteams, teamets sammensætning

og afholdelse af møder

Fritagelse for indhentelse af LÆ265 i sager om

Jobafklaringsforløb

Ansøgende kommuner

Vesthimmerland, Thisted, Jammerbugt og Aalborg

Thisted, Rebild, Aalborg, Vesthimmerland

og Jammerbugt

Jammerbrugt, Aalborg og Frederikshavn/Læsø

Jammerbugt og Thisted

Jammerbugt og Aalborg

Jammerbugt, Vesthimmerland, Aalborg og Rebild

Vesthimmerland

Frederikshavn/Læsø og Jammerbugt

Vesthimmerland

Rebild, Vesthimmerland, Jammerbugt,

Morsø og Aalborg

Rebild, Vesthimmerland, Jammerbugt, Morsø,

Brønderslev, Frederikshavn/Læsø og Aalborg

Proces, organisatoriske rammer samt erfaringer

Side 19

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Det nordjyske frikommunenetværk modtog den 21. decem-

ber 2017 svarskrivelsen fra Social- og Indenrigsministeriet,

hvori det fremgik, at der blev givet helt eller delvist tilsagn

til at kunne påbegynde 10 ud af 13 forsøg.

Regeringen gav afslag på ansøgningen om lempede regler

for IGU med begrundelsen om, at IGU var en treårig for-

søgsordning som led i trepartsaftalen om arbejdsmarked-

sintegration. Eventuelle ændringer ville derfor forudsætte

opbakning fra arbejdsmarkedets parter.

Desuden blev der givet afslag på ansøgningen om reha-

biliteringsteamets sammensætning, da alle faggruppers

tilstedeværelse vurderedes at være nødvendig for at sikre

borgerens retssikkerhed.

Endelig gav regeringen afslag på forsøget om forenkling af

sanktioneringsreglerne og mindre dokumentation, idet det

blev vurderet, at forsøget i vid udstrækning ville blive imø-

dekommet gennem et kommende oplæg til regelforenkling

af sanktionslovgivningen. I sin vurderingen lagde Regerin-

gen vægt på, at frikommunenetværket i ansøgningen selv

havde anført, at man helst så en generel regelændring frem

for et forsøg. Den efterfølgende lovændring viste sig ikke at

give helt de samme frihedsgrader, som ansøgningen fra Fri-

kommunenetværket lagde op til, hvorfor det fortsat kunne

være relevant ved en fremtidig mulig lovændring at se ind i

frikommunenetværkets ansøgning.

Forsøgene blev lovhjemlet og forberedt, og trådte i kraft 1.

juli 2018.

Se svar fra Social- og Indenrigsministeriet i bilagsmappe 2.

17 aktive forsøg fordelt på de

deltagende kommuner

Der har i forsøgsperioden været 17 aktive forsøg, der blev

implementeret og igangsat. Dette skyldes, at forsøg nr. 8

(tabel 4 nedenfor) vedr. uddannelsespålæg ikke blev iværk-

sat, jf. begrundelsen på side 18 (indgår dog kort i evalue-

ringen).

De 17 aktive forsøg var, som tidligere nævnt, varierende i

omfang, antallet af involverede borgere og antallet af invol-

verede kommuner. Nedenfor er for overskuelighedens skyld

oplistet de 17 nordjyske forsøg, herunder de involverede

kommuner som enten var med fra forsøgsstart eller kom

med senere.

I oversigten i tabel 4 er forsøgene grupperet under ﬁre te-

maer

• Færre proceskrav – i samtale og borgermødet

• Færre proceskrav – i rehabiliteringsteams og med

lægeattester

• Færre proceskrav – i den virksomhedsrettede indsats

• Nye indsatser i beskæftigelseslovgivningen

– hjælp til psykologbehandling og iværksætteri

Særligt bør fremhæves de to store forsøg,

Forsøg med

formkrav ved lovpligtige samtaler

samt

Forsøg med reha-

biliteringsteams, herunder JAF-sager og LÆ265,

idet de har

involveret stort set alle de nordjyske kommuner, og må be-

tegnes som frikommunenetværks ”ﬂagskibs-forsøg”, der i

sit indhold og omfang vurderes at give langt de største fri-

hedsgrader, og derfor vurderes at indeholde det allerstørste

potentiale for afbureaukratisering i fremadrettet lovgivning.

Side 20

Proces, organisatoriske rammer samt erfaringer

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Tabel 4: Oversigt over de 17 aktive forsøg i forsøgsperioden grupperet under de 4 temaer

Nr.

Forsøg

Deltagende kommuner

Færre proceskrav – i samtale og borgermødet

Formkrav ved lovpligtige samtaler

Rebild, Thisted, Frederikshavn/Læsø,

Aalborg, Hjørring, Mariagerfjord,

Brønderslev, Jammerbugt og Vesthimmerland

Thisted, Rebild, Aalborg, Vesthimmerland,

Frederikshavn/Læsø og Jammerbugt

Vesthimmerland

1. juli 2017

Ikrafttræden

Ledighedsydelse - fritagelse for revurde-

ring i 12. måned indenfor 18 måneder

Fritagelse fra krav til opdatering af ind-

satsplanens tilbud hver 6. måned i for-

bindelse med ressourceforløb

Fleksible rammer for uddannelse

Lempede mentorregler (Mulighed for at

fritage aktivitetsparate kontant- og ud-

dannelseshjælpsmodtagere for ret- og

pligt-mentor

Fleksibelt kontaktforløb for integrations-

borgere

Færre opfølgninger i relation til førtids-

pensionister i job med løntilskud

(Delvis fritagelse fra uddannelsespålæg

for en særlig delmålgruppe)

Ikke påbegyndt

1. juli 2018

Frederikshavn/Læsø, Jammerbugt og Thisted

Jammerbugt og Aalborg

1. juli 2017

1. juli 2018

Vesthimmerland

1. juli 2018

Vesthimmerland

1. juli 2018

Aalborg

1. januar 2018

Proces, organisatoriske rammer samt erfaringer

Side 21

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Nr.

Forsøg

Deltagende kommuner

Færre proceskrav – i rehabiliteringsteams og lægeattester

Ikrafttræden

Rehabiliteringsteams, herunder

delansøgningerne

a) Fritagelse fra krav om at indhente

lægeattest – LÆ265 – i de tilfælde,

hvor der i forvejen foreligger tilstræk-

kelige helbredsmæssige oplysninger,

også for sager om jobafklaringssager

b) Fritagelse fra forelæggelse af visse

sager ift. første jobafklaringsforløb

Forenkling af bevillingsgrundlaget for

revalidering

Differentiering i valg af lægeattester

på sygedagpengeområdet

Forlængelse af ressourceforløbssager

Rebild, Vesthimmerland, Mariagerfjord,

Jammerbugt, Morsø, Frederikshavn/Læsø,

Brønderslev, Thisted, Hjørring og Aalborg

1. januar 2018

Vesthimmerland, Thisted, Jammerbugt,

Hjørring og Aalborg

Morsø, Jammerbugt, Vesthimmerland,

Hjørring og Rebild

Frederikshavn/Læsø og Jammerbugt

1. juli 2018

1. januar 2018

1. juli 2018

Færre proceskrav – i rehabiliteringsteams og med lægeattester

Fleksibilitet i forhold til

forholdstalskravene

Fleksible rammer for løntilskud/

jobrotation

Lempelse af forholdstalskrav ift. praktik-

ker for ledighedsydelsesmodtagere

Jammerbugt, Thisted og Vesthimmerland

1. juli 2017

Jammerbrugt, Aalborg og Frederikshavn/Læsø

1. juli 2018

Vesthimmerland

1. juli 2018

Nye indsatser i beskæftigelseslovgivningen – hjælp til psykologbehandling og iværksætteri

Mikrolån

Mulighed for at fremme iværksætteri

for dimittender

Psykologbehandling

Aalborg

Frederikshavn/Læsø og Aalborg

1. juli 2017

Jammerbugt, Thisted og Rebild

1. januar 2018

Side 22

Proces, organisatoriske rammer samt erfaringer

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Evaluering af forsøgene

Inden igangsætning af forsøgene blev der til hvert forsøg

udarbejdet evalueringsdesigns i dialog med VIVE, der havde

indgået aftale med Social- og Indenrigsministeriet om at

bistå frikommunenetværk med sparring og input til evalue-

ringerne, dog uden at være involveret i den konkrete gen-

nemførsel af evalueringerne.

I forhold til frikommunenetværkets to ”ﬂagskibs-forsøg”

Formkrav ved lovpligtige samtaler

samt

Forsøg med reha-

biliteringsteams

besluttede frikommunenetværket at indgå

aftale med konsulentﬁrma Rambøll om gennemførelse og

udarbejdelse af evalueringerne på disse to forsøg for at sik-

re evalueringer af høj faglig kvalitet og dermed forventeligt

større gennemslagskraft i en fremadrettet dialog om per-

manentgørelse af forsøgenes indhold. Rambøll blev bl.a.

valgt til opgaven med afsæt i deres involvering i ministeriets

første Frikommuneforsøg I.

Evalueringsdesigns for de enkelte forsøg kan ses i bilags-

mappe 2.

Til at varetage koordinerende og administrative opgaver,

herunder udarbejde evalueringsrapport, i forbindelse med

Frikommuneforsøget, samt være i dialog med ministerier,

styrelser, VIVE, og øvrige interessenter, blev der udpeget

frikommune-koordinatorer,

en medarbejder fra Aalborg

Kommune. Denne har løbende drøftet relevante emner med

den administrative følgegruppe

bestående af 3 arbejds-

markedschefer, hvor sager er blevet forberedt og sidenhen

forelagt chef-følgegruppen, styregruppen og projektejer.

Hvert forsøg blev organiseret med en

frikommune-arbejds-

gruppe

med repræsentanter fra alle deltagende kommuner.

Hver frikommune-arbejdsgruppe udpegede en

tovholder-

kommune,

der havde til opgave at sikre udarbejdelse af

evalueringsdesigns, løbende dialog mellem de involverede

kommuner, løbende opfølgning og kontakten til frikommu-

ne-koordinator, gennemføre selve evalueringerne, mv.

Nedenfor er frikommunenetværkets organisering illustreret.

Organisering af det nord-

jyske frikommunenetværk

Styringen af det nordjyske frikommuneforsøg blev organi-

seret på en måde, der drog fordele af, at kommunerne i

netværket i forvejen havde en række eksisterende organi-

seringer og mødefora, hvor frikommune-deltagelsen kunne

integreres. På den måde skulle der ikke skabes en helt ny

organisering med nye møderækker.

KKR Nordjylland blev, som igangsætter og initiativtager til

deltagelse i Frikommuneforsøg II, projektejer for det sam-

lede forsøg, og har løbende modtaget afrapporteringer på

forsøgenes fremdrift.

Styregruppen

for Frikommuneforsøg II blev beskæftigelses-

direktørkredsen, der i forvejen var etableret for administra-

tivt at understøtte KKR Nordjylland på beskæftigelsesom-

rådet, mens den allerede etablerede gruppe af nordjyske

jobcenter- og arbejdsmarkedschefer blev frikommuneforsø-

gets

chef-følgegruppe.

Organisering af det nordjyske

Frikommunenetværk

Projektejer

Styregruppe

Administrativ

følgegruppe

Frikommune-

koordinator

Chef-følgegruppe

for hele

frikommune-

forsøget

Arbejds-

gruppe for

det enkelte

forsøg

Arbejds-

gruppe for

det enkelte

forsøg

Arbejds-

gruppe for

det enkelte

forsøg

Proces, organisatoriske rammer samt erfaringer

Side 23

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Erfaring og læring ved

deltagelse i Frikommune-

forsøg II

Hovedformålet med frikommuneforsøgene på beskæfti-

gelses- og integrationsområdet har, som nævnt, været at

opnå viden og erfaring med at udføre beskæftigelsesind-

sats på en anden måde, end den gældende lov foreskriver

den. Hensigten har netop været at bibringe ny viden og

resultater, der forhåbentlig vil kunne føre til en ændring og

forenkling af den kommunale beskæftigelsesindsats.

Det nordjyske frikommunenetværk har dog opnået erfarin-

ger og viden, der rækker ud over de konkrete frikommune-

forsøg, og som vurderes at være afgørende for at kunne

lykkedes med at gennemføre store og omfattende frikom-

muneforsøg i et netværk med mange kommuner. Disse er-

faringer danner grundlag for en række væsentlige pointer

i næste afsnit, der bør medtænkes i eventuelle fremtidige

ønsker om at lade kommuner arbejde med frihedsgrader og

forsøg på kommunale velfærdsområder.

Dertil kommer erfaringer med ministerierne og de ministe-

rielle rammer for frikommuneforsøgene, som vurderes at

have haft betydning for frikommuneforsøgene og deres

mulighed for at blive gennemført i overensstemmelse med

frikommunenetværkets intentioner. Disse erfaringer frem-

hæves ligeledes, da disse vurderes væsentlige at have for

øje i Folketinget, hvis man reelt ønsker, at kommunerne

skal bidrage med nytænkning af offentlige velfærdsopgaver,

eksempelvis inden for beskæftigelses- og integrationsom-

rådet.

Organisatoriske og politiske

opmærksomhedspunkter ved at

deltage i Frikommuneforsøg II

I forbindelse med afslutning af det nordjyske frikommune-

forsøg i sommeren 2020 deltog en række medarbejdere,

jobcenter- og arbejdsmarkedschefer og nordjyske politike-

re i fokusgruppeinterviews for herigennem at afdække og

opnå viden om deres oplevelse og erfaring med følgende

temaer:

1. Frikommunenetværket og det tværgående samarbejde

2. Den organisatoriske klargøring og set-up samt imple-

mentering, herunder ledelsesmæssigt fokus

3. Den fremadrettede læring

4. Resultaterne

Der blev gennemført fokusgruppeinterviews med følgen-

• 5 nordjyske politikere

- Borgmester og KKR-formand Arne Boelt, Hjørring

- Borgmester og KKR-næstformand

Mogens Christen Gade, Jammerbugt

- Borgmester og KKR-medlem Thomas Kastrup-Larsen

- Borgmester og KKR-medlem Mikael Klitgaard,

Brønderslev

- Byrådspolitiker og udvalgsformand Edin Hajder,

Mariagerfjord

• 8 nordjyske jobcenter- og arbejdsmarkedschefer

• 8 medarbejdere fra de nordjyske jobcentre med erfaring

fra et eller ﬂere frikommuneforsøg

8) Som følge af corona-situationen blev fokusgruppeinterviewene gennemført digitalt og i mindre grupper end oprindeligt tiltænkt.

Side 24

Proces, organisatoriske rammer samt erfaringer

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

De udsagn og oplevelser, som deltagerne redegjorde for

under fokusgruppeinterviewene, er omsat til en række

pointer, der bør medtænkes, hvis man på Christiansborg

også fremadrettet ønsker at lade kommuner afprøve nye

måder at arbejde med kommunal velfærd.

Væsentlige opsummerende pointer

Der skal være frihed i netværket

Det har været afgørende, at kommunerne frit i de kommu-

nale udvalg har kunnet beslutte, hvilke frikommuneforsøg

man har villet deltage i samt også hvordan.

Kendskab til hinanden er vigtigt

Det har været afgørende for det politiske og ledelsesmæs-

sige engagement og ”commitment”, at netværket har be-

stået af kommuner, der i forvejen kendte til hinanden, og i

forvejen havde et samarbejde samt havde samme lokale og

regionale udfordringer, eksempelvis mangel på læger.

Et fyrtårnsprojekt baner vejen

for mere samarbejde

Med Frikommuneforsøg II og frikommunenetværket i Nord-

jylland er det oplevelsen, at der er skabt dialog og samar-

bejde om andet og mere end frikommuneforsøgene, også

på medarbejderniveau. Dette er en positiv ”spillover-ef-

fekt” af, at kommunerne er sammen om Frikommuneforsøg

II og er logisk og geograﬁsk forbundne.

Med netværk kommer man

længere end alene

Det har været afgørende at være frikommune med andre

kommuner i et fælles netværk. Det har givet vægt og tyng-

de til ansøgningerne, det har fordelt ressourcetrækket på

ﬂere, og det har sikret en større grad af kvalitet i ideerne,

ansøgningerne og forsøgene efterfølgende. Hertil har der

været mulighed for sparring kommunerne imellem i forbin-

delse med implementering og drift.

Sørg for tværministerielt

commitment

Blandt chefer og politikere i netværket fremhæves udfor-

dringen i, at der på Christiansborg og på tværs af mini-

sterierne ikke opleves et fælles engagement og enighed

om værdien af frikommuneforsøgene. Som en af cheferne

siger:

”det faktum at det er Social- og Indenrigsministeriet,

der sætter frikommuneforsøgene i gang, men lovændrin-

gerne sker på beskæftigelsesministeriets område, er en ud-

fordring”.

Afsæt ressourcer til en

koordinerende funktion

Det har været afgørende, at der har været afsat en ressour-

ce til løbende og gennem hele forsøgsperioden at være

koordinerende og samlende for de mange forskellige del-

tagere, kommuner og mellem det administrative, ledelses-

mæssige og politiske led.

Friere rammer er godt for borgere og

skaber engagerende medarbejdere

Sørg for fortsat at skabe forenklinger på beskæftigelses-

området. Forsøg uden efterfølgende lovændringer kan have

den modsatte effekt og være demoraliserende for medar-

bejdere og kommuner, der taber gejsten. Som en siger:

”Jeg

havde håbet, at vi kunne sætte et større præg. Noget af det

vi synes, er vigtigt – det meningsskabende for borger – hav-

de jeg håbet, var kommet med i den nye LAB”.

De fulde opsamlinger fra fokusgruppeinterviewene kan ses

i bilagsmappe 2.

Ejerskabet skal bredes

ud i netværket

Det har været afgørende, at de enkelte forsøg ikke er blevet

styret fra en projektleder/koordinator alene, men at forsø-

gene har været organiseret i frikommune-arbejdsgrupper

på tværs af deltagende kommuner med en tovholder-kom-

mune i hver. Det har givet ejerskab på tværs af de mange

deltagende kommuner og givet plads til variation kommu-

nerne imellem.

Proces, organisatoriske rammer samt erfaringer

Side 25

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Omfang af forsøg og

ledelsesmæssigt fokus

De mange relevante erfaringer og pointer, som er skitseret

ovenfor, baserer sig på det samlede netværks erfaringer.

Ser man ind de enkelte kommuner, har deltagelsen i Fri-

kommuneforsøg II været forskellig, hvad angår antallet af

kommuner, der har deltaget i de enkelte forsøg; det har

varieret fra 1 til 9 kommuner, ligesom de enkelte kommuner

har været med i alt fra 2 til 11 forskellige forsøg. Dette har

ikke kun påvirket omfanget af forsøgene, men også volu-

men og dermed tyngden i de enkelte forsøg.

Erfaringen med at deltage i henholdsvis få eller mange

forsøg er ikke blevet afdækket i interviews eller gennem

de konkrete evalueringer. Alligevel har dette været drøftet

i bl.a. den administrative følgegruppe for forsøget, og ne-

denfor er oplistet nogle overvejelser og reﬂeksioner om-

kring dette, som er værd at fremhæve i den afsluttende

evalueringsrapport, og som kan danne grundlag for fremti-

dige overvejelser i forbindelse med deltagelse i frikommu-

neforsøg eller lignende.

Overvej antallet af forsøg

Med ovenstående in mente er det en reﬂeksion værd, qua

erfaringerne fra Nordjylland, at vurdere dels omfanget af

forsøg samlet set i et netværk og dels i den enkelte kom-

mune. At en kommune deltager i mange forsøg vurderes

ikke i sig selv at være en udfordring for et netværk og heller

ikke i den enkelte kommune, da mange forsøg i en enkelt

kommune faktisk kan betyde et stort fokus på de mange

frihedsgrader og generelt kan påvirke medarbejdernes til-

gange til borgere, hvor der generelt bliver et større fokus på

individuelle løsninger.

Der kan dog være en risici ved, at en enkelt kommune del-

tager i ﬂere forsøg og særligt i forsøg, hvor kommunen ale-

ne deltager. Her kan det betyde, at alle opgaver omkring

forsøget alene skal varetages af kommunen selv, herunder

planlægning, implementering, opfølgning og ikke mindst

evaluering, ligesom der ikke vil været andre kommuner

at sparre og udvikle med, og heller ikke dele de styrings-

mæssige og administrative opgaver og udfordringer med.

Mange små forsøg, hvor kommunerne deltager alene, kan

måske næsten gå lidt i glemmebogen hos medarbejderne,

da de let kan forsvinde i driften.

Antallet af forsøg, set i lyset af ressourcer og ledelses-

mæssigt fokus, bør derfor være genstand for en bevidst og

grundig overvejelse, inden de påbegyndes. Omvendt kan

mange forsøg – igen gennem en bevidst overvejelse – være

medvirkende til et positiv spillover-effekt, hvor medarbej-

dere bliver fokuseret på individuelle løsninger for den en-

kelte borger.

Deltagelse i forsøg kræver ledelses-

mæssigt fokus – fra start til slut

At beslutte, ansøge om, udvikle, implementere, drifte, ju-

stere og til sidst evaluere et nyt tiltag, i dette tilfælde et

frikommuneforsøg, der strækker sig over 3-4 år, kræver

et vedvarende og koncentreret ledelsesmæssigt fokus fra

start til slut.

Dette har i nogle kommuner vist sig vanskeligt i kombina-

tion med den daglige drift, nye nationale ændringer af be-

skæftigelseslovgivningen, ændringer i organisering og del-

tagelse i andre forsøg; enten via frikommune eller gennem

de mange STAR-projekter, og set i bakspejlet kunne det

have været gavnligt at have overvejet den ledelsesmæssige

opfølgning gennem hele forsøgsperioden inden forsøgets

start.

Evalueringsdesigns er vigtige

– men det kan stadig være vanskeligt

at påvise sammenhænge

Med forsøgene er der udarbejdet evalueringsdesigns, der

har skullet danne grundlag for evalueringerne. Flere forhold

kan dog spille ind på, hvorfor nogle af forsøgene alligevel

ikke kan påvise de ønskede effekter eller sågar det modsat-

te; at forsøget ikke har virket.

Inden for beskæftigelsessystemet vil der altid være tale om

”de forbundne kar” – at én indsats ét sted kan have betyd-

ning for indsatsen og resultaterne et andet sted. Desuden

kan det være vanskeligt at påvise, hvordan det havde set

Side 26

Proces, organisatoriske rammer samt erfaringer

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

ud uden forsøgene; for borgerne deltager jo ikke alene i ét

forsøg, men er evt. omfattet af ﬂere forsøg, ligesom den

generelle lovgivning og fokus kan ændres undervejs i for-

søgsperioden og dermed kan have betydning for borgers

udvikling eller fodfæste på arbejdsmarkedet.

Dertil kommer, at nogle af forsøgene desværre har været

med få borgere, samtidig med at data for forsøgets resul-

tater desværre ikke har kunnet påvise sammenhænge til

forsøget.

Derfor står det nordjyske frikommunenetværk med ﬂere

forsøg, som fortsat vurderes at kunne bibringe til mindre

bureaukrati og færre proceskrav i kommunernes beskæfti-

gelsesindsats samt frigive mere tid til og skabe mere me-

ning for den enkelte borger. Evalueringerne kan dog ikke

påvise sammenhængen, idet forsøgene ikke har kunne

fremlægge tilstrækkelig dokumentation eller ikke er blevet

anvendt nok til, at kommunerne kan bidrage med ny rele-

vant viden på området.

Erfaringerne 4 år senere er blandede, og der er i netvær-

ket tvivl om, hvorvidt regeringens intention, som den står

formuleret på Social- og Indenrigsministeriets hjemmeside,

afspejles i alle ministerier og styrelser.

Forsøg med integrationsmodtagere

blev ikke godkendt

Tydeligst var den oplevelse i 2017, hvor de nordjyske kom-

muner gentagne gange oplevede, at forsøg, der indbefat-

tede integrationsborgere, blev afvist med den begrundelse,

”forsøgene stred mod helt centrale elementer i rege-

ringens politik på integrationsområdet”

. Dette argument

stod KKR Nordjylland, som projektejer og initiativtager til

den nordjyske deltagelse, undrende overfor og henvendte

sig derfor til daværende Social- og Indenrigsminister Simon

Emil Ammitzbøll og daværende Udlændinge- og Integrati-

onsminister Inger Støjberg for at rådføre sig med disse om,

hvilke forsøg der ikke ville stride med daværende regerings

integrationspolitik.

I et samlet svar sendt fra Social- og Indenrigsministeren

kvitterede denne for det nordjyske netværks arbejde med

udvikling af nye metoder og tilgange på beskæftigelses-

området. Ligeledes blev det understreget, at afslagene af

forsøgene på integrationsområdet ikke skulle læses på den

måde, at Regeringen ikke støttede op om ambitionen om at

arbejde med nytænkning af indsatsen for integrationsbor-

gere. Blot, blev det i svarbrevet understreget, at forsøgene

skulle have et klart jobfokus og ikke måtte være i modstrid

med regeringens overordnede politik på området, herunder

at det skulle kunne betale sig at arbejde, pligten til at stå

til rådighed samt en effektiv og konsekvent sanktionering.

Regeringen ville derimod, som udgangspunkt, være åben

over for forsøg, der fx så på indhold, organisering og timing

i forhold til de jobrettede tilbud.

Dette var for kommunerne en indskrænkning af de ønsker

til forsøg, som man i kommunerne vurderede relevante for

integrationsborgere. I øvrigt også en erfaring som øvrige

frikommunenetværk gjorde sig i samme periode.

Er Frikommuneforsøg kun et

projekt i Social- og Indenrigs-

ministeriet?

På Social- og Indenrigsministeriets hjemmeside står der føl-

gende om frikommuneforsøg:

”Frikommuneforsøg er en del af regeringens samarbejde

med kommunerne om afbureaukratisering, effektivisering

og bedre styring i den kommunale sektor, og formålet er

at afprøve nye måder at gøre tingene på i den offentlige

sektor med henblik på at ﬁnde mere effektive løsninger,

der kan sikre mere kvalitet for pengene og/eller mere tid til

kernevelfærden i kommunerne. Erfaringerne fra forsøgene

under frikommuneforsøget inspirerer løbende til forenkling

og forbedring af de statslige regler”.

Dette – og ønsket om at skabe en mere meningsgiven-

de indsats for borgere – var afsættet for, at de nordjyske

kommuner ønskede at deltage i Frikommuneforsøg II under

temaet ”En mere ﬂeksibel beskæftigelsesindsats, herunder

også nytænkning af integrationsområdet”.

9) Citat fra Social- og Indenrigsministeriets tilbagemeldinger.

Proces, organisatoriske rammer samt erfaringer

Side 27

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsministeriet opleves at stå

alene med ønsket om kommunal nytænkning

Desuden var der hos kommunerne, hvilket ikke blot kom

til udtryk under fokusgruppeinterviewene, men som også

tidligere er kommet frem, en oplevelse af en underliggende

modsætning mellem Social- og Indenrigsministeriets inten-

tioner med frikommuneforsøget og Beskæftigelsesministe-

riets ønsker. Dette kom eksempelvis til udtryk ved de to

ministeriers forskellige syn på evalueringer, hvor særligt Be-

skæftigelsesministeriet lagde vægt på tung evidensbaseret

evaluering med kontrolgruppe, hvilket i mindre grad blev

vurderet nødvendigt hos Social- og Indenrigsministeriet.

Ligeledes vurderes interessen fra Beskæftigelsesministeri-

ets side ikke altid at have været tydelig for de nordjyske

kommuner; eksempelvis under ministeriets arbejde med

oplæg til en forenklet beskæftigelsesindsat, der ellers kun-

ne have høstet viden og erfaring fra de nordjyske forsøg.

De nordjyske kommuner blev ikke kontaktet eller på anden

vis inddraget i det forberedende lovarbejde.

Statslige IT-systemer blev oplevet som hæmsko

for fuld implementering af visse forsøg

Dertil kommer oplevelsen af, at der på den ene side er

blevet givet lovhjemmel til forsøg på beskæftigelsesmini-

steriets område, men på den anden side at frikommuner-

ne fortsat har skullet agere i et IT-system, der har været

styrende for indsatsen, og som ikke kunne tage højde for

frihedsgraderne i forsøgene. Dette har betydet, at forsøg

enten ikke er kommet i gang, eller at man i kommunerne

har måtte agere med ”work-arounds” og ”laden som om” i

IT-registreringerne.

Mistillid til den kommunale indsats giver ikke

det bedste fundament for frikommuneforsøg

Endelig har der været en oplevelse af en mistillid til kom-

munernes intentioner med forsøgene. Mens deltagelse i

Frikommuneforsøg II for kommunerne har handlet om at

levere en anden og mere ﬂeksibel og meningsgivende ind-

sats for borgere med det formål at ﬂytte fokus til resultater

i stedet for proces, så har det været opfattelsen, at Christi-

ansborg, Folketingets Beskæftigelsesudvalg, mv. har set på

forsøgene som kommunernes forsøg på at ”slippe” af sted

med mindst mulig indsats.

Dette har været en ærgerlig erfaring at få, for det kunne

have været et spændende og givtigt Frikommuneforsøg,

hvis præmissen og holdningen fra start var, at viden og er-

faringer skulle bibringe det samlede beskæftigelsessystem

reel viden uden skelen til, om det var lokalt eller på Christi-

ansborg, ideerne var blevet født.

Frikommuneforsøg og den

forenklede lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats

Den 1. januar 2020 trådte en ny forenklet Lov om aktiv be-

skæftigelsesindsats i kraft. Nogle af forenklingerne var på

områder, hvor de nordjyske kommuner kørte forsøg. Flere

forsøg blev ikke påvirket af regelforenklingerne, andre del-

vist og et enkelt forsøg blev fuldt ud.

Det har været positivt at se, at nogle forsøg er blevet

permanentgjort, inden evalueringerne foreligger, hvilket

de nordjyske kommuner ser på med tilfredshed. Som det

fremgår af tabel 5, blev en række forsøg dog ikke ”overﬂø-

diggjort” som følge af ny Lov om en aktiv beskæftigelses-

indsats, og derfor er der fortsat potentiale for yderligere

forenklinger, jf. kapitel 2.

Side 28

Proces, organisatoriske rammer samt erfaringer

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Tabel 5: Oversigt over frikommuneforsøg og konsekvenser af LAB forenklinger

Forsøg

Differentiering i valg af læge-

attester på sygedagpengeom-

rådet

Formkrav ved lovpligtige

samtaler, herunder Fleksibelt

kontaktforløb for integrations-

modtagere

Deltagende kommuner

Hjørring, Frederikshavn,

Rebild, Vesthimmerland,

Morsø og Jammerbugt

Brønderslev, Frederikshavn/

Læsø, Hjørring, Jammerbugt,

Mariagerfjord, Rebild, Thisted,

Vesthimmerland og Aalborg

Forenklingers betydning for forsøgene

Forsøg ophører helt

Forsøg fortsætter uændret. Selvom der med den

forenklede LAB blev lempet på kravene til samtaler,

så har alle kommuner valgt at forsætte med forsø-

get om samtaler, da der eksempelvis med forsøget

kunne afholdes telefoniske og digitale samtaler.

Forsøg fortsætter uændret

Fleksibilitet i forhold til

forholdstalskravene

Fleksible rammer for løntilskud

og jobrotation

Fleksible rammer for uddan-

nelse

Jammerbugt, Thisted og

Vesthimmerland

Aalborg, Jammerbugt og

Frederikshavn

Thisted, Jammerbugt og

Frederikshavn

Forsøg fortsætter uændret

Forsøg ophører delvist

Den del af forsøget, der vedrører mere end 6 ugers

vejledning og opkvaliﬁcering til dagpengemodta-

gere, blev omfattet af den forenklede LAB-lov, og

derfor ophørte denne del af forsøget.

Forsøg ophører delvist

Fra 1/1 2020 anvendes bestemmelsen i nuværen-

de bek. om frikommuneforsøg II på beskæftigel-

ses- og sygedagpengeområdet § 18 kun på nye

revalideringssager, og ikke som hidtil også i sager

om justering, forlængelse og ophør. Det er således

målgruppen for indsatsen som ændres og ikke

bestemmelsen.

Forsøg fortsætter uændret

Forenkling af bevillingsgrund-

laget for revalidering

Thisted, Jammerbugt, Hjørring,

Vesthimmerland og Aalborg

Forlængelse af

ressourceforløbssager

Fritagelse for at opdatere

indsatsplanens tilbud hver 6.

måned

Færre opfølgninger i forbindel-

se med førtidspensionister i

job med løntilskud

Frederikshavn/Læsø og

Jammerbugt

Vesthimmerland

Forsøg fortsætter uændret

Vesthimmerland

Forsøg fortsætter uændret

Proces, organisatoriske rammer samt erfaringer

Side 29

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Forsøg

Ledighedsydelse - fritagelse

for revurdering i 12. måned

indenfor 18 måneder

Deltagende kommuner

Frederikshavn/Læsø,

Rebild, Thisted, Vest-

himmerland, Aalborg og

Jammerbugt

Vesthimmerland

Forenklingers betydning for forsøgene

Forsøg fortsætter uændret

Lempede forholdstalskrav i

forhold til ledighedsydelses-

modtagere i virksomheds-

praktik

Lempede mentorregler

Forsøg fortsætter uændret

Jammerbugt og Aalborg

Forsøget ophører helt. Forsøget er blevet fuldt

ud imødekommet via ny lovgivning, og derfor er

forsøget ophørt.

Forsøg fortsætter uændret

Ophører delvist. Efter 1. januar 2020 gælder kun

den del af forsøget, der handler om fritagelse for

rådighed og iværksætterplan. Den øvrige del (om

at give mere end 6 ugers vejledning og opkvaliﬁce-

ring til dagpengemodtagere) bliver omfattet af den

forenklede LAB-lov, og den del af forsøget ophører

derfor.

Forsøg fortsætter uændret

Mikrolån

Mulighed for at fremme

iværksætteri for dimittender

Aalborg

Psykologbehandling

Rehabiliteringsteams

Jammerbugt, Rebild og Thisted

Brønderslev, Frederikshavn/

Læsø, Hjørring, Jammerbugt,

Mariagerfjord, Morsø, Rebild,

Vesthimmerland og Aalborg

Side 30

Proces, organisatoriske rammer samt erfaringer

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

4 / Færre proceskrav

– i samtale og borgermødet

De mange proceskrav i samtalerne med borger, og i borger-

mødet generelt, har hos den kommunale beskæftigelses-

indsats længe været opfattet som en begrænsende faktor i

forhold til at levere den bedst mulige indsats til glæde for

borgere og deres mulighed for at komme tættere på ar-

bejdsmarkedet og opnå hel eller delvis beskæftigelse.

Desuden har de mange statslige proceskrav medført, at

medarbejdere i mindre og mindre grad har anvendt deres

faglighed i deres beskæftigelsesfaglige arbejde til fordel for

at være styret af fastlagte regler, kadencer og indhold, som

ikke altid har givet mening – hverken for borger eller for

medarbejder.

De nordjyske kommuner har dog de sidste år prøvet kræfter

med en række forsøg, der har bidraget til en friere og mere

fagligt funderet indsats i kommunerne, som har fjernet

unødige regler og krav, og har givet kommunerne mulighed

for at tilrettelægge indsatsen anderledes end hidtil. Med

færre uforståelige proceskrav og med mere værdighed for

borger.

I dette kapitel opsummeres hvert af de forsøg, som over-

ordnet kan kategoriseres som forsøg, der har bidraget med

færre proceskrav i samtale og borgermødet. Under hvert

forsøg er opridset indhold, erfaringer og ikke mindst frem-

adrettet anbefaling. Det drejer sig om følgende forsøg:

1. Formkrav ved lovpligtige samtaler (forsikrede ledige)

2. Formkrav ved lovpligtige samtaler (øvrige målgrupper)

3. Ledighedsydelse – fritagelse for revurdering i 12. måned

inden for 18 måneder

4. Fritagelse for at opdatere indsatsplanens tilbud hver

6. måned

5. Fleksible rammer for uddannelse

6. Lempede mentorregler

7. Fleksibelt kontaktforløb for integrationsborgere

8. Færre opfølgninger ifm. førtidspensionister i job med

løntilskud

9. Fritagelse for uddannelsespålæg til visse unge

Desuden beskrives netværkets samlede anbefalinger og er-

faringer baseret på de enkelte forsøg. For mere uddybende

beskrivelse af de enkelte forsøg henvises til bilagsmappe 1.

Samlede anbefalinger og

erfaringer fra forsøg med

samtaler og borgermødet

Overordnet har de forsøg, som har arbejdet med færre pro-

ceskrav i samtalen og borgermødet, resulteret i 3 ”udfald”:

1) Forsøg der anbefales permanentgjort fremadrettet, 2)

forsøg der er blevet implementeret i ny lovgivning i for-

bindelse med ikrafttræden af den forenklede Lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats i januar 2020, og 3) forsøg der

fortsat vurderes at kunne bidrage med færre proceskrav og

mindre bureaukrati, men hvor omfanget af forsøgsanven-

delsen enten har været for lille, eller hvor datamaterialet

ikke har været tilstrækkeligt til objektivt at kunne begrunde

en permanentgørelse.

Med afsæt i forsøgene ønsker frikommunerne at sende føl-

gende budskab:

Færre proceskrav er godt for

borgere og medarbejdere – minimer

og fjern dem fra lovgivningen

Forsøgene, der har arbejdet med færre proceskrav i sam-

talen og borgermødet, har på hver sin måde bidraget med

viden om, at borgere og medarbejdere er tilfredse eller me-

get tilfredse med de færre proceskrav, de færre regler for

reglernes skyld og for de friere og mere individuelt tilpas-

sede muligheder.

samtaleforsøget for forsikrede ledige

tilfredsheden

helt tydelig hos medarbejderne,

hvor langt de ﬂeste har

vurderet, at deres arbejde er blevet og har bidraget til at

ressourcer har kunnet bruges, der hvor det gav mening.

også a-kasserne har tilkendegivet, at det har givet

meget mere mening for borgere

og for deres ressour-

ceforbrug.

Borgere er også tilfredse.

Evalueringen viser det dog ikke

helt så tydeligt som med medarbejdere. Dette skyldes, at

der er en stor omsætning på denne målgruppe, og derfor

har mange borgere ikke kendskab til og kan ikke sammen-

ligne indsatsen før forsøget og efter det er igangsat.

Færre proceskrav

- i samtale og borgermødet

Side 31

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Erfaringerne fra særligt samtaleforsøgene, men også

for-

søget om revurdering af ledighedsydelsesmodtagere

på et

lovfastsat tidspunkt, læner sig op af de undersøgelser som

KL, i forbindelse med corona-erfaringerne fra foråret 2020,

har udarbejdet. At medarbejdere og borgere er mere til-

fredse, når indsatsen gøres ﬂeksibel og i større grad bliver

individuelt tilpasset.

Ryd op i de mange regelsæt,

der er overlappende og skaber

forvirring for borger

Med den forenklede Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

blev der luset ud i nogle af de mange regler, der gennem

årene er kommet til som knopskydning på knopskydning.

Frikommunenetværket vurderer, at der er

grundlag for

yderligere regelforenklinger, også på tværs af lovgiv-

ninger.

Et eksempel herpå er fra forsøget med

revurdering

af ledighedsydelsesmodtagere,

som vidner om, at borger

skal deltage i en række møder, der er overlappende, hed-

der noget forskelligt, ligger på forskellige ukoordinerede

tidspunkter i forløbet samt udspringer af forskellige lovgiv-

ninger. Disse forskellige møder kan være svære for borger

at forstå eller adskille fra hinanden. Og eneste resultat er

utryghed hos borger – og et unødigt ressourceforbrug hos

jobcentrets medarbejdere.

Samtaler skal også fremadrettet kunne

afholdes telefonisk eller digitalt

Såvel frikommunernes forsøg som erfaringerne fra be-

skæftigelsesindsatsen under corona-perioden har vist, at

de digitale samtaler bør være kommet for at blive.

De bidrager med meget mere ﬂeksibilitet for den enkelte

borger og

tager højde for de livssituationer,

der taler

for, at samtalen med jobcentret bør foregå telefonisk eller

digitalt; eksempelvis angst for at forlade eget hjem, store

afstande i kommunen, borgere i delvis beskæftigelse, som

mindst muligt skal ”forstyrres” i deres ansættelse, mv.

Desuden viser evalueringerne, at færre regler omkring af-

holdelse af samtalerne i jobcentret bidrager til en

langt

bedre ressourcefordeling hos de kommunale medar-

bejdere,

der kan anvende deres faglighed til at vurdere,

hvornår samtaler bør afholdes personligt og andre gange

kan afholdes telefonisk, fordi der eksempelvis er lagt en

god plan. De timer, der herved frigives, vil kunne benyttes

til de borgere, der har brug for lidt mere støtte og vejled-

ning.

Harmoniser lovgivningen

endnu mere

Desuden vil der fra frikommunenetværket lyde en opfor-

dring til, at

man endnu engang kigger beskæftigelses-

lovgivningen igennem og vurderer, om alle de mange

proceskrav,

som kan opleves forskellig fra målgruppe til

målgruppe, giver mening.

Erfaringerne fra forsøget med

opfølgning på førtidspensionister i løntilskud

viser indikati-

oner på, at de, i lighed med ﬂeksjobbere, kan få opfølgnin-

ger hvert 2�½ år, uden dette har betydning for deres ansæt-

telse. Visse regler bør forenkles og harmoniseres.

Side 32

Færre proceskrav

- i samtale og borgermødet

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

De enkelte forsøg med

færre proceskrav i samtaler

og borgermødet

De forsøg der har prøvet kræfter med færre proceskrav i

samtalen eller i borgermødet beskrives kort nedenfor med

fokus på indhold, forsøgets målgruppe og ikke mindst for-

søgets resultater, erfaringer og anbefalinger.

Formkrav ved lovpligtige

samtaler (forsikrede ledige)

Deltagende kommuner:

Aalborg Kommune, Brønderslev Kommune, Frederikshavn

Kommune, Hjørring Kommune, Jammerbugt Kommune, Ma-

riagerfjord Kommune, Thisted Kommune, Rebild Kommune

og Vesthimmerlands Kommune.

Forsøgets indhold:

Med dette forsøg ønskede de nordjyske frikommuner at

lave forsøg med de lovpligtige jobsamtaler for forsikrede

ledige. Således rummede forsøget følgende ønske:

a) Samtalernes form: fritagelse fra de lovpligtige samtalers

samtaleform, så enkelte samtaler kunne afholdes på en

anden måde end personligt fremmøde fx telefonisk sam-

tale eller som gruppesamtale/workshop eller lignende.

b) Samtalernes indhold: fritagelse fra de lovpligtige samtalers

indhold, så kommunerne kunne afholde samtaler, der var

individuelt tilpasset den lediges behov ift. vejen mod job.

c) Samtalernes kadence: fritagelse fra den lovfastsatte

kadence for lovpligtige samtaler, så kommunerne kunne

have større ﬂeksibilitet til at tilrettelægge individuelt

tilpassede samtaleforløb fx med afsæt i vurdering af

borgers risiko for langtidsledighed. Desuden mulighed

for at placere fællessamtaler med a-kassen anderledes.

I forsøget har kommunerne haft mulighed for at vurdere,

om de vil benytte sig af en eller ﬂere af de ovenstående

fritagelsesmuligheder. Målet med forsøget har været at af-

prøve, om der har kunnet opnås samme eller bedre effekt,

men med et mere ﬂeksibelt og individuelt tilrettelagt sam-

taleforløb for målgruppen.

Som det fremgår af tabellen nedenfor, har de ﬂeste kom-

muner deltaget i alle tre af forsøgets fritagelsesmuligheder:

Tabel 6: Oversigt over kommuner og fritagelsesmuligheder i forsøget

Fritagelsesmulighed

vedr. samtalens form

Fritagelsesmulighed

vedr. samtalens indhold

Fritagelsesmulighed

vedr. samtalens kadence

Kommune

Aalborg

Brønderslev

Frederikshavn

Hjørring

Jammerbugt

Mariagerfjord

Rebild

Thisted

Vesthimmerland

Deltager

Deltager ikke

Deltager (kun sæsonledige)

Deltager

Deltager ikke

Deltager

Deltager ikke

Deltager

Deltager ikke

Deltager

Deltager ikke

Deltager

Færre proceskrav

- i samtale og borgermødet

Side 33

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

To ud af de ni kommuner har haft et mere afgrænset for-

søg rettet mod en eller ﬂere udvalgte subgrupper blandt

forsikrede ledige. Det gælder Thisted Kommune, som ude-

lukkende har haft fokus på at gøre forsøg med samtalens

form ift. sæsonledige, samt Mariagerfjord Kommune, som

udelukkende har haft fokus på at gøre forsøg med samta-

lens form og indhold for udvalgte subgrupper.

Det overordnede formål med forsøget har for kommunerne

været at etablere mulighed for et mere individuelt tilpasset

og ﬂeksibelt kontaktforløb i ledighedsperioden for forsik-

rede ledige, således at den ledige i højere grad ville ople-

ve nogle samtaler og indsatser i kontaktforløbet, der gav

mening for den enkelte. En ambition har foruden en større

borgertilfredshed og en større tilfredshed hos medarbejde-

re i jobcentret desuden været, at jobcentret ﬁk mulighed

for at optimere ressourceanvendelsen, således at der kun-

ne bruges færre ressourcer på de stærkeste ledige og ﬂere

ressourcer til de ledige, der var i risiko for langtidsledig-

hed og kunne have behov for ﬂere eller længere personlige

samtaler.

Forsøgets målgruppe:

Den primære målgruppe for forsøget var forsikrede ledige,

mens den sekundære målgruppe for forsøget var myndig-

hedssagsbehandlere, der positivt forventedes at opnå et

fagligt råderum i det beskæftigelsesrettede arbejde med

målgruppen samt positive lettelser i det administrative ar-

bejde.

Forsøgets overordnede resultater, erfaringer og

anbefalinger:

Evalueringen fra konsulentﬁrmaet Rambøll viser følgende:

• Frikommuneforsøget har stort set ikke ændret på ande-

len af borgerne, som efterfølgende opnår beskæftigelse

samt omfanget af den efterfølgende beskæftigelse

(beskæftigelsesgraden).

• Forsøget har samlet set ikke øget andelen af borgerne,

som efterfølgende er på dagpenge.

• Forsøget har medført øget tilfredshed blandt interes-

senterne i forsøget.

Desuden er der opnået følgende erfaring med forsøgets

form, indhold og kadence:

•

Kommunernes implementeringserfaringer med

samtalernes form:

Fra kvalitative interviews fremgår

det, at kommunerne primært har implementeret andre

samtaleformer end personlige samtaler til subgrupper

af ledige. Enkelte kommuner har imidlertid lagt andre

samtaleformer ud til en mere bred anvendelse på hele

målgruppen fx informationsmøder og gruppesamtaler.

Det har krævet udvikling og tilpasninger at nå til de

former, der er bedst erfaring med.

•

Kommunernes implementeringserfaringer med

samtalernes indhold:

Fritagelsesmuligheden er bragt

i anvendelse af alle kommuner, der anvender øvrige

samtaleformer som en del af det lovpligtige kontaktfor-

løb. Derudover har seks af kommunerne i forsøget også

anvendt dispensationen fra lovpligtigt indhold til at give

friere rammer for individuelle jobsamtaler. Enkelte har

koblet dette til et strategisk kompetenceløft og indfø-

relsen af tilgange og metoder i den jobrettede samtale.

•

Kommunernes implementeringserfaringer med

samtalernes kadence:

Syv kommuner har anvendt fri-

tagelsesmuligheden til at udskyde første fællessamtale

med a-kasserne. Implementeringen har været enkel og

ligetil, idet samtalen blot lægges 1-2 måneder senere.

Derudover har fem kommuner anvendt dispensation fra

krav til kadencen i de almindelige jobsamtaler til at give

ﬂere samtaler til ledige, der vurderes i risiko for lang-

tidsledighed og færre til dem, der vurderes hurtigere at

komme i job ved egen indsats.

I forhold til borgerne viser evalueringen, at den samle-

de vurdering af tilfredsheden med mødet med jobcentret

overordnet er blevet fastholdt på samme niveau som før

frikommuneforsøget. Dette skal ses i lyset af, at der med

gruppen forsikrede ledige er en meget stor omsætning, og

dermed har borgere ikke haft kendskab til, hvordan det var

før og efter forsøget blev igangsat. Det der peges på som

betydningsfuldt for denne overordnede tilfredshed er bl.a.,

at de har kunnet få ﬂere/hyppigere samtaler efter behov

og kortere eller færre, hvis de ikke har haft behov; at der

har været differentierede kontaktformer fx workshops og

telefonsamtaler; og at det har været målrettet og relevant

jobrådgivning, de har fået i deres samtaler.

Evalueringen peger desuden på, at forsøget har haft en

mere tydelig virkning på medarbejdere, der arbejder med

indsatsen for forsikrede ledige. Mere end halvdelen af de

Side 34

Færre proceskrav

- i samtale og borgermødet

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

adspurgte medarbejdere oplever, at forsøget i høj grad har

bidraget til bl.a. en styrket kvalitet i indsatsen, en øget mo-

tivation, en bedre ressourceudnyttelse samt øget tillid til

deres faglige skøn. A-kasserne udtrykker også tilfredshed

i forhold til borgere og deres egen ressourceoptimering.

Med afsæt i de resultater der er skabt, og ikke mindst de

erfaringer der er gjort med et mere ﬂeksibelt kontaktforløb

til gavn for borgere, medarbejdere og også a-kassemed-

arbejdere, så er det frikommunernes

klare vurdering og

anbefaling:

• At forsøgets indhold permanentgøres ved fremtidig

lovgivning på området

• At overordnet har forsøget vist, at der, med et mere

ﬂeksibelt og individuelt tilrettelagt samtaleforløb for

målgruppen og dermed færre processuelle krav, kan

opnås beskæftigelseseffekter på niveau med sammen-

lignelige kommuner

• At borgernes tilfredshed med kontakten med jobcentret

indikerer, at de ændrede formkrav har bidraget til at

skabe samtaler, der i lidt højere grad tager udgangs-

punkt i borgernes individuelle behov

• At borgere der har erfaring med jobcentrets tilbud om

anden samtaleform, fx telefonisk, vurderer dette som

meningsfuldt

• At medarbejderne vurderer, at forsøget blandt andet

har bidraget til at styrke kvaliteten i indsatsen, forbed-

ret ressourceudnyttelsen (samtaler efter behov), øget

motivationen samt skabt øget tillid til medarbejdernes

socialfaglige skøn

For mere uddybende om forsøget se bilagsmappe 1.

Formkrav ved lovpligtige

samtaler (øvrige målgrupper)

Deltagende kommuner:

Rebild Kommune, Jammerbugt Kommune, Frederikshavn

Kommune og Vesthimmerlands Kommune.

Forsøgets indhold:

Med dette forsøg – og i lighed med forsøget med formkrav

ved lovpligtige samtaler for forsikrede ledige – var ønsket

også for andre målgrupper end forsikrede ledige at udvikle

nye, mere ﬂeksible kontaktforløb med afsæt i en mere indi-

viduelt og målrettet indsats i forbindelse med de lovpligtige

samtaler med fokus på borgernes individuelle behov frem

for ”one size ﬁts all”. Dermed var sigtet at bidrage til øget

motivation, empowerment og jobeffekt.

Ud over en forventning om at en ændring i de lovpligtige sam-

taler ville gavne borgere positivt, var det også forventningen,

at jobrådgivernes faglighed og viden om det lokale arbejds-

marked kunne bringes i spil i samtalen. Endelig var der en for-

ventning til, at mere ﬂeksibilitet kunne sikre bedre prioritering

af kommunernes ressourcer, og at de kunne benyttes, der

hvor det blev vurderet, at de kunne skabe mest effekt.

Som med forsøget for forsikrede ledige ønskede kommu-

nerne også for øvrige målgrupper at kunne fravige gælden-

de regler for så vidt angik

samtalens form, samtalens ind-

hold

samtalernes kadence.

Det betød:

• Samtaler kunne også afholdes telefonisk eller digitalt,

som gruppesamtale, workshop eller lignende, samt via

andre medarbejdere – eksempelvis virksomhedskon-

sulenter eller mentorer og dermed ikke kun personligt

med myndighedsrådgiver (samtalen form)

• Samtaler kunne tage afsæt i den enkelte borger og ikke

være bundet af et fastsat indhold (samtalen indhold)

• Samtaler kunne afholdes, når det gav mening og

dermed ikke udelukkende på et lavfastsat tidspunkt

(samtalernes kadence)

De deltagende kommuner valgte primært at anvende de tre

typer af fritagelser i kontaktforløbet. Eneste undtagelse var

i forhold til samtalens indhold, hvor Rebild valgte at fast-

holde indholdet i henhold til gældende lovgivning.

Ud over en forventning om at borgere og medarbejdere ville

opleve, at samtalerne kunne tilrettelægges mere individuelt

Færre proceskrav

- i samtale og borgermødet

Side 35

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

end hidtil og ville være tilfredse med dette, var der også fra

kommunerne en forventning om, at en mere målrettet ind-

sats i samtaleforløbet kunne sikre, at ﬂere kom i beskæfti-

gelse, og at ledighedsperioden generelt ville blive forkortet.

Forsøgets målgruppe:

Den primære målgruppe for forsøget var som udgangs-

punkt sygedagpengemodtagere, kontant- og uddannelses-

hjælpsmodtagere, borgere på revalideringsydelse, ledig-

hedsydelsesmodtagere samt borgere i ressourceforløb og

jobafklaring. Derudover var beskæftigelsesmedarbejderne

en sekundær målgruppe, fordi forsøget også forventedes

at have en betydning for deres arbejde med målgruppen.

I praksis varierede anvendelsen af forsøgets bestemmelser

dog fra kommune til kommune, og skemaet viser, hvilke

målgrupper der var omfattet i hvilke kommuner.

Tabel 7: Oversigt over kommuner og målgrupper

Målgruppe

Rebild

Jammerbugt

Frederikshavn

Vesthimmerland

Jobparate kontanthjælpsmodtagere

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere

Revalidender

Borgere på Sygedagpenge

Borgere på Ledighedsydelse

Borgere på Ressourceforløb

Udd. parate uddannelseshjælpsmodtagere

Aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere

Borgere i Jobafklaring

Forsøgets overordnede resultater, erfaringer og

anbefalinger:

Evalueringen af frikommuneforsøget vedrørende kontakt-

forløbet med øvrige målgrupper viser overordnet, at bor-

gere omfattet af forsøget hverken klarer sig bedre eller

dårligere i forhold til at komme i beskæftigelse, uddannel-

se eller at blive helt eller delvist raskmeldt, end når der

sammenlignes med hele landet og med Nordjylland. Med

andre ord er resultaterne på niveau med resultater fra de

kommuner, der ikke har deltaget i forsøget. Dermed vurde-

res det at kunne udledes, at proceskrav i forbindelse med

samtalens indhold, form og kadence umiddelbart bør an-

ses som overﬂødige og med fordel kan erstattes med friere

rammer til kommunerne.

Erfaringerne fra forsøget viser desuden, at muligheden for

særligt at afholde telefoniske samtaler har været af stor

værdi i forhold til at tilrettelægge kontaktforløbet langt

mere ﬂeksibelt og med afsæt i borgerens individuelle be-

hov. Eksempelvis gjorde telefonsamtalerne det muligt med

en hyppigere kontakt til de borgere, som havde behov for

dette. Desuden har det vist sig, at telefoniske samtaler har

skabt tryghed for borgere, der havde brug for trygheden

ved at holde samtalen i eget hjem. Endelig har borgere op-

levet besparelse på transporttid og udgifter til transport.

Desuden understøttes forsøgets erfaringer med de erfarin-

ger, som alle landets kommuner opnåede under suspende-

ring af beskæftigelsesindsatsen i forbindelse med Covid-19

i foråret 2020; at telefoniske og digitale samtaler er et godt

supplement til de personlige samtaler.

Side 36

Færre proceskrav

- i samtale og borgermødet

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Derudover har forsøget givet god erfaring og læring i for-

hold til at kunne tilrettelægge indholdet mere ﬂeksibelt,

således at jobcentret, sammen med borger, har kunnet

skabe en langt mere individuelt rettet indsats med afsæt

i den enkelte borgers konkrete situation, hvilket også har

givet ejerskab til borgeren. Endelig har det givet mening

at kunne lægge samtalerne, når der reelt var et behov og

eksempelvis at kunne afvente behandlingsplan i det primæ-

re sundhedssystem, inden en aftale med jobcentret blev

fastlagt.

I forhold til borgernes oplevelse og tilfredshed kan der med

afsæt i evalueringen ikke udledes en entydig konklusion.

Afhængig af målgruppe og kommune varierer svarene og

tilfredsheden. Dog ses alligevel i evalueringen en tendens

til øget borgertilfredshed med de friere rammer omkring

samtalen.

Langt hovedparten af medarbejderne, der har arbejdet

med forsøget, har oplevet, at deres arbejde er mere me-

ningsfuldt og har øget deres motivation. Desuden oplever

langt de ﬂeste, at forsøget har øget tilliden til deres faglige

skøn i arbejdet, og at forsøget har bidraget til at styrke

kvaliteten i indsatsen for borgerne.

Med ikrafttræden af den forenklede Lov om en aktiv be-

skæftigelsesindsats i januar 2020 blev noget af forsøgets

indhold imødekommet, og således er der sket lempelser i

forhold til samtalernes kadence. Der er dog fortsat forenk-

lingspotentiale og derfor – og i tråd med anbefalingerne fra

forsøget med forsikrede ledige - er det kommunernes

klare

anbefaling, at:

• Der sker lovgivningsmæssige forenklinger af proces-

kravene omkring samtalens indhold og form, således

at samtalen tilpasses den enkelte og denne situation

og ikke afholdes efter fastsatte statslige regler. Dette

indebærer:

• at lovgivningen tilpasses, så der også fremadrettet og

permanent skabes mulighed for at afholde telefoniske

og virtuelle samtaler i de situationer, hvor det giver me-

ning ud fra faglige vurderinger i den konkrete situation,

samt

• at indholdet i samtalen kan tage afsæt i borgerens

situation

For mere uddybende om forsøget se bilagsmappe 1.

Ledighedsydelse

– fritagelse for revurdering i

12. måned inden for 18 måneder

Deltagende kommuner:

Thisted Kommune, Rebild Kommune, Aalborg Kommune og

Jammerbugt Kommune.

Forsøgets indhold:

Med dette forsøg ønskede de deltagende kommuner at

kunne undtages fra reglerne om at foretage den lovpligtige

revurdering af borgernes ret til ﬂeksjob efter 12 måneder

på ledighedsydelse inden for 18 måneder, da denne revur-

dering blev vurderet unødvendig. Det blev den, idet kom-

munerne løbende, i forbindelse med kontaktforløbet med

borger, foretager en kvaliﬁceret revurdering, herunder en

revurdering af borgerens rådighed, behov for støtte til at

komme i job samt behov for afklarende tiltag. Det kom-

munerne kunne se med regelsættene omkring borgere på

ledighedsydelse var, at der var overlap mellem en række

bestemmelser, hvor borger skulle vurderes. De mange for-

skellige vurderinger var medvirkende til at skabe et unø-

digt pres på borgerne og gav dem en usikkerhed omkring

forsørgelsesgrundlag, hvormed fokus på job kunne mistes.

Endvidere var det oplevelsen, at regelsættet bidrog til, at

kommunerne anvendte ressourcer på at gennemføre en

rettidig revurdering mellem 12-18 måneders ledighed, uden

værdi for sagen eller borger men med spildte ressourcer,

der i højere grad kunne have været anvendt på jobskabelse

i samarbejde med borgerne.

Med frikommuneforsøget har det været hensigten at skabe

en forenkling i regelsættet med det formål, at borgerne ville

komme til at opleve sammenhænge mellem behov og ind-

sats. Ønsket var, at det var borgers individuelle situation,

der var bestemmende for, hvilke indsatser og tilbud der

skulle igangsættes på et givent tidspunkt. Ligeledes var det

ønsket, at det enkelte kontaktforløb med borger indeholdte

en helhedsvurdering i forhold til den indsats, borger kunne

have behov for fremadrettet, herunder ligeledes om borger

fortsat stod til rådighed, eller om der var behov for andre

indsatser og forsørgelsesydelser.

Forventningen til forsøget var, at kommunerne ville kunne

anvende ressourcerne på endnu mere jobfokus i samtalen

med borger. Dermed var det forventningen, at perioden

på ledighedsydelse kunne begrænses eller som minimum

Færre proceskrav

- i samtale og borgermødet

Side 37

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

være uforandret, samtidig med at der blev anvendt en mere

enkel og gennemskuelig indsats, end det var tilfældet med

lovgivningen på området.

Forsøgets målgruppe:

Målgruppen for forsøget har været borgere på ledigheds-

ydelse. Der har i forsøgsperioden løbende været ca. 1500

borgere på ledighedsydelse fordelt på de ﬁre deltagende

kommuner. Samtlige borgere, der har modtaget ledigheds-

ydelse i forsøgsperioden, har været omfattet af forsøget.

Forsøgets overordnede resultater, erfaringer og anbefalin-

ger:

Overordnet er der i forsøgsperioden sket en reduktion i den

gennemsnitlige sagslængde, og dette til trods for at der

bl.a. i Aalborg Kommune er ﬂere på ledighedsydelse ved

forsøgets afslutning end ved forsøgets start. Med andre ord

har det været muligt at nedbringe den gennemsnitlige va-

righed på ledighedsydelse til trods for, at proceskravet om

revurderingen er fjernet.

Desuden viser evalueringen, at medarbejdere på tværs af

kommunerne i nogen grad eller i høj grad har oplevet, at

forsøget har været med til at forenkle sagsbehandlingen

på området. Desuden tegner der sig et billede af, at der

med forsøget har været en opleve af, at de administrative

opgaver er blevet lettet, og at denne afbureaukratisering

har frigivet ressourcer til at fokusere endnu mere på den

virksomhedsrettede indsats men også til at nå ﬂere samta-

ler med borgerne. Der er oplevet en frihed til at iværksætte

indsatser, når det gav mening for den enkelte borger, hvil-

ket vurderedes at have understøttet en empowerment-til-

gang samt styrket rådgivernes faglighed. Rådgiverne på

tværs af kommunerne har været enstemmigt enige om, at

forsøget, og dermed fritagelsen for revurderingen efter 12

måneder inden for 18 måneder på ledighedsydelse, har gi-

vet mening.

Derfor anbefales det

fra kommunerne, at forsøgets ind-

hold permanentgøres i en fremtidig lovgivning, og at der

herved skabes mindre bureaukrati i den kommunale be-

skæftigelsesindsats, og at borgere og medarbejdere får

glæde af færre proceskrav og en mere individuelt tilrette-

lagt indsats.

For mere uddybende om forsøget se bilagsmappe 1.

Fritagelse for at opdatere

indsatsplanens tilbud hver

6. måned

Deltagende kommune:

Vesthimmerlands Kommune.

Forsøgets indhold:

Vesthimmerlands Kommune valgte at deltage i et forsøg,

hvor de kunne undlade at opdatere indsatsplanen for en

ressourceforløbsborger hver 6. måned. Afsættet for dette

ønske var reglerne om, at tilbud og aktiviteter samt op-

følgning skulle fastlægges i indsatsplanen for en periode

på mindst 6 måneder ad gangen, samt at planen løbende

skulle justeres. Med andre ord skulle kommunen pr. auto-

matik hver 6. måned opdatere planen – også selvom der

ikke var nyt i planen. Dette vurderede kommunen var med

til at skabe forvirring og usikkerhed hos borgere, der ofte

ikke kunne se mening med det. Desuden oplevede kom-

munen, at der blev brugt unødvendige administrative res-

sourcer på at sende indsatsplanen til borger uden reelle

ændringer i indholdet. Derfor ønskede kommunen friere

rammer, mindre bureaukrati og en individuel vurdering af,

hvornår indsatsplanen skulle justeres og opdateres med af-

sæt i borgers situation og behov.

Forventningen var, at man med forsøget ville undgå at ud-

arbejde og formidle en indsatsplan til borger, som ikke gav

mening, og at dette ville øge borgertilfredsheden hos bor-

gere i ressourceforløb. Dertil kom en forventning om, at

medarbejderes faglighed ville blive bragt i spil, når det var

borgeres reelle forhold, der var afgørende for indsatspla-

nens opdatering og ikke proceskrav i lovgivningen.

Forsøgets målgruppe:

Målgruppen for dette forsøg var borgere i ressourceforløb.

En målgruppe for hvem det ikke ville give mening med en

opdatering af deres indsatsplan hver 6. måned, fordi deres

forløb ofte er lange. Målgruppen er karakteriseret ved at

have ﬂere komplekse problemstillinger i form af eksempel-

vis misbrug, psykisk sygdom, fysisk sygdom, familieproble-

matikker, meget begrænset arbejdsmarkedstilknytning osv.

Det er dermed ofte også en målgruppe, for hvem det er

krævende at skulle forholde sig til de mange dokumenter

fra kommunen, herunder indsatsplanen som bliver opdate-

ret måske uden faglig begrundelse, og uden borgers situ-

ation kræver det.

Side 38

Færre proceskrav

- i samtale og borgermødet

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Forsøgets overordnede resultater, erfaringer

og anbefalinger:

Evalueringen af dette forsøg viser, at forsøget kun er blevet

bragt i anvendelse en gang (der er kun én registrering i

Vesthimmerlands fagsystem). Det vurderes, at en af årsa-

gerne til dette bl.a. skal ﬁndes i, at Vesthimmerland har

deltaget i mange forsøg, og at medarbejdere eventuelt har

haft svært ved at overskue de mange forsøg. Desuden pe-

ges på, at der med forsøget, og for at kunne evaluere, blev

indført krav til medarbejderne om at udarbejde journalno-

tat samt markere borger i fagsystemet, når de bragte forsø-

get i anvendelse. Med andre ord: Med forsøget blev der lagt

op til mindre bureaukrati, men medarbejdere har eventuelt

oplevet krav om registreringer til evalueringen som nye bu-

reaukratiske og besværlige tiltag.

Der er med regelforenklingen i Lov om en Aktiv Beskæfti-

gelsesindsats kommet forenklinger i forhold til borgere i

ressourceforløb. Således fremgår indsatsen nu af Min Plan

og ikke som en særskilt del af rehabiliteringsplanen. Det-

te har medvirket til mindre administration og forenkling af

sagsgange. Dette vurderes at være en afbureaukratisering,

der har skabt fordele for både borgere og medarbejdere,

da det giver ﬂere ressourcer til kerneopgaven med borger-

ne. Med afsæt i dette, samt det faktum, at forsøget kun

har været anvendt en gang,

vurderes der ikke at kunne

gives anbefalinger,

ligesom borger med ny lovgivning er

kommet mere i fokus.

For mere uddybende om forsøget se bilagsmappe 1.

i forhold til at bevilge studie- og erhvervskompetencegiven-

de uddannelse til dagpengemodtagere under 30 år. Det var

disse regler, der blev vurderet til at stå i vejen for jobcentre-

nes mulighed for bl.a. at løfte ledige fra ufaglært til faglært

tidligt i ledighedsforløbet. Kommunerne ﬁk med forsøget lov

til at se bort fra disse regler, og havde en forventning om

en stigning i antallet af ledige ufaglærte eller faglærte med

forældede kompetencer, som påbegyndte en studie- eller

erhvervskompetencegivende uddannelse.

Forsøgets målgruppe:

Følgende målgrupper var omfattet af forsøget:

• Dagpengemodtagere uden en kompetencegivende

uddannelse

• Dagpengemodtagere med en uddannelse der var foræl-

det, eller hvor den pågældende ledige af skånehensyn

ikke kunne fortsætte inden for sit uddannelsesområde

Disse målgrupper ﬁk mulighed for at modtage vejledning

og opkvaliﬁcering i mere end 6 uger inden for de første 26

ugers ledighed.

Derudover var følgende målgruppe også omfattet af for-

søget

• Dagpengemodtagere under 30 år uden kompetencegi-

vende uddannelse

• Dagpengemodtagere under 30 år med en uddannelse

der var forældet, eller hvor den pågældende ledige af

skånehensyn ikke kunne fortsætte inden for sit uddan-

nelsesområde

Her gav forsøget mulighed for at give tilbud om studie- og

erhvervskompetencegivende uddannelse.

Forsøgets overordnede resultater, erfaringer

og anbefalinger:

Evalueringen af forsøget viser, at forsøget har været bragt

i anvendelse i få sager. I alt 26 borgere er blevet omfattet

af forsøgsbestemmelserne og er blevet tilbudt uddannelse

(vejledning og opkvaliﬁcering), som de uden forsøget el-

lers ikke ville være berettigede til. 8 af borgerne var under

30 år, og de resterede 18 borgere var over 30 år. Forsøget

har hovedsageligt været brugt i jobcentrenes indsats for

at løfte ufaglærte ledige til faglærte, hvilket var i tråd med

intentionerne med forsøget. Desuden viser resultaterne,

at størstedelen af de deltagende borgere efterfølgende er

blevet ansat som voksenlærling, er kommet i ordinær be-

skæftigelse eller påbegyndte ordinær uddannelse.

Fleksible rammer for uddannelse

Deltagende kommuner:

Jammerbugt Kommune, Thisted Kommune og Frederikshavn

Kommune.

Forsøgets indhold:

Med dette forsøg ønskede kommunerne at få mulighed for

at bevilge de former for uddannelse, som de vurderede

mest effektfulde i forhold til at bringe den enkelte ledige

dagpengemodtager hurtigst muligt i varig beskæftigelse. På

daværende tidspunkt gjaldt følgende begrænsninger: Maks.

6 ugers vejledning og opkvaliﬁcering inden for de første 26

ugers ledighed for dagpengemodtagere under 30 år med en

erhvervskompetencegivende uddannelse samt for dagpen-

gemodtagere over 30 år. Herudover var der en begrænsning

Færre proceskrav

- i samtale og borgermødet

Side 39

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Årsagen til den begrænsede brug af mulighederne i forsø-

get vurderes bl.a. at være, at der i forsøgsperioden fra po-

litisk hold også har været et stort fokus på at styrke mulig-

hederne for opkvaliﬁcering af ledige. Det fokus har løbende

i perioden givet jobcentrene nogle ﬂere muligheder for at

iværksætte uddannelsesforløb for ledige, hvilket har gjort,

at mulighederne der var givet i forsøget er trådt i baggrun-

den i jobcentrenes samlede opkvaliﬁceringsindsats.

Konjunkturerne i forsøgsperioden har derudover gennem-

gående været gode, og de nyledige har derfor haft for-

holdsvis hurtig adgang til job – uanset at jobcentrenes

vurdering har været, at de ledige kunne have haft behov

for et kompetenceløft i forhold til at sikre mere varige be-

skæftigelsesmuligheder.

Med så få borgere, der har været involveret i forsøget, kan

der derfor ikke med afsæt i evalueringen fastslås, om det

havde den tilsigtede effekt med tidlig mulighed for opkva-

liﬁcering.

Kommunerne kan dog konstatere, at der med ikrafttrædelse

af den forenklede Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

gældende fra januar 2020, samt de politiske aftaler fra juni

2020 der skal styrke mulighederne for opkvaliﬁcering af de

ledige, så er jobcentrenes fremadrettede muligheder for at

iværksætte opkvaliﬁcering af ledige målrettet arbejdsmarke-

dets behov tidligt i ledighedsforløbet blevet indfriet.

For mere uddybende om forsøget se bilagsmappe 1.

Begrundelsen for helt at undtage for ret-og pligtmentor til

visse borgere var, at det i visse situationer ikke gav mening

med en mentor; eksempelvis alvorlig sygdom eller andre

personlige forhold hvor der måske også var andre støtte-in-

stanser sat i værk.

Forventningen til forsøget var dels, at borger ville opleve

en mere meningsgivende og individuelt tilpasset indsats,

dels at medarbejdere ville opleve mere mening i opgave-

løsningen.

Forsøgets målgruppe:

Målgruppen for forsøget var alle aktivitetsparate kontant-

hjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, som:

• var alvorligt syge i hjemmet eller

• var indlagt på sygehuset evt. på psykiatrisk afdeling

eller

• var bosat på et botilbud eller

• i meget ringe omfang kunne arbejde med et jobrettet

sigte aktuelt og som ﬁk massiv og relevant støtte, som

for eksempel bostøtte.

Desuden var målgruppen borgere, der ﬁk bevilget en ret-

og pligt-mentor, og hvor der kunne aftales en mere indivi-

duelt tilpasset kontakt.

Forsøgets overordnede resultater, erfaringer

og anbefalinger:

Forsøgets evaluering viser, at forsøgets muligheder kun er

bragt i anvendelse 12 gange i Aalborg. Det fremgår ikke af

evalueringen, hvad der ligger til grund for den ringe eller

ingen anvendelse.

Det kan dog konstateres, at der med den forenklede Lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats pr. 1. januar 2020 er

sket lempelser på mentorområdet,

som til fulde og per-

manent har fjernet

de proceskrav, som var afsættet for

forsøget. Det forventes, at dette dermed har skabt mere

mening for borgere og medarbejdere, samt har frigivet res-

sourcer i jobcentrene, der har fået færre proceskrav at for-

holde sig til.

For mere uddybende om forsøget se bilagsmappe 1.

Lempede mentorregler

Deltagende kommuner:

Jammerbugt Kommune og Aalborg Kommune.

Forsøgets indhold:

Kommunerne ønskede med dette forsøg at opnå erfaring med

at undlade at tilbyde ret-og pligt-mentor til visse grupper af

aktivitetsparate kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmod-

tagere, eksempelvis i forbindelse med svær sygdom, som lo-

ven ellers foreskrev. Derudover ønskede kommunerne at gøre

forsøg, hvor kontakten under en mentorindsats kunne tilret-

telægges mere ﬂeksibelt end lovens krav om kontakt hver

2. uge, samt mulighed for at bevilge mentorindsatsen indtil

borgerne var klar til et aktivt tilbud, og ikke frem til tilbuddet

kunne iværksættes, som gældende lov stillede krav om.

Side 40

Færre proceskrav

- i samtale og borgermødet

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Fleksibelt kontaktforløb

for integrationsborgere

Deltagende Kommune:

Vesthimmerlands Kommune

Forsøgets indhold:

Vesthimmerlands Kommune ønskede med dette forsøg at

indføre et mere ﬂeksibelt og individuelt tilpasset kontakt-

forløb for integrationsmodtagere med udgangspunkt i bor-

gerens egen situation med særlig fokus på ansvar for eget

liv ved at bruge ressourcerne på de samtaler, der gav mest

mening ud fra en faglig vurdering. Det betød, at kommunen

med forsøget kunne afholde samtaler i kontaktforløbet:

• Via mentor, virksomhedskonsulent eller tilbudssted

• Som gruppesamtaler, eller

• Telefonisk eller digitalt.

Forsøgets målgruppe:

Målgruppen for forsøget var borgere omfattet af integrati-

onsloven og som modtog integrationsydelse.

Forsøgets overordnede resultater, erfaringer

og anbefalinger:

Der var aftalt procedurer om, at virksomhedskonsulenten

deltog ved 1. kontaktforløbssamtale med borger og sags-

behandler. Herefter deltog virksomhedskonsulenten ad hoc

i samtalerne. Dette bevirkede, at alle aktører var enige om,

hvad der var aftalt fremadrettet.

I forsøgsperioden er der blevet gennemført 7 kontaktfor-

løbssamtaler på bagrund af forsøgsordningen. Af disse blev

4 kontaktforløbssamtaler gennemført via familiekonsulent.

To samtaler blev gennemført via virksomhedskonsulent og

en via mentor.

Der har i forsøget ikke været gennemført speciﬁkke effekt-

målinger i forhold varighed på ydelsen og beskæftigelse for

de 7 borgere, der har været omfattet af forsøget. I stedet

er målt på udviklingen i målgruppen samlet set. Her har

Vesthimmerlands Kommune haft en mere positiv udvikling,

end det er tilfældet for hele landet og Region Nordjylland.

På baggrund af at forsøget kun har været anvendt i 7 sa-

ger, er det ikke muligt at konkludere på mål og resultater.

Dermed foreligger der

ikke dokumentation for at kunne

anbefale,

at forsøget gøres permanent.

For mere uddybende om forsøget se bilagsmappe 1.

Færre opfølgninger i forbindel-

se med førtidspensionister i job

med løntilskud

Deltagende kommuner:

Vesthimmerlands Kommune.

Forsøgets indhold:

Med dette forsøg ønskede kommunen mulighed for lave

færre opfølgninger i forbindelse med førtidspensionister i

job med løntilskud. Som kravene var, skulle der laves en

opfølgning første gang efter 6 måneder, og igen hver gang

der var gået 12 måneder siden sidste opfølgning. Det blev

vurderet fra kommunen, at der blev brugt forholdsmæssigt

mange ressourcer på disse opfølgninger, som kunne an-

vendes på andre opgaver. Desuden skelede kommunen til

reglerne for ﬂeksjobansatte, hvor der ikke skulle laves sam-

me mængde opfølgninger. Dertil kom, at kommunen ikke

oplevede, at de årlige opfølgninger på førtidspensionister

i løntilskud medførte ændringer i borgers arbejdsforhold.

Derfor ønskede kommunen at gøre forsøg, hvor opfølgnin-

gen for førtidspensionister blev harmoniseret med reglerne

for opfølgning på borgere i ﬂeksjob, som er fastsat til hver

2�½ år.

Kommunen ønskede med forsøget at teste, om det med

færre opfølgninger, og dermed færre medarbejderressour-

cer, kunne sikres, at borgere blev fastholdt i løntilskud,

uden der skete afbrydelser af deres ansættelse.

Forsøgets målgruppe:

Målgruppen for forsøget var førtidspensionister i løntilskud.

Dertil kom sekundært de medarbejdere i jobcentret, der ud-

førte opfølgningen, og som dermed kunne spare admini-

strative ressourcer på færre opfølgninger.

Færre proceskrav

- i samtale og borgermødet

Side 41

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Forsøgets overordnede resultater, erfaringer

og anbefalinger:

Forsøget har været anvendt på alle førtidspensionister i

løntilskud, som har skullet have en opfølgning i forsøgspe-

rioden. Det har drejet sig om i alt 35 borgere, som har været

omfattet. Det er desværre ikke registreret, hvor mange man

har anvendt forsøgsbestemmelserne på, og derfor fremgår

dette ikke af evalueringen. Det fremgår dog, at hverken

ﬂere eller færre løntilskudsansættelser er blevet afbrudt i

forsøgsperioden. Dvs. at til trods for færre opfølgninger, så

er niveauet det samme. Hverken værre eller bedre. Dette

i sig selv vurderes at være positivt. Dertil kommer, at de

medarbejdere, der arbejder med opfølgninger, har sparet

administrative ressourcer. Omfanget af de sparede ressour-

cer fremgår dog ikke af evalueringen.

Der er i evalueringen ikke set på, om borgerne er tilfredse

med de færre opfølgninger. Det fremgår ikke af evaluerin-

gen, at borgere har kontaktet jobcentret, og dette kan være

en indikation på, at borgerne har indstillet sig på færre op-

følgninger. Erfaringer fra opfølgningerne har været, at såvel

borger og virksomheder ikke har haft behov for hyppigere

opfølgninger, desuden har de været informeret om, at de

har kunnet kontakte jobcentret ved behov.

Selvom forsøget vurderes at have givet positive erfaringer

til jobcentrets arbejde, har været medvirkende til færre pro-

ceskrav, uden det har betydet ﬂere eller færre afbrudte an-

sættelser, samt at der kan være indikatorer på, at borgere

har indstillet sig på færre opfølgninger, så er der i evaluerin-

gen

ikke tilstrækkeligt grundlag til at understøtte en

permanentgørelse

af færre opfølgninger til førtidspensi-

onister i løntilskud. Der vurderes dog fortsat at være po-

tentiale for afbureaukratisering af beskæftigelsesindsatsen

med forsøgets indhold.

For mere uddybende om forsøget se bilagsmappe 1.

Fritagelse for uddannelsespålæg

til visse unge

Deltagende kommuner:

Aalborg Kommune.

Forsøgets indhold:

Dette forsøg skulle bidrage til, at visse unge kunne undta-

ges fra kravet om uddannelsespålæg. Hensigten var, at den

unge og dennes forældre kunne slippe for at forholde sig til

regler, der reelt ikke havde nogen betydning for den unge,

fordi denne ikke kunne gennemføre en uddannelse, lige-

som medarbejdere i jobcentret kunne fritages for at bruge

tid på administrativt arbejde på uddannelsespålægget.

Forsøgets målgruppe:

Målgruppen var unge, der varigt ikke ville være i stand til

at tage en uddannelse over STU-niveau. Potentielt blev det

anslået, at ca. 200 unge i Aalborg Kommune kunne være

omfattet.

Forsøgets overordnede resultater, erfaringer og

anbefalinger:

Forsøget blev aldrig iværksat til trods for, at forsøget blev

godkendt af Social- og Indenrigsministeriet. Dette skyld-

tes, at selvom der lovgivningsmæssigt kunne fritages for

uddannelsespålægget til unge i målgruppen, så skulle kom-

munen fortsat indberette uddannelsespålægget som en del

af MinPlan til Det Fælles Datagrundlag. Med andre ord var

lovgivningen på plads til forsøget, men STAR’s teknik gjorde

det ikke muligt at gennemføre forsøget på en meningsgi-

vende måde.

Der vurderes dog fortsat at være et

potentiale ved at

undlade at give uddannelsespålæg

til unge, der ikke vur-

deres at kunne tage en uddannelse over STU-niveau. Dels

for den unge og dels for jobcentres medarbejdere. Det vil

give mening for den unge, der ikke altid forstår uddannel-

sespålægget og for kommunerne, der vil få et proceskrav

mindre at arbejde med.

For mere uddybende om forsøget se bilagsmappe 1.

Side 42

Færre proceskrav

- i samtale og borgermødet

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

5 / Færre proceskrav – med rehabiliterings-

teams og med lægeattester

Det er frikommunenetværkets klare vurdering, at resulta-

ter ikke opnås gennem omfattende regler og proceskrav,

der detaljeret fastsætter, hvilke sagsbehandlingsskridt der

skal tages på et givent tidspunkt, samt hvilke sagsakter der

skal indgå. Med reglerne om rehabiliteringsteam, som blev

til i forbindelse med reformen om førtidspension og ﬂeks-

job i 2013, var det dog dette, som skete. Der blev tilføjet

uforholdsmæssigt mange proceskrav og regler til, hvordan

kommunerne skulle arbejde med borgere på vej i ressource-

forløb, ﬂeksjob, førtidspension og sidenhen også jobafkla-

ring. Regler der betød, at sager konsekvent skulle forelæg-

ges rehabiliteringsteamet og konsekvent skulle belyses via

særlige lægelige blanketter fra praktiserende læge.

Siden da har kommunerne påpeget, hvor lidt det i visse

sager har givet mening at involvere praktiserende læger til

udarbejdelse af de lægelige blanketter, som ikke har bidra-

get med ny lægefaglig viden, og som i værste fald har for-

længet sagsbehandlingstiden og kostet kommunerne pen-

ge. Reglerne har skabt et uﬂeksibelt system, der ikke har

levnet plads til kommunernes faglige skøn.

Derfor valgte de nordjyske kommuner med Frikommunefor-

søg II at gøre forsøg, hvor der kunne undlades at forelægge

visse sager for rehabiliteringsteamet, og hvor kommunerne

kunne undlade at indhente de obligatoriske attester, hvis

sagen skønnedes tilstrækkeligt sundhedsfagligt belyst via

andre oplysninger. Kommunerne ville også gerne have gjort

forsøg, hvor der kunne afprøves mere frihed i samarbej-

det med Klinisk Funktion, hvilket til tider anses for omkost-

ningstungt, ”forhalende” og bureaukratisk, til trods for det

gode samarbejde med Klinisk Funktion. Dette blev der dog

ikke givet mulighed for.

I dette kapitel opsummeres hvert enkelt forsøg med rehabi-

literingsteams og lægeattester. Det drejer sig om følgende

forsøg:

1. Rehabiliteringsteams – JAF-sager og LÆ265

2. Forenkling af bevillingsgrundlaget for revalidering

3. Differentiering i valg af lægeattester på sygedagpenge-

området

4. Forlængelse af ressourceforløbssager

Desuden beskrives netværkets samlede anbefalinger og

erfaringer baseret på de enkelte forsøg. Endelig bidrages

der på tværs af forsøgene med lægeattester med bereg-

ninger, der viser mindreforbruget til lægeattester i kraft af

forsøgene.

For mere uddybende beskrivelse af de enkelte forsøg hen-

vises til bilagsmappe 1.

Samlede anbefalinger og

erfaringer fra forsøg med

rehabiliteringsteams og

med lægeattester

Med forsøgene er der opnået en række resultater og erfa-

ringer, som kommunerne i dette afsnit ønsker at bidrage

med, og som bør indgå i overvejelserne om fremadrettede

justeringer af gældende lovgivning med henblik på at skabe

færre proceskrav og sikre kommunerne større ﬂeksibilitet

med mulighed for mere individuel sagsbehandling.

Smidigere regler og færre

proceskrav til lægeattester og

rehabiliteringsteams går ikke ud

over resultaterne

Evalueringerne har vist, at ikke alle sager nødvendig-

vis skal forelægges for rehabiliteringsteamet for at skabe

gode resultater, og at muligheden for ﬂeksibilitet i sags-

forløbet har vist at give plads til mere fagligt skøn til glæ-

de for borgerne. Således viser eksempelvis

forsøget med

rehabiliteringsteams, og herunder jobafklarings-forsøg og

lægeattest-forsøg,

at der i forsøgsperioden er opnået en

kortere varighed

i jobafklaringsforløbene, og at forsøget

samlet set har

bevaret

beskæftigelseseffekten for andelen

af borgerne, som efterfølgende har opnået beskæftigelse

eller deres beskæftigelsesgrad. Dette skal sammenholdes

med, at kommuner og borgere har opnået en række

pro-

cesmæssige forenklinger og besparelser til mødeak-

tivitet.

Frikommunerne har gennem færre proceskrav og

indsatser vist, at de kan fastholde graden af beskæftigel-

se. Det indikerer, at kommunerne med fritagelsesmulighe-

den har skabt en

mere enkel og smidig sagsbehandling

uden at gå på kompromis med resultaterne og kvali-

teten af kerneydelsen over for borgeren.

Fjern de krav der fører til over-sagsbe-

handling og ”one-size-ﬁts-all” og lad

kommunerne give en værdig og indivi-

duelt tilpasset sagsbehandling til alle

Færre proceskrav

- med rehabiliteringsteams og lægeattester

Side 43

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Reglerne i forbindelse med rehabiliteringsteams og læge-

attester bør gøres smidigere og mere ﬂeksible til gavn for

borgere og af hensyn til den bedste ressourceudnyttelse i

kommunerne og til gavn for borgere.

Det er ikke værdigt,

at alle borgere

skal behandles ens, når deres sager ikke

er ens. Derimod

skaber det mening, at den kommunale

sagsbehandler ser den enkelte,

træffer afgørelser, der

passer til den enkeltes sag, og at de mange proceskrav,

der er indviklede og svære at forklare borgerne, og som

fordyrer og forlænger visse sager, en gang for alle fjernes.

Det viser evaluering af forsøgene med rehabiliteringsteams

og lægeattester.

De enkelte forsøg med færre

proceskrav i rehabiliterings-

teams og lægeattester

De forsøg der har prøvet kræfter med færre proceskrav i re-

habiliteringsteams og lægeattester beskrives kort nedenfor

med fokus på indhold, forsøgets målgruppe og ikke mindst

forsøgets resultater, erfaringer og anbefalinger.

Rækkefølgen vil være: 1) forsøg som anbefales permanent-

gjorte, fordi det vurderes, at de kan bidrage med lige så

god beskæftigelsesindsats som med gældende lovgivning,

men med færre proceskrav, 2) forsøg der er blevet perma-

nentgjorte med indførsel af ny lovgivning, samt endelig 3)

forsøg der fortsat vurderes at kunne bidrage med færre

proceskrav, men hvor dokumentationen i forsøget ikke i til-

strækkelig grad kan påvise effekter, selvom de involverede

borgere og medarbejdere har været tilfredse med forsøgets

muligheder.

Lad beslutningen om at

indhente lægeattester bero på

et kommunalt skøn

Kravet om at indhente den obligatoriske lægeattest (LÆ

285) i forbindelse med sygedagpengesager er allerede ble-

vet ophævet med ny lov pr. 1. januar 2020. Med afsæt i eva-

lueringerne af de frikommuneforsøg, hvor der har kunnet

undlades at indhente lægeattester, bør der nu tages næste

skridt.

Fjern alle regler om obligatoriske lægeattester

lad faglige skøn

danne grundlag for indhentelse af læ-

geattester. Således bør de færre proceskrav omkring læ-

geattester, som er indført på sygedagpengeområdet, også

gælde i sager om eksempelvis revalidering, sager der ud-

redes i forhold til jobafklaringsforløb, førtidspension, res-

sourceforløb mv.

Rehabiliteringsteams

– JAF-sager og LÆ265

Deltagende kommuner:

Aalborg Kommune, Brønderslev Kommune, Frederikshavn

Kommune, Hjørring Kommune, Jammerbugt Kommune, Ma-

riagerfjord Kommune, Thisted Kommune, Rebild Kommune,

Morsø Kommune og Vesthimmerlands Kommune.

Forsøgets indhold:

Med dette forsøg har de deltagende kommuner haft mu-

lighed for at tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen mere

ﬂeksibelt, idet de har haft mulighed for at fritage borgerne

fra to regelfastsatte krav i forbindelse med forelæggelse af

borgernes sag for rehabiliteringsteamet. Dette har speci-

ﬁkt handlet om, at kommunerne har kunnet undlade 1) at

forelægge visse sager for rehabiliteringsteamet ifm. med

overgang til jobafklaringsforløb (JAF) samt 2) at indhente

lægefaglig dokumentation i form af LÆ265 ifm. forelæggel-

se af borgerens sag for rehabiliteringsteamet, såfremt bor-

gerens sag var tilstrækkeligt sundhedsfagligt belyst. Dette

har vedrørt sager ifm. overgang til ressourceforløb, ﬂeks-

job, førtidspension.

Lad kommunerne spare penge på at

undlade de obligatoriske lægeattester

Ikke alene har det vist sig, at sagsgange bliver smidige-

re og sager ikke forlænges unødigt, mens der ventes på

en obligatorisk lægeattest. Det har også vist sig, at kom-

munerne i de ﬁre forsøg med lægeattester

har brugt 12,2

mio. kr. mindre på de obligatoriske attester.

Penge,

der har kunnet anvendes på at

rekvirere mere relevant

lægelig dokumentation,

eller som har gjort det muligt for

kommunerne, at anvende pengene til andre indsatser for

borgere.

Side 44

Færre proceskrav

- med rehabiliteringsteams og lægeattester

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

De ﬂeste af kommunerne har deltaget i begge dele af for-

søget med undtagelse af henholdsvis Vesthimmerland (har

ikke deltaget i JAF-forsøget) og Brønderslev (har ikke delta-

get i LÆ265-forsøget).

I evalueringen indgår udelukkende sygedagpengemodtage-

re, selvom forsøget har været for en bredere målgruppe.

Baggrunden for forsøget var dels en oplevelse af, at lov-

kravet om at indhente en LÆ 265 inden en sag kunne fore-

lægges for rehabiliteringsteamet ikke altid gav merværdi til

sagens belysning, men tværtimod var et forsinkende led

og en udgift for kommunerne. Dertil kom en oplevelse af,

at visse sager om jobafklaring ikke vurderedes nødvendige

at behandle på rehabiliteringsteamet, da der ud fra et kon-

kret og fagligt skøn kunne udarbejdes en indsatsplan uden

forelæggelse for rehabiliteringsteamet. Det vurderedes at

skabe mere fremdrift, mening og sammenhæng.

Forventningen til forsøget var, at kommunerne kunne ska-

be samme eller bedre effekt med en mere enkel og smidig

sagsbehandling. Derudover var det tanken, at der med for-

søget kunne frigives ressourcer, som kunne anvendes til

gavn for de borgere, der havde brug for en koordineret og

tværfaglig indsats. Desuden var der et ønske om at skabe

mere mening for borger ved hurtigere afklaring, der ikke lod

sig bremse af enten en blanket, der var undervejs, men ikke

vurderedes at kunne tilføre nyt til sagen, eller på ventetid

til rehabiliteringsteamet. Dertil kom en forventning om, at

der kunne reduceres i udgifterne til lægeattester, samt at

læger ville kunne spare ressourcer på at udarbejde LÆ 265.

Forsøgets målgruppe:

Målgruppen for forsøget var borgere, der skulle have deres

sag for rehabiliteringsteamet (LÆ265), samt borgere der

skulle i første jobafklaringsforløb (JAF). I rapporten indgår

dog kun sygedagpengemodtagere, samt borgere i jobaf-

klaringsforløb.

Forsøgets overordnede resultater, erfaringer

og anbefalinger:

Overordnet viser Rambølls evaluering, at der gennem fri-

kommuneforsøget er opnået en kortere varighed i jobafkla-

ringsforløbene, og at forsøget samlet set bevarer beskæf-

tigelseseffekten for andelen af borgere, som efterfølgende

opnår beskæftigelse eller for omfanget af den efterfølgen-

de beskæftigelse (beskæftigelsesgraden). Dette skal sam-

menholdes med, at kommuner og borgere har opnået en

række procesmæssige forenklinger og besparelser til møde-

aktivitet. Frikommunerne har gennem færre proceskrav og

indsatser, og en kortere varighed i jobafklaringsforløb, vist,

at de kan fastholde graden af beskæftigelse. Det indikerer,

at kommunerne med fritagelsesmuligheden har skabt en

mere enkel og smidig sagsbehandling uden at gå på kom-

promis med kvaliteten af kerneydelsen over for borgeren.

I de gennemførte interviews med medarbejdere og ledere

er en række positive virkninger fremhævet i forhold forsø-

gets betydning for arbejdsgange og administrative proces-

ser: Der peges på:

• Afvikling af oversagsbehandling og forenkling af ar-

bejdsgange

• Større fagligt råderum hvor medarbejdere kan prioritere

deres ressourcer på de sager, hvor det er mest relevant

• Prioritering af tid til den enkelte borger ved ﬂeksibilitet i

sagsbehandlingen

• At fritagelsesmuligheden har bidraget til mindre do-

kumentation og administration og en styrket kvalitet i

kerneydelsen over for borgeren

• Sagsbehandlingen afkortes, uden at det påvirker resul-

tat og kvalitet

Derudover har medarbejdere peget på, at fritagelserne

også har haft betydning for borgerens oplevelse. Dette er

blandt andet kommet til udtryk ved at:

• Borgerne hurtigere kommer i gang med relevante ind-

satser og får en mere enkel og smidig sagsbehandling

• Borgeren medinddrages i sagsbehandlingen

• Der forekommer en bedre udnyttelse af rehabilitering-

steamets ressourcer

• Borgeren undgår at sættes i en unødig stresset situati-

• Flow i beskæftigelsesrettede indsatser

• Medinddragelse af borger

• Forbedret samarbejde ved mindre modstand fra borge-

ren over processuelle krav

Forsøget vedrørende LÆ265 har ligeledes haft betydning

for samarbejdet med de praktiserende læger. Derfor er der

gennemført interview med læger og Socialmedicinsk Enhed

(SME), som i Nordjylland udgør Klinisk Funktion. Resultatet

af dette viser, at SME eksempelvis har oplevet, at sager

der er forelagt rehabiliteringsteamet har været tilstrækkeligt

sundhedsfagligt belyst, selvom LÆ 265 ikke har været ind-

hentet. Desuden har de praktiserende læger peget på, at

det har været uhensigtsmæssigt og spild af tid for borger

og læge, når de har skullet udfylde ﬂere attester for samme

Færre proceskrav

- med rehabiliteringsteams og lægeattester

Side 45

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

borger inden for en kort periode. Det har medført unødigt

ekstra arbejde med ﬂere attestanmodninger fra kommunen

for samme borger. Derfor har de overordnet været tilfredse

med, at der ikke er anmodet om lægeattester i de sager,

hvor sagen har været tilstrækkelig sundhedsfagligt belyst.

Evalueringen viser desuden, at kommunerne vurderedes at

have sparet ca. 2,5 mio. kr. på ikke at forelægge sager for

rehabiliteringsteamet, samt at der er sparet ca. 720.000 kr.

på udgifterne til LÆ 265. Det fremgår dog ikke, om der har

været udgifter til øvrige blanketter. De sparede udgifter har

kunnet anvendes til andre indsatser over for den samlede

borgergruppe.

Det er med afsæt i evalueringens resultater kommunernes

klare anbefaling,

at forsøget omsættes til lovændringer,

da forsøget har vist, at der, med større ﬂeksibilitet og færre

processuelle krav, kan opnås samme og/eller bedre resulta-

ter. Desuden har forsøget bevirket, at medarbejderne har

kunnet have fokus på en mere arbejdsmarkedsrettet ind-

sats for alle borgere, samt at deres faglige vurderinger har

fået større plads i tilrettelæggelsen af sagsforløbet for den

enkelte borger. Dette betyder også en større arbejdsglæde

blandt medarbejderne.

For mere uddybende om forsøget se bilagsmappe 1.

Baggrunden for forsøget var en oplevelse i kommunerne

af, at revalideringsområdet og processen omkring bevilling

igennem årene var blevet meget administrativt og bureau-

kratisk, bl.a. med indførsel af krav til indhentelse af LÆ265,

der i nogle tilfælde har forlænget sagsbehandlingstiden, og

som har skullet indhentes til trods for, at der allerede forelå

tilstrækkelig lægelig dokumentation.

Formålet med forsøget var bl.a., at borger skulle opleve en

mere meningsgivende, smidig og hurtigere sagsbehand-

ling, uden der blev lempet på fagligheden, således der kun

blev anmodet om LÆ265 i de tilfælde, hvor der var tvivl

om borgerens arbejdsevne. Derudover var formålet også at

nedbringe den administrative opgave for rådgiverne, uden

borger oplevede en forringelse af deres retssikkerhed. Ved

at kunne opnå en hurtigere igangsættelse af revaliderings-

tilbuddet eller forlængelse af igangværende tilbud ville der

endvidere kunne opnås en kortere periode på offentlig for-

sørgelse og en hurtigere tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

Dertil kommer besparelser i forhold til udgiften til LÆ265.

Forsøgets målgruppe:

Forsøgets målgruppe har været alle borgere, hvor der har

skullet tages stilling til revalideringsberettigelsen ved hen-

holdsvis nytilkendelser eller justering/forlængelse.

Forsøgets overordnede resultater, erfaringer

og anbefalinger:

Evalueringen af forsøget viser, at der i forsøgsperioden

samlet er bevilget 239 revalideringsplaner i alle deltagende

kommuner. Af disse sager er 155 af sagerne gennemgået

med henblik på at få et billede af, om sagen har kunnet be-

handles uden indhentning af LÆ265, og om det eksempel-

vis vurderes, at sagen var blevet forlænget, hvis blanketten

skulle have været indhentet. I knap halvdelen af sagerne er

der ikke indhentet en LÆ265, og der er dermed opnået bl.a.

besparelser til udgiften, ligesom det er vurderet, at der har

kunnet gives en hurtigere sagsbehandling.

Medarbejdere udtrykker tilfredshed med forsøget, og 8 ud

af 10 medarbejdere har således tilkendegivet, at der med

forsøget er opnået en stor eller meget stor administrativ

lettelse. Desuden tilkendegiver rådgivere, at borgerne ge-

nerelt har været tilfredse med, at der ikke skulle indhentes

LÆ265, fordi sagsbehandlingen dermed blev hurtigere. Når

borgerne blev forklaret de simplere regler, gav borgerne ud-

tryk for, at det gav mening. De deltagende kommuner har

vurderet, at der er undladt LÆ265-blanketter til en udgift på

Forenkling af bevillings-

grundlaget for revalidering

Deltagende kommuner:

Jammerbugt Kommune, Thisted Kommune, Vesthimmer-

lands Kommune, Hjørring Kommune og Aalborg Kommune.

Forsøgets indhold:

De deltagende kommuner har gennemført frikommunefor-

søget om en forenkling af bevillingsgrundlaget for revalide-

ring. I forsøget har de deltagende kommuner været und-

taget fra at indhente blanketten LÆ265 (hos praktiserende

læge) i alle afgørelser om revalidering samt afgørelser om

ændring, forlængelse eller ophør af revalideringsplanen.

Ved tvivlssager skulle der fortsat indhentes LÆ265. Dette

kunne være, hvor der eksempelvis manglede lægelige op-

lysninger, eller hvor der var tvivl om borgers skånehensyn.

Formålet har været at opnå en administrativ lettelse for

både kommune såvel som for borger og egen læge.

Side 46

Færre proceskrav

- med rehabiliteringsteams og lægeattester

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

ca. 230.000 kr. Der er dog ikke opgjort, hvilke øvrige blan-

ketter eller oplysninger der i stedet har været udgifter til.

En del af forsøget er pr. 1. januar 2020 blevet perma-

nentgjort i ny lovgivningen.

Dette gælder for den del af

forsøget, der handlede om ændring, forlængelse eller op-

hør af revalideringsplanen. Dette er glædeligt og har givet

færre proceskrav i kommunerne. De deltagende kommuner

i forsøget anbefaler med afsæt i evalueringens resultater,

man også træffer beslutning om at permanentgøre

den del af forsøget, der handlede om at kunne undlade at

indhente en LÆ 265 som led i vurdering af arbejdsevnen

forud for en afgørelse om revalidering.

For mere uddybende om forsøget se bilagsmappe 1.

loven foreskriver kunne give mening. Endelig kiggede kom-

munerne ind i lægemangel i Nordjylland, der blot forstærke-

de manglerne ved LÆ285; lange svartider, en måske ukendt

læge på fx en regionsklinik, hvilket blot gjorde indholdet i

LÆ285 endnu mindre brugbart.

Forsøgets målgruppe:

Forsøgets primære målgruppe har været sygedagpenge-

modtagere, hvor det med følgende kriterier blev vurderet,

at der kunne undlades at indhente lægeattesten LÆ285:

• Borgere med ukomplicerede sygeforløb og med åbenlys

og snarlig raskmelding.

• Sager hvor relevant information ville kunne hentes hos

andre end den praktiserende læge.

• Alvorligt syge (herunder standby-ordningen) som ikke

umiddelbart stod for at vende tilbage til arbejdet.

Derudover har forsøget haft som sekundær målgruppe

både jobcentermedarbejdere og praktiserende læger, der

vurderedes at få lettet deres administrative praksis og der-

med ressourceforbrug på sagerne.

Forsøgets overordnede resultater, erfaringer

og anbefalinger:

Forsøget har i høj grad vist at medføre de ønskede resul-

tater. Med muligheden for at indhente anden lægelig do-

kumentation end LÆ285-attesten er det lykkedes at sikre

et bedre beslutningsgrundlag i sygedagpengesagerne.

Evalueringen har således vist, at der forud for første op-

følgningssamtale i sygedagpengesager forelå et bedre og

mere relevant grundlag for at handle i sagerne og sikre en

målrettet og aktiv indsats med fokus på tilbagevenden til

arbejdsmarkedet. Samtidig har kommunerne i dette forsøg

beregnet en besparelse på ca. 4,8 mio. kr. (2020-priser) i

løbet af forsøgets 2 år.

Forsøget afsluttede før tid i alle kommuner,

da ny lovgiv-

ning pr. 1. januar 2020 permanentgjorde muligheden

for, at kommunerne fremover netop skal vurdere, om der

er behov for at indhente LÆ285 forud for første sygeop-

følgning. På den måde er forsøgets indhold og intentioner

blevet indfriet, og kommunerne har herved opnået friere

rammer og færre proceskrav i sygedagpengesager.

For mere uddybende om forsøget se bilagsmappe 1.

Differentiering i valg af lægeatte-

ster på sygedagpengeområdet

Deltagende kommuner:

Rebild Kommune, Frederikshavn Kommune, Morsø Kommu-

ne, Vesthimmerlands Kommune, Jammerbugt Kommune og

Hjørring Kommune.

Forsøgets indhold:

Med dette forsøg har de deltagende kommuner kunne und-

lade at indhente den ellers lovpligtige lægeattest LÆ285

forud for første opfølgningssamtale i sygedagpengesager,

hvis det blev vurderet, at der med fordel kunne indhen-

tes anden lægelig dokumentation. Det overordnede formål

med forsøget har været at sikre det bedste beslutnings-

grundlag i sagen, så der så tidligt som muligt og på et så

kvaliﬁceret grundlag som muligt har kunnet tages stilling til

en målrettet og aktiv indsats med fokus på tilbagevenden

til arbejdsmarkedet.

Afsættet for at deltage i dette forsøg var en oplevelse af, at

lægernes besvarelser af den lovpligtige LÆ285 nogle gange

var mindre brugbar end det journalmateriale, der samtidig

var anmodet om hos sygehus og speciallæge. Kommuner-

ne oplevede således, at det var sygehusene, som havde

den primære viden, og at borgers egen læge var sekundær

tidligt i sygemeldingen. Desuden oplevede kommunerne,

at LÆ285 ofte forsinkede første opfølgningssamtale, da

den ikke blev modtage rettidigt fra lægen og i øvrigt var

en hæmsko i de sager, hvor en endnu tidligere indsats end

Færre proceskrav

- med rehabiliteringsteams og lægeattester

Side 47

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Forlængelse af ressource-

forløbssager

Deltagende kommuner:

Frederikshavn Kommune.

Forsøgets indhold:

Med dette forsøg ønskede kommunen at afprøve mulighe-

den for at forlænge visse ressourceforløbssager uden først

at forelægge dem for kommunens rehabiliteringsteam. Det-

te ud fra et hensyn til borger, der ikke unødigt skulle delta-

ge i et møde, der ikke medførte nyt til forløbet, samt ønske

om at opnå administrative lettelser ved at kunne undlade

at opdatere den forberedende del af planen og indhente

lægelige oplysninger i de konkrete forlængelsessager samt

at spare personalemæssige ressourcer ved behandling af

sagen på et rehabiliteringsteammøde. Alt i alt ønskede

man med forsøget en mere ﬂeksibel og smidig arbejdsgang

i mindre komplekse forlængelsessager.

I forsøget var der konkret tale om sager, hvor indsatserne i

den allerede afgivne indstilling ikke var blevet gennemført

på grund af forskellige afbrud i sagens forløb, og hvor der

ikke endnu var grundlag i sagen til at kunne træffe indstil-

ling om varige forsørgelsesydelser som ﬂeksjob eller før-

tidspension. Med forsøget ønskede Frederikshavn derfor

mulighed for at forlænge sagerne administrativt i op til 12

måneder.

Forsøgets målgruppe:

Målgruppen for dette forsøg var borgere i ressourceforløb,

der skulle have forlænget deres igangværende ressource-

forløb. Følgende kriterier skulle være opfyldt:

• Indsatserne i ressourceforløbet skulle kunne nås inden-

for 12 måneder

• At der udelukkende manglede få elementer af indsat-

sen i borgerens sag for, at der kunne træffes en endelig

afgørelse om bevilling af ﬂeksjob eller førtidspension.

Ønskede borger trods ovenstående at få sagen forelagt

rehabiliteringsteamet, ville de ikke deltage i forsøget, og

sagen ville alene blive behandlet efter gældende lovgivning.

Forsøgets overordnede resultater, erfaringer og anbefalin-

ger:

Evalueringen af dette forsøg viser overordnet, at der i for-

søgsperioden har været ca. 70 igangværende ressourcefor-

løbssager, der er blevet forlænget. Af de 70 sager er der

15 borgere, der har fået deres ressourceforløb forlænget

administrativ. Frikommuneforsøget opleves at have givet

mulighed for at tænke en større ﬂeksibilitet ind i sagsgan-

gen for forlængelse af ressourceforløb. Det har betydet, at

borger har oplevet en mere smidig arbejdsgang, og ﬂere

borgere har givet udtryk for, at det har været en lettelse

for dem, at de ikke har skulle møde frem for rehabilitering-

steamet i forlængelsessager.

Forsøget har derudover medført en administrativ tidsbe-

sparelse, fordi forlængelsessagerne inden for rammerne af

forsøget først skulle fremlægges for rehabiliteringsteamet,

når sagen var tilstrækkelig oplyst, og der kunne ske en en-

delig indstilling/afgørelse af borgeres videre sag i forhold til

ﬂeksjob eller førtidspension.

Grundet det relativt lave antal borgere, som har været om-

fattet af forsøget, har det ikke været muligt at lave meget

solide målinger af borgerens oplevelse af forløbet, eller

hvorvidt der er opnået administrative besparelser for kom-

munen. De erfaringer, der er opnået i forsøget, bekræfter

dog alligevel kommunen i, at

der er et potentiale i at

fjerne proceskrav

i visse sager om forlængelse i de tilfæl-

de, hvor det at behandle sagen på ny i rehabiliteringsteam-

et ikke vil tilføre sagen noget nyt, og i værste fald i nogle

tilfælde endda vil forlænge forløbet for borgeren, mens der

afventes ny lægelig dokumentation, og sagen forberedes.

For mere uddybende om forsøget se bilagsmappe 1.

Side 48

Færre proceskrav

- med rehabiliteringsteams og lægeattester

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Tværkommunale besparelser

på obligatoriske lægeattester,

som følge af forsøgene

De ﬁre forsøg i dette kapitel har alle gjort forsøg med at

lade indhentelse af lægeattester bero på et fagligt skøn

frem for et proceskrav i alle sager.

Dette har medført færre udgifter til rekvirering af lægeatte-

sterne LÆ265 og LÆ285.

Samlet har kommunerne i de konkrete forsøg beregnet, at

der på tværs af forsøg og kommunerne i forsøgsperioden

er sparet 12,2 mio. kr. i færre rekvirerede obligatoriske atte-

ster. Penge, der har kunnet anvendes til at rekvirere anden

og mere relevant lægelig dokumentation, eller har kunnet

anvendes til indsatser for jobcentrenes samlede målgrup-

pe.

På tværs af de ﬁre forsøg er der ikke systematisk registre-

ret, hvilke andre dokumenter der i stedet er rekvireret, og

hvad udgiften eventuelt har været hertil. Dette har man

alene gjort i Forsøget

Differentiering i valg af lægeattester

på sygedagpengeområdet.

Her har man beregnet, at der samlet er sparet 6,2 mio. kr.

på den obligatoriske LÆ285, mens der har været udgifter til

anden indhentet dokumentation på i alt 1,4 mio. kr. Dette

giver en mindre-udgift på 4,8 mio. kr.

Med andre ord er der grund til at tro, at selvom de 12,2 mio.

kr. ikke er ren netto-besparelse, så har kommunerne spa-

ret på dokumentation, som har kunnet anvendes på andre

indsatser.

For beregningerne for hvert enkelt forsøg se bilagsmappe

Færre proceskrav

- med rehabiliteringsteams og lægeattester

Side 49

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

6 / Færre proceskrav

– i den virksomhedsrettede indsats

De virksomhedsrettede indsatser er, ligesom mange andre

områder i beskæftigelseslovgivningen, underlagt regler og

proceskrav, som i praksis gør det vanskeligt at understøtte

borgere og virksomheder bedst muligt. Igen oplever kom-

munerne, at regler og processer går forud for praksisnære

løsninger og en meningsskabende indsats. Dette er ær-

gerligt, for i kommunerne vil man rigtig gerne understøtte,

at virksomheder får den arbejdskraft, de har behov for, og

også at virksomheder får mulighed for at bidrage med et

socialt ansvar over for de borgere, der er lidt længere fra

arbejdsmarkedet. Det opleves dog, at de statslige regler af

og til er en barriere, der dels kan være svært at forklare bor-

gere, der gerne vil i gang og har brug for en virksomhedstil-

knytning, og dels virksomheder som står uforstående over

for det bureaukrati, som de statslige regler skaber for deres

ønske om at bidrage.

Derfor har de nordjyske kommuner i Frikommuneforsøget II

også deltaget i forsøg, der har bidraget med mere lempede

regler for den virksomhedsrettede indsats. Det drejer sig

om følgende tre forsøg:

1. Fleksibilitet ift. forholdskravene

2. Fleksible rammer for løntilskud og jobrotation

3. Lempede forholdstalskrav ift. ledighedsydelsesmodta-

gere i virksomhedspraktik

Nedenfor beskrives netværkets samlede anbefalinger og

erfaringer med afsæt i de virksomhedsrettede forsøg, lige-

som de enkelte forsøg kort beskrives, herunder deres ind-

hold, målgruppen og overordnede erfaringer og resultater.

For mere uddybende beskrivelse af de enkelte forsøg hen-

vises til bilagsmappe 1.

Samlede anbefalinger og

erfaringer fra forsøg med

virksomhedsrettet indsats

De tre forsøg er blevet anvendt i varierende grad, og for et

enkelt forsøg; lempede forholdstalskrav ift. ledighedsydel-

sesmodtagere i virksomhedspraktik er der ikke tilstrække-

ligt valid data til at kunne drage en sammenhæng mellem

forsøg og opnåede resultater.

Ikke desto mindre er det kommunernes anbefaling, at man

fremadrettet forholder sig til omfanget af regler for den

virksomhedsrettede indsats, og derfor ønsker kommunerne

at bidrage med følgende input:

Forholdstalskravene bør

følge med tiden

De seneste år er der skabt større og større viden om, at

en virksomhedsrettet indsats er medvirkede til at skabe

progression, udvikling og måske ordinære timer for selv

borgere med vanskelige vilkår, psykisk sårbarhed, langvarig

offentlig forsørgelse mv. For at kunne lykkes med at skabe

rette match mellem udsatte borgere langt fra arbejdsmar-

kedet og de virksomheder, der rent faktisk har lyst til at

bidrage og tage et socialt ansvar, er der

behov for, at

lovgivningen understøtter – og ikke spænder ben for

– dette.

For de deltagende kommuner i

frikommuneforsøg

med forholdstal

virker dette dog ikke til at være tilfældet

med lovgivningen, som den ser ud i dag. For kravene om

forholdstal, som skal medvirke til, at der ikke sker fortræng-

ning af ordinær arbejdskraft på arbejdsmarkedet, synes at

være tænkt og udarbejdet i en tid, hvor en virksomhedsret-

tet indsats i langt højere grad end i dag rimede på jobpa-

rate ledig. Og her havde reglerne om forholdstal til fulde

sin berettigelse. Men i dag hvor ønsket er, at selv borgere,

der reelt ikke udgør en arbejdskraft, og hvor virksomheden

formentlig i en relativ lang periode vil investere mere i tid

og støtte, end de får igen i reelt udført arbejde, så er tiden

inde til at se på reglerne om forholdstal. Dette understøttes

forsøget med forholdstal.

Side 50

Færre proceskrav

- i den virksomhedsrettede indsats

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Giv jobrotationsordningen

et boost

En velkvaliﬁceret arbejdsstyrke er nu og på sigt altafgøren-

de for virksomhederne. I takt med en faldende arbejds-

styrke er der derfor løbende behov for at se redskaber til

opkvaliﬁcering og efteruddannelse af beskæftigede efter i

sømmene. Kommunernes afsæt for at deltage i

Forsøget

med jobrotation

var bl.a. en oplevelse af, at grænsen på 26

ugers ledighed for en jobrotationsvikar kunne være medvir-

kende til, at virksomheder undlod at sætte efteruddannelse

af deres beskæftigede medarbejdere i gang – fordi de sim-

pelthen ikke kunne få den rette jobrotationsvikar. Grænsen

med de 26 ugers ledighed giver mening, hvis man alene

ønsker at understøtte, at ledige på vej mod langtidsledig-

hed kommer i spil til et jobrotationsvikarjob.

Men

forsø-

get med jobrotation

har vendt jobrotationsordningen

”rundt”

og har taget afsæt i en anden

præmis; at virk-

somhederne har behov for

en vikar, mens deres egne

medarbejdere er på efteruddannelse. I det lys

vil én ledig

– uanset ledighedslængde – være én ledig mindre i

ledighedskøen,

ligesom virksomheder vil opleve en god

virksomhedsservice og få løst deres udfordring. Derfor:

Fjern reglerne om ledighedslængde og lad jobcentre-

ne understøtte virksomhederne bedst muligt.

Fleksibilitet ift. forholdskravene

Deltagende kommuner:

Jammerbugt Kommune, Vesthimmerlands Kommune og Thi-

sted Kommune.

Forsøgets indhold:

Med dette forsøg har kommunerne ønsket mere ﬂeksible

regler for virksomhedspraktikker for borgere langt fra ar-

bejdsmarkedet, således at disse borgere ikke talt med i

opgørelsen af forholdstal. Afsættet var, at mange af dis-

se borgere har brug for små miljøer i trygge rammer med

få ”fremmede” omkring sig, og samtidig repræsenterer de

ingen eller kun ringe arbejdsindsats, hvorfor det ikke bør

frygtes, at de overtager ordinært arbejde fra andre poten-

tielle ansatte. Tværtimod har jobcentrene erfaret, at der of-

test skal ydes en indsats fra den deltagende virksomheds

side.

Derfor har kommunerne som forsøg haft mulighed for, og

efter rådgivernes vurdering, helt at friholde borgerne for

reglerne om forholdstal eller alternativt at kunne beregne

forholdstallet forholdsmæssigt ift. til de timer, som borge-

ren har været i den virksomhedsrettede indsats.

Det har betydet, at borgere eksempelvis har kunnet starte

praktik samtidig og samme sted som en anden borger i

en af de små virksomheder, hvilket ellers ikke havde været

muligt, hvis forholdstalsreglerne skulle følges.

Forventningen med forsøget var, at 60% af borgerne ville

opnå progression og komme tættere på arbejdsmarkedet

gennem virksomhedspraktikker, der ikke var omfattet af

reglerne om forholdstal, og som kunne tage mere højde for

borgeres behov.

Forsøgets målgruppe:

Målgrupperne for dette forsøg var borgere langt fra ar-

bejdsmarkedet. Dvs.:

• Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere

• Aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere

• Aktivitetsparate ﬂygtninge (ud over de første 6 måne-

der af integrationsperioden)

• Visse borgere på ledighedsydelse med mere end 1 �½

års ledighed

• Borgere i ressourceforløb

De enkelte forsøg med færre

proceskrav i den virksom-

hedsrettede indsats

De forsøg der har prøvet kræfter med færre proceskrav i

den virksomhedsrettede indsats beskrives kort nedenfor

med fokus på indhold, forsøgets målgruppe og ikke mindst

forsøgets resultater, erfaringer og anbefalinger.

Rækkefølgen vil være: 1) forsøg som anbefales permanent-

gjorte, fordi det vurderes, at de kan bidrage med lige så

god beskæftigelsesindsats som med gældende lovgivning,

men med færre proceskrav og 2) forsøg der fortsat vurde-

res at kunne bidrage med færre proceskrav, men hvor doku-

mentationen i forsøget ikke i tilstrækkelig grad kan påvise

effekter og sammenhæng til forsøget.

Færre proceskrav

- i den virksomhedsrettede indsats

Side 51

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Forsøgets overordnede resultater, erfaringer og

anbefalinger:

Evalueringen viser, at forsøget er blevet anvendt 270 gan-

ge. For de borgere der har deltaget i en virksomhedsprak-

tik, hvor der har kunnet ses bort fra kravet om forholdstal,

er resultaterne følgende:

12% af borgerne har opnået løntimer

8% af borgerne har opnået løntilskud

15% har opnået ﬂeksjob

4% er bevilliget førtidspension

14% har opnået progression i forhold til at komme tæt-

tere på arbejdsmarkedet

• 2% er kommet i uddannelse

Tallene viser at målsætningen om at 60% af de borgere, der

deltog i forsøget, skulle opnå progression, ikke er opnået.

Til gengæld ses, at halvdelen har fået en tættere tilknyt-

ning til arbejdsmarkedet, og at en stor del har fået egentlig

fodfæste i form af uddannelse, løntimer og/eller ﬂeksjob.

Målgruppen taget i betragtning må dette betragtes som en

succes.

De deltagende kommuner vurderer derfor, at forsøget har

tjent dets formål og dermed har understøttet, at borge-

re, der ellers ikke kunne have været i individuelt tilpassede

virksomhedspraktikker, er kommet enten i løntimer eller

tættere på arbejdsmarkedet.

Derfor anbefales det,

reglerne om forholdstal for gruppen af borgere langt fra

arbejdsmarkedet fjernes eller tilpasses.

For mere uddybende om forsøget se bilagsmappe 1.

•

Fleksible rammer for løntilskud

og jobrotation

Deltagende kommuner:

Aalborg Kommune, Jammerbugt Kommune og Frederiks-

havn Kommune.

Forsøgets indhold:

Kommunerne har med dette forsøg ønsket friere rammer

for etablering af jobrotationsansættelser og offentlige løn-

tilskudsansættelser. Afsættet var, at jobcentrene oplevede,

at lovgivningsmæssige begrænsninger hindrede, at jobcen-

trene kunne bevilge de former for virksomhedsrettet ak-

tivering, der blev vurderet til at kunne bringe den enkelte

ledige hurtigst muligt i varig beskæftigelse, eksempelvis

reglerne om løntilskud og jobrotation.

Derfor var ønsket med forsøget at få en mulighed for at

kunne dispensere for disse regler ifm. bevilling løntilskud

og jobrotation. Konkret kunne der med forsøget dispense-

res for krav om forudgående 26 ugers ledighed i forbindel-

se med ansættelse med løntilskud i offentlige virksomheder

samt ansættelse som jobrotationsvikar i offentlige og pri-

vate virksomheder.

Forsøgets målgruppe:

For forsøget vedr. offentlige løntilskud var målgruppen:

• Ledige dimittender

• Ledige med forældet uddannelse som gerne ville tilbage

til deres faglige område eller afprøve et nyt område

• Ledige med skånehensyn der bevirkede, at de vanske-

ligt kunne stå til rådighed inden for det område, de var

uddannede til

• Ledige dagpengemodtagere som havde en forudgåen-

de periode på sygedagpenge eller jobafklaringsforløb

• Ledige som var i risikogruppen for langtidsledighed

vurderet på baggrund af svarene i et centralt udviklet

forberedelsesskema på Jobnet

For forsøget vedr. jobrotation var målgruppen:

• Dagpengemodtagere

• Jobparate kontanthjælpsmodtagere

Forsøgets overordnede resultater, erfaringer

og anbefalinger:

Forsøget har næsten udelukkende været anvendt ved be-

villing af jobrotationsvikarer. Denne tendens er gældende

Side 52

Færre proceskrav

- i den virksomhedsrettede indsats

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

på tværs af de tre kommuner, som har deltaget i forsøget.

De ﬂeksible rammer for løntilskud har kun være anvendt to

gange i hele forsøgsperioden. Dette vurderes at skyldes, at

der med gældende lovgivning er tilstrækkelige muligheder

for bevilling af offentlige løntilskudsjob.

I forhold til forsøgets del med jobrotation så har der været

dispenseret for ledighedskravet ved bevilling af jobrotation

123 gange under forsøget. Jobcenter Aalborg har igangsat

108 ansættelser, Jobcenter Frederikshavn har igangsat 11

ansættelser, og Jobcenter Jammerbugt har igangsat 4 an-

sættelser. Der er tale om primært offentlige ansættelser. Til

disse tal knytter sig en bemærkning om, at der i perioden

for forsøget har været et generelt fald i antallet af jobrota-

tionsprojekter i de tre kommuner og dermed samlet set et

fald i antallet af ansættelser som jobrotationsvikarer. Ved

fremtidige ændringer i konjunkturerne vil der igen kunne

forventes et større behov for jobrotationsordninger.

Med forsøget har jobcentrene kunnet rekruttere til et jobro-

tationsvikariat fra en større gruppe ledige, idet også ledige

med under 26 ugers ledighed har kunnet ansættes. Dette

har haft en afgørende betydning i forhold til at ﬁnde de rig-

tige kandidater til jobrotationsprojekterne og ikke mindst at

sikre det rette match mellem virksomhed og borger. Særligt

i en periode med højkonjunktur har det haft stor betydning,

at ledige med mindre end 26 ugers ledighed har kunnet

ansættes i jobrotation, da rekrutteringsrundlaget ellers ville

have været mere begrænset. Tallene fra evalueringen vi-

ser eksempelvis, at af de jobrotationsansættelser der blev

foretaget i 1. kvartal 2020 i Aalborg, så udgjorde ca. en

tredjedel af de ansatte vikarer, ledige med under 26 ugers

ledighed.

Desuden viser resultaterne fra evalueringen, at beskæfti-

gelseseffekten har været god, og at et stykke over halvde-

len enten er blevet ordinært ansat efter vikariatet eller er

gået i uddannelse.

Med afsæt i forsøgets resultater i forhold til den del der

handlede om

jobrotation anbefales det,

at muligheden

for ansættelse som jobrotationsvikar fra første ledigheds-

dag fastholdes og permanentgøres med ny lovgivning, da

erfaringerne fra forsøget har vist, at denne mulighed bi-

drager til at understøtte opkvaliﬁceringsmulighederne for

de beskæftigede samtidig med, at ledige får relevant er-

hvervserfaring og efterfølgende kommer i enten beskæfti-

gelse eller uddannelse.

Idet forsøget vedrørende ﬂeksible rammer for løntilskud

stort set ikke har været anvendt i forsøgsperioden, vurde-

res det, at der i gældende lovgivning er de tilstrækkelige

muligheder for bevilling af offentlige job med løntilskud,

og derfor ønskes ikke umiddelbart ændringer af nuværende

lovgivning.

For mere uddybende om forsøget se bilagsmappe 1.

Lempede forholdstalskrav

ift. ledighedsydelsesmodtagere

i virksomhedspraktik

Deltagende kommuner:

Vesthimmerlands Kommune.

Forsøgets indhold:

Med dette forsøg har kommunen kunnet dispensere fra

kravene i lovgivningen om, at der skal være et rimeligt for-

hold mellem antal ansatte og borgere i virksomhedspraktik

samt løntilskud, når borgere med op til 18 måneders ledig-

hedsydelse skulle i virksomhedspraktik.

Afsættet for dette forsøg har været ønsket om at gøre det

nemmere at etablere korte virksomhedspraktikker i den

virksomhed, hvor der var forventning om efterfølgende

ansættelse i ﬂeksjob, uden dette blev forhindret af, at ar-

bejdsgiver i forvejen havde borgere ansat i virksomheds-

praktik eller løntilskud, og forholdstalskravet således ikke

var opfyldt. På den måde kunne borger på vej i et ﬂeksjob

få afprøvet jobbet i en kortvarig virksomhedspraktik, og det

kunne afklares, om der var tale om det rette match mellem

borger og virksomhed, uden reglerne om forholdstal skulle

forhindre dette.

Forventningen var, at ved at kunne etablere disse korte

praktikker uden at skulle skele til reglerne om forholdstal,

så ville ﬂere borgere komme i ﬂeksjob, og tiden på ledig-

hedsydelse kunne afkortes.

Forsøgets målgruppe:

Målgruppen for forsøget var borgere visiteret til ﬂeksjob

med en ledighed på under 18 måneder.

Færre proceskrav

- i den virksomhedsrettede indsats

Side 53

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Forsøgets overordnede resultater, erfaringer

og anbefalinger:

Der er aktuelt 108 ledige borgere visiteret til ﬂeksjob. Af

dem har 89 været ledige under 18 mdr. Forsøget har dog

kun været anvendt på 8 borgere. Selvom der har været få

borgere med i forsøget, er det vurderingen, at disse borge-

re er kommet hurtigere i job, da der var mulighed for, at de

kunne starte stille og roligt i virksomhedspraktik forud for

en ansættelse. Herved er opnået sparede ressourcer øko-

nomisk og menneskeligt, da borgerne kom hurtigere i job.

Da forsøget i perioden kun har været anvendt 8 gange, er

det dog

ikke muligt med evalueringen at påvise

valide

sammenhænge mellem forsøget og etableringen af ﬂeks-

job. Det er dog fortsat kommunens vurdering, at der er

et potentiale ved at lempe på reglerne om forholdstal for

denne målgruppe, fordi det herved sikres, at etablering af

potentielle ﬂeksjobs, hvor en praktik ofte vil gå forud for,

ikke bremses af reglerne om forholdstal. Der kan derfor

med fordel overvejes en form for permanentgørelse af ind-

holdet. Praktikker forud for ﬂeksjobs anbefales desuden

også af STAR.

For mere uddybende om forsøget se bilagsmappe 1.

Side 54

Færre proceskrav

- i den virksomhedsrettede indsats

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

7 / Nye indsatser i beskæftigelseslovgivnin-

gen – hjælp til psykologbehandling og

iværksætteri

En stor del af de igangsatte frikommuneforsøg har haft til

hensigt at arbejde med færre proceskrav og mere ﬂeksibi-

litet. Dette blandt andet med henblik på at gøre beskæfti-

gelsesindsatsen endnu mere meningsgivende for borgere,

medarbejdere i jobcentret, virksomhederne og jobcentret

som organisation.

En række forsøg er dog nye indsatser, der er igangsat ud

fra en vurdering af, at disse nye muligheder/indsatser har

manglet i den nuværende redskabskasse, som jobcentrenes

medarbejdere har til rådighed for at lykkes med at støtte bor-

gere til beskæftigelse. Det drejer sig om følgende 3 forsøg;

1. Forsøg med mikrolån

2. Forsøg med iværksætteri for dimittender

3. Forsøg med psykologbehandling

I dette afsnit beskrives netværkets samlede anbefalinger og

erfaringer baseret på de tre forsøg, ligesom de enkelte for-

søg kort beskrives, herunder deres indhold, målgruppen og

overordnede erfaringer og resultater. For mere uddybende

om hvert enkelt forsøg henvises til bilagsmappe 1.

Lad beskæftigelseslovgivningen

understøtte iværksætteri

Forsøgene med iværksætteri og mikrolån

har vist, at ved at

understøtte ledige til at udleve deres iværksætter-idé

så bidrager det ikke blot til selvforsørgelse for den enkelte,

men i visse tilfælde også til jobskabelse. Iværksættere er

med til at skabe effektiv konkurrence i økonomien ved at

udvikle nye løsninger og udfordre eksisterende virksomhe-

der til også at forny sig. Derfor er der i Danmark brug for

en vedvarende tilgang af iværksættere. Forsøgene har vist,

at målgruppen af ledige med bæredygtige ideer måske ikke

er den største. Ikke desto mindre er

der behov for, at

også beskæftigelseslovgivningen kan understøtte de

få, der har ideer, og lovgivningen bør bidrage til den

samlede tilgang af iværksættere.

Psykologbehandling i jobcentret

bør permanentgøres

Forsøget med psykologbehandling

bør permanentgø-

res,

så kommunerne har mulighed for at integrere behand-

ling og beskæftigelsesindsatsen for sårbare borgere. Det

skaber sammenhæng

for den enkelte og er

i tråd med

intentionerne om en helhedsorienteret indsats i kom-

munerne.

Desuden bør erfaringerne udbredes, så det bliver

alle udsatte borgere,

der kan tilbyde psykologbehandling.

Samlede anbefalinger og

erfaringer fra de tre forsøg

med nye indsatser i beskæf-

tigelsesindsatsen

De tre forsøg er rettet mod forskellige målgrupper og in-

deholder forskellige greb, men har på tværs af forsøgene

været medvirkende til, at kommunerne har haft mulighed

for at gå nye veje med udvalgte borgere. Erfaringen viser

desuden, at der er tale om tre forsøg, der i sit indhold ikke

nødvendigvis vil kunne passe på alle borgere, men som al-

ligevel vurderes at have styrket den allerede eksisterende

beskæftigelseslovning/indsats ved at give medarbejderne

nye muligheder i mødet med borgeren og igangsætte disse,

der hvor det har givet mening.

På tværs af de tre forsøg er anbefalingerne og erfaringerne

følgende:

Ny viden er opstået

– brug den fremadrettet

Forsøgene har på hver sin måde bidraget med ny viden og

resultater. På forhånd var forventede resultater og effek-

ter beskrevet.

Undervejs og med evalueringerne er der

kommet ny viden til,

som ikke var en del af de oprindelige

frikommune-ansøgninger, men som kommunerne anbefa-

ler, der kigges nærmere ind i.

Således har der i

forsøget med psykologbehandling

vist

sig behov for at kunne

fortsætte behandlingen, selvom

borgere overgik til anden ydelse eller beskæftigelse,

som positiv følge af forsøget. Dette for at

kunne fasthol-

de den positive progression,

som indsatsen havde bidra-

get med. Dette har været medvirkende til lavt tilbagefald

fra gruppen. På samme vis har der vist sig behov for ﬂere

samtaler end det antal samtaler, som forsøget lagde op til.

Endelig vurderes forsøget udvidet til ﬂere målgrupper.

Nye indsatser i beskæftigelseslovgivningen

- hjælp til psykologbehandling og iværksætteri

Side 55

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

På samme vis

har forsøget med iværksætteri for dimitten-

der

bidraget med viden om, at det er positivt med fritagelse

for rådighed, mens borger deltager i et iværksætterforløb,

og at

friholdelsesperioden med fordel bør fortsætte

nogle måneder efterfølgende,

så konsolidering af virk-

somheden kommer helt på plads. Den sidste del var ikke

med i forsøget, men dette vurderes relevant i en fremad-

rettet permanentgørelse af forsøget.

Endelig anbefales det for

forsøget med mikrolån,

at det

kun er borgere, hvor forretningsplaner samt person-

lige- og faglige kompetencer vurderes at bidrage til

rentable virksomheder i inden for 1,2 måned

efter mi-

krolånsperiodens udløb, der kan blive omfattet af reglerne

fremadrettet.

De enkelte forsøg med nye

indsatser i beskæftigelses-

lovgivningen – hjælp til

psykologbehandling og

iværksætteri

Mikrolån

Deltagende kommuner:

Aalborg Kommune.

Forsøgets indhold:

Med dette forsøg har Aalborg Kommune haft mulighed for

at tilbyde en mere individuelt tilpasset indsats til ledige bor-

gere, for hvem etablering af selvstændig virksomhed var et

bedre alternativ end de eksisterede indsatser i den davæ-

rende beskæftigelseslovgivning. Forsøget er blevet tilbudt

jobparate kontakthjælpsmodtagere og uddannelsesparate

uddannelseshjælpsmodtagere, og omhandler et skrædder-

syet iværksætterforløb, økonomisk støtte i form af et lån til

opstart samt mulighed for ydelse i de første måneder efter

etablering af den selvstændige virksomhed.

Forsøgets målgruppe:

Målgrupperne for forsøget var jobparate kontanthjælps-

modtagere, uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodta-

gere samt jobparate selvforsørgede med personlige, faglige

og forretningsmæssige forudsætninger for at drive virk-

somhed.

Forsøgets overordnede resultater, erfaringer

og anbefalinger:

Evalueringen viser at 26 borgere har deltaget i forsøget. Ud

af disse har over halvdelen fået bevilget mikrolån. 60% af

de borgere, der blev bevilliget mikrolån i forbindelse med

forsøget, har opnået at blive selvforsørgende. Evalueringen

viser desuden, at udgifterne til mikrolån vil være dækket

ind, såfremt borger i gennemsnit har været selvforsørgen-

de i det der svarer til 1,2 måned. Deltagerne i forsøget har

været selvforsørgende i over 1,2 måned, og dermed vurde-

res det at forsøget med mikrolån er et rentabelt tilbud over

for målgruppen. Desuden påpeger de adspurgte borgere i

forsøget, at de har udviklet personlige og faglige kompe-

tencer inden for området, der har gjort dem i stand til ek-

sempelvis at udarbejde en realiserbar forretningsplan. Flere

Borger bliver mødt på deres

behov og drømme – det er værdigt

og giver mening

Ens for de tre forsøg gælder det, at

borgers behov og/

eller drømme er med til at sætte retning for indsat-

sen.

Dette gør sig gældende, hvad enten det er borgers

iværksætterdrøm om at åbne en fotovirksomhed, eller det

er borgers behov for psykologbehandlende samtaler for at

blive fastholdt efter en sygemelding. I de surveys, der er

udarbejdet i forbindelse med forsøgene, ses tydeligt, hvor

stor betydning det har for medarbejderne i jobcentret, at

de har mulighed for at give den indsats, der netop giver

mening for borger.

Yderligere står det tydeligt frem, at

jobcentrets tro på borger og mulighed for at støtte

borger i den ønskede retning er meningsgivende og

motiverende for borger.

Side 56

Nye indsatser i beskæftigelseslovgivningen

- hjælp til psykologbehandling og iværksætteri

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

borgere føler sig bedre rustet og har opnået et fornyet håb

for tilknytning til arbejdsmarkedet.

Med afsæt i forsøgets resultater

anbefales det,

at forsø-

get integreres som en del af den almindelige beskæftigel-

sesindsats. Samtlige kommuner bør have muligheden for at

yde mikrolån, yde støtte til forsørgelse samt yde råd, vejled-

ning og opkvaliﬁcering til at etablere egen virksomhed med

henblik på at opnå selvforsørgelse for målgruppen.

For mere uddybende om forsøget henvises der til bilags-

mappe 1.

bør kunne anvendes også fremadrettet, fordi der herved

understøtter iværksætteri blandt dimittender.

Aalborg Kommune vurderer, at muligheden for at fritage di-

mittender for rådighed, mens de arbejder med deres iværk-

sætter-idé, er et vigtigt redskab at have i redskabskassen,

hvis man – i særligt de store uddannelsesbyer – skal un-

derstøtte, at nyuddannede med innovative forretningside-

er kan udvikle og opstarte virksomheder, der på sigt kan

bidrage til arbejdspladser. Det er en investering, som bør

kunne være indeholdt i den mere almindelige beskæftigel-

sesindsats.

Derfor

anbefales

forsøget gjort permanent. Desuden kan

det overvejes, at der efter iværksætterforløbet indlægges

en ”fri-periode” uden rådighedsforpligtigelse efter forlø-

bet, hvor deltagerne fortsat arbejder med den sidste mod-

ning af virksomheden og eksempelvis får sidste funding på

plads. Eksempelvis i op til 3 måneder.

For mere uddybende om forsøget henvises der til bilags-

mappe 1.

Iværksætteri for dimittender

Deltagende kommuner:

Aalborg Kommune.

Forsøgets indhold:

Med dette forsøg har Aalborg Kommune haft mulighed for

at tilbyde ledige dimittender med en innovativ ide, at ar-

bejde med deres iværksætteride på fuld tid uden samtidig

at skulle være aktivt jobsøgende og stå til rådighed. Dette

med henblik på at de ledige dimittender kunne komme i

selvforsørgelse gennem etablering af egen virksomhed, og

at de på sigt kunne være med til skabe nye arbejdspladser i

Nordjylland. Som led i forsøget deltog de ledige dimittender

i et EU-ﬁnansieret iværksætterforløb kaldet Innovativ Vækst

under Erhvervshus Nordjylland.

Forsøgets målgruppe:

Ledige dimittender med relevante og potentielle forret-

ningsideer, der er motiveret for at arbejde med iværksætte-

ri, og som kan se sig selv som selvstændig.

Forsøgets overordnede resultater, erfaringer

og anbefalinger:

Evalueringen viser, at 95 ledige dimittender har været om-

fattet af forsøget. En tredjedel af deltagerne vurderes at

være i gang med eller allerede at have etableret virksomhed

efter deltagelsen i forsøget. Flere af deltagerne vurderer

at forløbet Innovativ Vækst, og dermed deres deltagelse i

forsøget, har haft afgørende betydning for deres mulighed

for at arbejde med og realisere deres ivæksætter-idé. Eva-

lueringen viser desuden, at der er tale om et redskab, som

kun anvendes til en ganske lille gruppe af ledige dimitten-

der. Ikke desto mindre peger evalueringen på, at redskabet

Psykologforsøg

Deltagende kommuner:

Rebild Kommune, Jammerbugt Kommune og Thisted Kom-

mune.

Forsøgets indhold:

Forsøget blev afviklet på forskellig vis i de tre kommuner,

men havde alle det tilfælles at kunne tilbyde gratis psy-

kologbehandling ved jobcentrets psykologer til en speciﬁk

målgruppe, nemlig sygedagpengemodtagere sygemeldt

med stress, angst eller depression, som ville have vanske-

ligt ved at få opfyldt deres behandlingsbehov på anden vis.

231 borgere, fordelt på kommunerne, har modtaget psyko-

logbehandling via forsøget. Størstedelen af de borgere, der

har modtaget behandling, er stressramte. En mindre del af

borgerne i forsøget har været sygemeldt med depression,

mens meget få med primær angstlidelse er henvist.

Forsøgets målgruppe:

Stress, angst og depressionsramte sygedagpengemodta-

gere.

Nye indsatser i beskæftigelseslovgivningen

- hjælp til psykologbehandling og iværksætteri

Side 57

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren

Forsøgets overordnede resultatet, erfaringer

og anbefalinger:

Resultaterne af forsøget har været meget positive. Langt

størstedelen af borgerne giver udtryk for høj grad af tilfreds-

hed med det psykologforløb, de har modtaget i jobcentret.

I Rebild og Jammerbugt Kommune vurderer næsten alle bor-

gere i spørgeskemaundersøgelsen, at psykologforløbet har

været med til at forkorte deres sygeforløb, hvilket deres

rådgivere i jobcentret bekræfter med en lignende vurdering.

Størstedelen af borgerne, såvel som rådgiverne, gav i spør-

geskemaet således udtryk for tilfredshed med muligheden

for psykologbehandling i jobcentret.

Størstedelen af de registrerede borgere i forsøget er rask-

meldt til arbejde eller ledighed på skæringstidspunktet i fe-

bruar 2020. Et fåtal af borgerne er fortsat på sygedagpenge

eller overgået til jobafklaring. Det er kun en forsvindende

lille del af borgere i forsøget, der i hele forsøgsperioden har

været eller er blevet gensygemeldte.

I forbindelse med evalueringen blev rådgiverne i jobcentret

adspurgt ift. forsøgets indvirkning på det tværfaglige sam-

arbejde på tværs af jobcentret. Hertil svarede ﬂere rådgive-

re, at forsøget medvirkede til at forbedre det tværfaglige

samarbejde mellem behandlende psykologer og jobcen-

trets øvrige aktører.

Endvidere tydeliggjorde forsøget, at ved at integrere be-

handling og beskæftigelsesindsats opnås mulighed for et

mere sammenhængende og helhedsorienteret forløb, hvil-

ket frigiver ressourcer hos både borger og jobcenter. Med

forsøget blev det tydeligt, at når ﬂere psykologer deles om

at varetage behandlingen af borgerne, opnås mulighed

for sparring psykologerne imellem. Varetager psykologer-

ne samtidigt andre opgaver i jobcentret, får de ligeledes

større erfaring med at arbejde beskæftigelsesrettet, hvilket

kan anvendes i behandlingen. At borgerne får mulighed for

behandling via jobcentrets psykologer, anses på baggrund

af forsøgets resultater som en investering, da det for de

ﬂeste borgere forkortede sygemeldingsperioden og/eller

medvirkede til, at borgerne kom mere stabilt tilbage på ar-

bejdsmarkedet.

Det anbefales,

at kommunerne fremover får mulighed

for at tilbyde psykologbehandling til borgere, der har van-

skeligt ved at få opfyldt deres behandlingsbehov på anden

vis eller i tilfælde, hvor en tværfaglig beskæftigelsesrettet

indsats vurderes at være essentiel for borgers tilbageven-

den til arbejdsmarkedet. I forsøget har målgruppen været

afgrænset til stress, angst og depressionsramte sygedag-

pengemodtagere, men det vil være ønskeligt, at psykolog-

behandlingen fremover kan tilbydes til borgere uafhængigt

af forsørgelsesgrundlag og diagnose.

Det anbefales videre,

på baggrund af frikommunefor-

søgets resultater, at det eksplicit indføres i lovteksten, at

igangværende behandling ikke afbrydes, hvis borger over-

går til anden forsørgelse eller raskmeldes, som der netop

var lagt op til i ansøgningen til frikommuneforsøget. Rebild

og Jammerbugt Kommune har haft gode erfaringer med

ikke at afbryde behandlingen ved ændring i forsørgelses-

grundlag eller i tilfælde af raskmelding. I forsøgsansøg-

ningen blev der lagt op til en ramme på 12 samtaler for

behandlingen, og at behandlingen ikke ville blive afbrudt,

såfremt borger overgik til anden forsørgelse. I lovteksten

gives mulighed for ﬂere behandlingsforløb af 12 samtaler,

mens det ikke står eksplicit i lovteksten, at behandlingen

kan fortsætte ved ændring i borgers forsørgelsesgrundlag.

For mere uddybende om forsøget henvises der til bilags-

mappe 1.

Side 58

Nye indsatser i beskæftigelseslovgivningen

- hjælp til psykologbehandling og iværksætteri

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, som vedrører udvalgets område, social- og indenrigsministeren