Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 131
Offentligt
2316978_0001.png
Til arbejdsgivere, ledere og medarbejdere i Danmark
Beskæftigelses-
og ligestillingsministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2020 - 9610
Vi skal seksuel chikane til livs!
18. december 2020
En række undersøgelser har gennem de seneste år vist, at særligt unge kvinder,
men også mænd, udsættes for seksuel chikane på arbejdspladsen. Senest er en lang
række kvinder fra forskellige brancher stået frem med deres fortællinger om sek-
suel chikane. Det viser tydeligt, at det er et problem i mange brancher
og på
mange arbejdspladser.
Reglerne er helt klare. Der er i dag et forbud mod seksuel chikane både inden for
og uden for arbejdsmarkedet. Seksuel chikane er med andre ord ulovligt. Skal vi
komme seksuel chikane til livs, er der derfor brug for en kulturændring på arbejds-
pladserne, så vi får skabt en tryg og respektfuld arbejdspladskultur.
Kulturændringer og forebyggelse af seksuel chikane kræver først og fremmest en
indsats ude på de enkelte arbejdspladser. Det er ledelsen
både den nære og den
øverste
der skal sikre et godt arbejdsmiljø og sætte rammen for både omgangsfor-
men og omgangstonen.
Ledelsen har et særligt ansvar og skal gribe ind, hvis nogen oplever krænkende
handlinger og seksuel chikane. Men medarbejderne har også et ansvar for at med-
virke til at skabe en kultur og et arbejdsmiljø uden seksuel chikane.
Jeg har derfor en klar opfordring til alle landets arbejdspladser
både arbejdsgi-
vere, ledere og medarbejdere:
Bryd tabuet
og tal med hinanden om respekt og værdier og
sørg for klare retningslinjer.
Regeringen vil understøtte arbejdet med at forebygge seksuel chikane og sikre at
sager om seksuel chikane bliver håndteret og igangsætter derfor 14 initiativer.
Vi har blandt andet indledt trepartsdrøftelser om bedre forebyggelse af seksuel chi-
kane på arbejdspladsen. På dagsordenen er blandt andet, om arbejdspladserne har
de redskaber, der skal til, for at kunne skabe den nødvendige kulturændring, og om
der er behov for, at vi ændrer på lovgivningen.
Regeringen har pr. 1. november 2020 indført whistleblowerordninger på alle stats-
lige arbejdspladser, og regeringen vil med den kommende whistleblowerlov give
alle ansatte mulighed for blandt andet at whistleblowe om tilfælde af seksuel chi-
kane på arbejdspladsen. Lovforslaget forventes fremsat i starten af 2021
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 131: Orientering et hyrdebrev om seksuel chikane, fra beskæftigelsesministeren
2316978_0002.png
Derudover vil vi blandt andet løbende måle, hvordan arbejdspladser håndterer sek-
suel chikane. Vi vil følge omfanget af politikker, retningslinjer og klare procedure
for opfølgning på sager om seksuel chikane og andre krænkende handlinger.
Og med den netop indgåede finanslovsaftale er der afsat ekstra ressourcer til Ar-
bejdstilsynet. Pengene skal bruges til, at Arbejdstilsynet kan øge indsatsen målret-
tet seksuel chikane og psykisk arbejdsmiljø.
Få inspiration i de gode råd, der er vedlagt
Forebyggelse er nøglen til et godt arbejdsmiljø uden seksuel chikane. Derfor ved-
hæfter jeg en række gode råd til, hvordan I kan forebygge chikane på arbejdsplad-
sen.
Samtidig er det også vigtigt, at sager om seksuel chikane belyses og får konsekven-
ser. Arbejdsgiverne har i dag en række ansættelsesretlige redskaber, der giver mu-
lighed for at skride ind, hvis der opstår en sag om seksuel chikane. Regeringen op-
fordrer arbejdsgiverne til at bruge disse muligheder.
Hvis I vil vide mere om, hvordan man kan forebygge og håndtere seksuel chikane,
kan I kontakte Arbejdstilsynet på tlf. 70 12 12 88 eller besøge hjemmesiden at.dk.
Her kan I finde yderligere vejledning på området og værktøjer til at starte dialogen.
Lad os sammen tage ansvar for, at seksuel chikane ikke finder sted på arbejdsplad-
ser i Danmark.
Med venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister og minister for ligestilling
2