BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 129: Orientering om lovudkast vedr. suspension af dagpengeforbrug og suspension af G-dage ved hjemsendelser og arbejdsfordeling, forlængelse af retten til sygedagpenge og yderligere forlængelse af 12-månedersperioden i 225-timersreglen som følge af covid-19, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 129
Offentligt

Lovforslag nr.

L 00

Folketinget 2020-21

Fremsat den 12. januar 2021 af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen, fg.)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om

sygedagpenge og lov om aktiv socialpolitik

(Suspension af dagpengeforbrug og suspension af G-dage ved hjemsendelser og arbejdsfordeling, forlængelse af retten til

sygedagpenge og yderligere forlængelse af 12-månedersperioden i 225-timersreglen som følge af covid-19)

§1

lov

arbejdsløshedsforsikring

m.v.,

jf.

lovbekendtgørelse nr. 199 af 11. marts 2020, som ændret

bl.a. ved § 1 i lov nr. 274 af 26. marts 2020, § 2 i lov nr.

473 af 22. april 2020, § 1 i lov nr. 960 af 26. juni 2020, §

1 i lov nr. 1337 af 11. september 2020, § 1 i lov nr. 1642 af

19. november 2020 og senest ved § 2 i lov nr. 1964 af 15.

december 2020, foretages følgende ændringer:

§ 55, stk. 7, 1.

2. pkt.,

indsættes efter »den 31. august

2020«: »og fra og med den 1. januar 2021 til og med den 28.

februar 2021«, og som

3. pkt.

indsættes: »1. pkt. omfatter

også medlemmer, som havde ret til dagpenge efter stk. 8,

den 31. december 2020.«

§ 55, stk. 8,

indsættes som

3. pkt.:

»Medlemmer, hvis dagpengeret udløber i perioden fra og

med den 1. november 2021 til og med den 31. december

2021 som følge af suspension af dagpengeperioden efter stk.

7, fra og med den 1. januar 2021 til og med den 28. februar

2021, har ret til dagpenge i en periode svarende til perioden

nævnt i 1. pkt., dog højst til og med den 28. februar 2022.«

§ 56 a, stk. 9, 1., 2.

3. pkt.,

indsættes efter »den 31.

august 2020«: »og fra og med den 1. januar 2021 til og med

den 28. februar 2021«.

§ 60, stk. 9,

indsættes efter »den 31. august 2020«: »og

fra og med den 1. januar 2021 til og med den 28. februar

2021«, og som

2. pkt.

indsættes: »1. pkt. omfatter også

medlemmer, som havde ret til dagpenge efter stk. 10, den

31. december 2020.«

§ 60, stk. 10,

indsættes som

2. pkt.:

»Medlemmer, hvis ret til supplerende dagpenge udløber

i perioden fra og med den 1. november 2021 til og med

den 31. december 2021 som følge af suspension af perioden

med ret til supplerende dagpenge efter stk. 9, har ret til sup‐

plerende dagpenge i en periode svarende til perioden nævnt

i 1. pkt., dog højst til og med den 28. februar 2022.«

§ 73, stk. 10,

indsættes efter »den 31. august 2020«:

»og fra og med den 1. januar 2021 til og med den 28.

februar 2021«, og som

2. pkt.

indsættes: »1. pkt. omfatter

også medlemmer, som havde ret til dagpenge efter stk. 11,

den 31. december 2020.«

§ 73, stk. 11,

indsættes som

2. pkt.:

»Medlemmer, hvis ret til supplerende dagpenge udløber

i perioden fra og med den 1. november 2021 til og med

den 31. december 2021 som følge af suspension af perioden

med ret til supplerende dagpenge efter stk. 10, har ret til

supplerende dagpenge i en periode svarende til perioden

nævnt i 1. pkt., dog højst til og med den 28. februar 2022.«

§ 84

indsættes som

stk. 12:

»Stk. 12.

Uanset stk. 1, 1. pkt., skal arbejdsgiveren ikke

betale godtgørelse til medlemmer af en arbejdsløshedskasse,

som bliver omfattet af en hjemsendelse eller arbejdsforde‐

ling etableret efter overenskomst eller kollektiv aftale fra og

med lovens ikrafttræden til og med den 18. marts 2021.«

§2

I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af 2.

februar 2020, som ændret bl.a. ved lov nr. 275 af 26. marts

2020, § 3 i lov nr. 473 af 22. april 2020, § 2 i lov nr. 960 af

26. juni 2020, § 1 i lov nr. 1335 af 11. september 2020, § 2

BE008738

Beskæftigelsesmin.,

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 20/21380

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 129: Orientering om lovudkast vedr. suspension af dagpengeforbrug og suspension af G-dage ved hjemsendelser og arbejdsfordeling, forlængelse af retten til sygedagpenge og yderligere forlængelse af 12-månedersperioden i 225-timersreglen som følge af covid-19, fra beskæftigelsesministeren

i lov nr. 1642 af 19. november 2020, og senest ved § 1 i lov

nr. 2204 af 29. december 2020, foretages følgende ændring:

Efter § 26 f indsættes i

kapitel 8 a:

»§ 26 g.

En sygedagpengemodtager, der efter § 24, stk.

2, § 24 c, stk. 1, § 26 f eller § 27, stk. 3, i perioden fra og

med den 1. februar 2021 til og med den 28. februar 2021

skal overgå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbs‐

ydelse, har i 1 måned fra det tidspunkt, hvor personen skulle

overgå til jobafklaringsforløbet, ret til fortsat at få udbetalt

sygedagpenge i stedet for at overgå til jobafklaringsforløbet,

jf. dog stk. 2. Kommunen træffer ved sin afgørelse om, at

sygedagpengene skal ophøre efter § 24, stk. 2, § 24 c, stk. 1,

eller § 27, stk. 3, samtidig afgørelse om forlængelsen efter 1.

pkt. og om datoen for, hvornår den sygemeldte skal overgå

til jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse.

Stk. 2.

For sygedagpengemodtagere, hvor kommunen har

truffet afgørelse efter § 26 f om, at sygedagpengeudbetalin‐

gen skal ophøre, og personen i perioden fra og med den 1.

februar 2021 til og med den 28. februar 2021 skal overgå til

et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, træffer

kommunen inden ophøret af sygedagpenge og overgang til

jobafklaringsforløbet fornyet afgørelse om, hvorvidt udbeta‐

lingen kan forlænges efter bestemmelserne i § 24 a, stk. 6,

§ 24 b, stk. 1, eller § 27, stk. 1, nr. 1-7. Kan udbetalingen

ikke forlænges efter disse bestemmelser, træffer kommunen

afgørelse om forlængelsen efter stk. 1.«

§3

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 981

af 23. september 2019, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 473

af 22. april 2020, § 1 i lov nr. 525 af 27. april 2020, lov nr.

959 af 26. juni 2020 og senest ved § 3 i lov nr. 1642 af 19.

november 2020, foretages følgende ændring:

§ 13 h, stk. 3,

ændres: »31. januar 2021« til: »28. februar

2021«.

§4

Stk. 1.

Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovti‐

dende.

Stk. 2.

Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedta‐

gelse.

§5

For personer, der er omfattet af § 13 h, stk. 3, i lov om

aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 23. sep‐

tember 2019 med senere ændringer, hvor kommunen forud

for denne lovs ikrafttræden efter § 4 har truffet afgørelse

om nedsættelse eller bortfald af hjælpen efter § 13 g og

§ 26, stk. 5-8, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgø‐

relse nr. 981 af 23. september 2019 med senere ændringer,

der endnu ikke er effektueret, skal kommunen tilbagekalde

afgørelsen og skal samtidig skriftligt orientere personen om,

at der er grundlag for en udskydelse af bortfaldsdatoen som

følge af forlængelsen af 12-månedersperioden.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

2.1.

2.1.1.

2.1.2.

2.2.

2.2.1.

2.2.2.

2.3.

2.3.1.

2.3.2.

2.4.

2.4.1.

2.4.2.

2.5.

2.5.1.

2.5.2.

2.6.

2.6.1.

2.6.2.

3.1.

3.2.

3.3.

3.4.

4.1.

4.2.

4.3.

Indledning

Lovforslagets hovedpunkter

Indførelse af perioder, der ses bort fra ved udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Indførelse af perioder, der ses bort fra ved karens hver fjerde måned

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Indførelse af perioder, der ses bort fra ved udbetaling af supplerende dagpenge

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Midlertidig suspension af arbejdsgivernes betaling af dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag i særlige

tilfælde

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Forlængelse af retten til sygedagpenge

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Yderligere forlængelse af 12-månedersperioden i 225-timersreglen som følge af covid-19

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Suspension af dagpengeforbrug og suspension af G-dage ved hjemsendelser og arbejdsfordeling

Forlængelse af retten til sygedagpenge

Yderligere forlængelse af 12-månedersperioden i 225-timersreglen som følge af covid-19

Lovforslagets samlede økonomiske konsekvenser

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Suspension af dagpengeforbrug og suspension af G-dage ved hjemsendelser og arbejdsfordeling

Forlængelse af retten til sygedagpenge

Yderligere forlængelse af 12-månedersperioden i 225-timersreglen som følge af covid-19

Administrative konsekvenser for borgerne

Klima- og miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

grund af den fortsat betydelige smitteudvikling meldte rege‐

ringen den 9. december ud, at i alt 69 kommuner ville blive

omfattet af en delvis nedlukning af Danmark frem til og

med den 3. januar 2021. De skærpede restriktioner blev den

15. december besluttet udrullet til resten af Danmark og der

er efterfølgende blevet udmeldt nedlukning af detailhandel

og liberale erhverv hen over jul og nytår.

Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venst‐

re, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Konservative og

Alternativet indgik den 10. december 2020 en aftale om

genåbning af de generelle kompensationsordninger for fas‐

te omkostninger og selvstændige mv. Dette omfatter også

tilsvarende ordninger på kultur- og socialområdet. Sammen

med genindførslen af lønkompensationsordningen, som har

1. Indledning

Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venst‐

re, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Konservative og

Alternativet har den 16. december 2020 indgået aftale om

tillæg til aftale om genåbning af generelle kompensations‐

ordninger.

Situationen med stigende coronasmitte i samfundet er

alvorlig. Udviklingen kan ifølge sundhedsmyndighedernes

vurderinger hurtigt forværres, hvis der ikke gribes ind. Der‐

for har regeringen videreført og udvidet en række restriktio‐

ner.

Aftalepartierne noterer sig, at der den 9. december 2020

blev iværksat skærpede restriktioner i 38 kommuner. På

til formål at undgå afskedigelser af medarbejdere samt af‐

hjælpe berørte virksomheder, indebærer det, at hele Dan‐

marks erhvervs-, kultur- og idrætsliv har adgang til at søge

kompensationsordningerne under de nuværende skærpede

restriktioner.

Da de sundhedsmæssige restriktioner er skærpet på grund

af den betydelige smitteudvikling i store dele af Danmark,

er aftalepartierne som opfølgning på aftalen om stimuli af 2.

december 2020 enige om at udmønte reserven til forlængel‐

se af hjælpepakker.

Aftalepartierne er enige bl.a. om følgende ændringer:

– Forlænget ret til sygedagpenge

– Forlænget suspension af 225-timersreglen

– Suspension af dagpengeforbruget

Idet de generelle kompensationsordninger er genåbnet, er

der enighed om, at der samtidig genindføres en såkaldt død

periode i dagpengesystemet, som også var gældende, da de

generelle kompensationsordninger blev indført i foråret. Der

sikres dermed parallelitet med hjælpen under forårets ned‐

lukning.

Aftalepartierne er således enige om at genindføre suspen‐

sionen af dagpengeforbruget for alle dagpengemodtagere i

perioden fra den 1. januar 2021 til og med den 28. februar

2021 svarende til forlængelsen af de målrettede kompensati‐

onsordninger. Perioden medtælles ikke i den lediges dagpen‐

geanciennitet. Det vil være en betingelse, at den ledige er

medlem af a-kassen i perioden.

Suspensionen af dagpengeforbruget udmøntes på samme

vis som suspensionen af dagpengeforbruget i perioden den

1. marts – 31. august 2020. Ved udmøntningen skal det

sikres, at der er sammenhæng mellem suspensionen og for‐

længelsen af dagpengeperioden på to måneder, som blev

indgået med aftale om udvidelse af hjælpepakker af 27.

oktober 2020. Det betyder, at ingen dagpengemodtagere,

som konsekvens af den her aftalte suspension, mister retten

til de to måneders forlængelse, som indgår i aftale om udvi‐

delse af hjælpepakker af 27. oktober 2020. Udmøntningen

vil desuden sikre sammenhæng mellem den forlængede dag‐

pengeret og suspensionen, så ingen vil kunne opbruge deres

dagpengeret i perioden den 1. november 2020 til og med

den 28. februar 2021.

– Midlertidig suspendering af G-dage ved ordinær arbejds‐

fordeling og hjemsendelse

Aftalepartierne er enige om midlertidigt at suspendere

arbejdsgivers betaling af dagpengegodtgørelse for 1. og 2.

ledighedsdag (G-dage) ved ordinær arbejdsfordeling eller

hjemsendelse i perioden 1. januar - 28. februar 2021. Mind‐

steudbetalingsreglen ved ordinær arbejdsfordeling og hjem‐

sendelser suspenderes i samme periode. Forslaget vil be‐

grænse virksomhedernes omkostninger samt administration

ved ordinær arbejdsfordeling og hjemsendelse.

Dette lovforslag udmønter ovenstående elementer fra afta‐

len af 16. december 2020.

Dog vil udmøntningen af suspension af mindsteudbeta‐

lingsreglen ske ved en ændring af bekendtgørelse om ud‐

betaling af dagpenge, da suspensionen heraf ikke kræver

lovændring.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Indførelse af perioder, der ses bort fra ved udbetaling af

arbejdsløshedsdagpenge

2.1.1. Gældende ret

Dagpengeperiodens længde er reguleret i de gældende

regler i § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

jf. lovbekendtgørelse nr. 199 af 11. marts 2020. Det følger af

bestemmelsen, at et medlem, der har opnået ret til dagpenge,

herunder opfylder et indkomst- eller beskæftigelseskrav, kan

modtage dagpenge i en periode (dagpengeperioden), der er

sammenlagt 2 år (ydelsesperioden) inden for en periode på 3

år (referenceperioden). Der opnås ret til påbegyndelse af en

ny dagpengeperiode, hvis medlemmet dokumenterer på ny

at opfylde et indkomst- eller beskæftigelseskrav.

Efter § 55, stk. 2, i loven kan et medlem, som har ret til

at få forlænget dagpengeperioden på baggrund af løntimer,

der er registreret på beskæftigelseskontoen, efter udløbet af

perioden på 2 år inden for 3 år, modtage dagpenge i højst 1

år (ydelsesperioden) inden for en periode på 1�½ år (referen‐

ceperioden).

I bekendtgørelse nr. 1173 af 26. september 2018 om dag‐

pengeperioden er der i § 3 fastsat nærmere regler om, at

dagpengeperioden svarer til sammenlagt 3.848 timer for

fuldtidsforsikrede og 3.120 timer for deltidsforsikrede (ydel‐

sesperiode) inden for 36 måneder (referenceperiode).

Der er videre fastsat regler om, at efter udløbet af dag‐

pengeperioden kan et medlem, som har ret til at forlænge

dagpengeperioden på baggrund af løntimer, der er registreret

på beskæftigelseskontoen, modtage dagpenge svarende til

højst 1.924 timer for fuldtidsforsikrede og 1.560 timer for

deltidsforsikrede inden for 18 måneder.

Forbrug af ydelsesperioden er reguleret i de gældende

regler i § 55, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Efter denne bestemmelse opgøres forbruget af perioden på 2

år (ydelsesperioden) eller på højst 1 år (den forlængede dag‐

pengeperiode) i timer. Ved forbruget af perioden medregnes

1) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge,

2) perioder, hvor medlemmet deltager i jobrettet uddan‐

nelse efter kapitel 9 og tilbud efter kapitel 11-14 i lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørel‐

se nr. 598 af 16. maj 2020,

3) perioder, hvor medlemmet deltager i tilbud om ansæt‐

telse med løntilskud hos offentlige eller private arbejds‐

givere efter kapitel 5 i lov om kompensation til handi‐

cappede i erhverv m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 108 af

3. februar 2020,

4) perioder, som ikke er omfattet af nr. 2, hvor et ledigt

medlem får udbetalt ydelser under uddannelse efter

regler fastsat af beskæftigelsesministeren,

5) perioder på op til 6 uger, hvor medlemmet under ledig‐

hed modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpen‐

ge, jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af 2. februar 2020

eller dagpenge under de første 14 dages sygdom, jf. §

62, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

6) perioder, hvor medlemmet modtager efterløn,

7) perioder med ydelser, der træder i stedet for dagpenge,

8) perioden efter udløb af den periode, der er nævnt i § 57

b, stk. 2, nr. 2, og indtil medlemmet dokumenterer, at

virksomhedens ophør er registreret hos Erhvervsstyrel‐

sen, og de skattemæssige forpligtelser dermed er over‐

draget eller afsluttet, jf. § 57 b, stk. 2, nr. 1, i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. inden for medlemmets

dagpengeperiode.

Udtrykket ”dagpenge” omfatter også feriedagpenge, jf. §

75 h i loven.

Indplacering i dagpengesystemet sker altid fra den første

i den måned, hvori personen tilmelder sig som ledig og star‐

ter med at modtage dagpenge. Der kan dog først udbetales

dagpenge fra den dato, hvor personen er tilmeldt jobcenteret

som arbejdssøgende. Forbruget af ydelsesperioden begynder

fra det tidspunkt, hvor der udbetales dagpenge.

Referenceperioden på 3 år henholdsvis 1�½ år for den

forlængede dagpengeperiode løber fra den 1. i den måned,

hvori personen begynder at modtage arbejdsløshedsdagpen‐

ge (indplacering).

Dagpengeretten anses for opbrugt alt efter, hvilken dato

for udløb af ydelsesperioden eller udløb af referenceperio‐

den, der kommer først. Tilsvarende gælder for forbrug og

udløb af den forlængede dagpengeperiode efter § 56 i loven.

Forlængelse af referenceperioden sker efter de gældende

regler i § 55, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Efter denne bestemmelse opgøres referenceperioden på 3 år

eller højst 1�½ år i hele måneder, og der medregnes ikke

1) sammenhængende perioder ud over 6 uger, hvor med‐

lemmet modtager sygedagpenge efter lov om sygedag‐

penge eller dagpenge under de første 14 dages sygdom,

jf. § 62, stk. 3, i loven,

2) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge efter lov

om ret til orlov og dagpenge ved barsel, jf. lovbekendt‐

gørelse nr. 106 af 2. februar 2020, og

3) perioder med støtte efter lov om social service, jf. lov‐

bekendtgørelse nr. 798 af 7. august 2019 til pasning af

handicappet eller alvorligt sygt barn eller af nærtståen‐

de, der ønsker at dø i eget hjem.

Muligheden for forlængelse af referenceperioden er et

udtryk for, at det ikke skal komme medlemmet til skade,

at personen ikke har haft mulighed for at gøre brug af dag‐

pengeretten som følge af de situationer, der er omfattet af

forlængelsesmulighederne.

Fleksibel forlængelse af dagpengeperioden sker efter de

gældende regler i § 56, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsfor‐

sikring m.v. Efter denne bestemmelse har et medlem, hvis

dagpengeperiode er udløbet, ret til at få forlænget dagpen‐

geperioden på baggrund af løntimer, som er registreret på

beskæftigelseskontoen, jf. § 55 a i loven.

Efter § 56, stk. 2, i loven, har et medlem, hvis forlængede

dagpengeperiode er udløbet, ret til at få forlænget dagpenge‐

perioden på baggrund af løntimer på beskæftigelseskontoen,

som er registreret siden seneste opgørelse af den forlængede

dagpengeperiode.

Efter § 56, stk. 3, i loven giver hver indberettet løntime ret

til at modtage dagpenge i 2 timer inden for en periode på 3

timer ved opgørelsen af den forlængede dagpengeperiode.

Efter § 55, stk. 2, i loven kan et medlem efter udløbet af

den ordinære dagpengeperiode modtage dagpenge i højst 1

år inden for en periode på 1�½ år, hvis personen har ret til

at få forlænget. dagpengeperioden efter § 56, og medlemmet

ikke har genoptjent retten til en ny dagpengeperiode.

Det er valgfrit for medlemmet, om personen ønsker for‐

længelse eller ej. Medlemmet kan løbende fremsætte sit

ønske om udbetaling af dagpenge og dermed forlængelse

af dagpengeperioden. Dette sker ved indsendelse af dagpen‐

gekortet, hvilket betyder, at forlængelsen sker for én måned

ad gangen.

Indplacering i den forlængede dagpengeperiode for såvel

ydelses- som referenceperioden sker fra den 1. i den måned,

hvor medlemmets ret til dagpenge er udløbet.

Det bemærkes, at der med lov nr. 274 af 26. marts 2020

om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og

lov om arbejdsgiveres og lønmodtageres retsstilling ved løn‐

kompensation af virksomheder i forbindelse med covid-19

(Perioder, der ses bort fra ved forbrug af dagpenge m.v.)

som § 55, stk. 7, i lov om arbejdsløshedsforsikrings m.v.

bl.a. blev indført regler om, at forbruget af dagpengeperio‐

den samt en eventuelt forlænget dagpengeperiode vil være

sat i bero i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og

med den 31. maj 2020. Det betyder, at der kan modtages

dagpenge i op til tre måneder længere.

Ved lov nr. 473 af 22. april 2020 om ændring af lov om

aktiv socialpolitik, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og

lov om sygedagpenge (Forlængelse af 12-månedersperioden

i 225-timersreglen som følge af covid-19, forlængelse af pe‐

rioder, der ses bort fra ved forbrug af arbejdsløshedsdagpen‐

ge m.v., og udvidelse af perioden, hvor der sker en midler‐

tidig forlængelse af sygedagpengeperioden) og lov nr. 960

af 26. juni 2020 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsik‐

ring m.v. og lov om sygedagpenge (Yderligere forlængelse

af perioder, der ses bort fra ved forbrug af arbejdsløsheds‐

dagpenge, midlertidig ret til dagpenge til selvstændige og

yderligere midlertidig forlængelse af retten til sygedagpen‐

ge) blev suspensionsperioden først forlænget til og med den

30. juni 2020 og derefter til og med den 31. august 2020.

Endvidere blev der ved lov nr. 1642 af 19. november

2020 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

lov om sygedagpenge og barselsloven (Midlertidig dagpen‐

geret, højere dagpengemaksimum, beregning på grundlag af

ikkemedlemsperioder, suspension af dagpengeforbrug, bedre

uddannelsesmuligheder til personer omfattet af en arbejds‐

fordelingsordning og fast arbejdsgiverbidrag m.v.) som §

55, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. bl.a. ind‐

ført regler om, at personer, der opbruger deres dagpengeret,

herunder en forlænget dagpengeret, i perioden fra den 1.

november 2020 og indtil den 1. november 2021, vil få for‐

længet deres dagpengeret med to måneder. Personer, der

opbruger dagpengeretten, vil automatisk få forlænget dag‐

pengeretten. Dagpengeretten kan kun forlænges én gang.

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Idet de generelle kompensationsordninger er genåbnet, er

der enighed mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venst‐

re, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten,

Konservative og Alternativet om, at der samtidig genindfø‐

res en såkaldt død periode i dagpengesystemet, som også

var gældende, da de generelle kompensationsordninger blev

indført i foråret. Der sikres dermed parallelitet med hjælpen

under forårets nedlukning.

Aftalepartierne er således enige om at genindføre suspen‐

sionen af dagpengeforbruget for alle dagpengemodtagere i

perioden fra den 1. januar 2021 til og med den 28. februar

2021 svarende til forlængelsen af de målrettede kompensati‐

onsordninger. Perioden medtælles ikke i den lediges dagpen‐

geanciennitet. Det vil være en betingelse, at den ledige er

medlem af a-kassen i perioden.

Suspensionen af dagpengeforbruget udmøntes på samme

vis som suspensionen af dagpengeforbruget i perioden den

1. marts – 31. august 2020. Ved udmøntningen skal det

sikres, at der er sammenhæng mellem suspensionen og for‐

længelsen af dagpengeperioden på to måneder, som blev

indgået med aftale om udvidelse af hjælpepakker af 27.

oktober 2020 (§ 1, nr. 1, i lov nr. 1642 af 19. november

2020 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

lov om sygedagpenge, lov om aktiv socialpolitik og lov

om seniorjob (Forlængelse af dagpengeperioden og retten til

sygedagpenge, genindførelse af forlængelse af 12-måneders‐

perioden i 225-timersreglen og konsekvensrettelse i lov om

seniorjob som følge af dagpengeperiodens forlængelse)).

Det betyder, at ingen dagpengemodtagere mister retten til

de to måneders forlængelse, som indgår i aftale om udvidel‐

se af hjælpepakker af 27. oktober 2020 som konsekvens

af den aftalte suspension. Udmøntningen vil desuden sikre

sammenhæng mellem den forlængede dagpengeret og sus‐

pensionen, så ingen vil kunne opbruge deres dagpengeret i

perioden den 1. november 2020 til og med den 28. februar

2021.

Det foreslås derfor, at lediges forbrug af deres dagpenge‐

periode på 2 år inden for 3 år samt eventuelt en forlænget

dagpengeperiode på højst 1 år inden for 1�½ år, jf. § 55, stk.

4 og 5, i loven sættes på pause. Dette omfatter også forbrug

som følge af udbetaling af feriedagpenge.

Konkret foreslås det, at udbetaling af dagpenge i perioden

fra og med den 1. januar 2021 til og med den 28. februar

2021 ikke vil forbruge af hverken ydelses- eller referencepe‐

rioden. Det betyder, at der ikke vil være nogle indplacerede

dagpengemodtagere, som vil kunne opbruge dagpengeretten

i perioden.

Hvis personen indplaceres i løbet af perioden, vil dagpen‐

geudbetaling i perioden ikke blive medregnet i opgørelsen af

dagpengeforbruget, og personen vil den 1. marts 2021 have

en dagpengeret på 2 år inden for 3 år.

Det er en generel betingelse for ret til dagpenge, at perso‐

nen skal være medlem af en arbejdsløshedskasse, jf. § 53,

stk. 1, i loven. Det vil derfor være en betingelse, at personen

er medlem af arbejdsløshedskassen i perioden frem til og

med den 28. februar 2021.

Personer, hvis dagpengeret blev opbrugt i perioden fra den

1. januar 2021 og til lovens ikrafttræden, og som i denne

periode eventuelt har meldt sig ud af deres arbejdsløsheds‐

kasse, vil kunne genindmelde sig.

Der vil med hjemmel i § 77, stk. 9, i loven blive fastsat

regler således, at genindmeldelse vil kunne ske i hele den

periode, hvor der ikke vil blive forbrugt af dagpengene –

dvs. perioden fra og med den 1. januar til 2021 til og med

den 28. februar 2021, og at medlemmet skal efterbetale

medlemsbidrag for perioden.

Det betyder, at medlemskabet vil kunne genoprettes med

virkning fra udmeldelsestidspunktet således, at medlemmet

vil opnå ret til dagpenge fra udmeldelsestidspunktet og frem

til og med den 28. februar 2021. Der vil skulle efterbetales

medlemsbidrag for udmeldelsesperioden, og personen vil fra

genindmeldelsestidspunktet ligeledes skulle melde sig ledig

hos jobcenteret, såfremt medlemmet ikke allerede er det.

Lovens øvrige regler vil skulle finde anvendelse for udbe‐

taling af dagpenge i perioden fra og med den 1. januar 2021

til og med den 28. februar 2021.

Det betyder f.eks.:

– At personen skal opfylde et indkomst- eller beskæftigel‐

seskrav, hvis personen overgår til dagpenge i perioden.

– At personen skal have beregnet en dagpengesats, hvis

personen overgår til dagpenge i perioden.

– At medlemmet skal udfylde et månedligt dagpengekort,

som danner grundlag for dagpengeudbetalingen, og at

der efterfølgende foretages en eventuel efterregulering

på grundlag af oplysninger om løntimer i indkomstregi‐

steret, jf. lov om et indkomstregister.

– At beskæftigelse i perioden kan medregnes til fleksibel

genoptjening og kan indgå på beskæftigelseskontoen.

– At alle effektive karantæner også vil kunne afvikles i

dagpenge udbetalt i perioden fra og med 1. januar 2021

til og med 28. februar 2020. Det drejer sig om karantæ‐

ner for personer, der uberettiget har modtaget dagpenge

(svig og uagtsomhed) og ved selvforskyldt ledighed,

f.eks. personer, der selv opsiger deres job.

– At regler, der i øvrigt gælder for dagpengemodtagere

på beskæftigelsesområdet, dvs. bl.a. indsatsreglerne i lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats og de regler, der fravi‐

ges i anledning af covid-19, finder anvendelse.

Det foreslås videre, at medlemmer, hvis dagpengeret ud‐

løber i perioden fra og med den 1. november 2021 til og

med den 31. december 2021 som følge af suspension af

dagpengeperioden efter § 55, stk. 7, i loven fra og med den

1. januar 2021 til og med den 28. februar 2021, vil have ret

til dagpenge i en periode svarende til perioden nævnt i 1.

pkt. (2 måneders forlængelse), dog højst til og med den 28.

februar 2022.

Forslaget betyder, at suspensionen af dagpengeforbrug for

januar og februar måned 2020 ikke vil have betydning for

retten til den forlængede dagpengeperiode på 2 måneder, jf.

§ 55, stk. 8, i loven.

Det betyder, at de 2 måneders forlængelse også gives til

personer, der opfylder begge af følgende to objektive betin‐

gelser:

1) Har fået suspenderet dagpengeforbrug i januar og/eller

februar måned 2021.

2) Opbruger dagpengeretten i løbet af november eller de‐

cember 2021.

Arbejdsløshedskasserne skal undersøge, om personer, der

opbruger dagpengeretten i november eller december 2021,

har fået suspenderet dagpengeforbrug i januar og februar

2021 med henblik på at sikre, at begge betingelser er op‐

fyldt, og at medlemmet dermed kan få forlænget sin dagpen‐

geperiode med 2 måneder.

Det bemærkes, at dagpengeretten kan opbruges enten som

følge af udløb af ydelsesperioden eller som følge af udløb

af referenceperioden alt efter, hvad der kommer først. Sus‐

pensionen omfatter også referenceperioden, jf. forslaget til

ændring af § 55, stk. 7, i loven.

Det foreslås videre, at personer, som blev omfattet af for‐

længelsen af dagpengeperioden med 2 måneder, jf. § 55, stk.

8, i loven på det tidligst mulige tidspunkt den 1. november

2020, også vil blive omfattet af suspensionen af forbrug

af dagpengeperioden med 2 måneder. Gennemføres denne

ændring ikke, vil pågældende ikke blive omfattet af nærvæ‐

rende suspensionsforslag, idet personen ikke vil have nogen

dagpengeret den 1. januar 2021.

Ingen dagpengemodtagere vil som konsekvens af den

aftalte suspension derfor miste retten til de to måneders

forlængelse, som indgår i aftale om udvidelse af hjælpepak‐

ker af 27. oktober 2020. Udmøntningen vil desuden sikre

sammenhæng mellem den forlængede dagpengeret og sus‐

pensionen, så ingen vil kunne opbruge deres dagpengeret i

perioden den 1. november 2020 til og med den 28. februar

2021.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1 og 2, med tilhøren‐

de bemærkninger.

2.2. Indførelse af perioder, der ses bort fra ved karens hver

fjerde måned

2.2.1. Gældende ret

Efter de gældende regler i § 56 a, stk. 1, i lov om ar‐

bejdsløshedsforsikring m.v. nedsættes dagpengene hver 4.

måned med et beløb svarende til én dags dagpenge for med‐

lemmet. 4-månedersperioden regnes fra og med den måned,

hvor medlemmet påbegynder sin dagpengeperiode. Der sker

dog ikke nedsættelse af dagpengene, hvis et fuldtidsforsikret

medlem for 4-månedersperioden som lønmodtager har fået

indberettet 148 løntimer til indkomstregisteret, jf. lov om

et indkomstregister, eller 97 løntimer som deltidsforsikret

lønmodtager, jf. § 56 a, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsfor‐

sikring m.v.

Det følger af § 56 a, stk. 5, i loven, at perioden på 4 måne‐

der forlænges med antallet af måneder, hvor medlemmet har

modtaget

1) sygedagpenge efter lov om sygedagpenge,

2) dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved

barsel eller

3) støtte efter lov om social service til pasning af handi‐

cappet eller alvorligt sygt barn eller af nærtstående, der

ønsker at dø i eget hjem.

Bestemmelsen er udtømmende.

Dagpengemodtagere kan miste én dags dagpenge hver 4.

måned (karensdag), hvis de ikke har haft en vis beskæftigel‐

se i perioden.

Det bemærkes, at der med lov nr. 274 af 26. marts 2020

om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og

lov om arbejdsgiveres og lønmodtageres retsstilling ved løn‐

kompensation af virksomheder i forbindelse med covid-19

(Perioder, der ses bort fra ved forbrug af dagpenge m.v.)

bl.a. blev indført regler om, at i perioden fra og med den

1. marts 2020 til og med den 31. maj 2020 vil dagpenge‐

modtagere ikke automatisk få en karens, da opgørelsen af

4-månedersperioden sættes i bero.

Ved lov nr. 473 af 22. april 2020 om ændring af lov om

aktiv socialpolitik, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og

lov om sygedagpenge (Forlængelse af 12-månedersperioden

i 225-timersreglen som følge af covid-19, forlængelse af pe‐

rioder, der ses bort fra ved forbrug af arbejdsløshedsdagpen‐

ge m.v., og udvidelse af perioden, hvor der sker en midler‐

tidig forlængelse af sygedagpengeperioden) og lov nr. 960

af 26. juni 2020 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsik‐

ring m.v. og lov om sygedagpenge (Yderligere forlængelse

af perioder, der ses bort fra ved forbrug af arbejdsløsheds‐

dagpenge, midlertidig ret til dagpenge til selvstændige og

yderligere midlertidig forlængelse af retten til sygedagpen‐

ge) blev suspensionsperioden først forlænget til og med den

30. juni 2020 og derefter til og med den 31. august 2020.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3, med tilhørende

bemærkninger.

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Idet de generelle kompensationsordninger er genåbnet, er

der enighed mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venst‐

re, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten,

Konservative og Alternativet om at genindføre suspension

af opgørelsen af 4-månedersperioden i perioden fra og med

den 1. januar 2021 til og med den 28. februar 2021 således,

at perioden ikke indgår i opgørelsen af 4-månedersperioden.

Forslaget betyder, at dagpengemodtagere ikke vil få en

karens som følge af manglende beskæftigelse i 4-måneders‐

perioden i perioden fra og med den 1. januar 2021 til og

med den 28. februar 2021.

Løntimer, som bliver indberettet til indkomstregisteret, jf.

lov om et indkomstregister, i perioden fra og med den 1.

januar 2021 til og med den 28. februar 2021, vil blive me‐

dregnet ved opgørelsen efter § 56 a, stk. 2, i loven.

Forslaget betyder, at løntimer indberettet til indkomstregi‐

steret forud for perioden fra og med den 1. januar 2021 til

og med den 28. februar 2021 samt løntimer indberettet til

indkomstregisteret i perioden, vil kunne medregnes ved op‐

gørelse af beskæftigelseskravet i § 56 a, stk. 2, i loven. Dette

betyder, at disse løntimer vil kunne medregnes således, at

det ledige medlem vil kunne undgå en karens.

Efter udløbet af perioden fra og med den 1. januar 2021 til

og med den 28. februar 2021 fortsætter ”forbruget” af 4-må‐

nedersperioden, og dagpengemodtagere kan herefter igen få

en karensdag.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3, med tilhørende

bemærkninger.

2.3. Indførelse af perioder, der ses bort fra ved udbetaling af

supplerende dagpenge

2.3.1. Gældende ret

Efter de gældende regler i § 60, stk. 1, 1. pkt., for fuld‐

tidsforsikrede og § 73, stk. 2, 1. pkt., for deltidsforsikrede

i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. udløber retten til sup‐

plerende dagpenge, når et medlem har arbejdet på nedsat tid

eller drevet selvstændig virksomhed i sammenlagt 30 uger

inden for de seneste 104 uger i måneder, hvor medlemmet

har fået udbetalt supplerende dagpenge.

Et medlem arbejder på nedsat tid i en uge, når arbejdsti‐

den er kortere end 37 timer for fuldtidsforsikrede og 30 ti‐

mer for deltidsforsikrede. En uge indgår dog ikke i opgørel‐

sen efter 1. pkt., hvis der er foretaget fradrag i udbetalingen

af dagpenge for mindst 37 timer for fuldtidsforsikrede og 30

timer for deltidsforsikrede vedrørende ugen. For et medlem,

der driver selvstændig virksomhed, jf. § 57 a, indgår uger

i måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt dagpenge, i

opgørelsen, uanset om der har været fradrag i dagpengene

for den selvstændige virksomhed.

Efter de gældende regler i § 60, stk. 3, og § 73, stk. 4,

i loven for fuldtids- henholdsvis deltidsforsikrede, har et

medlem, hvis ret til supplerende dagpenge er udløbet, ret

til at få forlænget den periode, hvor medlemmet arbejder

på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge

med op til 12 uger, hvis personen har haft beskæftigelse.

Forlængelsen sker på baggrund af:

1) Løntimer og B-indkomst, jf. § 53, stk. 9, nr. 1 og

2, som i de seneste 12 måneder er indberettet til ind‐

komstregisteret i henhold til lov om et indkomstregister

og ikkeindberetningspligtig B-indkomst som oplyst af

medlemmet på tro og love. B-indkomsten omregnes

til timer. Ved opgørelsen af den forlængede ret til sup‐

plerende dagpenge giver en månedsindberetning, fire

ugeindberetninger eller to 14-dagesindberetninger med

det antal løntimer, der fremgår af stk. 7, ret til yderlige‐

re 4 uger, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og

samtidig får udbetalt supplerende dagpenge.

Måneder, hvor et medlem driver selvstændig virksom‐

hed efter § 57 a og ikke har modtaget dagpenge inden

for de seneste 12 måneder. Hver måned giver ret til for‐

længelse af perioden med supplerende dagpenge med 4

uger. Det er en betingelse, at virksomheden har været

registreret i offentlige registre i 6 måneder på tidspunk‐

tet for udløb af perioden i stk.1.

Det bemærkes, at der med lov nr. 274 af 26. marts 2020

om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og

lov om arbejdsgiveres og lønmodtageres retsstilling ved løn‐

kompensation af virksomheder i forbindelse med covid-19

(Perioder, der ses bort fra ved forbrug af dagpenge m.v.)

bl.a. blev indført regler om, at forbruget af tidsbegrænsnin‐

gen for ret til supplerende dagpenge, herunder en eventuelt

forlænget periode med supplerende dagpenge, vil være sat i

bero i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den

31. maj 2020. Det betyder, at der kan modtages supplerende

dagpenge i tre måneder længere.

Ved lov nr. 473 af 22. april 2020 om ændring af lov om

aktiv socialpolitik, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og

lov om sygedagpenge (Forlængelse af 12-månedersperioden

i 225-timersreglen som følge af covid-19, forlængelse af pe‐

rioder, der ses bort fra ved forbrug af arbejdsløshedsdagpen‐

ge m.v., og udvidelse af perioden, hvor der sker en midler‐

tidig forlængelse af sygedagpengeperioden) og lov nr. 960

af 26. juni 2020 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsik‐

ring m.v. og lov om sygedagpenge (Yderligere forlængelse

af perioder, der ses bort fra ved forbrug af arbejdsløsheds‐

dagpenge, midlertidig ret til dagpenge til selvstændige og

yderligere midlertidig forlængelse af retten til sygedagpen‐

ge) blev suspensionsperioder først forlænget til og med den

30. juni 2020 og derefter til og med den 31. august 2020.

2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Idet de generelle kompensationsordninger er genåbnet, er

der enighed mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venst‐

re, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten,

Konservative og Alternativet om at genindføre suspension

af lediges forbrug af supplerende dagpenge, herunder even‐

tuelt en forlænget periode med supplerende dagpenge.

Konkret foreslås det, at udbetaling af supplerende dagpen‐

ge, herunder en eventuel forlænget periode med supplerende

dagpenge, i perioden fra og med den 1. januar 2021 (uge 53)

til og med den 28. februar 2021 (uge 8), ikke vil blive me‐

dregnet i opgørelsen af forbruget af de supplerende dagpen‐

ge, herunder en eventuel forlænget periode med supplerende

dagpenge.

Forslaget betyder overordnet set, at ledige vil have den

samme ret til supplerende dagpenge, herunder eventuelt en

forlænget periode med supplerende dagpenge, efter den 28.

februar 2021, som personen havde forud for den 1. januar

2021.

En person, som påbegynder et forbrug af supplerende

dagpenge, herunder eventuelt en forlænget periode med

supplerende dagpenge, vil den 1. marts 2021 have ret til

supplerende dagpenge i 30 uger inden for 104 uger eller

op til 12 ugers ret til supplerende dagpenge som følge af

forlængelsen.

Det foreslås videre, at medlemmer, hvis ret til supplerende

dagpenge udløber i perioden fra og med den 1. november

2021 til og med den 31. december 2021 som følge af su‐

spension af perioden med ret til supplerende dagpenge, har

ret til supplerende dagpenge i en periode svarende til perio‐

den nævnt i 1. pkt. (2 måneders forlængelse), dog højst til

og med den 28. februar 2022.

Forslaget betyder, at suspensionen af forbrug af supple‐

rende dagpenge for fuldtids- og deltidsforsikrede medlem‐

mer, jf. forslaget til § 60, stk. 9, og § 73, stk. 10, for januar

og februar måned 2021, ikke vil have betydning for retten til

den forlænget periode med ret til supplerende dagpenge.

Det bemærkes, at det er en del af aftalen af 16. decem‐

ber 2020 om tillæg til aftale om genåbning af generelle

kompensationsordninger, at mindsteudbetalingsreglen ved

udbetaling af dagpenge på 14,8 timer pr. måned ved ordi‐

nær arbejdsfordeling og hjemsendelser skal suspenderes i

peroden fra og med den 1. januar 2021 til og med den 28.

februar 2021. Denne del af aftalen vil ske ved en ændring af

bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge, da suspensionen

heraf ikke kræver lovændring.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4-7, med tilhørende

bemærkninger.

2.4. Midlertidig suspension af arbejdsgivernes betaling af

dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag i særlige

tilfælde

2.4.1. Gældende ret

Efter gældende regler i § 84, stk. 1, i lov om arbejdsløs‐

hedsforsikring m.v. har et medlem af en arbejdsløshedskas‐

se ret til dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag

(G-dage) fra arbejdsgiveren ved afskedigelse, hjemsendelse,

ophør af opgave- og tidsbestemt akkord og lignende. Senior‐

medlemmer, jf. § 44 i loven, har ikke ret til G-dage.

Det følger videre af bestemmelsen, at dagpengegodtgørel‐

sen fastsættes som dagpengebeløbet pr. dag opgjort efter §

47, stk. 2, for fuldtidsforsikrede svarende til 892 kr. (2021

niveau). Ved ledighed på 4 timer eller derunder betaler ar‐

bejdsgiveren en dagpengegodtgørelse svarende til halvdelen

af beløbet svarende til 446 kr. (2021 niveau). Ved ledighed

på over 4 timer betaler arbejdsgiveren fuld dagpengegodtgø‐

relse.

Efter § 84, stk. 2, i loven indtræder arbejdsgiverens for‐

pligtelse kun, når medlemmet inden for de sidste 4 uger har

været beskæftiget hos arbejdsgiveren svarende til fuld over‐

enskomstmæssig arbejdstid i 2 uger, hvilket typisk svarer til

74 timer. Ved opgørelsen af arbejdskravet medregnes alle

timer, hvor medlemmet faktisk har udført arbejde, herunder

evt. overarbejde.

Efter § 84, stk. 3, i loven bortfalder arbejdsgiverens for‐

pligtelse til at udbetale dagpengegodtgørelse,

1) hvis det godtgøres, at beskæftigelse påbegyndes den

efterfølgende arbejdsdag, eller der modtages sygedag‐

penge eller dagpenge under de første 14 dages sygdom,

jf. § 62, stk. 3, eller afholdes ferie i tilslutning til ar‐

bejdsophøret,

2) hvis afskedigelsen væsentligst kan tilregnes medlem‐

met,

3) hvis arbejdsophøret skyldes strejke eller lockout på

virksomheden, eller hvis arbejdsophøret er nødvendig‐

gjort af strejke eller lockout på anden virksomhed, eller

4) hvis medlemmet har været i beskæftigelse, hvortil der

ydes offentligt tilskud til lønnen i henhold til lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats.

Det følger videre af § 6, stk. 1, i den i medfør af § 84, stk.

10, i loven udstedte bekendtgørelse nr. 400 af 26. april 2017

om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag (G-dage),

at arbejdsgiveren heller ikke skal betale G-dage, hvis

1) medlemmet inden ansættelsens ophør afslår et skrift‐

ligt tilbud om fortsat beskæftigelse svarende til over‐

enskomstmæssige løn- og ansættelsesvilkår hos samme

arbejdsgiver,

2) arbejdsgiveren er ude af stand til at betale på grund

af konkurs eller rekonstruktion under tilsyn af skifteret‐

ten,

3) afskedigelsen/arbejdsophøret væsentligst skyldes med‐

lemmet,

4) arbejdsophøret skyldes force majeure,

5) medlemmet er tjenestemand og overgår til rådigheds‐

løn, eller

6) medlemmet er partsfisker.

Efter § 84, stk. 4, i loven kan arbejdsgiverens forpligtelse

til at udbetale dagpengegodtgørelse til samme person højst

indtræde 16 gange i løbet af et kalenderår. Ved opgørelsen

heraf tæller hele og halve G-dage hver som en gang.

Efter § 84, stk. 5, i loven udbetales dagpengegodtgørelsen

snarest muligt, dog senest ved virksomhedens 2. lønudbe‐

taling efter medlemmets arbejdsophør, hjemsendelse m.v.,

eller efter medlemmets afgivelse af en erklæring på tro og

love om kravet i stk. 3, nr. 1.

Det bemærkes, at der med lov nr. 274 af 26. marts 2020

om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og

lov om arbejdsgiveres og lønmodtageres retsstilling ved løn‐

kompensation af virksomheder i forbindelse med covid-19

(Perioder, der ses bort fra ved forbrug af dagpenge m.v.)

bl.a. blev indført regler om, at arbejdsgivernes betaling af

dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag (G-dage)

suspenderes for medlemmer af en a-kasse, hvis medlemmet

bliver omfattet af en arbejdsfordeling eller hjemsendelse fra

og med lovens ikrafttræden til og med den 31. maj 2020.

Ved lov nr. 473 af 22. april 2020 om ændring af lov om

aktiv socialpolitik, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og

lov om sygedagpenge (Forlængelse af 12-månedersperioden

i 225-timersreglen som følge af covid-19, forlængelse af pe‐

rioder, der ses bort fra ved forbrug af arbejdsløshedsdagpen‐

ge m.v., og udvidelse af perioden, hvor der sker en midler‐

tidig forlængelse af sygedagpengeperioden) og lov nr. 960

af 26. juni 2020 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsik‐

ring m.v. og lov om sygedagpenge (Yderligere forlængelse

af perioder, der ses bort fra ved forbrug af arbejdsløsheds‐

dagpenge, midlertidig ret til dagpenge til selvstændige og

yderligere midlertidig forlængelse af retten til sygedagpen‐

ge) blev suspensionsperioder først forlænget til og med den

30. juni 2020 og derefter til og med den 31. august 2020.

2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Idet de generelle kompensationsordninger er genåbnet, er

der enighed mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venst‐

re, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten,

Konservative og Alternativet om at genindføre suspension

af arbejdsgivernes betaling af dagpengegodtgørelse for 1.

og 2. ledighedsdag (G-dage) for medlemmer af en arbejds‐

løshedskasse, som bliver omfattet af en arbejdsfordeling

etableret efter overenskomst eller kollektiv aftale eller hjem‐

sendelse fra og med lovens ikrafttræden til og med den 18.

marts 2021.

Baggrunden for, at suspensionsperioden ikke er den

samme periode som ved suspension af forbrug af dagpenge,

supplerende dagpenge og 4-månedersperioden i karensreg‐

lerne er, at G-dage vurderes på det tidspunkt, hvor selve af‐

skedigelsen finder sted, og at udbetalingen heraf sker snarest

muligt herefter, dog senest ved 2. lønudbetaling af medlem‐

mets arbejdsophør m.v.

Der vil være tilfælde, hvor et medlem ville have ret til

G-dage efter gældende regler, men ikke ville have ret til

dagpenge eller ret til dagpenge med en lavere værdi end

værdien af en G-dag.

Hvis suspensionsperioden skulle omfatte perioden frem til

lovens ikrafttræden, ville den få tilbagevirkende kraft, og i

de omtalte tilfælde ville dette have negative konsekvenser

for de berørte. Derfor vurderes det, at der ikke vil være

grundlag for at give lovforslaget tilbagevirkende kraft, da

dette ikke udelukkende ville være til fordel for opsagte med‐

arbejdere af en arbejdsløshedskasse.

Derfor foreslås suspensionsperioden skubbet således, at

den gælder fra og med lovens ikrafttræden og 2 kalendermå‐

neder frem til og med den 18. marts 2021. Dermed opnås en

2 måneders suspensionsperiode.

Forslaget vil begrænse virksomhedernes omkostninger

samt administration ved arbejdsfordeling etableret efter

overenskomst eller kollektiv aftale og hjemsendelse i perio‐

den.

Ved en suspendering af G-dage kan den afskedigede per‐

son modtage dagpenge, hvis den pågældende er dagpenge‐

berettiget. Ikke-dagpengeberettigede personer vil evt. kunne

få kontanthjælp, såfremt de opfylder betingelserne herfor.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om su‐

spension af forbrug af dagpengeperioden i perioden fra og

med den 1. januar 2021 til og med den 28. februar 2021 for

alle dagpengemodtagere.

Det betyder, at udbetaling af dagpenge i størstedelen af

perioden ikke forbruger af dagpengeperioden. Konsekven‐

sen af dette er, at dagpenge, som bliver udbetalt som følge

af suspensionen af G-dage ved hjemsendelse og arbejdsfor‐

deling i størstedelen af denne periode, ikke vil indgå i perso‐

nens dagpengeforbrug.

Dagpenge udbetales med en individuel sats og G-dage

med højeste dagpengesats, jf. ovenfor under pkt. 2.4.1. Der‐

for kan nogle få en lavere ydelse for de to første ledigheds‐

dage, end hvis de havde fået udbetalt G-dage fra arbejdsgi‐

veren.

Forslaget betyder videre, at hjemsendelser eller arbejds‐

fordelinger etableret efter overenskomst eller kollektiv afta‐

le, som er startet forud for lovens ikrafttræden, og hvor

de ledige dage ligger efter lovens ikrafttræden, ikke bliver

omfattet af suspensionen.

For hjemsendelser og arbejdsfordelinger etableret efter

overenskomst eller kollektiv aftale, der starter forud for

den 18. marts 2021, og hvor de ledige dage ligger efter

denne dato, vil arbejdsgiveren ikke skulle betale for G-dage,

da pligten til at betale G-dage vil være suspenderet på

det tidspunkt, hvor medlemmet omfattes af arbejdsfordelin‐

gen/hjemsendelse.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8, med tilhørende

bemærkninger.

2.5. Forlængelse af retten til sygedagpenge

2.5.1. Gældende regler

Efter gældende regler i § 7, stk. 1, i lov om sygedagpenge,

jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af 2. februar 2020 med senere

ændringer, er retten til sygedagpenge betinget af, at en per‐

son er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Afgørelsen

af, om en person anses for uarbejdsdygtig, sker på grundlag

af en samlet vurdering af sygdommen og dens indvirkning

på den sygemeldtes arbejdsevne.

Efter gældende regler i § 7, stk. 5, i loven ophører syge‐

dagpengene helt eller delvis den dag, hvor lønmodtageren

eller den selvstændige erhvervsdrivende er helt eller delvis

arbejdsdygtig, uanset om den pågældende genoptager arbej‐

det eller raskmelder sig, jf. dog § 53, stk. 2, i loven. Sy‐

gedagpengene kan ophøre tidligere, når den sygemeldtes

helbredstilstand er stationær og kommunen efter en indivi‐

duel, konkret vurdering af personens arbejdsevne skønner,

at den sygemeldte ikke er berettiget til revalidering, ressour‐

ceforløb eller visitation til fleksjob eller førtidspension. Dog

vil udbetalingen af sygedagpenge senest ophøre ved revur‐

deringstidspunktet, jf. §§ 24 eller 25, i loven medmindre

betingelserne for en forlængelse af sygedagpengeperioden

efter §§ 27 eller 29 i loven er opfyldt.

Efter gældende regler i § 24, stk. 1, i loven ophører udbe‐

talingen af sygedagpenge efter udløbet af en kalendermåned,

når der er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte syge‐

dagpenge eller løn under sygdom, i mere end 22 uger i de

9 forudgående kalendermåneder. Forinden skal kommunen

have foretaget en revurdering af sygedagpengemodtagerens

situation. Efter § 24, stk. 2, i loven har den sygemeldte,

hvis pågældende ved revurderingen ikke er omfattet af en af

forlængelsesreglerne i § 27 i loven, ved fortsat uarbejdsdyg‐

tighed på grund af sygdom ret til at få et jobafklaringsforløb

med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 18 i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats.

Efter gældende regler i § 27, stk. 1, i lov om sygedagpen‐

ge træffer kommunen afgørelse om at forlænge sygedagpen‐

geperioden for personer, der er omfattet af revurderingstids‐

punktet i § 24, når

1) det på det foreliggende grundlag anses for overvejen‐

de sandsynligt, at der kan iværksættes en revalidering,

herunder virksomhedspraktik, der kan føre til, at den

sygemeldte kan vende tilbage til det ordinære arbejds‐

marked,

2) det anses for nødvendigt at gennemføre virksomheds‐

praktik eller andre afklarende foranstaltninger med

henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne,

således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 69

uger,

3) den sygemeldte er under eller venter på lægebehand‐

ling, og den pågældende efter en lægelig vurdering

skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig be‐

skæftigelse inden for 134 uger regnet fra revurderings‐

tidspunktet,

4) kommunen har vurderet, at en sag skal behandles i re‐

habiliteringsteamet, med henblik på at kommunen hur‐

tigst muligt kan træffe afgørelse om ressourceforløb,

fleksjob eller førtidspension,

5) en læge vurderer, at den sygemeldte har en livstruende,

alvorlig sygdom,

6) der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om ar‐

bejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af

arbejdsskade eller

7) der er modtaget en ansøgning om førtidspension efter

§ 17, stk. 2, 1. pkt., i lov om social pension, eller

når kommunen har vurderet, at det er helt åbenbart, at

en persons arbejdsevne ikke kan forbedres, og sagen

derfor ikke skal forelægges rehabiliteringsteamet, jf. §

18, stk. 2, 2. pkt., i lov om social pension.

Efter gældende regler i § 27, stk. 3, i lov om sygedag‐

penge har den pågældende, hvis sygedagpengene til en sy‐

gemeldt, der har fået forlænget sine sygedagpenge efter en

eller flere af bestemmelserne i stk. 1, ikke kan forlænges

yderligere, ved fortsat uarbejdsdygtighed på grund af syg‐

dom ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbs‐

ydelse, jf. kapitel 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter gældende regler i § 24 c, stk. 1, i lov om sygedag‐

penge træffer kommunen afgørelse om ophør af udbetaling

af sygedagpenge efter § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, i

loven, når en læge har vurderet, at personen ikke længere

har en livstruende, alvorlig sygdom. Den sygemeldte har

ved fortsat uarbejdsdygtighed på grund af sygdom, der ikke

er livstruende og alvorlig, ret til at få et jobafklaringsforløb

med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 18 i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats.

Ved lov nr. 275 af 26. marts 2020 om ændring af lov syge‐

dagpenge, § 3 i lov nr. 473 af 22. april 2020 om ændring af

lov om aktiv socialpolitik, lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v. og lov om sygedagpenge, § 2 i lov nr. 960 af 26. juni

2020 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

og lov om sygedagpenge, § 1 i lov nr. 1335 af 11. september

2020 om ændring af lov om sygedagpenge og barselsloven

og § 2 i lov nr. 1642 af 19. november 2020 om ændring af

lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge,

lov om aktiv socialpolitik og lov om seniorjob, er der i

sygedagpengelovens kapitel 8 a fastsat regler om midlertidig

forlængelse af retten til sygedagpenge, jf. §§ 26 – 26 f i

loven.

Efter gældende regler i § 26 c, stk. 3, i loven træffer

kommunen, for sygemeldte, som når til udløbet af forlæn‐

gelsesperioden efter stk. 1 eller 2, inden udløbet af forlæn‐

gelsesperioden afgørelse om, hvorvidt personen fortsat har

ret til udbetaling af sygedagpenge efter reglerne i § 24, stk.

1, og § 27, stk. 1, i loven eller personen har ret til at få et

jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter § 24,

stk. 2, i loven.

Efter gældende regler i § 26 d, stk. 3, i loven træffer

kommunen for sygemeldte, som når til udløbet af forlængel‐

sesperioden efter stk. 1 eller 2, inden udløbet af forlængel‐

sesperioden, afgørelse om, hvorvidt personen fortsat har ret

til udbetaling af sygedagpenge efter bestemmelserne i § 27,

stk. 1, i loven, eller personen har ret til at få et jobafklarings‐

forløb med ressourceforløbsydelse efter § 27, stk. 3, i loven.

Efter gældende regler i § 26 e, stk. 3, i loven træffer kom‐

munen, for sygemeldte, som når til udløbet af forlængelses‐

perioden efter stk. 1 eller 2, inden udløbet af forlængelses‐

perioden afgørelse om, hvorvidt sygedagpengeperioden kan

forlænges efter § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, i loven,

eller personen har ret til at få et jobafklaringsforløb med

ressourceforløbsydelse efter § 24 c i loven.

Efter gældende regler i § 26 f i loven har en sygedagpen‐

gemodtager, der efter § 24, stk. 2, § 24 c, stk. 1, eller § 27,

stk. 3, i perioden fra og med den 1. november 2020 til og

med den 31. januar 2021 skal overgå til et jobafklaringsfor‐

løb med ressourceforløbsydelse, i de første 3 måneder fra

det tidspunkt, hvor personen skulle overgå til jobafklarings‐

forløbet, ret til fortsat at få udbetalt sygedagpenge i stedet

for at overgå til jobafklaringsforløbet. Kommunen træffer

ved sin afgørelse om, at sygedagpengene skal ophøre efter

§ 24, stk. 2, § 24 c, stk. 1, eller § 27, stk. 3, samtidig

afgørelse om forlængelsen efter 1. pkt. og om datoen for,

hvornår den sygemeldte skal overgå til jobafklaringsforløbet

med ressourceforløbsydelse.

2.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Ordningen for den midlertidige forlængelse af retten til

sygedagpenge forlænges med en måned. Det vil indebære, at

ingen sygedagpengemodtagere overgår til jobafklaringsfor‐

løb til og med den 28. februar 2021.

Forslaget betyder overordnet set, at udbetalingen af syge‐

dagpenge forlænges i 1 måned for sygedagpengemodtagere,

der ikke (længere) kan få forlænget udbetalingen af syge‐

dagpenge efter de gældende regler, og som derfor i perioden

fra og med den 1. februar 2021 til og med den 28. februar

2021 skulle overgå til et jobafklaringsforløb med ressource‐

forløbsydelse.

Forslaget betyder, at disse personer vil få ret til fortsat

at få udbetalt sygedagpenge i 1 måned, idet overgangen til

jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse udskydes i

1 måned.

Det afgørende vil være, om kommunen vurderer, at udbe‐

talingen af sygedagpenge ikke kan forlænges, eller ikke kan

forlænges (yderligere), og at personen derfor skulle have

tilbud om at overgå til et jobafklaringsforløb med ressource‐

forløbsydelse.

Forslaget betyder endvidere, at når kommunen træffer

afgørelse om, at sygedagpengemodtageren ikke opfylder

betingelserne i en af forlængelsesreglerne og dermed skal

ophøre med at modtage sygedagpenge og overgå til et job‐

afklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, vil kommunen

samtidig skulle træffe afgørelse om den midlertidige forlæn‐

gelse af sygedagpengeperioden og om den dato (1 måned

senere), hvor den sygemeldte efter de foreslåede regler vil

skulle overgå til jobafklaringsforløbet, hvis personen fortsat

er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Kommunen vil

således ikke skulle tage stilling til, om personen undervejs

eller efter den ekstra måned f.eks. ville kunne opfylde betin‐

gelserne i en af forlængelsesreglerne i § 27, stk. 1, i loven.

Da udbetalingen af sygedagpenge efter de almindelige

regler ikke ophører, før kommunen har truffet en gyldig af‐

gørelse herom, vil forlængelse af udbetalingen tidligst skulle

regnes fra, at kommunen har truffet en gyldig afgørelse om

ophør af sygedagpengene og overgang til jobafklaringsfor‐

løb med ressourceforløbsydelse.

Eksempel:

En person har i december 2020 fået forlænget udbeta‐

lingen af sygedagpenge, fordi en læge vurderede, at perso‐

nen havde en livstruende, alvorlig sygdom. I februar 2021

fremgår det af sagen, at tilstanden ikke længere er livstruen‐

de. Her skal kommunen tage stilling til, om sygedagpenge‐

udbetalingen kan forlænges efter en af de øvrige muligheder

i § 27, stk. 1, i loven. Er dette ikke tilfældet, skal personen

efter gældende regler overgå til et jobafklaringsforløb med

ressourceforløbsydelse. Da kommunen efter gældende regler

skal partshøre m.m., vil det komme an på tidspunktet i fe‐

bruar, om kommunen vil kunne nå at træffe afgørelse om

ophør af sygedagpengene og overgang til jobafklaringsfor‐

løb med ressourceforløbsydelse i februar måned. Hvis sagen

er oplyst, der er sket partshøring m.m., så afgørelsen kan

træffes om, at ophøret af sygedagpenge f.eks. skulle være

den 22. februar 2021 med overgang til jobafklaringsforløb

med ressourceforløbsydelse den 23. februar 2021, vil perso‐

nen efter de foreslåede regler i stedet få ret til at få forlænget

sin sygedagpengeudbetaling med 1 måned, dvs. til og med

23. marts 2021. Hvis ophøret af sygedagpenge først skulle

være den 3. marts 2021 med overgang til jobafklaringsforløb

med ressourceforløbsydelse den 4. marts 2021, vil personen

ikke få ret til at få forlænget sin sygedagpengeudbetaling

med 1 måned.

For personer, der har fået forlænget udbetalingen af syge‐

dagpenge efter de midlertidige regler i § 26 f, og som skulle

overgå til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse i

februar 2021, betyder forslaget, at kommunen igen skal tage

stilling til, om udbetalingen af sygedagpenge kan forlænges

efter de almindelige regler i loven. Det vil sige, at sager,

der er afgjort efter § 26 f, og som ophører i den fastsatte

periode, efter forslaget skal vurderes igen, inden udbetalin‐

gen evt. skal forlænges 1 måned. Kun hvis personen igen

ikke opfylder betingelserne for, at udbetalingen kan forlæn‐

ges efter de almindelige regler, træffer kommunen afgørelse

om den midlertidige forlængelse af sygedagpengeperioden

og om den dato (1 måned senere), hvor den sygemeldte

efter forslaget vil skulle overgå til jobafklaringsforløbet,

hvis personen fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen

sygdom. Kommunen vil herefter ikke skulle tage stilling til,

om personen undervejs eller efter den ekstra måned f.eks.

ville kunne opfylde betingelserne i en af forlængelsesregler‐

ne i § 27, stk. 1, i loven.

Eksempel:

En person opfyldte i november 2020 ikke længere be‐

tingelserne i den regel, sygedagpengene var forlænget ef‐

ter. Derfor tog kommunen først stilling til, om sygedagpen‐

geudbetalingen kunne forlænges efter en af de øvrige mulig‐

heder i § 27, stk. 1, i loven. Da dette ikke var tilfældet,

skulle personen overgå til et jobafklaringsforløb med res‐

sourceforløbsydelse, jf. § 27, stk. 3, i loven, men personen

fik i stedet ret til at få forlænget sin sygedagpengeudbetaling

med 3 måneder fra den dato, hvor personen skulle overgå til

jobafklaringsforløbet. Kommunen traf derfor afgørelse om,

at personen ikke opfyldte betingelserne for at få udbetalin‐

gen forlænget efter bestemmelserne i § 27, stk. 1, i loven,

og at udbetalingen af sygedagpenge skulle ophøre. Desuden

traf kommunen afgørelse om datoen i februar for ophøret

af sygedagpenge og overgang til jobafklaringsforløb med

ressourceforløbsydelse.

Selvom der således er truffet afgørelse om datoen for

ophøret af sygedagpenge og overgang til jobafklaringsforløb

med ressourceforløbsydelse, skal kommunen efter de fore‐

slåede regler nu tage fornyet stilling til, om sygedagpenge‐

udbetalingen kan forlænges efter reglerne i § 27, stk. 1, i

loven. Hvis dette ikke er tilfældet, træffer kommunen afgø‐

relse om den midlertidige 1 måneds forlængelse af sygedag‐

pengeperioden og om den dato (1 måned senere), hvor den

sygemeldte vil skulle overgå til jobafklaringsforløbet, hvis

personen fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.

Den sygemeldte kan efter de almindelige regler klage over

kommunens afgørelse, herunder over afgørelsen om ikke

at forlænge udbetalingen af sygedagpenge efter de alminde‐

lige regler samt over, at personen 1 måned senere vil skul‐

le overgå til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydel‐

se. Klagefristen regnes som sædvanligt fra afgørelsesdatoen

og dermed ikke fra f.eks. datoen for overgangen til jobafkla‐

ringsforløb med ressourceforløbsydelse.

Det er en betingelse for udbetaling af sygedagpenge i

forlængelsesperioden, at personen opfylder sygedagpengelo‐

vens betingelser. Det vil sige, at sygedagpengene skal op‐

høre, hvis personen ikke længere er uarbejdsdygtig efter §

7, og at personen skal medvirke til sagens opfølgning. End‐

videre gælder lovens øvrige bestemmelser, herunder om ar‐

bejdsgivers ret til refusion, kommunens opfølgningsindsats,

klagereglerne m.v., herunder at personen skal være uarbejds‐

dygtig på grund af egen sygdom.

Det er en forudsætning, at personen har ret til sygedagpen‐

ge. En person, der ikke har ret til sygedagpenge på sin første

fraværsdag, får ikke ret til at få sygedagpenge, og dermed

heller ikke til at få sygedagpengeperioden forlænget.

Retten til midlertidig forlængelse af sygedagpengeudbeta‐

lingen vil ikke give ret til dobbeltforsørgelse og vil således

ikke gælde, hvis personen f.eks. får tilkendt ret til førtids‐

pension, fleksjob eller ressourceforløb. Her vil sygedagpen‐

gene ophøre efter de almindelige regler.

2.6. Yderligere forlængelse af 12-månedersperioden i 225-

timersreglen som følge af covid-19

2.6.1. Gældende ret

Det fremgår af gældende regler i lov om aktiv socialpoli‐

tik, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 23. september 2019 med

senere ændringer, at hjælpen til et ægtepar eller en ugift

person nedsættes, når ægteparret eller den ugifte person

har modtaget hjælp i sammenlagt 1 år inden for 3 år, og

ægtefællen eller den ugifte person ikke opfylder kravet om

225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste

12 kalendermåneder. I visse tilfælde kan perioden på de 12

kalendermåneder, inden for hvilken arbejdskravet skal være

opfyldt, forlænges. En forlængelse kan bl.a. ske på baggrund

af egen sygdom, barsel m.v. Der er 6 grunde, der kan be‐

grunde en forlængelse af 12-månedersperioden, jf. § 13 f,

stk. 12, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr.

981 af 23. september 2019.

Som udgangspunkt er alle modtagere af kontanthjælp m.v.

omfattet af 225-timersreglen. Dog er personer, hvis arbejds‐

evne vurderes at være så begrænset, at de ikke kan opnå

beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, ikke omfattet

af kravet.

Af den gældende regel i § 13 h, stk. 1, i loven fremgår

det, at en person, som ansøger om hjælp efter § 11 i loven

(kontanthjælp m.v.) i perioden fra og med den 9. marts 2020

til og med den 8. september 2020, som følge af covid-19

først vil blive omfattet af § 13 f, stk. 1, nr. 2, stk. 3, nr. 2, og

stk. 6, nr. 2, i loven efter periodens udløb.

Af den gældende regel i § 13 f, stk. 1, nr. 2, i loven

fremgår det, at for så vidt angår ægtepar, hvor en eller begge

ægtefæller er berettiget til uddannelses- eller kontanthjælp

efter § 11 i loven, og hvor hjælpen til ægteparret beregnes

efter § 26, stk. 1, i loven på baggrund af satserne i §§

23-25 i loven, anses en ægtefælle for ikke at udnytte sine

arbejdsmuligheder efter reglerne om rådighedsforpligtelsen

i § 13, stk. 1-6, og § 13 a i loven, når den pågældende

ægtefælle ikke har dokumenteret at have haft mindst 225

timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12

kalendermåneder.

Af den gældende regel i § 13 f, stk. 3, nr. 2, i loven frem‐

går det, at for så vidt angår ægtepar, hvor en eller begge æg‐

tefæller er berettiget til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse

eller overgangsydelse efter § 11 i loven, og hvor hjælpen

beregnes efter § 26, stk. 1 eller 2, i loven på baggrund af

satserne i §§ 22-25 i loven, anses en ægtefælle for ikke at

udnytte sine arbejdsmuligheder efter reglerne om rådigheds‐

forpligtelsen i § 13, stk. 1-6, og § 13 a i loven og efter

reglerne i lov om integration af udlændinge i Danmark (in‐

tegrationsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1146 af 22. juni

2020, når den pågældende ægtefælle ikke har dokumenteret

at have haft mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde

inden for de seneste 12 kalendermåneder.

Af den gældende regel i § 13 f, stk. 6, nr. 2, i loven frem‐

går det, at en ugift modtager af uddannelses- eller kontant‐

hjælp efter § 11 i loven, hvis hjælp beregnes på baggrund

af satserne i §§ 23-25 i loven, anses for ikke at udnytte sine

arbejdsmuligheder efter reglerne om rådighedsforpligtelsen i

§ 13, stk. 1-6, og § 13 a i loven, når den pågældende ikke

har dokumenteret at have haft mindst 225 timers ordinært og

ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.

Af den gældende regel i § 13 h, stk. 2, i loven fremgår, at

perioden på 12 kalendermåneder for både en ægtefælle, jf. §

13 f, stk. 1, nr. 2, og stk. 3, nr. 2, og en ugift person, jf. § 13

f, stk. 6, nr. 2, i loven, ud over mulighederne for forlængelse

af 12-månedersperioden efter § 13 f, stk. 12, i loven, forlæn‐

ges med perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med

den 8. september 2020 på grund af covid-19.

Af den gældende regel i § 13 h, stk. 3, i loven fremgår, at

perioden på 12 kalendermåneder for både en ægtefælle, jf.

§ 13 f, stk. 1, nr. 2, og stk. 3, nr. 2, og en ugift person, jf.

§ 13 f, stk. 6, nr. 2, ud over mulighederne for forlængelse

af 12-månedersperioden efter stk. 2 og § 13 f, stk. 12, vil

kunne forlænges med perioden fra og med den 1. november

2020 til og med den 31. januar 2021 på grund af covid-19.

Af den gældende regel i § 13 h, stk. 4, i loven fremgår,

at forlængelsen i stk. 2 og 3 indgår i § 13 f, stk. 13, på

tilsvarende måde som en forlængelse efter § 13 f, stk. 12.

Af den gældende regel i § 13 h, stk. 5, i loven fremgår,

at stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse for modtagere af

uddannelses- eller kontanthjælp, som er omfattet af § 10 g,

stk. 1, og § 10 i, stk. 1. Baggrunden for disse bestemmelser

er, at personer, som er omfattet af reglerne i §§ 10 f og 10

h i loven om nedsættelse af hjælpen til et niveau svarende

til niveauet for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller

overgangsydelse for dømte fremmedkrigere og bandekrimi‐

nelle, skal have deres ydelsessager behandlet efter reglerne

for modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller

overgangsydelse.

Det fremgår således af § 13 h, stk. 3, i loven, at personer

i perioden fra og med den 1. november 2020 og til og med

den 31. januar 2021 ikke vil få nedsat hjælpen, og hjælpen

vil ikke bortfalde i perioden som følge af, at de ikke har

opfyldt betingelsen om at have haft 225 timers ordinært og

ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.

Eventuelle arbejdstimer med ordinært og ustøttet arbejde

i perioden fra og med den 1. november 2020 til og med

den 31. januar 2021 medregnes til at opfylde kravet om

225 timers arbejde, ligesom det er gældende for de øvrige

forlængelsesgrunde for både personer, som skulle have haft

deres hjælp nedsat, eller hvor hjælpen skulle bortfalde i

ovennævnte periode, og for personer, som endnu ikke skulle

have deres hjælp nedsat, eller hvor hjælpen ikke skulle bort‐

falde i perioden.

Administrationen af bestemmelsen i § 13 h, stk. 3, i loven

følger de samme regler, som i øvrigt er gældende for person‐

er, som får forlænget 12-månedersperioden efter § 13 h i

loven.

Af bestemmelsen i § 13 h, stk. 3, i loven følger det, at

forlængelsen i § 13 h, stk. 2, indgår i § 13 f, stk. 13, i

loven på tilsvarende måde som en forlængelse efter § 13

f, stk. 12, i loven. Det betyder, at en forlængelse efter §

13 h, stk. 2, i loven i lighed med en forlængelse efter §

13 f, stk. 12, i loven medfører, at hvis der ved opgørelsen

af arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder indgår

måneder, der ligger mere end 3 år før opgørelsestidspunktet,

skal der ses bort fra sådanne måneder. I et sådant tilfælde får

ægtefællen eller den ugifte person tillagt yderligere måneder

fremadrettet svarende til antallet af måneder, der er set bort

fra.

Af § 6 i lov nr. 1642 af 19. november 2020 om ændring af

lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge,

lov om aktiv socialpolitik og lov om seniorjob fremgår, at

for personer, der er omfattet af § 13 h, stk. 3, i lov om ak‐

tiv socialpolitik, hvor kommunen forud for ikrafttrædelsen

efter § 4, stk. 1, har truffet en afgørelse om nedsættelse

eller bortfald af hjælpen efter § 13 g og § 26, stk. 5-8, i

lov om aktiv socialpolitik, der endnu ikke er effektueret,

skal kommunen tilbagekalde afgørelsen og skal samtidig

skriftligt orientere personen om, at der er grundlag for en

udskydelse af bortfaldsdatoen som følge af forlængelsen af

12-månedersperioden.

2.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venst‐

re, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Konservative og

Alternativet er ved aftale af 16. december 2020 blevet eni‐

ge om, at reserven til forlængelse af hjælpepakker som op‐

følgning på aftalen om stimuli den 2. december 2020 skal

udmøntes. I den forbindelse er der enighed om, at suspensi‐

onen af 225-timersreglen skal forlænges fra efter den 31.

januar 2021 til og med den 28. februar 2021.

Det foreslås, at § 13 h, stk. 3, i lov om aktiv social politik

ændres således, at 225-timersreglen fra og med den 1. febru‐

ar 2021 til og med den 28. februar 2021 igen suspenderes,

således at perioden fra og med den 1. februar 2021 til og

med den 28. februar 2021 skal anses for endnu en forlængel‐

sesgrund.

Personer vil i perioden fra og med den 1. februar 2021

og til og med den 28. februar 2021 således ikke få nedsat

hjælpen, og hjælpen vil ikke bortfalde i perioden som følge

af, at de ikke har opfyldt betingelsen om at have haft 225

timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12

kalendermåneder.

Den foreslåede lovændring skal sikre, at der sker endnu

en forlængelse af 12-månedersperioden med yderligere en

måned for personer, som er omfattet af 225-timersreglen.

Eventuelle arbejdstimer med ordinært og ustøttet arbejde i

perioden fra og med den 1. februar 2021 til og med den 28.

februar 2021 vil skulle medregnes til at opfylde kravet om

225 timers arbejde, ligesom det er gældende for de øvrige

forlængelsesgrunde for både personer, som skulle have haft

deres hjælp nedsat, eller hvor hjælpen skulle bortfalde i

ovennævnte periode, og for personer, som endnu ikke skulle

have deres hjælp nedsat, eller hvor hjælpen ikke skulle bort‐

falde i perioden.

Administrationen af den foreslåede ændring af bestem‐

melsen i § 13 h, stk. 3, i loven vil skulle følge de samme

regler, som i øvrigt er gældende for personer, som får for‐

længet 12-månedersperioden efter § 13 h, i loven, jf. gen‐

nemgangen ovenfor under afsnit 2.6.1. om gældende regler.

Det foreslås videre, at for personer, der er omfattet af det

fremsatte lovforslag, og hvor kommunen forud for lovens

ikrafttræden har truffet en afgørelse om nedsættelse eller

bortfald af hjælpen efter § 13 g og § 26, stk. 5-8, i loven,

der endnu ikke er effektueret, skal kommunen tilbagekalde

afgørelsen og samtidig skriftligt orientere personen om, at

der vil være grundlag for en udskydelse af bortfaldsdatoen

som følge af forlængelsen af 12-månedersperioden.

Det betyder, at hvis en person har modtaget en afgørelse

forud for ikrafttræden af denne lov om, at den pågældendes

hjælp vil blive nedsat, eller hjælpen vil bortfalde som følge

af, at personen ikke har opfyldt arbejdskravet på 225 timers

ordinært og ustøttet arbejde, jf. § 13 f, § 13 g og § 26, stk.

5-8, i loven, i perioden fra og med fra og med 1. februar

2021 og til og med 28. februar 2021, men hvor afgørelsen

endnu ikke er effektueret, vil kommunen skulle tilbagekalde

afgørelsen og samtidigt skriftligt orientere personen om, at

denne vil få udskudt datoen for nedsættelse eller bortfald af

hjælpen som følge af forlængelsen af 12-månedersperioden,

jf. forslaget til § 5.

3. Økonomiske konsekvenser og

implementeringskonsekvenser for det offentlige

3.1. Suspension af dagpengeforbrug og suspension af G-

dage ved hjemsendelser og arbejdsfordeling

Med lovforslaget foreslås at genindføre suspensionen af

dagpengeforbruget (herunder supplerende dagpenge) for alle

dagpengemodtagere i perioden fra den 1. januar 2021 til og

med den 28. februar 2021, svarende til forlængelsen af de

målrettede kompensationsordninger. Udbetaling af dagpen‐

ge i denne periode medtælles således ikke i den lediges

dagpengeanciennitet.

Det foreslås endvidere at genindføre suspension af ar‐

bejdsgivernes betaling af dagpengegodtgørelse for 1. og 2.

ledighedsdag (G-dage) for medlemmer af en arbejdsløsheds‐

kasse, som bliver omfattet af en arbejdsfordeling etableret

efter overenskomst eller kollektiv aftale (”den gamle ord‐

ning”) eller hjemsendelse fra og med lovens ikrafttræden til

og med den 18. marts 2021.

Forslaget vurderes samlet set at have konsekvenser i 2021,

2022 og 2023. Suspension af arbejdsgivernes betaling af G-

dage medfører en offentlig merudgift til dagpenge på ca. 4,0

mio. kr. i 2021. Samlet set skønnes forslaget om suspension

af dagpengeforbrug og arbejdsgivernes betaling af G-dage

at medføre direkte merudgifter på ca. 180 mio. kr. i hele

perioden før skat og tilbageløb, svarende til knap 380 mio.

kr. efter skat og tilbageløb af afgifter samt de adfærdsmæs‐

sige konsekvenser,

jf. tabel 1.

Det er skønnet, at forslaget

medfører en midlertidig reduktion i beskæftigelsen på godt

640 fuldtidspersoner i 2021, 800 fuldtidspersoner i 2022 og

160 fuldtidspersoner i 2023.

Forslaget medfører merudgifter til dagpenge, samt mer‐

udgifter til aktivering af dagpengemodtagere efter den for‐

længede ydelsesperiode. Herunder ligeledes merudgifter til

samtaler i perioden efter ydelsens ophør. Merudgifterne

modgås delvist af mindreudgifter til kontanthjælp, sygedag‐

penge og seniorjob, samt mindreudgifter til aktivering af

modtagere af kontanthjælp og sygedagpenge. Dette er en

følge af, at perioden på dagpenge forlænges, og overgangen

til disse ydelser dermed udskydes.

I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekven‐

ser af suspension af forbrug af dagpenge og suspension af

arbejdsgivernes betaling af G-dage fordelt på stat og kom‐

muner.

Tabel 1. Økonomiske konsekvenser af suspension af dagpengeforbrug og suspension af G-

dage ved hjemsendelser og arbejdsfordeling, mio. kr. (2021-pl.)

2021

2022

2023

2024

I alt statslige udgifter

26,4

31,2

6,2

0,0

Heraf til dagpenge

31,6

39,5

7,9

0,0

Heraf til dagpenge ifbm. G-dage

1,4

0,0

Heraf til kontanthjælp

-2,2

-2,8

-0,5

0,0

Heraf til sygedagpenge

-2,1

-2,7

-0,5

0,0

Heraf til seniorjob

-2,3

-2,8

-0,6

0,0

I alt kommunale udgifter

48,3

57,2

11,5

0,0

Heraf budgetgaranti

51,4

61,0

12,2

0,0

Heraf øvrige indkomstoverførsler

-3,6

-4,4

-0,8

0,0

Heraf administration

0,5

0,7

0,1

0,0

I alt, inkl. adfærd (før skat og tilbageløb)

74,7

88,4

17,7

0,0

I alt, inkl. adfærd (efter skat og tilbageløb)

151,0

188,8

37,8

0,0

Anm:

Tallene er afrundet til nærmest 100.000 kr., og beløbene i rækkerne summer derfor ikke

nødvendigvis.

3.2. Forlængelse af retten til sygedagpenge

Det foreslås at forlænge retten til sygedagpengeydelse

midlertidigt, så ingen sygedagpengemodtagere overgår til

jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse i perioden

1. februar 2021 - 28. februar 2021.

Samlet set skønnes denne del af lovforslaget med betyde‐

lig usikkerhed at medføre offentlige merudgifter på ca. 10

mio. kr. i 2021 før skat og tilbageløb, svarende til ca. 5 mio.

kr. i 2021 efter skat og tilbageløb,

jf. tabel 2.

Forslaget skønnes med betydelig usikkerhed at medføre

offentlige merudgifter til sygedagpengeydelse på ca. 86 mio.

kr. i alt, og offentlige mindreudgifter til ressourceforløbs‐

ydelse under jobafklaringsforløb på ca. 72 mio. kr. i alt. Her‐

til skønnes der at være offentlige merudgifter til aktivering

for sygedagpengemodtagere på ca. 3 mio. kr. i alt og of‐

fentlige mindreudgifter til aktiveringsudgifter for personer i

jobafklaring på ca. 6 mio. kr. i alt.

De samlede merudgifter fordeler sig med ca. 5 mio. kr.

vedrørende staten og ca. 5 mio. kr. vedrørende kommuner‐

ne. Merudgifterne til sygedagpengeydelse fordeler sig med

ca. 24 mio. kr. vedrørende staten og 62 mio. kr. vedrørende

kommunerne, mens mindreudgifterne til ressourceforløbs‐

ydelse under jobafklaringsforløb fordeler sig med ca. 16

mio. kr. til staten og 57 mio. kr. til kommunerne, jf. tabel 2.

Tabel 2. Økonomiske konsekvenser af yderligere midlertidig forlængelse af retten til syge‐

dagpenge, mio. kr. (2021-pl)

I alt statslige udgifter

2021

5,3

2022

0,0

2023

0,0

2024

0,0

Heraf til sygedagpengeydelse

24,0

0,0

Heraf til ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb

-15,5

0,0

Heraf til aktiveringsomkostninger ifbm. jobafklaring

-3,2

0,0

I alt kommunale udgifter

5,0

0,0

Heraf til sygedagpengeydelse

61,7

0,0

Heraf til ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb

-56,8

0,0

Heraf til aktiveringsomkostninger ifbm. sygedagpenge

3,2

0,0

Heraf til aktiveringsomkostninger ifbm. jobafklaring

-3,2

0,0

I alt inkl. adfærd (før skat og tilbageløb)

10,3

0,0

I alt inkl. adfærd (efter skat og tilbageløb)

5,1

Anm:

I beregningerne er det antaget, at der ikke er afgang fra sygedagpengeydelse blandt de

forlængede personer, der kommer ind i ordningen i perioden 1.febaruar 2021-28. februar 2021.

Kilde:

Jobindsats og egne beregninger

Forslaget skønnes med betydelig usikkerhed at berøre ca.

5.600 personer, der får forlænget deres sygedagpengeperio‐

de i én måned frem for at overgå til jobafklaringsforløb

i perioden 1. februar 2021 - 28. februar 2021. Forslaget

skønnes med betydelig usikkerhed at medføre en midlertidig

negativ arbejdsudbudseffekt på ca. 10 fuldtidspersoner i alt i

2021.

3.3. Yderligere forlængelse af 12-månedersperioden i 225-

timersreglen som følge af covid-19

Forslaget skønnes med betydelig usikkerhed at berøre ca.

16.000 personer, der får udskudt tidspunktet for, hvornår de

får nedsat ydelsen som følge af 225-timersreglen.

Samlet set skønnes forslaget med betydelig usikkerhed at

medføre umiddelbare offentlige merudgifter på i alt 13,4

mio. kr. i 2021 og 14,8 mio. kr. i 2022 før skat, tilbageløb og

adfærd.

Når der tages højde for skat, tilbageløb og adfærd skønnes

forslaget at svække de offentlige finanser svarende til 9,0

mio. kr. i 2021 og 10,1 mio. kr. i 2022,

jf. tabel 3.

0,0

Det er skønnet, at forslaget vil medføre en midlertidig

reduktion i beskæftigelsen på i alt ca. 25 fuldtidspersoner

over perioden 2021-2022.

Forslaget medfører merudgifter til både ydelse, aktivering

og administration samt et ændret provenu fra skat og tilba‐

geløb.

De offentlige merudgifter til kontanthjælp, uddannelses‐

hjælp og selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller over‐

gangsydelse, herunder merudgifter som følge af ændret ad‐

færd, skønnes at udgøre ca. 14,8 mio. kr. i 2021 og 16,3

mio. kr. i 2022 før skat og tilbageløb. De offentlige merud‐

gifter til aktivering skønnes at udgøre ca. 0,2 mio. kr. i

2021 og 0,2 mio. kr. i 2022. Endelig skønnes der at være

administrative udgifter for kommunerne på ca. 0,1 mio. kr.

i 2022, som følge af at kommunerne skal ændre varslingen

for og eventuelt høringen af de borgere, der kan få nedsat

ydelsen som følge af 225-timersreglen efter den 1. februar

2021.

Tabel 3. Økonomiske konsekvenser af yderligere forlængelse af 12 månedersperioden i

225-timersreglen, mio. kr. (2021-pl.)

I alt statslige udgifter

Heraf til kontanthjælp inkl. adfærd

Heraf til uddannelseshjælp inkl. adfærd

Heraf til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller over‐

0,3

0,0

gangsydelse inkl. adfærd

I alt kommunale udgifter

12,1

13,4

0,0

Heraf budgetgaranti

10,8

11,9

0,0

Heraf øvrige indkomstoverførsler

1,3

1,4

0,0

Heraf administration

0,0

0,1

0,0

I alt, inkl. adfærd (før skat og tilbageløb)

15,1

16,6

0,0

I alt, inkl. adfærd (efter skat og tilbageløb)

9,0

10,1

0,0

Anm:

Tallene er afrundet til nærmest 100.000 kr., og beløbene i rækkerne summer derfor ikke

nødvendigvis.

2021

3,0

2,2

0,5

2022

3,2

2,4

0,5

2023

0,0

2024

0,0

3.4. Lovforslagets samlede økonomiske konsekvenser

Lovforslaget skønnes samlet set at medføre merudgifter

for det offentlige (før skat og tilbageløb) på 100,1 mio. kr.

i 2021, 105,0 mio. kr. i 2022 og 17,7 mio. kr. i 2023. For

fordeling af de økonomiske konsekvenser mellem stat og

kommune henvises til tabellerne under de enkelte delforslag.

Tabel 4: Samlede økonomiske konsekvenser, mio. kr. (2021-pl)

I nedenstående

tabel 4

fremgår lovforslagets samlede øko‐

nomiske konsekvenser fordelt på henholdsvis før og efter

skat og tilbageløb, samt adfærdsmæssige konsekvenser. Alle

beløb er angivet i 2021-pl.

2021

Sygedagpenge

Før skat og tilbageløb

Efter skat og tilbageløb

Dagpenge

Før skat og tilbageløb

Efter skat og tilbageløb

225-timersreglen

Før skat og tilbageløb

Efter skat og tilbageløb

I alt før skat og tilbageløb

I alt efter skat og tilbageløb

Lovforslagets øvrige elementer vurderes ikke at have øko‐

nomiske konsekvenser.

De økonomiske og administrative konsekvenser af æn‐

dringsforslaget skal forhandles med de kommunale parter.

Udgifter i 2021 er finansieret af reserven til genstart af

dansk økonomi og særlige udfordringer afledt af COVID-19

(”krigskassen”) på finansloven for 2021. Udgifter i 2022

og 2023 er håndteret inden for de overordnede økonomi‐

ske rammer og vil konkret være afspejlet på regeringens

forslag til finanslov for 2022. Lovforslaget følger de syv

principper for digitaliseringsklar lovgivning, idet lovforsla‐

get understøtter, at administrationen af suspensionen af dag‐

pengeperioden samt eventuel genindmeldelse i en arbejds‐

løshedskasse som udgangspunkt kan ske digitalt og under

hensyntagen til borgernes retssikkerhed og ved brug af de

it-systemer, som arbejdsløshedskasserne allerede har i an‐

vendelse.

Tilsvarende understøtter lovforslaget, at arbejdsløsheds‐

kassernes administration af medlemmernes eventuelle ret til

dagpenge i forhold til de situationer, hvor medlemmet ikke

længere skal have G-dage udbetalt fra arbejdsgiverne ved

hjemsendelser og arbejdsfordeling, vil ske inden for ramme‐

rne af arbejdsløshedskassernes administrative systemer, og

som udgangspunkt kan dette ske digitalt og under hensyn‐

tagen til borgernes retssikkerhed og ved brug af de it-syste‐

mer, som arbejdsløshedskasserne allerede har i anvendelse.

Der genbruges data, som allerede er tilgængelige i ar‐

bejdsløshedskasserne om medlemskab af en arbejdsløsheds‐

kasse, og der benyttes allerede gældende regler ved admi‐

nistrationen af suspensionen af dagpengeperioden og ved

eventuel tildeling af dagpenge.

10,3

5,1

74,7

151,0

15,1

9,0

100,1

165,1

2022

0,0

88,4

188,8

16,6

10,1

105,0

198,9

2023

0,0

17,7

37,8

0,0

17,7

37,8

Varigt

0,0

Anvendelse af fællesoffentlig infrastruktur er ikke rele‐

vant i dette lovforslag.

Det vurderes, at arbejdsløshedskasserne vil få en større

meradministration i perioden januar og februar 2021 som

følge af, at arbejdsløshedskasserne skal sørge for, at udbetal‐

te dagpenge i perioden fra og med den 1. januar 2021 til

og med den 28. februar 2021 ikke vil forbruge af retten til

dagpenge, herunder supplerende dagpenge, og at opgørelsen

af karens hver 4. måned ikke gennemføres således, som de

administrative systemer ellers er indrettet til.

Det vurderes, at arbejdsløshedskasserne vil få en større

meradministration i perioden fra og med lovens ikrafttræden

til og med den 18. marts 2021 som følge af, at arbejdsløs‐

hedskasserne skal sørge for, at der kan udbetales dagpenge

til medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som ikke længere

skal have G-dage udbetalt fra arbejdsgiverne ved hjemsen‐

delser og arbejdsfordeling.

I forhold til forslaget om forlængelse af sygedagpenge‐

perioden følger lovforslaget de syv principper for digitali‐

seringsklar lovgivning, idet lovforslaget understøtter, at ad‐

ministrationen af den midlertidige forlængelse af retten til

sygedagpenge kan ske digitalt og ved brug af de it-systemer,

kommunerne allerede har i anvendelse.

I forhold til forlænget suspension af 225-timersreglen i

lov om aktiv socialpolitik vurderes lovforslaget at leve op

til de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning, idet

lovforslagets indhold understøtter muligheden for digital ad‐

ministration under hensyntagen til borgernes data- og rets‐

sikkerhed.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

4.1. Suspension af dagpengeforbrug og suspension af G-

dage ved hjemsendelser og arbejdsfordeling

Forslaget om, at arbejdsgiverne ikke skal betale G-dage

ved hjemsendelser eller arbejdsfordelinger, vurderes at med‐

føre besparelser for arbejdsgiverne på 4,2 mio. kr.

Det vurderes videre, at arbejdsgiverene vil opnå en admi‐

nistrativ mindreudgift som følge af, at arbejdsgiverne ikke

skal betale G-dage ved hjemsendelser og arbejdsfordelin‐

ger. Det har ikke være muligt at få udarbejdet en vurdering

heraf henset til tidsfaktoren omkring covid-19 situationen.

Principperne for agil erhvervsrettet regulering vurderes

ikke at være relevante for de konkrete ændringer i lovfor‐

slaget. Det skyldes, at lovforslaget medfører såvel en økono‐

misk som administrativ mindrebelastning, som kan gennem‐

føres uden at påvirke virksomhedernes forretningsmodeller

og anvendelse af nye teknologier.

4.2. Forlængelse af retten til sygedagpenge

Der vil være begrænsede positive økonomiske konsekven‐

ser for erhvervslivet.

Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekven‐

ser for virksomhederne.

Principperne for agil erhvervsrettet regulering vurderes på

denne baggrund ikke at være relevante for ændringerne i

lovforslaget.

4.3. Yderligere forlængelse af 12-månedersperioden i 225-

timersreglen som følge af covid-19

Forslaget har ingen økonomiske eller administrative kon‐

sekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslagene om, at udbetalte dagpenge i perioden i perio‐

9. Sammenfattende skema

den fra og med den 1. januar 2021 til og med den 28.

februar 2021 ikke forbruger af retten til dagpenge, herunder

supplerende dagpenge, og at opgørelsen af karens hver 4.

måned ikke gennemføres, vurderes ikke at medføre konse‐

kvenser for medlemmerne af en arbejdsløshedskasse, da ar‐

bejdsløshedskasserne forventes at gennemføre tilpasningen

af arbejdsløshedskassernes administrative systemer på en

måde, så det berører borgerne mindst muligt.

Medlemmerne af en arbejdsløshedskasse undgår dermed,

at retten til dagpenge, herunder supplerende dagpenge udlø‐

ber, og de undgår ligeledes at blive mødt med en karens hver

4. måned. Dagpengeberettigede medlemmer af en arbejds‐

løshedskasse vil ikke skulle opkræve betaling for G-dage,

herunder eventuelt med hjælp fra arbejdsløshedskassen, men

alene modtage dagpenge fra arbejdsløshedskassen. Dette

vurderes at være en mindre administrativ lettelse for med‐

lemmerne.

Forslaget om forlængelse af retten til sygedagpenge og

forslaget om forlængelse af 12-månedersperioden i 225-ti‐

mersreglen har ingen administrative konsekvenser for bor‐

gerne.

6. Klima- og miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klima- og miljømæssige konse‐

kvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har ikke været sendt i høring, da

regeringen ønsker, at reglerne skal træde i kraft hurtigst

muligt. Under hensyntagen til, at lovforslaget ønskes haste‐

behandlet, er lovforslaget ikke sendt i høring i forbindelse

med fremsættelse.

Positive konsekvenser/mindreudgif‐

ter

Økonomiske konsekvenser for stat, Stat

kommuner og regioner

2021: 25,3

2022: 8,3

2023: 1,7

Kommuner

2021: 76,0

2022: 20,0

2023: 3,9

Regioner: Ingen

Implementeringskonsekvenser for Ingen

stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for er‐ 2021: 4,2

hvervslivet

Mio. kr. (2021-pl.)

Negative konsekvenser/merudgifter

Stat

2021: 60,0

2022: 42,7

2023: 7,9

Kommuner

2021: 141,5

2022: 90,7

2023: 15,5

Regioner: Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for er‐ Det vurderes, at arbejdsgiverne vil Ingen

hvervslivet

opnå en administrativ mindreudgift

som følge af, at arbejdsgiverne ikke

skal betale G-dage ved hjemsendel‐

ser og arbejdsfordelinger.

Administrative konsekvenser for

Ingen

borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Er i strid med de fem principper

NEJ

for implementering af erhvervsrettet

EU-regulering /Går videre end mini‐

mumskrav i EU-regulering

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1.

Efter gældende regler i § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløs‐

hedsforsikring m.v. kan et medlem, der har opnået ret til

dagpenge, modtage dagpenge i sammenlagt 2 år inden for

en periode på 3 år. Der opnås ret til påbegyndelse af en ny

periode, hvis medlemmet dokumenterer på ny at opfylde et

indkomst- eller beskæftigelseskrav.

Efter de gældende regler i § 55, stk. 2, i loven kan et

medlem, som har ret til at få forlænget dagpengeperioden

på baggrund af løntimer, der er registreret på beskæftigelses‐

kontoen, efter udløbet af perioden på 2 år inden for 3 år,

modtage dagpenge i højst 1 år inden for en periode på 1�½ år.

Efter de gældende regler i § 55, stk. 4, i loven opgøres for‐

bruget af dagpengeperioden på 2 år (ydelsesperioden) eller

på højst 1 år (den forlængede dagpengeperiode) i timer.

Efter de gældende regler i § 55, stk. 7, i loven blev forbruget

af dagpengeperioden samt en eventuelt forlænget dagpenge‐

periode sat i bero i perioden fra og med den 1. marts 2020 til

og med den 31. august 2020.

Efter de gældende regler i § 55, stk. 8, i loven får person‐

er, der opbruger deres dagpengeret, herunder en forlænget

dagpengeret, i perioden fra den 1. november 2020 og indtil

den 1. november 2021, forlænget deres dagpengeret med

to måneder. Personer, der opbruger dagpengeretten, vil au‐

tomatisk få forlænget dagpengeretten. Dagpengeretten kan

kun forlænges én gang.

Efter de gældende regler i § 56, stk. 1, i lov om arbejdsløs‐

hedsforsikring m.v. har et medlem, hvis dagpengeperiode

er udløbet, ret til at få forlænget dagpengeperioden på bag‐

grund af løntimer, som er registreret på beskæftigelseskon‐

toen.

Efter § 56, stk. 2, i loven, har et medlem, hvis forlængede

dagpengeperiode er udløbet, ret til at få forlænget dagpenge‐

perioden på baggrund af løntimer på beskæftigelseskontoen,

som er registreret siden seneste opgørelse af den forlængede

dagpengeperiode.

Efter § 56, stk. 3, i loven giver hver indberettet løntime ret

til at modtage dagpenge i 2 timer inden for en periode på 3

timer ved opgørelsen af den forlængede dagpengeperiode.

Efter § 55, stk. 2, i loven kan et medlem efter udløbet af

den ordinære dagpengeperiode modtage dagpenge i højst 1

år inden for en periode på 1�½ år, hvis personen har ret til

at få forlænget dagpengeperioden efter § 56, og medlemmet

ikke har genoptjent retten til en ny dagpengeperiode.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til

pkt. 2.1.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at der i

§ 55, stk. 7, 1.

2. pkt.,

indsættes en

ny periode med suspension af forbrug af dagpenge gældende

fra og med den 1. januar 2021 til og med den 28. februar

2021.

Forslaget betyder, at udbetaling af dagpenge i perioden fra

og med den 1. januar 2021 til og med den 28. februar

2021 ikke vil forbruge af hverken ydelses- eller reference‐

perioden. Der vil således ikke være nogen indplacerede dag‐

pengemodtagere, som vil kunne opbruge dagpengeretten i

perioden.

Tilsvarende vil det betyde, at for personer, som indplaceres

i dagpengesystemet i løbet af perioden, vil dagpengeudbeta‐

ling ikke blive medregnet i opgørelsen af dagpengeforbru‐

get. Personen vil den 1. marts 2021 derfor have en dag‐

pengeret på 2 år inden for 3 år svarende til den ordinære

dagpengeperiode.

Det bemærkes, at udbetaling af feriedagpenge i forhold til

reglerne om forbrug af dagpenge betragtes som dagpenge,

jf. § 55, stk. 4, nr. 1, i loven. Forslaget omfatter således også

udbetaling af feriedagpenge, hvorefter disse således heller

ikke vil indgå i opgørelsen af forbrug af dagpenge m.v.

Det foreslås videre, at der i

§ 55, stk. 7,

indsættes et nyt

punktum således, at også medlemmer, som havde ret til dag‐

penge efter stk. 8, den 31. december 2020, vil være omfattet

af suspensionsperioden i 1. pkt.

Forslaget betyder, at en person, som blev omfattet af forlæn‐

gelsen af dagpengeperioden med 2 måneder, jf. § 55, stk.

8, i loven, på det tidligst mulige tidspunkt den 1. november

2020, også vil blive omfattet af suspensionen af forbrug

af dagpengeperioden med 2 måneder. Gennemføres denne

ændring ikke, vil pågældende ikke blive omfattet af nærvæ‐

rende suspensionsforslag, idet personen ikke vil have nogen

dagpengeret den 1. januar 2021.

Som forudsat i aftale af 16. december 2020 mellem regerin‐

gen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Sociali‐

stisk Folkeparti, Enhedslisten, Konservative og Alternativet

om tillæg til aftale om genåbning af generelle kompensa‐

tionsordninger vil ingen dagpengemodtagere, som konse‐

kvens af den aftalte suspension, miste retten til de to måne‐

ders forlængelse, som indgår i aftale om udvidelse af hjæl‐

pepakker af 27. oktober 2020. Udmøntningen vil desuden

sikre sammenhæng mellem den forlængede dagpengeret og

suspensionen, så ingen vil kunne opbruge deres dagpengeret

i perioden den 1. november 2020 til og med den 28. februar

2021.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 2

Efter § 55, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. har

et medlem i umiddelbar forlængelse af udløbet af dagpenge‐

perioden i stk. 1, 1. pkt., og eventuel forlænget dagpengepe‐

riode efter stk. 2 i perioden fra og med den 1. november

2020 til og med den 31. oktober 2021 ret til dagpenge inden

for en periode på 2 måneder svarende til højst 320,66 timer.

Det foreslås, at der i

§ 55, stk. 8,

indsættes som

3. pkt.,

medlemmer, hvis dagpengeret udløber i perioden fra og med

den 1. november 2020 til og med den 31. december 2021

som følge af suspension af dagpengeperioden efter stk. 7,

fra og med den 1. januar 2021 til og med den 28. februar

2021, har ret til dagpenge i en periode svarende til perioden

nævnt i 1. pkt., dog højst til og med den 28. februar 2022.

Forslaget betyder, at personer, som blev omfattet af forlæn‐

gelsen af dagpengeperioden med 2 måneder, jf. § 55, stk.

8, også vil blive omfattet af suspensionen af forbrug af

dagpengeperioden med 2 måneder.

Herefter vil ingen dagpengemodtagere, som konsekvens af

den aftalte suspension, miste retten til de to måneders for‐

længelse, som indgår i aftale om udvidelse af hjælpepak‐

ker af 27. oktober 2020. Udmøntningen vil desuden sikre

sammenhæng mellem den forlængede dagpengeperiode og

suspensionen, så ingen vil kunne opbruge deres dagpengeret

i perioden den 1. november 2020 til og med den 28. februar

2021.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 3

Efter de gældende regler i § 56 a, stk. 1, i lov om arbejds‐

løshedsforsikring m.v. kan dagpengemodtagere miste, hvad

der svarer til værdien af én dags dagpenge hver 4. måned

(karensdag), hvis de ikke har haft en vis beskæftigelse i

perioden.

Efter gældende regler i § 56 a, stk. 9, i loven fik dagpen‐

gemodtagere i perioden fra og med den 1. marts 2020 til

og med den 31. august 2020 ikke karens, da opgørelsen af

4-månedersperioden var sat i bero.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til

pkt. 2.2.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at der i

§ 56 a stk. 9, 1., 2.

3. pkt.

indsættes

efter »den 31. august 2020«: »og fra og med den 1. januar

2021 til og med den 28. februar 2021«.

Forslaget betyder, at dagpengemodtagere i perioden fra og

med den 1. januar 2021 til og med den 28. februar 2021

ikke vil få en karens som følge af manglende beskæftigelse i

4-månedersperioden.

Der vil således i perioden fra og med den 1. januar 2021

til og med den 28. februar 2021 ikke være nogen dagpenge‐

modtagere, som får en karens.

Efter udløbet af suspensionsperioden fortsætter opgørelsen

af ”forbruget” af 4-månedersperioden, og dagpengemodta‐

gere vil herefter igen kunne få en karensdag, hvis de efter

den 28. februar 2021 når opfyldelsen af 4-månedersperio‐

den.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 4

Efter de gældende regler i § 60, stk. 1, 1. pkt., i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. udløber retten til supplerende

dagpenge, når et medlem har arbejdet på nedsat tid eller

drevet selvstændig virksomhed i sammenlagt 30 uger inden

for de seneste 104 uger i måneder, hvor medlemmet har fået

udbetalt supplerende dagpenge. Bestemmelsen gælder for et

fuldtidsforsikret medlem af en arbejdsløshedskasse.

Efter de gældende regler i § 60, stk. 3, i loven har et med‐

lem, hvis ret til supplerende dagpenge er udløbet, jf. stk. 1,

ret til at få forlænget den periode, hvor medlemmet arbejder

på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge,

med op til 12 uger, hvis personen har haft beskæftigelse i et

vist omfang.

Efter § 60, stk. 10, i loven medregnes udbetaling af dagpen‐

ge efter § 55, stk. 8, 1. pkt., ikke ved opgørelsen af perioder‐

ne efter stk. 2, 1. pkt., og stk. 4 (forlængelse af perioden

med ret til supplerende dagpenge med 2 måneder).

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til

pkt. 2.3.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at der i

§ 60, stk. 9,

indsættes en ny periode

med suspension af forbrug af dagpenge gældende fra og

med den 1. januar 2021 til og med den 28. februar 2021.

Forslaget betyder, at ledige vil have mindst den samme ret

til supplerende dagpenge herunder eventuelt en forlænget

periode med supplerende dagpenge efter den 28. februar

2021, som personen havde forud for den 1. januar 2021.

En person, som påbegynder et forbrug af supplerende dag‐

penge, herunder eventuelt en forlænget periode med supple‐

rende dagpenge, i perioden fra og med den 1. januar 2021

til og med den 28. februar 2021, vil den 1. marts 2021 have

ret til supplerende dagpenge i 30 uger inden for 104 uger

eller op til 12 ugers ret til supplerende dagpenge som følge

af forlængelsen.

Det foreslås videre, at der i

§ 60, stk. 9,

som

2. pkt.

indsættes

et nyt punktum således, at også medlemmer, som havde ret

til dagpenge efter stk. 10 den 31. december 2020, vil være

omfattet af suspensionsperioden i 1. pkt.

Forslaget betyder, at en person, som blev omfattet af forlæn‐

gelsen af dagpengeperioden med 2 måneder, jf. § 55, stk.

8, i loven på det tidligst mulige tidspunkt den 1. november

2020, også vil blive omfattet af suspensionen af forbrug

af perioden af supplerende dagpenge med 2 måneder. Gen‐

nemføres denne ændring ikke, vil pågældende ikke blive

omfattet af nærværende suspensionsforslag, idet personen

ikke vil have nogen dagpengeret den 1. januar 2021.

Som forudsat i aftale af 16. december 2020 mellem regerin‐

gen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Sociali‐

stisk Folkeparti, Enhedslisten, Konservative og Alternativet

om tillæg til aftale om genåbning af generelle kompensa‐

tionsordninger vil ingen dagpengemodtagere, som konse‐

kvens af den aftalte suspension, miste retten til de to måne‐

ders forlængelse, som indgår i aftale om udvidelse af hjæl‐

pepakker af 27. oktober 2020. Udmøntningen vil desuden

sikre sammenhæng mellem den forlængede dagpengeret og

suspensionen, så ingen vil kunne opbruge deres dagpengeret

i perioden den 1. november 2020 til og med den 28. februar

2021.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 5

Efter § 60, stk. 10, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

medregnes udbetaling af dagpenge efter § 55, stk. 8, 1. pkt.,

ikke ved opgørelsen af perioderne efter stk. 1, 1. pkt., og stk.

Det foreslås, at der i

§ 60, stk. 10,

indsættes som

2. pkt.,

medlemmer, hvis ret til supplerende dagpenge udløber i pe‐

rioden fra og med den 1. november 2021 til og med den 31.

december 2021 som følge af suspension af perioden med ret

til supplerende dagpenge efter stk. 9 har ret til supplerende

dagpenge i en periode svarende til perioden nævnt i 1. pkt.,

dog højst til og med den 28. februar 2022.

Forslaget betyder, at personer, som blev omfattet af forlæn‐

gelsen af perioden med ret til supplerende dagpenge i 2 må‐

neder, jf. § 60, stk. 9, også vil blive omfattet af suspensionen

af forbrug af perioden med ret til supplerende dagpenge

med 2 måneder, som forudsat i aftale af 16. december 2020

mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale

Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Konservative

og Alternativet om tillæg til aftale om genåbning af generel‐

le kompensationsordninger.

Herefter vil ingen dagpengemodtagere, som konsekvens af

den aftalte suspension, miste retten til de to måneders for‐

længelse af perioden med supplerende dagpenge, som ind‐

går i aftale om udvidelse af hjælpepakker af 27. oktober

2020. Udmøntningen vil desuden sikre sammenhæng mel‐

lem den forlængede dagpengeret og suspensionen, så ingen

vil kunne opbruge deres dagpengeret i perioden den 1. janu‐

ar 2021 til og med den 28. februar 2021.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 6

Efter de gældende regler i § 73, stk. 2, 1. pkt., i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. udløber retten til supplerende

dagpenge, når et medlem har arbejdet på nedsat tid eller

drevet selvstændig virksomhed i sammenlagt 30 uger inden

for de seneste 104 uger i måneder, hvor medlemmet har fået

udbetalt supplerende dagpenge. Bestemmelsen gælder for et

deltidsforsikret medlem af en arbejdsløshedskasse.

Efter de gældende regler i § 73, stk. 4, i loven har et med‐

lem, hvis ret til supplerende dagpenge er udløbet, jf. stk. 2,

ret til at få forlænget den periode, hvor medlemmet arbejder

på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge,

med op til 12 uger, hvis personen har haft beskæftigelse i et

vist omfang.

Efter § 73, stk. 11, i loven medregnes udbetaling af dagpen‐

ge efter § 55, stk. 8, 1. pkt., ikke ved opgørelsen af perioder‐

ne efter stk. 2, 1. pkt., og stk. 4 (forlængelse af perioden

med ret til supplerende dagpenge med 2 måneder).

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til

pkt. 2.3.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at der i

§ 73, stk. 10,

indsættes en ny periode

med suspension af forbrug af dagpenge gældende fra og

med den 1. januar 2021 til og med den 28. februar 2021.

Forslaget betyder, at ledige vil have den samme ret til sup‐

plerende dagpenge, herunder eventuelt en forlænget periode

med supplerende dagpenge, efter den 28. februar 2021, som

personen havde forud for den 1. januar 2021.

En person, som påbegynder et forbrug af supplerende dag‐

penge, herunder eventuelt en forlænget periode med supple‐

rende dagpenge, i perioden fra og med den 1. januar 2021

til og med den 28. februar 2021, vil den 1. marts 2021 have

ret til supplerende dagpenge i 30 uger inden for 104 uger

eller op til 12 ugers ret til supplerende dagpenge som følge

af forlængelsen.

Det foreslås videre, at der i

§ 73, stk. 10,

som

2. pkt.

indsæt‐

tes et nyt punktum således, at også medlemmer, som havde

ret til dagpenge efter stk. 11 den 31. december 2020, vil

være omfattet af suspensionsperioden i 1. pkt.

Forslaget betyder, at personer, som blev omfattet af forlæn‐

gelsen af perioden med ret til supplerende dagpenge i 2

måneder, jf. § 73, stk. 11, i loven, på det tidligst mulige

tidspunkt den 1. november 2020, også vil blive omfattet af

suspensionen af forbrug af perioden af supplerende dagpen‐

ge med 2 måneder. Gennemføres denne ændring ikke, vil

pågældende ikke blive omfattet af nærværende suspensions‐

forslag, idet personen ikke vil have nogen dagpengeret den

1. januar 2021.

Som forudsat i aftale af 16. december 2020 mellem regerin‐

gen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Sociali‐

stisk Folkeparti, Enhedslisten, Konservative og Alternativet

om tillæg til aftale om genåbning af generelle kompensa‐

tionsordninger vil ingen dagpengemodtagere, som konse‐

kvens af den aftalte suspension, miste retten til de to måne‐

ders forlængelse, som indgår i aftale om udvidelse af hjæl‐

pepakker af 27. oktober 2020. Udmøntningen vil desuden

sikre sammenhæng mellem den forlængede dagpengeret og

suspensionen, så ingen vil kunne opbruge deres dagpengeret

i perioden den 1. november 2020 til og med den 28. februar

2021.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 7

Efter § 73, stk. 11, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

medregnes udbetaling af dagpenge efter § 55, stk. 8, 1. pkt.,

ikke ved opgørelsen af perioderne efter stk. 2, 1. pkt., og stk.

Det foreslås, at der i

§ 73, stk. 11,

indsættes som

2. pkt.,

medlemmer, hvis ret til supplerende dagpenge udløber i pe‐

rioden fra og med den 1. november 2021 til og med den 31.

december 2021 som følge af suspension af perioden med ret

til supplerende dagpenge efter stk. 11, har ret til supplerende

dagpenge i en periode svarende til perioden nævnt i 1. pkt.,

dog højst til og med den 28. februar 2022.

Forslaget betyder, at personer, som blev omfattet af forlæn‐

gelsen af perioden med ret til supplerende dagpenge i 2 må‐

neder, jf. § 73, stk. 10, også vil blive omfattet af suspensio‐

nen af forbrug af perioden med ret til supplerende dagpenge

med 2 måneder, som forudsat i aftale af 16. december 2020

mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale

Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Konservative

og Alternativet om tillæg til aftale om genåbning af generel‐

le kompensationsordninger.

Herefter vil ingen dagpengemodtagere, som konsekvens af

den aftalte suspension, miste retten til de to måneders for‐

længelse af perioden med supplerende dagpenge, som ind‐

går i aftale om udvidelse af hjælpepakker af 27. oktober

2020. Udmøntningen vil desuden sikre sammenhæng mel‐

lem den forlængede dagpengeret og suspensionen, så ingen

vil kunne opbruge deres dagpengeret i perioden den 1. janu‐

ar 2021 til og med den 28. februar 2021.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 8

Efter gældende regler i § 84, stk. 1, i lov om arbejdsløsheds‐

forsikring m.v. har et medlem af en arbejdsløshedskasse ret

til dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag (G-dage)

fra arbejdsgiveren ved afskedigelse, hjemsendelse, ophør af

opgave- og tidsbestemt akkord og lignende. Seniormedlem‐

mer, jf. § 44 i loven, har ikke ret til G-dage.

Det følger videre af bestemmelsen, at dagpengegodtgørelsen

fastsættes som dagpengebeløbet pr. dag opgjort efter § 47,

stk. 2, for fuldtidsforsikrede, svarende til 892 kr. (2021

niveau). Ved ledighed på 4 timer eller derunder betaler ar‐

bejdsgiveren en dagpengegodtgørelse svarende til halvdelen

af beløbet, svarende til 446 kr. (2021 niveau). Ved ledighed

på over 4 timer betaler arbejdsgiveren fuld dagpengegodtgø‐

relse.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til

pkt. 2.4.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at der i

§ 84

indsættes som

stk. 12,

at uanset

stk. 1, 1. pkt., skal arbejdsgiveren ikke betale godtgørelse

til medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som bliver omfat‐

tet af en hjemsendelse eller arbejdsfordeling etableret efter

overenskomst eller kollektiv aftale fra og med lovens ikraft‐

træden til og med den 18. marts 2021.

Ved hjemsendelse forstås, at en arbejdsgiver i henhold til

overenskomst eller anden aftale mellem overenskomstens

parter eller faglig kutyme "suspenderer" eller ophæver an‐

sættelsesforholdet med lønfrigørende virkning og uden over‐

holdelse af de opsigelsesvarsler, de ansatte ellers har krav

på. Hjemsendelsen skal være begrundet i et eller flere for‐

hold, som fremgår af overenskomsten eller kutymen, f.eks.

på grund af vejrmæssige forhold eller materialemangel m.v.

Ved arbejdsfordeling forstås, at en arbejdsgiver i henhold til

overenskomst, faglig kutyme eller kollektiv aftale midlerti‐

digt nedsætter arbejdstiden uden overholdelse af de opsigel‐

sesvarsler, de ansatte ellers har krav på, og således at der

kun skal betales løn for den tid, de ansatte udfører arbejde.

Ret til dagpenge under en arbejdsfordeling fremgår af § 47

i bekendtgørelse nr. 1588 af 18. december 2018 om udbeta‐

ling af dagpenge, som ændret ved bekendtgørelse nr. 192 af

12. marts 2020, betinget af:

Arbejdsfordelingen skal være aftalt ved kollektiv overens‐

komst eller ved anden kollektiv aftale om midlertidig ned‐

sættelse af arbejdstiden for at undgå afskedigelser.

Arbejdsfordelingen skal anmeldes til jobcenteret senest

samtidig med, den træder i kraft.

Arbejdstiden skal enten være nedsat med mindst 2 hele dage

pr. uge eller med 1 uges arbejde på fuld tid fulgt af 1 uges

ledighed. Fordelingen kan dog også være tilrettelagt med 2

ugers arbejde på fuld tid fulgt af 1 uges ledighed eller med

2 ugers arbejde på fuld tid fulgt af 2 ugers ledighed. Det er

muligt at skifte til en anden af de anførte mulige tilrettelæg‐

gelser af en arbejdsfordeling, når en cyklus i en arbejdsfor‐

deling er afsluttet.

Arbejdsfordelingen skal omfatte enten en virksomhed som

helhed, en virksomhedsafdeling eller en bestemt produkti‐

onsenhed i virksomheden.

Arbejdsfordelingen skal indeholde en frigørelsesmulighed

for de medlemmer, der er omfattet af ordningen, så det en‐

kelte medlem uden varsel kan sige op for at overtage andet

arbejde med en længere arbejdstid.

Forslaget betyder, at arbejdsfordelinger/hjemsendelser, som

er startet forud for lovens ikrafttræden, og hvor de ledige

dage vil ligge efter lovens ikrafttræden, ikke vil blive omfat‐

tet af suspensionen.

For hjemsendelser/arbejdsfordelinger, der starter forud for

den 18. marts 2021, og hvor de ledige dage ligger efter

denne dato, vil arbejdsgiveren ikke skulle betale for G-dage,

da pligten til at betale G-dage vil være suspenderet på

det tidspunkt, hvor medlemmet omfattes af arbejdsfordelin‐

gen/hjemsendelse.

I de tilfælde, hvor en arbejdsgiver endnu ikke har betalt

G-dage ved suspensionsordningens ikrafttræden, vil beta‐

lingspligten ikke bortfalde, og reglerne i § 84 i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. vil finde anvendelse, hvorefter

arbejdsløshedskassen kan bistå medlemmet med inddrivel‐

sen af beløbet, herunder at arbejdsløshedskassen kan udlæg‐

ge beløbet på arbejdsgiverens vegne.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4. i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 1

Til § 2

Efter gældende regler i § 26 c, stk. 3, i lov om sygedagpen‐

ge, jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af 2. februar 2020 med

senere ændringer, træffer kommunen for sygemeldte, som

når til udløbet af forlængelsesperioden efter stk. 1 eller 2, in‐

den udløbet af forlængelsesperioden, afgørelse om, hvorvidt

personen fortsat har ret til udbetaling af sygedagpenge efter

reglerne i § 24, stk. 1, og § 27, stk. 1, i loven, eller personen

har ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbs‐

ydelse efter § 24, stk. 2, i loven.

Efter gældende regler i § 26 d, stk. 3, i loven træffer kom‐

munen for sygemeldte, som når til udløbet af forlængelses‐

perioden efter stk. 1 eller 2, inden udløbet af forlængelses‐

perioden, afgørelse om, hvorvidt personen fortsat har ret til

udbetaling af sygedagpenge efter bestemmelserne i § 27,

stk. 1, i loven, eller personen har ret til at få et jobafklarings‐

forløb med ressourceforløbsydelse efter § 27, stk. 3, i loven.

Efter gældende regler i § 26 e, stk. 3, i loven træffer kom‐

munen for sygemeldte, som når til udløbet af forlængelses‐

perioden efter stk. 1 eller 2, inden udløbet af forlængelses‐

perioden, afgørelse om, hvorvidt sygedagpengeperioden kan

forlænges efter § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, i loven,

eller personen har ret til at få et jobafklaringsforløb med

ressourceforløbsydelse efter § 24 c i loven.

Efter gældende regler i § 26 f i loven har en sygedagpenge‐

modtager, der efter § 24, stk. 2, § 24 c, stk. 1, eller § 27, stk.

3, i perioden fra og med den 1. november 2020 til og med

den 31. januar 2021 skal overgå til et jobafklaringsforløb

med ressourceforløbsydelse, i de første 3 måneder fra det

tidspunkt, hvor personen skulle overgå til jobafklaringsfor‐

løbet, ret til fortsat at få udbetalt sygedagpenge i stedet for

at overgå til jobafklaringsforløbet. Kommunen træffer ved

sin afgørelse om, at sygedagpengene skal ophøre efter § 24,

stk. 2, § 24 c, stk. 1, eller § 27, stk. 3, samtidig afgørelse

om forlængelsen efter 1. pkt. og om datoen for, hvornår

den sygemeldte skal overgå til jobafklaringsforløbet med

ressourceforløbsydelse.

For gældende ret om uarbejdsdygtighed, revurdering og

forlængelse m.m. henvises til afsnit 2.5.1. i lovforslagets

almindelige bemærkninger.

Det foreslås i

§ 26 g, stk. 1, 1. pkt.,

at en sygedagpengemod‐

tager, der efter § 24, stk. 2, § 24 c, stk. 1, § 26 f eller § 27,

stk. 3, i perioden fra og med den 1. februar 2021 til og med

den 28. februar 2021 skal overgå til et jobafklaringsforløb

med ressourceforløbsydelse, i 1 måned fra det tidspunkt,

hvor personen skulle overgå til jobafklaringsforløbet, har ret

til fortsat at få udbetalt sygedagpenge i stedet for at overgå

til jobafklaringsforløbet, jf. dog stk. 2.

Forslaget betyder, at disse personer vil få ret til fortsat at få

udbetalt sygedagpenge i 1 måned i stedet for at overgå til

jobafklaringsforløb, idet overgangen til jobafklaringsforløb

med ressourceforløbsydelse udskydes i 1 måned.

Eksempel:

En person har den 10. januar 2021 fået udbetalt sygedagpen‐

ge i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder

og når dermed revurderingstidspunktet i § 24, stk. 1, i loven

med udgangen af januar 2021. Her skal kommunen inden

udgangen af januar 2021 tage stilling til, om sygedagpenge‐

udbetalingen kan forlænges efter en af mulighederne i § 27,

stk. 1, i loven. Er dette ikke tilfældet, skulle personen den

1. februar 2021 efter gældende regler overgå til et jobafkla‐

ringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. § 24, stk. 2, i

loven, men personen vil efter de foreslåede regler i stedet få

ret til at få forlænget sin sygedagpengeudbetaling med 1 må‐

ned, dvs. til og med udgangen af februar 2021. Kommunen

vil skulle træffe sin afgørelse herom efter de almindelige

regler, dvs. inden udgangen af januar 2021.

Forslaget betyder, at både sygedagpengemodtagere, der ikke

har fået forlænget sygedagpengeudbetalingen efter de almin‐

delige eller de midlertidige regler, og sygedagpengemodta‐

gere, hvor sygedagpengeudbetalingen en eller flere gange

har været forlænget efter de almindelige og/eller de midler‐

tidige regler om forlængelse, vil kunne være omfattet af

bestemmelsen.

Det afgørende i forhold til de almindelige regler vil være,

om kommunen vurderer, at udbetalingen af sygedagpenge

ikke kan forlænges eller ikke kan forlænges yderligere, og

at personen derfor vil skulle have tilbud om at overgå til et

jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.

For personer, der har fået forlænget udbetalingen af syge‐

dagpenge efter § 26 f, og som skulle overgå til jobafkla‐

ringsforløb med ressourceforløbsydelse i februar 2021, hen‐

vises til bemærkningerne til den foreslåede § 26 g, stk. 2

nedenfor.

Lovens almindelige betingelser vil skulle være opfyldt. Det

vil sige, at sygedagpengeudbetalingen i den foreslåede for‐

længelsesperiode f.eks. vil skulle ophøre, hvis personen ik‐

ke længere opfylder den grundlæggende betingelse om at

være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, jf. lovens

§ 7. Endvidere vil lovens øvrige bestemmelser gælde, herun‐

der klagereglerne, kommunens opfølgningsindsats m.v. Hvis

der undervejs træffes afgørelse om, at personen f.eks. er

berettiget til førtidspension eller ressourceforløb, vil retten

til sygedagpenge ophøre efter de almindelige regler.

Det foreslås i

§ 26 g, stk. 1, 2. pkt.,

at kommunen ved sin

afgørelse om, at sygedagpengene skal ophøre efter § 24,

stk. 2, § 24 c, stk. 1, eller § 27, stk. 3, samtidig træffer

afgørelse om forlængelsen efter 1. pkt. og om datoen for,

hvornår den sygemeldte skal overgå til jobafklaringsforløbet

med ressourceforløbsydelse.

Forslaget betyder, at når kommunen træffer afgørelse om,

at sygedagpengemodtageren ikke opfylder betingelserne i

en af forlængelsesreglerne og dermed skal ophøre med at

modtage sygedagpenge og overgå til et jobafklaringsforløb

med ressourceforløbsydelse, vil kommunen samtidig skulle

træffe afgørelse om den midlertidige forlængelse af syge‐

dagpengeperioden og om den dato (1 måned senere), hvor

den sygemeldte efter de foreslåede regler vil skulle overgå

til jobafklaringsforløbet, hvis personen fortsat er uarbejds‐

dygtig på grund af egen sygdom. Kommunen vil således

ikke skulle tage stilling til, om personen undervejs eller efter

den ekstra måned f.eks. ville kunne opfylde betingelserne i

en af forlængelsesreglerne i § 27, stk. 1, i loven.

Da udbetalingen af sygedagpenge efter de almindelige regler

ikke ophører, før kommunen har truffet en gyldig afgørelse

herom, vil forlængelse af udbetalingen tidligst skulle regnes

fra det tidspunkt, hvor kommunen har truffet en gyldig afgø‐

relse om ophør af sygedagpengene og overgang til jobafkla‐

ringsforløbet med ressourceforløbsydelse.

Den sygemeldte kan efter de almindelige regler klage over

kommunens afgørelse, herunder over afgørelsen om ikke at

forlænge udbetalingen af sygedagpenge samt over, at perso‐

nen 1 måned senere vil skulle overgå til jobafklaringsforløb

med ressourceforløbsydelse. Klagefristen regnes som sæd‐

vanligt fra afgørelsesdatoen og dermed ikke fra f.eks. datoen

for overgangen til jobafklaringsforløb med ressourceforløbs‐

ydelse.

Retten til midlertidig forlængelse af sygedagpengeudbetalin‐

gen vil ikke give ret til dobbeltforsørgelse og vil således ik‐

ke gælde, hvis personen f.eks. får tilkendt ret til førtidspen‐

sion, fleksjob eller ressourceforløb. Her vil sygedagpengene

ophøre efter de almindelige regler.

Sygedagpengelovens almindelige betingelser vil skulle være

opfyldt i den foreslåede forlængelsesperiode. Det vil sige,

at sygedagpengene vil skulle ophøre, hvis personen ikke

længere er uarbejdsdygtig efter § 7 i loven, og personen vil

skulle medvirke til sagens opfølgning. Endvidere vil lovens

øvrige bestemmelser gælde, herunder reglerne om arbejdsgi‐

vers ret til refusion, kommunens opfølgningsindsats, klage‐

reglerne m.v.

Det foreslås i

§ 26 g, stk. 2,

at for personer, hvor kommunen

har truffet afgørelse efter § 26 f om, at sygedagpengeudbeta‐

lingen skal ophøre, og personen i perioden fra og med den 1.

februar 2021 til og med den 28. februar 2021 skal overgå til

et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, træffer

kommunen inden ophøret af sygedagpenge og overgang til

jobafklaringsforløbet fornyet afgørelse om, hvorvidt udbeta‐

lingen kan forlænges efter bestemmelserne i § 24 a, stk. 6,

§ 24 b, stk. 1, eller § 27, stk. 1, nr. 1-7. Kan udbetalingen

ikke forlænges efter disse bestemmelser, træffer kommunen

afgørelse om forlængelsen efter stk. 1.

Forslaget betyder, at kommunen igen skal tage stilling til,

om udbetalingen af sygedagpenge kan forlænges efter de

almindelige regler i loven for personer, hvor kommunen har

truffet afgørelse efter § 26 f om, at sygedagpengeudbetalin‐

gen skal ophøre, og personen i perioden fra og med den 1.

februar 2021 til og med den 28. februar 2021 skal overgå til

et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Hvis per‐

sonen fortsat ikke opfylder betingelserne for, at udbetalingen

kan forlænges efter de almindelige regler, træffer kommu‐

nen afgørelse efter den foreslåede § 26 g, stk. 1. Klagefristen

regnes som sædvanligt fra afgørelsesdatoen og dermed ikke

fra f.eks. datoen for overgangen til jobafklaringsforløb med

ressourceforløbsydelse, jf. ovenfor i bemærkningerne til den

foreslåede § 26 g, stk. 1.

Det vil sige, at sager, der er afgjort efter § 26 f, og som

ophører i den fastsatte periode, får en ekstra vurdering,

inden udbetalingen evt. skal forlænges 1 måned efter den

foreslåede § 26 g.

Eksempel:

En person har fået forlænget sygedagpengeperioden efter

§ 27 i loven. Personen nåede den 27. november 2020 til

udløbet af den forlængelsesperiode, der er fastsat i § 27, stk.

1, nr. 2 eller 3, i loven eller opfyldte ikke længere betingel‐

serne i den regel, sygedagpengene er forlænget efter. Der‐

for tog kommunen til, om sygedagpengeudbetalingen kunne

forlænges efter en af de øvrige muligheder i § 27, stk. 1,

i loven. Da dette ikke var tilfældet, skulle personen overgå

til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. §

27, stk. 3, i loven, men personen fik i stedet ret til at få for‐

længet sin sygedagpengeudbetaling med 3 måneder fra den

dato, hvor personen skulle overgå til jobafklaringsforløbet.

Det kan være en person, hvor sygedagpengene var forlænget

i 69 uger, fordi personens arbejdsevne skulle klarlægges, jf.

§ 27, stk. 1, nr. 2, i loven. Personen nåede den 27. november

2020 til det tidspunkt, hvor sygedagpengene havde været

forlænget i 69 uger. Da der ikke kunne ske forlængelse

efter en af de øvrige bestemmelser i § 27, stk. 1, i loven,

fik personen ret til at få forlænget sin sygedagpengeudbeta‐

ling i 3 måneder fra den dato, hvor personen skulle være

overgået til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydel‐

se. Kommunen traf derfor afgørelse om, at personen efter

den 27. november 2020 ikke opfyldte betingelserne for at

få udbetalingen forlænget efter bestemmelserne i § 27, stk.

1, i loven, og at udbetalingen af sygedagpenge derfor skulle

ophøre. Desuden traf kommunen afgørelse om datoen for

ophøret af sygedagpenge (dvs. den 27. februar 2021 og

overgang til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse

den 28. februar 2021.)

Kommunen skal efter de foreslåede regler nu tage fornyet

stilling til, om sygedagpengeudbetalingen kan forlænges ef‐

ter reglerne i § 27, stk. 1, i loven. Hvis dette ikke er tilfæl‐

det, træffer kommunen inden den 27. februar 2021 afgørelse

efter den foreslåede § 26 g, stk. 1, om den midlertidige

forlængelse af sygedagpengeperioden og om den dato (1

måned senere, dvs. den 27. marts 2021), hvor den sygemeld‐

te vil skulle overgå til jobafklaringsforløbet, hvis personen

fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.

Eksempel:

En person, der i sin tid på grund af livstruende, alvorlig

sygdom fik ret til sygedagpenge efter reglerne i § 24 a, stk.

6, eller § 24 b, stk. 1, i loven. Personen skulle den 10. juli

2020 ophøre med sygedagpenge, fordi personen ikke længe‐

re havde en livstruende, alvorlig sygdom. Personen fik ret til

at få forlænget sygedagpengene i 3 måneder til den 10. okto‐

ber 2020 efter § 26 b i loven. Herefter fik personen ret til at

få forlænget udbetalingen af sygedagpenge i 1 måned til den

10. november 2020, efter § 26 e, stk. 2, i loven. Personen fik

derpå ret til at få forlænget udbetalingen af sygedagpenge

frem til den 10. februar 2021, hvorefter personen uden for‐

nyet afgørelse skulle overgå til et jobafklaringsforløb med

ressourceforløbsydelse.

Kommunen skal efter de foreslåede regler nu tage stilling til,

om sygedagpengeudbetalingen kan forlænges efter reglerne

i § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, i loven. Hvis dette

ikke er tilfældet, træffer kommunen inden den 10. februar

2021 afgørelse efter den foreslåede § 26 g, stk. 1, om den

midlertidige forlængelse af sygedagpengeperioden og om

den dato (1 måned senere, dvs. den 10. marts 2021), hvor

den sygemeldte vil skulle overgå til jobafklaringsforløbet,

hvis personen fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen

sygdom.

Til § 3

Til nr. 1

Det fremgår af gældende regler i lov om aktiv socialpolitik,

jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 23. september 2019 med

senere ændringer, at hjælpen til et ægtepar eller en ugift

person nedsættes, når ægteparret eller den ugifte person

har modtaget hjælp i sammenlagt 1 år inden for 3 år, og

ægtefællen eller den ugifte person ikke opfylder kravet om

225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste

12 kalendermåneder. I visse tilfælde kan perioden på de 12

kalendermåneder, inden for hvilken arbejdskravet skal være

opfyldt, forlænges. En forlængelse kan bl.a. ske på baggrund

af egen sygdom, barsel m.v. Der er 6 grunde, der kan be‐

grunde en forlængelse af 12-månedersperioden, jf. § 13 f,

stk. 12, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr.

981 af 23. september 2019.

Som udgangspunkt er alle modtagere af kontanthjælp m.v.

omfattet af 225-timersreglen. Dog er personer, hvis arbejds‐

evne vurderes at være så begrænset, at de ikke kan opnå

beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, ikke omfattet

af kravet.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til

pkt. 2.6.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Af den gældende regel i § 13 h, stk. 2, i loven fremgår, at

perioden på 12 kalendermåneder for både en ægtefælle, jf.

§ 13 f, stk. 1, nr. 2, og stk. 3, nr. 2, og en ugift person,

jf. § 13 f, stk. 6, nr. 2, i loven, ud over mulighederne for

forlængelse af 12-månedersperioden efter § 13 f, stk. 12, i

loven forlænges med perioden fra og med den 9. marts 2020

til og med den 8. september 2020 på grund af covid-19.

Af den gældende regel i § 13 h, stk. 3, i loven fremgår, at

perioden på 12 kalendermåneder for både en ægtefælle, jf.

§ 13 f, stk. 1, nr. 2, og stk. 3, nr. 2, og en ugift person, jf.

§ 13 f, stk. 6, nr. 2, ud over mulighederne for forlængelse

af 12-månedersperioden efter stk. 2 og § 13 f, stk. 12, vil

kunne forlænges med perioden fra og med den 1. november

2020 til og med den 31. januar 2021 på grund af covid-19.

Af den gældende regel i § 13 h, stk. 4, i loven fremgår,

at forlængelsen i stk. 2 og 3 indgår i § 13 f, stk. 13, på

tilsvarende måde som en forlængelse efter § 13 f, stk. 12.

Af den gældende regel i § 13 h, stk. 5, i loven fremgår,

at stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse for modtagere af

uddannelses- eller kontanthjælp, som er omfattet af § 10 g,

stk. 1, og § 10 i, stk. 1.

Det foreslås, at i § 13 h,

stk. 3,

i loven ændres »31. januar

2021« til: »28. februar 2021«.

Med forslaget til ændringen i § 13 h, stk. 3, i loven, hvor

»31. januar 2021« ændres til: »28. februar 2021«, sker der

en yderligere forlængelse af 12-månedersperioden i 225-ti‐

mersreglen. Med forslaget suspenderes 225-timersreglen i

perioden fra og med den 1. februar 2021 til og med den 28.

februar 2021, således at perioden skal anses for endnu en

forlængelsesgrund.

Den foreslåede lovændring indebærer, at perioden i § 13 h,

stk. 3, i loven vil blive forlænget med yderligere en måned

fra og med den 1. februar 2021 til og med den 28. februar

2020, således at perioden fra og med den 1. november 2020

til og med den 28. februar 2021 samlet set skal anses for

en forlængelsesgrund. Personer vil i perioden således ikke få

nedsat hjælpen, og hjælpen vil ikke bortfalde i perioden som

følge af, at de ikke har opfyldt betingelsen om at have haft

225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste

12 kalendermåneder.

Eventuelle arbejdstimer med ordinært og ustøttet arbejde i

perioden fra og med den 1. februar 2021 til og med den 28.

februar 2021 vil skulle medregnes til at opfylde kravet om

225 timers arbejde, ligesom det er gældende for de øvrige

forlængelsesgrunde for både personer, som skulle have haft

deres hjælp nedsat, eller hvor hjælpen skulle bortfalde i

ovennævnte periode, og for personer, som endnu ikke skulle

have deres hjælp nedsat, eller hvor hjælpen ikke skulle bort‐

falde i perioden.

Administrationen af den foreslåede ændring af bestemmel‐

sen i § 13 h, stk. 3, i loven vil skulle følge de samme regler,

som i øvrigt er gældende for personer, som får forlænget

12-månedersperioden efter § 13 h i loven.

Til § 4

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft ved bekendtgø‐

relsen i Lovtidende, da der ønskes så tidlig en ikrafttræden,

som folketingsbehandlingen muliggør.

Det foreslås i stk. 2, at lovforslaget vil kunne stadfæstes

straks efter dets vedtagelse.

Ifølge grundlovens § 42, stk. 7, kan et lovforslag, som kan

undergives folkeafstemning, i særdeles påtrængende tilfælde

stadfæstes straks efter dets vedtagelse, når forslaget indehol‐

der bestemmelse herom.

I den forbindelse bemærkes, at forslaget vil skulle medvirke

til at afbøde de negative økonomiske konsekvenser, som

spredningen af covid-19 allerede har og vil kunne få, og at

det er afgørende, at dette vil ske snarest. Da de foreslåede

tiltag tidligst vil kunne finde sted efter lovens ikrafttrædelse

er det derfor nødvendigt, at disse træder i kraft så hurtigt

som muligt for at sikre, at virksomhederne kan tage de fore‐

slåede tiltag i brug med det samme for at undgå afskedigel‐

ser, og af hensyn til, at de personer, som er omfattet af den

midlertidige forlængelse af retten til sygedagpenge, får en

hurtig afklaring i forhold til deres videre forsørgelsesgrund‐

lag efter 31. januar 2021. Endvidere er det nødvendigt, at

de foreslåede tiltag træder i kraft så hurtigt som muligt af

hensyn til, at arbejdsløshedskasserne og kommunerne kan

iværksætte de fornødne tiltag efter lovens ikrafttræden med

henblik på, at der i praksis kan administreres efter de nye

regler snarest muligt.

Da de love, som i lovforslaget foreslås ændret, ikke gælder

for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft for dis‐

se dele af riget, vil dette lovforslag ikke gælde for Færøerne

og Grønland.

Til § 5

Det foreslås, at for personer, der er omfattet af § 13 h, stk. 3,

i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af

23. september 2019 med senere ændringer, hvor kommunen

forud for denne lovs ikrafttræden har truffet en afgørelse om

nedsættelse eller bortfald af hjælpen efter § 13 g og § 26,

stk. 5-8, der endnu ikke er effektueret, skal kommunen tilba‐

gekalde afgørelsen og samtidig skriftligt orientere personen

om, at der er grundlag for en udskydelse af bortfaldsdatoen

som følge af forlængelsen af 12-månedersperioden.

Det betyder, at hvis en person har modtaget en afgørelse

forud for lovens ikrafttræden om, at den pågældendes hjælp

vil blive nedsat, eller at hjælpen vil bortfalde som følge af,

at personen ikke har opfyldt arbejdskravet på 225 timers or‐

dinært og ustøttet arbejde, jf. § 13 f, § 13 g og § 26, stk. 5-8,

i perioden fra og med den 1. februar 2021 til og med den

28. februar 2021, men afgørelsen endnu ikke er effektueret,

vil kommunen skulle tilbagekalde afgørelsen. Kommunen

vil samtidig skriftligt skulle orientere personen om, at denne

vil få udskudt datoen for nedsættelse eller bortfald af hjæl‐

pen som følge af forlængelsen af 12-månedersperioden, jf.

forslaget til ændring af § 13 h, stk. 3.

Kommunen vil endvidere, som efter de gældende regler

i bekendtgørelse om kommunernes pligt til varsling, vej‐

ledning m.v. af modtagere af selvforsørgelses- og hjemrej‐

seydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontant‐

hjælp, hvis hjælp kan bortfalde eller blive nedsat som følge

af 225-timersreglen, skulle orientere en person om, hvornår

hjælpen herefter forventes at skulle nedsættes eller bortfal‐

de, hvis personen ikke har opfyldt arbejdskravet på dette

tidspunkt.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

jf. lovbekendtgørelse nr. 199 af 11. marts

2020, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr.

274 af 26. marts 2020, § 2 i lov nr. 473

af 22. april 2020, § 1 i lov nr. 960 af

26. juni 2020, § 1 i lov nr. 1337 af 11.

september 2020, § 1 i lov nr. 1642 af 19.

november 2020 og senest ved § 2 i lov

nr. 1964 af 15. december 2020, foretages

følgende ændringer:

§ 55

Stk. 1-6…

Stk. 7.

Uanset stk. 1, 1. pkt., og stk.

2 medregnes perioder efter stk. 4, 2.

pkt., ikke i opgørelsen af forbruget af

dagpengeperioderne fra og med den 1.

marts 2020 til og med den 31. august

2020. Stk. 5, nr. 1-3, finder ikke anven‐

delse i perioderne fra og med den 1.

marts 2020 til og med den 31. august

2020.

§ 55

Stk. 1-7…

Stk. 8.

Uanset stk. 1, 1. pkt., og stk. 2

har et medlem i umiddelbar forlængelse

af udløbet af dagpengeperioden i stk. 1,

1. pkt., og eventuel forlænget dagpenge‐

periode efter stk. 2 i perioden fra og med

den 1. november 2020 til og med den

31. oktober 2021 ret til dagpenge inden

for en periode på 2 måneder svarende

til højst 320,66 timer. Stk. 2 og 5 finder

ikke anvendelse efter udløbet af perioden

med dagpenge i 1. pkt.

§ 56 a

Stk. 1-8 ...

Stk. 9.

Uanset stk. 1, 2. pkt., medregnes

perioden fra og med den 1. marts 2020

til og med den 31. august 2020 ikke i op‐

§ 55, stk. 7, 1.

2. pkt.,

indsættes

efter »den 31. august 2020«: »og fra og

med den 1. januar 2021 til og med den

28. februar 2021«, og som

3. pkt.

indsæt‐

tes: »1. pkt. omfatter også medlemmer,

som havde ret til dagpenge efter stk. 8,

den 31. december 2020.«

§ 55, stk. 8,

indsættes som

3. pkt.:

»Medlemmer, hvis dagpengeret udløber

i perioden fra og med den 1. november

2021 til og med den 31. december 2021

som følge af suspension af dagpengepe‐

rioden efter stk. 7, fra og med den 1.

januar 2021 til og med den 28. februar

2021, har ret til dagpenge i en periode

svarende til perioden nævnt i 1. pkt., dog

højst til og med den 28. februar 2022.«

§ 56 a, stk. 9, 1., 2.

3. pkt.,

ind‐

sættes efter »den 31. august 2020«: »og

gørelsen af 4-månedersperioden. Stk. 5,

nr. 1-3, finder ikke anvendelse i perioden

fra og med den 1. marts 2020 til og med

den 31. august 2020. Løntimer, som er

indberettet til indkomstregisteret, jf. lov

om et indkomstregister, i perioden fra og

med den 1. marts 2020 til og med den

31. august 2020, medregnes ved opgørel‐

sen efter stk. 2.

§ 60

Stk. 1-8…

Stk. 9.

Uanset stk. 1, 1. pkt., og stk.

3 indgår udbetaling af supplerende dag‐

penge i perioden fra og med den 1. marts

2020 til og med den 31. august 2020

ikke i opgørelsen af forbrug af retten til

supplerende dagpenge.

§ 60

Stk. 1-9…

Stk. 10.

Ved opgørelsen af perioderne i

stk. 1, 1. pkt., og stk. 3 medregnes udbe‐

taling af dagpenge efter § 55, stk. 8, 1.

pkt., ikke.

fra og med den 1. januar 2021 til og med

den 28. februar 2021«.

§ 60, stk. 9,

indsættes efter »den

31. august 2020«: »og fra og med den 1.

januar 2021 til og med den 28. februar

2021«, og som

2. pkt.

indsættes: »1. pkt.

omfatter også medlemmer, som havde ret

til dagpenge efter stk. 10, den 31. decem‐

ber 2020.«

§ 60, stk. 10,

indsættes som

2. pkt.:

»Medlemmer, hvis ret til supplerende

dagpenge udløber i perioden fra og med

den 1. november 2021 til og med den 31.

december 2021 som følge af suspension

af perioden med ret til supplerende dag‐

penge efter stk. 9, har ret til supplerende

dagpenge i en periode svarende til perio‐

den nævnt i 1. pkt., dog højst til og med

den 28. februar 2022.«

§ 73

Stk. 1-9…

Stk. 10.

Uanset stk. 2, 1. pkt., og stk.

4 indgår udbetaling af supplerende dag‐

penge i perioden fra og med den 1. marts

2020 til og med den 31. august 2020

ikke i opgørelsen af forbrug af retten til

supplerende dagpenge.

§ 73

Stk. 1-10…

§ 73, stk. 11,

indsættes som

2. pkt.:

§ 73, stk. 10,

indsættes efter »den

31. august 2020«: »og fra og med den 1.

januar 2021 til og med den 28. februar

2021«, og som

2. pkt.

indsættes: »1. pkt.

omfatter også medlemmer, som havde ret

til dagpenge efter stk. 11, den 31. decem‐

ber 2020.«

Stk. 11.

Ved opgørelsen af perioderne i

stk. 2, 1. pkt., og stk. 4 medregnes udbe‐

taling af dagpenge efter § 55, stk. 8, 1.

pkt., ikke.

»Medlemmer,

hvis ret til supplerende

dagpenge udløber i perioden fra og med

den 1. november 2021 til og med den

31. december 2021 som følge af suspen‐

sion af perioden med ret til supplerende

dagpenge efter stk. 10, har ret til supple‐

rende dagpenge i en periode svarende til

perioden nævnt i 1. pkt., dog højst til og

med den 28. februar 2022.«

§ 84

indsættes som

stk. 12:

»Stk. 12.

Uanset stk. 1, 1. pkt., skal ar‐

bejdsgiveren ikke betale godtgørelse til

medlemmer af en arbejdsløshedskasse,

som bliver omfattet af en hjemsendel‐

se eller arbejdsfordeling etableret efter

overenskomst eller kollektiv aftale fra og

med lovens ikrafttræden til og med den

18. marts 2021.«

§2

I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendt‐

gørelse nr. 107 af 2. februar 2020, som

ændret bl.a. ved lov nr. 275 af 26. marts

2020, § 3 i lov nr. 473 af 22. april 2020,

§ 2 i lov nr. 960 af 26. juni 2020, § 1

i lov nr. 1335 af 11. september 2020, §

2 i lov nr. 1642 af 19. november 2020,

og senest ved § 1 i lov nr. 2204 af 29.

december 2020, foretages følgende æn‐

dring:

Efter § 26 f indsættes i

kapitel 8 a:

»§ 26 g.

En sygedagpengemodtager, der

efter § 24, stk. 2, § 24 c, stk. 1, § 26 f el‐

ler § 27, stk. 3, i perioden fra og med den

1. februar 2021 til og med den 28. febru‐

ar 2021 skal overgå til et jobafklarings‐

forløb med ressourceforløbsydelse, har i

1 måned fra det tidspunkt, hvor personen

skulle overgå til jobafklaringsforløbet,

ret til fortsat at få udbetalt sygedagpenge

i stedet for at overgå til jobafklaringsfor‐

løbet, jf. dog stk. 2. Kommunen træffer

ved sin afgørelse om, at sygedagpengene

skal ophøre efter § 24, stk. 2, § 24 c,

stk. 1, eller § 27, stk. 3, samtidig afgørel‐

§ 84

Stk. 1-11…

se om forlængelsen efter 1. pkt. og om

datoen for, hvornår den sygemeldte skal

overgå til jobafklaringsforløbet med res‐

sourceforløbsydelse.

Stk. 2.

For sygedagpengemodtagere,

hvor kommunen har truffet afgørelse ef‐

ter § 26 f om, at sygedagpengeudbetalin‐

gen skal ophøre, og personen i perioden

fra og med den 1. februar 2021 til og

med den 28. februar 2021 skal overgå

til et jobafklaringsforløb med ressource‐

forløbsydelse, træffer kommunen inden

ophøret af sygedagpenge og overgang

til jobafklaringsforløbet fornyet afgørelse

om, hvorvidt udbetalingen kan forlænges

efter bestemmelserne i § 24 a, stk. 6,

§ 24 b, stk. 1, eller § 27, stk. 1, nr.

1-7. Kan udbetalingen ikke forlænges ef‐

ter disse bestemmelser, træffer kommu‐

nen afgørelse om forlængelsen efter stk.

1.«

§3

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbe‐

kendtgørelse nr. 981 af 23. september

2019, som ændret bl.a. ved § 1 i lov

nr. 473 af 22. april, § 1 i lov nr. 525 af

27. april 2020, lov nr. 959 af 26. juni

2020 og senest ved § 3 i lov nr. 1642 af

19. november 2020, foretages følgende

ændring:

§ 13 h, stk. 3,

ændres: »31. januar

2021« til: »28. februar 2021«.

§ 13 h

Stk. 1-2…

Stk. 3.

Perioden på 12 kalendermåneder

for både en ægtefælle, jf. § 13 f, stk.

1, nr. 2, og stk. 3, nr. 2, og en ugift

person, jf. § 13 f, stk. 6, nr. 2, vil ud

over mulighederne for forlængelse af 12-

månedersperioden efter stk. 2 og § 13 f,

stk. 12, kunne forlænges med perioden

fra og med den 1. november 2020 til og

med den 31. januar 2021 på grund af

covid-19.

Stk. 4-5…