Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 126
Offentligt
2313987_0001.png
Europaudvalget 2020
KOM (2020) 0682 endeligt svar på spørgsmål 5
Offentligt
Folketingets Europaudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2020-178
16. december 2020
Europaudvalget har i brev af 3. december 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 5 til
KOM (2020) 0682. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Morten Messerschmidt
(DF).
Spørgsmål nr. 5:
”Af
dom C-307/05 (40) fremgår det, at EU-Domstolen fandt det hensigtsmæssigt at
undtage fastsættelsen af lønniveauet fra EU-harmonisering på fællesskabsrettens
nuværende udviklingstrin. Hvordan vil regeringen sikre, at Domstolen ikke på et
senere udviklingstrin vil kunne nå til den modsatte konklusion, således at lønfast-
sættelsen i Danmark (og andre medlemslande) på et senere tidspunkt i Domstolens
optik vil kunne gøres til genstand for EU-regulering?
Svar:
Indledningsvis kan jeg oplyse, at for så vidt angår formuleringen om fællesskabs-
rettens udviklingstrin, så henviste domstolen i sagen C-268/06 (Impact) til dommen
i C-307/05 og gentog den pågældende formulering. Jeg kan derfor henvise til be-
svarelsen af EUU spørgsmål 3, hvor Impact-dommen er gennemgået.
Det er en standardformulering fra domstolen at henvise til
”fællesskabsrettens nu-
værende udviklingstrin”
i sager, hvor EU ikke har kompetence. Som det fremgår af
citatet i svaret på spørgsmålet 3, henviser domstolen til, at ”man” har
fundet det
hensigtsmæssigt at undtage lønfastsættelsen fra harmonisering. Det er altså trakta-
tens skabere, der har indsat undtagelsen i stk. 5, der refereres til.
En illustrativ sag er EU-Domstolens udtalelse 2/94 om Fælleskabets tiltrædelse af
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, hvor domstolen udtalte, at Fæl-
lesskabet på fællesskabsrettens nuværende udviklingstrin ikke har kompetence til
at tiltræde konventionen. Den konkluderer, at det kun kan ske efter en ændring af
traktaten.
En anden illustrativ sag er C-249/96, Grant. Spørgsmålet i sagen var, om traktatens
bestemmelse om ligeløn mellem kvinder og mænd kunne fortolkes således, at den
også omfattede forbud med forskelsbehandling mellem kvinder og mænd. Det afvi-
ste domstolen. Den pegede imidlertid på, at når Amsterdam-traktaten træder i kraft,
kan lovgiver ændre fælleskabsretten og sikre ligebehandling på baggrund af sek-
suel orientering (præmis 36 og 48).
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 126: Orientering om EU-mindsteløn, fra beskæftigelsesministeren
Det er således på baggrund af traktatens regler
–
herunder begrænsninger
–
at EU-
Domstolen foretager sine vurderinger.
Når EU-Domstolen forelægges spørgsmål om fortolkning af EU-regler, tager den
udgangspunkt i lovtekstens formuleringer. Såfremt lovteksten er uklar, vil Domsto-
len blive nødt til at gå ind i en fortolkning heraf. Det er således i udgangspunktet en
opgave for EU-lovgiver (Rådet og Europa-Parlamentet) at sikre klare lovtekster,
der ikke nødvendiggør efterfølgende fortolkning for Domstolen.
Om der er kompetence til et direktiv som det foreslåede er som nævnt i tidligere
svar under afklaring. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at Rådets Juridiske Tjene-
ste konstaterer, at der inden for traktatens begrænsninger kan ske en form for indi-
rekte regulering, og at der vil være nødvendig opbakning hertil i Rådet.
Men for nu afventer vi vurderingen fra Rådets Juridiske Tjeneste
–
og uanset udfal-
det heraf ligger det helt fast, at regeringen er imod enhver regulering, der kan un-
derminere den danske arbejdsmarkedsmodel
–
direkte eller indirekte.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister
2