BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 126: Orientering om EU-mindsteløn, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 126
Offentligt

Europaudvalget 2020

KOM (2020) 0682 endeligt svar på spørgsmål 4

Offentligt

Folketingets Europaudvalg

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2020-178

16. december 2020

Europaudvalget har i brev af 3. december 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 4 til

KOM (2020) 0682. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Morten Messerschmidt

(DF).

Spørgsmål nr. 4:

”

Er det ministerens vurdering, at forslagets betragtning 21 udgør en direkte indgri-

ben i lønforhold i de lande, der i dag har en lovfastsat mindsteløn, jf. Impactdom-

men (C-268/06)? Kan ministeren i forlængelse heraf pege på lande, hvor direktiv-

forslaget vil kunne ses som en direkte indgriben i lønfastsættelsen?

Svar:

Indledningsvis skal jeg henvise til regeringens grund- og nærhedsnotat om sagen,

hvor det bl.a. fremgår, at regeringen er imod enhver regulering, der kan undermi-

nere den danske arbejdsmarkedsmodel

–

direkte eller indirekte. Jeg skal i den for-

bindelse henvise til svaret på spørgsmål 3, hvor jeg har oplyst, at artikel 11 eventu-

elt vil kunne betyde, at bestemmelserne møntet på lande med lovbestemt mindste-

løn kan få afsmittende effekt i Danmark.

Betragtning 21 knytter sig til artikel 5. Det foreslås i bestemmelsens stk. 1, at

”medlemsstater

med lovbestemte mindstelønninger træffer de nødvendige foran-

staltninger for at sikre, at fastsættelsen og ajourføringen af de lovbestemte mindste-

lønninger styres af kriterier, der er fastsat for at fremme tilstrækkelighed med hen-

blik på at opnå anstændige arbejds- og levevilkår, social samhørighed og opadgå-

ende konvergens.”

Af stk. 3 i artikel 5 fremgår, at medlemsstaterne skal anvende vejledende reference-

værdier som rettesnor for deres vurdering af de lovbestemte mindstelønningers til-

strækkelighed i forhold til det generelle bruttolønniveau, f.eks. dem, der normalt

anvendes på internationalt plan. Det forklares i betragtning 21, at indikatorer, der er

almindeligt anvendt på internationalt plan, og som altså kan være en rettesnor, er

60 % af bruttomedianlønnen og 50 % af den gennemsnitlige bruttoløn.

Der er altså ikke efter artikel 5 pligt til at indføre en bestemt løn. Der er alene krav

om vejledende referenceværdier, og de nævnte internationale indikatorer er alene

eksempler.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 126: Orientering om EU-mindsteløn, fra beskæftigelsesministeren

Jeg skal imidlertid understrege, som også nævnt i svaret på EUU spørgsmål 3, at vi

er generelt skeptiske over for, om der er hjemmel, uanset om direktivets bestem-

melser er udtryk for direkte eller indirekte indgriben. I det svar har jeg også oplyst,

at forslaget til artikel 6 om grænser for varierende og nedsatte satser eventuelt kan

siges at være udtryk for direkte indgriben i lønfastsættelsen.

For fuldstændighedens skyld skal jeg henvise til, at Kommissionen i konsekvens-

analysen til forslaget, side 4, har oplyst, at i 2019 var det alene i Portugal, at mind-

stelønnen levede op til begge referenceværdier, mens Bulgariens mindsteløn levede

op til den ene værdi, nemlig 60 % af medianlønnen.

Den lovbestemte mindsteløn var under 50 % af medianlønnen i 9 lande (Estland,

Malta, Irland, Tjekkiet, Letland, Tyskland, Nederlandene, Kroatien og Græken-

land), og den var i tre af landene sågar under 45 % (Estland, Malta, Irland). I 7

lande var mindstelønnen under 40 % af gennemsnitslønnen (Estland, Malta, Irland,

Tjekkiet, Letland, Ungarn og Rumænien).

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard

Beskæftigelsesminister