Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 121
Offentligt
2312544_0001.png
Til Beskæftigelsesudvalget
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Ny måling på Jobindsats.dk: Virksomhedsrettede tilbud og ef-
terfølgende beskæftigelse
J.nr. 20/08152
22. december 2020
Kære medlemmer af Beskæftigelsesudvalget
Til jeres orientering er der netop offentliggjort en ny måling på Jobindsats.dk, som
viser antallet af virksomhedsrettede tilbud og den efterfølgende beskæftigelse. Må-
lingen skal ses i forlængelse af den dataanalyse af virksomhedsrettede forløb samt
den efterfølgende beskæftigelse, som udvalget blev orienteret om den 3. december
2020.
Målingen kan tilgås via Jobindsats.dk og viser:
Antal afsluttede forløb i en given periode.
Efterfølgende ordinær beskæftigelse inden for de første tre måneder i hhv.:
o
Samme virksomhed.
o
Anden virksomhed i samme branche.
o
Anden virksomhed i anden branche.
o
Ingen beskæftigelse.
Den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad for de forløb, som er endt med beskæf-
tigelse.
Målingen opdateres kvartalsvist, og det er muligt at fordele den på flere forskellige
fordelingsvariable. Foruden at kunne trække målingen ud på forskellige perioder,
er det muligt at fordele på typen af virksomhedsrettet tilbud (løntilskud/virksom-
hedspraktik), forskellige ydelsesgrupper, målgruppe (jobparate/aktivitetsparate),
varighed af forløbet samt den branche, hvori tilbuddet er påbegyndt.
Jeg har som minister fået rigtig mange henvendelser og spørgsmål om virksom-
hedsrettede forløb, og jeg ved, at det er et område, som mange aktører på området
interesserer sig for. Målingen er derfor udarbejdet, så man løbende kan følge med i,
hvor mange afsluttede forløb, der fører til beskæftigelse. Det er også sket efter øn-
ske fra arbejdsmarkedets parter, og jeg håber meget, at målingen vil bidrage til
gennemsigtighed på området og kan være et fælles udgangspunkt for drøftelser om
brugen af den virksomhedsrettede indsats.
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 121: Orientering om ny måling på Jobindsats.dk: Virksomhedsrettede tilbud og efterfølgende beskæftigelse, fra beskæftigelsesministeren
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
2