Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 120
Offentligt
2312386_0001.png
21. december 2020
Bilag 2 til aftaletekst: Aftalt opfølgning på nationale mål for arbejdsmiljøindsat-
sen
Regeringen og arbejdsmarkedets parter er for de fire aftalte nationale mål for arbejdsmiljøindsatsen enige om følgende opfølgning. Opfølgnin-
gen er aftalt konkret for de enkelte forebyggelses- og reduktionsled i de nationale mål.
Der er for alle forebyggelsesled i de nationale mål aftalt indikatorer til opfølgning baseret på hhv. virksomhedernes rapporteringer i virksom-
hedsundersøgelsen og lønmodtagernes rapporteringer i lønmodtagerundersøgelsen. For reduktionsleddene i de nationale mål er der som ud-
gangspunkt opstillet én indikator, som enten er baseret på lønmodtagernes rapporteringer i lønmodtagerundersøgelsen eller anmeldte arbejds-
ulykker. For reduktionsleddet i det nationale mål om det psykiske arbejdsmiljø er der dog opstillet to indikatorer, som begge er baseret på løn-
modtagernes rapporteringer i lønmodtagerundersøgelsen.
Der er for indikatorerne baseret på virksomhedsundersøgelsen aftalt emner for opfølgningen, idet undersøgelsen fortsat er under udvikling.
Undersøgelsen udvikles med tæt inddragelse af arbejdsmarkedets parter i Arbejdsmiljørådets Overvågningsudvalg. I arbejdet med udviklingen
af undersøgelsen afsøges mulighederne for også at følge op på de aftalte reduktionsled i målene med udgangspunkt i VAI. Det forventes, at en
revideret lønmodtagerundersøgelse gennemføres første gang i 2021, hvor baseline for de endelige indeks baseret på undersøgelsen vil foreligge,
og at en revideret virksomhedsundersøgelse gennemføres i 2022, hvor baseline for de endelige indeks baseret på denne undersøgelse vil fore-
ligge.
Aftaleparterne er enige om, at det ikke er alle arbejdsmiljøemner, der er lige relevante på alle arbejdspladser. Det er fx ikke alle arbejdspladser,
hvis medarbejdere udsættes for farlig kemi. Dette håndteres forskelligt afhængig af forebyggelsesmålene i de to undersøgelser.
I lønmodtagerundersøgelsen vil det fsva.
kemisk
og
ergonomisk arbejdsmiljø
alene være lønmodtagere, som rapporterer henholdsvis kemiske
og biologiske påvirkninger eller fysiske krav i arbejdet, som vil blive spurgt om forebyggende aktiviteter. Fsva.
psykisk arbejdsmiljø
vil fore-
byggelsesspørgsmålene være relevante at besvare for alle lønmodtagere. Fsva.
arbejdsulykker
vil forebyggelsesspørgsmålene om sikkerhed
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Orientering om trepartsaftale om nye nationale arbejdsmiljømål, fra beskæftigelsesministeren
2312386_0002.png
være relevante for alle lønmodtagere at besvare uanset ulykkesrisikoen for den enkelte lønmodtager. Svarene vil blive omregnet til en gennem-
snitlig score for sikkerhedskulturen, og det vil blive målt, om der sker en stigning i den gennemsnitlige score over tid.
I virksomhedsundersøgelsen vil der fsva.
arbejde med kemi
kunne indarbejdes spørgsmål som identificerer arbejdspladser, hvor der er medar-
bejdere, som arbejder med eller udsættes for kemiske og biologiske påvirkninger. Inden for arbejdsmiljøproblemerne
arbejdsulykker, psykisk
og
ergonomisk arbejdsmiljø
vil det være relevant at stille forebyggelsesspørgsmålene til alle arbejdspladser. Dog kan det variere mellem arbejds-
pladser, hvilke forebyggende aktiviteter, der er relevante inden for de respektive arbejdsmiljøproblemer. Derfor vil det være muligt at svare, at
det ikke er relevant at gennemføre de forebyggende aktiviteter på den enkelte arbejdsplads. I de efterfølgende analyser, vil udviklingen inden
for arbejdsmiljøproblemerne derved kunne belyses for de arbejdspladser, som angiver, at det er relevant at gennemføre konkrete forebyggende
aktiviteter.
I det følgende gennemgås for hvert nationalt mål den aftalte opfølgning.
Stærk sikkerhedskultur på arbejdspladserne
færre skal udsættes for arbejdsulykker
Nationalt mål
Indeks til opfølgning
Stærk sikkerhedskultur på ar-
bejdspladserne
Målet følges ved indeks baseret på virksomhedsrapportering i virksomhedsundersøgelsen inden for føl-
gende emner:
Risikovurderinger ved fx nye arbejdsgange og maskiner
Sikkerhedsrunderinger
Løbende oplæring og instruktion i sikker udførelse af arbejde, samt arbejdsgiverens effektive tilsyn med arbejdets udførelse
Konkrete indsatser for at reducere ulykkesrisici (fx sikring af adgangsveje) og forbedre sikkerhedsklimaet (fx tydeliggøre ledelsens priorite-
ring af sikkerhed og
gennem inddragelse af medarbejdere i løsninger)
Samt indeks for sikkerhedsklima rapporteret af lønmodtagere i lønmodtagerundersøgelsen:
Jeg får den nødvendige vejledning og instruktion i sikker udførelse af arbejdet
Ledelsen opmuntrer medarbejderne til at arbejde sikkert, selv når arbejdsplanen er stram
Ledelsen inddrager medarbejderne i beslutninger vedrørende sikkerhed
Vi hjælper hinanden med at arbejde sikkert, selv når arbejdsplanen er stram
Vi mener, at mindre ulykker er en normal del af det daglige arbejde
Forekomst af anmeldte arbejdsulykker med én dags fravær eller mere.
Færre skal udsættes for arbejds-
ulykker
Målet
følges
ved anmeldte arbejdsulykker samt registerdata om lønmodtagere
Sikkert og sundt arbejde med kemi
færre skal udsættes for farlig kemi på arbejdspladsen
Nationalt mål
Indeks til opfølgning
2
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Orientering om trepartsaftale om nye nationale arbejdsmiljømål, fra beskæftigelsesministeren
2312386_0003.png
Sikkert og sundt arbejde med
kemi
Målet følges ved indeks baseret på virksomhedsrapportering i virksomhedsundersøgelsen inden for fx
følgende emner:
Kemisk risikovurdering af materialer og arbejdsprocesser
Løbende oplæring og instruktion i sikker udførelse af arbejdet, samt arbejdsgiverneseffektive tilsyn med arbejdets udførelse
Konkrete indsatser for at reducere risici, fx STOP-princippets elementer om substitution, tekniske løsninger, organisatoriske foranstaltnin-
ger og personlige værnemidler samt inddragelse af medarbejderei løsninger
Samt indeks for forebyggelse baseret på lønmodtageres rapportering i lønmodtagerrundersøgelsen om:
Information om risiko ved arbejde med farlig kemi.
Effektiv instruktion oplæring og opfølgning, så arbejdet udføres sikkert
Effektiv beskyttelse ved udsættelse for farlige stoffer og materialer ved (fx udsugning og personlige værnemidler).
Færre skal udsættes for farlig kemi
på arbejdspladsen
Målet følges ved indeks for lønmodtageres rapportering i lønmodtagerundersøgelsen om:
Indånding eller optagelse af støv fra mineraler og metal
Indånding eller optagelse af gasser, dampe og røg
Indånding eller optagelse af organisk støv
Hudkontakt med kemikalier
Våde eller fugtige hænder
Kontakt med biologisk materiale
Sikkert og sundt ergonomisk arbejdsmiljø
færre skal udsættes for væsentlige fysiske belastninger
Nationalt mål
Indeks til opfølgning
Sikkert og sundt ergonomisk ar-
bejdsmiljø
Målet følges ved indeks baseret på virksomhedsrapportering i virksomhedsundersøgelsen inden for fx
følgende emner:
Risikovurdering af muskel-skelet påvirkninger ved nye arbejdsgange
Løbende oplæring og instruktion i processer og arbejdsopgaver, samt arbejdsgiverens effektive tilsyn med arbejdets udførelse
Konkrete indsatser for at begrænse muskel-skelet påvirkninger, herunder uhensigtsmæssige arbejdsstillingerfx tekniske hjælpe-
midler, ændrede arbejdsprocesser, pauser, bedre indretning af arbejdsstedet samt inddragdelse af medarbejdere i løsninger
Samt indeks for forebyggelse baseret på lønmodtageres rapportering i lønmodtagerundersøgelsen om:
Instruktion, oplæring og opfølgning så arbejdet udføres sikkert/unødige fysiske belastninger undgås
Instruktion i brug af (tekniske) hjælpemidler ved løft og forflytninger
At man bruger af hjælpemidler, når det er relevant
Indretning af arbejdsstedet
3
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Orientering om trepartsaftale om nye nationale arbejdsmiljømål, fra beskæftigelsesministeren
2312386_0004.png
Arbejdstilrettelæggelse der giver mulighed for pauser
Arbejdstilrettelæggelse der giver mulighed for variation i arbejdet
Færre skal udsættes for væsent-
lige fysiske belastninger
Målet følges ved indeks for omfanget (i forhold til arbejdstiden) af fysiske påvirkninger i arbejdet rap-
porteret af for lønmodtagere i lønmodtagerundersøgelsen om:
Løft og bæring
Træk og skub
Uhensigtsmæssige arbejdsstillinger (vredet eller foroverbøjet ryg, arme over skulderhøjde, hugsiddende elknæliggende arbejde)
Gentagne armbevægelser
Vedvarende gående, stående arbejde
Sikkert og sundt psykisk arbejdsmiljø
færre skal udsættes for væsentlige psykiske belastninger
Nationalt mål
Indeks til opfølgning
Sikkert og sundt psykisk arbejds-
miljø
Målet følges ved indeks baseret på virksomhedsrapportering i virkomhedsundersøgelsen inden for fx
følgende emner:
Risikovurdering og måling af udviklingen i påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø, herunder ved større forandringsprocesser
Løbende oplæring og instruktion i processer og arbejdsopgaver, samt opfølgning på arbejdets udførsel
Aktiviteter for at begrænse risikofaktorer i det psykiske arbejdsmiljø og potentielle negative konsekvenser, fx opfølgning på kræn-
kende handlinger, forsvarlig indretning ift. voldsrisiko samt at øge medarbejdsinddragelsen i løsninger
Aktiviteter for at fremme positive faktorer i det psykiske arbejdsmiljø, fx styrkelse af sammenhængen mellem opgaver, indflydelse
og udviklingsmuligheder i arbejdet, styrkelse af støtte og sociale relationer på arbejdspladsen samt ledelseskompetencer
Samt
indeks for ubalance mellem opgaver, indflydelse og udviklingsmuligheder rapporteret af lønmodta-
gere i lønmodtagerundersøgelsen om hvorvidt:
Hvor ofte sker det, at du ikke når alle dine arbejdsopgaver?
Hvor ofte får du uventede arbejdsopgaver, der sætter dig under tidspres?
Hvor ofte har du tidsfrister, der er svære at overholde?
Kommer du bagud med dit arbejde?
Er arbejdstempoet så højt, at det påvirker kvaliteten af dit arbejde?
Er det nødvendigt at arbejde meget hurtigt?
Har du indflydelse på, hvordan du løser dine arbejdsopgaver?
Har du tilstrækkelige beføjelser i forhold til det ansvar, du har i dit arbejde?
Har du mulighed for at træffe væsentlige beslutninger om dit arbejde?
4
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Orientering om trepartsaftale om nye nationale arbejdsmiljømål, fra beskæftigelsesministeren
2312386_0005.png
Har du indflydelse på, i hvilken rækkefølge du løser dine arbejdsopgaver?
Giver dit arbejde dig muligheder for at udvikle dine kompetencer?
Har du muligheder for at lære noget nyt gennem dit arbejde?
I opfølgningen på forebyggelsesleddet af målet følges særligt udviklingen i indflydelse og udviklingsmuligheder
med henblik på, at det forebygges, at ubalance i jobsituationen opstår.
Færre skal udsættes for væsent-
lige psykiske belastninger
Målet følges ved indeks for krænkende handlinger, vold eller trusler om vold rapporteret af lønmodta-
gere i lønmodtagerundersøgelsen om hvorvidt:
Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for mobning på din arbejdsplads?
Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for seksuel chikane på din arbejdsplads?
Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for fysisk vold på din arbejdsplads?
Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for trusler om vold på din arbejdsplads?
Samt indeks for ubalance mellem opgaver, indflydelse og udviklingsmuligheder rapporteret af lønmodta-
gere i lønmodtagerundersøgelsen om hvorvidt:
Hvor ofte sker det, at du ikke når alle dine arbejdsopgaver?
Hvor ofte får du uventede arbejdsopgaver, der sætter dig under tidspres?
Hvor ofte har du tidsfrister, der er svære at overholde?
Kommer du bagud med dit arbejde?
Er arbejdstempoet så højt, at det påvirker kvaliteten af dit arbejde?
Er det nødvendigt at arbejde meget hurtigt?
Har du indflydelse på, hvordan du løser dine arbejdsopgaver?
Har du tilstrækkelige beføjelser i forhold til det ansvar, du har i dit arbejde?
Har du mulighed for at træffe væsentlige beslutninger om dit arbejde?
Har du indflydelse på, i hvilken rækkefølge du løser dine arbejdsopgaver?
Giver dit arbejde dig muligheder for at udvikle dine kompetencer?
Har du muligheder for at lære noget nyt gennem dit arbejde?
I opfølgningen på reduktionsleddet følges andelen af lønmodtagere, der samtidig rapporterer høje krav og lav ind-
flydelse og udviklingsmuligheder.
5