BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Orientering om trepartsaftale om nye nationale arbejdsmiljømål, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 120
Offentligt

Trepartsaftale om prioriterede nationale mål

for arbejdsmiljøindsatsen

21. december 2020

Det er og skal være sikkert og sundt at arbejde, så alle har mulighed for et langt og

godt arbejdsliv. Det giver hver enkelt medarbejder mulighed for at forsørge sig selv

og sin familie, gøre et godt stykke arbejde og opnå et fællesskab med kolleger og

ledere og udvikle sit faglige potentiale. Et sikkert og sundt arbejdsmiljø er dermed

til gavn for den enkelte, for arbejdspladserne og for det danske velfærdssamfund.

Her spiller en stærk forebyggelse på arbejdspladserne en central rolle. Regeringen

og arbejdsmarkedets parter ønsker derfor at inspirere og motivere arbejdspladser i

Danmark til at arbejde aktivt med at forebygge og reducere væsentlige belastninger

i arbejdet. Det skal understøtte, at alle medarbejdere har et sikkert og sundt arbejds-

miljø gennem hele arbejdslivet uden fx arbejdsrelateret sygefravær eller afgang fra

arbejdsmarkedet før tid på grund af arbejdet.

Et sikkert og sundt arbejdsmiljø skabes i fællesskab, og hver dag arbejder arbejds-

givere, ledere og medarbejdere aktivt for et sikkert og sundt arbejdsmiljø på de

danske arbejdspladser, og for at forebygge og løse de konkrete arbejdsmiljøproble-

mer.

Men selvom udviklingen på flere områder går den rigtige vej, er der fortsat udfor-

dringer med arbejdsmiljøet. Der bliver fx hvert år anmeldt ca. 42.500 arbejdsulyk-

ker til Arbejdstilsynet. Og i 2018 rapporterede ca. 15 pct., at de i arbejdet var udsat

for psykisk belastning, og samtidig oplevede symptomer på stress eller depression.

Og ca. 10 pct. rapporterede, at de i deres arbejde var udsat for fysiske belastninger,

og samtidig oplevede smerter efter arbejdet.

Regeringen og arbejdsmarkedets parter er med denne aftale enige om nye nationale

mål for arbejdsmiljøindsatsen. Målene skal fremme et mere sikkert og sundt ar-

bejdsmiljø, og at centrale aktører på arbejdsmiljøområdet trækker i samme retning.

De nye mål følger af

Aftale om en ny og forbedret arbejdsmiljøindsats og ordnede

forhold på arbejdsmarkedet

fra april 2019, hvor det fremgår, at arbejdsmarkedets

parter skal tage et øget fælles medansvar for arbejdsmiljøindsatsen i Danmark ved

at tage del i at fastsætte og følge op på målene for arbejdsmiljøet. Det skal gøre

målene relevante og vedkommende og understøtte fælles fokus og retning i arbej-

det med arbejdsmiljøet.

Rammen for arbejdsmiljøarbejdet på arbejdspladserne er arbejdsmiljøloven. Loven

har til formål at skabe et sikkert og sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, der til en-

hver tid er i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet.

Det er aftaleparternes ambition, at der med de nationale mål sættes en klar retning

og et højt ambitionsniveau for samtlige arbejdsmiljøaktørers indsats og samarbejde

om arbejdsmiljøet; at myndighederne og andre arbejdsmiljøaktører med et styrket

fælles fokus på prioriterede områder kan understøtte arbejdspladsernes arbejde med

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Orientering om trepartsaftale om nye nationale arbejdsmiljømål, fra beskæftigelsesministeren

forebyggelse og reduktion af risici; og at arbejdspladserne bliver inspireret af og ta-

ger et ejerskab de nationale arbejdsmiljømål i deres egen arbejdsmiljøindsats.

De nationale mål for arbejdsmiljøet har en naturlig sammenhæng til flere af FN's

verdensmål. Et sikkert og sundt arbejdsmiljø bidrager således især til opfyldelsen

af mål nr. 3 om sundhed og trivsel samt mål nr. 8 om at sikre anstændige jobs og

økonomisk vækst.

Et sikkert og sundt arbejdsmiljø kræver en systematisk tilgang i arbejdspladsens fo-

rebyggende arbejdsmiljøindsats. Regeringen og arbejdsmarkedets parter er enige

om, at den overordnede vision for arbejdsmiljøet er:

Arbejdspladserne arbejder systematisk med arbejdsmiljøet, så det bliver sundt og

sikkert for alle at gå på arbejde i Danmark

En vellykket systematisk arbejdsmiljøindsats indebærer, at arbejdspladserne identi-

ficerer og forebygger risici i arbejdsmiljøet, at de handler på dem, og endelig at de

følger op på, at de iværksatte tiltag fungerer efter hensigten. I den systematiske ind-

sats indgår samarbejdet mellem arbejdsgivere, ledere og medarbejdere på den en-

kelte arbejdsplads.

Regeringen og arbejdsmarkedets parter er enige om vigtigheden af det systematiske

arbejdsmiljøarbejde.

Nationale mål for arbejdsmiljøindsatsen

Regeringen og arbejdsmarkedets parter er enige om, at der skal fastsættes nationale

mål inden for de fire arbejdsmiljøemner:

Arbejdsulykker, kemisk arbejdsmiljø, er-

gonomisk arbejdsmiljø og psykisk arbejdsmiljø.

Det er prioriteret at opstille mål på

områder med væsentlige og udbredte arbejdsmiljøproblemer. Samtidig er målene

fastsat på baggrund af den bedst tilgængelige forskningsbaserede viden om arbejds-

miljøet.

De nationale mål har fokus på både at styrke den forebyggende indsats og reducere

arbejdsmiljøproblemer. Det er et af de nye elementer i aftalen. Målet er bedre ar-

bejdsmiljø og færre arbejdsmiljøproblemer. Midlet og vejen dertil er arbejdsplad-

sernes forebyggende indsats. Arbejdspladser skal orientere sig mod de nationale

mål, der er relevante for arbejdspladsen. Aftaleparterne er enige om, at arbejdsplad-

sernes indsats vil variere efter væsentligheden af arbejdsmiljøproblemerne på ar-

bejdspladsen og de konkrete risici og belastninger, der eksisterer på den enkelte ar-

bejdsplads. Aftaleparterne er ligeledes enige om, at i de brancher hvor arbejdsmil-

jøproblemerne er mest udbredte og væsentlige, dér skal betydelig færre lønmodta-

gere opleve et belastet arbejdsmiljø i perioden frem mod 2030.

Der er på den baggrund aftalt følgende mål:

Arbejdsulykker: Stærk sikkerhedskultur på arbejdspladser

–

færre skal udsættes

for arbejdsulykker

Ambitionen med målet er, at arbejdspladser arbejder aktivt for en høj grad af sik-

kerhed og en stærk sikkerhedskultur, og at lønmodtagere oplever et godt sikker-

hedsklima på arbejdspladsen. Det er med henblik på, at betydeligt færre lønmodta-

gere kommer til skade i ulykker på arbejdet.

Kemisk arbejdsmiljø: Sikkert og sundt arbejde med kemi

–

færre skal udsættes

for farlig kemi på arbejdspladsen

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Orientering om trepartsaftale om nye nationale arbejdsmiljømål, fra beskæftigelsesministeren

Ambitionen med målet er, at arbejdspladser, hvor der arbejdes med farlig kemi, ar-

bejder aktivt med at forebygge efter STOP-princippet, og at lønmodtagere oplever

at udsættelse for farlig kemi og biologisk materiale i deres arbejde forebygges. Det

er med henblik på, at betydeligt færre lønmodtagere indånder farlig kemi eller or-

ganisk materiale, samt at betydeligt færre har hudkontakt med kemikalier eller vådt

arbejde.

Ergonomisk arbejdsmiljø: Sikkert og sundt ergonomisk arbejdsmiljø

–

færre skal

udsættes for væsentlige fysiske belastninger

Ambitionen med målet er, at arbejdspladser organiserer arbejdet ergonomisk hen-

sigtsmæssigt og anvender tidssvarende tekniske hjælpemidler, og at lønmodtagere

oplever, at væsentlige fysiske belastninger forebygges. Det er med henblik på, at

betydeligt færre lønmodtagere bliver udsat for væsentlige fysiske belastninger i ar-

bejdet.

Psykisk arbejdsmiljø: Sikkert og sundt psykisk arbejdsmiljø

–

færre skal udsættes

for væsentlige psykiske belastninger

Ambitionen med målet er, at arbejdspladser arbejder aktivt med at forebygge og

håndtere væsentlige risici i det psykiske arbejdsmiljø. Det er med henblik på, at be-

tydeligt færre lønmodtagere oplever ubalance mellem høje krav i arbejdet og lav

indflydelse i arbejdet, samt at betydeligt færre lønmodtagere udsættes for kræn-

kende handlinger, vold eller trusler om vold på arbejdet.

Arbejdsmiljøaktørernes roller og ansvar

De nationale mål skal sikre et styrket fælles fokus på prioriterede arbejdsmiljøpro-

blemer blandt alle aktørerne på arbejdsmiljøområdet. Regeringen og arbejdsmarke-

dets parter er derfor enige om, at alle arbejdsmiljøaktører må arbejde for at reali-

sere ambitionerne, hvis de skal omsættes til handling, høj forebyggelse og konkret

forandring på de arbejdspladser, hvor der er behov for at styrke arbejdsmiljøet.

Arbejdsgivere og ledere har ansvaret for, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og

udføres, så det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt og skal dermed

bidrage til at realisere målene. Samtidig skal medarbejdere medvirke til at sikre et

sikkert og sundt arbejdsmiljø.

Arbejdstilsynet skal gennem myndighedsindsatsen understøtte målene, ligesom Det

Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø med afsæt i den nationale forsknings-

strategi, hvor ét af prioriteringsparametrene er de nationale mål, skal understøtte, at

der opbygges forskningsbaseret viden og evidens om arbejdsmiljøproblemerne, og

hvordan de kan forebygges på arbejdspladserne (virkemidler i arbejdsmiljøindsat-

sen). Arbejdsmarkedets parter bidrager også fx ved løbende at aftale og gennem-

føre målrettede initiativer for at understøtte arbejdspladsernes egen indsats.

De enkelte aktørers roller og ansvar for de nationale arbejdsmiljømål er illustreret i

bilag 1.

Opfølgning på målene

Regeringen og arbejdsmarkedets parter har for hvert af de nationale mål aftalt,

hvordan der følges op på målene. Den aftalte opfølgning fremgår af

bilag 2.

Op-

følgningen er baseret på anmeldte arbejdsulykker samt spørgeskemaundersøgelser

af lønmodtagernes arbejdsmiljø og virksomhedernes arbejdsmiljøindsats.

Måltal på brancheniveau

Det fremgår af arbejdsmiljøaftalen fra 2019, at de nationale mål skal omsættes til

konkrete måltal på brancheniveau. De brancherettede måltal skal skabe ejerskab og

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Orientering om trepartsaftale om nye nationale arbejdsmiljømål, fra beskæftigelsesministeren

gøre de nationale mål for arbejdsmiljøet mere relevante og konkrete for arbejds-

pladserne og for andre aktører i branchen. Arbejdstilsynet og Det Nationale Forsk-

ningscenter for Arbejdsmiljø skal understøtte fastsættelsen af målene med viden og

data.

Regeringen og arbejdsmarkedets parter er enige om i hvilke udvalgte brancher, der

for hvert af de nationale mål, skal opstilles konkrete måltal. Der er i udvælgelsen

lagt vægt på de brancher, hvor risici og belastninger er væsentlige og udbredte, så

en styrket forebyggelse kan bidrage væsentligt til at løfte arbejdsmiljøet inden for

hvert af de nationale mål. De valgte brancher fremgår af

bilag 3.

Det er Arbejdsmiljørådet, der skal fastsætte de konkrete måltal på brancheniveau.

Det sker efter dialog med Branchefællesskaberne for Arbejdsmiljø (BFA), som ud-

arbejder forslag til branchemåltal for deres respektive brancher, som Arbejdsmiljø-

rådet derefter godkender. Måltallene på brancheniveau skal kunne bidrage til, at

der skabes betydelige positive forandringer i arbejdsmiljøet både i de enkelte bran-

cher og i det samlede arbejdsmiljø i Danmark.

Aftaleparterne er derfor enige om, at der skal sættes ambitiøse og realistiske måltal

for branchernes arbejde med arbejdsmiljømålene. Det betyder, at der for hver udpe-

get branche jf. bilag 3 skal sættes måltal for både styrkelsen af den forebyggende

indsats og for reduktion af de arbejdsmiljøproblemer, branchen specifikt skal ar-

bejde med, jf. de nationale mål.

BFA’erne

skal derfor i dialogen med Arbejdsmiljø-

rådet om fastsættelsen af målene redegøre for, hvordan de fastsatte måltal er ambi-

tiøse og realistiske, og hvordan de bidrager væsentligt til at realisere de nationale

arbejdsmiljømål.

Arbejdsmiljørådet skal årligt give en status for indfrielsen af måltallene i den årlige

redegørelse til beskæftigelsesministeren. Beskæftigelsesministeren vil herefter ori-

entere forligskredsen bag arbejdsmiljøaftalen.

Arbejdsmiljørådets opgave med at omsætte de brancherettede måltal, herunder op-

følgningen på målene, er nærmere beskrevet i bilag 4. Arbejdstilsynet vil tage afsæt

i de udpegede brancher i forbindelse med oplægget til de brancherettede og koordi-

nerede indsatser fra 2022, som godkendes af arbejdsmiljøforligskredsen. Sær-

lige tilsyns- og kommunikationsindsatser i de udpegede brancher vil dermed blive

fastlagt i den forbindelse. De koordinerede indsatser udvikles i samarbejde med de

relevante BFA’er.

Det er aftaleparternes ambition, at der i alle brancher er fokus på de nationale ar-

bejdsmiljømål, der er relevante i den enkelte branche. Det gælder også brancher,

som der ikke er opstillet konkrete måltal for. Derudover skal alle brancher naturlig-

vis arbejde med at forebygge de væsentlige arbejdsmiljøproblemer i branchen.

Aftaleparterne er enige om, at Arbejdsmiljørådet ved fastsættelsen af branchemål

for de udvalgte brancher, jf. bilag 4, kan vælge at indstille til beskæftigelsesmini-

steren, at der supplerende fastsættes mål for udvalgte jobgrupper, hvor risici og be-

lastninger på samme måde som for de udvalgte brancher er udbredte og relevante,

og hvor et styrket fælles fokus på lignende vis kan bidrage væsentligt til at løfte ar-

bejdsmiljøet. Det kan fx være jobgrupper, der oplever væsentlige belastninger i det

fysiske eller psykiske arbejdsmiljø.

Aftaleparterne er samtidig enige om, at der kan være behov for at udpege nye bran-

cher, hvis fx arbejdsmiljøet markant forbedres i en branche, eller hvis der viser sig

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Orientering om trepartsaftale om nye nationale arbejdsmiljømål, fra beskæftigelsesministeren

et behov for, at andre brancher prioriteres. Derfor skal Arbejdsmiljørådet hvert 3.

år foretage en vurdering af, om der er behov for at udpege nye brancher og indstille

evt. ændringer til beskæftigelsesministeren.

Opbygning af ny viden om arbejdsmiljøet

Regeringen og arbejdsmarkedets parter er enige om, at det er vigtigt, at der løbende

opbygges viden og et fagligt grundlag, der dels understøtter de nationale mål, og

som også gør det muligt for aftaleparterne og arbejdsmiljøaktørerne at reagere på

den viden og erfaring, der opstår i takt med udviklingen på arbejdsmarkedet.

Inden for det ergonomiske arbejdsmiljø er der behov for mere viden og forskning

på baggrund af objektive målinger om sammenhængen mellem eksponeringer og

betydningen for helbredet samt det kemiske arbejdsmiljø, hvor der er behov for

mere viden og forskning om eksponeringsniveauer af kemiske stoffer i arbejdsmil-

jøet på danske arbejdspladser. Derfor indgår de nationale mål for arbejdsmiljøind-

satsen også som prioriteringsparameter i den nationale strategi for arbejdsmiljø-

forskningen.

Med henblik på at sikre et mere dækkende mål for psykisk arbejdsmiljø er der be-

hov for mere viden og forskning om sammenhængen mellem risikofaktorer og hel-

bred. Det kan f.eks. omfatte stor arbejdsmængde og tidspres, høje følelsesmæssige

krav samt uklare og modstridende krav. Det vil tilsvarende være relevant med mere

forskning i arbejdsbetinget stress.

Der er for alle forebyggelsesled i de nationale mål aftalt indikatorer til opfølgnin-

gen på hhv. rapporteringer i virksomhedsundersøgelsen og lønmodtagernes rappor-

teringer i lønmodtagerundersøgelsen. Der er for indikatorerne baseret på virksom-

hedsundersøgelsen aftalt emner for opfølgningen, idet undersøgelsen fortsat er un-

der udvikling. Undersøgelsen udvikles med tæt inddragelse af arbejdsmarkedets

parter i Arbejdsmiljørådets Overvågningsudvalg.

Aftaleparterne er dertil enige om, at der er behov for viden og forskning om sam-

menhængen mellem et systematisk arbejdsmiljøarbejde og et sundt og sikkert ar-

bejdsmiljø på arbejdspladserne, så der på et fagligt grundlag kan sættes en klar ret-

ning på arbejdsmiljøarbejdet.

På den baggrund forpligter aftaleparterne sig på at genoptage drøftelserne om et

mål for systematisk arbejdsmiljøarbejde samt et revideret mål for det psykiske ar-

bejdsmiljø i 2024, når et tilstrækkeligt vidensgrundlag er tilvejebragt.

Der er for de nævnte områder ligeledes behov for yderligere handlingsanvisende

forskning om sammenhængen mellem forebyggelse, risikofaktorer og helbredsef-

fekter. Dette er også et centralt element i den nye nationale forskningsstrategi.

Tidshorisont for de nationale mål

Alle aktører skal fra dag ét arbejde aktivt med målene og for at igangsætte initiati-

ver, der kan skabe en forandring på arbejdspladserne. Målene er samtidig fastsat

med respekt for, at det tager tid, før effekten af initiativer og indsatser slår igen-

nem.

Målene er derfor som udgangspunkt fastsat for en 10-årig periode. Der er enighed

om, at aftaleparterne i fællesskab kan justere målene, fx hvis den generelle udvik-

ling på området viser nye tendenser eller på baggrund af ny forskningsmæssig vi-

den, der giver anledning til revurdering af målene.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Orientering om trepartsaftale om nye nationale arbejdsmiljømål, fra beskæftigelsesministeren

Aftaleparterne er enige om at gennemføre en evaluering inden udgangen af 2024 af

de nationale arbejdsmiljømål, herunder de udpegede brancher, der sættes måltal

for, samt af processen for målfastsættelsen på brancheniveau. På det tidspunkt vil

der være gennemført to undersøgelser af lønmodtagernes arbejdsmiljø og to under-

søgelser af virksomhedernes arbejdsmiljøindsats.