Beskæftigelsesudvalget
Beskæftigelses-
og ligestillingsministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2020 - 7442
Trepartsaftale om nye nationale arbejdsmiljømål
22. december 2020
Kære udvalgsmedlemmer
Jeg vil hermed orientere jer om, at der er indgået en trepartsaftale om nye nationale
mål for arbejdsmiljøet. Jeg har vedlagt aftalen til jeres orientering.
Overordnet sætter aftalen fire nationale mål for henholdsvis arbejdsulykker, ergo-
nomisk arbejdsmiljø, psykisk arbejdsmiljø og kemisk og biologisk arbejdsmiljø.
Jeg er glad for, at det denne gang er prioriteret at sætte et nationalt mål for, at det
skal være sikkert og sundt at arbejde med kemi, samt at færre skal udsættes for far-
lig kemi på arbejdspladsen.
Det er også meget positivt, at der fokuseres på både forebyggelse og reduktion af
arbejdsmiljøproblemer. Jeg tror nemlig, at det er helt afgørende, at vi både sætter
mål for, der hvor vi gerne vil hen, men også for, hvordan vi så kommer der hen.
Med aftalen er der desuden udvalgt mellem 6-8 brancher for hvert mål. I de ud-
valgte brancher skal BFA’erne udarbejde
forslag til brancherettede måltal for deres
respektive brancher, som Arbejdsmiljørådet derefter skal godkende.
Aftalen sætter en tydelig struktur for, hvordan de brancherettede måltal skal fast-
lægges, godkendes og afrapporteres politisk. Den klare styring skal sikre ambitiøse
og realistiske brancherettede måltal.
Sammen med forligskredsen bag seniorpensionsaftalen har vi afsat 95,0 mio. kr. til
BFA’erne, som skal understøtte arbejdet med branchemål. På den måde sikrer vi, at
BFA’erne er rustet til deres
vigtige opgave med at understøtte, at de nye nationale
mål omsættes til branchemåltal og konkrete indsatser i de enkelte brancher.
Inden aftalen træder i kraft, skal Arbejdsmiljøforligskredsen godkende aftalen,
jf.
arbejdsmiljøaftalen.
Jeg vil derfor drøfte trepartsaftalen om nye nationale mål med
forligskredsen først i det nye år.
Rigtig god jul og godt nytår!
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard