Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 118
Offentligt
2311805_0001.png
Til alle udbydere af erhvervsuddannelser
Styrelsen for Undervisning og
Kvalitet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. nr.: 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.stukuvm.dk
CVR nr.: 29634750
21. december 2020
Sags nr.:20/24812
Indskærpelse af pligten til at tildele støtte og vejledning samt kon-
taktpersoner til elever, der har behov for det samt varsling af tema-
tisk tilsyn hermed
Rigsrevisionen afgav den 17. september 2020 beretning med statsreviso-
rernes bemærkninger til Folketinget om
”Indsatsen
for at fastholde ud-
satte unge i uddannelse”. Beretningen kan læses via dette link:
Rigsrevisi-
onens beretning
Rigsrevisionen har i beretningen fokus på elever, der kommer via be-
skæftigelsessystemet med et konkret uddannelsespålæg. På baggrund af
to stikprøver har Rigsrevisionen fundet, at kun 15 pct. ud af 8.000 ud-
satte unge
1
, der er påbegyndt en erhvervsuddannelse med et konkret ud-
dannelsespålæg (trin 4), gennemførte uddannelsen i perioden 2014-2019,
og kun 34 pct. af den bredere gruppe udsatte unge med uddannelsespå-
læg, der påbegyndte en erhvervsuddannelse fra uddannelseshjælp i
samme periode (trin 1-4), gennemførte uddannelsen.
Rigsrevisionen konkluderer, at Børne- og Undervisningsministeriets og
erhvervsskolernes lovpligtige indsats, der skal gøre udsatte unge i stand
til at gennemføre en uddannelse, har været utilfredsstillende. Konklusio-
nen er bl.a. baseret på følgende om unge med uddannelsespålæg (trin 4):
Kun 60 pct. af de udsatte unge, der er startet på en uddannelse i
perioden med et konkret uddannelsespålæg, får tilknyttet en kon-
taktperson, som kan yde støtte og vejledning under deres uddan-
nelsesforløb.
1
Udsatte unge er i denne undersøgelse unge mellem 18 og 29 år, der modtager eller har modtaget
uddannelseshjælp som enten uddannelsesparate eller aktivitetsparate.
Disse
unge har brug for en
understøttende indsats for at komme i uddannelse og sidenhen i job.
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 118: Orientering om hyrdebreve til hhv. kommuner og erhvervsskoler om indsatsen for at fastholde unge med uddannelsespålæg i uddannelse, fra børne- og undervisningsministeren
Erhvervsskolerne har pligt til at vurdere behovet for vejledning
og støtte til alle unge, men undersøgelsen viser, at erhvervssko-
lerne kun i 16 pct. af sagerne har vurderet, om unge, der overgår
til skolen med et konkret uddannelsespålæg, har brug for støtte.
I 7 pct. af alle sagerne er der bevilget en form for støtte i form af
fx mentorer, psykologhjælp eller lignende. Dette skal sammen-
holdes med, at gruppen af udsatte unge er kendetegnet ved, at de
i kommunalt regi havde behov for ekstra støtte og vejledning, og
at skolerne er orienteret om, at de kommer fra en periode på ud-
dannelseshjælp.
Rigsrevisionen finder, at erhvervsskolerne i 67 pct. af sagerne
ikke har foretaget en vurdering af, om den udsatte unge har brug
for støtte og vejledning. For denne gruppe af unge gælder det, at
de kan have et behov for støtte og vejledning, som ikke bliver
opdaget.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) skal med dette brev ind-
skærpe reglerne om tildeling af støtte, vejledning og kontaktpersoner
samt skolernes forpligtelse til at foretage en vurdering af behovet for
støtte og vejledning for den enkelte elev og udarbejde uddannelsesplaner.
For at fastholde eleverne i uddannelse skal erhvervsskolerne i henhold til
§ 30 i lov om erhvervsuddannelser yde eleverne vejledning og stille kon-
taktpersoner til rådighed samt formidle social, personlig eller psykologisk
rådgivning til elever, der har behov herfor. Den enkelte skole skal samar-
bejde med kommunalbestyrelsen om at fastholde eleverne i uddannelse.
Desuden skal skolerne udarbejde retningslinjer for fastholdelsesarbejdet,
herunder om nedbringelse af frafald og procedurer ved omvalg.
Nærmere regler om vejledning om støtte m.v. er fastsat i bekendtgørelse
om erhvervsuddannelser.
STUK skal særligt gøre opmærksom på følgende regler:
Den kompetencevurdering, erhvervsskolen efter § 68, stk. 3, i be-
kendtgørelse om erhvervsuddannelser skal foretage af den en-
kelte elev til brug for elevens personlige uddannelsesplan, skal in-
deholde en beskrivelse af elevens eventuelle behov for særlig
støtte,
jf. bekendtgørelsens § 70.
Erhvervsskolen skal stille kontaktlærere og mentorer til rådighed
for de elever, der har behov for støtte og vejledning fra sådanne
kontaktpersoner for at kunne gennemføre et påbegyndt uddan-
nelsesforløb
jf. § 70, stk. 1, i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.
Erhvervsskolen skal sikre, at de elever, der har behov herfor, til-
bydes social, personlig eller psykologisk rådgivning,
jf. § 70, stk. 2,
i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.
2
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 118: Orientering om hyrdebreve til hhv. kommuner og erhvervsskoler om indsatsen for at fastholde unge med uddannelsespålæg i uddannelse, fra børne- og undervisningsministeren
2311805_0003.png
Til elever, der har behov for styrkede læsekompetencer for at
kunne gennemføre et påbegyndt uddannelsesforløb, skal er-
hvervsskolen tilbyde støtte og vejledning til faglig læsning,
jf. §
70, stk. 3, i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.
Erhvervsskolen skal samarbejde med kommunalbestyrelsen om
at fastholde eleverne i uddannelse,
jf. § 30 i lov om erhvervsuddannelse
og § 12a i lov om kommunal indsat for unge under 25 år.
En gennemgang af de væsentligste regler er uddybet i medfølgende bilag.
Samarbejdet mellem erhvervsskoler og kommuner
Rigsrevisionen finder også, at udvekslingen af oplysninger om elever
med uddannelsespålæg mellem erhvervsskoler og kommuner, er mangel-
fuld. Kommunerne oplyser i mange tilfælde ikke erhvervsskolerne om
den unges eventuelle vanskeligheder ved at gennemføre uddannelsen, og
erhvervsskolerne indberetter kun i begrænset omfang til kommunen, når
en ung er i risiko for frafald. Undersøgelsen viser også, at ud af en stik-
prøve på 95 sager kunne skolerne kun i 44 af sagerne fremskaffe det
brev, som kommunen har sendt om uddannelsespålæg.
STUK har i brev af 12. maj 2020 informeret om erhvervsuddannelsesud-
bydernes pligt til at indberette risiko for frafald samt sendt link til teknisk
guide hertil.
På baggrund af Rigsrevisionens beretning vil STUK i samarbejde med
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), afholde fem webi-
narer i januar 2021 for alle landets kommuner og erhvervsskoler, der har
fokus på at styrke de lokale samarbejder mellem erhvervsskoler og kom-
muner om at fastholde unge i uddannelse. Fokus vil også være på regler
og rammer for samarbejdet. Mere information herom samt tilmelding via
link senest 6. januar 2021:
https://www.conferencemanager.dk/ styr-
kelseafdetlokalesamarbejde/conference.
Tematisk tilsyn med skolernes efterlevelse af regler om vejledning
og støtte til udsatte elever samt skærpelse af STUK´s sanktions-
praksis i forbindelse hermed
Styrelsen vil i 2021 indlede et tematisk tilsyn med, om erhvervsskolerne
lever op til gældende regler om at vurdere elevernes behov for støtte og
vejledning samt kontaktpersoner. Ved tilsynet vil der være fokus på ud-
satte unge, herunder unge der som led i den aktive beskæftigelsesindsats,
jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, er forpligtet til at påbegynde og
gennemføre en erhvervsuddannelse.
Hvis STUK i forbindelse med tilsynet konstaterer manglende regelopfyl-
delse, vil STUK som hidtil ud fra en konkret vurdering pålægge instituti-
onens bestyrelse en opfølgning, og i de tilfælde, hvor det er relevant, i
form af en sanktion, jf. § 29 og § 30 i lov om institutioner for erhvervs-
rettet uddannelse. Anvendelse af sanktioner vil ske i overensstemmelse
3
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 118: Orientering om hyrdebreve til hhv. kommuner og erhvervsskoler om indsatsen for at fastholde unge med uddannelsespålæg i uddannelse, fra børne- og undervisningsministeren
2311805_0004.png
med forvaltningsretlige principper om saglighed, proportionalitet og lige-
behandling.
Hvis STUK konstaterer betydelig overskridelse i forhold til opfyldelse af
ovenstående, vil styrelsen som led i en skærpelse af sin sanktionspraksis
på dette område give institutionens bestyrelse påbud om at bringe for-
holdene i orden inden for en given frist samt anmode om en plan for,
hvordan bestyrelsen fremadrettet vil sikre overholdelse, jf. § 29 stk. 2, i
lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.
Såfremt påbuddet ikke overholdes, vil det fremover indgå i STUK´s
skærpede sanktionspraksis på dette område, at STUK i tilfælde, hvor
dette vurderes at være relevant for at få bestyrelsen til fremadrettet at
bringe forholdene i orden, kan tilbageholde en andel af institutionens ge-
nerelle tilskud, indtil forholdene er bragt i orden, jf. § 30 i lov om institu-
tioner for erhvervsrettet uddannelse.
Der vil i forbindelse hermed blive taget højde for forseelsens karakter,
således at det tilbageholdte beløb står mål med den konkrete overtræ-
delse, og således at størrelsen af det tilbageholdte beløb vil kunne med-
virke til, at bestyrelsen giver sin fornødne opmærksomhed på vigtighe-
den af, at institutionen får bragt forholdene i orden. Der vil om nødven-
digt kunne blive tale om at supplere en afgørelse om tilbageholdelse af
tilskud med en eller flere efterfølgende afgørelser om tilbageholdelse af
tilskud, herunder afgørelse om tilbageholdelse af en andel af tilskuddet
for hver tilskudsudbetaling, indtil forholdene er bragt i orden. Når for-
holdene er bragt i orden, vil det samlede tilbageholdte tilskud blive udbe-
talt til institutionen.
Hvis disse sanktioner ikke er tilstrækkelige til, at bestyrelsen opfylder sin
forpligtelse til at få bragt forholdene i orden og sikre regeloverholdelse
også på dette område på institutionen, vil det endelig indgå i STUK´s
skærpede sanktionspraksis, at andre skærpede sanktioner over for besty-
relsen herefter eventuelt kan tages i brug.
Eventuelle spørgsmål eller bemærkninger kan rettes til Natasha Strøm
Rasmussen på mail:
[email protected].
Med venlig hilsen
Julie Elm Vig Albertsen
Direktør
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
4
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 118: Orientering om hyrdebreve til hhv. kommuner og erhvervsskoler om indsatsen for at fastholde unge med uddannelsespålæg i uddannelse, fra børne- og undervisningsministeren
BILAG
Regler vedr. fastholdelse af elever i erhvervsuddannelserne
For at fastholde eleverne i uddannelse skal erhvervsskolen, jf.
§ 70 stk. 1
og 2, i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser,
stille kontaktpersoner til rådig-
hed for eleverne, som kan yde støtte og vejledning samt formidle social,
personlig eller psykologisk rådgivning til de elever, der har behov herfor.
Skolen skal udarbejde retningslinjer for fastholdelsesarbejdet, herunder
om nedbringelse af frafald og procedurer ved omvalg eller frafald,
jf. § 30
i lov om erhvervsuddannelser.
Hvad omfatter støtte og vejledning mv.?
Det fremgår af
§ 70 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser,
at skolen skal
stille kontaktlærere og mentorer til rådighed for de elever, der har behov
for støtte og vejledning fra sådanne kontaktpersoner for at kunne gen-
nemføre et påbegyndt uddannelsesforløb. Skolen fastsætter rammer for
kontaktlærernes og mentorernes virksomhed. Skolen skal sikre, at de ele-
ver, der har behov herfor, tilbydes social, personlig eller psykologisk råd-
givning. Skolen fastsætter rammerne for denne rådgivning. Til elever, der
har behov for styrkede læsekompetencer for at kunne gennemføre et på-
begyndt uddannelsesforløb, skal skolen tilbyde støtte og vejledning til
faglig læsning. Skolen fastsætter rammer for denne læsevejledning, her-
under rammer for en koordinerende læsevejlederfunktion.
Vurdering af elevens behov ved uddannelsesstart
Dette følger af
§ 68, stk. 1, i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser,
at skolen
sammen med eleven og en eventuel praktikvirksomhed ved begyndelsen
af grundforløbet skal udarbejde en personlig uddannelsesplan for eleven.
Eleven, skolen og praktikvirksomheden er ansvarlig for at følge op på
uddannelsesplanen og herunder tage initiativ til eventuel revision.
Til brug for uddannelsesplanen for unge skal skolen have gennemført en
kompetencevurdering af eleven i almindelighed inden 2 uger fra påbe-
gyndelse af undervisningen, jf.
§ 68, stk. 3, i bekendtgørelse om erhvervsuddan-
nelser.
Denne vurdering skal omfatte en konkret beskrivelse af elevens
forudsætninger i forhold til den primært ønskede fagretning (grundforlø-
bets 1. del og grundforløb plus) henholdsvis uddannelse (2. del), herun-
der et eventuelt behov for særlig støtte, jf.
§ 70 i bekendtgørelse om erhvervs-
uddannelser.
Vurderingen foretages blandt andet på grundlag af elevens
forudgående skoleundervisning, uddannelse eller beskæftigelse. Vurde-
ringen skal tillige give eleven en klar forståelse af egne forudsætninger og
behov.
Retningslinjer for løbende identificering og håndtering af elevers behov for støtte og vej-
ledning
5
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 118: Orientering om hyrdebreve til hhv. kommuner og erhvervsskoler om indsatsen for at fastholde unge med uddannelsespålæg i uddannelse, fra børne- og undervisningsministeren
Ud over den obligatoriske vurdering ved elevens påbegyndelse af under-
visningen, skal skolen også løbende identificere og håndtere behov for
støtte og vejledning hos den enkelte elev. Skolen beslutter selv, hvordan
dette arbejde skal tilrettelægges. Det er dog et krav, at skolen udarbejder
retningslinjer for fastholdelsesarbejdet, herunder om nedbringelse af fra-
fald og procedurer ved omvalg eller frafald, jf.
§ 30 i lov om erhvervsuddan-
nelser.
Samarbejde med kommunalbestyrelsen
Endvidere er det et krav, at skolen skal samarbejde med kommunalbesty-
relsen om at fastholde eleverne i uddannelse,
jf. § 30, stk. 2, i lov om er-
hvervsuddannelser.
Dette skal sikre en koordineret og helhedsorienteret ind-
sats i forhold til den enkelte elev.
Når en ung starter på en erhvervsuddannelse med et konkret uddannel-
sespålæg (trin 4), skal kommunen orientere skolen om, at den unge har
fået et pålæg om at starte og gennemføre uddannelsen. Kommunen skal i
den sammenhæng oplyse om den unges eventuelle vanskeligheder, hvis
kommunen vurderer, at det kan få betydning for den unges mulighed for
at gennemføre uddannelsen, og om eventuelle tilbud, test- og prøveresul-
tater samt øvrige aktiviteter, som den unge har deltaget i under forløbet
på uddannelseshjælp, jf.
§ 30, stk. 7, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Oplysningerne skal hjælpe erhvervsskolen med at tilrettelægge den unges
forløb, så den unges chancer for at gennemføre uddannelsen er størst
mulig.
Erhvervsskolerne skal i forlængelse heraf underrette kommunen om, at
den unge er optaget på uddannelsen og give kommunen besked, hvis ud-
dannelsesinstitutionen vurderer, at den unge er i risiko for at falde fra ud-
dannelsen, jf.
§ 30, stk. 7, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
og ved afbrud
og gennemførelse af uddannelsen.
6