Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 114
Offentligt
2334309_0001.png
Forsikringsforbundets foretræde for Folketingets Beskæftigelsesudvalg, 10.
februar 2021
På et fremtidigt arbejdsmarked bliver meget hjemmearbejde
”new
normal”.
Forsikringsforbundet retter henvendelse til jer, fordi det gør os bekymrede for folkesundheden.
Vi kommer med 3 budskaber til jer:
1. Mange danskere bliver i dag syge af at arbejde
2. Det er vigtigere end nogen sinde, at arbejdsmiljølovgivningen beskytter og forebygger i
forhold til hjemmearbejde
3. Coronakrisen har givet meget ny viden om muligheder og udfordringer ved
hjemmearbejde, lad os bruge den viden til endnu bedre at forebygge arbejdsskader
Når vi snakker om hjemmearbejde er det vigtigt, vi skelner mellem på den ene side situationen
under fortsat corona. Nu hvor vi er tvunget hjem. Vi hjemmeskoler vores børn. Og vi oplever social
isolation.
Og på den anden side tiden efter corona. Da vil vi på de enkelte arbejdspladser og i
overenskomster aftale, hvordan arbejdet skal tilrettelægges. Og hvor meget den enkelte
medarbejder kan og skal arbejde hjemme.
Men i begge situationer skal vi have en god arbejdsmiljølovgivning.
For formålet med loven er at skabe sikkerhed og sundhed på arbejdspladserne.
Formålet er at forebygge, at vi bliver syge af at gå på arbejde.
Reglerne er klare og præcise.
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 114: Henvendelse af 17/12-20 fra Forsikringsforbundet vedr. arbejdsmiljøregler for hjemmearbejde
2334309_0002.png
Og reglerne er rimelig lette og overskuelige at efterkomme for arbejdsgiverne.
Vi ved, at vores arbejdsgivermodpart, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, også har haft
foretræde for jer.
At de ønsker at suspendere arbejdsmiljøreglerne for hjemmearbejde under Corona.
Det er vi lodret imod.
Der skal ikke slækkes på reglerne for hjemmearbejde, når der bliver mere af det.
Og når belastningen af medarbejderne dermed bliver større.
Det er der ikke meget logik i.
Det er vigtigt at sikre, at arbejdsgivernes ansvar for et sundt og sikkert arbejdsmiljø ikke bliver
udhulet.
Vi vil derfor kraftigt advare mod en suspension af arbejdsmiljøreglerne for hjemmearbejde.
Vi er i en tid med rigtig meget hjemmearbejde.
I en tid med mange arbejdsskader på grund af hjemmearbejde.
Det vil være farligt for folkesundheden at slække på beskyttelsen af de danske lønmodtagere.
Heldigvis ved vi også, at langt de fleste arbejdsgivere i forsikrings- og pensionsselskaberne tager
deres ansvar alvorligt.
De stiller inventar til rådighed, inddrager medarbejderrepræsentanterne og er optaget af
medarbejdernes mentale og fysiske trivsel.
De ved om nogen, hvor god en businesscase det er at sikre et godt arbejdsmiljø
også på
hjemmekontorerne. Det vil vi gerne rose dem for.
Vores oplevelse er derfor, at Finanssektorens Arbejdsgiverforening står lidt alene i branchen, når
de vil suspendere arbejdsmiljøreglerne for hjemmearbejde her under coronakrisen
***
Når vi så kigger fremad på en ny hverdag efter corona med forventning om markant mere
hjemmearbejde end før corona krisen, så skal vi forstå at drage nytte af de erfaringer, vi har gjort.
Vores medlemmer er glade for fleksibiliteten, roen til fordybelse og for at spare transporttiden.
Til gengæld kan vi også se i vores og andres undersøgelser, at både den fysiske og den mentale
mistrivsel nu begynder at vise sig.
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 114: Henvendelse af 17/12-20 fra Forsikringsforbundet vedr. arbejdsmiljøregler for hjemmearbejde
2334309_0003.png
Forsikrings- og Pensionsselskaberne melder om en eksplosion i antallet af både muskel-skelet-
skader og stresssygemeldinger.
Det går altså den stik modsatte vej af, hvad de nye nationale mål for arbejdsmiljø sigter mod.
Når det normale bliver at arbejde hjemmefra flere dage om ugen, er der derfor hårdt brug for, at
lovgivningen i højere grad har fokus på at forebygge arbejdsskader ifm. hjemmearbejde.
Der er brug for, at arbejdsmarkedets parter sammen med bl.a. Arbejdstilsynet kigger på, om
vejledning og andet skal tilpasses new normal.
I forhold til fremtiden med mere hjemmearbejde kan vi være bekymrede for en endnu tættere og
usund sammensmeltning af arbejdsliv og privatliv.
Der er derfor brug for, at vi kigger på eksempelvis
retten til at være off-line
effektiv afgrænsning mellem arbejdstid og fritid og behovet for pauser
hvordan vi sikrer, at der kommer bevægelse nok ind i løbet af hverdagen
hvordan vi udvikler kompetencer i forhold til distanceledelse og
hvordan vi bør tilrettelægge APV-arbejdet, så det også er effektivt i forhold til
hjemmearbejdspladsen
Vi har gjort os nogle erfaringer det seneste år under nedlukningen. De erfaringer bringer vi gerne
ind i arbejdet.
***
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 114: Henvendelse af 17/12-20 fra Forsikringsforbundet vedr. arbejdsmiljøregler for hjemmearbejde
2334309_0004.png
Vi skal alle være på arbejdsmarkedet i flere år.
Vi skal holde til et forhåbentlig langt og godt arbejdsliv, hvor vi ikke bliver nedslidte. Hverken fysisk
eller psykisk
uanset hvor vi arbejder fra.
I stedet for at suspendere eller slække på lovgivningen er der mere end nogensinde før brug for en
samlet og stærk indsats omkring det gode arbejdsmiljø
også på hjemmearbejdspladserne.
At slække på lovgivning og på arbejdsgivernes ansvar, kan på den lange bane blive dyrt.
Dyrt for samfundet.
Dyrt for arbejdsgiverne.
Og dyrt for den enkelte medarbejder.
Og det skal ses i forhold til det relativt lille beløb, det koster at indrette en forsvarlig og sund
hjemmearbejdsplads.
Som arbejdsmarkedets parter har vi muligheder for at lave aftaler, der kan løse de særlige
udfordringer og ønsker, der er i branchen.
Som lovgivere beder vi jer om, at lovgivningen sætter en god ramme for disse aftaler. Vi har brug
for:
En lov, der sikrer et klart arbejdsgiveransvar for arbejdsmiljøet på hjemmearbejdspladsen
En lov med fokus på forebyggelse skader, stress og smerter
En lov der sætter hensynet til folkesundheden højest gennem et krav om et sundt og
sikkert arbejdsmiljø