BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: Orientering om evaluering af "Flere skal med", fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 113
Offentligt

Til

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Dato

Februar 2020

FLERE SKAL MED

SLUTEVALUERING

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: Orientering om evaluering af "Flere skal med", fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af ’Flere skal med’: Hovedrapport

INDHOLDSFORTEGNELSE

INDLEDNING

Slutevalueringens metode

Læsevejledning

SAMMENFATNING

Kommunerne har rykket markant ved indsatsen

Borgerne i

’Flere skal med’

er kommet tættere på

arbejdsmarkedet eller er blevet afklaret til relevante

forløb

Tre potentialer i det videre arbejde med indsatsen

Væsentlige rammer/drivere for indsatsen

Implementeringsgreb

IMPLEMENTERING AF ’FLERE SKAL MED’

Kommunerne har rykket sig markant på fideliteten i

indsatsmodellen

De job- og virksomhedsrettede elementer i indsatsen

har krævet særligt fokus

RESULTATER OG VIRKNINGER I PROJEKTET

Kommunerne har udbredt modellen allerede inden

afslutning af projektet

’Flere skal med’-borgerne

Det er lykkedes at rykke borgeren tættere på

arbejdsmarkedet

Sammenhæng mellem fidelitet og resultater

VÆSENTLIGE RAMMER OG DRIVERE FOR GOD IMPLEMENTERING OG

RESULTATER

Hvilken værdi skaber tilstrækkelige

medarbejderressourcer?

Hvordan har kommunerne sikret motiverede

medarbejdere?

Hvordan ser ledelsesfokus ud, når det understøtter

implementeringen af ’Flere skal med’?

VÆSENTLIGE GREB TIL GOD IMPLEMENTERING

Kort om de iværksatte tiltag

Implementeringsgrebenes betydning for kommunernes

implementering er påvirket af rammer og parathed

De særligt virkningsfulde implementeringsgreb

BILAG 1: METODE

BILAG

Bilagsrapport 1

–

Kvantitative analyser af

’Flere

skal med’

Bilagsrapport 2

–

Fidelitet i

’Flere

skal med’

Bilagsrapport 3

–

Implementeringsgreb i

’Flere

skal med’

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: Orientering om evaluering af "Flere skal med", fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af ’Flere skal med’: Hovedrapport

INDLEDNING

Mere end 27.000 borgere i Danmark havde i 2017 været i kontanthjælpssystemet i fem år eller

længere. En del af dem havde ikke modtaget en aktiv indsats i flere år. På den baggrund afsatte

satspuljepartierne i perioden 2017-2019 262,5 mio. kr. til

at gennemføre initiativet ’Flere

skal med’.

I alt deltager 88 kommuner i projektet, som løber fra august 2017 til august 2019.

Projektet har primært været et implementeringsprojekt, som tager udgangspunkt i en indsatsmodel,

som allerede har været evalueret med positiv effekt gennem Job-First (se Rambøll, 2018

Det betyder også, at evalueringen af

’Flere

skal med’ særligt fokuserer på, hvordan kommunerne

har arbejdet med indsatsmodellen, samt hvilke faktorer og rammer der skal til, for at man kan

implementere indsatsmodellen virkningsfuldt.

Det er værd at være opmærksom på, at mange kommuner med baggrund i både JobFirst, Flere skal

med og andre projekter har arbejdet intensivt med at omlægge hele indsatsen for de aktivitetsparate

borgere. Nogle kommuner har omlagt indsatsen ved at tilføje flere midler og skabe rum for lavere

sagsstammer, mens andre har sammentænkt indsatsen for jobparate og aktivitetsparate. Denne

store omlægning har foregået parallelt med

’Flere

skal med’.

Det betyder, at nogle kommuner allerede inden igangsættelse havde høstet positive erfaringer med

indsatsmodellen, samt at det i væsentlig grad har forringet forudsætningerne for at gennemføre en

effektevaluering af projektet.

Denne slutevaluering

samler op på hele indsatsen under ’Flere

skal med’. Det vil sige, at der både

evalueres på, hvorvidt

’Flere

skal med’

er lykkedes med at bringe borgerne

tættere på arbejdsmar-

kedet, hvorvidt kommunerne har arbejdet fidelt med indsatsmodellen, og hvorvidt de implemente-

ringsunderstøttende aktiviteter er blevet anvendt samt værdien af disse. Hertil kommer, at der vil

være et særligt fokus på, hvilken erfaring og læring man kan tage med fra projektet. Det sidste er

særligt vigtigt i lyset af, at ’Flere

skal med

2’ er blevet iværksat sideløbende med afslutningen

første runde af

’Flere

skal med’,

som er dækket

af denne analyse.

1.1

Introduktion til projektet og målgrupper

Formålet med ’Flere

skal med’

er at understøtte, at flest mulige borgere i målgruppen

kommer

tættere på arbejdsmarkedet eller bliver visiteret videre fra kontanthjælpssystemet til f.eks. fleksjob,

førtidspension eller ressourceforløb. Målgruppen er alle aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere,

aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere samt aktivitetsparate modtagere af integrations-

ydelse, som alle har mere end fem års sammenhængende forløb på kontanthjælpslignende ydelser.

Projektet bestod af to hovedopgaver for kommunen: 1) at screene/visitere borgerne og 2) herefter

gennemføre de aktiviteter, som var tiltænkt de grupper, som borgeren blev visiteret til.

Der blev visiteret til tre grupper:

➢

Gruppe 1: Indsatsgruppen

Gruppe 1 skal mødes med en indsats, som effektivt guider og motiverer i retning af flest

mulige timers ordinær beskæftigelse.

https://star.dk/om-styrelsen/publikationer/2018/5/evaluering-af-jobfirst/

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: Orientering om evaluering af "Flere skal med", fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af ’Flere skal med’: Hovedrapport

➢

Gruppe 2: Rehabilitering

I gruppe 2 arbejdes der i et rehabiliteringsspor med etablering af rehabiliteringsplan og

forelæggelse for rehabiliteringsteam og efterfølgende indstilling til ressourceforløb, fleksjob,

førtidspension mv.

Gruppe 3: Borgere, som ikke kan deltage i en beskæftigelsesrettet indsats grundet

meget alvorlige sociale eller helbredsmæssige udfordringer

For gruppe 3 skal kommunen, hvis det er relevant, sende en underretning til socialforvalt-

ningen eller andre forvaltninger, så det sikres, at der er opmærksomhed på borgeren.

➢

Kommunernes visitation og den efterfølgende indsatsmodel er illustreret i figuren nedenfor.

Figur 4-1: Overblik over de seks kerneelementer i indsatsmodellen for

’Flere

skal med’

For gruppe 1

–

indsatsgruppen

–

skal der i projektet arbejdes med en indsatsmodel med seks ker-

neelementer, som gradvist styrker grundlaget for og udvikler borgerens arbejdsmarkedstilknytning.

Selve indsatsens kerneelementer svarer til metoden fra JobFirst, hvor Rambølls evaluering viste, at

metoden virker i forhold til at bringe borgerne tættere på arbejdsmarkedet.

Indsatsgruppen skal møde en indsats, der har fokus på at:

➢

hjælpe flest mulige i målgruppen med at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet i form af en

virksomhedsplacering og ordinære timer

der arbejdes ressourcefokuseret og skabes progression i ordinære timer

der opnås minimum 30 ordinære timer ugentligt.

Som noget nyt i denne type af projekter er kommunerne i projektet blev målt på, hvorvidt de rent

faktisk er lykkedes med at bringe borgerne i gruppe 1 tættere på arbejdsmarkedet, og succeskrite-

rierne har været bundet op på udbetaling af puljemidler.

Det første succeskriterium har været, at kommunen fik visiteret borgerne som planlagt.

Det andet succeskriterium var, at kommunerne som minimum skulle have 40 pct. af gruppe 1 (ind-

satsgruppen) i virksomhedsrettet indsats/ordinære timer over en periode på 3 måneder (kaldet

”virksomhedsforløb mv.”).

Dette succeskriterium blev defineret bredt som en kontakt til det ordi-

nære arbejdsmarked eller uddannelse og indeholder derfor: Virksomhedsrettet indsats, ordinære

løntimer, fleksjob samt deltagelse i ordinær uddannelse.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: Orientering om evaluering af "Flere skal med", fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af ’Flere skal med’: Hovedrapport

’Flere skal med’ evalueres af Rambøll Management Consulting (Rambøll) og Mploy i samarbejde med

Lars Skipper fra Institut for Økonomi på Aarhus Universitet. Den samlede evaluering består af tre

delevalueringer: En nulpunktsanalyse afsluttet i april 2018, en midtvejsevaluering afsluttet i april

2019 samt nærværende slutevaluering.

Slutevalueringens metode

Slutevalueringen bygger på følgende datakilder, som har været indsamlet i forbindelse med hhv.

nulpunktsmåling, midtvejsevaluering og slutevaluering:

1. Registerdata om deltagerne fra STAR koblet med diverse baggrundsoplysninger koblet via

Danmarks Statistiks forskerservice.

2. Gennemførelse af tre fidelitetssurveys henover projektperioden. Målgruppen for survey har

været alle medarbejdere og ledere i projektet. Metode mv. er nærmere beskrevet i bilag.

3. To surveys om implementeringsgreb gennemført i forbindelse med hhv. midtvejsevaluering

samt slutevaluering. Målgruppen for survey har været alle medarbejdere og ledere i projek-

tet. Metode mv. er nærmere beskrevet i bilag.

4. Særskilt survey om udbredelse af indsatsmodellen til andre målgrupper gennemført i forbin-

delse med slutevalueringen. Målgruppen var projektledere og ledere.

5. Casebesøg i 18 kommuner fordelt henover nulpunktsmåling, midtvejsevaluering og sluteva-

luering.

I både nulpunktsmålingen, midtvejsevalueringen og slutevalueringen er der gennemført de samme

målinger af f.eks. fidelitet i projektet, hvorfor det er muligt at måle på den udvikling, kommunerne

har gennemgået i projektperioden.

Evalueringens metoder er nærmere beskrevet i metodeafsnittet sidst i rapporten.

Læsevejledning

Nærværende slutevaluering er opbygget i en hovedrapport og en række bilagsrapporter. Formålet

med hovedrapporten er at udtrække de vigtigste pointer fra den gennemførte evaluering samt at

analysere på, hvor der er skabt størst læring, som kan tages med videre.

Hovedrapporten er opbygges således:

Kapitel 2: Sammenfatning

I dette kapitel sammenfattes de væsentligste hovedpointer

fra slutevalueringen af ’Flere skal med’.

Kapitel 3: Implementering af ’Flere skal med’

Formålet med dette kapitel er for det første at vise, i hvilken grad kommunerne er lykkedes med

implementeringen af indsatsmodellen henover projektperioden. For det andet er formålet at sætte

fokus på de områder, hvor der særligt kan trækkes nogle generelle læringspunkter ud af arbejdet

med indsatsmodellen. Herunder i særlig grad, hvad der kræver et særligt fokus, når der skal arbej-

des med at styrke relationer og samspil med både borgere og virksomheder.

Kapitel 4: Resultater og virkninger i projektet

Formålet med dette kapitel er at analysere på, hvilken målgruppe der

har deltaget i ’Flere skal med’,

hvorvidt ’Flere skal med’ er lykkedes med at bringe borgerne tættere

på arbejdsmarkedet, og hvor-

vidt der er særlige grupper, hvormed det er lykkedes. Der bliver ikke gennemført en egentlig effekt-

analyse, men udelukkende deskriptive analyser.

Kapitel 5: Væsentlige rammer og drivere for god implementering og resultater

Formålet med dette kapitel er at evaluere på, hvilke typer af rammer som har haft særlig stor

betydning for kommunernes arbejde med indsatsmodellen. Det handler eksempelvis om ledelsesfo-

kus, hvordan kommunerne har organiseret indsatsen samt betydningen af ressourcer i indsatsen.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: Orientering om evaluering af "Flere skal med", fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af ’Flere skal med’: Hovedrapport

Der vil være et særligt fokus på, hvilken værdi det kan skabe at have mere tid til den enkelte borger

via reducerede sagsstammer. I kapitlet vil der også blive fokuseret på de rammer, som er opstillet

i projektet, hvilket eksempelvis gælder resultatmål om virksomhedsforløb.

Kapitel 6: Væsentlige greb til god implementering

Formålet med dette kapitel er at evaluere på, hvorvidt de implementeringsgreb, som har været

udbudt af STAR samt proceskonsulenterne, har været brugt af kommunerne, samt hvorvidt de har

skabt den ønskede værdi i forhold til at sikre implementering af indsatsmodellen. Fokus vil være på

at kunne anbefale brug af specifikke implementeringsgreb i lignende fremtidige projekter. Herunder,

hvorvidt der kunne være særlige grupper af kommuner (store kommer eller små kommuner), som

ville have særlig værdi af specifikke typer af implementeringsgreb.

I tillæg til hovedrapporten er der udarbejdet en række bilagsrapporter, som har til formål at give et

endnu dybere indblik i resultaterne fra projektet, og som danner grundlag for hovedpointerne i nær-

værende hovedrapport. Der er udarbejdet 3 bilagsrapporter:

➢

Bilagsrapport 1

–

Kvantitative analyser af

’Flere

skal med’

I denne bilagsrapport gennemføres alle de kvantitative analyser, som har til formål at un-

dersøge, hvorvidt borgerne er kommet tættere på arbejdsmarkedet, samt hvorvidt der f.eks.

er særlige grupper af borgere eller kommuner, som har haft særlig stor succes.

Bilagsrapport 2

–

Fidelitet i

’Flere

skal med’

I denne bilagsrapport analyseres kommunernes fidelitet på kerneelementerne i indsatsen.

Der er særligt fokus på, hvorvidt kommunerne rent faktisk har rykket sig fra starten af

projektet og frem til slutningen af projektet.

Bilagsrapport 3

–

Implementeringsgreb i

’Flere

skal med’

I denne bilagsrapport undersøges det, hvorvidt kommunerne har brugt de implementerings-

greb, der blev stillet til rådighed for kommunerne i forbindelse med projektet. Der er særligt

fokus på, hvorvidt kommunerne ikke bare har brugt dem, men også har fået udbytte af de

enkelte greb.

➢

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: Orientering om evaluering af "Flere skal med", fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af ’Flere skal med’: Hovedrapport

SAMMENFATNING

Henover 2 år

–

fra august 2017

–

har 88 kommuner arbejdet med implementering af satspuljeiniti-

ativet ’Flere skal med’

og herunder en særlig håndholdt og virksomhedsrettet indsats for borgere

med mere end 5 års sammenhængende forløb på kontanthjælp. Kommunerne har i den håndholdte

og virksomhedsrettede indsats skullet arbejde med 6 kerneelementer, som hver indeholder proces-

aktiviteter på vejen til at sikre en arbejdsmarkedstilknytning for målgruppen.

Evalueringens overordnede konklusion er, at de medvirkende kommuner i høj grad er lykkedes med

at implementere indsatsmodellen efter intentionen. Evalueringen peger også på, at kommunerne er

lykkedes med at bringe borgerne tættere på arbejdsmarkedet og hjælpe de af borgerne videre fra

kontanthjælpssystemet, som har behov for ressourceforløb eller førtidspension.

Evalueringens hovedresultater er sammenfattet i følgende afsnit.

Kommunerne har rykket markant ved indsatsen

I løbet af projektperioden har kommunerne rykket sig markant, når der måles på kommunernes

anvendelse af kerneelementerne i indsatsmodellen. Analyserne af fideliteten viser, at kommunerne

har forbedret anvendelsen af alle kerneelementer. Samtidig viser evalueringen, at kommunerne i

særlig grad har styrket arbejdet med de kerneelementer, der havde det laveste udgangspunkt ved

nulpunktsmålingen. Det kommer til udtryk ved, at:

•

Andelen af borgere med CV er forøget:

Ved slutevalueringen angiver fagpersoner i 52

kommuner, at flere end 60 pct. af borgerne har et CV. Ved nulpunktsmålingen angav blot

tre kommuner, at hovedparten af borgerne havde et CV.

•

Flere borgere har konkrete jobmål:

48 kommuner vurderede ved slutevalueringen, at

mellem 60 og 100 pct. af borgerne har formuleret konkrete jobmål i indsatsen, mens det

kun var tilfældet i to kommuner i forbindelse med projektopstarten. Samtidig vurderede 50

kommuner ved slutevalueringen, at jobplanen i høj eller i meget høj grad tager udgangs-

punkt i borgerens eget jobønske

•

Mere kontinuitet og fleksibilitet i samarbejdet med jobformidleren:

62 kommuner

vurderer ved slutevalueringen, at borgerne i høj eller meget høj grad oplever kontinuitet i

samarbejdet med den personlige jobformidler. Ved nulpunktsanalysen vurderede 33 kom-

muner, at borgerne i høj eller meget grad ville opleve kontinuerligt at have samme jobfor-

midler. Samtidig svarede 39 kommuner at deres borgere i høj eller meget høj grad har let

ved at komme i kontakt med deres jobformidler. I nulpunktsanalysen var seks kommuner

af den opfattelse

Samtidig viser evalueringen, at kommunerne har iværksæt en bredere omstilling af indsatsen og en

kulturforandring, der leder frem til en udbredelse af indsatsen. Minimum halvdelen af kommunerne

har positivt tilkendegivet, at der ved projektafslutning er truffet beslutning om at videreføre eller

udbrede indsatsmodellen fremadrettet.

Borgerne i

’Flere skal med’

er kommet tættere på arbejdsmarkedet eller er blevet afkla-

ret til relevante forløb

Som en del af projektet er kommunerne blevet målt på, hvorvidt de er lykkedes med at sikre bor-

gerne i indsatsgruppen en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet, og dette har været en forudsæt-

ning for udbetaling af projektmidler. Den tættere tilknytning til arbejdsmarkedet kunne både ske

gennem virksomhedspraktik, løntilskud, fleksjob, fuld overgang til beskæftigelse eller løntimer ved

siden af supplerende kontanthjælp (samlet kaldet ”virksomhedsforløb mv.”).

Evalueringen viser at:

•

84 ud af 88 kommunerne har indfriet eller overgået succeskriteriet om, at kommunerne som

minimum skulle have 40 pct. af borgerne i indsatsgruppen i virksomhedsrettet indsats/ordi-

nære timer over en periode på 3 måneder

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: Orientering om evaluering af "Flere skal med", fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af ’Flere skal med’: Hovedrapport

•

over 70 pct. af borgerne i indsatsgruppen (gruppe 1) i løbet af projektperioden har opnået

tilknytning til arbejdsmarkedet gennem virksomhedsforløb. Cirka 15 pct. af borgerne i ind-

satsgruppen har været i beskæftigelse samtidig med at de har været helt ude af kontant-

hjælpsforløbet. Herudover er næsten tre ud af fire borgere i rehabiliteringsgruppen (gruppe

2) blevet afklaret videre til f.eks. førtidspension, ressourceforløb eller lignende.

der er en sammenhæng mellem kommunernes anvendelse af de seks kerneelementer og

resultatopnåelsen. Fidelitetsanalyser viser en tendens til, at kommuner der i høj grad har

anvendt indsatsmodellens kerneelementer, generelt også er de kommuner, som er lykke-

des med at skabe bedre resultater for målgruppen. Dette gælder især, når vi ser på ande-

len med virksomhedsforløb mv., hvor der observeres en statistisk signifikant sammen-

hæng med fideliteten. Dvs. jo højere grad kommunerne anvender indsatsens kerneele-

menter, desto større en andel af borgerne opnår virksomhedsforløb mv.

Brugen af virksomhedsforløb mv. samt ordinære timer har ikke været lige fordelt mellem

kommunerne, og der har været en tendens til at store kommuner eller kommuner med

mange borgere i indsatsgruppen har haft sværere ved at lykkedes med både ordinære ti-

mer og virksomhedsforløb mv.

•

Tre potentialer i det videre arbejde med indsatsen

Evalueringen peger på, at der stadig er et udviklingspotentiale i forhold til at gøre indsatsen mere

virksomheds- og jobrettet. Det er på de områder, hvor kommunerne har haft det svageste udgangs-

punkt i begyndelsen af projektperioden. Det falder nemmere at arbejde med relationsopbygning til

borgerne og ressourcefokus ift. borgerne.

Tre forhold omkring det job- og virksomhedsrettede arbejde har krævet et særligt og vedvarende

ledelsesfokus at få implementeret. Hovedresultater og evaluators anbefalinger inden for de tre om-

råder er sammenfattet i de følgende afsnit.

Jobmål og CV af høj kvalitet er et blivende opmærksomhedspunkt

I kerneelement 1 skal kommunerne arbejde med at afdække borgerens kompetencer og ønsker i

forhold til job, for at det kan danne afsæt for en jobrettet plan med et konkret jobmål. Når det er

svært at arbejde med CV og jobmål, handler det om, at det kræver meget støtte at komme frem til

et godt resultat, da borgeren typisk ikke har formelle kompetencer og ligeledes kan have svært ved

at sætte ord på egne kompetencer og ønsker. Det kræver særlige kompetencer hos medarbejderne

at understøtte processen med at omsætte personlige kompetencer til jobrettede kompetencer. Der-

udover kan der være udfordringer med at anvende digitale løsninger til at sætte et CV op.

Generelt er der hos medarbejdere i indsatsen en anerkendelse af, at arbejdet med CV og jobmål

understøtter et ressourcefokus, men mange medarbejdere giver også udtryk for, at de har svært

ved at se mening med udarbejdelsen af CV og jobmål, før borgeren er klar til en egentlig jobrettet

indsats.

Potentialer og anbefalinger:

Overordnet har kommunernes arbejde med kerneelement 1 udviklet sig positivt siden starten af

projektet. Kommunerne har på forskellig vis arbejdet

med at understøtte arbejdet med CV’er og

jobmål, og dialogen med kommunerne peger på:

➢

Løbende ledelsestilsyn, sagssparring og observation af samtaler kan bidrage til at styrke den

faglige dialog om værdien af CV og jobmål

–

også når borgerens aktuelle beskæftigelses-

perspektiv står svagt.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: Orientering om evaluering af "Flere skal med", fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af ’Flere skal med’: Hovedrapport

➢

Disse værktøjer kan også bidrage til at sikre et fokus på, at CV og jobmål er dynamiske

værktøjer, og at der er løbende fokus på at anerkende og se muligheder for at opdatere

CV’et.

Udvikling af medarbejdernes evner til at spotte og oversætte borgernes personlige kompe-

tencer til jobrettede kompetencer, kvalitetsstandarder og sagssparring kan bidrage til at

styrke kvaliteten i CV og jobmål.

Jobformidleren skal bygge bro til arbejdsmarkedet

’Flere skal med’ skal indsatsgruppen tildeles en personlig jobformidler, som skal sikre

et sammen-

hængende forløb for borgeren og hjælpe med at skabe eller genskabe kontakten til arbejdsmarke-

det. Personlige jobformidlere har skullet arbejde med at balancere relationen med borgere og virk-

somheder og sikre plads til begge dele.

Potentialer og anbefalinger

Evalueringen peger på, at kommunerne særligt i den sidste del af projektperioden er lykkedes med

at få mere fokus på det virksomhedsrettede arbejde.

Det er dog fortsat oplevelsen fra casebesøg og surveys, at det er en udfordring at sikre, at de

personlige jobformidlere understøttes i at finde den rette balance i brug af ressourcer mellem rela-

tionsopbygning til borgerne og det virksomhedsvendte arbejde. Det er væsentligt, at de personlige

jobformidleres kompetencer inden for det virksomhedsrettede arbejde øges uden at gå på kompro-

mis med relationsarbejdet med borgerne.

Med afsæt i kommunernes erfaringer kan der særligt peges på følgende anbefalinger til, hvordan

det virksomhedsrettede fokus kan få plads hos medarbejderne:

➢

Udvikling af medarbejdernes kompetencer ift. virksomhedsarbejdet herunder salg af borge-

ren og relationen til virksomheden.

Organisering i miniteams af medarbejdere med forskellige kompetencer, der kan støtte hin-

anden i opgaver, eller etabler løbende møder mellem de medarbejdere, som har stor erfaring

i den udgående kontakt, og de medarbejdere, som er nye i det.

Der kan opstilles måltal for besøg på virksomheder, virksomhedsplaceringer og andelen af

placeringer med ordinære timer osv., hvilket kan skabe rammerne for, at der afsættes den

nødvendige tid til det.

➢

Dialogen om lønnede timer skal understøttes

Indsatsmodellen i ’Flere skal med’

indeholder nogle væsentlige elementer, som handler om, at der

skal arbejdes for, at borgerne i forbindelse med virksomhedsplaceringer får ordinære timer, og at

borgerne løbende udvikles gennem et øget antal ordinære timer.

Resultaterne peger også på, at det har været svært for kommunerne at få indbygget ordinære timer

i aftaler med virksomheder og tage en dialog med virksomheder om ordinære timer. Udfordringerne

ligger bl.a. i de personlige jobformidleres kompetencer til at gå i dialog med virksomhederne om

ordinære timer og deres oplevelse af muligheder for at opdyrke nyt netværk. I nogle kommuner har

indsatsen krævet, at virksomhedsnetværket blev fornyet for derved at sikre, at der samarbejdes

med virksomheder, som er villige til at udvikle borgere gennem ordinære timer.

Ledere og medarbejdere vurderer dog, at inddragelse af ordinære timer sker i større omfang i slut-

evalueringen end ved nulpunktsmålingen. Det er også kommunernes egen vurdering i fidelitetssur-

veyen, at der ved slutevalueringen er en højere grad af fokus på opfølgning på ordinære timer, end

der har været tidligere. 33 ud af 48 kommuner (knap 70 pct.) vurderer, at der i meget høj eller i

høj grad er fokus på progression i ordinære timer.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: Orientering om evaluering af "Flere skal med", fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af ’Flere skal med’: Hovedrapport

Potentialer og anbefalinger:

Gennem evalueringen har der været en bevægelse i gang med at få yderligere fokus på ordinære

timer i opfølgningen hos virksomheder, og det er særligt i den sidste del, at projektet lykkedes at få

dette fokus ud i en bredere del af indsatsen. Det har været en læreproces, idet medarbejderne ikke

er vant med opgaven om at forhandle løbende justeringer af vilkårene under et virksomhedsrettet

forløb. Samtidig peger fagpersonerne på, at de ofte bliver overraskede over den positive effekt, det

har på borger og virksomhed, når der startes en dialog om ordinære timer.

Med afsæt i kommunernes erfaringer kan der særligt peges på følgende anbefalinger til, hvordan

arbejdet med ordinære timer kan understøttes hos medarbejderne:

➢

Sikre, at alle jobformidlere har overblik over og adgang til virksomhedsnetværket og skab

overblik over, hvilke virksomheder der vil samarbejde om job, lønnede timer etc.

➢

Genforhandl samarbejdsaftaler/partnerskabsaftaler med virksomheder på ledelsesniveau

–

med afsæt i et ‘jobsigte’ frem for ‘praktiksigte’

➢

Skab overblik over virksomheder, som jobcentret ikke har samarbejdet med tidligere, og

hvor der må forventes rekrutteringsbehov

–

og lav en kontaktstrategi.

➢

Drøft løbende formål og mål med ordinære timer ift. kerneopgaven

–

og hvordan ordinære

timer virke motiverende for borgeres deltagelse i en virksomhedsrettet indsats.

➢

Tilbyd kompetenceudvikling i mødeledelse og forhandlingsteknik, der understøtter dialogen

med arbejdsgiver og borger gennem kursusaktivitet, sidemandsoplæring, makkerpar mv.

➢

Understøt supplementberegningen ved at aftale procedure med ydelsesafdeling

–

fremsen-

delse af lønseddel direkte til ydelse, jobformidler o.l.

Væsentlige rammer/drivere for indsatsen

Tilstrækkelige medarbejderressourcer

Som en del af evalueringen er ledere og projektledere blevet bedt om at vurdere, hvad de ser som

de vigtigste forudsætninger for at opnå gode resultater med indsatsmodellen. Her peger 82 pct. af

respondenterne på, at den væsentligste forudsætning er at tilvejebringe tilstrækkelige medarbej-

derressourcer. Dette billede understøttes af de gennemførte casebesøg, hvor medarbejderne ligele-

des fremhæver, at en lav sagsstamme understøtter relationsopbygning og etablering og vedligehol-

delse af det gode match. Ved midtvejsevalueringen blev der indsamlet information om de gennem-

snitlige sagsstammer i de medvirkende kommuner. Heraf fremgik det at:

•

jobformidlernes gennemsnitlige sagsstamme er reduceret 52 fra sager ved nulpunktmålin-

gen til 47 sager ved midtvejsevalueringen

sagsstammen typisk har ligget på mellem 30-40 sager i de besøgte kommuner, der er ud-

valgt på baggrund af, at de har skabt gode resultater ift. projektets mål om virksomheds-

placeringer og ordinære timer

Dette billede understøttes i interviews med ledelsen i casekommunerne, som peger på, at der er

prioriteret ekstra ressourcer til en tættere kontakt med borger samt borger og virksomheder under

virksomhedsrettede forløb. Interviews med casekommunerne viser, at de ekstra ressourcer omsæt-

tes til et mere fleksibelt møde med borgere og virksomhederne, hvor jobformidleren fx:

•

gennemfører samtaler på nye måder og uden for jobcenterets ramme, arrangerer hentning

af borger i eget hjem, deltager i trepartssamtaler og varetager kontakt til behandlings-/træ-

ningstilbud

•

etablerer match og forventningsafstemmer med arbejdergiver, udarbejder arbejdsaftale, gi-

ver overblik over indtægt ved ordinære timer, hjælper med at planlægge børnepasning,

•

varetager løbende opfølgning og dialog om fx håndtering af fravær, bekymringer og utryg-

hed, indberetning af SKAT, øgning af ordinære timer, mv

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: Orientering om evaluering af "Flere skal med", fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af ’Flere skal med’: Hovedrapport

I casekommunerne vurderer medarbejderne, at de har haft samtaler med borgerne med ca. 4-6

ugers kadence i gennemsnit. Alle fagpersonerne har desuden løbende telefonisk kontakt og med

varierende intensitet igennem forløbet alt efter behov. I casekommunerne er der et generelt billede

af, at opfølgningen intensiveres ifm. virksomhedsplacering, hvor der ofte er opfølgning på ugebasis

eller hver 14. dag.

Motiverede medarbejdere/opbakning til indsatsen

Fra dialogen med kommunerne er det tydeligt, at der er en stor begejstring for at arbejde med

indsatsmodellen. Der har været en meget stor opbakning til indsatsmodellen som helhed blandt

ledelse og medarbejdere. Kommunerne giver udtryk for, at indsatsens kerneelementer i høj grad

giver mening og skaber en ny og relevant retning for indsatsen. Der er en tro på, at der faktisk

kan skabes resultater med målgruppen. Overordnet er medarbejderne drevet af et ønske om at

kunne hjælpe borgerne, og der er især fire faktorer, som medarbejderne fremhæver som særligt

motiverende:

•

Fleksible rammer for indsatsen:

Når der er mulighed for at reagere hurtigt, kan medarbej-

derne handle på borgerens motivation, når den opstår. I praksis kan fleksibiliteten udmøntes

ved at samtaler kan fremrykkes, afholdes uden for kontoret eller ved mulighed for løbende re-

vurdering af borgerens jobplan, så der kan igangsættes understøttende indsatser, bevilges

hjælpemidler, mv.

•

Organisering, der sætter medarbejdernes kompetencer i spil:

Det motiverer medarbej-

derne, når deres kompetencer ift. indsatsen får mulighed for at komme i spil. Kommunerne har

inden for rammerne af indsatsmodellen fundet forskellige veje til at understøtte dette fx via

etablering af små resultatteams, makkerskaber mellem personlige jobformidlere og virksom-

hedskonsulenter, eller samling af alle opgaver omkring borgeren på én medarbejder.

•

Sagssparring som vej til løbende udvikling af indsats og kompetencer:

En stor del af

kommunerne har arbejdet med kollegial og ledelsesmæssig sparring for at understøtte udvik-

ling i borgerforløbene. Fagpersonerne oplever det som motiverende, at de i indsatsen har haft

mulighed for at søge sparring og drøfte muligheder i borgerforløbet med kollegaer. Sparring

kan foregå ved, at fagpersonerne samles og drøfter deres arbejde med indsatsen ud fra kon-

krete sager. I nogle kommuner er der også iværksat modeller, hvor kolleger går med i hinan-

dens samtaler og giver feedback til hinanden. For fagpersonerne betyder det, at der kommer

nye øjne og inspiration ind på deres indsats, og udfordringer kan identificeres og overkommes

hurtigere.

•

Synliggørelse af de gode resultater:

Kommunerne har her arbejdet med forskellige tilgange

fx teammøder eller tavlemøder med fokus på resultater, opfølgning med afsæt i visuelle værk-

tøjer i afdelingen, der kan synliggøre, hvor mange der er i job, samt tid til at dele succeshistorier

på teammøder. Succeshistorierne fremmer fagpersonernes tro på indsatsen og fokus på de fæl-

les resultater med at udvikle borgerne.

Ledelsesfokus

To ud af tre kommuner vurderer, at ledelsesfokus har været væsentligt for at lykkes med en god

implementering af indsatsen, og casebesøgene peger på, at det både har været væsentligt for at

sikre fokus på mål og succeskriterier for indsatsen, men også for at skabe de rette rammer for, at

medarbejderne har kunnet arbejde fleksibelt og virksomhedsrettet med borgerne.

Den ansvarlige leder er gået langt ind i maskinrummet med ledelsesmæssig sparring på de enkelte

borgerforløb for at sikre, at der har været fokus på at skabe fremdrift i borgernes forløb ud i virk-

somhederne og med fokus på ordinære timer:

•

Ledelsen tager ansvar for faglig retning for visitationen

En af vejene til at sikre en ensartet visitation har været, at ledelsen er gået meget tæt på de

enkelte borgeres hidtidige forløb og har sat sig i spidsen for at sætte en faglig retning for visi-

tationen. I nogle casekommuner er der set eksempler på, at ledelsen har været tæt inde i for-

ståelsen af målgruppen ved at gå ind i visitationsprocessen sammen med sagsbehandleren.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: Orientering om evaluering af "Flere skal med", fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af ’Flere skal med’: Hovedrapport

•

Der er også eksempler på kommuner, der har samlet et tværfagligt panel for at sikre flere

kompetencer til at se muligheder for borgerne og give anbefalinger til det kommende forløb.

Ledelsesmæssig sparring som vej til at fastholde udviklingsfokus i borgerforløb

Efter visitation har det været nødvendigt at ledelsen går tæt på borgerforløbene for at hjælpe

medarbejderne i at se næste udviklingsskridt. For ledelsen har det også handlet om at have en

tæt fornemmelse af, hvad der er svært, og hvor der er behov for af afbryde forløb, f.eks. med

at stoppe en virksomhedsplacering. Casebesøgene peger på, at det opleves som motiverende

for medarbejderne at få den faglige dialog og også få anerkendelse for gode resultater, der kan

opnås gennem en en-til-en-dialog om fremdriften i egne sager. I de fleste kommuner har den

ledelsesmæssige sparring haft karakter af at stå til rådighed for sagsdrøftelser eller en fast

sagsgennemgang mellem leder og medarbejder.

Produktionsstyring sikrer grundlag for en målrettet dialog mellem medarbejdere og

ledelse om resultater og fremdrift i de enkelte borgersager

Evalueringen viser at der er udviklet en række forskellige tilgange til produktionsstyring og at

ledelsen på den vis har sikret en tæt styring af, at der faktisk er fremdrift/progression i sa-

gerne. Erfaringen er at ledelsen herved skaber et dialoggrundlag mellem leder og medarbej-

dere ift. de næste skridt omkring indsatsen. I mange casekommuner har ledelsen også an-

vendt overblik over den enkelte medarbejders sagsstamme til at drøfte de næste skridt for de

enkelte borgere. Det er tæt faglig ledelse der understøtter medarbejderne i at træffe beslutnin-

gen og sikre fremdrift i forløbet.

Der er behov for løbende faglig dialog, udvikling og justering af indsatsen

Evalueringen peger på, at ledelsen med fordel kan understøtte den fælles faglige dialog blandt

medarbejderne. Dette understøtter medarbejderne i at se næste skridt for borgeren, når de

har svært ved selv at identificere udviklingspotentialet, at drøfte behovet for supplerende ind-

satser, samt via succeshistorier at opbygge troen på indsatsen.

Implementeringsgreb

Monitorering og sagssparring har været væsentlige implementeringsgreb for skabe den

nødvendige forandring

På tværs af de forskellige rammer i kommunerne peger to ud af tre kommuner på, at STAR’s moni-

toreringsrapporter har været væsentlige greb til en god implementering. Det har især understøttet

et overordnet fokus på og løbende dialog om målene for indsatsmodellen. Suppleret af lokal pro-

duktionsstyring har det bidraget til et løbende fokus på at få indsatsen i mål ift. indsatsmodellens

succeskriterier.

Tre ud af fem kommuner peger også på, at sagssparring har været et væsentligt greb for at nå i

mål med implementeringen. Det har bidraget til at skabe inspiration og faglig dialog/udvikling for

den medarbejdergruppe, der har været tilknyttet. Evalueringen peger på, at det er med til at un-

derstøtte medarbejdernes motivation for en indsats, hvor der ofte arbejdes med små udviklingsskridt

og et langsigtet arbejdsmarkedsperspektiv.

Kommuner med lav parathed for indsatsen har haft større udbytte af de centrale imple-

menteringsgreb

Kommunerne har i nogen grad gjort brug af de centralt udbudte implementeringsunderstøttende

aktiviteter, men har også løbende selv udviklet egne redskaber og aktiviteter, da der har været stor

forskel på behovene i de 88 kommuner. Kommuner, der har haft den laveste parathed, vurderer i

højere grad end kommuner med høj parathed, at de centrale implementeringsaktiviteter har været

væsentlige for en god implementering.

Store og mellemstore kommuner med en god volumen i indsatsen har lettest ved at pro-

fitere af centrale implementeringsinitiativer

De store og mellemstore kommuner vurderer også udbyttet af de centralt udbudte implementerings-

greb højere end de små kommuner.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: Orientering om evaluering af "Flere skal med", fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af ’Flere skal med’: Hovedrapport

På tværs af parathed, volumen i indsats mv. er der en forskel i behov for implementeringsstøtte.

Det peger på, at der, i denne type implementeringsproces med stor skala, er behov for et betydeligt

fokus på, hvordan forskellige behov rammes af de centrale implementeringsaktiviteter.

16 kommuner har formået at rykke sig fra en parathed (fidelitet) under medianscoren til en fidelitet

i indsatsmodellen, der ligger over medianscoren ved udgangen af projektperioden. Det, der kende-

tegner disse kommuner, er, at de i højere grad har fået udbytte af de centrale implementeringsgreb.

Det peger på, at de centrale implementeringsgreb er virkningsfulde, når de sættes i spil.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: Orientering om evaluering af "Flere skal med", fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af ’Flere skal med’: Hovedrapport

IMPLEMENTERING AF

’FLERE

SKAL MED’

Intentionen i ’Flere skal med’-indsatsen

har været at styrke den borgerrettede indsats gennem en

styrket relation med borgerne og inddragelse af borgerne i eget forløb. Derudover bygger ’Flere

skal

med’ på en øget virksomhedsretning af indsatsen og at få styrket fokus på borgernes udvikling i de

virksomhedsrettede forløb. Relationsopbygningen til borgere og virksomheder har således været

helt centrale elementer i ’Flere skal med’.

Formålet med dette kapitel er for det første at vise, i hvilken grad kommunerne er lykkedes med

implementeringen af indsatsmodellen henover projektperioden. For det andet er formålet at sætte

fokus på de områder, hvor der særligt kan trækkes nogle generelle læringspunkter ud af arbejdet

med indsatsmodellen. Herunder i særlig grad, hvad der kræver et særligt fokus, når der skal arbej-

des med at styrke relationer og samspil med både borgere og virksomheder.

Henover projektperioden er der målt på kommunernes egen oplevelse af at kunne arbejde i tråd

med intentionen i de enkelte kerneelementer af indsatsmodellen. Igennem nulpunktsmåling, midt-

vejs- og slutevaluering er der spurgt ind til kommunernes (både medarbejdere og ledernes) ople-

velser af egen evne til at arbejde med indsatsmodellen. Udvalgte spørgsmål om bestemte indsat-

ser/aktiviteter i indsatsmodellen har været tilbagevendende fokuspunkter for at få et billede af gra-

den af nøjagtighed, hvormed indsatsmodellen er blevet implementeret (også kaldet fidelitet i ind-

satsen).

Fideliteten er målt med afsæt i de seks kerneelementer, som kommunerne har arbejdet med i

’Flere

skal med’. De seks kerneelementer, som kommunerne har arbejdet med, rummer kort fortalt føl-

gende elementer:

Kerneelement 1:

Borgerens eget jobmål sætter retning

Kerneelement 2:

Borger får en personlig jobformidler med kendskab til arbejdsmarkedet (Indivi-

duel støtte)

Kerneelement 3:

Borger finder et individuelt jobmatch med kolleger og arbejdsopgaver ”der kan

vokse”

(Individuelt match).

Kerneelement 4:

Borger og virksomhed indgår klare aftaler om timer, opgaver, opfølgning og ordi-

nære timer

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: Orientering om evaluering af "Flere skal med", fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af ’Flere skal med’: Hovedrapport

Kerneelement 5:

Borger støttes gennem en ressourcefokuseret tilgang

Kerneelement 6:

Borger får løbende opfølgning med fokus på fastholdelse og progression mod or-

dinære timer

Kommunerne har rykket sig markant på fideliteten i indsatsmodellen

Resultaterne af evalueringen viser,

at der på tværs af alle seks kerneelementer i ’Flere skal med’ er

sket en markant fremgang i kommunernes arbejde. Overordnet set peger resultaterne på, at kom-

munerne i høj grad har taget projektets indsatsmodel til sig, jf. figuren nedenfor.

Figur 3-5: Fidelitet på kerneelementer

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse om fidelitet i indsatsen til alle. Figuren udgøres af summerede opgørelser af jobcentrenes

vurderinger. Svarene er således aggregeret på kommuneniveau, hvilket vil sige, at der er udregnet et gennemsnit på tværs af

besvarelser inden for kommunen.

Note: 1 = laveste grad af fidelitet, 5 = højeste grad af fidelitet. N= 49-83 kommuner varierende efter spørgsmålet. I nul-

punktsanalysen er sagsbehandlere og personlige jobformidlere, der skulle arbejde med målgruppen, spurgt. I midtvejsevalue-

ringen og slutevalueringen er medarbejdere med en sagsstamme i ’Flere skal med’ spurgt.

Figuren baserer sig på data fra spørgeskemaer til ledere og medarbejdere. For hvert kerneelement

er der udvalgt et antal spørgsmål, som samlet er vurderet til at kunne give et billede af kommuner-

nes arbejde med det specifikke kerneelement. Spørgsmålene har været skalabaseret fra 1-5, hvor

1 f.eks.

angiver ”slet ikke” mens 5 angiver ”I meget høj grad”.

Der er altså med samvejning af

kommunernes svar på bestemte spørgsmål opnået et udtryk for, om indsatsens kerneelementer er

blevet implementeret efter intentionen i indsatsmodellen eller fideliteten i kommunernes indsats.

De tre farver i figuren ovenfor repræsenterer de tre målinger fra hhv. nulpunkt, midtvejs- og slut-

evaluering, hvor det fremgår, at kommunerne samlet set arbejder mere fidelt med indsatsmodellen

henover projektperioden, da svarene på surveyen fra slutevalueringen i højere grad nærmer sig 5.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: Orientering om evaluering af "Flere skal med", fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af ’Flere skal med’: Hovedrapport

Analyserne af kommunernes svar (se bilagsrapport 2) viser også, at der er mange nuancer i kom-

munernes vurderinger. Resultaterne fra nulpunktsmålingen viste b.la., at kommunerne har haft me-

get forskellige udgangspunkter for at kunne arbejde med indsatsmodellen. Nogle kommuner har

været en del af lignende tidligere forsøg, herunder JobFirst-forsøget, og har derfor været vant til at

arbejde med indsatsmodellen. For andre kommuner har været en meget stor omstilling at arbejde

med denne type af intensiv virksomhedsrettet indsats for gruppen af langvarige og aktivitetsparate

kontanthjælpsmodtagere.

Ved midtvejsevalueringen var der stadig en række områder omkring især det job- og virksomheds-

rettede arbejde, som rummede forbedringspotentialer for kommunerne. Områder, hvor kommu-

nerne endnu ikke bredt set fulgte intensionerne i indsatsen (særligt kerneelement 1 og 4). I slut-

evalueringsfasen peger resultaterne på, at kommunerne har formået at løfte de områder, hvor der

ved midtvejsevalueringen blev peget på muligheder for forbedring. Der er dog stadig store forskelle

på udviklingen af de forskellige parametre.

Den klart største fremgang fra nulpunktsanalysen til slutevalueringen er sket for kerneelementerne:

➢

1: Borgerens eget jobmål sætter retning.

Her er kommunerne gået fra ca. 2 til ca. 4 på fidelitetsindikatoren. Det er et resultat af, at

kommunerne har angivet, at en større andel af borgerne har et CV, og at medarbejderne har

angivet, at det i højere grad er borgerens eget mål, som sætter retning for jobmålet.

➢

2: Individuel støtte.

Her er kommunerne gået fra ca. 1,5 til ca. 4 på fidelitetsindikatoren, hvilket betyder, at kom-

munerne mere er gået fra at svare

”Slet ikke” eller ”I mindre grad” og til at svare ”I høj grad”

til f.eks. spørgsmålene om, hvorvidt jobformidleren mener, at borgeren kontinuerligt vil have

samme jobformidler, og at jobformidleren har kendskab til det lokale arbejdsmarked.

Figur 4-2: Spredning og medianscore for kommunernes fidelitet på kerneelementerne

Kilde: Bygger på surveyresultater fra kommunerne, hvor kommunerne på en række spørgsmål har vurderet, i hvor høj grad

der arbejdes med bestemte elementer i indsatsmodellen. Der er udvalgt en række spørgsmål indenfor hvert kerneelement,

som indgår i en samlet score for, hvordan kommunerne arbejder i tråd med indsatsmodellen. Det fremgår af delrapport 2,

hvilke elementer der indgår i den samlede score for kommunernes fidelitet.

I figur 4-2 er der givet et billede af kommunernes udgangspunkt og bevægelse indenfor kerneele-

menterne i indsatsmodellen. Figuren viser, at det særligt er indenfor de nævnte 4 kerneelementer

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: Orientering om evaluering af "Flere skal med", fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af ’Flere skal med’: Hovedrapport

(kerneelement 1, 3, 4 og 6), der har været det laveste udgangspunkt for kommunerne. Der er skabt

et markant løft i medianscoren for hvert af disse kerneelementer henover projektperioden, men det

har taget tid og været krævende at nå derhen. Interview med casekommunerne har underbygget,

at der også ved projektperiodens udgang er behov for fokus på disse områder for at kunne fastholde

resultaterne med arbejdet.

Yderligere analyser viser, at resultaterne af implementeringsarbejdet ikke har været en større/min-

dre udfordring afhængigt af volumen i indsatsen. Når der opdeles på store og små kommuner samt

volumen i borgere er der således ikke nogen klare tendenser for afvigelser i den overordnede fide-

litet, jf. nedenstående tabel, hvor fideliteten indenfor hvert kerneelement er samvejet til en samlet

fidelitetsscore.

Tabel 3-1: Overordnet fidelitet opdelt på kommunestørrelse og volumen

Kommunestørrelse

Fidelitetsscore

0-25.000

4,1

25.001-50.000

4,0

Over 50.000

4,0

Antal borgere i

gruppe 1

Fidelitetsscore

Under 100

4,0

100-500

3,8

Over 500

4,0

Kilde: Egne beregninger på baggrund af spørgeskemaundersøgelse om fidelitet samt data fra STAR og DST.

Det er dog ikke alle kommuner, som er nået i mål med fideliteten i indsatsmodellen, og i de senere

kapitler analyserer vi nærmere, hvorvidt fideliteten har haft en betydning for, om borgerne er kom-

met i en virksomhedsrettet indsats eller har fået ordinære timer, og om det har betydning for fide-

liteten, om man har brugt implementeringsgreb udbudt af STAR osv.

De job- og virksomhedsrettede elementer i indsatsen har krævet særligt fokus

Fire ud af seks kerneelementer har krævet et særligt og vedvarende ledelsesfokus at få implemen-

teret. Det er i særlig grad de elementer i indsatsmodellen, som handler om at arbejde job- og

virksomhedsrettet med indsatsen for de aktivitetsparate borgere. Dvs. de elementer, der skal sikre

fundamentet for gode match til virksomheder, og som skal styrke relationen ud til virksomhederne.

Det er kerneelement 1, 3, 4 og 6.

Evalueringen peger således på, at følgende elementer af indsatsmodellen har krævet særligt fokus:

•

Kerneelement 1,

som handler om at få sat retning for indsatsen og etablere en plan med

afsæt i borgerens ressourcer, jobmål og eventuelle barrierer for job. Her har det været

særligt udfordrende

at udarbejde jobmål og CV med høj kvalitet.

En markant større andel

af målgruppen har gennem projektforløbet fået et CV og konkrete jobmål. Ved udgangen

af projektet er der fortsat en stor del af målgruppen, som ikke har et CV eller et konkret

jobmål. Det har igennem projektperioden vist sig som en barriere for fuld udbredelse og

aktiv anvendelse af CV’et, at det for medarbejderne kan være vanskeligt at finde mening i

at arbejde med CV og jobmål for hele målgruppen

–

især når borgeren ikke opleves klar til

en beskæftigelsesrettet indsats.

Kerneelement 3,

som handler om, at borgerens personlige jobformidler skal skabe et

match mellem borger og virksomhed. Evalueringen peger på, at det har krævet et særligt

fokus at

balancere det virksomhedsrettede arbejde med det borgervendte arbejde.

Indsats-

modellen

i ’Flere skal med’ arbejder med en proces i relationsarbejdet, som starter med

relationen til borger (kerneelement 2) og derefter går over i at udvide relationsarbejdet til

også at omfatte virksomheder. Personlige jobformidlere har således skullet arbejde med at

•

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: Orientering om evaluering af "Flere skal med", fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af ’Flere skal med’: Hovedrapport

balancere relationen med borgere og virksomheder og sikre plads til begge dele. Erfarin-

gerne fra projektet peger på, at det kræver en fokuseret opfølgning at sikre, at der kommer

fokus på det virksomhedsrettede arbejde.

•

Kerneelement 4,

der handler om at skabe klare aftaler mellem borger og virksomheder

ift. borgerens udvikling i virksomheden og mulighederne for ordinære timer. Her har det i

særlig grad været udfordrende at sikre

fokus på ordinære timer

fra start i virksomhedsfor-

løb. Kombinationen af virksomhedspraktik og ordinære timer er et væsentligt værktøj i

arbejdet med at skabe udvikling ud mod arbejdsmarkedet for borgerne i ’Flere skal med’.

Erfaringen fra mange kommuner er, at det er en stor omstilling for mange medarbejdere i

jobcentrene at gå i dialog med virksomhederne om ordinære timer.

Kerneelement 6

har fokus på, at der under et virksomhedsrettet forløb løbende er fokus

på progression og udvikling for borgerne. Her har det været særligt udfordrende at opbygge

virksomhedsnetværk, der kan bidrage målrettet med udvikling

af borgerne. Erfaringerne

fra casekommunerne peger på, at virksomhederne gerne bidrager til indsatsen for de akti-

vitetsparate, men netværket og de gode relationer til virksomhederne skal opbygges. Det

kan også kræve inddragelse af nye virksomheder for at finde de arbejdspladser, hvor der

er mulighed for udvikling i ordinære timer og gode beskæftigelsesperspektiver for borgerne.

•

I dette kapitel går vi tættere ind i resultaterne og erfaringerne med hver af disse elementer for at

give billeder af, hvad kommunerne har opnået på områderne, og hvad der udfordrer mulighederne

for at implementere og skabe resultater med indsatsen, samt hvilke løsninger kommunerne har

fundet i arbejdet med udfordringerne.

Meningsskabelse er væsentlig for, at jobmål og arbejdet med CV får høj kvalitet (kerne-

element 1)

I kerneelement 1 skal kommunerne arbejde med at afdække borgerens kompetencer og ønsker i

forhold til job, for at det kan danne afsæt for en jobrettet plan med et konkret jobmål.

Overordnet har kommunernes arbejde med kerneelement 1 udviklet sig positivt siden starten af

projektet. Der har i særlig grad været fokus på to delelementer

–

at der skal udarbejdes CV for

borgeren og arbejdes med at formulere konkrete jobmål, der kan ligge til grund for en jobplan.

En markant højere andel af målgruppen har ved projektets afslutning et CV. Det har imidlertid taget

tid at nå derhen og kommunerne er, ifølge egen vurdering, ikke i mål med indsatsen, før at alle har

et CV ved afslutningen af projektet, jf. figuren nedenfor.

Figur 4-2:

Fordeling af kommuner i forhold til vurdering af, hvor stor en andel af borgerne i ’Flere skal

med’ der har et CV

Kilde: Surveydata. I nulpunktsanalysen er sagsbehandlere og personlige jobformidlere spurgt (n=83). I midtvejsevalueringen

er alle medarbejdere med en sagsstamme spurgt (n=80). Ved slutevalueringen er alle medarbejdere med en sagsstamme

spurgt (n=70).

Note: Svar inddelt på kommuneniveau. Tal i labels angiver det antal kommuner, hvor den tilsvarende svarkategori var medar-

bejdernes gennemsnitlige svar.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: Orientering om evaluering af "Flere skal med", fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af ’Flere skal med’: Hovedrapport

Fidelitetssurveyen peger på, at arbejdet med konkret jobmål har haft en tilsvarende udvikling, jf.

figuren nedenfor. Flere casekommuner peger da også på, at CV’et først udarbejdes,

når borgeren er

klar til en jobrettet indsats.

Figur 4-3: Fordeling af kommuners vurdering af andel af borgere, der har formuleret et konkret jobmål

Kilde: Surveydata. I nulpunktsanalysen er sagsbehandlere og personlige jobformidlere spurgt (n=73 kommuner). I midtvejs-

evalueringen er alle medarbejdere med en sagsstamme spurgt (n=80 kommuner). Ved slutevalueringen er alle medarbejdere

med en sagsstamme spurgt (n=70 kommuner).

Note: Svar fra medarbejdere er beregnet som et gennemsnit på kommuneniveau. Procentandelen i labels angiver andelen af

kommunerne, som i gennemsnit har svaret f.eks.

”60-80 pct.”.

Når det er svært, handler det om, at det kræver meget støtte at komme frem til et godt resultat, da

borgeren typisk ikke har formelle kompetencer og også kan have svært ved at sætte ord på egne

kompetencer. Derudover kan der være udfordringer med at anvende digitale løsninger til at sætte

et CV op. Nogle medarbejdere giver også udtryk for, at de har svært ved at se mening med udar-

bejdelsen, før borgeren er klar til en egentlig jobrettet indsats, jf. boksen nedenfor.

Boks 4-1: Udfordringer og mulige veje ift. arbejdet med CV

Kilde: Interviews og workshops ifm. casebesøg.

Det er en entydig vurdering blandt de fagpersoner, der er interviewet i forbindelse med midtvejs-

og slutevalueringen, at det bidrager positivt til forløbet, når der tales om ressourcer, ønsker og

drømme. Drøftelserne af CV og jobmål understøtter, efter medarbejdernes vurdering, dette fokus.

Det bidrager til et skift i borgernes perspektiv på egne fysiske og psykiske sygdomsbarrierer. Fag-

personerne vurderer, at barrierer, der tidligere har forhindret borgerne i at modtage en virksom-

hedsrettet indsats, træder markant i baggrunden.

Det kan derfor også være vigtigt - i implementeringen af indsatsen - at have fokus på, at der

så

tidligt som muligt udarbejdes et CV og påbegyndes arbejdet med jobmål.

Det kan bidrage til at

modne borgerne til den virksomhedsrettede indsats tidligere.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: Orientering om evaluering af "Flere skal med", fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af ’Flere skal med’: Hovedrapport

Boks 4-2: Udfordringer og mulige veje ift. arbejdet med jobmål

Kilde: Interviews og workshops ifm. casebesøg.

De besøgte casekommuner har i en række tilfælde arbejdet med at understøtte indsatsen med CV

og jobmål ved at have et tilbud eller medarbejdere, der er specialiseret i arbejdet med CV og jobplan.

Det rummer den styrke, at der er en ensartethed i arbejdet med at etablere CV’et, og at det er

medarbejdere, der udfører opgaven, som er specialiserede i og har stærke kompetencer ift. at om-

sætte borgernes erfaringer til kompetencer, der kan skabe værdi i en virksomhed. Det rummer dog

også en risiko for, at personlig jobformidler ikke kender baggrunden for det beskrevne og dermed

har vanskeligere ved at oversætte CV’et til jobmuligheder og jobmål.

På den måde kan det øge

risikoen for, at CV’et ikke bliver en

aktiv del af det videre forløb og ikke bliver et dynamisk redskab,

der løbende udvikler sig.

Uanset hvilken model der anvendes, peger resultaterne på, at det er

vigtigt ikke bare at have fokus

på, hvordan der skabes kvalitet i det første CV og jobmål, men også hvordan det anvendes i den

løbende dialog med borgerne.

Det udfordrer at få det virksomhedsrettede arbejde ind under huden (kerneelement 3)

I ’Flere skal med’ skal indsatsgruppen tildeles en personlig jobformidler, som skal sikre et godt og

sammenhængende forløb for borgeren og hjælpe med at skabe eller genskabe kontakten til arbejds-

markedet.

Personlige jobformidlere har således skullet arbejde med at balancere relationen med borgere og

virksomheder og sikre plads til begge dele. Erfaringerne fra projektet peger på, at det kræver en

fokuseret opfølgning at sikre, at der kommer fokus på det virksomhedsrettede arbejde.

Fidelitetssurveyen viser overordnet en forbedring i kommunernes arbejde med jobformidlernes re-

lation til borgerne og koordination med aktører rundt om borgeren.

Ved slutevalueringen opleves der særligt fremgang i jobformidlernes kendskab til arbejdsmarkedet.

Det gælder særligt jobformidlernes adgang til et virksomhedsnetværk, som de kan samarbejde med

om målgruppen.

Fidelitetssurveyen viser, at fagpersonernes vurdering af egen viden om jobmuligheder på det lokale

arbejdsmarked er gået frem siden nulpunktsanalysen.

Ved nulpunktsanalysen vurderede 72 pct., svarende til 57 ud af 79 kommuner, at de personlige

jobformidlere i meget høj eller i høj grad har viden om jobmuligheder på det lokale arbejdsmarked.

Ved slutevalueringen vurderer 83 pct., svarende til 59 ud af 71 kommuner, at dette gør sig gæl-

dende, jf. figur 4-4.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: Orientering om evaluering af "Flere skal med", fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af ’Flere skal med’: Hovedrapport

Figur 4-4: Fordeling af kommuner i forhold til, i hvilken grad de personlige jobformidlere vurderer at have

viden om det lokale arbejdsmarked

Kilde: Surveydata. I nulpunktsanalysen er sagsbehandlere og personlige jobformidlere spurgt (n=79). I midtvejsevalueringen

er alle medarbejdere med en sagsstamme spurgt (n=50). I slutevalueringen er alle medarbejdere med en sagsstamme spurgt

(n=71).

Note: Svar fra medarbejdere er efterfølgende beregnet som et gennemsnit på kommuneniveau. Procentandelen i labels angi-

ver andel af kommuner, som i gennemsnit har svaret f.eks.

”i nogen grad”.

Overordnet er der sket en markant forbedring fra nulpunktanalysen til slutevalueringen i kommu-

nernes arbejde med kerneelement 3 om at etablere et individuelt jobmatch for borgere med kolleger

og arbejdsopgaver, ”der kan vokse”. Fidelitetssurveyen

viser en forbedring i både kommunernes

arbejde med at støtte borgere til at konkretisere jobmål og til at opsøge og kontakte virksomheder.

Figur 4-5: Kommunernes fordeling i forhold til, i hvilken grad jobformidlerne hjælper borgerne med at op-

søge og kontakte relevante virksomheder

Kilde: Surveydata. I nulpunktsanalysen er sagsbehandlere og personlige jobformidlere spurgt (n=79). I midtvejsevalueringen

er alle medarbejdere med en sagsstamme spurgt (n=49).  I

slutevalueringen

er alle medarbejdere med en sagsstamme spurgt

(n=69).

Note: Svar fra medarbejdere er efterfølgende beregnet som et gennemsnit på kommuneniveau. Procentandelen i labels angi-

ver andelen af kommunerne, som i gennemsnit har svaret f.eks.

”i nogen grad”.

De personlige jobformidleres oplevelse af, i hvor høj grad de hjælper borgerne med kontakt til virk-

somheder, har især udviklet sig positivt i projektperioden, jf. boksen nedenfor. Det er dog fortsat

oplevelsen fra casebesøg, at det er en udfordring at sikre, at personlige jobformidlere understøttes

i at finde den rette balance i brug af ressourcer mellem relationsopbygning til borgere og det virk-

somhedsvendte arbejde. Det er væsentligt, at de personlige jobformidleres kompetencer inden for

det virksomhedsrettede arbejde øges uden at gå på kompromis med relationsarbejdet med borgere,

f.eks. ved målstyring.

De centrale udfordringer ift. balanceringen af jobformidlerens fokus samt eksempler på løsninger på

disse udfordringer er skitseret i boksen nedenfor.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: Orientering om evaluering af "Flere skal med", fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af ’Flere skal med’: Hovedrapport

Boks 4-3: Udfordringer og mulige veje, ift. at personlig jobformidler kan balancere fokus mellem borger-

og virksomhedsrettet arbejde

Kilde: Interviews og workshops ifm. casebesøg.

Hvis det er den personlige jobformidler, der skal foretage matchet, er det afgørende, at der løbende

tilføres viden om det lokale arbejdsmarked og muligheder på arbejdsmarkedet samt eventuelt kon-

krete placeringsmuligheder. Hvis det er en virksomhedskonsulent, der assisterer med jobmatchet,

er det væsentligt, at den personlige jobformidler tager ansvar for at finde realistiske jobmål, som

giver virksomhedskonsulenten et godt grundlag for at leve op til borgernes forventninger.

Arbejdet med

ordinære timer

kalder stadig på stor opmærksomhed (kerneelement 4 og

Før den endelige aftale om et virksomhedsforløb fastlægges mellem en borger og en virksomhed,

skal der ifølge indsatsmodellen indgås en arbejdsaftale, jf. beskrivelsen af kerneelementerne. Ar-

bejdsaftalen skal bidrage til en forventningsafstemning om forløbet og målet med indsatsen og på

den måde tjene som et udgangspunkt for den senere opfølgning.

Kombinationen af virksomhedspraktik og ordinære timer er et væsentligt værktøj i arbejdet med at

skabe udvikling

ud mod arbejdsmarkedet for borgerne i ’Flere skal med’. Erfaringen fra mange kom-

muner er, at det er en stor omstilling for mange medarbejdere i jobcentrene at gå i dialog med

virksomhederne om ordinære timer.

Fidelitetsmålingen blandt ledere og medarbejdere i kommunerne har haft fokus på lederne og med-

arbejdernes vurderinger af, i hvor høj grad der indgås arbejdsaftaler med virksomheder, der omfat-

ter klare aftaler om opgaver, arbejdstid, delmål og ordinære timer.

Figur 4-6: Fordeling af kommuner i forhold til vurdering af, om arbejdsaftalen med virksomheder indehol-

der en klar aftale om ordinære timer fra starten af forløbet

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: Orientering om evaluering af "Flere skal med", fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af ’Flere skal med’: Hovedrapport

Kilde: Surveydata. I nulpunktsanalysen er sagsbehandlere og personlige jobformidlere spurgt (n=79). I midtvejsevalueringen

er alle medarbejdere med en sagsstamme spurgt (n=80). I slutevalueringen er alle medarbejdere med en sagsstamme spurgt

(n=64).

Note: Svar fra medarbejdere er efterfølgende beregnet som et gennemsnit på kommuneniveau. Procentandelen i labels angi-

ver andelen af kommunerne, som i gennemsnit har svaret f.eks.

”60-80 pct.”

Resultaterne af fidelitetssurveyen og interviews med casekommuner peger på, at aftalerne primært

har haft fokus på arbejdstimer, opgaver og delmål for progression. Resultaterne peger også på, at

det har været svært for kommunerne at få indbygget ordinære timer i aftaler med virksomheder.

Ledere og medarbejdere vurderer dog, at inddragelse af ordinære timer sker i større omfang i slut-

evalueringen end ved nulpunktsmålingen.

Det er også kommunernes egen vurdering i fidelitetssurveyen, at der ved slutevalueringen er en

højere grad af fokus på opfølgning på ordinære timer, end der har været tidligere. 33 ud af 48

kommuner (knap 70 pct.) vurderer, at der i meget høj eller i høj grad er fokus på progression i

ordinære timer, jf. figur 4-7 nedenfor.

Figur 4-7: Fordeling af kommuners vurdering af, i hvor stor en andel af sagerne kommunerne har fokus på

progression i ordinære timer i deres opfølgning

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse. Note: Resultater aggregeret på kommuneniveau. Tal i labels angiver, i hvor mange kommu-

ner dette var medarbejdernes gennemsnitlige svar. I midtvejs -og

slutevalueringen er personlige jobformidlere i ’Flere skal

med’ spurgt

(n=48). I nulpunktsanalysen er koordinerende sagsbehandlere og personlige jobformidlere, der kommer til at be-

skæftige sig med indsatsen, spurgt (n=79).

Kommunerne oplever, at de ved slutevalueringen står stærkere i forhold til opfølgningen på borge-

rens forløb, som er knyttet til indsatsmodellens kerneelement 6. Kommunernes vurdering af egen

indsats i opfølgningen i forhold til virksomhedsplaceringer generelt og mod ordinære timer specifikt

har fået et løft.

Resultaterne peger dog også på, at der kan være grund til at sætte ekstra spot på opfølgningen på

ordinære timer i jobcentrene, så der skabes en større opmærksomhed omkring resultaterne med

ordinære timer. Der er således ikke tegn på, at oplevede resultater ift. fokus på ordinære timer ved

aftaleindgåelse og opfølgning afspejler gode resultater ift. ordinære timer.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: Orientering om evaluering af "Flere skal med", fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af ’Flere skal med’: Hovedrapport

Boks 4-4: Udfordringer og mulige veje ift. at styrke fokus på ordinære timer fra start

Kilde: Interviews og workshops ifm. casebesøg.

Interviewene med casekommunerne peger på, at det, der kan udfordre kommunerne, er, at det er

vanskeligt at stille krav til virksomhederne og tale med virksomhederne om ordinære timer i opstar-

ten af et virksomhedsforløb. Der er en oplevelse af, at virksomhederne vil opbygge en relation og

konstatere, om borgeren fungerer godt på arbejdspladsen, før virksomheden binder sig til ordinære

timer.

Samtidig peger fagpersonerne på, at de ofte bliver overraskede over den positive effekt, det har på

borger og virksomhed, når der startes en dialog om ordinære timer. Fagpersoner i casekommunerne

har derfor også erfaret, at de skal turde at gå i dialog og stille krav om progression og lønnede timer

til virksomhederne.

Medarbejderne i casekommunerne giver udtryk for, at der er en bevægelse i gang med at få yderli-

gere fokus på ordinære timer i opfølgningen hos virksomheder og få udbygget netværket af virk-

somheder. Det har været en læreproces, idet medarbejderne ikke er vant med opgaven om at for-

handle løbende justeringer af vilkårene under et virksomhedsrettet forløb.

I nogle kommuner har det krævet, at virksomhedsnetværket bliver fornyet for derved at sikre, at

der samarbejdes med virksomheder, som er villige til at udvikle borgere gennem ordinære timer.

Fidelitetssurveyen peger på, at de personlige jobformidleres oplevelse af at have et tilstrækkeligt

virksomhedsnetværk er forbedret i forhold til vurderingen hos nøglefagpersoner i nulpunktsanaly-

sen.

62,6 pct., svarende til 50 ud af 80 kommuner, vurderede ved nulpunktsanalysen, at de personlige

jobformidlere i meget høj eller i høj grad oplevede at have et veludbygget netværk af virksomheder.

I slutevalueringen vurderer 81,1 pct., svarende til 57 af 70 kommuner, at dette gør sig gældende,

jf. figuren nedenfor.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: Orientering om evaluering af "Flere skal med", fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af ’Flere skal med’: Hovedrapport

Figur 4-8: Fordeling af kommuner i forhold til, i hvilken grad de personlige jobformidlere vurderer at have

adgang til et veludbygget netværk af virksomheder

Kilde: Surveydata. I nulpunktsanalysen er sagsbehandlere og personlige jobformidlere spurgt (n=80). I midtvejsevalueringen

er alle medarbejdere med en sagsstamme spurgt (n=50). I slutevalueringen er alle medarbejdere med en sagsstamme spurgt

(n=71).

Note: Svar fra medarbejdere er efterfølgende beregnet som et gennemsnit på kommuneniveau. Procentandelen i labels angi-

ver andelen af kommunerne, som i gennemsnit har svaret f.eks.

”i nogen grad”.

Slutevalueringen peger altså på en forbedring i de personlige jobformidleres oplevelse af et velud-

bygget netværk.

Resultaterne peger også på, at det har taget tid at nå derhen. De casebesøg, som er gennemført ad

tre omgange i projektperioden, peger på, at der ligger udfordringer i, hvilke kompetencer de per-

sonlige jobformidlere er gået ind til indsatsen med, men der kan også ligge udfordringer i de per-

sonlige jobformidleres oplevelse af muligheder for at opdyrke nyt netværk. Baggrunden for dette

kan f.eks. være mange forskelligartede opgaver, der ikke efterlader tid til direkte opsøgende ar-

bejde.

Boks 4-5: Udfordringer og mulige veje ift. at opbygge virksomhedsnetværk, der kan bidrage med udvikling

i ordinære timer

Kilde: Interviews og workshops ifm. casebesøg.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: Orientering om evaluering af "Flere skal med", fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af ’Flere skal med’: Hovedrapport

RESULTATER OG VIRKNINGER I PROJEKTET

Formålet med dette kapitel er at kunne give en samlet vurdering af, hvilke borgere som har deltaget

i projektet, hvilke resultater der er opnået, samt hvorvidt kommunernes fidelitet i indsatsen har haft

betydning for opnåelse af resultater. Med slutevalueringen gennemføres hovedsageligt en deskriptiv

evaluering, hvor det undersøges, hvilke resultater deltagerne har opnået i projektperioden. Der gen-

nemføres ikke en effektevaluering, da effekterne af indsatsmodellen blev evalueret med positive

resultater ved et lodtrækningsforsøg blandt 15 kommuner i JobFirst-projektet i 2016-2017. Dertil

kommer, at når kommunerne i løbet af projektperioden har udbredt indsatsmodellen til andre bor-

gere end de, som var en del af projektet, kan der opstå tvivl om, hvilke grupper som rent faktisk

har modtaget indsatsmodellen, og hvilke grupper som ville kunne fungere som kontrolgruppe.

Fokus i denne evaluering er derfor på, hvorvidt det kan lykkes at skalere JobFirst-indsatsmodellen,

som blev forsøgt på ca. 2.400 borgere,

og så op til ’Flere

skal med’

med samlet set

88 kommuner

og ca. 26.000 borgere med mere end 5 år i kontanthjælpssystemet.

Kommunerne har udbredt modellen allerede inden afslutning af projektet

Som omtalt i indledningen er nogle kommuner i projektperioden gået i gang med at udbrede ind-

satmodellen til andre borgere i kommunen. Dette er særligt interessant, da det siger det noget om

kommunernes opfattelse af succesen af projektet baseret på egne erfaringer.

Med baggrund i ovenstående gennemførte evaluator en ekstra spørgeskemaundersøgelse blandt

kommunerne i projektet for at få et indblik i omfanget af udbredelsen af

’Flere skal med’-indsatsen

til andre målgrupper.

Denne ekstra undersøgelse viste, at i 31 kommuner ud af projektets deltagende kommuner var det

besluttet at gennemføre en udbredelse af indsatsmodellen for ’Flere skal med’, jf. figuren nedenfor.

I 9 kommuner var der truffet en beslutning om at udbrede modellen til andre målgrupper, om end

det endnu ikke er gennemført.

Figur 4-1: Projektkommunernes udbredelse af indsatsmodellen til andre målgrupper

Ja, en udbredelse af indsatsmodellen er

besluttet og gennemført i projektperioden

Nej, det er ikke gennemført i projektperioden,

men vi har truffet beslutning om at udbrede

indsatsmodellen efter projektets afslutning

Nej, vi har ikke udbredt indsatsmodellen

i projektperioden, og vi har ikke truffet

beslutning om at gøre det fremadrettet

Ved ikke

Har Ikke besvaret surveyen

Kilde: Survey blandt projektkommunerne gennemført af evaluator.

Note: Fordelingen bygger på svar fra 67 ud af projektets kommuner. De resterende kommuner er illustreret med den grå søjle

nederst.

For de kommuner, som i projektperioden var gået i gang med at udbrede modellen, har langt de

fleste angivet, at det primært er udbredt til aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som ikke er

omfattet af ’Flere skal med’ (oftest

borgere med en ydelsesanciennitet på f.eks. 2-5 år). Enkelte

kommuner har også udbredt det til andre LAB-grupper (f.eks. borgere i ressourceforløb). Når der

spørges ind til, hvilke dele af ’Flere skal med’-modellen,

kommunerne har udbredt, er det i ca.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: Orientering om evaluering af "Flere skal med", fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af ’Flere skal med’: Hovedrapport

halvdelen af kommunerne kun den nuværende komponent for gruppe 1 (indsatsdelen), mens det i

den anden halvdel både er indsatsdelen og rehabiliteringskomponenten til gruppe 2.

’Flere skal med’-borgerne

For at kunne perspektivere resultaterne for deltagerne

i ’Flere skal med’ er der opstillet en sammen-

ligningsgruppe, som består af de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der har 3-5 år i kon-

tanthjælpssystemet på det tidspunkt, hvor ’Flere skal med’-gruppen

blev dannet. I og med kommu-

nerne kun har foretaget

visitation for borgerne i ’Flere skal med’ og ikke i sammenligningsgruppen,

er der ikke tale om fuldt sammenlignelige grupper. Men sammenligningsgruppen bruges til at sige

noget om, hvorvidt der også for andre grupper f.eks. er tendens til mere virksomhedsrettet indsats

eller lignende.

Noget af det, som kan have betydning for, hvorvidt kommunerne er lykkedes med at bringe borgerne

tættere på arbejdsmarkedet, er både deres tid på kontanthjælp og deres forudgående erfaringer

med virksomhedsrettede indsatser. Gruppen har pr. definition ikke arbejdsmarkedserfaring med

fuldtidsjob på mere end tre uger inden for de seneste fem år, og enkelte har op til ca. 20 års anci-

ennitet i kontanthjælpssystemet.

Det er dog ikke sådan, at det primært er de borgere, som har været længst tid i systemet, der er

blevet visiteret til gruppe 1, jf. figuren nedenfor. Dette resultat viser, at kommunerne på tværs af

tid i kontanthjælpssystemet rent faktisk har vurderet, at nogenlunde samme andel af borgerne har

et arbejdsmarkedspotentiale, og hvor de mener, at borgeren kan komme tilbage på arbejdsmarkedet

med den rette indsats.

Figur 4-2: Kategorisering af

’Flere

skal med

’-populationen

i maj 2019 på tværs af kontanthjælpsancienni-

tet

5-6 år

(n=5.550)

6-10 år

(n=12.936)

10-15 år

(n=4.603)

>15 år

(n=2.422)

Samlet

(n=25.461)

55%

56%

54%

51%

55%

34%

33%

35%

34%

11%

14%

11%

1: Indsatsgruppe

2: Rehabilitering

3: Ukontaktbar

Note: Procentfordelingerne summerer muligvis ikke til 100 pct. på grund af afrunding.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra STAR og DST

I bilagsrapport 1 bliver det gennemgået mere detaljeret, hvilke karakteristika og arbejdsmarkeds-

tilknytning

borgerne i ’Flere skal med’ har haft

inden opstarten på projektet. Det vigtigste herfra er,

at det oftere er kvinder, ufaglærte og indvandrere, der har været længst tid i kontanthjælpssyste-

met.

Analyserne af tidligere brug af virksomhedsrettede indsatser viser, at niveauet for tidligere delta-

gelse er på 30-40 pct. alt efter gruppe, hvilket viser, at selv med mange år på kontanthjælp har en

forholdsvis stor andel af borgerne kunnet deltage i aktive indsatser. Dette resultat understøtter, at

der på tværs af tid på kontanthjælp kan findes et arbejdsmarkedspotentiale.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: Orientering om evaluering af "Flere skal med", fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af ’Flere skal med’: Hovedrapport

Det er vigtigt at holde sig den tidligere erfaring med virksomhedsrettede indsatser for øje, da det

betyder, at ’Flere skal med’ bygger på en allerede eksisterende virksomhedsrettet

indsats i kommu-

nerne. Det siger også noget om,

at selv op til ’Flere skal med’-indsatsen

gik i gang, var der en andel

af borgerne, som rent faktisk deltog i forskellige typer af virksomhedsrettede indsatser eller opnåede

ordinære timer.

Det er lykkedes at rykke borgeren tættere på arbejdsmarkedet

Som

omtalt i indledningen har mange kommuner parallelt med ’Flere skal med’ arbejdet med om-

lægning af indsatsen til målgruppen, og flere kommuner har allerede besluttet sig for at udbrede

indsatsmodellen til andre målgrupper. Det betyder, at det må forventes, at borgerne i sammenlig-

ningsgruppen også har en stigning i bedre tilknytning til arbejdsmarkedet.

Som omtalt i indledningen har succeskriteriet i projektet været defineret som, at borgerne i gruppe

1 skal deltage

i ”virksomhedsforløb mv.”

. STAR har løbende selv målt på, hvorvidt kommunerne har

opnået succeskriteriet, da dette har været knyttet til udbetaling af projektmidler. Der er dog kun

fire kommuner, som ikke har

nået målet om de 40 pct. af gruppe 1 i ”virksomhedsforløb mv.”.

Udover at måle på ”virksomhedsforløb mv.” har evaluator også ønsket

at undersøge, hvorvidt pro-

jektet har ført til, at borgerne i højere grad er blevet afklaret hen mod f.eks. førtidspension, res-

sourceløb eller lignende. Dette er omtalt nærmere i bilag 1, hvor det f.eks. vises, at ca. 10 pct. af

gruppe 1 er blevet afklaret væk fra kontanthjælpssystemet, mens ca. 74 pct. fra gruppe 2 er blevet

afklaret videre.

I de nedenstående figurer sammenlignes borgere i gruppe 1 med hhv. hele

’Flere

skal med’-gruppen

og sammenligningsgruppen. Figur 4-3a viser andelen af borgere i virksomhedsforløb i 1-29 måneder

efter visitation. Som det fremgår, har grupperne et nogenlunde ensartet udgangspunkt på ca. 15-

20 procent. Der ses en gradvis stigning for alle grupper. Efter ca. 14 måneder opnår gruppe 1 en

højere tilknytning til virksomhederne, der øges i de følgende måneder. Efter 29 måneder resulterer

dette i, at gruppe 1 har opnået ca. 70 pct. i virksomhedsforløb, mens de øvrige grupper opnår

omkring 50 pct.

Figur 4-3a: Andel i virksomhedsforløb mv.

Figur 4-3b: Andel i beskæftigelse uden ydelse

Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra STAR og DST.

Man skal dog være en smule varsom med at konkludere kausalt på dette, da der jo er foretaget

visitation ind i gruppe 1, men denne visitation er ikke sket for sammenligninsgruppen.

Dette succeskriterium blev defineret bredt som en kontakt til det ordinære arbejdsmarked eller uddannelse og indeholder derfor: Virk-

somhedsrettet indsats, ordinære løntimer, fleksjob samt deltagelse i ordinær uddannelse.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: Orientering om evaluering af "Flere skal med", fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af ’Flere skal med’: Hovedrapport

Det er dog fortsat et interessant resultat, som viser at der også for sammenligningsgruppen har

været fokus på at bringe borgerne tættere på arbejdsmarkedet i samme periode.

Når der opgøres på andel, som har opnået beskæftigelse og samtidig ikke længere modtager nogen

form for overførsler, så kan der ikke observeres en forskel mellem gruppe 1 og sammenlignings-

gruppen, men gruppe 1 har dog klaret sig markant bedre end hele

’Flere Skal Med’-gruppen.

Dette

tyder på, at man er lykkedes med at visitere dem ind i gruppe 1, som har potentiale for at komme

tilbage til arbejdsmarkedet.

Hvis man udelukkende fokuserer ned på den del af

”virksomhedsforløb mv.”,

som omhandler bor-

gere, så gør det en forskel, hvorvidt man inkluderer ordinære timer opnået i forbindelse med løntil-

skud og fleksjob. Når man analyserer på opnåelse af ordinære timer, fremgår det, at der kan obser-

veres en forskel på opnåelse af ordinære timer ved siden af modtagelse af kontanthjælp, jf. figuren

nedenfor.

Figur 4-4: Opnåelse af ordinære timer. Eksklusiv løntilskud og fleksjob.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra STAR og DST.

Man skal igen ikke fortolke kausalt i sammenligningen mellem grupper, men det er interessant, at

det kan tyde på, at kommunerne i ’Flere

skal med’

har været ekstra opmærksomme på brugen af

ordinære timer som supplement til kontanthjælp, hvilket f.eks. kan være for at opfylde 225 timers-

reglen.

Brugen af virksomhedsforløb mv. samt ordinære timer har ikke været lige fordelt mellem kommu-

nerne, og der har været en tendens til, at jo større kommunerne har været, eller desto større volu-

men kommunerne har haft i gruppe 1, jo sværere har det været at lykkes med både ordinære timer

og virksomhedsforløb mv. jf. Tabel 4-2.

Tabel 4-2: Resultater opdelt på kommunestørrelse

Kommunestørrelse

Ordinære timer

Virksomhedsforløb mv.

0-25.000

37%

84%

25.001-50.000

31%

78%

Over 50.000

29%

77%

Antal borgere i gruppe 1

Ordinære timer

Virksomhedsforløb mv.

Under 100

34%

81%

100-500

26%

73%

Over 500

22%

72%

Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra STAR og DST.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: Orientering om evaluering af "Flere skal med", fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af ’Flere skal med’: Hovedrapport

Det er værd at bemærke, hvordan der trods alt ikke er nogen kommuner, som har under 44 pct. (jf.

bilagsrapport 1) af andel af gruppe 1 i virksomhedsrettet indsats (Furesø), mens enkelte kommuner

enten har fået alle eller stort set alle i gruppe 1 i kontakt med arbejdsmarkedet.

Tabel 4-3: Spredning i brug af virksomhedsforløb mv.

Virksomhedsforløb mv.

Minimum

1. kvartil

Median

3. kvartal

Maksimal

57%

73%

78%

84%

100%

Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra STAR og DST.

Af bilagsrapport 1 fremgår yderligere analyser af, hvorvidt borgerne er kommet tættere på arbejds-

markedet. Herfra kan det fremhæves, at der er foretaget analyser af borgernes baggrundskarakte-

ristikas betydninger for succesfulde udfald af variablerne beskrevet.

De enkelte værdier i nedenstående tabel skal derfor fortolkes som betingede forhøjede eller for-

mindskede sandsynligheder for succes relativt til en gennemsnitlig borger visiteret ind i indsatsgrup-

pen (gruppe 1). I analyserne

–

dog ikke vist

–

er der også betinget på forsørgelsesgrundlag i de-

cember 2016. I ingen af specifikationerne havde dette dog betydning, hvorfor variablerne er udeladt

af tabellen. Tabellens nederste linje indeholder gennemsnittet for populationen.

Tabel 4-4: OLS-resultater for evalueringens udfaldsmål for indsatgruppen (gruppe 1)

Virksom-

hedsforløb

Mand

Alder 40+

Indvandrer/efterkommer

Erhvervsfaglig uddannelse

Hospitalsbesøg 2017-18

Handicap

Historisk deltagelse (2015-

16)

Virksomhedsrettede indsatser

Ordinære timer

Gennemsnit

24 pct.

19 pct.

72 pct.

2 pct.

-2 pct.

-5 pct.

-2 pct.

-6 pct.

Afklaring

-3 pct.

-4 pct.

2 pct.

6 pct.

Ordinære

timer

3 pct.

-7 pct.

2 pct.

-3 pct.

-6 pct.

Virksom-

hedsrettet

indsats

Ren be-

skæftigelse

-10 pct.

1 pct.

-3 pct.

-4 pct.

2 pct.

-2 pct.

10 pct.

13 pct.

55 pct.

22 pct.

26 pct.

-7 pct.

65 pct.

9 pct.

30 pct.

15 pct.

Note: Alle inkluderede variabler er 0/1-variabler. Der er yderligere betinget på forsørgelsesgrundlaget i december 2016.

Alle repræsenterede værdier er alle statistisk forskellige fra nul på konventionelle signifikansniveauer. Udeladte værdier er alle

insignifikante i både statistisk og økonomisk betydning.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra STAR og DST.

Der er generelt små og varierende forklaringsgrad bag de socioøkonomiske variabler. Man kan derfor

ikke konkludere, at det kun er specifikke grupper eller specifikke baggrundskarakteristika, hvor der

kan observeres et arbejdsmarkedspotentiale. Men langt den største forklaringsgrad har tidligere

tilknytning til arbejdsmarkedet. Således har borgere, der tidligere har haft ordinære timer, f.eks. 55

procentpoint højere sandsynlighed alt andet lige for at være i ordinære timer i projektperioden.

Sammenhæng mellem fidelitet og resultater

I kapitel 3 blev det vist, at kommunerne er rykket markant på fideliteten i indsatsmodellen og i dette

kapitel er det vist, at kommuner er lykkedes med at skabe resultater. Det er derfor interessant at

undersøge, hvorvidt der kan påvises en sammenhæng mellem fideliteten målt via surveydata og

opnåelse af resultater i indsatsen målt via registeranalyser.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: Orientering om evaluering af "Flere skal med", fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af ’Flere skal med’: Hovedrapport

Vi kan illustrere, hvorvidt det rent faktisk kan have betydning, hvorvidt kommunerne arbejder fidelt

med de forskellige kerneelementer, ved at sammenholde kerneelementerne med resultaterne, jf.

figuren nedenfor.

Figur 4-6: Sammenhæng mellem fidelitet og virksomhedsforløb

0,9

0,8

0,7

0,6

0,5

0,4

0,3

0,2

0,1

0,5

1,5

2,5

3,5

4,5

Note: Regression mellem andel af kommunens borgere, der deltager i virksomhedsforløb mv. og kommunernes fidelitet.

N=71. Sammenhængen er statistisk signifikant (p<0,05).

Kilde: Egne beregninger på baggrund af survey gennemført i forbindelse med evalueringen koblet med data fra STAR og DST.

y = 0,0514x + 0,5811

R² = 0,0779

Det ses, at der er et positivt forhold mellem kommunernes fidelitet og deres resultater i forhold til

virksomhedsforløb mv. Jo mere fidele kommunerne er på indsatsens kerneelementer, desto større

en andel af borgerne opnår virksomhedsforløb mv. Dette ses ved den opadgående regressionslinje

i figuren. Sammenhængen er statistisk signifikant, hvilket betyder, at kommunernes fidelitet alt

andet lige har haft en positiv betydning for andelen af borgere, som i projektperioden er kommet i

et virksomhedsforløb mv.

I bilag 1 vises de samme analyser for de forskellige outcome-mål. Opsamlende viser fidelitetsana-

lyserne

således, at der er en tendens til, at de kommuner, som har arbejdet mere fidelt med ’Flere

skal med’-indsatsens

seks kerneelementer, generelt også er de kommuner, som er lykkedes med at

skabe bedre resultater for målgruppen. Dette gælder især, når vi ser på andelen med virksomheds-

forløb mv., hvor der observeres en statistisk signifikant sammenhæng med fideliteten.

Resultaterne for virksomhedsrettet indsats og ordinære timer er dog ikke statistisk signifikante,

hvilket sandsynligvis kan tilskrives manglende styrke i beregningerne. Det betyder, at vi ikke med

sikkerhed kan konkludere, at fideliteten har haft en betydning for disse resultater, selvom analyserne

indikerer det.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: Orientering om evaluering af "Flere skal med", fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af ’Flere skal med’: Hovedrapport

VÆSENTLIGE RAMMER OG DRIVERE FOR GOD IMPLE-

MENTERING OG RESULTATER

I dette kapitel sættes der fokus på, hvilke rammer der er væsentlige for at kunne arbejde med

indsatsmodellen, herunder hvilke erfaringer der er gjort omkring sikring af de optimale rammer for

implementering og gode resultater, samt hvilke drivere og barrierer der har været i implementerin-

gen af indsatsen.

To ud af tre kommuner peger på, at de væsentligste rammer for god implementering er, at medar-

bejderne er motiverede for indsatsen, og at ledelsen bakker synligt op om implementeringen. Med-

arbejdernes motivation og især tilstrækkelige medarbejderressourcer vurderes også at være afgø-

rende for faktisk at nå resultater med indsatsmodellen, jf. figuren nedenfor.

Figur 5-1: De væsentligste forudsætninger for at skabe gode resultater med

’Flere skal med’

Respondenter

Tilstrækkelige medarbejderressourcer

Medarbejderne er motiverede for at

implementere indsatsen

Nødvendig ledelsestid til at skabe

ledelsesfokus på styring og opfølgning

Adgang til de rette kompetencer i

opgaveløsningen

82%

73%

45%

44%

43%

Nødvendig ledelsestid til at skabe

ledelsesfokus på implementeringen

Adgang til indsatser

Evt. andet

Kilde: Surveydata. Ledere og projektledere for de enkelte kommuner er blevet spurgt om, hvad der opleves som de tre væ-

sentligste forudsætninger for at opnå resultater med indsatsmodellen.

Igennem casebesøg er implementeringsarbejdet drøftet med kommunerne. 18 kommuner er besøgt

undervejs i projektet, og drøftelserne med kommuner har bidraget til at identificere, hvilke drivere

og barrierer der har været for en god implementering af og resultatskabelse med indsatsmodellen.

De væsentligste barrierer er beskrevet i kapitel 3. Driverne for implementering er imidlertid stærkt

forbundet med ledernes oplevelser af de væsentligste forudsætninger for at skabe gode resultater

med indsatsmodellen, jf. figur 5-1.

Med baggrund i casebesøgene og surveys kan der således samles op på, hvad der er drivere for at

skabe gode rammer for indsatsen, hvilken virkning det skaber, og hvilke greb kommunerne har

anvendt for at skabe gode rammer for indsatsen. Vi sætter her fokus på:

Tilstrækkelige medarbejderressourcer

82 pct. af ledere og projektledere peger på, at tilstrækkelige medarbejderressourcer er væ-

sentligt for gode resultater med indsatsmodellen. Tilstrækkelige medarbejderressourcer og

en lav sagsstamme understøtter især muligheden for en tæt relationsopbygning og at ar-

bejde med etablering og vedligeholdelse af det gode match mellem borger og virksomheder.

Det oplever fagpersonerne i casekommunerne som afgørende for resultatskabelse.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: Orientering om evaluering af "Flere skal med", fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af ’Flere skal med’: Hovedrapport

Motiverede medarbejdere

73 pct. af ledere og projektledere peger på, at medarbejdernes motivation er væsentligt for

gode resultater med indsatsmodellen. Casebesøg har peget på, at kommunerne har arbejdet

med motivation ad flere veje. De har bl.a. gennem organisering, opfølgning og faglig dialog

været med til at understøtte motivationen.

Ledelsesfokus på drift og udvikling af indsatsen

To ud af tre kommuner peger på, at ledelsesfokus er blandt de tre væsentligste forudsæt-

ninger for gode resultater med indsatsmodellen. Det refererer til bjælke 5 og 6 i figur 5-1

(der er et overlap mellem de to svarkategorier, så én kommune kan have peget på både

ledelsesfokus på implementering samt styring og opfølgning som væsentligt). Evalueringen

peger på, at ledelsen i implementeringen ofte er gået langt ind i maskinrummet for indsatsen

for at sætte retning og forstå udviklings- og justeringsbehov i indsatsen.

I de efterfølgende afsnit uddybes disse perspektiver på implementeringsarbejdet. Det skal bidrage

med inspiration til, hvordan indsatsmodellens resultater kan understøttes.

Hvilken værdi skaber tilstrækkelige medarbejderressourcer?

JobFirst-indsatsen viste, at det har en positiv virkning på resultaterne af indsatsen for aktivitetspa-

rate, hvis medarbejderne i indsatsen har en lav sagsstamme og dermed mere tid til at sikre en

håndholdt indsats.

I ’Flere skal med’ er lederne blevet bedt om en vurdering af, hvad der er blandt

de tre vigtigste

faktorer for gode resultater med indsatsmodellen. Her peger 82 pct. af kommunerne på, at tilstræk-

kelige medarbejderressourcer er afgørende for at skabe resultater med indsatsen.

Det er generelt for casekommunerne, at også fagpersonerne vurderer, at rammerne for arbejdet

har stor betydning for deres muligheder for at skabe en relation til borger og skabe resultater. Med

rammerne menes som oftest størrelsen af fagpersonens sagsstamme og kun i mindre grad om ad-

gangen til andre indsatser, kompetencer og ressourcer.

Flere ressourcer til indsatsen omsættes til et mere fleksibelt møde med borgere og virk-

somheder

Vi har gennem evalueringsforløbet i dialogen med medarbejdere, borgere og virksomheder ledt ef-

ter, hvilken værdi det skaber i indsatsen at have tilstrækkelige medarbejderressourcer. Evalueringen

peger på, at en lav sagsstamme især understøtter muligheden for en tæt relationsopbygning og

arbejdet med etablering og vedligeholdelse af det gode match. Det oplever fagpersonerne i case-

kommunerne som helt afgørende for resultatskabelse.

Under casebesøgene har der været fokus på, hvad tiden anvendes til, og hvad mere tid omsættes

til i indsatsmodellen. I nedenstående tabel er der samlet op på, hvad fagpersonerne især har frem-

hævet, at de anvender tiden til.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: Orientering om evaluering af "Flere skal med", fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af ’Flere skal med’: Hovedrapport

Tabel 5-1: Udnyttelse af tid ved lavere sagsstammer

Situation, der skal un- Hvad bruges der af tid i forhold til

Hvad bruges der tid på sammen med

derstøttes

borger?

virksomhed/andre aktører?

Relationsopbygning

•

Forberedelse af samtaleforløb

•

Koordinering og drøftelse af borgers

muligheder i forhold til arbejde eller

•

Samtaler om borgers udgangspunkt,

tilbud

drømme og mål

•

Samtaler på nye måder og uden for

jobcenterets ramme

•

Arrangere hentning af borger i eget

hjem ifm. behandling eller andre til-

bud

•

Ringe eller sende sms for at på-

minde borger om samtaler o.l.

•

Hjælpe med at forstå/lære procedu-

rer for at melde fravær

Jobplan

•

Aftaler om jobmål og jobplan

•

Trepartssamtaler, f.eks. med virk-

somhedskonsulent

•

Trepartssamtaler, f.eks. med virk-

somhedskonsulent

•

Kontakt til beskæftigelsesrettede til-

bud

•

Kontakt til behandlings-/træningstil-

bud

•

Iværksættelse af tilbud

Etablering af match og

•

Aftale mål og delmål for virksom-

•

God forventningsafstemning om bor-

ordinære timer

hedsplacering

gers behov for støtte til varetagelse

af opgaver

•

Hjælp til beregning af indtægt ved

ordinære timer

•

God forventningsafstemning om be-

hov for rummelighed

•

Hjælpe med at planlægge/afsøge

muligheder for børnepasning

•

Indgåelse af arbejdsaftale, herun-

der aftaler om hjælpemidler, mentor,

•

Arrangere hentning af borger i eget

om rollefordeling mellem jobcenter

hjem ifm. behandling eller andre til-

og virksomhed og om kontaktflade

bud

•

Information til virksomheder om mu-

•

Ringe eller sende sms for at på-

ligheden for ordinære timer i kombi-

minde borger

nation med virksomhedspraktik

•

Hjælpe med at forstå/lære procedu-

rer for at melde fravær

Fastholdelse i virk-

•

Løbende give rum til og mulighed

•

Opfølgning på arbejdsforholdet

somheder

for, at bekymringer kan vendes

•

Hjælpe virksomhederne med forstå-

•

Håndtere utryghed ved arbejdssitua-

else af årsager til fravær

tionen, f.eks. indgå aftaler om, hvor-

•

Hjælpe virksomheder med håndte-

dan borger kan give besked til kolle-

ring af opståede problemstil-

ger/chef, når der er behov for at

ling, f.eks. manglende erfaring og

trække sig fra socialt samvær

forståelse hos borger af

”normal”

ad-

færd på arbejdspladser

•

Følge op på årsag til fravær og

drøfte mulighed for anderledes tack-

•

Indgå aftaler med virksomheden om,

ling

hvordan nye mål kan understøttes

•

Hjælpe med hverdagsme-

•

Understrege vigtigheden af hurtig

string, f.eks. hjælp til korrekt indbe-

fremsendelse af lønseddel for ordi-

retning til SKAT og kommune ved

nære timer

ændringer i økonomiske forhold

Progression i forløb

•

Tale med borger om nye delmål for

•

Skubbe på for flere ordinære timer

virksomhedsplacering, f.eks. borgers

•

Hjælpe virksomheder med at se mu-

deltagelse i sociale sammenhænge

ligheder i ordinære timer

på virksomheden

•

Øge kendskabet til virksomhedens

•

Løbende vurderes muligheden for at

forretningsområder og jobfunktioner

tale med borger om det næste

på virksomheden med henblik på at

skridt

se muligheder

•

Bruge virksomhedernes netværk til

at finde nye muligheder for borger

Efterværn

•

Åbent tilbud: Stå til rådighed, hvis

•

Åbent tilbud: Stå til rådighed, hvis

borger har behov

borger har behov for det

•

Aktiv opfølgning ved telefonisk kon-

•

Aktiv opfølgning hos virksomhed i en

takt til borger i en periode efter ordi-

periode

nær beskæftigelse

•

Rådgivning om økonomi o.l.

Kilde: Interviews og workshops ved besøg af casekommuner.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: Orientering om evaluering af "Flere skal med", fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af ’Flere skal med’: Hovedrapport

I casekommunerne vurderer medarbejderne, at de har haft samtaler med borgerne med ca. 4-6

ugers kadence i gennemsnit. Alle fagpersonerne har dog også løbende telefonisk kontakt og med

varierende intensitet igennem forløbet og fra borger til borger alt efter behov. I casekommunerne

er der et generelt billede af, at opfølgningen intensiveres ifm. virksomhedsplacering, hvor der ofte

er opfølgning på ugebasis eller hver 14. dag.

Rammerne for koordinering og en tæt kontakt med borgerne er styrket

De personlige jobformidlere i de deltagende kommuner vurderer i den gennemførte fidelitetssurvey,

at deres caseload ifm. midtvejsevalueringen var på gennemsnitligt 47 sager i gennemsnit. Det er

ca. 10 pct. lavere end i nulpunktsmålingen, hvor den ansvarlige sagsbehandler vurderede, at der

gennemsnitlig var 52 sager i sagsstammen.

Der er med dette fald en indikator for, at der er sket en ressourcetilførsel til indsatsen, og at den

ressourcetilførsel giver sig til udtryk i en lavere sagsbestand i kommunerne. Dette billede understøt-

tes i interviews med ledelsen i casekommunerne, som generelt har peget på, at der er prioriteret

ekstra ressourcer til en tættere kontakt med borger samt borger og virksomheder under virksom-

hedsrettede forløb. I de besøgte kommuner, der bl.a. er udvalgt på baggrund af, at de har skabt

gode resultater ift. projektets mål om virksomhedsplaceringer og ordinære timer, har caseload ty-

pisk ligget på mellem 30-40 sager.

De personlige jobformidlere vurderer samtidig i surveyen i højere grad end sagsbehandlerne ved

nulpunktsmålingen, at borgerne oplever en tæt og koordineret indsats, samt at borgerne vil opleve

en stabil personlig relation (fast kontaktperson) ift. tidligere.

Figur 5-2: I hvilken grad vurderer du, at borgere i din sagsstamme vil opleve kontinuerligt at have dig som

jobformidler?

Kilde: Surveydata. I nulpunktsanalysen er sagsbehandlere og personlige jobformidlere spurgt (n=80). I midtvejsevalueringen

er alle medarbejdere med en sagsstamme spurgt (n=49).  Ved slutevalueringen er alle medarbejdere med en sagsstamme

spurgt (n=71).

Note: Svar fra medarbejdere er efterfølgende beregnet som et gennemsnit på kommuneniveau. Procentandelen i labels angi-

ver andelen af kommunerne, som i gennemsnit har svaret f.eks.

”i nogen grad”.

Fidelitetssurveyen peger således på, at der hos mange personlige jobformidlere er en tro på, at der

er mulighed for at skabe en god oplevelse af kontakten hos borgerne. Dette understøtter billedet af,

at der er skabt rammer for en tættere relationsdannelse mellem borger og fagperson.

Hvordan har kommunerne sikret motiverede medarbejdere?

Fra dialogen med kommuner er det tydeligt, at der er en stor begejstring for at arbejde med ind-

satsmodellen. Der har været en meget stor opbakning til indsatsmodellen som helhed blandt ledelse

og medarbejdere. Kommunerne giver udtryk for, at indsatsens kerneelementer i høj grad giver me-

ning og skaber en ny og relevant retning for indsatsen. Der er en tro på, at der faktisk kan skabes

resultater med målgruppen. For de kommuner, der er besøgt, er det lykkedes at fastholde denne

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: Orientering om evaluering af "Flere skal med", fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af ’Flere skal med’: Hovedrapport

oplevelse gennem hele projektet bl.a. ved løbende opfølgning på resultaterne og ved at understøtte,

at de gode historier og succeser får plads i opfølgningen.

Besøgene i casekommuner har givet indtryk af, hvad der motiverer medarbejderne for indsatsen,

og hvordan der er arbejdet med at understøtte denne motivation. Overordnet har det peget på, at

medarbejderne drevet af et ønskes om at kunne hjælpe borgerne, og der er især fire faktorer, som

medarbejderne nævner som særligt motiverende og en driver ved at have

arbejdet med ’Flere skal

med’. Det handler om:

1. At der er stillet rammer til rådighed for arbejdet, der giver gode vilkår for at gå

fleksibelt til indsatsen

Kommunerne har på forskellig måde arbejdet med at sikre rammer for den borgerrettede

indsats, hvor der er fleksible rammer til indsatsen. Nogle kommuner har valgt at reducere

sagsbestanden eller bakke indsatsen op med specialkompetencer, som nævnt ovenfor. Med-

arbejderne motiveres af den fleksibilitet, flere ressourcer giver, men også af, at de øvrige

rammer for indsatsen understøtter fleksibiliteten i mødet med borger og virksomheder.

En organisering, der giver mulighed for at få de rette kompetencer i spil og bruge

medarbejdernes spidskompetencer.

Kommunerne har inden for rammerne af indsatsmodellen fundet forskellige veje til at orga-

nisere indsatsen. Det afspejler ofte et behov for at bringe de rette kompetencer i spil ift.

indsatsen. I nulpunktsmålingen blev der afdækket en stor forskel i ledernes vurdering af

medarbejdernes parathed til at gå ind til indsatsen, og igennem casebesøgene har det været

tydeligt, at medarbejderne har været motiveret af, når de har adgang til de rette kompe-

tencer til at udføre indsatsen. For nogle medarbejdere er det også en driver, når der er rum

til, at de kan sætte egne spidskompetencer i spil

–

evt. også for

andet end ”egne” borgere.

Gode muligheder for at drøfte borgersager og få inspiration til udviklingsmulighe-

der gennem sagssparring.

I ’Flere skal med’ er resultaterne af samarbejdet

med borgere og virksomheder bundet op

på den gode relation til borger og virksomheder og mellem borger og virksomheder. Medar-

bejderne i jobcentret har skullet knække koden ift. den enkelte borger, og sommetider er

det svært. Mange kommuner har derfor arbejdet med at skabe rum til fælles læring og

refleksion omkring indsatsen og justeringsbehov i indsatsen overordnet og konkret.

Synliggørelse og anerkendelse af de gode resultater

Mange medarbejdere peger på, at det er nyt og har været motiverende og sundt for samar-

bejdet med borger og virksomheder, at der for denne målgruppe er kommet så entydigt

fokus på job. Det er blevet tydeligt, at det, der skal arbejdes med i forløbene, er et skridt

på vejen mod job, og at fokus skal afgrænses til at understøtte og udvikle videre på det,

borgeren

kan ”på trods heraf”.

Indsatsen opleves dog samtidig som krævende for medarbejderne, og der er ingen stan-

dardsvar på, hvad der skal til for at lykkes med den enkelte borger. Forløbene med borger

er ofte kendetegnet ved små fremskridt på vejen frem mod arbejdsmarkedstilknytning. Det

motiverer derfor også medarbejderne, når der er ledelsesfokus på indsatsen, og der er en

anerkendelse af de resultater, der skabes med den enkelte borger.

Driverne og de motivationsskabende

elementer omkring ’Flere skal med’

uddybes nedenfor.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: Orientering om evaluering af "Flere skal med", fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af ’Flere skal med’: Hovedrapport

Fleksible rammer skaber motivation

Ifølge alle de interviewede fagpersoner i casekommunerne er det et afgørende element for at opnå

resultater med indsatsen for borgerne, at der er en fleksibilitet i den måde, samarbejdet med bor-

gerne afvikles på.

Fagpersonerne i casekommunerne vurderer, at det kræver tid, tæt opfølgning og gode samarbejds-

relationer med kolleger og samarbejdspartnere at kunne arbejde med fleksibilitet i indsatsen, og det

opleves som motiverende, at ’Flere skal med’ har tilbudt rammen for, at det kan lade sig gøre.

Fagpersonerne oplever, at det er vigtigt at handle hurtigt og forskelligt for at igangsætte det nød-

vendige i borgerens forløb med den rette timing. Det bidrager til, at borgerne oplever, at de mødes

på deres egne præmisser. Samtidig oplever borgerne, at der sker fremdrift i deres forløb og handles

på aftaler, hvilket skaber tillid til fagpersonen og understøtter en god samarbejdsrelation. 

Medarbejderne har givet udtryk for, at der findes tre typer af fleksibilitet, som opleves som væsent-

lige for indsatsen:

1) Fleksibilitet i tid til at handle hurtigt

Når der er mulighed for at reagere hurtigt, kan konsulenterne handle på borgerens motivation,

når den opstår. I praksis betyder fleksibiliteten, at samtaler kan fremrykkes, når der er behov,

eller at der kan opnås den rette fremdrift i forløbet, ved at praktikpapirer kan laves fra dag til

dag mv.

2) Fleksibilitet til at justere i rammerne for samtale

Det kan give god mening at justere i rammerne for samtalerne ved at rykke samtalerne ud af

kontoret. Samtaler, som f.eks. holdes i jobcaféen for at styrke det jobrettede sigte - eller på

biblioteket eller andet sted, hvor borgeren er tryg.

3) Fleksibilitet i handlemuligheder

For at understøtte indsatsen er det af stor betydning, at der er mulighed for at revurdere bor-

gerens jobplan og igangsætte en understøttende indsats, bevilge hjælpemidler eller have ad-

gang til jobcentrets virksomhedsnetværk.

Organisering, der kan sætte medarbejdernes kompetencer i spil

Det motiverer medarbejderne, når deres kompetencer ift. indsatsen får mulighed for at komme i

spil. Kommunerne har inden for rammerne af indsatsmodellen fundet forskellige veje til at under-

støtte, at medarbejdernes faglighed og kompetencer får plads. En af vejene er gennem organisering

af arbejdet. Små resultatteams, makkerskaber mellem personlige jobformidlere og virksomheds-

konsulenter, samling af alle opgaver omkring borgeren på én medarbejder, er nogle af de variatio-

ner, der er set i projektet.

Resultaterne

af ’Flere skal med’ bygger på det gode relationsarbejde med borgere og virksomheder.

Derfor peger flere kommuner i casebesøgene også på, at deres organisering af indsatsen har været

påvirket af kompetencerne hos de medarbejdere, der rekrutteres ind til projektet, og af overvejelser

om, hvordan de kompetencer, der er brug for i indsatsen, dækkes af og udvikles. I casekommunerne

er der set eksempler på, at kommunerne har rekrutteret nye medarbejdere med nye profiler ind i

indsatsen, at der er udpeget medarbejdere, som vurderes at kunne tilføre indsatsen et mere virk-

somhedsrettet fokus (f.eks. medarbejdere, der tidligere har arbejdet med jobparate). For andre

kommuner er kompetencerne til projektet opnået ved at tilknytte specialkompetencer

–

f.eks. virk-

somhedskonsulenter, psykologer, mentorer osv.

Resultaterne af survey kombineret med kommunernes resultater af indsatsen peger på, at organi-

seringsformen ikke i sig selv er determinerende for, hvilket resultat der kommer ud af indsatsen, og

der kan være flere veje, der virker. Det er derfor væsentligt at overveje ved indgangen til indsatsen,

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: Orientering om evaluering af "Flere skal med", fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af ’Flere skal med’: Hovedrapport

hvordan medarbejderne får de bedste muligheder for at anvende deres kompetencer ift. at skabe

udvikling for borgerne.

Sagssparring som vej til løbende udvikling af indsats og kompetencer

En stor del af kommunerne har arbejdet med kollegial og ledelsesmæssig sparring for at understøtte

udvikling i borgerforløbene. Fagpersonerne oplever det som motiverende, at de i indsatsen har haft

mulighed for at søge sparring og drøfte muligheder i borgerforløbet med kollegaer.

Sparring kan foregå ved, at fagpersonerne samles og drøfter deres arbejde med indsatsen ud fra

konkrete sager. I nogle kommuner er der også iværksat modeller, hvor kolleger går med i hinandens

samtaler og giver feedback til hinanden. For fagpersonerne betyder det, at der kommer nye øjne og

inspiration ind på deres indsats, og udfordringer kan identificeres og overkommes hurtigere.

Kommunernes vurdering af betydningen af sagssparring i implementeringen af indsatsen uddybes

også i kapitel 6.

Synliggørelse af de gode resultater

Teammøder eller tavlemøder med fokus på resultater og indsatser, opfølgning med afsæt i visuelle

værktøjer i afdelingen, der kan synliggøre, hvor mange der er i job, samt rum til at dele succeshi-

storier på teammøder

–

det er nogle af de veje, der er arbejdet med for at skabe synlighed om

projektets resultater og flytte fagpersonernes fokus fra borgernes barrierer til de ressourcer og mu-

ligheder, borgerne har.

Succeshistorierne fremmer fagpersonernes tro på indsatsen og fokus på de fælles resultater med at

udvikle borgerne. Det er særligt væsentligt set i lyset af, at det for denne målgruppe ofte er de små

skridt frem, der udgør succeserne.

Ambitionerne i ’Flere skal med’ har været høje

ift. at skabe en ny faglig retning med indsatsen for

de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, hvor der arbejdes målrettet med at skabe udvikling

for borgere hen mod en gradvis større arbejdsmarkedstilknytning. Arbejdet med

’Flere

skal med’

rummer en betydelig kompleksitet at implementere, og resultaterne peger på, at det har krævet en

fokuseret indsats også fra ledelsen at nå i mål med indsatsen.

Hvordan ser ledelsesfokus ud, når det understøtter implementeringen af ’Flere skal med’?

To ud af tre kommuner vurderer, at ledelsesfokus har været væsentligt for at lykkes med en god

implementering af indsatsen, og casebesøgene peger på, at det både har været væsentligt for at

sikre fokus på mål og succeskriterier for indsatsen, men også for at skabe de rette rammer for, at

medarbejderne har kunnet arbejde fleksibelt og virksomhedsrettet med borgerne.

Den ansvarlige leder er gået langt ind i maskinrummet med ledelsesmæssig sparring på de enkelte

borgerforløb for at sikre, at der har været fokus på at skabe fremdrift i borgernes forløb ud i virk-

somhederne og med fokus på ordinære timer.

En driver for det ledelsesmæssige fokus har været de økonomiske vilkår omkring deltagelsen i pro-

jektet. Igennem projektet har kommunerne først fået udbetalt bevillingen til indsatsen, når bestemte

mål er nået for indsatsen. Kommunerne har givet udtryk for, at milepælene i projektet har været

meget styrende for deres arbejde med projektet. Kommunerne har givet udtryk for, at de økonomi-

ske incitamenter har skubbet på nogle processer

–

f.eks. placeringer i virksomhedsrettede forløb,

som ellers ville have taget længere tid.

Flere casekommuner har samtidig peget på, at målene om virksomhedsplaceringer har været am-

bitiøse, og at det har krævet særlige initiativer og fokus at nå i mål med indsatsen. I nogle kommuner

opleves det sådan, at målene har givet et uhensigtsmæssigt fokus på at ”producere” praktikker og

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: Orientering om evaluering af "Flere skal med", fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af ’Flere skal med’: Hovedrapport

et utilstrækkeligt fokus på at finde de rigtige praktikker. Det understøtter billedet af, at de økono-

miske incitamenter er en driver for kommunerne og vigtigheden af, at målene giver de rigtige inci-

tamenter, når økonomien i projektet er så stramt bundet op på indfrielsen af målsætninger.

Ledelsen tager ansvar for faglig retning for visitationen

Det første skridt i projektet var, at alle borgere skulle visiteres ind i tre grupper, hvor den ene var

indsatsgruppen, som skulle have en særlig håndholdt og jobrettet indsats. Visitationsprocessen har

haft meget forskellige resultater

ift., hvor stor en andel af borgerne i ’Flere skal med’, der er visiteret

til indsatsgruppe 1. Nulpunktanalysen pegede på, at det havde en sammenhæng med, hvor mange

kommunen før indsatsen havde tilkendt førtidspension og fleksjob, men casebesøgene pegede også

på, at der har været behov for at sætte en klar retning fra ledelsens side for, hvem der skulle i

indsatsgruppe 1, for at sikre ensartethed i visitationen og for at sikre, at udviklingsfokus mod ar-

bejdsmarkedet blev bevaret for så mange som muligt.

En af vejene til at sikre en ensartet visitation har været, at ledelsen er gået meget tæt på de enkelte

borgeres hidtidige forløb og har sat sig i spidsen for at sætte en faglig retning for visitationen. I

nogle casekommuner er der set eksempler på, at ledelsen har været tæt inde i forståelsen af mål-

gruppen ved at gå ind i visitationsprocessen sammen med sagsbehandleren. Der er også eksempler

på kommuner, der har samlet et tværfagligt panel for at sikre flere kompetencer til at se muligheder

for borgerne og give anbefalinger til det kommende forløb.

Ledelsesmæssig sparring som vej til at fastholde udviklingsfokus i borgerforløb

En række casekommuner har også givet billeder på, hvordan det også efter visitation har været

nødvendigt at gå tæt på borgerforløbene for at sikre en fælles retning på indsatsen og hjælpe med-

arbejderne i beslutninger om retning på indsatsen. Der er en løbende drøftelse af mulige næste

skridt. Det handler om at få flere øjne på, hvor der er potentialer for at tage det næste udviklings-

skridt med borgerne. For ledelsen har det også handlet om at have en tæt fornemmelse af, hvad

der er svært, hvad der udfordrer, hvor udviklingsmulighederne er, og hvor der er behov for svære

beslutninger, f.eks. med at stoppe en virksomhedsplacering.

Derudover peger casebesøg på, at det opleves som motiverende for medarbejderne at få den faglige

dialog og også få anerkendelse for gode resultater, der kan opnås gennem en en-til-en-dialog om

fremdriften i egne sager. I de fleste kommuner har den ledelsesmæssige sparring haft karakter af

at stå til rådighed for sagsdrøftelser eller en fast sagsgennemgang mellem leder og medarbejder. I

enkelte kommuner er der eksempler på, at leder går med ind i samtalerummet og giver feedback til

medarbejderen på samtalen.

Produktionsstyring sikrer grundlag for en målrettet dialog mellem medarbejdere og le-

delse om resultater og fremdrift i de enkelte borgersager

Selvom resultaterne i ’Flere skal med’ i høj grad er drevet af individuelt tilrettelagte forløb, har det

stået klart undervejs i projektet, at der er behov for en tæt styring på, at der faktisk er fremdrift/pro-

gression i sagerne

–

dvs. løbende opfølgning på, om målgruppen er i et beskæftigelsesrettet tilbud,

på vej ud på en virksomhed, har ordinære timer osv. Det skaber et dialoggrundlag mellem leder og

medarbejdere ift. de næste skridt omkring indsatsen.

Mange af de casekommuner, der er besøgt, har også anvendt overblik over status for den enkelte

medarbejders sagsstamme til at drøfte de næste skridt for de enkelte borgere. Det kan understøtte

medarbejderne i at træffe beslutningen om, at der skal ske noget nyt i forløbet, og understøtte, at

der skabes fremdrift frem mod projektets mål og succeskriterier om virksomhedsplaceringer og or-

dinære timer.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: Orientering om evaluering af "Flere skal med", fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af ’Flere skal med’: Hovedrapport

STAR her undervejs i forløbet udviklet produktionsstyringsværktøj for at understøtte kommunerne i

at gå ind i produktionsstyringen. Flere kommuner har dog også undervejs selv arbejdet med pro-

duktionsstyring ift. indsatsen. 50 pct. af kommunerne har i høj eller meget høj grad anvendt pro-

duktionsstyring, og der er kun meget få kommuner, der slet ikke har fokus på produktionsstyring.

Figur 5-3: Kommunernes angivelse af, hvilket produktionsstyringsværktøj der anvendes

Respondenter

Produktionsstyringsværktøj

indbygget i fagsystemer

40%

Egenudviklet

produktionsstyringsværktøj

38%

Produktionsstyringsværktøj stillet

til rådighed af STAR

12%

Evt. andet

10%

Kilde: Surveydata. Opgørelsen bygger på svar fra ledere og projektledere for de enkelte kommuner.

40 pct. af kommunerne har anvendt eget produktionsstyringssystem, og 38 pct. har anvendt et

egenudviklet produktionsstyringssystem, jf. figur 5-3.

Der er behov for løbende faglig dialog, udvikling og justering af indsatsen

Casebesøgene peger på, at kommunerne anvender både teammøder og/eller tavlemøder til at sætte

fokus på resultater af indsatsen og drøfte justeringsbehov. Derudover er der i mange casekommuner

også skabt rum til faglig sparring enten med kolleger eller med kolleger og leder på faglige spar-

ringsmøder, hvor der drøftes konkrete sager. Disse møder giver mulighed for fælles refleksioner om,

hvad der skal til for at skabe udvikling og de ønskede resultater med borgergruppen. Erfaringerne

peger på, at der er tre behov, som i særlig grad bliver dækket af det rum, som ledelsen skaber til

faglig dialog. Disse tre behov er:

1. At understøtte sagsbehandlerne med støtte til de videre skridt dér, hvor det er svært at se

udviklingspotentialet for borgeren.

2. At drøfte udviklingsmuligheder for indsatsen generelt. F.eks. at drøfte behovet for supple-

rende indsats eller anvendelsen af mentor mv.

3. At sætte fokus på succeshistorierne, som bidrager til at understøtte troen på indsatsen og

mulighederne for målgruppen.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: Orientering om evaluering af "Flere skal med", fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af ’Flere skal med’: Hovedrapport

VÆSENTLIGE GREB TIL GOD IMPLEMENTERING

Igennem projektperioden er der iværksat en række tiltag for at understøtte implementeringsarbejdet

–

både centralt iværksatte tiltag og lokale tiltag. Formålet med dette kapitel er at sætte fokus på,

hvilke implementeringsgreb der er anvendt i forbindelse med igangsættelse og drift af de kommu-

nale projekter ifm. ’Flere skal med’,

og hvordan implementeringsgrebene opleves i kommu-

nerne. Der er fokus på følgende spørgsmål:

➢

Hvilke implementeringsgreb og øvrige faktorer har haft betydning for en vellykket imple-

mentering?

Hvilke justeringer ville kvalificere implementeringsgrebene yderligere?

Kort om de iværksatte tiltag

’Flere skal med’-implementeringen

har været kendetegnet ved, at det er et projekt, der har skullet

udrulles til næsten alle kommuner. Projektperioden har således budt på en række erfaringer med

udrulning af en konkret indsatsmodel i stor skala. Det giver nogle unikke erfaringer ift. implemen-

tering, som er væsentlige at få med videre.

Figur 6-1: Væsentlige implementeringsgreb anvendt

i ’Flere skal med’

Der er investeret mange ressourcer i implementeringen af indsatsmodellen

omkring ’Flere skal

med’,

både gennem centralt iværksatte implementeringsgreb og gennem lokale implementerings-

greb. Indsatsmodellen er krævende at implementere og har for mange kommuner også været kræ-

vende at lykkes med. Også derfor er erfaringerne ift. effektiviteten af implementeringsgreb særligt

relevante.

I figur 6-1 er der tegnet et billede af, hvilke greb der er taget i anvendelse for at understøtte arbej-

det. Det er både tværgående initiativer og lokale initiativer inden for seks hovedområder. Erfarin-

gerne med de forskellige implementeringsgreb er gennemgået i delrapport 3 til evalueringen.

I figur 6-2 er der en opsamling på kommunernes vurdering af grebene. Dvs. hvor stor en andel af

kommunerne der har vurderet, at det enkelte implementeringsgreb har været væsentligt for en god

implementering (der er spurgt til greb indenfor 5 ud af 6 hovedområder).

Overordnet peger evalueringen på, at kommunerne især har oplevet monitoreringsrapporterne fra

STAR som væsentlige for implementeringsarbejdet. To ud af tre kommuner peger på, at monitore-

ringsrapporterne har været væsentlige for en god implementering.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: Orientering om evaluering af "Flere skal med", fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af ’Flere skal med’: Hovedrapport

Figur 6-2: Andel af kommuner, der oplever implementeringsgrebet som væsentligt for at nå i mål med im-

plementering af indsatsen (andel, der svarer, at implementeringsgrebet i høj grad eller meget høj grad er

væsentligt)

Kilde: Surveydata. Opgørelsen bygger på svar fra ledere og projektledere for de enkelte kommuner. Svarene er efterfølgende

beregnet som et gennemsnit på kommuneniveau. Procentandelen i labels angiver andelen af kommunerne, som har svaret, at

implementeringsgrebet i høj grad eller meget høj grad har været væsentligt for implementeringen af indsatsmodellen.

Dernæst er sagssparring, etablering af klar rolle og opgavefordeling og opstartsworkshops blandt de

implementeringsgreb, som flest kommuner peger på som væsentlige. Nedenfor gennemgås, hvilken

betydning implementeringsgrebene har haft for en god implementering og virkning af indsatsen, og

hvad der påvirker virkningen af implementeringsgrebene.

Implementeringsgrebenes betydning for kommunernes implementering er påvirket af

rammer og parathed

Evaluator har gennem projektperioden fulgt kommunernes anvendelse af implementeringsgreb og

indsamlet vurderinger af udbyttet gennem surveys og casebesøg. Lederne og projektlederne er ifm.

slutevalueringen blevet bedt om en samlet vurdering af, hvilke implementeringsgreb der har været

væsentlige for implementering af indsatsen.

Med baggrund i indtryk fra casekommunerne er der løbende opsamlet indtryk af, hvilke drivere og

barrierer der er for implementeringsgrebenes virkning. Samlet har casebesøgene givet indtryk af,

at kommunerne har haft forskellige implementeringsudfordringer, som har været afgørende for de-

res modtagelse af implementeringsgrebene. Implementeringsudfordringerne knytter sig til, hvilke

rammer de har for indsatsen, og hvilke strategiske valg der er truffet om implementeringen af ind-

satsen.

Hver er disse implementeringsudfordringer er undersøgt ift., om de har en betydning for modtagel-

sen af implementeringsgrebene. Der er fundet en sammenhæng på de tre første områder, som

gennemgås nedenfor. Det har ikke med baggrund i denne undersøgelse kunnet dokumenteres, at

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: Orientering om evaluering af "Flere skal med", fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af ’Flere skal med’: Hovedrapport

det er afgørende for oplevelsen af udbyttet af implementeringsgrebene, hvilken organisering af ind-

satsen der er valgt.

Behovet for centrale implementeringsgreb er størst i de store kommuner

Casebesøgene i udvalgte kommuner har peget på, at kommunerne oplever relevansen af implemen-

teringsgrebene forskelligt alene med baggrund i volumen i indsatsen. Der er mindre kommuner, der

har haft så lille volumen i indsatsen, at implementeringsarbejdet

har været relativt ”let”; er der

adgang til nogle få medarbejdere, der har relevante kompetencer ift. indsatsmodellen, er behovet

for implementeringsstøtte begrænset.

Kommunernes vurderinger af implementeringsgrebene i implementeringssurveyen peger da også

på, at de små kommuner med under 25.000 indbyggere har svært ved at profitere af de centrale og

generelle implementeringsgreb, der er arbejdet med i projektperioden. De store og mellemstore

kommuner vurderer i højere grad, at de har kunnet profitere af de centrale implementeringsgreb,

og de store kommuner har i langt højere grad vurderet, at netværksaktiviteterne og kompetence-

udvikling har bidraget til implementeringen, jf. boksen nedenfor.

Boks 6-1: Væsentlige implementeringsgreb for kommuner med forskellig størrelse

Volumen i målgruppen for indsatsmodellen er meget forskellig på tværs af kommunestørrelser, og

det spiller også en rolle for anvendelsen af implementeringsgrebene. Resultaterne peger på, at de

kommuner, der har en meget lille eller meget stor målgruppe for indsatsen, også har haft svært ved

at få tilstrækkeligt udbytte af de centrale implementeringsgreb. Casebesøgene peger på, at disse

kommuner har haft behov for at tilrettelægge egne aktiviteter, der passer i disse kommuners unikke

organisering og volumen i indsatsen.

Kommuner med lav parathed til indsatsmodellen oplever et større udbytte af de centrale

implementeringsgreb

Casebesøgene og fidelitetssurveys har vist, at der er stor forskel på kommunernes afsæt og forud-

sætninger for at gå ind til arbejdet med indsatsmodellen. Nogle kommuner bygger videre på erfa-

ringer fra projekter som JobFirst, Dag-til-dag-job mv., som bygger på de samme elementer som

’Flere skal med’. Andre kommuner har fået de første erfaringer med ordinære timer

ifm. projektet.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: Orientering om evaluering af "Flere skal med", fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af ’Flere skal med’: Hovedrapport

Boks 6-2: Væsentlige implementeringsgreb for kommuner med forskellig parathed for indsatsen

Resultaterne peger på, at paratheden har en betydning for kommunernes vurdering af betydningen

af implementeringsgrebene. Det er primært kommuner med lav parathed, der har kunnet profitere

af deltagelse i og iværksættelse af implementeringsaktiviteter, jf. boks 6-2. De kommuner, der har

ligget i bund, vurderer generelt alle centrale implementeringsgreb som mere værdiskabende i im-

plementeringen, end kommuner, der har været mere parate.

Der er 16 kommuner, som har formået at rykke sig fra en parathed (fidelitet) under gennemsnittet

til en høj fidelitet i indsatsmodellen ved udgangen af projektperioden. Det, der kendetegner disse

kommuner, er, at de i højere grad har vurderet et godt udbytte af de centrale implementeringsgreb

generelt. En markant højere andel af kommunerne, der har taget et stort hop i fideliteten, har

vurderet, at netværksaktiviteter, opstartsworkshops og kompetenceudviklingsaktiviteter har været

væsentlige for deres implementeringsarbejde. Det er sammenholdt med de kommuner, der ved

slutevalueringen fortsat ligger under gennemsnittet ift. fideliteten i indsatsen.

Resultaterne understøtter, at der er god grund til at ”jagte”

en høj deltagelse af kommunerne i de

centrale implementeringsaktiviteter og sikre, at de centrale implementeringsaktiviteter kan rumme

kommunernes forskellige afsæt.

De særligt virkningsfulde implementeringsgreb

Overordnet er der to implementeringsgreb, som vurderes at have haft særlig betydning for kommu-

nernes implementering. Det er monitoreringsrapporterne og sagssparring.

Monitoreringsrapporterne har været et væsentligt implementeringsgreb i de fleste kom-

muner

Uanset hvilke rammer der er for indsatsen, og hvilken parathed kommunerne har haft ved indgangen

til indsatsen, har monitoreringsrapporterne været et væsentligt redskab i implementering af ’Flere

skal med’. To ud af tre kommuner vurderer, at monitoreringsrapporterne

har været væsentlige for

en god implementering. Monitoreringsrapporterne er både anvendt til information om fremdrift og

status til ledelse og medarbejdere, som katalysator for dialog om lærings- og udviklingspotentialer

samt til at understøtte den løbende monitorering af indsatsen i kommunen.

Det har været en barriere for yderligere udbredelse og anvendelse, at data har været to måneder

gamle, og at der har været oplevelser af, at opgørelserne har været fejlbehæftede. Især de store

kommuner har derfor også brugt ressourcer på at sikre en tilsvarende monitorering ud fra egne

data, hvor opgørelserne kan produceres mere tidsnært. Det har dels været ud fra et behov om en

mere tæt driftsstyring, men også et behov for at være tæt på den aktuelle status for de mål, som

igennem projektet har været afgørende for, om kommunerne får den næste bevilling til at drive

projektet.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: Orientering om evaluering af "Flere skal med", fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af ’Flere skal med’: Hovedrapport

Kollegial og ledelsesmæssig sagssparring er blevet er udbredt værktøj til at understøtte

udvikling i borgerforløb

Gennem projektperioden har der været forskellige aktiviteter udbudt til kommunerne for at under-

støtte, at medarbejdere og ledere bruger hinanden til løbende sparring og udvikling af praksis. Med-

arbejderne vil typisk sidde med mange svære valg i indsatsen, der i så høj grad er bygget op om

den personlige relation. Derfor er kollegial og ledelsesmæssig sparring tænkt som et væsentligt

redskab til at udvikle indsatsen omkring ’Flere skal med’.

Drivkraften for at arbejde med den kollegiale og ledelsesmæssige sparring er typisk at støtte hinan-

den i at se udviklingspotentialet, nye veje o.l. for borgerens forløb.

Derudover peger casebesøg på, at det opleves som motiverende for medarbejderne at få den faglige

dialog og også få anerkendelse for gode resultater. Resultaterne med målgruppen er ofte karakteri-

seret ved de små skridt fremad, og det kan kræve, at lederen kommer tæt på den enkelte medar-

bejders sagsstamme for at give anerkendelse. Blandt barriererne nævnes især, at det kan være

svært for den enkelte medarbejder

at åbne døren til ”eget” samtalerum og få vurderet egen praksis.

63 pct. af lederne/projektlederne angiver, at de i nogen grad, i høj eller i meget høj grad anvender

kollegial sparring.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: Orientering om evaluering af "Flere skal med", fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af ’Flere skal med’: Hovedrapport

BILAG 1: METODE

Slutevalueringen bygger både på data indsamlet via nulpunktsmåling, midtvejsevaluering og sær-

skilt til slutevalueringen. Det samlede datamateriale fremgår nedenfor:

1. Registerdata om deltagerne fra STAR koblet med diverse baggrundsoplysninger koblet via

Danmarks Statistiks forskerservice.

2. Gennemførelse af tre fidelitetssurveys henover projektperioden.

3. To surveys om implementeringsgreb gennemført i forbindelse med hhv. midtvejs- og slut-

evaluering.

4. Særskilt survey om udbredelse af indsatsmodellen til andre målgrupper gennemført i forbin-

delse med slutevalueringen.

5. Casebesøg i 22 kommuner fordelt henover nulpunktsmåling, midtvejsevaluering og sluteva-

luering.

De enkelte metoder er beskrevet nærmere herunder. For en nærmere gennemgang af metoden bag

registeranalyser henvises til bilag om kvantitative analyser.

Registreringsdata

STAR har løbende til Rambøll leveret et udtræk af registreringsdata svarende til monitoreringsrap-

porten. Disse data er anvendt til at give et opdateret billede af de centrale nøgletal for visitation og

målgruppestatus. Til de egentlige analyser, som ser på tværs af datakilder, er derimod anvendt

registerdata. For at sikre tidssammenfald med surveydata og casebesøg er registerdata til sluteva-

lueringen udtrukket i maj 2019.

Spørgeskemaer

I forbindelse med de tre rapporter har der været udsendt tre typer af to surveys til alle deltager-

kommuner. Disse surveys har haft som formål at indhente jobcentrenes vurderinger af, hvordan det

går med implementeringen og arbejdet med indsatsmodellen, og hvilke implementeringsgreb der er

anvendt og har bidraget til implementeringen af ’Flere skal med’.

De tre surveys har forskelligt sigte, som karakteriseres ved:

➢

Fidelitetssurveyen

har haft til formål at afdække kommunernes progression i arbejdet med

de seks kerneelementer i indsatsen. I surveyen om fidelitet spørges ind til kommunernes

oplevelse af arbejdet med indsatsmodellens kerneelementer.

Survey om implementeringsgreb

evaluerer, hvordan de greb, der er stillet til rådighed for at

støtte kommunernes implementering af arbejdet med indsatsen, har hjulpet dem til at sikre

en implementering med høj grad af fidelitet. I surveyen om implementeringsgreb spørges

ind til deltagelsen i og udbyttet af: Kompetenceudviklingsforløb, lokale opstartsworkshops,

startpakken, månedlige statusrapporter og processtøtten fra AMK’erne og proceskonsulen-

terne.

Ekstra survey om udbredelse af indsatsmodellen

har haft til formål at undersøge, hvorvidt

kommunerne har udbredt indsatsmodellen fra ’Flere skal med’ til andre målgrupper end

dem, som var en del af ’Flere skal med’. Vi har som evaluator ønsket denne viden, da der

var behov for at afdække, hvorvidt sammenligningsgruppen i nogle kommuner reelt også

havde modtaget indsatsmodellen fra ’Flere skal med’.

➢

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: Orientering om evaluering af "Flere skal med", fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af ’Flere skal med’: Hovedrapport

Spørgsmålene i fidelitetssurveyen er særligt karakteriseret ved, at spørgsmålene er stillet med fokus

på sammenlignelighed i forhold til en fidelitetssurvey gennemført i forbindelse med nulpunktsmålin-

gen og midtvejsevalueringen.

Surveyen har været rettet mod alle medarbejdere og ledere, som er en del af indsatsen.

Survey om implementeringsgreb har været rettet mod alle medarbejdere og ledere, som er en del

af indsatsen.

Registerdata

I forbindelse med midtvejsevalueringen er der indhentet data fra DFDG og DREAM, som indeholder

oplysninger om kommunernes visitation af borgerne til de forskellige

grupper i ’Flere skal med’.

Der

er brugt oplysninger fra DREAM indtil maj 2019.

Visitationsdata, der indeholder data om kommunernes indtastning af borgernes visitationsgrupper,

har ofte flere observationer pr. borger. Derfor er der foretaget en række afgræsninger og definitio-

ner, som har til formål at koble én gruppe på én borger i projektperioden.

STAR fastlåste visitationsgrupperne i februar 2018, hvorfor vi har foretaget nedenstående databe-

arbejdning for at få visitationsgrupperne i registeranalyserne til at svare til visitationsgrupperne i

monitoreringsrapporterne.

Initialt har vi ekskluderet alle visitationsdata, hvor slutdato har ligget før startdato, da det ikke giver

logisk mening. Herefter har evaluator fulgt Deloittes sorteringsdefinitioner på følgende måde for at

sikre konsistens og sammenlignelighed til monitoreringsrapporterne.

Følgende prioriteringer er foretaget i nævnte rækkefølge i forhold til vigtighed:

1. Inkludér grupperne:

a. Gruppe 1: Indsatsgruppe

b. Gruppe 2: Rehabilitering

c. Gruppe 3: Ukontaktbar

d. Udskudt visitation.

2. Sortér på startdato, således at den visitations startdato, som ligger tættest på 31. januar

2018, bliver foretrukket frem for en visitation tidligere.

3. Hvis to visitationer har samme startdato, og ingen ligger tættere end disse to på 31. ja-

nuar, så foretrækkes visitationen, der har længst tid til slutdatoen.

4. Hvis to visitationer har samme startdato, ingen ligger tættere end disse to på 31. januar,

og de to visitationer har samme slutdato, så foretrækkes gruppe 1 i prioriteret rækkefølge:

gruppe 2, gruppe 3 og sidst gruppe 6.

Efter denne prioritering bliver disse datasæt koblet sammen med det samlede DREAM-datasæt.

Der kan opstå enkelte forskelle til monitoreringsrapporterne, da der løbende sker efterregistreringer.

Casebesøg

I forbindelse med de tre rapporter er der gennemført 18 casebesøg. Casekommunerne er udvalgt

med henblik på at kunne afdække praksis for indsatsmodellen og evt. uddrage gode eksempler på

praksis. Casestudierne baserer sig dels på interviews med projektledere og fokusgruppeinterviews

med medarbejdere i de seks udvalgte kommuner. Derudover har ledere og medarbejdere også del-

taget i en afdækningsworkshop med fokus på at afdække, hvordan der konkret arbejdes med de

forskellige elementer i indsatsmodellen for ’Flere skal med’.

Casekommunerne har således bidraget med billeder på:

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: Orientering om evaluering af "Flere skal med", fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af ’Flere skal med’: Hovedrapport

➢

hvordan indsatsen er organiseret for

’Flere skal med’

hvordan indsatsen er prioriteret iblandt andre indsatser, og hvordan der sikres løbende le-

delsesmæssigt fokus på indsatsmodellens implementering og resultater?

hvordan implementeringsarbejdet er forløbet, og hvad der har været særligt fokus på i

omstillingsarbejdet

vurdering af egen indsats og primære udfordringer

hvordan der arbejdes helt konkret med relationen til borger og virksomheder.

Interviewene blev gennemført som semi-strukturerede interviews, der tillod, at fokus hos medar-

bejdere og ledelse fik plads, samtidig med at interviewene kom rundt om centrale temaer. Afdæk-

ningsworkshoppen er gennemført som en struktureret gennemgang af kommunernes prioriteringer,

fokus, tilgange, værktøjer og metoder knyttet til forskellige trin i samarbejdet med borger og virk-

somheder i indsatsen.

Casekommunerne er udvalgt med afsæt i deres implementeringsresultater forud for udvælgelse i

casebesøg-måneden. Helt konkret er der i forbindelse med midtvejs- og slutevaluering fundet kom-

muner, der har været langt i forhold til tildeling af personlige jobformidlere og samtidig også har

været i den bedste tredjedel af kommuner i forhold til, hvor stor en andel af borgerne der er i

ordinære timer. STAR’s arbejdsmarkedskontorer har herefter på baggrund af en bruttoliste bidraget

til at udpege, hvilke kommuner der indgår som casekommuner.

De kommuner, som har indgået i casebesøg er:

Nulpunktsmåling:

Greve, Aalborg, Middelfart og Odense.

Midtvejsevaluering:

Vejle, Horsens, Aarhus, Jammerbugt, Hvidovre og Faxe.

Slutevaluering:

Esbjerg, Herning, Holstebro, København, Randers, Sønderborg, Thisted og Val-

lensbæk.

Borgercases

Casekommunerne har ud over interviews bidraget med at finde tre borgere, som udgør gode ek-

sempler på borgere, hvor det er lykkedes at iværksætte en virksomhedsvendt indsats og skabe

progression i forløbet.

For hver af disse borgere er der taget kontakt til både borger, virksomhed og personlig jobformidler

med henblik på at drøfte det samarbejde, der er etableret mellem borger, virksomhed og jobformid-

ler.