BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: Orientering om evaluering af "Flere skal med", fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 113
Offentligt

NOTAT

Hovedkonklusioner i slutevalueringen af

"Flere skal med"

17. december 2020

J.nr. 20/04197-1

IPAM

EHO

1. Slutevalueringens overordnede konklusioner



Ved projektets start var der 27.000 borgere i målgruppen. De blev delt op i tre

grupper:



Indsatsgruppen som skulle modtage en Flere skal med indsats (ca. 13.000

borgere svarende til 55 pct.)



Rehabiliteringsgruppen som skulle have deres sag forelagt for kommunens

rehabiliteringsteam (ca. 8000 borgere svarende til 34 pct.)



Personer med alvorlige sociale og helbredsmæssige udfordringer som gør,

at de ikke kan deltage i en aktiv beskæftigelsesindsats (ca. 6000 borgere

svarende til 11 pct.)

Resultaterne fra slutevalueringen viser, at borgerne er kommet tættere på ar-

bejdsmarkedet i form af løntimer, uddannelse og virksomhedspraktik

Monitoreringsresultaterne viser, at 37 pct. af indsatsgruppen

–

ca.

4.800 personer

–

var i beskæftigelse, uddannelse, fleksjob eller virk-

somhedspraktik ved projektets afslutning.

Heraf var 12 pct. af indsatsgruppen

–

ca. 1.600 personer

–

helt afgået

til job, uddannelse eller fleksjob.

Samtidig var 81 pct. af borgere i målgruppen for fleksjob, ressource-

forløb eller førtidspension

–

ca. 6.300 personer

–

blevet afklaret videre

fra kontanthjælpssystemet.

Slutevalueringen viser samtidig at gennem projektperioden har 72 pct.

af indsatsgruppen

–

10.152 personer

–

på et tidspunkt været i job, ud-

dannelse eller virksomhedspraktik.

84 ud af 88 kommuner har indfriet projektets resultatkrav om at mini-

mum 40 pct. af indsatsgruppen skal være i virksomhedsrettet indsats,

uddannelse eller lønnede timer over en periode på 3 måneder.

Resultaterne viser, at opnåelse af ordinære timer er nogenlunde den samme på

tværs af køn, alder, etnicitet og uddannelse. Dette kan tolkes som, at der kan

findes et arbejdsmarkedspotentiale bredt hos gruppen, og der ikke er grupper,

som har en væsentlig lavere sandsynlighed end andre

Indsatsmodellen ser ud til at virke. Der er en sammenhæng mellem kommuner-

nes anvendelse af de seks kerneelementer og resultatopnåelsen. Fidelitetsanaly-

ser viser en tendens til, at kommuner der i høj grad har anvendt indsatsmodel-

lens kerneelementer, generelt også er de kommuner, som er lykkedes med at

skabe bedre resultater for målgruppen.

Brugen af virksomhedsforløb mv. samt ordinære timer har ikke været lige for-

delt mellem kommunerne, og der har været en tendens til, at jo større kommu-

nerne er, eller jo større volumen kommunerne har haft i indsatsgruppen, desto

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: Orientering om evaluering af "Flere skal med", fra beskæftigelsesministeren



sværere har det været at lykkes med både ordinære timer og virksomhedsfor-

løb. Samtidig vurderer de store og mellemstore kommuner udbyttet af de cen-

tralt udbudte implementeringsgreb fra STAR højere end de små kommuner.

Nogle af de vigtigste forudsætninger for at de gode resultater med indsatsmo-

dellen er:

a. Tilstrækkelige medarbejderressourcer, særligt ift. lav sagsstamme

b. Opbakning til indsatsen hos medarbejderne

c. Ledelsesfokus, herunder ledelsessparring

STAR’s monitoreringsrapporter, suppleret af lokal produktionsstyring

e. Kollegial sagssparring

2. Slutevalueringens specifikke konklusioner

Slutevalueringen peger på linje med midtvejsevalueringen på tre potentialer, som

STAR og deltagerkommunerne bør have fokus på i det videre arbejde:

Alle borgere skal have jobmål og et CV af høj kvalitet

Jobformidleren skal bygge bro til arbejdsmarkedet

Dialogen om lønnede timer skal understøttes

A. Alle borgere skal have jobmål og et CV af høj kvalitet

Det er en entydig vurdering blandt fagpersonerne i Flere skal med, at det bidrager

positivt til forløbet, når der tales om ressourcer, ønsker og drømme. Drøftelserne af

CV og jobmål understøtter dette fokus. Det bidrager til et skifte i borgernes per-

spektiv på egne fysiske og psykiske sygdomsbarrierer, og borgerne vokser af dialo-

gen om egne ressourcer og muligheder.

Resultater



Flere har i dag et CV.

52 ud af 70

(≈74

pct.) kommuner vurderer, at mindst

60 pct. af borgerne i indsatsgruppen i dag har et CV. Nulpunktsmålingen: 3 ud

af 80 kommuner

(≈4

pct.)



Flere har i dag et konkret jobmål.

48 ud af 70 kommuner (≈ 69

pct.) vurderer,

at mindst 60 pct. af borgerne i indsatsgruppen i dag har et konkret jobmål. Nul-

punktsmålingen: 2 ud af 73 (≈ 3

pct.).



Der er fortsat er en del borgere, som mangler jobmål og et CV af høj kvali-

tet.

Potentialer og anbefalinger til det videre arbejde:

Evaluators casebesøg hos kommunerne peger på:



Løbende ledelsestilsyn, sagssparring og observation af samtaler kan bidrage til

at styrke den faglige dialog om værdien af CV og jobmål.



Disse værktøjer kan også bidrage til at sikre et fokus på, at CV og jobmål er

dynamiske værktøjer, og at der er løbende fokus på at anerkende og se mulig-

heder for at opdatere CV’et



Udvikling af medarbejders evne til at spotte og oversætte borgerens personlige

kompetencer til jobrettet kompetencer, kvalitetsstandarder og sagssparring kan

bidrage til at styrke kvaliteten i CV og jobmål.

Målt via survey. Ikke alle 88 deltagende kommuner har svaret.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: Orientering om evaluering af "Flere skal med", fra beskæftigelsesministeren

B. Jobformidleren skal bygge bro til arbejdsmarkedet

For at jobformidleren kan bygge bro til arbejdsmarkedet, skal han/hun ”gå på to

ben”, dvs. både skabe en tæt og tillidsbaseret relation til borgeren og

have viden

om det lokale arbejdsmarked og adgang til et veludbygget virksomhedsnetværk.

Resultater



Flere har samme jobformidler gennem forløbet.

62 ud af 71 kommuner (≈ 87

pct.) vurderer, at borgerene i høj grad, eller meget høj grad vil opleve at have

den samme jobformidler gennem hele forløbet. Nulpunktsmålingen: 33 ud af 80

kommuner (≈41 pct.).

Det er blevet lettere at komme i kontakt med jobformidler.

39 ud af 71

kommuner (=55 pct.) oplever, at deres borgere i meget høj grad har let ved at

komme i kontakt med deres jobformidler. Nulpunktsmålingen: 6 ud af 80 kom-

muner (=7,5 pct.).

Jobformidlere har større kendskab til det lokale arbejdsmarked.

I 59 ud af

71 kommuner (=83 pct.) vurderer de personlige jobformidlere i høj eller meget

høj grad at have viden om det lokale arbejdsmarked. Nulpunktsmålingen: 57 ud

af 79 kommuner (≈72 pct.).

Flere jobformidlere har adgang til et veludbygget netværk af virksomhe-

der.

57 ud af 70 kommuner (=81 pct.) vurderer, at de i høj eller meget høj grad

har adgang til et veludbygget netværk af virksomheder. Nulpunktsmålingen: 50

ud af 80 kommuner (≈63 pct.)

[1]

Jobformidler støtter i højere grad borger med at opsøge og kontakte rele-

vante virksomheder.

62 ud af 69 kommuner (≈90

pct.) vurderer, at de i høj el-

ler meget høj grad hjælper borgeren med at opsøge og kontakte relevante virk-

somheder. Nulpunktsmålingen: 23 ud af 79 kommuner (≈29 pct.).

Potentialer og anbefalinger til det videre arbejde

Casebesøg i kommunerne peger på følgende anbefalinger til, hvordan det virksom-

hedsrettede fokus kan få endnu større plads hos jobformidleren:



Udvikling af medarbejderes kompetencer ift. virksomhedsarbejdet, herunder

skabe et godt match mellem borger og virksomhed.



Organisering i miniteams af medarbejdere med forskellige kompetencer, der

kan støtte hinanden i opgaver, eller etabler løbende møder mellem de medar-

bejdere, som har stor erfaring i den udgående kontakt, og de medarbejdere,

som er nye i det.



Der kan opstilles måltal for besøg på virksomheder, virksomhedsplaceringer og

andelen af placeringer med ordinære timer osv., hvilket kan skabe rammerne

for, at der afsættes den nødvendige tid til det.

C. Dialogen om lønnede timer skal understøttes.

Resultaterne peger på, at det har været svært for kommunerne at få indbygget ordi-

nære timer i aftaler med virksomheder og tage en dialog med virksomheder om or-

dinære timer. Udfordringerne ligger bl.a. i de personlige jobformidleres kompeten-

cer til at gå i dialog med virksomhederne om ordinære timer og deres oplevelse af

muligheder for at opdyrke nyt netværk. Ledere og medarbejdere vurderer dog, at

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: Orientering om evaluering af "Flere skal med", fra beskæftigelsesministeren

inddragelse af ordinære timer sker i større omfang i slutevalueringen end ved nul-

punktsmålingen.

Resultater



Arbejdsaftalerne indeholder progression, og der er sket et løft i indarbej-

delsen af ordinære timer.

51 ud af 65 kommuner (≈78

pct.) angiver, at pro-

gression indgår i over 60

pct. af arbejdsaftalerne. 27 ud af 64 (≈42

pct.) kommu-

ner har samtidig en klar aftale om ordinære timer i mere end 60 pct. af arbejds-

aftalerne. Nulpunktsmålingen: 0 ud af 79 kommuner.



Jobformidleren følger tættere op på virksomhedsforløb, og der er større fo-

kus på lønnede timer i opfølgningen:

41 ud af 49 kommuner (pct.) vurderer at

der i høj eller meget høj grad an følges tæt op på borgerne i virksomhedsforløb.



Borgere har en fast kontaktperson på virksomheden.

61 ud af 63 kommuner

(97 pct.) vurderer, at borgeren har en fast kontaktperson på virksomheden.

Midtvejsevalueringen: 70 ud af 80 kommuner (87 pct.)

Potentialer og anbefalinger til det videre arbejde

Casebesøg hos kommunerne peger på følgende anbefalinger til, hvordan arbejdet

med ordinære timer kan understøttes hos medarbejderne:



Sikre, at alle jobformidlere har overblik over og adgang til virksomhedsnetvær-

ket og skab overblik over, hvilke virksomheder der vil samarbejde om job, løn-

nede timer etc.



Genforhandl samarbejdsaftaler/partnerskabsaftaler med virksomheder på ledel-

sesniveau

– med afsæt i et ‘jobsigte’ frem for ‘praktiksigte’



Skab overblik over virksomheder, som jobcentret ikke har samarbejdet med

tidligere, og hvor der må forventes rekrutteringsbehov

–

og lav en kontaktstra-

tegi.



Drøft løbende formål og mål med ordinære timer ift. kerneopgaven

–

og hvor-

dan ordinære timer virker motiverende for borgeres deltagelse i en virksom-

hedsrettet indsats.



Tilbyd kompetenceudvikling i mødeledelse og forhandlingsteknik, der under-

støtter dialogen med arbejdsgiver og borger gennem kursusaktivitet, side-

mandsoplæring, makkerpar mv.



Understøt supplementberegningen ved at aftale procedure med ydelsesafdeling

–

fremsendelse af lønseddel direkte til ydelse, jobformidler o.l.