Folketingets beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om pulje til
forebyggelse af nedslidning og arbejdsulykker i små private
virksomheder
CVR 10172748
16. december 2020
Kære Beskæftigelsesudvalg
Jeg vil hermed orientere jer om, at Arbejdstilsynet netop har sendt vedlagte udkast
til en ny bekendtgørelse om pulje til forebyggelse af nedslidning og arbejdsulykker
i små private virksomheder i offentlig høring.
Bekendtgørelsen indgår i udmøntningen af den politiske aftale om ret til seniorpen-
sion for nedslidte fra maj 2019, hvor det er aftalt at afsætte en årlig ramme på 100
mio. kr. fra 2020 til forebyggelse af nedslidning. Rammen udmøntes fra 2021 -
2023 som en tilskudsordning i Beskæftigelsesministeriet til forebyggelse af ned-
slidning og arbejdsulykker. Tilskudsordningen administreres af Arbejdstilsynet.
Puljen udbetales som såkaldt de minimis-støtte efter EU´s statsstøtteregler. De mi-
nimis betyder, at støttebeløb er under en bagatelgrænse og derfor ikke påvirker
samhandlen i EU, uanset at det er statsstøtte. Det har den konsekvens, at virksom-
heder maksimalt må modtage 200.000 EURO (cirka 1,5 mio. kr.) i de minimis-
støtte inden for de seneste 3 regnskabsår. Den enkelte virksomhed kan altså samlet
modtage cirka 1,5 mio. kr. i støtte fra puljen, hvis virksomheden ikke har modtaget
de minimis-støtte fra andre myndigheder. Tærskelværdien er dog væsentligt lavere
for fx landbrug, hvor den ligger på 20.000 EURO.
Bekendtgørelsen fastsætter de nærmere regler for, hvordan virksomhederne søger
om tilskud, hvilke ansøgere og typer af projekter der kan opnå tilsagn, hvilke ud-
gifter i projektet der er tilskudsberettigede, og hvilke krav og forpligtigelser virk-
somhederne skal opfylde for at kunne få udbetalt tilskud.
Reglerne forventes at træde i kraft ultimo marts 2021.
J.nr.
20205001244