Folketingets beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
Uoverensstemmelser i data vedrørende 225-timersreglen
CVR 10172748
Kære udvalgsmedlemmer
Jeg skriver for at orientere jer om, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
(STAR) i forbindelse med en opgørelse over antallet af personer omfattet af 225-
timersreglen er stødt på uoverensstemmelser i data vedrørende 225-timersreglen.
Styrelsen har i datagrundlaget fundet eksempler på ugifte personer i kontanthjælps-
systemet, som angiveligt har fået nedsat deres ydelse som følge af 225-timersreg-
len, selvom det samtidig fremgår, at de pågældende personer er undtaget fra 225-
timersreglen og derfor ifølge lovgivningen ikke skulle være sat ned i ydelse.
Med henblik på at afklare, om der er tale om en fejl i datakilder og registreringer,
eller om der er tale om fejladministration i kommunerne, har STAR været i dialog
med seks udvalgte kommuner om validering af registreringer på individniveau.
Visse af oplysningerne i styrelsens datasæt er valideret tilfredsstillende og giver
ikke anledning til yderligere. Her har der altså ikke været tale om borgere, som har
fået nedsat deres ydelse, selvom det ikke skulle være sket ifølge lovgivningen.
Der er dog fortsat en bekymring i forhold til en særlig ydelsesgruppe, der ifølge
kommunernes registreringer står registreret som undtaget fra 225-timersreglen
samtidig med, at de har fået nedsat deres ydelse som følge af reglen.
Styrelsen har derfor udsendt et brev til alle kommuner om at gennemgå samtlige af
disse sager med henblik på eventuel fejlretning. Dette vil kunne føre til, at der
fremfindes sager med administrationsfejl, der bevirker, at nogle borgere uretmæs-
sigt har fået nedsat deres ydelse og derfor skal have efterbetalt et beløb som følge
heraf.
STAR har endvidere rettet henvendelse til KL med henblik på at undersøge, om der
er tale om en teknisk fejl, hvor der ikke er sket den nødvendige videregivelse af in-
formation fra et it-system til et andet.
Ovenstående medfører desværre også, at der kan have været fejl i de tidligere over-
sendte opgørelser til Folketinget over antallet af personer, der er berørt af 225-ti-
mersreglen.
J.nr.
2020-9624
15. december 2020