BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 107
Offentligt

2020

Indhold

Indhold ....................................................................................................................................................................... 1

Formkrav ved lovpligtige samtaler

–

forsikrede ledige ............................................................................................. 7

Indledning .............................................................................................................................................................. 7

Sammenfatning ..................................................................................................................................................... 8

Forsøgets baggrund, formål, målgruppe og forventede resultater..................................................................... 16

Evalueringsmetode .............................................................................................................................................. 19

Forsøgets resultater og læring............................................................................................................................. 22

Forsøgets anbefalinger ........................................................................................................................................ 58

Bilagsoversigt ....................................................................................................................................................... 59

Formkrav ved lovpligtige samtaler

–

Øvrige målgrupper ........................................................................................ 60

Indledning ............................................................................................................................................................ 60

Sammenfatning ................................................................................................................................................... 60

Forsøgets baggrund, formål, målgruppe og forventede resultater..................................................................... 65

Evalueringsmetode .............................................................................................................................................. 72

Forsøgets resultater og læring............................................................................................................................. 74

Forsøgets anbefalinger ........................................................................................................................................ 91

Bilagsoversigt ....................................................................................................................................................... 92

Ledighedsydelse - fritagelse for revurdering i 12. måned indenfor 18 måneder .................................................... 93

Indledning ............................................................................................................................................................ 93

Sammenfatning ................................................................................................................................................... 93

Forsøgets baggrund, formål, målgruppe og forventede resultater..................................................................... 94

Evalueringsmetode .............................................................................................................................................. 96

Forsøgets resultater og læring............................................................................................................................. 97

Forsøgets anbefalinger ...................................................................................................................................... 102

Bilagsoversigt ..................................................................................................................................................... 103

Fritagelse for at opdatere indsatsplanens tilbud hver 6. måned .......................................................................... 104

Indledning .......................................................................................................................................................... 104

Sammenfatning ................................................................................................................................................. 104

Forsøgets baggrund, formål, målgruppe og forventede resultater................................................................... 105

Evalueringsmetode ............................................................................................................................................ 107

Forsøgets resultater og læring........................................................................................................................... 107

Forsøgets anbefalinger ...................................................................................................................................... 108

Fleksible rammer for uddannelse .......................................................................................................................... 109

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg

Indledning .......................................................................................................................................................... 109

Sammenfatning ................................................................................................................................................. 109

Forsøgets baggrund, formål, målgruppe og forventede resultater................................................................... 109

Evalueringsmetode ............................................................................................................................................ 112

Forsøgets resultater og læring........................................................................................................................... 112

Forsøgets anbefalinger ...................................................................................................................................... 117

Bilagsoversigt ..................................................................................................................................................... 117

Lempede mentorregler.......................................................................................................................................... 118

Indledning .......................................................................................................................................................... 118

Sammenfatning ................................................................................................................................................. 118

Forsøgets baggrund, formål, målgruppe og forventede resultater................................................................... 118

Evalueringsmetode ............................................................................................................................................ 120

Forsøgets resultater og læring........................................................................................................................... 121

Forsøgets anbefalinger ...................................................................................................................................... 121

Fleksibelt kontaktforløb for integrationsmodtagere ............................................................................................. 122

Indledning .......................................................................................................................................................... 122

Sammenfatning ................................................................................................................................................. 122

Forsøgets baggrund, formål, målgruppe og forventede resultater................................................................... 122

Evalueringsmetode ............................................................................................................................................ 124

Forsøgets resultater og læring........................................................................................................................... 124

Forsøgets anbefalinger ...................................................................................................................................... 127

Færre opfølgninger i forbindelse med førtidspensionister i job med løntilskud................................................... 128

Indledning .......................................................................................................................................................... 128

Sammenfatning ................................................................................................................................................. 128

Forsøgets baggrund, formål, målgruppe og forventede resultater................................................................... 128

Evalueringsmetode ............................................................................................................................................ 129

Forsøgets resultater og læring........................................................................................................................... 130

Forsøgets anbefalinger ...................................................................................................................................... 130

Fritagelse for uddannelsespålæg til visse unge ..................................................................................................... 131

Indledning .......................................................................................................................................................... 131

Forsøgets baggrund, formål, målgruppe og forventede resultater................................................................... 131

Rehabiliteringsteams ............................................................................................................................................. 134

Indledning .......................................................................................................................................................... 134

Sammenfatning ................................................................................................................................................. 135

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg

Forsøgets baggrund, formål, målgruppe og forventede resultater................................................................... 139

Evalueringsmetode ............................................................................................................................................ 140

Forsøgets resultater og læring........................................................................................................................... 142

Forsøgets anbefalinger ...................................................................................................................................... 168

Bilagsoversigt ..................................................................................................................................................... 169

Litteraturliste ..................................................................................................................................................... 169

Forenkling af bevillingsgrundlaget for revalidering ............................................................................................... 171

Indledning .......................................................................................................................................................... 171

Sammenfatning ................................................................................................................................................. 171

Forsøgets baggrund, formål, målgruppe og forventede resultater................................................................... 172

Evalueringsmetode ............................................................................................................................................ 177

Forsøgets resultater og læring........................................................................................................................... 178

Forsøgets anbefalinger ...................................................................................................................................... 185

Bilagsoversigt ..................................................................................................................................................... 185

Differentiering i valg af lægeattester på sygedagpengeområdet .......................................................................... 186

Indledning .......................................................................................................................................................... 186

Sammenfatning ................................................................................................................................................. 186

Forsøgets baggrund, formål, målgruppe og forventede resultater................................................................... 186

Evalueringsmetode ............................................................................................................................................ 188

Forsøgets resultater og læring........................................................................................................................... 189

Forsøgets anbefalinger ...................................................................................................................................... 192

Bilagsoversigt ..................................................................................................................................................... 192

Forlængelse af ressourceforløbssager ................................................................................................................... 193

Indledning .......................................................................................................................................................... 193

Sammenfatning ................................................................................................................................................. 193

Forsøgets baggrund, formål, målgruppe og forventede resultater................................................................... 194

Evalueringsmetode ............................................................................................................................................ 195

Forsøgets resultater og læring........................................................................................................................... 196

Forsøgets anbefalinger ...................................................................................................................................... 198

Bilagsoversigt ..................................................................................................................................................... 198

Fleksibilitet i forhold til forholdstalskravene ......................................................................................................... 200

Indledning .......................................................................................................................................................... 200

Sammenfatning ................................................................................................................................................. 200

Forsøgets baggrund, formål, målgruppe og forventede resultater................................................................... 202

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg

Evalueringsmetode ............................................................................................................................................ 204

Forsøgets resultater og læring........................................................................................................................... 206

Forsøgets anbefalinger ...................................................................................................................................... 212

Bilagsoversigt ..................................................................................................................................................... 212

Fleksible rammer for løntilskud og jobrotation ..................................................................................................... 213

Indledning .......................................................................................................................................................... 213

Sammenfatning ................................................................................................................................................. 213

Forsøgets baggrund, formål, målgruppe og forventede resultater................................................................... 214

Evalueringsmetode ............................................................................................................................................ 217

Forsøgets resultater og læring........................................................................................................................... 218

Forsøgets anbefalinger ...................................................................................................................................... 221

Lempede forholdstalskrav i forhold til ledighedsydelsesmodtagere i virksomhedspraktik .................................. 223

Indledning .......................................................................................................................................................... 223

Sammenfatning ................................................................................................................................................. 223

Forsøgets baggrund, formål, målgruppe og forventede resultater................................................................... 224

Evalueringsmetode ............................................................................................................................................ 225

Forsøget læring og resultater ............................................................................................................................ 225

Forsøgets anbefalinger ...................................................................................................................................... 226

Psykologbehandling ............................................................................................................................................... 229

Indledning .......................................................................................................................................................... 229

Sammenfatning ................................................................................................................................................. 229

Forsøgets baggrund, formål, målgruppe og forventede resultater................................................................... 229

Evalueringsmetode ............................................................................................................................................ 232

Forsøgets resultater og læring........................................................................................................................... 234

Forsøgets anbefalinger ...................................................................................................................................... 243

Bilagsoversigt ..................................................................................................................................................... 245

Mulighed for at fremme iværksætteri for dimittender ......................................................................................... 246

Indledning .......................................................................................................................................................... 246

Sammenfatning ................................................................................................................................................. 246

Forsøgets baggrund, formål, målgruppe og forventede resultater................................................................... 248

Evalueringsmetode ............................................................................................................................................ 252

Forsøgets resultater og læring........................................................................................................................... 254

Forsøgets anbefalinger ...................................................................................................................................... 263

Bilagsoversigt ..................................................................................................................................................... 264

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg

Mikrolån................................................................................................................................................................. 265

Indledning .......................................................................................................................................................... 265

Sammenfatning ................................................................................................................................................. 265

Forsøgets baggrund, formål, målgruppe og forventede resultater................................................................... 266

Evalueringsmetode ............................................................................................................................................ 270

Forsøgets resultater og læring........................................................................................................................... 272

Forsøgets anbefalinger ...................................................................................................................................... 282

Bilagsoversigt ..................................................................................................................................................... 282

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg

Færre proceskrav

–

i samtale og

borgermødet

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg

Formkrav ved lovpligtige samtaler

–

forsikrede ledige

Indledning

Regeringen og KL aftalte i økonomiaftalen for 2016 at igangsætte frikommuneforsøg i perioden 2016-2020.

I forsøgsperioden har udvalgte kommuner fået mulighed for at blive undtaget fra statslige regler eller for at

få et ændret regelgrundlag, der giver kommunerne udstrakt frihed til at afprøve nye og mere effektive

måder at løse deres opgaver på. Formålet med frikommuneforsøget er således at få ny viden og praktiske

erfaringer, der kan bane vejen for en bedre opgaveløsning gennem kvalitetsudvikling, effektiviseringer,

regelforenklinger og bedre styring i alle kommuner.

Frikommuneforsøget er organiseret i netværk af frikommuner, der samles om at lave forsøg inden for et

fælles tema. Det nordjyske frikommunenetværk er et af de udvalgte netværk, der er givet vide rammer for

at nytænke opgaveløsningen. Netværket består af 11 nordjyske kommuner, der sammen arbejder med at

skabe en mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats. Det nordjyske frikommunenetværk har en

ambition om at opnå friere rammer og større handlefrihed i beskæftigelsesindsatsen, så der fokuseres på

resultater og effekter fremfor rettidighed og proceskrav. Det skal bidrage til større succes med at bringe

arbejdsløse og offentligt forsørgede i beskæftigelse og dermed sikre tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft,

der kan understøtte vækstskabelsen hos det nordjyske erhvervsliv.

I dette forsøg med samtaler for forsikrede ledige har ni nordjyske kommuner haft mulighed for at tilrette

beskæftigelsesindsatsen for deres forsikrede ledige på arbejdsløshedsdagpenge. Forsøget rummer

forskellige fritagelsesmuligheder fra de regelfastsatte krav ifm. afholdelse af lovpligtige jobsamtaler i

ledighedsforløbet. Fritagelsesmulighederne drejer sig specifikt om tre områder:

Samtalernes form:

fritagelse fra de lovpligtige samtalers samtaleform, så enkelte samtaler kan

afholdes på en anden måde end personligt fremmøde fx telefonisk samtale eller som

gruppesamtale/workshop eller lignende.

Samtalernes indhold:

fritagelse fra de lovpligtige samtalers indhold, så kommunerne kan afholde

samtaler, der er individuelt tilpasset den lediges behov ift. vejen mod job.

Samtalernes kadence:

fritagelse fra den lovfastsatte kadence for lovpligtige samtaler, så

kommunerne har større fleksibilitet i at tilrettelægge individuelt tilpassede samtaleforløb fx med

afsæt i vurdering af borgers risiko for langtidsledighed. Desuden at placere fællessamtaler med a-

kassen anderledes.

I forsøget har kommunerne, i kontaktforløbet for en forsikret ledig borger eller for særlige subgrupper af

forsikrede ledige,

haft mulighed

for at vurdere, om de vil benytte sig af en eller flere af de ovenstående

fritagelsesmuligheder. Målet med forsøget har været at afprøve, om der kan opnås samme eller bedre

effekt, men med et mere fleksibelt og individuelt tilrettelagt samtaleforløb for målgruppen.

Som det fremgår af tabellen nedenfor, er forsøget igangsat i ni

nordjyske

kommuner, hvor de fleste har

deltaget i alle tre af forsøgets fritagelsesmuligheder:

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg

Tabel 1: Overblik over forsøgets deltagende kommuner

Kommune

Aalborg

Brønderslev

Frederikshavn

Hjørring

Jammerbugt

Mariagerfjord

Rebild

Thisted

Vesthimmerland

Fritagelsesmulighed vedr.

samtalens form

Deltager

Deltager ikke

Deltager (kun sæsonledige)

Deltager

Fritagelsesmulighed vedr.

samtalens indhold

Deltager ikke

Deltager

Deltager ikke

Deltager

Fritagelsesmulighed vedr.

samtalens kadence

Deltager

Deltager ikke

Deltager

Deltager ikke

Deltager

To af de ni kommuner har haft et mere afgrænset forsøg rettet mod en eller flere udvalgte subgrupper

blandt forsikrede ledige. Det gælder:

Thisted kommune

som udelukkende har haft fokus på at gøre forsøg med samtalens form ift. sæsonledige.

Mariagerfjord kommune

som udelukkende har haft fokus på at gøre forsøg med samtalens form og

indhold for udvalgte subgrupper.

Rambøll Management Consulting har stået for evalueringen af forsøget med samtaler

for forsikrede ledige

det nordjyske frikommunenetværk. Med afsæt i både kvalitative og kvantitative datakilder giver denne

afsluttende rapport en samlet evaluering af forsøget, der løber fra juli 2017 til og med december 2020.

Sammenfatning

Formålet med evalueringen er at belyse, hvilke virkninger fritagelsesmulighederne har for gruppen af

dagpengemodtagere og for de medarbejdere, der med forsøget har fået mulighed for at tilrettelægge

samtalerne for dagpengemodtagere på en mere fleksibel måde. Desuden redegøres der for, hvilke

administrative og økonomiske konsekvenser kommunerne vurderer, fritagelsesmulighederne har haft. I det

følgende redegøres først for kommunernes implementering af frikommuneforsøget, herunder hvordan

fritagelsesmulighederne indenfor de tre områder form, indhold og kadence er anvendt af de ni

frikommuner. Herefter belyses borgere, medarbejdere, ledere og samarbejdspartneres erfaringer og

vurderinger af virkningen af frikommuneforsøget. Afslutningsvist præsenteres resultaterne af den

effektanalyse, som er gennemført som en del af evalueringen.

Kommunernes anvendelse af hovedformer af forsøg under fritagelsesmulighederne

Som det fremgår af tabel 2 nedenfor, har hovedparten af de ni kommuner afprøvet et eller flere forsøg

under de tre fritagelsesmuligheder. Det varierer en del, hvilke typer af forsøg de ni kommuner afprøver

under de tre fritagelsesmuligheder, og hvordan de har afgrænset og tilrettelagt forsøgsindsatsen. I

nedenstående tabel er anført de hovedformer af forsøg, der er iværksat på tværs af de ni frikommuner

. I

Der findes foruden disse hovedformer mere afgrænsede lokale forsøg, som kun 1-2 kommuner har afprøvet. Fx i

Mariagerfjord hvor 3. fællessamtale med a-kassen kan tælle som nulstillende, i Aalborg hvor der er gjort forsøg med

en anden placering af 2. og 3. fællessamtale med a-kassen, og i Rebild og Mariagerfjord hvor der er afprøvet et

uddannelsesrettet fokus i jobsamtaler for målgruppen for uddannelsesløft. Disse lokale forsøg har ikke været

genstand for et særskilt fokus i evalueringen.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg

tabellen er desuden angivet, hvorvidt forsøgsindsatsen er påvirket af den nye Lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats og dermed, hvorvidt frikommunernes indsats vil kunne fortsætte efter

forsøgsperioden. Som det fremgår heraf, er det hovedsageligt forsøgene under samtalens form, hvor

anvendelsen af telefonsamtaler og gruppesamtaler ikke fremadrettet vil kunne videreføres efter

frikommuneforsøgets afslutning.

Tabel 2: Overblik over hovedformer af forsøg samt anvendelse hos de ni kommuner

Fritagelses-

Mulighed

Samtalens form

Hovedformer indenfor forsøget

Kommuner, der afprøver

forsøgs-indsatsen

9 kommuner

5 kommuner

(de fem er

Brønderslev, Hjørring,

Frederikshavn, Jammerbugt,

Vesthimmerland)

7 kommuner

(alle undtagen Thisted og

Vesthimmerland)

6 kommuner

(alle undtagen Thisted,

Mariagerfjord, Rebild)

7 kommuner

(alle undtagen Thisted og

Vesthimmerland)

5 kommuner

(de fem er

Brønderslev, Hjørring,

Frederikshavn, Jammerbugt,

Vesthimmerland)

7 kommuner

(alle undtagen Mariagerfjord og

Thisted)

Ny LAB

muliggør

indsatsen

Nej

Telefonsamtaler til udvalgte subgrupper

af ledige

(bl.a. sæsonledige, deltidsbeskæftigede)

Telefonsamtaler til andre ledige

i perioder, hvor der

er en klar plan, aktivitet el. lign.

Nej

Gruppesamtaler/workshops

i forskellige former for

udvalgte subgrupper

Samtalens

indhold

Individuelt målrettede

personlige samtaler med

afsæt i metoder fra jobrettet samtale.

Indholdstilpasning til gruppesamtaler, workshops.

Således at disse tilrettelægges med temaer, eksterne

oplæg mv. målrettet gruppens behov

Samtalens

kadence

Samtaler kan tilrettelægges med en

anden kadence

end hver 4. uge.

Hyppigere samtaler for ledige i

risiko for langtidsledighed og færre for ledige der

forventes at komme i job med færre samtaler.

Udskydelse af 1. fællessamtale

med a-kassen til 2.

eller 3. samtale

Nej

Samlet kan det konkluderes, at frikommunerne med enkelte afgrænsede forsøg har anvendt

fritagelsesmulighederne bredt på den samlede målgruppe. Derudover har frikommunerne anvendt en

række mindre forsøg (især vedr. samtalens form) på afgrænsede subgrupper af ledige. Som det fremgår af

ovenstående, er der således også kommuner, hvor man har anvendt fritagelsesmulighederne for den

samlede målgruppe og andre kommuner, hvor fritagelsesmulighederne primært er anvendt for subgrupper

af ledige og dermed en mindre del af den samlede gruppe af dagpengemodtagere. Det er et vigtigt

opmærksomhedspunkt ift. læsningen af de samlede resultater og virkninger fra forsøget.

Samtalens form

Indenfor denne fritagelsesmulighed har der været stor anvendelse af det afgrænsede forsøg med

telefonsamtaler til sæsonledige, deltidsforsikrede og ledige på vej i job indenfor 8 uger. Lidt færre

kommuner har haft en bredere anvendelse af telefonsamtaler og har også tilbudt denne kontaktform til

andre dagpengemodtagere i perioder, hvor de er i tilbud/aktivitet eller har en klar plan for deres

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg

jobsøgning. Derudover er et centralt forsøg med stor anvendelse på tværs af kommuner muligheden for at

tilbyde gruppesamtaler/workshops til udvalgte subgrupper af ledige, som har fælles vejledningsbehov.

Rationalet bag anvendelsen af disse forsøg med samtalens form er dels at tilbyde de ledige differentierede

og tilpassede kontaktformer, med forskelligartet indhold og tilrettelæggelse svarende til de behov de ledige

har. En vigtig målsætning har dog også været at optimere ressourceanvendelsen i jobcentret på de

stærkeste ledige, så der efterlades flere ressourcer til de ledige, der er i risiko for langtidsledighed og som

har behov for flere eller længere personlige samtaler.

Samtalens indhold

Fritagelsesmuligheden har især været bragt i spil af de kommuner, der har gjort forsøg med

gruppesamtaler. Denne fritagelsesmulighed har været vigtig for at give plads til den indholdstilpasning, der

er nødvendig for at kunne tilbyde gruppesamtaler (fx workshops, informationsmøder, branchemøder mv.)

som en del af kontaktforløbet.

Derudover har fem kommuner benyttet fritagelsesmuligheden til at komme længere i implementeringen af

redskaber og metoder fra jobrettet samtale og med målretningen af de personlige samtaler til de ledige

individuelle rådgivningsbehov.

Samtalens kadence

Det mest udbredte forsøg under denne fritagelsesmulighed er forsøget med udskydelse af første

fællessamtale med a-kassen. Ambitionen har været at løfte kvaliteten af fællessamtalen ved, at både a-

kasse og jobcenter har nået at afholde de første samtaler med den ledige før fællessamtalen. Samtidig har

en ambition med forsøget også været at anvende både a-kassens og jobcentrets ressourcer mere effektivt

på de ledige, der har mest behov for fællessamtalerne. Der sker naturligt ved at flytte fællessamtalen 2-3

måneder, idet en vis andel af de ledige vil være gået i job ved egen hjælp indenfor de første 1-2 måneders

ledighed. Implementeringen har her været ligetil og har ikke behøvet større ændringer hos hverken

jobcentre eller a-kasser, foruden at datoen for fællessamtalen er fastlagt 2-3 måneder længere fremme.

Fem kommuner har desuden afprøvet forsøg, hvor samtaler kan tilrettelægges med en anden kadence end

hver 4. uge. I det forsøg har kommunerne ønsket, med afsæt i en individuel vurdering af de ledige, at give

længere eller hyppigere samtaler til ledige, hvor der er behov for det, og færre eller kortere samtaler til

personer der vurderes at have mindre brug for jobcentrets rådgivning og vejledning. Kommunerne har

anvendt forskellige implementeringstilgange. I de fleste kommuner er vurderingen lagt ud udelukkende til

sagsbehandlers faglige skøn pba. fælles faglige retningslinjer. I Brønderslev er vurderingen i vid udstrækning

sket med afsæt i STARs profilafklaringsværktøj (forberedelsesskemaet på Jobnet) suppleret af

sagsbehandlerens faglige skøn. Brønderslev kommune havde også før frikommuneforsøget udbredt praksis

for at bruge afklaringsværktøjet, hvorfor det var naturligt at videreføre denne praksis som afsæt for

vurderingerne til anvendelse af fritagelsesmuligheden vedr. samtalernes kadence.

Opgørelser fra jobindsats på samtaleantal for andele af dagpengemodtagere med forskellig varighed (1-5

måneder) viser, at de fem frikommuners samtalekadence for ledige med 1-5 måneders varighed stiger fra

før, til efter frikommuneforsøget går i gang. Det vil sige, at der i perioden for frikommuneforsøget er en

større andel, som har samme antal samtaler (eller flere), som månedsvarigheden af deres ledighedsforløb,

end der er i perioden inden frikommuneforsøget. Samtidig viser analysen, at samtalekadencen stiger

løbende hen over perioden for frikommuneforsøget. Den stigende tendens vender imidlertid i midten af

2019, hvor andelen, som har haft et tilsvarende antal samtaler (eller flere) som månederne af deres

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg

ledighedsforløb, falder en smule igen. Analysen tyder på, at samtalekadencen ikke er steget mere blandt

dagpengemodtagere med længere ledighedsforløb end blandt dagpengemodtagere med kortere

ledighedsforløb.

Figur 1 Andel af dagpengemodtagere med ledighedsforløb af forskellige måneders varigheder, som har tilsvarende

antal samtaler eller flere

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Vurderede virkninger for borgere

Den samlede evaluering af virkningerne af frikommuneforsøget viser, at borgernes tilfredshed med deres

kontakt med jobcentret ikke er væsentligt forandret pba. frikommuneforsøget. Medarbejderne derimod

oplever større virkninger af frikommuneforsøget som bl.a. handler om en oplevelse af større kvalitet i

indsatsen, øget tillid til deres faglige skøn og en øget motivation for arbejdet. Desuden peger både

jobcentermedarbejdere, a-kassemedarbejdere og ledere af dagpengeindsatsen på de positive

administrative konsekvenser, hvor der skabes plads til en ressourceanvendelse, hvor samtaler i højere grad

kan målrettes ledige i risikogruppen.

I den gennemførte spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i de ni kommuner er der før

frikommuneforsøget og årligt i forsøgsperioden spurgt ind til borgernes tilfredshed med mødet med

jobcentret og med deres samtaler. I

borgernes samlede vurdering af mødet med jobcentret er

tilfredsheden overordnet fastholdt på samme niveau

som før frikommuneforsøget. Dog erklærer borgerne

sig i 2020 målingen lidt mere enig på spørgsmålet om, hvorvidt de mødes af engagerede sagsbehandlere

(udvikling fra 3,6 - 3,7 i 2020 på en skala fra 1-

hvor er i eget høj grad . He over forsøgsperiode s

første år sker der

en lille positiv udvikling i borgernes vurdering og tilfredshed med samtalerne.

Borgerne

Jan 2017

Feb 2017

Mar 2017

Apr 2017

Maj 2017

Jun 2017

Jul 2017

Aug 2017

Sep 2017

Okt 2017

Nov 2017

Dec 2017

Jan 2018

Feb 2018

Mar 2018

Apr 2018

Maj 2018

Jun 2018

Jul 2018

Aug 2018

Sep 2018

Okt 2018

Nov 2018

Dec 2018

Jan 2019

Feb 2019

Mar 2019

Apr 2019

Maj 2019

Jun 2019

Jul 2019

Aug 2019

Sep 2019

Okt 2019

Nov 2019

Dec 2019

Jan 2020

Feb 2020

Andel af dagpengemodtagere med 1 måneds ledighedsforløb, som har haft 1 samtale eller flere

Andel af dagpengemodtagere med 2 måneders ledighedsforløb, som har haft 2 samtaler eller flere

Andel af dagpengemodtagere med 3 måneders ledighedsforløb, som har haft 3 samtaler eller flere

Andel af dagpengemodtagere med 4 måneders ledighedsforløb, som har haft 4 samtaler eller flere

Andel af dagpengemodtagere med 5 måneders ledighedsforløb, som har haft 5 samtaler eller flere

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg

erklærer sig fx lidt mere enig i udsagn om, at samtalerne har en kontaktform, der er individuelt og fleksibelt

tilrettelagt efter deres behov (fra 3,1-3,2 på en skala fra 1-5, hvor 5 er i høj grad enig). De erklærer sig også

lidt mere enig i, at samtalerne tilpasses, så de får indflydelse på samtalens indhold (fra 3,3-3,4 på skala fra

1-5). Borgertilfredshedsmålingen indikerer, at forsøget har bidraget til at skabe samtaler, der i lidt højere

grad tager udgangspunkt i borgerens individuelle behov, og at borgerne føler sig mødt af engagerede

sagsbehandlere. Borgertilfredshedsmålingerne er gennemført blandt alle ledige i kommunerne og skal ses i

det lys, at en række af de ni kommuners forsøg har rettet sig mod subgrupper af dagpengemodtagere, og at

den ændrede praksis derfor ikke nødvendigvis slår igennem for den samlede målgruppe.

Der er i to kommuner (Mariagerfjord og Thisted kommune), hvor forsøget primært har rettet sig mod

sæsonledige, gennemført målinger for kun denne målgruppe. Disse resultaterne viser, at

sæsonledige er

lidt mere positive end de øvrige ledige,

hvad angår deres vurdering af mødet med jobcentret.

Borgerinterview indikerer, at flere af forsøgets elementer har betydning for tilfredsheden.

Fx peger

interviewede borgere på, at

oplevelsen af et fleksibelt og meningsfuldt kontaktforløb bl.a. handler om, at

de kan få rådgivning og samtaler, når de har behov.

Det kan være dagpengemodtageren, der står overfor

et brancheskift og har behov for flere samtaler eller har haft glæde af målrettede workshops til denne

situation. Det kan også være ledige, hvor motivationen er påvirket af fx afslag på ansøgninger.

I borgerinterview underbygges og belyses også tilfredsheden hos dagpengemodtagere, der har været

omfattet af kommunernes forsøg med at tilbyde telefonsamtaler som del af kontaktforløbet. Interviewede

sæsonledige og deltidsbeskæftigede fortæller, at de har oplevet det meget positivt, at de er blevet

tilbudt samtaler pr. telefon.

For sæsonledige er det positivt, fordi de oplever at have meget lidt behov for

rådgivning, da de har et job at vende tilbage til. For deltidsbeskæftigede er det en fleksibel kontaktform,

når de i perioder har skiftende arbejdstider. De forskellige kontaktformer responderer flere interviewede

borgere også positivt på. Det gælder bl.a. CV og ansøgningsworkshops, branchemøder samt

gruppesamtaler til ledige over 50 år.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg

Vurderede virkninger for medarbejdere

Evalueringen tegner et billede af

tydelige virkninger for medarbejderne,

der varetager indsatsen for

dagpengemodtagere. Mere end halvdelen af de adspurgte medarbejdere oplever, at forsøget i høj grad har

bidraget til; 1. en styrket kvalitet i indsatsen, 2. en øget motivation og et arbejde der er mere meningsfuldt,

3. en bedre ressourceudnyttelse og 4. en øget tillid til deres faglige skøn. Oplevelser der alle sammen

understøttes af interviewede medarbejdere.

I de gennemførte interviews med medarbejdere og ledere fremhæves en række positive virkninger i

forhold til ressourceanvendelsen og friheden til at målrette indsatser til differentierede behov:



Medarbejderne oplever, at de har fået et større

fagligt råderum,

hvor de tilrettelægger samtalerne

med det jobrettede indhold, der vurderes relevant

Medarbejdere og ledere vurderer, at de har større frirum til at

prioritere samtaleressourcerne

på

de sager, hvor det er mest relevant.

Medarbejdere og ledere oplever, at det

er positivt at kunne tilbyde forskellige samtaleformer

som

en del af kontaktforløbet, ved at jobcentret i højere grad kan møde de lediges differentierede

behov med andet end personlige samtaler.

Forsøget vedrørende udskydelse af første fællessamtale med a-kassen har også betydning for samarbejdet

med a-kasserne. Derfor er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse og en evalueringsworkshop med

medarbejdere fra de lokale a-kasser i de syv kommuner, der deltager i dette forsøg.

A-kassernes vurdering af virkninger ved at udskyde første fællessamtale i kontaktforløbet

Der er gennemført en delanalyse af a-kassernes oplevede virkninger af at udskyde første fællessamtale til 2.

eller 3. samtale. Samlet fremgår det af de indsamlede data i denne delundersøgelse, at

a-kasserne oplever,

at kvaliteten af første fælles samtale er styrket, samt at a-kasserne får bedre rammer til at målrette

deres ressourcer imod de ledige, der har et særligt behov for deres branchekendskab og viden.

Evalueringens spørgeskemaundersøgelse og evalueringsworkshoppen med a-kassemedarbejdere i udvalgte

a-kassers lokalafdelinger viser bl.a. at:



Ca. 70 pct. af medarbejderne i spørgeskemaundersøgelsen vurderer, at de fleksible rammer for

fællessamtalen gavner borgeren. Det skyldes blandt andet, at a-kassernes rådgivning på fællessamtalen

kan målrettes bedre, fordi borgeren har haft længere tid til at arbejde med sit CV og

ansøgningsmateriale og til at se de første resultater af sin jobsøgning.



Borger e er i dre stressede over deres situatio ved . og . sa tale, og de har ere overskud til

sammen med a-kassen og jobcentret at drøfte deres jobsøgningsstrategi. Det skyldes, at man oplever,

at borgerne er mere afklarede omkring omstændighederne ved deres nye situation (fx økonomi,

overvejelser om kompetencer og jobønsker mv.).



På evalueringsworkshoppen pegede a-kassemedarbejdene på, at man ved at udskyde første

fællessamtale 1-2 måneder undgår mange af de mange aflysninger, man hidtil oplevede, fordi mange

borgere går i job indenfor de første par måneder. Aflysninger er forstyrrende i a-kassernes

produktionsplanlægning, og det fører til, at a-kassernes ressourcer ikke bruges optimalt.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg

Forsøgets beskæftigelseseffekter

De primære målsætninger for forsøget har været at tilbyde et mere individuelt tilpasset kontaktforløb til

borgerne afstemt med deres behov og at give plads til et større fagligt råderum og dermed arbejdsglæde

for de medarbejdere, der varetager indsatsen for dagpengemodtagere. Det har samtidig været et mål, at

disse tilpasninger ikke skulle få væsentlige negative konsekvenser for beskæftigelseseffekterne for

målgruppen.

Som en del af evalueringen er gennemført en analyse af beskæftigelseseffekterne i de ni kommuner. For at

etablere en valid sammenligningsgruppe er der udvalgt en række kommuner, som inden forsøgets opstart

overordnet set har samme rammevilkår for borgere på dagpenge

. Effekten af frikommuneforsøget måles

som

forskellen

mellem 1) udviklingen blandt dagpengemodtagere i frikommunerne og 2) udviklingen blandt

dagpengemodtagere i sammenligningskommunerne. Det er med andre ord

forskellen

i frikommunernes og

sammenligningskommunernes udvikling fra før til efter forsøget, som udtrykker effekten af

frikommuneforsøget.

Evalueri ge er ge e ført ved at u dersøge progra

-effekte

for de sa lede gruppe af

dagpengemodtagere i kommunerne. Dermed svarer effektanalysen på, hvilken betydning det har for

dagpengemodtagere, hvis kommunerne tildeles de tre fritagelsesmuligheder, hvor kommunerne har

kunnet fortage en konkret vurdering i det enkelte forløb af, hvorvidt fritagelsen skal anvendes eller ej. Vi

undersøger således ikke, hvilke effekter det har for dagpengemodtagerne

at blive fritaget,

men derimod

hvilke effekter det har for dagpengemodtagere,

at kommunen kan gøre brug af fritagelsesmuligheden.

Effektevalueringen viser samlet set,

at forsøget på tre centrale udfaldsmål har medført meget små

signifikante forskelle mellem, hvordan frikommunernes og sammenligningskommunernes

dagpengemodtagere klarer sig.

Dagpengemodtagere fra frikommunerne har små reduktioner i

beskæftigelsesgrad, små reduktioner i aktiveringsgrad og små stigninger i dagpengegrad. Alt i alt har

frikommuneforsøget haft en lille negativ betydning for borgernes beskæftigelse og dagpengegrad.

Forskellene vurderes ikke at være væsentlige eller substantielle, og dette skal samtidig sammenholdes med,

at kommunerne har opnået en række procesmæssige forenklinger i tilrettelæggelsen af kontaktforløbet, og

større medarbejdertilfredshed hos de medarbejdere der arbejder med målgruppen.



Frikommuneforsøget har samlet set

medført små reduktioner i andelen af borgerne, som

efterfølgende opnår beskæftigelse

samt omfanget af den efterfølgende beskæftigelse

(beskæftigelsesgraden). Dette gælder i første, andet og fjerde kvartal efter borgernes opstart. Selvom

forskellene er statistisk signifikante, er der tale om substantielt små reduktioner på mellem 1 og 1,3

procentpoint for andelen som opnår beskæftigelse samt 1 og 1,5 procentpoint for den gennemsnitlige

beskæftigelsesgrad.



Evalueringen viser også, at forsøget samlet

set ikke har øget andelen af borgerne som efterfølgende er

på dagpenge.

Dette er dog med undtagelse af 4-6 måneder efter deres opstart, hvor forsøget har øget

andelen statistisk signifikant med 1,8 procentpoint. Forsøget har dog øget borgernes dagpengegrad i de

første tre kvartaler efter borgernes opstart med mellem 0,8 og 1,6 procentpoint. Ligesom ved

beskæftigelseseffekterne er der således også her tale om substantielt små forskelle i den beregnede

effekt.

De udvalgte sammenligningskommuner er således Albertslund, Ballerup, Frederiksberg, Faaborg-Midtfyn, Gladsaxe, Glostrup,

Hillerød, Læsø, Middelfart, Norddjurs, Odense og Svendborg Kommune.

Effekten er estimeret i en lineær difference-in-differences regressionsmodel. For en mere detaljeret beskrivelse af modellens

grundspecifikation, se Bilag 1: Metode- og datagrundlag.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg



Forsøget har samlet set haft en

mindre negativ betydning for andelen af borgerne, som efterfølgende

deltager i aktivering.

I første, tredje og fjerde kvartal efter borgernes opstart på dagpenge har forsøget

medført en reduktion på mellem 2,3 og 2,8 procentpoint, mens den største forskel ses i andet kvartal

efter opstart, hvor frikommunernes udvikling er 4,6 procentpoint lavere end

sammenligningskommunernes. Forsøget har ligeledes reduceret omfanget af borgernes deltagelse

(aktiveringsgraden) i andet, tredje og fjerde kvartal statistisk signifikant. Forskellene i aktiveringsgraden

er dog kun på mellem 0,8 og 1,6 procentpoint.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg

Forsøgets baggrund, formål, målgruppe og forventede resultater

Dette afsnit beskriver baggrunden for forsøget med tilpasninger af samtaler til forsikrede ledige. Forsøget

består som tidligere beskrevet af tre overordnede forsøgsdele, hhv. forsøg med tilpasninger af samtalens

form, tilpasninger af samtalens indhold og tilpasninger af samtalens kadence.

Det overordnede formål med forsøget har for kommunerne været at etablere mulighed for et mere

individuelt tilpasset og fleksibelt kontaktforløb i ledighedsperioden for forsikrede ledige, således at den

ledige i højere grad oplever nogle samtaler og indsatser i kontaktforløbet, der giver mening for den enkelte.

En ambition har foruden en større borgertilfredshed og en større tilfredshed hos medarbejdere i jobcentret

desuden været, at jobcentret får mulighed for at optimere ressourceanvendelsen, således at der bruges

færre ressourcer på de stærkeste ledige og flere ressourcer til de ledige, der er i risiko for langtidsledighed,

og som har behov for flere eller længere personlige samtaler.

Baggrund for forsøget

Den 1. januar 2015 trådte beskæftigelsesreformen og herunder også det fælles intensiverede kontaktforløb

for forsikrede ledige i kraft. Det intensive kontaktforløb bygger på erfaringer og forskning, der viser, at en

tæt dialog og hyppige samtaler med rådgivning i starten af ledighedsforløbet har positive effekter i forhold

til at få ledige dagpengemodtagere hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet. Med beskæftigelsesreformen fik

alle dagpengemodtagere ret og pligt til væsentligt flere samtaler i kontaktforløbet. Kontaktforløbet bestod

nu af seks personlige jobsamtaler de første seks måneder, hvor samtalerne skulle afholdes med 4 ugers

mellemrum. To af disse samtaler skulle være fællessamtaler med a-kassen. Den første samtale indenfor de

første 4 uger skulle således holdes sammen med a-kassen, ligesom samtalen i den 5./6. ledighedsmåned

også er en fællessamtale.

Den primære baggrund og hypotese for dette frikommuneforsøg er, at samtaler kan virke endnu bedre og

mere effektivt, hvis der skabes en større fleksibilitet omkring den måde, de lovpligtige samtaler

tilrettelægges på. Endvidere har kommunerne i forsøget en oplevelse af, at en række lovgivningsmæssige

indholds- og formkrav i kontaktforløbet for forsikrede ledige har været for ufleksible til, at jobcentrene har

kunne tilrettelægge kontaktforløbet i tråd med individuelle behov hos borgeren.

Kommunerne har derfor tilrettelagt forsøget med henblik på at eksperimentere med fleksibiliteten i forhold

til de lovpligtige samtalers form, indhold og kadence.

Formål med forsøget

Formålet med forsøget har således været indenfor de tre ovenstående områder; form, indhold og kadence

at målrette og tilpasse kontaktforløbet til den enkelte ledige dagpengemodtager.

Undervejs i frikommuneforsøget er der kommet ny lovgivning på beskæftigelsesområdet med afsæt i

Aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats og de efterfølgende lovændringer, der trådte i kraft 1. januar

2020. Regelforenklingen i den nye Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats har i vidt omfang givet mere

fleksible rammer på området, og har på en række punkter sidestillet forsøgsindsatsen med den nu

gældende lovgivning.

For at skabe en retvisende forståelse af formålet og baggrunden for forsøget vil beskrivelsen i dette afsnit

udelukkende relatere sig til den lovgivning, der var gældende ved forsøgets start, mens det i afsnittet

Styringsmæssige og organisatoriske forhold med betydning for forsøgenes implementering og resultater

uddybes nærmere, på hvilke punkter den ny lovgivning relaterer sig til forsøgsindsatsen.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg

Nedenfor uddybes formålet med og kommunernes forventninger til anvendelsen af de tre

fritagelsesmuligheder.

Kadencen for lovpligtige jobsamtaler:

Forsøgsindsatsen med dispensation fra den lovfastsatte kadence for de lovpligtige jobsamtaler er motiveret

af en oplevelse af, at reglerne for placeringen af de lovpligtige jobsamtaler i ledighedsforløbet er for

ufleksibelt, idet der ikke har kunne tages nødvendige individuelle hensyn. Daværende lovgivning foreskrev,

at den ledige har ret og pligt til 6 jobsamtaler de første 6 måneder af ledighedsforløbet, og at samtalerne

skal afvikles med fire ugers mellemrum (+/- 2 uger). Det er de nordjyske kommuners oplevelse, at mange

ledige vil have behov for en tættere kadence i nogle perioder (fx i starten) og mindre intensiv kontakt på

andre tidspunkter. Kommunerne har derfor under den daværende lovgivning oplevet, at

samtaleressourcerne ikke altid bliver brugt, hvor de har den størst positive effekt for borgerens situation,

men der hvor lovgivningen foreskriver, de skal ligge.

Eksempelvis har flere af de nordjyske kommuner en del sæsonledige i vinterperioderne, som efter

daværende lovgivning skulle have 6 samtaler inden for de første 6 måneders ledighed, selvom de har et job

at vende tilbage til. Denne subgruppe er et eksempel på ledige, hvor der kan være et udtalt behov for at

tilrettelægge et kontaktforløb, som er tilrettelagt mindre intensivt eller med en anden kontaktform.

Samtidig er der ledige, hvor kommunerne kan se et behov for at afholde hyppigere samtaler. Eksempelvis

borgere der af forskellige årsager vurderes i risiko for langtidsledighed (fx ledige med kritisk

ansøgningsmateriale eller jobmål indenfor arbejdsområder med lav efterspørgsel på arbejdskraft, ledige

med en løs tilknytning til arbejdsmarkedet, ledige med et opkvalificeringsbehov og lignende).

Ønsket med dette fritagelsesforsøg er derfor i højere grad at udnytte erfaringer med screening af risiko for

langtidsledighed, således at ressourcerne prioriteres på de ledige, der har mest brug for indsats og kontakt

eller på det tidspunkt i ledighedsperioden, hvor der er størst behov for motiverende støtte, rådgivning og

opfølgning.

Et andet lovgivningsmæssigt krav til placering af samtaler, som kommunerne har oplevet uhensigtsmæssigt,

er placeringen af første fællessamtale med a-kasserne. Kommunerne har ønsket at afprøve

fritagelsesmulighed fra det daværende krav i lovgivningen om, at første fællessamtale med jobcentret og a-

kassen afholdes i forbindelse med første samtale i ledighedsforløbet. I stedet ønskes første fællessamtale

med a-kassen gennemført som den 2. eller 3. samtale i forløbet med de forsikrede ledige.

Koordineringsbehovet ift. at planlægge fællessamtalen udfordrer en tidlig indsats i ledighedsforløbet. De

nordjyske kommuner har derfor ønsket at gøre forsøg med at udskyde fællessamtalen til den 2. eller 3.

samtale i ledighedsforløbet. Ved at flytte den første fællessamtale bevares den positive effekt af at

samarbejde tæt, uden at den positive effekt af at komme tidligt i gang forsvinder. Det har også været

ambitionen med denne fritagelsesmulighed at give plads til, at fællessamtalen kan gennemføres mere

målrettet, ved at der kan tages afsæt i et mere konkret billede af den lediges jobsøgning og

vejledningsbehov.

Samtalens form

De nordjyske kommuner ønsker med frikommuneforsøget at have mulighed for at gennemføre lovpligtige

jobsamtaler i en anden form end ved personligt fremmøde. Baggrunden for dette ønske bygger på en

hypotese om, at større fleksibilitet omkring samtalernes form giver mulighed for at tilpasse

kontaktforløbet, så det i højere grad tager afsæt i borgernes differentierede behov, og kontaktforløbet

dermed bliver mere meningsfuldt for flere ledige. Forventningen er, at kommunerne med denne

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg

fritagelsesmulighed kan opretholde en mere fleksibel og varieret kontakt med borgerne, hvormed der

skabes et bedre udgangspunkt for at kunne tilbyde dem det mest relevante kontaktforløb i den givne

situation.

Langt størstedelen af de afholdte samtaler vil stadig være samtaler med personligt fremmøde, men det er

forventningen, at kommunerne med forsøget får en fleksibilitet ift. samtaler, hvor det ud fra en faglig

vurdering kan besluttes at afholde samtalen i en anden form (fx som telefonsamtale, som

gruppesamtale/workshops eller som en samtale via andre fagprofessionelle i jobcentret end

myndighedssagsbehandleren). Konkret har kommunerne ønsket at kunne afholde lovpligtige samtaler i

kontaktforløbet på nedenstående måder og med følgende formål:

Tabel 3: Overblik over afprøvede kontaktformer i forsøget

Kontaktform

Telefonisk samtale

Formål

Samtaler via telefon kan være relevant i perioder i alle kontaktforløb, hvor der primært er behov for

opfølgning på en aftalt plan.

Telefoniske samtaler forventes især at være relevant for sæsonledige, som har en kortere

ledighedsperiode og en arbejdsgiver at vende tilbage til.

Telefoniske samtaler forventes desuden også at være en god kontaktform for deltidsbeskæftigede, der

giver mulighed for planlægning af samtaler med jobcenteret, uden at borgerens fleksibilitet ift.

deltidsjobbet påvirkes.

Gruppesamtale

(fx workshop,

branchemøde eller

lign)

Gruppesamtaler giver mulighed for at afholde samtaler med en anden dynamik og med den gensidige

inspiration og sparring, ledige kan give hinanden.

Det giver samtidig mulighed for at inddrage centrale samarbejdspartnere som oplægsholdere i

samtalen og dermed mulighed for at give en mere specialiseret rådgivning til de ledige.

Kommunerne ønsker at kunne samle fx 8-10 personer til en mere fokuseret gruppesamtale eller

workshop med et fælles tema fx CV og jobsøgning, uddannelsesmuligheder, brancheskift eller til

målrettede samtaler for dimittender eller seniorer.

Samtale via andre

Det kan være relevant, at nogle lovpligtige samtaler gennemføres af andre fagprofessionelle end

myndighedssagsbehandleren i en kortere periode. Eksempelvis for ledige som i en periode har fast eller

hyppigere kontakt med fx et tilbud eller med en virksomhedskonsulent.

Ved at en anden fagperson kan gennemføre lovpligtige samtaler, vil borgeren opleve en mere

koordineret og sammenhængende indsats fra kommunen. Myndighedssagsbehandleren vil dog fortsat

have hoveda svaret for i dsatse og for udfærdigelse af Mi Pla på aggru d af sa tale otater

eller dialog med den kollega, der har gennemført samtalen.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg

Samtalernes indhold

De nordjyske kommuner ønsker med forsøget at gennemføre mere individuelt tilpassede jobrettede

samtaler. Den daværende lovgivning ift. kontaktsamtalernes indhold har været oplevet som en barriere for

dette. Her henvises til de i bekendtgørelsen beskrevne krav til bl.a. i enhver samtale at vejlede og følge op

på den lediges CV, jobsøgning og joblog, drøfte behov for tilbud mv. (jf. Bek nr. 1003 af 30/8 2015).

Dette er oplevet som en ufleksibel ramme for, at

den jobrettede samtale kan have et individuelt

tilpasset fokus svarende til den plan, de aftaler

og de evt. konkrete udfordringer, der er for den

enkelte ledige på det pågældende tidspunkt i

forløbet.

I stedet for det lovdefinerede indhold ønsker

kommunerne at tage afsæt i en faglig

risikovurdering for den enkelte borger og på

baggrund heraf vælge det nødvendige

jobrettede

indhold i samtalerne ud fra en faglig begrundelse.

Med denne fritagelsesmulighed har

forventningen derfor været, at kommunerne får

mulighed for at arbejde mere med udvikling,

målretning/tematisering og forbedring af de

lovpligtige jobsamtaler, så samtalerne får en

mere coachende og individuel karakter.

Boks. 1. Formål og krav til indhold i individuelle

jobrettede samtaler (Bek. nr. 1003 af 30/08 2015)

§ 32. Den individuelle jobsamtale skal som minimum

altid indeholde følgende:

1) For personer, der er omfattet af § 1, nr. 1-3, skal der følges op

på deres jobsøgning, og den videre jobsøgning skal fastlægges.

2) Personer, der er omfattet af § 1, nr. 1 og 2, kan pålægges at

søge relevante konkrete job, der f.eks. er indlagt i Jobnet.

3) For personer, der er omfattet af § 1, nr. 1 og 2, skal det påses, at

deres cv på Jobnet er fyldestgørende.

4) Muligheden og behovet for tilbud efter kapitel 9 b-12 i lov om

en aktiv beskæftigelsesindsats skal drøftes.

5) For personer omfattet af § 1, nr. 1-4, 11 og 14, aftales det

fortsatte kontaktforløb samt andre aktiviteter, som personen eller

jobcenteret forventes at gennemføre inden næste jobsamtale.

Forsøgets målgruppe

Den primære målgruppe for forsøget er

forsikrede ledige modtagere af arbejdsløshedsdagpenge

(målgruppe 2.1 i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats), som har et eller flere ledighedsforløb i

forsøgsperioden fra juli 2017- til juli 2020.

En sekundær målgruppe for forsøget er

myndighedssagsbehandlere for forsøgets primære målgruppe,

som forventes at få et udbytte af forsøget, der positivt påvirker deres administrative og faglige råderum i

det beskæftigelsesrettede arbejde med målgruppen.

Evalueringsmetode

Med udgangspunkt i ovenstående beskrivelse af forsøget er det overordnede evalueringsspørgsmål,

hvilken betydning kommunernes forsøg med ændrede formkrav ved lovpligtige samtaler har for gruppen

af forsikrede ledige.

For at kunne besvare det overordnede evalueringsspørgsmål, er der formuleret

følgende tre undersøgelsesspørgsmål:



I hvilken grad anvender frikommunerne fritagelsesmulighederne, og hvilke

implementeringserfaringer er der med forsøgsindsatsen?

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg



Hvilke virkninger af forsøget oplever den primære målgruppe (dagpengemodtagere i kommunerne)

og den sekundære målgruppe (myndighedssagsbehandlere for dagpengemodtagere).



Hvilke beskæftigelseseffekter har kommunernes fritagelsesmuligheder for dagpengemodtagere?

For at kunne beskrive forsøgets udformning, omfang og resultater i de ni kommuner både kvantitativt og

kvalitativt, har vi opstillet et

mixed-methods-design,

som bygger på en kombination af registeranalyser,

spørgeskemaundersøgelser blandt medarbejdere og borgere, interviews med a-kasserne samt

dybdegående casebesøg i de nordjyske frikommuner. Disse datakilder præsenteres kort nedenfor, ligesom

de udfoldes mere bredt i evalueringens metodebilag.

Registeranalyse

Som en central del af evalueringen gennemføres en registeranalyse med henblik på at undersøge, hvilke

beskæftigelses-, uddannelses- og aktiveringseffekter (fx borgernes beskæftigelsesgrad) de ændrede

formkrav ved de lovpligtige samtaler har haft for gruppen af forsikrede ledige. Registeranalysen er baseret

på et før-efter-design med kontrolgruppe (også kaldet et difference-in-differences design), som konkret

indebærer, at resultaterne for borgerne i de nordjyske frikommuner holdes op mod resultaterne blandt en

sammenlignelig gruppe af borgere fra en gruppe af sammenligneligelige kommuner. Det betyder, at

evalueringen belyser den kausale effekt af at give kommunerne fritagelsesmulighederne for målgruppen.

Spørgeskemaundersøgelser

Der er som led i evalueringen gennemført fire spørgeskemaundersøgelser blandt medarbejdere og borgere.

Den første måling blev gennemført, inden forsøgene blev igangsat og fungerer derfor som en

nulpunktsmåling i evalueringen. De efterfølgende tre målinger er gennemført i 2018, 2019 og 2020. De

afspejler derfor borgernes og medarbejdernes vurderinger af de lovpligtige samtaler

efter,

frikommuneforsøget er sat i gang. Spørgeskemaundersøgelserne indeholder de samme spørgsmål på tværs

af fire målinger med henblik på at analysere udviklinger fra før forsøget og henover årene i

forsøgsperioden. I slutmålingen blandt medarbejdere er der dog tilføjet et ekstra spørgsmålsbatteri i den

sidste måling, der fokuserer på vurderede virkninger af frikommuneforsøget mere generelt.

Spørgeskemaundersøgelsen blandt borgere er gennemført blandt alle forsikrede ledige i de ni kommuner

på undersøgelsestidspunktet og er henover de fire målinger gennemført med nedenstående antal

respondenter og svarprocent:

Kommune

Alle ni kommuner

Nulpunktsmåling

32 % (N=3.474)

Februar 2018

42 % (N=4.598)

Februar 2019

44 % (N=4.436)

Februar 2020

48 % (N=2.925)

Spørgeskemaundersøgelsen blandt medarbejdere er gennemført blandt myndighedssagsbehandlere for

målgruppen af forsikrede ledige i de ni kommuner, som er ansat på undersøgelsestidspunktet. Henover de

fire målinger er surveyen gennemført med nedenstående antal respondenter og svarprocent.

Kommune

Alle ni kommuner

Nulpunktsmåling

92 % (N=114)

Februar 2018

85 % (N=76)

Februar 2019

62 % (N=56)

Februar 2020

89 % (N=97)

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg

Casebesøg og interview

For at supplere de kvantitative resultater med kvalitative input er der også gennemført interviews med

ledere og medarbejdere samt borgere i samtlige ni nordjyske kommuner i forsøget. Der er i hver kommune

gennemført:



1 dobbelt interview med leder af dagpengeindsatsen samt faglig koordinator/konsulent på området



1 fokusgruppeinterview med medarbejdere i dagpengeindsatsen



1-2 individuelle borgerinterview

Disse casebesøg og tværgående interview supplerer de kvantitative resultater med en kvalitativ beskrivelse

af forsøgenes oplevede virkninger og af de forskellige implementeringserfaringer i kommunerne.

Spørgeskemaundersøgelse og workshop med a-kasser

Der er desuden gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt 111 a-kassemedarbejdere fra a-kasser i

de nordjyske frikommuner samt en workshop med repræsentanter fra de nordjyske a-kasser, hvor der er

samlet op på a-kassernes erfaringer med at flytte første fællessamtale til anden eller tredje samtale. På

workshoppen havde a-kasserne mulighed for at nuancere surveyresultaterne med deres kvalitative

oplevelser med fritagelsesmuligheden. Disse resultater og erfaringer indgår i denne slutevaluerings afsnit

om Øvrige positive og negative konsekvenser.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg

Forsøgets resultater og læring

Forsøgets implementering og forløb

I det følgende afsnit præsenteres kommunernes implementering af fritagelsesmulighederne med følgende

hovedpointer og temaer:



Anvendelse af fritagelsesmulighederne:

Størstedelen af kommunerne har

afprøvet forsøg indenfor alle tre fritagelsesmuligheder, mens enkelte kommuner

kun har gjort forsøg med en eller to af fritagelsesmulighederne. Enkelte forsøg er

anvendt af mange kommuner bredt på hele målgruppen af dagpengemodtagere.

Fx udskydelse af første fællessamtale med a-kassen (kadence) og forsøg med

fritagelse fra lovkrav til indhold i jobsamtaler (indhold). I mange af kommunerne

retter en stor del af forsøgene sig imidlertid mod subgrupper af

dagpengemodtagere. Her er forsøg med telefonsamtaler og gruppesamtaler til

udvalgte grupper af ledige de primære hovedformer i forsøget.

Kommunernes implementeringserfaringer med samtalernes form:

Fra kvalitative

interview fremgår det, at kommunerne primært har implementeret andre

samtaleformer end personlige samtaler til subgrupper af ledige. Enkelte

kommuner har imidlertid lagt andre samtaleformer ud til en mere bred

anvendelse på hele målgruppen, fx informationsmøder og gruppesamtaler. Det

har krævet udvikling og tilpasninger at nå til de former, der er bedst erfaring med.

Kommunernes implementeringserfaringer med samtalernes indhold:

Fritagelsesmuligheden er bragt i anvendelse af alle kommuner, der anvender

øvrige samtaleformer som en del af det lovpligtige kontaktforløb. Derudover har

seks af kommunerne i forsøget også anvendt dispensationen fra lovpligtigt

indhold til at give friere rammer for individuelle jobsamtaler. Enkelte har koblet

dette til et strategisk kompetenceløft og indførelsen af tilgange og metoder i den

jobrettede samtale.

Kommunernes implementeringserfaringer med samtalernes kadence:

Syv

kommuner har anvendt fritagelsesmuligheden til at udskyde første fællessamtale

med a-kasserne. Implementeringen har været enkel og ligetil, idet samtalen blot

lægges 1-2 måneder senere. Derudover har fem kommuner anvendt dispensation

fra krav til kadencen i de almindelige jobsamtaler til at give flere samtaler til

ledige, der vurderes i risiko for langtidsledighed, og færre til dem der vurderes

hurtigere at komme i job ved egen indsats.

Samtaledata fra jobindsats indikerer, at

samtalekadencen i de fem frikommuner,

der har anvendt denne fritagelsesmulighed, stiger fra før til efter

frikommuneforsøget

går i gang for ledige med ledighedsforløb på 1-5 måneder.

Kommunernes anvendelse af fritagelsesmulighederne

De ni kommuner i det nordjyske frikommunenetværk har i forsøget kunne tilrettelægge deres forsøg med

lokale tilpasninger indenfor de tre fritagelsesmuligheder. Hovedparten (syv ud af ni kommuner) deltager

med en eller flere forsøg under alle tre fritagelsesmuligheder form, indhold og kadence, dog med mindre

KAPITLETS

HOVEDPOINTER

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg

variationer i, hvordan fritagelsesmuligheden er anvendt. To kommuner (Thisted og Mariagerfjord

Kommune) har deltaget med et smallere forsøg med fokus på kun hhv. en eller to fritagelsesmuligheder.

Kommunernes anvendelse af fritagelsesmulighederne er angivet i nedenstående oversigtstabel.

Tabel 4 Overblik over kommunernes anvendelse af fritagelsesmulighederne

Kommune

Aalborg

Fritagelsesmulighed vedr. samtalens

form

Deltager med fokus på

-gruppesamtaler/workshops

- telefonsamtaler for

deltidsbeskæftigede, sæsonledige og

borgere på vej i job indenfor 8 uger

Fritagelsesmulighed vedr.

samtalens indhold

Deltager med fokus på

- målgrupper der indgår i

gruppesamtaler

- fritagelse fra lovpligtigt

indhold på individuelle

jobsamtaler for alle forsikrede

ledige

Deltager med fokus på

- målgrupper der indgår i

gruppesamtaler

- fritagelse fra lovpligtigt

indhold på individuelle

jobsamtaler for alle forsikrede

ledige

Fritagelsesmulighed vedr.

samtalens kadence

Deltager med fokus på:

- 1. fællessamtale afholdes v. 8-

10 ugers ledighed

- 2. fællessamtale afholdes v. 5-

7 måneders ledighed

- 3. fællessamtale afholdes v.

12 måneders ledighed

Deltager med fokus på:

- dispensation for kravet om, at

samtalerne skal afholdes med 4

ugers mellemrum +/- 2 uger

- første fællessamtale kan

udskydes til 2. el. 3. samtale

Brønderslev

Frederikshavn

Hjørring

Vesthimmerland

Deltager med fokus på

-gruppesamtaler/workshops/

branchemøder

- samtaler via andre

- telefonsamtaler for nyledige op til

26 uger

- Telefonsamtaler sæsonledige,

deltidsbeskæftigede og borgere på

vej i job indenfor 8 uger

Deltager med fokus på

- gruppesamtaler/workshops/

branchemøder

- samtaler via andre

- telefonsamtaler for ledige i

aktivitet/tilbud

- Telefonsamtaler for sæsonledige,

deltidsbeskæftigede og borgere på

vej i job indenfor 8 uger

Deltager med fokus på

- gruppesamtaler/workshops/

branchemøder

- samtaler via andre

- telefonsamtaler for ledige i

tilbud/aktivitet, sæsonledige

deltidsbeskæftigede og borgere på

vej i job indenfor 8 uger

Deltager med fokus på

- telefonsamtaler (alle

dagpengemodtagere efter individuel

vurdering)

Deltager med fokus på

- målgrupper der indgår i

gruppesamtaler

- fritagelse fra lovpligtigt

indhold på individuelle

jobsamtaler for alle forsikrede

ledige

Deltager med fokus på:

- dispensation for kravet om, at

samtalerne skal afholdes med 4

ugers mellemrum +/- 2 uger

- første fællessamtale kan

udskydes til 2. el. 3. samtale

Deltager med fokus på

- målgrupper der indgår i

gruppesamtaler

- fritagelse fra lovpligtigt

indhold på individuelle

jobsamtaler for alle forsikrede

ledige

Deltager med fokus på

- fritagelse fra lovpligtigt

indhold på individuelle

jobsamtaler for alle forsikrede

ledige (dog undt. første

samtale)

Deltager med fokus på

- målgrupper der indgår i

gruppesamtaler

- fritagelse fra lovpligtigt

indhold på individuelle

Deltager med fokus på:

- dispensation for kravet om, at

samtalerne skal afholdes med 4

ugers mellemrum +/- 2 uger

- første fællessamtale kan

udskydes til 2. el. 3. samtale

Jammerbugt

Deltager med fokus på

- Gruppesamtaler/workshops (bl.a.

faglærte og dimittender)

- Samtaler via andre

Deltager med fokus på:

- dispensation for kravet om, at

samtalerne skal afholdes med 4

ugers mellemrum +/- 2 uger

- første fællessamtale kan

udskydes til 2. el. 3. samtale

Deltager med fokus på:

- dispensation for kravet om, at

samtalerne skal afholdes med 4

ugers mellemrum +/- 2 uger

- første fællessamtale kan

udskydes til 2. el. 3. samtale

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg

- Telefonsamtaler (alle

dagpengemodtagere efter individuel

vurdering)

Rebild

Deltager med fokus på:

- gruppesamtaler

- telefonsamtaler for sæsonledige,

deltidsbeskæftigede,

jobsamtaler for alle forsikrede

ledige

Mariagerfjord

Thisted

Deltager med fokus på

- Gruppesamtaler (seniorer)

- telefonsamtaler for

deltidsbeskæftigede, sæsonledige og

borgere på vej i job indenfor 8 uger

- den tredje fællessamtale vil tælle

som nulstillende

Deltager med fokus på:

- telefonsamtaler for sæsonledige

Deltager med fokus på:

- Målgrupper der indgår i

gruppesamtaler

- uddannelsesrettet samtale

med målgruppe for

uddannelsesløft

Deltager med fokus på:

- målgrupper der indgår i

gruppesamtaler

- uddannelsesrettet samtale

med målgruppe for

uddannelsesløft

Deltager ikke

Deltager med fokus på:

- første fællessamtale kan

udskydes til 2. el. 3. samtale

Deltager ikke

Kommunernes implementeringserfaringer ift. fritagelse fra samtalens form

Alle kommuner i forsøget har på forskellige måder anvendt fritagelsesmuligheden vedr. samtalens form.

Hovedformerne er anvendelsen af telefonsamtaler og gruppesamtaler. Disse samtaleformer har primært

været rettet mod subgrupper af ledige. Enkelte kommuner har imidlertid lagt de andre samtaleformer ud til

en mere bred anvendelse på hele målgruppen fx som informationsmøder for alle nyledige eller

telefonsamtaler til alle ledige i perioder med aktivitet/tilbud (Se oversigtstabellen ovenfor).

Kommunernes erfaringer med at implementere andre former for samtaleafholdelse har i en vis

udstrækning krævet nogle udviklingsaktiviteter for at klargøre indsatsen. Det drejer sig fx om at definere

anvendelseskriterier for de forskellige samtaleformer, udvikle indhold (især på gruppesamtaler/workshops

mv), fastlægge indkaldelses- eller selvbooking muligheder, fastlægge administrative retningslinjer fx

samtaleregistrering og dokumentation.

Nedenfor angives nogle af de specifikke erfaringer, kommunerne har gjort sig ift. drivere og barrierer ved

implementeringen af de differentierede samtaleformer.

Hovedparten af kommunerne (syv ud af ni) har anvendt fritagelsesmuligheden til at tilbyde forskellige

former for

gruppesamtaler

til enten den brede målgruppe af forsikrede ledige (fx informationsmøder, CV-

/ansøgningsworkshops) eller mere målrettede gruppesamtaler til subgrupper af ledige, der kan samles

omkring et fælles rådgivnings- og vejledningsbehov (fx ledige seniorer, ledige akademikere, ledige med

ønske om brancheskifte til samme branche). Fra lederinterview fremgår det, at kommunerne dels har

udviklet nye koncepter for gruppesamtalerne, dels bygget videre på tilbud, man tidligere har anvendt, uden

at disse kunne gøre det ud for lovpligtige jobsamtaler. Interview med ledere og medarbejdere viser, at der

generelt er gode erfaringer med følgende implementeringsgreb:



Tilrettelæggelse og indhold:

Kommunerne har gode erfaringer med at tilrettelægge gruppesamtalerne

som workshops, der indeholder oplæg, faciliterede drøftelser, arbejde med egen jobsøgning

selvstændigt og individuel rådgivning. Interviews med medarbejdere og ledere viser, at der generelt er

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg



god erfaring med, at der på gruppesamtalerne både er fælles sessioner for alle deltagere, men også

individuelle sessioner hvor deltagerne kan få mere individuel og målrettet rådgivning.

Tværfaglighed og i underviserteamet:

Flere af kommunerne har

valgt at e a de gruppesa taler e

med flere fagpersoner, fx en beskæftigelsesrådgiver/sagsbehandler og en virksomhedskonsulent.

Gevinsterne ved denne sammensætning af forskellige medarbejderprofiler på gruppesamtalerne har

ikke kun en fordel for deltagerne men også for medarbejderne, som oplever, at de lærer noget fra

hinanden ved at afholde gruppesamtalerne sammen. Der er desuden ifølge de interviewede ledere og

medarbejdere gode erfaringer med at inddrage oplægsholdere udefra til især branchemøder eller at

afholde møderne ude på fx uddannelsesinstitutioner eller virksomheder. Interviewede medarbejdere

oplever, at den vejledning disse eksterne fagpersoner og specialister kan bidrage med har en anden

gennemslagskraft for mange af de ledige.

Alle kommunerne i frikommuneforsøget har gjort brug af muligheden for at tilbyde

telefonsamtaler

til

ledige i målgruppen. Det mest udbredte blandt kommunerne er, at man har anvendt en

målgruppeafgrænsning og dermed primært tilbudt muligheden til 2-3 subgrupper af ledige (sæsonledige,

deltidsbeskæftigede og ledige der går i job indenfor 8 uger). Enkelte kommuner har dog anvendt

muligheden mere bredt på målgruppen og har givet mulighed for telefonsamtaler til alle forsikrede ledige

efter en konkret individuel vurdering i sagen. I implementeringen af telefonsamtaler som samtaleform

peger interviewede ledere på følgende centrale greb:



Målgruppeafgrænsning:

Det er vigtigt at gøre det tydeligt for medarbejderne, hvilke typer af ledige og

på hvilke tidspunkter i kontaktforløbet der kan tilbydes telefonsamtaler. (flere kommuner har bl.a.

anvendt den retningslinje, at telefonsamtaler ikke må anvendes som den eneste kontaktform, men kan

anvendes, når den ledige fx har en tydelig og klar plan for sin jobsøgning, som kun behøver kortere

opfølgning, er i et tilbud eller deltager i en uddannelsesaktivitet.

Selvbooking:

Telefonmøder er gjort tilgængeligt i selvbookingsystemet med en markering af, at denne

samtaleform kan anvendes efter aftale med rådgiver.

Fagligt tilsyn:

Faglige koordinatorer eller teamledere peger på, at det er vigtigt at følge op på (med

ledelsestilsyn), at indholdet og dokumentationen ift. telefonsamtalerne har det rette kvalitative niveau.

Det skal være tydeligt, hvad der er drøftet, hvad status på aftaler og aktiviteter er, hvilke nye aftaler der

er samt faglig vurdering af jobperspektivet.

Organisering:

I de fleste kommuner er målgrupper for telefonsamtaler spredt på hele rådgivergruppen.

Nogle kommuner har imidlertid valgt at samle målgrupper, der modtager mange telefonsamtaler

(sæsonledige og deltidsbeskæftigede) på udvalgte medarbejdere/teams, som dermed opnår stor erfaring

i at rådgive disse grupper og at gennemføre kontaktforløbet med mange telefonsamtaler.



Omkring halvdelen af kommunerne har også benyttet sig af, at lovpligtige samtaler kan afholdes som

samtaler via andre

fagprofessionelle i jobcentret. Det er bl.a. anvendt ved, at en tilknyttet

virksomhedskonsulent der afholder samtaler med en ledige fx om jobmuligheder eller rådgivning om

relevante brancher og jobområder ift. den lediges profil også kan tælle som en lovpligtig samtale. I

implementeringen af denne samtaleform har der bl.a. været fokus på at sikre, at disse medarbejdere er

opmærksomme på at lave en tilsvarende god og fyldestgørende registrering og dokumentation fra

samtalen, som der er krav om på lovpligtige samtaler i øvrigt. Da denne medarbejdergruppe normalvis ikke

har en myndighedsrolle, kan det være en tilvænning at arbejde med dokumentation fra samtaler på denne

måde.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg

Kommunernes implementeringserfaring ift. fritagelse fra lovpligtigt indhold

Fritagelsesmuligheden vedr. det lovpligtige indhold i jobsamtaler der tæller som lovpligtige samtaler har for

det første været vigtig for også at kunne tilbyde de ovenstående øvrige samtaleformer som en del af

kontaktforløbet. Derfor har otte ud af ni (Thisted undtaget) anvendt denne fritagelsesmulighed, for at disse

andre samtaleformer har kunne gælde som en lovpligtig jobsamtale.

Derudover har en stor del (seks ud af ni) af frikommunerne i forsøget ønsket at have

friere rammer for

indholdet i de individuelle jobsamtaler

med de ledige for at kunne sikre mere fokus på de individuelle

behov ift. jobrådgivning, coachende elementer i samtalen mv. I implementeringen har kommunerne

generelt haft gode erfaringer med dels at lave en simpel obligatorisk samtalemode, dels at tilføre

medarbejderne fælles metoder og redskaber til at afholde jobrettede samtaler. I stedet for de lovpligtige

indholdselementer er der i kommunerne indført to obligatoriske emner for enhver samtale: 1.) Opfølgning

på borgerens plan og jobsøgning og 2.) Aftaler for det videre forløb. I alle de kommuner, der har afprøvet

fritagelsesmulighederne fra indhold i individuelle jobrettede samtaler, har man desuden parallelt med

frikommuneforsøget iværksat et kompetenceudviklingsforløb med fokus på metoder fra den jobrettede

samtale (herunder ABC-jobstrategi som fælles redskab). Interviewede ledere fra disse kommuner oplever,

at fritagelsesmuligheden og indførelsen af de fælles metoder fra den jobrettede samtale tilsammen har

virket gensidigt forstærkende for det kvalitetsløft, de oplever, der er sket på de personlige jobsamtaler for

målgruppen.

Kommunernes implementeringserfaringer med fritagelse fra krav til kadencen

Stort set alle kommuner i forsøget (Mariagerfjord og Thisted undtaget) har under fritagelsesmulighederne

for samtalernes kadence anvendt mulighed til at

udskyde første fællessamtale med a-kassen.

Implementeringen af dette har kommunerne oplevet som uproblematisk, da det primært har handlet om at

planlægge samtalerne længere fremme i ledighedsforløbet. Uanset om kommunen har en central funktion

til indkaldelse/planlægning af fællessamtalerne, eller det er fordelt på rådgiverne, har denne ændring i

arbejdsgangen været oplevet enkel og ligetil. Flere kommuner har imidlertid benyttet sig af, i forbindelse

med opstarten af frikommuneforsøget, at afholde møder med a-kasserne mhp. at drøfte potentialerne i

denne mulighed samt at evaluere på samarbejdet i fællessamtalerne mere generelt. Erfaringen herfra er

ifølge interviewede ledere, at disse møder har bidraget positivt til det fortsatte samarbejde om

fællessamtalerne og til vigtige dialoger om de differentierede behov, der er for ledige med differentierede

a-kasse tilhørsforhold.

Halvdelen af kommunerne (Vesthimmerland, Frederikshavn, Hjørring, Brønderslev og Jammerbugt) har i

frikommuneforsøget gjort brug af muligheden for at dispensere fra krav om

jobsamtalernes kadence

(her:

krav vedr. en jobsamtale hver 4. uge +/- 2 uger). Målet har været at give mulighed for at holde færre

samtaler med stærke ledige (fx ledige der har en klar plan, et godt ansøgningsmateriale og gode

søgestrategier indenfor områder med gode jobchancer) og omvendt tilbyde flere eller længere samtaler til

borgere i risiko for at blive langtidsledige. I de fleste kommuner er vurderingen af, hvordan samtalernes

tilrettelægges lagt ud til en faglig individuel vurdering hos den enkelte sagsbehandler (suppleret af de

almindelige sagssparrings-muligheder der findes i afdelingen), mens det hos fx Brønderslev kommune har

været en kombination af screening (via STARs afklaringsværktøj) og en individuel faglig vurdering.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg

For at vurdere anvendelsesgraden af denne fritagelsesmulighed har vi i det følgende undersøgt, hvor

mange samtaler frikommunerne har haft med dagpengemodtagere med ledighedsforløb af forskellige

varigheder.

Vi har i denne opgørelse over afholdte samtaler taget afsæt i de fem nordjyske frikommuner, der har gjort

forsøg med dispensation fra jobsamtalernes kadence (Vesthimmerland, Frederikshavn, Hjørring,

Brønderslev og Jammerbugt).

For at undersøge frikommunernes samtalekadence har vi for dagpengemodtagere med forskellig varighed

beregnet, hvor stor en andel som har deltaget i et givent antal samtaler. Mere konkret har vi for

dagpengemodtagere med:



én måneds ledighed beregnet andelen som har deltaget i én samtale eller flere

to måneders ledighed beregnet andelen som har deltaget i to samtaler eller flere

tre måneder ledighed beregnet andelen som har deltaget i tre samtaler eller flere

fire måneder ledighed beregnet andelen som har deltaget i fire samtaler eller flere

fem måneder ledighed beregnet andelen som har deltaget i fem samtaler eller flere

Disse andele er beregnet for hver måned på tværs af forsøgsperioden. For at have en målestok for, om

frikommunerne øger eller reducerer samtalekadencen for nogle grupper, inkluderes seks måneder op til, at

frikommuneforsøget igangsættes. På den måde er det således muligt at se, om samtalekadencen øges eller

reduceres for grupperne 1) fra før til efter forsøget igangsættes og 2) hen over månederne i

forsøgsperioden. Resultaterne af analysen fremgår af figuren nedenfor.

Figur 2 Andel af dagpengemodtagere med ledighedsforløb af forskellige måneders varigheder, som har tilsvarende

antal samtaler eller flere

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Til at starte med viser figuren, at samtalekadencen for alle grupperne af dagpengemodtagere stiger fra før

til efter, frikommuneforsøget går i gang (markeret med den stiplede linje). Det vil sige, at der i perioden for

frikommuneforsøget er en større andel, som har samme antal samtaler (eller flere), som

månedsvarigheden af deres ledighedsforløb. Dette ses f.eks. ved dagpengemodtagere med fem måneders

ledighed, hvor andelen som har haft 5 samtaler eller flere ligger på mellem 15 og 30 pct. i perioden inden

forsøget. Dette stiger til næsten 60 pct. i forsøgsperioden. Med andre ord er samtalekadencen for

ovenstående grupper af dagpengemodtagere større i frikommuneforsøget, end den er, inden forsøget

igangsættes.

I forlængelse af dette viser figuren også, at samtalekadencen stiger løbende hen over perioden for

frikommuneforsøget. Dette gælder for også for alle de inkluderede grupper af dagpengemodtagere. Den

stigende tendens aftager i midten af 2019, hvor andelen, som har haft et tilsvarende antal samtaler (eller

flere) som månederne af deres ledighedsforløb, falder en smule igen.

Når man sammenligner kadencen blandt dagpengemodtagere med ledighedsforløb af forskellige

varigheder, synes der ikke at være nogle relative forskelle, som ændrer sig nævneværdigt hen over

forsøgsperioden. Dette tyder således ikke på, at samtalekadencen er steget mere blandt

dagpengemodtagere med længere ledighedsforløb end blandt dagpengemodtagere med kortere

ledighedsforløb eller omvendt.

Jan 2017

Feb 2017

Mar 2017

Apr 2017

Maj 2017

Jun 2017

Jul 2017

Aug 2017

Sep 2017

Okt 2017

Nov 2017

Dec 2017

Jan 2018

Feb 2018

Mar 2018

Apr 2018

Maj 2018

Jun 2018

Jul 2018

Aug 2018

Sep 2018

Okt 2018

Nov 2018

Dec 2018

Jan 2019

Feb 2019

Mar 2019

Apr 2019

Maj 2019

Jun 2019

Jul 2019

Aug 2019

Sep 2019

Okt 2019

Nov 2019

Dec 2019

Jan 2020

Feb 2020

Andel af dagpengemodtagere med 1 måneds ledighedsforløb, som har haft 1 samtale eller flere

Andel af dagpengemodtagere med 2 måneders ledighedsforløb, som har haft 2 samtaler eller flere

Andel af dagpengemodtagere med 3 måneders ledighedsforløb, som har haft 3 samtaler eller flere

Andel af dagpengemodtagere med 4 måneders ledighedsforløb, som har haft 4 samtaler eller flere

Andel af dagpengemodtagere med 5 måneders ledighedsforløb, som har haft 5 samtaler eller flere

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg

Virkning for forsøgets målgruppe

Indeværende afsnit, der både er baseret på kvantitativt surveydata og kvalitativt interviewdata, stiller

skarpt på virkninger af forsøget for først borgere i forsøget og dernæst for medarbejdere, der arbejder med

målgruppen i de nordjyske frikommuner.

Virkninger for borgere



I borgernes samlede vurdering af mødet med jobcentret er tilfredsheden overordnet

fastholdt på samme niveau, som før frikommuneforsøget.

I målinger henover forsøgsperiodens første år sker

en lille positiv udvikling i borgernes

vurdering

af, hvorvidt samtalerne har en kontaktform, der er individuelt og fleksibelt

tilrettelagt efter deres behov (fra 3,1-3,2 på en skala fra 1-5, hvor 5 er i høj grad enig).

Borgerne erklærer sig også lidt mere enig i, at samtalerne tilpasses, så de får indflydelse på

samtalens indhold. Det indikerer, at forsøget har bidraget til at skabe samtaler, der i lidt

højere grad tager udgangspunkt i borgerens individuelle behov. Tendensen falder dog det

sidste år.

I to kommuner (Thisted og Mariagerfjord) er der gennemført separate surveys blandt

sæsonledige, som har været målgruppe for forsøg med telefonsamtaler samt

gruppesamtaler. Disse

subgrupper af ledige (sæsonledige og ledige på +50 år) er mere

positive

end de øvrige ledige, hvad angår deres vurdering af mødet med jobcenteret.

Borgerinterview indikerer, at følgende faktorer har betydning for tilfredsheden: at de kan

få flere/hyppigere samtaler efter behov og kortere eller færre, hvis de ikke har; at der er

differentierede kontaktformer, fx workshops og telefonsamtaler; og at det er målrettet og

relevant jobrådgivning, de får på deres samtaler.

I medarbejdersurveyen sker der henover forsøgsperiodens første 2 år en lille positiv

udvikling i medarbejdernes vurdering af borgernes udbytte og tilfredshed med samtaler og

indsatser. Det underbygges af kvalitative interview med medarbejdere, der påpeger, at

forsøget har givet plads til et mere individuelt tilpasset forløb og større frihed til at

målrette samtalerne til den enkeltes behov. Et fald i sidste medarbejdermåling (2020)

indikerer dog sammen med de relativt små positive resultater på borgersurveyen, at der

samlet set er begrænsede virkninger for målgruppen af forsikrede ledige.



KAPITLETS

HOVEDPOINTER



Virkninger for medarbejdere



Frikommuneforsøget ser ud til at have

mere tydelige virkninger for medarbejderne,

der

arbejder med indsatsen for forsikrede ledige. Mere end halvdelen af de adspurgte

medarbejdere oplever, at forsøget i høj grad har bidraget til; 1. en styrket kvalitet i

indsatsen, 2. en øget motivation og et arbejde der er mere meningsfuldt, 3. en bedre

ressourceudnyttelse og 4. en øget tillid til deres faglige skøn. Oplevelser der alle sammen

understøttes af interviewede medarbejdere.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg

Virkninger for borgere

Som en central del af evalueringen er der gennemført spørgeskemaundersøgelser med både borgere og

medarbejdere i jobcentrene for at undersøge virkningerne af forsøget for de forsikrede ledige i de

nordjyske frikommuner. Analyserne af borgersurveyen nedenfor er baseret på besvarelser hentet fra den

samlede gruppe af aktuelt tilmeldte forsikrede ledige i de ni kommuner i den periode, hvor surveyen er

gennemført.

Borgertilfredshedsmålingerne er således gennemført blandt alle ledige i kommunerne og skal

ses i det lys, at en række af de ni kommuners forsøg har rettet sig mod subgrupper af dagpengemodtagere,

og derfor ikke nødvendigvis slår igennem for den samlede målgruppe.

Desuden på surveybesvarelser fra medarbejdere som vurderer borgernes udbytte og tilfredshed med

samtalerne i jobcentret. I det nedenstående gennemgår vi først analyserne pba. borgeres besvarelser og

dernæst pba. medarbejderes besvarelser.

Virkning vurderet

borgere

Som det fremgår af figuren herunder, er borgerne blevet spurgt om deres oplevelse med

deres møde med

jobcenteret.

Knap seks ud af 10 borgere (59 pct.) oplever, at de i høj eller meget høj grad bliver mødt af

engagerede sagsbehandlere, ligesom 48 pct. af borgerne bliver mødt med en tro på, at de kan komme i job.

Der er imidlertid færre borgere, som i høj eller meget høj grad oplever, at de bliver mødt med et

meningsfuldt forløb (38 pct.) samt et forløb med fokus på at forbedre deres job- og uddannelsesmuligheder

(37 pct.). Omkring en tredjedel af borgerne oplever, at de i høj eller meget høj grad bliver mødt med et

fleksibelt system, der er tilpasset deres individuelle behov.

Figur 2: Borgernes vurdering af deres møde med jobcenteret

3,2

3,3*

3,2

3,0

3,1*

3,0

3,6

3,7*

3,1

3,1*

3,1

3,2*

3,0*

3,4

3,5*

3,4

2019

2020

Samlet indeks

… et fleksibelt system, der er tilpasset mine

individuelle behov

… engagerede sagsbehandlere

… et meningsfuldt forløb i forhold til samtaler og

indsatser

… et forløb med fokus på at forbedre mine job-

uddannelsesmuligheder

… en tro på, at jeg kan komme i job

Nulpunkt

2018

Nulpu kts åli g , N=

, N=

. Spørgs ålsfor uleri g: Hvorda oplever du ge erelt ødet

med

jobcenteret? Jeg bliver mødt

ed… . Der åles på e skala fra

, hvor er I eget høj grad og er Slet ikke . Stjer

en (*) angiver en statistisk

signifikant udvikling (p<0,05) fra nulpunktsmålingen til det pågældende år. Datakilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt borgere.

I metodebilaget fremgår en række analyser, der tager afsæt i de to afgrænsede forsøg rettet mod en eller flere udvalgte subgrupper blandt

forsikrede ledige i Thisted Kommune og Mariagerfjord Kommune.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg

Hvis vi dernæst ser på udviklingen i borgernes besvarelser fra før forsøgets start i 2017 og henover

forsøgets første indsats-år 2018 og 2019, ses en, om end meget lille, men positiv og statistisk signifikant

udvikling i borgernes oplevelse af mødet med jobcenteret (samlet indeks). Det understøtter, at forsøget har

bidraget til et lidt bedre sagsbehandlingsforløb. Der sker imidlertid et fald i borgernes vurdering af mødet

med jobcenteret i slutmålingen, hvilket modsat indikerer, at der ikke er signifikant forskel i borgernes

vurderinger af mødet med jobcenteret, fra inden forsøget gik i gang til slutningen af forsøget.

Dette fald kan dog skyldes, at slutmålingen er gennemført i juni måned, mens de to foregående målinger er

gennemført i februar/marts måned, hvor der er flere sæsonledige i den samlede indsatsgruppe. I forsøget

har både Mariagerfjord Kommune og Thisted Kommune haft et mere afgrænset forsøg rettet mod

sæsonledige, som har kunne modtage telefonsamtaler. Det giver mulighed for at sammenligne besvarelser

fra denne subgruppe af ledige under forsøget med besvarelser fra alle forsikrede ledige i de to kommuner i

nulpunktsmålingen. Disse analyser peger på, at gruppen er mere positiv end de øvrige ledige, hvad angår

deres vurdering af mødet med jobcenteret. Det bidrager til at forklare, hvorfor der sket et samlet fald i

borgernes vurdering i slutmålingen, fordi der i slutmålingen er færre sæsonledige i indsatsgruppen til at

trække gennemsnittet op. Desuden indikerer det, at borgere der i udpræget grad har haft erfaring med

jobcentrets tilbud om telefonsamtaler også responderer meget positivt på dette.

De forsikrede ledige er også blevet spurgt ind til deres

vurdering af samtalerne med jobcenteret.

Som det

fremgår af figuren nedenfor, er borgerne i nogen grad positive overfor de gennemførte samtaler. I

slutmålingen angiver omkring halvdelen af borgerne, at samtalerne i høj eller meget høj grad tilpasses, så

de har indflydelse på samtalens indhold (50 pct.), og at samtalerne på jobcenteret afholdes med en

passende hyppighed (49 pct.). Fire ud af 10 borgere svarer, at samtalerne i høj eller meget høj grad har en

kontaktform, der er individuelt og fleksibelt tilrettelagt efter deres behov, mens 37 pct. svarer, at

samtalerne har fokus på relevante og konkrete uddannelses- og jobmuligheder. Endelig svarer omkring en

tredjedel (35 pct.), at samtalerne i høj eller meget høj grad giver dem en øget tro på, at de kan komme i job.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg

Figur 3: Borgernes vurdering af deres samtaler på jobcenteret

3,2

3,2*

3,2

3,1

3,2*

3,3

3,4*

3,1

3,2*

3,2

3,1

3,3

3,3*

3,0

3,1*

3,0

2019

2020

Samlet indeks

… har en kontaktform, der er individuelt og fleksibelt

tilrettelagt efter dine behov?

… tilpasses, så du får indflydelse på samtalens

indhold?

… har fokus på relevante og konkrete uddannelses-

og jobmuligheder?

… afholdes med en passende hyppighed?

… giver dig en øget tro på, at du kan komme i job?

Nulpunktsmåling

2018

Nulpu kts åli g , N=

, N=

. Spørgs ålsfor uleri g: I hvor høj grad

vurderer du, at dine samtaler i

jo e teret… . Der åles på e skala fra

, hvor er I eget høj grad og er Slet ikke . Stjer e * a giver e statistisk sig ifika t udvikli g

(p<0,05) fra nulpunktsmålingen til det pågældende år. Datakilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt borgere.

Figuren ovenfor illustrerer samtidig, at der er sket en lille positiv udvikling i borgernes vurdering af

samtalerne på jobcenteret fra nulpunktsmålingen (dvs. inden forsøget gik i gang) til hhv. 2018 og 2019,

hvorimod der

ikke

sker en signifikant udvikling i det samlede indeks fra nulpunktsmålingen til slutmålingen i

2020.

Fra nulpunktsmålingen til slutmålingen sker der imidlertid en statistik signifikant, om end

meget lille,

positiv udvikling i borgernes vurdering

af, hvorvidt



de gennemførte samtaler har en kontaktform, der er individuelt og fleksibelt tilrettelagt efter

borgerens behov,

samtalerne tilpasses, så borgeren får indflydelse på samtalens indhold, samt

samtalerne afholdes med en passende hyppighed.

Det indikerer, at de ændrede formkrav har bidraget til at skabe samtaler, der

i lidt højere grad

tager

udgangspunkt i borgerens individuelle behov.

Også her viser spørgeskemamålinger blandt Thisted og Mariagerfjord kommunes grupper af sæsonledige

samt ledige på +50 år med skånehensyn, som har modtaget kommunernes tilbud om telefonsamtaler og

gruppesamtaler, at disse subgrupper af ledige vurderer samtalerne mere positivt end de øvrige forsikrede

ledige. Det kan indikere, at borgere der i udpræget grad har haft erfaring med jobcentrets tilbud om en

anden samtaleform også responderer meget positivt på dette. Den første af de to næste figurer er baseret

på besvarelser fra sæsonledige fra Thisted Kommune og Mariagerfjord Kommune i 2018 og 2019. Den

særskilte måling for de sæsonledige blev ikke gennemført i 2020, da langt hovedparten af de sæsonledige

var kommet i arbejde, da slutmålingen blev gennemført i juni måned.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg

Figur 4: De sæsonlediges vurdering af deres samtaler på jobcenteret

3,7

3,8

3,7

3,9

3,7

4,1

3,6

3,7

3,9

3,7

3,8

2019

Samlet indeks

… har en kontaktform, der er individuelt og fleksibelt

tilrettelagt efter dine behov?

… tilpasses, så du får indflydelse på samtalens

indhold?

… har fokus på relevante og konkrete uddannelses-

og jobmuligheder?

… afholdes med en passende hyppighed?

… giver dig en øget tro på, at du kan komme i job?

2018

N=35 (2018), N=38 (2019).

Spørgs ålsfor uleri g: I hvor høj grad vurderer du, at di e sa taler i jo e teret… . Der åles på e skala fra

-5,

hvor er I eget høj grad og er Slet ikke . Datakilde: Spørgeske au dersøgelse la dt sæso ledige i Mariagerfjord Ko

une

og Thisted

Kommune.

Den næste figur er baseret på besvarelser fra ledige over 50 år med skånehensyn fra Mariagerfjord

Kommune i 2018, 2019 og 2020.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg

Figur 5: Vurderinger af samtaler med jobcenteret foretaget af ledige over 50 år med skånehensyn

2,4

Samlet indeks

3,0

… har en kontaktform, der er individuelt og fleksibelt

tilrettelagt efter dine behov?

… tilpasses, så du får indflydelse på samtalens

indhold?

… har fokus på relevante og konkrete uddannelses-

og jobmuligheder?

2,3

3,6

3,0

2,7

3,8

3,3

2,5

3,1

3,0

2,4

… afholdes med en passende hyppighed?

3,2

1,9

… giver dig en øget tro på, at du kan komme i job?

2,8

2018

2019

2020

3,2

3,5

N=10

, N=

. Spørgs ålsfor uleri g: I hvor høj grad vurderer du, at di e sa taler i jo e teret… . Der

åles på en skala

fra 1-

, hvor er I eget høj grad og er Slet ikke . Datakilde: Spørgeske au dersøgelse la dt ledige over

50 år med skånehensyn i

Mariagerfjord Kommune.

I de gennemførte borgerinterviews peger borgerne gennemgående på en række faktorer, der har betydning

for deres oplevelse af et meningsfuldt og fleksibelt kontaktforløb i jobcentret. Borgerne forholder sig i

interviewene ikke til, at deres kommune været en del af et frikommuneforsøg, men til hvordan oplevelsen

har været med samtaler og kontaktforløb i det seneste eller aktuelle ledighedsforløb, de har haft. Borgerne

fremhæver følgende betydningsfulde faktorer for deres oplevelse med kontaktforløbet:



Borgere er positive overfor, at samtaler planlægges efter deres individuelle behov

Borgere er positive overfor et kontaktforløb, der rummer forskellige kontaktformer

Sæsonledige og deltidsbeskæftigede oplever det som meningsfuldt at få tilbudt samtale per

telefon. Det samme gør øvrige borgere, der har fået dette tilbudt i perioder af deres forløb

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg

Borgere er positive overfor, at samtaler planlægges efter deres individuelle behov

I starten synes jeg synes det var

rart med et møde en gang om

måneden. Også gerne hver

anden uge. Så der bad jeg om

noget mere. Jeg kunne ikke

arbejde indenfor det fag jeg

plejede pga. en arbejdsskade,

så jeg havde brug for sparring

på a dre uligheder.”

dagpengemodtager i

frikommuneforsøg.

Interviewede borgere peger på, at deres oplevelse af et fleksibelt

og meningsfuldt kontaktforløb i jobcentret blandt andet handler

om, at de kan få rådgivning og samtaler, når de har behov for det.

Fx peger en yngre dagpengemodtager på, at hun var usikker på sin

jobsøgning, fordi hun stod overfor et brancheskifte og derfor havde

behov for at komme tidligt til første samtale med sin

sagsbehandler i jobcentret og komme i gang med CV-workshops

mv.

Andre interviewede borgere fortæller, at de i perioder, hvor

motivationen har været påvirket af fx flere afslag på ansøgninger,

kan have behov for flere samtaler med lidt tættere kadence.

Borgerne er positive overfor forskellige kontaktformer

Jeg var på et CV og

Interviewede borgere fra frikommuneforsøget oplever det som

ansøgningskursus i starten af mit

positivt, at deres kontaktforløb rummer både personlige

forløb. Det var rigtig godt at få

samtaler og workshops, virksomhedsbesøg eller branchemøder

sparring på sine ansøgninger og

alt efter deres behov. De peger blandt andet på, at det er

ikke bare sidde alene med det.”

positivt at få mulighed for at få mere konkret rådgivning om CV

dagpengemodtager i

og ansøgningsmateriale. Denne workshop form giver mulighed

frikommuneforsøg.

for dels at få viden og rådgivning fra kursuslederen men også

at inspireres, når de andre ledige deltagere på kurset deler

erfaringer, tilgange eller viden om relevante arbejdspladser og potentielle jobåbninger.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg

Sæsonledige og deltidsbeskæftigede er positive overfor samtaler pr. telefon

Tilbuddet om at afholde samtaler pr. telefon opleves af

Jeg havde jo en plan og et job i den

interviewede borgere som et fleksibelt tilbud, der smitter

anden ende. Så jeg havde ikke så meget

positivt af på deres opfattelse af kontaktforløbet i deres

brug for rådgivning. Det var lidt spild af

ledighedsperiode. Især sæsonledige og deltidsbeskæftigede,

tid [red:

at møde op til samtaler i

der er de grupper, der i overvejende grad har fået dette

jobcentret].

Mange gange blev vi så

tilbud, peger i interview på, at de har oplevet det som et

også enige om, at vi bare skulle ringe

fleksibelt og meningsfuldt tilbud. Sæsonledige begrunder

sammen i stedet for, at jeg kom ind på

dette med, at rådgivningsbehovet i samtalen er mindre,

jobcentret til en samtale. Det var rigtig

fordi de har en aftale om en ansættelse indenfor kort tid.

fint for mig. Jeg har jo også 25 km til

Deltidsbeskæftigede oplever det som en fleksibel

jobcentret.”

kontaktform, fordi de, grundet varierende arbejdstider, kan

Sæsonledig dagpengemodtager i

have vanskeligere ved at planlægge fremmøde samtaler

frikommuneforsøg.

med jobcentret, og fordi de dermed kan tage samtalen i en

pause i løbet af arbejdsdagen. Borgere der har langt til

jobcentret peger desuden på, at det er dejligt, at nogle jobsamtaler kan tages

telefo isk, så de ka spare

tid og omkostninger.

Borgerne oplever generelt, at indholdet på telefonsamtaler har været meningsfuldt og målrettet deres

behov, når det er anvendt til at følge op på en klar plan, som der er enighed om.

Der er dog også en generel tendens til, at borgerne foretrækker en personlig førstegangssamtale, og at der

henover et længere forløb ikke kun afholdes telefonsamtaler men også personlige samtaler.

Virkning for borgere vurderet af medarbejdere

Medarbejderne i de ni kommuner er også i interview og surveys blevet spurgt ind til deres vurdering af,

hvilken betydning fritagelsesmulighederne har for borgerne.

I surveys er medarbejderne blandt andet blevet bedt om at vurdere de samtaler, som de gennemfører for

borgerne samt at vurdere borgernes tilfredshed med samtalerne.

Som det fremgår af figuren nedenfor, er

medarbejdernes vurdering af deres samtaler med borgerne mere

positive end borgernes vurdering.

I slutmålingen svarer mere end otte ud af 10 medarbejdere (81 pct.), at

de gennemførte samtaler i høj eller meget høj grad har fokus på relevante og konkrete uddannelses- og

jobmuligheder. Knap tre fjerdedele af medarbejderne (73 pct.) angiver, at samtalerne i høj eller meget høj

grad tilpasses, så borgeren får indflydelse på samtalens indhold. Der er lidt færre, som i høj eller meget høj

grad oplever, at samtalerne har en kontaktform, der er individuelt og fleksibelt tilrettelagt efter borgerens

behov (60 pct.), at samtalerne planlægges fleksibelt efter borgerens konkrete behov (57 pct.), og at

samtalerne afholdes med en passende hyppighed (58 pct.).

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg

Figur 6: Medarbejdernes vurdering af deres samtaler med de forsikrede ledige

Samlet indeks

3,7

3,8

4,0*

3,8

3,7

3,8

4,0*

3,6

3,8

3,9

4,1*

3,9

4,1

4,2

4,1

3,5

3,7

3,6

3,4

3,6

… har en kontaktform, der er individuelt og fleksibelt

tilrettelagt efter borgerens behov?

… tilpasses, så borgeren får indflydelse på samtalens

indhold?

… har fokus på relevante og konkrete uddannelses-

og jobmuligheder for borgeren?

… planlægges fleksibelt efter borgerens konkrete

behov?

… afholdes med en passende hyppighed?

Nulpunkt

2018

2019

2020

3,9*

3,7

Note:

Nulpu kts åli g , N=

, N=

. Spørgs ålsfor uleri g: I hvor høj grad vurderer du, at de samtaler

ge e fører… . Der åles på e skala fra

, hvor er I eget høj grad og er Slet ikke .

Stjernen (*) angiver en statistisk signifikant udvikling

(p<0,05) fra nulpunktsmålingen til det pågældende år. Datakilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere.

Figuren illustrerer samtidig en udvikling, hvor medarbejderne blev mere positive i deres oplevelse af

samtalerne de første år af forsøgsperioden (se længere nede vedr. fald i vurderingerne ved slutmålingen).

Fra nulpunktsmålingen (dvs. inden forsøget gik i gang) til 2019 er der sket en

statistisk signifikant positiv

udvikling i medarbejdernes vurdering

af, hvorvidt:



de gennemførte samtaler har en kontaktform, der er individuelt og fleksibelt tilrettelagt efter

borgerens behov,

samtalerne tilpasses, så borgeren får indflydelse på samtalens indhold, samt

samtalerne afholdes med en passende hyppighed.

Det samme gjorde sig gældende for borgernes vurderinger af samtalerne jf. figur 2, hvilket understøtter, at

forsøget i nogen grad har bidraget til at skabe samtaler, der i højere grad tager udgangspunkt i borgerens

individuelle behov.

I interview er medarbejderne også positive omkring forsøgets betydning på de ovenstående tre områder.

Medarbejdernes perspektiver på dette udfoldes nedenfor.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg

Kontaktformen er individuel og fleksibelt tilrettelagt

Medarbejderne peger i interview på, at det er positivt, at de

Fleksibiliteten gør, at vi kan møde

selv og jobcentret kan tilbyde borgeren forskellige

folk på deres behov. Nogen snakker vi

kontaktformer i deres ledighedsforløb. Fx kan gruppemøder,

med ugevis og andre hver tredje

workshops eller virksomhedsbesøg tilføre rådgivningen af de

måned. Man kan lave et forløb, der

ledige noget mere og andet end det, der kan rådgives om i en

passer til den enkelte. De [ledige] er

personlig individuel samtale. Som eksempel fremhæves

meget forskellige, og den måde de

branchemøder for ledige, der overvejer et brancheskifte til et

gerne vil kommunikere på er forskellig.

område med gode ansættelsesmuligheder. Her kan en gruppe

Nogen vil gerne ind og have en

ledige modtage forskellige oplæg om branchen, fx

personlig samtale, andre får ligeså

jobmuligheder, arbejdsmæssige rammer og vilkår,

meget ud af en telefonsamtale..”

uddannelsesmuligheder mv. Når flere ledige kan samles til

-Medarbejder

frikommuneforsøg.

sådan et møde, kan jobcentret tilbyde oplægsholdere udefra

og evt. arrangere besøg på virksomheder eller

uddannelsessteder. Deltagerne kan spejle sig i andre ledige, der står med samme ønske og behov for et

brancheskifte, hvilket i sig selv kan have en positiv betydning.

Også telefonsamtaler som kontaktform fremhæves af

Jeg synes vi kan vise respekt for at

medarbejderne som en meget relevant kontaktform for

dem der er tilmeldt vikararbejde eller

de nulstillende samtaler. Noget de vurderer, at borgerne

er i gang med kurser, der trækker vi

oplever som fleksibelt og meningsfuldt i deres

dem ikke ud af det, de er i gang med.

kontaktforløb, når der mest er behov for en kort status i

Hvis vi så har haft to telefoniske

forløbet. De fleste kommuner i forsøget har reserveret

samtaler, så siger vi også gerne at den

denne kontaktform til sæsonledige og

æste skal ære perso lig.”..”

deltidsbeskæftigede, som er vurderet til at have det

-Medarbejder

frikommuneforsøg.

største behov for denne kontaktform. En række af

frikommunerne har dog anvendt denne kontaktform

mere bredt efter en individuel faglig vurdering til alle dagpengemodtagere, hvor det i perioder kan være

meningsfuldt at veksle en personlig samtale på jobcentret til en telefonisk samtale. Interviewede

medarbejdere vurderer ligesom interviewede borgere, at telefonsamtaler ikke bør være den eneste

kontaktform i et forløb, men at en førstegangssamtale og samtaler hvor der skal tages større beslutninger

om borgerens plan fungerer bedst som personlige møder.

Jeg tror, at borgerne oplever

samtalen som mere meningsfuld og

individuel tilpasset i dag. Jeg kan i

hvert fald se, når jeg støder på ældre

samtalenotater, at samtalen så ud til

at være mere bundet slavisk op på de

fem punkter man skulle omkring i

samtalen. Samtalerne var nok mere

standardiserede, dengang.”

-Medarbejder

frikommuneforsøg.

Samtalernes indhold kan tilpasses borgerens behov

Interviewede medarbejderne i frikommunerne udtrykker, at

fritagelsesmuligheden fra det lovpligtige indhold i deres optik

har en positiv betydning for muligheden for at tilpasse

samtalernes indhold til borgerens behov. De medarbejdere

der har arbejdet på området før frikommuneforsøgets start

oplever især, at de med forsøget har fået udvidede

muligheder for at bruge hele samtalen på den job- og

uddannelsesrådgivning, borgeren har brug for og mindre tid

på kontrol af fx joblog/CV eller orienteringer om tilbud og

rettigheder, der på tidspunktet ikke er relevant for borgeren.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg

Flere af kommunerne har i forsøgsperioden også indført fælles metoder fra den jobrettede samtale (bl.a.

ABC jobstrategi / Jobspor) som fælles grundlag for samtalerne. Medarbejderne oplever, at

fritagelsesmulighederne fra det lovpligtige indhold giver mere plads til at anvende metoderne fra jobrettet

samtale og lade drøftelser af borgerens rådgivningsbehov i relation til jobsporene være det styrende i

samtalen.

Vi har mere frirum til at også at gå op

Medarbejderne udtrykker også, at fritagelsen fra det

lovbeskrevne indhold giver rum til at møde borgeren i de

forskellige udfordringer, de aktuelt sidder med. De oplever fx

at have friere rammer til at møde borgeren med

anerkendelse og respekt for, at ledighedssituationen kan

føles svær.

i trivsel. Fx, en der har det dårligt, fordi

hun er fyret. Så bruger vi måske ikke

hele samtalen på noget jobrettet, og

det føler man mere er ok.

-Medarbejder

frikommuneforsøg.

Samtalerne afholdes med en passende hyppighed

Medarbejderne oplever det tilsvarende som positivt, at man kan tilbyde hyppigere samtaler til de borgere,

der har ehov for oget ekstra og o ve dt give ere ro til orgere, der har e god pla for deres

jobsøgning eller som er i gang med en planlagt aktivitet.

Desuden opleves det som positivt, at første fællessamtale med a-kassen kan udskydes til 2. eller 3. samtale.

Det giver mulighed for, at borger forinden har haft et individuelt møde med såvel a-kasse som

jobcentersagsbehandler, hvorved alle parter kommer mere forberedt til fællessamtalen. Desuden oplever

medarbejderne, at den første måned for nyledige kan være stressende og med mange uafklarede

spørgsmål. Når fællessamtalen udskydes til 2. - eller 3. måned i ledighedsperioden, er borger mere parat til

at drøfte en fremadrettet plan for sin jobsøgning.

Fald i medarbejdernes vurdering ved slutmålingen

Trods den positive udvikling der sker i medarbejdersurveyen fra 2017-2019 (figur 4) og de positive

erfaringer fra medarbejdere, der er fremkommet via de kvalitative interview, ses der et

generelt fald i

medarbejdernes vurdering af samtalerne fra 2019 til 2020,

som betyder, at der samlet

ikke

kan

identificeres en statistisk signifikant positiv udvikling i medarbejdernes vurdering som følge af

frikommuneforsøget. Der kan være flere årsager hertil.

For det første

er der undervejs i forsøget sket en

personaleudskiftning, hvorfor der i slutningen af forsøget vil være flere medarbejdere, som ikke har

erfaringer med at arbejde under de gamle formkrav, der gjaldt inden frikommuneforsøget. Disse nye

medarbejdere har derfor ikke det samme sammenligningsgrundlag for deres nuværende vurdering af

samtalerne, når de besvarer spørgeskemaundersøgelsen.

For det andet

stiger sandsynligheden for, at

medarbejdere tager rammerne for givet, jo længere tid forsøget har fundet sted.

For det tredje

slutmålingen gennemført samtidig med den ekstraordinære situation, der blev skabt som følge af

udbruddet af COVID-19. Det er ikke utænkeligt, at denne ekstraordinære situation kan have betydning for

medarbejdernes generelle tilfredshed og sindstilstand, hvilket også kan have indflydelse på deres vurdering

af de gennemførte samtaler med de forsikrede ledige.

Som følge af ovenstående er der gennemført en række robusthedsanalyser, hvor datagrundlaget alene

består af medarbejdere, der har været inviteret til at deltage i alle fire målinger. Disse robusthedsanalyser

er med andre ord ikke præget af eventuelle skævvridninger som følge af personaleudskiftning og nye

medarbejdere. Hvor der jf. figur 4 sker et fald fra 2019 til 2020 på tværs af alle spørgsmål, når man spørger

alle medarbejdere, sker der i robusthedsanalyserne modsat kun et fald i deres vurdering af, hvorvidt

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg

samtalerne har en kontaktform, der er individuelt og fleksibelt tilrettelagt efter borgerens behov, samt

hvorvidt samtalerne afholdes med en passende hyppighed. Robusthedsanalyserne viser stadigvæk, at der

samlet set ikke er sket en statistisk signifikant positiv udvikling fra nulpunktsmålingen til slutmålingen med

undtagelse af medarbejdernes vurdering af, hvorvidt samtalerne afholdes med en passende hyppighed (se

Bilag 1 Metoder og datagrundlag).

I medarbejdernes survey er der også blevet spurgt ind til

medarbejdernes vurdering af borgernes

tilfredshed med samtalerne.

Som det fremgår af figuren nedenfor, er medarbejderne relativt positive i

deres vurdering af borgernes tilfredshed med samtalerne. I slutmålingen svarer knap seks ud af 10

medarbejdere (59 pct.), at borgerne i høj eller meget høj grad er positivt stemt over for indholdet i deres

samtaler, mens halvdelen af medarbejderne angiver, at borgerne er aktivt bidragende i deres

samtaleforløb. Knap fire ud af 10 medarbejdere (39 pct.) oplever i høj eller meget høj grad, at borgerne er

tilfredse med planlægningen af deres samtaleforløb, mens lidt over halvdelen (52 pct.) angiver, at borgerne

mener, at deres samtaleforløb bidrager til deres motivation for uddannelse og job.

Figur 7: Medarbejdernes vurdering af borgernes tilfredshed med samtalerne

3,5

3,6

3,5

3,6

3,5

3,6

3,5

3,7

3,3

3,4

3,5

3,6

3,5

2018

2019

2020

Note:

Samlet indeks

… er aktivt bidragende i deres samtaleforløb?

… er positivt stemt over for indholdet i deres

samtaler?

… er tilfredse med planlægningen af deres

samtaleforløb?

… mener, at deres samtaleforløb bidrager til deres

motivation for uddannelse og job?

Nulpunktsmåling

Nulpu kts åli g , N=

, N=

. Spørgs ålsfor uleri g: Hvor e ig er du i udsag et o , at orger e… . Der

måles på en skala fra 1-

, hvor er I eget høj grad og er Slet ikke . Stjer e * a giver e statistisk sig ifika t udvikli g p< ,

fra

nulpunktsmålingen til det pågældende år. Datakilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere.

Kigger vi på udviklingen henover forsøgsperioden, illustrerer figuren dog, at der ikke er sket nogle

nævneværdige ændringer i medarbejdernes vurdering af borgernes tilfredshed med samtalerne. Fra

nulpunktsmålingen (dvs. inden forsøget gik i gang) til slutmålingen er der således ikke sket en statistisk

signifikant udvikling i medarbejdernes vurdering på tværs af de forskellige spørgsmål. Medarbejdernes

vurdering i survey

tyder således ikke på, at medarbejderne vurderer, at borgerne er blevet mere tilfredse

med de lovpligtige samtaler på trods af et mere fleksibelt og individuelt tilpasset kontaktforløb.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg

Virkninger for medarbejdere

Som led i slutmålingen har medarbejderne også vurderet, hvilken betydning frikommuneforsøget har haft

for deres eget arbejde og sagsbehandlingen. Som det fremgår af figuren nedenfor, varierer

medarbejdernes oplevelse af forsøgets bidrag. Mere end halvdelen af medarbejderne svarer i høj eller

meget høj grad, at forsøget har bidraget til at styrke kvaliteten i indsatsen (57 pct.) såvel som en forbedret

ressourceudnyttelse og effektivitet (53 pct.).

I interview beskriver medarbejdere i tråd hermed, at de oplever, at fritagelsesmulighederne samlet

betyder, at de udover at kunne give den enkelte ledige et mere individuelt tilpasset forløb også kan

administrere deres sagsstamme med en bedre udnyttelse af samtaleressourcerne. Eksempelvis giver andre

kontaktformer i kontaktforløbet (gruppesamtaler og telefonsamtaler) mulighed for at bruge færre

samtaleressourcer på nogle ledige, hvilket giver tid, der kan anvendes på længere eller hyppigere samtaler

med ledige i risiko for langtidsledighed.

Figur 8: Medarbejdernes vurdering af frikommuneforsøgets bidrag

… at styrke kvaliteten i indsatsen overfor

de ledige

… et arbejde, der er mere meningsfuldt

og øger motivation

… en forbedret ressourceudnyttelse og

effektivitet

… at der er øget tillid til mit faglige skøn i

mit arbejde

… et forøget fokus på løbende forenkling

af unødvendige regler

… mindre administration og færre

administrationskrav

Slet ikke

I mindre grad

14%

26%

44%

13%

15%

27%

44%

12%

15%

29%

40%

13%

6% 11%

33%

40%

10% 12%

38%

35%

11%

29%

35%

21%

I nogen grad

I høj grad

I meget høj grad

Note: N= . Spørgs ålsfor uleri g: I hvilke grad vurderer du, at friko

blandt medarbejdere i 2020.

u eforsøget har idraget til… . Datakilde: Spørgeske au dersøgelse

bliver udfordret positivt som medarbejdere af, at vi har nogle

forskellige måder at arbejde med kontakten for borgerne. Det er

udfordrende på den gode. Det er ikke bare en samtalefabrik, vi

øder i d til. Det er farligt , h is i dsatse li er såda e

trummerum, hvor vi glemmer at overveje, hvad der giver mening

i de e kelte sag.”

-Medarbejder dagpengeindsatsen i en frikommune

-Medarbejder

frikommuneforsøg.

Tilsvarende oplever omkring

halvdelen af medarbejderne, at

forsøget bidrager til øget motivation

og et arbejde, der er mere

meningsfuldt (56 pct.) samt øget

tillid til medarbejdernes faglige skøn

(49 pct.). I interview udtrykker

medarbejderne i tråd hermed, at

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg

der er en større faglig tilfredsstillelse og udfordring i at kunne tilrettelægge kontaktforløbet for de ledige

med større fokus på, hvad den enkelte har behov for. Flere udtrykker, at det opleves positivt, at der er tillid

til, at de fagligt kan vurdere den rette kontaktform, kadence og indhold i samtalerne. Andre medarbejdere

påpeger også, at den variation det giver i arbejdsugen, at man både har personlige individuelle samtaler,

telefoniske samtaler og gruppesamtaler eller workshops er positivt for arbejdsglæden og den personlige

faglige udvikling.

Ifølge medarbejder surveyens slutmåling (figur 1-5) er der dog færre medarbejdere, som i høj eller meget

høj grad oplever, at forsøget bidrager til et forøget fokus på løbende forenkling af unødvendige regler (39

pct.) samt mindre administration og færre administrationskrav (24 pct.). Ifølge ledere og faglige

koordinatorer har det netop været en pointe, at der fortsat skulle være dokumentation af høj kvalitet på

sagen, også når borgeren har deltaget i fx en telefonsamtale, en gruppesamtale eller en workshop. Derfor

har der heller ikke været en forventning om, at medarbejderne i dette forsøg ville opleve mindre

administration og dokumentation som følge af fritagelsesmulighederne.

Effekter for forsøgets målgruppe

Med afsæt i registerdata kaster dette afsnit lys over effekterne af forsøget for dagpengemodtagerne i de

nordjyske frikommuner. I afsnittet ser vi på, hvilke resultater dagpengemodtagerne i frikommunerne har

opnået i forsøget ift. beskæftigelse, dagpenge og aktivering herunder virksomhedsrettet indsats samt

vejledning og opkvalificering. De samlede hovedpointer fra afsnittet fremgår af boksen nedenfor og

udfoldes efterfølgende.



Frikommuneforsøget har samlet set reduceret andelen af borgerne, som efterfølgende

opnår beskæftigelse samt omfanget af den efterfølgende beskæftigelse

(beskæftigelsesgraden). Dette gælder i første, andet og fjerde kvartal efter borgernes

opstart. Selvom forskellene er statistisk signifikante, er der tale om substantielt små

reduktioner på mellem 1 og 1,3 procentpoint for andelen, som opnår beskæftigelse samt 1

og 1,5 procentpoint for den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad.

Forsøget har samlet set ikke øget andelen af borgerne, som efterfølgende er på dagpenge.

Dette er dog med undtagelse af 4-6 måneder efter deres opstart, hvor forsøget har øget

andelen statistisk signifikant med 1,8 procentpoint. Forsøget har dog øget borgernes

dagpengegrad i de første tre kvartaler efter borgernes opstart med mellem 0,8 og 1,6

procentpoint. Ligesom ved beskæftigelseseffekterne er der således også her tale om

substantielt små effekter.

Forsøget har samlet set haft en negativ betydning for andelen af borgerne, som

efterfølgende deltager i aktivering. I første, tredje og fjerde kvartal efter borgernes opstart

på dagpenge har forsøget medført en reduktion på mellem 2,3 og 2,8 procentpoint, mens

den største forskel ses i andet kvartal efter opstart, hvor frikommunernes udvikling er 4,6

procentpoint lavere end sammenligningskommunernes. Forsøget har ligeledes reduceret

omfanget af borgernes deltagelse (aktiveringsgraden) i andet, tredje og fjerde kvartal

statistisk signifikant. Forskellene i aktiveringsgraden er dog kun på mellem 0,8 og 1,6

procentpoint.



KAPITLETS

HOVEDPOINTER



BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg

Som beskrevet består forsøget af kommunernes fritagelsesmuligheder fra krav ifm. afholdelse af

jobsamtaler. Med udgangspunkt i dette, er det overordnede evalueringsspørgsmål således:



Hvilken betydning kommunernes fritagelsesmuligheder har for gruppen af dagpengemodtagere.

Vi undersøger således ikke, hvilke effekter det har for dagpengemodtagerne

at blive fritaget,

men derimod

hvilke effekter det har for dagpengemodtagere,

at kommunen kan gøre brug af fritagelsesmuligheden.

I og

med at frikommunerne potentielt har haft mulighed for at anvende fritagelsesmulighederne for alle

dagpengemodtagere, er det i et policy-perspektiv

releva t at evaluere på de sa lede progra

-effekt

Ved at etragte de sa lede progra

-effekt

svarer evalueringen

på, hvilken betydning det har for

dagpengemodtagere, hvis kommunerne tildeles fritagelsesmulighederne, hvor kommunerne netop skal

foretage en konkret vurdering i det enkelte forløb af, hvorvidt fritagelsen skal anvendes eller ej. I et

snævert perspektiv handler evalueringen således om effekterne af fritagelsesmuligheder fra krav ifm.

afholdelse af jobsamtaler, men i et større perspektiv vedrører evalueringen effekterne af regelforenkling af

den aktive beskæftigelsesindsats.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg

Læsevejledning

I afsnittet skitserer vi først analysens datagrundlag, undersøgelsespopulationen af dagpengemodtagere

samt en definition af undersøgelsens udfaldsmål. Dernæst følger en deskriptiv analyse af de resultater,

frikommunerne (og sammenligningskommunerne) opnår i forsøgsperioden på de udvalgte udfaldsmål.

Sidste del af afsnittet er evalueringens effektanalyse, hvor vi undersøger, om fritagelsesmulighederne har

haft en effekt på borgernes beskæftigelse og aktivering.

Datagrundlag, population og udfaldsmål

Datagrundlag og tidsperiode

Effektevalueringen er baseret på data fra Danmarks Statistik samt Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering.

Frikommuneforsøget startede i juli 2017, og datagrundlaget strækker sig til og med februar

2020, hvorfor der evalueres på en 2,5-årig periode fra juli 2017 til og med december 2019.

Undersøgelsespopulation

Evalueringens målgruppe er borgere som opstarter på dagpenge i forsøgsperioden fra juli 2017 til og med

december 2019. For hvert halvår i forsøgsperioden etableres der en undersøgelsespopulation. En person

indgår i undersøgelsespopulationen det pågældende halvår, hvis han eller hun er opstartet på dagpenge en

eller flere gange i det specifikke halvår.

Samme person kan således indgå flere gange i datagrundlaget,

fordi frikommunerne kan anvende fritagelsesmulighederne i alle opstartede forløb.

Udfaldsmål

For at måle på hvorvidt kommunernes fritagelsesmuligheder har bragt borgerne tættere på

arbejdsmarkedet, har vi opstillet tre udfaldsmål vedrørende beskæftigelse, dagpenge og aktivering,

herunder virksomhedsrettet indsats samt vejledning og opkvalificering.

Med udfaldsmålene følger vi

borgerne i op til 12 måneder efter deres opstart, men for at få et nuanceret billede af borgernes

arbejdsmarkedstilknytning i perioden efter deres opstart er hvert udfaldsmål beregnet i fire tidsperioder

efter deres opstart, hvilke er kvartalerne 1-3, 4-6, 7-9 og 10-12 måneder efter opstart. For hver af disse

kvartaler anvendes følgende udfaldsmål i analysen:

Tabel 5. Oversigt over evalueringens udfaldsmål

Tema

Udfaldsmål

Andel som opnår

beskæftigelse

Gennemsnitlig

beskæftigelsesgrad

Andel som er på

dagpenge

Dagpenge

Gennemsnitlig

dagpengegrad

Definition af udfaldsmål

Målet er defineret som andelen, der i løbet af den givne tidsperiode opnår

beskæftigelse.

Målet er defineret som borgerens gennemsnitlige beskæftigelsesgrad i den givne

tidsperiode, hvor 0 pct. svarer til ingen beskæftigelse og 100 pct. svarer til

fuldtidsbeskæftigelse på 37 timer om ugen.

Målet er defineret som andelen, der i løbet af den givne tidsperiode er på dagpenge.

Målet er defineret som borgerens gennemsnitlige dagpengegrad i den givne

tidsperiode

–

dvs., hvor stor en andel af ugerne i tidsperioden, borgeren er på

dagpenge. 0 pct. svarer til ingen uger, men 100 pct. svarer til alle uger.

Beskæftigelse

Her er anvendt DREAM, som er en forløbsdatabase med bl.a. ydelses- og beskæftigelsesoplysninger samt UDDF, som er et

forløbsregister over borgernes højest fuldførte uddannelse.

En opstart er defineret som overgang til dagpenge, hvor personen ikke er på dagpenge i de fire foregående uger.

Vi har ligeledes anvendt uddannelse som udfaldsmål, men der er for få personer, som overgår til uddannelse, til at der

meningsfuldt kan laves analyser på det.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg

Andel som opnår

aktivering

Aktivering

Gennemsnitlig

aktiveringsgrad

Målet er defineret som andelen, der i løbet af den givne tidsperiode har deltaget i

aktivering i form af enten virksomhedspraktik, løntilskud eller vejledning og

opkvalificering.

Målet er defineret som borgerens gennemsnitlige aktiveringsgrad i den givne

tidsperiode

–

dvs., hvor stor en andel af ugerne i tidsperioden, borgeren er i

virksomhedspraktik, løntilskud eller vejledning og opkvalificering. 0 pct. svarer til

ingen uger, mens 100 pct. svarer til alle uger.

Metodisk fremgangsmåde for effektevalueringen

Effektevalueringen bygger på en før-efter-logik i et difference-in-differences-design (DiD) til at estimere,

hvilke effekter det har for dagpengemodtagere, at kommunerne kan benytte sig af

fritagelsesmulighederne. Difference-in-differences-tilgangen er baseret på sammenligninger af borgernes

udvikling over tid, og effekten måles i modellen som

forskellen

mellem 1) udviklingen blandt

dagpengemodtagere i frikommunerne og 2) udviklingen blandt dagpengemodtagere i

sammenligningskommunerne. Det er med andre ord

forskellen

i frikommunernes og

sammenligningskommunernes

forskelle

fra før til efter forsøget, som udtrykker effekten af

frikommuneforsøget. Effekten vil blive estimeret i en lineær difference-in-differences regressionsmodel.

For en mere detaljeret beskrivelse af modellens grundspecifikation og antagelser, se bilag 1.

Udvælgelse af sammenligningskommuner

For at etablere en valid sammenligningsgruppe af borgere, som

vi kan holde frikommuneborgernes resultater op i mod, har

Figur 0.1. Overblik over frikommuner og

udvalgte sammenligningskommuner

vi udvalgt en række kommuner, som inden forsøgets opstart

overordnet set har samme rammevilkår for borgere på

dagpenge. Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for

Velfærd (VIVE) har på vegne af Styrelsen for Arbejdsmarked

og Rekruttering udarbejdet en analyse af kommunernes

rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen for 2016, som

viser, hvilke kommuner der på dagpengeområdet har

samme rammevilkår (VIVE, 2018). Kommunernes

rammevilkår er på dagpengeområdet beregnet på baggrund

af udbuddet af arbejdskraft (sammensætning af

kommunens borgere) og efterspørgsel efter arbejdskraft

(forhold om det lokale arbejdsmarked) (VIVE, 2018: 6). I en

rangering af kommunernes rammevilkår har vi udvalgt de

kommuner, som placerer sig hhv. lige over og lige under

frikommunerne. De udvalgte sammenligningskommuner

fremgår i figuren til højre, hvor de er markeret med blå,

mens frikommunerne er markeret med mørkegrå.

Sammenligningsgruppen består således af de borgere, i

de markerede kommuner, som i hhv. før- og efterperioden (uddybes nedenfor) opstarter på dagpenge.

De udvalgte sammenligningskommuner er således Albertslund, Ballerup, Frederiksberg, Faaborg-Midtfyn, Gladsaxe, Glostrup,

Hillerød, Læsø, Middelfart, Norddjurs, Odense og Svendborg Kommune.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg

Definition af før- og efterperiode

For at estimere effekterne i en DiD-model er det nødvendigt at definere en før- og en efterperiode ift.,

hvornår frikommuneforsøget begynder. Givet at datagrundlaget strækker sig til og med februar 2020,

defineres efterperioden som indeholdende dagpengeforløb, som opstarter mellem juli 2017 og december

2019. Førperioden defineres derimod som forløb, der opstarter i perioden januar til december 2016. For at

udelukke risikoen for at inkludere eksponerede forløb i førperioden (forløb, som potentielt fritages

umiddelbart inden forsøgets opstart), og dermed en potentiel underestimering af effekterne, anvender vi

ikke forløb, som er opstartet i første halvår af 2017. Vi har således en efterperiode, som består af

dagpengemodtagere i hhv. frikommunerne og sammenligningskommunerne, som opstarter i juli 2017 til

december 2019. Denne periode sammenlignes med dagpengemodtagere, som opstarter i 2016. Dvs., at vi

sammenligner situationen i kommunerne før og efter frikommuneforsøget.

Tabel 6. Antal forløb fordelt på hhv. indsats- og sammenligningsgruppe samt før- og efterperiode

Halvår

Sammenligningsgruppe

2016, 1

14.923

Førperiode

2016, 2

14.157

Samlet

29.080

2017, 1

2017, 2

14.400

2018, 1

14.347

2018, 2

13.847

Efterperiode

2019, 1

14.205

2019, 2

13.957

Samlet

70.756

Kilde: Rambølls beregninger på baggrund af DREAM.

Periode

Indsatsgruppe

13.144

12.789

25.933

12.926

12.414

12.153

12.322

12.643

62.458

Samlet

28.067

26.946

55.013

27.326

26.761

26.000

26.527

26.600

133.214

Fordi datagrundlaget kun går til og med februar 2020, vil nogle af de forløb, som i efterperioden er

opstartet i 2019, være opstartet for sent til, at der kan beregnes udfaldsmål for dem jf. beskrivelsen af

udfaldsmålene, som beregnes hhv. 1-3, 4-6, 7-9 og 10-12 måneder efter forløbet opstarter på dagpenge.

Dvs., at jo længere frem i tid målene beregnes, desto færre af disse forløb vil indgå i analyserne.

Deskriptive resultater på udfaldsmålene

Som beskrevet tidligere, udtrykkes effekterne af forsøget som forskellen i frikommunernes og

sammenligningskommunernes udvikling. Så inden resultaterne af effektanalysen præsenteres, fremgår

nedenfor en række deskriptive resultater på udfaldsmålene, hvor det fremgår, hvilke resultater

frikommunerne har opnået i forsøgsperioden. Resultaterne sammenholdes med

sammenligningskommunernes resultater i samme periode. Resultaterne er opgjort for den samlede gruppe

af frikommuner, mens resultaterne for hver af frikommunerne fremgår i bilag 2. Det er imidlertid vigtigt at

bemærke, at denne analyse ikke er en effektevaluering men blot en deskriptiv sammenligning af

resultaterne i forsøgsperioden, fordi effektanalysen baserer sig på forskellen i hhv. frikommunernes og

sammenligningskommunernes udvikling fra før til efter forsøget. Nedenstående resultater er blot en

deskriptiv sammenligning af resultaterne i forsøgsperioden (efterperioden).

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg

Resultater for beskæftigelse

Figuren nedenfor viser frikommunernes beskæftigelsesresultater sammenholdt med resultaterne i

sammenligningskommunerne for de dagpengeforløb, som opstartede i perioden juli 2017 til december

2019. Resultaterne udtrykker som beskrevet de resultater, der opnås hhv. 1-3, 4-6, 7-9 og 10-12 måneder

efter opstart. Venstre side viser ved hvor stor en andel af forløbene, der opnås beskæftigelse i

tidsperioderne efter opstarten, mens højre side viser den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad i samme

tidsperioder.

Figur 9. Deskriptive resultater for beskæftigelse

Andel med beskæftigelse

66,4%

60,8%

72,2% 67,7%

76,2% 71,7%

77,4% 73,9%

Gns. beskæftigelsesgrad

48,9% 45,7%

33,9% 30,4%

55,8% 52,5%

57,7% 55,3%

1-3 mdr. efter 4-6 mdr. efter 7-9 mdr. efter 10-12 mdr.

opstart

efter opstart

Frikommuner

Sammenligningskommuner

1-3 mdr. efter 4-6 mdr. efter 7-9 mdr. efter 10-12 mdr.

opstart

efter opstart

Frikommuner

Sammenligningskommuner

Kilde: Rambølls beregninger på baggrund af DREAM.

N for frikommunerne: 1-3 mdr. efter opstart (N=60.368), 4-6 mdr. efter opstart (N=54.764), 7-9 mdr. efter opstart (N=46.977), 10-

12 mdr. efter opstart (N=43.246).

N for sammenligningskommunerne: 1-3 mdr. efter opstart (N=68.717), 4-6 mdr. efter opstart (N=62.545), 7-9 mdr. efter opstart

(N=53.750), 10-12 mdr. efter opstart (N=49.072).

Når man ser på tværs af de to figurer for beskæftigelsesresultaterne, er der en opadgående tendens i både

frikommunerne og sammenligningskommunerne i den forstand, at jo længere tid efter at borgerne

opstarter på dagpenge, desto større en andel opnår beskæftigelse. Alt andet lige følger heraf, at den

gennemsnitlige beskæftigelsesgrad ligeledes følger en opadgående tendens. Det betyder således, at

borgerne er mere tilbøjelige til at komme i beskæftigelse længere tid efter, at de opstarter, end de er

umiddelbart efter deres opstart.

Resultaterne for andelen med beskæftigelse

–

dvs., andelen af borgerne som på et tidspunkt i den givne

tidsperiode er i beskæftigelse

–

viser, at en større andel af borgerne i frikommunerne end i

sammenligningskommunerne opnår beskæftigelse 1-3 måneder efter opstart. I frikommunerne er det ca. to

ud af tre, mens det er 60,8 pct. i sammenligningskommunerne. Efter 10-12 måneder gør dette sig stadig

gældende, men forskellen mellem de to grupper er reduceret, hvor 77,4 pct. af borgerne i frikommunerne

opnår beskæftigelse, mens dette er 73,9 i sammenligningskommunerne. Frikommunerne oplever således

en mindre stigning i andelen end sammenligningskommunerne. Samme billede gør sig gældende for

resultaterne for den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad.

Resultater for dagpenge

Resultaterne for borgernes tilbøjelighed til at være på dagpenge viser som forventet den modsatte tendens

–

både hvad angår andelen som er på dagpenge samt deres dagpengegrad. Figuren nedenfor viser, at der

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg

er en mindre andel af borgerne, som er på dagpenge 10-12 måneder efter deres opstart sammenlignet med

de foregående kvartaler

–

både i frikommunerne og sammenligningskommunerne.

Figur 10. Deskriptive resultater for dagpenge

Andel på dagpenge

96,5% 97,1%

58,3% 59,3%

41,5% 43,2%

36,5% 36,4%

67,7% 69,7%

Gns. dagpengegrad

39,7% 41,7%

27,7% 29,9%

22,7% 24,1%

1-3 mdr. efter 4-6 mdr. efter 7-9 mdr. efter 10-12 mdr.

opstart

efter opstart

Frikommuner

Sammenligningskommuner

1-3 mdr. efter 4-6 mdr. efter 7-9 mdr. efter 10-12 mdr.

opstart

efter opstart

Frikommuner

Sammenligningskommuner

Kilde: Rambølls beregninger på baggrund af DREAM.

N for frikommunerne: 1-3 mdr. efter opstart (N=60.368), 4-6 mdr. efter opstart (N=54.764), 7-9 mdr. efter opstart (N=46.977), 10-

12 mdr. efter opstart (N=43.246).

N for sammenligningskommunerne: 1-3 mdr. efter opstart (N=68.717), 4-6 mdr. efter opstart (N=62.545), 7-9 mdr. efter opstart

(N=53.750), 10-12 mdr. efter opstart (N=49.072).

1-3 måneder efter at borgerne i frikommunerne opstarter, er det næsten alle borgerne, som på et

tidspunkt er på dagpenge, hvilket er forventeligt. Ser vi derimod på andelen, som er på dagpenge 4-6

måneder efter deres opstart, er det 58,3 i frikommunerne og 59,3 i sammenligningskommunerne. Dette

falder til lige over hver tredje borger 10-12 måneder efter opstart.

For den gennemsnitlige dagpengegrad (andelen af kvartalet borgeren er på dagpenge) gælder, at borgerne

er på dagpenge ca. to tredjedele af det første kvartal efter deres opstart. Dette falder betragteligt til ca. 40

pct. af tiden i andet kvartal efter deres opstart i både frikommunerne og sammenligningskommunerne. 10-

12 måneder efter er det ca. en fjerdedel af tiden.

Resultater for aktivering

Slutteligt viser resultaterne for brugen af aktivering, som indeholder både virksomhedspraktik, løntilskud

samt vejledning og opkvalificering, at andelen af borgere, som deltager i aktivering, er størst 4-6 måneder

efter deres opstart, hvor det gælder for 17 pct. i frikommunerne og 23,2 i sammenligningskommunerne.

Efter 10-12 måneder er dette hhv. 8,3 og 12,1 pct. Det samme mønster gør sig gældende for borgernes

gennemsnitlige aktiveringsgrad i figuren til højre.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg

Figur 0.11. Deskriptive resultater for aktivering

Andel som er i aktivering

Gns. aktiveringsgrad

21,8%

14,9%

23,2%

17,0%

11,1%

15,6%

8,3%

12,1%

4,0%

6,7%

5,6%

8,5%

4,2% 6,4%

3,4% 5,2%

1-3 mdr. efter 4-6 mdr. efter 7-9 mdr. efter 10-12 mdr.

opstart

efter opstart

Frikommuner

Sammenligningskommuner

1-3 mdr. efter 4-6 mdr. efter 7-9 mdr. efter 10-12 mdr.

opstart

efter opstart

Frikommuner

Sammenligningskommuner

Kilde: Rambølls beregninger på baggrund af DREAM.

N for frikommunerne: 1-3 mdr. efter opstart (N=60.368), 4-6 mdr. efter opstart (N=54.764), 7-9 mdr. efter opstart (N=46.977), 10-

12 mdr. efter opstart (N=43.246).

N for sammenligningskommunerne: 1-3 mdr. efter opstart (N=68.717), 4-6 mdr. efter opstart (N=62.545), 7-9 mdr. efter opstart

(N=53.750), 10-12 mdr. efter opstart (N=49.072).

Effekterne af forsøgets fritagelsesmuligheder

Nedenfor præsenteres resultaterne af effektevalueringen af frikommuneforsøget. Ligesom ved de

deskriptive resultater ovenfor beskriver vi først effekterne på borgernes beskæftigelse, dernæst på

dagpenge og til sidst på deltagelse i aktivering.

Som beskrevet i definitionen af før- og efterperioden, dækker førperioden forløb, som opstarter i 2016,

mens efterperioden dækker forløb, som opstarter mellem juli 2017 og december 2019. Med denne analyse

får man således et samlet billede af effekterne af frikommuneforsøget. Foruden den samlede analyse har vi

ligeledes estimeret effekterne for forskellige tidsperioder i forsøget for at give et mere nuanceret billede af,

om de forløb der opstarter senere i forsøget opnår bedre resultater, end dem som opstarter i forsøgets

tidligere perioder eller omvendt. For at gøre dette har vi delt efterperioden (forsøgsperioden) op i fem

halvår, hvilke er andet halvår af 2017 samt første og andet halvår af hhv. 2018 og 2019. Disse perioder

sammenlignes med hhv. første og andet halvår af 2016, som således også er opdelt i halvårlige perioder.

For at tage højde for eventuelle sæsonforskelle sammenligner vi første halve år med første halve år og

andet halvår med andet halvår. Dvs., at den første periode af forsøget, som er andet halvår af 2017,

sammenholdes med andet halvår af 2016, mens første halvår af 2018 sammenholdes med første halvår af

2016 osv.

Frikommuneforsøgets beskæftigelseseffekter

Figuren nedenfor viser de samlede effekter af forsøgskommunernes fritagelsesmuligheder vedr.

samtalernes formkrav på andelen af borgere, som i perioderne efter deres opstart opnår beskæftigelse.

Effekterne i de blå søjler er udtrykt som forskellen mellem frikommunerne og

sammenligningskommunernes udvikling i procentpoint i den forstand, at der i frikommunerne er f.eks. 1

procentpoint færre af borgerne, som opnår beskæftigelse 1-3 måneder efter deres opstart som følge af

forsøget. De lodrette streger, som krydser de blå søjler, er 95 pct. konfidensintervaller, som udtrykker det

interval, effekten med 95 pct. sikkerhed placerer sig indenfor.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg

Figur 12. Forskel i andel med beskæftigelse (%-point)

Forskel 1-3 mdr.

efter opstart

Forskel 4-6 mdr.

efter opstart

Forskel 7-9 mdr.

efter opstart

Forskel 10-12 mdr.

efter opstart

-0,6 %-point

-1 %-point*

-1,3 %-point**

-1 %-point*

Kilde: Rambølls beregninger på baggrund af DREAM og UDDF.

Note: Signifikansniveauer: * p < 0,05, ** p < 0,01, *** p < 0,001. Beregningerne er foretaget med en difference-in-differences-

regression med klyngerobuste standardfejl på individniveau. Der er taget højde for borgernes baggrundskarakteristika og

arbejdsmarkedshistorik. De blå søjler er punktestimater for deltagelse i forsøget, og de lodrette linjer angiver 95 pct.-

konfidensintervallet.

N: 1-3 mdr. efter opstart (N=184.098), 4-6 mdr. efter opstart (N=172.322), 7-9 mdr. efter opstart (N=155.740), 10-12 mdr. efter

opstart (N=147.331).

Analysen for andelen som opnår beskæftigelse viser, at frikommuneforsøget har reduceret andelen, som

opnår beskæftigelse i første, andet og fjerde kvartal efter borgerne opstarter på dagpenge. Som

konfidensintervallerne viser, er forskellene statistisk signifikante, om end det substantielt er små forskelle,

der er tale om på mellem 1 og 1,3 procentpoint. 7-9 måneder efter borgernes opstart er der ikke en

statistisk signifikant forskel på frikommunernes og sammenligningskommunernes udvikling, hvilket

betyder, at frikommuneforsøget ikke har haft en effekt på andelen som opnår beskæftigelse i denne

periode.

Når vi ser på effekten på borgernes gennemsnitlige beskæftigelsesgrad, tegner der sig det samme billede

som i ovenstående analyse. Analysen viser, at frikommuneforsøget har reduceret borgernes gennemsnitlige

beskæftigelsesgrad i første, andet og fjerde kvartal efter borgerne opstarter på dagpenge. Forskellene i

frikommunernes og sammenligningskommunernes udvikling er statistisk signifikante, men igen skal det

bemærkes, at der er tale om substantielt små forskelle på mellem 1 og 1,5 procentpoint i borgernes

gennemsnitlige beskæftigelsesgrad. 7-9 måneder efter borgernes opstart er der ikke statistisk signifikant

forskel på frikommunernes og sammenligningskommunernes udvikling.

Figur 13. Forskel i gennemsnitlig beskæftigelsesgrad (%-point)

Forskel 1-3 mdr.

efter opstart

Forskel 4-6 mdr.

efter opstart

Forskel 7-9 mdr.

efter opstart

Forskel 10-12 mdr.

efter opstart

-0,8 %-point

-1,2 %-point**

-1,5 %-point***

-1 %-point*

Kilde: Rambølls beregninger på baggrund af DREAM og UDDF.

Note: Signifikansniveauer: * p < 0,05, ** p < 0,01, *** p < 0,001. Beregningerne er foretaget med en difference-in-differences-

regression med klyngerobuste standardfejl på individniveau. Der er taget højde for borgernes baggrundskarakteristika og

arbejdsmarkedshistorik. De blå søjler er punktestimater for deltagelse i forsøget, og de lodrette linjer angiver 95 pct.-

konfidensintervallet.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg

N: 1-3 mdr. efter opstart (N=184.098), 4-6 mdr. efter opstart (N=172.322), 7-9 mdr. efter opstart (N=155.740), 10-12 mdr. efter

opstart (N=147.331).

Opsamlende for frikommuneforsøgets effekter på borgernes efterfølgende beskæftigelse kan det

konkluderes, at forsøget samlet set har reduceret andelen af borgerne, som efterfølgende opnår

beskæftigelse samt omfanget af den efterfølgende beskæftigelse (beskæftigelsesgraden). Dette gælder i

første, andet og fjerde kvartal efter borgernes opstart. Selvom forskellene er statistisk signifikante, er der

tale om substantielt små reduktioner på mellem 1 og 1,3 procentpoint for andelen, som opnår

beskæftigelse samt 1 og 1,5 procentpoint for den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad. Resultaterne fra

analysen for de halvårlige perioder viser ikke afvigende tendenser fra resultaterne af frikommuneforsøget

samlet set, hvorfor analysen ikke er vist her men i bilag 3.

Frikommuneforsøgets effekter for virksomhedsrettet indsats

Når vi derimod ser på dagpenge som udfaldsmålet, viser analysen, at frikommuneforsøget samlet set ikke

har øget andelen, som er på dagpenge i kvartalerne efter deres opstart på dagpenge på nær i andet kvartal.

I andet kvartal (4-6 måneder) efter deres opstart er der en statistisk signifikant forskel i den forstand, at

frikommuneforsøget har øget andelen af borgerne, som er på dagpenge med 1,8 procentpoint. I de

resterende kvartaler er de observerede forskelle ikke statistisk signifikante.

Figur 14. Forskel i andel på dagpenge (%-point)

Forskel 1-3 mdr.

efter opstart

Forskel 4-6 mdr.

efter opstart

1,8 %-point***

Forskel 7-9 mdr.

efter opstart

Forskel 10-12 mdr.

efter opstart

0,7 %-point

0,1 %-point

0,5 %-point

Kilde: Rambølls beregninger på baggrund af DREAM og UDDF.

Note: Signifikansniveauer: * p < 0,05, ** p < 0,01, *** p < 0,001. Beregningerne er foretaget med en difference-in-differences-

regression med klyngerobuste standardfejl på individniveau. Der er taget højde for borgernes baggrundskarakteristika og

arbejdsmarkedshistorik. De blå søjler er punktestimater for deltagelse i forsøget, og de lodrette linjer angiver 95 pct.-

konfidensintervallet.

N: 1-3 mdr. efter opstart (N=184.098), 4-6 mdr. efter opstart (N=172.322), 7-9 mdr. efter opstart (N=155.740), 10-12 mdr. efter

opstart (N=147.331).

For den gennemsnitlige dagpengegrad

–

andelen af tidsperioden, borgerne er på dagpenge

–

viser

analysen, at frikommuneforsøget har medført en marginal stigning i de første tre kvartaler, efter borgerne

opstarter på dagpenge. Her viser figuren nedenfor, at frikommuneforsøget har øget dagpengegraden

statistisk signifikant. Selvom forskellene er statistisk signifikante, skal det igen bemærkes, at det er

substantielt små forskelle på mellem 0,8 og 1,6 procentpoint. 10-12 måneder efter borgernes opstart har

frikommuneforsøget ingen statistisk signifikant effekt på dagpengegraden.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg

Figur 15. Forskel i gennemsnitlig dagpengegrad (%-point)

Forskel 1-3 mdr.

efter opstart

Forskel 4-6 mdr.

efter opstart

Forskel 7-9 mdr.

efter opstart

Forskel 10-12 mdr.

efter opstart

1,6 %-point***

0,8 %-point*

0,9 %-point*

0,7 %-point

Kilde: Rambølls beregninger på baggrund af DREAM og UDDF.

Note: Signifikansniveauer: * p < 0,05, ** p < 0,01, *** p < 0,001. Beregningerne er foretaget med en difference-in-differences-

regression med klyngerobuste standardfejl på individniveau. Der er taget højde for borgernes baggrundskarakteristika og

arbejdsmarkedshistorik. De blå søjler er punktestimater for deltagelse i forsøget, og de lodrette linjer angiver 95 pct.-

konfidensintervallet.

N: 1-3 mdr. efter opstart (N=184.098), 4-6 mdr. efter opstart (N=172.322), 7-9 mdr. efter opstart (N=155.740), 10-12 mdr. efter

opstart (N=147.331).

Opsamlende for frikommuneforsøgets effekter på borgernes efterfølgende tilbøjelighed til at være på

dagpenge, og omfanget af dette, viser analyserne, at forsøget samlet set ikke har øget andelen af borgerne,

som efterfølgende er på dagpenge. Dette er dog med undtagelse af 4-6 måneder efter deres opstart, hvor

forsøget har øget andelen med 1,8 procentpoint. Forsøget har øget borgernes dagpengegrad i de første tre

kvartaler efter borgernes opstart med mellem 0,8 og 1,6 procentpoint. Resultaterne fra analysen for de

halvårlige perioder viser ikke afvigende tendenser fra resultaterne af frikommuneforsøget samlet set,

hvorfor analysen ikke er vist her men i bilag 3.

Frikommuneforsøgets effekter for aktivering

I sidste del af effektanalysen ser vi på forsøgets betydning for borgernes deltagelse i aktivering i form af

virksomhedspraktik, løntilskud samt vejledning og opkvalificering. Analysen viser, at frikommuneforsøget

har reduceret andelen af borgerne, som deltager i aktivering samt omfanget af deres deltagelse.

Figur 16. Forskel i andel i aktivering (%-point)

Forskel 1-3 mdr.

efter opstart

Forskel 4-6 mdr.

efter opstart

Forskel 7-9 mdr.

efter opstart

Forskel 10-12 mdr.

efter opstart

-2,8 %-point***

-4,6 %-point***

-2,3 %-point***

-2,7 %-point***

Kilde: Rambølls beregninger på baggrund af DREAM og UDDF.

Note: Signifikansniveauer: * p < 0,05, ** p < 0,01, *** p < 0,001. Beregningerne er foretaget med en difference-in-differences-

regression med klyngerobuste standardfejl på individniveau. Der er taget højde for borgernes baggrundskarakteristika og

arbejdsmarkedshistorik. De blå søjler er punktestimater for deltagelse i forsøget, og de lodrette linjer angiver 95 pct.-

konfidensintervallet.

N: 1-3 mdr. efter opstart (N=184.098), 4-6 mdr. efter opstart (N=172.322), 7-9 mdr. efter opstart (N=155.740), 10-12 mdr. efter

opstart (N=147.331).

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg

Figuren ovenfor viser forsøgets effekt på andelen af borgerne, som deltager i aktivering. På tværs af alle fire

kvartaler, efter borgerne opstarter på dagpenge, har forsøget reduceret andelen i frikommunerne. I første,

tredje og fjerde kvartal har forsøget medført en reduktion på mellem 2,3 og 2,8 procentpoint, mens den

største forskel ses i andet kvartal efter opstart, hvor frikommunernes udvikling er 4,6 procentpoint lavere

end sammenligningskommunernes. Som konfidensintervallerne illustrerer, er alle fire forskelle statistisk

signifikante.

Slutteligt viser figur 10 forsøgets effekter på omfanget af borgernes deltagelse i aktivering

–

dvs. andelen af

de fire kvartaler, borgerne deltager i aktivering.

Figur 17. Forskel gennemsnitlig aktiveringsgrad (%-point)

Forskel 1-3 mdr.

efter opstart

Forskel 4-6 mdr.

efter opstart

Forskel 7-9 mdr.

efter opstart

Forskel 10-12 mdr.

efter opstart

-0,2 %-point

-0,9 %-point***

-1,6 %-point***

Kilde: Rambølls beregninger på baggrund af DREAM og UDDF.

Note: Signifikansniveauer: * p < 0,05, ** p < 0,01, *** p < 0,001. Beregningerne er foretaget med en difference-in-differences-

regression med klyngerobuste standardfejl på individniveau. Der er taget højde for borgernes baggrundskarakteristika og

arbejdsmarkedshistorik. De blå søjler er punktestimater for deltagelse i forsøget, og de lodrette linjer angiver 95 pct.-

konfidensintervallet.

N: 1-3 mdr. efter opstart (N=184.098), 4-6 mdr. efter opstart (N=172.322), 7-9 mdr. efter opstart (N=155.740), 10-12 mdr. efter

opstart (N=147.331).

-0,8 %-point***

Figuren viser, at forsøget ikke har reduceret aktiveringsgraden statistisk signifikant i det første kvartal, efter

borgerne opstarter på dagpenge. Derimod har forsøget reduceret andelen i andet, tredje og fjerde kvartal

statistisk signifikant. Dog er forskellene i aktiveringsgraden kun på mellem 0,8 og 1,6 procentpoint.

Opsamlende for frikommuneforsøgets effekter på borgernes efterfølgende deltagelse i aktivering kan det

konkluderes, at forsøget samlet set har haft en negativ betydning for andelen af borgerne, som

efterfølgende deltager i aktivering. Forsøget har ligeledes reduceret omfanget af borgernes deltagelse.

Resultaterne fra analysen for de halvårlige perioder viser ikke afvigende tendenser fra resultaterne af

frikommuneforsøget samlet set, hvorfor analysen ikke er vist her men i bilag 3.

Styringsmæssige og organisatoriske forhold med betydning for forsøgenes implementering

og resultater

I dette afsnit beskrives de væsentligste forhold, der har haft betydning for frikommuneforsøget. I dette bør

især fremhæves aftalen om forenkling af beskæftigelsesindsatsen (aug. 2018). Med denne aftale og de

efterfølgende ændringer af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er der indført en række forenklinger,

som også indbefatter jobcentrenes indsats for modtagere af arbejdsløshedsdagpenge. Flere af

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg

forenklingerne sidestiller forsøgsindsatsen i dette frikommuneforsøg med den nye lovgivning på området,

som har været gældende siden 1. januar 2020.

Nedenstående tabel giver et overblik over hvilke dele af frikommuneforsøget, der er berørt af

regelforenklingen og den ny lovgivning på området, og hvilke dele der ikke er berørt, og derfor efter

forsøgets ophør ikke kan videreføres på samme måde, som afprøvet i forsøget. Som det fremgår heraf, er

det hovedsageligt forsøgene under samtalens form, hvor anvendelsen af telefonsamtaler, gruppesamtaler

og samtaler via andre ikke fremadrettet vil kunne videreføres efter frikommuneforsøgets afslutning.

Tabel 7 Forsøgselementerne og påvirkning fra ny Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Fritagelsesmulighed

Forsøgselement

Påvirkning af NY LAB

Jobsamtaler i det lovpligtige kontaktforløb skal i den ny LAB

stadig være individuelle samtaler med fremmøde (Dog gælder

en undtagelsesbestemmelse ifbm. COVID-19 frem til oktober

2020, hvor kommunerne kan afholde samtaler telefonisk).

Telefonsamtaler for

sæsonledige,

deltidsbeskæftigede og ledige

på vej i job mv. indenfor 8 uger

Der er i ny LAB følgende målgrupper, som er omfattet af

undtagelse fra deltagelse i aktive tilbud (men ikke fra

jobrettede samtaler):

- ledige der er omfattet af en arbejdsfordeling, er hjemsendt på

grund af vejrlig eller materialemangel.

- Ledige der kan dokumentere, at de inden for de næste 6 uger

skal påbegynde ordinært arbejde på fuld tid, på barsel eller

overgå til efterløn, fleksydelse eller folkepension.

Jobsamtaler i det lovpligtige kontaktforløb skal i den ny LAB lov

stadig være individuelle samtaler med fremmøde (jf. LAB § 33).

Dog kan samtaler afholdes pr. telefon eller digitalt i følgende

tilfælde:

- revalidender,

- personer på barsel eller

- personer i tilbud efter kapitel 11-14 (dvs. virksomhedspraktik,

løntilskud, nytteindsats og vejledning og opkvalificering)

- personer, der er i job eller driver selvstændig virksomhed

Dog gælder en undtagelsesbestemmelse i forbindelse med

COVID-19 frem til oktober 2020, hvor kommunerne kan afholde

jobsamtaler telefonisk.

Lovpligtige jobsamtaler gennemføres af

myndighedssagsbehandler.

Form

Telefonsamtaler for øvrige

ledige dagpengemodtagere

Gruppesamtaler

Samtaler via andre

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg

Formålsbestemmelsen i ny LAB er væsentligt bredere end

tidligere, og giver i vid udstrækning det samme frirum som

forsøgsindsatsen. Lovkrav til de jobrettede samtaler for

dagpengemodtagere er nu således:

- Kontaktforløbet har til formål at personen opnår ordinært job

hurtigst muligt (jf. LAB §28 stk. 1)

- Indholdet i jobsamtalerne skal til enhver tid understøtte

formålet med kontaktforløbet, herunder sikre at personen får

den indsats, der er behov for (jf. §29 stk. 1)

- For personer omfattet af § 6, nr. 1-3, skal indholdet i

jobsamtalerne have fokus på konkrete job og jobsøgning jf.

(§29 stk. 2.)

Indhold

Mulighed for at dispensere fra

lovkrav til indhold i jobrettede

samtaler

Lovkrav i Ny LAB vedr. placeringen af første fællesamtale med

a-kassen giver det samme frirum til placering af første

fællessamtale som 2. eller 3. samtale, som kommunerne har

praktiseret under frikommuneforsøget. Den ny lovgivning lyder

således:

Mulighed for at dispensere fra

krav om placering af første

fællessamtale med a-kassen

indenfor

§31, stk. 2: For personer omfattet af § 6, nr. 1, deltager

arbejdsløshedskassen i to jobsamtaler, som holdes ud over

jobsamtalerne efter stk. 1, medmindre personen ikke ønsker, at

arbejdsløshedskassen deltager.

1) En, som holdes, senest når personen har været ledig i 3

måneder, hvis arbejdsløshedskassen ud fra en

helhedsorienteret vurdering af personens ledighedssituation

finder, at personen har behov herfor, eller hvis jobcenteret

eller personen anmoder herom.

2) En, som tidligst holdes, når personen har været ledig i 3

måneder, og senest når personen har været ledig i 6 måneder.

Lovkrav i Ny LAB giver mere frirum til placeringen af de

lovpligtige jobsamtaler. De første 6 måneder skal der afholdes

mindst fire samtaler, men de skal ikke placeres med en bestemt

kadence, men kan placeres, hvor det vurderes

hensigtsmæssigt. Efter 6 måneders ledighed afholdes samtaler

efter behov. Den ny lovgivning giver således næsten det samme

frirum til at placere og prioritere samtalerne, der hvor det

vurderes hensigtsmæssigt ift. den lediges behov.

§ 31. For personer omfattet af § 6, nr. 1-5, 7 og 8, personer

omfattet af § 6, nr. 9, som modtager ledighedsydelse, og

personer omfattet af § 6, nr. 10, holder jobcenteret mindst fire

individuelle jobsamtaler inden for de første 6 måneder, jf. § 9.

§ 32. Efter de første 6 måneder aftales kontaktforløbet mellem

personen og jobcenteret. Derudover holdes jobsamtaler, når

jobcenteret vurderer, at der er behov herfor. Den enkelte

person har ret til jobsamtaler, hvis personen anmoder herom.

Kadence

Mulighed for at dispensere fra

lovkrav om placering af

jobsamtaler

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg

Økonomiske og administrative konsekvenser

Frikommuneforsøget vedr. samtaler for forsikrede ledige har ikke drejet sig om at reducere omkostninger

ved beskæftigelsesindsatsen for målgruppen men at omfordele sparede ressourcer (til afholdelse af

samtaler) til de ledige i målgruppen, der er i risiko for langtidsledighed. Foruden den primære målsætning

om at give de ledige et mere meningsfuldt kontaktforløb har der derfor været forventninger om, at den

differentierede tilgang til at tilrettelægge kontaktforløbene for de ledige vil have nogle sekundære men ikke

uvæsentlige administrative konsekvenser, hvor medarbejderressourcerne anvendes mere optimalt på de

borgerforløb, hvor der er mest behov.

På tværs af interview med ledere i frikommuneforsøget fremgår det, at man med fritagelsesmulighederne

kan anvende medarbejdernes samtaleressourcer mere optimalt. Der peges fra interviewede ledere af

dagpengeindsatsen blandt andet på nedenstående faktorer:



Informationsmøder og gruppesamtaler hvor flere

Vi får en bedre

ledige får en målrettet fælles vejledning og

ressourceudnyttelse. Blandt andet

rådgivning sikrer, at de individuelle samtaler i højere

ift. det vi gør i starten af

grad kan benyttes til at drøfte og vejlede omkring

kontaktforløbet med

mere individuelle emner.

informationsmøder og



Når den første fællessamtale med a-kassen kan

gruppesamtaler. Fremfor at fortælle

udskydes til 2. eller 3. samtale, undgås en større

om ret og pligt 15 gange, så gør vi

mængde aflyste samtaler, når den ledige går i job,

det én gang.”

før fællessamtalen er afholdt. Ligesom a-kassen

-Leder for dagpengeindsatsen i

oplever, at det er en bedre ressourceudnyttelse at

frikommuneforsøg.

udskyde samtalen, oplever jobcentret tilsvarende, at

der opstår færre aflysninger og uanvendte samtaletider i medarbejdernes kalendere (se mere om

a-kassernes erfaringer med at udskyde første fællessamtale i afsnittet Øvrige positive og negative

virkninger).



Telefonsamtaler med fx deltidsbeskæftigede sikrer færre aflysninger på dagen af planlagte

samtaler. Når samtalen med den deltidsbeskæftigede ledige er planlagt som telefonisk samtale,

kan den ledige gennemføre samtalen, selvom vedkommende evt. er på arbejde den pågældende

dag. De færre aflyste samtaler sikrer bedre udnyttelse af medarbejdernes samtalekapacitet.



Telefonsamtaler med fx sæsonledige er ofte lidt kortere, end hvis samtalen var afholdt som

personlig samtale. Dog er erfaringen, at der er den samme forberedelsestid og dokumentation

efter samtalen. Den sparede tid på samtaler til denne delmålgruppe kommer andre borgere på

medarbejderens sagsstamme til gode.

Vi oplever at vi får færre aflyste samtaler, særligt fordi vi kan afholde telefoniske samtaler med fx

deltidsansættelse. Den borgergruppe får ofte først at vide på dagen, at de skal arbejde, og så kan

det jo falde på en dag, hvor de var indkaldt til samtale hos os. Nu kan de i stedet tage samtalen med

os i en pause, og hvis det ikke kan lade sig gøre, så er det kun �½ time, der bliver ledig i

medarbejderens kalender fordi det er en telefonsamtale. Tidligere røg der en hel time, som vi ikke

kunne nyttiggøre til andre samtaletider med så kort varsel

-Leder for dagpengeindsatsen i frikommuneforsøg.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg

De (samtaleressourcerne) er delt ud på den rigtige måde. Dem der har mest behov for os, får en

personlig samtale. Dem vi vurderer, er i risiko for langtidsledighed, de får flere eller længere

samtaler.”

-Leder for dagpengeindsatsen i frikommuneforsøg.

Disse betragtninger og vurderinger fra ledelsesniveauet understøttes af medarbejderne i deres vurderinger

af forsøgets virkning for deres arbejde. Af den sidste medarbejdersurvey (2020) fremgår det, at halvdelen

af de adspurgte vurderer, at forsøget medvirker til en bedre ressourceanvendelse i deres sagsarbejde.

Øvrige positive eller negative virkninger

Øvrige positive eller negative virkninger gælder blandt andet de virkninger, forsøget har for nære

samarbejdspartnere til kommunerne i det nordjyske frikommunenetværk. Dette perspektiv er særligt

relevant for den fritagelsesmulighed, der vedrører placeringen af første fællessamtale i de fælles

kontaktforløb for målgruppen af forsikrede ledige. I dette afsnit beskrives derfor de virkninger,

frikommuneforsøget har haft for a-kasserne.

Syv ud af de ni kommuner i det nordjyske netværk (Thisted og Mariagerfjord undtaget) har deltaget i

forsøget med undtagelse fra reglerne om placeringen af første fællessamtale i det fælles kontaktforløb.

Fritagelsesmuligheden betyder, at den første fællessamtale inden tre til seks ugers ledighed kan skydes til

2. eller 3. samtale i ledighedsforløbet. Målsætningen med at introducere denne fleksibilitet fra

kommunernes side er overordnet set at give de ledige mere meningsfulde forløb (samtaler), samt at a-

kassernes ressourcer fokuseres på de ledige, som ikke af sig selv finder arbejde.

Som et led i evalueringen af det samlede frikommuneforsøg har der derfor også været fokus på a-kassernes

oplevelse af de positive og negative konsekvenser af denne fritagelsesmulighed i forsøget. Der er til

opsamling på a-kassernes erfaringer og perspektiver gennemført en spørgeskemaundersøgelse og en

workshop med medarbejdere fra de a-kasser, der samarbejder med de nordjyske kommuner under

frikommuneforsøget. Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført blandt 111 a-kassemedarbejdere, ansat i

a-kasser tilknyttet de nordjyske kommuner. På den efterfølgende workshop er resultaterne af surveyen

drøftet og perspektiveret af de deltagende repræsentanter for a-kasserne

Samlet fremgår det af de indsamlede data i denne delundersøgelse, at a-kasserne oplever, at kvaliteten af

første fællessamtale er styrket, samt at de får bedre rammer til at målrette deres ressourcer imod de

ledige, der har et særligt behov for deres branchekendskab og viden (se uddybende beskrivelser nedenfor):

Kvaliteten af første fællessamtale øges:



Ca. 70 pct. af medarbejderne vurderer i spørgeskemaundersøgelsen, at de fleksible rammer for

fællessamtalen gavner borgeren. Det skyldes blandt andet, at a-kassernes rådgivning kan målrettes

bedre, fordi borgeren har haft længere tid til at arbejde med sit CV og ansøgningsmateriale og til at se

de første resultater af sin jobsøgning. Det betyder, at a-kassernes rådgivere i højere grad kan give

De deltagende a-kasse medarbejdere er tilknyttet følgende a-kasser; Det faglige Hus, DSA, Socialpædagogerne,

Akademikernes a-kasse, BUPL-A, HK-A, Dansk Metal A-kasse

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg

målrettet rådgivning og sparring på borgernes jobønsker, målsætninger og søgeadfærd på første

fællessamtale.



Borger e er i dre stressede over deres situatio ved . og . sa tale, og de har ere overskud til

sammen med a-kassen og jobcentret at arbejde jobrettet. Når den første fællessamtale afvikles som

den 2. eller 3. samtale, giver a-kasserne udtryk for, at borgerne er landet i deres ledighedsforløb i

forhold til de mere praktiske omstændigheder (økonomi mv.). Det betyder, at borgerne er mere klar til

at arbejde jobrettet og til at gå i en fremadrettet dialog med a-kassernes rådgivere.



Ca. 80 pct. af de a-kassemedarbejdere, der har besvaret spørgeskemaundersøgelsen, vurderer, at det

giver mulighed for at placere samtalen, hvor det giver mening, når samtalen flyttes til 2. eller 3.

samtale.

Bedre ressourceudnyttelse af a-kassernes tid:



På workshoppen pegede a-kasserne på, at man undgår aflysninger af en række fællessamtaler, fordi

mange borgere går i job indenfor de første par måneder. Det opleves som et problem, særligt i den

daværende højkonjunktursituation, at mange første fællessamtaler mellem jobcenter og a-kasse

aflyses, fordi en stor andel af de ledige går i job i perioden mellem fællessamtalen er planlagt og

afholdt. Det er forstyrrende i a-kassernes produktionsplanlægning, og det fører til, at a-kassernes

ressourcer ikke bruges optimalt.

Resultaterne og delafrapporteringen fra undersøgelsen blandt a-kasserne fremgår af en statusrapport

Frikommuneforsøg vedr. fællessamtalen

–

resultater fra spørgeske

au dersøgelse og orkshop

udarbejdet af Rambøll Management Consulting til frikommunenetværket den 4. juli 2019. Ovenstående er

et uddrag af delafrapporteringen. Den fulde delrapport findes i

Bilag 4: Delrapport - a-kassers perspektiv på

virkninger af at udskyde første fællessamtale til 2. eller 3. samtale.

Forsøgets anbefalinger

På baggrund af erfaringerne i forsøget anbefaler de deltagende kommuner, at mulighederne i forsøget

(fritagelse fra krav til samtalens form, indhold og kadence) gøres permanente, således at det bliver en faglig

vurdering af borgers behov og situation, der afgør processen.

Forsøget har været medvirkende til at få implementeret en bevidsthed i de faglige vurderinger i valget af

kontaktform, indhold og kadence for samtalerne, så disse er tilpasset processen på det forløb, som borger

er i gang med. Det giver mening for såvel borgere som system, at der er fokus på fleksibilitet og plads til

individuelle vurderinger og aftaler i borgernes forløb.

Der ses en større fleksibilitet i samtalernes kadence som følge af den nyeste lovgivning på området, men

det vurderes relevant, at denne fleksibilitet også suppleres af den fleksibilitet, som i forsøget har gjort sig

gældende i forhold til samtalens form og indhold.

Anbefalingerne er funderet i følgende:

Overordnet har forsøget vist, at der, med et mere fleksibelt og individuelt tilrettelagt samtaleforløb

for målgruppen og dermed færre processuelle krav, kan opnås beskæftigelseseffekter på niveau

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg

med sammenlignelige kommuner.

At borgernes tilfredshed med kontakten med jobcentret indikerer, at de ændrede formkrav har

bidraget til at skabe samtaler, der i lidt højere grad tager udgangspunkt i borgernes individuelle

behov.

At borgere der har erfaring med jobcentrets tilbud om anden samtaleform, fx telefonisk, vurderer

dette som meningsfuldt.

At medarbejderne vurderer, at forsøget blandt andet har bidraget til at styrke kvaliteten i

indsatsen, forbedret ressourceudnyttelsen (samtaler efter behov), øget motivationen samt skabt

øget tillid til medarbejdernes socialfaglige skøn

Bilagsoversigt

Bilag 1: Metode og datagrundlag

Bilag 2: Kommunespecifikke analyser

Bilag 3: Effektanalyser for halvårlige forsøgsperioder

Bilag 4: Delrapport

–

a-kassers perspektiv på virkninger af at udskyde første fællessamtale

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg

Formkrav ved lovpligtige samtaler

–

Øvrige målgrupper

Indledning

Nærværende forsøg udspringer af den overordnede ansøgning om fritagelse fra formkrav til lovpligtige

samtaler, som omfattede mulighed for iværksættelse af forsøg for følgende målgrupper: forsikrede ledige,

kontanthjælpsmodtagere, uddannelseshjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere, revalidender, borgere

på ledighedsydelse samt borgere i ressourceforløb og i jobafklaring.

Ud over forsøget med fritagelse fra formkrav til lovpligtige samtaler rettet mod forsikrede ledige har

Frederikshavn, Jammerbugt, Rebild og Vesthimmerland Kommune iværksat samme forsøg i forhold til

følgende målgrupper: Kontanthjælpsmodtagere, uddannelseshjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere,

revalidender, borgere på ledighedsydelse, borgere i ressourceforløb og i jobafklaring.

Målet med nærværende forsøg var på samme vis muligheden for at indføre et mere fleksibelt og individuelt

tilpasset kontaktforløb, hvor der i de lovpligtige samtaler i højere grad blev taget udgangspunkt i borgerens

situation med et særligt fokus på motivation og empowerment.

Det er ikke alle fire kommuner, der har ønsket at gennemføre forsøget i sit fulde omfang og for alle

ovenstående målgrupper, men de fire kommuner ønsker under den overordnede ramme at sammensætte

deres egne lokale forsøg med forskellige målgrupper og temaer.

Jammerbugt, Frederikshavn og Rebild Kommune har alle iværksat forsøg pr. 1. juli 2017, og

Vesthimmerlands Kommune har iværksat forsøg pr. 1. september 2017.

Ingen af de fire deltagende kommuner har ændret i indholdet i forsøget under forsøgsperioden.

Endvidere gør alle de deltagende kommuner brug af muligheden for at videreføre forsøget frem til

udgangen af december 2021 (jf. Bekendtgørelse 25. november 2019 om frikommuneforsøg II på

beskæftigelses- og sygedagpengeområdet).

Nærværende evalueringsrapport er udarbejdet på bagrund af de deltagende kommuners evaluering af

egne forsøg. Rapporten har til formål at præsentere en samlet, overordnet evaluering af forsøget på tværs

af målgrupper.

Evalueringen omfatter perioden 1. juli 2017 til udgangen af juni 2020.

Sammenfatning

Formålet med evalueringen er at belyse, hvilke virkninger fritagelsesmulighederne har for borgerne i de

respektive målgrupper samt for medarbejderne

Målet med forsøget var at etablere et individuelt kontaktforløb, som tager udgangspunkt i borgerens

individuelle behov, barrierer og kompetencer, med fokus på at skabe resultater frem for overholdelse af

proceskrav.

Endvidere skulle større fleksibilitet i tilrettelæggelsen være med til, at der i højere grad kunne afholdes

samtaler på det relevante tidspunkt, med det rette indhold og i den rette form

–

for dermed at opnå den

bedste effekt gennem en til alle tider meningsfuld kontakt med borgeren.

De deltagende kommuner har specifikt haft fritagelsesmuligheder i forhold til samtalens form, indhold og

kadence på tværs af målgrupperne.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg

Samtalernes form

Fritagelse fra de lovpligtige samtalers form så enkelte samtaler kunne afholdes på en anden måde end

personligt fremmøde fx telefonisk samtale, digitalt eller på anden måde, som gruppesamtale/workshop

eller lignende samt via andre.

Samtalernes indhold

Fritagelse fra de lovpligtige samtalers indhold så kommunerne kunne afholde samtaler, der var individuelt

tilpasset den lediges behov i forhold til vejen mod job og /eller uddannelse.

Samtalernes kadence

Fritagelse fra den lovfastsatte kadence for lovpligtige samtaler så kommunerne har haft større fleksibilitet i

at tilrettelægge individuelt tilpassede samtaleforløb fx med afsæt i vurdering af borgers risiko for

langtidsledighed.

Vurderede virkninger

Den overordnede vurdering er, at frikommuneforsøget har givet mulighed for en mere fleksibel

tilrettelæggelse af indholdsdelen, som har betydet, at kontaktforløbet har kunnet målrettes, og indsatsen

individuelt tilrettelægges i forhold til den enkelte borger. Dette ved at tage udgangspunkt i den enkelte

borgers behov og ved i højere grad at lade de faglige vurderinger danne udgangspunkt for samtalernes

kadence, form og indhold.

Dette har for nogle borgere betydet hyppigere samtaler og /eller en anden samtalekadence, idet samtaler

er blevet gennemført, når der var behov/når det gav mening.

Fritagelse fra samtalens form

Muligheden for at afholde jobsamtaler telefonisk har været af stor værdi i forhold til at tilrettelægge

kontaktforløbet langt mere fleksibelt og med afsæt i borgerens individuelle behov. Telefonsamtalerne giver

mulighed for en hyppigere kontakt til de borgere, som aktuelt har behov for dette samtidig med, at det

giver mulighed for at opretholde en kontakt til borgere, som har ordinære timer men i et omfang, hvor

borger forsat har tilknytning til Jobcentret. Ligeledes er erfaringen, at udsatte borgere profiterer af formen,

således kontakten i stort omfang bliver hyppigere.

Yderligere har læringen været, at telefoniske samtaler har skabt tryghed for nogle borgere, da de på den

måde har været på egen hjemmebane. Det har gjort det nemmere at komme i kontakt med udsatte

borgere

–

borgere som det tidligere har været svært at komme i kontakt med. Ligeledes har det sparet

transporttid og udgifter til transport for borgerne.

Erfaringen er dog også, at telefoniske samtaler ikke kan stå alene, og at det derfor er vigtigt med en konkret

vurdering fra gang til gang i forhold til, hvordan samtalen skal afholdes.

Erfaringerne fra suspendering af beskæftigelsesindsatsen i forbindelse med Covid-19 har understøttet

oplevelser fra frikommuneforsøget i den kontekst, at afholdelse af samtaler telefonisk og digitalt i mange

situationer har fungeret rigtigt godt.

Fritagelse for samtalens indhold



Har givet mulighed at tilpasse samtaleemnerne efter behov og dermed understøttet progression i

borgerforløbet

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg



Har givet mulighed for at tilrettelægge indholdet mere fleksibelt, således at jobcentret, sammen

med borger, har kunnet skabe en langt mere individuelt rettet indsats med afsæt i den enkelte

borgers konkrete situation.

Øget muligheden for at give borgerne større ejerskab for både samtale samt forløb og på den måde

understøtte borgernes motivation.

Fritagelse fra samtalens kadence



Har givet mulighed for at afholde samtaler, når der var behov/når det gav mening og med baggrund

i seneste samtales aftaler. For eksempel tilpasset behandlingsplan i det primære sundhedssystem.

For borgere:

Den samlede evaluering af virkningerne af frikommuneforsøget er ikke entydig i forhold til borgernes

tilfredshed. Der er variationer kommunerne imellem, men det generelle billede er overvejende positivt.

Borgerundersøgelsen indeholdt følgende spørgsmål/parametre:

H orda ople er du ge erelt

ødet

ed jo e teret? Jeg li er

ødt

ed…

…

et fleksibelt system, der er tilpasset mine individuelle behov

… e gagerede sags eha dlere

.. et meningsfuldt forløb i forhold til samtaler og indsatser

… et

forløb med fokus på hurtigst muligt at komme i job og/eller uddannelse

… e tro på, at jeg ka ko

e i jo

I hvor høj grad vurderer du, at dine samtaler i jobcenteret..

…

har en kontaktform, der er individuelt og fleksibelt tilrettelagt efter dine behov?

… tilpasses, så du får i dfl delse på sa tale s i dhold?

… har fokus på rele a te og ko krete udda

… afholdes

med en passende hyppighed?

… gi er dig e øget tro på, at du ka ko

e i jo ?

else-

og jobmuligheder for dig eller tilbagevenden til job?

Der er generelt en positiv udvikling i tilfredsheden fra nulpunktsmåling til slutmåling, når det drejer sig om

adspurgte borgere på sygedagpenge, uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere,

kontanthjælpsmodtagere, borgere i ressourceforløb og borgere i jobafklaring.

For aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere og ledighedsydelsesmodtagere opleves en negativ

tendens i udviklingen på udvalgte parametre. På trods af dette er der stadig samlet set (I meget høj grad, I

høj grad og I nogen grad) overvejende tilfredshed (50 % og derover) på alle parametre i slutmålingen.

Der skal tages højde for, at tendenserne udspringer af surveys med et noget varierende antal respondenter

–

både for så vidt angår besvarelse af borgersurveys som helhed, men også i forhold til de enkelte

spørgsmål. Der er derfor tale om tendenser.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg

For medarbejdere

Den samlede evaluering i forhold til medarbejdernes vurdering af frikommuneforsøget er generelt positiv.

Medarbejderundersøgelsen indeholdt følgende spørgsmål/parametre:

I hvor høj grad vurderer du, at de sa taler, du ge

e fører…

… har e ko taktfor , der er i dividuelt og fleksi elt tilrettelagt efter orgere s ehov?

… tilpasses, så

borgeren får indflydelse på samtalens indhold?

… har fokus på releva te og ko krete udda

job?

elses-

og jobmuligheder for borgeren eller tilbagevenden til

… pla lægges fleksi elt efter orgere s ko krete ehov?

… afholdes

ed e passe de hyppighed?

Hvor

e ig er du i udsag et o , at orger e…

… er aktivt idrage de i deres sa taleforlø ?

… er positivt ste t over for i dholdet i deres sa taler?

… er tilfredse

ed pla læg i ge af deres sa taleforlø ?

idrager til deres

motivation for uddannelse og job eller tilbagevenden til

… e er, at deres sa taleforlø

job?

Vurderede virkninger af frikommuneforsøget mere generelt

I forbindelse med slutmålingen indgik yderligere nedenstående spørgsmål vedrørende medarbejdernes

vurdering af frikommuneforsøget generelt.

I hvilke grad vurderer du, at friko

u e forsøget har idraget til…

... et arbejde, der er mere meningsfuldt og øger min motivation

…

i dre ad i istratio og færre ad i istratio skrav

… at der er øget

tillid til mit faglige skøn i mit arbejde

… et

forøget fokus på løbende forenkling af unødvendige regler

… at styrke kvalitete i i dsatse over for orger e

… e for edret ressour eud yttelse og effektivitet

Der er fra nulpunktsmåling til slutmåling sket en positiv udvikling på næsten alle parametre.

De to parametre, hvor der er sket en mindre, negativ udvikling, drejer sig henholdsvis om, hvorvidt

borgerne er aktivt bidragende, og om samtaleforløbet bidrager til borgernes motivation for uddannelse

eller beskæftigelse. Udviklingen viser henholdsvis et fald på 2,0 procentpoint fra 97 % til 95 % og 1,0

procentpoint fra 92 % til 91 % samlet for svarkategorierne: I meget høj grad, I høj grad samt I nogen grad.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg

I relation til virkninger af frikommuneforsøget generelt vurderer 90 % af respondenterne, at

frikommuneforsøget har bidraget til et arbejde, der er mere meningsfuldt og øger motivationen, 91 % af

respondenterne vurderer, at forsøget har øget tilliden til deres faglige skøn i arbejdet, og 95 % mener, at

forsøget har bidraget til at styrke kvaliteten i indsatsen for borgerne.

Det skal bemærkes, at det ikke specifikt kan vurderes, om det samme billede er gældende i alle kommuner,

da der er tale om målinger på baggrund af det samlede antal respondenter for alle deltagende kommuner.

Resultaterne fra borger- og medarbejderundersøgelsen viser generelt en positiv udvikling. Denne udvikling

er et centralt element i beskæftigelsesindsatsen i forhold til at imødekomme beskæftigelsesministerens

mål om en værdig behandling af borgerne.

I forhold til beskæftigelseseffekten:

Der er i forbindelse med evalueringen udarbejdet målingerne i forhold til beskæftigelseseffekt. Målet har

her været, at frikommunerne kunne generere effekter, som generelt set ville være på samme niveau eller

bedre set i relation til resten af landet.

Der er udarbejdet effektmåling i forhold til varighed på ydelsen samt beskæftigelse og/eller uddannelse for

de enkelte målgrupper. På sygedagpengeområdet er ligeledes målt på antal og andel delvise

raskmeldinger/sygemeldinger.

Effektmålingerne er udarbejdet med data fra Jobindsats med nedslag i juni 2017 (baseline), juni 2018, juni

2019 og i 2020 for den senest mulige måling. Vedrørende den specifikke måling af arbejdsmarkedsstatus 3

måneder efter afsluttet forløb er der målt på 2.kvartal 2017 (baseline), 1.kvartal 2018 samt 1.kvartal 2019.

Der var på evalueringstidspunktet ingen tilgængelige data for 1.kvartal 2020.

Samlet set indikerer resultatet af effektmålingerne, at frikommunerne ikke klarer sig bedre eller dårligere

set i forhold til hele landet og Region Nordjylland. I forhold til de forskellige målgrupper er der dels en

forskel frikommunerne imellem, dels en forskel frikommunerne samt hele landet og Region Nordjylland

imellem.

Anbefalinger

På baggrund af erfaringerne i forsøget, anbefales



At mulighederne i frikommuneforsøget (fritagelse fra krav til samtalens form, indhold og kadence)

gøres permanente, således at det bliver en faglig vurdering af borgers behov og situation, der afgør

processen. Muligheden for at tilpasse borgerens forløb ud fra borgerens behov, og ikke ud fra

foruddefinerede rammer, skal i større grad tænkes ind i gældende praksis på området. Der ses en

større fleksibilitet i samtalernes kadence som følge af den nyeste lovgivning på området, men det

vurderes relevant, at denne fleksibilitet også suppleres af den fleksibilitet, som i forsøget har gjort

sig gældende i forhold til samtalens form og indhold.

At øget fleksibilitet i forhold til samtalernes kadence, indhold og form følges op af et øget fokus på

den faglige tilgang og prioritering i sagsbehandlingen. Dette for at understøtte de faglige

vurderinger og beslutninger som ligger til grund for opbygningen af det fleksible forløb.

At der skabes mulighed for at afholde jobsamtaler telefonisk og virtuelt. Forsøget har været

medvirkende til at få implementeret en bevidsthed i de faglige vurderinger i valget af kontaktform,

indholdet i jobsamtalerne og kadencen for samtalerne, så disse er tilpasset processen på det forløb,



BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg

som borger er i gang med

–

det giver rigtig god mening, at der er plads til disse individuelle

vurderinger og aftaler i borgernes forløb. Muligheden for fleksibilitet er meningsskabende både for

borger og for system.



Generelt færre proceskrav, idet resultaterne af frikommuneforsøget indikerer, at proceskrav ikke er

drivere i relation til målopfyldelse/effekt.

Forsøgets baggrund, formål, målgruppe og forventede resultater

Baggrund for forsøget

Baggrunden for ansøgningen var ønsket om at udvikle nye, mere fleksible kontaktforløb med afsæt i en

faglig risikovurdering, en tydelig plan med progressionsfokus og med faglig opfølgning. Kommunerne vil

udvikle et mere individuelt og målrettet kontaktforløb i forbindelse med de lovpligtige samtaler med fokus

på orger es i dividuelle ehov fre for o e size fits all og der ed idrage til øget otivatio ,

empowerment og jobeffekt.

Forskning på jobeffekter.dk viser tydeligt, at samtaler har en positiv jobeffekt. Kommunerne havde en

formodning om, at samtaler kunne virke endnu bedre og mere effektivt, hvis der blev skabt en større

fleksibilitet omkring den måde, de lovpligtige samtaler blev tilrettelagt på. Derfor ønskede kommunerne at

arbejde med et mere rummeligt samtalebegreb med udgangspunkt i borgerens situation og med fokus på

motivation og empowerment. Kommunerne ønskede derfor med dette forsøg at eksperimentere med

fleksibiliteten i forhold til de lovpligtige samtalers form, indhold og kadence.

De faste rammer for samtaleform, -indhold og -kadence i beskæftigelsesindsatsloven som var gældende på

tidspunktet for ansøgningen (Lov nr. 1342 af 21. november 2016 om en aktiv beskæftigelsesindsats) gav

ikke mulighed for at indrette og målrette et kontaktforløb til den enkelte borgers aktuelle og individuelle

behov, og det var disse rammer, som kommunerne ønskede at udfordre i håbet om, at fleksibiliteten i

kontaktforløbet kunne sikre større progression hos den enkelte borger.

Argumenterne for ansøgningen var;



Mere fleksibilitet giver rum til mere empowerment: Et mere fleksibelt kontaktforløb spiller bedre

sammen med en mere empowerment-inspireret tilgang til kontaktforløb og samtaler. Et mere

fleksibelt kontaktforløb vil give kommunerne mulighed for bedre at kunne arbejde med borgerens

motivation og lade borgerne tage kontrol over - og ansvar for - deres eget liv og situation i relation

til deres beskæftigelsessituation.

Mere fleksibilitet giver plads til mere fokuserede samtaler: Fleksibilitet omkring samtalerne skaber

også bedre muligheder for at tilbyde borgerne mere fokuserede samtaler, hvor jobrådgivernes

faglighed og viden om det lokale arbejdsmarked kommer mere i spil i samtalen.

Mere fleksibilitet skaber bedre rammer for borgere i jobs med få timer: Mere fleksible

kontaktforløb stemmer også godt overens med et øget fokus på at få ledige langt fra

arbejdsmarkedet i beskæftigelse.

Mere fleksibilitet giver mulighed for at optimere ressourcerne: Øget fleksibilitet gør desuden, at

jobcenteret i højere grad kan optimere ressourcerne og benytte dem der, hvor de skaber mest

effekt.



BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg

Formål med forsøget

Med afsæt i ovenstående argumenter ansøgte kommunerne om mulighed for at gennemføre forsøg med

øget fleksibilitet i forbindelse med de lovpligtige samtaler, så der i højere grad kunne afholdes samtaler på

det relevante tidspunkt, med det rette indhold og i den rette form

–

for dermed at opnå den bedste effekt

gennem en til alle tider meningsfyldt kontakt med borgeren.

Målet var at etablere et individuelt kontaktforløb, som tog udgangspunkt i borgerens individuelle behov,

barrierer og kompetencer, med fokus på at skabe resultater fremfor overholdelse af proceskrav. Flere

elementer i forsøget blev vurderet til også at have potentiale til at skabe en forbedring i jobeffekterne.

De deltagende kommuner har specifikt haft fritagelsesmuligheder i forhold til samtalens form, indhold og

kadence på tværs af målgrupperne. De tre temaer er illustreret i nedenstående.

Samtalernes form

Fritagelse fra de lovpligtige samtalers form så enkelte samtaler kunne afholdes på en anden måde end

personligt fremmøde fx telefonisk samtale, digitalt eller på anden måde, som gruppesamtale/workshop

eller lignende samt via andre fx virksomhedskonsulenter eller mentorer.

Dermed kunne det blive mere fleksibelt både for borgerne og jobcentrene.

Ønsket om at kunne gennemføre samtaler i en anden form byggede på følgende hypotese: Mere

fleksibilitet omkring samtalernes form giver mulighed for at sætte borgeren mere i centrum og skabe

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg

ejerskab ift. kontaktforløbet, hvormed der skabes et bedre fundament for at indgå i en inddragende og

jobrettet samtale, hvilket er afgørende for det endelige outcome af kontaktforløbet.

Med muligheden for at kunne afholde samtaler i en anden form var forventningen, at der kunne skabes

følgende resultater på kort og mellemlangt sigt:



Hyppigere opfølgning

Mere motiverede borgere

Mere fokuserede samtaler

Optimering af ressourcer i jobcenteret

Bedre kontaktform til socialt udsatte

En mere sammenhængende kontakt med borgerne

Harmonisering af muligheder for jobcentre

–

uanset organisering

Samtalernes indhold

Fritagelse fra de lovpligtige samtalers indhold så kommunerne kunne afholde samtaler, der er individuelt

tilpasset den lediges behov i forhold til vejen mod job og/eller uddannelse.

Med forsøget ønskede kommunerne i højere grad at målrette og tilrettelægge samtaleforløbene til den

enkelte borgers behov. Kommunerne ønskede selv at udvikle indholdet i samtalerne med fokus på den

enkelte borgers arbejdsmarkedsperspektiv/uddannelsesperspektiv, med baggrund i borgerens

kvalifikationer, kompetencer og ressourcer i forhold til at kunne varetage et arbejde eller deltage i en

uddannelse.

I stedet for det lovdefinerede indhold ønskede kommunerne at tage afsæt i en faglig risikovurdering for den

enkelte borger og på baggrund heraf vælge det nødvendige indhold i samtalerne ud fra en faglig

begrundelse.

Ved at kommunerne blev fritaget fra det lovfastsatte indhold i samtalerne, fik kommunerne mulighed for at

arbejde med udvikling, målretning/tematisering og forbedring af de professionelle samtaler, så de kunne få

en mere coachende og individuel karakter og dermed opnå en bedre langsigtet effekt.

Med muligheden for mere individuelt tilpassede samtaler var forventningen, at der kunne skabes følgende

resultater på kort og mellemlangt sigt:



Individuelt afstemte og målrettede samtaler

Ressourceudnyttende borgere

–

med fokus på job og raskmelding

Beslutningsdygtige og resultatfokuserede medarbejdere

Samtalernes kadence

Fritagelse fra den lovfastsatte kadence for lovpligtige samtaler så kommunerne havde større fleksibilitet i at

tilrettelægge individuelt tilpassede samtaleforløb fx med afsæt i vurdering af borgers risiko for

langtidsledighed.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg

De deltagende kommuner ønskede, at samtaler kunne gennemføres med en kadence, der var tilpasset

borgerens situation og behov. Kommunerne ønskede derfor at flytte fokus fra, om rettidighed ved

afholdelse af samtaler blev overholdt til resultater i form af, om borgeren kom i job, uddannelse eller

tættere på arbejdsmarkedet. Her kunne krav om rettidighed for afholdelse af samtaler være en central

barriere, idet der ofte er behov for mere fleksibilitet i kontaktforløbet.

Konkret ville kommunerne gerne sikre en tidlig indsats med hurtig afklaring af borgeren

–

hvilket kunne

betyde hyppigere samtaler i nogle ledighedsperioder

–

og samtaler, der blev afholdt med lidt større

intervaller i perioder, hvor der eksempelvis var igangsat anden udredning, misbrugsbehandling eller anden

indsats for borgeren. Kommunerne ville således gerne indføre et system, hvor der fx ved hver jobsamtale

–

i dialog med borgeren

–

blev taget stilling til, hvornår det var relevant at afholde næste samtale, og hvor

der i vurderingen blev taget højde for, at hyppigheden af samtaler blev tilpasset de konkrete behov.

Kommunerne ønskede en ophævelse af de lovgivningsmæssige krav omkring tidsfrister for afholdelse af

kontaktsamtaler. Dette skyldes, at kommunerne havde et ønske om at holde flere samtaler med borgere,

hvor det gav mening, og færre samtaler med borgere hvor det ikke gav mening. De lovpligtige samtaler blev

især oplevet som en ringe udnyttelse af borgers og jobcenters ressourcer.

I forhold til kadence forventes der gennemsnitligt samtaler svarende til lovgivningen som helhed, men med

større fleksibilitet i tilrettelæggelsen af samtaleforløbene, således at samtaleforløb kan intensiveres for én

eller flere grupper af borgere, mens andre får færre samtaler end lovgivningen tilsiger.

Fritagelse fra de lovpligtige samtalers kadence vurderes at kunne skabe følgende effekter på kort og

mellemlangt sigt:



Bedre timing af samtaler

Mere motiverede borgere

Mere motiverede medarbejdere

Af nedenstående tabel fremgår, hvilke fritagelsesmuligheder i forsøget de deltagende kommuner har

anvendt.

Tabel 1: Overblik over de deltagende kommuners anvendelse af fritagelsesmuligheder i forsøget

Kommune/fritagelse Fritagelsesmulighed vedr.

samtalens form

Jammerbugt

Rebild

Frederikshavn

Vesthimmerland

Deltager

Fritagelsesmulighed vedr.

samtalens indhold

Deltager

Deltager ikke

Deltager

Fritagelsesmulighed vedr.

samtalens kadence

Deltager

Som det fremgår af tabellen ovenfor, har Jammerbugt, Frederikshavn og Vesthimmerlands kommune

anvendt alle forsøgets fritagelsesmuligheder. Rebild kommune anvender fritagelsesmulighed vedrørende

samtalens form og samtalens kadence.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg

Mål og forventede resultater af forsøget

Samlet var vurderingen, at forsøget kunne opnå følgende effekter:

Mere empowerment:

Når samtalernes form, indhold og kadence i højere grad målrettes borgerens behov,

øger det mulighederne for, at der kan etableres et motiverende og konstruktivt samarbejde mellem borger

og jobcenter i kontaktforløbet.

Mere individuelt tilrettelagt indsats:

Borgerne vil opleve et mere individuelt tilpasset kontaktforløb

–

både

ift. form, indhold og kadence, hvilket giver mulighed for at tilpasse kontaktforløbet, så det skaber den størst

mulige effekt.

Mere kvalitet i indsatsen:

Når der fokuseres på kvalitet frem for kvantitet, stiger kvaliteten i indsatsen.

Målet for samtalen bliver mere klart for både borger og rådgiver.

Flere i arbejde:

Det forventes, at en mere målrettet indsats i samtaleforløbet kan være med til, at flere

kommer i arbejde i de nordjyske kommuner, og at ledighedsperioden (varighed) forkortes generelt.

Optimering af ressourcer:

Det vurderes, at flere af de ovenstående tiltag kan være med til at optimere

brugen af ressourcer, således at jobcenterenes ressourcer kanaliseres hen, hvor de skaber størst effekt.

Mere arbejdsglæde:

Det vurderes, at arbejdsglæden stiger blandt rådgiverne, når der gives plads til mere

faglighed i forbindelse med samtaler.

Forsøgets målgruppe

Den primære målgruppe for forsøget var sygedagpengemodtagere, kontant- og

uddannelseshjælpsmodtagere, borgere på revalideringsydelse, ledighedsydelsesmodtagere samt borgere i

ressourceforløb og jobafklaring.

En sekundær målgruppe for forsøget var beskæftigelsesmedarbejderne (myndighed) for forsøgets primære

målgruppe. Det var forventningen, at medarbejderne ville få et udbytte af forsøget, der positivt påvirkede

deres administrative og faglige råderum i det beskæftigelsesrettede arbejde med målgruppen.

Af nedenstående tabel fremgår, hvilke målgrupper der var omfattet af forsøget, fordelt på kommuner

Tabel 2: Målgrupper omfattet af forsøget fordelt på kommuner

Målgruppe/Kommune

Rebild Jammerbugt

LAB 6.2 (2.2) Jobparate kontanthjælpsmodtagere

LAB 6.3 (2.3) Aktivitetsparate

kontanthjælpsmodtagere

LAB 6.10 (2.4) Revalidender

LAB 6.6 (2.5) Sygedagpenge

LAB 6.9 (2.7) Ledighedsydelse

LAB 6.8 (2.11) Ressourceforløb

LAB 6.4 (2.12) Uddannelsesparate

uddannelseshjælpsmodtagere

Frederikshavn

Vesthimmerland

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg

LAB 6.5 (2.13) Aktivitetsparate

uddannelseshjælpsmodtagere

LAB 6.7 (2.14) Jobafklaring

For de deltagende kommuner gælder, at alle borgere i de angivne målgrupper var omfattet af forsøget

(undtaget sygedagpengemodtagere de første 8 uger).

Antal borgere

Af nedenstående tabel 3 fremgår oversigt over antallet af borgere i målgrupperne, fordelt på kommuner.

Opgjort pr. juni måned 2017, 2018, 2019 samt 2020.

Tabel 3: Oversigt over antal borgere

Antal personer

Jun

2017

Frederikshavn

Kontanthjælp

Ressourceforløb

Jammerbugt

Uddannelseshjælp

Sygedagpenge

Rebild

Vesthimmerland

Sygedagpenge

Kontanthjælp

Uddannelseshjælp

Revalidering

Sygedagpenge*

Jobafklaringsforløb

Ledighedsydelse

Ressourceforløb

722

308

355

849

573

465

303

741

172

Jun

2018

610

359

318

800

544

435

292

779

175

Jun

2019

598

384

278

793

563

397

279

883

189

Jun

2020

606

343

326

812*

557*

393

294

865*

200

112

Antal fuldtidspersoner

Jun

2017

701

298

340

508

350

459

293

420

163

Jun

2018

591

348

309

466

328

425

279

413

169

Jun

2019

581

381

265

470

352

388

264

522

183

Jun

2020

593

342

304

502*

335*

382

279

553*

195

106

*data vedrørende antal sygedagpengemodtagere er opgjort for april i 2020. Seneste data i jobindsats.dk på

evalueringstidspunktet.

Forsøgets aktiviteter

Alle de fire kommuner i forsøget har på forskellige vis anvendt fritagelsesmuligheder vedrørende samtalens

form. Hovedformen har været anvendelse af telefoniske samtaler og gruppesamtaler.

Da flere borgere i målgruppen af helbredsmæssige og/eller logistiske årsager kan have svært ved at møde

frem til en personlig samtale på jobcenteret, har det været muligt at afholde telefonisk og digital opfølgning

med borgerne. Dette ud fra en individuel og konkret vurdering af behovet i det enkelte forløb. Da borgeren

i mange tilfælde også er i kontakt med andre medarbejdere end deres sagsbehandler, og disse ofte har haft

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg

større kendskab til borgeren grundet en tættere kontakt ift. borgerens deltagelse i fx en praktik eller et

vejledende og opkvalificerende tilbud, har der også været fokus på at skabe en større fleksibilitet ift. hvilke

medarbejdere, som kunne afholde en samtale med borgeren.

Ligeledes har det været muligt at afholde opfølgning på baggrund af fx lægelige oplysninger, således at

borgeren ikke selv skulle deltage i en samtale på et tidspunkt, hvor det ikke blev vurderet relevant.

Følgende punkter har været kendetegnende i forhold til samtalernes form:



1. samtale med ovenstående borgere i målgrupperne indeholder det lovpligtige indhold ift.

lovgivningen

Mentor, virksomhedskonsulenter eller tilbudsstedets kontakt til borger kan sidestilles med

samtaler foretaget af myndighedsrådgiver som lovpligtige opfølgninger efter en faglig vurdering og

begrundelse i journalen

Der kan foretages telefonisk eller digital opfølgning i stedet for personlig opfølgning i alle

målgrupperne efter en faglig vurdering og begrundelse i journalen



Indholdet i samtalerne er fastsat ud fra en række lovkrav. I forsøget har der i højere grad været fokus på at

tale med borgeren om de forhold, som var relevante i den enkelte borgeres situation. Der har fortsat været

fokus på de lovmæssige bestemmelser, men det har været et mål at ændre vægtningen af emnerne i

samtalen, således at samtalen blev oplevet som mere meningsfuld af den enkelte borger. Dette ved at lade

følgende indhold være gennemgående i samtalerne;



Referat af den individuelt tilrettelagte samtale med borgerne med fokus på job og/eller

raskmelding samt borgers arbejdsmarkedsperspektiv med baggrund i borgerens tilstand,

kvalifikationer, kompetence og ressourcer til at kunne varetage et arbejde

Fremadrettet aftaler og aftalte form, dato og indhold for næste samtale



Samtalekadencen blev tilrettelagt individuelt alt efter behov og aftaler mellem beskæftigelsesmedarbejder

og borger.

Der blev udarbejdet procedurer for, hvordan forsøget skulle tolkes og bruges i praksis. Proceduren

fastsatte, hvem der var fagligt ansvarlig for vurdering af, om bestemmelsen kunne fraviges. Der blev fastsat

krav om udarbejdelse af journalnotat, når forsøget blev anvendt, og det skulle dokumenteres, at

betingelserne var opfyldte.

Det er indtrykket, at mulighederne i frikommuneforsøget i høj grad har været anvendt. Dermed forventes,

at dette har frigivet ressourcer hos sagsbehandlerne, som de har anvendt på andre borgere, hvor det har

givet mening.

I implementeringsfasen har det vist sig givende, at medarbejderne har været involveret tidligt i forløbet,

ligesom det har vist sig afgørende, at der har været en tydelig ledelsesmæssig involvering og overordnet

styring af retningen for forsøget.

Forsøget med de lovpligtige samtaler blev fra start implementeret som en del af den almindelige drift med

tidlig involvering af medarbejderne. Forsøget har ikke medført nye arbejdsgange som sådan, men

rammerne for forsøget er beskrevet og ligger tilgængeligt sammen med øvrige arbejdsgange.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg

I opstartsfasen har kommunerne haft mulighed for at viderebearbejde deres egen indsats inden for

rammerne af den samlede ansøgning. I forbindelse med implementering har der blandt andet været fokus

været på:



At opstille klare mål og succeskriterier for forsøget

En klar rolle- og ansvarsfordeling internt i kommunen og på tværs af kommuner

At afsætte den fornødne tid og ressourcer

Udarbejdelse af relevante procedurer/arbejdsgangsbeskrivelser

Fastlæggelse af registreringspraksis og godkendelse af revision

Klæde medarbejderne på til opgaven (fx undervisning i jobrettede samtaler, coaching m.m.)

Derudover har der været nedsat arbejdsgrupper og/eller styregrupper internt i kommunerne og på tværs af

kommuner for at sikre den nødvendige forankring, fokus på alle ledelsesniveauer samt at medarbejderen

får ejerskab til forsøget.

Evalueringsmetode

De fire deltagende kommuner har hver især udarbejdet evalueringsrapport for deres respektive forsøg. På

denne baggrund er der udarbejdet en samlet evaluering for forsøg med sygedagpengemodtagere og øvrige

med forbehold for de forskelligheder, der er forbundet med de forskellige målgrupper.

I forbindelse med implementeringen af frikommuneforsøget blev der udarbejdet kommissorium og

evalueringsdesign for forsøg med sygedagpengemodtagere samt forsøg med øvrige (kontanthjælp,

uddannelseshjælp, ressourceforløb, ledighedsydelse og jobafklaring). Evalueringsdesign er umiddelbart

efter forsøgets iværksættelse ændret i forhold antallet af spørgeskemaundersøgelser til såvel borgere som

medarbejdere fra 2 til 1 gang årligt.

Der er som led i evalueringen målt på beskæftigelseseffekten ud fra følgende parameter:

Flere i arbejde: Forventningen var, at en mere målrettet indsats i samtaleforløbet kunne være med til, at

flere kom i arbejde, og at ledighedsperioden generelt blev forkortet. Der er blevet målt på følgende:



Antal fuldtidspersoner

Antal forløb fordelt på varighed

Antal og varighed af afsluttede forløb

Andelen der kommer i beskæftigelse og uddannelse (arbejdsmarkedsstatus 3 måneder efter

afsluttet forløb)

Antal delvise raskmeldinger/sygemeldinger (kun sygedagpengemodtagere)

Udviklingen i de fire kommuner sammenholdes med udviklingen i hele landet samt i Region Nordjylland. I

nærværende rapport er målt i forhold til de målgrupper, der har været omfattet af forsøget.

Der er anvendt data fra jobindsats.dk.

Spørgeskemaundersøgelser (surveys)

Der er som led i evalueringen gennemført fire spørgeskemaundersøgelser blandt medarbejdere og borgere.

Den første måling blev gennemført kort efter opstart af implementering af forsøget og fungerer derfor som

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg

en nulpunktsmåling i evalueringen. De efterfølgende tre målinger er gennemført i 2018, 2019 og 2020, og

afspejler derfor borgernes og medarbejdernes vurderinger af de lovpligtige samtaler efter, at

frikommuneforsøget er sat i gang.

Spørgeskemaundersøgelserne indeholder de samme spørgsmål på tværs af de fire målinger med henblik på

at analysere udviklingen, fra forsøget blev igangsat frem til forsøgets slutmåling. I slutmålingen blandt

medarbejdere er der dog tilføjet et ekstra spørgsmålsbatteri, der fokuserer på vurderede virkninger af

frikommuneforsøget mere generelt (spørgeskemaet er vedlagt som bilag 3).

Borgerundersøgelse (surveys)

Spørgeskemaundersøgelsen blandt borgere er gennemført blandt alle forsøgets målgrupper i de 4

kommuner på undersøgelsestidspunktet.

De fire målinger er gennemført med nedenstående antal respondenter (samlede antal adspurgte uanset

målgruppe).

Tabel 4: Oversigt vedrørende antal adspurgte borgere, antal gennemførte besvarelser samt

besvarelsesprocent.

Maj 2018

Maj 2019

Juni 2020

November 2017

nulpunktsmåling

slutmåling

Antal adspurgte i alt

Antal gennemførte besvarelser

Besvarelsesprocent

2.487*

700

28,1

2.766**

323

11,8

3.132***

931

29,7

3.104

726

23,4

Data vedrørende borgere i Jammerbugt Kommune indgår ikke i målingen for 2017, grundet datatab ved overgang til nyt IT-

system.

**Data vedrørende sygedagpengemodtagere i Vesthimmerlands Kommune indgår ikke i målingen for 2018 grundet problemer i

forbindelse med udsendelse af spørgeskemaet til denne gruppe.

*** Data vedrørende borgere i jobafklaring, Vesthimmerlands Kommune indgår kun i målingen for 2019 og 2020.

For borgerundersøgelser gælder, at besvarelsesprocenten er beregnet på baggrund af antal gennemførte

besvarelser. Såfremt alle påbegyndte besvarelser var medtaget, ville svarprocenten være højere.

Borgerundersøgelserne er foretaget blandt borgere i de respektive målgrupper på det givne tidspunkt. Det

er dermed ikke de samme borgere, der har besvaret alle målinger.

Medarbejderundersøgelse/survey

Spørgeskemaundersøgelsen blandt medarbejdere er gennemført blandt myndighedssagsbehandlere for

forsøgets målgrupper i de fire kommuner, som er ansat på det aktuelle undersøgelsestidspunkt. De fire

målinger er gennemført med nedenstående antal adspurgte, antal respondenter og beregning af

svarprocent.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg

Tabel 5: Oversigt vedrørende antal adspurgte medarbejdere, antal gennemførte besvarelser samt

besvarelsesprocent.

Maj 2019

Juni 2020

Antal i alt

November 2017 Maj 2018

nulpunktsmåling

slutmåling

Antal adspurgte

Antal gennemførte

besvarelser

Besvarelsesprocent

304

182

59,9

Ovenstående viser, at der samlet set er adspurgt 304 medarbejdere. 182 har gennemført besvarelser,

hvilket bevirker en gennemsnitlig besvarelsesprocent på 59,9 (fra nulpunksmåling til slutmåling). For

medarbejderundersøgelser gælder, at besvarelsesprocenten er beregnet på baggrund af antal gennemførte

besvarelser. Såfremt målingen omfattede alle påbegyndte besvarelser, ville svarprocenten være højere.

Endvidere er det vigtigt at være opmærksom på, at der kan være sket udskiftninger, rokeringer m.m. i

forhold til medarbejdere, og det dermed ikke nødvendigvis er de samme medarbejdere, der har besvaret

alle fire målinger. I givet tilfælde kan det betyde, at nogle medarbejdere ikke har været med fra forsøget

start, hvilket kan påvirker resultat/vurdering ift. nulpunkts- og slutmåling.

Forsøgets resultater og læring

Forsøgets implementering og forløb

Forsøget et iværksat som planlagt i de respektive kommuner

Forsøget med de lovpligtige samtaler blev fra start implementeret som en del af den almindelige drift med

tidlig involvering af medarbejderne. Forsøget har ikke medført nye arbejdsgange som sådan, men

rammerne for forsøget er beskrevet. Der er sket en tilretning af ledelsestilsynet, så der også her er mere

fokus på samtaledelen, herunder indholdet i samtalen.

Der er ikke sket ændringer i forsøgsindholdet.

Virkning for forsøgets målgruppe

Indeværende afsnit, der er baseret på resultater af surveys, har fokus på virkninger af forsøget for først

borgere i forsøget og dernæst for medarbejdere, der arbejder med målgruppen i de fire kommuner.

Yderligere er fokus på de beskæftigelsesrettede effekter samt varighed af forsørgelse.

Virkning borgere

Resultat af borgerundersøgelsen er baseret på besvarelser fra målgrupper omfattet af forsøget i de

respektive kommuner.

Borgerundersøgelsen indeholder følgende spørgsmål/parametre:

Hvordan oplever du generelt mødet med jobcenteret? Jeg

li er

…

et fleksibelt system, der er tilpasset mine individuelle behov

ødt

ed…

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg

… e gagerede sags eha dlere

.. et meningsfuldt forløb i forhold til samtaler og indsatser

… et forlø

ed fokus på hurtigst

e i jo

uligt at ko

e i jo og/eller udda

else

… e tro på, at jeg ka ko

I hvor høj grad vurderer du, at dine samtaler i jobcenteret..

…

har en kontaktform, der er individuelt og fleksibelt tilrettelagt efter dine behov?

… tilpasses, så du får i dfl delse på sa tale s i dhold?

… har fokus

på relevante og konkrete uddannelse- og jobmuligheder for dig eller tilbagevenden til job?

… afholdes

ed e passe de h ppighed?

e i jo ?

… gi er dig e øget tro på, at du ka ko

Respondenterne har vurderet enighed i de enkelte spørgsmål i evalueringen ud fra følgende

vurderingskategorier: I meget høj grad, I høj grad, I nogen grad, I mindre grad, Slet ikke og Ved ikke

Det er vigtigt at være opmærksom på, at de fleste respondenter/borgere formentlig ikke er vidende om/

eller opmærksomme på, at kommunerne deltager i frikommuneforsøg.

Nedenstående beskriver udviklingen i tilfredsheden opdelt på målgrupper og kommuner.

Jammerbugt Kommune:

Resultaterne af de fire borgersurveys der er foretaget på sygedagpengeområdet i perioden 2017-2020,

viser, at der fra ulpu kts åli ge i

til åli

gen i maj 2018 sker et markant fald i borgernes

tilfredshed. Dette kan forklares med, at sygedagpengeteamet i denne periode lå under for hyppige

udskiftninger i rådgiverskaren. Derudover havde kommunen i perioden samarbejde med et eksternt

konsulentfirma omkring brugen af forlængelsesvurderingerne

–

alt dette førte til en intern reorganisering i

sygedagpengeteamet, hvilket betød, at en del borgere skiftede sagsbehandler flere gange. Forklaringen på

den lave score i borgersurvey i maj 2018 kan derfor være et udtryk for, at borgerne blev mærket af den

interne reorganisering.

I de efterfølgende målinger i maj 2019 og juni 2020 sker der en ikke ubetydelig stigning i borgernes

tilfredshed.

For de uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere er der fra nulpunktsmåling til slutmåling generelt

set sket en positiv udvikling.

For de aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere er der sket en negativ udvikling fra nulpunktsmåling

til slutmåling. En årsagsforklaring kan være, at undersøgelsen er foretaget i afslutningsfasen af

suspendering af beskæftigelsesindsatsen i forbindelse med Covid-19, hvor det blandt andet ikke har været

muligt at etablere eller forlænge tilbud til stor gene og frustration for borgere. Dette kan have haft en

negativ betydning for de svar, som er afgivet i surveyen.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg

Generelt er dog gældende for målingerne, at de ikke udgør et repræsentativt udsnit af den samlede

målgruppe på uddannelseshjælp, da antallet af personer i målgruppen er langt højere, end antallet som

besvarer de udsendte surveys.

Samlet set er det svært at pege på klare resultater afledt af frikommuneforsøget alene baseret på

ovenstående resultater af surveyen.

Rebild Kommune:

Antallet af respondenter (sygedagpengemodtagere) i borgerundersøgelsen har varieret, hvilket gør det

vanskeligt at konkludere endeligt på forsøget, og det er vanskeligt at konkludere noget ud fra borgernes

kommentarer i de forskellige surveys, da de er meget modsatrettede.

Der ses en let stigende tendens ift. vurderingen af individuel fleksibilitet og meningsfulde forløb samt en

stigning i vurderingen af passende hyppighed. Omvendt har der været en let faldende tendens i forhold til

øget tro på at komme i job.

Frederikshavn Kommune:

I Frederikshavn kommune var målgrupperne jobparate og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere samt

borgere i ressourceforløb omfattet af frikommuneforsøget.

For de jobparate kontanthjælpsmodtagere er der en tendens til en generel og jævnt stigende tilfredshed på

alle parametre. Det samme gør sig gældende for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der er dog

markante tendenser i en stigende tilfreds på de parametre, som omhandler fokus på hurtigst muligt at

komme i job og/eller uddannelse samt på at blive mødt med troen på, at borger kan komme i job.

For borgere i ressourceforløb er der en tendens til mindre udsving i positiv retning på de fleste parametre,

dog viser surveys for perioden en markant tendens i positiv retning i oplevelsen af at blive mødt med fokus

på hurtigst muligt at komme i job og/eller uddannelse men til gengæld en markant tendens i negativ

retning, når det handler om at blive mødt med at komme i job.

Der skal dog tages højde for, at tendenserne udspringer af surveys med et noget varierende antal

respondenter

–

både for så vidt angår besvarelse af borgersurveys som helhed, men også i forhold til de

enkelte spørgsmål. Der er derfor udelukkende tale om tendenser.

Vesthimmerlands Kommune:

For borgere på kontanthjælp er der generelt sket en positiv udvikling fra nulpunktsmålig til slutmåling,

således at andelen der har svaret I meget høj grad, I høj grad og I nogen grad på alle parametre i

slutmålingen ligger mellem 52 % og 79 % tilfredse borgere undtagen i forhold til øget tro på at komme i job.

Her er sket et fald fra 49 % i nulpunktmålingen til 44 % i slutmålingen.

En lignende udvikling på alle parametre tegner sig for borgere i ressourceforløb.

Det samme billede tegner sig for sygedagpengemodtagere. Her er der ligeledes sket en positiv udvikling.

Således udgør andelen der har svaret I meget høj grad, I høj grad og I nogen grad i slutmålingen på alle

paratmetre fra 56 % til 82 %. Dog er der ved denne målgruppe også positiv udvikling i forhold til øget tro på

at komme i job.

For borgere på uddannelseshjælp er udviklingen fra nulpunktsmålig til slutmåling mere varieret. For de

uddannelsesparate er der positiv udvikling på alle parametre, mens der for aktivitetsparate opleves en

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg

negativ udvikling i forhold til parametrene:

Et fleksibelt system tilpasset mine individuelle behov, et

meningsfuldt forløb i forhold til samtaler og indsatser; har fokus på relevante og konkrete uddannelse- og

jobmuligheder for dig eller tilbagevenden til job samt samtaler afholdes med passende hyppighed.

For borgere på ledighedsydelse er der generelt sket en negativ udvikling fra nulpunktsmåling til slutmåling

på næsten alle parametre undtagen i forhold til

har fokus på relevante og konkrete uddannelse- og

jobmuligheder for dig eller tilbagevenden til job

–

her er den positive andel den samme. Dog er det vigtigt at

gøre opmærksom på, at den positive andel, der har svaret I meget høj grad, I høj grad og I nogen grad, på

alle parametre i slutmålingen ligger i intervallet 59 % til 87 %.

For borgere i jobafklaring er der sket en positiv udvikling fra nulpunktsmåling til slutmåling, således at

andelen der har svaret I meget høj grad, I høj grad og I nogen grad på alle parametre i slutmålingen ligger

mellem 52 % og 79 % tilfredse borgere undtagen i forhold til øget tro at komme i job. Her er sket et fald fra

49 % i nulpunktsmålingen til 44 % i slutmålingen.

Borgercitater:

Mi sags eha dler sagde, at hu

”Dejligt at sa tale ku

have meldt

af ud”

ille ri ge, år hu har fået oget fra læge . Det gi er

e i g”.

e foregår telefo isk, da jeg er ”lidt” s g og såfre t

ødet ar perso ligt ille jeg

”Fi t at der ha dles ud fra for uft i stedet for sa taler, h or i ikke ka ko

fra s gehuset”

”Mit forlø er i dtil idere gået o er al for e t i g”

”S es det er

eget fleksi elt

ed telefo

øder, og jeg ser fre

og o

til

e idere før i har fået oget

øder e”.

”Fi t at der ha dles ud fra for uft i stedet for efter e

et”.

”Har ku haft telefo sa taler og det har æret fi t pga.

i situatio ”.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at de fleste respondenter/borgere formentlig ikke har været vidende

om/eller opmærksomme på, at kommunerne har deltaget i frikommuneforsøg

Sammenfatning: