BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 107
Offentligt

En mere ﬂeksibel

beskæftigelses-

indsats

herunder også nytænkning

af integrationsområdet

Pixi-udgave af evalueringsrapporten

- anbefalinger og erfaringer

2020

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg

Forord

Regler og proceskrav fylder i den kommunale be-

skæftigelsesindsats. Kommunerne synes, at den

statslige styring har taget overhånd, og vurderer at

der kan skabes en mere ﬂeksibel og meningsgiven-

de indsats – til gavn for borgere og medarbejdere

og uden, at det går ud over resultater eller kvalite-

ten af indsatsen.

Med det afsæt besluttede de 11 nordjyske kommu-

ner sig for at deltage i Social og Indenrigsministe-

riets Frikommuneforsøg II i perioden 2016-2020

under temaet ”En mere ﬂeksibel Beskæftigelses-

indsats, herunder også nytænkning af integrations-

området”.

Igennem de sidste 4 år har de nordjyske kommuner

deltaget i 17 aktive forsøg, der på forskellig vis har

givet brugbare erfaringer med at arbejde med færre

proceskrav og mere mening.

I denne Pixi-udgave af den samlede evaluerings-

rapport præsenteres de overordnede erfaringer og

anbefalinger fra de mange forsøg, der har afprøvet

nye indsatser og arbejdet med færre proceskrav.

Erfaringer og anbefalinger er kategoriseret

under 4 tematikker:

• Færre proceskrav – i samtale og borgermødet

• Færre proceskrav – i rehabiliteringsteams og

med lægeattester

• Færre proceskrav – i den virksomhedsrettede

indsats

• Nye indsatser i beskæftigelseslovgivningen –

hjælp til psykologbehandling og iværksætteri

God læselyst.

Her ses logo’er fra de 11 nordjyske kommuner:

Aalborg Kommune

Brønderslev kommune

Frederikshavn kommune

Hjørring kommune

Jammerbugt kommune

Læsø kommune

Mariager kommune

Mors kommune

Rebild kommune

Thisted kommune

Vesthimmerlands kommune

Side 2

Pixi-udgave af evalueringsrapporten

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg

Overordnede konklusioner

Evalueringerne viser samlet set:

• Forsøgene og de større frihedsgrader har forbedret eller i hvert fald fastholdt jobcentrenes resultater som hidtil

• Forsøgene og de større frihedsgrader har givet mulighed for bedre ressourcefordeling ift. at understøtte de, der

har mest brug for hjælp, og i forhold til at kunne sætte ﬂere indsatser i værk – tidligere

• Forsøgene og de større frihedsgrader har generelt set øget tilfredsheden blandt borgerne, hvor meningsskabelse

har været en motiverende faktor

• Forsøgene og de større frihedsgrader har på samme vis øget tilfredsheden blandt virksomheder, læger og A-kas-

ser

• Endelig har forsøgene og de større frihedsgrader i høj grad motiveret medarbejderne i jobcentrene, som i højere

grad har anvendt deres faglighed til meningsfuld indsats i dialog med borgere, virksomheder m.ﬂ.

På den baggrund anbefaler frikommunenetværket, at forsøgene permanentgøres i fremtidig lovgivning. Kommunerne

i Nordjylland har gennem Frikommuneforsøg II vist, at de kan forvalte den større frihed – endda med succes, og til

glæde for borgere. Derfor går netværket skridtet videre og opfordrer til, at de oprindelige ansøgninger genbesøges,

da der her ligger endnu ﬂere meningsfulde forslag til forenklinger og ﬂeksibilitet i beskæftigelsesindsatsen.

Pixi-udgave af evalueringsrapporten

Side 3

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg

Færre proceskrav

– i samtale og borgermødet

Samtalen og borgermødet er to væsentlige hjørnesten i

beskæftigelsesindsatsen, og derfor ses også, at mange af

frikommuneforsøgene netop har haft fokus på at afprøve

nye måder at tilgå borgerne på i samtalen og i mødet med

borgerne.

Med afsæt i disse forsøg anbefaler frikommunenetværket:

Samtaler skal også

fremadrettet kunne afholdes

telefonisk eller digitalt

Såvel frikommunernes forsøg, som erfaringerne fra be-

skæftigelsesindsatsen under corona-perioden, har vist, at

de digitale samtaler bør være kommet for at blive.

De bidrager med meget mere ﬂeksibilitet for den enkelte

borger og

tager højde for de livssituationer,

der taler

for, at samtalen med jobcentret bør foregå telefonisk eller

digitalt.

Desuden viser evalueringerne, at færre regler omkring af-

holdelse af samtalerne i jobcentret bidrager til en

langt

bedre ressourcefordeling hos de kommunale medar-

bejdere.

Færre proceskrav er godt for

borgere og medarbejdere – minimer

og fjern dem fra lovgivningen

Forsøgene, der har arbejdet med færre proceskrav i sam-

talen og borgermødet, har på hver sin måde bidraget med

viden om, at

borgere og medarbejdere er tilfredse eller

meget tilfredse

med de færre proceskrav, de færre regler

for reglernes skyld og for de friere og mere individuelt til-

passede muligheder.

I samtaleforsøget for forsikrede ledige

er der

tilfredshed

blandt borgerne. Tilfredsheden er desuden helt tyde-

lig hos medarbejderne,

hvor langt de ﬂeste har vurderet,

at deres arbejde er blevet

mere fagligt funderet, mindre

administrativt tungt og mere motiverende

og har bi-

draget til, at ressourcer har kunnet bruges, der hvor det

gav mening. Og

også a-kasserne har tilkendegivet, at

det har givet meget mere mening for borgere

og for

deres ressourceforbrug.

Erfaringerne fra særligt samtaleforsøgene, men også

for-

søget om revurdering af ledighedsydelsesmodtagere

på et

lovfastsat tidspunkt, læner sig op ad de undersøgelser, som

KL, i forbindelse med corona-erfaringerne fra foråret 2020,

har udarbejdet. At medarbejdere og borgere er mere til-

fredse, når indsatsen gøres ﬂeksibel og i større grad bliver

individuelt tilpasset.

Harmoniser lovgivningen

endnu mere

Desuden vil der fra frikommunenetværket lyde en opfor-

dring til, at

man endnu engang kigger beskæftigelses-

lovgivningen igennem og vurderer, om alle de mange

proceskrav,

som kan opleves forskellig fra målgruppe til

målgruppe,

giver mening.

Ryd op i de mange regelsæt,

der er overlappende og skaber

forvirring for borger

Med den forenklede Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

blev der luset ud i nogle af de mange regler, der gennem

årene er kommet til som knopskydning på knopskydning.

Frikommunenetværket vurderer, at der er

grundlag for

yderligere regelforenklinger, også på tværs af lovgiv-

ninger.

Et eksempel herpå er fra forsøget med

revurdering

af ledighedsydelsesmodtagere,

som vidner om, at borger

skal deltage i en række møder, der er overlappende, hed-

der noget forskelligt, og ligger på forskellige ukoordinerede

tidspunkter i forløbet samt udspringer af forskellige lov-

givninger. Det giver ikke mening hverken for borgere eller

medarbejdere.

Side 4

Pixi-udgave af evalueringsrapporten

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg

Færre proceskrav – i rehabiliteringsteams

og med lægeattester

Reglerne om rehabiliteringsteams fra 2013 tilføjede ufor-

holdsmæssigt mange proceskrav og regler til et i forvejen

detailstyret beskæftigelsesområde. Desuden lagde det pres

på de praktiserende læger i Nordjylland, som i forvejen led

af lægemangel. Forsøgene på området viser, at der kan gi-

ves mere meningsgivende forløb for borgere, uden at gå på

kompromis med resultaterne.

Med afsæt i disse forsøg anbefaler frikommunenetværket:

sag, og at de mange proceskrav, der er indviklede og svære

at forklare borgerne, og som fordyrer og forlænger visse

sager, en gang for alle fjernes. Det viser evaluering af for-

søgene med rehabiliteringsteams og lægeattester.

Lad beslutningen om at

indhente lægeattester bero

på et kommunalt skøn

Kravet om at indhente den obligatoriske lægeattest (LÆ

285) i forbindelse med sygedagpengesager er allerede ble-

vet ophævet med ny lov pr. 1. januar 2020. Med afsæt i eva-

lueringerne af de frikommuneforsøg, hvor der har kunnet

undlades at indhente lægeattester, bør der nu tages næste

skridt.

Fjern alle regler om obligatoriske lægeattester

lad faglige skøn

danne grundlag for indhentelse af læ-

geattester. Således bør de færre proceskrav omkring læ-

geattester, som er indført på sygedagpengeområdet, også

gælde i sager om eksempelvis revalidering, sager der ud-

redes i forhold til jobafklaringsforløb, førtidspension, res-

sourceforløb mv.

Smidigere regler og færre

proceskrav til lægeattester og

rehabiliteringsteams går ikke ud

over resultaterne

Evalueringerne har vist, at ikke alle sager nødvendigvis skal

forelægges for rehabiliteringsteamet for at skabe gode re-

sultater, og at muligheden for ﬂeksibilitet i sagsforløbet har

vist at give plads til mere fagligt skøn til glæde for bor-

gerne. Således viser eksempelvis

forsøget med rehabilite-

ringsteams, og herunder jobafklarings-forsøg og lægeat-

test-forsøg,

at der i forsøgsperioden er opnået en

kortere

varighed

i jobafklaringsforløbene, og at forsøget samlet

set har

bevaret beskæftigelseseffekten.

Dette skal

sammenholdes med, at kommuner og borgere har opnået

en række

procesmæssige forenklinger og besparelser

til mødeaktivitet.

Frikommunerne har gennem færre pro-

ceskrav og indsatser vist, at de kan fastholde graden af

beskæftigelse.

Lad kommunerne spare penge på

at undlade de obligatoriske

lægeattester

Ikke alene har det vist sig, at sagsgange bliver smidigere,

og sager ikke forlænges unødigt, mens der ventes på en

obligatorisk lægeattest. Det har også vist sig, at kommu-

nerne i de ﬁre forsøg med lægeattester

har brugt 12,2 mio.

kr. mindre på de obligatoriske attester.

Penge, der har

kunnet anvendes på at

rekvirere mere relevant lægelig

dokumentation,

eller som har muliggjort andre indsatser

for borgere.

Fjern de krav, der fører til

over-sagsbehandling og

”one-size-ﬁts-all” og lad kommunerne

give en værdig og individuelt

tilpasset sagsbehandling til alle

Reglerne i forbindelse med rehabiliteringsteams og læge-

attester bør gøres smidigere og mere ﬂeksible til gavn for

borgere og af hensyn til den bedste ressourceudnyttelse i

kommunerne.

Det er ikke værdigt, at alle borgere

skal

behandles ens, når deres sager ikke er ens. Derimod

ska-

ber det mening, at den kommunale sagsbehandler ser

den enkelte,

træffer afgørelser, der passer til den enkeltes

Pixi-udgave af evalueringsrapporten

Side 5

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg

Færre proceskrav

– i den virksomhedsrettede indsats

Hvis vi skal lykkes med at skabe plads på arbejdsmarke-

det til nogle af de mest udsatte borgere længst væk fra

arbejdsmarkedet og i det hele taget understøtte virksom-

hederne, så bør der også regelforenkles i reglerne for de

virksomhedsrettede indsatser.

Med afsæt i disse forsøg anbefaler frikommunenetværket:

Giv jobrotationsordningen

et boost

En velkvaliﬁceret arbejdsstyrke er nu og på sigt altafgøren-

de for virksomhederne. I takt med en faldende arbejds-

styrke er der derfor løbende behov for at se redskaber til

opkvaliﬁcering og efteruddannelse af beskæftigede efter i

sømmene. Kommunernes afsæt for at deltage i

Forsøget

med jobrotation

var bl.a. en oplevelse af, at grænsen på 26

ugers ledighed for en jobrotationsvikar kunne være medvir-

kende til, at virksomheder undlod at sætte efteruddannelse

af deres beskæftigede medarbejdere i gang – fordi de sim-

pelthen ikke kunne få den rette jobrotationsvikar.

Forsøget med jobrotation har vendt jobrotationsord-

ningen ”rundt”

og har taget afsæt i en anden

præmis; at

virksomhederne har behov

for en vikar, mens deres egne

medarbejdere er på efteruddannelse. I det lys

vil én ledig

– uanset ledighedslængde – være én ledig mindre i

ledighedskøen,

ligesom virksomheder vil opleve en god

virksomhedsservice og få løst deres udfordring. Derfor:

Fjern reglerne om ledighedslængde og lad jobcentre-

ne understøtte virksomhederne bedst muligt.

Forholdstalskravene

bør følge med tiden

De seneste år er der skabt større og større viden om, at

en virksomhedsrettet indsats er medvirkede til at skabe

progression, udvikling og måske ordinære timer for selv

borgere med vanskelige vilkår, psykisk sårbarhed, langvarig

offentlig forsørgelse mv. For at kunne lykkes med at skabe

rette match mellem udsatte borgere langt fra arbejdsmar-

kedet og de virksomheder, der rent faktisk har lyst til at

bidrage og tage et socialt ansvar, er der

behov for, at

lovgivningen understøtter – og ikke spænder ben for

– dette.

Ønsket er, at virksomhederne i højere grad skal kunne ar-

bejde med borgere, der reelt ikke udgør en arbejdskraft, og

hvor virksomheden formentlig i en relativ lang periode vil

investere mere i tid og støtte, end de får igen i reelt udført

arbejde. Derfor er tiden inde til at se på reglerne om for-

holdstal. Dette understøttes af

forsøget med forholdstal.

Side 6

Pixi-udgave af evalueringsrapporten

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg

Nye indsatser i beskæftigelseslovgivningen

– hjælp til psykologbehandling og

iværksætteri

Der er i frikommuneforsøget gjort forsøg med helt nye

”redskaber i værktøjskassen” som et supplement til de al-

lerede eksisterende i beskæftigelseslovgivningen. Dette for

at afprøve, om der, ved at gå helt nye veje, kunne opnås

resultater, der ellers ikke vurderedes at kunne være tilve-

jebragt.

Med afsæt i disse forsøg anbefaler frikommunenetværket:

Således har der i

forsøget med psykologbehandling

vist

sig behov for at kunne

fortsætte behandlingen, selvom

borgere overgik til anden ydelse eller beskæftigelse,

som positiv følge af forsøget. Dette for at

kunne fasthol-

de den positive progression,

som indsatsen havde bidra-

get med. Dette har været medvirkende til lavt tilbagefald

fra gruppen. På samme vis har der vist sig behov for ﬂere

samtaler end det antal samtaler, som forsøget lagde op til.

Endelig vurderes forsøget udvidet til ﬂere målgrupper.

På samme vis

har forsøget med iværksætteri for dimitten-

der

bidraget med viden om, at det er positivt med fritagelse

for rådighed, mens borger deltager i et iværksætterforløb,

og at

friholdelsesperioden med fordel bør fortsætte

nogle måneder efterfølgende,

så konsolidering af virk-

somheden kommer helt på plads. Den sidste del var ikke

med i forsøget, men dette vurderes relevant i en fremad-

rettet permanentgørelse af forsøget.

Endelig anbefales det for

forsøget med mikrolån,

at det

kun er borgere, hvor forretningsplaner samt person-

lige- og faglige kompetencer vurderes at bidrage til

rentable virksomheder,

der kan blive omfattet af reglerne

fremadrettet.

Lad beskæftigelseslovgivningen

understøtte iværksætteri

Forsøgene med iværksætteri for dimittender og mikrolån

har vist, at ved at

understøtte ledige til at udleve deres

iværksætter-idé,

så bidrager det ikke blot til selvforsør-

gelse for den enkelte, men i visse tilfælde også til jobska-

belse. Der er i Danmark brug for en vedvarende tilgang af

iværksættere. Forsøgene har vist, at målgruppen af ledige

med bæredygtige ideer måske ikke er den største. Ikke de-

sto mindre er

der behov for, at også beskæftigelses-

lovgivningen kan understøtte de få, der har ideer, og

lovgivningen bør bidrage til den samlede tilgang af

iværksættere.

Psykologbehandling i jobcentret

bør permanentgøres

Forsøget med psykologbehandling

bør permanent-

gøres,

så kommunerne har mulighed for at integrere be-

handling og beskæftigelsesindsatsen for sårbare borgere.

Det

skaber sammenhæng

for den enkelte og er

i tråd

med intentionerne om en helhedsorienteret indsats

i kommunerne.

Desuden bør erfaringerne udbredes, så

det bliver

alle udsatte borgere,

der kan tilbydes psyko-

logbehandling.

Borger bliver mødt på deres behov

og drømme – det er værdigt

og giver mening

Ens for de tre forsøg gælder det, at

borgers behov og/

eller drømme er med til at sætte retning for indsat-

sen.

Dette gør sig gældende, hvad enten det er borgers

iværksætterdrøm om at åbne en fotovirksomhed, eller det

er borgers behov for psykologbehandlende samtaler for at

blive fastholdt efter en sygemelding. Forsøgene viser des-

uden vigtigheden af at jobcentret har mulighed for at give

den indsats, der netop giver mening for borgere.

Yderlige-

re står det tydeligt frem, at jobcentrets tro på borger

og mulighed for at støtte borger i den ønskede ret-

ning er meningsgivende og motiverende for borger.

Ny viden er opstået

– brug den fremadrettet

Forsøgene har på hver sin måde bidraget med

ny viden

og resultater

– også viden, som ikke var en del af de op-

rindelige frikommune-ansøgninger, men som kommunerne

anbefaler, der kigges nærmere ind i.

Pixi-udgave af evalueringsrapporten

Side 7

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg

De 17 aktive forsøg

• Formkrav ved lovpligtige samtaler - henholdsvis forsikrede ledige og øvrige målgrupper

• Ledighedsydelse – fritagelse for revurdering i 12. måned inden for 18 måneder

• Fritagelse for at opdatere indsatsplanens tilbud hver 6. måned

• Fleksible rammer for uddannelse

• Lempede mentorregler

• Fleksibelt kontaktforløb for integrationsborgere

• Færre opfølgninger ifm. førtidspensionister i job med løntilskud

• Rehabiliteringsteams – JAF-sager og LÆ265

• Forenkling af bevillingsgrundlaget for revalidering

• Differentiering i valg af lægeattester på sygedagpengeområdet

• Forlængelse af ressourceforløbssager

• Fleksibilitet ift. forholdskravene

• Fleksible rammer for løntilskud og jobrotation

• Lempede forholdstalskrav ift. ledighedsydelsesmodtagere i virksomhedspraktik

• Forsøg med mikrolån

• Forsøg med iværksætteri for dimittender

• Forsøg med psykologbehandling

Side 8

Pixi-udgave af evalueringsrapporten

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg

For mere viden

Læs mere i:

• Evalueringsrapport

”En mere ﬂeksibel beskæftigelsesindsats, herunder

også nytænkning af integrationsområdet”

• De enkelte evalueringer i ”Bilagsmappe 1 ”

Kontakt:

Frikommunekoordinator Netta Ben-Yedidia

E-mail: [email protected]

Pixi-udgave af evalueringsrapporten

Side 9