Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 107
Offentligt
2306010_0001.png
En mere fleksibel
beskæftigelses-
indsats
herunder også nytænkning
af integrationsområdet
Evaluering, anbefalinger og erfaringer fra det nordjyske
frikommunenetværk på beskæftigelses- og integrationsområdet
2020
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg
2306010_0002.png
Resumé:
De 11 nordjyske kommuner har i perioden 2016-
2020 deltaget i Social- og Indenrigsministeriets Fri-
kommuneforsøg II på beskæftigelsesområdet, her-
under også integrationsområdet.
Erfaringerne og resultaterne er mange og indgår i
den samlede evalueringsrapport
Kontakt:
Frikommunekoordinator Netta Ben-Yedidia
E-mail: [email protected]
Her ses logo’er fra de 11 nordjyske kommuner:
Aalborg Kommune
Brønderslev kommune
Frederikshavn kommune
Hjørring kommune
Jammerbugt kommune
Læsø kommune
Mariager kommune
Mors kommune
Rebild kommune
Thisted kommune
Vesthimmerlands kommune
Side 2
En mere fleksibel beskæftigelsesindsats
- herunder også nytænkning af integrationsområdet
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg
2306010_0003.png
Forord
Fortsat velfærd i Nordjylland nu og i fremtiden forudsætter, at vores region fortsat udvikler sig. Dette kræver bl.a.
arbejdspladser og kvalificeret arbejdskraft, der kan påtage sig de opgaver, som virksomhederne har. Beskæftigelses-
indsatsen skal bidrage til dette gennem rekruttering, afklaring og opkvalificering af den enkelte ledige.
De seneste år har beskæftigelsesindsatsen i kommunerne været reguleret af mange og detaljerede statslige regler,
der opleves at have haft mere fokus på opfyldelse af proceskrav end på resultater.
Dette udfordrer kommunerne generelt, og særligt en region som Nordjylland, der er udfordret på arbejdsstyrkens
sammensætning og en ujævn demografi på tværs af kommunerne; mange dimittendledige centreret omkring Aalborg
og flere ældre i de øvrige nordjyske kommuner.
Derfor er vi i KKR Nordjylland glade for, at de nordjyske kommuner gik sammen om at afprøve nye veje i beskæf-
tigelses- og integrationsindsatsen under Frikommuneforsøg II, som daværende Social- og Indenrigsminister Karen
Ellemann-Jensen inviterede kommunerne til.
Under temaet ”En mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats, herunder også nytænkning af integrationsområ-
det” har kommunerne kunnet arbejde med forsøg, der har fjernet nogle af de mange proceskrav i lovgivningen og i
stedet har givet mulighed for at arbejde mere meningsgivende med borgere. Det er værdigt for den enkelte borger at
mærke, at vi i kommunerne ikke bare holder samtaler eller sætter indsatser i gang, fordi det står i lovgivningen, men
at vi sætter de indsatser i gang, og holder de samtaler, som rent faktisk giver mening for dem, uden på noget tidpunkt
at gå på kompromis med endemålet: At sikre nordjyske virksomheder en velkvalificeret arbejdsstyrke.
Det er vores forhåbning – og også vores klare forventning – at de nordjyske erfaringer bruges til fremadrettet at sikre
fleksible rammer i den kommunale beskæftigelsesindsats.
På vegne af KKR Nordjylland og de nordjyske kommuner
KKR-formand,
borgmester Arne Boelt
KKR-næstformand,
borgmester Mogens Christen Gade
En mere fleksibel beskæftigelsesindsats
- herunder også nytænkning af integrationsområdet
Side 3
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg
2306010_0004.png
Indholdsfortegnelse
Forord
...................................................................................................................................................................... 3
Indledning
............................................................................................................................................................ 6
Læsevejledning
........................................................................................................................................................... 7
Rapportens kapitler..................................................................................................................................................... 8
De opsummerede erfaringer og anbefalinger
fra frikommunenetværket
.................................................................................................................. 9
Evalueringerne
............................................................................................................................................................. 10
Anbefalinger og erfaringer fra forsøg vedr. Færre proceskrav – i samtale og borgermødet
................................. 10
Anbefalinger og erfaringer fra forsøg vedr. Færre proceskrav – i rehabiliteringsteams og med lægeattester
.... 11
Anbefalinger og erfaringer fra forsøg vedr. Færre proceskrav – i den virksomhedsrettede indsats
.................... 12
Anbefalinger og erfaringer fra forsøg vedr. Nye indsatser i beskæftigelseslovgivningen
– hjælp til psykologbehandling og iværksætteri
........................................................................................................ 13
Erfaringer fra frikommunenetværket
......................................................................................................................... 14
Erfaringer med at være nordjysk netværk ................................................................................................................... 14
Erfaringer med at deltage i få/mange forsøg og i små/store forsøg ........................................................................... 14
Proces, organisatoriske rammer samt erfaringer
.......................................................
15
Proces...........................................................................................................................................................................
15
Proces ved første ansøgningsrunde ........................................................................................................................... 16
Proces ved anden ansøgningsrunde ........................................................................................................................... 17
Proces ved tredje ansøgningsrunde ............................................................................................................................ 19
17 aktive forsøg fordelt på de deltagende kommuner ................................................................................................. 20
Evaluering af forsøgene............................................................................................................................................. 23
Organisering af det nordjyske frikommunenetværk
................................................................................................. 23
Erfaring og læring ved deltagelse i Frikommuneforsøg II
......................................................................................... 24
Organisatoriske og politiske opmærksomhedspunkter ved at deltage i Frikommuneforsøg II ........................................ 24
Omfang af forsøg og ledelsesmæssigt fokus .............................................................................................................. 26
Er Frikommuneforsøg kun et projekt i Social- og Indenrigsministeriet? ....................................................................... 27
Frikommuneforsøg og den forenklede lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
..................................................... 28
Side 4
En mere fleksibel beskæftigelsesindsats
- herunder også nytænkning af integrationsområdet
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg
2306010_0005.png
Færre proceskrav – i samtale og borgermødet
..............................................................
31
Samlede anbefalinger og erfaringer fra forsøg med samtaler og borgermødet.....................................................
31
De enkelte forsøg med færre proceskrav i samtaler og borgermødet
.................................................................... 33
Formkrav ved lovpligtige samtaler (forsikrede ledige) ................................................................................................. 33
Formkrav ved lovpligtige samtaler (øvrige målgrupper)............................................................................................... 35
Ledighedsydelse – fritagelse for revurdering i 12. måned inden for 18 måneder ......................................................... 37
Fritagelse for at opdatere indsatsplanens tilbud hver 6. måned ................................................................................. 38
Fleksible rammer for uddannelse ............................................................................................................................... 39
Lempede mentorregler .............................................................................................................................................. 40
Fleksibelt kontaktforløb for integrationsborgere......................................................................................................... 41
Færre opfølgninger i forbindelse med førtidspensionister i job med løntilskud ............................................................ 41
Fritagelse for uddannelsespålæg til visse unge .......................................................................................................... 42
Færre proceskrav – med rehabiliteringsteams og lægeattester
...................
43
Samlede anbefalinger og erfaringer fra forsøg med rehabiliteringsteams og med lægeattester
......................... 43
De enkelte forsøg med færre proceskrav i rehabiliteringsteams og lægeattester
................................................ 44
Rehabiliteringsteams – JAF-sager og LÆ265 ............................................................................................................... 44
Forenkling af bevillingsgrundlaget for revalidering ...................................................................................................... 46
Differentiering i valg af lægeattester på sygedagpengeområdet ................................................................................. 47
Forlængelse af ressourceforløbssager ........................................................................................................................ 48
Tværkommunale besparelser på obligatoriske lægeattester, som følge af forsøgene ................................................... 49
Færre proceskrav – i den virksomhedsrettede indsats
.........................................
50
Samlede anbefalinger og erfaringer fra forsøg med virksomhedsrettet indsats
................................................... 50
De enkelte forsøg med færre proceskrav i den virksomhedsrettede indsats
.......................................................... 51
Fleksibilitet ift. forholdskravene .................................................................................................................................. 51
Fleksible rammer for løntilskud og jobrotation ........................................................................................................... 52
Lempede forholdstalskrav ift. ledighedsydelsesmodtagere i virksomhedspraktik ......................................................... 53
Nye indsatser i beskæftigelseslovgivningen
– hjælp til psykologbehandling og iværksætteri
..........................................................
De enkelte forsøg med nye indsatser i beskæftigelseslovgivningen
55
Samlede anbefalinger og erfaringer fra de tre forsøg med nye indsatser i beskæftigelsesindsatsen
................. 55
– hjælp til psykologbehandling og iværksætteri
....................................................................................................... 56
Mikrolån..................................................................................................................................................................... 56
Iværksætteri for dimittender ...................................................................................................................................... 57
Psykologforsøg ......................................................................................................................................................... 57
En mere fleksibel beskæftigelsesindsats
- herunder også nytænkning af integrationsområdet
Side 5
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg
2306010_0006.png
1 / Indledning
Regeringen og KL blev i kommuneøkonomiaftalen for 2016
enige om at igangsætte et nyt Frikommuneforsøg II i peri-
oden 2016-2020. Målet med frikommuneforsøg er at tilve-
jebringe ny viden og praktiske erfaringer, der kan bidrage
til effektiviseringer, forenklinger og bedre styring i kommu-
nerne.
I Nordjylland oplevede man på daværende tidspunkt udfor-
dringer med at fastholde og bibeholde en arbejdsstyrke,
der matchede behovene hos virksomhederne, hvilket var
udfordret af flere parametre:
• Faldende arbejdsstyrke som følge af den demografiske
udvikling og fraflytning fra yderkommuner
• Mangel på kvalificeret arbejdskraft
• Lavere vækst og produktivitet end det øvrige Danmark
• Højere ledighed end i resten af landet, og endelig
• Flere borgere på offentlig forsørgelse end i det øvrige
Danmark
Samtidig kiggede kommunerne ind i en beskæftigelsesind-
sats, der var reguleret og styret via en lang række regler og
proceskrav, der desværre ofte kunne synes at handle mere
om at sikre det statslige systems styring gennem stramme
proceskrav end at lade kommunerne skabe resultater gen-
nem en fleksibel indsats med afsæt i den enkelte borgers
situation og konkrete behov på det lokale og regionale ar-
bejdsmarked.
KKR Nordjylland besluttede derfor – med opbakning fra de
kommunale udvalg – at udarbejde en samlet frikommune-
ansøgning om at blive udtaget til frikommunenetværk på
beskæftigelses- og integrationsområdet. Dette for at opnå
erfaring med en mere fleksibel og effektiv beskæftigelses-
indsats til gavn for borgere og for herigennem at imøde-
komme rækken af udfordringer på det nordjyske arbejds-
marked.
Forudsætningerne for at kunne lykkes som frikommunenet-
værk blev vurderet at være til stede, idet der i Nordjylland
er en mangeårig tradition for samarbejde og fælles indsats
gennem bl.a. KKR
1
- og RAR
2
-samarbejdet samt via samar-
bejdet i Business Region North Denmark
3
.
I efteråret 2016 blev den nordjyske ansøgning imødekom-
met positivt af Social- og Indenrigsministeriet og regerin-
gen, og de 11 nordjyske kommuner fik tilladelse til at danne
frikommunenetværket under temaet ”En mere fleksibel be-
skæftigelsesindsats, herunder også nytænkning af integra-
tionsområdet”.
De 11 deltagende kommuner er: Brønderslev, Frederikshavn,
Hjørring, Jammerbugt, Læsø
4
, Mariagerfjord, Morsø, Rebild,
Thisted, Vesthimmerland og Aalborg.
Netværket har de sidste 4 år ansøgt om i alt 24 frikommu-
neforsøg og fået helt/delvist tilsagn til 18 forsøg, der har
varieret i omfang og indhold. Nogle forsøg har omfattet
flere tusinde borgere og har involveret stort set alle nord-
jyske kommuner, mens andre forsøg har været afprøvet i
en enkelt kommune med under 100 borgere i målgruppen.
Gennem hele perioden har kommunerne været i dialog med
hinanden på administrativt, strategisk og politisk niveau,
ligesom Social- og Indenrigsministeriet
5
, VIVE (tidligere
KORA), Beskæftigelsesministeriet, STAR, RAR Nordjylland,
KL og øvrige Frikommunenetværk har været væsentlige
sparringspartnere.
Desuden har KKR Nordjylland på vegne af de nordjyske
kommuner løbende arbejdet for at udbrede de første erfa-
ringer fra forsøgene i form af møde med Beskæftigelsesmi-
nisteren i 2019, forelæggelse af de foreløbige erfaringer for
Folketingets Beskæftigelsesudvalg i 2019, samt udtalelser
til pressen. Dertil kommer, at kommunerne sammen eller
enkeltvist har udbredt erfaringerne gennem artikler, inter-
views, KL’s Beskæftigelsestræf 2018, Folkemødet 2019, KL’s
JobCamp 2019 mv. Alt sammen med henblik på at sikre ud-
bredelse om forsøgene og i sidste ende permanentgørelse
af forsøgene.
Derfor var det også med stor tilfredshed, at kommunerne
med den forenklede Lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats, der trådte i kraft 1. januar 2020, kunne se, at enkelte
forsøg var blevet permanentgjort.
1)
2)
3)
4)
5)
Kommune Kontakt Råd
Regionalt Arbejdsmarkedsråd
Forening bestående af de nordjyske kommuner og Region Nordjylland der sammen arbejder for at skabe vækst og udvikling i Nordjylland
Beskæftigelsesindsatsen for borgere i Læsø Kommune varetages af Frederikshavn Kommune, og derfor indgår Læsø i alle de forsøg, som Frederikshavn har deltaget i.
Social- og Indenrigsministeriet skiftede i forbindelse med den nye regeringsdannelse navn til Økonomi- og Indenrigsministeriet. I 2019 blev ministeriet omdøbt tilbage til Social- og
Indenrigsministeriet. I rapporten anvendes udelukkende betegnelsen Social- og Indenrigsministeriet for læsevenlighedens skyld.
Side 6
En mere fleksibel beskæftigelsesindsats
- herunder også nytænkning af integrationsområdet
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg
2306010_0007.png
Nærværende evaluering vidner dog om, at der er potentiale
for yderligere forenklinger af beskæftigelsesindsatsen, og
at kommunerne bør gives endnu friere rammer til at skabe
de bedste resultater til gavn for borgerne, samtidig med at
de kommunale ressourcer bruges mest optimalt på kerne-
opgaverne og ikke proceskrav.
Som det vil fremgå, er det få forsøg, hvor der kan doku-
menteres en direkte årsagssammenhæng mellem indsats
og resultater, hvilket ikke er unormalt på beskæftigelses-
området. Konjunkturer ændrer sig, der er tale om forbund-
ne kar, flere borgere indgår i flere forsøg (og projekter) mv.,
hvilket alt sammen har indflydelse på jobcentrenes resulta-
ter. Det er netværkets håb, at forsøgene trods mangel på
direkte evidens kan inspirere til fremadrettede lovændrin-
ger, idet det står klart, at forsøgene som minimum ikke har
gjort resultaterne ringere, samtidig med at såvel borgere,
som virksomheder og medarbejdere m.fl. oplever et mere
fleksibelt og meningsgivende samarbejde.
De mange evalueringer og denne rapport er blevet udarbej-
det i skyggen af corona-krisen, der skyllede ind over landet
i marts 2020, og som lukkede samtlige kommunale jobcen-
tre ned under den midlertidige dispensering af beskæfti-
gelsesindsatsen. Dette afholdte dog ikke de fleste kommu-
ner fra at fastholde kontakten med borgerne; enten digitalt
eller via telefon. Lige pludselig – og over night – deltog alle
landets jobcentre i en slags ”frikommuneforsøg”.
De mange erfaringer med digital og telefonisk kontakt, der
blev gjort under dispenseringen og også efterfølgende, da
jobcentrene måtte åbne op igen, har vist, at ikke kun de
nordjyske frikommuner ser en fordel ved et mere fleksi-
belt kontaktforløb. Det gør stort set alle landets jobcentre;
medarbejdere, ledere og borgere hvilket KL har vist gen-
nem flere undersøgelser
6
. Desuden viste nedlukningen af
landets jobcentre, at de kommunale jobcentre er deres op-
gave voksen. Selv da beskæftigelsesindsatsen var dispen-
seret, og der ikke var krav til kontakt til borgere, oprethold-
te jobcentrene kontakten. Det bør give stof til eftertanke,
og vidner om en ansvarlig kommunal beskæftigelsesind-
sats, der rent faktisk kan håndtere friere (eller som under
dispenseringen ingen) rammer, samtidig med at der leveres
en indsats til borgerne. Præcis som det har været tilfældet
under Frikommuneforsøg II i de nordjyske kommuner.
Endelig ønsker kommunerne, at frikommuneforsøg, der
ikke blev godkendt af daværende regering, men som fort-
sat kan være med til at afbureaukratisere og understøtte
en smidigere kommunal beskæftigelsesindsats, bør ses på
igen. Kommunerne har vist, at det er muligt at arbejde med
færre regler, uden det går ud over resultater eller kvalitet.
Dette bør bruges som afsæt for en samlet vurdering af be-
skæftigelseslovgivningen. Også på de områder, hvor der
ikke er gjort forsøg. Eksempelvis bør der ses på en model,
hvor samarbejdet med eksempelvis Klinisk Funktion base-
res på mere frihed, da kommunerne anser de bindinger,
der ligger i samarbejdet for omkostningstunge, ”forhalen-
de” og bureaukratiske. Dette er ærgerligt fordi, der generelt
er et godt samarbejde mellem de nordjyske kommuner og
Funktionen.
Læsevejledning
De mange forsøg er blevet evalueret i løbet af foråret/
sommeren 2020, og udgør mange siders vidnesbyrd om
forsøg, der har bidraget med ny viden, erfaringer og resul-
tater. Denne rapport indeholder ikke de fulde evalueringer,
men opsummerer de væsentligste resultater og erfaringer.
De enkelte evalueringer kan læses i deres fulde længde i
bilagsmappe 1.
I denne rapport indgår dels et kapitel, der beskriver pro-
cessen omkring etablering af frikommunenetværket, og
erfaringerne med at være netværk, og dels en række ka-
pitler hvori de enkelte forsøg kort opsummeres, herunder
beskrivelse af forsøgets indhold, forsøgets målgruppe samt
forsøgets resultater, erfaringer og anbefalinger.
Forsøgene er i sit indhold forskellige, og spænder vidt for
så vidt angår målgrupper og indsatser. Der er dog allige-
vel fællesnævnere på tværs af forsøgene, og derfor synlig-
gør denne rapport de tværgående pointer og erfaringer på
tværs af forsøgene.
De mange frikommuneforsøg kan overordnet opdeltes i
1)
forsøg der enten minimerer eller fjerner unødvendige pro-
ceskrav
eller 2)
forsøg der bidrager med nye indsatser.
6) KL undersøgelse: ”Undersøgelse af de lediges oplevelse af kontakten med jobcentrene under nedlukningen”, KL undersøgelse i samarbejde med Dansk Socialrådgiverforening og HK
Kommunal ” Medarbejderundersøgelse om erfaringerne under corona”, samt KL undersøgelse ”Jobcentrenes indsats under suspensionen af beskæftigelsesindsatsen grundet Covid-19”.
En mere fleksibel beskæftigelsesindsats
- herunder også nytænkning af integrationsområdet
Side 7
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg
2306010_0008.png
Forsøgene, der minimerer eller fjerner proceskrav, er yder-
ligere grupperet under følgende overskrifter;
Samtale/bor-
germødet, Rehabiliteringsteams/Lægeattester
samt
Virk-
somhedsrettede indsatser.
De øvrige forsøg, der tilføjer
nyt til beskæftigelsesindsatsen, er grupperet under –
Nye
indsatser
Rapportens opbygning er derfor systematiseret i følgende
fire temaer:
Færre proceskrav – i samtale og borgermødet
• Færre proceskrav – i rehabiliteringsteams og med
lægeattester
• Færre proceskrav – i den virksomhedsrettede indsats
• Nye indsatser i beskæftigelseslovgivningen – hjælp til
psykologbehandling og iværksætteri
I afsnittet
17 aktive forsøg fordelt på de deltagende
kommuner
er oplistet hvilke forsøg, der indgår i de fire
tematikker.
Inden for hvert tema er forsøgene beskrevet i en rækkeføl-
ge, hvor forsøg der anbefales at blive permanentgjort kom-
mer først, dernæst beskrives de forsøg, som allerede helt
eller delvist er omsat til gældende lov pr. 1. januar 2020,
og endelig beskrives de forsøg, som har været anvendt i
meget lille omfang, og hvor evalueringen ikke bidrager med
valid data eller tilstrækkelig erfaring.
De enkelte evalueringer kan læses i deres fulde længde i
bilagsmappe 1. Bilag til evalueringerne er samlet i bilags-
mappe 2.
Rapportens kapitler
Kapitel 1
indeholder indledning og læsevejledning, her-
under de 4 tematikker som forsøgene grupperes i.
Kapitel 2
opsamler og formidler hovedkonklusioner og er-
faringer fra evalueringerne samt fra frikommunenetværket.
Kapitel 3
bidrager med en beskrivelse af processen om-
kring frikommuneansøgningerne, tilbagemeldingerne fra
Social- og Indenrigsministeriet samt organiseringen af det
nordjyske netværk. Desuden belyses den organisatoriske
og politiske læring ved at være et nordjysk frikommune-
netværk i dette kapitel, hvordan samarbejdet med eksterne
samarbejdspartnere er blevet oplevet, og der gives et over-
blik over, hvilke forsøg der helt eller delvist blev permanent-
gjorte i forbindelse med ikrafttrædelse af den forenklede
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats pr. 1. januar 2020.
Kapitel 4
indeholder de forsøg, der handler om
Færre
proceskrav – i samtale og borgermødet.
De beskrives kort
med fokus på indhold, målgruppe samt resultater, erfarin-
ger og anbefalinger. Desuden beskrives tværgående poin-
ter og resultater samt netværkets anbefalinger for disse
forsøg.
Kapitel 5
indeholder de forsøg, der handler om
Færre
proceskrav – i rehabiliteringsteams og lægeattester.
De beskrives kort med fokus på indhold, målgruppe samt
resultater, erfaringer og anbefalinger. Desuden beskrives
tværgående pointer og resultater samt netværkets anbefa-
linger for disse forsøg.
Kapitel 6
indeholder de forsøg, der handler om
Færre
proceskrav – i den virksomhedsrettede indsats.
De beskri-
ves kort med fokus på indhold, målgruppe samt resultater,
erfaringer og anbefalinger. Desuden beskrives tværgående
pointer og resultater samt netværkets anbefalinger for dis-
se forsøg.
Kapitel 7
indeholder de forsøg, der handler om
Nye ind-
satser i beskæftigelseslovgivningen – hjælp til psykologbe-
handling og iværksætteri.
De beskrives kort med fokus på
indhold, målgruppe samt resultater, erfaringer og anbefa-
linger. Desuden beskrives tværgående pointer og resultater
samt netværkets anbefalinger for disse forsøg.
Side 8
En mere fleksibel beskæftigelsesindsats
- herunder også nytænkning af integrationsområdet
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg
2306010_0009.png
2 / De opsummerede erfaringer og
anbefalinger fra frikommunenetværket
I dette kapitel opsummeres de erfaringer og anbefalinger,
som frikommunenetværket gerne vil bidrage med. Dels ba-
seret på forsøgene og dels baseret på det at være et fri-
kommunenetværk.
De nordjyske kommuner havde en mission med at deltage i
Frikommuneforsøg II i perioden 2016-2020; At bidrage med
viden og erfaringer til en enklere kommunal beskæftigel-
sesindsats med færre regler og proceskrav og med flere
frihedsgrader i kerneopgaven med samme eller bedre kva-
litet.
Dette har resulteret i mange nordjyske frikommuneforsøg,
der hver har prøvet kræfter med nye muligheder, nye ind-
satser, færre proceskrav og flere meningsskabende indsat-
ser for såvel borgere som medarbejdere. Nogle forsøg har
været store, har omfattet alle eller størstedelen af kom-
munerne, og kommer ud med solid viden til brug fremad-
rettet. Andre forsøg har været mindre, har involveret en
eller få kommuner, har ikke solid viden og resultater, men
bidrager alligevel til det samlede billede; At det kan lade sig
gøre at sætte den kommunale beskæftigelsesindsats fri fra
statslige regler og krav og fortsat opnå resultater og få løst
kerneopgaverne med mindre administration og bureaukrati
samtidig med, at medarbejdere oplever større fagligt råde-
rum, og borgere oplever en indsats, der giver mening, og
som tager afsæt i deres individuelle situation.
Forsøgene og de større friheds-
grader har generelt set øget
tilfredsheden blandt borgerne,
hvor meningsskabelsen har været
en motiverende faktor
Forsøgene og de større frihedsgrader
har på samme vis øget tilfredsheden
blandt virksomheder, læger og
A-kasser
Endelig har forsøgene og de
større frihedsgrader i høj grad
motiveret medarbejderne i jobcentrene,
som i højere grad har anvendt deres
faglighed til en meningsfuld indsats
i dialog med borgere,
virksomheder m.fl.
Forsøgene og de større frihedsgrader
har forbedret eller i hvert fald
fastholdt jobcentrenes resultater
som hidtil
Forsøgene og de større frihedsgrader
har givet mulighed for bedre
ressourcefordeling ift. at understøtte
de, der har mest brug for hjælp og i
forhold til at kunne sætte flere
indsatser i værk – tidligere
Derfor er det de nordjyske
kommuners klare anbefaling, at
resultaterne og erfaringerne fra
det nordjyske frikommuneforsøg på
beskæftigelsesområdet bruges som
direkte inspiration til endnu flere
forenklinger i beskæftigelses-
lovgivningen
Nedenfor bidrager kommunerne med flere konkrete erfarin-
ger og anbefalinger, der vurderes at give mening i en frem-
adrettet forenkling af lovgivningen – med færre proceskrav
og mere frihed. Resultater og erfaringer fra de enkelte for-
søg kan ses i kapitlerne 4-7. Evalueringerne i deres fulde
længde kan desuden læses i bilagsmappe 1.
De opsummerede erfaringer
og anbefalinger fra frikommunenetværket
Side 9
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg
2306010_0010.png
Evalueringerne
Der har i forsøgsperioden været 17 aktive frikommunefor-
søg
7
i de nordjyske kommuner, som er blevet evalueret i
foråret 2020. Evalueringerne er kategoriseret under 4 over-
ordnede temaer, og anbefalingerne baseres i høj grad på
resultater og erfaringer på tværs af forsøgene inden for
samme kategorisering. Det drejer sig om følgende:
Færre proceskrav – i samtale og borgermødet
1. Formkrav ved lovpligtige samtaler (forsikrede ledige)
2. Formkrav ved lovpligtige samtaler (øvrige målgrupper)
3. Ledighedsydelse – fritagelse for revurdering i 12. måned
inden for 18 måneder
4. Fritagelse for at opdatere indsatsplanens tilbud hver 6.
måned
5. Fleksible rammer for uddannelse
6. Lempede mentorregler
7. Fleksibelt kontaktforløb for integrationsborgere
8. Færre opfølgninger ifm. førtidspensionister i job med
løntilskud
9. Fritagelse for uddannelsespålæg til visse unge
Færre proceskrav
– i rehabiliteringsteams og med lægeattester
1. Rehabiliteringsteams – JAF-sager og LÆ265
2. Forenkling af bevillingsgrundlaget for revalidering
3. Differentiering i valg af lægeattester på
sygedagpengeområdet
4. Forlængelse af ressourceforløbssager
Færre proceskrav
– i den virksomhedsrettede indsats
1. Fleksibilitet ift. forholdskravene
2. Fleksible rammer for løntilskud og jobrotation
3. Lempede forholdstalskrav ift. ledighedsydelsesmodta-
gere i virksomhedspraktik
Nye indsatser i beskæftigelseslovgivningen
– hjælp til psykologbehandling og iværksætteri
1. Forsøg med mikrolån
2. Forsøg med iværksætteri for dimittender
3. Forsøg med psykologbehandling
Anbefalinger og erfaringer
fra forsøg vedr. færre
proceskrav – i samtale og
borgermødet
Samtalen og borgermødet er to væsentlige hjørnesten i
beskæftigelsesindsatsen og derfor ses også, at mange af
frikommuneforsøgene netop har haft fokus på at afprøve
nye måder at tilgå borgerne på i samtalen og i mødet med
borgerne. Det er der kommet en læring og viden ud af,
og i dette afsnit kommer netværket med sine anbefalinger
baseret på den læring og de resultater, som forsøg på dette
område har bidraget med.
Færre proceskrav er godt for borgere
og medarbejdere – minimer og
fjern dem fra lovgivningen
Forsøgene, der har arbejdet med færre proceskrav i sam-
talen og borgermødet, har på hver sin måde bidraget med
viden om, at
borgere og medarbejdere er tilfredse eller
meget tilfredse
med de færre proceskrav, de færre regler
for reglernes skyld og for de friere og mere individuelt til-
passede muligheder.
I samtaleforsøget for forsikrede ledige
er
tilfredsheden
helt tydelig hos medarbejderne,
hvor langt de fleste har
vurderet, at deres arbejde er blevet
mere fagligt funde-
ret, mindre administrativt tungt og mere motiverende
og har bidraget til, at ressourcer har kunnet bruges, der
hvor det gav mening. Og
også a-kasserne har tilkende-
givet, at det har givet meget mere mening for borgere
og for deres ressourceforbrug.
Borgere er også tilfredse.
Evalueringen viser det dog ikke
helt så tydeligt som med medarbejdere. Dette skyldes, at
der er en stor omsætning på denne målgruppe, og derfor
har mange borgere ikke kenskab til og kan ikke sammenlig-
ne indsatsen før forsøget, og efter det er igangsat.
Erfaringerne fra særligt samtaleforsøgene, men også
for-
søget om revurdering af ledighedsydelsesmodtagere
på et
lovfastsat tidspunkt, læner sig op af de undersøgelser, som
KL, i forbindelse med corona-erfaringerne fra foråret 2020,
7) Der er to forsøg under forsøget med Formkrav ved lovpligtige samtaler. Ét vedr. forsikrede ledige og ét vedr. øvrige målgrupper. De to forsøg udspringer af samme ansøgning og de
samme lovhjemler, hvorfor de tælles som et forsøg, men er blevet implementeret og evalueret særskilt som to forsøg
Side 10
De opsummerede erfaringer
og anbefalinger fra frikommunenetværket
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg
2306010_0011.png
har udarbejdet. At medarbejdere og borgere er mere til-
fredse, når indsatsen gøres fleksibel og i større grad bliver
individuelt tilpasset.
Samtaler skal også fremadrettet kunne
afholdes telefonisk eller digitalt
Såvel frikommunernes forsøg, som erfaringerne fra be-
skæftigelsesindsatsen under corona-perioden, har vist, at
de digitale samtaler bør være kommet for at blive.
De bidrager med meget mere fleksibilitet for den enkelte
borger og
tager højde for de livssituationer,
der taler
for, at samtalen med jobcentret bør foregå telefonisk eller
digitalt; eksempelvis angst for at forlade eget hjem, store
afstande i kommunen, borgere i delvis beskæftigelse, og
som mindst muligt skal ”forstyrres” i deres ansættelse, mv.
Desuden viser evalueringerne, at færre regler omkring af-
holdelse af samtalerne i jobcentret bidrager til en
langt
bedre ressourcefordeling hos de kommunale medar-
bejdere,
der kan anvende deres faglighed til at vurdere,
hvornår samtaler bør afholdes personligt og andre gange
kan afholdes telefonisk, fordi der eksempelvis er lagt en
god plan. De timer, der herved frigives, vil kunne benyttes til
de borgere, der har brug for lidt mere støtte og vejledning.
ninger.
Et eksempel herpå er fra forsøget med
revurdering
af ledighedsydelsesmodtagere,
som vidner om, at borger
skal deltage i en række møder, der er overlappende, hed-
der noget forskelligt, og ligger på forskellige ukoordinerede
tidspunkter i forløbet samt udspringer af forskellige lovgiv-
ninger. Disse forskellige møder kan være svære for borger
at forstå eller adskille fra hinanden. Og eneste resultat er
utryghed hos borger – og et unødigt ressourceforbrug hos
jobcentrets medarbejdere.
Anbefalinger og erfaringer
fra forsøg vedr. Færre pro-
ceskrav – i rehabilitering-
steams og med lægeattester
Reglerne om rehabiliteringsteams fra 2013 tilføjede ufor-
holdsmæssigt mange proceskrav og regler til et i forvejen
detailstyret beskæftigelsesområde. Desuden lagde det pres
på de praktiserende læger i Nordjylland, som i forvejen led
af lægemangel. Forsøgene på området viser dog, at der
kan gives mere meningsgivende forløb for borgere uden at
gå på kompromis med resultaterne. Dette bør resultere i
regelforenkling af området.
Harmoniser lovgivningen endnu mere
Desuden vil der fra frikommunenetværket lyde en opfor-
dring til, at
man endnu engang kigger beskæftigelses-
lovgivningen igennem og vurderer om alle de mange
proceskrav,
som kan opleves forskellig fra målgruppe til
målgruppe, giver mening. Erfaringerne fra
forsøget med
opfølgning på førtidspensionister i løntilskud
viser indika-
tioner på, at de i lighed med fleksjobbere kan få opfølgnin-
ger hvert 2�½ år, uden dette har betydning for deres ansæt-
telse. Visse regler bør forenkles og harmoniseres.
Smidigere regler og færre proceskrav
til lægeattester og rehabiliteringsteams
går ikke ud over resultaterne
Evalueringerne har vist, at ikke alle sager nødvendigvis skal
forelægges for rehabiliteringsteamet for at skabe gode resul-
tater, og at muligheden for fleksibilitet i sagsforløbet har vist
at give plads til mere fagligt skøn til glæde for borgerne. Så-
ledes viser eksempelvis
forsøget med rehabiliteringsteams,
og herunder jobafklarings-forsøg og lægeattest-forsøg,
at
der i forsøgsperioden er opnået en
kortere varighed
i jo-
bafklaringsforløbene, og at forsøget samlet set har
bevaret
beskæftigelseseffekten
for andelen af borgerne, som ef-
terfølgende har opnået beskæftigelse eller deres beskæfti-
gelsesgrad. Dette skal sammenholdes med, at kommuner og
borgere har opnået en række
procesmæssige forenklinger
og besparelser til mødeaktivitet.
Frikommunerne har gen-
nem færre proceskrav og indsatser vist, at de kan fastholde
graden af beskæftigelse. Det indikerer, at kommunerne med
fritagelsesmuligheden har skabt en
mere enkel og smidig
sagsbehandling uden at gå på kompromis med resulta-
terne og kvaliteten af kerneydelsen over for borgeren.
Ryd op i de mange regelsæt,
der er overlappende og skaber
forvirring for borger
Med den forenklede Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
blev der luset ud i nogle af de mange regler, der gennem
årene er kommet til som knopskydning på knopskydning.
Frikommunenetværket vurderer, at der er
grundlag for
yderligere regelforenklinger, også på tværs af lovgiv-
De opsummerede erfaringer
og anbefalinger fra frikommunenetværket
Side 11
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg
2306010_0012.png
Fjern de krav, der fører til over-
sagsbehandling og ”one-size-fits-all”
og lad kommunerne give en
værdig og individuelt tilpasset
sagsbehandling til alle
Reglerne i forbindelse med rehabiliteringsteams og læge-
attester bør gøres smidigere og mere fleksible til gavn for
borgere og af hensyn til den bedste ressourceudnyttelse i
kommunerne.
Det er ikke værdigt, at alle borgere
skal
behandles ens, når deres sager ikke er ens. Derimod
ska-
ber det mening, at den kommunale sagsbehandler ser
den enkelte,
træffer afgørelser, der passer til den enkeltes
sag, og at de mange proceskrav, der er indviklede og svære
at forklare borgerne, og som fordyrer og forlænger visse
sager, en gang for alle fjernes. Det viser evaluering af for-
søgene med rehabiliteringsteams og lægeattester.
Anbefalinger og erfaringer
fra forsøg vedr. Færre
proceskrav – i den virksom-
hedsrettede indsats
Hvis vi skal lykkes med at skabe plads på arbejdsmarke-
det til nogle af de mest udsatte borgere længst væk fra
arbejdsmarkedet og i det hele taget understøtte virksom-
hederne, så bør der også regelforenkles i reglerne for de
virksomhedsrettede indsatser.
Forholdstalskravene bør følge
med tiden
De seneste år er der skabt større og større viden om, at
en virksomhedsrettet indsats er medvirkede til at skabe
progression, udvikling og måske ordinære timer for selv
borgere med vanskelige vilkår, psykisk sårbarhed, langvarig
offentlig forsørgelse mv. For at kunne lykkes med at skabe
rette match mellem udsatte borgere langt fra arbejdsmar-
kedet og de virksomheder, der rent faktisk har lyst til at
bidrage og tage et socialt ansvar, er der
behov for, at
lovgivningen understøtter – og ikke spænder ben for
– dette.
For de deltagende kommuner i
frikommuneforsøg
med forholdstal
virker dette dog ikke til at være tilfældet
med lovgivningen, som den ser ud i dag. For kravene om
forholdstal, som skal medvirke til, at der ikke sker fortræng-
ning af ordinær arbejdskraft på arbejdsmarkedet, synes at
være tænkt og udarbejdet i en tid, hvor en virksomhedsret-
tet indsats i langt højere grad end i dag rimede på jobpa-
rate ledige. Og her havde reglerne om forholdstal til fulde
sin berettigelse. Men i dag hvor ønsket er, at selv borgere,
der reelt ikke udgør en arbejdskraft, og hvor virksomheden
formentlig i en relativ lang periode vil investere mere i tid
og støtte, end de får igen i reelt udført arbejde, så er tiden
inde til at se på reglerne om forholdstal. Dette understøttes
af
forsøget med forholdstal.
Lad beslutningen om at indhente
lægeattester bero på et
kommunalt skøn
Kravet om at indhente den obligatoriske lægeattest (LÆ
285) i forbindelse med sygedagpengesager er allerede ble-
vet ophævet med ny lov pr. 1. januar 2020. Med afsæt i eva-
lueringerne af de frikommuneforsøg, hvor der har kunnet
undlades at indhente lægeattester, bør der nu tages næste
skridt.
Fjern alle regler om obligatoriske lægeattester
og
lad faglige skøn
danne grundlag for indhentelse af læ-
geattester. Således bør de færre proceskrav omkring læ-
geattester, som er indført på sygedagpengeområdet, også
gælde i sager om eksempelvis revalidering, sager der ud-
redes i forhold til jobafklaringsforløb, førtidspension, res-
sourceforløb mv.
Lad kommunerne spare penge på at
undlade de obligatoriske lægeattester
Ikke alene har det vist sig, at sagsgange bliver smidigere,
og sager ikke forlænges unødigt, mens der ventes på en
obligatorisk lægeattest. Det har også vist sig, at kommu-
nerne i de fire forsøg med lægeattester
har brugt 12,2 mio.
kr. mindre på de obligatoriske attester.
Penge, der har
kunnet anvendes på at
rekvirere mere relevant lægelig
dokumentation,
eller som har gjort det muligt for kommu-
nerne at anvende pengene til andre indsatser for borgere.
Giv jobrotationsordningen et boost
En velkvalificeret arbejdsstyrke er nu og på sigt altafgøren-
de for virksomhederne. I takt med en faldende arbejds-
styrke er der derfor løbende behov for at se redskaber til
opkvalificering og efteruddannelse af beskæftigede efter i
sømmene. Kommunernes afsæt for at deltage i
Forsøget
med jobrotation
var bl.a. en oplevelse af, at grænsen på 26
Side 12
De opsummerede erfaringer
og anbefalinger fra frikommunenetværket
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg
2306010_0013.png
ugers ledighed for en jobrotationsvikar kunne være med-
virkende til, at virksomheder undlod at sætte efteruddan-
nelse af deres beskæftigede medarbejdere i gang – fordi
de simpelthen ikke kunne få den rette jobrotationsvikar.
Grænsen med de 26 ugers ledighed giver mening, hvis man
alene ønsker at understøtte, at ledige på vej mod lang-
tidsledighed kommer i spil til et jobrotationsvikarjob.
Men
forsøget med jobrotation
har vendt jobrotationsord-
ningen ”rundt”
og har taget afsæt i en anden
præmis;
at virksomhederne har behov
for en vikar, mens deres
egne medarbejdere er på efteruddannelse. I det lys
vil én
ledig – uanset ledighedslængde – være én ledig min-
dre i ledighedskøen,
ligesom virksomheder vil opleve en
god virksomhedsservice og få løst deres udfordring. Derfor:
Fjern reglerne om ledighedslængde og lad jobcentre-
ne understøtte virksomhederne bedst muligt.
kan understøtte de få, der har ideer, og lovgivningen
bør bidrage til den samlede tilgang af iværksættere.
Psykologbehandling i jobcentret
bør permanentgøres
Forsøget med psykologbehandling
bør permanent-
gøres,
så kommunerne har mulighed for at integrere be-
handling og beskæftigelsesindsatsen for sårbare borgere.
Det
skaber sammenhæng
for den enkelte og er
i tråd
med intentionerne om en helhedsorienteret indsats
i kommunerne.
Desuden bør erfaringerne udbredes, så
det bliver
alle udsatte borgere,
der kan tilbydes psyko-
logbehandling.
Ny viden er opstået
– brug den fremadrettet
Forsøgene har på hver sin måde bidraget med ny viden og
resultater. På forhånd var forventede resultater og effek-
ter beskrevet.
Undervejs og med evalueringerne er der
kommet ny viden til,
som ikke var en del af de oprindelige
frikommune-ansøgninger, men som kommunerne anbefa-
ler, der kigges nærmere ind i.
Således har der i
forsøget med psykologbehandling
vist
sig behov for at kunne
fortsætte behandlingen, selvom
borgere overgik til anden ydelse eller beskæftigelse,
som positiv følge af forsøget. Dette for at
kunne fasthol-
de den positive progression,
som indsatsen havde bi-
draget med. Dette har været medvirkende til lavt tilbagefald
fra gruppen. På samme vis har der vist sig behov for flere
samtaler end det antal samtaler, som forsøget lagde op til.
Endelig vurderes forsøget udvidet til flere målgrupper.
På samme vis
har forsøget med iværksætteri for dimitten-
der
bidraget med viden om, at det er positivt med fritagelse
for rådighed, mens borger deltager i et iværksætterforløb,
og at
friholdelsesperioden med fordel bør fortsætte
nogle måneder efterfølgende,
så konsolidering af virk-
somheden kommer helt på plads. Den sidste del var ikke
med i forsøget, men dette vurderes relevant i en fremad-
rettet permanentgørelse af forsøget.
Endelig anbefales det for
forsøget med mikrolån,
at det
kun er borgere, hvor forretningsplaner samt personli-
ge og faglige kompetencer vurderes at bidrage til ren-
Anbefalinger og erfaringer
fra forsøg vedr. Nye indsat-
ser i beskæftigelseslovgiv-
ningen – hjælp til psykolog-
behandling og iværksætteri
Der er i frikommuneforsøget gjort forsøg med helt nye
”redskaber i værktøjskassen” som et supplement til de al-
lerede eksisterende i beskæftigelseslovgivningen. Dette for
at afprøve, om der, ved at gå helt nye veje, kunne opnås
resultater, der ellers ikke vurderedes at kunne være tilveje-
bragt. Netværket anbefaler følgende med afsæt i resultater
og erfaringerne.
Lad beskæftigelseslovgivningen
understøtte iværksætteri
Forsøgene med iværksætteri for dimittender og mikrolån
har vist, at ved at
understøtte ledige til at udleve deres
iværksætter-idé
så bidrager det ikke blot til selvforsørgel-
se for den enkelte, men i visse tilfælde også til jobskabel-
se. Iværksættere er med til at skabe effektiv konkurrence i
økonomien ved at udvikle nye løsninger og udfordre eksi-
sterende virksomheder til også at forny sig. Derfor er der
i Danmark brug for en vedvarende tilgang af iværksættere.
Forsøgene har vist, at målgruppen af ledige med bæredyg-
tige ideer måske ikke er den største. Ikke desto mindre er
der behov for, at også beskæftigelseslovgivningen
De opsummerede erfaringer
og anbefalinger fra frikommunenetværket
Side 13
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg
2306010_0014.png
table virksomheder,
der kan blive omfattet af reglerne
fremadrettet.
Borger bliver mødt på deres behov
og drømme – det er værdigt og
giver mening
Ens for de tre forsøg gælder det, at borgers
behov og/
eller drømme er med til at sætte retning for indsat-
sen.
Dette gør sig gældende, hvad enten det er borgers
iværksætterdrøm om at åbne en fotovirksomhed, eller det
er borgers behov for psykologbehandlende samtaler for at
blive fastholdt efter en sygemelding. I de surveys, der er
udarbejdet i forbindelse med forsøgene, ses det tydeligt,
hvor stor betydning det har for medarbejderne i jobcentret,
at de har mulighed for at give den indsats, der netop giver
mening for borger.
Yderligere står det tydeligt frem, at
jobcentrets tro på borger og mulighed for at støtte
borger i den ønskede retning er meningsgivende og
motiverende for borger.
Erfaringer fra
frikommunenetværket
Ud over erfaringer og resultater fra forsøgene har de nord-
jyske kommuner også opnået brugbare viden og erfaringer
ved at indgå i netværk med hinanden, ved at deltage i de
mange forsøg og i samarbejdet med eksterne samarbejds-
partnere. Alt sammen rammesættende og en forudsætning
for at kunne arbejde med de konkrete forsøg i kommuner-
ne. Det er erfaringer, der dels har tjent som brugbare er-
faringer kommunerne imellem i frikommuneperioden, og
dels kan indgå som relevant viden og pointer til fremtidige
netværk og forsøg.
• Det har været vigtigt, at kommunerne har
kendt til
hinanden
i forvejen og har stået med nogle af de sam-
me udfordringer.
• Det har været
afgørende at være flere kommuner
sammen,
da det har givet vægt og tyngde til ansøg-
ningerne, har fordelt ressourcetrækket på flere, og har
sikret en større grad af kvalitet i ideerne og ansøgnin-
gerne. Man er dermed kommet længere med forsøgene
ved at være flere, end det vurderes, at man ville være
kommet alene.
• Det har været
afgørende med en koordinator,
der
løbende har holdt fokus på forsøgene og bidraget med
løbende orientering og involvering mellem det admini-
strative, ledelsesmæssige og politiske led.
• Det har været afgørende
med bredt ejerskab
i hele
netværket og, at de enkelte kommuner har
haft frihed
til at deltage
i de forsøg, de ønskede.
• Samarbejdet med Frikommune II har været
et Fyr-
tårnsprojekt i
Nordjylland, der har skabt tættere
samarbejde – også på
andre områder
end frikommu-
neforsøgene.
• Det skal være
enighed om værdien
af frikommunefor-
søg
– også på Christiansborg.
• Forsøgene har
gavnet borgere og medarbejdere
Erfaringer med at deltage i
få/mange forsøg og i små/store
forsøg
Deltagelsen i Frikommuneforsøg II og de enkelte forsøg har
varieret fra kommune til kommune, og forsøgene varierer
således, hvad angår antallet af kommuner, der har deltaget
i de enkelte forsøg, ligesom de enkelte kommuner har væ-
ret med i få eller mange forsøg. Erfaringerne er:
• Deltagelse i
forsøg kræver ledelsesmæssigt fokus
fra start til slut
Overvej antallet
af forsøg. Overvej om ressourcerne
er til mange eller få forsøg
• Evalueringsdesigns er vigtige – men det kan stadig være
vanskeligt at påvise sammenhænge
mellem forsøge-
ne og resultaterne
Erfaringer med at være nordjysk
netværk
Repræsentanter fra de nordjyske kommuner har peget på
en række vigtige pointer ved at deltage som netværk i Fri-
kommuneforsøg II. Der peges på:
Side 14
De opsummerede erfaringer
og anbefalinger fra frikommunenetværket
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg
2306010_0015.png
3 / Proces, organisatoriske rammer
samt erfaringer
I dette kapitel beskrives processen omkring frikommunean-
søgningerne, tilbagemeldingerne fra Social- og Indenrigs-
ministeriet, herunder gentagne afslag på forsøg inden for
integrationsområdet, samt organiseringen af det nordjy-
ske netværk. Desuden indeholder dette kapitel væsentlige
pointer omkring den organisatoriske og politiske læring ved
at være et nordjysk frikommunenetværk samt et overblik
over, hvilke forsøg der helt eller delvist blev imødekommet
via den forenklede Lov om en aktiv Beskæftigelsesindsats,
som trådte i kraft 1. januar 2020.
Social- og Indenrigsministeriets tidsplan
2016
Juni:
Ansøgningsfrist 1. juni
Kommunerne ansøger om at danne
frikommunenetværk
Oktober:
Udpegning af frikommunenetværk
December:
Frist 1. december
Første runde ansøgninger fra de udvalgte
frikommunenetværk om nye forsøgshjemler
2017
April:
Fremsættelse af lovforslag 1
(rammelov + forsøgshjemler
Maj:
Frist 1. maj
Anden runde ansøgning fra du udvalgte fri-
kommunenetværk om nye forsøgshjemler
Juli:
Lovforslag 1 - ikrafttrædelse
Oktober:
Fremsættelse af ændrings-lovforslag II
November:
Frist 1. november - tredje runde
ansøgninger fra de udvalgte frikommunenet-
værk om nye forsøgshjemler
2018
Januar:
Ændringslov II - ikrafttrædelse
April:
Fremsættelse af ænddrings-lovforslag III
Juli:
Ændringslov III - ikrafttrædelse
Oktober:
Forsøg skal være iværksat
senest den 1. oktober 2018
2019
2020
December:
Evaluering af frikommuneforsøg
sendes til Økonomi- og Indenrigsministeriet
senest d. 31. december 2020
December:
Frikommuneforsøgsperioden
løber ud d. 31. december 2021
Proces
Med Social- og Indenrigsministeriets udnævnelse af det
nordjyske frikommunenetværk i 2016 havde de nordjyske
kommuner mulighed for at ansøge ministeriet og Regerin-
gen om konkrete forsøg.
Særligt i perioden ultimo 2016 til medio 2018 var kommu-
nerne optagede af dels at udfærdige beskrivelser og an-
søgninger til konkrete forsøg, og dels efterfølgende – ved
helt eller delvist tilsagn – at udvikle og implementere forsø-
gene, herunder at få godkendt evalueringsdesigns.
Som det fremgår af tidslinjen til højre, var der tilrettelagt 3
ansøgningsrunder; 1. december 2016, 1. maj 2017 og 1. no-
vember 2017 med dertilhørende lovprocesser i Folketinget.
2021
Proces, organisatoriske rammer samt erfaringer
Side 15
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg
2306010_0016.png
Proces ved
første ansøgningsrunde
Ved første ansøgningsrunde den 1. december 2016 blev der
ansøgt om i alt 7 forsøg. I tabellen nedenfor kan ses hvilke,
samt hvilke kommuner der ansøgte.
Tabel 1: Forsøgsansøgninger ved første ansøgningsrunde
Forsøg
Mikrolån
Arbejdsmarkedserfaring for udsatte ledige
ved gunstigere fradrag for lønindtægt
Mulighed for at fremme iværksætteri hos dimittender
og integrationsborgere
Formkrav ved lovpligtige samtaler
Ansøgende kommuner
Aalborg
Aalborg
Frederikshavn/Læsø, Thisted, Jammerbugt og Aalborg
Rebild, Thisted, Frederikshavn/Læsø, Aalborg, Hjørring,
Mariagerfjord, Brønderslev, Jammerbugt og Vesthimmerland
Jammerbugt, Vesthimmerland og Thisted
Frederikshavn/Læsø og Jammerbugt
Frederikshavn/Læsø, Hjørring og Jammerbugt
Fleksibilitet i forhold til forholdstalskravene
Fleksible rammer for uddannelse
Et individuelt og fleksibel integrationsprogram
Den 1. februar 2017 fik kommunerne svar fra Social- og In-
denrigsministeriet. I brevet fremgik, at regeringen helt eller
delvist imødekom fire af syv ansøgninger. Det drejede sig om:
• Mikrolån, delvist tilsagn idet målgruppen blev reduceret
ift. Aalborg Kommunes ønske om en bredere målgruppe
• Formkrav ved lovpligtige samtaler, fuldt tilsagn
• Fleksibilitet i forhold til forholdstalskravene, fuldt tilsagn
• Fleksible rammer for uddannelse, fuldt tilsagn
I forhold til de 3 øvrige ansøgninger var svaret, at Regerin-
gen ønskede en nærmere afklaring af to af de tre ansøg-
ninger, som ikke i første omgang blev imødekommet, frem
mod næste ansøgningsrunde. Det drejede sig om ansøg-
ningen om Arbejdsmarkedserfaring for udsatte ledige ved
gunstigere fradrag for lønindtægt samt ansøgningen om
Mulighed for at fremme iværksætteri hos udvalgte målgrup-
per (dimittender og integrationsydelsesmodtagere).
Begrundelsen for afslaget på ansøgningen om arbejdsmar-
kedserfaringer var, at ansøgningen mindede om et igang-
værende forsøg, der på daværende tidspunkt var ved at
blive evaluereret. Social- og Indenrigsministeriet ønskede
resultaterne herfra, inden man ville tage stilling til en lig-
nende frikommuneansøgning. Aalborg Kommune frafaldt
sidenhen ønsket om dette forsøg.
I forhold til ansøgningen om iværksætteri ønskede rege-
ringen ikke at give mulighed for at fremme iværksætteri
hos modtagere af integrationsydelse. Begrundelsen var, at
forsøget stred mod helt centrale elementer i regeringens
politik på integrationsområdet. I brevet fremgik derfor, at
kommunerne skulle afklare, hvorvidt det var relevant at lave
forsøg alene for målgruppen dimittender.
Side 16
Proces, organisatoriske rammer samt erfaringer
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg
2306010_0017.png
Det sidste forsøg vedrørende et individuelt og fleksibel in-
tegrationsprogram blev fuldt afvist. Igen med begrundelse
om, at forsøget stred mod helt centrale elementer i rege-
ringens politik på integrationsområdet.
På møde den 3. februar 2017 mellem repræsentanter for
de nordjyske kommuner, STAR, Social- og Indenrigsministe-
riet, KL, AMK Midt-Nord og KORA (nuværende VIVE) blev
tilbagemeldingen fra Regeringen drøftet. Der blev her ind-
gået aftale om, at iværksætterforsøget kunne godkendes i
så fald, det kun omfattede ledige dimittender. Aalborg og
Frederikshavn tilkendegav ønske om at gå videre med det
reducerede forsøg, og derfor blev der også givet tilsagn til
dette.
I løbet af foråret og sommeren blev lovhjemlerne udarbej-
det og vedtaget, mens kommunerne arbejdede med udar-
bejdelse af evalueringsdesigns til og implementering af de
fem forsøg. Disse kunne formelt påbegyndes d. 1. juli 2017.
Se svar fra Social- og Indenrigsministeriet i bilagsmappe 2.
Proces ved
anden ansøgningsrunde
De nordjyske kommuner sendte i forbindelse med anden
ansøgningsrunde d. 1. maj 2017 fire frikommuneansøgnin-
ger til Social- og Indenrigsministeriet.
Tabel 2: Forsøgsansøgninger ved anden ansøgningsrunde
Forsøg
Rehabiliteringsteams, herunder delansøgningerne
a) Fritagelse fra krav om at indhente lægeattest
– LÆ265 – i de tilfælde, hvor der i forvejen
foreligger tilstrækkelige helbredsmæssige oplysninger
b) Fritagelse fra forelæggelse af visse sager ift. job-
afklaringsforløb, fleksjob og seniorførtidspension
for Rehabiliteringsteamet
c) Mulighed til at vælge hvilken sundhedsfaglig bistand
kommunerne vil bruge i løbende sager om jobafklaring,
ressourceforløb og fleksjob
d) Mulighed for at afholde rehabiliteringsmøde også ved
akut fravær af et teammedlem
Ansøgende kommuner
Rebild, Vesthimmerland, Mariagerfjord, Jammerbugt,
Morsø, Frederikshavn/Læsø, Brønderslev og Aalborg
Psykologbehandling
Differentiering i valg af lægeattester
på sygedagpengeområdet
Delvis fritagelse fra uddannelsespålæg
for en særlig delmålgruppe
Jammerbugt, Thisted og Rebild
Morsø, Jammerbugt, Vesthimmerland og Rebild
Aalborg
Proces, organisatoriske rammer samt erfaringer
Side 17
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg
2306010_0018.png
Den 26. juni 2017 modtog det nordjyske netværk svar fra
Social- og Indenrigsministeriet. Ansøgningerne blev helt el-
ler delvist i mødekommet, men med visse bemærkninger.
I forhold til forsøget om Fritagelse fra uddannelsespålæg
for en særlig delmålgruppe betingede Regeringen, at kom-
munen fortsat skulle indberette uddannelsespålæg til Det
Fælles Datagrundlag for beskæftigelsesindsatsen (DFDG),
da dette ellers ville umuliggøre den automatiske refusions-
beregning og medføre problemer mht. data, koordination
og evaluering. Med andre ord blev der givet lovgivnings-
mæssig hjemmel til forsøget, men af hensyn til IT og øko-
nomi kunne forsøget i praksis ikke gennemføres.
I forhold til forsøget med Rehabiliteringsteams, og herun-
der de 4 delansøgninger, var tilbagemeldingen, at der blev
givet fuldt afslag til c og d og dermed muligheden for dels
at kunne anvende generel sundhedsfaglig bistand og ikke
kun bistand fra sundhedskoordinator og Klinisk Funktion
og dels at kunne afholde møderne til trods for akut afbud
fra et teammedlem. Regeringen begrundede dette med, at
borgerens retssikkerhed kunne blive påvirket, hvis borgeren
ikke fik tildelt det rette forsørgelsesgrundlag, hvilket vurde-
redes at kunne blive påvirket, hvis hhv. Klinisk Funktion og
alle øvrige faggrupper ikke var tilstede ved rehabiliterings-
møderne.
I forhold til delansøgning b) vedr. fritagelse for at forelægge
visse sager om jobafklaringsforløb, fleksjob og seniorfør-
tidspension for rehabiliteringsteamet gav Regeringen kun
delvist tilsagn, idet fritagelsen kun blev givet til sager om
første jobafklaringsforløb. Begrundelsen for afslag på de
øvrige målgrupper var med henvisning til borgeres retssik-
kerhed. Delansøgning a) blev der givet fuldt tilsagn til.
Som følge af de mange afslag på forsøg der vedrørte inte-
grationsborgere, valgte KKR Nordjylland at rette henvendel-
se til daværende Social- og Indenrigsminister Simon Emil
Ammitzbøll og daværende Udlændinge- og Integrations-
minister Inger Støjberg for at rådføre sig med disse om,
hvilke forsøg der ikke ville stride med daværende regerings
integrationspolitik. Dette svarede daværende Social- og In-
denrigsminister på, dog uden at det ændrede ved kommu-
nernes oplevelse af, at forsøg på integrationsområdet ikke
ville slå an hos den daværende regering.
Som ved forrige ansøgningsrunde blev lovhjemlerne udar-
bejdet og vedtaget, og kommunerne arbejdede med imple-
mentering frem til ikrafttrædelse d. 1. januar 2018.
Se svar fra Social- og Indenrigsministeriet i bilagsmappe 2.
Side 18
Proces, organisatoriske rammer samt erfaringer
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg
2306010_0019.png
Proces ved
tredje ansøgningsrunde
Ved tredje og sidste ansøgningsrunde den 1. november
2017 blev der sendt 13 frikommuneansøgninger til Social-
og Indenrigsministeriet.
Tabel 3: Forsøgsansøgninger ved tredje ansøgningsrunde
Forsøg
Forenkling af bevillingsgrundlaget for revalidering
Ledighedsydelse - fritagelse for revurdering i
12. måned indenfor 18 måneder
Fleksible rammer for løntilskud/jobrotation
Sanktionering (Forenkling af sanktioneringsreglerne
og mindre dokumentation)
Lempede mentorregler (Mulighed for at fritage
aktivitetsparate kontant- og uddannelseshjælps-
modtagere for ret- og pligt-mentor)
Lempede regler for IGU (Opblødning af muligheder ifm. IGU)
Fleksibelt kontaktforløb for integrationsborgere
Forlængelse af ressourceforløbssager
Fritagelse fra krav til opdatering af indsatsplanens tilbud
hver 6. måned i forbindelse med ressourceforløb
Færre opfølgninger i relation til førtidspensionister i job
med løntilskud
Lempelse af forholdstalskrav ift. praktikker for
ledighedsydelsesmodtagere
Rehabiliteringsteams, teamets sammensætning
og afholdelse af møder
Fritagelse for indhentelse af LÆ265 i sager om
Jobafklaringsforløb
Ansøgende kommuner
Vesthimmerland, Thisted, Jammerbugt og Aalborg
Thisted, Rebild, Aalborg, Vesthimmerland
og Jammerbugt
Jammerbrugt, Aalborg og Frederikshavn/Læsø
Jammerbugt og Thisted
Jammerbugt og Aalborg
Jammerbugt, Vesthimmerland, Aalborg og Rebild
Vesthimmerland
Frederikshavn/Læsø og Jammerbugt
Vesthimmerland
Vesthimmerland
Vesthimmerland
Rebild, Vesthimmerland, Jammerbugt,
Morsø og Aalborg
Rebild, Vesthimmerland, Jammerbugt, Morsø,
Brønderslev, Frederikshavn/Læsø og Aalborg
Proces, organisatoriske rammer samt erfaringer
Side 19
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg
2306010_0020.png
Det nordjyske frikommunenetværk modtog den 21. decem-
ber 2017 svarskrivelsen fra Social- og Indenrigsministeriet,
hvori det fremgik, at der blev givet helt eller delvist tilsagn
til at kunne påbegynde 10 ud af 13 forsøg.
Regeringen gav afslag på ansøgningen om lempede regler
for IGU med begrundelsen om, at IGU var en treårig for-
søgsordning som led i trepartsaftalen om arbejdsmarked-
sintegration. Eventuelle ændringer ville derfor forudsætte
opbakning fra arbejdsmarkedets parter.
Desuden blev der givet afslag på ansøgningen om reha-
biliteringsteamets sammensætning, da alle faggruppers
tilstedeværelse vurderedes at være nødvendig for at sikre
borgerens retssikkerhed.
Endelig gav regeringen afslag på forsøget om forenkling af
sanktioneringsreglerne og mindre dokumentation, idet det
blev vurderet, at forsøget i vid udstrækning ville blive imø-
dekommet gennem et kommende oplæg til regelforenkling
af sanktionslovgivningen. I sin vurderingen lagde Regerin-
gen vægt på, at frikommunenetværket i ansøgningen selv
havde anført, at man helst så en generel regelændring frem
for et forsøg. Den efterfølgende lovændring viste sig ikke at
give helt de samme frihedsgrader, som ansøgningen fra Fri-
kommunenetværket lagde op til, hvorfor det fortsat kunne
være relevant ved en fremtidig mulig lovændring at se ind i
frikommunenetværkets ansøgning.
Forsøgene blev lovhjemlet og forberedt, og trådte i kraft 1.
juli 2018.
Se svar fra Social- og Indenrigsministeriet i bilagsmappe 2.
17 aktive forsøg fordelt på de
deltagende kommuner
Der har i forsøgsperioden været 17 aktive forsøg, der blev
implementeret og igangsat. Dette skyldes, at forsøg nr. 8
(tabel 4 nedenfor) vedr. uddannelsespålæg ikke blev iværk-
sat, jf. begrundelsen på side 18 (indgår dog kort i evalue-
ringen).
De 17 aktive forsøg var, som tidligere nævnt, varierende i
omfang, antallet af involverede borgere og antallet af invol-
verede kommuner. Nedenfor er for overskuelighedens skyld
oplistet de 17 nordjyske forsøg, herunder de involverede
kommuner som enten var med fra forsøgsstart eller kom
med senere.
I oversigten i tabel 4 er forsøgene grupperet under fire te-
maer
• Færre proceskrav – i samtale og borgermødet
• Færre proceskrav – i rehabiliteringsteams og med
lægeattester
• Færre proceskrav – i den virksomhedsrettede indsats
• Nye indsatser i beskæftigelseslovgivningen
– hjælp til psykologbehandling og iværksætteri
Særligt bør fremhæves de to store forsøg,
Forsøg med
formkrav ved lovpligtige samtaler
samt
Forsøg med reha-
biliteringsteams, herunder JAF-sager og LÆ265,
idet de har
involveret stort set alle de nordjyske kommuner, og må be-
tegnes som frikommunenetværks ”flagskibs-forsøg”, der i
sit indhold og omfang vurderes at give langt de største fri-
hedsgrader, og derfor vurderes at indeholde det allerstørste
potentiale for afbureaukratisering i fremadrettet lovgivning.
Side 20
Proces, organisatoriske rammer samt erfaringer
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg
2306010_0021.png
Tabel 4: Oversigt over de 17 aktive forsøg i forsøgsperioden grupperet under de 4 temaer
Nr.
Forsøg
Deltagende kommuner
Færre proceskrav – i samtale og borgermødet
1
Formkrav ved lovpligtige samtaler
Rebild, Thisted, Frederikshavn/Læsø,
Aalborg, Hjørring, Mariagerfjord,
Brønderslev, Jammerbugt og Vesthimmerland
Thisted, Rebild, Aalborg, Vesthimmerland,
Frederikshavn/Læsø og Jammerbugt
Vesthimmerland
1. juli 2017
Ikrafttræden
2
Ledighedsydelse - fritagelse for revurde-
ring i 12. måned indenfor 18 måneder
Fritagelse fra krav til opdatering af ind-
satsplanens tilbud hver 6. måned i for-
bindelse med ressourceforløb
Fleksible rammer for uddannelse
Lempede mentorregler (Mulighed for at
fritage aktivitetsparate kontant- og ud-
dannelseshjælpsmodtagere for ret- og
pligt-mentor
Fleksibelt kontaktforløb for integrations-
borgere
Færre opfølgninger i relation til førtids-
pensionister i job med løntilskud
(Delvis fritagelse fra uddannelsespålæg
for en særlig delmålgruppe)
Ikke påbegyndt
1. juli 2018
3
1. juli 2018
4
5
Frederikshavn/Læsø, Jammerbugt og Thisted
Jammerbugt og Aalborg
1. juli 2017
1. juli 2018
6
Vesthimmerland
1. juli 2018
7
Vesthimmerland
1. juli 2018
8
Aalborg
1. januar 2018
Proces, organisatoriske rammer samt erfaringer
Side 21
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg
2306010_0022.png
Nr.
Forsøg
Deltagende kommuner
Færre proceskrav – i rehabiliteringsteams og lægeattester
Ikrafttræden
9
Rehabiliteringsteams, herunder
delansøgningerne
a) Fritagelse fra krav om at indhente
lægeattest – LÆ265 – i de tilfælde,
hvor der i forvejen foreligger tilstræk-
kelige helbredsmæssige oplysninger,
også for sager om jobafklaringssager
b) Fritagelse fra forelæggelse af visse
sager ift. første jobafklaringsforløb
Forenkling af bevillingsgrundlaget for
revalidering
Differentiering i valg af lægeattester
på sygedagpengeområdet
Forlængelse af ressourceforløbssager
Rebild, Vesthimmerland, Mariagerfjord,
Jammerbugt, Morsø, Frederikshavn/Læsø,
Brønderslev, Thisted, Hjørring og Aalborg
1. januar 2018
10
Vesthimmerland, Thisted, Jammerbugt,
Hjørring og Aalborg
Morsø, Jammerbugt, Vesthimmerland,
Hjørring og Rebild
Frederikshavn/Læsø og Jammerbugt
1. juli 2018
11
1. januar 2018
12
1. juli 2018
Færre proceskrav – i rehabiliteringsteams og med lægeattester
13
Fleksibilitet i forhold til
forholdstalskravene
Fleksible rammer for løntilskud/
jobrotation
Lempelse af forholdstalskrav ift. praktik-
ker for ledighedsydelsesmodtagere
Jammerbugt, Thisted og Vesthimmerland
1. juli 2017
14
Jammerbrugt, Aalborg og Frederikshavn/Læsø
1. juli 2018
15
Vesthimmerland
1. juli 2018
Nye indsatser i beskæftigelseslovgivningen – hjælp til psykologbehandling og iværksætteri
16
17
Mikrolån
Mulighed for at fremme iværksætteri
for dimittender
Psykologbehandling
Aalborg
Frederikshavn/Læsø og Aalborg
1. juli 2017
1. juli 2017
18
Jammerbugt, Thisted og Rebild
1. januar 2018
Side 22
Proces, organisatoriske rammer samt erfaringer
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg
2306010_0023.png
Evaluering af forsøgene
Inden igangsætning af forsøgene blev der til hvert forsøg
udarbejdet evalueringsdesigns i dialog med VIVE, der havde
indgået aftale med Social- og Indenrigsministeriet om at
bistå frikommunenetværk med sparring og input til evalue-
ringerne, dog uden at være involveret i den konkrete gen-
nemførsel af evalueringerne.
I forhold til frikommunenetværkets to ”flagskibs-forsøg”
Formkrav ved lovpligtige samtaler
samt
Forsøg med reha-
biliteringsteams
besluttede frikommunenetværket at indgå
aftale med konsulentfirma Rambøll om gennemførelse og
udarbejdelse af evalueringerne på disse to forsøg for at sik-
re evalueringer af høj faglig kvalitet og dermed forventeligt
større gennemslagskraft i en fremadrettet dialog om per-
manentgørelse af forsøgenes indhold. Rambøll blev bl.a.
valgt til opgaven med afsæt i deres involvering i ministeriets
første Frikommuneforsøg I.
Evalueringsdesigns for de enkelte forsøg kan ses i bilags-
mappe 2.
Til at varetage koordinerende og administrative opgaver,
herunder udarbejde evalueringsrapport, i forbindelse med
Frikommuneforsøget, samt være i dialog med ministerier,
styrelser, VIVE, og øvrige interessenter, blev der udpeget
en
frikommune-koordinatorer,
en medarbejder fra Aalborg
Kommune. Denne har løbende drøftet relevante emner med
den administrative følgegruppe
bestående af 3 arbejds-
markedschefer, hvor sager er blevet forberedt og sidenhen
forelagt chef-følgegruppen, styregruppen og projektejer.
Hvert forsøg blev organiseret med en
frikommune-arbejds-
gruppe
med repræsentanter fra alle deltagende kommuner.
Hver frikommune-arbejdsgruppe udpegede en
tovholder-
kommune,
der havde til opgave at sikre udarbejdelse af
evalueringsdesigns, løbende dialog mellem de involverede
kommuner, løbende opfølgning og kontakten til frikommu-
ne-koordinator, gennemføre selve evalueringerne, mv.
Nedenfor er frikommunenetværkets organisering illustreret.
Organisering af det nord-
jyske frikommunenetværk
Styringen af det nordjyske frikommuneforsøg blev organi-
seret på en måde, der drog fordele af, at kommunerne i
netværket i forvejen havde en række eksisterende organi-
seringer og mødefora, hvor frikommune-deltagelsen kunne
integreres. På den måde skulle der ikke skabes en helt ny
organisering med nye møderækker.
KKR Nordjylland blev, som igangsætter og initiativtager til
deltagelse i Frikommuneforsøg II, projektejer for det sam-
lede forsøg, og har løbende modtaget afrapporteringer på
forsøgenes fremdrift.
Styregruppen
for Frikommuneforsøg II blev beskæftigelses-
direktørkredsen, der i forvejen var etableret for administra-
tivt at understøtte KKR Nordjylland på beskæftigelsesom-
rådet, mens den allerede etablerede gruppe af nordjyske
jobcenter- og arbejdsmarkedschefer blev frikommuneforsø-
gets
chef-følgegruppe.
Organisering af det nordjyske
Frikommunenetværk
Projektejer
Styregruppe
Administrativ
følgegruppe
Frikommune-
koordinator
Chef-følgegruppe
for hele
frikommune-
forsøget
Arbejds-
gruppe for
det enkelte
forsøg
Arbejds-
gruppe for
det enkelte
forsøg
Arbejds-
gruppe for
det enkelte
forsøg
Proces, organisatoriske rammer samt erfaringer
Side 23
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg
2306010_0024.png
Erfaring og læring ved
deltagelse i Frikommune-
forsøg II
Hovedformålet med frikommuneforsøgene på beskæfti-
gelses- og integrationsområdet har, som nævnt, været at
opnå viden og erfaring med at udføre beskæftigelsesind-
sats på en anden måde, end den gældende lov foreskriver
den. Hensigten har netop været at bibringe ny viden og
resultater, der forhåbentlig vil kunne føre til en ændring og
forenkling af den kommunale beskæftigelsesindsats.
Det nordjyske frikommunenetværk har dog opnået erfarin-
ger og viden, der rækker ud over de konkrete frikommune-
forsøg, og som vurderes at være afgørende for at kunne
lykkedes med at gennemføre store og omfattende frikom-
muneforsøg i et netværk med mange kommuner. Disse er-
faringer danner grundlag for en række væsentlige pointer
i næste afsnit, der bør medtænkes i eventuelle fremtidige
ønsker om at lade kommuner arbejde med frihedsgrader og
forsøg på kommunale velfærdsområder.
Dertil kommer erfaringer med ministerierne og de ministe-
rielle rammer for frikommuneforsøgene, som vurderes at
have haft betydning for frikommuneforsøgene og deres
mulighed for at blive gennemført i overensstemmelse med
frikommunenetværkets intentioner. Disse erfaringer frem-
hæves ligeledes, da disse vurderes væsentlige at have for
øje i Folketinget, hvis man reelt ønsker, at kommunerne
skal bidrage med nytænkning af offentlige velfærdsopgaver,
eksempelvis inden for beskæftigelses- og integrationsom-
rådet.
Organisatoriske og politiske
opmærksomhedspunkter ved at
deltage i Frikommuneforsøg II
I forbindelse med afslutning af det nordjyske frikommune-
forsøg i sommeren 2020 deltog en række medarbejdere,
jobcenter- og arbejdsmarkedschefer og nordjyske politike-
re i fokusgruppeinterviews for herigennem at afdække og
opnå viden om deres oplevelse og erfaring med følgende
temaer:
1. Frikommunenetværket og det tværgående samarbejde
2. Den organisatoriske klargøring og set-up samt imple-
mentering, herunder ledelsesmæssigt fokus
3. Den fremadrettede læring
4. Resultaterne
Der blev gennemført fokusgruppeinterviews med følgen-
de
8
:
• 5 nordjyske politikere
- Borgmester og KKR-formand Arne Boelt, Hjørring
- Borgmester og KKR-næstformand
Mogens Christen Gade, Jammerbugt
- Borgmester og KKR-medlem Thomas Kastrup-Larsen
- Borgmester og KKR-medlem Mikael Klitgaard,
Brønderslev
- Byrådspolitiker og udvalgsformand Edin Hajder,
Mariagerfjord
• 8 nordjyske jobcenter- og arbejdsmarkedschefer
• 8 medarbejdere fra de nordjyske jobcentre med erfaring
fra et eller flere frikommuneforsøg
8) Som følge af corona-situationen blev fokusgruppeinterviewene gennemført digitalt og i mindre grupper end oprindeligt tiltænkt.
Side 24
Proces, organisatoriske rammer samt erfaringer
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg
2306010_0025.png
De udsagn og oplevelser, som deltagerne redegjorde for
under fokusgruppeinterviewene, er omsat til en række
pointer, der bør medtænkes, hvis man på Christiansborg
også fremadrettet ønsker at lade kommuner afprøve nye
måder at arbejde med kommunal velfærd.
Væsentlige opsummerende pointer
Der skal være frihed i netværket
Det har været afgørende, at kommunerne frit i de kommu-
nale udvalg har kunnet beslutte, hvilke frikommuneforsøg
man har villet deltage i samt også hvordan.
Kendskab til hinanden er vigtigt
Det har været afgørende for det politiske og ledelsesmæs-
sige engagement og ”commitment”, at netværket har be-
stået af kommuner, der i forvejen kendte til hinanden, og i
forvejen havde et samarbejde samt havde samme lokale og
regionale udfordringer, eksempelvis mangel på læger.
Et fyrtårnsprojekt baner vejen
for mere samarbejde
Med Frikommuneforsøg II og frikommunenetværket i Nord-
jylland er det oplevelsen, at der er skabt dialog og samar-
bejde om andet og mere end frikommuneforsøgene, også
på medarbejderniveau. Dette er en positiv ”spillover-ef-
fekt” af, at kommunerne er sammen om Frikommuneforsøg
II og er logisk og geografisk forbundne.
Med netværk kommer man
længere end alene
Det har været afgørende at være frikommune med andre
kommuner i et fælles netværk. Det har givet vægt og tyng-
de til ansøgningerne, det har fordelt ressourcetrækket på
flere, og det har sikret en større grad af kvalitet i ideerne,
ansøgningerne og forsøgene efterfølgende. Hertil har der
været mulighed for sparring kommunerne imellem i forbin-
delse med implementering og drift.
Sørg for tværministerielt
commitment
Blandt chefer og politikere i netværket fremhæves udfor-
dringen i, at der på Christiansborg og på tværs af mini-
sterierne ikke opleves et fælles engagement og enighed
om værdien af frikommuneforsøgene. Som en af cheferne
siger:
”det faktum at det er Social- og Indenrigsministeriet,
der sætter frikommuneforsøgene i gang, men lovændrin-
gerne sker på beskæftigelsesministeriets område, er en ud-
fordring”.
Afsæt ressourcer til en
koordinerende funktion
Det har været afgørende, at der har været afsat en ressour-
ce til løbende og gennem hele forsøgsperioden at være
koordinerende og samlende for de mange forskellige del-
tagere, kommuner og mellem det administrative, ledelses-
mæssige og politiske led.
Friere rammer er godt for borgere og
skaber engagerende medarbejdere
Sørg for fortsat at skabe forenklinger på beskæftigelses-
området. Forsøg uden efterfølgende lovændringer kan have
den modsatte effekt og være demoraliserende for medar-
bejdere og kommuner, der taber gejsten. Som en siger:
”Jeg
havde håbet, at vi kunne sætte et større præg. Noget af det
vi synes, er vigtigt – det meningsskabende for borger – hav-
de jeg håbet, var kommet med i den nye LAB”.
De fulde opsamlinger fra fokusgruppeinterviewene kan ses
i bilagsmappe 2.
Ejerskabet skal bredes
ud i netværket
Det har været afgørende, at de enkelte forsøg ikke er blevet
styret fra en projektleder/koordinator alene, men at forsø-
gene har været organiseret i frikommune-arbejdsgrupper
på tværs af deltagende kommuner med en tovholder-kom-
mune i hver. Det har givet ejerskab på tværs af de mange
deltagende kommuner og givet plads til variation kommu-
nerne imellem.
Proces, organisatoriske rammer samt erfaringer
Side 25
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg
2306010_0026.png
Omfang af forsøg og
ledelsesmæssigt fokus
De mange relevante erfaringer og pointer, som er skitseret
ovenfor, baserer sig på det samlede netværks erfaringer.
Ser man ind de enkelte kommuner, har deltagelsen i Fri-
kommuneforsøg II været forskellig, hvad angår antallet af
kommuner, der har deltaget i de enkelte forsøg; det har
varieret fra 1 til 9 kommuner, ligesom de enkelte kommuner
har været med i alt fra 2 til 11 forskellige forsøg. Dette har
ikke kun påvirket omfanget af forsøgene, men også volu-
men og dermed tyngden i de enkelte forsøg.
Erfaringen med at deltage i henholdsvis få eller mange
forsøg er ikke blevet afdækket i interviews eller gennem
de konkrete evalueringer. Alligevel har dette været drøftet
i bl.a. den administrative følgegruppe for forsøget, og ne-
denfor er oplistet nogle overvejelser og refleksioner om-
kring dette, som er værd at fremhæve i den afsluttende
evalueringsrapport, og som kan danne grundlag for fremti-
dige overvejelser i forbindelse med deltagelse i frikommu-
neforsøg eller lignende.
Overvej antallet af forsøg
Med ovenstående in mente er det en refleksion værd, qua
erfaringerne fra Nordjylland, at vurdere dels omfanget af
forsøg samlet set i et netværk og dels i den enkelte kom-
mune. At en kommune deltager i mange forsøg vurderes
ikke i sig selv at være en udfordring for et netværk og heller
ikke i den enkelte kommune, da mange forsøg i en enkelt
kommune faktisk kan betyde et stort fokus på de mange
frihedsgrader og generelt kan påvirke medarbejdernes til-
gange til borgere, hvor der generelt bliver et større fokus på
individuelle løsninger.
Der kan dog være en risici ved, at en enkelt kommune del-
tager i flere forsøg og særligt i forsøg, hvor kommunen ale-
ne deltager. Her kan det betyde, at alle opgaver omkring
forsøget alene skal varetages af kommunen selv, herunder
planlægning, implementering, opfølgning og ikke mindst
evaluering, ligesom der ikke vil været andre kommuner
at sparre og udvikle med, og heller ikke dele de styrings-
mæssige og administrative opgaver og udfordringer med.
Mange små forsøg, hvor kommunerne deltager alene, kan
måske næsten gå lidt i glemmebogen hos medarbejderne,
da de let kan forsvinde i driften.
Antallet af forsøg, set i lyset af ressourcer og ledelses-
mæssigt fokus, bør derfor være genstand for en bevidst og
grundig overvejelse, inden de påbegyndes. Omvendt kan
mange forsøg – igen gennem en bevidst overvejelse – være
medvirkende til et positiv spillover-effekt, hvor medarbej-
dere bliver fokuseret på individuelle løsninger for den en-
kelte borger.
Deltagelse i forsøg kræver ledelses-
mæssigt fokus – fra start til slut
At beslutte, ansøge om, udvikle, implementere, drifte, ju-
stere og til sidst evaluere et nyt tiltag, i dette tilfælde et
frikommuneforsøg, der strækker sig over 3-4 år, kræver
et vedvarende og koncentreret ledelsesmæssigt fokus fra
start til slut.
Dette har i nogle kommuner vist sig vanskeligt i kombina-
tion med den daglige drift, nye nationale ændringer af be-
skæftigelseslovgivningen, ændringer i organisering og del-
tagelse i andre forsøg; enten via frikommune eller gennem
de mange STAR-projekter, og set i bakspejlet kunne det
have været gavnligt at have overvejet den ledelsesmæssige
opfølgning gennem hele forsøgsperioden inden forsøgets
start.
Evalueringsdesigns er vigtige
– men det kan stadig være vanskeligt
at påvise sammenhænge
Med forsøgene er der udarbejdet evalueringsdesigns, der
har skullet danne grundlag for evalueringerne. Flere forhold
kan dog spille ind på, hvorfor nogle af forsøgene alligevel
ikke kan påvise de ønskede effekter eller sågar det modsat-
te; at forsøget ikke har virket.
Inden for beskæftigelsessystemet vil der altid være tale om
”de forbundne kar” – at én indsats ét sted kan have betyd-
ning for indsatsen og resultaterne et andet sted. Desuden
kan det være vanskeligt at påvise, hvordan det havde set
Side 26
Proces, organisatoriske rammer samt erfaringer
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg
2306010_0027.png
ud uden forsøgene; for borgerne deltager jo ikke alene i ét
forsøg, men er evt. omfattet af flere forsøg, ligesom den
generelle lovgivning og fokus kan ændres undervejs i for-
søgsperioden og dermed kan have betydning for borgers
udvikling eller fodfæste på arbejdsmarkedet.
Dertil kommer, at nogle af forsøgene desværre har været
med få borgere, samtidig med at data for forsøgets resul-
tater desværre ikke har kunnet påvise sammenhænge til
forsøget.
Derfor står det nordjyske frikommunenetværk med flere
forsøg, som fortsat vurderes at kunne bibringe til mindre
bureaukrati og færre proceskrav i kommunernes beskæfti-
gelsesindsats samt frigive mere tid til og skabe mere me-
ning for den enkelte borger. Evalueringerne kan dog ikke
påvise sammenhængen, idet forsøgene ikke har kunne
fremlægge tilstrækkelig dokumentation eller ikke er blevet
anvendt nok til, at kommunerne kan bidrage med ny rele-
vant viden på området.
Erfaringerne 4 år senere er blandede, og der er i netvær-
ket tvivl om, hvorvidt regeringens intention, som den står
formuleret på Social- og Indenrigsministeriets hjemmeside,
afspejles i alle ministerier og styrelser.
Forsøg med integrationsmodtagere
blev ikke godkendt
Tydeligst var den oplevelse i 2017, hvor de nordjyske kom-
muner gentagne gange oplevede, at forsøg, der indbefat-
tede integrationsborgere, blev afvist med den begrundelse,
at
”forsøgene stred mod helt centrale elementer i rege-
ringens politik på integrationsområdet”
9
. Dette argument
stod KKR Nordjylland, som projektejer og initiativtager til
den nordjyske deltagelse, undrende overfor og henvendte
sig derfor til daværende Social- og Indenrigsminister Simon
Emil Ammitzbøll og daværende Udlændinge- og Integrati-
onsminister Inger Støjberg for at rådføre sig med disse om,
hvilke forsøg der ikke ville stride med daværende regerings
integrationspolitik.
I et samlet svar sendt fra Social- og Indenrigsministeren
kvitterede denne for det nordjyske netværks arbejde med
udvikling af nye metoder og tilgange på beskæftigelses-
området. Ligeledes blev det understreget, at afslagene af
forsøgene på integrationsområdet ikke skulle læses på den
måde, at Regeringen ikke støttede op om ambitionen om at
arbejde med nytænkning af indsatsen for integrationsbor-
gere. Blot, blev det i svarbrevet understreget, at forsøgene
skulle have et klart jobfokus og ikke måtte være i modstrid
med regeringens overordnede politik på området, herunder
at det skulle kunne betale sig at arbejde, pligten til at stå
til rådighed samt en effektiv og konsekvent sanktionering.
Regeringen ville derimod, som udgangspunkt, være åben
over for forsøg, der fx så på indhold, organisering og timing
i forhold til de jobrettede tilbud.
Dette var for kommunerne en indskrænkning af de ønsker
til forsøg, som man i kommunerne vurderede relevante for
integrationsborgere. I øvrigt også en erfaring som øvrige
frikommunenetværk gjorde sig i samme periode.
Er Frikommuneforsøg kun et
projekt i Social- og Indenrigs-
ministeriet?
På Social- og Indenrigsministeriets hjemmeside står der føl-
gende om frikommuneforsøg:
”Frikommuneforsøg er en del af regeringens samarbejde
med kommunerne om afbureaukratisering, effektivisering
og bedre styring i den kommunale sektor, og formålet er
at afprøve nye måder at gøre tingene på i den offentlige
sektor med henblik på at finde mere effektive løsninger,
der kan sikre mere kvalitet for pengene og/eller mere tid til
kernevelfærden i kommunerne. Erfaringerne fra forsøgene
under frikommuneforsøget inspirerer løbende til forenkling
og forbedring af de statslige regler”.
Dette – og ønsket om at skabe en mere meningsgiven-
de indsats for borgere – var afsættet for, at de nordjyske
kommuner ønskede at deltage i Frikommuneforsøg II under
temaet ”En mere fleksibel beskæftigelsesindsats, herunder
også nytænkning af integrationsområdet”.
9) Citat fra Social- og Indenrigsministeriets tilbagemeldinger.
Proces, organisatoriske rammer samt erfaringer
Side 27
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg
2306010_0028.png
Social- og Indenrigsministeriet opleves at stå
alene med ønsket om kommunal nytænkning
Desuden var der hos kommunerne, hvilket ikke blot kom
til udtryk under fokusgruppeinterviewene, men som også
tidligere er kommet frem, en oplevelse af en underliggende
modsætning mellem Social- og Indenrigsministeriets inten-
tioner med frikommuneforsøget og Beskæftigelsesministe-
riets ønsker. Dette kom eksempelvis til udtryk ved de to
ministeriers forskellige syn på evalueringer, hvor særligt Be-
skæftigelsesministeriet lagde vægt på tung evidensbaseret
evaluering med kontrolgruppe, hvilket i mindre grad blev
vurderet nødvendigt hos Social- og Indenrigsministeriet.
Ligeledes vurderes interessen fra Beskæftigelsesministeri-
ets side ikke altid at have været tydelig for de nordjyske
kommuner; eksempelvis under ministeriets arbejde med
oplæg til en forenklet beskæftigelsesindsat, der ellers kun-
ne have høstet viden og erfaring fra de nordjyske forsøg.
De nordjyske kommuner blev ikke kontaktet eller på anden
vis inddraget i det forberedende lovarbejde.
Statslige IT-systemer blev oplevet som hæmsko
for fuld implementering af visse forsøg
Dertil kommer oplevelsen af, at der på den ene side er
blevet givet lovhjemmel til forsøg på beskæftigelsesmini-
steriets område, men på den anden side at frikommuner-
ne fortsat har skullet agere i et IT-system, der har været
styrende for indsatsen, og som ikke kunne tage højde for
frihedsgraderne i forsøgene. Dette har betydet, at forsøg
enten ikke er kommet i gang, eller at man i kommunerne
har måtte agere med ”work-arounds” og ”laden som om” i
IT-registreringerne.
Mistillid til den kommunale indsats giver ikke
det bedste fundament for frikommuneforsøg
Endelig har der været en oplevelse af en mistillid til kom-
munernes intentioner med forsøgene. Mens deltagelse i
Frikommuneforsøg II for kommunerne har handlet om at
levere en anden og mere fleksibel og meningsgivende ind-
sats for borgere med det formål at flytte fokus til resultater
i stedet for proces, så har det været opfattelsen, at Christi-
ansborg, Folketingets Beskæftigelsesudvalg, mv. har set på
forsøgene som kommunernes forsøg på at ”slippe” af sted
med mindst mulig indsats.
Dette har været en ærgerlig erfaring at få, for det kunne
have været et spændende og givtigt Frikommuneforsøg,
hvis præmissen og holdningen fra start var, at viden og er-
faringer skulle bibringe det samlede beskæftigelsessystem
reel viden uden skelen til, om det var lokalt eller på Christi-
ansborg, ideerne var blevet født.
Frikommuneforsøg og den
forenklede lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats
Den 1. januar 2020 trådte en ny forenklet Lov om aktiv be-
skæftigelsesindsats i kraft. Nogle af forenklingerne var på
områder, hvor de nordjyske kommuner kørte forsøg. Flere
forsøg blev ikke påvirket af regelforenklingerne, andre del-
vist og et enkelt forsøg blev fuldt ud.
Det har været positivt at se, at nogle forsøg er blevet
permanentgjort, inden evalueringerne foreligger, hvilket
de nordjyske kommuner ser på med tilfredshed. Som det
fremgår af tabel 5, blev en række forsøg dog ikke ”overflø-
diggjort” som følge af ny Lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats, og derfor er der fortsat potentiale for yderligere
forenklinger, jf. kapitel 2.
Side 28
Proces, organisatoriske rammer samt erfaringer
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg
2306010_0029.png
Tabel 5: Oversigt over frikommuneforsøg og konsekvenser af LAB forenklinger
Forsøg
Differentiering i valg af læge-
attester på sygedagpengeom-
rådet
Formkrav ved lovpligtige
samtaler, herunder Fleksibelt
kontaktforløb for integrations-
modtagere
Deltagende kommuner
Hjørring, Frederikshavn,
Rebild, Vesthimmerland,
Morsø og Jammerbugt
Brønderslev, Frederikshavn/
Læsø, Hjørring, Jammerbugt,
Mariagerfjord, Rebild, Thisted,
Vesthimmerland og Aalborg
Forenklingers betydning for forsøgene
Forsøg ophører helt
Forsøg fortsætter uændret. Selvom der med den
forenklede LAB blev lempet på kravene til samtaler,
så har alle kommuner valgt at forsætte med forsø-
get om samtaler, da der eksempelvis med forsøget
kunne afholdes telefoniske og digitale samtaler.
Forsøg fortsætter uændret
Fleksibilitet i forhold til
forholdstalskravene
Fleksible rammer for løntilskud
og jobrotation
Fleksible rammer for uddan-
nelse
Jammerbugt, Thisted og
Vesthimmerland
Aalborg, Jammerbugt og
Frederikshavn
Thisted, Jammerbugt og
Frederikshavn
Forsøg fortsætter uændret
Forsøg ophører delvist
Den del af forsøget, der vedrører mere end 6 ugers
vejledning og opkvalificering til dagpengemodta-
gere, blev omfattet af den forenklede LAB-lov, og
derfor ophørte denne del af forsøget.
Forsøg ophører delvist
Fra 1/1 2020 anvendes bestemmelsen i nuværen-
de bek. om frikommuneforsøg II på beskæftigel-
ses- og sygedagpengeområdet § 18 kun på nye
revalideringssager, og ikke som hidtil også i sager
om justering, forlængelse og ophør. Det er således
målgruppen for indsatsen som ændres og ikke
bestemmelsen.
Forsøg fortsætter uændret
Forenkling af bevillingsgrund-
laget for revalidering
Thisted, Jammerbugt, Hjørring,
Vesthimmerland og Aalborg
Forlængelse af
ressourceforløbssager
Fritagelse for at opdatere
indsatsplanens tilbud hver 6.
måned
Færre opfølgninger i forbindel-
se med førtidspensionister i
job med løntilskud
Frederikshavn/Læsø og
Jammerbugt
Vesthimmerland
Forsøg fortsætter uændret
Vesthimmerland
Forsøg fortsætter uændret
Proces, organisatoriske rammer samt erfaringer
Side 29
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg
2306010_0030.png
Forsøg
Ledighedsydelse - fritagelse
for revurdering i 12. måned
indenfor 18 måneder
Deltagende kommuner
Frederikshavn/Læsø,
Rebild, Thisted, Vest-
himmerland, Aalborg og
Jammerbugt
Vesthimmerland
Forenklingers betydning for forsøgene
Forsøg fortsætter uændret
Lempede forholdstalskrav i
forhold til ledighedsydelses-
modtagere i virksomheds-
praktik
Lempede mentorregler
Forsøg fortsætter uændret
Jammerbugt og Aalborg
Forsøget ophører helt. Forsøget er blevet fuldt
ud imødekommet via ny lovgivning, og derfor er
forsøget ophørt.
Forsøg fortsætter uændret
Ophører delvist. Efter 1. januar 2020 gælder kun
den del af forsøget, der handler om fritagelse for
rådighed og iværksætterplan. Den øvrige del (om
at give mere end 6 ugers vejledning og opkvalifice-
ring til dagpengemodtagere) bliver omfattet af den
forenklede LAB-lov, og den del af forsøget ophører
derfor.
Forsøg fortsætter uændret
Forsøg fortsætter uændret
Mikrolån
Mulighed for at fremme
iværksætteri for dimittender
Aalborg
Aalborg
Psykologbehandling
Rehabiliteringsteams
Jammerbugt, Rebild og Thisted
Brønderslev, Frederikshavn/
Læsø, Hjørring, Jammerbugt,
Mariagerfjord, Morsø, Rebild,
Vesthimmerland og Aalborg
Side 30
Proces, organisatoriske rammer samt erfaringer
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg
2306010_0031.png
4 / Færre proceskrav
– i samtale og borgermødet
De mange proceskrav i samtalerne med borger, og i borger-
mødet generelt, har hos den kommunale beskæftigelses-
indsats længe været opfattet som en begrænsende faktor i
forhold til at levere den bedst mulige indsats til glæde for
borgere og deres mulighed for at komme tættere på ar-
bejdsmarkedet og opnå hel eller delvis beskæftigelse.
Desuden har de mange statslige proceskrav medført, at
medarbejdere i mindre og mindre grad har anvendt deres
faglighed i deres beskæftigelsesfaglige arbejde til fordel for
at være styret af fastlagte regler, kadencer og indhold, som
ikke altid har givet mening – hverken for borger eller for
medarbejder.
De nordjyske kommuner har dog de sidste år prøvet kræfter
med en række forsøg, der har bidraget til en friere og mere
fagligt funderet indsats i kommunerne, som har fjernet
unødige regler og krav, og har givet kommunerne mulighed
for at tilrettelægge indsatsen anderledes end hidtil. Med
færre uforståelige proceskrav og med mere værdighed for
borger.
I dette kapitel opsummeres hvert af de forsøg, som over-
ordnet kan kategoriseres som forsøg, der har bidraget med
færre proceskrav i samtale og borgermødet. Under hvert
forsøg er opridset indhold, erfaringer og ikke mindst frem-
adrettet anbefaling. Det drejer sig om følgende forsøg:
1. Formkrav ved lovpligtige samtaler (forsikrede ledige)
2. Formkrav ved lovpligtige samtaler (øvrige målgrupper)
3. Ledighedsydelse – fritagelse for revurdering i 12. måned
inden for 18 måneder
4. Fritagelse for at opdatere indsatsplanens tilbud hver
6. måned
5. Fleksible rammer for uddannelse
6. Lempede mentorregler
7. Fleksibelt kontaktforløb for integrationsborgere
8. Færre opfølgninger ifm. førtidspensionister i job med
løntilskud
9. Fritagelse for uddannelsespålæg til visse unge
Desuden beskrives netværkets samlede anbefalinger og er-
faringer baseret på de enkelte forsøg. For mere uddybende
beskrivelse af de enkelte forsøg henvises til bilagsmappe 1.
Samlede anbefalinger og
erfaringer fra forsøg med
samtaler og borgermødet
Overordnet har de forsøg, som har arbejdet med færre pro-
ceskrav i samtalen og borgermødet, resulteret i 3 ”udfald”:
1) Forsøg der anbefales permanentgjort fremadrettet, 2)
forsøg der er blevet implementeret i ny lovgivning i for-
bindelse med ikrafttræden af den forenklede Lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats i januar 2020, og 3) forsøg der
fortsat vurderes at kunne bidrage med færre proceskrav og
mindre bureaukrati, men hvor omfanget af forsøgsanven-
delsen enten har været for lille, eller hvor datamaterialet
ikke har været tilstrækkeligt til objektivt at kunne begrunde
en permanentgørelse.
Med afsæt i forsøgene ønsker frikommunerne at sende føl-
gende budskab:
Færre proceskrav er godt for
borgere og medarbejdere – minimer
og fjern dem fra lovgivningen
Forsøgene, der har arbejdet med færre proceskrav i sam-
talen og borgermødet, har på hver sin måde bidraget med
viden om, at borgere og medarbejdere er tilfredse eller me-
get tilfredse med de færre proceskrav, de færre regler for
reglernes skyld og for de friere og mere individuelt tilpas-
sede muligheder.
I
samtaleforsøget for forsikrede ledige
er
tilfredsheden
helt tydelig hos medarbejderne,
hvor langt de fleste har
vurderet, at deres arbejde er blevet og har bidraget til at
ressourcer har kunnet bruges, der hvor det gav mening.
Og
også a-kasserne har tilkendegivet, at det har givet
meget mere mening for borgere
og for deres ressour-
ceforbrug.
Borgere er også tilfredse.
Evalueringen viser det dog ikke
helt så tydeligt som med medarbejdere. Dette skyldes, at
der er en stor omsætning på denne målgruppe, og derfor
har mange borgere ikke kendskab til og kan ikke sammen-
ligne indsatsen før forsøget og efter det er igangsat.
Færre proceskrav
- i samtale og borgermødet
Side 31
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg
2306010_0032.png
Erfaringerne fra særligt samtaleforsøgene, men også
for-
søget om revurdering af ledighedsydelsesmodtagere
på et
lovfastsat tidspunkt, læner sig op af de undersøgelser som
KL, i forbindelse med corona-erfaringerne fra foråret 2020,
har udarbejdet. At medarbejdere og borgere er mere til-
fredse, når indsatsen gøres fleksibel og i større grad bliver
individuelt tilpasset.
Ryd op i de mange regelsæt,
der er overlappende og skaber
forvirring for borger
Med den forenklede Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
blev der luset ud i nogle af de mange regler, der gennem
årene er kommet til som knopskydning på knopskydning.
Frikommunenetværket vurderer, at der er
grundlag for
yderligere regelforenklinger, også på tværs af lovgiv-
ninger.
Et eksempel herpå er fra forsøget med
revurdering
af ledighedsydelsesmodtagere,
som vidner om, at borger
skal deltage i en række møder, der er overlappende, hed-
der noget forskelligt, ligger på forskellige ukoordinerede
tidspunkter i forløbet samt udspringer af forskellige lovgiv-
ninger. Disse forskellige møder kan være svære for borger
at forstå eller adskille fra hinanden. Og eneste resultat er
utryghed hos borger – og et unødigt ressourceforbrug hos
jobcentrets medarbejdere.
Samtaler skal også fremadrettet kunne
afholdes telefonisk eller digitalt
Såvel frikommunernes forsøg som erfaringerne fra be-
skæftigelsesindsatsen under corona-perioden har vist, at
de digitale samtaler bør være kommet for at blive.
De bidrager med meget mere fleksibilitet for den enkelte
borger og
tager højde for de livssituationer,
der taler
for, at samtalen med jobcentret bør foregå telefonisk eller
digitalt; eksempelvis angst for at forlade eget hjem, store
afstande i kommunen, borgere i delvis beskæftigelse, som
mindst muligt skal ”forstyrres” i deres ansættelse, mv.
Desuden viser evalueringerne, at færre regler omkring af-
holdelse af samtalerne i jobcentret bidrager til en
langt
bedre ressourcefordeling hos de kommunale medar-
bejdere,
der kan anvende deres faglighed til at vurdere,
hvornår samtaler bør afholdes personligt og andre gange
kan afholdes telefonisk, fordi der eksempelvis er lagt en
god plan. De timer, der herved frigives, vil kunne benyttes
til de borgere, der har brug for lidt mere støtte og vejled-
ning.
Harmoniser lovgivningen
endnu mere
Desuden vil der fra frikommunenetværket lyde en opfor-
dring til, at
man endnu engang kigger beskæftigelses-
lovgivningen igennem og vurderer, om alle de mange
proceskrav,
som kan opleves forskellig fra målgruppe til
målgruppe, giver mening.
Erfaringerne fra forsøget med
opfølgning på førtidspensionister i løntilskud
viser indikati-
oner på, at de, i lighed med fleksjobbere, kan få opfølgnin-
ger hvert 2�½ år, uden dette har betydning for deres ansæt-
telse. Visse regler bør forenkles og harmoniseres.
Side 32
Færre proceskrav
- i samtale og borgermødet
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg
2306010_0033.png
De enkelte forsøg med
færre proceskrav i samtaler
og borgermødet
De forsøg der har prøvet kræfter med færre proceskrav i
samtalen eller i borgermødet beskrives kort nedenfor med
fokus på indhold, forsøgets målgruppe og ikke mindst for-
søgets resultater, erfaringer og anbefalinger.
Formkrav ved lovpligtige
samtaler (forsikrede ledige)
Deltagende kommuner:
Aalborg Kommune, Brønderslev Kommune, Frederikshavn
Kommune, Hjørring Kommune, Jammerbugt Kommune, Ma-
riagerfjord Kommune, Thisted Kommune, Rebild Kommune
og Vesthimmerlands Kommune.
Forsøgets indhold:
Med dette forsøg ønskede de nordjyske frikommuner at
lave forsøg med de lovpligtige jobsamtaler for forsikrede
ledige. Således rummede forsøget følgende ønske:
a) Samtalernes form: fritagelse fra de lovpligtige samtalers
samtaleform, så enkelte samtaler kunne afholdes på en
anden måde end personligt fremmøde fx telefonisk sam-
tale eller som gruppesamtale/workshop eller lignende.
b) Samtalernes indhold: fritagelse fra de lovpligtige samtalers
indhold, så kommunerne kunne afholde samtaler, der var
individuelt tilpasset den lediges behov ift. vejen mod job.
c) Samtalernes kadence: fritagelse fra den lovfastsatte
kadence for lovpligtige samtaler, så kommunerne kunne
have større fleksibilitet til at tilrettelægge individuelt
tilpassede samtaleforløb fx med afsæt i vurdering af
borgers risiko for langtidsledighed. Desuden mulighed
for at placere fællessamtaler med a-kassen anderledes.
I forsøget har kommunerne haft mulighed for at vurdere,
om de vil benytte sig af en eller flere af de ovenstående
fritagelsesmuligheder. Målet med forsøget har været at af-
prøve, om der har kunnet opnås samme eller bedre effekt,
men med et mere fleksibelt og individuelt tilrettelagt sam-
taleforløb for målgruppen.
Som det fremgår af tabellen nedenfor, har de fleste kom-
muner deltaget i alle tre af forsøgets fritagelsesmuligheder:
Tabel 6: Oversigt over kommuner og fritagelsesmuligheder i forsøget
Fritagelsesmulighed
vedr. samtalens form
Fritagelsesmulighed
vedr. samtalens indhold
Fritagelsesmulighed
vedr. samtalens kadence
Kommune
Aalborg
Brønderslev
Frederikshavn
Hjørring
Jammerbugt
Mariagerfjord
Rebild
Thisted
Vesthimmerland
Deltager
Deltager
Deltager
Deltager
Deltager
Deltager
Deltager ikke
Deltager (kun sæsonledige)
Deltager
Deltager ikke
Deltager
Deltager
Deltager
Deltager
Deltager
Deltager
Deltager ikke
Deltager
Deltager
Deltager
Deltager
Deltager
Deltager
Deltager ikke
Deltager
Deltager ikke
Deltager
Færre proceskrav
- i samtale og borgermødet
Side 33
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg
2306010_0034.png
To ud af de ni kommuner har haft et mere afgrænset for-
søg rettet mod en eller flere udvalgte subgrupper blandt
forsikrede ledige. Det gælder Thisted Kommune, som ude-
lukkende har haft fokus på at gøre forsøg med samtalens
form ift. sæsonledige, samt Mariagerfjord Kommune, som
udelukkende har haft fokus på at gøre forsøg med samta-
lens form og indhold for udvalgte subgrupper.
Det overordnede formål med forsøget har for kommunerne
været at etablere mulighed for et mere individuelt tilpasset
og fleksibelt kontaktforløb i ledighedsperioden for forsik-
rede ledige, således at den ledige i højere grad ville ople-
ve nogle samtaler og indsatser i kontaktforløbet, der gav
mening for den enkelte. En ambition har foruden en større
borgertilfredshed og en større tilfredshed hos medarbejde-
re i jobcentret desuden været, at jobcentret fik mulighed
for at optimere ressourceanvendelsen, således at der kun-
ne bruges færre ressourcer på de stærkeste ledige og flere
ressourcer til de ledige, der var i risiko for langtidsledig-
hed og kunne have behov for flere eller længere personlige
samtaler.
Forsøgets målgruppe:
Den primære målgruppe for forsøget var forsikrede ledige,
mens den sekundære målgruppe for forsøget var myndig-
hedssagsbehandlere, der positivt forventedes at opnå et
fagligt råderum i det beskæftigelsesrettede arbejde med
målgruppen samt positive lettelser i det administrative ar-
bejde.
Forsøgets overordnede resultater, erfaringer og
anbefalinger:
Evalueringen fra konsulentfirmaet Rambøll viser følgende:
• Frikommuneforsøget har stort set ikke ændret på ande-
len af borgerne, som efterfølgende opnår beskæftigelse
samt omfanget af den efterfølgende beskæftigelse
(beskæftigelsesgraden).
• Forsøget har samlet set ikke øget andelen af borgerne,
som efterfølgende er på dagpenge.
• Forsøget har medført øget tilfredshed blandt interes-
senterne i forsøget.
Desuden er der opnået følgende erfaring med forsøgets
form, indhold og kadence:
Kommunernes implementeringserfaringer med
samtalernes form:
Fra kvalitative interviews fremgår
det, at kommunerne primært har implementeret andre
samtaleformer end personlige samtaler til subgrupper
af ledige. Enkelte kommuner har imidlertid lagt andre
samtaleformer ud til en mere bred anvendelse på hele
målgruppen fx informationsmøder og gruppesamtaler.
Det har krævet udvikling og tilpasninger at nå til de
former, der er bedst erfaring med.
Kommunernes implementeringserfaringer med
samtalernes indhold:
Fritagelsesmuligheden er bragt
i anvendelse af alle kommuner, der anvender øvrige
samtaleformer som en del af det lovpligtige kontaktfor-
løb. Derudover har seks af kommunerne i forsøget også
anvendt dispensationen fra lovpligtigt indhold til at give
friere rammer for individuelle jobsamtaler. Enkelte har
koblet dette til et strategisk kompetenceløft og indfø-
relsen af tilgange og metoder i den jobrettede samtale.
Kommunernes implementeringserfaringer med
samtalernes kadence:
Syv kommuner har anvendt fri-
tagelsesmuligheden til at udskyde første fællessamtale
med a-kasserne. Implementeringen har været enkel og
ligetil, idet samtalen blot lægges 1-2 måneder senere.
Derudover har fem kommuner anvendt dispensation fra
krav til kadencen i de almindelige jobsamtaler til at give
flere samtaler til ledige, der vurderes i risiko for lang-
tidsledighed og færre til dem, der vurderes hurtigere at
komme i job ved egen indsats.
I forhold til borgerne viser evalueringen, at den samle-
de vurdering af tilfredsheden med mødet med jobcentret
overordnet er blevet fastholdt på samme niveau som før
frikommuneforsøget. Dette skal ses i lyset af, at der med
gruppen forsikrede ledige er en meget stor omsætning, og
dermed har borgere ikke haft kendskab til, hvordan det var
før og efter forsøget blev igangsat. Det der peges på som
betydningsfuldt for denne overordnede tilfredshed er bl.a.,
at de har kunnet få flere/hyppigere samtaler efter behov
og kortere eller færre, hvis de ikke har haft behov; at der
har været differentierede kontaktformer fx workshops og
telefonsamtaler; og at det har været målrettet og relevant
jobrådgivning, de har fået i deres samtaler.
Evalueringen peger desuden på, at forsøget har haft en
mere tydelig virkning på medarbejdere, der arbejder med
indsatsen for forsikrede ledige. Mere end halvdelen af de
Side 34
Færre proceskrav
- i samtale og borgermødet
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg
2306010_0035.png
adspurgte medarbejdere oplever, at forsøget i høj grad har
bidraget til bl.a. en styrket kvalitet i indsatsen, en øget mo-
tivation, en bedre ressourceudnyttelse samt øget tillid til
deres faglige skøn. A-kasserne udtrykker også tilfredshed
i forhold til borgere og deres egen ressourceoptimering.
Med afsæt i de resultater der er skabt, og ikke mindst de
erfaringer der er gjort med et mere fleksibelt kontaktforløb
til gavn for borgere, medarbejdere og også a-kassemed-
arbejdere, så er det frikommunernes
klare vurdering og
anbefaling:
• At forsøgets indhold permanentgøres ved fremtidig
lovgivning på området
• At overordnet har forsøget vist, at der, med et mere
fleksibelt og individuelt tilrettelagt samtaleforløb for
målgruppen og dermed færre processuelle krav, kan
opnås beskæftigelseseffekter på niveau med sammen-
lignelige kommuner
• At borgernes tilfredshed med kontakten med jobcentret
indikerer, at de ændrede formkrav har bidraget til at
skabe samtaler, der i lidt højere grad tager udgangs-
punkt i borgernes individuelle behov
• At borgere der har erfaring med jobcentrets tilbud om
anden samtaleform, fx telefonisk, vurderer dette som
meningsfuldt
• At medarbejderne vurderer, at forsøget blandt andet
har bidraget til at styrke kvaliteten i indsatsen, forbed-
ret ressourceudnyttelsen (samtaler efter behov), øget
motivationen samt skabt øget tillid til medarbejdernes
socialfaglige skøn
For mere uddybende om forsøget se bilagsmappe 1.
Formkrav ved lovpligtige
samtaler (øvrige målgrupper)
Deltagende kommuner:
Rebild Kommune, Jammerbugt Kommune, Frederikshavn
Kommune og Vesthimmerlands Kommune.
Forsøgets indhold:
Med dette forsøg – og i lighed med forsøget med formkrav
ved lovpligtige samtaler for forsikrede ledige – var ønsket
også for andre målgrupper end forsikrede ledige at udvikle
nye, mere fleksible kontaktforløb med afsæt i en mere indi-
viduelt og målrettet indsats i forbindelse med de lovpligtige
samtaler med fokus på borgernes individuelle behov frem
for ”one size fits all”. Dermed var sigtet at bidrage til øget
motivation, empowerment og jobeffekt.
Ud over en forventning om at en ændring i de lovpligtige sam-
taler ville gavne borgere positivt, var det også forventningen,
at jobrådgivernes faglighed og viden om det lokale arbejds-
marked kunne bringes i spil i samtalen. Endelig var der en for-
ventning til, at mere fleksibilitet kunne sikre bedre prioritering
af kommunernes ressourcer, og at de kunne benyttes, der
hvor det blev vurderet, at de kunne skabe mest effekt.
Som med forsøget for forsikrede ledige ønskede kommu-
nerne også for øvrige målgrupper at kunne fravige gælden-
de regler for så vidt angik
samtalens form, samtalens ind-
hold
og
samtalernes kadence.
Det betød:
• Samtaler kunne også afholdes telefonisk eller digitalt,
som gruppesamtale, workshop eller lignende, samt via
andre medarbejdere – eksempelvis virksomhedskon-
sulenter eller mentorer og dermed ikke kun personligt
med myndighedsrådgiver (samtalen form)
• Samtaler kunne tage afsæt i den enkelte borger og ikke
være bundet af et fastsat indhold (samtalen indhold)
• Samtaler kunne afholdes, når det gav mening og
dermed ikke udelukkende på et lavfastsat tidspunkt
(samtalernes kadence)
De deltagende kommuner valgte primært at anvende de tre
typer af fritagelser i kontaktforløbet. Eneste undtagelse var
i forhold til samtalens indhold, hvor Rebild valgte at fast-
holde indholdet i henhold til gældende lovgivning.
Ud over en forventning om at borgere og medarbejdere ville
opleve, at samtalerne kunne tilrettelægges mere individuelt
Færre proceskrav
- i samtale og borgermødet
Side 35
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg
2306010_0036.png
end hidtil og ville være tilfredse med dette, var der også fra
kommunerne en forventning om, at en mere målrettet ind-
sats i samtaleforløbet kunne sikre, at flere kom i beskæfti-
gelse, og at ledighedsperioden generelt ville blive forkortet.
Forsøgets målgruppe:
Den primære målgruppe for forsøget var som udgangs-
punkt sygedagpengemodtagere, kontant- og uddannelses-
hjælpsmodtagere, borgere på revalideringsydelse, ledig-
hedsydelsesmodtagere samt borgere i ressourceforløb og
jobafklaring. Derudover var beskæftigelsesmedarbejderne
en sekundær målgruppe, fordi forsøget også forventedes
at have en betydning for deres arbejde med målgruppen.
I praksis varierede anvendelsen af forsøgets bestemmelser
dog fra kommune til kommune, og skemaet viser, hvilke
målgrupper der var omfattet i hvilke kommuner.
Tabel 7: Oversigt over kommuner og målgrupper
Målgruppe
Rebild
Jammerbugt
Frederikshavn
Vesthimmerland
Jobparate kontanthjælpsmodtagere
Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere
Revalidender
Borgere på Sygedagpenge
Borgere på Ledighedsydelse
Borgere på Ressourceforløb
Udd. parate uddannelseshjælpsmodtagere
Aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere
Borgere i Jobafklaring
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
Forsøgets overordnede resultater, erfaringer og
anbefalinger:
Evalueringen af frikommuneforsøget vedrørende kontakt-
forløbet med øvrige målgrupper viser overordnet, at bor-
gere omfattet af forsøget hverken klarer sig bedre eller
dårligere i forhold til at komme i beskæftigelse, uddannel-
se eller at blive helt eller delvist raskmeldt, end når der
sammenlignes med hele landet og med Nordjylland. Med
andre ord er resultaterne på niveau med resultater fra de
kommuner, der ikke har deltaget i forsøget. Dermed vurde-
res det at kunne udledes, at proceskrav i forbindelse med
samtalens indhold, form og kadence umiddelbart bør an-
ses som overflødige og med fordel kan erstattes med friere
rammer til kommunerne.
Erfaringerne fra forsøget viser desuden, at muligheden for
særligt at afholde telefoniske samtaler har været af stor
værdi i forhold til at tilrettelægge kontaktforløbet langt
mere fleksibelt og med afsæt i borgerens individuelle be-
hov. Eksempelvis gjorde telefonsamtalerne det muligt med
en hyppigere kontakt til de borgere, som havde behov for
dette. Desuden har det vist sig, at telefoniske samtaler har
skabt tryghed for borgere, der havde brug for trygheden
ved at holde samtalen i eget hjem. Endelig har borgere op-
levet besparelse på transporttid og udgifter til transport.
Desuden understøttes forsøgets erfaringer med de erfarin-
ger, som alle landets kommuner opnåede under suspende-
ring af beskæftigelsesindsatsen i forbindelse med Covid-19
i foråret 2020; at telefoniske og digitale samtaler er et godt
supplement til de personlige samtaler.
Side 36
Færre proceskrav
- i samtale og borgermødet
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg
2306010_0037.png
Derudover har forsøget givet god erfaring og læring i for-
hold til at kunne tilrettelægge indholdet mere fleksibelt,
således at jobcentret, sammen med borger, har kunnet
skabe en langt mere individuelt rettet indsats med afsæt
i den enkelte borgers konkrete situation, hvilket også har
givet ejerskab til borgeren. Endelig har det givet mening
at kunne lægge samtalerne, når der reelt var et behov og
eksempelvis at kunne afvente behandlingsplan i det primæ-
re sundhedssystem, inden en aftale med jobcentret blev
fastlagt.
I forhold til borgernes oplevelse og tilfredshed kan der med
afsæt i evalueringen ikke udledes en entydig konklusion.
Afhængig af målgruppe og kommune varierer svarene og
tilfredsheden. Dog ses alligevel i evalueringen en tendens
til øget borgertilfredshed med de friere rammer omkring
samtalen.
Langt hovedparten af medarbejderne, der har arbejdet
med forsøget, har oplevet, at deres arbejde er mere me-
ningsfuldt og har øget deres motivation. Desuden oplever
langt de fleste, at forsøget har øget tilliden til deres faglige
skøn i arbejdet, og at forsøget har bidraget til at styrke
kvaliteten i indsatsen for borgerne.
Med ikrafttræden af den forenklede Lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats i januar 2020 blev noget af forsøgets
indhold imødekommet, og således er der sket lempelser i
forhold til samtalernes kadence. Der er dog fortsat forenk-
lingspotentiale og derfor – og i tråd med anbefalingerne fra
forsøget med forsikrede ledige - er det kommunernes
klare
anbefaling, at:
• Der sker lovgivningsmæssige forenklinger af proces-
kravene omkring samtalens indhold og form, således
at samtalen tilpasses den enkelte og denne situation
og ikke afholdes efter fastsatte statslige regler. Dette
indebærer:
• at lovgivningen tilpasses, så der også fremadrettet og
permanent skabes mulighed for at afholde telefoniske
og virtuelle samtaler i de situationer, hvor det giver me-
ning ud fra faglige vurderinger i den konkrete situation,
samt
• at indholdet i samtalen kan tage afsæt i borgerens
situation
For mere uddybende om forsøget se bilagsmappe 1.
Ledighedsydelse
– fritagelse for revurdering i
12. måned inden for 18 måneder
Deltagende kommuner:
Thisted Kommune, Rebild Kommune, Aalborg Kommune og
Jammerbugt Kommune.
Forsøgets indhold:
Med dette forsøg ønskede de deltagende kommuner at
kunne undtages fra reglerne om at foretage den lovpligtige
revurdering af borgernes ret til fleksjob efter 12 måneder
på ledighedsydelse inden for 18 måneder, da denne revur-
dering blev vurderet unødvendig. Det blev den, idet kom-
munerne løbende, i forbindelse med kontaktforløbet med
borger, foretager en kvalificeret revurdering, herunder en
revurdering af borgerens rådighed, behov for støtte til at
komme i job samt behov for afklarende tiltag. Det kom-
munerne kunne se med regelsættene omkring borgere på
ledighedsydelse var, at der var overlap mellem en række
bestemmelser, hvor borger skulle vurderes. De mange for-
skellige vurderinger var medvirkende til at skabe et unø-
digt pres på borgerne og gav dem en usikkerhed omkring
forsørgelsesgrundlag, hvormed fokus på job kunne mistes.
Endvidere var det oplevelsen, at regelsættet bidrog til, at
kommunerne anvendte ressourcer på at gennemføre en
rettidig revurdering mellem 12-18 måneders ledighed, uden
værdi for sagen eller borger men med spildte ressourcer,
der i højere grad kunne have været anvendt på jobskabelse
i samarbejde med borgerne.
Med frikommuneforsøget har det været hensigten at skabe
en forenkling i regelsættet med det formål, at borgerne ville
komme til at opleve sammenhænge mellem behov og ind-
sats. Ønsket var, at det var borgers individuelle situation,
der var bestemmende for, hvilke indsatser og tilbud der
skulle igangsættes på et givent tidspunkt. Ligeledes var det
ønsket, at det enkelte kontaktforløb med borger indeholdte
en helhedsvurdering i forhold til den indsats, borger kunne
have behov for fremadrettet, herunder ligeledes om borger
fortsat stod til rådighed, eller om der var behov for andre
indsatser og forsørgelsesydelser.
Forventningen til forsøget var, at kommunerne ville kunne
anvende ressourcerne på endnu mere jobfokus i samtalen
med borger. Dermed var det forventningen, at perioden
på ledighedsydelse kunne begrænses eller som minimum
Færre proceskrav
- i samtale og borgermødet
Side 37
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg
2306010_0038.png
være uforandret, samtidig med at der blev anvendt en mere
enkel og gennemskuelig indsats, end det var tilfældet med
lovgivningen på området.
Forsøgets målgruppe:
Målgruppen for forsøget har været borgere på ledigheds-
ydelse. Der har i forsøgsperioden løbende været ca. 1500
borgere på ledighedsydelse fordelt på de fire deltagende
kommuner. Samtlige borgere, der har modtaget ledigheds-
ydelse i forsøgsperioden, har været omfattet af forsøget.
Forsøgets overordnede resultater, erfaringer og anbefalin-
ger:
Overordnet er der i forsøgsperioden sket en reduktion i den
gennemsnitlige sagslængde, og dette til trods for at der
bl.a. i Aalborg Kommune er flere på ledighedsydelse ved
forsøgets afslutning end ved forsøgets start. Med andre ord
har det været muligt at nedbringe den gennemsnitlige va-
righed på ledighedsydelse til trods for, at proceskravet om
revurderingen er fjernet.
Desuden viser evalueringen, at medarbejdere på tværs af
kommunerne i nogen grad eller i høj grad har oplevet, at
forsøget har været med til at forenkle sagsbehandlingen
på området. Desuden tegner der sig et billede af, at der
med forsøget har været en opleve af, at de administrative
opgaver er blevet lettet, og at denne afbureaukratisering
har frigivet ressourcer til at fokusere endnu mere på den
virksomhedsrettede indsats men også til at nå flere samta-
ler med borgerne. Der er oplevet en frihed til at iværksætte
indsatser, når det gav mening for den enkelte borger, hvil-
ket vurderedes at have understøttet en empowerment-til-
gang samt styrket rådgivernes faglighed. Rådgiverne på
tværs af kommunerne har været enstemmigt enige om, at
forsøget, og dermed fritagelsen for revurderingen efter 12
måneder inden for 18 måneder på ledighedsydelse, har gi-
vet mening.
Derfor anbefales det
fra kommunerne, at forsøgets ind-
hold permanentgøres i en fremtidig lovgivning, og at der
herved skabes mindre bureaukrati i den kommunale be-
skæftigelsesindsats, og at borgere og medarbejdere får
glæde af færre proceskrav og en mere individuelt tilrette-
lagt indsats.
For mere uddybende om forsøget se bilagsmappe 1.
Fritagelse for at opdatere
indsatsplanens tilbud hver
6. måned
Deltagende kommune:
Vesthimmerlands Kommune.
Forsøgets indhold:
Vesthimmerlands Kommune valgte at deltage i et forsøg,
hvor de kunne undlade at opdatere indsatsplanen for en
ressourceforløbsborger hver 6. måned. Afsættet for dette
ønske var reglerne om, at tilbud og aktiviteter samt op-
følgning skulle fastlægges i indsatsplanen for en periode
på mindst 6 måneder ad gangen, samt at planen løbende
skulle justeres. Med andre ord skulle kommunen pr. auto-
matik hver 6. måned opdatere planen – også selvom der
ikke var nyt i planen. Dette vurderede kommunen var med
til at skabe forvirring og usikkerhed hos borgere, der ofte
ikke kunne se mening med det. Desuden oplevede kom-
munen, at der blev brugt unødvendige administrative res-
sourcer på at sende indsatsplanen til borger uden reelle
ændringer i indholdet. Derfor ønskede kommunen friere
rammer, mindre bureaukrati og en individuel vurdering af,
hvornår indsatsplanen skulle justeres og opdateres med af-
sæt i borgers situation og behov.
Forventningen var, at man med forsøget ville undgå at ud-
arbejde og formidle en indsatsplan til borger, som ikke gav
mening, og at dette ville øge borgertilfredsheden hos bor-
gere i ressourceforløb. Dertil kom en forventning om, at
medarbejderes faglighed ville blive bragt i spil, når det var
borgeres reelle forhold, der var afgørende for indsatspla-
nens opdatering og ikke proceskrav i lovgivningen.
Forsøgets målgruppe:
Målgruppen for dette forsøg var borgere i ressourceforløb.
En målgruppe for hvem det ikke ville give mening med en
opdatering af deres indsatsplan hver 6. måned, fordi deres
forløb ofte er lange. Målgruppen er karakteriseret ved at
have flere komplekse problemstillinger i form af eksempel-
vis misbrug, psykisk sygdom, fysisk sygdom, familieproble-
matikker, meget begrænset arbejdsmarkedstilknytning osv.
Det er dermed ofte også en målgruppe, for hvem det er
krævende at skulle forholde sig til de mange dokumenter
fra kommunen, herunder indsatsplanen som bliver opdate-
ret måske uden faglig begrundelse, og uden borgers situ-
ation kræver det.
Side 38
Færre proceskrav
- i samtale og borgermødet
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg
2306010_0039.png
Forsøgets overordnede resultater, erfaringer
og anbefalinger:
Evalueringen af dette forsøg viser, at forsøget kun er blevet
bragt i anvendelse en gang (der er kun én registrering i
Vesthimmerlands fagsystem). Det vurderes, at en af årsa-
gerne til dette bl.a. skal findes i, at Vesthimmerland har
deltaget i mange forsøg, og at medarbejdere eventuelt har
haft svært ved at overskue de mange forsøg. Desuden pe-
ges på, at der med forsøget, og for at kunne evaluere, blev
indført krav til medarbejderne om at udarbejde journalno-
tat samt markere borger i fagsystemet, når de bragte forsø-
get i anvendelse. Med andre ord: Med forsøget blev der lagt
op til mindre bureaukrati, men medarbejdere har eventuelt
oplevet krav om registreringer til evalueringen som nye bu-
reaukratiske og besværlige tiltag.
Der er med regelforenklingen i Lov om en Aktiv Beskæfti-
gelsesindsats kommet forenklinger i forhold til borgere i
ressourceforløb. Således fremgår indsatsen nu af Min Plan
og ikke som en særskilt del af rehabiliteringsplanen. Det-
te har medvirket til mindre administration og forenkling af
sagsgange. Dette vurderes at være en afbureaukratisering,
der har skabt fordele for både borgere og medarbejdere,
da det giver flere ressourcer til kerneopgaven med borger-
ne. Med afsæt i dette, samt det faktum, at forsøget kun
har været anvendt en gang,
vurderes der ikke at kunne
gives anbefalinger,
ligesom borger med ny lovgivning er
kommet mere i fokus.
For mere uddybende om forsøget se bilagsmappe 1.
i forhold til at bevilge studie- og erhvervskompetencegiven-
de uddannelse til dagpengemodtagere under 30 år. Det var
disse regler, der blev vurderet til at stå i vejen for jobcentre-
nes mulighed for bl.a. at løfte ledige fra ufaglært til faglært
tidligt i ledighedsforløbet. Kommunerne fik med forsøget lov
til at se bort fra disse regler, og havde en forventning om
en stigning i antallet af ledige ufaglærte eller faglærte med
forældede kompetencer, som påbegyndte en studie- eller
erhvervskompetencegivende uddannelse.
Forsøgets målgruppe:
Følgende målgrupper var omfattet af forsøget:
• Dagpengemodtagere uden en kompetencegivende
uddannelse
• Dagpengemodtagere med en uddannelse der var foræl-
det, eller hvor den pågældende ledige af skånehensyn
ikke kunne fortsætte inden for sit uddannelsesområde
Disse målgrupper fik mulighed for at modtage vejledning
og opkvalificering i mere end 6 uger inden for de første 26
ugers ledighed.
Derudover var følgende målgruppe også omfattet af for-
søget
• Dagpengemodtagere under 30 år uden kompetencegi-
vende uddannelse
• Dagpengemodtagere under 30 år med en uddannelse
der var forældet, eller hvor den pågældende ledige af
skånehensyn ikke kunne fortsætte inden for sit uddan-
nelsesområde
Her gav forsøget mulighed for at give tilbud om studie- og
erhvervskompetencegivende uddannelse.
Forsøgets overordnede resultater, erfaringer
og anbefalinger:
Evalueringen af forsøget viser, at forsøget har været bragt
i anvendelse i få sager. I alt 26 borgere er blevet omfattet
af forsøgsbestemmelserne og er blevet tilbudt uddannelse
(vejledning og opkvalificering), som de uden forsøget el-
lers ikke ville være berettigede til. 8 af borgerne var under
30 år, og de resterede 18 borgere var over 30 år. Forsøget
har hovedsageligt været brugt i jobcentrenes indsats for
at løfte ufaglærte ledige til faglærte, hvilket var i tråd med
intentionerne med forsøget. Desuden viser resultaterne,
at størstedelen af de deltagende borgere efterfølgende er
blevet ansat som voksenlærling, er kommet i ordinær be-
skæftigelse eller påbegyndte ordinær uddannelse.
Fleksible rammer for uddannelse
Deltagende kommuner:
Jammerbugt Kommune, Thisted Kommune og Frederikshavn
Kommune.
Forsøgets indhold:
Med dette forsøg ønskede kommunerne at få mulighed for
at bevilge de former for uddannelse, som de vurderede
mest effektfulde i forhold til at bringe den enkelte ledige
dagpengemodtager hurtigst muligt i varig beskæftigelse. På
daværende tidspunkt gjaldt følgende begrænsninger: Maks.
6 ugers vejledning og opkvalificering inden for de første 26
ugers ledighed for dagpengemodtagere under 30 år med en
erhvervskompetencegivende uddannelse samt for dagpen-
gemodtagere over 30 år. Herudover var der en begrænsning
Færre proceskrav
- i samtale og borgermødet
Side 39
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg
2306010_0040.png
Årsagen til den begrænsede brug af mulighederne i forsø-
get vurderes bl.a. at være, at der i forsøgsperioden fra po-
litisk hold også har været et stort fokus på at styrke mulig-
hederne for opkvalificering af ledige. Det fokus har løbende
i perioden givet jobcentrene nogle flere muligheder for at
iværksætte uddannelsesforløb for ledige, hvilket har gjort,
at mulighederne der var givet i forsøget er trådt i baggrun-
den i jobcentrenes samlede opkvalificeringsindsats.
Konjunkturerne i forsøgsperioden har derudover gennem-
gående været gode, og de nyledige har derfor haft for-
holdsvis hurtig adgang til job – uanset at jobcentrenes
vurdering har været, at de ledige kunne have haft behov
for et kompetenceløft i forhold til at sikre mere varige be-
skæftigelsesmuligheder.
Med så få borgere, der har været involveret i forsøget, kan
der derfor ikke med afsæt i evalueringen fastslås, om det
havde den tilsigtede effekt med tidlig mulighed for opkva-
lificering.
Kommunerne kan dog konstatere, at der med ikrafttrædelse
af den forenklede Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
gældende fra januar 2020, samt de politiske aftaler fra juni
2020 der skal styrke mulighederne for opkvalificering af de
ledige, så er jobcentrenes fremadrettede muligheder for at
iværksætte opkvalificering af ledige målrettet arbejdsmarke-
dets behov tidligt i ledighedsforløbet blevet indfriet.
For mere uddybende om forsøget se bilagsmappe 1.
Begrundelsen for helt at undtage for ret-og pligtmentor til
visse borgere var, at det i visse situationer ikke gav mening
med en mentor; eksempelvis alvorlig sygdom eller andre
personlige forhold hvor der måske også var andre støtte-in-
stanser sat i værk.
Forventningen til forsøget var dels, at borger ville opleve
en mere meningsgivende og individuelt tilpasset indsats,
dels at medarbejdere ville opleve mere mening i opgave-
løsningen.
Forsøgets målgruppe:
Målgruppen for forsøget var alle aktivitetsparate kontant-
hjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, som:
• var alvorligt syge i hjemmet eller
• var indlagt på sygehuset evt. på psykiatrisk afdeling
eller
• var bosat på et botilbud eller
• i meget ringe omfang kunne arbejde med et jobrettet
sigte aktuelt og som fik massiv og relevant støtte, som
for eksempel bostøtte.
Desuden var målgruppen borgere, der fik bevilget en ret-
og pligt-mentor, og hvor der kunne aftales en mere indivi-
duelt tilpasset kontakt.
Forsøgets overordnede resultater, erfaringer
og anbefalinger:
Forsøgets evaluering viser, at forsøgets muligheder kun er
bragt i anvendelse 12 gange i Aalborg. Det fremgår ikke af
evalueringen, hvad der ligger til grund for den ringe eller
ingen anvendelse.
Det kan dog konstateres, at der med den forenklede Lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats pr. 1. januar 2020 er
sket lempelser på mentorområdet,
som til fulde og per-
manent har fjernet
de proceskrav, som var afsættet for
forsøget. Det forventes, at dette dermed har skabt mere
mening for borgere og medarbejdere, samt har frigivet res-
sourcer i jobcentrene, der har fået færre proceskrav at for-
holde sig til.
For mere uddybende om forsøget se bilagsmappe 1.
Lempede mentorregler
Deltagende kommuner:
Jammerbugt Kommune og Aalborg Kommune.
Forsøgets indhold:
Kommunerne ønskede med dette forsøg at opnå erfaring med
at undlade at tilbyde ret-og pligt-mentor til visse grupper af
aktivitetsparate kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmod-
tagere, eksempelvis i forbindelse med svær sygdom, som lo-
ven ellers foreskrev. Derudover ønskede kommunerne at gøre
forsøg, hvor kontakten under en mentorindsats kunne tilret-
telægges mere fleksibelt end lovens krav om kontakt hver
2. uge, samt mulighed for at bevilge mentorindsatsen indtil
borgerne var klar til et aktivt tilbud, og ikke frem til tilbuddet
kunne iværksættes, som gældende lov stillede krav om.
Side 40
Færre proceskrav
- i samtale og borgermødet
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg
2306010_0041.png
Fleksibelt kontaktforløb
for integrationsborgere
Deltagende Kommune:
Vesthimmerlands Kommune
Forsøgets indhold:
Vesthimmerlands Kommune ønskede med dette forsøg at
indføre et mere fleksibelt og individuelt tilpasset kontakt-
forløb for integrationsmodtagere med udgangspunkt i bor-
gerens egen situation med særlig fokus på ansvar for eget
liv ved at bruge ressourcerne på de samtaler, der gav mest
mening ud fra en faglig vurdering. Det betød, at kommunen
med forsøget kunne afholde samtaler i kontaktforløbet:
• Via mentor, virksomhedskonsulent eller tilbudssted
• Som gruppesamtaler, eller
• Telefonisk eller digitalt.
Forsøgets målgruppe:
Målgruppen for forsøget var borgere omfattet af integrati-
onsloven og som modtog integrationsydelse.
Forsøgets overordnede resultater, erfaringer
og anbefalinger:
Der var aftalt procedurer om, at virksomhedskonsulenten
deltog ved 1. kontaktforløbssamtale med borger og sags-
behandler. Herefter deltog virksomhedskonsulenten ad hoc
i samtalerne. Dette bevirkede, at alle aktører var enige om,
hvad der var aftalt fremadrettet.
I forsøgsperioden er der blevet gennemført 7 kontaktfor-
løbssamtaler på bagrund af forsøgsordningen. Af disse blev
4 kontaktforløbssamtaler gennemført via familiekonsulent.
To samtaler blev gennemført via virksomhedskonsulent og
en via mentor.
Der har i forsøget ikke været gennemført specifikke effekt-
målinger i forhold varighed på ydelsen og beskæftigelse for
de 7 borgere, der har været omfattet af forsøget. I stedet
er målt på udviklingen i målgruppen samlet set. Her har
Vesthimmerlands Kommune haft en mere positiv udvikling,
end det er tilfældet for hele landet og Region Nordjylland.
På baggrund af at forsøget kun har været anvendt i 7 sa-
ger, er det ikke muligt at konkludere på mål og resultater.
Dermed foreligger der
ikke dokumentation for at kunne
anbefale,
at forsøget gøres permanent.
For mere uddybende om forsøget se bilagsmappe 1.
Færre opfølgninger i forbindel-
se med førtidspensionister i job
med løntilskud
Deltagende kommuner:
Vesthimmerlands Kommune.
Forsøgets indhold:
Med dette forsøg ønskede kommunen mulighed for lave
færre opfølgninger i forbindelse med førtidspensionister i
job med løntilskud. Som kravene var, skulle der laves en
opfølgning første gang efter 6 måneder, og igen hver gang
der var gået 12 måneder siden sidste opfølgning. Det blev
vurderet fra kommunen, at der blev brugt forholdsmæssigt
mange ressourcer på disse opfølgninger, som kunne an-
vendes på andre opgaver. Desuden skelede kommunen til
reglerne for fleksjobansatte, hvor der ikke skulle laves sam-
me mængde opfølgninger. Dertil kom, at kommunen ikke
oplevede, at de årlige opfølgninger på førtidspensionister
i løntilskud medførte ændringer i borgers arbejdsforhold.
Derfor ønskede kommunen at gøre forsøg, hvor opfølgnin-
gen for førtidspensionister blev harmoniseret med reglerne
for opfølgning på borgere i fleksjob, som er fastsat til hver
2�½ år.
Kommunen ønskede med forsøget at teste, om det med
færre opfølgninger, og dermed færre medarbejderressour-
cer, kunne sikres, at borgere blev fastholdt i løntilskud,
uden der skete afbrydelser af deres ansættelse.
Forsøgets målgruppe:
Målgruppen for forsøget var førtidspensionister i løntilskud.
Dertil kom sekundært de medarbejdere i jobcentret, der ud-
førte opfølgningen, og som dermed kunne spare admini-
strative ressourcer på færre opfølgninger.
Færre proceskrav
- i samtale og borgermødet
Side 41
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg
2306010_0042.png
Forsøgets overordnede resultater, erfaringer
og anbefalinger:
Forsøget har været anvendt på alle førtidspensionister i
løntilskud, som har skullet have en opfølgning i forsøgspe-
rioden. Det har drejet sig om i alt 35 borgere, som har været
omfattet. Det er desværre ikke registreret, hvor mange man
har anvendt forsøgsbestemmelserne på, og derfor fremgår
dette ikke af evalueringen. Det fremgår dog, at hverken
flere eller færre løntilskudsansættelser er blevet afbrudt i
forsøgsperioden. Dvs. at til trods for færre opfølgninger, så
er niveauet det samme. Hverken værre eller bedre. Dette
i sig selv vurderes at være positivt. Dertil kommer, at de
medarbejdere, der arbejder med opfølgninger, har sparet
administrative ressourcer. Omfanget af de sparede ressour-
cer fremgår dog ikke af evalueringen.
Der er i evalueringen ikke set på, om borgerne er tilfredse
med de færre opfølgninger. Det fremgår ikke af evaluerin-
gen, at borgere har kontaktet jobcentret, og dette kan være
en indikation på, at borgerne har indstillet sig på færre op-
følgninger. Erfaringer fra opfølgningerne har været, at såvel
borger og virksomheder ikke har haft behov for hyppigere
opfølgninger, desuden har de været informeret om, at de
har kunnet kontakte jobcentret ved behov.
Selvom forsøget vurderes at have givet positive erfaringer
til jobcentrets arbejde, har været medvirkende til færre pro-
ceskrav, uden det har betydet flere eller færre afbrudte an-
sættelser, samt at der kan være indikatorer på, at borgere
har indstillet sig på færre opfølgninger, så er der i evaluerin-
gen
ikke tilstrækkeligt grundlag til at understøtte en
permanentgørelse
af færre opfølgninger til førtidspensi-
onister i løntilskud. Der vurderes dog fortsat at være po-
tentiale for afbureaukratisering af beskæftigelsesindsatsen
med forsøgets indhold.
For mere uddybende om forsøget se bilagsmappe 1.
Fritagelse for uddannelsespålæg
til visse unge
Deltagende kommuner:
Aalborg Kommune.
Forsøgets indhold:
Dette forsøg skulle bidrage til, at visse unge kunne undta-
ges fra kravet om uddannelsespålæg. Hensigten var, at den
unge og dennes forældre kunne slippe for at forholde sig til
regler, der reelt ikke havde nogen betydning for den unge,
fordi denne ikke kunne gennemføre en uddannelse, lige-
som medarbejdere i jobcentret kunne fritages for at bruge
tid på administrativt arbejde på uddannelsespålægget.
Forsøgets målgruppe:
Målgruppen var unge, der varigt ikke ville være i stand til
at tage en uddannelse over STU-niveau. Potentielt blev det
anslået, at ca. 200 unge i Aalborg Kommune kunne være
omfattet.
Forsøgets overordnede resultater, erfaringer og
anbefalinger:
Forsøget blev aldrig iværksat til trods for, at forsøget blev
godkendt af Social- og Indenrigsministeriet. Dette skyld-
tes, at selvom der lovgivningsmæssigt kunne fritages for
uddannelsespålægget til unge i målgruppen, så skulle kom-
munen fortsat indberette uddannelsespålægget som en del
af MinPlan til Det Fælles Datagrundlag. Med andre ord var
lovgivningen på plads til forsøget, men STAR’s teknik gjorde
det ikke muligt at gennemføre forsøget på en meningsgi-
vende måde.
Der vurderes dog fortsat at være et
potentiale ved at
undlade at give uddannelsespålæg
til unge, der ikke vur-
deres at kunne tage en uddannelse over STU-niveau. Dels
for den unge og dels for jobcentres medarbejdere. Det vil
give mening for den unge, der ikke altid forstår uddannel-
sespålægget og for kommunerne, der vil få et proceskrav
mindre at arbejde med.
For mere uddybende om forsøget se bilagsmappe 1.
Side 42
Færre proceskrav
- i samtale og borgermødet
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg
2306010_0043.png
5 / Færre proceskrav – med rehabiliterings-
teams og med lægeattester
Det er frikommunenetværkets klare vurdering, at resulta-
ter ikke opnås gennem omfattende regler og proceskrav,
der detaljeret fastsætter, hvilke sagsbehandlingsskridt der
skal tages på et givent tidspunkt, samt hvilke sagsakter der
skal indgå. Med reglerne om rehabiliteringsteam, som blev
til i forbindelse med reformen om førtidspension og fleks-
job i 2013, var det dog dette, som skete. Der blev tilføjet
uforholdsmæssigt mange proceskrav og regler til, hvordan
kommunerne skulle arbejde med borgere på vej i ressource-
forløb, fleksjob, førtidspension og sidenhen også jobafkla-
ring. Regler der betød, at sager konsekvent skulle forelæg-
ges rehabiliteringsteamet og konsekvent skulle belyses via
særlige lægelige blanketter fra praktiserende læge.
Siden da har kommunerne påpeget, hvor lidt det i visse
sager har givet mening at involvere praktiserende læger til
udarbejdelse af de lægelige blanketter, som ikke har bidra-
get med ny lægefaglig viden, og som i værste fald har for-
længet sagsbehandlingstiden og kostet kommunerne pen-
ge. Reglerne har skabt et ufleksibelt system, der ikke har
levnet plads til kommunernes faglige skøn.
Derfor valgte de nordjyske kommuner med Frikommunefor-
søg II at gøre forsøg, hvor der kunne undlades at forelægge
visse sager for rehabiliteringsteamet, og hvor kommunerne
kunne undlade at indhente de obligatoriske attester, hvis
sagen skønnedes tilstrækkeligt sundhedsfagligt belyst via
andre oplysninger. Kommunerne ville også gerne have gjort
forsøg, hvor der kunne afprøves mere frihed i samarbej-
det med Klinisk Funktion, hvilket til tider anses for omkost-
ningstungt, ”forhalende” og bureaukratisk, til trods for det
gode samarbejde med Klinisk Funktion. Dette blev der dog
ikke givet mulighed for.
I dette kapitel opsummeres hvert enkelt forsøg med rehabi-
literingsteams og lægeattester. Det drejer sig om følgende
forsøg:
1. Rehabiliteringsteams – JAF-sager og LÆ265
2. Forenkling af bevillingsgrundlaget for revalidering
3. Differentiering i valg af lægeattester på sygedagpenge-
området
4. Forlængelse af ressourceforløbssager
Desuden beskrives netværkets samlede anbefalinger og
erfaringer baseret på de enkelte forsøg. Endelig bidrages
der på tværs af forsøgene med lægeattester med bereg-
ninger, der viser mindreforbruget til lægeattester i kraft af
forsøgene.
For mere uddybende beskrivelse af de enkelte forsøg hen-
vises til bilagsmappe 1.
Samlede anbefalinger og
erfaringer fra forsøg med
rehabiliteringsteams og
med lægeattester
Med forsøgene er der opnået en række resultater og erfa-
ringer, som kommunerne i dette afsnit ønsker at bidrage
med, og som bør indgå i overvejelserne om fremadrettede
justeringer af gældende lovgivning med henblik på at skabe
færre proceskrav og sikre kommunerne større fleksibilitet
med mulighed for mere individuel sagsbehandling.
Smidigere regler og færre
proceskrav til lægeattester og
rehabiliteringsteams går ikke ud
over resultaterne
Evalueringerne har vist, at ikke alle sager nødvendig-
vis skal forelægges for rehabiliteringsteamet for at skabe
gode resultater, og at muligheden for fleksibilitet i sags-
forløbet har vist at give plads til mere fagligt skøn til glæ-
de for borgerne. Således viser eksempelvis
forsøget med
rehabiliteringsteams, og herunder jobafklarings-forsøg og
lægeattest-forsøg,
at der i forsøgsperioden er opnået en
kortere varighed
i jobafklaringsforløbene, og at forsøget
samlet set har
bevaret
beskæftigelseseffekten for andelen
af borgerne, som efterfølgende har opnået beskæftigelse
eller deres beskæftigelsesgrad. Dette skal sammenholdes
med, at kommuner og borgere har opnået en række
pro-
cesmæssige forenklinger og besparelser til mødeak-
tivitet.
Frikommunerne har gennem færre proceskrav og
indsatser vist, at de kan fastholde graden af beskæftigel-
se. Det indikerer, at kommunerne med fritagelsesmulighe-
den har skabt en
mere enkel og smidig sagsbehandling
uden at gå på kompromis med resultaterne og kvali-
teten af kerneydelsen over for borgeren.
Fjern de krav der fører til over-sagsbe-
handling og ”one-size-fits-all” og lad
kommunerne give en værdig og indivi-
duelt tilpasset sagsbehandling til alle
Færre proceskrav
- med rehabiliteringsteams og lægeattester
Side 43
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg
2306010_0044.png
Reglerne i forbindelse med rehabiliteringsteams og læge-
attester bør gøres smidigere og mere fleksible til gavn for
borgere og af hensyn til den bedste ressourceudnyttelse i
kommunerne og til gavn for borgere.
Det er ikke værdigt,
at alle borgere
skal behandles ens, når deres sager ikke
er ens. Derimod
skaber det mening, at den kommunale
sagsbehandler ser den enkelte,
træffer afgørelser, der
passer til den enkeltes sag, og at de mange proceskrav,
der er indviklede og svære at forklare borgerne, og som
fordyrer og forlænger visse sager, en gang for alle fjernes.
Det viser evaluering af forsøgene med rehabiliteringsteams
og lægeattester.
De enkelte forsøg med færre
proceskrav i rehabiliterings-
teams og lægeattester
De forsøg der har prøvet kræfter med færre proceskrav i re-
habiliteringsteams og lægeattester beskrives kort nedenfor
med fokus på indhold, forsøgets målgruppe og ikke mindst
forsøgets resultater, erfaringer og anbefalinger.
Rækkefølgen vil være: 1) forsøg som anbefales permanent-
gjorte, fordi det vurderes, at de kan bidrage med lige så
god beskæftigelsesindsats som med gældende lovgivning,
men med færre proceskrav, 2) forsøg der er blevet perma-
nentgjorte med indførsel af ny lovgivning, samt endelig 3)
forsøg der fortsat vurderes at kunne bidrage med færre
proceskrav, men hvor dokumentationen i forsøget ikke i til-
strækkelig grad kan påvise effekter, selvom de involverede
borgere og medarbejdere har været tilfredse med forsøgets
muligheder.
Lad beslutningen om at
indhente lægeattester bero på
et kommunalt skøn
Kravet om at indhente den obligatoriske lægeattest (LÆ
285) i forbindelse med sygedagpengesager er allerede ble-
vet ophævet med ny lov pr. 1. januar 2020. Med afsæt i eva-
lueringerne af de frikommuneforsøg, hvor der har kunnet
undlades at indhente lægeattester, bør der nu tages næste
skridt.
Fjern alle regler om obligatoriske lægeattester
og
lad faglige skøn
danne grundlag for indhentelse af læ-
geattester. Således bør de færre proceskrav omkring læ-
geattester, som er indført på sygedagpengeområdet, også
gælde i sager om eksempelvis revalidering, sager der ud-
redes i forhold til jobafklaringsforløb, førtidspension, res-
sourceforløb mv.
Rehabiliteringsteams
– JAF-sager og LÆ265
Deltagende kommuner:
Aalborg Kommune, Brønderslev Kommune, Frederikshavn
Kommune, Hjørring Kommune, Jammerbugt Kommune, Ma-
riagerfjord Kommune, Thisted Kommune, Rebild Kommune,
Morsø Kommune og Vesthimmerlands Kommune.
Forsøgets indhold:
Med dette forsøg har de deltagende kommuner haft mu-
lighed for at tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen mere
fleksibelt, idet de har haft mulighed for at fritage borgerne
fra to regelfastsatte krav i forbindelse med forelæggelse af
borgernes sag for rehabiliteringsteamet. Dette har speci-
fikt handlet om, at kommunerne har kunnet undlade 1) at
forelægge visse sager for rehabiliteringsteamet ifm. med
overgang til jobafklaringsforløb (JAF) samt 2) at indhente
lægefaglig dokumentation i form af LÆ265 ifm. forelæggel-
se af borgerens sag for rehabiliteringsteamet, såfremt bor-
gerens sag var tilstrækkeligt sundhedsfagligt belyst. Dette
har vedrørt sager ifm. overgang til ressourceforløb, fleks-
job, førtidspension.
Lad kommunerne spare penge på at
undlade de obligatoriske lægeattester
Ikke alene har det vist sig, at sagsgange bliver smidige-
re og sager ikke forlænges unødigt, mens der ventes på
en obligatorisk lægeattest. Det har også vist sig, at kom-
munerne i de fire forsøg med lægeattester
har brugt 12,2
mio. kr. mindre på de obligatoriske attester.
Penge,
der har kunnet anvendes på at
rekvirere mere relevant
lægelig dokumentation,
eller som har gjort det muligt for
kommunerne, at anvende pengene til andre indsatser for
borgere.
Side 44
Færre proceskrav
- med rehabiliteringsteams og lægeattester
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg
2306010_0045.png
De fleste af kommunerne har deltaget i begge dele af for-
søget med undtagelse af henholdsvis Vesthimmerland (har
ikke deltaget i JAF-forsøget) og Brønderslev (har ikke delta-
get i LÆ265-forsøget).
I evalueringen indgår udelukkende sygedagpengemodtage-
re, selvom forsøget har været for en bredere målgruppe.
Baggrunden for forsøget var dels en oplevelse af, at lov-
kravet om at indhente en LÆ 265 inden en sag kunne fore-
lægges for rehabiliteringsteamet ikke altid gav merværdi til
sagens belysning, men tværtimod var et forsinkende led
og en udgift for kommunerne. Dertil kom en oplevelse af,
at visse sager om jobafklaring ikke vurderedes nødvendige
at behandle på rehabiliteringsteamet, da der ud fra et kon-
kret og fagligt skøn kunne udarbejdes en indsatsplan uden
forelæggelse for rehabiliteringsteamet. Det vurderedes at
skabe mere fremdrift, mening og sammenhæng.
Forventningen til forsøget var, at kommunerne kunne ska-
be samme eller bedre effekt med en mere enkel og smidig
sagsbehandling. Derudover var det tanken, at der med for-
søget kunne frigives ressourcer, som kunne anvendes til
gavn for de borgere, der havde brug for en koordineret og
tværfaglig indsats. Desuden var der et ønske om at skabe
mere mening for borger ved hurtigere afklaring, der ikke lod
sig bremse af enten en blanket, der var undervejs, men ikke
vurderedes at kunne tilføre nyt til sagen, eller på ventetid
til rehabiliteringsteamet. Dertil kom en forventning om, at
der kunne reduceres i udgifterne til lægeattester, samt at
læger ville kunne spare ressourcer på at udarbejde LÆ 265.
Forsøgets målgruppe:
Målgruppen for forsøget var borgere, der skulle have deres
sag for rehabiliteringsteamet (LÆ265), samt borgere der
skulle i første jobafklaringsforløb (JAF). I rapporten indgår
dog kun sygedagpengemodtagere, samt borgere i jobaf-
klaringsforløb.
Forsøgets overordnede resultater, erfaringer
og anbefalinger:
Overordnet viser Rambølls evaluering, at der gennem fri-
kommuneforsøget er opnået en kortere varighed i jobafkla-
ringsforløbene, og at forsøget samlet set bevarer beskæf-
tigelseseffekten for andelen af borgere, som efterfølgende
opnår beskæftigelse eller for omfanget af den efterfølgen-
de beskæftigelse (beskæftigelsesgraden). Dette skal sam-
menholdes med, at kommuner og borgere har opnået en
række procesmæssige forenklinger og besparelser til møde-
aktivitet. Frikommunerne har gennem færre proceskrav og
indsatser, og en kortere varighed i jobafklaringsforløb, vist,
at de kan fastholde graden af beskæftigelse. Det indikerer,
at kommunerne med fritagelsesmuligheden har skabt en
mere enkel og smidig sagsbehandling uden at gå på kom-
promis med kvaliteten af kerneydelsen over for borgeren.
I de gennemførte interviews med medarbejdere og ledere
er en række positive virkninger fremhævet i forhold forsø-
gets betydning for arbejdsgange og administrative proces-
ser: Der peges på:
• Afvikling af oversagsbehandling og forenkling af ar-
bejdsgange
• Større fagligt råderum hvor medarbejdere kan prioritere
deres ressourcer på de sager, hvor det er mest relevant
• Prioritering af tid til den enkelte borger ved fleksibilitet i
sagsbehandlingen
• At fritagelsesmuligheden har bidraget til mindre do-
kumentation og administration og en styrket kvalitet i
kerneydelsen over for borgeren
• Sagsbehandlingen afkortes, uden at det påvirker resul-
tat og kvalitet
Derudover har medarbejdere peget på, at fritagelserne
også har haft betydning for borgerens oplevelse. Dette er
blandt andet kommet til udtryk ved at:
• Borgerne hurtigere kommer i gang med relevante ind-
satser og får en mere enkel og smidig sagsbehandling
• Borgeren medinddrages i sagsbehandlingen
• Der forekommer en bedre udnyttelse af rehabilitering-
steamets ressourcer
• Borgeren undgår at sættes i en unødig stresset situati-
on
• Flow i beskæftigelsesrettede indsatser
• Medinddragelse af borger
• Forbedret samarbejde ved mindre modstand fra borge-
ren over processuelle krav
Forsøget vedrørende LÆ265 har ligeledes haft betydning
for samarbejdet med de praktiserende læger. Derfor er der
gennemført interview med læger og Socialmedicinsk Enhed
(SME), som i Nordjylland udgør Klinisk Funktion. Resultatet
af dette viser, at SME eksempelvis har oplevet, at sager
der er forelagt rehabiliteringsteamet har været tilstrækkeligt
sundhedsfagligt belyst, selvom LÆ 265 ikke har været ind-
hentet. Desuden har de praktiserende læger peget på, at
det har været uhensigtsmæssigt og spild af tid for borger
og læge, når de har skullet udfylde flere attester for samme
Færre proceskrav
- med rehabiliteringsteams og lægeattester
Side 45
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg
2306010_0046.png
borger inden for en kort periode. Det har medført unødigt
ekstra arbejde med flere attestanmodninger fra kommunen
for samme borger. Derfor har de overordnet været tilfredse
med, at der ikke er anmodet om lægeattester i de sager,
hvor sagen har været tilstrækkelig sundhedsfagligt belyst.
Evalueringen viser desuden, at kommunerne vurderedes at
have sparet ca. 2,5 mio. kr. på ikke at forelægge sager for
rehabiliteringsteamet, samt at der er sparet ca. 720.000 kr.
på udgifterne til LÆ 265. Det fremgår dog ikke, om der har
været udgifter til øvrige blanketter. De sparede udgifter har
kunnet anvendes til andre indsatser over for den samlede
borgergruppe.
Det er med afsæt i evalueringens resultater kommunernes
klare anbefaling,
at forsøget omsættes til lovændringer,
da forsøget har vist, at der, med større fleksibilitet og færre
processuelle krav, kan opnås samme og/eller bedre resulta-
ter. Desuden har forsøget bevirket, at medarbejderne har
kunnet have fokus på en mere arbejdsmarkedsrettet ind-
sats for alle borgere, samt at deres faglige vurderinger har
fået større plads i tilrettelæggelsen af sagsforløbet for den
enkelte borger. Dette betyder også en større arbejdsglæde
blandt medarbejderne.
For mere uddybende om forsøget se bilagsmappe 1.
Baggrunden for forsøget var en oplevelse i kommunerne
af, at revalideringsområdet og processen omkring bevilling
igennem årene var blevet meget administrativt og bureau-
kratisk, bl.a. med indførsel af krav til indhentelse af LÆ265,
der i nogle tilfælde har forlænget sagsbehandlingstiden, og
som har skullet indhentes til trods for, at der allerede forelå
tilstrækkelig lægelig dokumentation.
Formålet med forsøget var bl.a., at borger skulle opleve en
mere meningsgivende, smidig og hurtigere sagsbehand-
ling, uden der blev lempet på fagligheden, således der kun
blev anmodet om LÆ265 i de tilfælde, hvor der var tvivl
om borgerens arbejdsevne. Derudover var formålet også at
nedbringe den administrative opgave for rådgiverne, uden
borger oplevede en forringelse af deres retssikkerhed. Ved
at kunne opnå en hurtigere igangsættelse af revaliderings-
tilbuddet eller forlængelse af igangværende tilbud ville der
endvidere kunne opnås en kortere periode på offentlig for-
sørgelse og en hurtigere tilbagevenden til arbejdsmarkedet.
Dertil kommer besparelser i forhold til udgiften til LÆ265.
Forsøgets målgruppe:
Forsøgets målgruppe har været alle borgere, hvor der har
skullet tages stilling til revalideringsberettigelsen ved hen-
holdsvis nytilkendelser eller justering/forlængelse.
Forsøgets overordnede resultater, erfaringer
og anbefalinger:
Evalueringen af forsøget viser, at der i forsøgsperioden
samlet er bevilget 239 revalideringsplaner i alle deltagende
kommuner. Af disse sager er 155 af sagerne gennemgået
med henblik på at få et billede af, om sagen har kunnet be-
handles uden indhentning af LÆ265, og om det eksempel-
vis vurderes, at sagen var blevet forlænget, hvis blanketten
skulle have været indhentet. I knap halvdelen af sagerne er
der ikke indhentet en LÆ265, og der er dermed opnået bl.a.
besparelser til udgiften, ligesom det er vurderet, at der har
kunnet gives en hurtigere sagsbehandling.
Medarbejdere udtrykker tilfredshed med forsøget, og 8 ud
af 10 medarbejdere har således tilkendegivet, at der med
forsøget er opnået en stor eller meget stor administrativ
lettelse. Desuden tilkendegiver rådgivere, at borgerne ge-
nerelt har været tilfredse med, at der ikke skulle indhentes
LÆ265, fordi sagsbehandlingen dermed blev hurtigere. Når
borgerne blev forklaret de simplere regler, gav borgerne ud-
tryk for, at det gav mening. De deltagende kommuner har
vurderet, at der er undladt LÆ265-blanketter til en udgift på
Forenkling af bevillings-
grundlaget for revalidering
Deltagende kommuner:
Jammerbugt Kommune, Thisted Kommune, Vesthimmer-
lands Kommune, Hjørring Kommune og Aalborg Kommune.
Forsøgets indhold:
De deltagende kommuner har gennemført frikommunefor-
søget om en forenkling af bevillingsgrundlaget for revalide-
ring. I forsøget har de deltagende kommuner været und-
taget fra at indhente blanketten LÆ265 (hos praktiserende
læge) i alle afgørelser om revalidering samt afgørelser om
ændring, forlængelse eller ophør af revalideringsplanen.
Ved tvivlssager skulle der fortsat indhentes LÆ265. Dette
kunne være, hvor der eksempelvis manglede lægelige op-
lysninger, eller hvor der var tvivl om borgers skånehensyn.
Formålet har været at opnå en administrativ lettelse for
både kommune såvel som for borger og egen læge.
Side 46
Færre proceskrav
- med rehabiliteringsteams og lægeattester
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg
2306010_0047.png
ca. 230.000 kr. Der er dog ikke opgjort, hvilke øvrige blan-
ketter eller oplysninger der i stedet har været udgifter til.
En del af forsøget er pr. 1. januar 2020 blevet perma-
nentgjort i ny lovgivningen.
Dette gælder for den del af
forsøget, der handlede om ændring, forlængelse eller op-
hør af revalideringsplanen. Dette er glædeligt og har givet
færre proceskrav i kommunerne. De deltagende kommuner
i forsøget anbefaler med afsæt i evalueringens resultater,
at
man også træffer beslutning om at permanentgøre
den del af forsøget, der handlede om at kunne undlade at
indhente en LÆ 265 som led i vurdering af arbejdsevnen
forud for en afgørelse om revalidering.
For mere uddybende om forsøget se bilagsmappe 1.
loven foreskriver kunne give mening. Endelig kiggede kom-
munerne ind i lægemangel i Nordjylland, der blot forstærke-
de manglerne ved LÆ285; lange svartider, en måske ukendt
læge på fx en regionsklinik, hvilket blot gjorde indholdet i
LÆ285 endnu mindre brugbart.
Forsøgets målgruppe:
Forsøgets primære målgruppe har været sygedagpenge-
modtagere, hvor det med følgende kriterier blev vurderet,
at der kunne undlades at indhente lægeattesten LÆ285:
• Borgere med ukomplicerede sygeforløb og med åbenlys
og snarlig raskmelding.
• Sager hvor relevant information ville kunne hentes hos
andre end den praktiserende læge.
• Alvorligt syge (herunder standby-ordningen) som ikke
umiddelbart stod for at vende tilbage til arbejdet.
Derudover har forsøget haft som sekundær målgruppe
både jobcentermedarbejdere og praktiserende læger, der
vurderedes at få lettet deres administrative praksis og der-
med ressourceforbrug på sagerne.
Forsøgets overordnede resultater, erfaringer
og anbefalinger:
Forsøget har i høj grad vist at medføre de ønskede resul-
tater. Med muligheden for at indhente anden lægelig do-
kumentation end LÆ285-attesten er det lykkedes at sikre
et bedre beslutningsgrundlag i sygedagpengesagerne.
Evalueringen har således vist, at der forud for første op-
følgningssamtale i sygedagpengesager forelå et bedre og
mere relevant grundlag for at handle i sagerne og sikre en
målrettet og aktiv indsats med fokus på tilbagevenden til
arbejdsmarkedet. Samtidig har kommunerne i dette forsøg
beregnet en besparelse på ca. 4,8 mio. kr. (2020-priser) i
løbet af forsøgets 2 år.
Forsøget afsluttede før tid i alle kommuner,
da ny lovgiv-
ning pr. 1. januar 2020 permanentgjorde muligheden
for, at kommunerne fremover netop skal vurdere, om der
er behov for at indhente LÆ285 forud for første sygeop-
følgning. På den måde er forsøgets indhold og intentioner
blevet indfriet, og kommunerne har herved opnået friere
rammer og færre proceskrav i sygedagpengesager.
For mere uddybende om forsøget se bilagsmappe 1.
Differentiering i valg af lægeatte-
ster på sygedagpengeområdet
Deltagende kommuner:
Rebild Kommune, Frederikshavn Kommune, Morsø Kommu-
ne, Vesthimmerlands Kommune, Jammerbugt Kommune og
Hjørring Kommune.
Forsøgets indhold:
Med dette forsøg har de deltagende kommuner kunne und-
lade at indhente den ellers lovpligtige lægeattest LÆ285
forud for første opfølgningssamtale i sygedagpengesager,
hvis det blev vurderet, at der med fordel kunne indhen-
tes anden lægelig dokumentation. Det overordnede formål
med forsøget har været at sikre det bedste beslutnings-
grundlag i sagen, så der så tidligt som muligt og på et så
kvalificeret grundlag som muligt har kunnet tages stilling til
en målrettet og aktiv indsats med fokus på tilbagevenden
til arbejdsmarkedet.
Afsættet for at deltage i dette forsøg var en oplevelse af, at
lægernes besvarelser af den lovpligtige LÆ285 nogle gange
var mindre brugbar end det journalmateriale, der samtidig
var anmodet om hos sygehus og speciallæge. Kommuner-
ne oplevede således, at det var sygehusene, som havde
den primære viden, og at borgers egen læge var sekundær
tidligt i sygemeldingen. Desuden oplevede kommunerne,
at LÆ285 ofte forsinkede første opfølgningssamtale, da
den ikke blev modtage rettidigt fra lægen og i øvrigt var
en hæmsko i de sager, hvor en endnu tidligere indsats end
Færre proceskrav
- med rehabiliteringsteams og lægeattester
Side 47
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg
2306010_0048.png
Forlængelse af ressource-
forløbssager
Deltagende kommuner:
Frederikshavn Kommune.
Forsøgets indhold:
Med dette forsøg ønskede kommunen at afprøve mulighe-
den for at forlænge visse ressourceforløbssager uden først
at forelægge dem for kommunens rehabiliteringsteam. Det-
te ud fra et hensyn til borger, der ikke unødigt skulle delta-
ge i et møde, der ikke medførte nyt til forløbet, samt ønske
om at opnå administrative lettelser ved at kunne undlade
at opdatere den forberedende del af planen og indhente
lægelige oplysninger i de konkrete forlængelsessager samt
at spare personalemæssige ressourcer ved behandling af
sagen på et rehabiliteringsteammøde. Alt i alt ønskede
man med forsøget en mere fleksibel og smidig arbejdsgang
i mindre komplekse forlængelsessager.
I forsøget var der konkret tale om sager, hvor indsatserne i
den allerede afgivne indstilling ikke var blevet gennemført
på grund af forskellige afbrud i sagens forløb, og hvor der
ikke endnu var grundlag i sagen til at kunne træffe indstil-
ling om varige forsørgelsesydelser som fleksjob eller før-
tidspension. Med forsøget ønskede Frederikshavn derfor
mulighed for at forlænge sagerne administrativt i op til 12
måneder.
Forsøgets målgruppe:
Målgruppen for dette forsøg var borgere i ressourceforløb,
der skulle have forlænget deres igangværende ressource-
forløb. Følgende kriterier skulle være opfyldt:
• Indsatserne i ressourceforløbet skulle kunne nås inden-
for 12 måneder
• At der udelukkende manglede få elementer af indsat-
sen i borgerens sag for, at der kunne træffes en endelig
afgørelse om bevilling af fleksjob eller førtidspension.
Ønskede borger trods ovenstående at få sagen forelagt
rehabiliteringsteamet, ville de ikke deltage i forsøget, og
sagen ville alene blive behandlet efter gældende lovgivning.
Forsøgets overordnede resultater, erfaringer og anbefalin-
ger:
Evalueringen af dette forsøg viser overordnet, at der i for-
søgsperioden har været ca. 70 igangværende ressourcefor-
løbssager, der er blevet forlænget. Af de 70 sager er der
15 borgere, der har fået deres ressourceforløb forlænget
administrativ. Frikommuneforsøget opleves at have givet
mulighed for at tænke en større fleksibilitet ind i sagsgan-
gen for forlængelse af ressourceforløb. Det har betydet, at
borger har oplevet en mere smidig arbejdsgang, og flere
borgere har givet udtryk for, at det har været en lettelse
for dem, at de ikke har skulle møde frem for rehabilitering-
steamet i forlængelsessager.
Forsøget har derudover medført en administrativ tidsbe-
sparelse, fordi forlængelsessagerne inden for rammerne af
forsøget først skulle fremlægges for rehabiliteringsteamet,
når sagen var tilstrækkelig oplyst, og der kunne ske en en-
delig indstilling/afgørelse af borgeres videre sag i forhold til
fleksjob eller førtidspension.
Grundet det relativt lave antal borgere, som har været om-
fattet af forsøget, har det ikke været muligt at lave meget
solide målinger af borgerens oplevelse af forløbet, eller
hvorvidt der er opnået administrative besparelser for kom-
munen. De erfaringer, der er opnået i forsøget, bekræfter
dog alligevel kommunen i, at
der er et potentiale i at
fjerne proceskrav
i visse sager om forlængelse i de tilfæl-
de, hvor det at behandle sagen på ny i rehabiliteringsteam-
et ikke vil tilføre sagen noget nyt, og i værste fald i nogle
tilfælde endda vil forlænge forløbet for borgeren, mens der
afventes ny lægelig dokumentation, og sagen forberedes.
For mere uddybende om forsøget se bilagsmappe 1.
Side 48
Færre proceskrav
- med rehabiliteringsteams og lægeattester
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg
2306010_0049.png
Tværkommunale besparelser
på obligatoriske lægeattester,
som følge af forsøgene
De fire forsøg i dette kapitel har alle gjort forsøg med at
lade indhentelse af lægeattester bero på et fagligt skøn
frem for et proceskrav i alle sager.
Dette har medført færre udgifter til rekvirering af lægeatte-
sterne LÆ265 og LÆ285.
Samlet har kommunerne i de konkrete forsøg beregnet, at
der på tværs af forsøg og kommunerne i forsøgsperioden
er sparet 12,2 mio. kr. i færre rekvirerede obligatoriske atte-
ster. Penge, der har kunnet anvendes til at rekvirere anden
og mere relevant lægelig dokumentation, eller har kunnet
anvendes til indsatser for jobcentrenes samlede målgrup-
pe.
På tværs af de fire forsøg er der ikke systematisk registre-
ret, hvilke andre dokumenter der i stedet er rekvireret, og
hvad udgiften eventuelt har været hertil. Dette har man
alene gjort i Forsøget
Differentiering i valg af lægeattester
på sygedagpengeområdet.
Her har man beregnet, at der samlet er sparet 6,2 mio. kr.
på den obligatoriske LÆ285, mens der har været udgifter til
anden indhentet dokumentation på i alt 1,4 mio. kr. Dette
giver en mindre-udgift på 4,8 mio. kr.
Med andre ord er der grund til at tro, at selvom de 12,2 mio.
kr. ikke er ren netto-besparelse, så har kommunerne spa-
ret på dokumentation, som har kunnet anvendes på andre
indsatser.
For beregningerne for hvert enkelt forsøg se bilagsmappe
2.
Færre proceskrav
- med rehabiliteringsteams og lægeattester
Side 49
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg
2306010_0050.png
6 / Færre proceskrav
– i den virksomhedsrettede indsats
De virksomhedsrettede indsatser er, ligesom mange andre
områder i beskæftigelseslovgivningen, underlagt regler og
proceskrav, som i praksis gør det vanskeligt at understøtte
borgere og virksomheder bedst muligt. Igen oplever kom-
munerne, at regler og processer går forud for praksisnære
løsninger og en meningsskabende indsats. Dette er ær-
gerligt, for i kommunerne vil man rigtig gerne understøtte,
at virksomheder får den arbejdskraft, de har behov for, og
også at virksomheder får mulighed for at bidrage med et
socialt ansvar over for de borgere, der er lidt længere fra
arbejdsmarkedet. Det opleves dog, at de statslige regler af
og til er en barriere, der dels kan være svært at forklare bor-
gere, der gerne vil i gang og har brug for en virksomhedstil-
knytning, og dels virksomheder som står uforstående over
for det bureaukrati, som de statslige regler skaber for deres
ønske om at bidrage.
Derfor har de nordjyske kommuner i Frikommuneforsøget II
også deltaget i forsøg, der har bidraget med mere lempede
regler for den virksomhedsrettede indsats. Det drejer sig
om følgende tre forsøg:
1. Fleksibilitet ift. forholdskravene
2. Fleksible rammer for løntilskud og jobrotation
3. Lempede forholdstalskrav ift. ledighedsydelsesmodta-
gere i virksomhedspraktik
Nedenfor beskrives netværkets samlede anbefalinger og
erfaringer med afsæt i de virksomhedsrettede forsøg, lige-
som de enkelte forsøg kort beskrives, herunder deres ind-
hold, målgruppen og overordnede erfaringer og resultater.
For mere uddybende beskrivelse af de enkelte forsøg hen-
vises til bilagsmappe 1.
Samlede anbefalinger og
erfaringer fra forsøg med
virksomhedsrettet indsats
De tre forsøg er blevet anvendt i varierende grad, og for et
enkelt forsøg; lempede forholdstalskrav ift. ledighedsydel-
sesmodtagere i virksomhedspraktik er der ikke tilstrække-
ligt valid data til at kunne drage en sammenhæng mellem
forsøg og opnåede resultater.
Ikke desto mindre er det kommunernes anbefaling, at man
fremadrettet forholder sig til omfanget af regler for den
virksomhedsrettede indsats, og derfor ønsker kommunerne
at bidrage med følgende input:
Forholdstalskravene bør
følge med tiden
De seneste år er der skabt større og større viden om, at
en virksomhedsrettet indsats er medvirkede til at skabe
progression, udvikling og måske ordinære timer for selv
borgere med vanskelige vilkår, psykisk sårbarhed, langvarig
offentlig forsørgelse mv. For at kunne lykkes med at skabe
rette match mellem udsatte borgere langt fra arbejdsmar-
kedet og de virksomheder, der rent faktisk har lyst til at
bidrage og tage et socialt ansvar, er der
behov for, at
lovgivningen understøtter – og ikke spænder ben for
– dette.
For de deltagende kommuner i
frikommuneforsøg
med forholdstal
virker dette dog ikke til at være tilfældet
med lovgivningen, som den ser ud i dag. For kravene om
forholdstal, som skal medvirke til, at der ikke sker fortræng-
ning af ordinær arbejdskraft på arbejdsmarkedet, synes at
være tænkt og udarbejdet i en tid, hvor en virksomhedsret-
tet indsats i langt højere grad end i dag rimede på jobpa-
rate ledig. Og her havde reglerne om forholdstal til fulde
sin berettigelse. Men i dag hvor ønsket er, at selv borgere,
der reelt ikke udgør en arbejdskraft, og hvor virksomheden
formentlig i en relativ lang periode vil investere mere i tid
og støtte, end de får igen i reelt udført arbejde, så er tiden
inde til at se på reglerne om forholdstal. Dette understøttes
af
forsøget med forholdstal.
Side 50
Færre proceskrav
- i den virksomhedsrettede indsats
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg
2306010_0051.png
Giv jobrotationsordningen
et boost
En velkvalificeret arbejdsstyrke er nu og på sigt altafgøren-
de for virksomhederne. I takt med en faldende arbejds-
styrke er der derfor løbende behov for at se redskaber til
opkvalificering og efteruddannelse af beskæftigede efter i
sømmene. Kommunernes afsæt for at deltage i
Forsøget
med jobrotation
var bl.a. en oplevelse af, at grænsen på 26
ugers ledighed for en jobrotationsvikar kunne være medvir-
kende til, at virksomheder undlod at sætte efteruddannelse
af deres beskæftigede medarbejdere i gang – fordi de sim-
pelthen ikke kunne få den rette jobrotationsvikar. Grænsen
med de 26 ugers ledighed giver mening, hvis man alene
ønsker at understøtte, at ledige på vej mod langtidsledig-
hed kommer i spil til et jobrotationsvikarjob.
Men
forsø-
get med jobrotation
har vendt jobrotationsordningen
”rundt”
og har taget afsæt i en anden
præmis; at virk-
somhederne har behov for
en vikar, mens deres egne
medarbejdere er på efteruddannelse. I det lys
vil én ledig
– uanset ledighedslængde – være én ledig mindre i
ledighedskøen,
ligesom virksomheder vil opleve en god
virksomhedsservice og få løst deres udfordring. Derfor:
Fjern reglerne om ledighedslængde og lad jobcentre-
ne understøtte virksomhederne bedst muligt.
Fleksibilitet ift. forholdskravene
Deltagende kommuner:
Jammerbugt Kommune, Vesthimmerlands Kommune og Thi-
sted Kommune.
Forsøgets indhold:
Med dette forsøg har kommunerne ønsket mere fleksible
regler for virksomhedspraktikker for borgere langt fra ar-
bejdsmarkedet, således at disse borgere ikke talt med i
opgørelsen af forholdstal. Afsættet var, at mange af dis-
se borgere har brug for små miljøer i trygge rammer med
få ”fremmede” omkring sig, og samtidig repræsenterer de
ingen eller kun ringe arbejdsindsats, hvorfor det ikke bør
frygtes, at de overtager ordinært arbejde fra andre poten-
tielle ansatte. Tværtimod har jobcentrene erfaret, at der of-
test skal ydes en indsats fra den deltagende virksomheds
side.
Derfor har kommunerne som forsøg haft mulighed for, og
efter rådgivernes vurdering, helt at friholde borgerne for
reglerne om forholdstal eller alternativt at kunne beregne
forholdstallet forholdsmæssigt ift. til de timer, som borge-
ren har været i den virksomhedsrettede indsats.
Det har betydet, at borgere eksempelvis har kunnet starte
praktik samtidig og samme sted som en anden borger i
en af de små virksomheder, hvilket ellers ikke havde været
muligt, hvis forholdstalsreglerne skulle følges.
Forventningen med forsøget var, at 60% af borgerne ville
opnå progression og komme tættere på arbejdsmarkedet
gennem virksomhedspraktikker, der ikke var omfattet af
reglerne om forholdstal, og som kunne tage mere højde for
borgeres behov.
Forsøgets målgruppe:
Målgrupperne for dette forsøg var borgere langt fra ar-
bejdsmarkedet. Dvs.:
• Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere
• Aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere
• Aktivitetsparate flygtninge (ud over de første 6 måne-
der af integrationsperioden)
• Visse borgere på ledighedsydelse med mere end 1 �½
års ledighed
• Borgere i ressourceforløb
De enkelte forsøg med færre
proceskrav i den virksom-
hedsrettede indsats
De forsøg der har prøvet kræfter med færre proceskrav i
den virksomhedsrettede indsats beskrives kort nedenfor
med fokus på indhold, forsøgets målgruppe og ikke mindst
forsøgets resultater, erfaringer og anbefalinger.
Rækkefølgen vil være: 1) forsøg som anbefales permanent-
gjorte, fordi det vurderes, at de kan bidrage med lige så
god beskæftigelsesindsats som med gældende lovgivning,
men med færre proceskrav og 2) forsøg der fortsat vurde-
res at kunne bidrage med færre proceskrav, men hvor doku-
mentationen i forsøget ikke i tilstrækkelig grad kan påvise
effekter og sammenhæng til forsøget.
Færre proceskrav
- i den virksomhedsrettede indsats
Side 51
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg
2306010_0052.png
Forsøgets overordnede resultater, erfaringer og
anbefalinger:
Evalueringen viser, at forsøget er blevet anvendt 270 gan-
ge. For de borgere der har deltaget i en virksomhedsprak-
tik, hvor der har kunnet ses bort fra kravet om forholdstal,
er resultaterne følgende:
12% af borgerne har opnået løntimer
8% af borgerne har opnået løntilskud
15% har opnået fleksjob
4% er bevilliget førtidspension
14% har opnået progression i forhold til at komme tæt-
tere på arbejdsmarkedet
• 2% er kommet i uddannelse
Tallene viser at målsætningen om at 60% af de borgere, der
deltog i forsøget, skulle opnå progression, ikke er opnået.
Til gengæld ses, at halvdelen har fået en tættere tilknyt-
ning til arbejdsmarkedet, og at en stor del har fået egentlig
fodfæste i form af uddannelse, løntimer og/eller fleksjob.
Målgruppen taget i betragtning må dette betragtes som en
succes.
De deltagende kommuner vurderer derfor, at forsøget har
tjent dets formål og dermed har understøttet, at borge-
re, der ellers ikke kunne have været i individuelt tilpassede
virksomhedspraktikker, er kommet enten i løntimer eller
tættere på arbejdsmarkedet.
Derfor anbefales det,
at
reglerne om forholdstal for gruppen af borgere langt fra
arbejdsmarkedet fjernes eller tilpasses.
For mere uddybende om forsøget se bilagsmappe 1.
Fleksible rammer for løntilskud
og jobrotation
Deltagende kommuner:
Aalborg Kommune, Jammerbugt Kommune og Frederiks-
havn Kommune.
Forsøgets indhold:
Kommunerne har med dette forsøg ønsket friere rammer
for etablering af jobrotationsansættelser og offentlige løn-
tilskudsansættelser. Afsættet var, at jobcentrene oplevede,
at lovgivningsmæssige begrænsninger hindrede, at jobcen-
trene kunne bevilge de former for virksomhedsrettet ak-
tivering, der blev vurderet til at kunne bringe den enkelte
ledige hurtigst muligt i varig beskæftigelse, eksempelvis
reglerne om løntilskud og jobrotation.
Derfor var ønsket med forsøget at få en mulighed for at
kunne dispensere for disse regler ifm. bevilling løntilskud
og jobrotation. Konkret kunne der med forsøget dispense-
res for krav om forudgående 26 ugers ledighed i forbindel-
se med ansættelse med løntilskud i offentlige virksomheder
samt ansættelse som jobrotationsvikar i offentlige og pri-
vate virksomheder.
Forsøgets målgruppe:
For forsøget vedr. offentlige løntilskud var målgruppen:
• Ledige dimittender
• Ledige med forældet uddannelse som gerne ville tilbage
til deres faglige område eller afprøve et nyt område
• Ledige med skånehensyn der bevirkede, at de vanske-
ligt kunne stå til rådighed inden for det område, de var
uddannede til
• Ledige dagpengemodtagere som havde en forudgåen-
de periode på sygedagpenge eller jobafklaringsforløb
• Ledige som var i risikogruppen for langtidsledighed
vurderet på baggrund af svarene i et centralt udviklet
forberedelsesskema på Jobnet
For forsøget vedr. jobrotation var målgruppen:
• Dagpengemodtagere
• Jobparate kontanthjælpsmodtagere
Forsøgets overordnede resultater, erfaringer
og anbefalinger:
Forsøget har næsten udelukkende været anvendt ved be-
villing af jobrotationsvikarer. Denne tendens er gældende
Side 52
Færre proceskrav
- i den virksomhedsrettede indsats
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg
2306010_0053.png
på tværs af de tre kommuner, som har deltaget i forsøget.
De fleksible rammer for løntilskud har kun være anvendt to
gange i hele forsøgsperioden. Dette vurderes at skyldes, at
der med gældende lovgivning er tilstrækkelige muligheder
for bevilling af offentlige løntilskudsjob.
I forhold til forsøgets del med jobrotation så har der været
dispenseret for ledighedskravet ved bevilling af jobrotation
123 gange under forsøget. Jobcenter Aalborg har igangsat
108 ansættelser, Jobcenter Frederikshavn har igangsat 11
ansættelser, og Jobcenter Jammerbugt har igangsat 4 an-
sættelser. Der er tale om primært offentlige ansættelser. Til
disse tal knytter sig en bemærkning om, at der i perioden
for forsøget har været et generelt fald i antallet af jobrota-
tionsprojekter i de tre kommuner og dermed samlet set et
fald i antallet af ansættelser som jobrotationsvikarer. Ved
fremtidige ændringer i konjunkturerne vil der igen kunne
forventes et større behov for jobrotationsordninger.
Med forsøget har jobcentrene kunnet rekruttere til et jobro-
tationsvikariat fra en større gruppe ledige, idet også ledige
med under 26 ugers ledighed har kunnet ansættes. Dette
har haft en afgørende betydning i forhold til at finde de rig-
tige kandidater til jobrotationsprojekterne og ikke mindst at
sikre det rette match mellem virksomhed og borger. Særligt
i en periode med højkonjunktur har det haft stor betydning,
at ledige med mindre end 26 ugers ledighed har kunnet
ansættes i jobrotation, da rekrutteringsrundlaget ellers ville
have været mere begrænset. Tallene fra evalueringen vi-
ser eksempelvis, at af de jobrotationsansættelser der blev
foretaget i 1. kvartal 2020 i Aalborg, så udgjorde ca. en
tredjedel af de ansatte vikarer, ledige med under 26 ugers
ledighed.
Desuden viser resultaterne fra evalueringen, at beskæfti-
gelseseffekten har været god, og at et stykke over halvde-
len enten er blevet ordinært ansat efter vikariatet eller er
gået i uddannelse.
Med afsæt i forsøgets resultater i forhold til den del der
handlede om
jobrotation anbefales det,
at muligheden
for ansættelse som jobrotationsvikar fra første ledigheds-
dag fastholdes og permanentgøres med ny lovgivning, da
erfaringerne fra forsøget har vist, at denne mulighed bi-
drager til at understøtte opkvalificeringsmulighederne for
de beskæftigede samtidig med, at ledige får relevant er-
hvervserfaring og efterfølgende kommer i enten beskæfti-
gelse eller uddannelse.
Idet forsøget vedrørende fleksible rammer for løntilskud
stort set ikke har været anvendt i forsøgsperioden, vurde-
res det, at der i gældende lovgivning er de tilstrækkelige
muligheder for bevilling af offentlige job med løntilskud,
og derfor ønskes ikke umiddelbart ændringer af nuværende
lovgivning.
For mere uddybende om forsøget se bilagsmappe 1.
Lempede forholdstalskrav
ift. ledighedsydelsesmodtagere
i virksomhedspraktik
Deltagende kommuner:
Vesthimmerlands Kommune.
Forsøgets indhold:
Med dette forsøg har kommunen kunnet dispensere fra
kravene i lovgivningen om, at der skal være et rimeligt for-
hold mellem antal ansatte og borgere i virksomhedspraktik
samt løntilskud, når borgere med op til 18 måneders ledig-
hedsydelse skulle i virksomhedspraktik.
Afsættet for dette forsøg har været ønsket om at gøre det
nemmere at etablere korte virksomhedspraktikker i den
virksomhed, hvor der var forventning om efterfølgende
ansættelse i fleksjob, uden dette blev forhindret af, at ar-
bejdsgiver i forvejen havde borgere ansat i virksomheds-
praktik eller løntilskud, og forholdstalskravet således ikke
var opfyldt. På den måde kunne borger på vej i et fleksjob
få afprøvet jobbet i en kortvarig virksomhedspraktik, og det
kunne afklares, om der var tale om det rette match mellem
borger og virksomhed, uden reglerne om forholdstal skulle
forhindre dette.
Forventningen var, at ved at kunne etablere disse korte
praktikker uden at skulle skele til reglerne om forholdstal,
så ville flere borgere komme i fleksjob, og tiden på ledig-
hedsydelse kunne afkortes.
Forsøgets målgruppe:
Målgruppen for forsøget var borgere visiteret til fleksjob
med en ledighed på under 18 måneder.
Færre proceskrav
- i den virksomhedsrettede indsats
Side 53
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg
2306010_0054.png
Forsøgets overordnede resultater, erfaringer
og anbefalinger:
Der er aktuelt 108 ledige borgere visiteret til fleksjob. Af
dem har 89 været ledige under 18 mdr. Forsøget har dog
kun været anvendt på 8 borgere. Selvom der har været få
borgere med i forsøget, er det vurderingen, at disse borge-
re er kommet hurtigere i job, da der var mulighed for, at de
kunne starte stille og roligt i virksomhedspraktik forud for
en ansættelse. Herved er opnået sparede ressourcer øko-
nomisk og menneskeligt, da borgerne kom hurtigere i job.
Da forsøget i perioden kun har været anvendt 8 gange, er
det dog
ikke muligt med evalueringen at påvise
valide
sammenhænge mellem forsøget og etableringen af fleks-
job. Det er dog fortsat kommunens vurdering, at der er
et potentiale ved at lempe på reglerne om forholdstal for
denne målgruppe, fordi det herved sikres, at etablering af
potentielle fleksjobs, hvor en praktik ofte vil gå forud for,
ikke bremses af reglerne om forholdstal. Der kan derfor
med fordel overvejes en form for permanentgørelse af ind-
holdet. Praktikker forud for fleksjobs anbefales desuden
også af STAR.
For mere uddybende om forsøget se bilagsmappe 1.
Side 54
Færre proceskrav
- i den virksomhedsrettede indsats
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg
2306010_0055.png
7 / Nye indsatser i beskæftigelseslovgivnin-
gen – hjælp til psykologbehandling og
iværksætteri
En stor del af de igangsatte frikommuneforsøg har haft til
hensigt at arbejde med færre proceskrav og mere fleksibi-
litet. Dette blandt andet med henblik på at gøre beskæfti-
gelsesindsatsen endnu mere meningsgivende for borgere,
medarbejdere i jobcentret, virksomhederne og jobcentret
som organisation.
En række forsøg er dog nye indsatser, der er igangsat ud
fra en vurdering af, at disse nye muligheder/indsatser har
manglet i den nuværende redskabskasse, som jobcentrenes
medarbejdere har til rådighed for at lykkes med at støtte bor-
gere til beskæftigelse. Det drejer sig om følgende 3 forsøg;
1. Forsøg med mikrolån
2. Forsøg med iværksætteri for dimittender
3. Forsøg med psykologbehandling
I dette afsnit beskrives netværkets samlede anbefalinger og
erfaringer baseret på de tre forsøg, ligesom de enkelte for-
søg kort beskrives, herunder deres indhold, målgruppen og
overordnede erfaringer og resultater. For mere uddybende
om hvert enkelt forsøg henvises til bilagsmappe 1.
Lad beskæftigelseslovgivningen
understøtte iværksætteri
Forsøgene med iværksætteri og mikrolån
har vist, at ved at
understøtte ledige til at udleve deres iværksætter-idé
så bidrager det ikke blot til selvforsørgelse for den enkelte,
men i visse tilfælde også til jobskabelse. Iværksættere er
med til at skabe effektiv konkurrence i økonomien ved at
udvikle nye løsninger og udfordre eksisterende virksomhe-
der til også at forny sig. Derfor er der i Danmark brug for
en vedvarende tilgang af iværksættere. Forsøgene har vist,
at målgruppen af ledige med bæredygtige ideer måske ikke
er den største. Ikke desto mindre er
der behov for, at
også beskæftigelseslovgivningen kan understøtte de
få, der har ideer, og lovgivningen bør bidrage til den
samlede tilgang af iværksættere.
Psykologbehandling i jobcentret
bør permanentgøres
Forsøget med psykologbehandling
bør permanentgø-
res,
så kommunerne har mulighed for at integrere behand-
ling og beskæftigelsesindsatsen for sårbare borgere. Det
skaber sammenhæng
for den enkelte og er
i tråd med
intentionerne om en helhedsorienteret indsats i kom-
munerne.
Desuden bør erfaringerne udbredes, så det bliver
alle udsatte borgere,
der kan tilbyde psykologbehandling.
Samlede anbefalinger og
erfaringer fra de tre forsøg
med nye indsatser i beskæf-
tigelsesindsatsen
De tre forsøg er rettet mod forskellige målgrupper og in-
deholder forskellige greb, men har på tværs af forsøgene
været medvirkende til, at kommunerne har haft mulighed
for at gå nye veje med udvalgte borgere. Erfaringen viser
desuden, at der er tale om tre forsøg, der i sit indhold ikke
nødvendigvis vil kunne passe på alle borgere, men som al-
ligevel vurderes at have styrket den allerede eksisterende
beskæftigelseslovning/indsats ved at give medarbejderne
nye muligheder i mødet med borgeren og igangsætte disse,
der hvor det har givet mening.
På tværs af de tre forsøg er anbefalingerne og erfaringerne
følgende:
Ny viden er opstået
– brug den fremadrettet
Forsøgene har på hver sin måde bidraget med ny viden og
resultater. På forhånd var forventede resultater og effek-
ter beskrevet.
Undervejs og med evalueringerne er der
kommet ny viden til,
som ikke var en del af de oprindelige
frikommune-ansøgninger, men som kommunerne anbefa-
ler, der kigges nærmere ind i.
Således har der i
forsøget med psykologbehandling
vist
sig behov for at kunne
fortsætte behandlingen, selvom
borgere overgik til anden ydelse eller beskæftigelse,
som positiv følge af forsøget. Dette for at
kunne fasthol-
de den positive progression,
som indsatsen havde bidra-
get med. Dette har været medvirkende til lavt tilbagefald
fra gruppen. På samme vis har der vist sig behov for flere
samtaler end det antal samtaler, som forsøget lagde op til.
Endelig vurderes forsøget udvidet til flere målgrupper.
Nye indsatser i beskæftigelseslovgivningen
- hjælp til psykologbehandling og iværksætteri
Side 55
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg
2306010_0056.png
På samme vis
har forsøget med iværksætteri for dimitten-
der
bidraget med viden om, at det er positivt med fritagelse
for rådighed, mens borger deltager i et iværksætterforløb,
og at
friholdelsesperioden med fordel bør fortsætte
nogle måneder efterfølgende,
så konsolidering af virk-
somheden kommer helt på plads. Den sidste del var ikke
med i forsøget, men dette vurderes relevant i en fremad-
rettet permanentgørelse af forsøget.
Endelig anbefales det for
forsøget med mikrolån,
at det
kun er borgere, hvor forretningsplaner samt person-
lige- og faglige kompetencer vurderes at bidrage til
rentable virksomheder i inden for 1,2 måned
efter mi-
krolånsperiodens udløb, der kan blive omfattet af reglerne
fremadrettet.
De enkelte forsøg med nye
indsatser i beskæftigelses-
lovgivningen – hjælp til
psykologbehandling og
iværksætteri
Mikrolån
Deltagende kommuner:
Aalborg Kommune.
Forsøgets indhold:
Med dette forsøg har Aalborg Kommune haft mulighed for
at tilbyde en mere individuelt tilpasset indsats til ledige bor-
gere, for hvem etablering af selvstændig virksomhed var et
bedre alternativ end de eksisterede indsatser i den davæ-
rende beskæftigelseslovgivning. Forsøget er blevet tilbudt
jobparate kontakthjælpsmodtagere og uddannelsesparate
uddannelseshjælpsmodtagere, og omhandler et skrædder-
syet iværksætterforløb, økonomisk støtte i form af et lån til
opstart samt mulighed for ydelse i de første måneder efter
etablering af den selvstændige virksomhed.
Forsøgets målgruppe:
Målgrupperne for forsøget var jobparate kontanthjælps-
modtagere, uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodta-
gere samt jobparate selvforsørgede med personlige, faglige
og forretningsmæssige forudsætninger for at drive virk-
somhed.
Forsøgets overordnede resultater, erfaringer
og anbefalinger:
Evalueringen viser at 26 borgere har deltaget i forsøget. Ud
af disse har over halvdelen fået bevilget mikrolån. 60% af
de borgere, der blev bevilliget mikrolån i forbindelse med
forsøget, har opnået at blive selvforsørgende. Evalueringen
viser desuden, at udgifterne til mikrolån vil være dækket
ind, såfremt borger i gennemsnit har været selvforsørgen-
de i det der svarer til 1,2 måned. Deltagerne i forsøget har
været selvforsørgende i over 1,2 måned, og dermed vurde-
res det at forsøget med mikrolån er et rentabelt tilbud over
for målgruppen. Desuden påpeger de adspurgte borgere i
forsøget, at de har udviklet personlige og faglige kompe-
tencer inden for området, der har gjort dem i stand til ek-
sempelvis at udarbejde en realiserbar forretningsplan. Flere
Borger bliver mødt på deres
behov og drømme – det er værdigt
og giver mening
Ens for de tre forsøg gælder det, at
borgers behov og/
eller drømme er med til at sætte retning for indsat-
sen.
Dette gør sig gældende, hvad enten det er borgers
iværksætterdrøm om at åbne en fotovirksomhed, eller det
er borgers behov for psykologbehandlende samtaler for at
blive fastholdt efter en sygemelding. I de surveys, der er
udarbejdet i forbindelse med forsøgene, ses tydeligt, hvor
stor betydning det har for medarbejderne i jobcentret, at
de har mulighed for at give den indsats, der netop giver
mening for borger.
Yderligere står det tydeligt frem, at
jobcentrets tro på borger og mulighed for at støtte
borger i den ønskede retning er meningsgivende og
motiverende for borger.
Side 56
Nye indsatser i beskæftigelseslovgivningen
- hjælp til psykologbehandling og iværksætteri
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg
2306010_0057.png
borgere føler sig bedre rustet og har opnået et fornyet håb
for tilknytning til arbejdsmarkedet.
Med afsæt i forsøgets resultater
anbefales det,
at forsø-
get integreres som en del af den almindelige beskæftigel-
sesindsats. Samtlige kommuner bør have muligheden for at
yde mikrolån, yde støtte til forsørgelse samt yde råd, vejled-
ning og opkvalificering til at etablere egen virksomhed med
henblik på at opnå selvforsørgelse for målgruppen.
For mere uddybende om forsøget henvises der til bilags-
mappe 1.
bør kunne anvendes også fremadrettet, fordi der herved
understøtter iværksætteri blandt dimittender.
Aalborg Kommune vurderer, at muligheden for at fritage di-
mittender for rådighed, mens de arbejder med deres iværk-
sætter-idé, er et vigtigt redskab at have i redskabskassen,
hvis man – i særligt de store uddannelsesbyer – skal un-
derstøtte, at nyuddannede med innovative forretningside-
er kan udvikle og opstarte virksomheder, der på sigt kan
bidrage til arbejdspladser. Det er en investering, som bør
kunne være indeholdt i den mere almindelige beskæftigel-
sesindsats.
Derfor
anbefales
forsøget gjort permanent. Desuden kan
det overvejes, at der efter iværksætterforløbet indlægges
en ”fri-periode” uden rådighedsforpligtigelse efter forlø-
bet, hvor deltagerne fortsat arbejder med den sidste mod-
ning af virksomheden og eksempelvis får sidste funding på
plads. Eksempelvis i op til 3 måneder.
For mere uddybende om forsøget henvises der til bilags-
mappe 1.
Iværksætteri for dimittender
Deltagende kommuner:
Aalborg Kommune.
Forsøgets indhold:
Med dette forsøg har Aalborg Kommune haft mulighed for
at tilbyde ledige dimittender med en innovativ ide, at ar-
bejde med deres iværksætteride på fuld tid uden samtidig
at skulle være aktivt jobsøgende og stå til rådighed. Dette
med henblik på at de ledige dimittender kunne komme i
selvforsørgelse gennem etablering af egen virksomhed, og
at de på sigt kunne være med til skabe nye arbejdspladser i
Nordjylland. Som led i forsøget deltog de ledige dimittender
i et EU-finansieret iværksætterforløb kaldet Innovativ Vækst
under Erhvervshus Nordjylland.
Forsøgets målgruppe:
Ledige dimittender med relevante og potentielle forret-
ningsideer, der er motiveret for at arbejde med iværksætte-
ri, og som kan se sig selv som selvstændig.
Forsøgets overordnede resultater, erfaringer
og anbefalinger:
Evalueringen viser, at 95 ledige dimittender har været om-
fattet af forsøget. En tredjedel af deltagerne vurderes at
være i gang med eller allerede at have etableret virksomhed
efter deltagelsen i forsøget. Flere af deltagerne vurderer
at forløbet Innovativ Vækst, og dermed deres deltagelse i
forsøget, har haft afgørende betydning for deres mulighed
for at arbejde med og realisere deres ivæksætter-idé. Eva-
lueringen viser desuden, at der er tale om et redskab, som
kun anvendes til en ganske lille gruppe af ledige dimitten-
der. Ikke desto mindre peger evalueringen på, at redskabet
Psykologforsøg
Deltagende kommuner:
Rebild Kommune, Jammerbugt Kommune og Thisted Kom-
mune.
Forsøgets indhold:
Forsøget blev afviklet på forskellig vis i de tre kommuner,
men havde alle det tilfælles at kunne tilbyde gratis psy-
kologbehandling ved jobcentrets psykologer til en specifik
målgruppe, nemlig sygedagpengemodtagere sygemeldt
med stress, angst eller depression, som ville have vanske-
ligt ved at få opfyldt deres behandlingsbehov på anden vis.
231 borgere, fordelt på kommunerne, har modtaget psyko-
logbehandling via forsøget. Størstedelen af de borgere, der
har modtaget behandling, er stressramte. En mindre del af
borgerne i forsøget har været sygemeldt med depression,
mens meget få med primær angstlidelse er henvist.
Forsøgets målgruppe:
Stress, angst og depressionsramte sygedagpengemodta-
gere.
Nye indsatser i beskæftigelseslovgivningen
- hjælp til psykologbehandling og iværksætteri
Side 57
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg
2306010_0058.png
Forsøgets overordnede resultatet, erfaringer
og anbefalinger:
Resultaterne af forsøget har været meget positive. Langt
størstedelen af borgerne giver udtryk for høj grad af tilfreds-
hed med det psykologforløb, de har modtaget i jobcentret.
I Rebild og Jammerbugt Kommune vurderer næsten alle bor-
gere i spørgeskemaundersøgelsen, at psykologforløbet har
været med til at forkorte deres sygeforløb, hvilket deres
rådgivere i jobcentret bekræfter med en lignende vurdering.
Størstedelen af borgerne, såvel som rådgiverne, gav i spør-
geskemaet således udtryk for tilfredshed med muligheden
for psykologbehandling i jobcentret.
Størstedelen af de registrerede borgere i forsøget er rask-
meldt til arbejde eller ledighed på skæringstidspunktet i fe-
bruar 2020. Et fåtal af borgerne er fortsat på sygedagpenge
eller overgået til jobafklaring. Det er kun en forsvindende
lille del af borgere i forsøget, der i hele forsøgsperioden har
været eller er blevet gensygemeldte.
I forbindelse med evalueringen blev rådgiverne i jobcentret
adspurgt ift. forsøgets indvirkning på det tværfaglige sam-
arbejde på tværs af jobcentret. Hertil svarede flere rådgive-
re, at forsøget medvirkede til at forbedre det tværfaglige
samarbejde mellem behandlende psykologer og jobcen-
trets øvrige aktører.
Endvidere tydeliggjorde forsøget, at ved at integrere be-
handling og beskæftigelsesindsats opnås mulighed for et
mere sammenhængende og helhedsorienteret forløb, hvil-
ket frigiver ressourcer hos både borger og jobcenter. Med
forsøget blev det tydeligt, at når flere psykologer deles om
at varetage behandlingen af borgerne, opnås mulighed
for sparring psykologerne imellem. Varetager psykologer-
ne samtidigt andre opgaver i jobcentret, får de ligeledes
større erfaring med at arbejde beskæftigelsesrettet, hvilket
kan anvendes i behandlingen. At borgerne får mulighed for
behandling via jobcentrets psykologer, anses på baggrund
af forsøgets resultater som en investering, da det for de
fleste borgere forkortede sygemeldingsperioden og/eller
medvirkede til, at borgerne kom mere stabilt tilbage på ar-
bejdsmarkedet.
Det anbefales,
at kommunerne fremover får mulighed
for at tilbyde psykologbehandling til borgere, der har van-
skeligt ved at få opfyldt deres behandlingsbehov på anden
vis eller i tilfælde, hvor en tværfaglig beskæftigelsesrettet
indsats vurderes at være essentiel for borgers tilbageven-
den til arbejdsmarkedet. I forsøget har målgruppen været
afgrænset til stress, angst og depressionsramte sygedag-
pengemodtagere, men det vil være ønskeligt, at psykolog-
behandlingen fremover kan tilbydes til borgere uafhængigt
af forsørgelsesgrundlag og diagnose.
Det anbefales videre,
på baggrund af frikommunefor-
søgets resultater, at det eksplicit indføres i lovteksten, at
igangværende behandling ikke afbrydes, hvis borger over-
går til anden forsørgelse eller raskmeldes, som der netop
var lagt op til i ansøgningen til frikommuneforsøget. Rebild
og Jammerbugt Kommune har haft gode erfaringer med
ikke at afbryde behandlingen ved ændring i forsørgelses-
grundlag eller i tilfælde af raskmelding. I forsøgsansøg-
ningen blev der lagt op til en ramme på 12 samtaler for
behandlingen, og at behandlingen ikke ville blive afbrudt,
såfremt borger overgik til anden forsørgelse. I lovteksten
gives mulighed for flere behandlingsforløb af 12 samtaler,
mens det ikke står eksplicit i lovteksten, at behandlingen
kan fortsætte ved ændring i borgers forsørgelsesgrundlag.
For mere uddybende om forsøget henvises der til bilags-
mappe 1.
Side 58
Nye indsatser i beskæftigelseslovgivningen
- hjælp til psykologbehandling og iværksætteri
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 11/12-20 fra KKR Nordjylland vedr. evaluering af de nordjyske frikommuneforsøg
2306010_0059.png