BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Orientering om opsamling på erfaringer med digitale samtaler mv. under suspensions- og genåbningsperioden, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 102
Offentligt

December 2020

Notat

Ind på Arbejdsmarkedet

Mathilde Fage/Joen Jelsted

Delnotat 2: Digitale rehabiliteringsteammøder

under suspensions- og genåbningsperioden

Indledning

Afholdelse af rehabiliteringsteammøder i suspensionsperioden

Den midlertidige suspendering af beskæftigelsesindsatsen i perioden marts til

maj/juni 2020 betød, at der ikke kunne afholdes møder i rehabiliteringsteamet ved

personligt fremmøde.

I suspensionsperioden blev der således åbnet for, med samtykke fra borgeren, at af-

holde møder digitalt i rehabiliteringsteamet om sager, der vurderes at være tilstræk-

keligt oplyst, med henblik på, at teamet afgiver indstilling i sagerne. Sagerne kan

behandles i rehabiliteringsteamet uden borgerens deltagelse, såfremt borgeren har

givet samtykke hertil. Borgeren kan deltage i mødet, hvis borgeren ønsker det, lige-

som at kommunen kun kan træffe afgørelse i sagen, hvis borgeren er enig i indstil-

lingen fra rehabiliteringsteamet.

Hvis borgeren er uenig i indstillingen, skal sagen behandles på ny i rehabiliterings-

teamet, når det igen er muligt at afholde fysiske rehabiliteringsteammøder.

I genåbningsperioden kan kommunerne frem til den 31. december 2020 vælge om

møder i rehabiliteringsteamet skal afvikles med deltagernes fysiske tilstedeværelse

eller digitalt. Borgeren skal fortsat give samtykke, hvis sagen behandles uden borge-

rens deltagelse.

Nærværende delnotat vedrører medarbejdere i kommunerne og de kliniske funktio-

ners erfaringer med at afholde digitale rehabiliteringsteammøder, idet det i perioden

har været muligt at gennemføre det ellers fysiske møde digitalt og uden borgerens

deltagelse.

Notatet baserer sig på data fra en survey sendt til medarbejdere i kommunerne, hvor

der er stillet spørgsmål til mødeledere for rehabiliteringsteamet og frontmedarbej-

dere i jobcentrene, som har sager til behandling i teamet. Surveyen er udarbejdet af

Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering. Der er indhentet 137 besvarelser, hvor

hovedparten kommer fra mødeledere.

Styrelsen har ligeledes afholdt to praktikerpaneler med medarbejdere fra 11 udvalgte

kommuner, hvor der er tilstræbt variation i kommunestørrelse og geografi. Der er

desuden afholdt et praktikerpanel med overlæger fra de fem regioners kliniske funk-

tioner.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Orientering om opsamling på erfaringer med digitale samtaler mv. under suspensions- og genåbningsperioden, fra beskæftigelsesministeren

Dataindsamlingen er gennemført i august og starten af september 2020 og giver så-

ledes et væsentligt indblik i, men ikke nødvendigvis fuldt ud repræsentativt billede,

af kommunernes og Klinisk Funktions erfaringerne med digitale rehabiliterings-

teammøder. Erfaringsopsamlingen omfatter ikke en survey blandt borgere, hvis sa-

ger i perioden har været behandlet på et møde i rehabiliteringsteamet, hvilket bl.a.

skal ses i lyset af den relativt korte periode, hvorunder undersøgelsen er gennemført.

Kort om rehabiliteringsteamet

Rehabiliteringsteam blev indført pr. 1. januar 2013 og behandler sager om ressour-

ceforløb, fleksjob, førtidspension. Derudover behandler teamet sager vedr. jobafkla-

ringsforløb samt sygedagpengesager i visitationskategori 3. Det tværfaglige team,

som blandt andet består af repræsentanter fra beskæftigelses-, social- og sundheds-

forvaltningen samt en sundhedskoordinator fra regionens kliniske funktion afgiver

indstilling til kommunen om borgerens fremtidige forsørgelsesgrundlag og indsats.

Mødet afholdes under normale omstændigheder fysisk med borgerens deltagelse.

1. Digitale rehabiliteringsteammøder er generelt benyttet

–

vari-

ation i både omfang og borgerdeltagelse

Der eksisterer ikke centrale data over, hvor mange rehabiliteringsteammøder, der er

afholdt digitalt i perioden. Surveyen peger på, at der er afholdt digitale rehabilite-

ringsteammøder, idet 75 pct. svarer at de afholdt mindst halvdelen af møderne digi-

talt i perioden 12. marts til medio august.,

jf. figur 1.

Figur 1. Hvor stor en andel af jeres rehabiliteringsteammødesager har I efter din vurde-

ring behandlet digitalt siden 12. marts 2020 og indtil d.d.?

16%

20%

1-25%

38%

40%

26-50%

60%

51-75%

37%

80%

76-100%

100%

Kilde: Jobcentersurvey N:137.

Det blev på fokusgruppeinterviews peget på, at der er stor kommunal variation i om-

fanget af afholdte digitale møder, idet nogle kommuner kun har afholdt meget få

digitale møder, mens andre kommuner har afholdt et stort antal digitale møder og

næsten har været oppe på samme niveau som før COVID-19.

Borgerdeltagelse er et væsentligt element i rehabiliteringsteammødet, idet teamet

indstiller til afgørelser med betydning for borgerens fremtidige forsørgelse og ind-

sats. Det er derfor vigtigt, at borgeren involveres i dialogen på mødet i rehabilite-

ringsteammødet, og at borgeren får mulighed for at komme med perspektiver på egen

sag.

I surveyen svarer over 60 pct. af de adspurgte, at borgerne har deltaget i under halv-

delen af møderne,

jf. figur 2.

Det understreger, at kommunerne i varierende omfang

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Orientering om opsamling på erfaringer med digitale samtaler mv. under suspensions- og genåbningsperioden, fra beskæftigelsesministeren

har afholdt møder uden borgerens deltagelse. Dette billede understøttes af tilbage-

meldinger fra de deltagende kommuner og de kliniske funktioner på praktikerpane-

lerne. I praktikerpanelerne blev det fremhævet, at borgerdeltagelsen på møderne

generelt har været stigende over perioden blandt andet i takt med, at fortroligheden

med det digitale format i rehabiliteringsteamet er øget.

Figur 2. I hvor stor en andel af de digitale rehabiliteringsteammøder vurderer du, at

borgeren har deltaget?

12%

20%

32%

40%

1-25%

19%

60%

51-75%

20%

80%

76-100%

18%

100%

26-50%

Kilde: Jobcentersurvey N: 137.

Der er en stor kommunal variation i omfanget af borgerdeltagelse. I en kommune

vurderer medarbejdere fx at have haft borgerdeltagelse på 75 pct. af de digitalt af-

viklede rehabiliteringsteammøder, mens andre medarbejdere vurderer, at deres kom-

muner ikke har haft borgere med på de digitale møder. Kommunerne har således

grebet muligheden for afholdelse af møder uden borger forskelligt an.

Den gennemførte survey blandt de kommunale medarbejdere viser, at det er for-

holdsvis få borgere, som er uenige i den indstilling, som rehabiliteringsteamet har

afgivet på baggrund af det digitale møde. I alt har 34 procent besvaret, at de ikke

vurderer, at der er nogle af deres borgere, som har været uenige, mens yderligere 59

procent af respondenterne vurderer, at borgerne har været uenige i 1-25 procent af

de indstillinger, som rehabiliteringsteamet har afgivet på baggrund af et digitalt

møde.

2. Fysiske møder foretrækkes - digitale kan give mening i helt

særlige tilfælde

Det er en entydig konklusion på tværs af de deltagende medarbejdere fra kommu-

nerne og kliniske funktioner, at digitale rehabiliteringsteammøder ikke kan erstatte

det fysiske møde, og at det uanset format (fysisk eller digitalt) er afgørende for kva-

liteten i sagsbehandlingen, at borgeren deltager på mødet. Både medarbejderne fra

kommunerne og de kliniske funktioner påpegede på praktikerpanelerne, at man i helt

overvejende grad er gået tilbage til at afholde fysiske møder efter at det igen blev en

mulighed (27. maj 2020 i Vestdanmark og 15. juni 2020 i Østdanmark).

Medarbejderne vurderer, at de sager, som kommunerne har behandlet digitalt, i over-

vejende grad er sager, som de anser som

”oplagte”.

Medarbejderne i kommunerne

fremhæver eksempelvis fleksjobsager, hvor broen til arbejdsmarkedet er etableret,

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Orientering om opsamling på erfaringer med digitale samtaler mv. under suspensions- og genåbningsperioden, fra beskæftigelsesministeren

og der er en arbejdsgiver på hånden. Hertil kommer visse førtidspensionssager. Dette

understøttes af surveyen, hvor 70 pct. svarer, at der overvejende er indstillet til enten

førtidspension eller fleksjob,

jf. figur 3.

Figur 3. Hvad er der efter din vurdering overvejende indstillet til på de digitale rehabili-

teringsteammøder.

11%

24%

10%

24%

12%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Første ressourceforløb

Nyt jobafklaringsforløb

Fleksjob efter ressourceforløb

Førtidspension efter ressourceforløb

Kilde: Jobcentersurvey n.114.

Nyt ressourceforløb

Fleksjob

Førtidspension

Andet

De kliniske funktioner fremhævede på praktikerpanelet, at man skal være meget på-

passelig med på forhånd at definere sager som

”oplagte”.

De kliniske funktioner

fremhævede således, at der i dialogen med borgeren kan komme væsentlige ting frem

på mødet, som man ikke havde kendskab til på forhånd, og som ofte kan have be-

tydning for dialog og anbefalinger om skåne- og støttebehov og evt. teamets indstil-

ling.

Medarbejdere i kommunerne og de kliniske funktioner var på praktikerpanelerne

grundlæggende enige om, at digitale møder ikke egner sig til komplicerede sager,

sager med et potentielt konfliktniveau mellem borger og kommune, samt sager med

meget svage og udsatte borgere fx misbrugere og personer med psykiske barrierer.

Det var holdningen, både blandt medarbejderne i kommuner og klinisk funktioner,

at de som udgangspunkt ikke vurderer potentielle ressourceforløbssager som egnede

til digital behandling på virtuelle rehabiliteringsmøder. Dette billede stemmer

overens med, hvad medarbejderne i kommunerne i surveyen har svaret på spørgs-

målet om, hvilke sager, der egner sig til digital afholdelse,

jf. figur 4.

Figur 4. De digitale rehabiliteringsteammøder har egnet sig til de sager, hvor teamet

har indstillet til følgende

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Orientering om opsamling på erfaringer med digitale samtaler mv. under suspensions- og genåbningsperioden, fra beskæftigelsesministeren

Førtidspension efter ressourceforløb

Jobafklaringsforløb

Førtidspension

Fleksjob efter ressourceforløb

Fleksjob

Nyt ressourceforløb

Første ressourceforløb

12%

30%

14%

21%

35%

34%

35%

27%

16% 8%

11%

13%

41%

7%5% 12%

27%

13% 5% 5%

9% 5% 11%

6%5% 6%

20%

26%

16%

14%

15% 11%

37%

44%

17%

24%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90%100%

Meget enig

Enig

Hverken eller

Uenig

Meget uenig

Ved ikke

Kilde: Jobcentersurvey N: 110.

Kliniske funktioner og kommuners syn på potentialet ved digitale møder

Klinisk funktion

De kliniske funktioner mener som udgangspunkt ikke, at der er nogle sagstyper, der

egner sig til digital behandling. De fremhæver dog, at der kan være helt særlige typer

af sager med (unge) borgere med eksempelvis autisme, for hvem det kan være en

relevant mulighed. Det skyldes, at nogle af disse borgere fx kan være vant til at kom-

munikere digitalt og derved bedre kan komme til orde på sådan en type møde. De

kliniske funktioner fremhæver endelig, at der kan være perspektiver for en særlig

gruppe af fx indsatte eller indlagte på psykiatriske afdelinger, hvor teamet i dag skal

møde op i arresten/på afdelingen for at afholde mødet, hvilket kan forsinke sagen.

Kommunerne

Medarbejderne i kommunerne ser forskelligt på digitale rehabiliteringsteammøder.

De fleste medarbejdere fremhæver, at det digitale format kan være et relevant sup-

plement til de fysiske møder i nogle specifikke sager. Enkelte medarbejdere er enige

med de kliniske funktioner i, at sager til forelæggelse i rehabiliteringsteamet ikke

egner sig til digital behandling.

Enkelte kommunale medarbejdere fremhæver endvidere, at de har brugt de fleksible

muligheder til fx at afholde fysisk rehabiliteringsmøde med digital deltagelse fra an-

dre kommunale forvaltninger, bl.a. pga. begrænsninger i lokalestørrelse og mistanke

om covid-19 hos en medarbejder, hvor mødet alternativt skulle have været aflyst.

75 pct. af de adspurgte i surveyen mener, at det fremadrettet skal være muligt at

holde digitale rehabiliteringsteammøder,

jf. figur 5.

Figur 5. Mener du, at det fremadrettet skal være muligt at afholde digitale rehabilite-

ringsteammøder?

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Orientering om opsamling på erfaringer med digitale samtaler mv. under suspensions- og genåbningsperioden, fra beskæftigelsesministeren

17%

Nej

75%

Ved ikke

Kilde: Jobcentersurvey N:109.

3. Udfordringer med kvalitet i sagsbehandling og borgerinddra-

gelse

Et af formålene med mødet i rehabiliteringsteamet er at skabe rammerne for en hel-

hedsorienteret, tværfaglig drøftelse af borgerens situation, og en dialog med borge-

ren om borgerens syn på egen sag, og hvilken støtte, borgeren har brug for. Der er i

surveyen og på praktikerpanelerne derfor spurgt til den faglige dialog og borgerind-

dragelsen, når mødet afholdes digitalt med borgers deltagelse.

De kliniske funktioner

De fem kliniske funktioner mener helt overordnet ikke, at de digitale møder har fun-

geret i lyset af, hvad de kliniske funktioner fremhæver er formålet med rehabilite-

ringsteamet.

De kliniske funktioner fremhæver således, at vigtig information går tabt, når man

ikke møder borgeren eller kun møder borgeren digitalt, ikke kan stille spørgsmål til

borgeren og derigennem få en forståelse for borgerens ofte komplekse situation. De

kliniske funktioner fremhæver desuden, at der kan ligge mange forhold uden for

selve sagen

–

fx familieudfordringer mv.

–

som kan være vanskeligere at få frem,

når sagen behandles digitalt.

Samtidig er borgerinddragelsen på møder, hvor borgeren deltager, ikke lige så god

som på fysiske møder. Det digitale format vanskeliggør helhedsindtrykket af borge-

rens situation og fysiske, som psykiske tilstand. Det er særligt problematisk i forhold

de mere komplekse sager med følsomme emner (fx misbrug og sociale forhold), hvor

man ikke kan fornemme borgerens kropssprog og reaktioner på de emner og indsat-

ser, som drøftes. De kliniske funktioner fremhæver samtidig, at det digitale format

kan være særlig problematisk i det tilfælde, hvor borgeren bryder sammen under

eller efter mødet, men sidder alene i hjemmet uden nogen til at støtte borgeren.

For så vidt angår kvaliteten i sagsbehandlingen fremhæver de kliniske funktioner

generelt, at det relationelle arbejde i rehabiliteringsteamet og med borgeren kan gå

tabt ved de digitale møder, hvilket giver mindre kvalitet i sagsbehandlingen. Det

skyldes særligt, at det digitale format giver begrænsninger i den faglige drøftelse.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Orientering om opsamling på erfaringer med digitale samtaler mv. under suspensions- og genåbningsperioden, fra beskæftigelsesministeren

Kommunerne

47 pct. af de adspurgte medarbejdere i surveyen svarer, at de er enige eller meget

enige i, at det har været svært at få inddraget borgerens perspektiver på mødet, når

man ikke sidder sammen, mens 31 pct. er uenige eller meget uenige hertil,

jf. figur

Figur 6. Angiv hvorvidt du er enig eller uenig i følgende udsagn om din oplevelse med

digitale rehabiliteringsteammøder

Det har været svært at få inddraget borgerens

perspektiver på mødet, når man ikke sidder sammen

Det har været muligt at tale konkrete udviklings- og

jobmuligheder på lige fod med fysiske møder

Den faglige dialog på møderne er ligeså god, som på

fysiske møder

21%

26%

19%

24%

14%

24%

17%

31%

10%

20%

35%

11%

23%

10%

Meget enig

Kilde: Jobcentersurvey, N:110

Enig

Hverken eller

Uenig

Meget uenig

Ved ikke

Medarbejderne i kommunerne fremhævede på praktikerpanelerne generelt, at det er

svært at sikre en tilstrækkelig borgerinddragelse, og der kan være ”mellemregnin-

ger” om borgerens situation,

som man ikke får med. Medarbejderne fremhævede de

samme bekymringspunkter som de kliniske funktioner i forhold at aflæse borgerens

reaktioner, kropsprog mv.

Nogle medarbejdere i kommunerne fremhævede, at de derfor har gjort ekstra meget

ud af at holde digitale formøder og have løbende kontakt med borgeren, og at der

således er arbejdet med borgerinddragelsen

forud

for det digitale møde i rehabilite-

ringsteamet.

Nogle medarbejdere fremhævede på den anden side, at de har oplevet, at flere bor-

gere har været glade for ikke at skulle deltage i møderne. Det gælder bl.a. borgere

med svær angst og autisme samt personer i sager om fleksjob, hvor borgeren er af-

klaret og har haft en arbejdsgiver på hånden. Andre nævner, at de fleste borgere har

foretrukket et fysisk møde.

Oplevelsen af den faglige dialog på de digitale møder varierer blandt medarbejderne

i kommunerne. Således svarer 55 pct. i surveyen, at de er meget enige eller enige i,

at den faglige dialog er ligeså god som på fysiske møder, mens godt 33 pct. er enten

meget uenige eller uenige,

jf. ovenstående figur 6.

På praktikerpanelerne uddyber medarbejderne i kommunerne, at variationen i ople-

velsen af den faglige dialog kan hænge sammen med variation i det forudgående

arbejde med både borgerinddragelse, sagsoplysning og dialog i teamet. Andre frem-

hæver også, at det afhænger meget af den forudgående relation mellem teamets med-

lemmer, og om man er vant til at arbejde sammen.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Orientering om opsamling på erfaringer med digitale samtaler mv. under suspensions- og genåbningsperioden, fra beskæftigelsesministeren

Det er således gennemgående, at kvaliteten af den faglige dialog er meget afhængig

af, hvilken forudgående proces, som hhv. kommunen og det samlede rehabiliterings-

team har haft inden det digitale møde fx forudgående screeningsproces, interne drøf-

telser mellem erfarne medarbejdere i jobcenteret, formøder i rehabiliteringsteamet

og sagsbehandlers eller mødeleders dialog med borgeren.

4. Opsummering

De indsamlede erfaringer peger på, at det fysiske rehabiliteringsteammøde som ud-

gangspunkt foretrækkes af både medarbejderne i kommunerne og de kliniske funk-

tioner.

Mens de kliniske funktioner generelt ikke mener, at det digitale format egner sig til

behandling af sager, der skal forelægges rehabiliteringsteamet, er de kommunale

medarbejdere lidt mere positive. De ser dog ligeledes en række udfordringer og be-

grænsninger.

Medarbejdere i kommunerne og de kliniske funktioner var enige om, at digitale mø-

der ikke egner sig til komplicerede sager, sager med et potentielt konfliktniveau mel-

lem borger og kommune, samt sager med meget svage og udsatte borgere fx misbru-

gere og personer med psykiske barrierer. Mens fleksibiliteten i at kunne afholde di-

gitale rehabiliteringsteammøder kan være relevant i særlige tilfælde med eksempel-

vis borgere med svær angst eller autisme.

Både klinisk funktion og flere af medarbejderne i kommunerne gør opmærksom på,

at det digitale format

uden

borgerdeltagelse kan være uetisk og udgøre en potentiel

risiko for borgerens retssikkerhed i lyset af, at rehabiliteringsteamet indstiller til bor-

gerens fremtidige forsørgelsesgrundlag og indsats.