BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 10: Orientering vedr. sag ved EU-Domstolen om indeksering af børneydelser, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 10
Offentligt

NOTAT

Notat Folketingets Europaudvalg, Beskæfti-

gelsesudvalg og Skatteudvalg om interven-

tion i den direkte sag ved EU-Domstolen C-

328/20, Europa-Kommissionen mod Østrig

(indeksering)

22. oktober 2020

J.nr. 2020 - 6252

1. Indledning

Ved stævning af 22. juli 2020 har Europa-Kommissionen ved EU-Domstolen an-

lagt sag mod Østrig med påstand om, at Østrig har handlet i strid med EU-retten,

idet Østrig siden den 1. januar 2019 har indekseret statslige familieydelser til børn

af vandrende arbejdstagere. Nærmere bestemt har Kommissionen nedlagt påstand

om, at det fastslås, at Østrig har:

tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 7 og 67 i forordning (EF) nr.

883/2004

og sine forpligtelser i henhold til artikel 4 i forordning nr.

883/2004 og artikel 7, stk. 2, i forordning (EU) nr. 492/2011

, idet den har

indført en tilpasningsmekanisme med hensyn til familietillæg (Familien-

beihilfe) og børnefradrag for arbejdstagere (Kinderabsetzbetrag für Er-

werbstätige), hvis børn har fast bopæl i en anden medlemsstat, samt

tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 7, stk. 2, i forordning nr.

492/2011, idet den har indført en tilpasningsmekanisme med hensyn til Fa-

milienbonus Plus, ægteskabsfradraget (Alleinverdienerabsetzbetrag), ene-

forsørgerfradraget (Alleinerzieherabsetzbetrag) og underholdsfradraget

(Unterhaltsabsetzbetrag) for vandrende arbejdstagere, hvis børn har fast

bopæl i en anden medlemsstat.

Det bemærkes, at der også verserer en præjudiciel sag om indeksering af ydelserne

nævnt i den første del af påstanden (familietillæg med dertil tilknyttet børnefradrag,

der

–

trods benævnelsen fradrag

–

er et fast tillæg, der tilfalder alle skattepligtige),

hvor den danske regering afgav indlæg den 10. september 2020 (sag C-163/20, Fi-

nanzamt Hollabrunn Korneuburg Tulln).

Regeringen har i indlægget i den sag ar-

gumenteret for, at EU-rettens bestemmelser om arbejdskraftens fri bevægelighed

ikke bør være til hinder for indeksering af børneydelser.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koor-

dinering af de sociale sikringsordninger.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 492/2011 af 5. april 2011 om arbejds-

kraftens frie bevægelighed inden for Unionen.

Der henvises til notat til Folketinget af 8. september 2020 (EUU Alm.del - bilag 941,

BEU Alm. del

–

bilag 380, SAU Alm.del

–

bilag 421).

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 10: Orientering vedr. sag ved EU-Domstolen om indeksering af børneydelser, fra beskæftigelsesministeren

”Familienbonus

plus”,

der er nævnt i

den anden del af påstanden, er efter det oply-

ste et skattefradrag, der har til formål at anerkende forældreskab, særligt for arbej-

dende forældre.

2. Sagens faktiske omstændigheder og juridisk problemstilling

Det fremgår af påstanden, at Østrig siden den 1. januar 2019 har tilpasset de om-

handlede ydelser på grundlag af det generelle prisniveau i den medlemsstat, hvor

barnet har fast bopæl (indeksering).

Kommissionen gør gældende, at familietillægget og børnefradraget er familieydel-

ser som omhandlet i forordning nr. 883/2004. Kommissionen anfører, at følge

denne forordnings artikel 7 og 67 må en medlemsstat ikke gøre tildeling af familie-

ydelser eller størrelsen heraf afhængig af, at arbejdstagerens familiemedlemmer bor

i den medlemsstat, som erlægger ydelserne. Med indførelsen af tilpasningen lader

Østrig imidlertid netop behandlingen af familieydelser til fordel for børn afhænge

af, i hvilken medlemsstat børnene bor. Østrig tilsidesætter derved ifølge Kommissi-

onen artikel 7 og 67 i forordningen.

Kommissionen gør endvidere gældende, at tilpasningen, som indført i Østrig, stiller

berettigede personer, hvis børn bor i medlemsstater med et højere prisniveau, bedre

end personer, hvis børn bor i Østrig, hvorimod personer, hvis børn bor i medlems-

stater med et lavt prisniveau, behandles mindre gunstigt. I forbindelse med indfø-

relsen af tilpasningen forventede Østrig en besparelse i det nationale budget, hvil-

ket kun kan betyde, at der er flere modtagere af disse ydelser og begunstigelser,

hvis børn bor i medlemsstater med et lavere prisniveau end i Østrig. Gennem til-

pasningsmekanismen har Østrig således ifølge Kommissionen indført en indirekte

forskelsbehandling af vandrende arbejdstagere. Der ses ikke at være noget legitimt

mål, som kan begrunde denne forskelsbehandling, og Østrig har derfor med hensyn

til familietillægget og børnefradraget tilsidesat ligebehandlingsprincippet som inde-

holdt i artikel 4 i forordning nr. 883/2004 og i artikel 7, stk. 2, i forordning nr.

492/2011 og, med hensyn til Familienbonus Plus, ægteskabsfradraget, eneforsør-

gerfradraget og underholdsfradraget, tilsidesat ligebehandlingsprincippet i artikel 7,

stk. 2, i forordning nr. 492/2011.

3. Regeringens interesse og argumenter i sagen

Regeringen ønsker, i lighed med tidligere regeringer og et flertal af Folketingets

partier, at EU-retten ikke bør være til hinder for, at medlemsstaterne kan tilpasse

børne- og ungeydelsen og børnetilskud til omkostningerne i barnets bopælsland,

såkaldt indeksering. Dette er imidlertid ikke blevet anset for muligt under den gæl-

dende retstilstand. Den østrigske regering har dog, som den anlagte sag viser, for

nyligt vedtaget nationale regler om indeksering af ydelser. Der har fra dansk side

været arbejdet for at gøre indeksering muligt i forbindelse med den igangværende

revision af forordning 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger.

Regeringen finder, at der i forlængelse af regeringens deltagelse i sagen C-163/20,

Finanzamt Hollabrunn Korneuburg Tulln, ligeledes om indeksering, skal intervene-

res til støtte for Østrig, idet det har allerhøjeste prioritet for regeringen at søge at få

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 10: Orientering vedr. sag ved EU-Domstolen om indeksering af børneydelser, fra beskæftigelsesministeren

mulighed for at indeksere børneydelser. Intervention i denne verserende direkte sag

kan således benyttes som anledning til at fremføre argumenter til støtte for indekse-

ring og for en nyorientering af Domstolens praksis på dette område.

Regeringen finder således, at EU-retten ikke i alle tilfælde bør fortolkes således, at

der anlægges den tolkning, der i forhold til den enkelte arbejdstager er mest gun-

stig, blot fordi denne tolkning er mest fremmende for den fri bevægelighed.

Når en medlemsstat betaler fuld børnefamilieydelse, der vedrører børn bosat i lande

med lavere omkostningsniveau, bør der anlægges den fortolkning af gældende

praksis,

at der sker en ”overkompensation”, fordi forskellige situationer behandles

ens. Ligebehandling er imidlertid, når forskelige situationer behandles forskelligt,

og ens situationer behandles ens. EU-Domstolen har tidligere konstateret, at den

endelige modtager af en børneydelse ikke er forældrene, men barnet selv, fordi

ydelsen er tilskud til forældrene til at dække de omkostninger, der er forbundet med

barnets behov, og at den ydes uden hensyntagen til forældrenes eventuelle er-

hvervsmæssige beskæftigelse. Sammenligningsgrundlaget er således de omkostnin-

ger, der er forbundet med barnets behov. Dette er forskelligt fra andre ydelser som

fx sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge og forældreorlovsydelse, der er beregnet

til at kompensere arbejdstager for en indkomstnedgang. Disse ydelser er afhængige

af, at der har været beskæftigelse, ligesom de i varierende omfang i medlemssta-

terne er afhængige af øremærkede socialsikringsbidrag.

Artikel 67 i forordning

883/04, hvorefter familieydelser skal udbetales ”som om”

familiemedlemmerne er bosat i udbetalingslandet, bør derfor alene forstås således,

at bopæl i et andet land ikke i sig selv kan give grundlag for forskellig behandling,

men det kan forskellige omkostningsniveauer, idet situationen anskues som væ-

rende forskellige. Ved indeksering sker der principielt ingen nedsættelse af ydel-

sen, men alene en vægtning af samme ydelse ud fra købekraften i bopælslandet.

På den baggrund finder regeringen, at der skal interveneres i sagen til støtte for

Østrig, og at der i et dansk indlæg i overensstemmelse med det ovenfor anførte skal

argumenteres for, at bestemmelserne om fri bevægelighed for arbejdstagere ikke

bør være til hinder for indeksering af børneydelser. Regeringen vil umiddelbart fo-

kusere på den del af påstanden (første del), der vedrører familietillægget, hvis funk-

tion svarer til børne- og ungeydelsen i Danmark.