Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets § 71-tilsyn
Dato: 02-11-2020
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: DEPSDE
Sagsnr.: 2015297
Dok. nr.: 1437924
Folketingets § 71-tilsyn har den 9. oktober 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 4 (Alm.
del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 4:
”Kan
ministeren redegøre for, hvad der er lavet om i aftalen vedrørende de særlige
pladser i psykiatrien, og om ændringerne betyder, at der er forskel på hvordan man
opgør tallene fra i år og sidste år?”
Svar:
Jeg vil henvise til den orientering, jeg sendte til udvalget den 15. maj 2020 om rege-
ringens aftale med Danske Regioner om udmøntningen af de 600 mio. kr. årligt til en
styrket psykiatri. Heraf fremgik bl.a. en beskrivelse af modellen for bedre udnyttelse
af de særlige pladser i psykiatrien. Det vil sige en beskrivelse af de ændringer i model-
len for de særlige pladser i psykiatrien, der er trådt i kraft 1. september 2020.
./.
Formålet med ændringerne er at skabe bedre udnyttelse af de særlige pladser i psyki-
atrien ved at skabe større fleksibilitet i kapaciteten. Det indebærer, at regionerne pr.
1. september 2020 har fået mulighed for at
”ommærke”
særlige pladser i psykiatrien
til almene psykiatripladser, såfremt de særlige pladser er ledige. Der er imidlertid
nogle betingelser for ommærkningen, som kan læses i vedlagte notat, hvor hele mo-
dellen er beskrevet.
Der er i forbindelse med indførelsen af større fleksibilitet i kapaciteten for de særlige
pladser i psykiatrien ikke ændret ved visitationskriterierne eller de kvartalsvise moni-
toreringer, som vil indeholde de samme oplysninger som hidtil.
Afslutningsvist kan jeg oplyse, at evalueringen af de særlige pladser i psykiatrien, som
blev aftalt i forbindelse med vedtagelsen af lovforslaget om oprettelse af særlige
pladser på psykiatrisk afdeling den 2. juni 2017 er i gangsat, og at KL og Danske Regio-
ner løbende inddrages heri.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Sofie Dencker