Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets § 71-tilsyn
Dato: 01-07-2021
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: DEPLINB
Sagsnr.: 2110351
Dok. nr.: 1787533
Folketingets § 71-tilsyn har den 11. juni 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 27 (Alm.
del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 27:
”Vil
ministeren oplyse, hvorvidt og hvordan ambitionen om at nedbringe tvang i psy-
kiatrien har været et parameter i økonomiaftalerne med kommunerne og regionerne,
og i forlængelse heraf redegøre for, hvorledes eventuelle nye initiativer vil bringe os
tættere på målsætningen om 50 pct. reduktion af brugen af tvang?”
Svar:
Det fremgår af økonomiaftalerne med KL og Danske Regioner, at parterne er enige
om at prioritere indsatsen for de personer, der lever med psykiske lidelser eller psy-
kisk mistrivsel.
Som det også fremgår af aftalerne, har parterne noteret sig, at de 600 mio. kr., som
regeringen og aftalepartierne med Aftale om finansloven for 2020 afsatte årligt til at
styrke psykiatrien, er afspejlet i regionernes budgetter for 2021, og anvendes inden
for de aftalte kriterier mellem regeringen og Danske Regioner, herunder til bedre
normeringer.
Mere personale vil kunne bidrage til flere og bedre terapeutiske tiltag og aktiviteter,
hvilket bl.a. kan medvirke til at forebygge brugen af tvang og styrke behandlingskvali-
teten. I lyset af udfordringerne med rekruttering af personale inden for psykiatrien,
kan regionerne bl.a. anvende midlerne til at kompetenceudvikle personale og iværk-
sætte rekrutteringsindsatser for at tiltrække personale bredt fra en række relevante
faggrupper. Det kan være plejepersonale, sygeplejersker, psykologer herunder speci-
alpsykologer, psykiatere, socialrådgivere, fysioterapeuter, ergoterapeuter mv. Det vil
også give rum for større variationer i de anvendte behandlingsformer på de enkelte
behandlingssteder.
Midlerne bidrager til at løse nogle af de akutte udfordringer på området. Det er imid-
lertid ikke alle udfordringer, der kan løftes i ét træk. Prioriteringen skal ses i sammen-
hæng med arbejdet med en 10-års plan for psykiatrien, som også adresseres i økono-
miaftalerne med KL og Danske Regioner. Således skal 10-års planen sætte en langsig-
tet retning for udviklingen af psykiatrien og sammenhængen på tværs af områder.
Som første skridt i arbejdet med den kommende 10-års plan er Sundhedsstyrelsen og
Socialstyrelsen ved at udarbejde et fagligt oplæg, der beskriver status og udfordringer
på området og giver bud på, hvordan de opstillede udfordringer kan løses, herunder
prioriteringen af dem og i hvilken rækkefølge. Heri vil arbejdet med nedbr ingelse af
tvangen i psykiatrien også blive adresseret.