Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets § 71-tilsyn
Dato: 01-07-2021
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: DEPLINB
Sagsnr.: 2110351
Dok. nr.: 1787519
Folketingets § 71-tilsyn har den 11. juni 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 23 (Alm.
del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 23:
”Hvordan
forholder ministeren sig til, at brugen af tvang i psykiatrien mod både børn
og voksne er steget i perioden fra 2014-2020 på trods af en målsætning om at ned-
bringe samme, og hvad agter ministeren at gøre for at opnå målsætningen? Spørgs-
målet stilles med baggrund i Orientering om Sundhedsstyrelsens monitorering af
tvang i psykiatrien for perioden 1/1-2020 til 31/12-2020, jf. §71-tilsynet alm. del
–
bi-
lag 35”
Svar:
I 2014 stod et bredt politisk flertal bag ambitiøse politiske målsætninger om generelt
at reducere anvendelsen af tvang i psykiatrien frem mod udgangen af 2020 samt kon-
kret at halvere andelen af personer, der tvangsfikseres, målt i forhold til bæltfikserin-
ger. Som supplement til den politiske aftale blev der indgået partnerskabsaftaler med
hver enkelt region som led i at nedbringe tvangsanvendelsen og for at sikre en be-
handling af høj kvalitet for patienter med psykiske lidelser.
Hverken jeg, eller mine seneste tre forgængere, kan være tilfredse med, at det ikke er
lykkedes at indfri de politiske målsætninger om at reducere tvangsanvendelse i psyki-
atrien. Dette særligt med tanke på de patienter, der udsættes for tvang, til trods for
arbejdet med at forebygge denne over årene.
Så det er åbenlyst, at der fortsat er et centralt og stort behov for at arbejde med at
forebygge tvang i psykiatrien. Som I ved har det oprindeligt været planen, at nye
tvangsmålsætninger skulle afløse de nu udløbne ditto ved årsskiftet. Grundet covid-
19-situationen har det imidlertid ikke været muligt.
Derfor er udarbejdelsen af anbefalinger til nye målsætninger for forebyggelse af
tvang samt dertilhørende monitoreringsmodel blevet en del af 10-års planen for psy-
kiatrien. Det giver god mening, da vi derigennem sikrer, at anbefalingerne bygger på
et grundigt, fagligt forarbejde, og det sker under hensyntagen til en samlet styrket
psykiatri med de øvrige kommende indsatser i 10-års planen.
I arbejdet vil anbefalingerne fra Rigsrevisionens undersøgelse om styringen af indsat-
sen for at nedbringe anvendelsen af tvang i psykiatrien naturligvis også blive inddra-
get. Når anbefalingerne er klar, er det min forhåbning, at vi kan nå til enighed om
nye, ambitiøse politiske målsætninger for, hvordan vi forebygger anvendelse af tvang
i psykiatrien.