§71, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm. om at sende talepapir fra samrådet den 18/8-2021 om opfølgning efter dommen i Aggerholm mod Danmark fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, til sundhedsministeren

Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2020-21
§71 Alm.del
Offentligt

Sundhedsministeriet

Enhed: FOPS

Sagsbeh.: DEPNFF

Koordineret med:

Sagsnr.: 2107229

Dok. nr.: 1719815

Dato: 03-05-2021

TALEPAPIR

Det talte ord gælder

§ 71-tilsynet (18. maj 2021 kl. 08:45-09:45)

Samrådstale til samråd A

Tak for spørgsmålet.

[Om dommen]

Spørgsmålet drejer sig som bekendt om dommen

Aggerholm, som blev afsagt af Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol i september 2020, og hvor

Danmark blev dømt for at overtræde artikel 3 hvor der står,

at ingen må udsættes for tortur eller nedværdigende

behandling. Det er en overtrædelse vi normalt ikke forbinder

med Danmark.

I sagen blev en retspsykiatrisk patient i 2013 bæltefikseret på

en psykiatrisk afdeling i knap 23 timer.

Som jeg orienterede § 71-tilsynet om i december 2020, har

domstolen peget på tre kritikpunkter i dommen.

For det første, at

patienten blev beskrevet som ”potentiel”

farlig,

og ikke ”nærliggende”, som det kræves

psykiatriloven.

§71, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm. om at sende talepapir fra samrådet den 18/8-2021 om opfølgning efter dommen i Aggerholm mod Danmark fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, til sundhedsministeren

For det andet kritiserede domstolen, at patienten ikke blev

tilset af en læge i knap 12 timer, mens patienten var

bæltefikseret over natten.

Og for det tredje kritiserede domstolen, at bæltefikseringen

af patienten blev opretholdt i halvanden time efter, at en

læge havde vurderet, at patienten kunne løsnes.

Disse forhold udgjorde altså samlet set en krænkelse af

artikel 3.

Jeg tager det naturligvis meget alvorligt, når domstolen

vurderer, at vi har krænket menneskerettighederne. Det er

heldigvis ikke hverdagskost og må aldrig nogensinde blive

det. Danmark har naturligvis tilsluttet sig konventionen for at

overholde den, men mere konkret siger det som bekendt

noget om et land, hvordan det behandler sine udsatte

borgere, fx psykiatriske patienter.

Jeg vurderede sammen med mit ministerium i december

2020, at der ikke var grundlag for at anke dommen, og vi

sørgede samtidig for, at der blev udbetalt erstatning til

patienten.

[Opfølgning på dommen]

Det er dog vigtigt at holde fast i vurderingen af, at dommen

ikke er udtryk for en generel ulovlig praksis på de

psykiatriske afdelinger, men derimod en ulovlig håndtering i

den konkrete sag.

Side 2

Når det er sagt, skal vi selvfølgelig tage ved lære af dommen

og gøre, hvad vi kan for at minimere risikoen for lignende

sager i fremtiden. Af den grund har jeg iværksat følgende

initiativer:

I forhold til det første kritikpunkt - altså at patienten var

”potentiel” farlig –

har mit ministerium bedt

Sundhedsstyrelsen om at undersøge, om der mangler

kendskab til Sundhedsstyrelsens vejledninger på de

psykiatriske afdelinger, og om der er behov for at præcisere

eller tydeliggøre noget i vejledningerne. Domen også været

bragt op af mit ministerium i Sundhedsstyrelsens Task Force

for Psykiatri.

Selvom vi som sagt ikke mener, at der er tale om en generel

ulovlig praksis på de psykiatriske afdelinger, er det vigtigt at

sikre, at personalet ikke på nogen måde er i tvivl om, hvilke

betingelser der gælder i forbindelse med tvangsfikseringer.

Det gælder selvfølgelig i særlig grad lægerne

–

fra yngste

reservelæge til den erfarne overlæge

–

som kan ordinere

tvang.

Dette arbejde er blevet igangsat i januar 2021, og

Sundhedsstyrelsen modtog i marts 2021 en række forslag fra

Danske Regioner om, hvordan man kan præcisere

vejledningerne.

Sundhedsstyrelsen er nu i gang med at følge op på, hvilke af

forslagene som giver anledning til at præcisere

vejledningerne.

Side 3

I forhold til dommens andet kritikpunkt om det manglende

lægelige tilsyn af patienten, vil jeg i løbet af 2021 arbejde på

at få opbakning fra Folketingets partier til at fastætte et

passende interval for, hvor lang tid der må gå mellem de

lægelige tilsyn

–

også i nattetimerne.

Samtidig vil der blive stillet forslag om en

undtagelsesbestemmelse, hvor patienten ud fra en lægefaglig

vurdering ikke vækkes, selvom patienten sover længere end

det passende interval. Sundhedsstyrelsen vurderer, at det i

særlige tilfælde vil være konfliktoptrappende og dermed

direkte kontraproduktivt for behandlingen og ophøret af

tvangsanvendelsen, hvis en bæltefikseret patient vækkes.

På den måde vil vi undgå sager, hvor bæltefikserede

patienter ikke bliver tilset af en læge i perioder på op til 12

timer.

I forhold til det sidste kritikpunkt om opretholdelsen af

bæltefikseringen efter det blev vurderet, at patienten kunne

løsnes, har mit ministerium vurderet, at der er tale om en klar

fejl i den konkrete sag.

Derfor giver dette kritikpunkt ikke umiddelbart anledning til

ændringer i vejledninger eller lovgivning. Som jeg dog var

inde på før, vil en eventuel generel usikkerhed om

forståelsen af vejledningerne også på dette punkt kunne føre

til ændringer i Sundhedsstyrelsens igangværende revision.

Derudover kan jeg til orientering oplyse, at Europarådets

Ministerkomité skal orienteres om de initiativer som er

blevet iværksat på baggrund af dommen.

Side 4

Vi er derfor med inddragelse af Justitsministeriet og

Udenrigsministeriet i gang med at udarbejde en

handlingsplan. Handlingsplanen vil blive sendt til

Ministerkomitéen senest den 15. juni 2021.

[Afsluttende om udfordringer i psykiatrien og 10 års planen]

Afslutningsvist er det vigtigt for mig at understrege, at vi

generelt, og ikke kun på baggrund af den konkrete dom, skal

være bedre til at behandle mennesker med psykiske lidelser

uden anvendelse af tvang.

Psykiatriområdet har i mange år haltet efter somatikken

–

både når det gælder prioriteringer og indsatser, og det skal

der gøres op med.

Som første skridt i det samlede løft af området blev der med

Aftale om Finansloven for 2020 prioriteret 600 mio. kr.

årligt til at styrke den regionale behandlingspsykiatri.

Midlerne er udmøntet sammen med Danske Regioner og går

primært til flere senge og mere personale.

Med finanslovsmidlerne er der mulighed for at sætte ind,

hvor der mest akut er behov for det. Men der er brug for et

langt og sejt træk for at få psykiatrien op på det rette niveau,

så mennesker med psykiske lidelser får tilbudt den

behandling, de har ret til og behov for.

Derfor skal der udarbejdes en 10-års plan for psykiatrien,

som kan sætte den langsigtede retning og udvikling af tværs

af området.

Side 5