§71, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om hvordan ministeren helt konkret følge op på den dom, som Danmark er blevet idømt for krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 i sag om bæltefiksering af en retspsykiatrisk patient, til sundhedsministeren

Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2020-21
§71 Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets § 71-tilsyn

Dato: 10-05-2021

Enhed: FOPS

Sagsbeh.: DEPNFF

Sagsnr.: 2107657

Dok. nr.: 1713423

Folketingets § 71-tilsyn har den 22. april 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 20 (Alm.

del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske

fra Trine Torp (SF).

Spørgsmål nr. 20:

”Hvordan

vil ministeren helt konkret følge op på den dom, som Danmark er blevet

idømt for krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 i

sag om bæltefiksering af en retspsykiatrisk patient?

a. Vil ministeren lægge om til ændringer i kultur og behandlingsformer i psykiatrien,

man allerede i dag ved, kan nedsætte brugen af tvang?

b. Hvordan vil ministeren sikre, at regionerne faciliterer læring fra afsnit med et lavt

brug af tvang til de steder, der bruger meget tvang?

c. Hvilke initiativer vil ministeren iværksætte for at afdække, hvilke tvangsformer der

opleves mest krænkende af patienterne - altså om ministeren vil gå i dialog med dem,

der har prøvet det på egen krop?

d. Vil ministeren lave forpligtende mål og delmål til nedsættelse af alle former for

tvang, det vil bl.a. sige bæltefiksering, medicinsk pacificering og fastholdelse i den be-

handlende psykiatri?

e. Vil ministeren forebygge og styrke de tilbud, kommunerne i dag giver borgere med

psykiske lidelser, så færre tvangsindlægges?

”

Svar:

Jeg vil som svar på spørgsmålet indlede med at beskrive de tiltag, mit ministerium har

påbegyndt som følge af dommen Aggerholm v. Danmark fra Den Europæiske Menne-

skerettighedsdomstol (EMD).

Som jeg tidligere har oplyst § 71-tilsynet den 14. december 2020, indeholder dom-

men tre konkrete kritikpunkter.

For det første

beskrev de vagthave de læge patie te so ”pote tiel” farlig i for-

bindelse med tilsynet af patienten, hvilket ikke er tilstrækkeligt for opretholdelse af

en tvangsfiksering, jf. psykiatrilovens § 14, stk. 2.

Betingelserne for at iværksætte og opretholde en tvangsfiksering, jf. psykiatrilovens §

14, stk. 2, fremgår af Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 9552 af 10. august 2020 om

anvendelse af tvang m.v. i psykiatrien. Sundhedsministeriet anmodede i december

2020 Sundhedsstyrelsen om at gå i dialog med Danske Regioner med henblik på at af-

dække, om regionerne mener at der er behov for at præcisere vejledningen. Dette

for at sikre, at der er fuldt kendskab til betingelserne for iværksættelse og oprethol-

delse af tvangsfiksering i medfør af psykiatriloven på landets psykiatriske afdelinger.

§71, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om hvordan ministeren helt konkret følge op på den dom, som Danmark er blevet idømt for krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 i sag om bæltefiksering af en retspsykiatrisk patient, til sundhedsministeren

Sundhedsstyrelsen modtog i marts 2021 en række forslag fra Danske Regioner, og

Sundhedsstyrelsen er nu i gang med at vurdere, hvilke af forslagene som giver anled-

ning til ændringer i vejledningen.

Sundhedsministeriet har derudover i december 2020 på Task Force for psykiatri, som

afholdes af Sundhedsstyrelsen to gange årligt, gennemgået dommen og kritikpunk-

terne for regionerne.

For det andet

var patienten bæltefikseret hen over natten mellem den 8. februar og

den 9. februar 2013 i knap 12 timer uden at blive tilset af en læge.

Det fremgår af psykiatrilovens § 21, stk. 4, at der skal foretages en fornyet lægelig

vurdering af spørgsmålet om fortsat tvangsfiksering så ofte forholdene tilsiger det,

dog mindst tre gange i døgnet jævnt fordelt. Det fremgår af Sundhedsstyrelsens vej-

ledning om anvendelse af tvang m.v. i psykiatrien, at revurderingen kan ikke foreta-

ges, hvis patienten sover.

Sundhedsministeriet vil derfor påbegynde et arbejde for en kommende ændring af

psykiatrilovens § 21, stk. 4, så der sikres et passende interval

–

også i nattetimerne

–

mellem de lægelige tilsyn i forbindelse med tvangsfiksering. Der tilføjes desuden en

undtagelsesbestemmelse, hvorefter patienten ud fra en lægefaglig vurdering i særlige

situationer ikke vækkes, selvom patienten sover længere end det passende interval.

For det tredje

vurderede den vagthavende læge den 9. februar 2013 kl. 10:30, at

tvangsfikseringen kunne ophøre. Dette skete dog først efter den vagthavende læge

havde konfereret med overlægen kl. 12:05.

Tvangsindgreb, herunder tvangsfikseringer, kan kun iværksættes og opretholdes, så-

fremt psykiatrilovens betingelser herfor er opfyldt. Betingelserne for at opretholde

bæltefikseringen, jf. psykiatrilovens § 14, stk. 2, var ikke længere til stede, efter den

vagthavende læge den 9. februar kl. 10:30 vurderede, at det var forsvarligt at løsne

patienten. Patienten skulle derfor have været løsnet med det samme efter denne

vurdering.

Det er Sundhedsministeriets vurdering, at dette kritikpunkt er en klar fejl i den kon-

krete sag, og ikke et er udtryk for en uklar dansk lovhjemmel eller en generel ulovlig

praksis på de psykiatriske afdelinger.

Endelig kan jeg til § 71-tilsynets orientering oplyse, at regeringen skal sende en hand-

lingsplan med opfølgningspunkter til Europarådet medio juni 2021.

For så vidt angår spørgsmål a-e kan jeg henvise til følgende:

Ad a)

Regeringen blev sammen med aftalepartierne med Aftale om finansloven for 2020

enige om, at prioritere 600 mio. kr. årligt fra 2002 og frem til et permanent og til-

trængt løft af psykiatrien. Midlerne er udmøntet efter aftale med Danske Regioner og

går primært til at styrke kapaciteten og højne normeringerne i den regionale behand-

lingspsykiatri.

Side 2

Mere personale vil kunne bidrage til flere og bedre terapeutiske tiltag og aktiviteter,

hvilket bl.a. kan medvirke til at nedbringe brugen af tvang og styrke behandlingskvali-

teten. I lyset af udfordringerne med rekruttering af personale inden for psykiatrien,

kan regionerne bl.a. anvende midlerne til at kompetenceudvikle personale og iværk-

sætte rekrutteringsindsatser for at tiltrække personale bredt fra en række relevante

faggrupper. Det kan være plejepersonale, sygeplejersker, psykologer herunder speci-

alpsykologer, psykiatere, socialrådgivere, fysioterapeuter, ergoterapeuter mv. Det vil

også give rum for større variationer i de anvendte behandlingsformer på de enkelte

behandlingssteder.

Midlerne bidrager til at løse nogle af de akutte udfordringer på området. Det er imid-

lertid ikke alle udfordringer, der kan løftes i ét træk. Prioriteringen skal ses i sammen-

hæng med arbejdet med en 10-års plan for psykiatrien, som skal sætte en langsigtet

retning for udviklingen af psykiatrien og sammenhængen på tværs af områder.

Som første skridt i arbejdet med den kommende 10-års plan er Sundhedsstyrelsen og

Socialstyrelsen ved at udarbejde et fagligt oplæg, der beskriver status og udfordringer

på området og giver bud på, hvordan de opstillede udfordringer kan løses, herunder

prioriteringen af dem og i hvilken rækkefølge. Heri vil arbejdet med nedbringelse af

tvangen i psykiatrien også blive adresseret.

Det faglige oplæg udarbejdes med inddragelse af en bred gruppe af interessenter, så

lokal forankring og ejerskab sikres med henblik på at gøre en forskel for mennesker

med psykiske lidelser.

Det faglige oplæg, som skal afleveres i andet halvår af 2021, udgør grundlaget for re-

geringens udspil til en kommende 10-års plan for psykiatrien og de efterfølgende po-

litiske forhandlinger derom.

Ad b)

Regionerne faciliterer allerede i dag i vid udstrækning læring fra afdelinger med lavt

brug af tvang til afdelinger, hvor tvangsanvendelsen er mere udbredt. Det sker blandt

andet i form af feltbesøg mellem afdelinger med en henholdsvis lav og højere grad af

tvangsanvendelse med henblik på at undervise i og sprede bedste praksis for ned-

bringelse af tvang. Regionerne har også forskellige faste mødefora og kvalitetsnet-

værk, hvor læring og videndeling i forhold til tvang og forebyggelse heraf løbende er

på dagsordenen. Kompetenceudvikling til alle medarbejdere i form af kontinuerlig

undervisning i konflikthåndtering er også et blandt flere værktøjer, der er med til at

bidrage til at forebygge og nedbringe anvendelsen af tvang.

Ligesom det er tilfældet på andre områder, er der altid plads til at øge fokus på den

eksisterende indsats. Med Sundhedsstyrelsens rapport fra januar 2021:

Anbefalinger

til nedbringelse af tvang for mennesker med psykiske lidelser,

har regionerne såvel

som kommunerne fået endnu et redskab til brug for det videre arbejde med at ned-

bringe tvang, og flere regioner har tilkendegivet, at de vil anvende rapporten i prak-

sis. Rapporten samler op på den eksisterende viden, erfaring og praksis, der er med

at nedbringe anvendelsen af tvang i psykiatrien.

Rigsrevisionen har i sin beretning over indsatsen for at nedbringe anvendelsen af

tvang i psykiatrien påpeget behovet for en mere systematisk opfølgning på de gode

initiativer og erfaringer, der er med at reducere tvangsanvendelsen. Det læringsper-

spektiv og systematikken omkring det, skal der tages højde for i det fremadrettede

arbejde med tvang.

Side 3

Ad c)

Det er vigtigt, at patienterne bliver inddraget i deres behandling, også i forhold til de-

res egen oplevelse af en eventuel tvangsforanstaltning. Det følger netop også af psy-

kiatriloven, at behandlingen skal tilrettelægges bedst muligt for den enkelte patient.

Patienten har, eksempelvis i forbindelse med indlæggelsessamtalen og ved

udarbejdelse af en behandlingsplan, mulighed for at tilkendegive præferencer i for-

hold til behandlingen, herunder behandlingens form og indhold. I den regionale psy-

kiatri bliver der desuden arbejdet med seks evidensbaserede kernestrategier til ned-

bringelse af tvang. Disse kernestrategier har blandt andet et stærkt fokus på patien-

tens egen rolle og oplevelse af tvang i behandlingen, og der er fokus på forskellige ty-

per debriefing-teknikker i forbindelse med anvendelse af tvang.

Sundhedsstyrelsen oplyser, at der er begrænset viden om, hvilken tvangsforanstalt-

ning, der opleves som mest krænkende. Noget forskning peger dog på, at tvangsfikse-

ring er den mest indgribende tvangsforanstaltning. Dog er det afgørende, at nedgang

i brug af bælter, ikke fører til andre former for tvang. Der kan være behov for at af-

dække, om patienterne oplever at blive inddraget i det omfang, de ønsker i forhold til

deres behandling, herunder tvangsformer.

Ad d)

De nye målsætninger for nedbringelse af brugen af tvang i psykiatrien skal være am-

bitiøse og klare, så de er lette at styre efter og måle på. Selvom det er lykkedes at

nedbringe brugen af bælter i perioden (2014-2020) for de politisk fastsatte målsæt-

ninger herom, så er samtidig sket en stigning i andre tvangsformer, og det har netop

ikke været hensigten. Det konkrete indhold i en ny tvangsmålsætning eller antallet af

mål skal drøftes politisk ud fra et fagligt oplæg. Det er derfor ikke på nuværende tids-

punkt muligt at komme nærmere ind på, hvorvidt der bliver fastsat delmål for alle

tvangsformer. Men målsætningerne bliver nødvendigvis atter ambitiøse, ligesom vi

belært af Rigsrevisionens iagttagelser i forhold til det tidligere arbejde med at ned-

bringe brugen af tvang vil fokusere på at gøre nye målsætninger så operationelle som

muligt ved at sikre sammenhæng mellem indikatorer og målopfyldelse, så regionerne

kan fokusere styringen af arbejdet. Dette, med tanke på, at der er patienter, der be-

røres af hver eneste tvangsforanstaltning.

Monitoreringen af tvang i psykiatrien fortsætter som hidtil, frem mod at der bliver

fastlagt nye politiske målsætninger og tilhørende monitoreringsmodel. Vi slipper der-

med hverken det politiske eller faglige fokus på udviklingen i brugen af tvang i psyki-

atrien.

Ad e)

Der er behov for at give det samlede psykiatriområde et tiltrængt løft. Det gælder

både i forhold indsatsen i regioner og kommuner samt det tværsektorielle samar-

bejde.

Derfor vil regeringens kommende 10-års plan for psykiatrien sætte den langsigtede

retning for den samlede indsats på tværs af sundheds- og socialområdet.

For at sikre, at hele psykiatriområdet omfattes af 10-årsplanen, er Sundhedsstyrelsen

og Socialstyrelsen i tæt samarbejde ved at udarbejde det faglige oplæg til 10-års pla-

nen. Her vil indsatsen i kommunerne også blive adresseret.

Side 4

10-års planen for psykiatrien vil blandt andet fokusere på forebyggelse af psykisk sår-

barhed og bedre sammenhæng på tværs af regioner og kommuner. Der vil også være

særligt fokus på udfordringerne i socialpsykiatrien og de kommunale tilbud til menne-

sker med psykiske lidelser.

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Nina Fjord Fromberg

Side 5