§71, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om sagen og sagens forløb om Aggerholm mod Danmark ved den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, til sundheds- og ældreministeren

Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2020-21
§71 Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets § 71-tilsyn

Dato: 06-11-2020

Enhed: FOPS

Sagsbeh.: DEPNFF

Sagsnr.: 2014748

Dok. nr.: 1426037

Folketingets § 71-tilsyn har den 9. oktober 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 2 (Alm.

del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 2:

”Kan

ministeren redegøre for sagen og sagens forløb vedrørende Aggerholm mod

Danmark ved den Europæiske Menneskerettighedsdomstol?”

Svar:

Jeg kan som svar på spørgsmålet henvise til følgende redegørelse om sagen:

Patienten i sagen, i do

e o talt so ”klager”, blev i

5 dø t til a bri gelse på

en psykiatrisk afdeling for vold mod tjenestemand i funktion og strafbare trusler.

I efteråret 2012 blev patienten flyttet fra den åbne, retspsykiatriske afdeling, til den

lukkede afdeling Psykiatrihospitalet Nykøbing Sjælland.

Den 7. februar 2013 blev det noteret i patientens journal, at patienten var frustreret

og fremkom med kommentarer, som kunne opfattes som trusler. Den følgende dag

blev det vurderet, at patienten ikke måtte komme på udgang, hvilket havde gjort pa-

tienten meget vred. Det beskrives i journalen,

so at patie te havde e ”voldso

i destæ gt vrede”.

Patienten blev derfor bæltefikseret den 8. februar 2013 kl. 13:15. I overensstem-

melse med i psykiatrilovens § 16, havde patienten en fast vagt under bæltefikserin-

gen.

Patienten blev samme dag kl. 14:45 tilset af en vagthavende læge, og igen kl. 18:55,

hvor én af patientens fodremme blev løsnet. I forbindelse med tilsynet kl. 22:46 note-

rede den vagthavende læge i patientens jour

al, at patie te ”var i fre drift, e

fortsat blev bedømt til at være potentielt personfarlig (understreget her) med instinkt

vrede.”

Den følgende dag, dvs. 9. februar 2013, kl. 10:30 blev patienten igen tilset af den

vagthavende læge, som noterede, at det var forsvarligt at løsne patienten fra bæltet.

Det fremgår videre af patientens journal, at den vagthavende læge efterfølgende

konfererede med overlægen på afdelingen om at løsne klager, og at det blev beslut-

tet at løsne klager fra bæltet klokken 12.05.

Patienten var således bæltefikseret i 22 timer og 50 minutter.

§71, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om sagen og sagens forløb om Aggerholm mod Danmark ved den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, til sundheds- og ældreministeren

Patienten klagede den 12. februar 2013 til Det Psykiatriske Patientklagenævn over

bæltefikseringen. Overlæge afgav en skriftlig forklaring til Det Psykiatriske Patientkla-

genævn, men havde ikke mulighed for at være personligt tilstede under selve mødet.

Den 21. marts 2013 traf det Psykiatriske Patientklagenævn afgørelse i sagen. Nævnet

vurderede, at betingelserne for tvangsfikseringen ikke var opfyldt, da det ikke var do-

kumenteret, at patienten havde udsat sig selv eller andre for nærliggende fare for at

lide skade på legeme eller helbred.

Patienten anmodede herefter Statsforvaltningen om tilkendelse af erstatning fra Re-

gion Sjælland for ikke-økonomisk skade med henvisning til afgørelsen. Patienten på-

stod endvidere, at der var sket en krænkelse af art. 3 i Den Europæiske Menneskeret-

tighedskonvention (herefter EMRK). Art. 3 indeholder et forbud mod tortur og umen-

neskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Det bemærkes, at Det Psykiatri-

ske Patientklagenævn på dette tidspunkt var placeret under Statsforvaltningen.

Region Sjælland afviste patientens krav med henvisning til, at der efter Region Sjæl-

lands vurdering ikke var sket e

overtrædelse af EMRK’s artikel .

Patienten anlagde derfor i juni 2014 sag ved retten i Roskilde med påstand om, at Re-

gion Sjælland skulle anerkende patientens rettigheder, og at Region Sjælland skulle

betale patienten 50.000 kroner.

Mens sagen verserede ved byretten, klagede patienten over den ansvarlige overlæ-

ges sundhedsfaglige behandling til Sundhedsstyrelsen, som på dette tidspunkt tilsyns-

førende myndighed for sundhedsfaglig virksomhed, der udføres af autoriserede sund-

hedspersoner inden for sundhedsvæsenet. Sundhedsstyrelsen oplyste i december

2019, at styrelsen ikke fandt grundlag for, at overlægen havde handlet i strid med

kravene i autorisationslovens § 17.

I forbindelse med byretssagen afhørte byretten den ansvarlige overlæge samt andre

sundhedspersoner på afdelingen. Den ansvarlige overlæge oplyste bl.a., at patienten

virkede indestængt og meget aggressiv, og at overlægen i forvejen havde indgående

kendskab til patientens behandling gennem årene, hvor patienten før havde overfal-

det personale og medpatienter.

Byretten anmodede herudover Retslægerådet om at tage stilling til en række spørgs-

mål, herunder om betingelserne for tvangsfiksering var til stede.

Retslægerådet udtalte bl.a., at overlægens vurdering om at tvangsfiksere patienten

var korrekt.

Byretten frifandt i marts 2017 Region Sjælland. Patienten ankede herefter afgørelsen

til Østre Landsret i april 2017. Landsretten stadfæstede Østre Landsrets afgørelse i

november 2017.

Patienten anmodede i december 2017 Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at

anke afgørelsen til Højesteret. Dette blev afvist af Procesbevillingsnævnet i marts

2018.

Patienten klagede den 13. september 2018 til den Europæiske Menneskerettigheds-

domstol (herefter EMD) med påstand om krænkelse af

EMRK’s

art. 3.

Side 2

§71, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om sagen og sagens forløb om Aggerholm mod Danmark ved den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, til sundheds- og ældreministeren

EMD afsagde dom den 15. september 2020, hvorefter den danske stat blev dømt for

overtrædelse af EMRK’s art. . De da ske stat skal betale .

euro i godtgørelse

til patienten, og 4.000 euro i sagsomkostninger.

EMD bemærkede, at selvom selve beslutningen om at bæltefiksere patienten var kor-

rekt, var der en række forhold i sagen, som samlet set udgjorde en krænkelse:

For det første beskrev de vagthave de læge patie te so ”pote tiel” farlig i for-

bindelse med tilsynet af patienten kl. 22:46. Dette er ikke i overensstemmelse med

den danske psykiatrilov,

hvorefter bæltefikseri g kræver, at der er e ” ærligge de”

fare for skade.

For det andet var patienten bæltefikseret hen over natten mellem den 8. februar og

den 9. februar 2013 i sammenlagt 12 timer uden at blive tilset af en læge. Det be-

mærkes, at der var en fast vagt ved patienten, som påkrævet i henhold til psykiatrilo-

ven. Det fremgår dog ikke, hvor længe patienten sov i de 12 timer.

For det tredje vurderede den vagthavende læge den 9. februar kl. 10:30, at tvangsfik-

seringen burde ophøre. Dette skete dog først efter den vagthavende læge havde kon-

fereret med overlægen kl. 12:05. Således blev bæltefikseringen forlænget med godt

og vel halvanden time efter en lægelig vurdering af, at betingelserne for bæltefikse-

ring ikke længere var til stede.

Jeg kan afslutningsvist henvise til, at den danske stat har tre måneder fra dommens

afsigelse til at vurdere, hvorvidt der er grundlag for at anke dommen. Så snart beslut-

ningen foreligger, vil jeg som tidligere nævnt orientere § 71-tilsynet.

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Nina Fjord Fromberg

Side 3