Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets § 71-tilsyn
Dato: 09-04-2021
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: DEPNFF
Sagsnr.: 2105512
Dok. nr.: 1675455
Folketingets § 71-tilsyn har den 12. marts 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 13 (Alm.
del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 13:
”Kan
ministeren redegøre for, om der har været overvejet andre former for tilsyn end
fysisk fremmøde på Sikringsafdelingen f.eks. et digitalt tilsynsbesøg?
”
Svar:
Mit ministerium har til brug for svar på spørgsmålet anmodet om bidrag fra Styrelsen
for Patientsikkerhed.
Styrelsen for Patientsikkerhed har den 26. marts 2021 oplyst følgende, som jeg kan
henholde mig til:
”I
henhold til forretningsordenen for det særlig sagkyndige råd er formålet med det
årlige tilsynsbesøg at vurdere, om patientbehandlingen i relation til oppegående
tvangsfiksering er gennemført med omhu og samvittighedsfuldhed og om psykiatrilo-
ven er overholdt. En central del af tilsynet indebærer, at speciallæger i psykiatri fra
rådet tilser de patienter, som er eller har været underlagt oppegående tvangsfikse-
ring det seneste år. Tilsynet indebærer ligeledes en vurdering af Sikringsafdelingens
fysiske rammer.
Det var formanden for det særlig sagkyndige råds vurdering, at det ikke ville have væ-
ret fagligt forsvarligt at gennemføre et digitalt tilsyn med den oppegående tvangsfik-
sering på Sikringsafdelingen, da det ikke ville muliggøre et fagligt set tilstrækkeligt
grundlag for at styrelsen kunne vurdere berettigelsen af den oppegående tvangsfikse-
ring og de fysiske rammer. Det særlig sagkyndige råds tilstedeværelse på Sikringsaf-
delingen under tilsynet blev derfor skønnet nødvendigt, hvilket ikke lod sig gøre in-
den for rammerne af de restriktioner, der var gældende i januar måned.
./.
Der henvises desuden til det, der er anført i Styrelsen for Patientsikkerheds bidrag til
svar på § 71-tilsynet alm. del -
spørgsmål .”
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Nina Fjord Fromberg