Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2020-21
§71 Alm.del Bilag 82
Offentligt
2450736_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Sundhedsministeren
Til sundheds, psykiatri- og socialordførere
Sundhedsudvalget
§ 71-tilsynet
Dato: 27-09-2021
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: DEPCARO
Sagsnr.: 2112809
Dok. nr.: 1867093
Kære ordførere, Sundhedsudvalg og § 71-tilsyn
Med vedtagelsen af lovforslaget om oprettelse af særlige pladser på psykiatrisk
afdeling den 2. juni 2017 blev det vedtaget, at der skal foretages en tæt monitorering
af pladserne, så det bl.a. sikres, at antallet af pladser på landsplan og regionalt
stemmer overens med ønsket og den politiske aftale.
Indhold af monitorering
Jeg har til jeres orientering vedlagt den kvartalsvise opgørelse i den løbende
monitorering af de særlige pladser på psykiatrisk afdeling for 2. kvartal 2021.
Monitoreringen omfatter Danske Regioners indberetning til monitoreringen for 2.
kvartal 2021 (bilag 1), der omhandler kapacitet, personalesammensætning, visitation
og sammenhæng med øvrige tilbud mv. samt Sundhedsdatastyrelsens indberetning
til monitorering af anvendelsen af tvangsforanstaltninger på særlige pladser på
psykiatrisk afdeling i 2. kvartal 2021 (bilag 2).
Monitoreringens resultater
Monitoreringen viser, at belægningsprocenten varierer relativt meget på tværs af re-
gionerne. Belægningsprocenten er højst i Region Hovedstaden, hvor den ligger på
74,42 pct. og er lavest i Region Sjælland med 32,5 pct. i 2. kvartal 2021. Monitorerin-
gen viser således ikke et entydigt billede af udviklingen i belægningsprocenterne ef-
ter, dog ligger belægningsprocenten fortsat relativt lavt.
I Region Sjælland er der sket et særligt stort fald i belægningsprocenten, som kan
skyldes, at de særlige pladser i Region Sjælland fik et påbud fra Styrelsen for Patient-
sikkerhed den 16. april 2021. Styrelsen har efter tilsynsbesøg den 8. juni 2021 ophæ-
vet påbuddet.
Med hensyn til anvendelsen af tvangsforanstaltninger på de særlige pladser, er der
sket en stigning fra 28 foranstaltninger i 1. kvartal 2021 til 74 i 2. kvartal 2021.
Stigningen er primært drevet af en relativt stor stigning i Region Sjælland, der i 1.
kvartal 2021 havde 24 tvangsforanstaltninger og i 2. kvartal 2021 havde 48
tvangsforanstaltninger. Det skal det bemærkes, at pludselige større stigninger i
antallet af tvangsforanstaltninger i en kortere periode ofte skyldes, at en enkelt eller
få patienter er udsat for mange tvangsforanstaltninger. Pludselige større stigninger er
således som regel ikke udtryk for en ny generel tendens i anvendelsen af
tvangsforanstaltninger.
Jeg ser desuden frem til den tekniske gennemgang af evalueringen af de særlige
pladser i psykiatrien den 28. september 2021.
Med venlig hilsen
./.
Magnus Heunicke