§71, Alm.del - 2020-21 - Bilag 7: Vejledninger på psykiatriområdet på baggrund af tekniske gennemgange den 24/11-2020 om monitorering af tvang i psykiatrien og evaluering af ændringer i psykiatriloven, fra sundhed- og ældreministeren

Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2020-21
§71 Alm.del Bilag 7
Offentligt

Tvang og rettigheder i

børne- og ungdomspsykiatrien

Til patienter til og med 14 år

– og deres pårørende

§71, Alm.del - 2020-21 - Bilag 7: Vejledninger på psykiatriområdet på baggrund af tekniske gennemgange den 24/11-2020 om monitorering af tvang i psykiatrien og evaluering af ændringer i psykiatriloven, fra sundhed- og ældreministeren

INDLEDNING

Når du er indlagt, er målet altid, at du skal få

det bedre.

Personalet vil gøre alt, hvad de kan, for at

hjælpe dig. Og de vil sørge for, at du kommer

så godt som muligt igennem en svær tid.

Og personalet vil gøre, hvad de kan for ikke at

gøre noget mod din vilje – for ikke at anvende

tvang – og der er mange alternativer, man

prøver inden. Desværre er det nogle gange

nødvendigt alligevel, men kun som en absolut

sidste mulighed, når intet andet virker. Og

mange vil slet ikke opleve at blive behandlet

med tvang, når de er indlagt.

Men hvis du oplever tvang, kan det være en

voldsom oplevelse – både for dig og dine pårø-

rende. Derfor er det godt at læse folderen her,

fordi det hjælper, hvis I forstår, hvorfor perso-

nalet nogle gange gør noget mod din vilje.

Det er en god idé at

læse folderen her

sammen med en

voksen

Personalet ved, at alle patienter er forskellige.

Derfor er det vigtigt, at du og dine pårørende

snakker med personalet om, hvad der fungerer

bedst for dig, når du bliver meget trist eller vred.

Nogle vil gerne være alene i et stille rum. An-

dre vil gerne være sammen med mennesker,

måske få noget at drikke, dyrke motion, se en

god film – eller bare snakke. Måske foretræk-

ker du noget helt andet.

Uanset hvad gælder det altid: Jo bedre perso-

nalet forstår dig og dine behov, jo bedre kan

de hjælpe dig med at få det bedre. Og det kan

forbedre chancen for, at tvang slet ikke bliver

nødvendigt.

Denne folder skal give dig svar på de spørgs-

mål, du måske har om tvang. Du kan også

spørge personalet på afdelingen, som altid

gerne vil uddybe og forklare.

Det er langt fra alle indlagte børn og unge, der bliver behandlet med tvang. Men

det kan være, at du kommer til at opleve andre børn eller unge blive behandlet

med tvang. Det kan også være en voldsom oplevelse, så derfor er det en god idé at

læse folderen her uanset hvad.

HVAD ER TVANG?

På en psykiatrisk afdeling har personalet ret

til at behandle og tilbageholde patienter mod

deres vilje. Det vil sige med tvang – men kun

hvis det er absolut nødvendigt.

Du kan eksempelvis få medicin, der beroliger,

selvom du ikke har lyst. Eller du kan blive holdt

fast, hvis du er til fare for dig selv eller andre.

Når du er under 15 år, har dine forældre eller

din værge typisk sagt ja til, at du skal behandles.

Det kaldes ’samtykke’. Det betyder, at der ifølge

loven ikke er tale om tvang, selvom du oplever

det sådan, fordi de har givet tilladelse. I stedet

siger man, at personalet har ’anvendt magt’.

Dine forældre eller din værge kan vælge at

sige nej til din behandling, men så kan lægen

stadig bestemme, at du skal behandles med

tvang. De kan også vælge ikke at tage stilling,

så de overlader det til lægen at beslutte, hvad

der er bedst – fx at anvende tvang. I begge

tilfælde vil der så ifølge loven være tale om

tvang, hvor du fx har ret til at klage.

Men dine forældre eller værge vil uanset

hvad spille en vigtig rolle gennem hele for-

løbet og i samarbejde med personalet for at

sikre den bedste behandling.

At opleve noget som tvang

Denne folder handler om det, der ifølge loven

kaldes tvang. Du kan dog også opleve andre

ting som tvang. Det kan være nogle af de ak-

tiviteter, du skal deltage i. Eller hvis du bliver

opfordret til at spise, selvom du ikke har lyst

til det. Sådanne ting kan dog også høre til din

almindelige behandling og defineres derfor

rent fagligt ikke som tvang.

Men hvis du oplever noget som tvang, er det

vigtigt, at du taler med personalet om det. Så

kan I sammen forsøge at finde nogle bedre

løsninger.

Tvangsindlæggelse

Hvis du bliver indlagt mod din vilje, kaldes det

for en tvangsindlæggelse. Det kan for eksempel

ske, hvis du har tanker om at gøre alvorlig

skade på dig selv. Hvis du plages af lyde og

stemmer, som andre ikke kan høre. Eller ser

ting, som andre ikke kan se. Den slags oplevel-

ser kan ofte føles utrygge og ubehagelige.

Formålet med en tvangsindlæggelse er at

sikre din sikkerhed og den bedste hjælp, så

du kan få det bedre.

Tilbageholdelse

Du kan opleve, at du ikke må forlade

afdelingen. Det varer kun så længe, at det er

afgørende for din sikkerhed og behandling.

Bliver du tilbageholdt mod din vilje, vil du

og dine forældre eller din værge komme til

at tale med en læge.

Flytning

Hvis du er til fare for dig selv eller andre, eller

hvis du ødelægger ting, kan du blive flyttet til

et andet lokale eller afsnit med magt.

Medicinering

Det er vigtigt, at du kan finde ro, men det

kan være svært, hvis du er meget vred eller

aggressiv. Hvis det sker, kan du få beroli-

gende medicin, som vil virke i nogle timer.

Den hjælper dig med at falde til ro og få din

vigtige hvile.

Bliver det nødvendigt med medicin gennem

længere tid, vil personalet fortælle dig alt

om, hvorfor medicinen er nødvendig, og

hvordan den virker.

Du får op til tre dage til at tænke over, om du

vil have medicinen. Hvis personalet mener, at

medicinen er nødvendig, selv om du ikke vil

have den, kaldes det tvangsmedicinering.

Der vil altid være en læge til stede, hvis du

får medicin med tvang.

Det er som regel piller, du vil få, men medi-

cinen kan også være flydende. Hvis du ikke

vil tage medicinen som piller eller i flydende

form, kan det være, du får medicinen med

en sprøjte i stedet for.

Medicinen kan ikke springes over. Derfor

kan det være nødvendigt at blive fastholdt

eller fikseret (se:

Fiksering).

Men det er en

sidste udvej, og derfor prøver man altid at

undgå det.

Fastholdelse

Hvis du er til fare for dig selv eller andre, kan

du blive holdt fast af personalet. Det kan også

ske, hvis du truer andre, eller hvis du ødelæg-

ger ting omkring dig. Hvis du bliver fastholdt,

vil du ofte blive ført tilbage til dit værelse.

Fastholdelse:

Der er ﬂere måder at blive holdt fast på.

Her ser du, hvordan du kan blive holdt fast

af personalet i din seng. Det kan også gøres,

mens du sidder op og har en fra personalet

på hver side. Eller du kan blive holdt fast, hvis

du eksempelvis er blevet aggressiv og skal

føres tilbage til dit værelse mod din vilje.

Medicinering:

Hvis du pludselig bliver meget vred eller

aggressiv, kan du få beroligende medicin.

Og nogle gange kan det være nødvendigt

med medicin gennem længere tid.

Fiksering

Det kan ske, at du er til alvorlig fare for dig selv

eller andre, for eksempel fordi du sparker og

slår. Det kan være så slemt, at det ikke er nok at

blive holdt fast.

I så fald kan du blive spændt fast til en seng

med et bælte. Det kaldes tvangsfiksering.

Det sker sjældent og kun, hvis det er absolut

nødvendigt.

Hvis det sker for dig, så skal du vide, at du al-

drig vil være alene imens. Der vil altid være en

person ved din side. Denne person vil tale med

dig og berolige dig. Det vil ofte vare få timer, og

målet er, at bæltet bliver løsnet hurtigst muligt.

Hvis det varer længere tid, får du også besøg

af en læge tre gange om dagen. Lægen holder

øje med, om du er okay, og om det fortsat er

nødvendigt med fikseringen.

Mad gennem sonde

Hvis du ikke vil spise, kan du blive tvunget

til at få mad gennem en sonde. Det er en

tynd, blød plastikslange, der føres gennem

næsen ned til mavesækken. Det sker typisk

for patienter med spiseforstyrrelser.

Fiksering:

Det kan ske, at du er til alvorlig

fare for dig selv eller andre. Og

hvis det ikke er nok at blive holdt

fast, kan du blive spændt fast til

en seng med et bælte.

Eftersamtaler

Hvis du behandles med tvang, har du altid

ret til at få en samtale bagefter. Samtalen er

så vidt muligt med din kontaktperson på

afdelingen. Eftersamtalen vil hjælpe dig til at

forstå, hvorfor der blev anvendt tvang, og du

får mulighed for at forklare din oplevelse af

situationen. I kan også snakke om, hvordan I

kan undgå, at tvang bliver anvendt igen.

Dine forældre eller din værge kan også få en

samtale. Eller flere, hvis det er nødvendigt.

En læge vil afgøre, om du bør være til stede

under samtalen.

Eftersamtale:

Hvis du behandles med tvang,

har du altid ret til at få en samtale

med personalet bagefter.

Mulighed for at klage

Du har mulighed for at klage, hvis du ifølge

loven er blevet behandlet med tvang. En klage

vil ikke få personalet til at se anderledes på

dig, og den vil ikke gøre nogen sure. Faktisk

kan en klage være en vigtig ting. Den vil nem-

lig føre til en ekstra grundig samtale. Og her

vil du få forklaret alt det, du oplevede. Sådan

en samtale kan måske betyde, at du ikke har

behov for at klage alligevel.

Men måske ønsker du stadig at klage.

I så fald kan dine forældre eller din værge

komme til et møde i et klagenævn, der vil

afgøre, om tvangen var lovlig.

Hvis I ikke er tilfredse med afgørelsen, kan I

klage til byretten eller Det Psykiatriske Anke-

nævn. Ved byretten vil en advokat køre sagen.

”Selvom det er voldsomt at opleve tvang,

så har jeg bagefter været rigtig glad for, at

jeg blev holdt fast. For det betød, at jeg ikke

kunne gøre skade på nogen. Min største

frygt er at komme til at skade et andet

menneske, og når jeg bliver aggressiv, kan

jeg ikke styre det. Men tvang har gjort,

at det ikke er sket. Så det har været meget

vigtigt for mig at blive hjulpet.”

Anna Plov Vejl,

tidligere patient i børne-

og ungdomspsykiatrien

FOR MERE INFORMATION

Tal med personalet på din afdeling eller besøg