HR & kvalitet
Kontorchef
Søren Riemann
Direkte +4540713606
29. juni 2021
NOTAT
Region Nordjyllands bemærkninger til Rigsrevisio-
nens beretning om indsatsen for at nedbringe an-
vendelsen af tvang i Psykiatrien
Rigsrevisionen har den 12. februar 2021 offentliggjort en beretning om indsatsen for at nedbringe anvendel-
sen af tvang i Psykiatrien. I denne beretning bliver der fra statsrevisorerne udtalt kritik af bl.a. regionernes ind-
sats for at nedbringe anvendelsen af tvang.
Om beretningen
Rigsrevisionens undersøgelse omfatter Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen og regionernes indsats for at
forebygge og nedbringe brug af tvang i Psykiatrien. Udgangspunktet for undersøgelsen er den Partnerskabs-
aftale som Sundhedsministeriet og regionerne indgik i 2014. Her blev det aftalt, at anvendelsen af tvang i Psy-
kiatrien skulle nedbringes med 50 % frem mod 2020.
Der har været to overordnede kongeindikatorer/målsætninger:
•
•
Andelen af personer, som bæltefikseres, skal være halveret i 2020.
Den samlede anvendelse af tvang i Psykiatrien skal samtidigt reduceres.
Rigsrevisorernes beretning konkluderer blandt andet, at:
”Regionerne
har styret indsatsen for at nedbringe
brug af tvang utilfredsstillende og har ikke nået det fastsatte mål. Der er blevet fulgt op på, hvordan data om
brug af bæltefiksering og andre tvangsformer har udviklet sig, men der er ikke fulgt op og reageret på, hvorvidt
regionernes initiativer til at nedbringe tvang virker. Brugen af bæltefikseringer er ikke halveret, og den sam-
lede brug af tvang er steget. Konsekvensen er, at der fortsat er for mange patienter, som udsættes for bælte-
fiksering og andre former for tvang.”
Rigsrevisionen udvalgte som led i undersøgelsen Region Hovedstaden og Region Nordjylland til at indgå i en
mere uddybende granskning af hele tvangsområdet, da de to regioner ved undersøgelsens start var hen-
holdsvis tættest på og længst fra at indfri de to overordnede kongeindikatorer/målsætninger.
I beretningens hovedkonklusionen anfører Rigsrevisionen, at:
”Region Hovedstaden har i nogen grad haft en
systematisk styring af indsatsen for at nedbringe tvang, mens Region Nordjylland først fra 2017 har haft en
dokumenteret styring af indsatsen. Region Hovedstaden har fra starten i 2014 sat klare rammer for indsatsen
med at nedbringe tvang. Region Nordjylland har særligt i perioden 2014-2017 haft en svagere styring. De 2
regioner har ikke gennemført analyser af, hvad der ligger til grund for de betydelige forskelle, der er mellem
forskellige afdelinger inden for deres egen region”.
Side 1 af 4