Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2020-21
§71 Alm.del Bilag 52
Offentligt
2411674_0001.png
Evaluering af de særlige pladser i psykiatrien
Martin Sandberg Buch, Betina Højgaard og Helle Max Martin
 §71, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Evalueringsrapport foretaget af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2411674_0002.png
Evaluering af de særlige pladser i psykiatrien
© VIVE og forfatterne, 2021
e-ISBN: 978-87-7119-934-5
Forsidefoto: Lars Degnbol/VIVE
Projekt: 301866
Finansiering: Sundhedsministeriet
VIVE – Viden til Velfærd
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K
www.vive.dk
VIVEs publikationer kan frit citeres med tydelig kildeangivelse.
 §71, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Evalueringsrapport foretaget af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
Forord
Denne rapport formidler VIVEs evaluering af de særlige pladser i psykiatrien, som blev vedta-
get i Folketinget i juni 2017. Evalueringen er finansieret og gennemført på opdrag af det davæ-
rende Sundheds- og Ældreministerie (nuværende Sundhedsministeriet) og undersøger med
afsæt i de særlige pladsers overordnede succeskriterier, hvorvidt opholdet bidrager til:
•
•
•
at stabilisere borgerens helbred og forbedre borgerens evne til at mestre hverdagen
at nedbringe antallet af voldsepisoder og konflikter
at forebygge anvendelse af tvang.
Herudover vurderer evalueringen fordele og ulemper ved organiseringen og finansieringen af
de særlige pladser, målgruppen, visitationen og sammenhængen til øvrige tilbud mv.
Dataindsamlingen er sket i tæt samarbejde med hhv. en regional og kommunal tovholder i de
enkelte regioner. Herfra skal lyde en særlig tak for det tætte og smidige samarbejde, der har
været helt afgørende for, at vi er kommet i mål med dataindsamlingen inden for evalueringens
tidsplan. Der rettes også en stor tak til to eksterne reviewere for gode og konstruktive kommen-
tarer til rapportens metoder og analyser. Sidst, men ikke mindst, en stor tak til de fagpersoner,
borgere og pårørende, der med stort engagement og viden har bidraget med deres erfaringer
og perspektiver på de særlige pladser.
Mickael Bech
Forsknings- og analysechef for VIVE Sundhed
2021
 §71, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Evalueringsrapport foretaget af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
Indhold
Sammenfatning ......................................................................................................... 6
1
Introduktion .................................................................................................... 11
1.1
1.2
1.3
1.4
Lovgrundlaget for de særlige pladser ................................................................. 11
Formål ................................................................................................................. 12
Metode ................................................................................................................ 13
Læsevejledning ................................................................................................... 14
2
Kapacitetsudnyttelse og finansiering mv. ....................................................... 16
2.1
2.2
2.3
2.4
Kapacitet og brugen af de særlige pladser ......................................................... 16
Status på anmodninger til visitationsforum og sammenhæng til øvrige tilbud ... 18
Patientkarakteristika og typer af forløb ............................................................... 22
Finansieringen af de særlige pladser.................................................................. 23
3
De særlige psykiatripladsers etablering og interne organisering..................... 26
3.1
3.2
3.3
Etableringen af de særlige pladser ..................................................................... 26
De særlige pladsers organisering og indhold ..................................................... 28
Interviewdeltagernes fremadrettede perspektiver på de særlige pladser........... 32
4
Det tværsektorielle samarbejde om borgerforløb............................................ 34
4.1
4.2
4.3
4.4
Samarbejdet i og omkring visitationsforum ......................................................... 34
Koordinering af borgerforløbet og vurdering af progression ............................... 36
Udslusning .......................................................................................................... 38
Opsamling ........................................................................................................... 40
5
Justering af visitationskriterier, indstilling via behandlingspsykiatrien og
ommærkning .................................................................................................. 42
5.1
5.2
5.3
5.4
Justering af visitationskriterier ............................................................................ 42
Indstilling via behandlingspsykiatrien.................................................................. 43
Ommærkning af pladser ..................................................................................... 44
Opsamling ........................................................................................................... 45
6
Oplevede resultater........................................................................................ 46
6.1
6.2
6.3
6.4
6.5
Oplevet relevans og tilbud om helhedsorienteret behandling ............................ 46
Oplevet udbytte under opholdet.......................................................................... 47
Oplevet udbytte efter opholdet............................................................................ 49
Resultater fra interviews ..................................................................................... 51
Opsamling ........................................................................................................... 53
7
Borgeres og pårørendes erfaringer med de særlige pladser .......................... 54
7.1
7.2
7.3
7.4
Det langvarige ophold ......................................................................................... 54
Relationer: Aldrig at være alene ......................................................................... 55
Behandlingstilbud: Diagnostisk udredning og tilpasning af medicin ................... 56
Mestringsstrategier: Håndtering af udadreagerende adfærd ............................. 58
 §71, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Evalueringsrapport foretaget af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
7.5
7.6
7.7
Stof- og alkoholmisbrug på de særlige pladser .................................................. 59
Borgernes oplevede udbytte: et springbræt eller en pause ................................ 61
Opsamling ........................................................................................................... 62
8
Konklusioner og anbefalinger ......................................................................... 63
8.1
8.2
8.3
8.4
Overordnede konklusioner og fremadrettede pejlemærker ................................ 63
Konklusioner vedrørende brugen af de særlige pladser .................................... 63
Konklusioner og anbefalinger vedrørende de særlige pladsers rammevilkår .... 65
VIVEs konklusioner og anbefalinger vedrørende oplevede resultater samt
de særlige pladsers organisering og indhold ...................................................... 68
Litteratur.................................................................................................................. 71
Bilag 1
Bilag 2
Bilag 3
Evalueringens design og gennemførelse .............................................. 73
Anvendte spørgeskemaer ..................................................................... 82
Kommentarer fra spørgeskemaets frie svarkategorier........................... 98
 §71, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Evalueringsrapport foretaget af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2411674_0006.png
Sammenfatning
Lovgrundlaget for de særlige pladser
Den 2. juni 2017 vedtog Folketinget et lovforslag om oprettelse af særlige pladser i psykiatrien.
Lovforslaget var udarbejdet på baggrund af delaftalen om udmøntning af satspuljen for 2017-
2020 om forebyggelse af vold på botilbud. Der var bred politisk enighed om, at der blandt andet
på baggrund af fire drab på medarbejdere på socialpsykiatriske botilbud i perioden 2012-2016
var brug for en mere målrettet og specialiseret indsats for en mindre gruppe særligt udsatte per-
soner med svære psykiske lidelser, udadreagerende og uforudsigelig adfærd mv. Med henvis-
ning til, at eksisterende botilbud og psykiatriske afdelinger havde vanskeligt ved at håndtere be-
hovene hos netop denne gruppe, var partierne bag satspuljeaftalen enige om at oprette særlige
pladser i psykiatrien til denne målgruppe. Det indgik i lovgrundlaget, at de særlige pladser skulle
evalueres efter 3 år, og det daværende Sundheds- og Ældreministerie (nuværende Sundheds-
ministeriet) har anmodet VIVE om at gennemføre denne.
Evalueringens formål
Evalueringen vurderer, hvordan de særlige pladser i psykiatrien fungerer, samt hvilke justerin-
ger der vurderes at kunne bidrage til styrkede resultater fremadrettet i forhold til de opstillede
målsætninger om at:
▪
▪
▪
stabilisere borgerens helbred og forbedre borgerens evne til at mestre hverdagen
nedbringe antallet af voldsepisoder og konflikter samt opnå en bedre sikkerhed for andre
borgere og ansatte
forebygge anvendelse af tvang over for målgruppen.
Evalueringen undersøger – jf. aftale mellem regeringen og Danske Regioner om udmøntning
af 600 mio. kr. til styrket psykiatri – også fordele og ulemper ved organiseringen og finansierin-
gen af de særlige pladser, det tværgående samarbejde om visitation, revurdering og udslus-
ning efter endt ophold samt sammenhængene mellem målgruppe, visitationskriterier, rammen
for ophold, forløbslængde og opstillede succeskriterier.
Status for brugen af de særlige pladser
De særlige pladser er generelt – trods en stigning i belægningsprocenten over tid – udfordret
af lave belægningsprocenter og dermed dårlig kapacitetsudnyttelse. Den lave kapacitetsudnyt-
telse betyder, at en betragtelig andel af kommunernes udgifter til de særlige pladser har været
relateret til ubenyttede pladser, jf. nedenstående oversigt.
Tabel 1
Fordelingen af kommunale udgifter til de særlige pladser 2018-2020
Samlet udgift mio. kr.
2018
2019
2020
I alt mio. kr.
Kilde:
Betaling for ubrugte pladser
mio. kr.
40,5
73,7
50,5
164,7
Procentandel af betaling for
ubrugte pladser
55 %
40 %
29 %
38 %
73,7
184,3
174,0
432,0
Udarbejdet af VIVE på baggrund af data fra de fem regioner og dertilhørende kommuner.
Som det fremgår af Tabel 1, har kommunerne i alt betalt 164,7 mio. kr. for ubrugte pladser i
løbet af de første 3 år siden etableringen af de særlige pladser. Det fremgår, at andelen af
6
 §71, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Evalueringsrapport foretaget af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
’tomgangsbetaling’ over tid er faldet fra 55 % i 2018 til 29 % i 2020, men det fremgår også, at
kommunerne i 2020 fortsat betalte 50,5 mio. kr. i ’tomgangstakst’ til de særlige pladser.
Det fremgår også, at borgerforløbene er væsentligt længere end de 6-9 måneder, der formelt
set er lagt op til i de gældende aftaler for de særlige pladser. De primære årsager til dette er,
dels at de borgere, der bevilges ophold, er komplekse, og at det kræver tid at opnå den øn-
skede progression, dels at det i en del tilfælde er svært at finde relevante tilbud, der kan rumme
de stadigt meget komplekse borgere efter endt forløb.
Overordnede konklusioner og fremadrettede pejlemærker
Den manglende udnyttelse af kapaciteten på de særlige pladser afspejler, at de er født med
svære rammevilkår (forstået som kombinationen af valgt styringsmodel, målgruppe, visitations-
og succeskriterier), der stadig udgør en væsentlig udfordring for at realisere det fulde potentiale
af de faglige og økonomiske ressourcer, der er samlet omkring pladserne. Evalueringen viser
dog også, at de særlige pladser på det faglige plan fremstår som et relevant og virksomt tilbud
for en stor andel af de involverede fagpersoner såvel de borgere og pårørende, der har deltaget
i evalueringen.
De to overordnede pejlemærker for de særlige pladsers fremtid handler derfor om, at:
▪
▪
der er behov – og muligheder – for at justere rammevilkårene for de særlige pladser frem-
adrettet
der er grundlag – og muligheder – for at udvikle og konsolidere den på mange måder
lovende faglige organisering og den helhedsorienterede indsats, der er under udvikling i
regi af de særlige pladser.
De mulighedsrum og anbefalinger, dette giver anledning til, er sammenfattet i de følgende af-
snit.
Målgruppens kompleksitet vs. de krav, der er for at bevilge et ophold
Den manglende udnyttelse af kapaciteten på de særlige pladser skyldes en indbygget uover-
ensstemmelse mellem de særlige pladsers formål og målgruppebeskrivelse sammenholdt med
de formulerede krav der er om, at borgerne skal være habile, motiverede og give informeret
samtykke til et længerevarende og recovery-orienteret behandlingsophold.
Udfordringen består i, at målgruppen for de særlige pladser er defineret med så høj en grad af
kompleksitet, at langt størstedelen af de borgere, der lever op til de opstillede visitationskriterier
(svær psykisk sygdom, udadreagerende uforudsigelig og potentielt farlig adfærd), mangler syg-
domserkendelse og/eller kognitive forudsætninger og/eller motivation til at indvillige i opholdet.
Vanskelighederne med at udnytte kapaciteten på de særlige pladser fremstår for mange del-
tagere i evalueringen også som en bekræftelse af, at det under de nuværende rammevilkår
kun vil være muligt for kommunerne at udnytte ca. 75 særlige pladser på landsplan.
Justeringer, der skulle øge kapacitetsudnyttelsen
De udfordringer, der har vist sig i forhold til de særlige pladsers rammevilkår, er undervejs søgt
adresseret ved at lempe de særlige pladsers visitationskriterier ved at give mulighed for, at
indstilling også kan ske via behandlingspsykiatrien, og siden 1. september 2020 har der end-
videre været mulighed for at ommærke op til 25 % af de særlige pladser til almen psykiatriske
pladser.
7
 §71, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Evalueringsrapport foretaget af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
Evalueringen konkluderer, at justeringerne hver især udgør små skridt i den rigtige retning med
at bedre udnyttelsen af de særlige pladser. Samlet set fremstår de dog også som en række
lappeløsninger, der ikke løser de grundlæggende problemer, der ligger bag den mangelfulde
udnyttelse af kapaciteten på de særlige pladser.
Det fremstår derfor som en helt central anbefaling, at der fremadrettet bør etableres en enklere
model for finansieringen af de særlige pladser. Et vigtigt fokuspunkt er her, at fordelingen af
udgifterne til de særlige pladser i højere grad afspejler, at målgruppen for de særlige pladser –
i forhold til dens behov for udredning, behandling og støtte i hverdagen – kontinuerligt har brug
for indsatser fra både regioner og kommuner.
Den nuværende finansieringsmodel med en høj grad af kommunal medfinansiering og kom-
munal finansiering af ubrugte pladser giver en række stærke økonomiske incitamenter, der på
utilsigtet vis modvirker mulighederne for at realisere intentionen med de særlige pladser. Dette
kommer også til udtryk ved, at finansieringsmodellen for de særlige pladser i høj grad har bi-
draget til en i forvejen fastlåst diskussion om placering af ansvar for behandling og finansiering
mellem kommuner og regioner, som i sidste ende først og fremmest har de sårbare borgere
som tabere.
Det kan også være relevant at arbejde videre med de spor, der er lagt i forhold til henvisninger
fra den regionale psykiatri og/eller ommærkning af pladser, da disse fremstår som virknings-
fulde tiltag til at sikre en bedre udnyttelse af kapaciteten på de særlige pladser fremadrettet.
Hvis det besluttes at arbejde videre med dette, vil det være vigtigt at etablere et udviklingsar-
bejde, som understøtter, at de borgere, der henvises via psykiatrien, lever op til kriterierne for
ophold på de særlige pladser. Alternativt kan der være behov for at justere i organisering og
indhold af behandling på de særlige pladser, så disse passer til de borgere, der indskrives på
pladserne.
Det kan også overvejes at lave en mere generel justering i antallet af særlige pladser, såfremt
det besluttes at holde fast i de eksisterende rammevilkår. Ifølge deltagerne i evalueringen vil
behovet i en sådan model kunne dækkes via 75 pladser frem for de nuværende 150. Hvis en
sådan løsning besluttes, vil det samtidig være aktuelt at genoverveje de særlige pladsers geo-
grafiske placering og størrelse, så det undgås at operere med afsnit, der er for små til at være
økonomisk og fagligt bæredygtige. 10-12 pladser på et afsnit fremstår i den forbindelse som et
tentativt bud på en nedre grænse for antallet af pladser, jf. de regionale deltagere i evalueringen.
En mulighed, som også nævnes af mange fagpersoner i forlængelse af deres vurdering af,
hvilke borgere der bedst profiterer af opholdet på de særlige pladser, handler om at justere
visitationskriterierne. Argumentet er, at det ud fra et forebyggende perspektiv kan være rele-
vant at målrette de særlige pladser til den lidt lettere gruppe af yngre borgere, der endnu ikke
er kommet så langt i deres sygdomsforløb og misbrug, hvorfor der vil være bedre mulighed for
at opnå den forventede progression og evt. på kortere tid. En sådan ændring fremstår på den
ene side som et relevant bud på en vej til både at forbedre udnyttelsen og udbyttet af de særlige
pladser. På den anden side vil det også være vigtigt at overveje, a) om det er i overensstem-
melse med formålet for de særlige pladser, og hvem der i stedet skal træde til med hjælp til de
mest komplekse borgere, og b) om der i forvejen findes relevante og mindre omkostningstunge
tilbud til de foreslåede borgere.
8
 §71, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Evalueringsrapport foretaget af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
De særlige pladsers organisering og faglige indhold
Samarbejdet om borgerforløb og den borgerrettede indsats på de særlige pladser har været
en stor udviklingsopgave, hvor der undervejs har været udfordringer og fortsat er mange for-
hold at videreudvikle (uddybes nedenfor). Det borgerrettede samarbejde og de resultater, der
forbindes med indsatsen på de særlige pladser, vurderes til gengæld positivt af de involverede
fagpersoner såvel som de borgere og pårørende, der er interviewet.
Lovende model for et forløbsorienteret samarbejde
De samarbejdsmodeller, der er etableret omkring de særlige pladser formelt og i praksis, følger
intentionerne for det forløbsorienterede samarbejde om borgerforløb. Samarbejdet i og om-
kring visitationsforum fremstår generelt set velfungerende, og selvom det er ressourcekræ-
vende, fremstår de tilhørende redskaber (indstillingsskemaer og den samlede plan) relevante
og virksomme i forhold til fx målsætning og opfølgning på borgernes progression.
De særlige pladser fremstår ifølge de fagpersoner og borgere, der indgår i evalueringen, også
som et relevant og virksomt tilbud for de borgere, der gennemfører behandlingsforløbet. De
positive vurderinger af de særlige pladsers relevans hænger for manges vedkommende sam-
men med, at der mangler helhedsorienterede tilbud, der er i stand til at rumme målgruppen for
de særlige pladser. Vurderingen er i den forbindelse også, at de særlige pladser generelt set
lykkes med at tilbyde en helhedsorienteret tilgang og behandling af borgernes samlede udfor-
dringer.
Det er også en generel oplevelse, at de særlige pladser – ikke mindst borgergruppens kom-
pleksitet taget i betragtning – har succes med at sikre progression på de opstillede succeskri-
terier. Det er særligt evnen til at stabilisere psykiske lidelser, reducere udadreagerende adfærd
og farlighed under opholdet og behov for at anvende tvang, der vurderes positivt. Heroverfor
vurderes udbyttet i forhold til borgernes misbrugsproblemer og evne til at mestre hverdagen
lidt lavere. Det fremgår også, at de regionale fagpersoner generelt set vurderer borgernes ud-
bytte højere end fagpersoner fra kommuner og Kriminalforsorgen.
Regional variation og mulighed for videndeling
Der er afdækket regional variation i det oplevede udbytte, således at de særlige pladser i regi-
onerne Midtjylland og Nordjylland vurderes mere positivt end de øvrige tre regioner, både hvad
angår udbytte før og efter opholdet. Dette forhold gælder på tværs af evalueringens datakilder.
Forklaringen på den mere positive vurdering i regionerne Midtjylland og Nordjylland ser i høj
grad ud til at hænge sammen med en positiv vurdering af de særlige pladsers evne til at hånd-
tere misbrug på og omkring de særlige pladser, samt i hvilken grad det lykkes at finde relevante
botilbud efter endt ophold.
Dette fremstår interessant, fordi regionerne Midtjylland og Nordjylland i udgangspunktet har
haft en lukket ramme med fx låste yderdøre og en tilgang, der fra starten har orienteret sig
mere i retning af en helhedsorienteret psykiatrisk afdeling end i retning af et kommunalt botilbud
sammenlignet med de øvrige tre regioner. I regionerne Hovedstaden, Sjælland og Syddanmark
er der samtidig afdækket en interesse og en begyndende bevægelse væk fra den åbne botil-
budstilgang i retning af en ramme, der i højere grad minder om de løsninger, der er etableret i
regionerne Midtjylland og Nordjylland.
Det oplevede udviklingsbehov tager for det første afsæt i de udfordringer, der har været med
misbrug på og omkring de særlige pladser, og en erkendelse af, at mange af borgerne på de
særlige pladser er så dårligt fungerende, at de har svært ved at fungere i en åben ramme og
9
 §71, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Evalueringsrapport foretaget af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
et miljø med mange ligesindede, der døjer med svær psykisk sygdom og misbrug. For det
andet er der et vigtigt hensyn at tage i forhold til de ansattes trivsel, sikkerhed og arbejdsmiljø,
hvor særligt episoder med misbrug, udadreagerende adfærd og konflikter med og imellem bor-
gere nævnes som kilde til arbejdsskader, sygemeldinger og opsigelser. For det tredje fremstår
der for mange også et behov for at forholde sig mere kritisk til de indstillede borgeres motivation
(især i relation til deres stofmisbrug) for opholdet samt at anvende de hidtidige erfaringer ved-
rørende, hvilke borgere der profiterer af opholdet, til fx at sortere borgere med dyssociale per-
sonlighedsforstyrrelser fra fremadrettet.
I lyset af den variation, der er afdækket på tværs af regioner, anbefaler vi, at der fremadrettet
sættes fokus på tværgående viden- og erfaringsudveksling som afsæt for det videre arbejde
med at udvikle organiseringen og indholdet af de særlige pladser. Eksempler på områder, der
vil være relevante at drøfte, er:
▪
▪
▪
behandlingen og det tværfaglige samarbejde internt på de særlige pladser og herunder,
hvordan arbejdet med misbrugsbehandling og hverdagsmestring kan styrkes
snitflader og samarbejde mellem de særlige pladser og de øvrige dele af den regionale
psykiatri
den fortsatte udvikling af de tværsektorielle samarbejdsrelationer omkring borgernes forløb
på de særlige pladser og herunder særligt, hvordan udslusning bedst muligt kan gribes an.
Der er mange udfordringer ved at finde botilbud, der kan rumme de stadigt mere komplekse
borgere efter opholdet på de særlige pladser. Udfordringerne med udslusning fra de særlige
pladser illustrerer et behov for socialpsykiatriske og/eller almenpsykiatriske tilbud, der kan
rumme de mest komplekse borgere med samtidigt misbrug og svær psykisk sygdom. Der er
enkelte kommuner, som allerede har/er i gang med at etablere sådanne tilbud, og der findes
enkelte regionale tilbud til målgruppen. VIVE anbefaler, at udvikling af kapaciteten og samar-
bejdet om disse typer af tilbud opprioriteres fremadrettet og med fokus på at styrke samspillet
mellem socialpsykiatrien og almen psykiatrien. Det kan fx ske i regi af den kommende 10-
årsplan for psykiatrien, hvor det vil være et element, der kan øge bæredygtigheden af den
investering, der er gjort i de særlige pladser.
Endelig viser evalueringen, at de involverede parter efterlyser viden om de langsigtede effekter
af indsatsen på de særlige pladser, og herunder om ressourcerne anvendes effektivt. På bag-
grund heraf, og som følge af et generelt ønske om at få bedre viden om resultater, effekter og
omkostninger af sociale indsatser, anbefales det, at der fremadrettet er fokus på at få etableret
mere viden om de kortsigtede og langsigtede effekter og omkostninger af de særlige pladser.
Evalueringens datagrundlag
Evalueringen er baseret på skriftlige kilder, interview med i alt 80 fagpersoner og ledere fra og
omkring de særlige pladser. Der er udsendt en spørgeskemaundersøgelse til 317 ansatte på
de særlige pladser (svarprocent 62), 166 ansatte i kommune (svarprocent 78) og 31 ansatte i
Kriminalforsorgen (svarprocent 87). Desuden indgår aktivitets- og omkostningsdata samt data
indsamlet af de fem regioner for at karakterisere borgerne på de særlige pladser. Endelig er
der indsamlet perspektiver fra 16 borgere/pårørende til borgere, der har haft ophold på de
særlige pladser.
10
 §71, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Evalueringsrapport foretaget af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
1
Introduktion
1.1 Lovgrundlaget for de særlige pladser
Den 2. juni 2017 vedtog Folketinget et lovforslag om oprettelse af særlige pladser i psykiatrien
(1). Lovforslaget var udarbejdet på baggrund af delaftalen om udmøntning af satspuljen for
2017-2020 om forebyggelse af vold på botilbud (2). Der var bred politisk enighed om, at der
blandt andet på baggrund af fem drab på medarbejdere på socialpsykiatriske botilbud og her-
berg i perioden 2012-2016 var brug for en mere målrettet og specialiseret indsats for en mindre
gruppe særligt udsatte personer med svære psykiske lidelser, udadreagerende og uforudsige-
lig adfærd mv. Med henvisning til, at eksisterende botilbud og psykiatriske afdelinger havde
vanskeligt ved at håndtere behovene hos netop denne gruppe, var partierne bag satspuljeaf-
talen enige om at oprette særlige pladser i psykiatrien til denne målgruppe.
Formålet med de særlige pladser var todelt (1):
1. At sikre en mere målrettet og specialiseret indsats for en mindre gruppe af særligt ud-
satte borgere, herunder stabilisere borgernes helbred, forbedre borgernes evne til at
mestre hverdagen og forebygge anvendelse af tvang.
2. At forebygge, at disse borgere involveres i konflikter og voldsepisoder, der skaber utryg-
hed blandt andre borgere og ansatte.
De særlige pladser rummer både psykiatrisk behandling, en socialfaglig/rehabiliterende indsats
samt misbrugsbehandling under samme tag, som bl.a. er understøttet af dagsaktiviteter som
motion, kreative fag, hverdagsmestring mv.
Driftsansvaret for de særlige pladser varetages af regionerne, mens kommunerne har visitati-
onsansvaret samt det primære finansieringsansvar. Rammerne for kommunernes betaling til
regioner for de særlige pladser er fastsat i bekendtgørelser (3,4). Her fremgår det, at regioner
kan opkræve betaling fra kommuner for ophold på de særlige pladser. Betalingen udgjorde
3.836 kr. pr. opholdsdag i 2018. Regionerne kan også opkræve betaling fra kommunerne for
ubenyttede særlige pladser. Betalingen for ubenyttede pladser udgjorde 2.877 kr. pr. dag i
2018. Den enkelte kommunes andel af betalingen for ubenyttede pladser beregnes på grund-
lag af kommunens andel af regionens befolkningstal.
For at kunne blive visiteret til de særlige pladser skulle borgeren i henhold til det oprindelige
lovforslag opfylde følgende visitationskriterier (1):
▪
Borgeren vurderes at være til nærliggende og væsentlig fare for andre og uforudsigelig
i sin adfærd.
Borgeren har en svær psykisk lidelse.
Borgeren har særlige sociale problemer.
Borgerens forløb er karakteriseret ved gentagne indlæggelser eller én længerevarende
indlæggelse i den regionale psykiatri.
Opholdet på de særlige pladser vurderes at have afgørende betydning for at kunne
imødekomme de pågældendes særlige behov for behandling, rehabilitering og støtte,
herunder evt. misbrugsbehandling.
▪
▪
▪
▪
11
 §71, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Evalueringsrapport foretaget af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
▪
Opholdet vurderes – på baggrund af en begrundet formodning – at være egnet til at
forhindre, at borgeren vil indtage eller købe rusmidler, anskaffe farlige genstande eller
begå kriminalitet, herunder udøve vold.
Det er kommunalbestyrelsen i den kommune, der er borgerens handlingskommune (dvs. den
kommune, som har pligt til at yde hjælp efter lov om social service), der træffer afgørelse om
visitation til de særlige pladser (1). Det sker på baggrund af en indstilling fra et visitationsforum,
der er oprettet i hver region. Dette visitationsforum består af 1) en medarbejder fra visitations-
myndigheden i den enkelte borgers handlingskommune, 2) en socialfaglig konsulent udpeget
af kommunerne i regionen, 3) en speciallæge i psykiatri fra den regionale psykiatri, 4) en re-
præsentant fra de særlige pladser i regionen og 5) den tilsynsførende fra Kriminalforsorgen,
hvis borgeren har begået kriminalitet, og Kriminalforsorgen fører tilsyn med den pågældende i
medfør af dommen. Den socialfaglige konsulent, speciallægen i psykiatri og repræsentanten
fra de særlige pladser er faste medlemmer og deltager ved behandling af alle sager i regionen
for at sikre kontinuitet.
Det er ikke en pligt for kommunalbestyrelsen at træffe beslutning om visitation til ophold på de
særlige pladser, selvom borgeren opfylder visitationsbetingelserne, hvis kommunalbestyrelsen
vurderer, at de sociale tilbud er tilstrækkelige til at imødekomme borgerens behov. Der er sam-
tidig tale om frivillige ophold for borgere over 18 år, hvilket vil sige, at borgeren skal give infor-
meret samtykke til opholdet efter de almindelige regler i sundhedsloven (1). Det er præciseret
i lovforslaget vedrørende lempelse af visitationskriterierne, som blev vedtaget i foråret 2019, at
borgerne skal være habile, fyldt 18 år og give informeret samtykke til en intensiv og helheds-
orienteret behandling på de særlige pladser (5).
Det var i udgangspunktet hensigten, at opholdet skulle være af midlertidig karakter på ca. 3-6
måneder (1), men dette med afsæt i erfaringer fra de første år justeret op til en forventet op-
holdstid på 6-9 måneder. Visitationsforummet skal foretage en revurdering af alle borgere, som
visiteres til de særlige pladser, ved behov og minimum efter 6 måneder. Endvidere skal over-
lægen og personalet på de særlige pladser løbende vurdere, om borgeren opfylder kriterierne
for fortsat ophold. Hvis det i den forbindelse vurderes, at borgeren ikke længere lever op til
visitationskriterierne, skal overlægen på afdelingen anmode om en revurdering i visitationsfo-
rummet.
Når borgere udsluses fra de særlige pladser, er borgerens handlingskommune ansvarlig for
den videre indsats, men den psykiatriske afdeling inddrages og er forpligtet til at deltage i pro-
cessen med at tilrettelægge det fremtidige forløb (1).
1.2 Formål
Det indgår i aftalen om de særlige pladser, at der efter 3 år gennemføres en evaluering, som
undersøger, hvorvidt de særlige pladser i psykiatrien virker efter hensigten (som beskrevet i
loven).
VIVEs evaluering vurderer med det afsæt, hvorvidt de særlige pladser i psykiatrien virker efter
hensigten, samt hvilke justeringer der vurderes at kunne bidrage til styrkede resultater fremad-
rettet i forhold til målsætningerne om at:
▪
stabilisere borgerens helbred og forbedre borgerens evne til at mestre hverdagen
12
 §71, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Evalueringsrapport foretaget af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2411674_0013.png
▪
nedbringe antallet af voldsepisoder og konflikter samt opnå en bedre sikkerhed for an-
dre borgere og ansatte
forebygge anvendelse af tvang over for målgruppen.
▪
Evalueringen undersøger – jf. aftale mellem regeringen og Danske Regioner om udmøntning
af 600 mio. kr. til styrket psykiatri (6) – også fordele og ulemper ved organiseringen og finan-
sieringen af de særlige pladser, det tværgående samarbejde om visitation, revurdering og ud-
slusning efter endt ophold, samt sammenhængene mellem målgruppe, visitationskriterier, ram-
men for ophold, forløbslængde og opstillede succeskriterier.
1.3
Metode
Evalueringen undersøger de særlige psykiatripladser via kvalitative og kvantitative data ind-
samlet i hver af de fem regioner samt relevant skriftligt materiale. Designet har et komparativt
fokus, hvor udmøntningen af de særlige pladser beskrives for hver enkelt region i en selvstæn-
dig bilagsrapport (7), der fungerer som afsæt for hovedrapportens tværgående analyse.
Evalueringens hovedopgaver og datagrundlag er opsummeret nedenfor, og en udførlig meto-
debeskrivelse findes i bilag 1.
1.3.1
Opgørelser af kapacitetsudnyttelse, fordeling af omkostninger,
borgerkarakteristika og typer af forløb
Kapacitetsudnyttelsen og fordelingen af udgifter relateret til de særlige pladser er belyst med
afsæt i monitorerings- og økonomidata, som er indsamlet på kommunalt og regionalt niveau af
henholdsvis KL og Danske Regioner. Via skriftligt materiale og interviews er desuden søgt
perspektiver på, hvordan kapacitetsudnyttelsen og finansieringen af de særlige pladser kan
optimeres fremadrettet.
Evalueringen inkluderer også en karakteristik af borgerne på de særlige pladser, som er udar-
bejdet med afsæt i data leveret fra de fem regioner
1
. Via de indsamlede data beskrives profilen
for de borgere, som har haft ophold på de særlige pladser, med hensyn til køn, alder, gennem-
snitlig opholdstid, samt hvordan disse forhold har udviklet sig over tid.
1.3.2
Elektronisk spørgeskemaundersøgelse
Der er gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt alle ansatte på de særlige pladser og
5-10 repræsentanter fra hver kommune (fx kommunale repræsentanter i visitationsforum, le-
dere af botilbud, sagsbehandlere og støttekontaktpersoner for personer, som har haft ophold
på de særlige pladser). Spørgeskemaet er sendt til 317 ansatte på de særlige pladser (svar-
procent 62), 166 ansatte i kommune (svarprocent 78) og 31 ansatte i Kriminalforsorgen (svar-
procent 87). Spørgeskemaet undersøger de ansattes vurderinger af de særlige pladsers rele-
vans og organisering, samt det oplevede udbytte under og efter opholdet for de inkluderede
borgere.
1
Denne del af evalueringen skulle have været baseret på registerdata og inkludere oplysninger om borgernes diagnoser,
behandlingshistorik, uddannelsesniveau, arbejdsmarkedstilknytning og lovovertrædelser. De nævnte data skulle anven-
des til at vurdere, om borgerne på de særlige pladser matcher den tænkte målgruppe, samt til at vurdere evt. forskelle på
tværs af regioner. På grund af forlænget sagsbehandlingstid har det imidlertid ikke været muligt at inkludere de relevante
data fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen inden for den tidsramme, der er afsat til evalueringen.
13
 §71, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Evalueringsrapport foretaget af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
1.3.3
Interviewundersøgelse med i alt 80 ledere og medarbejdere
I hver region er der gennemført seks interviews (typisk gruppeinterview), der tilsammen inklu-
derer repræsentanter på direktørniveau i regionen og to udvalgte kommuner, ledere og nøgle-
personer i regionen og udvalgte kommuner, ledelsen for de særlige pladser, faste deltagere
fra visitationsforummet, tilsynsførende fra Kriminalforsorgen og tovholdere fra hhv. sekretaria-
tet for de særlige pladser og KKR (kommunekontaktråd)-samarbejdet.
Fælles for interviewdeltagerne er, at de har haft særlige erfaringer og roller i forhold til udvik-
lingen af de særlige pladser og/eller det konkrete borgerrettede samarbejde. Interviewene har
med det afsæt fokuseret på målgruppen, det oplevede udbytte af de særlige pladser, organi-
sering og finansiering samt fremadrettet læring og ønsker.
Herudover er der i hver region gennemført to enkeltinterviews med ledere fra kommuner, der
ikke har haft borgere på de særlige pladser. Formålet er at afdække årsagerne til den mang-
lende anvendelse, hvilke justeringer der evt. vurderes at kunne øge anvendelsen af de særlige
pladser fremadrettet samt deltagernes øvrige fremadrettede perspektiver.
1.3.4
Interviewundersøgelse blandt 16 borgere og pårørende
Borgernes perspektiv er belyst gennem interviews med fem borgere, der er eller har været
indlagt på de særlige pladser. Der er endvidere gennemført to interviews med pårørende til
borgere, som ikke selv kunne deltage i et interview. Ud over de i alt syv interviews er der svar
fra ni borgere via et skema med spørgsmålene fra interviewguiden. Skemaet er udfyldt helt
eller delvist af borgeren selv eller af borgerens kontaktperson sammen med borgeren.
Materialet giver indblik i borgernes erfaringer med de særlige pladser, og om de oplever, at
opholdet bidrager til at afhjælpe deres udfordringer og forbedre deres situation.
1.4
Læsevejledning
Resten af rapporten er struktureret som følger:
▪
Kapitel 2
beskriver kapaciteten og brugen af de særlige pladser i psykiatrien for perio-
den 2018 til 2020, samt kommunernes udgifter til de særlige pladser. Endvidere gives
der en karakteristik af borgerne på de særlige pladser.
Kapitel 3
fokuserer på arbejdet med at udvikle og udmønte de særlige pladser samt
den læring, der i de første år er skabt i relation til målgrupper, helhedsorienteret be-
handling, rammen for borgernes ophold og håndtering af misbrug/misbrugsbehandling
m.m.
Kapitel 4
omhandler det tværgående samarbejde i og omkring de særlige pladsers vi-
sitationsforum. Herunder indstilling og vurdering af borgere, samarbejde og vurdering
af progression undervejs i opholdet og samarbejdet om udslusning efter endt ophold.
Kapitel 5
gennemgår udmøntning og perspektiver på de justeringer, der i løbet af de
første år er lavet i forhold til de særlige pladsers visitationskriterier og målgruppebeskri-
velse, samt muligheden for hhv. indstilling via behandlingspsykiatrien og ommærkning
af pladser.
Kapitel 6
analyserer den oplevede relevans og de resultater involverede fagpersoner
forbinder med de særlige pladser med afsæt i de opstillede succeskriterier.
▪
▪
▪
▪
14
 §71, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Evalueringsrapport foretaget af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
▪
Kapitel 7
præsenterer resultaterne af VIVEs interviewundersøgelse med borgere og
pårørende om deres perspektiver på de særlige pladser. Borgerundersøgelsen om-
handler målgruppens erfaringer med opholdet på de særlige pladser, herunder deres
vurdering af fordele og ulemper ved opholdet samt deres oplevede udbytte.
Kapitel 8
opstiller evalueringens konklusioner og fremadrettede anbefalinger.
▪
15
 §71, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Evalueringsrapport foretaget af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2411674_0016.png
2
Kapacitetsudnyttelse og finansiering mv.
Dette kapitel beskriver kapaciteten og brugen af de særlige pladser i psykiatrien for perioden
2018 til 2020 samt finansieringen af de særlige pladser. Endvidere gives der en karakteristik
af borgerne på de særlige pladser.
2.1
Kapacitet og brugen af de særlige pladser
Regionerne etablerede de første særlige pladser i 2. kvt. 2018 med undtagelse af Region Syd-
danmark, som oprettede de første 15 pladser i 1. kvt. 2018, jf. Tabel 2.1. I 4. kvt. 2018 havde
4 ud af de 5 regioner oprettet det antal pladser, som svarer til antallet af pladser i regionen i
dag. For den sidste af regionerne, Region Midtjylland, var det tilfældet fra 3. kvt. 2019. Fra og
med 3. kvt. 2019 har der således været etableret i alt 135 pladser.
Tabel 2.1
Antal oprettede og ommærkede
1
særlige pladser pr. kvartalt fordelt på regioner
og total
2018
1.
kvt.
Antal opret-
tede pladser
Region
H
Antal ommær-
kede pladser
Antal opret-
tede pladser
Region
Sj
Antal ommær-
kede pladser
Antal opret-
tede pladser
Region
Sy
Antal ommær-
kede pladser
Antal opret-
tede pladser
Region
M
Antal ommær-
kede pladser
Antal opret-
tede pladser
Region
N
Antal ommær-
kede pladser
1
Antal opret-
tede pladser
TOTAL
Note:
2019
4.
kvt.
32
-
23
-
15
-
32
-
16
-
118
-
1.
kvt.
32
-
23
-
22
-
32
-
16
-
125
-
2.
kvt.
32
-
23
-
22
-
32
-
16
-
125
-
3.
kvt.
32
-
23
-
32
-
32
-
16
-
135
-
4.
kvt.
32
-
23
-
32
-
32
-
16
-
135
-
1.
kvt.
32
-
23
-
32
-
32
-
16
-
135
-
2020
2.
kvt.
32
-
23
-
32
-
32
-
16
-
135
-
3.
kvt.
32
-
23
-
32
3
32
8
16
4
135
15
4.
kvt.
32
0
2
23
3
-
32
3
32
8
16
4
135
15
2.
kvt.
32
-
7
-
15
-
21
-
4
-
79
-
3.
kvt.
32
-
7
-
15
-
21
-
4
-
79
-
0
-
0
-
15
-
0
-
0
-
15
-
Antal ommær-
kede pladser
1
1
Ordningen
Kilde:
omkring ommærkning af pladser trådte i kraft 1. september 2020,
2
Region Hovedstaden har ikke om-
mærket nogle pladser i 2020, da regionen mangler at etablere 15 pladser,
3
Region Sjælland har midlertidigt reduceret
antallet af særlige pladser i drift fra 23 til 16 pladser. Regionen har ikke ommærket nogen af de særlige pladser. Der
er tale om en ekstraordinær situation, og regionen forventer, at pladserne bliver åbnet igen i begyndelsen af 2021.
Udarbejdet af VIVE på baggrund af monitoreringsdata fra Dansker Regioner (8,9,10).
De 135 pladser fordeler sig med 32 pladser i henholdsvis Region Hovedstaden, Region Midtjyl-
land og Region Syddanmark, 23 pladser i Region Sjælland og 16 pladser i Region Nordjylland.
16
 §71, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Evalueringsrapport foretaget af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2411674_0017.png
Pladserne i Region Syddanmark og Region Midtjylland er fordelt på to matrikler. Region Sjæl-
land har midlertidigt fra 4. kvartal 2020 og frem haft reduceret antallet af særlige pladser i drift
fra 23 til 16 pladser. Region Hovedstaden mangler at etablere 15 pladser, for at de har oprettet
de 47 pladser, der skal oprettes i Region Hovedstaden, og for at det samlede antal af de sær-
lige pladser i Danmark når op på 150, som aftalt i økonomiaftalerne med KL og Danske Regi-
oner for 2018 (11,12). Regionen Hovedstaden forventer at etablere de sidste 15 pladser i løbet
af 2021.
I økonomiaftalerne med KL og Danske Regioner for 2021 er det aftalt at indføre en model for
bedre udnyttelse af de særlige pladser (13,14). Modellen giver regionerne mulighed for at ’om-
mærke’ op til 25 % af de særlige pladser til brug i den almindelige psykiatri efter dialog med
kommunerne i regionen, hvis regionerne har ledig kapacitet (15). Modellen trådte i kraft den 1.
september 2020. Regionerne Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland har til sammen ommær-
ket 15 pladser i 4. kvartal 2020, hvilket svarer til, at 19 % af de særlige pladser i de tre regioner
er ommærket. Region Hovedstaden har besluttet at ommærke 5 pladser i 2021, mens Region
Sjælland ikke har ommærket pladser grundet den midlertidige reduktion af antallet af pladser i
drift.
2.1.1
Antal af borgere på de særlige pladser
Antallet af borgere på de særlige pladser er steget i takt med udvidelsen af kapaciteten, jf.
Figur 2.1. I 2. kvt. 2018 var der i alt 25 unikke borgere på de særlige pladser (8), mens tallet
var 108 i 3. kvt. 2019 (9). Herefter har antallet været mere konstant frem til og med 3. kvt.
2020
2
, mens antallet faldt fra 113 i 3. kvt. 2020 til 100 unikke borgere i 4 kvt. 2020 (10).
Figur 2.1
40
35
30
25
20
15
10
5
0
Antal unikke borgere på de særlige pladser pr. kvartal fordelt på regioner
Antal unikke borgere på særlige pladser
2 kvt 18 3 kvt 18 4 kvt 18 1 kvt 19 2 kvt 19 3 kvt 19 4 kvt 19 1 kvt 20 2 kvt 20 3 kvt 20 4 kvt 20
Region H
Region M
Region N
Region Sj
Region Sy
Kilde:
Udarbejdet af VIVE på grundlag af monitoreringsdata fra Danske Regioner (10).
2
Antallet
af borgere på de særlige pladser var: 111 i 4. kvt. 2019, 115 i 1. og 2. kvt. 2020 og 112 i 3. kvt. 2020
17
 §71, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Evalueringsrapport foretaget af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2411674_0018.png
2.1.2
Belægningsprocent på de særlige pladser
Belægningsprocenten har generelt været stigende over perioden, jf. Figur 2.2, men er fortsat
under 90 %, der betragtes som fuld belægning (15). Belægningsprocenten har i 2020 været
højest i Region Sjælland og Region Syddanmark (80 % eller lidt over) og lavest i Region Nord-
jylland og Region Midtjylland (henholdsvis under 50 % og 63 %) (10). Sidstnævnte to regioner
har jf. ovenfor foretaget ommærkning af pladser i 4. kvt. 2020, hvilket ses at have medført en
stigning i belægningsprocenten i de to regioner i 4. kvt. 2020. Belægningsprocenten i Region
Hovedstaden har været stigende i 2020, og var i 4. kvt. 2020 90 %.
Figur 2.2
100%
Belægningsprocent på særlige pladser
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
2 kvt 18 3 kvt 18 4 kvt 18 1 kvt 19 2 kvt 19 3 kvt 19 4 kvt 19 1 kvt 20 2 kvt 20 3 kvt 20 4 kvt 20
Region H
Anm.:
Kilde:
Belægningsprocent på de særlige plaser pr. kvartal fordelt på regioner
Region M
Region N
Region Sj
Region Sy
Belægningsprocenten er beregnet ud fra antallet af sengedage/normerede dage (pr. kvartal).
Udarbejdet af VIVE på grundlag af monitoreringsdata fra Danske Regioner (8-10).
Belægningsprocenten er beregnet ud fra antallet af sengedage på de særlige pladser divideret
med antal normerede sengepladser pr. kvartal. Estimatet tager ikke højde for evt. reserverede
pladser til borger (fx hvis borgeren i en periode under opholdet på de særlige pladser bliver
indlagt i den almindelige psykiatri, somatisk hospital, eller fordi en borger endnu ikke har startet
sit ophold). Samlet set synes omfanget af reserverede pladser imidlertid at være af et meget
begrænset omfang, (jf. afsnit 2.2, 3.2, 4.2, 5.2 og 6.2, 7), hvorfor den indikerede ledige kapa-
citet af belægningsprocenten fremstår retvisende.
2.2
Status på anmodninger til visitationsforum og sammenhæng til
øvrige tilbud
Det halvårlige antal anmodninger til visitationsforum har varieret i perioden 2018 til 2020 fra 46
til 70 anmodninger halvårligt, jf. Tabel 2.2. Hovedparten af anmodningerne kommer fra kom-
munerne. Samlet opgjort kom 82 % af anmodningerne fra kommunerne og 18 % fra regionerne
i 2020, dette tal dækker dog over stor regional variation. I regionerne Sjælland og Syddanmark
er alle anmodninger kommet fra kommunen, i Region Nordjylland er én anmodning kommet
fra regionen, mens i Region Midtjylland og Region Hovedstaden kom henholdsvis 10 og 6 af
18
 §71, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Evalueringsrapport foretaget af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2411674_0019.png
anmodninger fra regionen (7). Mønsteret fra 2020 afspejler mønsteret fra 2019, idet 14 ud af
15 anmodninger, der kom fra en region i 2019, er fra Region Midtjylland og Region Hovestaden.
Tabel 2.2
Antal anmodninger til visitationsforum for de særlige pladser og status for be-
handling, opgjort på halvårsbasis for henholdsvis 2018, 2019 og 2020
1
2018
1. halvår
Antal anmodninger modtaget i alt
Heraf fra kommuner
Heraf fra region
Antal anmodninger, som er afvist
uden behandling
Antal anmodninger, der er trukket
tilbage
Antal anmodninger, som er afvist
(ikke indstillet) af visitationsforum
Antal anmodninger, som er indstillet
af visitationsforum
Andel af modtagne anmodninger,
som er indstillet af visitationsforrum
2
Antal anmodninger, som ved ud-
gangen af 2020 afventer behand-
ling
Note:
Kilde:
1
Det
2019
1. halvår
60
55
5
0
1
7
51
88 %
2. halvår
62
52
10
2
1
9
51
85 %
2020
1. halvår
46
38
8
0
2
8
36
82 %
2. halvår
48
39
9
1
4
10
33
77 %
2. halvår
70
70
0
0
3
7
60
90 %
47
47
0
1
3
10
33
77 %
0
0
0
0
0
0
er datoen for modtagelse af anmodningen i sekretariatet for visitationsforummet, der bestemmer, hvilket halvår
data om den pågældende anmodning er indplaceret under i tabellen,
2
Opgjort som indstillede anmodninger af visita-
tionsforum/(indstillet + afviste anmodninger af visitationsforum).
Udarbejdet af VIVE på baggrund af data fra de fem regioner.
Tabel 2.2 viser yderligere, at et fåtal af de modtagne anmodninger er blevet afvist uden be-
handling (1 %) eller trukket tilbage (4 %), mens 16 % af anmodningerne er blevet afvist (ikke
indstillet) af visitationsforum. Det betyder, at de regionale visitationsfora i perioden 2018-2020
halvårligt har indstillet mellem 77 og 90 % af de modtagne anmodninger.
Figur 2.3 nedenfor viser, hvor borgere, som er indstillet af visitationsforum til ophold på de
særlige pladser, kommer fra før indlæggelsen, opgjort halvårligt for perioden 2018 til 2020.
19
 §71, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Evalueringsrapport foretaget af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2411674_0020.png
Figur 2.3
Fordelingen af, hvilket tilbud borgerne kommer fra, inden de indlægges på de
særlig pladser, opgjort halvårligt
1
for perioden 2018-2020 angivet i procent
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
1. halvår 18
2. halvår 18
1. halvår 19
2. halvår 19
1. halvår 20
2. halvår 20
Botilbud/botilbudslignende tilbud
Eget hjem
Anm.:
Note:
Kilde:
Psykiatrisk afdeling
Andre borgere, fx hjemløse
N = 264. Samme borger kan indgå flere gange i tabellen, hvis borgeren har flere forløb på de særlige pladser. Nogle
af borgerne fra Region Hovedstaden var aktuelt indlagt umiddelbart før opholdet på de særlige pladser, men er her
opgjort under botilbud.
1
Det er datoen for indstillingen til ophold på de særlige pladser fra visitationsforummet, der bestemmer, hvilket halvår
data om den pågældende borger er placeret under i figuren, med mindre andet er angivet.
Udarbejdet af VIVE på baggrund af data fra de fem regioner.
Samlet opgørelse for 2020 viser jf. Figur 2.3, at 78 % af borgere indstillet af visitationsforum til
ophold på de særlige pladser enten kom fra botilbud/botilbudslignende tilbud (43 %) eller fra
psykiatrisk afdeling (35 %). Borgerne på de særlige pladser kommer derved inden opholdet
primært fra psykiatrisk afdeling eller botilbud/botilbudslignende tilbud. Resten af borgerne kom-
mer enten fra eget hjem (10 %) eller tilhører kategorien ”andre borgere”, som fx inkluderer
hjemløse (12 %). Samme mønster ses for årene 2018 og 2019, hvor henholdsvis 76 % og
74 % af borgerne kom fra enten psykiatrisk afdeling eller botilbud/botilbudslignende tilbud, dog
med varierende fordeling mellem de to kategorier.
Tabel 2.3
Antal og andelen af borgere
1
indstillet af visitationsforrum til ophold på de sær-
lige pladser, som er startet ophold på de særlige pladser, opgjort halvårligt for
perioden 2018-2020
2018
1.
halvår
Antal borgere indstillet af visitationsforum til
ophold på de særlige pladser
Antal borgere, som har startet ophold på de
særlige pladser
Andelen af borgere indstillet af visitationsfo-
rum, som starter et ophold
Anm.:
Note:
Kilde:
1
2019
1.
halvår
51
48
94 %
2.
halvår
51
47
92 %
2020
1.
halvår
36
34
94 %
2.
halvår
33
30
91 %
2.
halvår
60
58
97 %
33
29
88 %
Samme borger kan indgå flere gange i tabellen, hvis borgeren har flere forløb på de særlige pladser.
Det er datoen for indstillingen til ophold på de særlige pladser fra visitationsforummet, der bestemmer, hvilket halvår
data om den pågældende borger er placeret under i figuren, med mindre andet er angivet.
Udarbejdet af VIVE på baggrund af data fra de fem regioner.
20
 §71, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Evalueringsrapport foretaget af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2411674_0021.png
Ikke alle borgere, som indstilles af visitationsforum til ophold på de særlige pladser, starter på
et ophold. Således valgte 18 borgere ud af det 264 borgere, som samlet i perioden 2018 til
2020 blev indstillet af visitationsforum til ophold på de særlige pladser, ikke at starte et ophold.
Tabel 2.3 viser, at det på halvårsbasis svarer til, at mellem 88-97 % af de af visitationsforum
indstillede borgere påbegynder et ophold.
Figur 2.4
Fordelingen af, hvilket tilbud borger, der inden udgangen af 2020 har afsluttet
ophold, kommer ud til, opgjort halvårligt
1
for perioden 2018-2020. Procent
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
1. halvår 18
2. halvår 18
1. halvår 19
2. halvår 19
1. halvår 20
2. halvår 20
Botilbud/botilbudslignende tilbud
Eget hjem
Anm.:
Note:
Psykiatrisk afdeling
Afsluttet på anden måde*
1
Kilde:
N = 160. Samme borger kan indgå flere gange i tabellen, hvis borgeren har flere forløb på de særlige pladser.
Det er datoen for indstillingen til ophold på de særlige pladser fra visitationsforummet, der bestemmer, hvilket halvår
data om den pågældende borger er placeret under i figuren med undtagelse af data fra Region Hovedstaden, hvor
data er angivet for de borgere, som er afsluttet i det givne halvår. *Afsluttet på anden måde henviser til, at patienten
ikke er afsluttet til psykiatrisk afdeling, eget hjem eller botilbud, og de kan i stedet fx være døde, have afbrudt deres
ophold på de særlige pladser eller være overgået til et andet social tilbud.
Udarbejdet af VIVE på baggrund af data fra de fem regioner.
Lige under halvdelen (45 %) af de borgere, der inden udgangen af 2020 har afsluttet et ophold
på de særlige pladser, er efterfølgende flyttet ind på et botilbud/botilbudslignende tilbud, jf.
Figur 2.4. De resterende borgere er blevet afsluttet til psykiatrisk afdeling (23 %), eget hjem
(14 %) eller på anden måde (18 %). Uden at kende til sammenhængen i de enkelte borgerfor-
løb ses, at andel af borgere på botilbud, før og efter ophold på de særlige pladser, er næsten
lige stor (43 % før versus 45 % efter), mens en lavere andel kommer tilbage på psykiatrisk
afdeling efter ophold (35 % versus 23 %). En lidt højere andel af borgere kommer efter ophold
ud i eget hjem (10 % før versus 14 % efter) eller tilhører kategorien ”andre borgere” end før
opholdet (12 % før versus 18 % efter).
21
 §71, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Evalueringsrapport foretaget af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2411674_0022.png
2.3
Patientkarakteristika og typer af forløb
I alt 235 unikke borgere har i perioder 2018-2020 haft ophold på de særlige pladser. 10
3
af de
235 borgere, som har haft forløb på de særlige pladser, har haft 2 forløb på de særlige pladser,
og 2 borgere
4
har haft 3 forløb. Det er langt overvejende mænd (86 %), som har haft ophold
på de særlige pladser. Gennemsnitsalderen for borgerne på de særlige pladser i perioden
2018-2020 var ca. 35 år. Gennemsnittet dækker over en spredning i alder fra 18 til 62 år. 46 %,
af de patienter, som har været på de særlige pladser i perioden 2018-2020, har haft en be-
handlingsdom.
Tabel 2.4
Varighed af ophold, gennemsnit samt fordelt på indlæggelsesintervaller
2018
Gennemsnitlig varighed af ophold (dage)
Antal pt. med ophold på:
< 3 mdr. (%)
3 til < 6 mdr. (%)
6 til <12 mdr. (%)
≥ 12 mdr. (%)
Endnu ikke udskrevet (%)
Anm.:
Kilde:
2019
260
11 (12 %)
18 (19 %)
20 (22 %)
18 (19 %)
26 (28 %)
2020
110
16 (22 %)
8 (11 %)
6 (8 %)
0 (0 %)
44 (%)
302
16 (21 %)
13 (17 %)
15 (19 %)
26 (33 %)
8 (10 %)
Opgjort i forhold til indlæggelsesår.
Udarbejdet af VIVE på baggrund af data fra de fem regioner.
Borgere indlagt i 2018 og 2019 har i gennemsnit haft ophold på de særlige pladser i henholds-
vis 302 dage og 260 dage, jf. Tabel 2.4. Gennemsnittene dækker dog kun over afsluttede for-
løb. Det betyder, at den gennemsnitlige opholdstid for borgere på de særlige pladser reelt er
længere, idet at henholdsvis 8 og 26 patienter indlagt i 2018 og 2019 endnu ikke har afsluttet
deres ophold. For borgere indlagt på de særlige pladser i 2019 svarer det til, at over hver fjerde
borger stadig har ophold på de særlige pladser ved udgangen af 2020. Det skal i den sammen-
hæng bemærkes, at det ikke er meningsfuldt at fortolke på den gennemsnitlige indlæggelsestid
for borgere indlagt i 2020, grundet for kort opfølgningstid.
Det fremgår endvidere af Tabel 2.4, at gennemsnittet for varigheden af ophold på de særlige
pladser dækker over en stor variation i opholdstiden for den enkelte borgere. For omkring 1/3
af borgerne indlagt på de særlige pladser i 2019 og 2020 – og en lidt højere andel for 2018 –
varede opholdet kortere end 6 mdr. For cirka hver femte borgere indlagt i 2018 og 2019 har
opholdet varet mellem 6 mdr. og under 12. mdr., mens for næsten halvdelen af borgerne indlagt
i 2019 har opholdet på de særlige pladser varet i over et år. Der synes således at være stor
spredning i varigheden af opholdene på de særlige pladser, og det er i den forbindelse værd
at bemærke, at 22 % af opholdene i 2020 havde en varighed på under 3 måneder. Alt andet
lige må det antages, at det er begrænset, hvor store mulighederne er for at skabe progression
hos borgere ved forløb af under 3 måneders varighed.
Det er primært Region Nordjylland og Region Midtjylland, som har haft mange korte ophold
blandt borgere indlagt i 2020, jf. bilagsrapport. Pr. 1. januar 2021 havde 37 % af borgerne
indlagt på de særlige pladser i 2020 i Region Midtjylland haft et ophold på under 3 mdr. og
2 borgere i Region Hovedstaden, 1 borger i Region Syddanmark, 4 borgere i Region Nordjylland og 3 borgere i Region
Midtjylland.
4
Henholdsvis én i Region Syddanmark og én i Region Midtjylland.
3
22
 §71, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Evalueringsrapport foretaget af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2411674_0023.png
tilsvarende 44 % i Region Nordjylland. Til sammenligning kan det nævnes, at andelen af bor-
gere, indlagt i 2020 med ophold på under 3 mdr., er 0-14 % i de tre andre regioner. En del af
forklaringen på flere korte forløb i Region Nordjylland i 2020 er, at nogle patienter ønskede sig
udskrevet pga. Coronarestriktioner i form af begrænsning af mulighed for besøg og særlige
hensyn ved udgang for at mindske smitte.
I forhold til længerevarende ophold er det særligt Region Sjælland, som skiller sig ud idet ¾ af
borgerne indlagt i henholdsvis 2018 og 2019 har haft et ophold, som har varet længere end ét
år. I Region Nordjylland havde 76 % af borgerne indlagt i 2018 et ophold på over et år, mens
det kun gør sig gældende for 20 % af borgerne indlagt i 2019. I de resterende tre regioner er
andelen af borgere indlagt i 2018 og 2019 med et ophold af varighed på over et år mellem
24 og 57 %.
Det skal yderligere bemærkes, at indlæggelsestiderne i nogle tilfælde dækker over, at kommu-
nerne ikke kan finde et relevant botilbud til borgerne
5
, og dermed ikke den reelle behandlings-
varighed. Processen om at finde relevant botilbud kan således i nogle tilfælde af forskellige
årsager være meget langstrakt, og der er eksempel fra en region på, at en borger har ventet
mere end 8 måneder på at få et botilbud.
2.4
Finansieringen af de særlige pladser
De særlige pladser i psykiatrien er primært finansieret af kommuner og regioner. Kommuner-
nes finansiering blev ved lovens ikrafttrædelse om de særlige pladser fastsat til 80 % af de
forudsatte omkostninger til pladserne, mens regionen afholder de resterende ca. 20 % af de
forudsatte omkostninger (dvs. forskellen mellem den kommunale takst og driftsomkostnin-
gerne). Staten bidrager årligt til de særlige pladser med op til 78 mio. kr. (2018 prisniveau) til
regionerne og kommunerne via bloktilskud.
6
Endvidere blev der i forbindelse med etableringen
af de særlige pladser fra statslig side afsat 40 mio. kr. i 2017 til tilskud til de fysiske tilpasninger
og 2 mio. kr. i 2018 til kompetenceudvikling af medarbejdere og ledelse på de særlige pladser
(16).
Den anvendte takstmodel for kommunernes betaling til regionerne for de særlige pladser er
baseret på, at en plads koster 1,75 mio. kr. pr. år (2018 prisniveau) (16). For benyttede pladser
betaler kommunerne en dagstakst svarende til 80 % af de forudsatte omkostninger, dvs. 3.836
kr. i 2018 (17).
7
For ubenyttede pladser betalte kommunerne frem til og med 31. august 2020
fuld sengedagstakst, mens taksten blev sænket til 75 % pr. 1. september 2020, svarende til
3.040,50 kr. (2020 prisniveau) (17). Ændringen skete som led i KL, Danske Regioner og rege-
ringens aftale om model for bedre udnyttelse af de særlige pladser i forbindelse med økono-
miaftalerne for 2021 (13,14). Den enkelte kommunes andel af betalingen for ubenyttede plad-
ser beregnes på baggrund af kommunens andel af regionens befolkningstal (16). Kommuner-
nes udgifter til de særlige pladser i 2018-2020 beskrives nærmere i det efterfølgende afsnit.
Aftalen med KL, Danske Regioner og regeringen om bedre udnyttelse af de særlige pladser
giver regionerne yderligere mulighed for at ommærke op til 25 % af de særlige pladser med
henblik på at reducere tomgang (uddybes i afs. 5.3). Den kommunale betaling bortfalder for
Når visitationsforummet ved revurdering af en borger vurderer, at visitationskriterierne ikke længere er opfyldt, og borgeren
dermed ikke kan indstilles til fortsat visitation til de særlige pladser, skal kommunen finde et botilbud, som borgeren kan
visiteres til. Borgeren forbliver på de særlige pladser, til kommunen har fundet et botilbud til borgeren.
6
Statens bidrag er baseret på, at der er oprettet 150 plader, hvorfor der årligt foretages efterregulering af finansieringen til
Danske Regioner og KL i det omfang, at der ikke er etableret 150 pladser.
7
Sengedagstaksten prisreguleres årligt. sengedagstasten var dermed, 3.959 kr. i 2019 og 4.054 kr. i 2020.
5
23
 §71, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Evalueringsrapport foretaget af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2411674_0024.png
ommærkede pladser, der i stedet finansieres af regionerne som en del af den almindelige psy-
kiatri (13,14).
8
2.4.1
Kommunernes udgifter til de særlige pladser
Kommunerne havde i 2018, 2019 og 2020 samlede udgifter til de særlige pladser på henholds-
vis 74,8 mio. kr., 187,6 mio. kr. og 177,0 mio. kr, jf. Figur 2.5. En betragtelig andel af kommu-
nernes udgifter til de særlige pladser er relateret til ubenyttede pladser. I 2018, 2019 og 2020
udgjorde udgifter til ubenyttede pladser henholdsvis 54, 39 og 28 procent af kommunernes
samlede udgifter til de særlige pladser.
Disse gennemsnit dækker over en variation i andelen af kommunernes udgifter til ubenyttede
pladser af de totale udgifter på mellem 0 og 100 procent. I alt 24 kommuner
9
har på intet tids-
punkt i perioden 2018 til 2020 gjort brug af de særlige pladser i psykiatrien i deres region,
hvilket svarer til 27 % af alle kommuner. De 24 kommuner betalte i 2020 i gennemsnit 260.034
kr. til de særlige pladser uden at benytte dem.
10
Den forholdsvist beskedne gennemsnitsudgift
illustrerer, at det i særlig grad er kommuner med et lille befolkningsgrundlag, der ikke anvender
de særlige pladser.
Figur 2.5
200
180
160
140
millioner kr.
120
100
80
60
40
20
0
46%
2018
udgifter til ophold
Note:
Kommunale udgifter til de særlige pladser i 2018-2020, kr. (løbende priser)
39%
28%
54%
61%
72%
2019
Udgifter til ubenyttede pladser
2020
Kilde:
Sengedagstakst var i 2018 3.836 kr., i 2019 3.959 kr., mens sengedagstaksten var 4.054 kr. i 2020. Pr. 1. september
2020 blev taksten for ubenyttede pladser sænket til 3.040,50 kr. som følge af aftale om, at taksten nedsættes til 75 %
af taksten. Før denne dato afregnes til fuld takst for de ubenyttede senge. De angivne sengedagstakster er dem,
kommunerne skal betale, herudover er der også en regional finansiering.
Udarbejdet af VIVE på baggrund af data fra de fem regioner og dertilhørende kommuner.
Regionerne finansierer de ommærkede pladser ud af de 600 mio. kr. afsat til en styrket psykiatri i finansloven for 2020 (6).
6 kommuner i Region Hovedstaden, 5 kommuner i henholdsvis Region Sjælland, Region Syddanmark og Region Midtjylland
samt 3 kommuner i Region Nordjylland.
10
I 2018 betalte de 242.597 kr. og i 2019 betalte de 387.757 kr.
8
9
24
 §71, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Evalueringsrapport foretaget af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2411674_0025.png
En del af faldet i kommunernes udgifter til ubenyttede pladser fra 2019 til 2020 kan tilskrives,
at den kommunale andel for ubenyttede pladser pr. 1. september 2020 blev sænket til 75 % af
fuld dagstakst, jf. afsnit 2.4.
De 235 borgere, som har haft ophold på de særlige pladser i perioden 2018 til 2020, har til
sammen haft 249 forløb på de særlige pladser. Det svarer til, at kommunerne i gennemsnit pr.
borgerforløb har betalt 1,8 mio. kr. Et ophold på de særlige pladser koster årligt kommunen ca.
1.5 mio. kr.
11
. Isoleret set er der for kommunernes perspektiv tale om et forholdsvist dyrt tilbud.
Til sammenligning kan nævnes, at en opgørelse af de kommunale udgifter til § 107- og § 108-
botilbud
12
i Region Sjælland opgjorde de gennemsnitlige udgifter pr. modtager til henholdsvis
lidt over 590.000 kr. og 870.000 kr. i 2018 (18).
13
Gennemsnittet dækker over en variation i
enhedsudgifter fra ca. 430.000 kr. til ca. 740.000 kr. pr. modtager for § 107-botilbud, og ca.
560.000 til ca. 1,2 mio. kr. pr. modtager for § 108-botilbud. Det er imidlertid vigtigt at under-
strege, at kommunernes alternative udgift til et ophold på de særlige pladser vil afhænge af
den enkelte borgers situation, kommune mv., og at borgerne på de særlige pladser er menne-
sker med komplekse behov, hvorfor kommunernes alternative udgift i mange tilfælde må for-
ventes at være højere end de ovenstående nævnte gennemsnitlige enhedsudgifter., Med til
udgiftsbilledet af de særlige pladser hører også, at udgifterne pr. borgerforløb er drevet af den
forholdsvist ”lave” belægningsprocent, hvilket betyder, at udgifterne pr. borgerforløb vil falde,
hvis det over tid bliver muligt at øge belægningsprocenten. Dette kan enten ske ved at øge
antallet af indlagte borgere eller ved at reducere antallet af pladser.
Et overblik over kommunernes udgifter for de særlige pladser er et vigtigt element i den sam-
lede vurdering af de særlige pladser. Det er dog samtidig vigtigt at pointere, at evt. positive
konsekvenser af de særlige pladser ikke er inkluderet i ovenstående opgørelse, og dermed er
evt. afledte positive økonomiske effekter af indsatsen på de særlige pladser ikke inkluderet.
Sengedagstaksten var i 2020 4.045 kr. pr. dag, dvs. 365 dage á 4.045 kr. er lig 1.476.425 kr.
§ 107 i serviceloven omfatter midlertidige botilbud, mens § 108 i serviceloven omfatter længerevarende ophold i botilbud.
13
Opgjort pr. 18-64 årige (18).
11
12
25
 §71, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Evalueringsrapport foretaget af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
3
De særlige psykiatripladsers etablering og
interne organisering
Dette kapitel omhandler organiseringen af de særlige psykiatripladser på tværs af de fem regi-
oner. Først beskrives etableringen, de strategiske forhold, der har påvirket samarbejdet om de
særlige pladser, og hvordan disse er adresseret. Herefter sammenfattes de erfaringer, der er
skabt i relation til den interne organisering af indsatsen på de særlige pladser. Fokus er her på,
rekruttering og fastholdelse, målsætningen om en helhedsorienteret behandling, den i ud-
gangspunktet åbne ramme for borgernes ophold, målgrupper og relationerne mellem borgerne
samt udfordringer og løsninger i relation til misbrugsbehandling og borgernes misbrug. Afslut-
ningsvist opsummeres interviewdeltagernes overordnede fremadrettede perspektiver og øn-
sker for de særlige pladsers indhold og organisering.
3.1
3.1.1
Etableringen af de særlige pladser
Fysisk og organisatorisk placeret som en del af den regionale psykiatri
De særlige pladser er i alle regioner oprettet som et nyt afsnit i den regionale psykiatri og med
selvstændig afsnitsledelse, der refererer til psykiatriledelsen på lige fod med andre afsnit. Plad-
serne er samtidig fysisk placeret i eksisterende bygningsmasse på matrikler i hospitalspsyki-
atrien, og de fysiske rammer beskrives generelt som velfungerende.
3.1.2
Et svært udgangspunkt
Evalueringens interviewdeltagere var i udgangspunktet enige om behovet for at styrke indsat-
sen for og samarbejdet om behandlingen af de svært psykisk syge og udadreagerende patien-
ter, der befinder sig i grænsefladen mellem behandlings- og socialpsykiatrien. Interviewdelta-
gerne er til gengæld også tydelige med, at de særlige pladser i udgangspunktet ikke fremstod
som en relevant løsning på problemet med udadreagerende og farlige borgere på bosteder.
De væsentligste kritikpunkter knytter sig til:
▪
kommunal frustration over en stor grad af kommunal medfinansiering kombineret med
tvungen tomgangsbetaling for ubrugte pladser
at det antal pladser, der fra centralt hold var udmeldt, blev vurderet at være for højt i
relation til de opstillede visitationskriterier, målgruppebeskrivelser og den åbne ramme
for opholdet. Det reelle behov blev vurderet til at være ca. 75 pladser, frem for 150
at pladserne blev fordelt mellem regionerne via en fordelingsnøgle frem for med afsæt
i en vurdering af behovet i den enkelte region
at de opstillede succeskriterier og forventningerne om en opholdstid på 3-6 måneder
var urealistiske og afspejlede en grundlæggende mangel på viden om målgruppens
kompleksitet
et stort tidspres på etablering og manglende lydhørhed over for de indvendinger og
tvivlsspørgsmål, der blev givet i forbindelse det lovforberedende arbejde.
▪
▪
▪
▪
De ovennævnte kritikpunkter gav samlet set anledning til en bekymring for, at en stor del af
den kommunale finansiering ville gå til ubrugte pladser via tomgangstaksten. Dette har siden
vist sig at være en begrundet bekymring i og med, at i alt 164,7 mio. kr. i løbet af de første 3
26
 §71, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Evalueringsrapport foretaget af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
år er anvendt til at betale for ubrugte pladser. De ovennævnte kritikpunkter har præget synet
på de særlige pladser og vanskeliggjort opstarten, og de er fortsat gældende især på det stra-
tegiske niveau i kommunerne. Her ses derfor, som også illustreret i et nyligt debatindlæg på
Altinget (19), et udbredt ønske om at gentænke organiseringen og det styringsmæssige setup
fremadrettet, hvilket vi vender tilbage til i kapitel 8.
3.1.3
Forankret i tværsektoriel projekt- og samarbejdsorganisation
Etableringen af de særlige pladser er i alle regioner forankret i en tværsektoriel projekt- og
samarbejdsorganisation, der afspejler de eksisterende strukturer og samarbejdsfora på sund-
hedsaftaleområdet. De lokale projektorganisationer har endvidere været suppleret med tvær-
regionale og nationale koordinations- og videndelingsgrupper.
Det fremgår af interviews og skriftligt materiale, at der på tværs af regionerne er store ligheder
i projektorganiseringen, tilgangen til samarbejdet såvel som de involverede parters oplevelse
af opstarten. Den nationale forankring på tværs af regioner har sammen med den relativt de-
taljerede lovgivning og bekendtgørelsen om de særlige psykiatripladser været medvirkende til,
at de overordnede rammer for organisering, visitationsmodeller og samarbejde er udmøntet
meget ens på tværs af regioner. Dette element – og herunder en tydelig forankring i den øver-
ste psykiatriledelse i de enkelte regioner – fremstår for mange som et positivt element i forhold
til lignende udviklingsopgaver fremadrettet.
Etableringen af de særlige pladser har for de involverede repræsenteret en kompleks portefølje
af udviklingsopgaver, der skulle gennemføres under (for) stort tidspres. Med afsæt i det svære
udgangspunkt for de særlige pladser har det for de regionale interviewdeltagere været en vigtig
prioritet at inkludere kommunerne som ligeværdig part i udviklingen af samarbejdet om forløb
på de særlige pladser. Der fremstår med det afsæt et tydeligt billede af et samarbejde, der
trods et svært udgangspunkt har været velfungerende og præget af, at de konkret involverede
parter er gået konstruktivt og pragmatisk til opgaven, som illustreret i nedenstående citat:
Det har været et glimrende samarbejde præget af omhu og grundighed. Det har
været formaliseret fra start og har bidraget til øget samarbejde mellem kommuner
og regioner. Det har været vigtigt, fordi udviklingen af det borgerrettede samarbejde
har krævet en del arbejde med forståelse og rolleafklaring også i forhold til forståel-
sen for målgruppen.
(Kommunal interviewdeltager)
3.1.4
Information til kommuner og kendskab til visitationskriterier
Der har i alle regioner været fokus på informationsindsatsen til kommuner forud for åbningen
af de særlige pladser. Det er sket via dialog på temamøder, fælles kompetenceudviklingsdage
og via nyhedsbreve, ligesom der i alle regioner er oprettet en hjemmeside for de særlige plad-
ser. Hjemmesiderne er relativt ens i deres opbygning og indhold, som dækker over:
▪
information om opholdet, herunder billeder og videoer med rundvisning mv., som giver
indføring i de særlige pladsers formål, tilgang til behandling mv.
værktøjskasser målrettet fagpersoner og samarbejdsparter med relevant lovgivning,
vejledninger omkring målgrupper, indstilling af borgere, arbejdet med en samlet plan og
forløbsbeskrivelser for det løbende samarbejde om indlagte borgeres behandling og
udslusning mv.
information om økonomi, afregning og en løbende opgørelse af den aktuelle belægning
på de særlige pladser og evt. venteliste.
▪
▪
27
 §71, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Evalueringsrapport foretaget af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
De interviewdeltagere, der kender og har brugt hjemmesiderne, er generelt tilfredse med ind-
hold og opbygning, der vurderes at være overskuelig og velfungerende som videnbank.
Regionerne Sjælland og Syddanmark gennemførte herudover en besøgsrunde til de enkelte
kommuner for at informere om de særlige pladser og komme i direkte dialoge med de sagsbe-
handlere, der skulle medvirke til at opspore og motivere borgere til ophold på de særlige plad-
ser. Vurderingen blandt de involverede/berørte er, at disse runder var en god investering i
samarbejdet, selvom de var tidskrævende. I lyset af de udfordringer, der siden har vist sig i
forhold til at sikre tilstrækkeligt med relevante indstillinger, har alle regioner derfor planlagt for-
nyede besøgsrunder til kommunerne. Dels for at genopfriske kendskabet til de særlige pladser,
dels for at få dialog om de erfaringer, der er skabt i løbet af de første år. De planlagte besøg
er alle blevet udskudt pga. covid-19, men de forventes gennemført i løbet af 2021 i takt med,
at det bliver muligt at mødes fysisk.
De kommunale interviewdeltagere på tværs af regioner vurderer generelt, at informationsind-
satsen gav et godt udgangspunkt for det videre arbejde med at opspore og indstille borgere.
Det fremgår samtidig som en væsentlig pointe for interviewdeltagerne, at det generelt set ikke
er manglende kendskab eller fokus på opsporing der ligger til grund for den lave udnyttelse af
kapaciteten på de særlige pladser. Det fremgår også, at der i løbet af de første år har været
løbende dialog om den ’gode indstilling’ såvel som præcisering af målgruppen i forhold til bor-
gere, der ikke er egnet til ophold på de særlige pladser (uddybes i kapitel 5). Der har således
været tale om løbende læring, og oplevelsen er, at både relevansen af indmeldte borgere og
kvaliteten af kommunernes indstillinger er øget undervejs.
3.2
3.2.1
De særlige pladsers organisering og indhold
Rekruttering og fastholdelse
Rekruttering og fastholdelse af de rette medarbejdere har udgjort en væsentlig udviklingsop-
gave, der stadig pågår. Det fremgår, at opstarten blev kompliceret på grund af et stort tidspres
for åbningen af de særlige pladser, samtidig med at pladserne skulle etableres i eksisterende
bygningsmasse. Det fremstår i den forbindelse som et udbredt ønske, at der en anden gang
bør være sat mere tid af til forberedelse og gradvis opstart og udbygning af kapaciteten, når
det fra centralt hold besluttes at oprette et helt nyt tilbud.
Regionerne Hovedstaden, Sjælland, Syddanmark og Midtjylland fortæller alle om udfordringer,
der bunder i, at det har været svært at rekruttere og fastholde tilstrækkeligt fagstærke medar-
bejdere til de særlige pladser. Dette har for det første givet udfordringer med medarbejderud-
skiftning, sygemeldinger og episoder, hvor konflikter mellem personale og borgere eskalerede.
For det andet har udfordringerne i et vist omfang bidraget til en negativ fortælling om de særlige
pladser blandt i forvejen skeptiske samarbejdsparter i kommuner og den almene psykiatri.
De nuværende ledelser har derfor haft en vigtig opgave med dels at genbesætte ledige stillin-
ger, dels at udvikle fagligheden og det tværfaglige samarbejde i personalegrupperne. Erfarin-
gerne fra de første år har også givet anledning til at arbejde målrettet med nye medarbejderes
introduktionsforløb, teamdannelse og kompetenceudvikling. Det fremgår i den forbindelse, at
der særligt er fokus på de ansattes relationelle kompetencer og evne til forholde sig roligt og
kunne deeskalere udadreagerende adfærd hos borgerne. Et andet generelt fokus handler om
det tværfaglige teamsamarbejde og herunder introduktionen af pædagogisk personale og mis-
brugsbehandlere som en integreret og ligeværdig del af personalegruppen.
28
 §71, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Evalueringsrapport foretaget af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
Arbejdet er langt fra afsluttet, og enkelte understreger, at stor personaleudskiftning desværre
udgør et generelt vilkår for de dele af psykiatrien, der arbejder med komplekse og misbrugende
borgere. Interviewdeltagerne fra de særlige pladser understreger dog, at udviklingen positivt
går i retning af en mere stabil og kvalificeret medarbejdergruppe. Det er således kun Region
Sjælland, der med afsæt i rekrutterings- og fastholdelseshensyn aktuelt overvejer, om en del
af de særlige pladser skal flyttes fra Vordingborg til en mere central placering for at få lettere
adgang til personale.
3.2.2
Integreret og helhedsorienteret behandling
Rammerne for ophold på de særlige pladser, samt indhold og opbygning af den tværfaglige
indsats, har udgjort en kompleks udviklingsopgave. Særligt samspillet i den tværfaglige ind-
sats, med samtidigt fokus på misbrugsbehandling, psykiatrisk og somatisk udredning og be-
handling samt hverdagsrehabilitering, har krævet udvikling fra grunden. Også denne opgave
er under fortsat udvikling, og især i forholdet mellem misbrugsbehandling og rehabilitering vs.
udredning og behandling af psykiatriske og somatiske lidelser står centralt i de fremadrettede
overvejelser.
Det udgør således en kontinuerlig opgave at integrere medarbejdergruppen og skabe et fælles
afsæt for arbejdet på de særlige pladser. Fokus for integrationen handler fx om at aflære de
indlærte tilgange til arbejdsdelingen mellem faggrupper og de faglige hierarkier medarbejderne
imellem. Dette gælder ikke mindst i forhold til pædagogfagligheden, der indgår med en ny og
større vægt på de særlige pladser sammenlignet med behandlingspsykiatrien i øvrigt.
Psykiatrisk udredning og behandling fylder i sagens natur meget på de særlige pladser. og
mange borgere får fjernet eller tillagt diagnoser og medicinsk behandling som følge heraf. Mu-
ligheden for at følge borgerne i en fast ramme over tid beskrives i den forbindelse som en stor
fordel i forhold til de borgere, der er på pladserne i længere tid, fordi borgernes ’normale’ forløb
næsten altid er præget af udeblivelser, afbrudt og fragmenteret behandling.
Somatisk udredning og behandling fylder mere på de særlige pladser end mange af de regio-
nale interviewdeltagere havde forventet. Det fremgår i den forbindelse, at mange borgere er ’i
dårlig forfatning’ efter mange års misbrug, ligesom en stor andel har somatiske lidelser, der
ikke tidligere er diagnosticeret/behandlet. Med det afsæt nævner flere, at det er prioriteret at
tilknytte personale med somatisk baggrund på de særlige pladser. Muligheden for i et længe-
revarende tidsperspektiv at støtte tæt op om udredning og behandling fremhæves igen som et
element, der positivt adskiller de særlige pladser fra de fleste øvrige tilbud i den regionale psy-
kiatri.
Mange regionale interviewdeltagere lægger vægt på, at de særlige pladser er udmøntet som
mellemtingen mellem et botilbud med et rehabiliterende sigte, og et psykiatrisk afsnit med fokus
på udredning og behandling af beboernes samlede sygdom og misbrug. Med det afsæt er der
– især i regionerne Hovedstaden og Sjælland – fokus på, at de indlagte borgere har status af
beboere, og der er (i alle regioner) fokus på, at borgerne ud fra et rehabiliterende sigte så vidt
som muligt deltager i dagligdagsaktiviteter som indkøb, madlavning, tøjvask og rengøring mv.,
såvel som sociale aktiviteter i form af motion, spil og filmaftener m.m.
Arbejdet med den helhedsorienterede behandling betyder, at der er tilknyttet flere forskellige
faggrupper til de særlige pladser end i psykiatrien generelt, samt at pædagogiske kompetencer
og rehabilitering med afsæt i hverdagslivet indgår som centrale gennemgående elementer i
29
 §71, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Evalueringsrapport foretaget af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
behandlingen. Interviewdeltagerne oplever langt hen ad vejen de særlige pladser som en suc-
ces i forhold til at udvikle en ny form for helhedsorienteret behandling, der understøtter de
ønskede resultater for borgerne, som illustreret i nedenstående citat:
Vi lykkes godt med relationsdannelsen til borgerne, og der er gode faglige sparrin-
ger i de tværfaglige behandlingsteams, der er tilknyttet de enkelte beboere. Hver
beboer har en fast kontaktperson, og hver sjette uge sætter teamet sig sammen og
drøfter de ting, som der kan være. Teamet drøfter også mål og delmål i samråd med
beboeren. Vi er ikke udfordret på tværfagligheden. Vi har medarbejdere med mange
forskellige kompetencer – vi har hele paletten og en god basis for at se beboeren
fra forskellige vinkler og bruge forskellige redskaber.
(Regional interviewdeltager)
Udviklingen af behandlingen og det tværfaglige fællesskab er dog ikke uden udfordringer, og
det kan være svært for både medarbejdere, borgere og pårørende at navigere i noget, der er
midt imellem en hospitalsafdeling og et bosted. Det fortsatte arbejde med at finde de særlige
pladsers identitet – og herunder også afklare snitflader og arbejdsdelinger med omgivelserne
udgør derfor vigtige fremadrettede fokuspunkter.
3.2.3
Misbrugsbehandling og udfordringer relateret til misbrug
Næsten alle borgere på de særlige pladser har misbrug af alkohol og/eller stoffer som en af de
bagvedliggende årsager til, at de indstilles til pladserne. Misbrugsbehandling og håndtering af
det misbrugsmiljø, der let opstår omkring et behandlingssted, som de særlige pladser udgør,
er derfor en central, men også dilemmafyldt opgave.
Det fremgår af interviews og skriftligt materiale, at metoderne til at behandle misbrug og hånd-
tere misbrugsmiljøet kræver en bred palet af individuelle og generelle tiltag. På det generelle
plan må borgerne ikke have eller indtage ulovlige stoffer og alkohol på de særlige pladser.
Personalet har og anvender alle steder også muligheden for at visitere borgerne og gennem-
søge deres værelser ved mistanke om ulovlige stoffer, og når der findes ulovlige stoffer, bliver
politiet involveret i forhold til konfiskation og vurdering af, om der skal rejses tiltale.
Der indgås også løbende aftaler med både den enkelte borger og gruppen af borgere om,
hvordan tilstedeværelsen af stoffer og alkohol kan minimeres, og hvordan det kan håndteres,
når stoffer alligevel dukker op. Det spiller i den forbindelse en vigtig rolle, at borgerne, der
indvilliger i opholdet, generelt set har et ønske om at reducere deres misbrug og om at blive
skærmet fra de øvrige borgeres misbrug.
Det fremgår også, at de fagligt realistiske succeskriterier for de fleste borgere på de særlige
pladser i højere grad knytter sig til at reducere misbruget og få dem væk fra de substanser, der
fx gør dem aggressive, end til at få borgerne helt fri for misbrug.
3.2.4
Læring og justeringer af rammerne for ophold på de særlige pladser
Erfaringerne med de ofte meget komplekse borgere i løbet af de første år har givet anledning
til at overveje forholdet mellem en åben botilbudstilgang vs. en organisering af de særlige plad-
ser, der højere grad minder om en lukket psykiatrisk afdeling, hvad angår bemanding og mu-
ligheder for skærmning.
Der er i den forbindelse afdækket regional variation i tilgangen til at organisere de særlige
pladser, som også er afspejlet i det oplevede udbytte (hvilket vi vender tilbage til i kapitel 6),
30
 §71, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Evalueringsrapport foretaget af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
således at de særlige pladser i Region Midtjylland og Nordjylland vurderes mere positivt end
de øvrige tre regioner, både hvad angår udbytte før og efter opholdet. Dette forhold gælder på
tværs af evalueringens datakilder. Forklaringen på den mere positive vurdering i regionerne
Midtjylland og Nordjylland ser i høj grad ud til at hænge sammen med en positiv vurdering af
de særlige pladsers evne til at håndtere misbrug på og omkring de særlige pladser, samt i
hvilken grad det lykkes at finde relevante kommunale tilbud efter endt ophold.
Dette fremstår interessant, fordi regionerne Midtjylland og Nordjylland i udgangspunktet har
haft en lukket ramme med fx låste yderdøre, og en tilgang, der fra starten har orienteret sig
mere i retning af en helhedsorienteret psykiatrisk afdeling end i retning af et botilbud, sammen-
lignet med de øvrige tre regioner. I regionerne Hovedstaden, Sjælland og Syddanmark er der
samtidigt afdækket en interesse og en begyndende bevægelse væk fra den åbne botilbudsin-
spirerende tilgang i retning af en ramme, der i højere grad minder om de løsninger, der er
etableret i regionerne Midtjylland og Nordjylland.
Årsagerne til denne bevægelse tager for det første afsæt i de udfordringer, der har været med
misbrug på og omkring de særlige pladser og en erkendelse af, at mange af borgerne på de
særlige pladser er så dårligt fungerende, at de har svært ved at fungere i en åben ramme og
et miljø med mange ligesindede, der døjer med svær psykisk sygdom og misbrug. For det
andet er der et vigtigt hensyn at tage i forhold til de ansattes trivsel, sikkerhed og arbejdsmiljø,
hvor særligt episoder med misbrug, udadreagerende adfærd og konflikter med og imellem bor-
gere nævnes som kilde til arbejdsskader, sygemeldinger og opsigelser. For det tredje fremstår
der for mange også et behov for at forholde sig mere kritisk til de indstillede borgeres motivation
(især i relation til deres misbrug) for opholdet, samt at anvende de hidtidige erfaringer vedrø-
rende, hvilke borgere der profiterer af opholdet til fx at sortere borgere med dyssociale person-
lighedsforstyrrelser fra fremadrettet.
3.2.5
Læring om målgrupper, og hvilke borgere der profiterer bedst af ophold
Det fremgår på tværs af regioner, at der er er en del fælles erfaringer i forhold til, hvilke typer
af borgere der erfaringsmæssigt har bedst udsigt til at profitere af et ophold på de særlige
pladser. De positive aspekter, som er nævnt på tværs af de regionale interview, knytter sig til,
hvor længe de har haft deres sygdom og misbrug, hvor motiverede de er for indlæggelsen, og
hvor godt de er forberedt på, hvad opholdet indebærer. Tilsvarende er der erfaringer med typer
af borgere, hvor det fremadrettet kan være relevant at forholde sig mere kritisk til, om der skal
bevilges et ophold eller ej. Som eksempler nævnes igen motivationen, som skal være andet
og mere end at få tag over hovedet i et åbent miljø. Kognitive funktionsnedsættelser, dyssociale
personlighedsforstyrrelser, stort misbrug, evt. kombineret med pushervirksomhed, og meget
stor grad af udadreagerende og uforudsigelig adfærd fremstår tilsvarende som forhold, der kan
være svære at håndtere – og opnå progression i forhold til i den åbne ramme, der er omkring
de særlige pladser – i både interviews og de frie svar fra spørgeskemaet (jf. bilag 3).
Flere regionale interviewpersoner vurderer, at de undervejs er blevet mere opmærksomme på
ovenstående forhold, når de i visitationsforum vurderer, hvilke patienter der skal indstilles til
ophold. Det fremgår samtidig, at de nævnte forhold for og imod ikke fungerer som en facitliste,
men som en del af helhedsvurderingen og dialogen i visitationsforum.
Der er tilsvarende flere interviewdeltagere på tværs af sektorer, der stiller spørgsmålstegn ved,
om de borgere, der gives ophold på de særlige pladser i et mere generelt perspektiv, er castet
rigtigt i forhold til muligheden for at opnå den ønskede progression. Ifølge disse interviewdel-
tagere er der en mellemgruppe af typisk yngre borgere, der får meget ud af at være på de
31
 §71, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Evalueringsrapport foretaget af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
særlige pladser. Dette står i et vist omfang i modsætning til de borgere, der er flest af på de
særlige pladser, der beskrives som meget komplekse og kroniske borgere. I forlængelse heraf,
er der også kommunale interviewdeltagere, der foreslår, at de særlige pladser underopdeles
for at forbedre udbyttet for forskellige grupper af borgere, hvis de fortsat skal bruges til de mest
komplekse borgere:
Der er overordnet to målgrupper: De unge, som vi kan rykke, og kronikerne, som
får ro i en periode på de særlige pladser, fordi man også kan bruge tvang. Vil man
begge dele? Kunne nogle særlige pladser være til de unge og andre være til kroni-
kerne. Det betyder meget at få ro på i en periode. Det er forskellige ting for de to
målgrupper.
(Kommunal interviewdeltager)
3.3
Interviewdeltagernes fremadrettede perspektiver på de særlige
pladser
Enkelte kommunale interviewdeltagere ser helst de særlige pladser lukket eller alternativt inte-
greret fuldt i behandlingspsykiatrien, således at kommunernes ansvar for medfinansiering og
udgiften til tomgangstakst fjernes. En styrkelse af behandlingspsykiatrien – og herunder også
en udbygning af de udgående funktioner og den støtte, der fra regional side kan ydes til fx
bostederne i socialpsykiatrien – fremstår i dette kommunale perspektiv, som en enklere og
mere nyttig måde af anvende de ressourcer, der i dag anvendes på særlige pladser.
Der er til gengæld også mange interviewdeltagere på tværs af sektorer, der vurderer de særlige
pladser som et relevant tilbud – der målgruppen, tidsperspektivet og det svære udgangspunkt
taget i betragtning er kommet langt på kort tid. For disse fagpersoner er det for tidligt at afskrive
de særlige pladser. I stedet ses et behov for fortsat udvikling og konsolidering af de særlige
pladser som et tilbud, der kan være med til at styrke behandling såvel som det tværgående
samarbejde omkring en udsat borgergruppe, der i høj grad mangler virksomme tilbud til. Fag-
personernes fremadrettede opmærksomhedspunkter, hvis det besluttes at videreføre de sær-
lige pladser, er mange og opsummeres nedenfor:
For det første ses et behov for at ændre finansieringsmodellen for de særlige pladser fremad-
rettet. Behovet for ændringer knytter sig især til tomgangstaksen og det store millionbeløb, der
via denne er løftet ud af en i forvejen trængt socialpsykiatri. Oplevelsen er, at dette udgør stor
knast for kommunerne, som også fremadrettet i unødig grad vil udfordre samarbejdet om de
særlige pladser. Det kommer på den ene side til udtryk i forhold til kommuner, der forsøger at
indstille borgere, som ikke matcher visitationskriterierne, og som derfor afvises til stort frustra-
tion for kommunen. Ikke mindst i lyset af, at der fortsat opkræves tomgangstakst. På den anden
side gives eksempler på, at der, qua det pres tomgangstaksten og manglende kapacitetsud-
nyttelse giver, er visiteret borgere ind på de særlige pladser, som set i bagudrettet ikke har
profiteret af opholdet og/eller udgjort udfordringer for såvel arbejdsmiljøet som de øvrige pati-
enters muligheder for at profitere af opholdet. En ændret – og gerne mere enkel – finansie-
ringsmodel ses i det lys som en af de væsentlige justeringer, der kan understøtte det fremad-
rettede samarbejde om de særlige pladser. Herunder også muligheden for at forholde sig kon-
struktivt kritisk i prioriteringen af, hvilke borgere der indstilles til ophold, samt en større fælles
forståelse for, hvor svært det er at opnå progression for borgerne i målgruppen.
For det andet efterlyser især de kommunale interviewdeltagere et serviceeftersyn af forholdet
mellem de opstillede målgruppebeskrivelser (herunder at borgeren både skal være farlig, svært
32
 §71, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Evalueringsrapport foretaget af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
psykisk syg og motiveret til at indgå frivilligt i et langvarigt recovery-orienteret ophold og de
åbne rammer for opholdet på de særlige pladser), og hvor mange borgere på den baggrund
både matcher kriterierne og kan forventes at profitere af et ophold på de særlige pladser. Vur-
deringen, som særligt fremhæves af de kommuner, der ikke har haft borgere på de særlige
pladser, er, at målgruppen er for snævert defineret, samtidig med at den systematisk udelukker
de mest komplekse og farlige borgere, kommunerne mangler hjælp til – og som der stadig ikke
findes tilbud til. Med det afsæt efterspørges for det første alternativer til de særlige pladser, der
dels fx kan rumme de kognitivt svækkede borgere, dels har bedre mulighed for at anvende
tvang og skærmning som en del af behandlingen. For det andet efterspørges mulighed for at
underopdele de særlige pladser i mindre afsnit, der er målrettet forskellige typer af borgere i
forhold til fx, hvor udadreagerende og/eller misbrugende de er.
Endelig ses en række udviklings- og videnbehov:
▪
For det første relateret til behandlingen og det tværfaglige samarbejde internt på de
særlige pladser, og herunder hvordan misbrugsbehandlingen kan styrkes. I lyset af den
variation, der opleves på tværs af regioner, nævnes også behov for/mulighed for øget
viden- og erfaringsudveksling.
For det andet er der fortsat behov for at lære, udvikle og styrke de tværsektorielle sam-
arbejdsrelationer omkring borgernes forløb på de særlige pladser. Samarbejdsfladerne
beskrives langt hen ad vejen som velfungerende, men der ses muligheder for fortsat
justering og forbedring af arbejdet med indstilling, den samlede plan, koordinering un-
dervejs i forløbet og udslusning.
For det tredje er der et stort ønske om at få bedre viden om resultater, effekter og om-
kostninger relateret til de særlige pladser, og herunder hvordan borgerne i et længere
perspektiv klarer sig efter opholdet.
▪
▪
33
 §71, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Evalueringsrapport foretaget af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2411674_0034.png
4
4.1
4.1.1
Det tværsektorielle samarbejde om
borgerforløb
Samarbejdet i og omkring visitationsforum
Forberedelse af arbejdet i visitationsforum
De særlige psykiatripladsers tværsektorielle og tværfaglige visitationsforum er en nyskabelse i
samarbejdet mellem region og kommuner, som har skullet etableres fra bunden. Rammerne
for dialogen om indstillede borgere, samt tolkningen af målgruppe og visitationskriterier, har for
de enkelte deltagere repræsenteret en kompleks opgave med mange ubekendte.
Derfor er der i alle regioner brugt tid på – fx med afsæt i borgercases – at drøfte tolkningen af
visitationskriterierne forud for åbningen af de særlige pladser. Der har også været en udvidet
deltagerkreds og afsat ekstra tid til de første møder i visitationsforummet for at understøtte en
fælles forståelse deltagerne imellem.
Det er især farlighedskriteriet, frivillighedskriteriet, og med det en afgrænsning af målgrupper
(fx i forhold til hjerneskade, kognitive udviklingsforstyrrelser og udviklingsforstyrrelser i autis-
mespektret), der har været behov for at drøfte indgående i forbindelse med opstarten. Flere
nævner i den forbindelse, at farlighedskriteriet var defineret for snævert, hvorfor de i deres
lokale tolkning allerede havde bevæget sig i retning af de lempelser, der blev meldt ud i foråret
2019.
4.1.2
Visitationsprocessen
De overordnede arbejdsgange og tidsfrister for visitation til de særlige pladser er ens på tværs
af regioner og tager afsæt i den fælles forløbsbeskrivelse, der blev udarbejdet i forbindelse
med etableringen af de særlige pladser, jf. Figur 4.1 nedenfor:
Figur 4.1
Hovedelementer i visitationsprocessen fra kommunal anmodning til start af op-
hold på de særlige pladser
Kilde:
Forløbsbeskrivelse for de særlige pladser, Region Sjælland
Det fremgår samtidig af de enkelte regioners visitationsvejledninger og de gennemførte inter-
views, at de daglige arbejdsgange omkring indstilling, visitation og opstart af ophold følger den
bekrevne samarbejdsmodel. De enkelte regioner har lavet udførlige vejledninger og tilhørende
34
 §71, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Evalueringsrapport foretaget af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2411674_0035.png
visitationsskemaer, som kan hentes fra de særlige pladsers hjemmeside. Kommunerne har
ofte en indledende kontakt med visitationsforums sekretariat, hvor det fx drøftes, hvorvidt bor-
geren er i målgruppe for de særlige pladser, eller gives sparring om de oplysninger, der skal
indsendes for at sikre en god kvalitet af indstillingen. Interviewdeltageren i de enkelte regioner
lægger også vægt på, at arbejdsgangene for kommunerne holdes så enkle som muligt, hvilket
fx indebærer, at de faste deltagere i visitationsforum er behjælpelige med at indhente og for-
midle relevante oplysninger fra hhv. regionspsykiatrien og kriminalforsorgen.
Muligheden for sparring og konkret hjælp til indsamling af oplysninger fremhæves som vigtig,
fordi opgaven med at indstille borgere til de særlige pladser – ikke mindst når de kommunale
fagpersoner mangler rutine med opgaven – er omfattende. De få kommunale interviewdelta-
gere, der har opnået rutine med at indstille borgere, vurderer desuden, at arbejdsgangene og
de understøttende redskaber er velfungerende og relevante i betragtning af borgernes kom-
pleksitet.
I alle regioner gives eksempler på indstillinger, der har været mangelfulde, men oftest har del-
tagerne i visitationsforum været i stand til selv at komplementere indstillingen. Det er derfor
meget få indstillinger, der er sendt retur, og kvaliteten af kommunernes indstillinger vurderes
generelt til at være høj. Derved er der ifølge deltagerne i visitationsforum et godt grundlag for
den tværfaglige vurdering, og der er ikke afdækket eksempler på konflikter i visitationsforum,
eller at det ikke har været muligt at opnå enighed om, hvorvidt en borger skal indstilles eller ej.
4.1.3
Samarbejdet i og omkring visitationsforum opleves velfungerende og fagligt
meningsfuldt
De kommunalt og regionalt ansatte er i spørgeskemaundersøgelsen blevet spurgt til deres
oplevelse af samarbejdet mellem kommune og region omkring visitation. De fleste af de an-
satte oplever, at samarbejdet omkring visitation er godt, jf. Figur 4.2. Henholdsvis 80 % og
64 % af de ansatte i kommuner og i regionen har svaret, at de er ”meget enig” eller ”enig” i
udsagnet om,
at samarbejdet med henholdsvis kommunerne eller regionen om visitation af
borgere til de særlige pladser i psykiatrien fungerer godt.
De ansatte i kommunerne har en
mere positiv oplevelse af samarbejdet end de ansatte i regioner. 33 % af de ansatte i kommu-
nerne er ”meget enige” i, at samarbejdet er godt, mod tilsvarende 10 % af de ansatte i regionen.
Endvidere har 9 % af de ansatte i kommunerne svaret, at de er ”uenige”/”meget uenige” i, at
samarbejdet om visitation er godt, mens 21 % af de ansatte i regionen har svaret, at de er
”uenig” eller ”meget uenig” i, at samarbejdet er godt. Henholdsvis 11 og 15 % af de ansatte i
kommunerne og regioner har svaret ”ved ikke”.
Figur 4.2
De ansatte i regioner og kommuners oplevelse af, om
samarbejdet med hen-
holdsvis kommunerne eller regionen om visitation
af borgere til de særlige
pladser i psykiatrien fungerer godt. Procent
Kommuner
Regioner
0%
10%
10%
33%
54%
20%
Meget enig
30%
Enig
40%
Uenig
50%
47%
17%
60%
70%
8% 1% 11%
4%
80%
15%
90%
100%
Meget uenig
Ved ikke
Anm.:
Kilde:
N kommune = 131 og N region = 197.
Besvarelse af spørgsmål 2.2 i det kommunale og regionale spørgeskema.
35
 §71, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Evalueringsrapport foretaget af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2411674_0036.png
De regionale opgørelser af de kommunale fagpersoners oplevelse af samarbejdet med regio-
nerne om visitation flugter med landsgennemsnittet, dog er de ansatte i kommunerne i Region
Syddanmark og Region Hovedstaden lidt mere positive end gennemsnittet (85 % og 84 %
positive svar), mens de ansatte i kommunerne i Region Midtjylland er lidt mindre positive (74 %
positive svar). De kommunalt ansattes oplevelse i regionerne Nordjylland og Syddanmark flug-
ter med landsgennemsnittet (80 % og 79 % positive svar). Der ses en lidt større variation på
regionsniveau i forhold til de regionale fagpersoners oplevelse af samarbejdet med kommu-
nerne om visitation. De regionale fagpersoner i regionerne Hovedstaden, Sjælland og Nordjyl-
land er mest positive (73 %, 71 % og 70 % positive svar), mens en lavere andel af de regionale
fagpersoner i Region Syddanmark og Region Midtjylland vurderer, at samarbejdet fungerer
godt (57 % og 52 % positive svar).
4.2
4.2.1
Koordinering af borgerforløbet og vurdering af progression
Den samlede plan
Senest 10 hverdage efter opholdets start skal der være udarbejdet en samlet plan, som be-
skriver, hvilke mål der er med opholdet (med afsæt i borgerens ønsker), hvilke indsatser der
knyttes op på målene, og hvordan der følges op på, om målene nås. De regionale og kom-
munale fagpersoner oplever generelt, at den samlede plan for borgeren er med til at sikre en
helhedsorienteret indsats, hvor der arbejdes mod fælles mål, jf. Figur 4.3. Henholdsvis 71 %
og 78 % af de ansatte i region og kommunerne har svaret, at de er ”meget enig” eller ”enig” i
udsagnet om, at
den samlede plan for borgeren er med til at sikre en helhedsorienteret ind-
sats, hvor der arbejdes mod fælles mål,
mens 13 % af de ansatte i kommune og 12 % af de
ansatte i region har svaret, at de er ”uenige”/”meget uenige”. 16 % af de ansatte i kommune
og 10 % af de ansatte i region har svaret ”ved ikke”.
Figur 4.3
De ansatte i region og kommunernes oplevelse af, om
den samlede plan
1
for
borgeren er med til at sikre en helhedsorienteret indsats,
hvor der arbejdes
mod fælles mål. Procent
Kommuner
19%
52%
11% 2%
16%
Regioner
23%
55%
9% 3% 10%
0%
10%
20%
Meget enig
30%
Enig
40%
Uenig
50%
60%
70%
80%
90%
100%
Meget uenig
Ved ikke
Anm.:
Note:
Kilde:
N kommune = 130, N region = 197.
samlede plan for borgere på de særlige pladser er den plan for behandlings- og rehabiliteringsindsatserne, som
skal foreligge senest 10 dage efter opholdets start, og som borgerens handlingskommune har ansvaret for at udar-
bejde og opdatere.
Besvarelse af spørgsmål 2.4 i det kommunale og regionale spørgeskema.
1
Den
36
 §71, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Evalueringsrapport foretaget af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
Ovenstående landsdækkende opgørelse af de kommunale og regionale fagpersoners ople-
velse af den samlede plan dækker over større regionale variationer i oplevelsen. De kommu-
nale og regionale fagpersoner i regionerne Nordjylland, Midtjylland og Hovedstaden er langt
overvejende positive over for den samlede plan (kommune: 87-76 % positive svar, region: 96-
86 % positive svar), mens andelen af fagpersoner med en positiv oplevelse af den fælles plan
er lidt mindre i Region Syddanmark (kommune: 60 % positive svar, region: 68 % positive svar)
og noget lavere i Region Sjælland (54 % positive svar for både kommune og region).
Respondenternes generelle positive vurdering af den samlede plan går igen i de gennemførte
interviews. Det fremgår, at planen laves som forudsat i alle regioner, samt at den for langt de
fleste direkte involverede fagpersoner fremstår som et relevant samarbejds- og koordinerings-
redskab undervejs i borgernes forløb. Der er enkelte kommunale interviewdeltagere i regio-
nerne Sjælland og Hovedstaden, der har forbehold over for planen og dens anvendelse. Disse
interviewpersoner oplever, at der er for meget overlap mellem den samlede plan og de mange
planer og udredninger, som i forvejen er udarbejdet for de fleste borgere i målgruppen for de
særlige pladser. Da der samtidig er tale om en forholdsvist ressourcekrævende opgave, efter-
spørger de pågældende fagpersoner en enklere ramme for arbejdet med den samlede plan
fremadrettet.
For langt flertallet er der imidlertid tale om et redskab, der opleves at være indsatsen værd, og
som giver et godt afsæt for målsætning og den løbende dialog om borgernes progression un-
dervejs i forløbet på de særlige pladser. Flere fremhæver også den samlede plan som noget
af det, der – sammen med de langvarige forløb og den tværfaglige dialog om borgernes pro-
gression – er særligt positivt i forhold til de særlige pladser. Kombinationen af disse elementer
giver en oplevelse af et mere forpligtende og helhedsorienterende samarbejde undervejs i for-
løbet, sammenlignet med, hvad interviewdeltagerne er vant til i det tværsektorielle psykiatri-
samarbejde.
Samarbejdet mellem kommune og region under opholdet vurderes overordnet positivt af de
kommunale og regionale fagpersoner, jf. Figur 4.4. Henholdsvis 69 % og 71 % de ansatte i
kommuner og i regionen har svaret, at de er ”meget enig” eller ”enig” i udsagnet om, at
sam-
arbejdet med henholdsvis kommunerne eller regionen under opholdet på de særlige pladser i
psykiatrien fungerer godt.
Denne gennemsnitsbetragtning dækker imidlertid over store variati-
oner regionerne imellem. En høj andel af de kommunale og regionale fagpersoner i Region
Midtjylland og særligt Region Nordjylland vurderer samarbejdet under opholdet som værende
godt. Henholdsvis 83 % og 71 % af de kommunale og regionale fagpersoner i Region Midtjyl-
land har svaret ”enig” eller ”meget enig”, tilsvarende for Region Nordjylland er det 100 % og
87 %. De kommunale og regionale fagpersoner i Region Sjælland er noget mere kritiske over
for samarbejdet under opholdet, og det er kun 46 % af de ansatte i kommunerne og 50 % af
de ansatte i region, som er positive over for samarbejdet. Det skal i den sammenhæng nævnes,
at henholdsvis 1/4 og 1/5 af de kommunale og regionale fagpersoner i Region Sjælland har
svaret ”ved ikke”, hvilket er en lidt højere andel end i de andre regioner. Dette ændrer dog ikke
ved, at der ses en tendens til, at respondenterne fra Region Sjælland er mere kritiske over for
samarbejdet mellem kommune og region under opholdet end respondenterne i de andre fire
regioner.
37
 §71, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Evalueringsrapport foretaget af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2411674_0038.png
Figur 4.4
De ansatte i region og kommunes oplevelse af, om
samarbejdet med hen-
holdsvis kommunerne eller regionen under opholdet
på de særlige pladser i
psykiatrien fungerer godt. Procent
Kommuner
24%
45%
14%
2%
15%
Regioner
0%
14%
10%
20%
Meget enig
30%
Enig
57%
40%
Uenig
50%
60%
70%
15%
80%
3%
11%
100%
90%
Meget uenig
Ved ikke
Anm.:
Kilde:
N kommune = 130, N region = 197.
Besvarelse af spørgsmål 2.5 i det kommunale og regionale spørgeskema.
4.3
Udslusning
Det er vigtigt med en veltilrettelagt overgang fra de særlige pladser til et kommunalt eller evt.
privat tilbud, der kan rumme patienterne og fastholde opnået progression. De regionale og
kommunale fagpersoners vurderinger af samarbejdet om udslusning er gengivet i Figur 4.5
nedenfor.
Figur 4.5
De ansatte i region og kommunernes oplevelse af, om
samarbejdet med hen-
holdsvis kommunerne eller regionen om udslusning af borgere fra de sær-
lige pladser i psykiatrien
til tilbud i kommunen fungerer godt. Procent
Kommuner
Regioner
0%
13%
10%
10%
20%
Meget enig
32%
43%
30%
Enig
40%
Uenig
17%
6%
28%
32%
4%
80%
15%
90%
100%
50%
60%
70%
Meget uenig
Ved ikke
Anm.:
Kilde:
N kommune = 130, N region = 197.
Besvarelse af spørgsmål 2.6 i det kommunale og regionale spørgeskema.
En lavere andel af de kommunale og regionale fagpersoner oplever, at deres samarbejde om
udslusning af borgere fra de særlige pladser til et tilbud i kommunen fungerer godt sammen-
lignet med deres oplevelser omkring samarbejdet ved visitation og den løbende opfølgning
under opholdet. Det fremgår af Figur 4.5, at henholdsvis 45 % og 53 % af de kommunale og
regionale fagpersoner har svaret, ”meget enig” eller ”enig” i udsagnet om, at
samarbejdet med
henholdsvis kommunerne eller regionen om udslusning af borgere fra de særlige pladser i psy-
kiatrien til tilbud i kommunen fungerer godt,
mens 23 % af de ansatte i kommunerne og 32 %
af de ansatte i region har svaret, at de er ”uenig” eller ”meget uenig”. Det skal bemærkes, at
næsten hver tredje af de kommunale fagpersoner har svaret ”ved ikke”. Forklaringen på den
højere andel af ”ved ikke”-svar skal formegentlig findes i manglende konkret erfaring hos de
kommunale respondenter med udslusning af borgere fra de særlige pladser. Hvis der tages
38
 §71, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Evalueringsrapport foretaget af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2411674_0039.png
højde for den større andel af ”ved ikke”-svar blandt de kommunale respondenter, ses der dog
stadig en større negativ vurdering af samarbejdet om udslusning af borgere fra de særlige
pladser end ved samarbejdet omkring visitation og under opholdet.
Den generelle mindre positive oplevelse af samarbejdet omkring udslusning af borgere dækker
imidlertid over store regionale forskelle. I Region Nordjylland har 80 % af de kommunale og
74 % af de regionale fagpersoner en positiv oplevelse af samarbejdet omkring udslusning.
Omvendt synes der særligt i Region Sjælland at være udfordringer med samarbejdet. 29 % af
de kommunale og 60 % af de regionale fagpersoner i Region Sjælland svarer, at de er ”uenige”
eller ”meget uenige” i, at samarbejdet omkring udslusning er godt. Respondenter i Region Syd-
danmark er generelt også kritiske over for samarbejdet omkring udslusning – dog ikke lige så
kritiske, som det er tilfældet for respondenterne i Region Sjælland.
Interviewdeltagernes perspektiver på samarbejdet om udslusning varierer en del og afspejler
resultaterne fra spørgeskemaet. Interviewpersoner fra regionerne Sjælland og Syddanmark
forholder sig således en del mere kritisk til samarbejdet om udslusning, sammenlignet med
deltagerne fra de øvrige regioner, og dette er er også afspejlet blandt respondenterne i spør-
geskemaet.
I alle regioner er der afdækket positive perspektiver og eksempler på, at de særlige pladser
kan noget særligt, når forløbet omhandler en borger, der opnår progression, og hvor det er
muligt at finde et relevant tilbud, der matcher borgerens behov efter opholdet.
Det fremstår dog som en generel udfordring af finde tilbud, der kan rumme – de oftest stadig
komplekse – borgere efter opholdet på de særlige pladser. Perspektiverne på samarbejdet om
udslusning er tæt forbundet med oplevelsen af, hvorvidt der i kommunalt regi findes tilstræk-
kelige tilbud til borgerne. Som afspejlet i Figur 4.6 nedenfor oplever en stor andel af de ansatte
i kommune, region og Kriminalforsorgen, at der ikke er et tilstrækkeligt tilbud i kommunalt regi.
Med tilstrækkelige tilbud menes her tilbud, som er finansieret af kommunen, og som kan rumme
borgerne og fastholde en evt. positiv opnået udvikling.
Figur 4.6
De ansatte i kommune, region og Kriminalforsorgens oplevelse af, om
kommu-
nen/kommunerne har tilstrækkelige tilbud
1
til borgerne efter opholdet på
de særlige pladser i psykiatrien.
Procent
12%
21%
33%
47%
30%
16%
4%
Regioner
Uenig
Meget uenig
11%
Kriminalforsorgen
Ved ikke
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
18%
13%
35%
26%
31%
4%
Kommuner
Meget enig
Enig
Anm.:
Note:
Kilde:
N kommune = 130, N region = 197, N Kriminalforsorgen = 27.
Med tilstrækkelige tilbud mener vi private, regionale eller kommunalt forankrede tilbud, som er finansieret af kom-
munen, og som kan rumme borgerne og fastholde evt. positiv udvikling.
Besvarelse af spørgsmål 2.7 i det kommunale og regionale spørgeskema, og spørgsmål 2.2 i spørgeskemaet til
Kriminalforsorgen.
1
39
 §71, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Evalueringsrapport foretaget af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2411674_0040.png
Næsten halvdelen af de kommunale fagpersoner, 78 % af de regionale fagpersoner og 66 %
af de ansatte i Kriminalforsorgen, oplever ikke, at deres kommune/kommunerne har et tilstræk-
keligt tilbud til borgerne efter opholdet på de særlige pladser. Bag gennemsnittene gemmer sig
dog endnu engang store regionale variationer
14
, men også stor variation inden for den enkelte
region. Mest kritiske er fagpersonalet i Region Sjælland, her svarer 57 % af de kommunale
fagpersoner og 93 % af de regionale fagpersoner, at de er ”uenige” eller ”meget uenige” i, at
kommunen/kommunerne har et tilstrækkeligt tilbud. De regionale fagpersoner i Region Midtjyl-
land er også kritiske over for kommunernes tilbud (86 % negative svar), mens der ses en ten-
dens til, at de kommunale respondenter i Region Midtjylland er mindre kritiske over for de til-
bud, de har til rådighed (30 % negative svar). Kommunerne i Region Nordjylland har tilsvarende
en mere positiv vurdering af deres egne tilbuds tilstrækkelighed end det regionale fagpersonale
i regionen. Det omvendte gør sig imidlertid gældende for Region Hovedstaden og Region Syd-
danmark, hvor en større andel af de kommunale fagpersoner har svaret kritisk på kommunens
tilbud end de regionale fagpersoner.
I tråd med spørgeskemaresultatet ser stort set alle interviewpersoner et behov for nye kommu-
nale – eller evt. regionale tilbud – der kan rumme de dårligste borgere. Der gives i den forbin-
delse enkeltstående eksempler på kommuner, der er gået i gang med at etablere sådanne
tilbud, men dette fremstår samtidigt som undtagelser. Fraværet af tilstrækkelige tilbud fremstår
som en gensidig kilde til frustration og en udfordring for at realisere det fulde potentiale af de
særlige pladser med den målgruppe, de anvendes til. For eksempel i Region Sjælland gives i
den forbindelse eksempler på borgere, der havde opnået god progression under opholdet, men
som i længere tid har været strandet på de særlige pladser, hvorved den opnåede progression
er gået tabt.
Udfordringerne i udslusningssamarbejdet leder til et ønske om, at der fremadrettet etableres
tilbud, der kan tage over efter de særlige pladser. Særligt de kommunale interviewdeltagere
ønsker i den forbindelse, at denne type tilbud etableres i et tættere samspil mellem den regio-
nale psykiatri og socialpsykiatrien, end man er vant til. Flere ser også et behov for at være
mere kritisk i forhold til, hvilke borgere der bevilges ophold på de særlige pladser fremadrettet.
Dette perspektiv hænger for de pågældende interviewdeltagere sammen med, at en af del af
de borgere, der de første år har haft ophold på de særlige pladser, fx har manglet motivation
for at indgå i misbrugsbehandling eller haft personlighedsforstyrrelser, som har stået vejen for
at opnå det forventede udbytte af opholdet
15
. Endelig er der også interviewdeltagere, som ef-
terspørger, at man er hurtigere til at iværksætte revurdering og finde et alternativ til de særlige
pladser i de tilfælde, hvor det viser sig, at borgeren ikke profiterer af opholdet.
4.4
Opsamling
De samarbejdsmodeller, der er etableret omkring de særlige pladser, følger formelt og i praksis
det udarbejdede lovgrundlag (1), og der er ikke fundet eksempler på betydende variation mel-
lem regionerne. Samarbejdet i og omkring visitationsforum fremstår velfungerende, og selvom
det er ressourcekrævende, fremstår de tilhørende redskaber (indstillingsskemaer og den sam-
lede plan) relevante og virksomme i forhold til fx målsætning og opfølgning på borgernes pro-
gression. Det er få kommunale fagpersoner, der har opnået rutine i samarbejdet med de sær-
14
Grundet det beskedne antal respondenter fra Kriminalforsorgen er der ikke gennemført analyse på regionsniveau for deres
besvarelser.
15
Jf. også de perspektiver, der er gennemgået i afsnit 3.2.
40
 §71, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Evalueringsrapport foretaget af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
lige pladser, men de få, der har, peger på, at rutiner og redskaber er velfungerende. En for-
bedringsmulighed, der peges på, handler om at mindske overlap mellem den samlede plan og
de øvrige planer, der findes for borgerne i målgruppen for de særlige pladser.
De involverede peger videre på, at:
▪
samarbejdet i visitationsforum er kendetegnet ved en grundig og ligeværdig dialog, hvor
forskellige perspektiver og fagligheder kommer konstruktivt i spil
der over tid er udviklet gode rutiner og fælles forståelse for tolkning af visitationskriterier
og faglig konsensus om de afgørelser, der træffes
samarbejdet i visitationsforum er kendetegnet ved et fleksibelt samarbejde, hvor par-
terne hjælper hinanden med sparring, vejledning og konkrete oplysninger i forhold til at
få lavet indstillinger o.l. korrekt
kommunerne i dag laver gode og grundige indstillinger, der med enkelte undtagelser
giver et godt grundlag for de beslutninger, der træffes i visitationsforum.
▪
▪
▪
Samarbejdet om udslusning fremstår i højere grad som en udfordring, fordi det i en del tilfælde
er svært at finde tilbud, der kan rumme de ofte stadig komplekse borgere efter opholdet på de
særlige pladser. Der nævnes dog også mange eksempler på udslusningsforløb, der har været
forbilledlige, og hvor konstruktionen omkring de særlige pladser har muliggjort en glidende
overgang til det kommunale botilbud. De udfordringer, der er beskrevet om udslusning fra de
særlige pladser, illustrerer for mange interviewdeltagere et stort behov for at udvikle og styrke
omgivelserne til de særlige pladser. Det gælder ikke mindst i socialpsykiatrien, hvor der efter-
spørges ressourcer og kompetencer til at etablere tilbud, der kan rumme borgerne efter ophol-
det på de særlige pladser. Erfaringen er, at de fleste borgere – også selvom der opnås pro-
gression – stadig er komplekse og svære at finde relevante tilbud til, hvilket øger risikoen for,
at de opnåede forbedringer mistes. Dette perspektiv italesættes typisk i relation til den kom-
mende 10-årsplan for psykiatrien, hvor der er et ønske om, at der afsættes ressourcer til tilbud,
der kan rumme de mest komplekse borgere.
For det andet ses et behov for, at erfaringerne fra de særlige pladsers første år anvendes til at
blive mere præcis i forhold til visitationsforums vurdering af, hvilke borgere der bevilges ophold,
samt at der hurtigere iværksættes revurdering med henblik på at finde et alternativ for borgere,
der viser sig ude af stand til at profitere af opholdet.
41
 §71, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Evalueringsrapport foretaget af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
5
Justering af visitationskriterier, indstilling via
behandlingspsykiatrien og ommærkning
I løbet af de første år er der gennemført tre justeringer, som skal understøtte en effektiv an-
vendelse af de særlige pladser. Først blev visitationskriterierne lempet, ligesom der er åbnet
op for, at den regionale behandlingspsykiatri kan indstille borgere til ophold. Siden efteråret
2020 har det desuden været muligt for den enkelte region at ommærke op til 25 % af de særlige
pladser, så disse i stedet bliver en del af almen psykiatrien. Dette kapitel sammenfatter inter-
viewdeltagernes perspektiver på de gennemførte justeringer samt de fremadrettede overvejel-
ser, disse giver anledning til.
5.1
Justering af visitationskriterier
Det blev i foråret 2019 vedtaget at lempe visitationskriterierne (5) på baggrund af udfordringer
med i tilstrækkeligt omfang at visitere borgere til de særlige pladser. Lempelserne trådte i kraft
den 1. april 2019. Herefter kan en borger visiteres til ophold på de særlige pladser i psykiatrien,
hvis borgeren vurderes: 1) at være eller i risiko for at blive til fare for andre og uforudsigelig i
sin adfærd, 2) at have eller må formodes at have en svær psykisk lidelse, og 3) at have særlige
sociale problemer. Disse tre betingelser skal være opfyldt. Derudover skal ét af de tre sidst-
nævnte kriterier i det oprindelige lovforslag være opfyldt (1) borgerens forløb er karakteriseret
af gentagne eller én længerevarende indlæggelse i den regionale psykiatri, 2) opholdet på de
særlige pladser vurderes at have afgørende betydning for at imødekomme behov for behand-
ling, rehabilitering og støtte, eller 3) opholdet vurderes at være egnet til at forhindre skadelig
adfærd, jf. ovenfor). Lempelsen havde til hensigt at sikre, at visitationskriterierne ikke virkede
unødigt begrænsende, og at der i højere grad blev visiteret borgere til de særlige pladser inden
for den relevante målgruppe.
Interviewdeltagerne vurderer generelt, at de justerede visitationskriterier udgør et skridt i den
rigtige retning, fordi især farlighedskriteriet, som det var formuleret, i udgangspunktet var defi-
neret for snævert. Flere lægger dog også vægt på, at den lokale tolkning af visitationskriterierne
allerede havde bevæget sig i retning af de lempelser, der blev meldt ud i foråret 2019, hvorfor
de ikke vurderes at have haft stor betydning i praksis.
Enkelte af de regionale fagpersoner peger på lempelsen om, at kun et af de tre sidste visitati-
onskriterier behøver være opfyldt, som en potentiel udfordring for ønsket om at være præcis i
beslutningen om, hvilke borgere der bevilges ophold. Disse interviewpersoner ønsker derfor et
fortsat fokus på, at alle de tre af de sidste visitationskriterier skal være opfyldt for, at de borgere,
der gives ophold, i videst muligt omfang er motiverede og i stand til at få det ønskede udbytte
af opholdet.
Flere interviewdeltagere efterspørger også, at de hidtidige erfaringer anvendes til at udarbejde
mere præcise vejledninger til at understøtte beslutningerne om, hvilke psykiske lidelser og pa-
tientprofiler der egner sig/ikke egner sig til et ophold på de særlige pladser:
42
 §71, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Evalueringsrapport foretaget af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
Det handler også om, hvordan man tolker dem. For eksempel svær psykisk lidelse.
Skal man være skizofren, eller er det nok at have en personlighedsforstyrrelse eller
dobbeltdiagnose? Man har ikke skrevet diagnostiske kriterier ind i loven. Behand-
lingsmæssigt – det giver mening, at man holder sig til det, givet at der er få pladser.
Når der ikke er så meget psykiatrisk, men primært behov for adfærdskorrigerende
tilgang – det er vi ikke gearet til på de særlige pladser.
(Regional interviewdeltager)
Som indikeret i citatet er der også en oplevelse af, at visitationskriterierne kan tolkes forskelligt,
hvorfor der ses en mulighed for, at arbejdet med vejledninger forankres i et tværgående forum,
som det var tilfældet i forbindelse med opstarten af de særlige pladser.
Blandt interviewdeltagerne – især de kommunale – er der til gengæld stadig en udbredt fru-
stration over kombinationen af målgruppe, visitationskriterier og rammen omkring opholdet på
de særlige pladser, som illustreret i nedenstående citat:
Det største problem for kommunerne er at få borgeren til at give samtykke til ophold
på de særlige pladser. Det er svært med de farligste borgere, for de har ikke den
sygdomserkendelse.
(Kommunal interviewdeltager)
Oplevelsen er for det første, at frivillighedskriteriet indsnævrer den reelle målgruppe markant,
i forhold til, hvor mange borgere der i øvrigt matcher visitationskriterierne, hvorfor en stor del
af de borgere, kommunerne havde håbet at få hjælp til, ikke er omfattet af de særlige pladser.
Oplevelsen er samtidig, at det er for svært at få de udadreagerende og farlige borgere indlagt
i den almindelige psykiatri, samt at opholdene her er for korte.
Flere peger i den forbindelse på, at snitfladen mellem de særlige pladser og den almene psy-
kiatri er uklar, og der efterlyses adgang til tilbud, der minder om de særlige pladser, men som
er en del af den almene psykiatri. Enkelte peger i den forbindelse også på, at de ville fore-
trække, at de særlige pladser fremadrettet entydigt blev gjort til en del af den almene psykiatri,
samtidig med at ansvaret for finansiering entydigt blev placeret i regionen.
5.2
Indstilling via behandlingspsykiatrien
De regionale interviewpersoner er glade for henvisningsmuligheden, der ses som en god måde
at opspore og motivere borgere i målgruppen for de særlige pladser på. Argumentet er, at man
ofte har borgere, som er færdigbehandlede, men som stadig er udadreagerende, misbrugende
og svære at rumme for kommunerne, hvormed der er stor risiko for fejlslagne indsatser i kom-
munen og dermed risiko for gentagne indlæggelser. For disse borgere vurderes de særlige
pladser at udgøre et relevant tilbud, idet de tilknyttede kompetencer og de langvarige indlæg-
gelsesforløb egner sig godt til at stabilisere borgerne og arbejde med at skabe forudsætninger
for en god udslusning. De regionale interviewpersoner oplever også, at der generelt bliver taget
godt imod de regionale indstillinger blandt kommunerne, og at der kun har været enkelte til-
fælde, hvor borgerens handlingskommune ikke har ønsket at imødekomme forslaget om ind-
stilling. Det tolkes som udtryk for, at indstillingerne opleves som relevante og som en god ar-
bejdsgang, hvor regionen hjælper kommunerne med at få de særlige pladser taget i brug efter
hensigten, hvormed også tomgangsbetalingen for ubrugte pladser reduceres.
Det er langt fra alle kommunale interviewdeltagere, der har konkrete erfaringer med borgere,
der er indstillet via behandlingspsykiatrien, men de, der har vurderet og indstillet borgere til
ophold, har været relevante. Det fremgår videre, at det for kommunerne er meget vigtigt, at
43
 §71, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Evalueringsrapport foretaget af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2411674_0044.png
psykiatrien prioriterer en forudgående dialog med borgerens hjemkommune, inden en borger
indstilles til visitationsforum. Der nævnes i den forbindelse eksempler på, at dette ikke er sket,
hvormed kommunerne oplever at blive sat i en svær position – fordi borgeren er blevet stillet
et meget dyrt tilbud i udsigt, som skal betales af kommunen. I de tilfælde, der nævnes til inter-
views, har dette resulteret i, at kommunen ikke har godkendt opholdet, hvilket opleves som et
meget uhensigtsmæssigt forløb for den involverede borger.
En forudgående dialog med kommunerne for forventningsafstemning i forhold til, hvorvidt det
er relevant at indstille en given borger til de særlige pladser, udgør også et vigtigt opmærksom-
hedspunkt for de regionale interviewdeltagere. Det fremgår i den forbindelse også, at det udgør
et opmærksomhedspunkt for de særlige pladsers samarbede med almen psykiatrien fremad-
rettet.
Især på det strategiske niveau i kommunerne er der en generel opmærksomhed på, om den
nye henvisningsmulighed udgør en glidebane i retning af utilsigtet opgaveglidning, hvor kom-
munerne ender med at finansiere udslusningspladser, som i en kommunal optik burde være
en del af de regionale tilbud. Mange ser i den optik muligheden for henvisning via behandlings-
psykiatrien som en risiko for, at de særlige pladser er ved at udvikle sig til en kommunalt finan-
sieret bufferkapacitet for behandlingspsykiatrien.
Den nye praksis med indstillinger fra behandlingspsykiatrien ses også som en illustration af det
ulige forhold mellem psykiatrien og kommunerne, fordi det er psykiatrien, der beslutter, hvornår
en borger er færdigbehandlet. Oplevelsen er derfor, at kommunerne stilles i en situation, hvor
de er tvunget til at sige ja til et ophold på de særlige pladser, fordi psykiatrien i de tilfælde, hvor
kommunen ikke kan stille med et tilbud til borgeren, vil opkræve færdigbehandlingstakst sam-
tidig med, at kommunen risikerer at betale tomgangstakst til de særlige pladser. Set i det per-
spektiv er vurderingen derfor, at de særlige pladser i et vist omfang anvendes som følge af den
valgte finansieringsmodel, hvor kommunerne er tvunget til at betale for tilbuddet, uagtet om det
anvendes eller ej, end fordi der er tale om et relevant tilbud, der efterspørges af kommunerne.
5.3
Ommærkning af pladser
I økonomiaftalerne med KL og Danske Regioner for 2021 er det aftalt at indføre en model for
bedre udnyttelse af de særlige pladser (13,14). Modellen giver regionerne mulighed for at om-
mærke op til 25 % af de særlige pladser til brug i den almindelige psykiatri efter dialog med
kommunerne i regionen, hvis regionerne har ledig kapacitet (15). Den kommunale betaling
bortfalder for ommærkede pladser, der i stedet finansieres af regionerne som en del af den
almindelige psykiatri. Modellen trådte i kraft den 1. september 2020, og som gengivet i Tabel
5.1 nedenfor var det på tidspunktet for evalueringens dataindsamling tre regioner, der havde
taget muligheden for ommærkning i anvendelse. Det skal dog bemærkes, at både Region Sjæl-
land og Region Hovedstaden aktuelt kørte med hhv. 7 og 11 færre pladser end forudsat på
tidspunktet for dataindsamlingen.
Tabel 5.1
Regionernes anvendelse af antal ommærkede pladser
Hovedstaden
Maksimale antal pladser
Ommærkede pladser
Note:
Sjælland
6
0
Syddanmark
8
3
Midtjylland
8
8
Nordjylland
4
4
11
5
Region Hovedstaden åbner i løbet 2021 de sidste særlige pladser og har i den forbindelse aftalt med kommunerne
at ommærke 5 pladser. De særlige pladser i regionen vil fremover bestå af tre afsnit med 14 pladser hver.
Region Sjællands ene afdeling med 7 særlige pladser var lukket pga. sikkerhedsmæssige hensyn i efteråret 2020.
44
 §71, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Evalueringsrapport foretaget af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
Muligheden for ommærkning vurderes relevant på tværs af interview i det omfang, alternativet
er ubenyttede pladser. Derved er der også især taget positivt imod muligheden blandt kommu-
nerne på det strategiske niveau, hvor der også italesættes et ønske om, at flere – eller evt. alle
de særlige pladser – fremadrettet ommærkes til at høre hjemme i almen psykiatrien.
De regionale interviewdeltagere, som har erfaring med ommærkede pladser, peger på, at det
er vigtigt, at også borgerne på de ommærkede pladser er egnede til at være på de særlige
pladser, og herunder at de ikke har en adfærd, der gør de øvrige borgere utrygge. Dette er
derfor et opmærksomhedspunkt i samarbejdet med almen psykiatrien. På samme måde rejses
et opmærksomhedspunkt – fx i Region Nordjylland – om, at der er en nedre grænse for, hvor
få særlige pladser der kan være på et afsnit, hvis det samtidigt skal være muligt at opretholde
et tværfagligt miljø og et udbud af behandlings- og aktivitetstilbud, der lever op til loven om de
særlige pladser.
5.4
Opsamling
I lyset af de vanskeligheder, der har været med at udnytte kapaciteten på de særlige pladser,
vurderes de gennemførte justeringer generelt som relevante skridt i den rigtige retning. Især
justeringen af farlighedskriteriet fremstår som relevant – og i tråd med den faktiske praksis, der
i et vist omfang allerede var etableret i de enkelte visitationsfora.
Det fremgår dog også, at justeringerne ikke i sig selv ses som en tilstrækkelig løsning på van-
skelighederne med at udnytte kapaciteten på de særlige pladser. Der fremstår i forlængelse
heraf nedenstående opmærksomhedspunkter i relation de enkelte justeringer:
▪
Fra kommunal side efterspørges en mere grundlæggende ændring i visitationskriteri-
erne, der gør det nemmere for kommunerne at udnytte de særlige pladser – eller alter-
nativt, at antallet af pladser omfattet af den kommunale forpligtelse til finansiering redu-
ceres markant.
Ved indstilling fra behandlingspsykiatrien er det vigtigt for kommunerne, at de særlige
pladser ikke udvikler sig til en kommunalt finansieret bufferkapacitet for psykiatrien.
Samtidig er det helt centralt for kommunerne, at der i alle tilfælde er en forudgående
dialog og forventningsafstemning om de borgere, der overvejes indstillet via behand-
lingspsykiatrien.
Ved konvertering af særlige pladser til almen psykiatriske pladser er det vigtigt, at de
indstillede borgere ikke har diagnoser/adfærd, der gør de øvrige borgere utrygge.
▪
▪
45
 §71, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Evalueringsrapport foretaget af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2411674_0046.png
6
Oplevede resultater
Dette kapitel præsenterer den oplevede relevans og det oplevede udbytte af de særlige pladser
i de fem regioner. Kapitlet tager primært afsæt i besvarelserne fra spørgeskemaundersøgel-
serne blandt de regionale og kommunale fagpersoner, samt ansatte i Kriminalforsorgen, men
der inddrages også betragtninger fra interviewundersøgelsen.
6.1
Oplevet relevans og tilbud om helhedsorienteret behandling
Langt hovedparten af de ansatte, som har besvaret spørgeskemaet, oplever, at de særlige
pladser i psykiatrien er et relevant tilbud, jf. Figur 6.1. Relevant tilbud betyder i denne sammen-
hæng, at tilbuddet kan rumme borgerne og hjælpe dem. Ingen af respondenter fra Kriminalfor-
sorgen er kritiske over for relevansen af de særlige pladser, mens 9 % af de regionale og 15 %
af de kommunale fagpersoner er kritiske. Blandt de kommunale fagpersoner ses der en ten-
dens til, at der er færrest kritiske respondenterne i Region Midtjylland og Region Nordjylland.
Figur 6.1
De ansatte i regioner, kommuner og Kriminalforsorgens oplevelse af,
om
de særlige pladser i psykiatrien er et relevant tilbud
1
for udsatte borgere,
som er (eller er i risiko for at blive) til fare for andre og har (eller formodes at
have) en svær psykisk lidelse kombineret med særlige sociale problemer, fx
misbrug. Procent
5%
4%
11%
2% 3%
6%
32%
45%
63%
7%
100%
80%
60%
40%
20%
0%
58%
35%
Kommuner
Meget enig
Regioner
Uenig
Meget uenig
30%
Kriminalforsorgen
Ved ikke
Enig
Anm.:
Note:
Kilde:
1’
Med
N kommune = 131, N region = 197, N Kriminalforsorgen = 27.
et relevant tilbud mener vi et tilbud, som kan rumme borgerne og hjælpe dem.
Besvarelse af spørgsmål 2.1 i det kommunale og regionale spørgeskema.
De fleste af de regionale fagpersoner oplever, at de særlige pladser lykkes med at tilbyde en
helhedsorienteret tilgang til borgerne (78 % positive svar), mens det tilsvarende kun er 55 %
af de kommunale fagpersoner, der oplever dette, jf. Figur 6.2. Region Midtjylland og Region
Nordjylland skiller sig begge ud ved at have en høj andel af både kommunale og regionale
fagpersoner, som oplever, at de særlige pladser er lykkedes. I Region Midtjylland har 80 % af
de kommunale fagpersoner og 100 % af de regionale fagpersoner svaret, at de er ”meget enig”
eller ”enig” i udsagnet om, at
de særlige pladser i psykiatrien lykkes med at tilbyde en helheds-
orienteret tilgang til borgeren, som rummer både psykiatrisk behandling, en socialfaglig/reha-
biliterende indsats og misbrugsbehandling.
Tilsvarende har 87 % af de kommunale fagperso-
ner og 92 % af de regionale fagpersoner fra Region Nordjylland svaret positivt på spørgsmålet.
46
 §71, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Evalueringsrapport foretaget af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2411674_0047.png
Figur 6.2
De regionalt og kommunalt ansattes oplevelse af, om de
særlige pladser i psy-
kiatrien lykkes med at tilbyde en helhedsorienteret tilgang til borgeren,
som rummer både psykiatrisk behandling, en socialfaglig/rehabiliterende indsats
og misbrugsbehandling. Procent
16%
5%
24%
55%
40%
23%
Regioner
Enig
Uenig
Meget uenig
Ved ikke
10%
3%
9%
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
15%
Kommuner
Meget enig
Anm.:
Kilde:
N kommune = 131, N region = 197.
Besvarelse af spørgsmål 2.3 i det kommunale og regionale spørgeskema.
6.2
Oplevet udbytte under opholdet
Figur 6.3 viser de kommunalt, regionalt og Kriminalforsorgens ansattes oplevelse af udbytte
for borgerne under opholdet på de særlige pladser med afsæt i de opstillede succeskriterier
samt et spørgsmål, om hvorvidt der rejses sigtelser for kriminalitet mod borgerne, som er tilføjet
spørgeskemaet til Kriminalforsorgen.
Det fremgår af figuren, at der er variation respondentgrupperne imellem det oplevede udbytte,
og at der er en tendens til, at ansatte i region og Kriminalforsorgen vurderer udbyttet mere
positivt end de kommunalt ansatte. Med denne variation in mente er der på tværs af de tre
respondentgrupper flest, der oplever et positivt udbytte af de særlige pladser i forhold til at
stabilisere borgerens psykiske lidelse under opholdet (63-88 % positive svar), mens andelen,
som oplever et positivt udbytte i forhold farlighed er en smule lavere (57-79 % positive svar).
Evnen til at mestre hverdagen (45-79 % positive svar) vurderes lidt lavere, mens færrest vur-
derer, at de særlige pladser har et positivt udbytte på borgernes misbrugsproblemer under
opholdet (46-63 % positive svar). Endvidere oplever de regionalt ansatte et udbytte i forhold til
brugen af tvang, 83 % har således svaret, at de er ”meget enig” eller ”enig” i,
at der anvendes
ikke eller kun sjældent tvang over for borgerne.
Det skal bemærkes, at spørgsmålet om tvang
kun er stillet til de regionale fagpersoner.
47
 §71, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Evalueringsrapport foretaget af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2411674_0048.png
Figur 6.3
De kommunalt, regionalt og Kriminalforsorgens ansattes oplevelse af udbytte for
borgerne under opholdet på de særlige pladser. Procent
Anm.:
Kilde:
N kommune = 130, N region = 197, N Kriminalforsorgen = 27.
Besvarelse af spørgsmål 3.1, 3.2, 3.3 og 3.4 i det kommunale, regionale og Kriminalforsorgens spørgeskema(et),
samt spg. 3.5 i det regionale spørgeskema.
Særligt er der en høj andel af de ansatte i region og Kriminalforsorgen, som oplever, at de
særlige pladser i psykiatrien bidrager til at stabilisere borgerens psykiske lidelse under ophol-
det. I begge grupper har 88 % af de ansatte svaret, at de er ”meget enig” eller ”enig” i udsagnet
om, at
de særlige pladser i psykiatrien bidrager til at stabilisere borgernes psykiske lidelse
under opholdet,
mod 63 % af de ansatte i kommune. De regionalt ansatte har endvidere en
positiv oplevelse af de særlige pladsers betydning for borgernes farlighed under indlæggelse
og evne til at mestre hverdagen. 79 % af de ansatte i regionen har svaret, at de er ”meget enig”
eller ”enig” i udsagnene om, at de særlige pladser i psykiatrien henholdsvis
bidrager til at re-
ducere borgernes farlighed under opholdet og forbedrer borgernes evne til at mestre hverda-
gen.
Et flertal af de ansatte i kommune og Kriminalforsorgen har også svaret positivt på spørgsmålet
om, at de særlige pladser bidrager til at reducere borgerens farlighed under opholdet (kom-
mune 57 % og Kriminalforsorgen 63 % positive svar). En lavere andel af de ansatte i kommu-
nerne svaret positivt på, at de særlige pladser bidrager til forbedring af borgerens evne til at
mestre hverdagen (45 % positive svar). Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at mellem
hver fjerde og femte af de ansatte i kommune og Kriminalforsorgen ikke har vurderet sig i stand
til at besvare spørgsmålene om farlighed og evnen til at mestre hverdagen, og dermed svaret
48
 §71, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Evalueringsrapport foretaget af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
”ved ikke”. Modsat de regionale fagpersoner er de ansatte i kommune og Kriminalforsorgen
ikke tæt på borgeren under opholdet, hvilket kan forklare, at de i større grad har haft svært ved
at svare på spørgsmålet.
Lidt over halvdelen af de ansatte på de særlige pladser og i Kriminalforsorgen oplever, at de
særlige pladser har positiv indvirkning på borgerens misbrugsproblemer under opholdet (63 %
positive svar), mens det er 46 % blandt de kommunale fagpersoner. Det skal endnu engang
bemærkes, at hver femte respondent fra kommunerne og lidt under hver syvende respondent
fra Kriminalforsorgen ikke har vurderet sig i stand til at besvare spørgsmålet. Endnu engang
kan den højere andel af ”ved ikke”-svar i de to faggrupper forklares ved, at de ikke er så tæt
på borgeren under opholdet.
De ansatte i Kriminalforsorgen er yderligere blevet spurgt til forekomsten af rejste sigtelser for
kriminalitet mod borgere under deres ophold på de særlige pladser. Det fremgår i den forbin-
delse, at der er en lidt blandet oplevelse heraf blandt respondenterne, cirka 1/3 har henholdsvis
svaret meget enig/enig, uenig/meget uenig eller ved ikke til udsagnet
der bliver ikke eller kun
sjælden rejst sigtelser for kriminalitet mod borgerne under deres ophold på de særlige pladser.
Regionale forskelle (se evt. bilagsrapport for grafisk fremstilling)
Hvis vi kigger på tværs af regionerne ses en tendens til, at en højere andel af de kommunale
og regionale fagpersoner i Region Midtjylland og Region Nordjylland vurderer et positivt resul-
tat af de særlige pladser på borgerens psykiske lidelser, misbrugsproblemer og farlighed end i
de tre øvrige regioner (7). I forhold til evnen til at mestre hverdagen er der også en højere andel
af de kommunale medarbejdere i regionerne Midtjylland og Nordjylland, der oplever et positivt
udbytte af de særlige pladser, sammenlignet med de tre andre regioner, mens der ikke i samme
grad synes at være forskel i de regionalt ansattes oplevelse her af. Endelig gælder det i forhold
til spørgsmålet om anvendelse af tvang, at respondenterne fra Region Nordjylland forholder
sig mere positivt, sammenlignet med respondenterne fra de øvrige regioner.
6.3
Oplevet udbytte efter opholdet
Figur 6.4 viser de ansatte i kommune og Kriminalforsorgens oplevelse af borgernes udbytte
efter opholdet på de særlige pladser i psykiatrien.
49
 §71, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Evalueringsrapport foretaget af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2411674_0050.png
Figur 6.4
Ansatte i kommune og Kriminalforsorgens oplevelse af udbytte for borgerne ef-
ter opholdet på de særlige pladser. Procent
Anm.:
Kilde:
N kommune = 89, N Kriminalforsorgen = 23.
Besvarelse af spørgsmål 3.5, 3.6, 3.7, 3.8 og 3.9 i det kommunale og Kriminalforsorgens spørgeskema(et), samt
spg. 3.10 i det kommunale spørgeskema.
Selvom spørgsmålene kun er stillet til ansatte, som har været involveret i sager, hvor borgeren
har afsluttet deres ophold på de særlige pladser i psykiatrien, er der relativt mange, der har
haft svært ved at svare på spørgsmålene. Det gælder særligt, at 70 % af de ansatte i Kriminal-
forsorgen har svaret ’ved ikke’ på spørgsmålet om antallet af sigtelser, mens 46 % af de kom-
munale fagpersoner har svaret ”ved ikke” til spørgsmålet om magtanvendelse. Andelen af ’ved
ikke’-svar hænger formentlig sammen med, at det endnu er relativt få borgere, der har gen-
nemført ophold og haft et længerevarende efterforløb, samt at de fagpersoner, der er involveret
under opholdet, ofte ikke er de samme, som følger borgeren efterfølgende.
50
 §71, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Evalueringsrapport foretaget af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
Med disse forhold in mente fremgår, at de kommunale fagpersoners oplevelse af borgernes
udbytte efter opholdet i forhold til funktionsniveau og stabilisering af psykiske lidelse, fordeler
sig nogenlunde ligeligt i andelen positive og negative svar. Det fremgår videre, at næsten halv-
delen af de kommunalt ansatte oplever, at borgerens farlighed er reduceret efter opholdet,
mens der ikke findes en tilsvarende positiv vurdering af de opnåede resultater på borgerens
misbrugsproblemer og evne til at mestre hverdagen. 52 % af de kommunale respondenter har
således svaret, at de er uenig/meget uenig i udsagnet om, at
borgernes misbrugsproblemer er
mindsket efter opholdet på de særlige pladser i psykiatrien, dvs. at borgeren enten har mindre
misbrug eller håndterer deres misbrug på en mere hensigtsmæssig måde,
mens der tilsva-
rende er 43 %, som har svaret negativt på spørgsmålet om at mestre hverdagen efter opholdet.
Blandt de ansatte i Kriminalforsorgen er der en størst andel, som oplever et positivt udbytte af
opholdet på borgerens psykiske lidelse (39 % positive svar), 30 % oplever et positivt udbytte i
forhold til borgerens farlighed og 26 % et positivt udbytte i forhold til misbrugsproblemer.
De oplevede resultater efter forløbet flugter således i høj grad med de opmærksomhedspunkter
vedrørende misbrug, og at borgerne stadig har komplekse hjælpebehov efter opholdet på de
særlige pladser, jf. afsnit 4.3.
Regionale forskelle (se evt. bilagsrapport for grafisk fremstilling)
Hvis vi kigger på tværs af regionerne, ses i tråd med oplevelsen af udbyttet under opholdet en
tendens til, at en højere andel af de kommunale fagpersoner i Region Midtjylland og Region
Nordjylland vurderer et positivt resultat af de særlige pladser på borgerens psykiske lidelser,
misbrugsproblemer, farlighed og brugen af magtanvendelse end i de tre øvrige regioner (7). I
forhold til funktionsniveau skiller kommunerne i Region Syddanmark sig ud ved, at det kun er
11 % af dem, som efterfølgende oplever en positiv effekt af opholdet herpå, mod 34 % af
respondenterne i Region Hovedstaden og 50-61 % af respondenterne i regionerne Sjælland,
Midtjylland og Nordjylland. Tilsvarende er der også en lavere andel af positive svar i forhold til
evnen til at mestre hverdagen i Region Syddanmark (16 % positive svar), mod 28-34 % i regi-
onerne Hovedstaden, Sjælland og Midtjylland, samt 46 % i Region Nordjylland.
6.4
Resultater fra interviews
Interviewdeltagernes perspektiver på de oplevede resultater under og efter borgernes ophold
på de særlige pladser matcher overordnet tendenserne i spørgeskemaet. Den mest udbredte
vurdering er således, at de særlige pladser udgør et relevant og virksomt tilbud til de borgere,
der gennemfører opholdet. De positive vurderinger hænger for manges vedkommende også
sammen med en vurdering af, at der i udgangspunktet mangler helhedsorienterede tilbud, der
er i stand til at rumme målgruppen for de særlige pladser.
Som i spørgeskemaet er der en tendens til, at interviewdeltagerne fra regionerne Midtjylland
og Nordjylland forholder sig mere positivt til udbyttet end deltagerne fra de tre øvrige regioner.
Den mere positive vurdering af udbyttet i de to regioner ser ud til at hænge sammen med en
oplevelse af, at de særlige pladser lykkes bedre med håndtere misbrug på og omkring de sær-
lige pladser, samt der ikke opleves lige så store problemer i forhold til at finde tilbud til borgerne
efter opholdet.
Som årsager til de opnåede resultater – og elementer, der positivt kendetegner de særlige
pladser – fremhæves for det første muligheden for at tilbyde et langvarigt og helhedsorienteret
forløb, hvor der er tid til, at borgeren kan lande, blive tryg og selv få en erkendelse og motivation
51
 §71, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Evalueringsrapport foretaget af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
for at udvikle sig. For det andet fremhæves det som en styrke, når opholdet på de særlige
pladser giver mulighed for at give borgeren en periode uden misbrug, hvormed det bliver lettere
at udrede og behandle de psykiatriske lidelser korrekt. For det tredje lægger flere kommunale
interviewdeltagere også vægt på, at de særlige pladser har en god normering og et tværfagligt
personale med stærke faglige kompetencer.
Der er samtidig en generel opmærksomhed på, at de succeskriterier og forløbstider på 3-6
måneder, der i udgangspunktet var opstillet for de særlige pladser, var urealistiske i forhold til
målgruppens kompleksitet. Derfor har de fleste også en accept af, at den gennemsnitlige op-
holdstid for de borgere, der gennemfører forløbet, er væsentligt længere, end der i udgangs-
punktet er lagt op til. De fleste har også en accept af, at borgerne stadig er komplekse efter et
vellykket ophold på de særlige pladser, men som uddybet nedenfor, udgør gensidig forvent-
ningsafstemning om målsætning og forventet progression et fremadrettet opmærksomheds-
punkt.
Fremadrettede opmærksomhedspunkter
De kritiske perspektiver på borgernes udbytte af de særlige pladser italesættes særligt i regio-
nerne Hovedstaden, Sjælland og Syddanmark og knytter sig til oplevelser af at:
▪
der er for meget misbrug på de særlige pladser, og at det mindsker udbyttet af opholdet.
Det nævnes i den forbindelse, at nogle borgere er blevet mere misbrugende under op-
holdet, mens andre har måttet afbryde opholdet, fordi der var for meget misbrug og uro.
opstarten af opholdet og relationsdannelsen til borgerne i nogle tilfælde tager for lang
tid, ligesom arbejdet med misbrugsbehandling ikke lykkes i den grad, der forventes.
borgerne, selvom opholdene er lange, ikke opnår den forventede progression, hvorfor
det stadig er svært at finde tilbud, der kan rumme borgerne efter endt ophold.
▪
▪
Det fremgår generelt, at de regionale interviewdeltagere også har håndtering af misbrug og
misbrugsbehandling som vigtige opmærksomhedspunkter. Som beskrevet i afsnit 3.2 er der
også i regionerne Hovedstaden, Sjælland og Syddanmark igangsat en bevægelse væk fra den
’åbne botilbudstilgang’ i retning af de mere lukkede løsninger, der er valgt i regionerne Midtjyl-
land og Nordjylland. De regionale interviewdeltagere efterspørger dog også en bedre forvent-
ningsafstemning med kommunerne i forhold til: 1) hvilke målsætninger der er realistiske, samt
2) hvor lang tid det tager at opnå progression for de typisk meget komplekse og skadede bor-
gere, der indskrives på de særlige pladser, som opsummeret nedenfor:
▪
Blive bedre til at opstille realistiske delmål og se nuanceret på de fremskridt, borgerne
gør. Oplevelsen er i den forbindelse, at det især er i forhold til farlighed og udadreage-
rende adfærd, der – også for de komplekse og meget misbrugende borgere – opnås
progression under opholdet.
Afstemme realistiske forventninger til længden af opholdet med hjemkommunen, samt
at der fra starten er fokus på at tænke i udslusning, og hvilke tilbud der kan være egnede
til at rumme borgerne efter endt ophold.
Være mere præcis i visitationsforum og sortere borgere fra i de tilfælde, hvor det vurde-
res, at de særlige pladser vil have svært ved at skabe titrækkelig progression, jf. også
de opmærksomhedspunkter relateret til målgrupper, der tidligere er gennemgået i afsnit
3.2.
▪
▪
52
 §71, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Evalueringsrapport foretaget af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
6.5
Opsamling
Alt i alt viser dette afsnit, at de ansatte, som har besvaret spørgeskemaet, i overvejende grad
har en positiv oplevelse af de særlige pladser i forhold til relevans og tilstrækkelighed. Hoved-
parten af de ansatte oplever således, at de særlige pladser i psykiatrien er et relevant tilbud
(kommune: 80 %, region: 90 % og Kriminalforsorgen: 93 %), og de fleste oplever også, at de
er lykkedes med at tilbyde en helhedsorienteret tilgang til borgeren (kommune: 55 % og region:
78 %).
I forhold til det oplevede udbytte under opholdet ses der er en tendens til, at ansatte i region
og Kriminalforsorgen vurderer udbyttet mere positivt end de kommunalt ansatte. Med denne
variation in mente synes der på tværs af de tre respondentgrupper at være flest, der oplever
et positivt udbytte af de særlige pladser i forhold til at stabilisere borgerens psykiske lidelse
under opholdet (63-89 % positive svar), mens andelen, som oplever et positivt udbytte i forhold
til farlighed (67-79 % positive svar) og evnen til at mestre hverdagen (45-79 % positive svar),
er lidt lavere. Færrest vurderer, at de særlige pladser har et positivt udbytte på borgernes mis-
brugsproblemer under opholdet (46-63 % positive svar). Endvidere oplever de regionalt ansatte
et udbytte i forhold til brugen af tvang (83 % positive svar).
Interviewdeltagernes perspektiver på de oplevede resultater under borgernes ophold på de
særlige pladser matcher overordnet tendenserne i spørgeskemaet. Den mest udbredte vurde-
ring er således, at de særlige pladser udgør et relevant og virksomt tilbud til de borgere, der
gennemfører opholdet. De positive vurderinger hænger for manges vedkommende også sam-
men med en vurdering af, at der i udgangspunktet mangler helhedsorienterede tilbud, der er i
stand til at rumme målgruppen for de særlige pladser.
I forhold til de kommunale fagpersoners oplevelse af borgernes udbytte efter opholdet ses en
nogenlunde ligelig andel af positive og negative svar i forhold til funktionsniveau og stabilisering
af psykiske lidelse. Det fremgår videre, at næsten halvdelen af de kommunalt ansatte oplever,
at borgerens farlighed er reduceret efter opholdet, mens der ikke findes en tilsvarende positiv
vurdering af de opnåede resultater på borgerens misbrugsproblemer og evne til at mestre hver-
dagen. Blandt de ansatte i Kriminalforsorgen er der flest, som oplever et positivt udbytte af
opholdet på borgerens psykiske lidelse (39 % positive svar), og færrest, som oplever et positivt
udbytte i forhold til misbrugsproblemer (26 % positive svar). Det skal i denne sammenhæng
bemærkes, at en relativt stor andel af de ansatte i kommune og Kriminalforsorgen synes at
have svært ved at vurdere borgernes udbytte efter opholdet og har svaret ’ved ikke’. Andelen
af ’ved ikke’-svar hænger formentlig sammen med, at det endnu er relativt få borgere, der har
gennemført ophold og haft et længerevarende efterforløb, samt at de fagpersoner, der er in-
volveret under opholdet, ofte ikke er de samme, som følger borgeren efterfølgende.
På tværs af spørgeskemabesvarelserne og interviewene er der en tendens til, at interviewdel-
tagerne fra regionerne Midtjylland og Nordjylland forholder sig mere positivt til udbyttet under
og efter opholdet end deltagerne fra de tre øvrige regioner. Begrundelserne for dette handler
jf. de gennemførte interview primært om evnen til håndtering af misbrug på og omkring de
særlige pladser, samt i hvilken grad det lykkes at finde relevante kommunale tilbud efter endt
ophold.
Det fremgår af interviewene, at der især i kommunerne er en vis frustration over den manglende
viden om de langsigtede resultater, samt en bekymring for, om der kun opnås små og kortva-
rige forbedringer for de borgere, der gennemgår et fuldt forløb.
53
 §71, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Evalueringsrapport foretaget af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
7
Borgeres og pårørendes erfaringer med de
særlige pladser
Dette kapitel præsenterer resultaterne af VIVEs interviewundersøgelse med borgere og pårø-
rende om deres perspektiver på de særlige pladser. Kapitlet er udarbejdet på baggrund af syv
interviews og oplysninger fra ni borgere, der har udfyldt et skema udarbejdet med afsæt i VIVEs
interviewguide.
Borgerundersøgelsen omhandler målgruppens erfaringer med opholdet på de særlige pladser,
herunder deres vurdering af fordele og ulemper ved opholdet samt deres oplevede udbytte. I
det følgende beskriver vi de resultater, som borgerne selv fremhæver som vigtige, og som går
på tværs af interviewene. Beskrivelsen afspejler dermed det, som der er bred enighed om i det
begrænsede materiale.
Borgernes input reflekterer de forhold og indsatser, som tilbydes på de særlige pladser, men
det er ikke alle indsatser, der fylder lige meget. I det følgende beskrives de forhold og indsatser,
som fra borgernes perspektiv er en fordel ved de særlige pladser frem for andre tilbud i psyki-
atrien samt en enkel ulempe.
7.1
Det langvarige ophold
Muligheden for et længerevarende ophold fremhæves i både interviewene og de tilsendte ske-
maer som særligt positive og afgørende for borgernes udbytte af opholdet. Mange af borgerne
kommer til de særlige pladser fra en ustabil situation med mange indlæggelser, kaotiske rela-
tioner, evt. kriminalitet og misbrug. De har ofte boet flere steder, og nogle har haft perioder
med hjemløshed. Adspurgt fortæller borgerne, at de havde begrænset viden om de særlige
pladser før opholdet, men at de hæftede sig ved, at man kan være indlagt i længere tid, og at
de samtidigt gerne ville væk fra den situation, de stod i.
Jeg vidste ikke så meget. Ikke andet, end man kunne være der i lang tid. Jeg havde
læst lidt om det og fik lidt at vide af psykiateren, da jeg var indlagt. Hørte også lidt
fra kommunen. Jeg ville gerne, for jeg var træt af mit bosted, og jeg kunne ikke helt
være der. Jeg var også træt af at ryge ind og ud af lukket afdeling. Jeg ville væk fra
alt det.
(Borger 2)
Flere af borgerne fremhæver varigheden som det, der adskiller de særlige pladser fra psyki-
atrien generelt. De finder, at behandlingen og de øvrige aktiviteter på de særlige pladser ligner
indsatserne i psykiatrien generelt, men det, at der er god tid til rådighed, gør en forskel. Ophol-
det på de særlige pladser giver en kærkommen mulighed for at få en rolig periode med støtte
og mulighed for at overveje sin situation og fremtidsmuligheder.
Det er jo psykiatrisk (…), så behandlingen var stort set den samme, men det var
bare over længere tid. Man havde bedre tid til at arbejde med tingene.
(Borger 4)
Nogle af borgerne ser opholdet som en forudsætning for, at de kan ændre deres vaner og
vilkår, fx omkring stofmisbrug og boligforhold, og opnå en bedre tilværelse efterfølgende. For
borgere, der er meget syge og/eller misbrugende, er det ikke nødvendigvis en forbedring af
tilværelsen, der er ambitionen. For dem er opholdet på de særlige pladser i højere grad en
54
 §71, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Evalueringsrapport foretaget af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
periode, hvor de kan slippe for angsten ved at være alene og kan være trygge, fordi der er
ressourcer til at tage hånd om dem og deres behov.
Uanset borgernes konkrete situation og behov bliver der i interviewene og i skemaerne lagt
vægt på, at længden af opholdet opleves som en stor fordel for borgerne.
7.2
Relationer: Aldrig at være alene
Et andet tværgående tema i datamaterialet er betydningen af de relationer, som borgerne kan
indgå i på de særlige pladser. Det er primært relationen til personalet, der er vigtig, men andre
medindlagte har også betydning i den dagligdag, som borgerne bliver en del af under deres
ophold.
Når borgerne er indlagt over en længere periode, er der mulighed for, at de kan lære personalet
på de særlige pladser at kende. Borgerne peger på, at relationerne til og samarbejdet med
personalet er en forudsætning for at kunne stabilisere deres psykiske sygdom, få gode strate-
gier til at klare hverdagen og få bedre styr på et evt. stofmisbrug. Borgerne nævner fx, at man
altid kan få hjælp, når man har brug for det. En af borgerne fortæller:
Her er man aldrig overladt til sig. Hvis du har brug for en snak, så er der altid nogen.
Jeg blev positivt overrasket. De tager sig tid til at observere og lære dig at kende,
før de stempler dig. Mine papirer er ikke for gode. Jeg har (…) været ude i en masse
lort. Men de møder mig, hvor jeg er, og danner deres eget billede. (…) Man er aldrig
overladt til sig selv. Når du brænder inde med dine egne tanker, og det bliver uover-
skueligt, så er der nogen, der kan lette lidt på det.
(Borger 5)
For nogle borgere står personalets åbenhed og rummelighed i kontrast til deres møde med
personale i andre dele af psykiatrien. Som borger 5 beskriver i citatet ovenfor, fortæller bor-
gerne, at de føler sig set på en anden måde, og at der i højere grad er øje for, hvem de er som
personer. En enkelt borger mener ligefrem, at mødet med personale, som tror på, at der kan
ske bedring i forløbet, har gjort en afgørende forskel for hans fremskridt:
Det, at de er der, er interesserede i en, det giver en troen tilbage. Man er ikke bare
syg. De troede på, at jeg kunne blive rask (…) De havde troen på, at man kunne få
det bedre. Det har jeg ikke mødt hos nogen personaler før, kun hos min familie. Det
var anderledes på de særlige pladser.
(Borger 2)
Det er ikke alle borgere, der er interesserede i at modtage hjælp fra personalet eller i stand til
at opsøge den, når de har det svært. Men det at vide, at den er der – om ikke for dem selv, så
for andre – er alligevel vigtigt for dem og en af de positive ting, der bliver fremhævet om de
særlige pladser.
Ud over omsorg og nærvær i situationer, hvor borgeren har det svært, fx ved psykiske proble-
mer eller nedtrapning af medicin, nævner de også det hyggelige samvær i hverdagen:
Det var hyggeligt at være med til at lave mad. Vi fik penge til at købe ordentlig mad.
Det gjorde vi hver fredag. Der var alle med. Patienterne var meget med til ting, det
var roligt og hyggeligt. Vi spillede spil og hørte musik og snakkede. Der var meget
positivt ved deres tilgang.
(Borger 1)
55
 §71, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Evalueringsrapport foretaget af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
Samværet omkring madlavning og spisning samt andre fælles aktiviteter var med til at ”norma-
lisere” opholdet og skabe en almindelig hverdag, selv om alle er klar over, at de befinder sig
på et behandlingstilbud. Samtidig giver det borgerne mulighed for at øve sig på almindelige
aktiviteter som indkøb, transport mv. Det er dog primært den relationelle interaktion med per-
sonalet, der blev fremhævet som betydningsfuldt for borgerne. I tilfælde, hvor relationen ikke
fungerede, dvs. når der ikke var tillid og ”god kemi”, kunne dette stå i vejen for borgerens lyst
og vilje til at engagere sig i behandling og rehabilitering.
For nogle af borgerne var der fast personale under stort set hele deres ophold. De borgere,
der oplevede større udskiftning blandt personalet, fandt, at det var en ulempe. Borger 4 fortæl-
ler:
Det eneste, der var træls var, at der var meget udskiftning i personalet. Mange stop-
pede efter et par måneder, og så skal man lære nogle nye at kende. Man skal hele
tiden fortælle sin historie igen og igen. Også når man får en ny kontaktperson, de
vil gerne vide lidt om ens personlige historie, så skal man fortælle sin historie igen.
Jeg blev træt af at lære de nye at kende, fordi jeg havde ikke de samme relationer
til de nye som til de ældre, der havde været der i længere tid. Jeg stolede ikke på
de nye, fordi jeg kendte dem jo ikke. Det er bedre at have en kontaktperson, som
man kender i stedet for en, man ikke kender, men det har ikke nogen betydning for
de ting, vi lavede. Altså, vi havde det meget hyggeligt med puslespil og spillekort.
(Borger 4)
Enkelte borgere tilkendegiver, at de hverken har haft eller har ønsket et tæt forhold til perso-
nalet. De foretrækker overfladiske relationer og ser mest udskiftninger i personalegruppen som
et irritationsmoment, fordi det kan være forvirrende med personaleskift, og fordi de skal lære
nye personer at kende. Den socialpædagogiske indsats, som også står centralt i indsatsen på
de særlige pladser, bliver heller ikke omtalt særlig meget i interviewene, omend enkelte har
fået hjælp til selv at klare bad og offentlig transport. For de fleste var eksempelvis fælles indkøb
og madlavning mere hyggeligt end egentligt udviklende.
Relationen til de andre borgere, som er indlagt samtidigt, fremstår mindre vigtig i interviewene,
selv om borgerne bliver en del af hinandens hverdag og også hjælper hinanden. Flere siger,
at de har det fint med den sociale interaktion, når de har kræfter til det, men også, at der er
plads til at trække sig tilbage, når man har brug for det. Enkelte finder, at det er en udfordring
for det sociale samvær, at de andre borgere også er syge, og at der nogle steder er meget
misbrug.
Sammen med varigheden af opholdet er relationerne til personalet og de øvrige borgere de to
vigtigste forudsætninger for det oplevede udbytte. Det, at man lærer hinanden at kende med
tiden, har betydning for de fleste af borgernes tillid og tryghed, og de knytter det til det udbytte,
de oplever at have fået ud af forløbet.
7.3
Behandlingstilbud: Diagnostisk udredning og tilpasning af
medicin
Når man spørger til borgernes oplevede udbytte af de indsatser, der tilbydes på de særlige
pladser, er det især udredningen og behandlingen af deres psykiske lidelse, der bliver nævnt.
56
 §71, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Evalueringsrapport foretaget af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
En stor del af fremhæver, at de har været igennem en udredning, som har afklaret deres diag-
noser. Borgerne oplever, at udredningen er mere omfattende og grundig, end de før har oplevet
pga. det langvarige ophold. Det viser sig i interviewene, og hos flere af de borgere, der har
udfyldt skemaer, at udredningen bliver fremhævet som det vigtigste udbytte af deres ophold.
Borger 7 var en af dem, der havde glæde af en omfattende udredning:
Han havde 4-5 diagnoser på det tidspunkt. Han fik en ny, hver gang han var indlagt.
På de særlige pladser bliver der set på ham med nye øjne. Jeg nævner for dem, at
han nok lider af
[…]
Det har jeg altid ment, men jeg har altid fået at vide, at han ikke
har brug for endnu en diagnose. Men hvis han havde fået den fra starten, så havde
han måske undgået alle de problematikker. Så kigger de på ham, undersøger hans
baggrund og forløb, observerer ham. Hun snakker med neurologen, og de er ikke i
tvivl om, at han har …. Alle andre diagnoser er røget ud. Han har tendens til psyko-
ser, men kun når han misbruger. Vi fik det ud af de særlige pladser, at vi fik den
rigtige diagnose. Det er det vigtigste, der er sket for ham.
(Borger 7)
Ligesom i ovenstående citat nævner flere borgere, at den grundige udredning har resulteret i,
at de har fået fjernet diagnoser og står tilbage med et mere retvisende billede af deres udfor-
dringer. Med den diagnostiske afklaring følger også en forventning om et bedre behandlings-
forløb på længere sigt og et håb om, at deres liv kan ændre sig til det bedre. Andre borgere –
næsten alle – nævner, at de har fået ændret i deres medicin. Enten er der blevet fjernet medi-
cin, doseringen er blevet justeret, eller de har fået ny medicin, som Borger 2 beskriver her:
Jeg håbede på, at jeg kunne få den rigtige medicin. Jeg har fået så meget forskellig
medicin. Det der med at være på et sted i lang tid for at se, hvordan medicinen
virker, hvad bivirkningerne er, og hvad kan man så gøre, det betyder også, at man
kan få reguleret ens medicin og få hjælp til at få det rigtige. Jeg var ret dårlig, da jeg
kom. Jeg røg tit i bælte, blev tvangsmedicineret og havde fast vagt. Jeg var hele
tiden under opsyn. Vi prøvede en masse forskellig medicin. Til sidst fandt de en
mirakelmedicin, der kunne hjælpe, og som jeg stadig får.
(Borger 2)
Borgere og pårørende kobler muligheden for udredning og medicintilpasning med det langva-
rige ophold. Deres tidligere oplevelser i psykiatrien med gentagne indlæggelser i kortere peri-
oder har efter deres mening ikke altid været befordrende for en grundig gennemgang af deres
udfordringer. Muligheden for at teste forskellige typer af medicin af og observere eventuelle
bivirkninger over en længere periode ses som afgørende for at lykkes med finde frem til den
rigtige diagnose og den rigtige medicin.
Der er også borgere, som ikke har oplevet, at den udredning, som de har ønsket sig, er kørt
gnidningsfrit. Der kan have været afbrydelser og forsinkelser, som de antager især er knyttet
til udskiftning i personalet. Borgerne ved også godt, at et fortsat misbrug kan stå i vejen for
udredningen.
Enkelte andre tiltag i forhold til psykisk sygdom bliver fremhævet, eksempelvis muligheden for
at tale med en psykolog, hvilket flere borgere værdsætter og også påpeger, at de tidligere har
efterlyst forgæves i deres kontakter med psykiatrien. De oplever, at det giver dem mulighed for
at fortælle deres historie, sådan som de ser den, og få respons, som tager deres perspektiv
alvorligt på en anden måde end det, som de ellers får i psykiatrien.
57
 §71, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Evalueringsrapport foretaget af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
Behandling for somatisk sygdom spiller ikke nogen videre rolle i interviewene. Kun enkelte af
borgerne fortæller, hvordan de er blevet behandlet for sygdom og skade, som der ikke tidligere
er blevet taget tilstrækkeligt hånd om. Deltagerne er dog generelt positive over for tilbuddet, da
det betyder, at de ikke behøver at forlade de særlige pladser, hvis de har behov for lægehjælp.
En enkelt borger og en af de pårørende efterspørger mere hjælp til at få sat gang i tandbe-
handling, da tandsmerter og evt. manglende tænder kan være hæmmende i hverdagen og
nedsætte borgerens livskvalitet.
7.4
Mestringsstrategier: Håndtering af udadreagerende adfærd
Arbejdet med at forebygge konflikter og voldsepisoder fylder relativt meget i borgernes erfarin-
ger.
Nogle borgere fortæller, at når de bliver vrede eller føler sig psykisk pressede, kan de råbe
højt, kaste med ting eller blive selvskadende og få selvmordstanker. De færreste fortæller, at
de selv bliver voldelige, men kan fortælle om andre, der bliver det. I de højspændte situationer
oplever borgerne, at personalet udviser tålmodighed og forståelse over for deres reaktioner,
og de formår at rumme og håndtere udadreagerende adfærd. En af borgerne fortæller:
På de særlige pladser var de gode til konflikter. Der var mange konflikter, men de
håndterer det rigtig godt. I stedet for at opsøge konflikt er personalet mere tilbage-
holdende. Hvis der var en, der var sur, fik vedkommende tid til at slappe af. På lukket
afdeling ville de tilkalde ti vagter og lægge dig ned. Nogle gange er de også for
eftergivende. Manden står og råber og skriger, og så får han lov til at rase ud, uden
at de gør noget. Men det virkede godt åbenbart. Man lærer folk at kende og får et
forhold til dem, selv om det er et patient-personale forhold. (…) Jeg synes, det er
godt, at de holder fast i at arbejde på den måde.
(Borger 1)
Nogle af borgerne har oplevet at være blevet dæmpet med tvang – enten bæltefiksering eller
tvangsmedicinering – og for en enkelt har dette været meget skræmmende og har konsekven-
ser for hans tillid til personalet. Flere borgere mener dog, at tvang forekommer langt sjældnere
på de særlige pladser end fx på en lukket afdeling, og at personalets tilgang og forhold til
borgerne er afgørende i forhold til deeskalering af konflikter.
Borgerne fortæller endvidere, at de under opholdet har fået nogle redskaber og strategier, der
kan hjælpe dem med at dæmpe psykisk uro og undgå konfrontationer, når de føler sig vrede
eller pressede:
De arbejder med volden og lærer ham, at han skal bruge de redskaber, han har
lært, når han bliver vred. Det er primært, at han skal isolere sig. Men det gør han
hele tiden alligevel. De siger, han er god til at bruge redskaberne. Han har aldrig
slået personalet, men det er de andre patienter. Men det kan ske, når han er vred
og psykotisk, som han er nu. Han kan ikke styre det, når han har vrangforestillinger.
Så får han konflikter med andre indlagte. Han har ellers gode relationer.
(Borger 6)
Borgerne nævner forskellige strategier til selvregulering, som de både kender fra andre sam-
menhænge, og som også er i spil på de særlige pladser, fx trafiklysmetoden og individuelle
aktiviteter, der kan aflede, aktivere og berolige
.
Den strategi, som borgerne hyppigst nævner,
at de har især har brugt på de særlige pladser, er at trække sig tilbage og holde sig væk fra
58
 §71, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Evalueringsrapport foretaget af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
andre for at undgå en konfrontation, samt at søge hjælp fra andre – typisk personalet – når de
har brug for. Det kan være til en snak eller roligt samvær. Også her bliver det fremhævet, at
den gode relation til personalet er afgørende for, om den enkelte kan søge hjælp. Flere fortæl-
ler, at de havde stor mistillid til andre, da de blev indlagt, men at de med tiden lærte at stole på
andre og derfra at søge hjælp.
Nogle få oplevede dog også, at der er en bagside ved især strategien om at trække sig tilbage,
fordi man kan komme til at isolere sig for meget og ikke række ud efter hjælp ved behov. Hvis
personalet i disse situationer ikke har øje for den enkeltes behov, kan borgeren opleve, at
hans/hendes udfordringer forværres.
En særlig udfordring omkring udadreagerende adfærd, som der bliver peget på i interviewene,
er det potentielt konfliktskabende ved at samle borgere med psykisk sygdom og ofte også
stofmisbrug under samme tag.
Han har været udadreagerende engang deroppe, hvor en anden ung ender med at
komme til skade, fordi han bliver skubbet og falder. Når man sætter ti misbrugere i
samme rum, så sker der let noget. De har jo følelserne uden på tøjet. Der skal ikke
meget til, hvis der også er nogen, der er psykotiske.
(Borger 6)
De fleste folk, der bruger stoffer, er også kriminelle, og kriminelle er også meget
voldelige, hvis man skal generalisere. Det er bare miljøet, og så bliver man også
sådan lidt selv. Ja, jeg har været nødt til at tage afstand fra nogle folk og har også
selv været nødt til at beherske mig nogle gange.
(Borger 3)
Det er en gennemgående erfaring hos borgerne, at konfliktniveauet hænger sammen med gra-
den af stofmisbrug på afdelingen, og at dette derfor er vigtigt at minimere.
7.5
Stof- og alkoholmisbrug på de særlige pladser
Misbrug og misbrugsbehandling fylder meget i borgermaterialet. Mange af borgerne kæmper
selv med alkohol og stoffer, og flere fortæller, at de får det psykisk dårligt og bliver aggressive,
når de misbruger. Flere nævner også, at de er kommet ud af eller er på vej ud et misbrug på
de særlige pladser. De fortæller, at de føler sig hjulpet af misbrugsbehandlingen, og at perso-
nalet støtter dem i at klare afrusning og nedtrapning. De peger også på, at afviklingen af deres
misbrug giver muligheder for diagnostisk udredning og evt. afprøvning af ny medicin. Borgerne
sætter pris på, at der er plads til, at man kan have problemer med både psykisk sygdom og
misbrug, og at man ikke automatisk bliver sendt væk, hvis man tager stoffer – også selv om
det giver en udfordring på afdelingen. De peger på, at afviklingen af misbruget hjælpes på vej
af det langvarige ophold og de stabile relationer til personalet.
Fordi når man skal holde op med et misbrug, skal man også have rigtig mange
venner. Jeg ved godt, at pædagogerne ikke er mine venner, men nogle gange føles
det sådan. Det er det, der har gjort forskellen. Bare det med, at man ikke føler, man
er alene i verden, fordi når man føler det og er misbrugende, er det svært at komme
ud af det.
(Borger 5)
59
 §71, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Evalueringsrapport foretaget af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
Alligevel er det kun enkelte borgere, der peger på misbrugsbehandlingen som en særlig gevinst
ved deres ophold. Nogle borgere fortæller, at de ikke har et misbrug, hvorfor misbrugsbehand-
ling ikke er relevant for dem. Andre borgere har oplevet, at deres misbrug er blevet vedligeholdt
eller endda forværret under opholdet på de særlige pladser. Det er svært for dem at stoppe
med misbruget, når stoffer og alkohol er let tilgængelige, og når de er sammen med andre, der
misbruger. Et uheldigt forløb ses her hos borger 6:
De havde rigtigt stort problem med stoffer. Han tog også stoffer og var meget psy-
kotisk i perioder. Han kunne fortælle, at man kan få alt. Alle bliver undersøgt, når de
har været ude og kommer tilbage. Det sker i et bestemt rum, og så kigger de sådan
på dem, men problemet er, at de putter det ind i de intime steder. Nogle gange
brugte han op til 20.000 kr. på en måned. Det er vores kritikpunkt – alle de stoffer.
Det er vigtigt, at det ikke er der. Da han kom, var han afruset og havde været clean
i flere måneder, så det var meget ærgerligt. (…) Misbruget var jo styrende for hele
afdelingen. Jeg ved ikke om, de var afrusede, når de kom.
(Borger 6)
Det er gennemgående i borgermaterialet, at stofmisbrug og tilgængelighed af stoffer er et stort
problem på de særlige pladser, omend udbredelsen varierer mellem regionerne. Borgerne for-
tæller, at der var handel med stoffer på de særlige pladser, og at stort set alle stoffer var til-
gængelige, både hash og hårde stoffer. Nogle af de indlagte købte stoffer uden for de særlige
pladser og solgte dem, når de kom tilbage. Kun enkelte borgere har ikke oplevet det som et
problem og mener ikke, at der har været stoffer på afdelingen, eller at det har været meget
begrænset.
Der er ikke nogen stoffer. Det er et lukket system, og der er låste døre. Man kommer
kun ud under opsyn. Man er mandsopdækket – der er to mand pr. beboer hver dag.
Du kan først få udgang, når du er nået længere i forløbet. Så der er ingen stoffer
overhovedet.
(Borger 5)
De borgere, der angiver, at der ikke er stoffer på afdelingen, kommer fra Region Nordjylland
og Region Midtjylland samt en enkelt fra Region Syddanmark, der fortæller, at der tidligere
under opholdet har været stoffer, men at det har ændret sig. Det er dog ikke alle borgerne fra
de tre regioner, der er enige i dette.
I de tilfælde, hvor borgerne har oplevet et problem med stofmisbrug på afdelingen, fylder det
meget i hverdagen under opholdet. En af borgerne fortæller eksempelvis, hvordan samværet
med de andre indlagte ændrer sig henover måneden. Sidst på måneden, hvor folk måske ikke
har så mange penge, oplevede han, at de kun bankede på døren for at spørge efter cigaretter,
stoffer eller penge. Samtidig kan stofmisbruget skabe uro og utryghed blandt borgerne.
Mange røg hash eller tog hårde stoffer og drak alkohol. Det var lidt svært, når der
var handel frem og tilbage på gangene, og når de havde været ude og kom pisse-
stive tilbage til afdelingen og lavede ballade. De kunne godt være ret ubehagelige,
så det var også lidt utrygt.
(Borger 2)
Samtidig med at misbruget er et stort problem, har borgerne svært ved at se, hvordan proble-
met kan afhjælpes. Flere fortæller om indsatser, der skal dæmme op for misbruget – politi-
hunde, visitation mv. – men mener også, at det ikke nytter, i og med at de særlige pladser er
et åbent og frivilligt afsnit
60
 §71, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Evalueringsrapport foretaget af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
Misbruget fylder meget. Der var meget af det – de prøvede alt. To gange om måne-
den kom der politi med hunde. Det blev de nødt til. Nogle gange lukkede de dørene,
men man kan ikke holde folk tilbage, fordi det er et åbent afsnit. De prøver virkelig
at visitere og få folk til at holde op. Ham, jeg var indlagt med, røg hash, men stop-
pede med hårde stoffer. Andre fortsatte og så det lidt som en ferie. Jeg ved ikke,
hvad man kan gøre ved det. De prøvede virkelig at få folk til at stoppe. Hvis de
opdagede det, så fjernede de det. Men det er umuligt, for det er jo åbent. Det er
også umuligt på en lukket afdeling. Jeg har ikke set nogen psykiatriske afdelinger,
hvor der ikke er stoffer.
(Borger 1)
Flere peger i interviewene på, at stofmisbruget står i vejen for, at de borgere, der har et mis-
brug, kan få glæde af de indsatser, der tilbydes på de særlige pladser. Både fordi det fylder for
den enkelte og kan spænde ben for misbrugsindsatsen, men også fordi det fylder i relationen
og kan skabe konflikter borgerne imellem og mellem borgere og personale.
7.6
Borgernes oplevede udbytte: et springbræt eller en pause
Det er kun fire af de borgere, som undersøgelsen har inkluderet, der har afsluttet opholdet på
de særlige pladser. For tre af disse borgere har opholdet været at springbræt til en bedre til-
værelse efterfølgende, hvor de fx har oplevet succes med udslusning til botilbud, er bedre
medicineret og har fået varige strategier til mestring af dagligdagen. De særlige pladser har
haft afgørende betydning for, at de nu oplever en positiv forandring af deres livssituation. Bor-
ger 2 fortæller:
Jeg kan takke de særlige pladser for, at jeg nu har det rigtig godt. Det har været det
bedste springbræt for mig. Nu er jeg på bosted og så stabil, at jeg snart skal i egen
lejlighed. Jeg er blevet bedre til at tage mig af mig selv psykisk. Ikke så meget fysisk
– jeg ryger og (…) jeg er heller ikke så god til at tabe mig. Det tog jeg mig heller ikke
af på de særlige pladser. Men det psykiske har hjulpet. Jeg kan bruge de ting, jeg
har lært på mit nuværende bosted.
(Borger 2)
Den sidste af de fire borgere har ikke haft gavn af opholdet, fordi han efter eget udsagn var
færdigbehandlet og mener, at de særlige pladser var en ligegyldig mellemstation, inden han fik
en plads på et bosted. Alle fire har oplevet en gradvis udslusning, omend en af dem følte, at
han skulle kæmpe for, at det ikke gik for hurtigt. De lægger meget vægt på, at overgangen fra
de særlige pladser til det sted, hvor de skal bo, skal ske langsomt, så der er tid til at vænne sig
til at stå på egne ben igen, lære et nyt sted og nye mennesker at kende.
For de borgere, der stadig er indlagt, har opholdet på tidspunktet for dataindsamlingen givet
en tiltrængt pause, men de har ikke et klart billede af, hvad der vil ske efterfølgende, når de
udskrives fra de særlige pladser.
Jeg har fået medicin, som jeg har haft brug for, men jeg ved ikke, hvilken retning mit
liv skal gå. Jeg er glad for at være her. Det har reddet min røv.
(Borger 5).
Samlet set har borgerne i evalueringen positive erfaringer med opholdet på de særlige pladser,
og alle synes, at det er et godt tilbud trods de udfordringer, der er med fx stofmisbrug. De
61
 §71, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Evalueringsrapport foretaget af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
fremhæver opholdets varighed og relationen til personalet som forudsætninger for de eventu-
elle fremskridt, de gør, mens de er på de særlige pladser. Størstedelen fremhæver endvidere,
at der er kommet bedre styr på deres diagnoser og medicin, og at de bliver bedre til at håndtere
deres psykiske udfordringer og udadreagerende adfærd. Disse positive erfaringer hænger tæt
sammen med hinanden.
7.7
Opsamling
Samlet set har de inddragne borgere positive erfaringer med opholdet på de særlige pladser,
og alle synes, at det er et godt tilbud trods de udfordringer, der er med fx stofmisbrug. De
fremhæver opholdets varighed og relationer til det faste personale som forudsætninger for de-
res udbytte af opholdet på de særlige pladser. Det vigtigste udbytte for borgerne er den grun-
dige udredning af deres psykiske diagnoser samt afprøvning eller justering af medicin. De op-
lever også at have fået redskaber til at selvregulere og undgå konflikter. Borgere med misbrug
har gavn af misbrugsbehandling, men samtidigt opleves tilgængeligheden af stoffer på de sær-
lige pladser som et stort problem, især på de afdelinger, hvor der er ”åbne døre”. For nogle
borgere har opholdet været en vej til mere stabilitet og bedre fremtidsmuligheder, for andre
borgere udgør opholdet en pause fra en kaotisk tilværelse. Borgernes erfaringer og vurderinger
stemmer overens med resultaterne fra interviewundersøgelsen blandt ledere og repræsentan-
ter fra visitationsfora samt spørgeskemaundersøgelsen blandt ansatte. Trods det sparsomme
materiale bidrager borgerperspektivet således til at bestyrke de samlede resultater af evalue-
ringen.
62
 §71, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Evalueringsrapport foretaget af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
8
Konklusioner og anbefalinger
Dette kapitel er opdelt, så vi først introducerer evalueringens overordnede konklusioner og
fremadrettede pejlemærker for de særlige pladser. Dernæst følger afsnit, der uddyber konklu-
sionerne og diskuterer de mulighedsrum samt konkrete anbefalinger, disse giver anledning til
i forhold til:
▪
brugen af de særlige pladser og herunder kapacitetsudnyttelse, fordeling af udgifter,
typer af borgerforløb og sammenhæng til øvrige tilbud
de særlige pladsers rammevilkår og herunder sammenhængene mellem finansierings-
model, målgruppebeskrivelse, adgangsveje og vilkår for borgernes ophold
oplevede resultater og konturerne for det videre arbejde med at udvikle organiseringen
og indholdet af de særlige pladser.
▪
▪
8.1
Overordnede konklusioner og fremadrettede pejlemærker
Det kan for det første konkluderes, at de særlige pladser anvendes for lidt, samt at der fortsat
anvendes væsentlige ressourcer til at finansiere pladser, der står tomme. For det andet kan
det konkluderes, at den manglende anvendelse i høj grad hænger sammen med, at de særlige
pladser er født med svære rammevilkår – forstået som kombinationen af valgt styringsmodel,
målgruppe, visitations- og succeskriterier. Rammevilkårene udgør stadig en væsentlig udfor-
dring for at realisere det fulde potentiale af de faglige og økonomiske ressourcer, der er samlet
omkring pladserne. For det tredje kan det konkluderes, at de særlige pladser på det faglige
plan fremstår som et relevant og virksomt tilbud for en stor andel af de involverede fagpersoner,
såvel de borgere og pårørende, der har deltaget i evalueringen.
De to overordnede pejlemærker for de særlige pladsers fremtid handler derfor om, at:
▪
der er behov – og muligheder – for at justere rammevilkårene for de særlige pladser
fremadrettet
der er grundlag – og muligheder – for at udvikle og konsolidere den på mange måder
lovende faglige organisering og den helhedsorienterede indsats, der er under udvikling
i regi af de særlige pladser.
▪
8.2
Konklusioner vedrørende brugen af de særlige pladser
Fra og med 3. kvartal 2019 har regionerne haft oprettet 135 særlige pladser og de sidste 15
pladser i Region Hovedstaden planlægges åbnet i maj 2021, hvormed de særlige pladser vil
være etableret som aftalt i økonomiaftalerne med KL og Danske Regioner for 2018 (11,12).
I alt 235 unikke borgere har i perioden 2018-2020 haft ophold på de særlige pladser, og de har
til sammen haft 249 forløb på de særlige pladser. Det er langt overvejende mænd (86 %), som
har haft ophold på de særlige pladser, og gennemsnitsalderen for borgerne på de særlige
pladser er cirka 35 år (spredningen er 18 til 62 år) .46 % af borgerne har haft en behandlings-
dom.
63
 §71, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Evalueringsrapport foretaget af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2411674_0064.png
Hovedparten af borgerne indstilles fra kommunerne, og i 2020 kom 82 % af anmodningerne
fra kommunerne og 18 % fra regionerne. Borgere indstillet af visitationsformum til ophold på
de særlige pladser kommer primært fra botilbud/botilbudslignende tilbud eller psykiatrisk afde-
ling. I 2020 kom 43 % af borgerne fra botilbud/botilbudslignende tilbud og 35 % fra psykiatrisk
afdeling. Resten af borgerne kom enten fra eget hjem (10 %) eller tilhørte kategorien ”andre
borgere”, som fx inkluderer hjemløse (12 %). Samme mønster ses for årene 2018 og 2019,
hvor henholdsvis 76 % og 74 % af borgerne kom fra enten psykiatrisk afdeling eller botilbud/bo-
tilbudslignende tilbud.
18 borgere af de 264 borgere, som samlet i perioden 2018 til 2020 blev indstillet af visitations-
forum, startede ikke et ophold. Opgjort på halvårsbasis svarer det til, at mellem 88-97 % af de
indstillede borgere påbegynder et ophold, hvilket er en høj andel, når der tages hensyn til mål-
gruppens kompleksitet, og at der er tale om et frivilligt ophold, hvor borgeren kan trække sit
samtykke.
Lige under halvdelen (45 %) af de borgere, der inden udgangen af 2020 har afsluttet et ophold
på de særlige pladser, er efterfølgende flyttet ind på et botilbud/botilbudslignende tilbud. De
resterende borgere er blevet afsluttet til psykiatrisk afdeling (23 %), eget hjem (14 %) eller på
anden måde (18 %). Uden at kende til sammenhængen i de enkelte borgerforløb ses, at an-
delen af borgere på botilbud før og efter ophold på de særlige pladser er næsten lige stor (43 %
før versus 45 % efter), mens en lavere andel kommer ”tilbage” på psykiatrisk afdeling efter
ophold (35 % versus 23 %). En lidt højere andel af borgere kommer efter ophold ud i eget hjem
(10 % før versus 14 % efter) eller tilhører kategorien ”andre borgere” end før opholdet (12 %
før versus 18 % efter).
Mange af forløbene på de særlige pladser varer over et år, og blandt borgere indlagt i 2019 er
det fx 47 %, der har haft et ophold, som varer længere end et år. Grundet de lange opholdstider
er der mange af borgerne, som blev indlagt i 2018 og 2019, der stadig befinder sig på de
særlige pladser. Det er derfor endnu ikke muligt at lave en endelig opgørelse af den gennem-
snitlige varighed af opholdene på de særlige pladser for borgere indlagt i 2018 og 2019, men
det fremstår entydigt, at den er væsentligt længere end de 6-9 måneder, der formelt set er lagt
op til i de gældende aftaler for de særlige pladser.
Gennemsnittet af varigheden af ophold på de særlige pladser dækker over en stor variation i
opholdstiden for den enkelte borgere. Over tid har godt 1/3 af borgerne indlagt på de særlige
pladser haft ophold, der er kortere end 6 måneder. Godt 20 % af opholdene i 2020 har haft en
varighed på under 3 måneder, hvormed det alt andet lige må antages, at det er begrænset,
hvor store muligheder der er for at skabe progression hos disse.
De særlige pladser har generelt – trods en stigning i belægningsprocenten over tid – været
udfordret af lave belægningsprocenter og dermed dårlig kapacitetsudnyttelse. I 4. kvartal 2020
har regionerne Hovedstaden, Sjælland og Syddanmark haft belægningsprocenter på mellem
80-90 %, hvilket nærmer sig fuld belægning
16
(En belægningsprocent på 90 %, betragtes som
fuld belægning (15). Heroverfor har Region Nordjylland og Region Midtjylland i 4. kvartal 2020
haft belægningsprocenter på hhv. 38 % og 63 %.
Manglende kapacitetsudnyttelse udgør således stadig en udfordring til trods for de justeringer,
der undervejs er lavet i forhold til visitationskriterier, mulighed for henvisning via behandlings-
psykiatrien og senest ommærkning af pladser – omend sidstnævnte mulighed endnu ikke er
16
De relativt høje belægningsprocenter i Region Hovedstaden og Region Sjælland skal tolkes med forbehold for, at de pt. har
15 og 7 pladser færre end forudsat som følge af manglende oprettelse af de sidste pladser/midlertidig lukning af pladser.
64
 §71, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Evalueringsrapport foretaget af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2411674_0065.png
slået fuldt igennem. Den lave kapacitetsudnyttelse betyder, at en betragtelig andel af kommu-
nernes udgifter til de særlige pladser har været relateret til ubenyttede pladser, jf. Tabel 8.1
nedenfor.
Tabel 8.1
Fordelingen af kommunale udgifter til de særlige pladser 2018-2020
Samlet udgift, mio. kr.
2018
2019
2020
I alt mio. kr.
Kilde:
Betaling for ubrugte
pladser, mio. kr.
40,5
73,7
50,5
164,7
%-andel af betaling for
ubrugte pladser
55 %
40 %
29 %
38 %
73,7
184,3
174,0
432,0
Udarbejdet af VIVE på baggrund af data fra de fem regioner og dertilhørende kommuner.
Tabel 8.1 viser, at kommunerne i alt har betalt 164,7 mio. kr. for ubrugte pladser i løbet af de
første 3 år siden etableringen af de særlige pladser. Det fremgår, at andelen af ’tomgangsbe-
taling’ over tid er faldet fra 55 % i 2018 til 29 % i 2020, men også at kommunerne i 2020 fortsat
betalte 50,5 mio. kr. i ’tomgangstakst’ til de særlige pladser.
Ved fuld belægning koster et ophold på de særlige pladser årligt borgerens hjemkommune ca.
1,5 mio. kr., men på grund af den lave belægningsprocent har den reelle pris været højere for
kommunerne. De 235 borgere, som har haft ophold på de særlige pladser i perioden 2018 til
2020, har tilsammen haft 249 forløb på de særlige pladser. Det svarer til, at kommunerne i
gennemsnit pr. borgerforløb har haft en udgift på ca. 1,7 mio. kr., hvortil der kommer evt. ud-
gifter til botilbud o.l., der har været reserveret til borgeren under opholdet. Det skal i den sam-
menhæng pointeres, at evt. positive konsekvenser og kommunale besparelser ikke er inklude-
ret i ovenstående opgørelser.
Uagtet dette forbehold står det klart, at de særlige pladser set i relation til det enkelte borger-
forløb udgør et omkostningstungt tilbud, som alt andet lige vil være en af de sidste muligheder,
kommunerne vil tage i anvendelse, når det har vist sig, at øvrige og mindre omkostningstunge
indsatser ikke slår til. Det står også klart, at den betydelige investering i bl.a. medarbejderres-
sourcer, de særlige pladser repræsenterer, hidtil langt fra er udnyttet optimalt, hvorfor driften
af de særlige pladser har repræsenteret et langt større ressourcespild, end det normalt accep-
teres i sundhedsvæsenet.
Næste afsnit belyser årsagerne til den manglende kapacitetsudnyttelse samt de justeringer af
de særlige pladsers rammevilkår, disse giver anledning til at anbefale.
8.3
Konklusioner og anbefalinger vedrørende de særlige pladsers
rammevilkår
Svært at finde borgere, der samlet set lever op til kriterierne for ophold på
de særlige pladser
8.3.1
Den manglende udnyttelse af kapaciteten på de særlige pladser kan i høj grad forklares med,
at der er en indbygget uoverensstemmelse mellem de særlige pladsers formål og målgruppe-
beskrivelse sammenholdt med de formulerede krav, der er om, at borgerne skal være habile,
motiverede og give informeret samtykke til et længerevarende og recovery-orienteret behand-
lingsophold.
65
 §71, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Evalueringsrapport foretaget af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
Udfordringen består i, at målgruppen for de særlige pladser er defineret med så høj en grad af
kompleksitet, at langt størstedelen af de borgere, der lever op til de opstillede visitationskriterier
(svær psykisk sygdom, udadreagerende, uforudsigelig og potentielt farlig adfærd), mangler
sygdomserkendelse og/eller kognitive forudsætninger og/eller motivation til at indvillige i op-
holdet.
Målgruppebeskrivelsen er ydermere formuleret på en måde, hvor en stor andel af de mest
udfordrende og potentielt farlige borgere på de kommunale bosteder, med fx autisme, hjerne-
skade og kognitive funktionsnedsættelser mv., ikke kan indstilles til ophold på de særlige plad-
ser. Dette fremstår fagligt velbegrundet i forhold til de målsætninger om recovery og progres-
sion, der er opstillet for de særlige pladser. Men afgrænsningen fremstår fortsat som en stor
kilde til frustration blandt de kommunale interviewdeltagere, der oplever et stort behov for at
styrke indsatsen og samarbejdet om disse borgere.
De ovenstående konklusioner falder sammen med de indsigelser, der undervejs har været
fremført omkring rammevilkårene for udmøntningen af de særlige pladser. Vanskelighederne
med at udnytte kapaciteten på de særlige pladser fremstår for mange deltagere i evalueringen
også som en bekræftelse af, at der under de nuværende rammevilkår kun vil være muligt for
kommunerne at udnytte ca. 75 af de særlige pladser på landsplan.
8.3.2
Tiltag, der er gennemført for bedre udnyttelse af de særlige pladser
De udfordringer, der har vist sig i forhold til de særlige pladsers rammevilkår, er undervejs søgt
adresseret ved at lempe de særlige pladsers visitationskriterier, ved at give mulighed for at
indstilling også kan ske via behandlingspsykiatrien, og siden efteråret 2020 har der endvidere
været mulighed for at ommærke op til 25 % af de særlige pladser til almen psykiatriske pladser.
Det kan i den forbindelse konkluderes, at
lempelsen af farlighedskriteriet
i et vist omfang
afspejlede den praksis, der allerede var etableret i de enkelte visitationsfora, hvorfor de fleste
også har oplevet denne lempelse som et skridt i den rigtige retning. Det fremgår til gengæld
også, at lempelsen ikke ændrer de grundlæggende udfordringer med at sikre motivation og
samtykke blandt borgerne i målgruppen, hvorfor den i praksis har haft meget lille betydning for
antallet af kommunale indstillinger af borgere til de særlige pladser.
Muligheden for
henvisning via behandlingspsykiatrien
fremstår som en justering, der også
i praksis har mulighed for at bedre kapacitetsudnyttelsen af de særlige pladser. Argumentet er,
at behandlingspsykiatrien ofte har borgere, som er færdigbehandlede, men som stadig er ud-
adreagerende, misbrugende og svære at rumme for kommunerne, hvormed der er stor risiko
for fejlslagne indsatser i kommunen og dermed risiko for gentagne indlæggelser. Retspsyki-
atrien fremstår på samme måde som en potentiel kilde til at finde borgere i målgruppen for de
særlige pladser fremadrettet. De praktiske erfaringer fra de tre regioner, der indtil videre har
indstillet borgere fra behandlingspsykiatrien, er også, at der findes relevante borgere at ind-
stille, men med følgende forbehold:
▪
Det kræver en informationsindsats over for behandlingspsykiatrien. Dels i forhold til at
borgerne og selve indstillingen skal leve op til kriterierne for de særlige pladser, dels i
forhold til at sikre en dialog og forventningsafstemning med borgerens hjemkommune,
inden indstillingen sendes til visitationsforum.
Indstillinger via behandlingspsykiatrien udgør – i en kommunal optik – en stor risiko for
utilsigtet opgaveglidning, hvor kommunerne ender med at finansiere specialiseret ud-
redning og behandling, der hører hjemme i den regionale psykiatri.
▪
66
 §71, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Evalueringsrapport foretaget af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
Muligheden for
at ommærke pladser
er ny, men fremstår som en relativt enkel vej til at udnytte
ledig kapacitet på de særlige pladser, eftersom der i almen psykiatrien er en stor efterspørgsel
efter sengepladser. Med det afsæt er der tre regioner, der i 2020 har ommærket tilsammen 15
af de særlige pladser. Det fremgår dog som opmærksomhedspunkter, at de borgere, der pla-
ceres på ommærkede pladser, bør være egnede til at være på de særlige pladser, og herunder,
ikke have en adfærd, der gør de øvrige borgere utrygge. På samme måde rejses et opmærk-
somhedspunkt – fx i Region Nordjylland – om, at der er en nedre grænse for, hvor få særlige
pladser, der kan være på et afsnit, hvis det samtidigt skal være muligt at opretholde et tvær-
fagligt miljø og et udbud af behandlings- og aktivitetstilbud, der lever op til loven om de særlige
pladser.
8.3.3
VIVEs anbefalinger vedrørende de særlige pladsers rammevilkår og
kapacitetsudnyttelse
En enklere finansieringsmodel:
Finansieringsmodellen for de særlige pladser har i høj grad-
bidraget til en i forvejen fastlåst diskussion om placering af ansvar for behandling og finansie-
ring mellem kommuner og regioner, som i sidste ende har de sårbare borgere som tabere. Det
fremstår som en helt central anbefaling, at der fremadrettet bør etableres en enklere model for
finansieringen af de særlige pladser. Et vigtigt fokus punkt er her, at fordelingen af udgifterne
til de særlige pladser i højere grad afspejler, at målgruppen for de særlige pladser – i forhold
til deres behov for udredning, behandling og støtte i hverdagen – befinder sig kontinuerligt i en
gråzone mellem regioner og kommuner.
Fortsat udvikling af snitfladen mellem de særlige pladser og den almene psykiatri:
Det
fremstår relevant at arbejde videre med de spor, der er lagt i forhold til hhv. henvisninger fra
den regionale psykiatri og/eller ommærkning af pladser, da disse fremstår som virkningsfulde
tiltag til at sikre en bedre udnyttelse af kapaciteten på de særlige pladser fremadrettet. Hvis det
besluttes at arbejde videre med dette, vil det samtidig være vigtigt at etablere et udviklingsar-
bejde, som understøtter, at de borgere, der henvises via psykiatrien, lever op til kriterierne for
ophold på de særlige pladser. Alternativt kan der være behov for at justere i organisering og
indhold af behandling på de særlige pladser, så disse passer til de borgere, der indskrives på
pladserne.
Justering af kapaciteten:
Det kan også overvejes at lave en mere generel justering i antallet
af særlige pladser, såfremt det besluttes at holde fast i de eksisterende rammevilkår. Ifølge
deltagerne i evalueringen vil behovet i en sådan model kunne dækkes via 75 pladser frem for
de nuværende 150. Hvis en sådan løsning besluttes, vil det samtidig være aktuelt at genover-
veje de særlige pladsers geografiske placering og størrelse, så det undgås at operere med
afsnit, der er for små til at være økonomisk og fagligt bæredygtige. 10-12 pladser på et afsnit
fremstår i den forbindelse som et tentativt bud på en nedre grænse for antallet af pladser på et
afsnit, jf. de regionale deltagere i evalueringen.
Justering af visitationskriterier og målgruppe:
En mulighed, som også nævnes af mange
fagpersoner i forlængelse af deres vurdering af, hvilke borgere der bedst profiterer af opholdet
på de særlige pladser, handler om at lempe yderligere på visitationskriterierne. Argumentet er,
at det ud fra et forebyggende perspektiv kan være relevant at målrette de særlige pladser til
den lidt lettere gruppe af yngre borgere, der endnu ikke er kommet så langt i deres sygdoms-
forløb og misbrug, hvorfor der vil være bedre mulighed for at opnå den forventede progression
og evt. på kortere tid. En sådan ændring fremstår på den ene side som et relevant bud på en
67
 §71, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Evalueringsrapport foretaget af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
vej til både at forbedre udnyttelsen og udbyttet af de særlige pladser. På den anden side er det
VIVEs vurdering, at det vil være vigtigt at overveje:
▪
om det er i overensstemmelse med formålet for de særlige pladser, samt hvem og hvad
der i givet fald skal træde til og hjælpe de mest komplekse og udadreagerende borgere
om der i forvejen findes relevante og mindre omkostningstunge tilbud til de foreslåede
borgere.
▪
8.4
VIVEs konklusioner og anbefalinger vedrørende oplevede
resultater samt de særlige pladsers organisering og indhold
Samarbejdet om borgerforløb og den borgerrettede indsats på de særlige pladser har været
en stor udviklingsopgave, hvor der undervejs har været udfordringer og fortsat er mange for-
hold at videreudvikle på. Det borgerrettede samarbejde og de resultater, der forbindes med
indsatsen på de særlige pladser, vurderes til gengæld generelt set positivt af de fagpersoner,
borgere og pårørende, der har deltaget i evalueringen.
De oplevede resultater på borgerniveau, samt perspektiverne på det faglige samarbejde om
borgerforløb på de særlige pladser, udgør derved i et vist omfang en positiv modfortælling til
de udfordringer, der er gennemgået i de foregående afsnit.
8.4.1
Det forløbsorienterede samarbejde fremstår positivt, når relevante borgere
indstilles og gennemfører ophold
De samarbejdsmodeller, der formelt og i praksis er etableret omkring de særlige pladser, følger
intentionerne for det forløbsorienterede samarbejde om borgerforløb. Samarbejdet i og om-
kring visitationsforum fremstår generelt set velfungerende, og selvom det er ressourcekræ-
vende, fremstår de tilhørende redskaber (indstillingsskemaer og den samlede plan) relevante
og virksomme i forhold til fx målsætning og opfølgning på borgernes progression.
Med afsæt i interviews og spørgeskema kan det videre konkluderes, at:
▪
kommunerne i dag laver gode og grundige indstillinger, der med enkelte undtagelser
giver et godt grundlag for de beslutninger, der træffes i visitationsforum.
samarbejdet i visitationsforum er kendetegnet ved en grundig og ligeværdig dialog, hvor
forskellige perspektiver og fagligheder kommer konstruktivt i spil.
der over tid er udviklet gode rutiner og fælles forståelse for tolkning af visitationskriterier
og faglig konsensus om de afgørelser, der træffes.
samarbejdet i visitationsforum er kendetegnet ved et fleksibelt samarbejde, hvor par-
terne hjælper hinanden med sparring, vejledning og konkrete oplysninger i forhold til at
få lavet indstillinger o.l. korrekt, ligesom der er mulighed for stor fleksibilitet i samarbej-
det om borgere, der skal afsluttes fra de særlige pladser.
samarbejdet om udslusning udgør en væsentlig udfordring, fordi det i en del tilfælde er
svært at finde tilbud, der kan rumme de ofte stadig komplekse borgere efter opholdet
på de særlige pladser.
▪
▪
▪
▪
68
 §71, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Evalueringsrapport foretaget af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
8.4.2
De særlige pladser vurderes generelt set som et relevant og virksomt tilbud
Det fremgår på tværs af borgerundersøgelsen, interview med de fagpersoner, der har erfaring
fra det borgerrettede samarbejde, og respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen, at de
særlige pladser vurderes positive i forhold til den oplevede relevans, såvel som borgernes ud-
bytte af opholdet. Det er således en udbredt vurdering, at de særlige pladser udgør et relevant
og virksomt tilbud for de borgere, der gennemfører opholdet.
De positive vurderinger af de særlige pladsers relevans hænger for manges vedkommende
sammen med, at der mangler helhedsorienterede tilbud, der er i stand til at rumme målgruppen
for de særlige pladser. Vurderingen er i den forbindelse også, at de særlige pladser generelt
set lykkes med at tilbyde en helhedsorienteret tilgang til behandling af borgernes samlede ud-
fordringer. Endvidere gives en del eksempler på, hvordan personalet på de særlige pladser har
haft mulighed for at understøtte en glidende og fleksibel overgang til fx kommunalt botilbud
efter endt forløb. Dels ved at borgerne i en periode bevarer tilknytningen til de særlige pladser,
dels ved at personalet står til rådighed med sparring, vejledning og i flere tilfælde fysiske besøg
på borgerens nye tilbud.
I forhold til det
oplevede udbytte under opholdet
er den generelle oplevelse, at de særlige
pladser – ikke mindst borgergruppens kompleksitet taget i betragtning – har succes med at
sikre progression på de opstillede succeskriterier. Det er særligt evnen til at stabilisere psykiske
lidelser, reducere udadreagerende adfærd og farlighed under opholdet og behov for at an-
vende tvang, der vurderes positivt. Heroverfor vurderes udbyttet i forhold til borgernes mis-
brugsproblemer og evne til at mestre hverdagen lidt lavere. Det fremgår også, at de regionale
fagpersoner generelt set vurderer borgernes udbytte højere end fagpersoner fra kommuner og
Kriminalforsorgen.
Det oplevede
udbytte efter opholdet
– som bl.a. hænger tæt sammen med, om det lykkes at
skabe en god overgang til et tilbud, der kan rumme borgeren – vurderes generelt set lavere
end udbyttet under opholdet. Andelen af positive og negative oplevelser af udbyttet er således
cirka ligeligt fordelt, når det gælder borgernes funktionsniveau, stabilisering af psykiske lidelser
og reduktion af farlighed, mens udbyttet i forhold til borgernes misbrug og evne til at mestre
hverdagen generelt set vurderes mindre positivt.
Det oplevede udbytte efter opholdet på de særlige pladser skal tolkes med forbehold, fordi
erfaringsgrundlaget endnu er begrænset af, at det endnu er relativt få borgere, der har gen-
nemført ophold og haft et længerevarende efterforløb. Det er også generelt svært for evalue-
ringens fagpersoner at vurdere udbyttet, fordi de fagpersoner, der er involveret under opholdet,
ofte ikke er de samme, som følger borgeren efterfølgende. Endvidere har mange af respon-
denterne kun erfaring fra et eller to borgerforløb.
8.4.3
De særlige pladsers organisering
Der er afdækket regional variation i det oplevede udbytte, således at de særlige pladser i regi-
onerne Midtjylland og Nordjylland vurderes mere positivt end de øvrige tre regioner, både hvad
angår udbytte før og efter opholdet. Dette forhold gælder på tværs af evalueringens datakilder.
Forklaringen på den mere positive vurdering i regionerne Midtjylland og Nordjylland ser i høj
grad ud til at hænge sammen med en positiv vurdering af de særlige pladsers evne til at hånd-
tere misbrug på og omkring de særlige pladser, samt i hvilken grad det lykkes at finde relevante
kommunale tilbud efter endt ophold.
Dette fremstår interessant, fordi Region Midtjylland og Region Nordjylland i udgangspunktet
har haft en lukket ramme med fx låste yderdøre, og en tilgang, der fra starten har orienteret sig
69
 §71, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Evalueringsrapport foretaget af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
mere i retning af en helhedsorienteret psykiatrisk afdeling end i retning af et kommunalt botil-
bud, sammenlignet med de øvrige tre regioner. I regionerne Hovedstaden, Sjælland og Syd-
danmark er der samtidig afdækket en interesse og en begyndende bevægelse væk fra den
åbne botilbudstilgang i retning af en ramme, der i højere grad minder om de løsninger, der er
etableret i Region Midtjylland og Region Nordjylland.
Det oplevede udviklingsbehov tager for det første afsæt i de udfordringer, der har været med
misbrug på og omkring de særlige pladser, og en erkendelse af, at mange af borgerne på de
særlige pladser er så dårligt fungerende, at de har svært ved at fungere i en åben ramme og
et miljø med mange ligesindede, der døjer med svær psykisk sygdom og misbrug. For det
andet er der et vigtigt hensyn at tage i forhold til de ansattes trivsel, sikkerhed og arbejdsmiljø,
hvor særligt episoder med misbrug, udadreagerende adfærd og konflikter med og imellem bor-
gere nævnes som kilde til arbejdsskader, sygemeldinger og opsigelser. For det tredje fremstår
der for mange også et behov for at forholde sig mere kritisk til de indstillede borgeres motivation
(især i relation til deres stofmisbrug) for opholdet, samt behov for at anvende de hidtidige erfa-
ringer vedrørende, hvilke borgere der profiterer af opholdet til fx at sortere borgere med dys-
sociale personlighedsforstyrrelser fra fremadrettet.
8.4.4
VIVEs anbefalinger til fortsat udvikling af de særlige pladsers organisering
Tværgående videndeling og erfaringsudveksling: I løbet af de første 3 år er der i de enkelte
regioner skabt mange individuelle erfaringer og læring om organisering og indhold af de sær-
lige pladser. I lyset af den variation, der er afdækket på tværs af regioner, anbefales, at der
fremadrettet sættes fokus på tværgående viden- og erfaringsudveksling som afsæt for det vi-
dere arbejde med at udvikle organiseringen og indholdet af de særlige pladser. Eksempler på
områder, der vil være relevante, at drøfte er:
▪
▪
▪
behandlingen og det tværfaglige samarbejde internt på de særlige pladser og herunder,
hvordan arbejdet med misbrugsbehandling og hverdagsmestring kan styrkes
snitflader og samarbejde mellem de særlige pladser og de øvrige dele af den regionale
psykiatri
den fortsatte udvikling af de tværsektorielle samarbejdsrelationer omkring borgernes forløb
på de særlige pladser og herunder særligt, hvordan udslusning bedst muligt kan gribes an.
Etablering af tilbud, der kan rumme de mest komplekse borgere:
Udfordringerne med ud-
slusning fra de særlige pladser illustrerer et behov for socialpsykiatriske og/eller almenpsykia-
triske tilbud, der kan rumme de mest komplekse borgere med samtidigt misbrug og svær psy-
kisk sygdom. Der er enkelte kommuner, som allerede har/er i gang med at etablere sådanne
tilbud, og der findes enkelte regionale tilbud til målgruppen. VIVE anbefaler, at udvikling af
kapaciteten og samarbejdet om disse typer af tilbud opprioriteres fremadrettet og med fokus
på at styrke samspillet mellem socialpsykiatrien og almen psykiatrien. Det kan fx ske i regi af
den kommende 10-årsplan for psykiatrien, og det vil være et element, der kan øge bæredyg-
tigheden af den investering, der er gjort i de særlige pladser.
Mere solid viden om effekter og omkostninger:
Evalueringen viser, at især i kommunerne
er der en vis frustration over den manglende viden om de langsigtede effekter af indsatsen på
de særlige pladser. Herunder også en bekymring for, om der kun opnås små og kortvarige
forbedringer for de borgere, der gennemgår et fuldt forløb. På baggrund heraf, og som følge af
et generelt ønske om at få bedre viden om resultater, effekter og omkostninger af sociale ind-
satser, anbefales det, at der fremadrettet er fokus på at få etableret mere viden om de kortsig-
tede og langsigtede effekter og omkostninger af de særlige pladser.
70
 §71, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Evalueringsrapport foretaget af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2411674_0071.png
Litteratur
(1) Sundhedsministeren. Lovforslag nr. L 207 om ændring af lov om anvendelse af tvang i
psykiatrien (Oprettelse af særlige pladser på psykiatrisk afdeling). 2017; Available at:
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L207/som_fremsat.htm.
(2) Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale
Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti. Delaftale om udmøntning
af satspuljeaftalen 2017-2020: Handlingsplan for forebyggelse af vold på botilbud. 2016;
Available at: https://www.ft.dk/sam-
ling/20161/lovforslag/L207/spm/25/svar/1406876/1757047.pdf. Accessed: Marts 2021.
(3) Sundheds- og Ældreministeriet. Bekendtgørelse nr. 1596 om kommuners betaling til regi-
oner for særlige pladser på psykiatrisk afdeling. 2017; Available at: https://www.retsinfor-
mation.dk/eli/lta/2017/1596. Accessed: Marts 2021.
(4) Sundheds- og Ældreministeriet. Bekendtgørelse nr. 1261 om kommuners betaling til regi-
oner for særlige pladser på psykiatrisk afdeling. 2020; Available at: https://www.retsinfor-
mation.dk/eli/lta/2020/1261. Accessed: Marts 2021.
(5) Sundhedsministeren. Lovforslag nr. L 134 om ændring af lov om anvendelse af tvang i
psykiatrien m.v. (Præcisering af målgruppen for de særlige pladser på psykiatrisk afde-
ling, indstillingsret for regionsrådet og justering af visitationskriterierne for de særlige
pladser på psykiatrisk afdeling). 2018; Available at: https://www.ft.dk/sam-
ling/20181/lovforslag/l134/index.htm.
(6) Regeringen og Danske Regioner. Aftale mellem regeringen og Danske Regioner om ud-
møntning af 600 mio. kr. til en styrket psykiatri. 15/5 2020. Available at:
https://sum.dk/Media/2/6/Aftaletekst%20om%20udm%C3%B8ntningen%20af%20ram-
men%20p%C3%A5%20600%20mio.%20kr.%20%C3%A5rligt.pdf. Accessed: Marts,
2021.
7) Buch, M. S., Højgaard, B. & Jonsen, E. H. (2021). Evaluering af de særlige pladser I psyki-
atrien – bilagsrapport. København: VIVE – Det Nationale Forsknings- og analysecenter
for Velfærd.
8) Danske Regioner. Notat. Monitorering af nye særlige pladser i psykiatrien. 25/1 2019.
(9) Danske Regioner. Notat: Monitorering af nye særlige pladser i psykiatrien. 10/01 2020.
(10) Danske Regioner. Notat om monitorering af nye særlige pladser i psykiatrien. 19/3 2021.
(11) Regeringen og Danske Regioner. Aftale om regionernes økonomi for 2018. 6/6 2017;
Available at: https://www.regeringen.dk/media/3496/aftale-om-regionernes-oekonomi-for-
2018.pdf. Accessed: Marts 2021.
(12) Regeringen og KL. Aftale om kommunernes økonomi for 2018. juni/2017; Available
at: https://www.kl.dk/media/7538/oekonomiaftale-for-2018.pdf. Accessed: Marts 2021.
(13) Regeringen og Danske Regioner. Aftale om regionernes økonomi for 2021. 29/5 2020;
Available at: https://fm.dk/media/18035/aftale-om-regionernes-oekonomi-for-2021.pdf.
Accessed: Marts 2021.
71
 §71, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Evalueringsrapport foretaget af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2411674_0072.png
(14) Regeringen og KL. Aftale om kommunernes økonomi for 2021. 29/5 2020; Available at:
https://fm.dk/media/18036/aftale-om-kommunernes-oekonomi-for-2021.pdf. Accessed:
April 2021
(15) Sundheds- og Ældreministeriet. Notat om model for bedre udnyttelse af særlige pladser i
psykiatrien. 30/4 2020. Available at: https://sum.dk/Media/F/A/Model-for-bedre-ud-
nyttelse-af-saerlige-pladser-i-psykiatrien.pdf. Accessed: April 2021.
(16) Sundhedsministeren. Lovforslag nr. L 207 om ændring af lov om anvendelse af tvang i
psykiatrien (Oprettelse af særlige pladser på psykiatrisk afdeling). 2020; Available at:
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/l207/index.htm. Accessed: April 2021.
(17) Sundheds- og Ældreministeriet. Bekendtgørelse nr. 1596 om kommuners betaling til re-
gioner for særlige pladser på psykiatrisk afdeling. 2017; Available at:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2017/1596. Accessed: April 2021
(18) Lemvigh, K., Kristensen, J. K. & Ruge, M. (2019). Udgifter, brugere og enhedsudgifter på
det specialiserede voksenområde. En analyse af kommunerne i Region Sjælland, 2014-
2018. København: VIVE – Det Nationale Forsknings- og analysecenter for Velfærd.
(19) Altinget. Kommunalchefer: Vi spilder millioner på de særlige pladser i psykiatrien. Availa-
ble at: https://www.altinget.dk/social/artikel/socialchefer-vi-spilder-millioner-paa-saerlige-
pladser-i-psykiatrien-uden-effekt. Accessed: April 2021.
72
 §71, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Evalueringsrapport foretaget af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
Bilag 1
Evalueringens design og gennemførelse
Dette bilag beskriver evalueringens datagrundlag, og hvordan evalueringen er gennemført.
Evalueringens temaer
Evalueringen dækker fire overordnede temaer:
1. Kapacitetsudnyttelse, økonomi og patientkarakteristika og herunder regioner og kom-
muners perspektiver på:
o
hvordan kapacitetsudnyttelsen kan optimeres fremadrettet
o
hvordan de særlige pladser kan finansieres fremadrettet
2. Organisering, snitflader og fremadrettet læring i relation til:
o
organisering, målgrupper og rammer omkring opholdet
o
det tværgående samarbejde før, under og ved afslutning af opholdet
3. Oplevet relevans og resultater, herunder i hvilket omfang ophold på de særlige pladser
bidrager til:
o
forbedring af borgerens tilstand og mestring af hverdagen
o
forebyggelse af vold og trusler
o
forebyggelse af anvendelse af tvang
4. Borgere og pårørendes perspektiver på de særlige pladser og herunder og oplevede
udbytte i relation til:
o
borgerens tilstand og evne til at mestre hverdagen
o
forebyggelse af vold og trusler
o
forebyggelse af anvendelse af tvang.
Evalueringens hovedopgaver og deres respektive bidrag til at belyse ovennævnte temaer gen-
nemgås i de følgende afsnit sammen med de metodiske overvejelser omkring det indsamlede
datagrundlag.
Evalueringens hovedopgaver og datagrundlag
Udmøntning og kapacitetsudnyttelse
Kapacitetsudnyttelsen og fordelingen af udgifter relateret til de særlige pladser er belyst med
afsæt i monitorerings- og økonomidata, som er indsamlet på kommunalt og regionalt niveau af
henholdsvis KL og Danske Regioner. Via skriftligt materiale og interviews (uddybes nedenfor)
er desuden søgt perspektiver på, hvordan kapacitetsudnyttelsen og finansieringen af de sær-
lige pladser kan optimeres fremadrettet.
Karakteristik af borgerne på de særlige pladser
De borgere, som har haft ophold på de særlige psykiatripladser, er beskrevet med hensyn til
køn, alder og gennemsnitlig opholdstid, herunder om der er sket ændringer over tid. Opgørel-
serne er baseret på data leveret af de enkelte regioner og formålet er få indblik i, hvordan
73
 §71, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Evalueringsrapport foretaget af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2411674_0074.png
borgerne fordeler sig, og at undersøge evt. variation på tværs af regioner
17
. For at øge forstå-
elsen for borgerne på de særlige pladser har interviewene med ledere og fagpersoner også
undersøgt, hvilke borgere som får ophold på de særlige pladser, hvilke borgere der afvises af
visitationsforum, samt evt. læring om hvilke typer af borgere der hhv. egner sig/ikke egner sig
til et ophold på de særlige pladser.
Interviewundersøgelse blandt ledere og fagpersoner
Interviewundersøgelsen blandt ledere og medarbejdere i kommuner og regioner afdækker er-
faringer og fremadrettede perspektiver på de særlige pladser. Med afsæt i interviewene beskri-
ves etableringen og organiseringen af de særlige pladser, hvordan det styringsmæssige setup
har fungeret samt deltagernes erfaringer med målgruppen og det oplevede udbytte af plad-
serne.
I hver region er der gennemført nedenstående interview:
▪
Et gruppeinterview med en repræsentant fra de særlige pladsers sekretariat og en re-
præsentant fra KKR- (kommunekontaktrådet)sekretariatet
▪
Et gruppeinterview med repræsentanter i visitationsforummet (fx den socialfaglige kon-
sulent udpeget af kommunerne, speciallægen i psykiatri og den faste repræsentant fra
de særlige pladser)
Et individuelt interview med en repræsentant for psykiatridirektionen i regionen
Et gruppeinterview med repræsentanter på direktørniveau fra to til tre udvalgte kommu-
ner i regionen
Et gruppeinterview med ledere og nøglepersoner i regionen (ledelsen af de særlige
pladser, deltagere fra kvalitetsorganisationen etc.)
Et gruppeinterview med ledere og medarbejdere fra udvalgte kommuner (fx socialchef,
myndighedschef og sagsbehandlere med særlig erfaring fra udviklingsforum og kon-
krete borgerforløb)
To individuelle interview med ledere fra kommuner, der ikke har haft borgere på de
særlige psykiatripladser.
▪
▪
▪
▪
▪
Interviewundersøgelsen består med afsæt i ovenstående af 40 interviews med i alt 80 delta-
gere, fordelt på 27 regionalt ansatte, 5 ansatte fra Kriminalforsorgen og 48 kommunalt ansatte.
Interviewene har varet mellem 30 min og 1�½ time afhængig af antallet af deltagere, og hvilke
temaer der er drøftet. Alle interview er afholdt virtuelt eller via telefon, og det er tovholderne fra
hver region, der i dialog med VIVE har identificeret relevante interviewpersoner og planlagt
interviewene.
Interviewene har fulgt en semistruktureret interviewguide, som har taget afsæt i nedenstående
temaer:
▪
Etablering og brug af de særlige pladser:
Hvordan samarbejdet var organiseret,
hvilke strategiske overvejelser man gjorde sig, og hvordan kommunerne var involveret
og informeret om tilbuddet.
Denne del af evalueringen skulle have været baseret på registerdata og inkludere oplysninger om borgernes diagnoser,
behandlingshistorik, uddannelsesniveau, arbejdsmarkedstilknytning og lovovertrædelser. De nævnte data skulle anvendes til
at vurdere, om borgerne på de særlige pladser matcher den tænkte målgruppe, samt til at vurdere evt. forskelle på tværs af
regioner. På grund af forlænget sagsbehandlingstid har det imidlertid ikke været muligt at inkludere de relevante data fra
Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen inden for den tidsramme, der er afsat til evalueringen.
17
74
 §71, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Evalueringsrapport foretaget af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
▪
Intern organisering:
herunder styrker, svagheder og læring i forhold til valgt organise-
ring, rekruttering og fastholdelse, en tværfaglig og helhedsorienteret tilgang til recovery
og behandling samt misbrugsbehandling og håndtering af misbrug.
Visitationsprocessen:
Hvordan visitationsprocessen fungerer, i hvilket omfang/hvor-
for/hvorfor ikke er det de rigtige borgere, der visiteres til pladserne, og hvad der karak-
teriserer borgere, som afvises under visitationen.
Samarbejdet under ophold:
Hvordan den samlede plan anvendes, hvordan samar-
bejdet om revurdering og udslusning fungerer, og i hvilket omfang/hvilke barrierer der
er for at skabe en god overgang til kommunalt regi.
Oplevet udbytte i forhold til borgerens tilstand:
Herunder oplevet trivsel, psykisk
sygdom og evt. misbrug og evne til at mestre hverdagen, forebyggelse af vold og trusler
samt anvendelse af tvang.
Kapacitetsudnyttelse:
Årsager til lav udnyttelse af de særlige pladser og bud på, hvor-
dan udnyttelsen kan optimeres fremadrettet. Herunder perspektiver på samspillet mel-
lem målgruppe, visitationskriterier, succeskriterier og rammen for ophold på de særlige
pladser.
Finansiering og styringsmæssigt setup:
Hvordan det fungerer, i hvilket omfang pen-
gene vurderes anvendt hensigtsmæssigt og effektivt, samt fremadrettede ønsker til ju-
stering.
▪
▪
▪
▪
▪
Interviewene har haft forskellig vægt på ovenstående temaer, alt efter hvilken gruppe af inter-
viewpersoner der har deltaget, således at interview med:
▪
regionalt ansatte ledere
(fx afdelingsleder og leder af de særlige pladser og repræ-
sentant for kvalitetsorganisationen) har haft særligt fokus på indhold og organisering af
de særlige pladser, varighed af ophold, proces for revurdering og udslusning og oplevet
udbytte for borgerne.
repræsentanter fra visitationsfora
(fx den socialfaglige konsulent udpeget af kommu-
nerne, speciallægen i psykiatri og faste repræsentanter fra de særlige pladser) har haft
særligt fokus på visitationsprocessen, indhold og organisering af de særlige pladser,
varighed af ophold, proces for revurdering og udslusning samt oplevet udbytte for bor-
gerne.
kommunale ledere og medarbejdere
(fx socialchefer, ledere af visitationsmyndighed
og sagsbehandlere) har haft særligt fokus på opsporing af relevante borgere, visitati-
onsprocessen, sammenhæng til andre tilbud og borgernes liv uden for pladserne, ople-
vet udbytte for borgerne, årsager til lav udnyttelse af pladserne og udslusning efter endt
ophold.
ledere fra kommuner, der ikke har haft borgere på de særlige pladser,
har fokuseret
på årsagerne til den manglende anvendelse, hvilke justeringer der vurderes at kunne
øge anvendelsen af de særlige pladser fremadrettet samt deltagernes øvrige fremad-
rettede perspektiver.
repræsentanter fra kommuner og regioner på direktørniveau
har haft særligt fokus
på de strategiske overvejelser i forbindelse med etablering og brug af de særlige plad-
ser, finansieringen og det styringsmæssige setup og de fremadrettede perspektiver på
disse.
▪
▪
▪
▪
75
 §71, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Evalueringsrapport foretaget af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2411674_0076.png
Databehandling
Alle interviews er optaget elektronisk, og der er skrevet et udførligt referat af de gennemførte
interviews, som efterfølgende er kodet med afsæt i evalueringens temaer og anvendt som af-
sæt for citat og analyse.
Spørgeskemaundersøgelse blandt ansatte
I spørgeskemaundersøgelsen indgår ansatte på de særlige pladser i psykiatrien samt ansatte
i kommuner og Kriminalforsorgen, som har været konkret fagligt involveret i sager om borgere
på de særlige pladser. Deltagere fra kommunerne repræsenterer både ’afsendere’ og ’modta-
gere’ af borgernes tilbud (fx sagsbehandlere, ledere af kommunalt botilbud, støttekontaktper-
son for personer, som har haft ophold på de særlige pladser). Relevante personer for spørge-
skemaet er meldt ind af de regionale og kommunale tovholdere for evalueringen. Der er i alt
udsendt spørgeskemaer til 317 ansatte på de særlige pladser, 166 ansatte i kommune
18
og 31
ansatte i Kriminalforsorgen.
Formålet med spørgeskemaundersøgelsen blandt ansatte i kommuner, regioner og Kriminal-
forsorgen er at få viden om de ansattes vurderinger af målgruppen og oplevet udbytte af de
særlige pladser, organisering mv.
Udarbejdelse af spørgeskema
VIVE har udarbejdet tre spørgeskemaer. Et til henholdsvis ansatte i kommune, region og Kri-
minalforsorgen. Et udkast til de tre spørgeskemaer er indledningsvist drøftet med evaluerin-
gens følgegruppe med henblik på at kvalificere spørgsmålene. På baggrund af kommentarer
fra følgegruppen og fra pilottest er det endelige spørgeskema udarbejdet.
Temaerne for de tre spørgeskemaundersøgelser er ens, og er:
▪
▪
baggrundsoplysninger for respondenterne
respondenternes oplevelse af de særlige pladsers relevans, organisering og samar-
bejde med region/kommune
respondenternes oplevelse af udbyttet for borgeren af et ophold på de særlige pladser
i psykiatrien
afslutning med mulighed for uddybning af svar og kommentarer.
▪
▪
De tre spørgeskemaer fremgår i deres fulde form af Bilag 2.
Gennemførelse af spørgeskemaundersøgelsen
Spørgeskemaet blev sendt ud til de ansatte i region, kommune og Kriminalforsorgen den 20.
januar 2021 i en e-mail, der indeholdt et link til spørgeskemaet, som er sat op i SurveyXact.
Der er udsendt rykker til inviterede, som ikke har besvaret spørgeskemaundersøgelsen inden
for fristen. Dette er sket henholdsvis den 3. februar og 8. februar 2021. Grundet relativt lav
svarprocent for de ansatte på de særlige pladser blev der endvidere den 8. februar via de
18
Spørgeskemaet blev udsendt til 171 ansatte i kommune. Fem personer blev dog efterfølgende fjernet fra distributionslisten,
da det viste sig, at de ikke havde været konkret fagligt involveret i sager om borgere på de særlige pladser, og derved var
kommet på distributionslisten ved en fejl.
76
 §71, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Evalueringsrapport foretaget af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2411674_0077.png
regionale tovholdere taget kontakt til de relevante ledere på afdelingerne for de særlige plad-
ser, så de kunne hjælpe med en reminder til deres ansatte. Endvidere blev der den 12. februar
sendt en reminder om forlængelse af svarperioden på tre dage til de ansatte på de særlige
pladser, som endnu ikke havde besvaret spørgeskemaet.
Svarprocent og deltagere i spørgeskemaundersøgelsen
Ud af de 166, 317 og 31 ansatte i kommune, region og Kriminalforsorgen, som VIVE har kon-
taktet, har 129, 196 og 27 besvaret hele skemaet, hvilket giver en svarprocent på 78, 62 og
87. Tre ansatte i kommuner og en ansat i regioner har kun besvaret en del af spørgeskemaet
(Bilagstabel 1.1).
Bilagstabel 1.1
Hvor mange ansatte, der har besvaret spørgeskemaet og svarprocenten
Kommuner
Antal
Gennemført:
Helt gennemført
Delvist gennemført
Ikke gennemført
I alt
132
129
3
34
166
Procent
80 %
78 %
2%
20 %
100 %
Antal
197
196
1
120
317
Regioner
Procent
62 %
62 %
<1 %
38 %
100 %
Kriminalforsorgen
Antal
27
27
0
4
31
Procent
87 %
87 %
0%
13 %
100 %
Mellem16 og 33 personer har svaret på det kommunale spørgeskema i hver region, jf. Bilag-
stabel 1.2. Dette svarer til en svarprocent på mellem 74 og 91 i hver region.
Bilagstabel 1.2
Svarprocent særskilt på regionsniveau for det kommunale spørgeskema
Region
Hovedstaden
Sjælland
Nordjylland
Midtjylland
Syddanmark
Anm.:
Gennemført
74 %
78 %
80 %
91 %
77 %
Ikke
gennemført
26 %
22 %
20 %
9%
23 %
I alt, procent
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
I alt
antal personer
34
36
20
33
43
Antal
besvarelser
25
28
16
30
33
Gennemført dækker over både delvise og fulde spørgeskemabesvarelser.
Mellem 23 og 56 personer har svaret på det regionale spørgeskema, jf. Bilagstabel 1.3. Dette
svarer til en svarprocent på mellem 54 og 77. Svarprocenten er lavest for Region Sjælland og
højest for Region Nordjylland.
Bilagstabel 1.3
Svarprocent særskilt på regionsniveau for det regionale spørgeskema samt
antal personer og antal besvarelser
Region
Hovedstaden
Sjælland
Nordjylland
Midtjylland
Syddanmark
Anm.:
Gennemført
71 %
54 %
77 %
58 %
58 %
Ikke
gennemført
29 %
46 %
23 %
42 %
42 %
I alt, procent
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
I alt
antal personer
79
56
30
60
92
Antal
besvarelser
56
30
23
35
53
Gennemført dækker over både delvise og fulde spørgeskemabesvarelser.
77
 §71, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Evalueringsrapport foretaget af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2411674_0078.png
De regionale fagpersoner, som har svaret på spørgeskemaet, er alt overvejende fastansatte
(98 %), og størstedelen af dem har været ansat over 1 år på de særlige pladser (67 %), jf.
Bilagsfigur 1.1. Lidt over halvdelen af respondenterne er sygeplejersker eller social- og sund-
hedsassistenter (udgør henholdsvis 25 % og 27 % af respondenterne), mens de resterende
respondenter fordeler sig med 17 % fysioterapeut/ergoterapeut, 18 % pædagoger, 7 %
læge/psykolog og 4 % andet.
Bilagsfigur 1.1
Hvor længe har du været ansat?
50%
45%
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
5%
11%
5%
17%
35%
32%
36%
30%
44%
41%
27%
15%
<3 mdr. 3-6 mdr. 6-12
mdr.
Region
1-2 år
2+ år
<1 år
1-5 år 5-10 år >10 år
Kommune
1-5 år 5-10 år >10 år
Kriminalforsorgen
Anm.:
Kilde:
Region N= 197, Kommune N= 132, Kriminalforsorgen N= 27.
Besvarelse af spørgsmål 1.1. i spørgeskemaet til Kriminalforsorgen, og spørgsmål 1.2 i det kommunale og regionale
spørgeskema.
Over halvdelen af de ansatte i kommune og Kriminalforsorgen, som har svaret på spørgeske-
maet, har været ansat de respektive steder i mere end 5 år, jf. Bilagsfigur 1.1. 5 % af de kom-
munale respondenter har været ansat i under ét år, mens alle respondenterne fra Kriminalfor-
sorgen har været ansat mindst ét år. Antallet af sager, som de ansatte i kommune og Kriminal-
forsorgen har været konkret involveret i fremgår af Bilagstabel 1.4Det fremgår heraf, at ca. 2/3
af respondenterne har været konkret fagligt involveret i 1-2 sager.
Bilagstabel 1.4
Antal sager ansatte i kommuner/kriminalforsorg har været konkret involve-
ret i/tilsynsførende for
Kommune
Ingen borgere
1 borger
2 borgere
3 borgere
4+ borgere
Andet
Anm.:
Kriminalforsorg
0%
44 %
22 %
15 %
19 %
0%
5%
44 %
21 %
17 %
12 %
1%
Kilde:
Kommune N = 131 og Kriminalforsorg N = 27.
Spg. 1.3 i det kommunale og regionale spørgeskema.
78
 §71, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Evalueringsrapport foretaget af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2411674_0079.png
64 % af de kommunale respondenter har erfaring fra sager, hvor borgeren har afsluttet sit
ophold. For langt hovedparten af disse har de erfaring fra en eller to afsluttede borgere. 19 %
af respondenterne fra Kriminalforsorgen har ikke erfaring med sager, hvor borgeren er blevet
afsluttet, 52 % har erfaring fra én sag, mens 19 % har erfaring fra to eller flere sager.
Spørgeskemaundersøgelsens udsigelseskraft
Spørgeskemaundersøgelsen bidrager med viden om de ansatte i kommune, region og Krimi-
nalforsorgens vurderinger af målgruppen og oplevet udbytte af de særlige pladser og organi-
sering. Den relativt høje svarprocent understøtter, at svarene giver et billede af respondent-
gruppernes perspektiver på de undersøgte forhold omkring de særlige pladser, men det skal
understreges, at spørgeskemaundersøgelsen ikke kan benyttes til at udtale sig om kausale
sammenhænge.
Interviewundersøgelse blandt borgere og pårørende
Interviewundersøgelsen blandt borgere og pårørende belyser deres perspektiv på udbyttet af
de særlige pladser i forhold til borgerens tilstand og evne til at mestre hverdagen (tema 1)
19
.
Interviewene vil også berøre tema 2 om forebyggelse af vold og trusler samt tema 3 om fore-
byggelse af anvendelse af tvang.
Datamaterialet
Borgernes perspektiv er belyst gennem interviews med fem borgere, der er eller har været
indlagt på de særlige pladser. Der er endvidere gennemført to interviews med pårørende til
borgere, som ikke selv kunne deltage i et interview. Vi planlagde i udgangspunktet, at inter-
viewe 10 borgere og 5 pårørende fordelt på de fem regioner, dvs. to borgere og en pårørende
i hver region. Der viste sig dog flere udfordringer i rekrutteringsprocessen:
1. De adspurgte borgere og pårørende ønskede ikke at deltage
2. Borgeren sagde ja til et interview, men kunne ikke gennemføre det
3. Der kunne ikke etableres kontakt med enkelte borgere, som var udskrevet fra de særlige
pladser.
Ud over de syv gennemførte interviews er der derfor indhentet svar fra ni borgere via et skema
med spørgsmålene fra interviewguiden. Skemaet er udfyldt helt eller delvist af borgeren selv
eller af borgerens kontaktperson sammen med borgeren. Det lykkedes ikke at rekruttere flere
end de to pårørende, der blev interviewet.
Interviewene udgør det primære materiale i gennemgangen af resultaterne. De svar, der er
afgivet i skemaerne, er yderst kortfattede og i nogle tilfælde mangelfulde, men de stemmer i
det store hele overens med de svar, som er afgivet i interviewene. Der er således god over-
ensstemmelse mellem de to datakilder, men skemaerne udgør primært en bekræftelse af in-
terviewresultaterne.
19
Dette perspektiv er vigtigt at inkludere i evalueringen, eftersom borgerne er de eneste, der oplever de særlige pladser
’indefra’.
79
 §71, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Evalueringsrapport foretaget af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2411674_0080.png
Karakteristik af borgerne
Af de syv borgere (her inkluderet de to pårørendeinterviews), som interviewene omhandlede,
er de fem henvist til de særlige pladser med forskellige udfordringer. De fem interviewdeltagere
har været tilknyttet psykiatrien i flere år, og de fleste kommer fra åben eller lukket indlæggelse
på en psykiatrisk afdeling, som er af kortere eller længere varighed. En enkelt blev indlagt
direkte fra gaden, og der er også andre, der i perioder har været hjemløse. Flere af deltagerne
har dom til behandling, mange har eller har haft et stofmisbrug. Flere er selvskadende og/eller
har selvmordstanker, og nogle har selvmordsforsøg bag sig. En enkelt af borgerne er forment
adgang til herberger i hjembyen.
De borgere, der har udfyldte skemaerne, er alle stadig indskrevet på de særlige pladser, hvor
de har været mellem 5 dage og 2 år – de fleste dog i nogle måneder. Vi har ikke tilsvarende
detaljerede oplysninger om baggrund og forhistorie på de borgere, som har udfyldt et skema.
Kønsfordelingen blandt borgerne er 3 kvinder, 10 mænd og 3 personer, hvor kønnet ikke er
oplyst.
Bilagstabel 1.5
Deltager
Borger
Borger
Borger
Borger
Borger
Pårørende
Pårørende
Borger
Borger
Borger
Borger
Borger
Borger
Borger
Borger
Borger
Overblik over de 16 deltagere i borger/pårørende undersøgelsen
Varighed af ophold
1 år
1,5 år
1,5 år
3 år
3 mdr.
1,5 år
2 år
2 år
10 mdr.
8 mdr.
5 mdr.
5 mdr.
3 mdr.
2 mdr.
5 dage
?
Metode
Interview
Interview
Interview
Interview
Interview
Interview
Interview
Skema
Skema
Skema
Skema
Skema
Skema
Skema
Skema
Skema
Status på tidspunkt for dataindsamling
Udskrevet til bosted for 10 mdr. siden
Udskrevet til bosted for 10 mdr. siden
Udskrevet til bosted for 1,5 år siden
Bor stadig på de særlige pladser
Bor stadig på de særlige pladser
Borger udskrevet til bosted for 5 mdr. siden
Borger bor stadig på de særlige pladser
Bor stadig på de særlige pladser
Bor stadig på de særlige pladser
Bor stadig på de særlige pladser
Bor stadig på de særlige pladser
Bor stadig på de særlige pladser
Bor stadig på de særlige pladser
Bor stadig på de særlige pladser
Bor stadig på de særlige pladser
Bor stadig på de særlige pladser
Note: Grundet det lille antal af kvinder i undersøgelsen har vi af hensyn til anonymitet ikke anført køn i tabellen. Vi har heller
ikke oplyst, hvilken region borgerne kommer fra.
Forbehold til datamaterialet
Interviewene skulle have været gennemført med borgere
efter
deres ophold på de særlige
pladser. Grundet udfordringerne med rekruttering har dette kun været muligt i enkelte inter-
views. De fleste af borgerne er stadig indlagt på de særlige pladser, og nogle har været indlagt
i relativt kort tid. Derfor giver resultaterne kun et begrænset indblik i borgernes perspektiver på
udslusningen fra de særlige pladser samt det udbytte, som borgerne oplever at have fået med
sig på længere sigt.
80
 §71, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Evalueringsrapport foretaget af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
I interviewene er der generelt positive erfaringer med de særlige pladser, og det er sandsynligt,
at de borgere, der har kunnet deltage, hører til i den mere velfungerende ende af målgruppen.
Der kan være andre borgere, som har andre oplevelser, og erfaringerne fra deltagerne er derfor
ikke nødvendigvis repræsentative for hele målgruppen. Ikke desto mindre peger datamaterialet
ret entydigt på fordele og ulemper ved opholdet, og vi vurderer med det afsæt, at det er lykke-
des at afdække fælles erfaringer, der også går på tværs af de fem regioner. Endvidere stemmer
borgernes input godt overens med resultaterne fra de andre delundersøgelser i evalueringen,
hvilket underbygger borgerperspektivet trods det begrænsede materiale.
Anonymitet
Fordi vi beskæftiger os med en lille målgruppe med let genkendelige forløb, har vi gjort flere
tiltag for at anonymisere de enkelte deltagere i gennemgangen af materialet. I beskrivelsen af
materialet skelner vi heller ikke mellem interviews givet af borgere og af pårørende, da alle
interviews omhandler borgerens forløb og erfaringer. Ved citater har vi betegnet borgerne med
et nummer (inkl. borgere, som indgår i pårørendeinterviewene) og undladt at nævne navne,
diagnoser eller andet, der gør dem genkendelige.
Overvejelser omkring evalueringens datagrundlag
Set på tværs af regioner og typer af interviewdeltagere er der stor konsistens i forhold til de
afdækkede erfaringer og perspektiver på evalueringens temaer. Der er også konsistens på
tværs af evalueringens primære datakilder (spørgeskema, borger/pårørende- og fagpersonin-
terviews). Det er derfor VIVEs vurdering, at evalueringens analyser og konklusioner hviler på
et validt grundlag, hvor metodetrianguleringen har givet mulighed for at belyse evalueringens
temaer fra forskellige vinkler, der nuancerer og underbygger konklusioner og anbefalinger.
Det skal understreges, at der er tale om en evaluering af de oplevede resultater og derved ikke
en systematisk effekt- og omkostningsanalyse. Udarbejdelsen af en effektevaluering baseret
på register- og omkostningsdata, kan derfor være relevant at gennemføre på sigt. En sådan
analyse kan gennemføres, når flere borgere har gennemført forløb på de særlige pladser, samt
når der er gået lang nok tid efter udskrivelsen til, at de mellemlange og langsigtede effekter
kan undersøges via registre.
81
 §71, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Evalueringsrapport foretaget af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2411674_0082.png
Bilag 2
Anvendte spørgeskemaer
Spørgeskema til kommuner
82
 §71, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Evalueringsrapport foretaget af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2411674_0083.png
83
 §71, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Evalueringsrapport foretaget af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2411674_0084.png
84
 §71, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Evalueringsrapport foretaget af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2411674_0085.png
85
 §71, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Evalueringsrapport foretaget af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2411674_0086.png
86
 §71, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Evalueringsrapport foretaget af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2411674_0087.png
87
 §71, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Evalueringsrapport foretaget af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2411674_0088.png
Spørgeskema til regioner
88
 §71, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Evalueringsrapport foretaget af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2411674_0089.png
89
 §71, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Evalueringsrapport foretaget af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2411674_0090.png
90
 §71, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Evalueringsrapport foretaget af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2411674_0091.png
91
 §71, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Evalueringsrapport foretaget af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2411674_0092.png
92
 §71, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Evalueringsrapport foretaget af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2411674_0093.png
Spørgeskema til Kriminalforsorgen
93
 §71, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Evalueringsrapport foretaget af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2411674_0094.png
94
 §71, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Evalueringsrapport foretaget af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2411674_0095.png
95
 §71, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Evalueringsrapport foretaget af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2411674_0096.png
96
 §71, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Evalueringsrapport foretaget af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2411674_0097.png
97
 §71, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Evalueringsrapport foretaget af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2411674_0098.png
Bilag 3
Kommentarer fra spørgeskemaets frie
svarkategorier
Respondenterne er i spørgeskemaundersøgelsen blevet spurgt til, om de kan pege på særlige
kendetegn ved borgere, som typisk vil have/ikke have udbytte af et ophold på de særlige plad-
ser i psykiatrien. Endvidere havde respondenterne mulighed for at uddybe deres svar og skrive
andre kommentarer i et åbent svarfelt til sidst i spørgeskemaet. De åbne besvarelser er efter-
følgende blevet tematiseret.
Nedenfor sammenfattes resultaterne af tematiseringen af de åbne besvarelser i spørgeske-
maet.
Kendetegn ved borgere, som typisk vil have udbytte af et ophold
Bilagstabel 3.1 nedenfor viser en oversigt over de hyppigst nævnte kendetegn ved borgere,
som respondenterne oplever typisk vil have udbytte af et ophold på de særlige pladser. De
hyppigst nævnte kendetegn ved borgere, som respondenterne oplever vil have udbytte af et
ophold på de særlige pladser er: misbrug, borgere med diagnoser, ind- og udadreagerende
adfærd, motiverede borgere og borgere med mange tidlige indlæggelser på psykiatrisk hospi-
tal.
Bilagstabel 3.1
Kendetegn ved borgere, som respondenterne oplever typisk vil have ud-
bytte af et ophold på de særlige pladser, og antal respondenter, som har
peget på kendetegnet fordelt på kommunale fagpersoner, regionale fagper-
soner og Kriminalforsorgen
Kendetegn
Misbrug
Diagnose
Ind- og udadreagerende adfærd
Motiverede
Mange indlæggelser i den almene psykiatri
Kilde:
Kommunale
fagpersoner
30
33
15
11
-
Regionale
fagpersoner
44
43
17
51
14
Kriminalforsorgen
8
7
3
1
-
Besvarelse af spørgsmål 3.11 i det kommunale spørgeskema, spørgsmål 3.6 i det regionale spørgeskema og spørgs-
mål 3.10 i spørgeskemaet til ansatte i Kriminalforsorgen.
I de åbne svar fremhæves det særligt, at borgere med misbrug – også et stort stof- og alkohol-
misbrug – er kendetegnende ved at kunne have udbytte af et ophold på de særlige pladser i
psykiatrien, og særligt hvis de er motiverede for reduktion eller helt ophør af deres misbrug.
Det fremhæves, at borgere, som er motiverede for behandling og forandring, og dermed moti-
verede for at arbejde med deres problematikker, typisk er kendetegnende for borgere, som har
udbytte af ophold. Herudover fremhæves borgere med dobbeltdiagnoser og borgere med
svære psykiatriske lidelser som grupper af borgere, der vil have udbytte af ophold på de sær-
lige pladser. Under psykiatrisk diagnose bliver særligt skizofrene borgere fremhævet som en
gruppe af borgere, som vil have udbytte af et ophold på de særlige pladser.
Herudover fremhæves borgere med ind- og udadreagerende adfærd som en gruppe af bor-
gere, som typisk vil have udbytte af ophold på de særlige pladser, og tilsvarende gør sig gæl-
dende for borgere, som har mange indlæggelser i den almene psykiatri bag sig.
98
 §71, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Evalueringsrapport foretaget af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2411674_0099.png
Kendetegn ved borgere, som typisk ikke vil have udbytte af et ophold
Bilagstabel 3.2 nedenfor viser en oversigt over de hyppigst nævnte kendetegn ved borgere,
som respondenterne oplever typisk ikke vil have udbytte af et ophold på de særlige pladser.
De tre kendetegn for borgere, som respondenterne særligt oplever ikke vil have udbytte af et
ophold på de særlige pladser, er tematisk nogle af de samme områder, som i afsnittet ovenfor
er fremhævet, som kendetegn for borgere, som vil have udbytte, men omhandler subgrupper,
hvor der ikke ses et udbytte.
I forhold til misbrug fremhæves borgere med svære misbrugsproblemer, borgere, der misbru-
ger hårde stoffer, og borgere, som ikke ønsker at samarbejde om deres misbrugsproblemer,
som borgere, der ikke vil have udbytte af et ophold på de særlige pladser. Endvidere nævnes
borgere, der handler med stoffer, som en selvstændig gruppe, som både ødelægger opholdet
for dem selv og for andre.
I de åbne svar nævnes følgende diagnoser, som værende kendetegn for borgere, som ikke vil
have udbytte af et ophold på de særlige pladser: psykotiske, personlighedsforstyrrelser, au-
tisme, psykopater, hjerneskade, demente, mentalt retarderede og borgere med dobbeltdiag-
nose uden sygdomserkendelse og forståelse.
Manglende motivation og borgere, der ikke er indstillet på en forandring, fremhæves ligeledes,
som kendetegn for borgere, der ikke vil have udbytte af holdet på de særlige pladser.
Bilagstabel 3.2
Kendetegn ved borgere, som respondenterne oplever typisk
ikke
vil have
udbytte af et ophold på de særlige pladser, og antal respondenter, som har
peget på kendetegnet fordelt på kommunale fagpersoner, regionale fagper-
soner og Kriminalforsorgen
Kendetegn
Misbrug
Diagnose
Ikke-motiverede
Kilde:
Kommunale fagpersoner
13
13
18
Regionale fagpersoner
29
42
47
Kriminalforsorgen
4
1
1
Besvarelse af spørgsmål 3.12 i det kommunale spørgeskema, spørgsmål 3.7 i det regionale spørgeskema og spørgs-
mål 3.11 i spørgeskemaet til ansatte i Kriminalforsorgen.
Afsluttende åbne svar fra spørgeskemaet
Der er i alt 57 respondenter i det kommunale spørgeskema, 99 respondenter i det regionale
spørgeskema og 8 respondenter i spørgeskemaet til Kriminalforsorgen, som har kommenteret
i det afsluttende åbne kommentarfelt til sidst i de tre respektive spørgeskemaer. En stor andel
af kommentarerne er relateret til følgende temaer:
▪
▪
▪
Samarbejdet mellem kommune og de særlige pladser
Rammerne for opholdet på de særlige pladser
Arbejdsmiljøet på de særlige pladser.
Samarbejdet mellem kommune og de særlige pladser
Samarbejdet mellem kommune og de særlige pladser beskrives i kommentarerne – særligt af
de regionale respondenter – som værende godt. Det fremhæves, at der er skabt en god ramme
for samarbejdet, som dog selvfølgelig kan forbedres, og flere fremhæver, at de ikke tidligere i
deres karriere i psykiatrien har oplevet et bedre samarbejde mellem kommune og psykiatrien-
som det, der foregår i regi af de særlige pladser. Fra kommunal side er der en lidt mere kritisk
99
 §71, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Evalueringsrapport foretaget af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
vurdering af samarbejdet. Det pointeres dog også af flere respondenter, at samarbejdet kan
opleves meget forskelligt fra sag til sag. De kommunale respondenter nævner, at det kan være
vanskeligt at få indblik og overblik i sagsgange og procedure
Rammerne for opholdet på de særlige pladser
Fra kommunalt perspektiv bliver rammerne omkring de særlige pladser i form af den gode
normering i kommentarerne nævnt som værende positive, og at de særlige pladser kan give
ro til at arbejde med borgeren i beskyttede rammer. Samtidig efterlyser flere af de kommunale
respondenter mere struktur og klarhed i det samlede behandlingsforløb samt et mere intensivt
arbejde med borgerens problematikker under opholdet og løbende opfølgning. Det påpeges
videre, at der kan være en oplevelse af, at afdelingen har svært ved at tilpasse sig den enkeltes
behov, og det mere er borgeren, som skal tilpasse sig rammen på de særlige pladser.
De regionale respondenter kommenterer også på den gode personalenormering, og at den er
forudsætning for at sikre kvalitet i behandlingen til borgeren, og sikre personalet. Endvidere
fremhæves muligheden for de længerevarende patientforløb som værende positiv, da det giver
god mulighed for at arbejde langvarigt og målrettet ud fra den enkeltes behov og ressourcer.
Alle tre respondentgrupper kommenterer på udfordringer omkring brugen af ulovlige rusmidler
under opholdet på de særlige pladser, herunder rejses refleksioner i forhold til åbne versus
lukkede afdelinger i forhold til at mindske misbrug af stoffer på afdelingerne, samt forslag om
fysisk opdeling af borgere med og uden misbrug. Det fremhæves videre, at misbrugsbehand-
ling kan være udfordrende, når man samler så mange misbrugere samt evt. pushere samme
sted. I forhold til sidstnævnte gruppe nævnes det, at det kan være en lukrativ forretning for dem
at være på de særlige pladser, da de kan tjene penge på at sælge stoffer og samtidigt har tag
over hovedet og får mad. Endvidere nævnes det, at det kan være svært for kommunen at
udskrive disse borgere, da de i princippet opfylder alle kriterier for de særlige pladser og ikke
ønsker sig udskrevet.
Borgernes manglende egenbetaling for kost og logi problematiseres i mange af kommenta-
rerne, da det dels giver dem et meget stort rådighedsbeløb, som de kan bruge på fx stoffer og
spil, dels lærer de ikke, at man skal betale husleje mv, hvilket kan give dem store udfordringer,
når de skal udsluses fra de særlige pladser.
Rammerne omkring udslusningen går endvidere igen i mange af kommentarerne. Kommenta-
rerne relaterer sig dels til, at der opleves at være manglende tilbud i kommunalt regi efter op-
holdet, dels at overgangen kan være for stor, og at rammerne på de særlige pladser adskiller
sig for meget fra rammerne uden for til, at borgerne kan øve sig/lære at begå sig ude i samfun-
det. Forslag om en gradvis udskrivning, hvor borgeren er delvis tilknyttet de særlige pladser,
nævnes i den sammenhæng som en mulighed for at forbedre udslusningen af borgere fra de
særlige pladser.
Arbejdsmiljø
Et par af de regionale fagpersoners kommentarer beskriver et godt arbejdsmiljø på de særlige
pladser, mens overvægten af kommentarer relateret til arbejdsmiljøet på de særlige pladser
har en mere negativ karakter. Sidstnævnte kommentarer omhandler beskrivelse af et til tider
udfordrende arbejdsmiljø med løbende personaleudskiftning og lederskifte samt et arbejds-
miljø, som til tider er højspændt. Flere af respondenterne efterlyser en tydeligere behandlings-
strategi og succeskriterie for arbejdet på de særlige plaser. Endvidere efterspørges kompeten-
cer og ressourcer i forhold til at håndtere misbrugsproblematikken på (nogle) af de særlige
pladser.
100
 §71, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Evalueringsrapport foretaget af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2411674_0101.png