Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2020-21
§71 Alm.del Bilag 21
Offentligt
2371451_0001.png
Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: DEPCARO
Koordineret med:
Sagsnr.: 2102901
Dok. nr.: 1595087
Dato: 03-03-2021
NOTAT
Anvendelse af tvangsforanstaltninger på de særlige pladser på
psykiatrisk afdeling 3. og 4. kvartal 2020
Som en del af den løbende monitorering af de særlige pladser på psykiatrisk afdeling
indberetter Sundhedsdatastyrelsen anvendelsen af tvangsforanstaltninger på de særlige
pladser til Sundheds- og Ældreministeriet. I tabellen nedenfor fremgår antallet af
tvangsforanstaltninger foretaget på de særlige pladser på psykiatrisk afdeling i 3. og 4.
kvartal 2020.
Registrering af tvang på de særlige pladser på psykiatrisk afdeling blev indført i forbindelse
med etableringen af pladserne primo 2018. Tallene skal derfor ses i lyset af, at det fortsat
er en relativ ny indberetning. Dertil skal det bemærkes, at antallet af
tvangsforanstaltninger ikke er justeret i forhold til, hvor mange særlige pladser på
psykiatrisk afdeling, der er etableret i den enkelte region, hvor længe den enkelte region
har haft de særlige pladser på psykiatrisk afdeling eller hvor mange patienter, der har
været indlagt i perioden.
Derudover skal det bemærkes, at pludselige større stigninger i antallet af
tvangsforanstaltninger i en kortere periode ofte skyldes, at en enkelt eller få patienter er
udsat for mange tvangsforanstaltninger. Pludselige større stigninger er således som regel
ikke udtryk for en ny generel tendens i anvendelsen af tvangsforanstaltninger.
Tabel 1
Antal tvangsforanstaltninger foretaget på de særlige pladser i psykiatrien i 3. kvartal i 2020 og 4. kvartal
2020
Region
Hovedstaden
Midtjylland
Nordjylland
Syddanmark
Sjælland
I alt
3. kvt. 2020
17
1
12
7
0
37
4. kvt. 2020
6
1
1
3
0
11
Anm.: Tabel 1 viser antallet af tvangsforanstaltninger foretaget på de særlige pladser fordelt på regionerne i 3. kvartal 2020
(01/07/2020
31/10/2020) og antallet af alle typer af tvangsforanstaltninger anvendt på de særlige pladser i psyki-
atrien i 4. kvartal 2020 (01/10/2020
31/12/2020).
Kilde: Sundhedsdatastyrelsens Elektroniske Indberetningssystem (SEI) og registeret over anvendelse af tvang i psykiatrien
(TIP)