Finansudvalget 2020-21
Aktstk. 23
Offentligt
2290865_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
26. november 2020
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 5 (Aktstykke nr. 23) af 25.
november 2020
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, om målet om adskillelse af statens rolle som regulator og
ejer også gælder el-transmissionsnettet, som Energinet ifølge www.energinet.dk
ejer og driver. I afkræftende fald bedes ministeren oplyse baggrunden for, at målet
om adskillelse ikke gælder el-transmissionsnettet. I bekræftende fald bedes mini-
steren oplyse, hvordan ministeren vil sikre adskillelse mellem rollerne som regula-
tor og ejer.
Svar
Indledningsvist bemærkes det, at hhv. gas- og eltransmission adskiller sig fra hhv.
gas- og eldistribution. Gas- og eltransmission udgør således overordnet infrastruk-
tur, mens f.eks. gasdistribution, som varetages af Evida, er kundenær infrastruktur,
som drives under hensyntagen til kommercielle og markedsmæssige vilkår, jf. svar
på spørgsmål 1 til aktstykke 23.
Generelt følger det af statens ejerskabspolitik, at statens roller i forhold til selska-
ber med statslige ejerandele, dvs. som ejer, myndighed og eventuelt kunde, skal
organiseres på en sådan måde, at der er tillid til, at staten i enhver henseende
handler ud fra saglige hensyn. Dette gælder også i forhold til Energinet, som
blandt andet varetager eltransmissionsnettet.
Adskillelsen af statens roller kan i henhold til statens ejerskabspolitik generelt ske
ved, at ejerskabet placeres i et ministerium, som ikke varetager myndighedsopga-
ver i forhold til et selskab. Ved placering af ejerskabet af et selskab i et ministe-
rium, som samtidig varetager myndighedsopgaver i forhold til det pågældende sel-
skab, skal varetagelsen af statens ejerinteresser som hovedregel ifølge statens ejer-
skabspolitik henlægges til dele af ministeriet, der ikke er direkte involveret i vareta-
gelsen af myndighedsopgaverne.
Ejerskabet af Energinet er placeret i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet,
som oplyser følgende om adskillelsen af statens rolle som regulator og ejer af
Energinet, herunder eltransmissionsnettet:
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
Aktstk. 23 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om målet om adskillelse af statens rolle som regulator og ejer også gælder el-transmissionsnettet, til finansministeren
Side 2 af 2
”Med
afsæt i anbefalingen i statens ejerskabspolitik er det overordnede ansvar for ejerskabsvare-
tagelsen af Energinet henlagt i en del af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, der ikke sam-
tidig har ansvaret for myndighedsopgaver relateret til Energinet.”
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister